Grobund nr 6 oktober 2013

grobund

06 2013

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

Politisk velvilje Ny malkemetode

6 8

Landmand fik vendt bøtten 10

grobund 2 grobund

INDHOLD

Foto: Jens Tønnesen

GROBUND Grobund nr. 06 · 2013

Udgiver: Jysk Landbrugsrådgivning Majsmarken 1 7190 Billund Tlf. 76 60 21 00 John Tranums Vej 25 6705 Esbjerg Ø Tlf. 76 60 21 00 info@jlbr.dk www.jlbr.dk

Politisk vilje til vækst

6

Sydvestjyske kommuner bakker landbrug op

Ny malkemetode mere skånsom 8 Mexicansk malkemetode breder sig

Landmand fik vendt bøtten

10

På vej mod den bedste tredjedel

Afgræsning af vintersået rug

21

Lykkes for nogen – men ikke alle

Fremtidens sofodring

22

Store forventninger til fasefodring

jlbr.dk

REDAKTION: Lilli Snekmose (ansvarshavende) Tlf. 76 60 21 15 - lsn@jlbr.dk

FORSIDEFOTO:

ANNONCER: Marianne B. Rasmussen Tlf. 76 60 23 04 - mbr@jlbr.dk

OPLAG: LAYOUT: TRYK:

Randi Skov Hoffmann

NÆSTE GROBUND: 22. november 13.000 stk.

Grafisk Produktion ApS Arco Grafisk A/S

Vi landmænd ved det godt selv. Vi har øget vores produktion de seneste 20 år, samtidig med at vi har mindsket miljøbelastningen.

Vi er med god grund stolte af det, for det er en betydelig bedrift til stor fordel for samfundsøkonomien, beskæftigelsen og eksporten.

Problemet er, at indsatsen ikke anerkendes af det, vi kan kalde miljømafiaen.

Embedsmænd i miljøministeriet, visse politikere og ildsjælene i Naturfredningsforeningen og andre grønne organisationer. Folk som har stor indflydelse og en magt, der ofte har været skræmmende.

Men nu lader det omsider til, at der er kommet en sprække i miljømafiaens mur af uvilje og mistro. Ifølge den mangeårige forsker på Danmarks Miljøundersøgelser og nu på Dansk Hydraulisk Institut, Flemming Møh-

Formanden

grobund

Noget at se frem til lenberg, breder der sig nu en erkendelse af, at man tager fejl, hvis man påstår, at kvælstofudledningen fra landbruget er et generelt problem. Flemming Møhlenbergs forskning viser, at i store dele af landet er landbruget ligefrem kommet FORAN vandplanerne. Hans klare anbefaling er derfor, at man i det meste af landet roligt kan lukke op for en øget produktion via tildeling af mere kvælstof til landbruget. Vi ER i mål!

Til gengæld må man så koncentrere indsatsen for at forbedre forholdene, der hvor det stadig halter – det er typisk i Limfjorden og i visse andre indre danske fjorde.

Flemming Møhlenberg var for nylig indkaldt til et Landsformandsmøde i Landbrug & Fødevarer, hvor han gennemgik sit materiale for

os. Her viste han, hvor meningsløse de fortsatte krav om mere kvælstofreduktion fra landbruget er.

Den nye erhvervs- og vækstminister, Henrik Sass Larsen, skubber helt sikkert også i den rigtige retning med sit budskab om, at han giver landbruget førsteprioritet i forhold til at få skabt vækst.

Han har set, at der ikke kommer arbejdspladser på slagterierne og den øvrige fødevareindustri, hvis ikke råvaregrundlaget – altså vores produktion – er i orden.

Vækst i landbruget vil få flere væk fra arbejdsløshedskøen.

Vores erhverv er altså endelig inde i en positiv udvikling. Se også, hvordan vi nu igen sætter eksportrekord med 160 mia. kr. hentet hjem af fødevaresektoren.

Jeg ved godt, at mange af jer, når I læser dette, vil

”I det meste af landet kan man roligt øget produktion via tildeling af mere kvælstof.”

Tænk, hvis man kortlagde, hvor der sker trafikdrab i Danmark, og man bagefter valgte at bruge en masse penge på trafiksikring af de strækninger, hvor der stort set aldrig sker en ulykke.

Det ville være grotesk, men det er ikke desto mindre det, der sker på kvælstofområdet.

Forhåbentlig har Flemming Møhlenberg ret i, at de faglige kendsgerninger gør indtryk på rette sted, og at en holdningsændring er ved at vinde indpas i ministerierne.

sige: ”Det er meget godt alt sammen, men hvornår kan jeg se det på MIN bundlinje!?”

Der er ikke noget at sige til, at I er utålmodige. Jeg kan kun sige, at vi i Landbrug & Fødevarer mener, at vi har nået et vendepunkt, selvom det er en supertanker, der skal vendes. Årets majshøst giver også anledning til godt humør.

Med tegn til rekordudbytte og et kanon høstvejr, så kan det vist vejre meget sortsyn væk, i hvert fald for en stund.

A f Claus Christensen Formand for Sydvestjysk Landboforening

grobund

politisk arbejde

Iforfelten medlemmerne TEKST Lilli Snekmose · Redaktør · Tlf. 76 60 21 15

Krav om ekstra efterafgrøder Vejle Kommune har undervurderet de økonomiske konsekvenser af kommunens forslag til en indsatsplan for drikkevandet i Give-området. Kommunen mener, at et krav om ekstra efterafgrøder vil medføre en merudgift for landbruget på 400 kr. pr. hektar.

Jysk Landbrug har beregnet konsekvensen til at være helt op mod 1.400 kr. pr. hektar for mink-, svine- og fjerkræproduktioner.

I de beregninger, kommunens forvaltning har foretaget, er der kun taget højde for ekstraudgiften til etablering af efterafgrøderne. Men landmanden mister indtægter, fordi et pålæg om efterafgrøder skubber den økonomisk attraktive vintersæd ud af markplanen.

Da der desuden i Giveområdet er store skovområder og ekstensivt drevne arealer, mener Jysk Landbrug i øvrigt, at udvaskningen af kvælstof fra området er meget lille. Beregninger viser, at det vand, der forlader rodzonen, i gennemsnit blot indeholder 38-40 mg nitrat pr. liter, og det er yderligere reduceret, inden det når grundvandet. Det skal ses i relation til EU’s drikkevandsdirektiv, som tillader 50 mg/liter i udpumpet vand.

Efter at Vejle Kommune havde modtaget indsigelserne fra Jysk Landbrug, blev den politiske beslutning udskudt, og der blev afholdt møde med landbrugets organisationer om sagen. En afgørelse ventes i oktober måned.

Hedensted og Aarhus kommuner har besluttet ikke at stille krav om ekstra efteraf-

grøder – på grundlag af samme argumentation, som landbrugsorganisationerne i Vejle nu har brugt.

I Billund Kommune har man afholdt det første interessentmøde om kommende indsatsplaner for drikkevandsbeskyttelse. Også her har Jysk Landbrug argumenteret for, at der skal laves gennemsnitsberegninger forud for krav om ekstra efterafgrøder.

Landboorganisationerne udarbejder en skabelon, som lodsejer sammen med sin miljøkonsulent kan udfylde.

En styregruppe, der er nedsat af landboorganisationerne, udarbejder det generelle høringssvar vedrørende vand- og naturplanerne, men organisationerne tillægger det stor betydning, at der også indgives individuelle høringssvar på vandløbsniveau.

Skriv høringssvar!

Naturpark Vesterhavet

På medlemsmøder i Billund og Esbjerg bliver der i oktober/november mulighed for at blive grundigt informeret om, hvad man som lodsejer bør gøre, hvis der er anledning til at gøre indsigelse mod den klassificering, vandløbene på ejendommen har fået.

Varde Kommune har nu fastlagt afgrænsningen af Naturpark Vesterhavet.

Sydvestjysk Landboforening har med tilfredshed noteret sig, at kommunen i høj grad har lyttet til de lodsejere, der ikke ønskede at indgå i naturparken.

grobund

Vi tilbyder Hos Vandfax har vi forstand på vand, og til landbruget tilbyder vi: ✓ Drikkevandsboring, når du vil spare penge på at være selvforsynende med vand ✓ Markvanding, når du vil have et større udbytte af dine afgrøder ✓ Service på boringer og pumpeanlæg, når du vil være sikker på, at det virker når du skal bruge det ✓ Sløjfning af brønde og boringer, når du vil have lukket en gammel brønd eller boring

Totalløsning Med vores mangeårige erfaring kender vi specialister inden for f.eks. vandrensning og VVS. Vi kan hjælpe dig med en totalløsning, men vi samarbejder også gerne med din lokale fagmand.

Vandfax A/S | Refshøjvej 79 | 7250 Hejnsvig | 40 55 35 24 | mail@vandfax.dk

Hvis du vil vide mere Ring og få en snak eller læs mere på vores hjemmeside www.vandfax.dk

grobund

medvind

Politisk vilje til at lade landbruget vækste Som det første skal der ses på, hvordan sagsbehandlingstiden på udvidelsessager kommer længere ned.

TEKST Lilli Snekmose Redaktør

Tlf. 76 60 21 15

Den første helt konkrete udløber af et nyt forpligtende samarbejde mellem de sydvestjyske kommuner og landbruget bliver et topmøde mellem borgmestrene og forvaltningscheferne i kommunerne. Mødets formål er at reducere ventetiden på miljøgodkendelser yderligere.

Initiativet kom fra borgmester Johnny Søtrup, Esbjerg, og det blev positivt modtaget af de øvrige borgmestre på en konference hos Jysk Landbrugsrådgivning i Esbjerg.

Den seneste opgørelse viser, at ventetiden på en miljøgodkendelse i de Sydvestjyske kommuner i 2012 i gennemsnit var et år eller lidt derunder. Den har

tidligere været højere, men nu skal den altså presses yderligere ned for at sikre, at lang sagsbehandlingstid ikke er en stopklods for vækst og jobskabelse i den lokale fødevaresektor.

- Vi må lære af de bedste, sagde Søtrup. Vi behøver ikke at opfinde den dybe tallerken på ny hver gang.

Hvis vi arbejder sammen, kan vi måske blive de allerbedste i landet.

Mere mælk og mere kød Den direkte inspiration til Søtrups forslag kom fra Søren Gade, direktør i Landbrug & Fødevarer.

Som oplægsholder på konferencen skar han ud i pap, at der ikke kommer flere slagteriarbejdere i arbejde eller flere ansatte på mejerierne, hvis landbruget ikke får mulighed for at udvikle sig og producere mere mælk og kød. Råvare-

grundlaget er altafgørende for jobskabelsen i hele landbrugets følgeindustri og dens servicesektor. Så han havde ros til borgmesterinitiativet: - Hvis I sætter det i værk, så bliver I et forbillede for andre, slog han fast.

Landbrugskonferencens 80 deltagere var byrådsmedlemmer og topembedsmænd fra Vejen, Varde, Esbjerg, Tønder og Fanø kommuner og bestyrelsesmedlemmer og centrale medarbejdere fra de lokale landboforeninger og rådgivningstjenester.

Udviklingspotentiale Kommunerne koordinerer deres arbejde med erhvervsudvikling i Sydvestjysk Udviklingsforum, som på skift sætter fokus på erhverv med et stort udviklingspotentiale. Det har ført til initiativer på

I gruppearbejder blev der udpeget områder, som kommunerne kan påvirke – hvis de vil. Nu skal der arbejdes videre med ideerne i en arbejdsgruppe med repræsentanter fra kommuner og landbrug.

off shore-området, inden for plastindustrien og i turismeerhvervet, men nu er det altså landbruget, man politisk anerkender som et erhverv, der kan skaffe eftertragtede nye arbejdspladser og øget eksport.

Derfor var konferencens formål at udpege områder, hvor kommuner og landbrugserhverv i fællesskab kan forbedre rammerne for udvikling, innovation og en positiv branding af landbruget.

Søren Gade var første oplægsholder, og han roste kommunerne for at have sat landbruget på dagsordenen.

I en tid, hvor der er ønske om at lade mere landbrugsjord overgå til natur og andre formål, er det helt nødvendigt, at produktionen kan øges på de robuste jorder. Ellers kan man ikke fastholde de 183.000 beskæftigede i fødevaresektoren, og eksporten vil blive ramt. Nu står fødevareklyngen for 24% af den samlede danske eksport og størstedelen af handelsoverskuddet på betalingsbalancen, understregede han.

Kommunerne kan være med til at skabe mere vækst i landbruget. Søren Gade rådede blandt andet kommunerne til ikke at tage landbrugsjord ud til andre formål i kommuneplanerne. Men det absolut vigtigste udpegede han

grobund

Fremtiden er ikke så sort, som den har været, og det bliver ikke umoderne at producere fødevarer i en verden, hvor der jorden over hver dag rykker 500.000 mennesker op i middelklassen.

som kommunernes rolle i implementeringen af vandplanerne: - Hvis vi ikke fortsat kan rense vores grøfter op, så får vi en vandstandsstigning, der vil få vores afgrøder til at stå og rådne på markerne. Er drænrørene først sandet til, så giver det uoprettelige skader, advarede han.

Landbrug & Fødevarer er alvorligt bange for, at kommunerne fejlklassificerer mange vandløb som naturlige vandløb.

- Sker det, så rammer det ikke kun råvaregrundlaget, så taber bankerne også værdier, fordi jorden bliver mindre værd, sagde han.

1.300 nye job I lande som England og Tyskland kan en landmand få en udvidelsessag behandlet på seks måneder.

- Til sammenligning var der i Danmark i 2012 i gennemsnit seks måneders forsinkelse. Det svarer til, at vi gik glip af 1.300 nye job og en eksportindtægt på 620 mio. kr., fortalte Søren Gade politikerne.

