Grobund - magasinet om liv og vækst på landet by SAGRO

grobund

02 2013

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

Afslørende fotos Når ejeren dør

15 16

Ingen naturpleje uden ny stald 8

grobund 2 grobund GROBUND Grobund nr. 02 · 2013

Udgiver: Jysk Landbrugsrådgivning

INDHOLD Vi skal stå os godt med folk

Foto: Jens Tønnesen

Landbruget må have befolkningens opbakning

Majsmarken 1 7190 Billund Tlf. 76 60 21 00 John Tranums Vej 25 6705 Esbjerg Ø Tlf. 76 60 21 00 info@jlbr.dk www.jlbr.dk

Ingen naturpleje uden ny stald

Dyr kan ikke ”pakkes væk”

Klar til miljøkontrol

Minkfarme er mål for kampagne

Når ejeren dør

Efterlader du et kaos ved dit dødsfald?

Drømmeland?

Canada har høje, stabile mælkepriser – men kvote koster kassen.

jlbr.dk

REDAKTION: Lilli Snekmose (ansvarshavende) Tlf. 76 60 21 15 - lsn@jlbr.dk

FORSIDEFOTO:

ANNONCER: Marianne B. Rasmussen Tlf. 76 60 23 04 - mbr@jlbr.dk

OPLAG:

Lilli Snekmose

NÆSTE GROBUND: 23. april 13.000 stk.

LAYOUT OG TRYK: Grafisk Produktion Ribe

Det er svært at forstå, hvorfor vi i landbruget skal have problemer med at få lov at vande vores marker. Man kunne forstå det, hvis vandressourcerne var truet. Men det er der ingen tegn på! De fire kommuner i det gamle Ribe Amt har selv beregnet, at landbruget set over en årrække kun har udnyttet 49% af det vand, erhvervet har tilladelse til at markvande med. Og det tørreste år, der er registreret, blev der kun pumpet 84% af den tilladte mængde markvand op. Man fristes til at spørge: Hvad er problemet? Der er jo helt enkelt rigeligt vand. Alligevel kommer landmænd i klemme. Det sker, fordi der er begrænsning af forbruget på hver enkelt vandboring, og fordi forbruget opgøres årligt. Derfor opstår der situationer med overskridelse fra en boring, hvor vandingsbehovet i en periode er særlig stort – mens landmandens andre boringer kan ligge ubrugte. Når der sker en sådan overskridelse, er det aldrig sådan, at området samlet set lider overlast. Men landmanden straffes med træk i hektarstøtten, og det er helt urimeligt, for han har ikke forbrudt sig mod naturen. Kun mod de snævre og restriktive regler,

Formanden

grobund

Slip markvandingen løs kommunerne har valgt at administrere efter. I Sydvestjysk Landboforening og Jysk Landbrug presser vi på for at få kommunerne til at lempe administrationen af markvanding. Vi har fået emnet sat på dagsordenen, og i begyndelsen af måneden mødtes Varde, Vejen, Billund og Esbjerg kommuner for at drøfte, om der kan ændres i administrationsgrundlaget. I landbruget mener vi, at man med sindsro kan hæve mængden af tildelt vand, og at opgørelsesperioden ikke som nu skal være ét år, men derimod fem år. Det vil forhindre, at afgrøder skal tørste unødigt, og at et enkelt tørt år vil gøre alle landmænd til forbrydere. Men kommunerne tøver stadig. Vi erfarer, at der var enighed om, at det nuværende administrationsgrundlag er alt for stift, og at der er et politisk krav om at få løsnet op. Politikerne gav embedsmændene besked om at udtænke en mere fleksibel administration. Tildeling af

større vandmængder i klart definerede områder kan komme på tale. Vi havde håbet på større handlekraft, men vi respekterer, at demokratiet arbejder. Forhåbentlig forstår de ansvarlige alvoren i de økonomiske konsekvenser. Det er intet mindre end katastrofalt at hindre landmænd i at vande afgrøder, der har brug for det. Det sætter gang i en ond spir al med forringet udbytte,

”Noget tyder på, at kommunerne i det gamle Ribe Amt klynger sig til en gammel stiv praksis” større udvaskning (fordi stressede planter er ringere til at optage kvælstof), pres på husdyrproduktionen, lavere indtjening osv. I den sidste ende bliver samfundet og velfærden taberne, for det her koster arbejdspladser. De fire kommuner har aftalt

at mødes igen i marts og behandle de forslag, embedsmændene når frem til. Vore nabokommuner nordpå i Herning, RingkøbingSkjern og Ikast-Brande HAR slækket på den snærende administrationspraksis. Her tør man godt tillade et større forbrug af det vand, man er enige om, der er så rigeligt af. Man har også vedtaget at opgøre forbruget over et rullende gennemsnit på tre år. Noget tyder på, at kommunerne i det gamle Ribe Amt klynger sig til en gammel stiv praksis og nogle styringsværktøjer, som tiden er løbet fra. Forsigtighed er en dyd – men at gå med både livrem, seler og redningsvest, det er for meget! Der er vand nok. Slip det nu løs!

Af Claus Christensen Formand for Sydvestjysk Landboforening

grobund

politisk arbejde

Iforfelten medlemmerne TEKST Lilli Snekmose · Redaktør · Tlf. 76 60 21 15

Vandløbslaug i Vejen Kommune Syv vandløbslaug, der dækker vandløbene i Vejen Kommune, er blevet etableret. Siden etableringen i december måned har hvert laug udarbejdet vandløbsrapporter, som er blevet indsendt til Vejen Kommune. Sidst i januar mødtes de syv vandløbsformænd sammen med konsulenter fra landboorganisationerne med embedsmænd fra Vejen Kommune. Her blev det bl.a. aftalt, at Vejen Kommune skriftligt kommenterer de indsendte rapporter med oplysning om, hvilken aktion kommunen vil foretage i forhold til de indsendte rapporter. På samme møde blev der taget de indledende skridt, der skal sikre, at lodsejerne bliver hørt i forbindelse med udarbejdelse af de kommunale vandplaner.

Fællesmøde om markvanding i kommunerne Landbruget ønsker mere vand pr. ha og at indvindingstilladelserne opgøres som et rullende gennemsnit over tre (eller gerne fem) år, som tre nordlige kommuner allerede har indført.

Kommunerne i det gamle Ribe Amt har drøftet landbrugets ønsker. Læs mere i formandskommentaren på side 3.

Markvanding Hvad de kommende vandplaner angår, så afventes med spænding en rapport fra Cowi, bestilt af task forcegruppen vedr. markvanding. Flere aktuelle sager viser, at det er altafgørende at få vished for, hvilken betydning boringens afstand til vandløb har til vandføringen i vandløbet. Det indeholder rapporten forhåbentlig svar på. Flere landmænd oplever, at de får valget mellem at reducere indvindingen i en boring med op til 50% eller at flytte boringen, hvilket er forbundet med store omkostninger. Især når man ikke ved, om flytningen måske er en spildt investering, fordi nye vandplaner allerede om tre år kan vise, at det var en fejlinvestering. Den ventede rapport skal desuden give svar på, om der er brugt troværdige data til at beregne vandføringen i vandløb i det døgn, vandføringen er allerlavest i året. Især er der mistillid til brugen af såkaldte synkronmålinger – altså målinger fra ét vandløb, som kommunen overfører til andre vandløb.

Landsdækkende Vandråd

KO-kontrol ad to omgange

Vand- og Naturgruppen, der består af landmænd og embedsmænd fra landbrugsorganisationerne har drøftet miljøminister Ida Aukens forslag om at nedsætte et landsdækkende Vandråd, der vil få en rådgivende funktion vedrørende næste generation vandplaner. Gruppen er positiv over for ideen, forudsat at rådet skal bidrage til at skabe en mere åben proces, end det forløb der har kendetegnet tilblivelsen af de vandplaner, der siden blev erklæret ugyldige. Gruppen har svaret ministeren, at man forventer, at landbruget i Vandrådet sikres regulær indflydelse. Især er det magtpåliggende for landbruget, at de nye vandplaner giver landmanden fleksibel adgang til valg af virkemidler, så den enkelte kan udfolde sin håndværksmæssige kunnen i stedet for at være pålagt obligatoriske indgreb. Desuden lægger gruppen vægt på, at Vandrådet får økonomiske ressourcer stillet til rådighed, så rådet har midler at arbejde med, og som sikrer, at rådet bevarer sin integritet.

Landets kommuner og NaturErhvervstyrelsen er blevet pålagt at koordinere krydsoverensstemmelseskontrollen. Kommunerne må selv afgøre, om de to myndigheders kontrollanter kommer uanmeldt samtidig, eller om kommunens kontrollant tager et uanmeldt kontrolbesøg alene, og derefter informerer NaturErhverv, som så skal følge op med kontrol i løbet af 14 dage. Jysk Landbrug og Sydvestjysk Landboforening har på bestyrelsesmøder drøftet de to modeller, og her er det besluttet at anbefale kommunerne at anvende den model, hvor besøgene gennemføres ad to gange inden for 14 dage. At modtage to kontrollanter på én gang kan være en stressfaktor for landmanden, der risikerer at blive majoriseret. Den bedste dialog opstår, hvis kontrollanterne optræder særskilt, mener landboforeningerne. De argumenterer også med, at landmanden bedre kan blive rådgivet og lære noget af kontrolbesøget, hvis han står med kontrollanterne én ad gangen.

medlemskab

grobund

Generalforsamlings-DYST Så er der generalforsamling i DIN landboforening. I år har Landbrug & Fødevarer sat en lille dyst i gang blandt sine medlemsforeninger. For hvem kan få flest medlemmer til at komme til generalforsamling? Foreningen, der vinder, bliver rosende omtalt på næste delegeretmøde i L&F, og Martin Merrild stiller sig til rådighed for et medlemsarrangement i foreningen. I Jysk Landbrugsrådgivning bliver der desuden tale om et lille internt ”opgør”, for møder der flest medlemmer op til generalforsamling i Jysk Landbrug eller i Sydvestjysk Landboforening? Se svaret i næste udgave af Grobund!

Generalforsamlingsdatoer: Sydvestjysk Landboforening Jysk Landbrug

Tirsdag den 12. marts i Esbjerg Mandag den 18. marts i Billund

”Medlemskabet af Landbrug & Fødevarer starter i foreningen, og det er vigtigt at deltage i den demokratiske proces, som en generalforsamling er.” Citat: Martin Merrild, formand for L&F

Se hvem, der er på valg, side 30.

Hvem skal have årets legat? Brørup Landboforenings Fond uddeler legater en gang årligt. Legatet kan søges af enkeltpersoner eller virksomheder til uddannelse og erfaringsopsamling, rejser med uddannelsesformål, opsamling af viden til opstart af virksomheder samt udviklings- og forskningsmæssigt arbejde – fortrinsvis til gavn for landbefolkningen i Vejen Kommune.

Hornsyld Købmandsgaard A/S Dit private grovvareselskab - vi sikrer fortsat konkurrence i grovvarebranchen • Kvægfoder • Kalvefoder • Fast gødning

Legatportionernes størrelse ligger normalt mellem 5.000 kr. og 50.000 kr.

• Planteværn

Brørup Landboforenings Fond er stiftet i 2007. Fondskapitalen er på 3 mio. kr. Legatet er tidligere bl.a. uddelt til Ladelund Efterskole og Morten Toft fra Biocover A/S.

• Såsæd

Ansøgning om legat skal indeholde en kort redegørelse for ansøgers baggrund og legatets anvendelse, og sendes til Jysk Landbrugsrådgivning, Majsmarken 1, 7190 Billund, mrk. BL Fond. Ansøgningsfrist er den 11. marts 2013, og legaterne uddeles ved Jysk Landbrugs generalforsamling den 18. marts.

• Majsfrø, markfrø • Dan Gødning • Korn, maltbyg, raps • Mineraler, vitaminer

HK Agro

Tradition en god h for andel!

Tlf. 75 68 73 00 - www.hk-hornsyld.dk

grobund

landbrugspolitik ”Politikere læser meningsmålinger...”

