Grobund nr 6, 2017 web by SAGRO

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

06 | 2017

Etablering med forretningspartner Opformerer robuste øko-sopolte Side 8

Mink for millioner Lettiske betjente pelser mink i Varde Side 24

Gør op med selvejet 8.000 søer i nyt selskab Side 6

Landets største rådgivningsselskab for jordbrugere – Find SAGRO i Holstebro, Herning, Billund og Esbjerg

INDHOLD

Gør op med selvejet Fælles ejerskab har på et år samlet 8.000 søer

Store fordele ved 3 x malkning Udnytter køernes ydelsespotentiale

GROBUND Grobund nr. 6 · 2017 Udgiver: SAGRO Nupark 47 7500 Holstebro Birk Centerpark 24 7400 Herning Majsmarken 1 7190 Billund John Tranums Vej 25 6705 Esbjerg Ø

Redaktion: Lilli Snekmose (ansvarshavende) Tlf. 7660 2115 lsn@sagro.dk Steen Ancher Tlf. 9629 6617 sta@sagro.dk Annoncer: Marianne B. Rasmussen Tlf. 7660 2304 mbr@sagro.dk

Tlf. 8080 2040

Line Hostrup Rathe Tlf. 9629 6612 lhk@sagro.dk

info@sagro.dk www.sagro.dk

Forsidefoto: Lilli Snekmose Næste Grobund: 6. februar 2018 Oplag: 21.000 stk. Layout: Heidi Toft Hönger, SAGRO Tryk: Specialtrykkeriet Arco A/S

Alternativ etablering med forretningspartner Først i Danmark med robuste øko-sopolte

Mink for millioner Lettiske betjente pelser mink i Varde

3 Holdning og handling 4 I felten for medlemmerne 6 Gør op med selvejet 8 Alternativ etablering med forretningspartner 11 Planlæg den 3. alder 12 SAGROs nytårskur 13 Fra 100 kr./hkg til 33.000 kr./ha på en vækstsæson 14 Lær det nyeste om vårbyg 15 Resultater i vintersæd 16 Skal du være den næste økolog? 18 Imponerende DB i hestebønner 20 Modernisering af kvægstalde 21 Store fordele ved 3 x malkning 22 På vej mod salmonellafrit kvægbrug 23 Fremtidens kvægrådgivning 24 Mink for millioner 26 Kalender 28 ”Siden sidst”

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

Af Lone Andersen Formand for Familielandbruget VEST-Jylland Har landbruget fået sin egen bandekrig? Det indtryk får man i hvert fald, hvis man ser læserbreve og følger med på de sociale medier, hvor konventionelle og økologer skyder løs på hinanden. Og værre bliver det tit, når det er ”supporterne” fra den ene eller den anden side, der graver grøften dybere mellem fløjene. Og til Landbrug & Fødevarers delegeretmøde og vores eget årsmøde i Familielandbruget ulmede ”bandekrigen”. Det ærgrer mig helt vildt, for jeg er stolt af hele den danske landbrugssektor. Ingen kan tage fra os, at vi har den bedste fødevaresikkerhed i verden. Ikke mange steder er der mere styr på dyrevelfærd, antibiotikaforbrug og klimaaftryk end i Danmark. Vi kan i den grad være vores produktion bekendt - uanset om den er konventionel eller økologisk. I et lille land, hvor vi bliver færre og færre landmænd, er indbyrdes splittelse det sidste vi har brug for. Selvom vi er meget forskellige i størrelse, produktion og indtjening - så er vi alle i samme båd!

HOLDNING OG HANDLING

Er vi i bandekrig? Økologer og konventionelle har hver især meget at bidrage med, meget vi kan lære af hinanden, og meget vi kan løfte, hvis vi gør det sammen! Men det er netop fællesskabet, der lige nu bliver testet på flere fronter. Det slår en kile ned i sammenholdet, når der opstår debat om kapitalforholdene i vores andelsselskaber. Men min holdning er, at man skal holde sig fra at transformere vore andelsselskaber til børsnoterede virksomheder. For sker det, så er det ikke længere landmandens bundlinje, der er det vigtigste! Det nye DanAvl er et andet eksempel. Jeg er bange for, at de, der har valgt at stå udenfor, ikke ser hvor svagt de selv kommer til at stå. Vant

som man er til altid at kunne komme af med sine varer og få sine penge. Og de ser heller ikke, hvor ødelæggende splittelsen er for hele svinebranchen. Udsigten til at få et konkurrerende udbryderselskab, der vil udfordre DanAvl, fører igen tanken hen på bandekrig. Og jeg er bange for, at de økonomiske ofre bliver store. Er den nye generation af landmænd historieløse? Hvis det er tilfældet, så har vi lidt ældre en stor opgave med at fortælle og diskutere med elever og vores medarbejdere, så de forstår værdien af sammenhold og betydningen af, at landmænd selv ejer og styrer vores virksomheder. Som ung har man et naturligt behov for at gøre oprør mod det bestående, mod ”pampere” og selvfedme

”Der skal ske forandringer, ja måske revolutioner! Men inden for det stærke fællesskabs rammer.”

hos de, der nu sidder på magten - også i andelsselskaber og landbrugets andre organisationer. Til det er der kun at sige, at vejen til indflydelse kan være ualmindelig kort for den, der vil bruge sit engagement til at præge tingene. For selvfølgelig må vi ikke forsømme at ændre og tilpasse gamle spilleregler i andelsselskaberne til en ny tidsalder. Der skal ske forandringer, ja måske revolutioner! Men inden for det stærke fællesskabs rammer. Andelstanken er landmandens garanti for at få andel i fremtiden. Vi er et lille land med kun nogle tusinde landmænd. Vi har ikke plads til ”bandekrige” - lad os indgå våbenhvile, så vi, som vore forfædre, kan efterlade stærke andelsselskaber og foreninger til de næste generationer af landmænd!

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

POLITISK ARBEJDE XXX

I felten for medlemmerne Tildeling af markvand - test af nyt værktøj Landboforeningerne, Kommunernes Landsforening, GEUS og Miljøministeriet er gået sammen om at udbrede et nyt screeningsværktøj for tildeling af markvand. Screeningsprogrammet, der er baseret på ny viden, er et administrationsværktøj, der tilbydes kommunerne, og landboforeningerne presser nu på for at kommunerne faktisk tager det i brug. I Vestjylland er de fleste vandløb grundvandsfødte og har derfor en ganske stabil vandføring, og derfor vil markvanding kun i begrænset omfang påvirke fisk, bunddyr, planter og alger i vandløbene. Screeningsværktøjet kan foretage en præcis vurdering af effekten af en given tildeling af markvand. 2018 er afsat som testperiode, men det er frivilligt, om kommunerne vil benytte det. - Det er vigtigt for landbruget, at der bliver etableret et samarbejde med kommunerne, så de ikke begynder at udvikle hver deres eget system. På de kommende dialogmøder med kommunerne forsøger vi at sikre, at kommunerne tager imod tilbuddet, siger miljørådgiver i SAGRO, Helle Borum.

Græsmarker som efterafgrøde ”Jeg kender mange landmænd, som driver deres ejendomme efter kvægundtagelsesreglerne - reglen om 230 kg N/ha - som i princippet har 100 % grønne marker. Alligevel opfylder de ikke kravet om at have 80 % græs, græsefterafgrøder eller roer. Hvordan går det til?” Med disse ord satte Claus Nissen fra Sydvestjysk Landboforening på delegeretmødet i Landbrug & Fødevarer i sidste måned fokus på den problematik, at græsmarker udlagt efter 1. august ikke tæller med. Han viste med fotos, at der er faglige begrundelser for, at disse markers evne til at holde på kvælstof typisk er fuldt på højde med - eller bedre - end marker med korn og efterafgrøder. Claus Nissen appellerede til fødevare- og miljøminister Esben Lunde Larsen om at rykke fristen fra den 1. til den 20. august. Så er problemet løst, sagde han.

Kristian Gade Formand for Holstebro Struer Landboforening Tlf. 6176 8400

Nationalpark Skjern Å? Ringkøbing Skjern Kommune har inviteret til dialogmøde om de nye planer, der er for at etablere en Nationalpark Skjern Å. Repræsentanter for områdets landbrugsorganisationer vil deltage sammen med miljørådgiver Helle Borum, der er udpeget som kontaktperson. Fra SAGROs ejerkreds deltager Herning-Ikast Landboforening, Familielandbruget VEST-Jylland, Jysk Landbrug og Sydvestjysk Landboforening, der alle bakker op om forslaget om nationalpark, for så vidt det omfatter statens arealer. Hvis der inddrages arealer, som tilhører private lodsejere, så mener landbrugets repræsentanter, at det denne gang utvetydigt skal gælde, at hvis en lodsejer ønsker at stå uden for nationalparken, så skal det respekteres 100 %. Jysk Landbrug og Sydvestjysk Landboforening sad ikke med til bords, da der for nogle år siden var forhandlinger om en nationalpark i området, men nu er begge landboforeninger inviteret med.

Vandløbsmøder samlede 250 landmænd Ved fire vandløbsmøder i Varde, Esbjerg og Vejen Kommuner i oktober-november deltog i alt 250 landmænd. Den ekstraordinært store nedbørsmængde i 2017 har været en test af, om kommunernes grødeskæring og oprensning af vandløbene er i stand til at skaffe den nødvendige afstrømningskapacitet. Det korte svar er, at kommunerne dumpede. Helt generelt meldte vandløbslaugene om meget store problemer med oversvømmede afgrøder. Den kritik bliver nu båret videre til møder i vandrådene i Esbjerg og Varde i december måned og i Vejen foregår det på et dialogmøde senere.

Uenighed om 50 km vandløb Status på arbejdet i Vandrådet for Vadehavet viser, at rådet her i efteråret gennemgik cirka 140 måske-egnede vandløb. I fuld enighed enedes rådet om at anbefale, at 105 af disse IKKE indgår i vandplanerne. Det omfatter i alt 150 km vandløb. Tilsvarende var der en enig anbefaling af, at 8 vandløb - en strækning på 16 km skal være omfattet af vandplanerne. Til rest var der 24 vandløb, en strækning på 50 km, som vandrådet ikke kunne nå til enighed om. Ved en afsluttende afstemning bakkede et flertal i rådet op om, at samtlige disse 24 vandløb ikke bør med i planerne. Begrundelsen var, at der enten var dokumentation for, at vandløbene var gravede, altså kunstige vandløb/afvandingskanaler, eller at der var massive okkerproblemer - eller begge dele. Hovedparten af disse vandløb ligger i Vejen Kommune. Repræsentanter for fritidsinteresserne i Vandrådet udgjorde et mindretal, der mente, at de 24 vandløb burde indgå i vandplanerne.

Jordfordeling

Claus Nissen, Sydvestjysk Landboforening. Foto: Torben Worsøe.

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

På initiativ af Sydvestjysk Landboforening mødtes ca. 40 lodsejere i Gredstedbro i sidste måned og enedes om at gå videre med planer om en jordfordeling i engene i Hillerup, Jedsted og Vilslev. Et lodsejerudvalg gennemfører nu sammen med en landmåler en runde med hver enkelt lodsejer, så det bliver afklaret, hvilke ønsker den enkelte har. Bestyrelsesmedlem i Sydvestjysk Landboforening, Søren Lundgaard, er kontaktperson til lodsejerudvalget.

Karsten Willumsen Formand for Herning-Ikast Landboforening Tlf. 2095 1875

Bjarne Larsen Formand for Jysk Landbrug Tlf. 2033 5834

Niels Laursen Formand for Sydvestjysk Landboforening Tlf. 5127 2215

Kræver okkeranalyser Med et billedshow af røde okkervandløb viste Karen Kjær fra Sydvestjysk Landboforening på delegeretmødet Esben Lunde Larsen og alle andre deltagere, at der er okker i stribevis af vestjyske vandløb, som Miljøstyrelsen åbenbart ikke kender til. Et enigt Vandråd for Vadehavet har i et brev til ministeren protesteret over, at der mangler okkeranalyser på halvdelen af de vandløb, vandrådet skulle behandle. - Fremskaf okkeranalyserne, så vi kan foretage et seriøst faktatjek. Det må da være i alles interesse, at det er de relevante vandløb, der bliver udpeget, sagde Karen Kjær.

Karen Kjær er bestyrelsesmedlem i Sydvestjysk Landboforening. Foto: Torben Worsøe.

Lone Andersen Formand for Familielandbruget VEST-Jylland Tlf. 2148 0077

Følg her på siderne de centrale aktiviteter i landbrugsorganisationernes arbejde for lokalt at påvirke ny lovgivning, myndighedernes administrationspraksis og erhvervets generelle rammevilkår.

Kongeåen kom på dagsordenen Medieomtale kan sætte skub i en sag. Det oplevede Sydvestjysk Landboforening og lodsejere langs Kongeåen, som i november fik en god mediedækning, da de satte fokus på, at marker ved Vilslev har været oversvømmede siden august, og ikke har kunnet høstes - alt mens myndighederne strides om, hvem der har ansvaret. Miljøstyrelsen afviste endda at deltage i et møde om sagen, men da Sydvestjysk Landboforenings formand, Niels Laursen, i Jydske Vestkysten kaldte den attitude arrogant, og det formentlig med til, at styrelsen kom på bedre tanker. Da var også lokalpolitikere og folketingsmedlemmerne Carl Holst (V) og Christian Rabjerg Madsen (A) kommet på banen. Begge har besøgt området, og den 20. november kunne så afvikles et møde, hvor Miljøstyrelsen mødte op med tre mand, og Kystinspektoratet, Esbjerg Kommune og Sydvestjysk Landboforening deltog. Det umiddelbare resultat er, at en opmåling af åløbet er fremskyndet for at skabe overblik over, hvor omfattende sandaflejringerne, der skaber problemerne, faktisk er - og om regulativet for Kongeåen er overholdt. Lige nu er fire mere langsigtede løsninger i spil: Etablering af diger langs åen. En pumpeløsning. Reetablering af den tilsandede Vadehavskanal, som Kongeåen løber ud igennem på den anden side af dige og sluse. Eller en sidste løsning, som lodsejerne er skeptisk over for, nemlig etablering af vådområder, så arealerne fremover ikke er i drift. Esbjerg Kommune har lagt sig i selen for at regne på effekten og økonomien ved de forskellige løsninger, som senere skal præsenteres for lodsejerne. En kortsigtet løsning, så lodsejerne kan færdes på markerne til foråret, har dog 1. prioritet.

SAGRO - det første år TEKST: Sven Agergaard Formand for SAGROs bestyrelse

Op til årsskiftet er det tid til at gøre status over det første år med vores nye rådgivningsvirksomhed SAGRO. Den 8. december 2016 blev I/S-kontrakten underskrevet, og det er derfor den officielle fusionsdag. SAGRO er kommet fra start takket været dygtige og engagerede medarbejdere, der har givet den maks. gas. Vi har været igennem en stor forandringsproces, og en ny, gennemarbejdet strategi er nu klar til at blive implementeret, og det ser vi

frem til. Fra bestyrelsen skal der lyde en stor tak til alle medarbejdere for deres indsats. På det netop afholdte delegeretmøde i Landbrug & Fødevarer fremhævede formanden, Martin Merrild, at de folkevalgte skal tage lederrollen for at sikre, at den uvildige rådgivning fremadrettet er levende og stærk - ellers risikerer vi, at firmarådgivning tager markedsandele. Med dannelsen af SAGRO føler jeg, at vi i de bagvedliggende ejerforeninger netop rettidigt tog den-

ne udfordring op, og vi kan glæde os over at have skabt den organisation, der fremover skal sikre, at vi landmænd får den gode, specialiserede og uvildige rådgivning, der skal til, for at vi hver især kan øge vores indtjening. Bestyrelsen ønsker alle en rigtig god jul og godt nytår.