Ganske vist er en del af landbruget i krise, sagde han, men vi skal huske at fortælle, at der bestemt er landmænd, der tjener penge.

- Alle er ramt af de faldende jordpriser, og nogle er meget trængte og har brug for lettelser, men der er en stor spredning på indtjeningen i erhvervet.

Forskel i EU Danmark er nogle steder gået for langt i forhold til andre lande i EU. Derfor er rammevilkårene ikke ens.

I sit arbejde som forsker på Københavns Universitets institut for fødevare- og resurseøkonomi har Henrik Zobbe undersøgt, hvad det økonomisk ville betyde,

hvis de hollandske veterinære regler skulle gælde for danske mælkeproducenter. Resultatet ville være en besparelse for den danske landmand på 100.000 kr. om året, fortalte han i sit indlæg på konferencen.

- Det er meget for en trængt dansk mælkeproducent. Og også tankevækkende, for de gør det jo ikke dårligt i Holland, mente Zobbe.

Ifølge forskeren er der ikke noget kvik-fiks for problemerne i dansk landbrug. Erhvervet er tynget af gæld, som ganske vist har bragt erhvervet op på et højt teknologisk stade, men mange foretog tomme investeringer, som de ikke tjente på. I dag står halv-

delen af landets køer på bedrifter med så høj en gældsætning, at mange af dem er teknisk insolvente, og kun den lave rente holder hånden under dem.

Udnyt fordele Henrik Zobbe er alligevel overbevist om, at landbruget vil klare sig. De danske produkters høje kvalitet og generel medvind til økologiske varer, fx i Kina, åbner for et højværdimarked, som erhvervet skal forstå at udnytte. På samme måde skal miljøteknologien bære landbruget fremad.

- Hvis I ikke kan udnytte de oplagte fordele, I har, så er I for dårlige, lød det udfordrende fra forskeren.

alle

Vi er til for

landmænd

Og det har vi været i over 115 år med succes.

Næsbjerg Foderstofforening

Varde - KNOLDEFLODVEJ Tlf. 75 26 71 66 •99Nordenskov - Tlf. 75 75 2926 84711166• .www.naesbjergfoder.dk . 6800 VARDE . TLF. FAX 75 26 73 42

grobund

arbejdsmiljø

Malkesættet sættes på i ét greb med begge hænder. I stedet for at pattekopperne sættes på én ad gangen, sker det nu ved at to og to suger sig fast.

Ny malkemetode er mere skånsom for malkerne En mexicansk malkeekspert kom forbi, og nu er malkningen meget mindre fysisk belastende – og samtidig hurtigere udført.

TEKST Lilli Snekmose Redaktør Tlf. 76 60 21 15

Christien Bas, der er selvstændig bygningsrådgiver inden for kvægstalde, har introduceret en særlig effektiv og hurtig malkemetode for en gruppe midtjyske kvæggårde.

Malkemetoden er udviklet af mexicanske malkere og er kendt og brugt i flere år i USA, hvor især de mange mexicanske og sydamerikanske malkere benytter

den. Metoden reducerer ikke alene tidsforbruget ved malkning, den reducerer også den fysiske belastning.

Mange malkere kan snakke med om en kraftig og skæv belastning af den ene skulder. Men fidusen ved den mexicanske metode er, at malkesættet sættes på i ét greb, i stedet for at pattekopperne sættes på én ad gangen.

- Du opnår en mere jævn belastning, fordi du holder malkesættet i begge hænder. På den måde bliver vægten centralt fordelt

i kroppen, og malkeren står lige. Med den traditionelle metode står malkeren skævt og får en usund drejning i kroppen, og det slider, forklarer Christien Bas. Christien understreger, at det tager lidt tid at lære den nye malkemetode, fordi der lukkes mere falsk luft ind i systemet, end vi plejer at gøre i Danmark. Men det er kun indtil den nye måde er blevet rutine.

Malketid halveres Med et særligt tryk med tommeltotterne ”knækker”

malkeren de to forreste slanger på malkesættet og sikrer dermed en perfekt timing af vakuumtrykket, når pattekopperne to og to

KURSUS Til november gennemfører Christien Bas igen et kursus i den nye malkemetode. Juan Quezada eller en af hans kolleger fra storfarmen i Wisconsin i USA underviser.

Kursus foregår på bedriften, og er man interesseret, så kontakter man Christien Bas, tlf. 30 32 30 28 eller chb@danace.dk.

grobund

Indenfor 1-1½ time har de fleste lÌrt den nye teknik, og nür tempoet er pü plads, bliver gulvhøjden justeret, for det er vigtigt, at malkeren hverken stür for lavt eller for højt.

Resultatet af den nye malkerutine bliver pĂĽ lĂŚngere sigt fĂŚrre sygedage og fĂŚrre skavanker, og metoden vil samtidig kunne halvere pĂĽsĂŚtningstiden i de fleste stalde.

Ro i stalden

malkning, hvor han malker med og gĂĽr og hjĂŚlper hver enkelt malker til rette.

De nÌste dage bliver der sü malket med nedsat tempo, og typisk har ejeren lovet malkerne en ekstra skilling for den ekstra tid, der skal bruges for at lÌre den nye teknik. Et par dage senere er Juan tilbage i malkestalden og finjusterer, og i løbet af de følgende par uger bliver püsÌtningen gradvist reduceret fra fem til to sekunder, efterhünden som malkerne er klar til det.

Krav til malkestald Den nye metode har den begrÌnsning, at den kun kan anvendes, hvor køerne malkes bagfra.

- Det virker ikke i en 30 graders sildebensstald, hvor man malker køerne fra siden. Malkestalden skal enten vÌre en udvendig karrusel eller en sideby-side, slür Christien fast.

En 60 graders sildebensstald, hvor der malkes mellem bagbenene, kan ogsü bruges. Vi har afprøvet metoden i en new zealandsk inspireret swing-over stald, og det fungerede rigtigt fint, tilføjer hun.

4VOE GPSOVGU PH LMBS UBMF J SFHJPOTSĂŒEFU %FS TLBM PHTĂŒ WÂ?SF MÂ?HFEÂ?LOJOH QĂŒ MBOEFU EFU FS 3FHJPOFOT BOTWBS

"LVUIKÂ?MQ IVSUJHU OĂŒS VIFMEFU FS VEF EFU FS 3FHJPOFOT BOTWBS

&U &U CVEHFU QĂŒ NJB PH BOTBUUF EFU FS 3FHJPOFOT BOTWBS

)VT L E

/PW

suger fast om patterne.

I to omgange her i sommer har Christien Bas lokalt gennemført kurser i den nye malkemetode. Som underviser har hun hentet mexicaneren Juan Quezada til Danmark. Han er selv startet som ung malker, men i dag er han direktør pü en farm med over 20.000 køer i USA. Deltagerne pü kurset har oplevet ham som en fantastisk pÌdagog.

Juan introducerer den nye metode under en morgen-

Pü Juan Quezadas kurser lÌrer deltagerne ikke kun den nye malkemetode – de für ogsü vist, hvordan de skal omgüs dyrene.

- Nür køer skal sorteres eller pü anden müde hündteres, sü synes de fleste, at det er svÌrt helt at undgü at bruge en form for lyd, klap eller lignende. Men sü skal man opleve Juan. Han kan gü med hÌnderne i

lommen og drive køer. Hos ham i USA er det fyringsgrund, hvis man sü meget som rüber ad køerne. Derfor er der helt ro i stalden, og det er fantastisk dejligt at opleve, fortÌller Christien Bas.

4ĂŒ EZL CBSF OFE QĂŒ MJTUFO KFH FS LMBS UJM BU GPSUTÂ?UUF BSCFKEFU

Y

4Â?U WFE

5IZHF /JFMTFO Juan Quezada er dygtig til at lĂŚre malkerne i Danmark den nye metode.

1T 4QFDJFMU UJM KFS J 7BSEF ,PNNVOF * IBS KP NVMJHIFE GPS BU MBWF FO EPCCFMUHBSEFSJOH

grobund 10

kovending

”Nu kan jeg se, hvorfor det måske er gået skævt med tidligere medarbejdere, eller i hvert fald hvordan jeg kunne have fået mere ud af dem, hvis jeg havde kendt deres personprofil”

Landmand fik vendt bøtten TEKST Claus Quiding

Efter at have stresset rundt i et par år, hvor Mikael Nørby-Lassen blot kunne se resultaterne i kvægbesætningen blive ringere og ringere, var overvejelser om at afhænde landbruget oppe at vende. Men i stedet for at lukke bedriften, gik han i gang med en proces, hvor nedturen stoppede, da han fik lavet en personlighedsprofil.

- Vi havde på det tidspunkt virkelig brug for at få vendt udviklingen, men det kom som en stor overraskelse for mig, at det rent faktisk var oppe i hovedet på mig, at der skulle ændres noget, griner Mikael Nørby-Lassen.

Ham selv der skulle udvikles Mikael Nørby-Lassens virksomhedsrådgiver, Benny Lage fra Jysk Landbrugsrådgivning, var på det tidspunkt i fuld gang som tovholder i demoprojektet Kovending fra Dansk Kvæg. Og Mikaels situation passede perfekt ind i de rammer.

- Vi skulle ikke redde landmandens verden, det skulle han selv.

Derimod skulle vi motivere ham

og øge lysten til at drive virksomhed. Vi skulle synliggøre for ham, at der var muligheder i hans bedrift.

Mikael skrev under på, at han ville se på alle ”hellige køer” og han commit’ede sig til at spille positivt med på de forandringer, der skulle til. Det kræver også et robust ægteskab at gå i gang med sådan en proces, og derfor var det meget vigtigt, at Mikaels kone, Inge, deltog.

- Jeg vidste, at Mikael havde lederevnerne. Jeg kunne også mærke, at lysten ikke var helt slukket, selvom den var meget langt væk, fortæller Benny Lage.

Økonomi kom bag i køen Jysk Landbrugsrådgivning sendte tre rådgivere ud til Mikael, det var Benny Lage som økonomikonsulent, en planteavlsrådgiver og en kvægrådgiver. På møderne optrådte Benny Lage, som ”gamemaster” eller facilitator for processen, mens de andre kolleger var eksperter. På det første møde husker Michael tydeligt, at der ikke blev snakket økonomi. Derimod blev der snakket Disc-profiler, og der blev samtidig lavet en profil på Mikael. Det blev startskuddet på en proces, hvor de i starten mødtes en gang om ugen, hvor Mikael og Inge fik opgaver med hjem hver gang.

- Vi lavede kort efter en analyse af økonomien, og den viste, at de lå blandt de 10% ringeste. Men jeg havde fra starten en fornemmelse af, at det var Mikael

grobund 11

Fakta Fakta om bedriften 230 køer 200 ha l Bedriften ligger i Farup ved Ribe l To ansatte + Mikael selv l R ådgiver: Benny Lage, virksomhedsrådgiver, Jysk Økonomi & Strategi, tlf. 76 60 21 74. l l

som leder, der skulle arbejdes med først. Processen foregik med en coachende tilgang, det vil sige, at jeg stillede mange spørgsmål og ikke kom med for mange svar, så ejerskabet for forandringerne mest lå på Mikaels skuldre. Den coachende tilgang tvang ham til at reflektere over de beslutninger, han havde taget historisk set, forklarer Benny Lage.

Disc-profilen blev grundlaget for de ændringer, der blev indført.

- Vi fik sat ord på, hvorfor jeg reagerede, som jeg gjorde i forskellige ledelsessituationer. Jeg vidste jo, at noget var galt, og så gik jeg selv meget i stalden for at knokle det op igen.

Men efter at være blevet bevidst om min egen personprofil, kunne jeg jo godt se, at jeg skulle ud af stalden, og at min bedrift havde bedre af, at jeg ansatte en dygtig medarbejder. Nu kan jeg se effekten af at have de rigtige medarbejdere, understreger Mikael Nørby-Lassen og tilføjer, at det har været vigtigt for ham, at der var konsulenter at støtte sig op af i den periode, da det var en svær opgave at gå igennem.

Kompetent bestyrelse ind på gården Den 43-årige landmand havde dog sine overvejel-

ser, inden han takkede ja der, hvor jeg kan forbedre den bedste tredjedel, og det til rådgivningen. mig. Fx ved MUS-samtaler, har selvfølgelig haft stor - Det var jo et lidt floffy som jeg nu forstår vigtigbetydning for bankens syn produkt, jeg købte. Og når heden af, men stadig er lidt på bedriften. jeg fortæller kolleger om usikker på, fortæller han.

- Det er lige så stille gået det i dag, så har jeg da fra hyppige kontakter og også lidt svært ved at sælge På vej op blandt bedste møder, og til nu en gang det, men jeg har jo oplevet 3. del om året, fortæller Benny effekten på egen krop, så Nu to år efter Benny Lage Lage. Han har pt. flere prisen for rådgivningen satte processen i gang, har bedrifter med i lignende har tjent sig selv hjem Mikaels bedrift løftet sig projekter – de fleste med mange gange. Vi skabte fra at være blandt de 10% samme positive effekt. hurtigt nogle resultater i ringeste til at nærme sig kostalden, som var med til at motivere mig yderligere.

Jeg har i den grad fået helhedsrådgivning – jeg følte, at der pludselig trådte en kompetent bestyrelse ind ad døren. Jeg overvejer også at lave et gårdråd, siger han.

Det var altså en ændret ledelsesstil, der var nøglen til succes på Mikaels kvæggård, og det har betydet en anderledes hverdag og andre arbejdsopgaver for medarbejderne.