Vi skal stå os godt med befolkningen

TEKST Lilli Snekmose Redaktør Tlf. 76 60 21 15

Midt i glæden over at Landbrug & Fødevarers advokat, Håkun Djurhuus, har fået vandplanerne erklæret ugyldige, så minder Martin Merrild, formand for Landbrug & Fødevarer, om, at slaget langtfra er vundet. - En juridisk sejr kan forsvinde, for politikerne er i deres gode ret til at lave nye love. Politikere læser meningsmålinger, og hvis vi i landbruget ikke sørger for, at vi har befolkningens opbakning, så finder politikerne på noget nyt, advarede han, da han i januar kom med oplæg på et møde arrangeret af Jysk Landbrug i Billund. 150 landmænd deltog.

get at arbejde med for den enkelte, sagde han. I Europa er danskerne nogen af dem, der har mindst tillid til deres landbrug. Kun 60% af danskerne mener, at vores landbrug ” bidrager til at bevare og beskytte landområder”. I Holland er tallet 79%. Det er tankevækkende, mener Merrild, at det stærkt intensivt drevne hollandske landbrug åbenbart ikke har bragt hollandske landmænd i miskredit. Kan forklaringen på de danske tal være, at danske landmænd er kendt som nogen, der altid brokker sig og hele tiden snakker om, at de tjener for lidt, spurgte han provokerende. - Hvor tit fortæller vi, at vi elsker at være landmænd, spurgte han.

anerkendelse - Alene i kraft af vores antal kan vi landmænd ikke opnå noget som helst – dertil er vi alt for få, konstaterede Martin Merrild. Vores eneste chance er at begå os fornuftigt overfor befolkningen. Og her er no-

Søren Gade, direktør i Landbrug & Fødevarer, indprentede landmændene at fortælle vidt og bredt, at landbruget beskæftiger 141.000 danskere – heraf 100.000 lønmodtagere. - Masser af håndværkere

og mange andre er dybt afhængige af, at I gider stå op om morgenen og passe jeres landbrug! Det er den erkendelse, vi skal have frem i folk, for med den følger anerkendelsen af landbrugets betydning – også fra folk uden for erhvervet, slog han fast.

Useriøse angreb Men hvad stiller vi op imod destruktive kræfter uden for erhvervet, som leverer hadske og useriøse angreb i læserindlæg og andre debatter, spurgte en landmand i salen. - Jeg er nødt til at sige, at der kan I alle spille med, svarede Martin Merrild. Skriv et læserindlæg og gå ind i debatten. Det gælder også, når debatten bliver styret af professionelle brokkere i vores egne rækker. Indlæg, der trækker tingene i en afbalanceret og

faktuel retning kan flytte noget.

Gå på facebook - Facebook er også et sted at gøre sig gældende. Tænk hvis vi blev rigtig dygtige til at tage det medie til os. Sikke en bølge vi kunne starte, hvis vi landmænd engang imellem gik ud og fortalte, hvor skøn en dag, vi har haft! Og så delte den oplysning med alle vores venner og deres venner! Selv er Martin Merrild som den første formand i Landbrug & Fødevarer kommet på facebook, og han er begejstret over de muligheder for imagepleje, landbruget har ad den vej. Martin Merrild sluttede optimistisk: - Der er gode udsigter for mange i landbruget. Det er en trøst for de 20% af produktionslandmændene, som har det virkelig svært.

Mød Jysk Landbrugsrådgivning på facebook.

konkurrentanalyse

grobund

Du får endnu et år med samme priser Jysk Landbrugsrådgivning fastholder de priser, der blev sat for 2009.

TEKST Torben Jensen Administrerende direktør Tlf. 76 60 21 13 Det lykkes at fastholde priserne, på trods af at priserne hos en del af vores underleverandører stiger, og at der i perioden har været en lønstigning, om end vi i JLBR har formået at holde den på et beskedent niveau. Vi er i dag mere end 35 medarbejdere færre til det samme arbejde, som da vi fusionerede i 2008. Ved en kraftig effektivitetsog produktivitetsstigning er det alligevel lykkedes at fastholde omsætningen. Den enkelte medarbejder yder markant flere kundetimer end tidligere. Samtidig har vi siden 2009 målt kundetilfredsheden, og den er i perioden også steget pænt på en række områder. Vi er fuldt ud klar over, at det er hårde tider mange steder i landbruget, og ved at holde prisen uændret i så forholdsvis mange år, så styrker vi vores kunders bytteforhold. Sidder du nu og tænker, at

tal er taknemmelige, så skal du vide, at var priserne blot reguleret med inflationen, så var priserne minimum 8% højere i dag. Med andre ord, så har kunderne sparet 8-10% ved vores effektiviseringer. Vi foretrækker at holde en lavere pris, fremfor – som enkelte af vores konkurrenter gør – at sætte en høj pris og så tilbagebetale de eventuelle rester, når året er gået.

nye kalenderår. Det synes vi også konkurrenterne skulle gøre! Når vi sammenligner Jysk Landbrugsrådgivning med vore syv nærmeste konkurrenter, så fordeler de sig i tre prisgrupper. Herudover er der en masse specialydelser, som er prissat typisk 100-400 kr. højere end den almindelige rådgivning. For 3. år tilbyder vi i Jysk Landbrugsrådgivning med et 5- eller 10-turs klippekort til brug for planteavlsrådgivning i marken. Køber du som kunde 10 klip, så koster en planteavlsrådgivningstime i marken kun 500 kr., og du får ikke en regning for kørsel! Det er umuligt at finde billigere rådgivning i hele Danmark. Da vi så samtidig har nogle af landets bedste rådgivere på bl.a. grovfoder og forskellige salgsafgrøder, så må det siges at være en skarp pris.

Konkurrentanalyse Vi har taget pris-temperaturen hos en del konkurrenter i markedet. Om end jeg ikke blev populær blandt vore konkurrenter, sidst vi lavede en konkurrentanalyse, så vover jeg at gøre det igen. Der er stadig høj grad af hemmelighedskræmmeri, og det er meget få steder, priserne er offentligt tilgængelige, men det har da været muligt at fremskaffe sammenligningstal. Alle påstår, de leverer konkurrencedygtig rådgivning, men det ville have større troværdighed, hvis priserne blev lagt åbent frem på internettet. I Jysk Landbrugsrådgivning er priserne at finde på jlbr.dk fra første dag i det

Landmænd vælger JYSK Skarphed i rådgivning og på pris må give flere kunder? Det gør det! Vi har benhårdt og målrettet arbejdet på at øge vores kundeomfang. I 2012 udarbejdede vi 3.085 landbrugsregnskaber, hvilket var en stigning på 35 på et år. For tre år siden

Gennemsnit hos de Laveste blandt de Højeste blandt de Prisgruppe Jysk Landbrugsrådgivning 7 sammenlignede 7 sammenlignede 7 sammenlignede Bogføring, farmsekretær m.v.

390 kr.

459 kr.

390 kr.

Alm. rådgivning 795 kr. 840 kr. 795 kr. (ad 1) Revisor

795 kr.

823 kr.

770 kr.

Ad 1. En del af vores konkurrenter tager et fast startgebyr uanset rådgivningstype.

525 kr.

885 kr. plus 600 kr. i kørsel uanset rådgivningstype 865 kr.

var vi landets næststørste, men sidste år og i år er vi landets største med 9,7% af alle landbrugsregnskaber udarbejdet i Ø90. Det er ikke et mål i sig selv at være de største, men vi tager det som udtryk for, at vi er gode på både pris og kvalitet. I DLBR (Dansk Landbrugsrådgivning) er der i alt 27 rådgivningsvirksomheder/ foreninger, og de otte har haft fremgang i antallet af regnskaber, mens de øvrige 19 er gået lidt eller meget tilbage. Hos os giver tilgangen af landbrugsregnskaber øget vækst i vores øvrige afdelinger, idet mange kunder ser det som en klar fordel, at der samarbejdes tæt mellem rådgivere i samme virksomhed. Vi er ikke i tvivl – kun de konkurrencedygtige rådgivningsvirksomheder overlever. JLBR har truffet en strategisk beslutning om at effektivisere virksomheden, og vi arbejder dagligt med målsætninger og målinger, som gør os skarpere både på kundetilfredshed, effektivitet, produktivitet, kundetilgang, medarbejdertilfredshed o.m.a.

Fakta Resultat for 2012 I skrivende stund er vi ikke færdige med årsrapporten for 2012, men vi kan allerede nu se, at bl.a. en øget kundetilgang har medført en øget omsætning. Vi omsatte i 2011 for ca. 150 mio. kr., mens vi i 2012 kommer ud med 156 mio. kr. i omsætning. Når årsresultat og årsrapport for 2012 foreligger, vil det blive omtalt i disse spalter.

grobund

tvist

Uden vinteropstaldning – ingen naturpleje På trods af solid kommunal opbakning og støtte fra de grønne organisationer måtte et staldbyggeri helt op i Miljøklagenævnet, før det gik igennem. Fredningsnævnet var imod. TEKST Lilli Snekmose Redaktør Tlf. 76 60 21 15

- Det var som om fredningsnævnet troede, at man om vinteren bare pakker dyrene væk – som badebolde, luften er presset ud af – og så tager dem frem og blæser liv i dem igen om foråret! Lise Espersen er ikke imponeret over den viden om naturpleje og dyrehold, som fredningsnævnet demonstrerede, da de sidste år gav hende afslag på en ansøgning om at bygge en ny stald, som kunne huse hendes dyr om vinteren. Nævnet viste ingen for-

ståelse for, at en stald var forudsætningen for, at Lise Espersen kunne fortsætte naturplejen af de op mod 70 hektar, som hendes dyr afgræsser i hjertet af Vejle Ådal.

Påskønnet af kommunen Set fra luften ligger Lise Espersens gård og trykker sig ind mod de høje bakker ned til den vestlige ende af Vejle Ådal nord for Egtved. Til de tre andre sider strækker engene sig så langt øjet rækker, og det er i dette mægtige naturområde, Lise Espersens Hereford-besætning plejer arealerne. I Vejle Kommune har natur- og miljømedarbej-

der Bo Levesen fulgt Lise Espersens arbejde med naturpleje gennem en årrække: - Lise er et mønstereksempel på landmanden som naturplejer. Hun tager selv initiativ til at afgræsse stadig flere arealer og er god til at få aftaler med nye lodsejere. Som kommune kan man ikke ønske sig det bedre! I foråret trak Lise Espersen Bo Levesen ud i engene for at vise ham de sjældne engblommer, som var dukket op som følge af afgræsningen. - Andre gange har hun fundet gøgeurter nye steder eller nogle sjældne svampe, fortæller han. Lise

Espersen udfører ifølge ham en formidabel naturpleje, som Vejle Kommune værdsætter.

Kardinalpunktet Men selv den massive moralske opbakning fra Vejle Kommune var ikke nok, da Lise Espersen forrige vinter søgte Fredningsnævnet om lov til at opføre en ny stald. Vejle Kommune havde ingen indvendinger, heller ikke selvom gården ligger i Natura 2000-område. - Havde det drejet sig om at pløje enge op og dyrke majs, så havde man fået

grobund

Lærketræsbeklædningen virker naturlig i landskabet.

problemer. Men i reglerne om Natura 2000 er der intet til hinder for, at der laves nødvendige tilpasninger til en bedrift i et område, hvor naturarealerne oven i købet er afhængige af gårdens drift. Og her var netop et kardinalpunkt. Uden en ny stald til dyrene, ville Lise Espersen være nødsaget til at drosle sin besætning og dermed naturplejen ned. Med godt 30 moderdyr og i alt ca. 70 dyr kunne hun ikke fortsætte en besværlig vinterfodring i diverse rundbuehaller i terrænet. Dyrene skulle samles ved gården, så fodringen kunne foregå let og uden spild. Det skulle vise sig, at Fredningsnævnet ikke tillagde den sammenhæng nogen betydning.

Afslag Da Lise Espersens ansøgning – bilagt kommunens, naturfredningsforeningens og Dansk Ornitologisk Forenings anbefalinger – blev behandlet af Fredningsnævnet, besluttede nævnet efter en besigtigelse, at hensynet til at holde området fri for nye bygninger vejede tungest. Der var alternative placeringsmuligheder i spil, men de var ikke at-

traktive. Hun kunne rydde en velfungerende fangfold og bygge stalden i stedet. Eller hun kunne placere stalden på et areal, der er gammel mosebund. Men Lise Espersen tog dog ikke et nej for et nej. Som det første søgte hun faglig bistand, for ”man står forbandet alene”. Sammen med landboretskonsulent Per Vinther og miljøkonsulent Hans Jørn Andresen, begge fra Jysk Landbrugsrådgivning, fremskaffede hun dokumentation for, at den eneste hensigtsmæssige placering af stalden var den, hun havde udpeget. - Per Vinther har gjort en kæmpeindsats, og uden den opbakning havde jeg ikke haft kræfter til at føre sagen, fortæller hun. I den følgende periode blev der skaffet udtalelser fra dyrlæge og kvægbrugskonsulenter, der bakkede op om den placering, Lise Espersen ønskede. Der blev udført en prøvegravning, der viste, at det nærmest er bundløst på det sted, fredningsnævnet havde anvist. For flere tusinde kroner fik hun desuden lavet en visualisering, der dokumenterede, at man fra vejen ser hen over bygningen, så man stadig har udsigt over engene.