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

GRISE

Gør op med selvejet for vækstens skyld Jan Rodenberg og Jonas Juhl tror på styrken i fælles ejerskab - og har på et år ekspanderet til 8.000 søer. TEKST OG FOTO: Lilli Snekmose, redaktør Tlf. 7660 2115 · lsn@sagro.dk

GIVE – I Jonas Juhls afgangsprojekt som agrarøkonom i 2007 beskrev han dannelsen af et større ejerfællesskab. For det var hans drøm, men den stod han ret alene med i en klasse, hvor alle andre var helt fokuserede på selvejet. Nu 10 år senere er Jonas Juhl COO – altså næstkommanderende – i AC Farming, der pt. omfatter seks sogårde i Midt- og Sønderjylland og 8.000 søer. I dansk sammenhæng en endda meget stor spiller på markedet. Indtil sidste år drev Jonas sin egen svineproduktion ved Gesten med 550 søer og var samtidig driftsleder på gården Grøndal ved Give, der dengang var ejet af Carsten Lund Thomsen. Nu er både han og Carsten medejere af AC Farming sammen med Jan Rodenberg, der er tidligere direktør i SvineRådgivningen og nyetableret landmand - og en stor investor, entreprenør Jan Daugaard Pedersen, der i 2015 solgte sin virksomhed.

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

Motivationen Jan Rodenberg og Jonas Juhl fortæller, at de ønskede at ekspandere deres forretninger, men de følte sig låst fast. Opgaven var derfor at finde en model, hvor stabil vækst er mulig. - Vi kender jo det sædvanlige forløb: En ung landmand køber en gård, og allerførst taber han penge, fordi han er ung og uerfaren. Efterhånden får han fodfæste, og så bygger han nye stalde. Men så bliver han ældre, og så skal gården slides ned og sælges til en ny, som tager den samme tur forfra. I AC Farming har vi et glidende cashflow som sætter os i stand til hvert år at bygge lidt her og lidt dér. Det giver en meget bedre forretning, forklarer Jan Rodenberg. Om investoren Jan Daugaard Pedersens motivation, siger Jan Rodenberg: - Han går ind i det af passion for landbruget, og fordi han ligesom os har en idé om at finde andre løsninger for erhvervet. Enhver, der går ind i en forretning, er nødt til at brænde for det – ellers skulle man jo bare købe aktier i stedet for, siger han. Både Jan Daugaard og medinvestoren, Carsten Lund Thomsen, er meget aktive og deltager i ejermøder hver 14. dag. - I stedet for bare at komme med en stak penge, så

kommer de med kompetencer, vi kan bruge i virksomheden. Det er en stor styrke, understreger Jan Rodenberg.

Opgør med selvejet De er begge klar over, at selvejertanken er rodfæstet hos de fleste landmænd, men for Jan og Jonas er det et større mål at være med til at opbygge en stor organisation, hvor hver især gør det, han er bedst til. - Som selvstændig landmand skulle jeg selv få alle de gode ideer, og jeg stod alene med al konflikthåndtering, alle MUS-samtaler og lønaftaler, alt papirarbejdet – og alt fnidder! I AC Farming har vi ansat økonomichef, HR-chef og administrativt personale. I den daglige drift har vi 7-9 kompetente driftsledere i mark og stald, og nu er min rolle at give dem de bedste betingelser for at skabe en bedre arbejdsplads, fortæller Jonas Juhl. Og det går efter sigende rigtig godt, for selvom svinebranchen har svært ved at tiltrække folk, så gælder det ikke AC Farming, som også får mange uopfordrede ansøgninger. - Tænk også på, siger Jan Rodenberg, at hvis vi mangler en afgørende kompetence, så kan vi trække ham eller hende ind som medejer. Og hvis en af os vil ud af det, så er det ikke et vanskeligt generationsskifte, men kun et spørgsmål om at sælge sine aktier. Den traditionelle model for ejerskifte dur ikke, mener de to, der i stedet er varme fortalere for earnout-modellen med sælgerpantebreve. Det er helt

GRISE forkert, når ældre landmænd er så meget imod den model, at de faktisk ender med at gå fallit i stedet for at få solgt gården, siger Jonas.

Møder skepsis Etableringen af AC Farming – og ikke mindst den vækstrate, virksomheden har haft siden etableringen i 2016 – har virket nærmest skræmmende på andre landmænd. Både Jan og Jonas mærker, at de bliver mødt med en vis skepsis, men de undrer sig over hvorfor. AC Farming er langt fra den største svineproduktion i Danmark, understreger de, og vi er altså ikke nogen fandens karle – men tværtimod et par flinke fyre, der bare er glade for at skabe en organisation med flere ejere, der kan supplere hinanden, siger de.

DanAvl og andelstanken AC Farming er en af de godt 25 % af opformeringsbesætningerne, der har valgt at stå uden for det nye DanAvl, og det er blevet bemærket i branchen. - Vi kommer til at tabe penge på den beslutning, men vi er uenige i hele setup’et, og derfor kunne vi ikke være med, siger Jan Rodenberg, der er overbevist om, at resultatet bliver dannelsen af et nyt og konkurrerende avlsselskab 1. januar 2019. I hans optik er der ikke andre muligheder, selvom det vil betyde, at dansk svineproduktion derefter vil have to selskaber til i indbyrdes konkurrence at markedsføre dansk avlsmateriale i udlandet. Men til de, der ser AC Farming og andre storbedrifter

inden for landbruget som en generel trussel mod andelsselskabstanken, melder Jonas Juhl og Jan Rodenberg hus forbi. - Vi har én stemme i Danish Crown, i DLG og i Danish Agro, og det har vi det udmærket med, og der sidder dygtige folk, som nok skal revolutionere og udvikle selskaberne, svarer Jan Rodenberg. Jonas Juhl er enig, andelsselskaberne har lagt grunden til dansk landbrugs succes. Men han venter utålmodigt på, at landbrugets organisationer og virksomheder slanker sig og professionaliserer sig: - I dag sidder der vel 5.000 landmænd i bestyrelser og repræsentantskaber – om 10 år er det hele samlet i maks. 10 bestyrelser. Det tror jeg på!

FAKTA • Jonas Juhl er 35 år, Jan Rodenberg 40 år • 8.000 søer på 6 soejendomme og i alt 18 sites • 2.300 ha og 65 medarbejdere Forventer i 2018 250.000 solgte smågrise 15.000 solgte slagtesvin 15.000 solgte polte 162 mio. kr. i omsætning

Har du brug for kvalificeret rådgivning – enten privat eller erhvervsmæssigt? – Så har vi sat holdet

ØKONOMI

Alternativ etablering med forr Gå-på-mod gav Henrik Bovbjergs unikke forretningsidé luft under vingerne. TEKST OG FOTO: Lilli Snekmose, redaktør Tlf. 7660 2115 · lsn@sagro.dk

start googlede sin potentielt største kunde, og gav ham et kald. Da Bertel Hestbjerg, Danmarks største producent af økologisk grisekød, fik Henrik Bovbjerg i røret, fængede ideen.

GIVE - 28-årige Henrik Bovbjerg er i dag i fuld gang med at realisere sin drøm om at udvikle og producere robuste sopolte til den økologiske svineproduktion. Han fik fat i den rigtige ende, da han ved projektets

Døre åbnede sig - Min første tanke var at få Bertel som kunde, så jeg kontaktede ham for at høre, hvad hans behov var, og hvad han avlsmæssigt lagde vægt på. Jeg havde ikke

turdet håbe på, at han også ville investere i projektet, fortæller Henrik Bovbjerg. Men ideen ramte lige ind i et ømt punkt: - I 20 år har jeg ønsket at kunne gøre noget ved den høje dødelighed blandt smågrisene i økoavlen, men ingen har haft modet, ekspertisen eller muligheden. Nu så jeg endelig chancen for at komme videre, fortæller Bertel Hestbjerg. Derfor er de to i dag forretningspartnere, og Bertel Hestbjerg er desuden blevet en vigtig mentor, der har været med til at nytænke Henrik Bovbjergs etablering som selvstændig landmand.

FAKTA

Den tidligere kvæggårds kostald bygges om til ca. 1.000 stipladser til sopolte og 88 løbepladser. Der bliver også et delvist overdækket udeareal med en bredde på 11 meter.

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

Henrik Bovbjerg er 28 år kommer fra Mors. Han er nu direktør i Bovbjerg Økologi A/S ved Give. Bedriften har 185 ha agerjord og kommer op på 600 søer plus ungdyr. For tiden er der 3 medhjælpere på Bovbjerg Økologi, desuden fire ansatte ved den konventionelle opformeringsbesætning i Horsens, som leverer sopolte til den økologiske gård.

Fuldt udbygget bliver der 30 drægtighedshytter og 300 farehytter på Bovbjerg Økologi.

ØKONOMI

Først med sopolte til økologi Til april næste år er Bovbjerg Økologis miljøgodkendelse til 600 søer plus ungdyr fuldt udnyttet, og Henrik Bovbjerg har realiseret sin drøm om at være den første i Danmark, der specifikt opformerer polte til den økologiske svineproduktion. - I dag er der det etiske dilemma, at økologerne producerer grise med høj dyrevelfærd, men med en dødelighed, der er højere end i de konventionelle staldsystemer, forklarer han. Hans idé er derfor at tilbyde en genetik, der er langt stærkere og avlet efter nogle andre idealer, og som først og fremmest satser på, at soen får præcis så mange grise, at hun kan passe dem alle godt.

retningspartner - Bertel meldte ret hurtigt ud, at han godt kunne tænke sig en ejerandel, og jeg havde virkelig brug for en forretningspartner. Starter man en opformeringsbesætning, så går der halvandet år, inden der begynder at komme indtægter og normal drift, siger den nybagte gårdejer. Resultatet er Bovbjerg Økologi, en bedrift på 200 ha ved Give, som de to ejer ligeværdigt. 50,1 % til Bertel og 49,9 til Henrik. - Da jeg var ung, ville jeg ikke dele en god idé med nogen, men jeg er blevet klogere. Kan jeg være en del af en succes, så går jeg gerne sammen med andre. Min ejerandel betød, at Henrik kom hurtigere i gang, og at projektet kunne blive større, argumenterer Bertel, der mener, at flere etablerede landmænd er nødt til at engagere sig finansielt, for eksempel via sælgerfinansiering, for at få gang i flere ejerskifter.

Åben for nye måder Det finansielt stærkere setup bag Bovbjerg Økologi i kraft af samarbejdet med Bertel Hestbjerg blev der brug for få måneder efter etableringen.

En besætning nær Horsens med 650 søer, som kunne levere de første ungdyr til den nye opformeringsbesætning, kom til salg. ”Bovbjerg Økologi” fik lov at købe besætningen og leje staldene, men formentlig kun i kraft af Bertels medejerskab. Hvis Bertel Hestbjerg havde givet dig en kold skulder, den dag du ringede, hvor havde du så været i dag? - Det er ikke til at sige. Det kan være, jeg havde opsøgt en anden investor. Jeg har hele tiden været åben over for alternative ejerformer og nye måder at gøre tingene på. Vækstfonden ville jeg også have kontaktet. Hvorfor egentlig økologi? Du har jo aldrig tidligere arbejdet med økologi? - Fordi jeg elsker at være ude – i al slags vejr, og jeg elsker at passe grise. Der er ikke noget skønnere end at begynde dagen ude ved grisene, når solen står op. Jeg føler, at jeg kommer meget tættere på dyrene end inde i en stald.

Hvor en indendørs so i dag typisk får op til 20 levendefødte grise i gennemsnit, så vil Henrik avle efter 14-16 grise, der til gengæld er større og stærkere, men samtidig har ordentlig slagtekvalitet. Den nye race, han introducerer på det danske marked, kaldes TN70 fra Topigs Norsvin og er Norsk Landrace krydset med Hollandsk Yorkshire – ifølge Henrik en brølstærk gris. På Bovbjerg Økologi er setup’et, at ca. halvdelen af søerne producerer til opformering, mens den andel halvdel leverer produktionsdyr, der enten sælges som smågrise eller færdigfedes til slagteri. Henrik Bovbjerg fik ideen til opformering til den økologiske griseproduktion, da han selv var driftsleder på Munkbro Svineavl ved Holstebro, som blandt andet leverede til økologiske producenter. På Hestbjerg Økologi har der kørt et miniforsøg med nogle TN70-polte fra besætningen ved Horsens, og ifølge Henrik ser det meget lovende ud med bl.a. fødselsvægt og kødprocent, der er markant over gennemsnittet fra den øvrige besætning. - Foulum har netop offentliggjort forsøgsresultater fra en sammenligning mellem TN70 og DanAvls YL-so, og det bekræfter, at vi er startet ud med den helt rigtige genetik, siger Henrik Bovbjerg, der ser frem til at tilbyde de nye polte til både konventionelle og økologiske griseproducenter fra næste sommer.

>> (Fortsættes på næste side)

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

ØKONOMI

Søren Laursen, SAGRO, revisor for Henrik Bovbjerg Bovbjerg Økologis succes vil i høj grad afhænge af, hvor mange af gårdens grise, der afsættes som højværdi-avlsgrise, og hvor mange der går til slagt og dermed en meget lavere afregning. Bertel Hestbjerg vil aftage ca. 25 % af polteproduktionen på Bovbjerg Økologi A/S. Det springende punkt er, om landets øvrige økologi-

ske producenter melder sig som købere. Henrik har mærket en lovende interesse, men lige nu er efterspørgslen prøvende og sporadisk, og usikkerheden består i, at vi ikke kender markedet. Det centrale er, at Henrik har fostret en god og helt unik idé og fået den testet hos sin potentielt største kunde. Da kontakten udvikler sig og Bertel Hestbjerg bliver forretningspartner, får Henrik adgang til en uvurderlig ledelsesmæssig sparring. Men samarbej-

det løfter også Henriks finansiering, så Henrik f.eks. kan tillade sig ikke at gøre brug af Vækstfonden. Endelig er der ved købet af den tomme, nødlidende ejendom til en fornuftig pris lagt det helt rigtige grundlag for en god forretningsstart. Som rådgiver har det været meget spændende at være med til at organisere virksomheden som et aktieselskab, som Henrik efter planen om fem år skal begynde at overtage en større del af.

Bovbjerg Økologi ligger vest for Give.

Alene det høje yderhegn om hele markarealet løber op i 500.000 kr.

Markerne er sået til med en blanding, hvor cikorie er fremherskende.