- Vi opdagede, at markmangrobund_annonce_2013_newholland fullline.indd 1 23-09-2013 12:06:39 den havde en profil, der passede bedre til stald-arbejde, så det ændrede vi med det samme. Nu kan jeg se, hvorfor det måske er gået skævt med tidligere medarbejdere, eller i hvert Din repræsentant fald hvordan jeg kunne i Vejle Byråd have fået mere ud af dem, hvis jeg havde kendt deres Stem personligt! personprofil. Jeg er blevet Nr. tre på Venstres liste. bedre til at følge op på arbejdet i stalden, og er helt klart blevet en bedre leder, men der er bestemt områ-

✗

Knud Møller

grobund 12

Kapacitetsomkostninger

Lokal analyse af stærke og svage bedrifter Er det muligt at have et højt dækningsbidrag uden høje kapacitetsomkostninger?

TEKST Morten S. Thomsen Faglig koordinator Tlf. 76 60 21 51

På de 10 bedste mælkeproduktioner i en lokal undersøgelse kan det både lade sig gøre at passe flere køer pr. mand end på en gennemsnitsejendom og samtidig have et meget højt pasningsniveau. Penge tjener de også. Ejendommene har en indtjening pr. ko, der er helt i top.

Det kan man læse ud af en analyse, som Jysk Kvæg

Tabel 1

har igangsat for at belyse kapacitetsomkostningerne i mælkeproduktionen.

Analysen er foretaget på stærke og svage bedrifter på baggrund af regnskabstal fra 2011 og besøg på de konkrete ejendomme.

Resultatet fortæller tydeligt, at succes hænger nøje sammen med en ekstremt god logistik internt på bedriften og omhyggelig arbejdsplanlægning. Det, der kårer de 10 ejendomme som de bedste, er den kendsgerning, at de bruger mindst af deres indtjening til kapacitetsomkostninger.

Indtjening på primær drift halveret Den alvorlige baggrund for analysen er den kendsger-

Gennemsnitsgruppen

Driftsregnskaberne fra 2011 er analyseret og grupperet i tre grupper efter niveauet af kontante kapacitetsomkostninger.

I tabel 1 er gennemsnitsgruppen samt bedste tredjedel beskrevet.

Tabel 2

6.323 kr. pr. årsko

Energi

7.919 kr. pr. årsko

Spredning af kontante kapacitetsomkostninger

4.000 til 16.500 kr. pr. årsko

4.000 til 8.100 kr. pr. årsko

30 - 244%

30 - 59%

Dækningsbidrag (spredning)

Regnskabsanalysen

Bedste tredjedel

Gennemsnit af kontante kapacitetsomkostninger

% kontante kapacitets- omkostninger af DB

ning, at beregninger viser, at både kontante kapacitetsomkostninger og afskrivninger er steget godt 40% i løbet af 10 år, med det resultat at erhvervet nu har ca. 25% af indtjeningen som resultat af primær drift.

Det skal ses i lyset af, at vi for 10 år siden havde hele 43% af den opnåede indtjening som resultat af primær drift.

Energi (spredning) Vedligehold Vedligehold (spredning) Løn Løn (spredning) 6.000 til 18.000 kr. pr. årsko

9.000 til 18.000 kr. pr. årsko

Diverse Diverse (spredning)

Af resultaterne fremgår, at kapacitetsomkostningerne udgør en stor del af dækningsbidraget, og at spredningen i omkostninger pr. ko er enorm. I gennemsnit udgør kontante kapacitetsomkostninger ca. 60% af dækningsbidraget!

Bedste 10 besætninger I søgningen efter besætninger med lave kapacitetsomkostninger, er der fundet de 10 besætninger, som anvender mindst af indtjeningen på at afholde kapacitetsomkostninger.

Disse besætninger er kendetegnet ved: 3 Højt DB pr. ko 3 Middel, eller lavere kapacitetsomk./ko 3 70-80 køer/årsværk

Gennemsnitsgruppen

Bedste tredjedel

787

755

144 til 2.113

402 til 1.342

1.462

1.253

234 til 4.107

408 til 2.424

4.571

3.459

1.281 til 19.806

1.200 til 5.110

791

598

198 til 4.494

290 til 1.202

Baggrund: Gennem de seneste 10 år er mælkeproduktionen i Danmark gennemgået en dramatisk udvikling mod større bedrifter og større anvendelse af tekniske hjælpemidler i produktionen.

Besætningstørrelsen er fordoblet i perioden, fuldfodervogne er blevet et must, og der er installeret robotter, malkestalde, ventilatorer m.m.

Denne udvikling afføder større omkostninger til drift og afskrivninger på de nye produktionssystemer.

Når erhvervet i samme periode oplever et realprisfald på mælk og kød, forringes indtjeningen, samtidig med at omkostningerne ved produktionen er øget.

grobund 13

3 45% af DB anvendes til kapacitetsomkostninger 3 Positivt er det således at man kan frembringe en høj ydelse og et højt DB, med omkostninger/ko, som ligger middel eller under middel for erhvervet!

Der er repræsenteret nye og gamle stalde, malkestalde og robotter samt mere end én korace, så mulighederne for en stærk indtjeningsevne findes således i vores eksisterende produktionssystemer.

Mere effektiv med flere køer?

De enkelte omkostningsposter udviser stor variation mellem besætninger.

Generelt er det, at jo flere ”hjul”, der snurrer, jo flere omkostninger til energi, vedligehold mm. Største

omkostningsposter er vedligehold, arbejde og diverse. Disse udvalgte poster er ofte et resultat af en række valg eller investeringer, som er foretaget over tid.

Opgaven er således at vurdere, om vi gennem øget produktion/flere køer med eksisterende omkostningsniveau kan gøre bedriften kapacitetseffektiv!

Alternativt må man på sigt tilpasse omkostningsniveauet til indtjeningen.

Tag ved lære!

Det aktuelle omkostningsniveau i erhvervet er for højt i gennemsnit, fordi de resterende 40% af indtjeningen ikke dækker afskrivning, forrentning og en anstændig ejeraflønning.

Vi kan lære af de 10 bedste ejendomme i denne undersøgelse, at der skal skabes

et forholdsvist højt DB, og at kapacitetsomkostninger er konsekvensen af et valg, man tager ved køb af teknik.

Samtidig ser vi, at arbejdsproduktivitet er meget væsentlig, idet arbejdsomkostningerne udgør en stor del af de samlede kapacitetsomkostninger.

Effektivt malkearbejde Forskellen i omkostningerne til malkning er ret voldsom – og det handler alt sammen om arbejdsproduktivitet. Malkearbejdet inkl. rengøring og sammendrivning af køer udgør 15-20 timer/årsko, med en variation fra 8-24 timer/ko.

Her betyder det mere, hvor mange personer, der er involveret i malkearbejdet, end hvor stor malkestaldskapaciteten er.

Samlet kan vi konkludere

at redskaber som arbejdsplanlægning, LEAN, logistikplanlægning mm. fremmer produktivitet og kvalitet i arbejdet og fortjener en større udbredelse.

Fakta

Fra 93% til 60% Som eksempel har en af vore kunder været gennem et forløb, hvor det lykkedes at få kapacitetsomkostningerne, der udgjorde 93% af dækningsbidraget, reduceret til acceptable 60%. Eksemplet viser, at meget kan gøres!

I øvrigt er det værd at notere sig, at man udmærket kan have et højt dækningsbidrag, selvom man har lave/middelhøje kapacitetsomkostninger.

Snitlængde i majs

TEKST Peter Hegelund Chef for Jysk Kvæg Tlf. 76 60 21 50 Vi har i mange år anbefalet en snitlængde i majs på 9 til 10 mm, og det gør vi fortsat.

Denne snitlængde sikrer en god sammenkøring i stakken og et minimalt spild ved udtagning.

Ny fokus på den optimale teknik, når der laves fuldfoderrationer, peger klart på, at blandingen bliver mere ensartet, når majsen snittes kort. Er majsen snittet på over 15 mm, begynder køerne

at bruge tid på at sortere i fuldfoderet, og det betyder, at rationen ikke er den samme hen over døgnet.

Vi ved fra vores erfaringer med kompaktfuldfoder, at koen betaler for en ensartet fuldfoderration over hele døgnet.

Bliver majs snittet med et langt snit vil koen sortere i foderet, og det slår hårdt igennem på mælkeproduktion og produktionsøkonomi, især i besætninger med reduceret foderbord. Majsensilering med et langt snit kan kun anbefales, hvis der ensileres med en tørstofprocent på under 28%.

Her er det lange snit godt til at holde på vandet, så saftafløb reduceres.

Fås

SOLC også til ELLE R

grobund 14

Find potentialet

Der er håndtag nok at rive i Med ”Markbrug mod nye mål” og som deltager i ”Grovfoderskolen” får du styr på, hvad du skal have fokus på, og hvad dine mål skal være.

TEKST Jesper Kjelde Produktionsrådgiver Mark Tlf. 76 60 21 69 Kik godt på tallene i oversigten her på siden.

Regnskabstallene er fra et velfungerende landbrug i 2012, hvor bruttoudbytte/ dækningsbidrag faktisk ligger godt. Men der er et potentiale op til den bedste

tredjedel i sammenligningsgruppen på 1.000 kr. pr. ha!

Nu har ejeren bestemt, at han vil have forandring og fremdrift. Det kræver opmærksomhed, overblik og konsekvente handlinger, men resultatet vil være en bedre samlet økonomi.

Gennem sammenligningen med den bedste tredjedel bliver det tydeligt, hvor der er noget at hente.

Udbyttet skal hæves Det primære fokusområde for at hæve dækningsbidra-

Oversigt over resultater for markdriften 2012 i forhold til bedste tredjedel (102 bedrifter). Normalt analyseres ud fra tre tidligere år. I dette tilfælde er der sammenhæng i fokusområdet mellem årene.

2012

Bedste 33 pct.*

Bruttoudbytte

10.816

11.459

Stykomkostninger

-1.880

-2.132

Dækningsbidrag

8.935

9.328

Maskinomkostninger

-3.326

-2.713

Resultat

5.610

6.615

Pris/hkg

Hkg/ha

Hkg/ha*

Vinterhvede

223

65

71

Vinterbyg

172

54

61

Vinterrug

175

67

64

Vårbyg

181

53

57

Havre

176

46

61

Udbytter

(*) sammenligning med svin/fjerkræ/pelsdyr med vanding over 150 ha.

get vil være at hæve udbyttet for afgrøderne, men der vil også være mange sekundære områder. Blot 5 hkg mere pr. ha vil kunne løfte dette landbrug op i den bedste gruppe.

Landmanden opnår meget flotte afregningspriser, så her betyder flere hkg pr. ha hurtigt flere kroner på bundlinjen. Dvs. stillingtagen til handelsafregning og prioriteringer i forbindelse hermed fungerer godt.

Denne landmand har gode udbytter i vinterrug, mens vinterhvede, vinterbyg og havre skal have større fokus og eventuelt ændres. Stykomkostningerne ligger relativt lavt. Lave stykomkostninger kan også påvirke udbyttet negativt, så dette område behandles mere individuelt.

Der er ca. 600 kr. mere pr. ha i maskinomkostninger end sammenligningsgruppen. Disse ”ekstra” omkostninger er brugt i forbindelse med overskydende mængder af husdyrgødning.

Mere lønsomhed Der er mange fokusområder, der kan flytte bedrifterne op i et mere lønsomt niveau.

Alene jordbehandling/etablering kan nemt betyde op mod 5 hkg/ha.

Vanding kunne i det forløbne år let flytte 10-20 hkg/ha, hvis muligt.

Sædskifte og afgrødevalg betyder op mod 25% af dækningsbidraget eller mere.

Indsatsområder omkring gødskning og planteværn vil også kunne påvirke resultatet i opadgående retning, da der måske bliver ”sparet” rigeligt på stykomkostningerne. Der er med andre ord ”håndtag” nok at rive i omkring planteavlen for at præge udbyttet og det samlede resultat.

Fakta Markbrug mod nye mål, herunder ”Grovfoderskolen”, har til formål at styrke fagligheden og produktionsøkonomien i bedriftens planteavl.

Projektet er et rådgivningsforløb, der praktiseres via et øget samarbejde mellem rådgiver og landmand omkring klare og målbare resultater i marken.

Markerne, afgrøderne, maskinerne og prioriteringer/beslutningstagning/følsomhed i planteavlen får en kraftig sparring for at opnå større fokus, forandring og fremdrift.

Kontakt din planteavlskonsulent, hvis du vil vide mere.

majsdag

Majsforsøg med over 100 sorter

grobund 15

Vigtige datoer 20. oktober Pligtige efterafgrøder må nedvisnes eller nedpløjes.

Gælder ikke for kvægbrug med op til 2,3 DE/ha.

22. oktober Frist for at søge de minimisstøtte til randzoner for perioden 1. september 2012 til 31. december 2013

31. oktober Frist for at søge om tilskud til forårsplantning. Planterne leveres i april. Ansøgning til vildtplantning forudsætter anmeldelse til kommunen for tilplantning af arealer som ligger i fuglebeskyttelsesområder.

TEKST Erik Helbo Bjergmark Planteavlskonsulent Tlf. 76 60 21 59 140 friske landmænd havde igen i år valgt at deltage i årets Jysk Majsdag, som blev afholdt hos Freddy Lauridsen, Lindegårdsvej 6 i Varde i september.

I den meget flotte mark ligger et af Landsforsøgene med over 100 majssorter.

Martin Mikkelsen, VFL

Amagrano er en ny højtydende type majs med korte opretstående blade. Der satses meget på sorten i fremtiden.

tog deltagerne med rundt i forsøget og fremhævede de mest interessante sorter, både kendte men også nogle nye. Dyrkning og fodringen med majsen blev også vendt i samarbejde med de to lokale konsulenter Morten S. Thomsen og Erik H. Bjergmark.