Vandt i klagenævn Et halvt år efter den første besigtigelse oprandt dagen, hvor miljøklagenævnet – 18 mennesker i en bus – kom på besigtigelse. Sagen blev gennemgået, og der blev fremlagt synspunkter både for og imod. Vejle Kommune, de grønne organisationer, entreprenøren, naboer og konsulenter deltog. Afgørelsen, der forelå kort efter, var imidlertid entydig: Lise Espersen kunne opføre stalden på det sted, hun havde søgt om. - Jeg er selvfølgelig ærgerlig over, at det skulle trække sådan ud med en afgørelse, for det betød, at jeg måtte igennem endnu en hård vinter med fodring rundt om på markerne, som heller ikke har godt af det. Men nu er jeg først og fremmest lykkelig over de gode forhold, jeg har fået til dyrene. Pasningen er blevet fantastisk meget lettere, og det er nemt at holde opsyn i stalden. Nu kan jeg arbejde med holdopdeling, og dyrene kan gå ud og ind på græsningsarealerne, som de vil – det er fleksibelt for både dyr og menneske, konstaterer hun glad. Sagens udfald har også glædet naturfredningsforeningens lokalkomité. Da Lise fik lov at bygge stal-

den, skrev lokalkomitéformanden og ønskede hende tillykke. Og Lise har virkelig fået mod på at fortsætte naturplejearbejdet: - Der er så mange arealer, der bare ligger og gror til, siger hun.

Fakta Lise Espersen eksperimenterer med at lave hø på gammeldags vis, hvor frøkernerne fra græsset ikke fjernes, som det er tilfældet, når der laves ensilage. Når det afslåede græs tørrer på marken, falder kernerne af, og derved fornys arealet året efter. Det færdige hø får hun presset i småballer, som er nemme at håndtere.

grobund 10

dyre lån

Vækstkaution og vækstlån skæmmes af høje renter

TEKST Per Sveistrup Finansrådgiver JL Finans & Råvarer Tlf. 76 60 23 48

Formålet med vækstfonden er at hjælpe med kapital til investeringer, hvor banken ikke ønsker at påtage sig den fulde risiko. Men prisen for at opnå kaution eller lån er så høj, at det i realiteten betyder, at investeringen ikke kan gøres rentabel. Landmænd, der har fået vækstkaution, må betale en rente på omkring 6-7% plus en årlig kautionspræmie på 1,25% på det tilknyttede lån. Vækstfonden burde efter min mening forhindre så høj en rente ved at stille krav om, at banken højst må tage en rentemarginal på 1,5%, når lånet er garanteret med kaution. Når banken yder lån mod vækstkaution, har banken ingen risiko. Derfor bør rentemarginale, som

en bank kan tage, være begrænset, hvor kautionen dækker. (Kun de 25%, hvor banken påtager sig risikoen, er det naturligvis op til banken at bestemme satsen). Det er som om, man ignorerer det faktum, at en lav rente gør investeringen mere rentabel, selv om det er helt afgørende for landmanden.

Nu også lån fra Vækstfonden Jeg har i lang tid undret mig over, at Vækstfonden ikke tilbød lån direkte til kunderne – i stedet for at dele indtjeningen med bankerne. Det sker så nu. Der er åbnet op for en ny type lån, såkaldte ”vækstlån”. Lånet kan gives til virksomheder, der har behov for finansiering i forbindelse med ejerskifte, nye produktionsfaciliteter eller anden form for forretningsudvikling. Vækstlån skal være på minimum 2 mio. kr., men da vækstfonden forlanger, at der også her skal være andre långivere som deltager i finansieringen, skal

alle

Vi er til for

landmænd

Og det har vi været i over 115 år med succes.

det samlede lånebehov være større. Når vækstfonden yder dette lån, sker det i tæt samarbejde med banken, og skal man komme i betragtning, er der krav til, at landmanden har en positiv soliditet og at de seneste tre års regnskaber udviser fremgang, men ikke nødvendigvis overskud. Budgettet skal vise, at investeringen er rentabel. Ledelsen skal være dygtig, og det må forudsætte, at man ligger i den bedste halvdel på sammenligningstal inden for branchen. Renten fastsættes ud fra en individuel vurdering, men kommer nok til at ligge 2-3 procent over bankrenten. Risikoen på disse lån er ofte høj, selvom Vækstfonden ligesom bankerne vil kræve størst mulig afdækning ved pant eller sekundær pant. Disse sikkerheder vil alligevel sjældent være noget værd, såfremt det går galt. Løbetiden på lånet må ikke overstige investeringens løbetid. Der er desuden mulighed for at få afdragsfrihed de første to år.

ÅBENT HUS

fredag d. 1. m arts 2013 fra kl. 12-16 i Nordenskov – kom og få en lille forfrisknin g!

Næsbjerg Foderstofforening

KNOLDEFLODVEJ 99 . 6800afd. VARDE TLF.297584 2611 71 –66www.naesbjergfoder.dk . FAX 75 26 73 42 Tlf. 75 26 71 66 – Nordenskov – Tlf.. 75

Høje omkostninger Omkostningerne ved at optage et vækstlån er et gebyr på kr. 40.000 + 0,5% af lånebeløbet. Et lån på 2 mio. kr. vil samlet koste kr. 50.000 i gebyr. Hvis lånet bliver indfriet inden for de første to år, bliver man afkrævet renter for hele den aftalte periode, hvilket naturligvis betyder, at disse lån altid vil løbe minimum to år, da lånet derefter kan indfries på normale vilkår. Vækstlån er ligesom vækstkaution målrettet mod de ”stærke” landmænd, der bare ikke kan fremskaffe finansiering i banken. En rente på disse lån vil ligge i niveauet 9-11%, fordi det skønnes, at Vækstfondens risiko på disse lån er høj, men med en rente på det niveau er det svært at få rentabilitet i ret mange investeringsprojekter. Og hvor er så logikken? Det er på tide, at staten vurderer, om man oprigtigt ønsker gang i investeringerne. I så fald burde staten se på omkostningerne ved disse lån og kautioner.

Fakta Vækstkaution tilbydes ved investeringer på maks. 2 mio. kr. Ved beløb over 2 mio. kr. bliver man nu tilbudt lån direkte fra Vækstfonden, såkaldte ”vækstlån”. Sammen med ændringen er der blevet tilført yderligere 1 mia. kr. til vækstkaution, og til de nye vækstlån er der tilført en pulje på 5,5 mia. kr.

kandidat

grobund 11

Går til valg med krav om samarbejde TEKST Lilli Snekmose Redaktør Tlf. 76 60 21 15

Jørn Kjær Madsens ambitiøse mærkesag som kandidat til en bestyrelsespost i Dansk Kvæg er, at nu skal den almindelige kvægbruger have valuta for alt det, han finansierer. Hele den fantastiske organisation, som danske mælkeproducenter har bygget op, skal spille sammen! - Vi ejer jo selv det hele! Vi ejer slagterierne og mejerierne, avlsforeningerne og rådgivningssystemet, vi har landsmandsejede foderstofforretninger, Viking Danmark og meget andet. Men endnu er der ikke skabt et ordentligt samspil, erklærer han og nævner et af de nyere eksempler på, at gode ideer løber ud i sandet. - For tre år siden blev det besluttet, at dyrene skulle have et transponderøremærke, fordi et stort regnestykke viste, at det kunne spare en masse udgifter, når dyret skulle identificeres på slagteriet, af dyrlægen og inseminøren og på DAKA. Nu er vi mange, der har haft udgiften, men hvor bliver gevinsten af? Slagterierne, Viking, dyrlægerne og alle de andre har ikke lavet de nødvendige investeringer for at kunne udnytte transponderøremærkerne. Det gik, som det plejer at gå: Vi landmænd fik flere udgif-

ter – men de forventede indtægter blev kun til fugle på taget. - Jeg kan bare konstatere, at det ikke er godt nok – og det vil jeg arbejde for at gøre bedre, erklærer Jørn Kjær Madsen. - Vi skal også have rusket op i dyreregistreringen, erklærer bestyrelseskandidaten. - Kravet er en bedre udnyttelse af de data, der allerede ligger i dyreregistreringen. - Jeg tror tiden er moden til at lade initiativrige erhvervsfolk udvikle programmer til en god og brugervenlig præsentation af styringslister. Tænk hvis der til næste Agromek stod 3-4 firmaer og præsenterede hver deres program, som var udviklet for, at kvægbrugerne får mest muligt ud af registreringerne. Kunne vi skabe sådan en konkurrence, så er jeg overbevist om, det ville højne effektiviteten.

Køer frem i spotlyset Jørn Kjær Madsen har sat sig som mål, at en post i Dansk Kvæg også skal bruges til at gøre køer mere synlige i den danske debat. Han er ikke tilfreds med, at køerne helt overskygges af grisene! - Jeg er træt af at høre Mette Gjerskov føre sig frem med månegrise. Hun skulle hellere arbejde for at få flere køer malket i Danmark. Staldene er bygget, og der er kolossalt mange potentielle arbejdspladser og store eksportindtægter at hente. Hvis vi bare får lov.

I øvrigt mener Jørn Kjær Madsen: l At det er for tidligt at stoppe undersøgelserne af årsager til kronisk botulisme. Det er ikke godt nok at ville forklare alle problemer med dårlig management. l At lov om hold af kvæg skal udsættes. Den økonomiske situation levner ikke mulighed for investeringer, derfor må forbedringerne vente til bedre tider. l At kvægbruget dør, hvis der ikke skaffes gunstige lånemuligheder til de unge, der gerne vil etablere sig. l At der er potentiale for masser af arbejdspladser i kvægbruget. I de nuværende rammer kan der produceres 1,5 mia. liter mere mælk end i dag. Alt afhænger af, om konkurrenceevnen i Danmark bliver bedre.

l Videncentret skal være hårdere i filten over for de malkerobotfirmaer, som ikke vil dele de data, som allerede er samlet i malkerobotterne. Det er bl. a. vigtigt af hensyn til avlsværdivurderingerne.

Fakta Jørn Kjær Madsen driver et helt almindeligt landbrug med helt almindelige problemer, selvom I/S Rønhave (ved Darum nær Bramming) har flere køer end gennemsnittet. Med 1.700 køer er Rønhave et af landets største kvægbrug. - Størrelsen har ingen betydning. Hvad der er en udfordring på en mellemstørrelse gård vil helt sikkert også være en udfordring hos os. Det er derfor, jeg er opsat på at bruge tid og energi på at skabe bedre vilkår for mælkeproduktionen. Jørn Kjær Madsen er kandidat til en bestyrelsespost i Landbrug & Fødevarer, Kvæg – tidligere Dansk Kvæg.

grobund 12

mink under lup

”- Hvis det mest er noget manglende papirarbejde, der bliver slået ned på, så var det bedre at tage en dialog om det.”

Det er ikke nok at passe dyrene supergodt. Vi skal huske at dokumentere det, advarer Herman Sørensen og Peter Hedegaard fra Esbjerg og Omegns Pelsdyravlerforening om – her forud for det kommunale miljøtilsyn.

Klar til miljøkontrol TEKST Lilli Snekmose Redaktør Tlf. 76 60 21 15

Esbjerg Kommunes miljøtilsyn retter i år fokus mod minkfarme. Det er en god anledning til at hanke op og give de daglige rutiner et eftersyn, siger formanden for minkavlerne i Esbjerg, Herman Sørensen, Bramming. For hverken fluer, lugt eller støj fra en minkfarm bør være et problem i en veldreven produktion, mener han.