Merkur Andelskasse finansierer økologien Merkur Andelskasse finansierer biodynamiske og økologiske landbrug – det har vi gjort siden 1982. Økologi kræver, at man tænker i helheder. Med Merkur som din finansielle partner, får du et pengeinstitut, der tænker med – også når det gælder omlægning til økologi, energiløsninger, naturpleje, skov mm. Vi har erfaring med landbrug og virksomheder af enhver art og størrelse. Alt fra kvægbrug, svinebrug, fjerkræ, geder og får, til frilandsgrønt, frugt og drivhusgartneri mm. Merkur har rådgivere med speciale i landbrug og stor viden om økologiske og biodynamiske bedrifter og fødevarevirksomheder. Ring til os på 70 2727 06 eller se mere på merkur.dk

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

ØKONOMI

Planlæg din 3. alder i god tid - med Seniorwealth Vand eller hvidvin? Planlæg pensionen i tide! TEKST: Lilli Snekmose, redaktør Tlf. 7660 2115 · lsn@sagro.dk

Den, der ikke sætter sig ind i, hvordan man får mest muligt ud af sine egne opsparinger, når man engang skal på efterløn eller pension, risikerer at blive slemt skuffet. For bliver man blot modregnet i sine offentlige ydelser, fordi man ikke ulejligede sig med at få regnet på sin situation - så er det da ØV. I SAGRO råder vi over programmet Seniorwealth, som tager udgangspunkt i det rådighedsbeløb, kunden ønsker at have i den 3. alder. Man simulerer på udbetalingstidspunkt, rækkefølge og udbetalingsperiode og får derved overblik over, hvordan man foretager den optimale nedsparing. Resultatet er et klart billede af det økonomiske råderum i den 3. alder, og hvordan økonomien i resten af livet skal planlægges. Erfaringen viser, at god planlægning kan betyde større rådighedsbeløb over en årrække, og i det mindste ved man præcis, hvor mange år pensionsformuen og de frie midler rækker.

hustruen kun var sidst i 50’erne. Parret havde tænkt, at hun måtte arbejde til pensionsalderen, men det viste sig, at deres økonomi gjorde det muligt, at hun sagde sit job op. Et andet ægtepar havde i lang tid været bekymrede for, at deres pensionsopsparing var for lille. De gik lettede hjem, da Seniorwealth-beregninger havde vist, at der var penge nok. I et tredje tilfælde forventede et par i 50’erne, at de kunne have en uændret levefod efter pensionering. Men da tallene blev puttet i programmet, måtte de sande, at pengene ville slippe op efter kun 10 år på pension. De måtte altså i gang med at øge deres opsparing. På hver deres måde har disse kunder fået et glimrende beslutningsgrundlag for deres tilbagetrækning. En afgørende parameter er altid at planlægge i tide! Ellers glider de bedste muligheder for planlægning én af hænde.

SAGROs socialøkonomer Når du planlægger den 3. alder, så tag SAGROs socialøkonomer med på råd, så får du mest muligt ud af din pensionsformue.

Omvæltende beslutninger

Kontakt socialøkonomerne:

I SAGRO har henved 60 kunder indtil videre fået deres situation belyst gennem beregninger i Seniorwealth. I et tilfælde førte det til, at et ægtepar forlod arbejdsmarkedet da manden blev pensionist, selvom

Holstebro: Mette Andersen, tlf. 9629 6562 Billund: Niels Jacobsen, tlf. 7660 2421 Herning: Rhandy Nagy, tlf. 9629 6649

Vidste du: • At der er forskellige modregningsregler, afhængig af om man er født før eller efter 1. januar 1956. • At efterlønsydelsen afhænger af, om man går så tidligt som muligt eller udskyder efterlønnen i to år. • At der er krav om, at selvstændige har et godt resultat før renter, for at opnå en god efterlønssats. • At delpension er en mulighed frem til 2025 for de, som ikke har ret til efterløn. • At du ikke får besked om, hvornår du kan søge folkepension. Du skal selv ansøge om pension på borger.dk. • At ægtefæller med en samlet indkomst, der overstiger 140.000 kr. får reduceret pensionstillægget, som er på maks. 72.000 kr. for et ægtepar. Med mindre indkomsten tilrettelægges klogt, og det kan SAGRO hjælpe med.

Klar til fremtiden? - Det er vi! TEKST: Helle Juul Zederkof Regnskabschef Tlf. 7660 2270 · hjz@sagro.dk

Ved du, at du kan få e-fakturaer direkte fra din leverandør, hvis du bruger Summax?

I SAGRO Regnskab håndterer vi hver dag en mængde data for vores kunder. Det skal foregå effektivt og SMART, så derfor har 120 revisorassistenter netop gennemgået kursus i fremtidens bogføring. Vi bruger også digitalisering til at lette vores kunders arbejde med data. Det får du direkte glæde af gennem dit samarbejde med din revisorassistent i SAGRO. I løbet af 2018 vil vi drøfte med dig, hvordan vi kan tilgå dine data på en mere effektiv måde. Vi indgår en aftale med dig og din bank for at

opnå det bedste flow. Vi får hermed mulighed for at få indsigt i din konto, så vi meget nemmere og hurtigere kan postere dine bilag. Det giver dig hurtigere overblik over din likviditet, og hvordan din balance ser ud. En e-faktura er en elektronisk udgave af en faktura, der arkiveres, bogføres og betales automatisk ved godkendelse. De fleste af dine leverandører kan allerede i dag sende e-fakturaer. Mød os på Nutrifair i Fredericia den 18. og 19. januar, hvor vi står klar til at hjælpe dig, så du bliver mere effektiv i samarbejdet med SAGRO. På gensyn.

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

PLANTER

Kom til SAGROs nytårskur

Grovfoder

SAGRO Planter & Miljø gør dig skarp på det nye år i marken

Salgsstrategi, råvarer og kontrakter

Vi skyder det nye år i gang med 2 x aftenkongres. Onsdag den 3. januar i Aulum Fritidscenter og torsdag den 4. januar i Helle Hallen. Samme program og begge aftener kl. 19.00–22.00. Hvad er mere oplagt end at starte det nye friske år med at kigge lidt i krystalkuglen og få ideer til, hvad man som landmand kan gøre anderledes og måske bedre end sidste år. Aftenen begynder med et par brede emner. Først et indlæg om, hvordan pakningsskader og tryk i marken undgås. Ikke mindst set i lyset af de ekstremt vanskelige høstbetingelser, der har været forbundet med at bjerge majs og kartofler i år, er der god anledning til at kigge på, hvordan skadelig jordpakning undgås. Der kan komme Miljøafdelingen orienterer om muligheden for etablering af minivådområder. ændringer til programAgromarkets v/John Jensen informerer om køb og salg af råvarer. met, men skriv allerede Vi har desuden fået en landmand til at komme og fortælle, hvordan han drinu datoerne i kalenderen ver sin bedrift på optimal vis. og følg med på SAGROs hjemmeside. Efter kaffen bliver der delt op i 5 spor, så man har mulighed for at vælge det mest relevante: Grovfoder, salgsstrategi, salgsafgrøder, kartofler og økologi.

• Fremtidens græs: Græssorter, blandinger og kvalitetsparametre • Majssorter til 2018 • Nitrifikationshæmmere til majs

• Handelsstrategi ved køb og salg af råvarer • Præcisér dine køb- og salgskontrakter • Præsentation af prisberegner ved salg af råvarer – Undgå at den højeste salgspris, giver den laveste afregning

Salgsafgrøder

• Stort areal med vårafgrøder i 2018 - 5 gode råd til optimering

Kartofler

• Den elektroniske kartoffel - hvad koster stød i udbyttetab? • Skal kartoffelmarken være skimmelfri? • Optimal gødskning af kartoffelmarken • Hvor langt må man køre efter ny jord til kartoffelproduktion? • Aktuelt nyt

Økologi • • • •

Effektive og nyttige efterafgrøder Styrk jordens frugtbarhed Årets grovfoderkvalitet Aktuelt nyt

Få styr på dine forsikringer • • • •

udbud af forsikringer revision af bestående forsikringer skader løbende varetagelse af dine forsikringsforhold

KONTAKT DLBR Forsikringsmægler telefon 5786 0280 post@dlbrforsikring.dk dlbrforsikring.dk

... DIN forsikringsrådgiver

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

PLANTER

Fra 100 kr./hkg til 33.000 kr./ha på en vækstsæson Hvorfor dyrke korn som underskudsforretning, når man kan avle pulver- og stivelseskartofler og tjene kassen? TEKST: Anette Møller Sørensen Leder for Kartoffelteamet Tlf. 7660 2419 · ams@sagro.dk

Hvor vender man blikket hen, når korn ikke giver den bedste bundlinje? Det oplagte er at kigge mod KMC’s stivelsesfabrikker i Brande, Karup og Toftlund, der i disse år oplever stor fremgang i salget af kartoffelmel, -protein, og granules (pulver). Forklaringen er blandt andet en arealmæssig nedgang i produktionen af stivelseskartofler i vore nabolande. Samtidig har fabrikkerne i Danmark formået at komme endnu mere ind på markedet for afsætning af forædlet stivelse. Tilsat en portion innovativ produktudvikling af, hvad en kartoffel kan omdannes til, danner det basis for, at man går fra en produktion på 230.000 tons stivelse i 2017/18 til 300.000 tons i 2020/21, svarende til en udvidelse på ca. 7.000 ha med stivelseskartofler. Nuværende avlere kan udvide arealet med stivelseskartofler, men det er også nu, nye avlere kan købe leveringsret. Det er ikke kun stivelseskartoffelproduktionen, der udvides, også produktionen af granules og flakes – de såkaldte pulverkartofler – bliver der udbudt andele af.

Leveringsret og leveringspligt For at få lov at levere kartofler til fabrikkerne, er det nødvendigt at investere i andele, som indebærer både en leveringsret og en leveringspligt. Man binder sig til at levere den mængde kartofler, tegningen ly-

der på, men samtidig er man sikret afsætning til en garanteret pris plus en eventuel efterbetaling, som de sidste par år kun er blevet bedre og bedre. Det er en ret kostbar investering, inden man overhovedet kan komme i gang med at producere kartofler, og forrentningen af investeringen skal også med i regnestykket, inden man kaster sig ud i kartoffeleventyret. (Se eksempel på investering i leveringsret til AKM Brande i faktaboks). Som kartoffelavler sætter man rigtig mange penge på højkant, inden der kommer penge ind på bankbogen igen. Udover investeringen i andele kræver det indkøb af læggekartofler, investering i maskiner til kartoffeldyrkning - eller store maskinstationsudgifter og høje stykomkostninger. Dertil kommer, at den sidste efterbetaling ligger i juni måned, så det kræver en ret stor likviditet at starte op.

• Leveringsret • Sikker afsætning • Høj indtjeningsmulighed • Udjævning af markarbejde • Grundlag for fuldtidsbedrift • Bedre sædskifte • En faglig udfordring • Stabile, høje afregningspriser

Risici:

Stivelsesfabrikkerne er landmandsejede andelsvirksomheder, hvor man som andelshaver er helt tæt på beslutningsdelen. Fabrikkerne har stor fokus på, at avlerens økonomi skal være så god som mulig. Med en investering på over 1 milliard kr. i fabrikker, produktion og forædling af både produkter og sorter har man en meget stor tiltro til fremtiden.

Rettidighed og dyrkningssikkerhed Desuden skal man vurdere, om jorden er dyrkningssikker til kartofler, er der vanding, er det høj, sund jord, man kan færdes på, og er der mange sten? Ved man med sig selv, at man mestrer den rettidighed og omhyggelighed, der skal til for at få kartoffelmarken til at lykkes med et højt udbytte, der kan honorere den indsats og den kapital, man har bundet i avlen? Det kræver omhu at ramme det optimale læggetidspunkt, og der er ca. 12 skimmelsprøjtninger, der skal times korrekt i forhold til vejret, og der er skadedyr og andre sygdomme at bekæmpe. Optagning og opbevaring er et kapitel for sig, som kræver omhyggelighed og opmærksomhed.

Fordele og risici Fordele:

Kartofler er fremtiden

• Leveringspligt • Stor investering før der kan startes op • Omkostning på op til 20.000 kr./ha, inden der er høstet • Likviditetskrævende • Kræver maskininvestering eller brug af maskinstation • Arbejdskrævende • Kræver stor rettidighed og omhu • Risiko for faldende afregningspriser • Risiko for store tab undervejs i vækstsæsonen

Kartoflerne skaber indtjening – og arbejde på bedriften • Bruttoudbytte korn : • Bruttoudbytte kartofler: • Mandetimer korn: • Mandetimer kartofler:

5.500 kr./ha 33.000 kr./ha 6 timer/ha 20 timer/ha

Driver man 200 ha, kan man skabe sig en fuldtidsbedrift med en fornuftig bundlinje, når ¼ af arealet er med kartofler. Men hvis de 200 ha drives udelukkende med korn, er tendensen med de faldende kornpriser, at det ikke længere kan betegnes som en fuldtidsbedrift, hverken indtjeningsmæssigt eller arbejdsmæssigt.

FAKTA Investering i kartoffelandele – AKM Brande: 500 hkg/ha kræver 500 levereringsrettigheder. • Prisen er enten 500 x 96 kr. = 48.000 kr./ha, hvis købet finansieres over 8 år ved fabrikken. • Eller en lidt lavere pris, hvis man betaler kontant - nemlig 500 x 85 kr. = 42.500 kr./ha.

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

PLANTER

SAGROs planterådgivere ser på effekten af forskellige ukrudtsmidler på bar jord og i vårbyg (Foto: Jens Nygaard Olesen, SAGRO).

Lær det nyeste om vårbyg Nyttige forsøgsresultater til de mange, der får brug for at så vårbyg næste forår. også kunne ses i den ugødede parcel, hvor der kun blev høstet 18 hkg/ha. I forsøget nåede vi topudbyttet ved 180-200 kg N/ha afhængig af sort. I 2017 var billedet et helt andet. Forsøget var placeret på en god lerblandet sandjord efter vinterraps. I dette forsøg blev der høstet 54 hkg/ha i den ugødede parcel, hvilket næsten ikke er til at tro. Samtidig blev det maksimale udbytte allerede nået ved et gødningsniveau på 80 hkg N/ha. I forsøget i år var det økonomisk optimalt at gøde med 80 kg N, og det økonomiske udbytte, hvor udgiften til kvælstof er fratrukket, var 10.806 kr./ha. I forsøget fra 2016 var det højeste økonomiske udbytte 8.792 kr./ha, hvilket blev opnået i RGT Planet ved 180 kg N/ha. Samlet set kan vi konstatere, at det økonomisk optimale kvælstofniveau varierer betydeligt fra mark til mark. Der er også variationer mellem årene, og det er vigtigt at huske, at der var stor forskel på vejr- og vækstforhold i 2016 kontra 2017. Det er afgørende for kvælstofbehovet, hvor meget N afgrøden kan hente fra jorden samt om proteinindholdet har økonomisk betydning. Ved salg af foderkorn får man ikke betaling for et stort proteinindhold.

TEKST: Marie Uth Planterådgiver Tlf. 7660 2388 · mut@sagro.dk

Vi har de seneste år arbejdet intensivt med at forbedre dyrkningen af vårbyg i vores vårbygtema, hvor vi har udlagt en række forsøg og demonstrationer igennem tre sæsoner. Forbedrede dyrkningsstrategier bliver ekstra vigtige i vårbygmarkerne næste år, hvor der bliver sået et stort areal med vårbyg som følge af svære etableringsforhold for vintersæden i dette efterår. I år lå vårbygtemaet på en god JB 3 jord i Gørding, hvor forfrugten var vinterraps.