Frist for at udbringe ensilagesaft efter høst på bevoksede marker eller marker, hvor der skal være vintersæd.

Martin Mikkelsen slog kraftigt på registrering af udbytterne af majsen på markniveau, som nogle maskinstationer kan.

En enkelt byge under arrangementet ødelagde ikke det gode humør, især ikke da vejrudsigten lovede godt vejr de kommende dage.

1. november Det er tilladt at udbringe ensilagesaft på bar jord, husk der må ikke være fare for forurening.

Efter denne dato er det muligt at udbringe fast gødning på lerjordsarealer, hvor der efterfølgende skal være forårssåede afgrøder.

Fast gødning skal nedbringes inden seks timer.

Efter denne dato må fodergræs på JB 7-9 nedpløjes, men ikke omlægges i perioden fra den 1. juni til 31. oktober.

Fra denne dato må der ske jordbearbejdning på JB 5-11, på alle jordtyper efter kartoffeldyrkning, før dyrkning af lægge- og spisekartofler samt både efter og før dyrkning af gartneriafgrøder. Følgende er undtaget fra forbuddet: Arealer, hvor der samme år har været dyrket roer, en række gartneriafgrøder, flerårige vedplanter eller kolbe- og kernemajs samt arealer, hvor der det efterfølgende år skal dyrkes flerårige vedplanter.

Udyrkede landbrugsarealer på ler og humusjord (JB 5-11) må jordbearbejdes, nedsprøjtes og tilsås med en vårsået afgrøde. På sandjord (JB 1-4) må udyrkede marker jordbearbejdes og tilsås fra den 1. februar forud for en vårsået afgrøde. Forud for en efterårssået afgrøde er jordbearbejdning tilladt fra den 15. juli.

grobund 16

Overdragelse af betalingsrettigheder

Helt slut med papirløsninger Er NemID et fremmedord for din overdrager – og sidder han måske på plejehjem? ændringer af nuværende overdragelser (afkortninger og forlængelser af overdragelser).

TEKST Lis V. Kristensen Planteavlssekretær Tlf. 76 60 23 98 Fra i år kan der ikke overdrages eller ændres på eksisterende overdragelsesaftaler på betalingsrettigheder, uden at begge parter har NemID. Kravet er ufravigeligt, og vi ved af erfaring, at det kan være en langstrakt proces at få især ældre medborgere “udstyret” med NemID. Overdragelser af betalingsrettigheder har hidtil kunnet laves på papir med underskrift af såvel overdrager som erhverver.

Pr. 31. august 2013 eksisterer den mulighed ikke mere, så fremover skal alle overdragelser laves elektronisk i tast selv-service.

Vil ud have hjælp?

Det betyder helt konkret, at hvis du har behov for at få lavet rettighedsoverdragelser forud for ansøgningsrunden 2014, og ønsker vores hjælp til opgaven, er det nødvendigt, at overdrageren tildeler elektronisk fuldmagt til Jysk Landbrugsrådgivning i tast selv-service. For at tildele en elektronisk fuldmagt er det nødvendigt med en NemID. Fuldmagten fra overdrageren er nødvendig både ved nye overdragelser og

Aftal tid nu Som alle ved, er foråret altid en meget travl tid på planteavlskontoret, og derfor vil vi meget kraftigt opfordre jer til allerede nu at vurdere, om I har behov for at få tildelt rettigheder eller få ændret eksisterende overdragelser forud for ha-ansøgningen 2014, og i givet fald snarest rette henvendelse til jeres planteavlskonsulent for at få

forhenværende landmænd, som måske ikke mere har kørekort, ikke er mobile, måske er på plejehjem eller lignende, men som – for at der kan ske forlængelser/ ændringer af rettighedsoverdragelser – nødvendigvis må have fat i en NemID og dernæst få tildelt den elektroniske fuldmagt. Det siger sig selv, at det vil være en opgave, som tager temmelig lang tid, og derfor er det så vigtigt, at der allerede nu kommer fokus på rettighedsoverdragelserne.

”Hvis du har en fornemmelse af, at NemID er et fremmedord for din overdrager, skal du allerede nu kontakte din planteavlskonsulent” lavet aftale om disse overdragelser/ændringer. Det vil give os mulighed for at tage kontakt til overdrageren og få fuldmagten på plads i god tid.

Er du overdrager af rettigheder og ved, at du står overfor at skulle forny/ændre dine overdragelser, er det vigtigt, at du får givet en fuldmagt til det rådgivningsselskab, som du ønsker skal forestå overdragelsen for dig.

Vi ved fra de to foregående år, at det kan være meget svært at få fuldmagter i hus. Det vil helt sikkert gentage sig i år og meget sandsynligt er det, at vi i år vil møde endnu flere

Udfordringer De udfordringer, vi de foregående år er blevet mødt af, var bl.a. følgende: l F or

ejere af personligt ejede virksomheder: – ingen computer – ingen personlig NemID – hverken pas eller kørekort – ejeren ikke mobil og måske svagelig

l F or

ejere af virksomheder med flere ejere: – ingen computer – ingen NemID medarbejdersignatur (tidligere digital medarbejdersignatur).

For ejere af personligt ejede virksomheder gælder følgende: l H vis man er i besiddelse af et gyldigt kørekort eller pas, kan bestilling af personlig NemID klares på computeren. Det gøres på siden nemid.nu. Vi kan naturligvis være behjælpelige.

Leveringstid på NemID er en uges tid.

Man kan også gå på Borgerservice medbringende kørekort eller pas.

I disse tilfælde vil man få udleveret sin NemID med det samme. man derimod ikke er i besiddelse af et gyldigt kørekort eller pas, kan man kun få en NemID ved at henvende sig personligt på Borgerservice. Det kan desværre for enkelte være et problem rent fysisk at komme hen på Borgerservice, og kravet om personligt fremmøde er ufravigeligt.

l H vis

Hvis man ikke har kørekort eller pas, skal man på

Fakta Overdragelser af rettigheder og ændringer af overdragelsesaftaler kræver fremover altid elektronisk fuldmagt fra overdrager, hvis planteavlskonsulenten skal klare opgaven med overdragelserne.

For at give fuldmagten kræves personlig NemID eller NemID medarbejdersignatur.

grobund 17

Borgerservice medbringe minimum to dokumenter, som tydeliggør ens identitet. Det kan eksempelvis være sygesikringskort, dåbsattest eller udbetalingsbilag fra det offentlige (maks. tre mdr. gammelt).

I disse tilfælde får man NemID tilsendt i løbet af en uges tid.

For ejere af virksomheder med flere ejere (eksempelvis I/S, ApS, A/S) gælder følgende: l N emID medarbejdersignatur bestilles på www.danid.dk. Der er en ekspeditionstid på en uges tid.

Hvis du har spørgsmål til ovennævnte – enten som erhverver eller overdrager, er du meget velkommen til at kontakte din planteavlskonsulent eller én af planteavlssekretærerne: Tina Byriel Salk, Esbjerg på tlf. 76 60 21 68 Lene Gripping, Billund på tlf. 76 60 23 90 Lis V. Kristensen, Billund på tlf. 76 60 23 98

l D er

kan vælges mellem en løsning med nøglekort som ved personlig NemID eller en nøglefil, som installeres på virksomhedens pc-er.

Når virksomheden, der står som overdrager af betalingsrettighederne, har fået tildelt og enten aktiveret NemID med nøglekort (personlig eller til erhverv) eller installeret NemID medarbejdersignatur på virksomhedens pc, skal der på tast selv-service tildeles en fuldmagt til Jysk Landbrugsrådgivning.

Det gøres ved at logge ind på siden tastselv.fvm.dk og her tildele fuldmagten til Jysk Landbrugsrådgivning – CVR-nummer 27428843.

Vi er naturligvis klar til at yde telefonrådgivning.

Hvis overdrageren ikke har en computer eller måske ikke er tryg ved selv at oprette fuldmagten, er vedkommende meget velkommen til at komme ind til os og få hjælp til at oprette fuldmagten. Det kræver blot, at der medbringes NemID med tilhørende koder og nøglekort.

E-FAKTURA – BETALER SIG LET! Betaling, bogføring, arkivering nemt og papirløst ✓ Bogført med kun ét klik ✓ Slut med papir ✓ Log på fra pc, tablets, smartphones 24-7 ✓ Søg og find dine bilag hurtigt og effektivt ✓ På markedet efterår 2013 e-arkiv

arkivkassen.dk

Ved spørgsmål: Chef for Jysk IT, Peter V. Tomsen, tlf. 76 60 23 22

grobund 18

skadedyr

Stankelben drømmer Her i efteråret ser vi stankelbensmyg sidde på vinduer og mure, og det minder os uvægerligt om sidste forårs voldsomme angreb af stankelsbenslarver.

TEKST Ida Stærk Nicolajsen Økologirådgiver Tlf. 76 60 23 61 Stankelbensmyggene er efterhånden færdige med deres forplantningsmæssige travlhed, og nu er det op til vejret at afgøre, hvor mange stankelben der overlever til foråret.

I august fremmes æglægning og flyvning af tørt vejr, og senere fremmes udviklingen af æg og larver af fugtigt vejr, som vi typisk har i efteråret. Med den lune og tørre august in mente, er stankelbenene kommet godt fra

start. Meget er derfor op til vinteren, og her siger sagkundskaben, at flere larver overlever en kold, tør vinter end en våd, lun vinter.

Undersøg risikomarker inden pløjning Hvis du har en græsmark, som skal lægges om til foråret, og hvor der erfaringsmæssigt er risiko for angreb af stankelbenslarver, er det en god ide at lave en vurdering af antallet af stankelbenslarver, før du pløjer marken og sår en vårafgrøde. Marken kan undersøges i det sene efterår, men da vi ved, at vinteren kan have en stor effekt på forekomsten af levende stankelbenslarver i foråret, er det oplagt også at undersøge marken i det

tidlige forår. Marken kan undersøges med saltvandsmetoden beskrevet i faktaboksen. Hvis antallet af larver er stort, er risikoen for skade på vårafgrøden stor.

Angrebene er ofte begrænset til dele af marken.

Strategien i de angrebne marker vil afhænge af, hvor stor en del af marken, der er angrebet. Ved kraftige angreb i store dele af marken kan en strategi være at lade græsmarken ligge, tage tidligt første slæt og vente med at så vårafgrøden til begyndelsen af juni. Her er stankelbenslarvernes aktivitet ved at klinge af.

Majs og markært er generelt mere robuste overfor angreb af stankelbenslarver end vårsæd.

LandSyd I/S

Praktiserende landinspektører din lokale rådgiver

Vi tilbyder rådgivning ved omlægning af landbrugsjorder.

Forhandling af små og store jordfordelinger. Udfærdigelse af markkort. Hurtig sagsudarbejdelse og kvalitet er nøgleord i vore bestræbelser på at løse opgaver for vore kunder..

Nørreport 1,1. sal, 6200 Aabenraa· 74 63 04 10 Storegade 111, 6740 Bramming· 75 17 36 88 Kronprinsensgade 68, 6700 Esbjerg· 75 12 13 66 Hedemarken 9, 7200 Grindsted· 75 31 00 44 Brundtlandparken 5, 6520 Toftlund· 73 83 20 44 Nordre Boulevard 93, 6800 Varde· 75 22 01 44 Ådalen 13A, 6600 Vejen· 75 36 35 22

Besøg os på: www.landsyd.dk LandSyd I/S er en fusion af Landinspektørgården I/S og Landinspektørerne Syd

Afgrøde Skadestærskel

Fund af larver forår Antal /m2 Vårsæd Markært Majs Roer

75 100 125 20

Tabellen viser skadestærsklen for de forskellige afgrøder.

Inden for vårsædsarter er vårbyg den kornart, der tåler sen såning bedst. Havre har i forsøg vist, at udbyttetabet ved sen såning er det største blandt vårsædsarterne. Vårhvede og vårtriticale ligger mellem vårbyg og havre i forhold til udbyttenedgang ved sen såning.

Når larverne angriber…

Hvis der sås en vårafgrøde og stankelbenene angriber, er der få ting man kan gøre. Tromling med en cementtromle viser sig nogle gange at have effekt.

Ellers må man ty til en lappeløsning og iså marken, når angrebet er klinget af i starten af juni. Hvis marken er meget beskidt af rodukrudt, kan det være relevant at lave en midsommerbrak og iså enten en efterafgrøde eller vinterraps eller frøgræs til at opfange kvælstof.

grobund 19

om et fugtigt efterår Saltvandsmetoden I græsmarker, hvor du har mistanke om, at der er angreb, eller hvor du planlægger at så følsomme afgrøder, kan du undersøge antallet af stankelbenslarver i marken med saltvandsmetoden. Der kan også forekomme angreb i marker med kraftig kvikbevoksning. Undersøgelsen kan foretages sent om efteråret eller i det tidlige forår.

Såda din jo n tjekker rd fo d r ang u reb

Hvad skal du bruge: Et par spandfulde saltvand (ca. 1 kg salt til 5 liter vand) l Mindst 5-10 PVC rør (fx 11,5 cm rørdiameter) l En tung hammer l En lille træplade (ca. 20 cm lang) l

Fremgangsmåde PVC rørene bankes ned i ca. 5-8 cm dybde. Dette gøres lettest ved at lægge træpladen ovenpå røret og slå røret ned med ét enkelt hårdt slag. Rørene fyldes med saltvandsopløsningen og efter 10-15 minutter flyder larverne ovenpå vandet.

5-10 rør pr. ha fordelt diagonalt er et minimum for at få en fornemmelse af angrebets omfang. Ved grundigere undersøgelser anbefales det at anvende 20-25 rør. Ved en rør-diameter på 11,5 cm svarer én larve pr. rør til 100 larver pr. m2.