Alligevel er det den type gener, naboer klager over. I Esbjerg Kommune er erfaringen, at selv om de generelle afstandskrav er overholdt, så forekommer der ofte klager fra naboer over gener. Som minkavler er der – som for andre landmænd – al mulig grund til at stå sig godt med naboerne, mener Herman Sørensen og Peter Hedegaard, der er henholdsvis formand og sekretær i Esbjerg og Omegns Minkavlerforening. Deres opskrift er lige så enkel, som den er effektiv:

- Der skal holdes rent på farmen. - Som minimum skal der ske en ugentlig udmugning af møgrenderne, så flueæg kommer ud, inden de klækker. Det er, hvad der står i de fleste godkendelser, men der kan være lidt forskel på, hvad der er stillet krav om. Er man i tvivl, så få det tjekket, lyder rådet fra Peter Hedegaard. Herman Sørensen tilføjer, at der også skal holdes rent under burene. Halmen skal ud én gang om måneden i sommerhalvåret – i vinterhalvåret kan det være lidt

sjældnere. Selv supplerer han med at strø kalk under burene for yderligere at højne hygiejnen. Desuden skal snore med fluegift smøres hver 14. dag for at ta’ de voksne fluer, og her skal man være med helt fra det tidlige forår – INDEN fluerne er der, ellers risikerer man at komme bagefter. - Fluer findes jo også i naturen, og vi kan ikke komme alle til livs, men med gode rutiner, så holder man generne nede på et minimum, forsikrer Herman Sørensen.

grobund 13

Fisk lugter Lugtgener fra minkfarme er stærkt reduceret, efter at det er blevet et lovkrav at have gyllerender, der renses ugentligt. Men at fjerne enhver lugt fra landbrugsproduktion er ikke muligt. - I byen risikerer naboer lugt fra industriproduktion. På landet lever man også med en lugtrisiko, og jeg synes godt, at naboerne kunne have forståelse for, at der ind i mellem lugter landligt, siger Herman. - Ja, vi fodrer blandt andet med hakket fisk, og det er klart, at det afgiver lugt, konstaterer Peter Hedegaard.

Til gengæld kan man som minkavler vise hensyn ved gylleudbringning. Her skal man ikke genere nogen unødigt, advarer de.

Orden på papirer Når det kommunale miljøeftersyn rykker ud, omfatter det også en kontrol af bedriftens papirer. - Vi minkavlere har ikke været så vant til at dokumentere, hvad vi gør. Men jeg kan bare sige: Få styr på det! Det hjælper ikke, at vi har passet dyrene supergodt, for hvis der ikke er sat kryds i logbøger osv., så kan vi få skyld for ikke at have orden i tingene,

Kampagnen mod minkfarme Esbjerg Kommune har valgt at sætte ekstra fokus på tilsynet med driften af pelsdyrfarme i 2013. Det er specielt forholdene omkring renholdelse af farmene og fluebekæmpelsen, kommunen vil rette blikket mod. Der bliver i løbet af året gennemført en række uanmeldte tilsyn på minkfarme.

Det kigger kontrollanterne efter: l Fjernes gødning, der ikke rammer renderne, mindst en gang om ugen? l Fjernes halm, der ligger under burene, mindst en gang om måneden? l Er der drikkevandsspild pga. utætte drikkeventiler? l Er gødningsrenderne rene, dvs. hænger der gødning ud over siderne m.m.? l Opbevaring af halm der er fjernet under burene. Er halmen, der er

fjernet under burene, overdækket? l Er der ansamlinger af gødning i burene? l Foderrester/foderspild? l Hvalpenet. Opbevaring og rengøring. l Foretages der bekæmpelse af fluer; larvicid, fluesnore, smøregifte eller

anden bekæmpelse? Kampagnen fordeles hen over året, og det er derfor ikke være relevant at kontrollere alle forhold ved alle tilsyn. I nogle tilladelser/godkendelser er der krav om registrering af forhold omkring udmugning og fluebekæmpelse. Kommunen vil derfor her også kontrollere, at registreringerne er udført. Laurids Knudsen, Jysk Minkteam, tlf. 76 60 21 85, står til rådighed, hvis du ønsker en gennemgang af bedriften – inden kommunens uanmeldte tilsyn. Han hjælper også med miljørådgivning, hvis du går med tanker om investering i ny teknik.

Moderne teknik vinder frem på enkelte farme. Hos Herman Sørensen i Bramming er der installeret automatisk udmugningsanlæg, så møgrenderne tømmes dagligt.

konkluderer Herman. Minkfarme får leveret foder dagligt, og hvis man får indtryk af, at det generer naboer, så anbefaler Herman og Peter, at minkavleren kontakter fodercentralen, så ruten muligvis kan ændres, så leveringen sker på et tidspunkt, hvor naboerne ikke er hjemme.

Væk med bødeblokken Begge organisationsfolk er indforståede med, at der skal være en kontrolfunktion. Men de så hellere, at der i højere grad blev vejledt, end at der bliver stukket bøder ud. - Hvis det mest er noget manglende papirarbejde, der bliver slået ned på, så var det bedre at tage en dialog om det. Erhvervet har som helhed løftet sig meget de senere år, og så kan man godt føle, at det går alt for vidt med al den kontrol, hvor der er økonomiske sanktioner fra dag ét, siger Herman Sørensen. Han er bekymret for, at det ikke er attraktivt nok at etablere sig eller at udvide i disse år, selvom skindpriserne er rekordhøje. - Der er ikke nok gang i

tingene. Der er ved at opstå et hul i den danske produktion, og det vil polakkerne ikke være sene til at udnytte, frygter han. Men det er en anden historie. Lige nu handler det om den forestående kontrol i Esbjerg. Vejen, Billund og Varde kommuner har endnu ikke fastlagt deres tilsynskampagner for 2013, men også her kan minkproduktionen komme i spil.

grobund 14

Nyropsgade 21 Âˇ 1780 KĂ¸benhavn V Tlf. 70 10 00 90 Âˇ Fax 33 93 95 00 www.dlr.dk Âˇ dlr@dlr.dk

er realkredit

DLR Kredit yder ReaLKReDitfinansiering til alle landbrugsformĂĽl Kontakt dit pengeinstitut eller DLR Kredit direkte OmrĂĽde 61

OmrĂĽde 67

OmrĂĽde 68

OmrĂĽde 70

OmrĂĽde 71

OmrĂĽde 72

Jens Hasling Frandsen ÂťagentoftÂŤ Jelsvej 37 6630 RĂ¸dding tlf. 70 24 34 61 Fax: 70 24 35 61 e-mail: jhf@dlr.dk

Steen J. Klaaby Roagervej 212 6760 Ribe tlf. 70 24 34 67 Fax: 70 24 35 67 e-mail: sk@dlr.dk

Jens Ravn ÂťanesmindeÂŤ Ă&#x2026;dalvej 26 Hvejsel 7300 Jelling tlf. 70 24 34 71 Fax: 70 24 35 71 e-mail: jr@dlr.dk

Simon Simonsen ÂťWissingsmindeÂŤ Wissingsmindevej 18 6640 Lunderskov tlf. 70 24 34 70 Fax: 70 24 35 70 e-mail: sis@dlr.dk

Kristian Clausen Frydendalsvej 11 Nordenskov 6800 Varde tlf. 70 24 34 68 Fax: 70 24 35 68 e-mail: kc@dlr.dk

Steen Lauridsen eg Mosevej 2 7200 Grindsted tlf. 70 24 34 72 Fax: 70 24 35 72 e-mail: stl@dlr.dk

% ÄŻ Ä

Vi kan ogsĂĽ sĂŚlge din ejendom

Beliggende i naturskĂ¸nne omgivelser

OmrĂĽde 80

Peter ejnar StrĂŚde SĂ¸nderbyvej 3 Stauning 6900 Skjern tlf. 70 24 34 80 Fax: 70 24 35 80 e-mail: pst@dlr.dk

Â&#x2013;Â&#x2022;Â&#x;Â&#x2013;Â Â&#x2019;Â&#x2014;ÄŻ Fritidslandbrug ved Grimstrup Krat

Kontakt: LandboGruppen JYSK ApS

Allan Dichow, Statsaut. EjendomsmĂŚgler MDE / Valuar

Holger BjĂ¸rnskov, Landbrugsspecialist

Tlf.: 7660 2332

Tlf.: 7660 2135

adi@landbogruppen.dk

hob@landbogruppen.dk

Planteavl / natur, GrĂ¸nmosevej 2, 6823 Ansager

Fritidslandbrug, Dalmosevej 8, 6818 Ă&#x2026;rre

En ejendom med sĂŚrdeles gode jagtmuligheder vedligeholdt stuehus der er opfĂ¸rt i 1937.

flot

Planteavlsejendom i Tistrup

Fritidslandbrug med 27,97 ha. Til ejendommen hĂ¸rer et solidt rĂ¸dstensstuehus opfĂ¸rt i 1835 og vĂŚsentlig ombygget i 1980.

Ejendomme sĂ¸ges

Fredelig og naturskĂ¸n beliggenhed, OksbĂ¸l

Hos LandboGruppen Jysk har vi solgt flere ejendomme

gennem den seneste tid, og vi kan konstatere en stigende omsĂŚtning pĂĽ sĂĽvel produktionsbrug som landbrugsjord

T LG

og fritidsejendomme.

Derfor sĂ¸ger vi ejendomme i alle kategorier og stĂ¸rrelser, til et stigende antal kĂ¸bere. Til konkret kunde, der har Kontakt: LandboGruppen JYSK ApS Allan Dichow, Statsaut. EjendomsmĂŚgler MDE / Valuar Tlf.: 7660 2332 adi@landbogruppen.dk

"SĂ¸ndergaard", Krarupvej 18, 6862 Tistrup En spĂŚndende ejendom, med jorden samlet ved bygningerne. Til ejendommen hĂ¸rer 45,71 ha. LandboGruppen JYSK ApS

LandboGruppen JYSK ApS

John Tranums Vej 25, 6705 Esbjerg Ă&#x2DC;

Majsmarken 1, 7190 Billund

jysk@landbogruppen.dk

Tlf.: 7660 2333

solgt sin ejendom, sĂ¸ges planteavlsejendom med 150 200 ha omkring Billund og Grindsted.

Kontakt: LandboGruppen JYSK ApS Allan Elsted Hansen, EjendomsmĂŚgler MDE, Cand. Agro Tlf.: 7660 2134

LandboGruppen Jysk er det sikre valg, nĂĽr du vil sĂŚlge ejendom i Sydvestjylland. Kontakt gerne din lokale landbrugsmĂŚgler allerede i dag pĂĽ tlf. 7660 2332.

aeh@landbogruppen.dk

Planteavl/minkfarm, Borrevej 21, 6840 OksbĂ¸l Dejlig fredelig og naturskĂ¸nt beliggende lystejendom med god jagt. Godt solidt stuehus.

varmekamera

grobund 15

Afslørende fotos

Jysk Landbrugsrådgivning har anskaffet et termografisk kamera. Kameraet viser, hvad øjet ikke ser! ˚C 4,0 1,1 0,4 1,2

Det skjulte tab!

TEKST Jens Smidt Kvægrådgiver Tlf. 76 60 21 58

Jysk Kvæg har nu mulighed for at anvende et termografisk kamera til at undersøge snitflader i ensilagestakke. Temperaturfor-

skelle afsløres her med en præcision af 0,1 grad. Varmedannelse er lig med et tørstoftab og kan være et resultat af dårlig indlægning, komprimering eller lemfældig udtagningsteknik. Ved en temperaturstigning på bare 5 grader i en majsensilage er tabet i tørstof på 1,2% dagligt, og hertil kommer muggen ensilage, som bør kasseres – hvilket mere end fordobler tabet. Det er vigtigt at være opmærksom på, at selv svagt

mugskadet foder ikke bidrager med energi til koen, men tværtom tager energi fra koen. Brug af termisk kamera i rådgivningen er nyt for Jysk Kvæg, og vi skal have skabt et erfaringsgrundlag, der på sigt kan give helt nye muligheder for at visualisere tørstoftab. Men vi er også optaget af at klarlægge i hvilke andre situationer, det yderst fintmålende termografiske kamera kan være nyttigt.

Kontakt din kvægrådgiver i Jysk Kvæg og få tjekket dine siloer.

Fakta Fremtiden På længere sigt arbejder vi med at kunne anvende kameraet til tidlig lokalisering af syge dyr. Med kameraet kan dyr med en temperaturstigning skilles ud i flokken med raske dyr.