Kvælstoftrappe Efter vi har fået større kvælstofnormer, er det blevet muligt at gøde vårbyg op til et økonomisk optimum. Vi har derfor i år og sidste år, lavet forsøg med forskellige kvælstofniveauer og resultatet er faldet meget forskelligt ud. Se figur 1. I 2016 var forsøget placeret på grovsandet jord efter korn. Jordens frugtbarhed var meget dårlig, hvilket

18 16

8 6

Protein %

Udbytte (hkg/ha)

2017 2016 Protein (%) 2017 Protein % 2016

Kg kvælstof pr. ha

Figur 1. Udbytte ved forskellige niveauer af kvælstof. Forsøget har været placeret på JB 1 ved Grindsted i 2016 og på JB 3 ved Gørding i 2017. Desuden fremgår proteinindholdet i procent.

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

Udsædsmængder i vårbyg I et forsøg med udsædsmængder af vårbyg sammenlignede vi plantetal fra 50 til 600 pl./m2. Vårbyggen stod rigtig godt, og der var en stor tæthed af aks. Det højeste nettoudbytte blev opnået ved 300 pl./m2. Der blev dog opnået stort set samme nettoudbytte ved plantetal på 200, 250 og 300 pl./m2. Derfor gælder den hidtidige anbefaling: Normalt er det passende med 250 pl./m2, når der sås inden 20. april i et tjenligt såbed. Hvis der sås sent eller sås i et knapt tjenligt såbed, er det nødvendigt at øge udsædsmængden til 300-325 pl./m2.

Organisk gødning og startgødning

Udbytte og protein 2016 og 2017 80

af handelsgødning efter fremspiring. De afprøvede handelsgødninger er NS 26-14 Goldstar, svovlsur ammoniak NS 21-24, NPK 21-3-10, NS 27-4 og Yara Mila Starter NPK 18-5-11. Der er tildelt 25 kg N/ha af alle gødninger, og de blev hhv. iblandet såsæden og tildelt efter fremspiring. Svovlsur ammoniak giver som gennemsnit det højeste udbytte, og det tilskriver vi den forsurende effekt, som bl.a. gør mangan mere tilgængelig. Da svovlsur ammoniak er prisbillig, er det en yderst interessant startgødning til vårbyg. De øvrige fire gødningstyper er relativt jævnbyrdige. Yara Mila Starter ser godt ud på papiret med et højt indhold af P og K og en delvis forsurende effekt, men det har ikke givet merudbytte i årets forsøg.

I et stort forsøg har vi igen i år afprøvet forskellige kombinationer af organiske gødninger og handelsgødninger. De største udbytter blev opnået i forsøget med 10 t/ha Fertigro plus 25 kg N i handelsgødning, hvor der blev høstet op til 80 hkg/ha. Udbyttet blev ikke større ved at øge mængden af Fertigro til 14 t/ha, hvilket indikerer, at det maksimale udbytte er nået. Til gengæld steg proteinindholdet fra ca. 11 % til ca. 12 %. Årets forsøg bekræfter, at vårbyg betaler for at få tildelt startgødning ved såning fremfor tildeling

FAKTA Sådan etableres vårbyg bedst:

• Så senest 20. april. • Så ca. 250 pl./m2 i et tjenligt såbed. • Placér startgødning eller bland startgødning i såsæden. • Vælg en forsurende startgødning, hvis der er tendens til manganmangel på arealet. • Tilpas N-niveauet ud fra markens frugtbarhed og behovet for protein.

PLANTER

Resultater i vintersædsforsøg TEKST: Marie Uth Planterådgiver Tlf. 7660 2388 · mut@sagro.dk

Artssammenligning På forsøgsarealet i Gørding er anlagt et ambitiøst vintersædsforsøg, hvor vi har sammenlignet økonomien i dyrkning af de fire største vintersædsarter. Resultatet fremgår af tabel 1. Det bedste resultat er opnået i hvede, hvor der også blev høstet det største udbytte på 93,6 hkg/ha. Det er et højt udbytte, som passer godt med høstudbytterne i hvede generelt i år. Da forsøget blev vist frem i foråret, var vi ellers meget betænkelige ved hveden, da den stod meget tyndt. Det er tankevækkende, at vores vurdering af hvedens potentiale i foråret ramte helt ved siden af. Der blev opnået et dækningsbidrag på 4189,6 kr./ha før maskin- og arbejdsomkostninger er fratrukket. Hybridrugen opnåede det næstbedste resultat, og udbyttet var 84,1 hkg/ha. Udbyttet havde formentlig været højere, hvis der ikke havde været kraftige angreb af brunrust. Den nye sort KWS Binnto viste sig at være meget modtagelig for brunrust, og svampebehandlingen var ikke intensiv nok til at holde rusten nede. Hybridvinterbyggen har skuffet meget, og det lave udbytte er bl.a. et resultat af, at hybridvinterbyggen knækkede ned omkring Skt. Hans, hvor der kom kraftig regn. Hybridvinterbyggen blev ikke vækstreguleret, da den ikke var præget af kraftig vækst i foråret, da beslutningen skulle tages. I forbindelse med forsøget har der også været sammenligning af 12 dyrkningsstrategier, men resultatet af disse er for omfattende at komme ind på her.

Vintersædsart

Sort

Udbytte (hkg/ha)

KWS Kosmos

65,4

1189,6

Mercurioo

55,8

-358,8

Hybridrug

KWS Binnto

84,1

2580,3

Vinterhvede

Benchmark

93,6

4189,6

Vinterbyg Hybridvinterbyg

DB I (kr./ha)

Tabel 1. Resultatet af dyrkning af fire vintersædsarter efter stykomkostninger er trukket fra. Der er regnet med en kornpris fra den 1. august i år.

billede 1, som viser kraftig lejesæd i den ubehandlede parcel kontra en behandlet parcel, hvor rugen står op til høst. Resultatet af forsøget er foreløbigt, se det endelige resultat, når SEGES udgiver ”Oversigt over landsforsøg” til jul. Selvom de ubehandlede parceller var ramt af svær lejesæd, blev der høstet 80,4 hkg/ha i gennemsnit. Det største merudbytte for vækstregulering var 4,8 hkg/ha, og det blev opnået ved behandling med 0,2 Trimaxx + 0,4 Cerone den 6. maj, hvor rugen var i stadie 37. Udgiften til midler var ca. 180 kr./ha. Timingen af vækstreguleringsmidler er afgørende, og Cerone er kendt for at kunne skade afgrøden, hvis afgrøden er stresset, eller behandlingen bliver udført for sent. På Ytteborg har det samme forsøg været anlagt, og behandlingen med 0,2 Trimaxx + 0,4 Cerone gav et udbyttetab på 10 hkg/ha. Behandlingen blev foretaget den 15. maj. I forsøget i Starup har der også været afprøvet andre vækstreguleringsstrategier, men der var ikke statistisk sikre forskelle. For at lære mere om timing, har vi anlagt et stort demonstrationsforsøg, hvor vi vil foretage vækstregulering i hhv. rug, hvede og vinterbyg hver uge i foråret, og holde resultatet op mod vækststadie og vejrforhold på behandlingstidspunktet.

Vækstregulering i rug

Meldug i hvede

Et landsforsøg med vækstregulering af rug ved Starup viste stor virkning af nogle af behandlingerne. Se

2017 blev et meldug-år, og derfor fik vi også store merudbytter ved at bekæmpe meldug i et lands-

forsøg med vinterhvede på JB 3 ved Starup. Forsøget var oven i købet udlagt i sorten Torp, som har været hårdt angrebet af meldug. Resultaterne af forsøget er foreløbige, og endelige resultater ses ved juletid i ”Oversigt over landsforsøg”. I forsøget har der generelt været et merudbytte på 10 hkg/ha for at bekæmpe septoria. Derudover har der været op mod 7 hkg for at bekæmpe meldug. Det største udbytte (96,6 hkg/ha) blev opnået med en strategi, hvor der blev tildelt 0,15 l/ha Talius + 0,25 l/ha Prosaro ved en tidlig behandling den 21. april fulgt op med 0,1 l/ha Talius på fanebladet. Derudover blev der bekæmpet septoria. Det var tydeligt at se effekten af behandlingen - se fotos. Udgiften til Talius var 176 kr./ha. Der blev høstet 2-3 hkg mindre pr. ha, hvis der kun blev anvendt Talius tidligt, eller hvis meldug blev bekæmpet med Input eller Property, men forskellen var ikke statistisk sikker. Meldug er en sygdom, som kan være svær at håndtere med de tilgængelige midler. Læren fra i år er, at der ved meget kraftige meldugangreb er god betaling for bekæmpelse. Denne situation forekommer især på sandjord og i sorten Torp. Hvis det skal lykkes at lave en effektiv meldugbekæmpelse, skal behandlingen ske tidligt, når de første symptomer kan ses.

Billede 1. Mejetærskeren høster en parcel, hvor rugen er gået i leje. Til venstre ses en parcel, hvor en effektiv vækstregulering har holdt rugen stående. (Foto: Kresten Junker, SAGRO).

Billede 2a og 2b. Bekæmpelse af meldug i hvedesorten Torp. Til venstre ses den ubehandlede parcel, hvor der er stor dækning af meldug helt oppe på fanebladet. Til højre ses en parcel, der er behandlet med Talius to gange (Foto: Nicolai Smed Kjær, SAGRO).

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

ØKOLOGI

Rødkløver kan fiksere store mængder kvælstof, men kan også blive vild og voldsom, og bruges derfor med forsigtighed som efterafgrøde. Ole Elkjer, Forsøgsvirksomheden Ytteborg.

PLANTER

Økologer og konventionelle – foren jer! Når det gælder efterafgrøder, er ønskerne helt de samme. FAKTA TEKST: Anne Eriksen ØkologiRådgivning Danmark og Christian Hansen, SAGRO

Om man er økolog eller konventionel, så er kravet det samme: Gode og billige efterafgrøder - og herunder fortsat adgang til linjerug med god spireevne. Denne artikel beskriver de helt frivillige efterafgrøder, hvor kun landmandens egne krav og forventninger spiller ind. I løbet af få år vil en målrettet indsats kunne betale sig på bundlinjen på langt de fleste ejendomme.

Viden og forsøg SAGRO har de seneste år lavet egne forsøg med efterafgrøder for at finde frem til de arter, der klarer sig bedst på de fremherskende jordtyper i vores område. ØkologiRådgivning Danmark er involveret i et større projekt, der blandt andet skal munde ud i en manual om efterafgrøder. Derfor er det naturligt at forene kræfterne og supplere hinanden med viden, så vi kan komme frem til gode løsninger. Der er selvfølgelig områder, hvor vores forskellige dyrkningsgrundlag bevirker, at hvad der er interessant for den ene, ikke er det for den anden. Økologerne skal være mere påpasselige med valg af arter, der kan finde på at smide frø eller har andre uhensigtsmæssigheder, da man ikke kan trække i nødbremsen med herbicider. Der vil også være tidspunkter, hvor behovet for mekanisk bekæmpelse af rodukrudt spænder ben for etablering af efterafgrøder.

Et tveægget sværd Ved udlæg i dæksæd gælder for begge parter, at dæksædens konkurrenceevne over for efterafgrøden kan være et tveægget sværd: En god konkurrenceevne kan trykke efterafgrøden, og en lav konkurrenceevne kombineret med fugtige vejrforhold kan booste efterafgrøden ud over det ønskelige, som nogle øko-

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

loger har set det i 2017 med rødkløver, der er forårsudlagt i vinterrug. Her skal man huske at se på det gennemsnitlige resultat: Den vellykkede efterafgrøde vil forsyne næste års hovedafgrøde med rigelige mængder kvælstof, hvilket igen vil give et højere udbytte. Økologer har desuden taget muligheden for skårlægning med korttidsvejring inden høst til sig, og på den måde bliver høstproblemer ved grønt i kornet væsentlig mindre. Ved udlæg efter høst har vi de samme udfordringer med at få sået efterafgrøden tidligt nok. Der findes mange fantastiske blandinger, der klarer sig rigtig godt syd for grænsen, men ofte er mindre egnede til de køligere danske forhold. Vi runder af med nogle ret enkle forslag til det kommende forår, vel at mærke til de HELT frivillige efterafgrøder: Formålet er at øge N-puljen og kulstofindholdet samt at give en bedre jordstruktur på en ”normal” og vandet JB 1-3. På fugtig jord kan hvidkløver erstattes af samme mængde alsikekløver. (Ofte kan alsike, kællingetand og serradel ikke fås som økologisk frø, hvorfor der evt. kan bruges konventionelt ubejdset frø.)

Man kan benytte sig af flere forskellige såtidspunkter og etableringsmetoder i vækstsæsonen 1. Etablering på samme tidspunkt som dæksæden i foråret, eller i etableret vintersæd om foråret 2. Etablering efter sidste radrensning eller sprøjtning 3. For konventionelle marker evt. udstrøet i afgrøden 3 uger før høst 4. Etablering efter tidligt høstet hovedafgrøde

Efterafgrødens konkurrenceevne: Mest • Serradel aggressiv • Rødkløver • Normalbladet hvidkløver • Småbladet hvidkløver • Alsike • Kællingetand • Tidlig alm. rajgræs (diploid) Mindst • Middeltidlig alm. rajgræs (diploid) aggressiv • Sildig alm. rajgræs (diploid)

Afgrødens konkurrenceevne

Vårbyg1), udlæg sået straks efter

Vinterrug2), tidligt forår

Normal

Småbladet hvidkløver + Middeltidl. alm. rajgræs 2 kg + 8 kg

Rødkløver + Middeltidl. alm. rajgræs 3 kg + 8 kg

Lav

Kællingetand3) + Sildig alm. rajgræs 5 kg + 8 kg

Storbladet hvidkløver + Middeltidl. alm. rajgræs 2 kg + 8 kg

Efter sidste radrensning

Sent forår

Normal

Storbladet hvidkløver + Middeltidl. alm. rajgræs 2 kg + 8 kg

Serradel + Tidlig alm. rajgræs 10 kg + 8 kg

Lav

Småbladet hvidkløver + Middeltidl. alm. rajgræs 2 kg + 8 kg

1) Havre konkurrerer normalt hårdere end vårbyg, så her kan vælges lidt mere aggressive efterafgrøder. 2) I kortstrået vintersæd forventes lavere konkurrenceevne. 3) Kællingetand: Forbehandling af frøene med varmt vand giver god spiring.

ØKOLOGI

Skal du være den næste økolog? ”Kan det virkelig passe, at der bliver ved med at være flere, der ønsker at købe økologi? Går det mon ikke snart over…? Mange har lagt om, og der er sikkert ikke plads til flere på markedet!” Sådan tænker du måske – men det er ikke sådan, vi i ØkologiRådgivning Danmark ser virkeligheden. Markedet for økologiske produkter kender stort set kun én vej, og det er op. Den økologiske afsætning kan groft sagt deles op i 3 kategorier som er detail, foodservice (kantiner, storkøkkener, restauranter) og eksport.