Når du kender angrebets omfang i marken kan du vurdere, hvilken afgrøde der evt. skal sås.

Landbrugscenter Vestjylland

Landbrugscenter Østjylland

Landbrugscenter Sydjylland

Vestergade 4 6800 Varde tlf. 74 37 42 90

Søndergade 18-20 8700 Horsens tlf. 74 37 42 90

Hærvejen 41 6230 Rødekro tlf. 74 37 42 90

Derudover er der Landbrugsafdelinger i Nordjylland, på Fyn og på Sjælland.

Læs mere på sydbank.dk/landbrug

grobund 20

erfagruppe

Østeuropæerne overrasker positivt Undervisning i erfagruppe måtte op på et højere niveau for at matche de udenlandske medarbejdere.

TEKST Birgitte Meldgaard Kejmtrup Økologirådgiver Tlf. 76 60 23 62 Få det bedste ud af dine udenlandske medarbejdere – sådan lød opfordringen til landmænd med udenlandske ansatte, da vi tidligere i år udbød en helt ny erfagruppe.

Vi fik ret hurtigt samlet 10 deltagere fra Ukraine og Rumænien, som jeg nu har haft møder med.

Som udgangspunkt havde jeg lagt undervisningen på et niveau, der skulle svare til praktikperioden før grundforløbet. Men det har vist sig, at det var alt for lavt for gruppen.

✗ l l

l

l

Selvom niveauet af deres talte engelsk er meget svingende, forstår de alle en hel del. Første møde omhandlede reproduktion, og jeg havde tænkt mig temmelig lavpraktisk at gennemgå diverse brunsttegn, og hvornår i brunsten koen skal insemineres. Jeg blev positivt overrasket, da vi i stedet fik en meget spændende diskussion om fordele og ulemper ved kønssorteret sæd, økonomien i en lav kælvningsalder samt diverse avlsmål.

Et godt værktøj Et af bilagene, jeg havde med den dag, var en såkaldt ”ikke påbegyndte/ påbegyndte” liste, og jeg spurgte, om de kendte til den, hvorefter en af deltagerne siger: ”Jeg skal bare skrive en sms til chefen, når jeg ser en ko springe”. Hvilket jo også er

Erling Christensen Stem personligt på nr. 10 på listen i Billund

Udvikling, sammenhold og fremdrift.

S agsbehandlingstider og generel økonomi i kommunen.

U dnyttelse af de tilstedeværende midler bedst muligt til gavn for borgerne.

U ngeområdet – hvordan får vi de unge på banen?

godt, men den selv samme deltager faldt ved det næste møde over en gammel soku-tavle og fik julelys i øjnene, for her så han et redskab til at holde øje med de rigtige køer. Han nævnte selv, at det ville være rart at kunne sortere slagtekøer, eller dyr for tidligt i laktationen fra i sms’en til chefen.

Møde nr. 2 omhandlede malkerutiner, yverhygiejne og -betændelse. Også her blev jeg positivt overrasket. For godt nok kunne jeg fortælle dem lidt om anatomien i yveret, de ikke kendte til, men da vi begyndte at snakke udseende på de forskellige slags infektioner, og hvor farlige de hver især var for koen, havde de alle en beskrivelse af noget mælk, vi skulle identificere. Ligeledes fik vi en god diskussion om celletal, og hvad der kan skyldes celletal uden en egentlig infektion, såsom for hurtig stimulering, dårlig påsætning, for højt vakuum osv.

så de har svært ved at bede om fx at få lov at se en ikke påbeg/påbeg liste.

Jeg er rigtig glad for de 10 deltagere, og jeg er sikker på, at deres arbejdsgivere har nogle virkeligt dygtige personer til rådighed. Ved at sende medarbejderne til erfamøderne har landmændene desuden vist, at de vil noget mere med deres udenlandske ansatte.

Men jeg vil opfordre andre til at inddrage østeuropæerne mere.

Vi skal bare vise dem, at vi gerne vil høre, hvad de har på hjerte, og arbejde bevidst med at styrke den enkelte medarbejders selvtillid og tro på sig selv. At dygtiggøre medarbejdere, hvad enten de er danske eller ej, bidrager til landbrugets økonomi, og er til gavn for hele samfundet.

Inddrag medarbejderne mere Hvad jeg vil frem til er: De udenlandske medarbejdere er meget mere, end hvad de nogle steder bliver gjort til.

De lytter og lærer og engagerer sig. De er lidt præget af deres kultur hjemmefra, hvor man parerer ordrer uden at stille spørgsmål,

Fakta Erfagruppen er for udenlandske ansatte i mælkeproduktionen. Har du medarbejdere, du gerne vil tilmelde denne eller en kommende gruppe, så kontakt Birgitte Meldgaard Kjemtrup, bmk@jlbr.dk eller tlf. 76 60 23 62.

Rug/rajgræs afgræsset første gang den 29/5.

Rugen er ca. 12 cm høj.

rug

grobund 21

Forårssået vinterrug til afgræsning – 2. år Så er der gået endnu en sæson, hvor økologiske mælkeproducenter har forsøgt sig med afgræsning af forårssået vinterrug. For mange er det gået rigtigt godt, men for andre er det mislykkedes.

TEKST Hans Lund Jysk Økologi Tlf. 76 60 23 65

Betingelserne for at noget kan lykkedes, er at forarbejdet er gjort godt, og at de materialer, man arbejder med, er af den rigtige kvalitet. Dertil kommer det gode håndværk under udførelsen af arbejdet.

Forarbejdet består i at overveje, hvilke sorter der skal vælges, og i hvilken udsædsmængde .

Bliver der udsået for lidt, så kommer der for meget ukrudt, som samtidig er med til at gøre det svært for rajgræsset.

Der er forskel på, hvor gode de forskellige typer af rug er til at dække for ukrudtet. Kvaliteten af udsæden er en væsentlig faktor. Det nytter ikke at udså den rigtige mængde,

hvis spireevnen ikke lever op til forventningerne.

Manglende spireevne har desværre været årsag til, at nogle marker ikke er blevet den gode oplevelse som forventet. Mangler der mange planter, kan rugen ikke dække jorden, og ukrudt får for gode betingelser.

Rugen har en formidabel evne til at sætte nye skud, men mangler der mange planter, hjælper det for lidt.

Det kan også gå galt med sådybden. Rug skal sås i ca. 2 og maks. 3 centimeters dybde. Kommer den for dybt i jorden, vil der være for mange planter, der ikke bliver til noget.

Rugen skal afgræsses første gang på det rigtige tidspunkt. Begynder afgræsningen for tidligt, når rugen ikke at etablere et ordentligt rodnet.

Begynder du afgræsningen for sent, bliver rugen for kraftig, og køerne når ikke at bide det langt nok ned.

Hvor går det godt?

Tingene er lykkedes, hvor der er sået med omkring

100 kg/ha med en god spireevne, og hvor køerne afgræsser rugen første gang, når den er 12-15 cm høj.

Herefter får rugen hvile i 5-7 dage, hvorefter den afgræsses regelmæssigt.

Det vil sige enten hver dag eller med maks. tre dages mellemrum. Der afpudses som i andre græsmarker.

Køerne nyder det, og nogle kommentarer går på, at køerne hellere vil afgræsse rugen end kløvergræsset.

Ydelsen er også i orden, og mange konstaterer, at der er en tendens til, at den er stigende, når køerne afgræsser rug. Rugen passer rigtig godt sammen med kløvergræsset først på sommeren. Kløvergræs har et lavt proteinindhold først på sommeren, hvor det er højt i rugen.

Planlægning til næste sommer Det er nu, der skal planlægges. Hvilke kløvergræsmarker kan overleve, og hvilke skal der rug med rajgræs i til næste sommer.

Brug rugen tæt på stald-

døren til omlægning af kløvergræsmarken, hvor der er behov for kløverfrie år, og afgræs dem samtidig.

Gøres det rigtigt, bliver det en fantastisk oplevelse for dig og dine køer.

Hold dig ikke tilbage – der er mange af dine økologiske kollegaer, der har gode erfaringer og har taget rugen til sig. Jeg er overbevist om, at det bliver en naturlig del af markplanen omkring stalddøren i fremtiden. Dermed ikke sagt at vi er ved vejs ende med hensyn til udvikling af konceptet, slet ikke. Vi arbejder fortsat for at finde de bedste sorter, udsædsmængder, rajgræstyper og meget andet, som kan være af betydning.

Fakta Vi har i sommerens løb haft et samarbejde med KWS omkring sortstyper, udsædsmængder og græstyper, hvor resultaterne endnu ikke er helt færdigforarbejdet. Mere om det senere.

grobund 22

teknologi

Fremtidens sofodring – fasefodring

Multifaseanlæg i farestalden på Munkbro Avlscenter.

Store forventninger til nyt fodringsanlæg med flere faser til drægtige søer.

Anlægget er taget i brug på Munkbro Avlscenter ved Holstebro.

TEKST Jens Korneliussen og Rikke Lassen Jensen

Svinerådgivning Danmark Tlf. 22 88 82 13

Formålet med fasefodring er at kunne tildele soen det foder, der passer til hendes cyklus. I slutningen af drægtigheden har soen behov for foder med et højere proteinindhold i forhold til i begyndelsen af drægtigheden. I farestalden har soen ligeledes behov for et højere proteinindhold i slutningen af diegivningsperioden i forhold til starten af diegivningen samt før og under faring.

Som eksempel er der i en typisk diegivningsblanding tilsat protein, så soens behov er dækket i slutningen af diegivningsperioden. Der er dermed en overforsyning i starten. Det protein skal soen bruge energi på at udskille, og det belaster

dermed soen unødigt. Ved fasefodring kan der tilrettelægges en tilpasset fodring og derved opnås en mindre belastning af soen.

En anden fordel ved fasefodring af søer er, at man får en fodring, der samlet set har et mindre indhold af protein og dermed også kvælstof. Er der restriktioner på kvælstof i miljøgodkendelsen, kan fasefodring derfor være løsningen, når der skal laves foder, der overholder restriktionerne, men som samtidig ikke går på kompromis med en høj foderstandard.

Sidst men ikke mindst får man en billigere fodring af søerne, fordi der tages noget protein ud af blandingerne i de perioder af soens cyklus, hvor den ikke har brug for det.

Forskellige typer fasefodring Der findes forskellige løsninger på anlæg til fase-

fodring af søer, hvoraf de mest almindelige i dag er multifaseanlæg, dobbeltstrenget anlæg og SpotMix. Der findes læsningsmuligheder både som våd- og tørfodring. Hos Munkbro Avlscenter er der netop bygget nyt staldanlæg med et dobbeltstrenget system i drægtighedsstalden og multifaseanlæg i farestalden. Det giver i den aktuelle situation mulighed for at fodre med to faser i farestalden og i drægtighedsstalden. Løsningen med de ekstra faser er primært valgt for at kunne styre fodringen af de renracede dyr, men det giver også mulighed for at udnytte systemet til at lave en fodring, der er tilpasset soens cyklus. Anlægget er netop taget i brug, og vi ser frem til at få indsamlet erfaringer med denne nye måde at fodre søer på. 2-fasefodring i farestalden praktiseres på en del ejendomme, mens

flere faser til drægtige søer ikke er så udbredt endnu.

Etablering af anlæg Ved ændring af eksisterende anlæg til fasefodring skal man tænke sig grundigt om. Risikoen for, at der sker fejl under fodringerne, kan være stor, hvis ikke det er gennemført 100%. Foder, der er tæt tilpasset til soens behov, kræver stor præcision, hvis fasefodring skal blive en succes. Man skal dog ikke afholde sig fra at få lavet en vurdering af mulighederne på det enkelte anlæg.

2-fasefodring kan på nogle anlæg laves med minimale investeringer og fortsat stor sikkerhed for korrekt fodring. Det gælder især for nogle vådfoderanlæg.

I tørfodrede besætninger kræves der normalt lidt større investeringer.

grobund 23

opstartsmøde

Vi skal have markvildtet tilbage på marken TEKST Morten Thorøe Konsulent i Danmarks

Jægerforbund

Det skal ikke længere være et sjældent syn, at du som landmand oplever en flok agerhøns løbe foran traktoren. Vi skal have markvildtet tilbage på marken igen!

Det skal ske gennem dannelse af lokale samarbejder organiseret i såkaldte markvildtslav. Markvildtslavet skal fungere som centrum for et samarbejde på tværs af ejendomsskel, hvor lodsejerne kan arbejde sammen om at igangsætte tiltag, der sikrer og forbedrer levestederne særligt for haren og agerhønen. Samtidig vil disse tiltag være til stor gavn for andre markvildtsarter som fx viben og lærken.

Markvildtslavet får gratis hjælp af en markvildtsrådgiver, der er ansat i Danmarks Jægerforbund.

Markvildtsrådgiveren hjæl-

Foto: Lone Sørensen, VFL

per det enkelte lav med at organisere sig og sikrer, at de tiltag, der igangsættes, er de mest hensigtsmæssige set i forhold til vildtet og under hensynstagen til lavets og lodsejers ønsker og muligheder.

Den opgave skal løses i samarbejde med landbruget, så der er plads til både et effektivt landbrug og en indsats for markens vildt.

Fokus ligger således på vildtpleje, som en integreret del af landbrugsdriften.

Det kan være harvning af barjordsstriber eller pleje

af hegn og diger. Samarbejdet åbner op for, at det ikke nødvendigvis er landmanden selv, der skal stå for udførelsen af initiativerne, men det kan fx være jagtlejer eller en anden i lavet, der varetager nogle af opgaverne. Det vigtige er, at lavet internt bliver enig om, hvad det er, der skal ske.

Hvordan starter man et markvildtslav?

Det er en god ide at tage en indledende snak med sine naboer for at finde

ud af, om de også har en interesse for markens vildt og naturen i det åbne land.