Varmekameraet er velegnet til kontrolmåling og fejlfinding på bygninger samt til lokalisering af skader på skjulte vandrør, varmerør og gulvvarmeslanger. Sådan kan kameraet bruges til eftersyn af stalde og stuehuse: Har du mange kuldebroer, som medfører stort varmetab? Er isolering blevet ødelagt af rotter eller andre dyr? l Er dampspærrer og isolering udlagt korrekt? l Er der fare for, at der kan opstå skimmelsvamp? l l

Specielt i svinestalde: Er varmen under overdækningen i to-klima stalden korrekt og ens fordelt? Er ventilation og varme indstillet, så der er ens varme i stierne? l Varmefoto lokaliserer gulvvarmeslanger, inden montering af fx inventar, så du undgår at bore ned i gulvvarmeslanger. l l

KONTAKT Kontakt miljø- og byggerådgiver Hans Jørn Andresen Tlf. 76 60 21 90 for et eftersyn af dine bygninger.

grobund 16

undgå kaos

Når virksomhedens leder dør Det er altid svært at miste et familiemedlem ved pludselig død. Det bliver ekstra svært, når den afdøde samtidig var leder af familievirksomheden.

TEKST Ellen Marie Sørensen TELLUS Advokater Tlf. 76 60 23 30 Hvem skal drive virksomheden videre og stå for den daglige ledelse? Hvordan får familien overhovedet adgang til virksomhedens oplysninger og konti? Hvordan er ægtefælle og børn stillet med hensyn til arv og mulighed for at overtage virksomheden?

Alting lukker ned Når en person afgår ved døden, bliver dødsfaldet via sognepræsten indberettet til folkeregisteret. Herfra går meddelelsen videre til SKAT, banker og forsikringsselskaber. Det betyder, at virksomhedens CVR-nr. lukkes med virkning fra dødsdagen. Konti i pengeinstitutter, som er knyttet op på cpr.nr. og CVR-nr. spærres, så snart banken har fået meddelelse om dødsfaldet. Forsikringsselskaberne går i gang med udbetalingsproceduren vedrørende livs- og ulykkes-

forsikringer samt pensioner. NemID lukkes. Registreringen af dødsfaldet betyder også, at der ikke kan søges EU-støtte, indberettes til CHR-registeret eller aflægges gødningsregnskab. For at kunne drive virksomheden videre er det nødvendigt hurtigt at få adgang til kontiene igen og få et nyt moms-/CVR-nr. til virksomheden. Det kræver en skifteretsattest fra skifteretten. Den kan fås på to måder: l når arvingerne har afklaret, hvordan de vil have boet behandlet, og derefter i enighed kontakter skifteretten l ved at kontakte en advokat, som anmoder skifteretten om at blive udpeget som bobestyrer.

Det er dog ikke sikkert, at en skifteretsattest løser problemet. Det er nemlig ikke sikkert, at afdødes pengeinstitut fortsat vil yde kredit til drift af virksomheden. Det kan derfor være nødvendigt at tilføre penge ”udefra” – fra arvingerne eller ægtefællen – med risiko for, at de pågældende ikke får pengene igen, hvis driften og afviklingen af virksomheden giver underskud. På det ledelsesmæssige plan er der andre udfordringer: Er der nogen i familien eller blandt de ansatte, som kan tage sig af de opgaver, som lederen varetog, eller skal der hentes nogen ind udefra – med den virkning, at der bliver en ekstra løn at betale? Og hvordan virksomheden

i det hele taget er organiseret: Hvem har virksomheden aftaler med (forpagtning, afsætning, pasning af marker osv.), og hvad er indholdet af aftalerne? Vi ser ofte, at virksomheden kun har mundtlige aftaler, og det gør det altså rigtig svært for de efterladte at få styr på det hele! Man er helt afhængig af, at de andre parter i aftalerne ved (og vil stå ved), hvad der er aftalt. Ligger der nogen skriftlige planer om hvilke afgrøder, der skal sælges, og hvilke der skal beholdes, hvornår der skal indkøbes foder – eller har det hele kun været registreret i virksomhedslederens hoved?

grobund 17

Virksomheden i selskab Ligger virksomheden i et selskab (ApS, A/S eller I/S), medfører dødsfaldet ikke, at CVR-nummeret lukkes ned, og virksomhedens konti bliver heller ikke spærret. Er der flere om at drive virksomheden, vil der ofte også være flere, som kender virksomhedens aftaler og planer. Men det vil stadig være en udfordring af lukke det ledelsesmæssige og arbejdsmæssige hul efter den afdøde.

Testamente kan hjælpe Virksomheden udgør selvfølgelig en del af den formue, som falder i arv efter den afdøde. Ofte vil virksomheden være langt den største del. Skal ægtefællen eller én arving ud af flere fortsætte virksomheden, kan det blive nødvendigt at købe de andre ud med et kontant beløb. Hvis der både er ægtefælle og børn, er reglen den, at ægtefællen får ¾ af den fælles formue og børnene ¼ til deling. Det kan man lave om på ved testamente, så den, der skal fortsætte virksomheden, arver mere

– ægtefællens del af boet kan fx ændres til 15/16 af den samlede formue. Man kan også bestemme, at den, der skal overtage virksomheden, skal betale de beløb, som de andre skal have, over en årrække – man tvinger sådan set de andre til at være med til at finansiere virksomheden i en overgangsperiode.

Skat kan udskydes Ved overdragelse af en virksomhed skal sælgerens udskudte skat gøres op. Der kan f. eks. være tale om ejendomsavanceskat, opsparing i virksomhedsordningen eller skat af genvundne afskrivninger. Det gælder også, når en virksomhed går i arv eller sælges af et dødsbo. Hvis virksomheden sælges til fremmede, forfalder skatten til betaling. Er det derimod en arving i dødsboet, som overtager virksomheden, kan arvingen overtage forpligtelsen til at betale skatten, så den først forfalder, når arvingen engang sælger. Dermed er den udskudte skat med til at finansiere virksomhedsoverdragelsen.

Ny ejer som arving Hvis planen er, at virksomheden skal overtages af et familiemedlem, som ikke er arving efter den afdøde, kan det være en god idé at gøre vedkommende til arving, blot for en mindre del. Hvis den afdøde er gift og/eller har børn, er det jo ægtefællen og børnene, der er arvinger – men det kunne måske konkret være den bedste løsning, at

ÅBENT HUS hos TELLUS Advokater

Få gratis råd om arv, skilsmisse, kontrakter og meget andet den 4. marts 2013

5 gode råd: l

Skriv virksomhedens aftaler ned. Kan du ikke få lavet en skriftlig aftale med den anden part, så lav selv et notat, hvor din opfattelse af, hvad der er aftalt, fremgår.

Sørg for at nogen kender vitale oplysninger om virksomheden: Økonomi, produktionsplaner, rådgivere/kontaktpersoner.

Udnævn en stedfortræder/kronprins, som er den, der skal tage over, når du ikke er der. Det bør også gælde ved sygdom eller bortrejse, så omverdenen ser i praksis, at du har en næstkommanderende.

Overvej, om din virksomhed fortsat skal være en personligt ejet én-mands-virksomhed, eller du i stedet skal over i en selskabsform.

Tænk over, hvem der skal fortsætte virksomheden, den dag du ikke er der mere. Skriv testamente, som sikrer muligheden for at gennemføre overdragelsen. Fortæl dine nærmeste om overvejelserne og beslutningerne.

Hvem arver dig, hvis du falder bort? Hvad sker der med din formue i en skilsmisse? ● Hvad gør du, når din lejer ikke vil flytte? Og så videre… ●

Fakta

afdødes bror, nevø eller et barnebarn overtog virksomheden. Ingen af dem er arvinger i boet. Bedst er det, hvis den afdøde har lavet testamente, hvor den pågældende er indsat til at arve, men sommetider kan det ”rigtige” resultat opnås ved, at arvingerne i boet giver et mindre arveafkald.

●

Arrangementet starter med et oplæg omkring testamenter fra kl. 16.30 til 17.00. Derefter er der mulighed for at få svar på netop dine juridiske spørgsmål gennem en individuel indledende drøftelse med en advokat.

Åbent hus: Mandag den 4. marts 2013 kl. 16.30 til 18.30, Majsmarken 1, Billund Kom når det passer dig – dørene er åbne til kl. 18.30!

Majsmarken 1, 7190 Billund | John Tranums Vej 25, 6705 Esbjerg Ø Tlf. 76 60 23 30 | Advokatanpartsselskab | www.tellusadvokater.dk

grobund 18

nyt fra retssalen

Ny praksis for skattefrihed i dødsboer Nu dobbelt så fordelagtigt at dele med børnene frem for at sidde i uskiftet bo! En afgørelse truffet af Landsskatteretten i 2012 bryder fundamentalt med den hidtidige praksis. Reglen er, at et dødsbo er skattefrit, hvis boets formue er under 2.595.100 kr. Hvis den afdøde var gift, og der var formuefællesskab i ægteskabet, har SKAT hidtil fortolket reglerne sådan, at det var ægtefællernes samlede formue, der skulle være under grænsen. Men Landsskatteretten slår i sin afgørelse fast, at det kun er den afdødes halvdel af boet, der skal være under grænsen.

Dødsboer fejlagtigt skattepligtige SKAT har i en meddelelse fra december 2012 forklaret nærmere, hvordan afgørelsen skal forstås, og har fastslået, at den nye praksis gælder for alle

boer, hvor dødsfaldet er sket i 2009 eller senere. I meddelelsen er fastsat en frist til den 11. juni 2013 for genoptagelse af dødsboer fra 2009. Hvis arvingerne eller den efterlevende ægtefælle mener, at dødsboet fejlagtigt er blevet anset for skattepligtigt, kan man altså bede om at få evt. betalt boskat tilbage. Formuegrænsen på 2.595.100 kr. dækker i virkeligheden over to regler: For det første skal den samlede værdi af de aktiver, der er tilbage i boet, når det slutter, eller som undervejs er overdraget til arvinger eller ægtefælle, være under 2.595.100 kr. I det regnestykke kan man se væk fra værdien af huse og sommerhuse, der har været anvendt privat af den afdøde.

3 / $ 1 / * ' , 1 (1(5*,%(3/$171,1* 18

)RUVWPLOM¡ HU 'DQPDUNV VSHFLDOLVW L HQHUJLDIJU¡GHU )RUnUHWV HQHUJLEHSODQWQLQJ E¡U SODQO JJHV QX %RRN HW JUDWLV UnGJLYQLQJVP¡GH

.RQWDNW 3HWHU 0DDUXS 0 ( SP#IRUVWPLOMRH GN

/ V PHUH Sn ZZZ HQHUJLSRSSHO GN

Et eksempel: En afdød person efterlader følgende formue: Villa til privat beboelse....................................... 1.500.000 kr. 3 huse, som er lejet ud....................................... 2.500.000 kr. Bil.................................................................................100.000 kr. Indestående i bank.............................................. 200.000 kr. I alt aktiver.....................................................4.300.000 kr. Gæld....................................................................... 2.000.000 kr. Nettoformue...................................................2.300.000 kr.

For det andet skal nettoværdien af boets formue efter fradrag af al gæld være under 2.595.100 kr. Her kan man ikke se bort fra hus og sommerhuse. Hvis arvingerne under boets behandling sælger bilen og afdrager 300.000 kr. på gælden, er der kun 4.000.000 kr. tilbage i aktiver. Da villaen ikke skal regnes med ved afgørelsen om skattepligt, er de relevante aktiver nede på 2.500.000 kr. og dermed under grænsen på 2.595.100 kr. Da nettoformuen også er under grænsen, kan boet altså på denne måde blive skattefrit.

Var boet skattefrit? De boer, det kan være interessant at søge genoptagelse i, er boer, hvor den afdøde var gift eller enke(mand), og hvor boets formue er opgjort i intervallet mellem 2.595.100 kr. og 5.190.200 kr. Disse boer er oprindeligt blevet behandlet som skattepligtige, men er sandsynligvis skattefrie efter den nye praksis.

Skattebesparelse? Reglerne om skattefrie boer betyder f.eks., at en ejendom i forbindelse med deling af boet kan sælges

eller overgå til børnene eller efterlevende ægtefælle, uden at der skal betales skat af ejendomsavance eller genvundne afskrivninger. Reglerne er først og fremmest relevante for mindre erhvervsejendomme.

Er uskiftet bo bedst? Har du mistet din ægtefælle, er der god grund til at overveje grundigt, om et uskiftet bo er den rigtige løsning, eller det er bedre rent skattemæssigt at få arven delt med børnene. Vi ser ofte, at den skattebesparelse, der opnås, sagtens kan betale omkostningerne ved deling af boet! Sidder du allerede i uskiftet bo, kan du alligevel opnå en skattefordel ved at skifte med børnene nu. Det kræver dog, at ejendommen i første omgang overdrages til børnene under skiftet. Hvis du sidder i uskiftet bo, kan den nye praksis anvendes ved skifte af boet, selv om din ægtefælle er død før 2009.