Detailhandlen - over 10 % af samlet omsætning Som det fremgår af kurven over økologisk markedsandel i detail, så stiger afsætningen dag for dag. Det økologiske salg overskrider samlet set 10 % her i 2017. I første halvår af 2017 er salget af kød, drikkevarer samt frugt og grønt øget med 16 %, kolonial med 12 % og mejerivarer øget med 7 %. (data fra Økologisk Landsforening). Det er store stigninger. Salget af økologi til kantiner, storkøkkener og restauranter rundede 2 mia. kr. i 2016 – og har været stærkt stigende de seneste 3 år. Eksporten af økologiske produkter udvikler sig også særdeles positivt. Vi har set en næsten jævn stigning i afsætningen af økologiske produkter gennem de seneste 10 år.

Markedsindsatser for salg af økologi I løbet af de næste 3 år vil Økologisk Landsforening gennemføre den største kampagne for afsætning af økologiske produkter, der endnu er gennemført i Danmark. Det er kampagnen ”Ren madglæde”, der forventes at give et yderligere ryk i afsætningen både i detail og i foodservice.

Den økologiske markedsandel i detail

Mangelvarer? Det er jo svært at spå – især om fremtiden. Men vi vover alligevel at komme med et par kvalificerede bud. På grund af den ret store omlægning inden for husdyr kommer vi til at mangle foderkorn, proteinafgrøder og bælgsæd. Meget tyder også på, at efterspørgslen på brødkorn og grynhavre vil stige. Endelig bør der også opstå muligheder inden for grøntsager og frugt – frugt og grønt er dog et marked man skal kende vældig godt for at kunne få succes med afsætningen.

Den økologiske markedsandel i detail %

1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016

Kilde: GfK og Danmarks Statistik

Her er markedet mættet

Eksport af økologiske fødevarer 3. Størrelse og udvikling i det økologiske produktionsareal Eksport af økologiske fødevarer og antal bedrifter Kilde: GfK og Danmarks Statistik

Svin, æg, mælk og kyllinger ser ud til stort set at være i balance i forhold til den produktion, der er på vej, og den afsætning, der forventes inden for de kommende år.

2159

2000

1928 1721

Kartofler Kartofler en særlig udfordring – markedet stiger voldsomt. Således afsættes halvdelen af de økologiske kartofler til foodservice. Samtidig er produktionen steget tilsvarende. Udfordringen med kartoflerne er at udbuddet kan variere en del fra år til år pga. skimmelangreb.

Det økologiske produktionsareal 31. maj 2016. Dette svarer til __ Mio kr. steg med 36.986 ha fra 31. maj 2015 til1533 1500 af det økologiske produktionsareal på 21 procent, og det indberettede økologiske proen udvidelse duktionsareal i 2016 var dermed 216.794 ha mod 179.808 ha i 2015. I 2016 udgjorde det økologiske areal 8,1 procent af det totale indberettede produktionsareal. 1166 1038 Det økologiske produktionsareal fordelte sig i 2016 med 161.972 ha fuldt omlagt økologisk areal, hvil1000 ket er en fremgang på 3.480 ha i forhold til 2015. Derudover var 43.681 ha under omlægning, og 857 11.141 ha var planlagt omlagt, men ikke påbegyndt omlagt endnu. 653

743

Udviklingen i det økologiske produktionsareal og det fuldt omlagte økologiske areal fremgår af Figur 1. En opgørelse over det økologiske produktionsareal og fordeling af arealets omlægningsstatus i pe468 500 rioden 1989-2016 fremgår af Tabel A.1 i appendiks. 237

256

252

275

2003

2004

2005

2006

Siden 2007 er arealet øget fra 150.207 ha til 216.794 ha i 2016, hvilket svarer til en forøgelse på 66.587 ha eller 44 procent over en niårig periode. 0 Kilde: Danmarks Statistik 2015

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015 Est. 2016

Kilde: Danmarksi Statistik 2015 FIGUR 1. Udvikling økologiske bedrifters indberettede produktionsareal med angivelse af fuldt omlagt økologisk areal for perioden 1989-2016.

Det økologiske areal I det seneste år har der været en betydelig omlægning. Og som det fremgår at oversigten over det økologiske areal, så vokser det økologiske areal 19 % her i 2017. Det samlede økologiske areal kommer derved over 250.000 ha.

Areal i ha

Skal du være den næste? Om du skal være den næste, er jo helt og holdent op til dig. Men se på kurverne over afsætningen – det er simpelthen svært at bevare pessimismen. Der er bestemt behov for flere økologer.

1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016

TEKST: Ole Engellyst Direktør, ØkologiRådgivning Danmark Tlf. 2133 2702 · obe@oerd.dk

Samlet økologisk areal

Fuldt omlagt økologisk areal

Udvikling af økologiske bedrifters indberettede produktionsareal med angivelse af fuldt omlagt økologisk areal for perioden 1989-2016.

Af Figur 2 fremgår fordelingen af det økologiske produktionsareal på de fem regioner. Størstedelen af arealet fandtes i 2016 i regionerne Midtjylland og Syddanmark med tilsammen ca. 141.000 ha. De øvrige tre regioner havde godt 75.000 ha tilsammen. En historisk opgørelse over udviklingen i arealfordelingen mellem regioner fremgår af Tabel A.3.2 i appendiks. På Figur 3 ses den regionale udvikling for det økologiske produktionsareal fra 2015 til 2016. Det ses, at der har været arealmæssig tilgang i alle regioner, særligt i regionerne Midtjylland, Syddanmark og Nordjylland. Den historiske udvikling i regionerne for antal bedrifter, areal og bedriftsstørrelse fremgår af tabellerne A.3.1-A.3.3 i appendiks.

6 Landbrugs- og Fiskeristyrelsen / Statistik over økologiske jordbrugsbedrifter 2016

ATIS STJEK R G me FÅ ET GNING t kom å a r e p d Æ tilby r stjek mark lægning g værdie OML n a D o m der et o ning mer dgiv emføre ram edrifter, n gler, ogiRå Økol ig og gen nakker re ikke alle b s ld ud ti ndom. Vi . Det er jo g e j e d ed i din em m kologi. n n e 34. ig il ø net t å 7660 23 g e r e p til os Ring

Vi er

er d – r a kl

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

PLANTER

Imponerende DB i hestebønner På trods af sen høst og tørring af hestebønnerne lå1570udbytterne 1570 60 højt i 2017 - for de fleste. DB2

mænd, og maskin- og arbejdsomkostninger, som i gennemsnit ligger på 4.256 kr. pr. ha, er ret ens, når man sammenligner tallene. Nulpunktet ligger omkring de 50 hkg. Til gengæld er et dækningsbidrag på 1.570 kr. pr. ha ganske imponerende. Dertil kommer 500 en uvurderlig forfrugtsværdi til f.eks. vinterhvede. DB Heldigvis havde de fleste i år 0topudbytter over 50 Udgifterne er altså stort set ens på de 6 bedrifter, 0 10 20 30 40 50 60 70 -500 hkg, men spredningen ligger fra 40 hkg til 60 hkg. men udbyttet svinger med 15 hkg pr. ha. Der er derfor Ved beregning af dækningsbidrag god grund til at kigge på den dyrkningsmæssige del. -1000 for 6 landmænd i SAGROs område ligger resultaterne lige fra -1665 kr. Hestebønner skal helst sås efter den 15. marts, første -1500 pr. ha til 1.570 kr. pr. ha. Som det ses herunder, er stigang jorden er tjenlig i en dybde af 6-8 cm. Vækståret -2000dækningsbidrag. gende udbytte lig med stigende 2017 bød på såning sidst i marts og først i april. DerDet vil sige, at stykomkostningerne, som ligger ommed har etableringstidspunktet været optimalt. kring de 2.200 kr. pr. ha i gennemsnit for de 6 landHestebønnerne kom fint op. Dog observerede vi nogle steder, at hestebønnerne var sået for tæt eller for Sås hestebønnerne for tæt, får de ikke den Udbytte i hestebønner i forholdøverligt. til DB2 Udbytte i hestebønner i forhold til DB2 optimale rodudvikling, se billede 1, hvor en tæt sået 70 og en ikke tæt sået rod sammenlignes. Den store rod 60 er den, der har haft god plads, den har også mange kvælstoffikserende rodknolde samt gode lange si50 derødder. Sås de for øverligt bliver rodetableringen 40 ligeledes ringe. Udbytte i hestebønner i TEKST: 2000 Eva Tine Engelbreth Planterådgiver1500 Tlf. 9629 6640 1000 · ete@sagro.dk

forhold til DB2

Ukrudt og regn

20 10 -2000

-1000

1000

2000

Udbytte af hestebønner i 2017 holdt op imod dækningsbidraget efter maskin- og arbejdsomkostninger. Stigende udbytte er lig med stigende dækningsbidrag.

FAKTA Erfagruppe fortsætter i 2018 SAGRO oprettede en erfagruppe af interesserede hestebønnedyrkere i 2017. Medlemmerne i gruppen har været virkelig gode til at dele erfaring, og markerne blev grundigt studeret, når deltagerne mødtes. Erfagruppen har også set på demoareal med ukrudtsmidler samt alternativ til såning med en rækkesåningsmaskine. Vi fortsætter erfagruppen i 2018, og der er plads til flere i gruppen. Første møde i det nye år er i februar hos SAGRO Herning, hvor gruppen vil få de sidste nye resultater fra landsforsøgene og blive præsenteret for en opdateret dyrkningsplan. I maj/juni er der 2-3 markture, hvor vi udelukkende ser på hestebønner og forsøg med hestebønner. I november bliver der samlet op på årets gang, igen ved et møde hos SAGRO. Har du lyst til at deltage i erfagruppen med hestebønner, kontakt da Eva Tine Engelbreth.

Ukrudtsmæssigt var der udfordringer. I nogle marker havde den første ukrudtssprøjtning ringe effekt, og der blev efterbehandlet mange steder.

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

Sommeren bød på masser af fugt, som er essentiel for hestebønnerne. Trods den fugtige sommer blev hestebønneplanterne ikke ramt tidligt af bladsvampe. Dog kom bladsvampene til sidst, især hestebønnebladplet og chokoladeplet, og fik hestebønneplanterne til at smide bladene i flere marker. Sidst på sæsonen fortsatte det med at regne, flere steder blev der observeret bælgopspring. Høsten trak i langdrag. Optimalt høsttidspunkt for hestebønner er 10.-15. september. For de flestes vedkommende blev der høstet allersidst i september. Grundet det fugtige vejr kunne bønnerne ikke rigtig blive helt tørre, og mange høstede med et vandindhold på 25 %. Hestebønnerne skal tørres ned til 17 % vand, før de er lagerfaste. Det koster en del energi at tørre hestebønnerne. Alternativt kan der tilsættes syre, så skal hestebønnerne ikke tørres.

Stadig flere vælger hestebønner Tendensen er tydelig, selvom der stadig er langt mellem landmænd med hestebønner i markplanen. Men avlerne er seriøse, og deres erfaringer bliver nu systematisk indsamlet. Hestebønner blev i de ”gode gamle dage” høstet i november måned og gav et ganske ringe resultat, og afgrøden gled ud i glemsel. Nu kommer den igen til ære og værdighed. Udtræk fra vores database i SAGRO viser en stigende Billede 1. Til højre en plante, der er sået for tæt. Til ventendens af hestebønnedyrkere (se herunder). Og det er ikke kun småpjat. Vi har kendskab til xx stre en plante, der har haft god plads. Roden til venstre avlere, som i flere år harsiderødder mere end 30? 40? ha hestebønner i markplanen. har væsentlig og N-fikserende knold-

bakterier. Foto: Eva Engelbreth.

Antal avlere af hestebønner 2013-2017 Antal avlere affra hestebønner fra 2013-2017 40 35 30 25 20

Antal avlere af hestebønner fra 2013-2017

15 10 5 0

2013

2014

2015

2016

2017

Stigende antal avlere af hestebønner i SAGROs område.

Erfagruppe i marken. Foto: Jens Nygaard Olesen.

Bælgopspring i hestebønne som følge af fugtigt vejr. Foto: Eva Engelbreth.

SAGROs salgsafgrødeteam er gået ind i arbejdet med at fremme dyrkningsomfanget af hestebønner. Vi kører dels et projekt, SAGRO Protein, dels er der etableret en erfagruppe om hestebønner. Hestebønner er værd af ofre stor opmærksomhed på, fordi den medvirker til et bedre sædskifte,

JURA

Undgå bøder for data om ansatte og andre Phillip R. Andersen, Jysk IT

Med datasikkerhedspakken fra Jysk IT og TELLUS Advokater får du styr på, hvordan du lovligt opbevarer nødvendige personoplysninger.

TEKST: Ellen Marie Kaae Advokat (H), TELLUS Advokater Tlf. 7660 2340 · ems@tellus.dk

datasikkerhedspakke, som skal klæde landmænd – og andre små og mellemstore virksomheder - på til at opfylde de nye krav.

Reglerne Alle, som ligger inde med oplysninger, som kan identificere fysiske personer, skal leve op til nye krav, hvis oplysningerne findes på et digitalt medie eller i et systematisk papirregister. Det kan være navn, adresse og CPR-nummer på ansatte, ansøgere, kunder, leverandører og lejere, og i nogle tilfælde f.eks. også bankoplysninger og skatteoplysninger. De nye, skærpede krav til behandling af personoplysninger gælder fra den 25. maj 2018. De formelle krav til dokumentation er strammet op, og bødeniveauet er forhøjet betydeligt i forhold til de gældende regler. Tidligere var det småbøder, men nu risikerer du bøder på op til 4 % af din omsætning. Jysk IT og TELLUS Advokater har sammen lavet en

FAKTA Datasikkerhedspakken består af en gennemgang hjemme hos dig af dit IT-udstyr, så du får en status på din IT-sikkerhed og nogle råd til, hvad du bør ændre. Derudover får du en dokumentsamling til udfyldelse, så du opfylder forordningens formelle krav. Prisen for denne pakke er 4.500 kr. + moms for én PC og bestilles gennem Jysk IT, tlf. 7660 2222. Derudover kan du tilkøbe hjælp til udfyldelse af dokumenterne. Det foregår på et af TELLUS Advokaters kontorer i Herning, Holstebro, Billund eller Esbjerg og koster 2.000 kr. + moms. Denne hjælp bestilles gennem TELLUS Advokater, tlf. 7660 2330.

Formålet med reglerne om beskyttelse af persondata er at sikre, at oplysninger om privatpersoner ikke spredes ukontrolleret gennem især de digitale medier. Der skal være et fornuftigt og lovligt formål med, at du har og eventuelt videregiver oplysninger om andre personer. De personer, som du har oplysninger om, har krav på at vide, at du har dem, og hvad du bruger dem til. Og ikke mindst: Du skal slette oplysningerne, når du ikke har brug for dem længere.

Peter V. Tomsen, Jysk IT, og Ellen Marie Kaae, TELLUS Advokater gør dig klar til at overholde persondataforordningen.