Hvis der er stemning for at undersøge nærmere, om der er potentiale i området, kan man kontakte Danmarks Jægerforbund.

Binder man sig som deltager i et markvildtslav?

Deltagere i et markvildtslav binder sig, i det omfang de selv ønsker det.

Markvildtslavet er selv med til at sætte mål for den lokale indsats, og alt sker på frivillig basis.

✗

Møde Opstart af markvildtgruppe Tirsdag den 5. november kl. 19.00, Majsmarken 1, 7190 Billund Mødet er GRATIS, og der er ingen tilmelding.

Se detaljeret program på jlbr.dk.

Arrangør: Danmarks Jægerforbund og Jysk Landbrugsrådgivning

Connie Høj Få en stemme i VARDE byråd fra landbruget!

grobund 24

pas på

Dit gældsbrev bliver forældet!

Forældelse er altid kommet bag på folk, men med den nye forældelseslov er der god grund til at være ekstra opmærksom, specielt angående anfordringsgældsbreve.

TEKST Brian Jacobsen Advokat TELLUS Advokater Tlf. 76 60 23 42 Egentligt burde det være ret nemt at holde øje med, om de fordringer mv. man har, bliver forældede, men i praksis snyder det tit folk, og specielt når reglerne ændres for noget, der ellers altid har været nemt at have styr på – det gælder fx forældelsen af anfordringsgældsbreve.

Anfordringsgældsbreve

Familielån/forskudsarv

Gældsbreve på anfordring har altid været meget brugt. Den gældende paragraf om disse (Gældsbrevslovens §5) stammer oprindeligt tilbage fra 1938 (lov om gældsbreve), men kan delvist spores helt tilbage til Danske Lov fra 1683.

Et gældsbrev på anfordring betyder egentligt blot ”et gældsbrev, som skal indløses, når kreditor anmoder om det”.

Sådanne gældsbreve er hyppigt brugt i forbindelse med fx familielån, forskudsarv, generationsskifter eller større gaver.

Ønsker en forælder at låne sit ene barn en vis sum penge, og man er enige om, at det blot skal betales tilbage, når barnet engang har råd til det, så vil det smarteste være at låne pengene via et anfordringsgældsbrev, for så bliver de andre børn ikke snydt i sidste ende. Skulle der ske det, at forælderen (långiver/kreditor) afgår ved døden, så vil gældsbrevet indgå i dødsboet og på den måde vil barnet som lånte pengene (debitor) ikke være blevet for-fordelt i forhold til sine søskende. I praksis vil det nærmest fungere som en forskudsarv – dog med den væsentlige forskel, at debitor kan vælge at betale lånet tilbage, hvis han/hun får mulighed for det.

MAKING MODERN LIVING POSSIBLE

Generationsskifter Såfremt en (ældre) virksomhedsejer ønsker at

overdrage sin virksomhed til en yngre ansat eller et yngre familiemedlem, så er situationen typisk den, at den yngre ikke er i besiddelse af den kapital, som virksomheden er værd, og dermed ikke kan købe den.

En sådan situation kan mange gange løses ved en kombination af kontant betaling, banklån og et anfordringsgældsbrev. På den måde kan de forrentede (bank)lån holdes nede på et niveau, som den nye virksomhedsejer kan overkomme, og efterhånden som der oparbejdes overskud/kapital i virksomheden, kan anfordringslånet tilbagebetales.

Gaver Såfremt man er så formuende, at man har lyst til at yde større gaver, så skal man huske på Skat, for man må ikke bare sådan give gaver, uden at Skat

ADVOKATER

Jura på jysk

Du har en formue begravet i haven Med et Danfoss jordvarmeanlæg får du gratis energi fra jorden og sparer masser af penge på din varmeregning. Ja, mange sparer helt op til 50%, så mon ikke det var en god ide at fyre dit gamle fyr?

Danfoss er det sikre valg i jordvarme.

På www.jordvarme.danfoss.dk kan du regne ud, hvor meget du kan spare.

Mette Bandsholm Hansen, advokat DU KENDER DIN FAMILIE – JEG KENDER JURAEN

SKAL VI MØDES?

Arv og testamente Ægtepagt og særeje ● Dødsbobehandling ● Skilsmisse ● Bopæl og samvær ● ●

Majsmarken 1, 7190 Billund | John Tranums Vej 25, 6705 Esbjerg Ø Tlf. 76 60 23 30 | Advokatanpartsselskab | www.tellusadvokater.dk

grobund 25

ForĂŚldelsen af gĂŚldsbreve

skal have en afgift. Der er visse bundbeløb, som man kan give uden afgift, men kun mellem ÌgtefÌller kan det gøres helt beløbs- og afgiftsfrit (men husk Ìgtepagt!). Her kan et anfordringsgÌldsbrev ogsü vÌre løsningen. Der er sü selvfølgelig ikke rent teknisk tale om en gave, men derimod et lün, men da tilbagebetalingen er frivillig (medmindre kreditor Ìndrer mening), og det er rentefrit, sü vil det i praksis vÌre det samme for debitor – som dog skal huske pü, at beløbet skal betales tilbage, hvis kreditor afgür ved døden. Mellem forÌldre og børn kan man give et ürligt beløb pü ca. 50.000 afgiftsfrit, og det har mange sü valgt impulsivt at gøre hvert ür ved at afskrive pü gÌldsbrevet – pü den müde er gÌldsbrevet sü med tiden blevet indløst.

Et eksempel: Man yder sønnike et lün pü anfordring pü 950.000 og giver samtidig en gave (det ür) pü 50.000 (man overfører altsü 1 million kr. til hans konto). Derefter bliver man müske gavmild i de kommende ür, og giver en gave pü 50.000 hvert ür i form af gÌldseftergivelse.

I den situation er gĂŚldsbrevet faktisk forĂŚldet, nĂĽr der stadig er en gĂŚld pĂĽ 450.000 tilbage.

Man skal her bemĂŚrke, at en forĂŚldelse af en fordring teknisk betragtes som en gĂŚldseftergivelse og dermed som en gevinst/ indkomst, der typisk vil vĂŚre skattepligtig.

Til alle, som ligger inde med gÌldsbreve, er rüdet altsü, at I skal sørge for at fü debitors underskrift pü (rest)gÌlden mindst hvert 10. ür.

Før 1/1-2008 blev anfordringsgÌldsbreve forÌldede efter 20 ür – nu er det 10 ür. Før var det nok med en pümindelse for at holde gÌldsbrevet �i live� – nu skal der ske en skriftlig anerkendelse fra debitors side.

Hvis man før i tiden gav en ürlig gave i form af en nedskrivning pü 50.000 af gÌlden pü gÌldsbrevet, og man gav debitor besked om det, sü var gÌldsbrevet �fornyet� og levede nu 20 ür mere.

Hvis man i dag nedskriver gĂŚlden som en gave og giver debitor besked om det, sĂĽ afbryder det IKKE forĂŚldelsen. Afbrydelse kan kun ske ved, at debitor skriftligt anerkender gĂŚlden (eller via dom eller fogedretten).

% ÄŻ Ä­

Skal du have et nyt gÌldsbrev? Hos TELLUS Advokater har vi lavet nye koncepter til anfordringsgÌldsbreve, sü man med større sikkerhed husker at fü forÌldelsen afbrudt indenfor de 10 ür.

Fakta Fakta om ForÌldelsesloven Den �nye� forÌldelseslov trüdte i kraft 1/1-2008 og efter en overgangsperiode pü 3 ür var den i fuld kraft pr.

1/1-2011.

De store Ìndringer i loven var – kort fortalt – nedsÌttelse af den generelle forÌldelsesfrist til 3 ür og forkortelse af �den lange forÌldelse� fra 20 til 10 ür. Der var dog ogsü andre vÌsentlige Ìndringer, süsom at man nu ikke lÌngere blot med en pümindelse kan afbryde forÌldelsen.

–•Â&#x;– ’—į

Jagt og naturejendom

Fritidslandbrug med tre frijordsparceller

St. Dalvej 10, 6622 BĂŚkke

Gl. MĂŚlkevej 37A, 6857 BlĂĽvand

Attraktiv jagt og naturejendom med egen skov. Her er mulighed

Rigtig

flot

Mindre kvĂŚgejendom, beliggende lige nord for Varde. Jorden er

Flot, prÌsentabelt stuehus fra 2001 med boligareal pü 219 m²

Stuehuset er opført i 1993 med et boligareal pü 125 m2. Der er

boligareal pĂĽ 260 m2. Driftsbygningerne bestĂĽr af: To kostalde,

for hestehold, jagt eller nyde stilheden og de smukke omgivelser.

indrettet med bl.a.: Hall, badevÌrelse, lys vinkelstue, stort køkken/alrum, sovevÌrelse, 3 børnevÌrelser mv. Udbygninger pü 703 m²: hestestald, maskinhus, garage m.m. Sagsnr. 400-0768

Kontant:

Brt./nt.:

Ringkøbingvej 137, 6800 Varde idyllisk

beliggenhed

naturomrüde, egen sø og udsigt over naturomrüder og

i

skov.

integreret carport, redskabsrum samt et maskin/-lagerhus pü 144 m2 samt hønsehus. Til ejendommen medfølger 16,04 ha med spredt beliggenhed. Sagsnr. 400-0802

samlet ved bygningerne. Stuehuset er opført i 1946 med et

foderlade, maskinhus, dybstrøelsesstald, lade i alt 2.060 m2, plansilo og gyllebeholder. SÌlges med besÌtning, maskiner, betalingsrettigheder, mÌlkekvote mv. Sagsnr. 400-0649

Kontakt: LandboGruppen JYSK ApS

Allan Dichow, Statsaut. ejendomsmĂŚgler MDE / Valuar

Holger Bjørnskov, Landbrugsspecialist

Allan Elsted Hansen, EjendomsmĂŚgler MDE. Cand. Agro

Tlf.: 7660 2332

Tlf.: 7660 2135

Tlf.: 7660 2134

adi@landbogruppen.dk

hob@landbogruppen.dk

aeh@landbogruppen.dk

Hektar: EnergimĂŚrke:

22.543/18.406

LandboGruppen JYSK ApS

LandboGruppen JYSK ApS

John Tranums Vej 25, 6705 Esbjerg Ă˜

Majsmarken 1, 7190 Billund

Tlf.: 7660 2333

med

Kontakt: LandboGruppen JYSK ApS

185.000

jysk@landbogruppen.dk

landejendom

Kontakt: LandboGruppen JYSK ApS

3.700.000

Udbetaling:

flot

Mindre kvĂŚgejendom med 64,05 ha jord

18,66 E

Kontant: Udbetaling: Brt./nt.:

3.975.000 200.000 23.716/18.873

Hektar: EnergimĂŚrke:

16,04 E

Kontant:

11.450.000

Hektar:

Udbetaling:

11.450.000

EnergimĂŚrke:

Brt./nt.:

1.542/1.953

64,05 E

grobund 26

Dødsboer

Fup og fakta om omregistrering af biler

TEKST Ellen Marie Sørensen Advokat (L) TELLUS Advokater Tlf. 76 60 23 40

I forbindelse med dødsboer hører vi med mellemrum om, at arvingerne er blevet rådet til at sælge bilen hurtigst muligt eller få den omregistreret til sig selv, fordi man ikke må køre i den, før det er på plads.

Nogle gange begrundes det med, at motorregisteret kræver det, andre gange med, at forsikringen ikke dækker, hvis der ikke sker omregistrering. Ingen af delene er rigtige. Reglerne fra registreringsbekendtgørelsen ses i faktaboksen.

Forsikringen dækker, så længe præmien er betalt, og indtil tre uger efter, at bilen er overgået til ny ejer eller bruger.

Må de efterladte så køre i bilen, mens den stadig tilhører dødsboet? Ja, det må de, hvis kørslen sker i boets interesse, eller hvis brugen beror på en aftale med den afdøde. Ellers bør man lade bilen stå – indtil man har fået skifteretsattest. Indtil da er der ingen, som lovligt kan tage stilling til, hvad der skal ske med bilen, heller ikke, om den skal lånes ud eller overgå til en af de efterladte. Når de efterladte har

fået skifteretsattest, kan de i fællesskab afgøre bilens skæbne.

Et par små historier fra ”det virkelige liv” kan illustrere, hvor dyrt det kan blive, hvis arvingerne uden videre får bilen omregistreret eller solgt.

Boafgift på 100.000 kunne være undgået I et dødsbo efter en gift mand havde familien planlagt, at én søn skulle overtage ejendommen og en anden bilen. Boets formue var på ca. 4 mio. kr. i alt, og da der var en efterlevende ægtefælle, skulle sønnerne tilsammen arve 1 mio. kr. og enken resten. Det ville koste ca. 110.000 kr. i boafgift. Sønnerne ønskede, for at spare afgift, at give arveafkald på ¾ af deres arv, så deres arv kom ned under det afgiftsfrie beløb på 264.100 kr. Den mulighed er dog kun åben, hvis arveafkaldet gives, inden nogen af børnene modtager arv. Her havde den søn, der skulle have bilen, fået den omregistreret til sig selv en uges tid efter dødsfaldet.

Derfor var muligheden for at give arveafkald forpas-

set, og sønnerne måtte betale boafgiften på de 110.000 kr.

Autoforhandler måtte betale to gange I et andet bo havde en søn, der stod og manglede penge, solgt sin afdøde fars bil til en autoforhandler for 75.000 kr. Pengene brugte han til stoppe forskellige huller, han selv havde. Da sagen kom i skifteretten, viste det sig, at den afdødes formue ikke var nær så stor, som man åbenbart havde troet – ja, der var knap nok penge til at betale hans gæld med. Arv til arvingerne blev der intet af. Skifteretten udpegede en bobestyrer, som hurtigt kontaktede den autoforhandler, der havde købt bilen. Da arvingen ikke havde været berettiget til at disponere over bilen, måtte bilforhandleren vælge, om han ville aflevere bilen tilbage til boet – eller betale for den én gang til.