Kontakt Advokat Ellen Marie Sørensen ems@tellusadvokater.dk Tlf. 76 60 23 40 Advokat Mette Bandsholm Hansen mth@tellusadvokater.dk Tlf. 76 60 23 41

vigtige datoer

grobund 19

Hiv godtgĂ¸relse hjem Vigtige datoer Husker du at sĂ¸ge VEU-tilskud, hvis du selv eller en medarbejder tager pĂĽ kursus? Skal din fodermester pĂĽ AMU-kursus i drĂ¸vtyggerfysiolog eller er din medhjĂŚlper lige blevet tilmeldt efteruddannelse i vedligeholdelse af landbrugsmaskiner? SĂĽ skal du vĂŚre opmĂŚrksom pĂĽ, at du kan sĂ¸ge VEU-godtgĂ¸relse og befordringstilskud, hvis dine ansatte fĂĽr sĂŚdvanlig lĂ¸n under kurset. SĂĽdan gĂ¸r du: Hvis virksomheden udbetaler sĂŚdvanlig lĂ¸n til medarbejderen under uddannelse, er det kun virksomheden, der kan sĂ¸ge VEU-godtgĂ¸relse og befordringstilskud. Medarbejderen kan ikke selv sĂ¸ge.

Digital Signatur For at sĂ¸ge VEU-godtgĂ¸relse og befordringstilskudÂ skal virksomheden have en Digital Signatur/ medarbejdersignatur.Â

SĂĽdan sĂ¸ger du Virksomheder sĂ¸ger VEUgodtgĂ¸relse og befordringstilskud digitalt via EfterUddannelse.dk. NĂĽr du tilmelder medarbejderen en uddannelse pĂĽ EfterUddannelse.dk, fĂĽr du automatisk mulighed for at sĂ¸ge VEU-godtgĂ¸relse og befordringstilskud. VĂŚlger du at sĂ¸ge, bliver du ledt gennem et digitalt ansĂ¸gningsskema.

AnsĂ¸gningsfrist AnsĂ¸gningsfristen er fire uger. Det vil sige, at du skal sĂ¸ge VEU-godtgĂ¸relse og befordringstilskud, inden der er gĂĽet fire uger efter uddannelsens afslutning. Skal vi hjĂŚlpe med ansĂ¸gning sĂĽ kontakt sagsbehandler Kirsten Gorm Pedersen, tlf. 76 60 22 52.

Tilskud til naturprojekter inden for Natura 2000 FormĂĽlet med ordningen er at yde tilskud til ikke-produktionsfremmende investeringer vedrĂ¸rende rydning af tilgroede arealer og forberedelse til afgrĂŚsning. InvesteringerÂ skal bidrage til at sikre eller forbedre bevaringsstatus for naturtyper og arter pĂĽ sĂŚrligt udpegede arealer indenfor Natura 2000-omrĂĽder. Ordningen skal understĂ¸tte, at der i perioden 2011-2015 ĂĽrligt ryddes ca. 6.800 ha tilgroede arealer, og at der gennemfĂ¸res forberedelse til afgrĂŚsning. De tilskudsberettigede udgifter kan dĂŚkkes med op til 100%.

I 2012 har vi vĂŚret behjĂŚlpelige med en del ansĂ¸gninger om tilskud til forberedelse af afgrĂŚsning, hvor ansĂ¸gerne har opnĂĽet tilskud til langt de fleste af de ansĂ¸gte projekter. AnsĂ¸gningsrunden i 2013 lĂ¸ber fra den 1.Â marts tilÂ den 1. majÂ 2013. Ă&#x2DC;nsker du hjĂŚlp til ansĂ¸gning eller vurdering af om dine tanker og ideer falder indenfor projektordningen er du velkommen til at kontakte Jysk LandbrugsrĂĽdgivning, tlf. 76 60 21 00. SpĂ¸rg efter teamkoordinator Anne Robenhagen RavnshĂ¸j.

1. marts

23. april

PĂĽ kvĂŚgbrug med op til 2,3 DE pr. ha er det kun tilladt at nedplĂ¸je grĂŚsarealer i omdrift mellem den 1. marts og den 1. juni. Det er fra den 1. marts tilladt at udbringe husdyrgĂ¸dning pĂĽ grĂŚsarealer i omdrift, ogsĂĽ selvom arealet plĂ¸jes, og det er tilladt at nedvisne eller nedplĂ¸je grĂŚsefterafgrĂ¸der.

FĂŚllesskema: Frist for rettidig: l Indsendelse af markkort. l AnsĂ¸gning om Enkelt betaling. l AnsĂ¸gning om randzonekompensation. l AnsĂ¸gning om 1-ĂĽrig sĂŚrlig stĂ¸tte under artikel 68. l Anmodning om udbetaling af tilskud til de 5-ĂĽrige miljĂ¸- og Ă¸kologiordninger. l AnsĂ¸gning om Ă¸stĂ¸tte. l Indberetning om Ă¸kologisk jordbrugsproduktion. l AnsĂ¸gning om prĂŚmier for handyr. l Skovordningerne.

Det er tilladt at udbringe flydende affald i flerĂĽrige afgrĂ¸der uden ĂĽrlig hĂ¸st. Husk der ikke mĂĽ vĂŚre risiko for afstrĂ¸mning til vandlĂ¸b, drĂŚn mv. Det er muligt at sĂ¸ge om tilskud til etablering af hegn og beplantninger. Der gives tilskud pĂĽ 40 eller 60 procent af anlĂŚgsudgifterne afhĂŚngig af projektets udformning. AnsĂ¸gningen indsendes til NaturErhvervstyrelsen senest den 1. maj. Frist for at indsende GĂ¸dningsog Husdyrindberetning elektronisk, hvori gĂ¸dningsregnskabet for 2011/2012 og opdatering af fĂ¸devarekĂŚdeoplysninger indgĂĽr pĂĽ www.landbrugsindberetning.dk. Indberetning med brev pr. samme dato.

31. marts SprĂ¸jtejournal. Frist for at indsende opgĂ¸relse af pesticidforbrug for 2011/2012.

15. april I perioden 15. april til 31. maj er det tilladt at reetablere plantedĂŚkket pĂĽ udyrkede arealer. PlĂ¸jning er tilladt.

Frist for at indsende Skema til GĂ¸dningskvote og EfterafgrĂ¸der, hvis der er sĂ¸gt om den 1-ĂĽrige stĂ¸tte til Ekstensivt landbrug. NaturErhvervstyrelsen skal modtage Skemaet senest den 23. april. Fristen for indberetning af alternativer til pligtige efterafgrĂ¸der samt indberetning af udlagte efterafgrĂ¸der i efterĂĽret 2013 er den 31. august. MiljĂ¸- og Ă&#x2DC;kologiordninger. Frist for at sĂ¸ge om nye 5-ĂĽrige tilsagn fra den 1. september 2013 til: l Tilskud til pleje af grĂŚs og naturarealer l Tilskud til omlĂŚgning til Ă¸kologi Frist for gĂ¸dningsplanlĂŚgning for 2012/2013 (kvĂŚlstofkvote og efterafgrĂ¸der). Kan udarbejdes sammen med ansĂ¸gning om enkeltbetaling i skemaet â&#x20AC;?GĂ¸dningskvote og efterafgrĂ¸derâ&#x20AC;?.

LEVERANDĂ&#x2DC;R AF SPECIALISTVIDEN OG TEKNOLOGI TIL LANDBRUGET

Infarm A/S

grobund 20

demonstrationer 2013

Gylleudbringning i knæhøj majs

TEKST Erik Helbo Bjergmark og Michael Troelsgaard Planteavlskonsulenter I konsekvens af, at majsen mange steder har manglet kvælstof i løbet af dyrkningssæsonen 2012, gennemfører Jysk Landbrugsrådgivning et aftenarrangement i juni måned, hvor forskellige metoder til udbringning af gylle i en knæhøj majs bliver præsenteret. Se faktaboksen. Næsten alle forsøg med forskellige afgrøder i 2012 viste en katastrofal man-

gel på kvælstof i forhold til, hvad der var økonomisk optimalt. Det skyldes primært høje afgrøde- og proteinpriser, men nedbørsmængderne kan have spillet ind. Det kan således ikke udelukkes, at der er sket en udvaskning af næringsstoffer først på sommeren i afgrøder, hvor kvælstofoptagelsen sker sent på sæsonen.

Majshelsæd I forsøgene med majs blev der målt optimalt tilført kvælstof på over 200 kg N pr. ha mod normalt ca. 100 kg N pr. ha. Det ekstra behov kunne også ses på en lang række majsmarker især i det midtjyske, hvor der var ekstra store nedbørsmængder i for-

sommeren. Noget vi efter sigende kan forvente mere af på grund af klimaforandringerne. Forsøgene blev alle færdiggødet i foråret forud for såningen af majsen, og udbyttet var på niveauet fra 2011, men steg dog mere pr. kg tilført kvælstof. Proteinindholdet lå også på niveau med 2011 i forsøgene. Det er dog ikke tilfældet i praksis, hvor gennemsnittet af alle majsprøverne for Jysk Landbrugsrådgivning ligger på 6,7% for høsten 2012. Der er dog store variationer. Generelt vil en proteinprocent under 7,5% være udbytte-begrænsende. Vil der så være mulighed for at få øget kvælstofkvoten til majshelsæd? Nej. Det kræver, at den sam-

Misvækst på grund af store nedbørsmængder i forsommeren i Midtjylland.

lede danske kvælstofkvote forøges. Hvis vi stadig skal forvente store nedbørsmængder i vækstsæsonen, kan det derfor være en fordel at udbringe husdyrgødningen i løbet af majsens vækstsæson. Ældre forsøg har vist, at der er et merudbytte ved udbringning af gylle i juni måned i forhold til tildeling af alt gyllen i foråret. Med store arbejdsbredder på slangevogne og deraf mindre kørselsskade kan det derfor absolut være fordelagtigt at udbringe store mængder gylle i juni efter sidste sprøjtning, og lige før en evt. såning af efterafgrøde.

DEMO Demonstration af udbringning af gylle i majs i juni 2013 Reserver allerede nu torsdag den 13. juni kl. 19.00 til en spændende praktisk demonstration af mulig teknik til gylleudbringning. Vi forventer at præsentere: 1. Nedfældning af gylle med en 12 rækkers nedfælder, hvor majsen samtidig renses, og hvor der kan isås græs i samme arbejdsgang. 2. Udlægning af gylle med slanger – både med og uden syre. 3. Rensning før og efter udbringning af gylle. 4. Forskellige niveauer af gyllemængde – 0-50-100% af gyllemængden udbragt i juni. Der planlægges opfølgning på dagen engang i efteråret, hvor effekten af de forskellige strategier kan ses.

grobund 21

DEMO

Igen i 2013 bliver der fokus på rug.

Øvrige demonstrationer i Jysk Mark i 2013: Rug Onsdag den 15. maj Temadag med faglige oplæg om dyrkningsstrategi mv. i sæsonens rugmarker. Besøg i forsøgsmarken i Billund. Der fremvises forsøg med så-tidspunkt, sådybde, gødningstildeling og svampebekæmpelse. Onsdag den 3. juli Opfølgning på foreløbig virkning og effekt i forsøgsmarken.

Efterafgrøder Fredag den 2. august Demonstration med forskellige maskiner til etablering af efterafgrøder. Stedet offentliggøres senere. Tirsdag den 22. oktober Effekten af de forskellige etableringsmetoder ude i marken. Hvordan har efterafgrøden udviklet sig? Samme dag fortsættes der til Jysk Landbrugsrådgivning i Billund, hvor vi samler op på årets efterafgrødetema.