Gode vaner Reglerne, der står i en EU-forordning, er meget formelle: Der skal være dokumentation for både det ene og det andet. Det skal du selvfølgelig leve op til. Men det vigtigste er at få sig nogle gode vaner omkring IT-sikkerhed og fornuftig omgang med oplysninger om andre mennesker. Få indarbejdet nogle regler og faste procedurer, så oplysninger om ansatte, ansøgere til ledige stillinger og kunder ikke ligger og flyder frit tilgængeligt i virksomhedens computere og lokaler. - Det er rigtig vigtigt, at du har en god sikkerhed på din computer – f.eks. firewall, antivirus og back up, fortæller Phillip R. Andersen fra Jysk IT. Ellers kan du ikke sikre dig mod, at udenforstående får adgang til dine data.

bredt misforståelse er, at du altid skal have samtykke for at ligge inde med f.eks. CPR-nummer på andre. Det skal du ikke, når du er nødt til at have CPR-nummer på dine ansatte for at kunne udbetale løn og indberette til SKAT. Hvis du tænker dig om, når du har med andres personlige oplysninger at gøre, og spørger dig selv, hvordan du gerne vil have dine egne oplysninger behandlet, så er du godt på vej. Brug en times tid her i starten og derefter en gang om året på at få de formelle forhold på plads, lyder rådet fra advokaten og IT-fagmanden.

Ingen grund til panik Der har været sagt og skrevet en del om persondataforordningen. Noget er nok lidt overdrevet. En ud-

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

KVÆG

Modernisering af kvægstalde i 2018 TEKST: Maria Eugster Klug Driftsøkonom Tlf. 7660 2372 · mek@sagro.dk

Ordningen består af i alt 110 mio. kr., hvoraf 26 mio. kr. er afsat til slagtekalve og opdræt. Konventionelle og økologiske bedrifter søger på lige fod i alle indsatsområder. Etablering af stald til malkekøer med tilhørende malkestald

25 mio. kr.

Etablering af stald til malkekøer

50 mio. kr.

Elementer der kan søges til:

Etablering af stald til kalve/ungdyr og slagtekalve *) (heraf 6 mio. kr. til slagtekalve)

15 mio. kr.

Totalrenovering af stald til malkekøer inkl. malkestalden

4 mio. kr.

Totalrenovering af stald til malkekøer men ikke malkestalden

5 mio. kr.

Totalrenovering af stald til kalve/ungdyr og slagtekalve *) (heraf 5 mio. kr. til slagtekalve)

11 mio. kr.

Basisstald: Sengebåse og dybstrøelsesstald (pladser til dyrene). Malkning og mælkeopbevaring: Malkestald, malkerobotter, mælkekøling og mælketank. Miljø- og dyrevelfærdstilkøb: Ensilageopbevaring, gyllebeholder og teltoverdækning hertil, sandvasker og sygdomsovervågning m.fl.

*) Slagtekalvene skal være afkom af malkekøer. ”Etablering af stald” omfatter både tilbygning og nybygning. ”Totalrenovering” er et nyt begreb som betyder, at det alene er vægge og tag fra bestående bygning, der genanvendes – der skal etableres ny gulvprofil. Nyt slidlag betragtes ikke som tilstrækkeligt til at være ændring af gulv.

VIGTIGT: Tilskud til investering i malkestald, gyllebeholder mv. kræver investering i staldpladser under det pågældende indsatsområde. Tilskud: 20 % tilskud beregnes af de fastsatte standardpriser, uanset om projektet er billigere eller dyrere. Godkendelse kræver, at der investeres i obligatoriske elementer og disse skal være nye. Standardpriserne medfører, at der ikke kræves indhentning af tilbud. Projektet, der søges tilskud til, skal være på minimum 300.000 kr. pr. indsatsområde. Der kan højest søges tilskud til investering på 25 mio. kr. pr. CVR-nummer. BEMÆRK, at alle investeringer, der fremgår af tilsagnet skal etableres inden projektafslutningen. Prioritering: Sker på grundlag af økonomisk effekt beregnet ud fra fastsatte standardværdier. Trin 1: Minimum økonomisk effekt. Trin 2: Økonomisk effekt udregnet på standardværdier i de enkelte projekter. Trin 3: Efter antal pladser. Ansøgningsperiode: 16/8 - 13/12 2018

Gør det I er bedst til – det gør vi i Byggeri & Teknik I/S!

Tilsagn: Tilsagn tildeles i 2 år gældende fra indsendelse af ansøgning. Der kan søges forlængelse.

Få hjælp af vores dygtige rådgivere og opnå fordelene ved at udnytte vores viden og erfaring indenfor blandt andet:       

ADVARSEL Projektet er IKKE tilskudsberettiget, hvis du – inden du sender din ansøgning – har: 1. Bestilt varer og ydelser til projektet, 2. Fået leveret varer og ydelser til projektet, eller 3. B etalt udgifter til projektet, herunder forudbetaling. Du må dog gerne f.eks. indhente miljøgodkendelse og byggetilladelse til projektet, inden ansøgning indsendes.

Indretning og projektering af kvæg‐ og svinestaldsbyggeri Udbud, kontraktskrivning og hjemtagning af tilbud på byggeri Bygherrerådgivning, myndighedsbehandling i fbm. byggesager Skadesopgørelser og hjælp til forhandling om forsikringserstatninger Tilskudsansøgninger, energibesparelser og energirådgivning Boligindretning, nybyggeri eller renoveringer Rådgivning om lagerfaciliteter, indengårdsmekanisering og maskiner

NB. Bekendtgørelse og vejledning er i skrivende stund endnu i høring, så der kan ske ændringer.

Vi giver altid et godt tilbud – og deltager gerne i en uforpligtende snak ‐ du skal bare kontakte os!

Planlægning: Ventetiden til ordningen åbner er lang, derfor er tålmodighed og god planlægning vigtig. Først når ansøgningen er indsendt, må du påbegynde projektet for egen regning og risiko.

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

Er du interesseret i ordningen så kontakt: Maria Eugster Klug, tlf. 7660 2372 eller Søren N. Sørensen, tlf. 9629 6857

KVÆG og i løbet af en uge medvirker i alt 4,5 forskellige personer ved malkningerne. Der malkes i gennemsnit 106 køer i timen, hvilket svarer til en samlet effektiv malketid på godt tre timer pr. malkning.

Anbefalinger/erfaringer

Store fordele ved 3 x malkning Stadig flere praktiserer 3 x malkning for bedre at udnytte køernes ydelsespotentiale. TEKST: Aage Harrild Nielsen Kvægrådgiver Tlf. 9629 6845 · ahn@sagro.dk

Antallet af besætninger med 3 x malkning steg, efter at mælkekvoterne forsvandt i april 2015. Men det er ikke alle stalde som er velegnet til 3 x malkning. Aarhus Universitet har lavet en spørgeundersøgelse (juni 2017) på de 157 besætninger, som ifølge ydelseskontrollen er registeret med 3 x malkning. Der kom 90 besvarelser tilbage, og det er disse, der bliver brugt som reference i det følgende.

Effekten af 3 x malkning Besætningsejerne vurderer, at overgangen fra 2 til 3 x daglig malkning har resulteret i en umiddelbar ydelsesstigning på i gennemsnit 13 %. Dette stemmer også overens med det, vi ser i praksis, hvor niveauet typisk ligger mellem 10 og 15 %. 94 % af de adspurgte oplever en stigning i ydelsen, og de vurderer, at de positive sideeffekter er langt flere end de negative. Faktisk svarer halvdelen, at de ikke oplever nogen negative effekter overhovedet, mens

FAKTA Fakta om 90 bedrifter med 3 x malkning: • Bedrifterne er store: Gennemsnitsstørrelsen er 352 årskøer årskøer (mod 188 som den gennemsnitlige ydelseskontrollerede bedrift.) • Gennemsnittet på økogårdene er 372 køer, på de konventionelle bedrifter er gennemsnittet 349 køer. • Den gennemsnitlige årsydelse er 11.590 kg EKM, hvilket er 16 % mere end gennemsnittet af besætninger i RYK.

61 % svarer, at arbejdsdagen hænger bedre sammen for de ansatte, 58 % at yversundheden bliver bedre, og 57 % at det har en positiv effekt på foderudnyttelsen. Det er dog kun 58 %, der vurderer, at den højere ydelse og de øvrige positive effekter på sundhed og foderudnyttelse har resulteret i en forbedret økonomi i form af et højere restbeløb pr. ko. Det skal dog bemærkes, at der er en betydeligt højere andel, som fremhæver en forbedret DB-økonomi og foderudnyttelse i gruppen af besætninger, der er startet med 3 x daglig malkning i ”2015 og senere” i forhold til gruppen ”før 2015”.

Malker med otte timers interval

Når en landmænd vil begynde at malke 3 x i døgnet, er det ofte for at opnå en højere mælkeydelse, et lavere celletal, mindre mælkespild eller en anderledes arbejdsdag, hvor der bliver mere tid til ”fritidsinteresser”. Men det er ikke alle, der hverken kan eller skal gå over til 3 x malkning. Forudsætningen er, at man i stalden har mulighed for at holdopdele køerne, og at man sikrer, at malketiden ikke kommer over én time. Det er vigtigt med en opsamlingsplads. Når det ikke lykkes at opnå en ydelsesstigning, har problemet ofte været, at køerne har stået alt for lang tid på opsamlingspladsen. Den økonomiske gevinst afhænger af flere forhold, herunder mælkepris, foderpris, lønudgift samt øvrige vedligehold. Vi har ved flere beregninger med 300 køer og med en mælkepris på 2,5 kr. set en økonomisk gevinst på ca. 400.000 kr. (+/- 100.000), hvis forholdene er til stede. Typisk ser vi en forbedret energiudnyttelse på 4-5 %. Hvis mælkeydelsen stiger med 15 %, så stiger foderoptagelsen ikke med 15 %! En stor usikkerhed ved 3 x malkning, udover ydelsesstigning, er ofte arbejdssituation. Kan man finde arbejdskraften, og hvordan er det at have flere forskellige malkere på bedriften? Vores oplevelse er, at når først organisering af den 3. malkning er kommet på plads og fungerer, så er det rigtig godt og giver god værdi for landmanden.

Intervallerne mellem de tre malkninger er meget tæt på otte timer hos alle deltagende bedrifter. I gennemsnit deltager 1,5 person ved hver malkning,

Vælg Indkøbsforeningen Vælg Indkøbsforeningen Indkøbsforeningen VEST-Jylland Vælg VEST-Jylland ved lån til VEST-Jylland ved eller lån til tilbrugte nye eller eller brugte ved lån nye brugte nye maskiner maskiner og driftsmidler driftsmidler maskiner og og driftsmidler For en lang række landmænd og mindre virksomheder vil det være mere blot én overvejelse at lade os, den lokale For enend lang række landmændværd, og mindre virksomheder vil indkøbsdet være forening som ved værd, f.eks. at køb af nye og brugte mere endstå blot én långiver overvejelse lade os, den lokalemaskiner indkøbs- mm. Det liggerstå nemlig i indkøbsforeningens at ydemaskiner billige lånmm. forening som långiver ved f.eks. købmålsætning af nye og brugte ved af nemlig maskiner, udstyr og tekniskemålsætning driftsmidler.at yde billige lån Det køb ligger i indkøbsforeningens

ved køb aflånebetingelser: maskiner, udstyr og tekniske driftsmidler. Generelle 1. Udlån lånebetingelser: kun til medlemmer, der driver en mindre virksomhed, Generelle beliggende i landdistrikterne. 1. som Udlånerkun til medlemmer, der driver en mindre virksomhed, 2. Der lånes op tili landdistrikterne. kr. 800.000,- pr. medlem. somkan er beliggende 3. udbetaling eller 2. Min. Der kan lånes op20% til kr.(kontant 800.000,pr.effekter medlem.i bytte). 4. 2% af20% maskinkøb, kr. 1.000 og maks. 3. Provision Min. udbetaling (kontant dog ellermin. effekter i bytte). 4.000 2% af maskinkøb, dog min. kr. 1.000 og maks. Kr. 4.000 4. kr. Provision 5. 2,5% 5. Rentesats Rentesats 3,5% 6. 1,5%pr. pr.måned måned++gebyr gebyr 50,-. 6. Morarentesats Morarentesats 1,5% kr.kr. 50,-. 7. løbetid fastsættes fastsættesafafbestyrelsen bestyrelsen(max. (max. 6 år) 7. Lånets Lånets løbetid 6 år) Yderligere oplysninger fås hos Driftsleder Niels Pilgaard Nielsen: Tlf.: 9715 5838 / 2048 8238 Mail: nylyngholm©fibermail.dk Eller hos Driftsleder Niels Jakobsen: Tlf.: 2064 6846 Mail: sanggaard24@hotmail.com

Indkøbsforeningen IndkøbsforeningenVEST-Jylland VEST-Jylland Indkøbsforeningen VEST-Jylland

Nupark 47 - 7500 Holstebro - Tlf. 9629 6666 - Fax 9629 6501 Nupark 47 - 7500 Holstebro - Tlf. 9629 6666 - Fax 9629 6501 Nupark 47 - 7500 Holstebro - Tlf. 9629 6666 - Fax 9629 6501

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

KVÆG

På vej mod salmonellafrit kvægbrug Sidste udkald for at bekæmpe salmonella, inden økonomiske sanktioner rammer. i 2017 har været at tilbyde efteruddannelse i salmonellasanering til en gruppe praktiserende dyrlæger i SAGROs område. Pt. er fire dyrlæger i gang med dette forløb, og de har hver især inviteret tre besætninger til at deltage. Det giver en stor del af vores status 2besætninger ekstra fokus og hjælp, så de kan komme i hus med salmonellasaneringen. Samtidig bliver der uddannet en flok unge dyrlæger til ”Salmonella-ambassadører”, som med ekstra viden og engagement kan håndtere de besætninger med ekstra vanskelige infektioner, der er tilbage i området. Med øje på 2020 og de stramninger, der er foran os, er det oplagt at bruge de næste år på at få bekæmpet salmonella, inden det bliver med høje omkostninger. Når smittetrykket begynder at falde i de kvægtætte områder, bliver det lettere at undgå nyinfektioner for ikke smittede besætninger. Vi har brug for denne positive spiral frem mod et salmonella-frit kvægbrug. TEKST: Line Fruergaard-Roed Dyrlæge, SAGRO Kvæg Tlf. 4040 5872 · lfr@sagro.dk

I nogle af de kvægtætte egne i SAGROs område oplever man et stort smittetryk, da 15 % af bedrifterne er i status 2. I alt drejer det sig om cirka 100 mælkeleverende besætninger, der stadig er i status 2 eller 3. Den positive side af historien er, at langt størstedelen er godt på vej ud af infektionen og har fået stoppet smittespredningen til kalvene. Det er det største og vigtigste skridt på vejen. I skrivende stund er en ny bekendtgørelse i høring omkring håndteringen af salmonella. Som forventet

rummer den stramninger på mange områder, og den skal træde i kraft i starten af 2018. Alt peger i retning af, at tiden frem mod 2020 skal bruges på at give de sidste status 2-besætninger mulighed for at få styr på infektionen, inden der kommer økonomiske sanktioner. Inden for den næste måned ved vi præcist, hvad der kan forventes. Udkast til bekendtgørelsen kan ses på www.hoeringsportalen.dk. SAGRO Kvæg har igennem 2017 været meget aktiv i arbejdet med at få bugt med salmonella i området. I samarbejde med SEGES har vi haft mulighed for at tilbyde fem bedrifter, med komplicerede smitteforløb, hjælp og støtte til at få standset smittespredningen til kalvene. Lykkes det, vil de fem bedrifter være i status 1, når vi rammer 2020 og de næste stramninger i lovgivningen slår igennem. Det andet vigtige initiativ

www.landsyd.dk

Niels Peter Ærøs Mindelegat Er du ung landmand m/k, og har du tilknytning til landbruget i Billund Kommune? Så har du mulighed for at søge op til 20.000 kr. til efter- og videreuddannelse inden for landbruget. Ansøgningen skal være ½ A4-sides motivation og CV, der sendes som pdf-fil til: Kristian Hansen, karinogkristian@gmail.com. Ved spørgsmål kan der rettes henvendelse på tlf. 4091 3088. Det skal fremgå af ansøgningen, hvordan du har tilknytning til landbrug i Billund kommune, og hvilken form for videreuddannelse du skal bruge legatet til. Ansøgningen skal være bestyrelsen i hænde senest 20. december 2017.