Hvorfor går det galt?

En del af problemet er, at man kan få en bil omregistreret, bare man har registreringsattesten.

Når en person er død, er der imidlertid ingen, der kan disponere over hans ejendele, uden at man har en skifteretsattest. Disse to regelsæt stemmer ikke overens med hinanden, og når de kommer på ”kollisionskurs”, er der nogen, der kommer i klemme. Man kan ikke sige, at det ene regelsæt altid har forrang frem for det andet. Som de to eksempler viser, så får omregistreringen af bilen i det første eksempel skattemæssig betydning, selv om omregistreringen var sket, før der var udstedt skifteretsattest.

I det andet eksempel tilsidesætter man helt ejerskiftet – netop fordi arvingen ikke havde dispositionsret i henhold til en skifteretsattest.

Fakta Når ejeren eller brugeren af en bil dør, skal boet sørge for, at bilen afmeldes eller omregistreres inden seks måneder efter dødsfaldet.

Hvis bilen sælges, eller en arving overtager den, skal omregistrering ske inden tre uger efter ”ejerskiftet”.

lovændring

grobund 27

Nye muligheder i selskabsloven

TEKST Marianne Rask TELLUS Advokater Tlf. 76 60 23 30

Selskaber kan stiftes med en kapital på kun 1 kr., anpartskapitalen sættes ned til 50.000 kr., og SMBA afskaffes.

Lov nr. 616 her i 2013 har ændret på selskabsloven og medført tre væsentlige ændringer. Loven er vedtaget, men træder først i kraft pr.

1. januar 2014 (for de fleste dele af loven).

Selskaber til 1 kr.

Pr. 1. januar 2014 bliver det således en realitet, at selskaber kan stiftes med en kapital på 1 kr.

Iværksættere får herved muligheden for at starte virksomhed inden for de selskabsretlige rammer med økonomisk begrænset hæftelse for 1 kr. i selskabskapital. Så går du

rundt med en iværksætter i maven, er der nu en grund mere til at opstarte i selskabsform.

Selskabet er døbt iværksætterselskab (IVS), men formen, og de regler iværksætterselskabet skal leve under, er med få undtagelser de samme som for det kendte anpartsselskab (ApS). De eneste to forskelle er betegnelsen på selskabet, der skal betegne sig ”iværksætterselskab” eller ”IVS” samt at iværksætterselskabet hvert år skal henlægge 25% af det årlige overskud til en særlig reserve, der skal bidrage til opbygning af selskabets kapitalgrundlag, indtil iværksætterselskabet har opsparet en kapital på 50.000 kr.

Iværksætter-selskab Navnet siger det. Iværksætterselskabet er tiltænkt iværksættere, som ønsker at igangsætte et forretningspotentiale, men som i opstartsfasen hverken har økonomi eller behov for et større kapitalgrundlag.

Derudover er der ingen

begrænsninger. Reglerne giver alle mulighed for i stedet for at drive virksomhed i personligt regi at opstarte virksomhed i eller lade sig omdanne til et iværksætterselskab.

Husk dog i forbindelse med en selskabsoprettelse, at det er vigtigt at inddrage de skatteretlige aspekter, når du skal beslutte, hvad der er den bedste løsning for dig.

Når iværksætterselskabet har opsparet en kapital på 50.000 kr. kan man vælge, at selskabet skal overgå til et anpartsselskab, hvorefter de generelle kapital- og udbyttebestemmelser, der gælder for anpartsselskaber, træder i kraft.

Anpartskapital på 50.000 kr.

Som det fremgår ovenfor, så er det samtidig bestemt i loven, at ApS’er fremover kun skal have en kapital på 50.000 kr. i stedet for de nuværende 80.000 kr., som var en nedsættelse fra de tidligere 125.000 kr.

Nedsættelsen ændrer naturligvis ikke på, at

ledelsen i selskabet stadig er forpligtet til at vurdere, om kapitalen er forsvarlig i forhold til driften.

Nedsættelsen sker, idet den hidtidige nedsættelse ikke har medført det boost af ApS-oprettelser, som man havde håbet på. Kombineret med de nye IVS’er håber man på, at den nye nedsættelse kan medføre forøget incitament i den private sektor.

SMBA afskaffes Siden 1995 har det været muligt at drive selskab i SMBA-formen, men pr. 1. januar 2014 forsvinder den mulighed. Erhvervsstyrelsen har ved vurderingen af selskabsformen fundet, at den ikke harmonerer så godt som forventet med det danske system.

Eksisterende selskaber vil kunne fortsætte som SMBA. Det er kun muligheden for oprettelse, som fjernes fra selskabsloven.

Andelsselskaber og foreninger, som bruger formen med begrænset ansvar, berøres umiddelbart ikke af ændringen i selskabsloven.

7

Kære kandidat til byrådsvalget 2013 Har du et budskab til de mange tusinde vælgere, der bor på landet i din kommune?

Med en VALGANNONCE i GROBUND kommer du direkte i kontakt med den vælgergruppe, der har jordbrug.

Lige fra deltidslandmanden med to heste eller lidt planteavl – til fuldtidslandmændene, der er den bærende kraft i landets store landbrugsproduktion.

Bestil en annonce i Grobund nr. 7 (udgivelse den 15. november).

Der er deadline den 25. oktober.

Kontakt: Marianne Bjerre Rasmussen, tlf. 76 60 23 04 eller mbr@jlbr.dk

grobund 28

nyt direktiv

Ligebehandling af vikarer EU stopper brugen af billige vikarer via vikarbureauer.

At anerkende vikarbureauer som arbejdsgivere. l At etablere passende rammer for vikararbejde med henblik pĂĽ at skabe arbejdspladser og fleksible former for arbejde. l

TEKST Birgit S. Mortensen Socialkonsulent Tlf. 76 60 22 72 Den 1. juli i ür blev Vikardirektivet indført i Danmark.

Det betyder, at hvis man som arbejdsgiver fremover vil gøre brug af en udenlandsk vikar fra eksempelvis. Arbejdsudleje til en lavere løn, sü er det ikke lÌngere lovligt.

Hvad er formület med vikardirektivet l At beskytte vikaransatte i vikarbureauer. l At forbedre kvaliteten af vikararbejde ved at indføre et ligebehandlingsprincip, der gÌlder for vikaransatte.

Ligebehandlingsprincippet er direktivets vigtigste rettighed. Princippet indebÌrer, at vikarer som minimum skal behandles pü lige fod med ansatte pü de virksomheder, som vikarerne bliver udsendt til, nür det drejer sig om vÌsentlige ansÌttelsesvilkür som løn og ferie. Dvs. at vikaren som minimum har ret til mindstelønnen indenfor omrüdet.

Fravigelse fra Direktivet Direktivet giver mulighed for, at ligebehandlingsprincippet kan fraviges, hvis

vikarerne er omfattet af en kollektiv overenskomst pĂĽ det relevante omrĂĽde.

Direktivets adgang til at fravige ligebehandlingsprincippet bliver udmøntet pü en müde, sü fravigelse alene kan ske ved en kollektiv overenskomst, der er indgüet af de mest reprÌsentative arbejdsmarkedsparter i Danmark og som gÌlder pü hele det danske omrüde. Dvs. at for landsbrugsomrüdet er det overenskomsten mellem 3F, Det grønne omrüde og GLS-A. Udenlandske vikarbureauer kan ikke fravige ligebehandlingsprincippet ved overenskomster, som de medbringer fra deres hjemland.

Har du spørgsmül til ovenstüende sü er du velkommen til at ringe til Birgit Mortensen pü tlf. 76 60 22 72.

Har DU prøvet at miste alle dine kontakter pü mobiltelefonen?

Personalenyt Kresten Junker (45 ür) er ansat som forsøgsleder med virkning fra 1. november.

Kresten er uddannet agrarøkonom og kommer fra en stilling som driftsleder. Som forsøgsleder skal han stü for alt vedrørende forsøgsarbejde, og sammen med de øvrige forsøgsmedarbejdere sørge for, at Jysk Landbrugsrüdgivning ogsü fremover stür stÌrkt pü omrüdet.

TELLUS Advokater i Billund har ansat Winnie Plauborg Hansen (28 ĂĽr) som ny advokatsekretĂŚrelev.

Alice KjÌr (44 ür) er ansat som revisorassistent i afdeling 70 i Jysk Regnskab i Billund. Alice skal arbejde med regnskaber, bogføring og moms.

Lene Gripping (57 ĂĽr) er ansat i Billund som sekretĂŚr i henholdsvis Jysk Mark og Jysk Ă˜kologi.

Cecillie Jørgensen (24 ür) er ansat i Jysk kvÌg som juniorkonsulent i en midlertidig stilling. Cecillie skal løse faglige kontoropgaver.

Jysk IT leverer

I kantinen er Heidi Noer (35 ür) ansat som køkkenassistent.

– Sü sker det aldrig igen!

Thomas Lau Jørgensen blev den 4. oktober udlÌrt som IT-supporter.

Hosted Exchange

Derudover opnür du følgende fordele

3 A ltid automatisk backup af kontakter pĂĽ din

# ! mobiltelefon 3 FĂĽ mail pĂĽ din mobiltelefon

3 Online kalender pĂĽ pc $ 3 Online kalender pĂĽ mobiltelefonen

3 Adgang til webmail overalt i verden

3 FĂŚlles kalender med hinanden pĂĽ hele bedriften % ( $ 3 Altid backup af din mail 3 Der er backup af dine maildata, hvis din PC gĂĽr ned 3 Din mail bliver scannet for virus og spam

& ! ' ! ✓ ! !

Kontakt Peter Vilstrup Tomsen, tlf. 4091 3087

✓

" !

Ring og hør nÌrmere!

Nye elever Vitaliya Petersen (36 ĂĽr) bor ved Ribe og er gift med en landmand. Vitaliya er tilknyttet kontoret i Esbjerg.

Rebekka Martin-Frandsen (37 ĂĽr) bor ved Hoven og er ogsĂĽ gift med en landmand.

Thomas S. Christiansen (20 ür) bor ved Brørup.

Rebekka og Thomas er elever ved Jysk Regnskab i Billund.

grobund 29

DLBR Summax · DLBR Summax DLBR Summax · DLBR Summax DLBR Summax · DLBR Summax DLBR Summax · DLBR Summax DLBR Summax · DLBR Summax DLBR Summax · DLBR Summax DLBR Summax · DLBR Summax HØSTHJÆ DLBR Summax · DLBR Summax LP DLBR Summax · DLBR Summax Høsthjælp P L tilbydes m Æ J TH ed ny 30 fo mejetærsk DLBR Summax · DLBR Summax ds HØS er. Piloten gseret u er flink, og b hedder Po n e han med DLBR ul. H harSummax · DLBR Summax ilbydes en er blå og n t på en meje an har aldrig siddet lp jæ tæ er. D . De Høsth jetærsk t bæDLBR gengæld m rsker før, men høster ltetræk Summax · DLBR Summax e m s d m til ed 18 km . sa 6 fo HØSTHJÆ i timen. fra halm orblink LP stk. rot sortere korn .

8 a h / . t Pris 800. r iv k it s - kr./ha. kan po 4.000.

Kontakt tlf. s i Høsthjælp r P : tilby

HØSTHJÆLP TILBYDES

akt tlf.:

Kont

Hvem ville du vælge til at høste?

des med mejetærsk er med erf nyere 30 fods aren pilot.

Kvalitetsarb ejde er en selvfølge.

Bemærk a t snitning af halm er prisen. med i

Kontakt tlf. :

Pris 800.

- kr./ha.

DLBR Summax E-arkiv og E-faktura Overvejer du elektronisk arkivering og elektronisk fakturabehandling er valget også nemt.

Efter 3 års hårdt arbejde har vi det klar…

Ring og brug 30 sekunder på en snak om det Ole Rahbæk Pedersen Tlf.: 20 85 15 19 orp@jlbr.dk

Bjørn Asmussen Tlf.: 21 79 64 39 bas@jlbr.dk

Kjeld Askjær Tlf.: 24 79 11 82 kas@jlbr.dk

Peter Vilstrup Tomsen Tlf.: 40 91 30 87 pvt@jlbr.dk

grobund 30

kalender

Efterafgrødedemodag Torsdag den 24. oktober kl. 10 hos Søren Broch, Diagonalvejen 112, 7323 Give.

Regionsmøde Tirsdag den 29. oktober kl. 19.30 John Tranums Vej 25, 6705 Esbjerg Ø Landbrug & Fødevarer, Kvæg afholder regionsmøde. Mødet giver mulighed for at komme i dialog med Kvægs ledelse om aktuelle faglige og politiske emner.

Få bl.a. en status på Kvægbrugets Task Force – hvad sker der, hvad er der sat i gang?

Der fortælles om Kvægs Strategi 2018. En periode, der bl.a. omfatter bortfald af kvoten – hvilke muligheder og udfordringer fører det med sig? Endelig kan du høre om de aktuelle udfordringer på veterinærområdet, herunder mycoplasma, salmonella og smittebeskyttelse.

Arrangør: Landbrug & Fødevarer, Kvæg

Jysk Landbrugsrådgivning inviterer til fremvisning af diverse efterafgrøder i vores forsøgsareal.

Ved valg af arter, sorter, såtidspunkt og udlægsmetode anskueliggøres forskellige alternative måder til at opsamle næringsstoffer, der ellers vil gå tabt for den efterfølgende afgrøde.