Kløvergræs En høj pris på suppleringsprotein bevirker, at den økonomisk optimale kvælstoftildeling til kløvergræs stiger. I blanding 22 var det over 450 kg kvælstof, som var økonomisk optimalt i 2012. Heller ikke her vil det være muligt at øge

kvælstofkvoten i forhold til den nugældende. Der er således al mulig god grund til at udnytte husdyrgødningen mest muligt. Proteinprocenten kan øges ved valg af blanding, ved at øge indholdet af kløver i marken eller ved ændret slætstrategi. Således steg

proteinindholdet ved at gå fra fire til fem slæt i årets forsøg med slætstrategi. Samlet set må vi passe på kvælstoffet, så vi får mest muligt ud af det, især i betragtning af de høje proteinpriser. Alle afgrøder kunne have brugt mere kvælstof i 2012.

grobund 22

karrierestart

Ny og grøn – med fuld fart på Om en ny rådgivers første år i jobbet TEKST Lilli Snekmose Redaktør Tlf. 76 60 21 15

Birgitte Meldgaard Kjemtrup indrømmer, at hun var skræmt ved tanken. For hvordan ville ældre erfarne landmænd tage imod en nyuddannet pige på 26 år som rådgiver? - Tænk at skulle komme og fortælle mænd, der aldersmæssigt kunne være min far, hvordan de skal passe deres køer! Nu er det et år siden, at Birgitte blev økologirådgiver i Jysk Landbrugsrådgivning. Hun afsluttede landbrugets lederuddannelse i 2010 og arbejdede bagefter som fodermester på en kvæggård, inden hun tog mod til sig og søgte over i rådgivningen. Med sig havde hun et smittende humør og en umiddelbarhed, der åbner døre. - Det var et kæmpe skridt for mig. Men det viste sig, at der ikke var noget at være bange for. Jeg har kun oplevet positive og konstruktive diskussioner, og jeg har opdaget, at det kan være god rådgivning at få friske øjne på noget, der

har stået på længe. Men Birgitte har også lært, at landmænd er forskellige, og at deres respektive udfordringer alle er vigtige for den enkelte.

Kalve er hjertesag Udover diverse traditionelle opgaver med foderplaner, budgetter osv. er Birgitte i færd med at specialisere sig som kalverådgiver, og derudover er hun i efteråret blevet Lean-certificeret rådgiver. - Kalvepasning er en hjertesag for mig. Jeg ser desværre en gang imellem, at kalve bare skal passes, og at de skal passes hurtigt - med de udfordringer det så giver af sygdomsudbrud, manglende tilvækst og døde kalve, konstaterer hun med ærgrelse. - Kalvepasning er jo ikke

en videnskab, tilføjer hun ivrigt. Men det kræver tid, omhu og hårdt arbejde at opnå de lave dødelighedsprocenter. Det er umagen værd, for kalvene er trods alt de køer, der skal malkes om to år. Vi forventer at de skal kælve, når de er 24 mdr., skal kunne give minimum 12.000 kg mælk pr. laktation, og holde tre laktationer eller længere. Men det er vitterligt i de første to-tre mdr., man kan påvirke dyret mest i positiv retning, mener hun. Birgitte bruger dette billede, når hun skal forklare, hvad kalvepasning handler om: - Hvis vi skal køre med fuld fart ud ad landevejen, er vi nødt til at være sikre på, at bilen er i orden og i fineste stand, ellers kører vi galt…

Tror på Lean I efteråret blev Birgitte certificeret som Lean-rådgiver, og nu brænder hun for at komme ud og lære fra sig. - I dag, når man ejer en større bedrift, skal man ikke bare passe køer, man skal passe mennesker, der skal passe køer. Og hvis en landmand de første 20 år som selvstændig har gået alene på bedriften eller haft en ansat eller to, så har man en udfordring, når bedriften vokser. Så skal du være god til at kommunikere, for ellers får du ikke skabt arbejdsglæde og engagement hos dine folk. Det kan man med Lean. De metoder, Lean består af, får tingene til at spille produktionsmæssigt, men også på medarbejder- og arbejdsmiljøsiden, lover hun.

Fakta Birgitte Meldgaard Kjemtrup er tovholder for en erfagruppe for økologiske driftsledere, som Jysk Økologi tog initiativ til for et år siden. Gruppen har besluttet at fortsætte i 2013, og samtidig bliver gruppen udvidet. Er du eller din driftsleder interesseret, så kontakt Birgitte på tlf. 76 60 22 64. Se også artiklen på side 23.

sparRing

grobund 23

God erfagruppe lokker med ledige pladser TEKST Lilli Snekmose Redaktør Tlf. 76 60 21 15

- En god og inspirerende måde at mødes med ligestillede på! Sådan siger Helge Saugmann, der i løbet af det sidste år har glædet sig til møderne med seks-syv andre driftsledere eller fodermestre på økologiske kvæggårde i Jysk Landbrugsrådgivnings område. På initiativ af Jysk Økologi blev gruppen sammensat for at skabe et forum, hvor det blev muligt for den enkelte driftsleder at møde andre, som sidder med præcis de samme faglige udfordringer – bare på en anden økologisk bedrift. - I hverdagen er der hele tiden brug for at udvikle

nye ideer. Man bliver aldrig færdig med at uddanne sig inden for fodring og pasning af kalve – det er jo dyr, vi har med at gøre. Du kommer hele tiden ud for noget nyt, også i marken, fortæller Helge Saugmann. Han har fået rigtig mange gode input, når erfagruppen på skift har besøgt hinandens arbejdspladser. Efter at have fået informationer om gården, har deltagerne fået til opgave at pejle sig ind på emner, som driftslederen med fordel kunne kaste sig over. Det har fx handlet om kalvepasning, parasitter hos ungdyr på græs, alternative proteinkilder i den økologiske fodring osv. Økologikonsulent Birgitte Meldgaard Kjemtrup har været drivkraft i erfagruppen, men emnerne har deltagerne selv spillet ind med.

Allerede nu er det aftalt, at det handler om nybyggeri, personaleledelse og afgræsning på rug. - Men vi har også aftalt, at vi vil holde hinanden op på, om der er sket de forbedringer hjemme på bedriften, som vi har talt os frem til på møderne i 2012, minder Birgitte om med streng mine!

Plads til nye Erfagruppen vil gerne have nye medlemmer. Betingelsen er, at du IKKE er ejer. - Det virker tit bedre, hvis det er arbejdsgiveren, der skubber lidt på, lyder opfordringen fra Helge Saugmann, der lover, at det er virkelig givtigt og inspirerende at være med i erfagruppen – og at det også giver bonus for gårdens ejer.

Helge Saugmann er driftsleder hos Esben Møller Xu i Roust.

Fakta Vil du med i erfagruppen? Tilmeld dig senest 1. marts ved Birgitte Meldgaard Kjemtrup på tlf. 76 60 23 64. Første møde i år er fredag den 15. marts. Mødestedet oplyses ved tilmelding. Aldersspredningen i gruppen er fra 22 til 50+. Det giver ekstra god dynamik.

Hvad kan vi gøre for din økonomi? Ring 74 37 67 00 og få et økonomitjek. Vestergade 4 · 6800 Varde

grobund 24

Afsætning

kologi i stadig fremmarch

TEKST Erik Andersen Chef for Jysk Økologi Tlf. 76 60 23 63 Salget af økologiske varer i dansk detailhandel stiger fortsat. Stigningen i 2012 ser ud til at lande på 4-5% mod 7% i 2011. De danske forbrugere køber nu gennemsnitligt for 1.350 kr. økologi om året. Stigningerne i landene omkring os er på samme niveau og endnu større, med undtagelse af Storbritannien, hvor der er en mindre tilbagegang. Norge + 11% Tyskland + 4% Frankrig + 5% Sverige + 20% Holland + 12% Finland + 40-50%

Der er vækst i såvel discount- som i specialbutikkerne. Hvordan ser det ud med de varer, du som kommende eller nuværende økolog skal sælge?

under økologiske forhold. Danmark er selvforsynende med græs, kløver og lucerne til frø. Der er imidlertid efterspørgsel til eksport, og den kan vi ikke imødekomme. Som ved oliefrø er priserne gode.

Korn og foderstoffer I 2012 var der ca. 40.000 ha med økologisk korn i Danmark. I forhold til efterspørgslen til salg i rene varer og i foderstoffer til kvæg, svin og fjerkræ er arealet for lille. Der er brug for min. 8-10.000 ha mere til at dække behovet for dansk produceret korn. Korn til brød er vi ikke selvforsynende med.

Grøntsager og frugt Danmark er blevet selvforsynende med grøntsager på friland i vækstsæsonen, men der er plads til den dygtige grøntsagsavler, selvom konkurrencen er hård. Bor man på en god lokalitet for frugtavl, er der gode muligheder her. Der er ekstra store støttebeløb til opstart af økologisk frugtproduktion.

Frø Der er stor mangel på oliefrø, specielt raps. Den er svær at dyrke, men det lykkes for nogle enkelte, og priserne er særdeles gode. Der arbejdes meget i nye sorter, som kan klare sig

Efterspørgslen gør, at de gode priser forventes at forsætte i 2013. Det gør det interessant at overveje økologisk drift, hvis du vil være med til at ”producere det, der kan sælges – frem-

LandSyd I/S

Praktiserende landinspektører din lokale rådgiver

Vi tilbyder rådgivning ved omlægning af landbrugsjorder. Forhandling af små og store jordfordelinger. Udfærdigelse af markkort. Hurtig sagsudarbejdelse og kvalitet er nøgleord i vore bestræbelser på at løse opgaver for vore kunder..

Nørreport 1,1. sal, 6200 Aabenraa· 74 63 04 10 Storegade 111, 6740 Bramming· 75 17 36 88 Kronprinsensgade 68, 6700 Esbjerg· 75 12 13 66 Hedemarken 9, 7200 Grindsted· 75 31 00 44 Brundtlandparken 5, 6520 Toftlund· 73 83 20 44 Nordre Boulevard 93, 6800 Varde· 75 22 01 44 Ådalen 13A, 6600 Vejen· 75 36 35 22

Besøg os på: www.landsyd.dk LandSyd I/S er en fusion af Landinspektørgården I/S og Landinspektørerne Syd

for at sælge det, du producerer”. Jysk Økologi hjælper dig gerne med at komme frem til den rigtige beslutning i forhold til netop din bedrift.

Økologisk investeringsstøtte 2012-2013 Jysk Landbrugsrådgivning har i samarbejde med kunder indsendt 18 ansøgninger til ”Den økologiske investeringsstøtteordning” i januar 2013. De 18 ansøgninger er på i alt 5,1 mio. kr. i tilskud til ny teknologi. Der er søgt til følgende teknologier: Kvæg: rivveje, opsamlervogne D og frontskårlæggere, heattimer, intelligente låger og genbrugsvaskemaskine. Svin: 2-strenget fodringsanlæg. Fjerkræ: utomatisk udmugning, A automatisk grovfodertildeling og rovdyrsikring. Planteavl: vik up harve/kvik-killer, K kamerastyret radrenser, RTK-styring, kamerastyring og udstyr til etablering af efterafgrøde. 1. december 2013 til 31. januar 2014 bliver der sandsynligvis en ny ansøgningsrunde.

VIRKSOMHEDSLEDER

grobund 25

DIN hverdag, DINE tal – DIT netværk Kom med i det første landsdækkende netværk for morgendagens økologiske mælkeproducenter. Jysk Økologi har taget initiativ til et netværk for virksomhedsledere af større økologiske bedrifter. I netværket får deltagerne inspiration til ledelse af deres virksomheder via indlægsholdere fra landbrugsverdenen og fra det øvrige erhvervsliv. - Udfordringerne er ikke anderledes som økolog end som konventionel producent, men løsningerne vil ofte være præget af, at produktionsformen er økologisk, forklarer Solvejg Horst Petersen, der som økologikonsulent vil være mødeleder og proceskonsulent for netværket.

Efteruddannelse som leder - Vi kommer til at arbejde med, hvad den enkelte gør for at nå sine økonomiske mål. Mellem dagene med faglige indlæg vil vi have dage, hvor det er erfaringsudveksling og egne tal, der bliver gået i dybden med. Det er sparringen med

jævnbyrdige kollegaer, der giver de mest konstruktive indspark, mener hun. I alt er der planlagt syv netværksdage. Solvejg Horst Petersen garanterer, at netværket bliver professionelt drevet, og at man som deltager er med til undervejs at skræddersy det endelige program, så de

faglige emner og indlægsholderne vælges ud fra deltagernes ønsker og behov. Det kunne være emner som forhandlingsteknik, LEAN og ledelse gennem andre. - Man kan godt betragte det som ledelsesmæssig efteruddannelse. Som deltager bliver man udfordret på sine resultater og

målsætninger, og på den måde man er som virksomhedsleder. Man skal være indstillet på at snakke om sin egen hverdag, sit eget budget og sine egne særlige udfordringer. Til gengæld kan man også regne med at få en feedback, man kan gå hjem og bruge, forsikrer hun.