GruppeLiv dækker nu til du er 67 år

Aabenraa | Esbjerg | Grindsted | Tønder | Varde | Vejen Brug LandSyd til optimering af din ejendomsstruktur gennem sammenlægning, arealoverførsel og udstykning Skal du omlægge jord mellem dine ejendomme eller frastykke et overflødigt bygningssæt? Har du brug for rådgivning om landbrugslovens regler? Har du et stykke natur, som du gerne vil sælge til en ikke-landmand? Har du svært ved at finde rundt i gamle drænkort? Så lad os kortlægge dem for dig, så du kan se dem direkte på din telefon.

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

Kontakt en af vores specialister og få en uvildig rådgivning

Se mere på vores hjemmeside www.landsyd.dk eller på linkedin, hvor du også kan finde kontaktoplysninger til vore mange dygtige medarbejdere.

Har du valgt gruppelivsordningen gennem Landbrug & Fødevarer, så er det relevant at notere sig, at der nu sker en forbedring af denne ordning. Vilkårene for gruppelivsordningen er blevet ændret, så den nu dækker helt frem til udgangen af det år, hvor du fylder 67 år. Tidligere dækkede den kun til og med 65 år. Ændringen gælder også for dig, som fylder 65 år i 2017. Hvis du ønsker at forblive i ordningen, skal du ikke gøre noget. Er du medlem i en af foreningerne bag SAGRO vil vi automatisk forlænge din dækning og sørge for opkrævning af præmie. Hvis du ønsker at afmelde forsikringen, skal du kontakte din forening – tlf. 8080 2040.

KVÆG

Fremtidens kvægrådgiver Dyrlæger og kvægrådgivere i fælles efteruddannelse. TEKST: Mads Nielsen Kvægrådgiver Tlf. 7660 2360 · man@sagro.dk

Overskriften er titlen på et nyt efteruddannelsesforløb for kvægdyrlæger og kvægrådgivere. Her er 10 landmænd med deres bedrifter omdrejningspunkt for en række opgaver, som skal løses af grupper sammensat af en kvægdyrlæge og en kvægrådgiver. Uddannelsesforløbet strækker sig over 2½ år. Ved afsluttet uddannelse og bestået eksamen bliver dyrlægerne godkendt som kvægfagdyrlæger, mens der for kvægrådgiverne aldrig har været et så organiseret efteruddannelsesforløb - og derfor er der tale om et helt nyt koncept. SAGRO har fire kvægrådgivere med, Morten Thomsen, Aage Nielsen, Dorte Brask-Pedersen og undertegnede. Desuden deltager Erik Andersen fra ØRD. I alt er vi 25 kvægdyrlæger og kvægrådgivere, og det giver mulighed for opbygningen af et solidt fagligt

netværk, som både bedrifter og rådgivere vil få stor glæde af. Det tværfaglige forløb, som Den Danske Dyrlægeforening står bag, skaber fælles forståelse for dataanalyse, kildedata, handlingsplaner mv. og giver et vigtigt afsæt for fremtidens kvægrådgivning. Allerede efter de første 2 undervisningsforløb har jeg stor tiltro til, at vi har gang i noget helt særligt. Ud over at få en større faglig indsigt, så opnår vi også nyttig viden om hinandens personlige styrker og udfordringer. Det gælder også med hensyn til de 10 landmænd. Og det er unikt som rådgiver at komme helt tæt på og at kunne anvende den nye forståelse i de løsningsforslag, der gives undervejs i forløbet. Målet er værdi, tilfredshed og resultater for de deltagende landmænd. Der er i øvrigt opbakning til efteruddannelsen fra flere sider – pengeinstitutter, Københavns Universitet, Aarhus Universitet, SEGES, Danish Crown, Arla, VikingDanmark m.fl.

Har du plads i gylletanken? Behovet for ledig tankkapacitet er ualmindelig stort lige nu.

Som følge af store nedbørsmængder i sensommeren og efteråret har det ikke været muligt at udbringe gylle på arealer, hvor det ellers var planlagt. Mange har derfor behov for ekstra opbevaringskapacitet for at kunne rumme hele vinterens gylleproduktion, da de store regnmængder også fylder i tanken. I SAGROs gylletankbørs på sagro.dk er det let og gratis at oprette sig som enten køber eller sælger af tankkapacitet. Selv begrænset ledig kapacitet er interessant, så meld hvad som helst ind! Det vil måske være til stor hjælp for en kollega i nabolaget. Hvis du ønsker direkte kontakt til landmænd, der er på jagt efter ledig tankkapacitet, kan du tage kontakt til din planterådgiver, som vil formidle kontakten.

DLR Kredit - når der skal realkredit til at realisere drømmen Kontakt dit pengeinstitut eller DLR Kredit

Hurup Thy

Område 67 Hans Henrik Kjær Højsetvej 12 6534 Agerskov 22 28 10 33 hhk@dlr.dk

Område 68 Kristian Clausen Frydendalsvej 11 Nordenskov 6800 Varde 24 22 99 68 kc@dlr.dk

Område 70 Simon Simonsen »Wissingsminde« Wissingsmindevej 18 6640 Lunderskov 24 22 99 70 sis@dlr.dk

Område 72 Steen Lauridsen Eg Mosevej 2 7200 Grindsted 24 22 99 72 stl@dlr.dk

Område 74 Torkil Kvartborg Bjalderbækvej 7 7400 Herning 20 41 51 08 97 14 34 24 tk@dlr.dk

Område 76 Anders Mejdahl Agerskovvej 6 Hygum 7620 Lemvig 24 22 99 16 am@dlr.dk

Område 78 Thorvald Mortensen Følvigvej 7 Vile 7870 Roslev 24 22 99 22 tm@dlr.dk

Område 80 Peter Ejnar Stræde Sønderbyvej 3 Stauning 6900 Skjern 24 22 99 50 pst@dlr.dk

Område 86 Frede Lundgaard Madsen Søndergade 66 8883 Gjern 24 22 99 53 flm@dlr.dk

Nykøbing M

Harboøre

Skive Vinderup

Lemvig

Struer

Viborg

Holstebro

Ulfborg

Ringkøbing

Hvide Sande

Område 61 Jens Hasling Frandsen »Agentoft« Jelsvej 37 6630 Rødding 24 22 99 61 jhf@dlr.dk

Silkeborg Bording

Herning

Skjern

Odder

Brande Give

Esbjerg

Fanø

Grindsted

67 Ribe

Samsø

Vejle

Fredericia

Vejen Kolding

Vamdrup Rødding Christiansfeld

Mandø

Rømø

Horsens

Ølgod

Varde

Blåvand

Århus

Them

Gram

Skærbæk

Haderslev

Højer Tønder

www.dlr.dk

er realkredit

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

MINK

I denne sæson bliver 800.000 mink leveret til Sydvestjysk Pelscenter.

Mink for millioner I nogle få hektiske uger bliver der dagligt flået og færdigbehandlet 44.000 mink på Sydvestjysk Pelscenter i Varde. TEKST OG FOTO: Lilli Snekmose, redaktør Tlf. 7660 2115 · lsn@sagro.dk

VARDE - Sydvestjysk Pelscenter er en ægte sæsonarbejdsplads. Fra april til november står alt tomt og stille i de store haller. Men i november accelererer virksomheden omtrent fra den ene dag til den næste fra 2 til 190 mand, der arbejder i toholdsskift. Den korte og hektiske pelsningssæson er sat ind! Fra 6 morgen til 22 aften kører 3-4 vognmænd i pendulfart aflivede mink til fabrikken fra de 66 avlere, der har andel i pelseriet. Kun søndag er fridag.

Skind og krop bliver skilt ad, og alt anvendes. Kroppene bliver til benmel eller gødning, og fedt, der i processen skrabes af skindene, bliver til brændsel. Fabrikkens effektivitet får man et billede af, når der hver time i højsæsonen bliver blødgjort og flået 3.000 mink. Af de 44.000 mink, der bliver pelset på en dag, bliver de fleste frosset ned, men 10.000 bliver skrabet, tromlet, børstet og tanet. Totalt bliver 800.000 mink pelset i denne sæson.

Av, av! Som det første bliver minkens forpoter klippet af men de døde dyr mærker jo intet.

20 lettiske politibetjente De fleste af de mange sæsonarbejdere er fra Letland, heraf ca. 20 politibetjente, der hvert år søger orlov og bruger nogle uger på at forøge den samlede års-

Minkene blødgøres ved tromling.

Flåning beskæftiger det største antal medarbejdere. Heriblandt flere politibetjente fra Letland.

”Arbejdsstyrken er fra Letland, og de fleste kommer igen år efter år – heriblandt 20 betjente, der har taget orlov” Christian Winther har været direktør for Sydvestjysk Pelscenter siden 2015.

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

De rensede skind skal strækkes og tørres.

MINK

Ældre, forhenværende minkavlere står for kvalitetskontrollen. Her er det (th) Egon Pedersen fra Forum.

indtægt betragteligt. Men også skovarbejdere, bygnings- og vejarbejdere er godt repræsenteret. 70-80 % af arbejdsstyrken er gengangere, og når folk bliver hyret foregår det i Letland, hvor direktør Christian Winther hvert år bruger 1-2 dage med 5 minutters speeddating med ca. 60 ansøgere. De mange letter udgør i pelsningssæsonen et helt lille lokalsamfund i et sommerhusområde ca. 10 km fra fabrikken. Det er Sydvestjysk Pelscenter, der hjælper og uden omkostninger for de ansatte træffer alle aftaler om leje af sommerhusene. - Vi vil have, at alle bor ordentligt, og det er lavsæson i sommerhusene - derfor er det en god løsning. Og betjentene på orlov skaber ro og orden, konstaterer Christian Winther tilfreds.

Alle avlere har mulighed for at tjekke deres egne skind. Det er vigtig viden i det videre avlsarbejde, mener Ester og Viggo Jensen, Bramming, der her mærker og vurderer færdige skind.

Kvalitet og konkurrence

Har mink en fremtid?

- Som pelseri er vores eksistensberettigelse, at vi kan levere en god kvalitet. Landsgennemsnittet er 15,5 % tabsgivende fejl, og Sydvestjysk Pelscenter ligger på kun 5 %, og dermed er grunden lagt til en god afregning til avlerne, forklarer Christian Winther. Sidst i november gearede fabrikken ned til ét skift fra kl. 8 til 16 og kun 60 medarbejdere, og med nogenlunde den bemanding køres der igennem til midt i februar, hvor hovedsæsonen er slut. Tilbage er nogle uger i marts, hvor der pelses forårshanner. 3. april er det hele slut. Efter endt rengøring, bliver maskinerne smurt og klargjort, og det 10.000 m2 store fabriksareal ligger igen stille hen til næste sæson.

Minkavl er jævnligt udsat for kritik, men Christian Winther tror, at Copenhagen Fur med sit wellfur-program kan dokumentere, at dyrene er sikret et godt liv på farmene. - Mink er en stor eksportsucces, som bidrager til dansk økonomi, og i sidste ende er det forbrugerne, der bestemmer. Jeg tror, flere vil se mink som et bæredygtigt alternativ til tøj. Minkpelse går i arv, og produktion og tilblivelse sker med et minimum af miljøbelastning, så jeg er optimistisk på branchens vegne, siger direktøren.

SAGROs minkteam Vi er et særligt team af specialiserede driftsøkonomer, som står til rådighed for dig, der vil udfordres og have kompetent økonomisk sparring. Vi har Danmarks største kartotek af minkavlere og kan derfor levere kvalificerede analyser af din virksomhed. Spørg os til råds om økonomi, benchmark, skat og miljø - vi trækker på vores netværk af nøglepersoner.

Inden skindene leveres til Kopenhagen Fur, er de sorteret efter type, køn, længde og farve.

Holstebro: David Ahle, tlf. 9629 6569 Herning: Christian Primdahl, tlf. 9629 6669 Billund: Maria Eugster Klug, tlf. 7660 2372 Esbjerg: Erik Klausen, tlf. 9629 6569

Husk SAGROs Mission Mink - Vi glæder os til at hilse på dig den 9. januar i Holstebro eller den 10. januar i Esbjerg. Læs om Mission Mink i kalenderen side 26.

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

KALENDER SAGRO Transport af farligt gods Torsdag den 14. december kl. 13.00-16.30 hos SAGRO, Holstebro Kursusbevis kræves for lovligt at transportere farligt gods såsom dieselolie, plantekemi, gasflasker, kemi til vask og rengøring af stalde eller andre faremærkede produkter ad offentlig vej. Underviser: Energi- og teknikrådgiver Gunnar Schmidt, Byggeri & Teknik I/S. Pris for deltagelse: 750 kr. ekskl. moms Tilmelding via Byggeri & Teknik I/S’ hjemmeside eller til Randi Vestergaard, rvh@byggeri-teknik.dk, tlf. 9999 2323 senest den 12. december.

Klog på klove Torsdag den 14. december kl. 10.30-13.00 På en kvægbedrift på Herningegnen En hands-on kursusrække i klovsundhed. Se fuldt program på sagro.dk. Evt. spørgsmål til kursets indhold og praktiske udførelse kan rettes til: Line Fruergaard-Roed på tlf. 4040 5872 eller lfr@ sagro.dk. Pris for deltagelse: 1.995 kr. for tre kursusgange. Sidste frist for tilmelding er den 7. december på sagro.dk eller tlf. 8080 2040.

Klog på klove Torsdag den 15. december kl. 10.30-13.00 På en kvægbedrift på Esbjergegnen En hands-on kursusrække i klovsundhed. Se fuldt program på sagro.dk. Evt. spørgsmål til kursets indhold og praktiske udførelse kan rettes til: Line Fruergaard-Roed på tlf. 4040 5872 eller lfr@ sagro.dk. Pris for deltagelse: 1.995 kr. for tre kursusgange. Sidste frist for tilmelding er den 8. december på sagro.dk eller tlf. 8080 2040.

SAGROs nytårskur Onsdag den 3. januar kl. 19.00-22.00 i Aulum Fritidscenter, Markedspladsen 10, 7490 Aulum Torsdag den 4. januar kl. 19.00-22.00 i Helle Hallen, Vrenderupvej 40C, 6818 Årre SAGRO Planter & Miljø skyder det nye år i gang med 2 x Aftenkongres. Samme program begge aftner. Læs mere side 12.