Den 20. august skal der være udlagt efterafgrøder på op til 14% af afgrødegrundarealet på den enkelte ejendom. Når vi kører rundt i landsdelen kan man konstatere, at succesen med efterafgrøder er meget varieret.

Nu er der mulighed for erfaringsudveksling.

Hvordan gør du?

Kom derfor og gør dagen til inspirationsdag for dig og dine kolleger.

Kl. 12.30 serverer vi frankfurtere, øl og vand.

Vi glæder os til at se dig og dine medarbejdere.

Opstart af markvildtgruppe Tirsdag den 5. november kl. 19.00 Majsmarken 1, 7190 Billund Vi skal have markvildtet tilbage på marken.

Det skal ske gennem dannelse af lokale samarbejder organiseret i såkaldte markvildtslav. Markvildtslavet fungerer som centrum for et samarbejde på tværs af ejendomsskel, hvor lodsejerne kan arbejde sammen om at igangsætte tiltag, der sikrer og forbedrer levestederne særligt for haren og agerhønen.

Samtidig vil de selvsamme tiltag være til stor gavn for andre markvildtsarter som fx viben og lærken.

Se detaljeret program på www.jlbr.dk.

Mødet er GRATIS, og der er ingen tilmelding.

Arrangør: Danmarks Jægerforbund og Jysk Landbrugsrådgivning

Arrangør: Jysk Mark

Agritechnica Verdens største maskinmesse Vil du med onsdag den 13. november?

Jysk Mark & Miljø udbyder en dagstur til Hannover i Tyskland for at se fremtidens maskiner til mark og skov Messen, der indendørs ”kun” er på 41 ha, har mere end 2.700 udstillere fra ca. 50 lande. Der er også højaktuelle faglige emner for både konventionel og økologisk produktion samt omkring skov og biomasse. Fx sprøjte- og gødskningsteknologi, forsyningstrends i økologimarkedet 2013, minimal jordbehandling mm.

Vi tager tidligt hjemmefra med bus fra Billund kl. 03.30 med opsamling i Rødekro kl. 04.30. Bussen kører hjem fra messen kl. 18.00 med forventet ankomst til Rødekro kl. 23.00 og Billund til midnat.

Vi serverer morgenkaffe og brød i bussen inden messen og sandwich med øl/vand på vejen hjem.

På messen sørger deltagere selv for forplejning. Det er vigtigt, at man på forhånd udvælger nogle aktuelle emner, man vil se. Messen er for stor til at se fra A til Z. Ligesom tysk- eller engelsksprogkendskab vil være en fordel.

Pris bustur, billet og blødt brød er 650 kr. pr. person. Seneste tilmelding den 1. november Kontakt Lene Gripping lgr@jlbr.dk tlf. 76 60 23 90 for tilmelding eller Jesper Kjelde, tlf. 76 60 21 69 for yderligere information.

Gør dine ammekøer til dit stærkeste aktiv Tirsdag den 5. november kl. 18.00 John Tranums Vej 25, 6705 Esbjerg Ø Emner: Hegningstilskud og andre tilskud v/Anne R. Ravnshøj, JLBR Afregning v/Ejvind Kviesgaard, Danish Crown Slutfedning v/Peter Hegelund, Jysk Kvæg Økolog Bjarne Pedersen, Langelund, fortæller om ammekohold på fritidsbasis.

Søren Skov Iversen, Oksbøl, har ammekvæg som heltidsbeskæftigelse. Ca. 85 ammekøer af diverse racer og krydsninger afgræsser ved Filsø.

Tilmelding senest torsdag den 31. oktober på tlf. 76 60 21 00. Pris: 200 kr. inkl. middag (stegt flæsk), kaffe og bilag.

Arrangør: Jysk Deltid

Åbent hus på Videncentret Mandag den 25. november kl. 10.00–15.00 Agro Food Park 15, 8200 Aarhus N Videncentret arbejder hver eneste dag målrettet på at binde forskningen og rådgivningen sammen og dermed få den nyeste viden i arbejde hos danske landmænd.

Kom og mød Videncentret – og dets medarbejdere! Grib muligheden for at komme i dialog med direktionen og en række eksperter på Videncentret for Landbrug.

Læs mere på www.jlbr.dk.

Tilmelding senest fredag den 1. november til kursuskoordinator Marianne Borg – tlf.

87 40 55 02.

Arrangør: Videncentret for Landbrug

kalender Foredrag med Anton Gammelgaard ”Fra Sig og ud i verden” Onsdag den 30. oktober kl. 14.00 Jysk Landbrugsrådgivning, John Tranums Vej 25, 6705 Esbjerg Ø Kom og hør Anton Gammelgaard fortælle om, hvorfor en karriere som bonde i Sig ikke lå lige for.

Roerne blev min skæbne, mener han, for under hakkearbejdet med de endeløse roerækker besluttede han sig for et andet liv.

I stedet blev det til rejser ud i den store verden som TV-tilrettelægger.

Der vises klip fra udsendelser som Troels Kløvedal, Frode Kristoffersen og ”Tæt på dyrene” med giraffangst i Afrika.

Pris: 100 kr. pr. person inkl. kaffe.

Tilmelding senest den 28. oktober på tlf.

76 60 21 00.

Arrangør: Sydvestjysk Landboforening, Varde Landboforenings Seniorklub og Sydvestjysk Landboforenings Seniorklub.

grobund 31

Ø90 kurser Billund:

Esbjerg:

Kursus Ø90 online – Bogføring + momsopgørelse Tid: Tirsdag den 19. november

kl. 9.00–12.00 Program: Der vil bl.a. blive gennemgået: Skærmopsætning – Genvejstaster – Kontosøgning – Kontoplan – Kontokoblinger – Overførsel af bankdata – Udskrifter – Momsopgørelse

Kursus Ø90-online – Bogføring + momsopgørelse Tid: Tirsdag den 21. november

kl. 9.00–12.00 Program: Der vil bl.a. blive gennemgået: Skærmopsætning – Genvejstaster – Kontosøgning – Kontoplan – Kontokoblinger – Overførsel af bankdata – Udskrifter – Momsopgørelse

Kursus Ø90-online – Fakturering Tid: Tirsdag den 19. november

kl. 13.00–16.00 Program: Der vil bl.a. blive gennemgået: Opret kunde – Opret vareliste – Opsætning af faktura – Fakturaindtastning – Udskrivning af faktura.

Kursus Ø90-online – Fakturering Tid: Tirsdag den 21. november

kl. 13.00–16.00 Program: Der vil bl.a. blive gennemgået: Opret kunde – Opret vareliste – Opsætning af faktura – Fakturaindtastning – Udskrivning af faktura

Mødested: Jysk Landbrugsrådgivning,

Majsmarken 1, 7190 Billund.

Pris: 500 kr. ekskl. moms,

inkl. forplejning og materialer.

Tilmelding: Sidste frist for tilmelding

den 5. november 2013

på tlf. 76 60 21 00

Mødested: Jysk Landbrugsrådgivning,

John Tranums Vej 25, 6705 Esbjerg Ø.

Pris: 500 kr. ekskl. moms,

inkl. forplejning og materialer.

Tilmelding: Sidste frist for tilmelding

den 5. november 2013

på tlf. 76 60 21 00 Arrangør: Jysk Landbrugsrådgivning

Sprøjtekurser Tirsdag den 12. november: Salgsafgrøder, Billund Torsdag den 21. november: Grovfoder, Billund Lørdag den 23. november: Deltid/skovbrug/gartneri, Billund Tirsdag den 26. november: Salgsafgrøder, Billund Torsdag den 28. november: Salgsafgrøder, Esbjerg Mandag den 2. december: Salgsafgrøder, Esbjerg

Sydvestjysk Landboforenings Seniorklub

Varde Landboforenings Seniorklub

Juletur til Horsens

Julefrokost

Tirsdag den 3. december Endagstur med bus til Horsens, hvor vi besøger Industrimuseet. Herefter går turen videre til Statsfængslet Horsens, hvor vi får en guidet tur. Sidst på dagen er der mulighed for en gåtur i den juleudsmykkede by, og vi afslutter med spisning på Bygholm Park hotel kl. 18.30.

Afgang Ribe kl. 8.00 Afgang Bramming kl. 8.20 Afgang Korskro kl. 8.35 Pris: 875 kr. pr. person.

Tilmelding senest den 6. november på tlf. 76 60 21 00.

Tirsdag den 10. december: Salgsafgrøder/kartofler, Billund Onsdag den 11. december: Grovfoder, Billund Torsdag den 19. december: Grovfoder, Esbjerg Kurserne afvikles i samarbejde med Kjærgård Landbrugsskole som AMU-kurser med mulighed for at søge VEU-godtgørelse efterfølgende. Tilmelding skal ske på www. efteruddannelse.dk.

Vi anbefaler, at man tilmelder sig med NemID Erhverv medarbejdersignatur, så man efterfølgende kan søge VEU-godtgørelse.

Hvis du har brug for hjælp til tilmeldingen eller har spørgsmål i øvrigt til kurserne, er du meget velkommen til at henvende dig til sekretær Lis V. Kristensen, lvk@jlbr.dk – tlf. 76 60 23 98.

Tidspunkt kl. 08.30 - 16.00

Midtjysk Landboforenings Seniorklub

Tørvets historie

Mandag den 21. oktober kl. 19.00 Sognegården i Brande Kom og hør forfatter og journalist Jan Svendsens foredrag om tørvegravning rundt i landet og dens betydning som arbejdsplads og det præg, som det satte på egnene. Efter kaffen afsluttes med musik og sang ved Bent og Ronnie.

Fra fæstebonde til farmer

Mandag den 18. november kl. 19.00 Majsmarken 1, 7190 Billund Kom og hør gdr. Jens Simonsen, Hejls fortælle om de store forandringer inden for landbruget - politisk, kulturelt og folkeligt.

En skildring af landbrugets forandring fra livsform til erhvervslandbrug.

Fredag den 22. november kl. 18.00 Næsbjerghus Efter julefrokosten spiller Henrik Andersen op til dans.

Pris: 180 kr. for spisning, kaffe og musik.

Tilmelding senest den 15. november til Hanne og Harald tlf. 75 26 71 20 eller Ruth og Karl på tlf. 75 26 40 59.

Brørup Landboforenings Seniorklub

Nytter U-landshjælpen?

Onsdag den 6. november kl. 14.00 Markedsrestaurationen, Markedsvej 7, 6650 Brørup Hvad har vi givet i bistandshjælp, til hvilke lande har vi givet, og hvad har det hjulpet?

Seniorrådgiver Karsten Schleiss er agronom og har arbejdet 40 år som projektmager for DANIDA og har derfor en god baggrund for at fortælle om ulandsbistandens virkemåder, og om en sådan hjælp er langtidsvirkende, eller den er mere flygtig.

Verdens lykkeligste folkefærd

Onsdag den 27. november kl. 14.00 Markedsrestaurationen, Markedsvej 7, 6650 Brørup Tidligere sekretariatschef i De danske Landboforeninger, Jørgen Skovbæk vil komme med et bud på, hvordan danskerne på tusind år blev verdens lykkeligste folkefærd. Spørgsmålet er så, om vi kan opretholde denne status…

grobund 32

?

Jysk LandbrugsrĂĽdgivning John Tranums Vej 25 6705 Esbjerg Ă˜

% ÄŻ Ä­

–•Â&#x;– ’—į

Fü dit regnskab Gür du med tanker om tidligere køb eller salg? – sü fü en uforpligtende snak med LandboGruppen TEKST Peder Foldager Chef for Jysk Regnskab Tlf. 76 60 22 70

Pü Regnskabskontoret har indsender løbende, men nu vi et meget skÌvt arbejdsür, appellerer vi altsü til de sidste hvor ca. 70% af arbejdet ligom at gøre det samme. Nogen ger i 1. halvür, hvilket udløser holder bilagene tilbage, fordi en del overarbejde og dermed de tror, at det bliver billigere, ekstra omkostninger. Det vil men det ikke tilfÌldet. TvÌrtivi gerne Ìndre med din hjÌlp. mod bliver det dyrere, hvis Derfor forbereder vi allerede arbejdet udløser overarbejde. – et kompetent team til gennemførelse af salg og nu denstÌrkt kommendeog sÌson For i øvrigt at fremme armed en rÌkke tiltag, som gør, bejdsgangen, tager vi ogsü at du kan fü dit regnskab hul pü opgørelsen af regnskatidligere. Vi kan samtidig udbet før jul. Det gÌlder blandt jÌvne arbejdet bedre til fordel andet opgørelse af aktiehandfor büde dig og vore medarler frem til fx 1. december, bejdere. ligeledes opgørelse af ejenDu kan bidrage ved at inddomshandler og evt. andre Allan Elsted Hansen Allan Dichow Holger Bjørnskov Birgit B. Pedersen Jannie Fibiger Jensen Statsaut. ejendomsmÌgler ejendomsmÌgler Ejendomskonsulent SekretÌr SekretÌr sende dine bilagStatsaut. münedsvis investeringer, planlÌgning af Cand. agro.

Valuar resten af ĂĽret, sĂĽledes at vi revision og review af regnskaaeh@landbogruppen.dk adi@landbogruppen.dk hob@landbogruppen.dk bpe@landbogruppen.dk jfj@landbogruppen.dk kan komme foran med bogberne.

7660 2134 7660 2332 7660 2135 7660 2141 7660 2143 føringen og undgĂĽr at sidde Lav en konkret aftale med din med flere mĂĽneders bogføring revisorassistent, sĂĽ vi kan fĂĽ i januar-februar – pĂĽ overaroptimeret arbejdet. Det giver bejde. billigere og tidligere regnskaJohn Tranums Vej 25, 6705 esbjerg Ă˜ Vi ved godt, at en del allerede ber.

Majsmarken 1, 7190 Billund

ejerskifte!