Nytårsmøde med Jeppe Søe Fredag den 5. januar kl. 13.30 hos SAGRO, Birk Centerpark 24, Herning Debattør og journalist Jeppe Søe siger sin mening om mediernes rolle i samfundet i dag. Jeppe Søes foredrag er fortællinger om en medieskabt virkelighed med udgangspunkt i dagsaktuelle eksempler. Jeppe Søe taler altid sprudlende og boblende af engagement - og altid uden manuskript. Ingen tilmelding – Pris 100 kr. Mødet er et samarbejde mellem LandboSenior Herning, Hedeboernes Seniorklub, Ikast-Bording LandboSenior, Herning-Ikast Landboforening og SAGRO.

SAGROs Mission Mink Tirsdag den 9. januar kl. 18.00 hos SAGRO, Nupark 47, Holstebro Onsdag den 10. januar kl. 18.00 hos SAGRO, John Tranums Vej 25, Esbjerg

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

SAGROs Minkteam har sammensat et stærkt og relevant program for minkavlere, der vil have ny indsigt i miljø, økonomi, finansiering og HR på farmen. Som afslutning på mødet vil anlægsfirmaet Team EBA fra Alslev give inspiration til, hvordan omgivelserne på din farm bliver endnu mere indbydende: Forskøn din farm med en grøn ”kåbe”. Arrangementet er i høj grad også målrettet ægtefæller og ansatte. Der indledes med en let spisning. Se endeligt program på sagro.dk. Pris inkl. middag og kaffe pr. person: 200 kr. (ekskl. moms) Tilmelding senest torsdag den 4. januar til 7660 2100 eller info@sagro.dk.

Efter kurset kan du anvende de vigtigste funktioner i FarmTracking. Du får råd og tips som sikrer dig det fulde udbytte af programmet. Underviser: Carl Aggerbo, SEGES. Tilmelding senest 1. februar 2018 på tlf. 8080 2040 eller på www.sagro.dk. Pris 300 kr. inkl. kaffe og brød/kage. Christina Skelmose Jørgensen, planterådgiver, tlf. 7660 2162 / 4030 3627, mail: csj@sagro.dk.

Opfølgningskurser for sprøjteførere

Kickstart Tavlemødet - med succes Torsdag den 11. januar kl. 9.30 hos SAGRO, John Tranums Vej 25, 6705 Esbjerg Ø På kurset sættes fokus på tavlemødet, hvor fremtiden planlægges, fortiden evalueres, der videndeles, og der følges op på indsatsområder i produktionen. Medarbejderne motiveres, fordi der hersker et godt arbejdsmiljø og et spændende fagligt miljø. Kurset varer 6 timer. Prisen er 600 kr. pr. deltager, inkl. forplejning, ekskl. moms. Tilmelding: Senest 5. januar på sagro.dk eller tlf. 8080 2040.

Organisation og arbejdspsykologi Tirsdag den 16. januar hos SAGRO, Birk Centerpark 24, Herning Forstå din organisation og få dine medarbejdere til at samarbejde. Kurset er specielt målrettet dine behov som leder. Du lærer at tackle udfordringer som for eksempel, hvordan du skaber det gode arbejdsmiljø samt motivation og ejerskab på tværs af medarbejdergrupper. Kurset omfatter otte kursusdage. Prisen er cirka 14.000 kr. ekskl. moms og grundbogen ”Organisation”, inkl. forplejning på de 8 kursusdage. Sidste tilmeldingsfrist: 19. december på sagro.dk eller tlf. 8080 2040.

Vinter 2017/2018 Er det mere end fire år siden, du sidst har været på opfølgningskursus, eller sprøjter du ikke selv men vil gerne købe pesticider til din virksomhed til næste vækstsæson? Så skal du på kursus denne vinter. Tilmelding skal ske minimum 7 dage før kursets afholdelse. Der er maks. 45 deltagere pr. kursus, og optagelse sker efter først til mølle-princippet, så tilmeld dig snarest til Hanne Futtrup (tlf. 8080 2040), hvis du har specifikke ønsker til dato og /eller emne. Ved tilmelding skal oplyses deltagers navn, CPR- og CVR-nr. samt uddannelsesniveau. Alle kurser starter kl. 8.30 og slutter kl. 16.00. Torsdag d. 14. december: Herning (kartofler) Tirsdag d. 19. december: Billund (kartofler) Tirsdag d. 16. januar: Holstebro Torsdag d. 18. januar: Billund Torsdag d. 25. januar: Esbjerg

Kickstart Tavlemødet - med succes Onsdag den 31. januar kl. 9.30 hos SAGRO, Nupark 47, 7500 Holstebro På kurset sættes fokus på tavlemødet, hvor fremtiden planlægges, fortiden evalueres, der videndeles, og der følges op på indsatsområder i produktionen. Medarbejderne motiveres, fordi der hersker et godt arbejdsmiljø og et spændende fagligt miljø. Kurset varer 6 timer. Prisen er 600 kr. pr. deltager, inkl. forplejning, ekskl. moms. Tilmelding: Senest 5. januar på sagro.dk eller tlf. 8080 2040.

Kom godt i gang med FarmTracking Tirsdag den 6. februar kl. 9.00-11.30 hos SAGRO Esbjerg Tirsdag den 6. februar kl. 13.00-15.30 hos SAGRO Billund Torsdag den 8. februar kl. 9.00-11.30 hos SAGRO Holstebro Torsdag den 8. februar kl. 13.00-15.30 hos SAGRO Herning Med FarmTracking har du alle dine markoplysninger ved hånden i marken. Kurset henvender sig til landmænd, som ønsker at udnytte FarmTracking optimalt.

Læs flere detaljer om alle arrangementerne på sagro.dk

SENIORKLUBBER Holstebro Struer Landboforenings Seniorklub Foredrag Onsdag den 10. januar kl. 13.30 på Lægaard Landbrugsskole Museumsinspektør Esben Graugaard fortæller om Villemoesfamilien, deres opfindelser og mange gøremål, som havde stor indflydelse på egnen.

Midtjysk Landboforenings Seniorklub Jubilæum

Fredag den 26. januar hos SAGRO, Majsmarken 1, Billund Midtjysk Seniorklub har 20 års jubilæum og vil fejre dette med en fest. Reservér allerede nu dagen. Der udsendes invitation først i december.

Sydvestjysk LandboSenior Nytårskur

Torsdag den 11. januar kl. 13.30 på Kjærgård Landbrugsskole Nytårskuren 2018 afholdes som altid på Kjærgård Landbrugsskole. Vi starter med champagne. Senere kommer der en foredragsholder. Der afsluttes med kaffebord. Ingen tilmelding – Pris 100 kr.

KVÆG

Flot og velholdt hobbyejendom.

Vi i LandboGruppen JYSK ønsker alle vore kunder og samarbejdspartnere en glædelig jul samt et godt og lykkebringende nytår.

Hobbyejendom, Døvlingvej 20, 7330 Brande Flot, præsentabel ejendom med fantastisk, naturskøn beliggenhed i fredelige omgivelser.

Moderniseret stuehus, med vandskurede og hvidmalede facader, sort Decratag samt Ideal Combi

træ/alu vinduer fra 2012.Yderst velholdte udbygninger, der består af lade / værksted med fast bund,

stålspær, ledhejseport. Stald med 8 dybstrøelsesbokse samt 2 bokse med spalter. Fritliggende garage med el-ledhejseport og plads til 2 biler. Carport med plads til 2 biler.

Fritliggende aftægtsbolig, der fremstår med pudsede og hvidmalede facader, ståltag samt pvc vinduer. Til ejendommen hører i alt ca. 6,5 ha, hvoraf det støtteberettigede areal udgør ca. 2,69 ha - hertil kommer ca. 2,70 ha skov velegnet til jagt- og naturoplevelser, resten består af bygningsparcel, gårdsplads, læhegn og have, der er flot anlagt med flisebelagt terrasse med springvand, rhododendronbede mv.

Der er mulighed for tilkøb af yderligere 4 ha eng med ca. 360 m å-strækning - engen ligger direkte op af skovområde - forhør evt. nærmere herom. Sagsnr. 4001288

Kontant:

2.995.000

Ejerudgift pr. md.:

1.815

Boligareal:

191 m2

Energimærke:

A2010

6,5

Aftægtsbolig:

139 m2

Hektar:

Vi søger landbrugsejendomme til salg

Lystejendom med naturskøn beliggenhed ved Kibæk.

En flot liebhaverejendom som skal ses og opleves.

Interessen for at købe landbrugsejendomme og jord er stigende, og vi har flere potentielle købere til gode produktionsejendomme.

75 mm. isolering og gulvarme i hele huset. Boligen er beliggende i parkligende omgivelser.

Du skal vælge LandboGruppen JYSK til at sælge din ejendom fordi: - Vi har et stort lokalkendskab og en bred kontaktflade til potentielle købere. - Vi har mange års erfaring med omsætning af landbrugsejendomme. - Vi er uvildige i forhold til pengeinstitutter Lystejendom, Spåbækvej 10, 6973 Ørnhøj og kreditgivere i øvrigt. Her er tale om en meget flot og velholdt lystejendom beliggende i rolige og naturskønne omgivelser, få - Vi kan trække på stor faglig viden fra km fra Ørnhøj by. Jorden er beliggende samlet omkring bygningerne og består af ca. 20 ha, hvoraf de ca. 11 ha er agerSAGRO. jord, som er udlejet for 1 år af gangen og ca. 7,5 ha er varieret skov, det resterende er vej, gårdsplads og en stor parklignende have.LandboGruppen dækker hele Jylland og er Bygningerne fremtræder velholdte og består af etaf gammelt maskinhus, lade, indbygget garage og et samlet set en de største aktører på marstort stuehus på i alt ca. 240 m², som er løbende moderniseret af Murermesteren selv. Boligen fremstår kedet for salg af landbrugsejendomme. indbydende og velholdt.

vaskerum, værksted og roehus. God lade og maskinhus. Driftsbygningerne er rummelige og har alter-

ment vandforsyning.

Lystejendom, Guldbjergvej 1, 6933 Kibæk 27,9 ha. I særklasse naturskønt beliggende landejendom ca. 15 km syd for Herning ved Kibæk, hvor der er dagligvarehandel, skole og fritidsaktiviteter.

Jorden er beliggende i et stort stykke med bolig og driftsbygninger beliggende i et hjørne af arealet ved en lille bæk. Jorden fordeler sig med ca. 4 ha let sandmuld, ca. 5 ha eng langs lille bæk, ca. 17,5 ha

skov/krat/hede, restarealet er markskel, vej, gårdsplads m.m. Arealet er i særdeles godt jagtterræn.

Boligen er oprindelig opført i 1899, men er over de sidste 15 år totalrenoveret og står idag med pudset

facadevæg og eternittag. Indvendigt er boligen smagfuldt totalrenoveret bl.a. med ny indervæg med Driftsbygningerne er udnyttet med fyrrum med fast brændsels- og stokerfyr, dobbelt garage, gildesal, native anvendelses muligheder. Kan erhverves med mere jord til. Sagsnr. 4001821B Kontant: Ejerudgift pr. md.:

3.195.000 2.191

Boligareal:

176 m²

Energimærke:

Hektar:

Opvarmning med fastbrændselsfyr med træ fra skoven, godkendt afløbsforhold og vand fra privat, al-

Kontakt os:

Gode muligheder for atEsbjerg, holde heste, tlf. mindre dyrehold mm., nyde naturen og med absolut gode jagt7660 2333 muligheder med dådyr, råvildt og krondyr. Sagsnr. 500-1019

Kontant:

Herning, tlf. 9629 6505

3.500.000

Ejerudgift pr. md.:

1.502

Boligareal: Hektar:

240 m²

Energimærke:

LandboGruppen JYSK – det sikre valg, når du vil sælge din landbrugsejendom

Allan Elsted Hansen

Jørn Lauritsen

Jens Ravn

Frederik G. Hansen

aeh@landbogruppen.dk

jol@landbogruppen.dk

jra@landbogruppen.dk

fgh@landbogruppen.dk

Ejendomsmægler MDE

JYSK - Tlf.: 7660 2134

Ejendomsmægler MDE

JYSK - Tlf.: 2334 7068

Salg & Vurdering

JYSK - Tlf.: 7660 2134

Trainee

JYSK - Tlf.: 9629 6707

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

HOLSTEBRO Nupark 47 7500 Holstebro

HERNING Birk Centerpark 24 7400 Herning

BILLUND Majsmarken 1 7190 Billund

ESBJERG John Tranums Vej 25 6705 Esbjerg Ø

SIDEN SIDST SAGRO ønsker alle en rigtig glædelig jul og et godt nytår! Inde i bladet finder du en kalender for 2018, som hjælper dig med at holde styr på alle de vigtigste regler i markbruget. Bliver du i tvivl om, hvornår der skal indberettes måneds-, kvartals- eller halvårsmoms - så finder du også informationerne i kalenderen.

und Debataften hos SAGRO i Bill og ømilj og rild Mer tin med Mar de fødevareminister Esben Lun Larsen efterlod ingen tomme end stole. Ministeren fik mere ros afris, og Martin Merrild høstede bed han da ld, bifa ste stør ens ten enes fra sig i forhold til COOP, Dyr Beskyttelse og Danmarks Radio.

ega, Jakob Vores koll S A G R O. z havde sine udforic Mikolajew at få de hjemmelaed l m r ge n ri d ogstaver ti eter høje b vede to m jkant længe nok til ø at stå på h lede. Bogstaverne il b et ge tegidag ta at s til en stra e 1. dege ru b e er d skull ej rb s meda for SAGRO endørs heldigvis. d In . er b m ce

Ledig kapacitet i gy lletanken? Hjælp en kollega ved at lægge en ledig plads i gylletan gratis annonce om ken på sagro.dk. Sø g efter ”Gylletankbørse n” du efterlyse ledig tan . Samme sted kan kkapacitet. KUNNE skrives: ”Hjælp en kollega ve d at lægge en gratis annonce på sagro.dk om ledig plads i gylletanken.” ”ledig plads i gylletan ke KAN læses lidt uhen n på sagro.dk.”, sigtsmæssigt :)

dvestjysk Ove Nielsen, Sy , bad på ng ni Landbofore Esben Lunde et ød m et er leg de mulighed for sin e ug br Larsen bekendtgøtil g læ at lave et til ænd på Værrelsen, så landm er retten til ist m ke ik nengene m af pløje ru med års mellem . ler ea ar s dere

Jysk IT s rammer prænger endnu ne i Billu e satte væ nd. Den ngang fo k samtlige st med nye kun rtd b dyrlæge rancher – land er i r, tandlæ brug, statione ger og m r a skaffe p – gør det nødve skinlads til fl ndigt at ere med re bag P ar h sen og P illip Rechnagel bejdeA eter V. T omsen. nder-

Åbningstide r mellem jul o g nytår

landmænd var Omkring 20 unge ten hos SAGRO af ns til informatio re om nye i Herning for at hø ing (i forTh n be Es er. ejerform sammen med grunden) fortalte , hvordan om Morten Jacobsen om en stor gård han fik drømmen en investor med opfyldt ved at få på sidelinjen.

Den 27., 28. og 29. decembe r er SAGROs kl. 8.00 til kl telefoner åb . 12.00, og de ne fra r vil være om fagafdelinge stilling til va rne. gter i SAGROs huse vil ikke være åbne for pers mellem jul og onlig henven nytår. delse Vi glæder os til at se jer ig en fra 2. janu ar 2018.