Netværket kører i 2013 og 2014 med i alt syv netværksmøder Det første netværksmøde er

onsdag den 13. marts 2013 Dagens oplægsholder er Torben Wiborg, der er chefkonsulent i udvikling i LMO og tidligere afdelingsleder i Jyske Bank og på Landscentret. Emnet: Krav til en moderne virksomhedsleder i landbruget. Tilmeldingsfrist er fredag den 1. marts 2013 – begrænsede pladser! Pris årligt pr. deltager: 9.500 kr. Yderligere oplysninger ved Solvejg Horst Petersen, tlf. 76 60 23 64 eller sop@jlbr.dk

grobund 26

studietur

Canada – drømmeland for mælkeproducenter? På den anden side af Atlanten i Canada, hvor mælken afregnes til 4,50 kr. pr. kg - der bliver drømme til virkelighed! Men måske skal man tænke sig om to gange, før man læner sig tilbage i flysædet for at emigrere.

TEKST Hans Jeppe Andersen Chef for Jysk Mark & Miljø Tlf. 76 60 21 70

Du bliver her præsenteret for tre eksempler, der illustrerer, hvordan mælkesektoren reguleres i Canada, og hvilke konsekvenser, reguleringen blandt andet har. Farmene er besøgt i forbindelse med en studietur i efteråret.

Glade mælkeproducenter – hvorfor mon! De tre mælkeproducenter vi besøgte, havde valgt meget forskellige måder at drive deres landbrug på, men virkede alle til at være rigtig godt tilfredse. Og alle stod de på mål for kvotesystemet, der for øjeblikket sikrer dem omkring 4,50 kr. pr. kg mælk. Som Dennis Wagler, fra Claynook Farms svarer, da vi siger, at det ikke er et frit marked: - Nej, men det er et intelligent marked. Og det er bedre end at folk går på røven i et frit marked!

Claynook Farms Claynook Farms, Ontario, drives af brødrene Dennis og Wayne Wagler sammen med deres ægtefæller og det ene pars søn, Marcus. Der er 192 årskøer på gården, de står i en bindestald som er under 10 år gammel, og ydelsen er på 11.800 kg med 4,1% fedt og 3,3% protein. Der er ekstrem fokus på avl i besætningen, og der sker salg af avlsdyr og embryoner. Et salg, der samlet set udgør over en tredjedel af indtægterne fra stal-

< Canada – drømmeland for mælkeproducenter?

den. Familien valgte at bygge en bindestald, for at dyrene skal præsentere sig godt, når der kommer købere på besøg. Arbejdet på gården, som også omfatter dyrkning af knap 700 acres (1 acre = 0,4 ha), forestås af familien selv og én medhjælper. Til nostalgien hører også, at mælkekvote i august 2012 kostede 27.500 $ eller 163.000 kr. for kvote svarende til én ko. Og jord 240.000 kr. pr ha. Så for at en ung mand som Marcus kan komme ind i branchen, er det formodentlig eneste mulighed at købe sig ind med en lille part i familiens bedrift.

Familien Martin – mennoniter i Ontario Familien Martin kom til Waterloo, Ontario, i 1806 fra USA. Og George Martin og hans kone Almede driver nu som 5. generation gården, i stort set de samme rammer som dengang. Religion spiller en meget stor rolle i hele deres liv og måde at leve og drive landbrug på. Hvis man har set Amish-folk i USA eller måske på film, så er der noget tilsvarende over mennoniter, men altså religiøst to forskellige retninger. Der anvendes ikke mere moderne teknologi end

grobund 27

Løsdriftsstald omtrent som vi kender det. I British Columbia er 91 pct. af provinsens 310 kostalde løsdriftsstalde.

”højst” nødvendigt – så ingen privat bilkørsel her, men traktor i landbruget, ja. Ingen fjernsyn eller computer, men dog strøm til køling af mælken. Så det var virkelig interessant at høre om, hvordan de, med troen som en meget håndgribelig faktor i dagligdagen, fik tilpasset sig den moderne verden på godt og ondt, uden reelt at blive en del af den. Et lille eksempel: Da vi var på besøg, kom børnene hjem fra skole i hestevogn – med storebror som kusk. Mennoniter ønsker ikke at blive fotograferet, så i respekt for det, er der ingen billeder af mennesker fra dette besøg. Gården er på 180 acres – ca. 75 ha – og der er godt 30 køer. Derudover vil jeg skønne, at der var omtrent alle de landbrugsdyr, der nåede med på Noahs Ark. Jeg så grise, geder, heste, slagtekalve, høns, gæs og duer, og der var sikkert flere! Alle gik i eller omkring den gamle staldbygning, som er i to etager med et stort høloft øverst. Mælkekvoten ligger her på omtrent samme pris, 25.000 $, ca. 150.000 kr. for kvote til én ko. Til gengæld er jorden steget meget på grund af bynær

beliggenhed, så 400500.000 kr. pr. hektar er niveauet. Jeg er sikker på at George Martin allerhelst så, at hans børn, børnebørn og så videre kunne drive gården videre altid! Men den bynære beliggenhed bekymrede ham, idet de kan blive købt ud til byudvikling. Der var dog allerede etableret en plan B, idet familien sammen med andre gode mennonitfamilier har erhvervet et ganske betragteligt areal længere nordpå i Ontario. Skulle det således ske, at de må sælge, så har de et sted at slå sig ned, men det vil være som at begynde helt forfra, idet jorden dér ikke har været dyrket de sidste mange, mange år.

Sidste stop – British Columbia Efter en flyvetur til Calgary og en bustur gennem Rocky Mountains, hvor vi bl.a. besøgte en ranch med 5.000 stykker fedekvæg gående på over 100.000 ha græsland, nåede vi Fraser Valley. Her driver familien Meier deres kvæggård med 330 køer og godt 100 ha. Fraser Valley er meget frugtbar, og der er tilstrækkelig nedbør og vandingsmuligheder til at opnå gode udbytter i både græs og majs. Dertil købes en del hø og kraftfoder. Familien Meiers gård minder om det staldsystem, vi kender i Danmark med løsdrift og malkestald. Og kalvene i hytter.

Mælkeydelsen ligger på 11.000 kg med 3,52% fedt og 3,35% protein. Og prisen 4,50 kr. pr. kg. Jeg oplevede en dejlig stemning på gården og et fællesskab i familien, som man efterhånden kun sjældent finder i Danmark. Jimi Meier: - Vi er heldigvis begge glade for dyrene og den livsstil, vores job giver og kræver. Og så er det samtidig et fantastisk miljø for børn at vokse op i, og vi tror på værdien af et stærkt familieliv.

Kvotestyret mælkeproduktion Mælkeproduktionen i Canada styres ved kvoter kombineret med importbegrænsning via toldta-

Fakta Canada i tal Antal indbyggere: 32,5 millioner Antal mælkeproducenter: 12.750 – heraf 205 økologiske besætninger. (I Danmark 4.000) Antal malkekøer: 985.000 Gennemsnitsbesætning: ca. 77 køer Gennemsnitsydelse: 9,768 3.79% fedt – 3.21% protein Der hersker god orden i stalden, og jeg tror en del af de besøgende danskere oplevede et nostalgisk øjeblik. I Ontario er 72% af provinsens 3.100 kostalde bindestalde.

Samlet mælkeproduktion : 7,9 mio. tons (Danmarks kvote 4,8 mio. tons) > Fortsættes

grobund 28

studietur

riffer – det såkaldte Supply Management System (udbuds-styrings-system). Systemet har omkring 40 år på bagen, og styres af Canadian Dairy Commission, som er overbygning på de enkelte provinsers mælkeudvalg. Målet er at matche det samlede udbud af mælk med markedets efterspørgsel, samtidig med at man sikrer de effektive producenter en ”fair” bundlinje. Det er således denne beregning, der pt. sikrer producenten 75 cent eller ca. 4,50 kr. pr kg mælk (1 canadisk $ er ca. 6 kr.). Kvoten ligger på bedriftsniveau, og hver enkelt producent må sikre sig tilstrækkelig kvote til sin produktion. En kvote, som over årene bare er blevet dyrere og dyrere, og nu ligger i intervallet 20.00030.000 $ for kvote til én ko – eller 12-18 kr. pr. kg kvote.

Når mælkekvoten kan opnå den pris, og mælkeproducenterne formodentlig stadig kalkulerer med en god forretning, så er der noget, der tyder på, at mælkeprisen er lukrativ høj. OECD har da også i deres landbrugsrapport fra 2012 beregnet, at den canadiske regering ved sin politik direkte eller indirekte medvirker til, at mælkeprisen ligger 52% over prisen uden ”beskyttelse”. Denne overpris er, som i Danmark, blevet kapitaliseret ind i kvoteprisen med de problemer, det giver med etablering i branchen. Samtidig medfører systemet en højere pris for forbrugeren, der i Canada betaler omkring en ti’er for en liter mælk i butikken. Mere end dobbelt så meget som i USA lige syd for grænsen. Det medfører en uhensigtsmæssig skævvridning i de brancher,

MAKING MODERN LIVING POSSIBLE

Familien Martin har godt 30 køer i stalden, som formodentlig er noget over 100 år gammel.

der anvender mælk i deres produkter, idet canadiske producenter jo får en meget større omkostning end en tilsvarende virksomhed i USA. Men tilsyneladende er systemet ikke for alvor under pres. Forbrugerne ser ikke ud til at gøre revolte. Politisk er der ingen vilje

til at ændre det, og hverken på provinsniveau eller på nationalt plan er det noget, der er særlig fokus på. Så på den måde kan det leve længe endnu, idet systemet heller ikke er i strid med WTO, da Canada begrænser produktionen og er nettoimportør.

DANSK

Cement leveret i silo

Betal kun for dit forbrug af cement Du har en formue begravet i haven Med et Danfoss jordvarmeanlæg får du gratis energi fra jorden og sparer masser af penge på din varmeregning. Ja, mange sparer helt op til 50%, så mon ikke det var en god ide at fyre dit gamle fyr?

Vigør gørdet detnemt nemtfor fordig, dig,når nårdu duskal skalstøbe. støbe.ViFå leve- en silo lastet med 20 tons Vi leverer på ret en silo lastetdanske med 20kvalitet. tons cement i bedste cement i bedste Siloen vejes ved danlevering Siloen og igen stilles ved afhentning. vejeceller, ske kvalitet vejer siloen Derved betalerdirekte du kuntilforstøbestedet. det forbrugteVicement. Vores vejeceller sikrerdermed dig nøjager du nøjagtig ved levering og kg igen vedblanding. afhentning, og du betalertid kan tig samme antal i hver Du kan til enhver sesikret hvor meget, der antal kg i der kun for den brugte er tilbage i siloen. Vedcement. større opgaver kan vi opstille en silosamme til 35 tons cement, blanding du leveres tom, og derefter fyldes op fra tankbil. Bemærk athver der ved 35-tonsog siloen Ved er evt. større opgaver kan vi også opstilleoverskud siloer følgeVimed i hvor ikke mulighed for at returnere et eventuelt afkan cement. samarbejpå 35 ogdanske 50 tonstrælasthandlere. cement. Få tilsendt brochure, er der med Få tilsendt brochure meget eller se cement mere på der vores eller se merewww.cementsilo.dk. på www.cementsilo.dk. tilbage i siloen. hjemmeside

Danfoss er det sikre valg i jordvarme. På www.jordvarme.danfoss.dk kan du regne ud, hvor meget du kan spare. Galsthovej 14 t Starup t 7200 Grindsted t Tlf. 75 33 70 11 t www.cementsilo.dk

personalenyt

grobund 29

Personalenyt Christina Frederiksen (31 år) tiltrådte i januar en stilling som revisorassistent i Jysk Regnskab i Billund. Christina har tidligere været ansat i LMO og Søhøjlandets Landboforening. Tina Wirenfeld (44 år) er i januar ansat som assistent i Jysk IT. Tina kommer fra en stilling som “blæksprutte” i City Vejle. Richardt Blok Nielsen (47 år) er fra 1. februar ansat som ny økonomi- og administrationschef i Jysk Landbrugsrådgivning i Esbjerg. Siden Richardt Blok Nielsen blev uddannet som agronom, har han gennem sin karriere opbygget en solid indsigt i landbrugserhvervet. Særlig relevant er hans baggrund som driftsøkonom i LRØ i Horsens og KHL i Kolding, hvor han erhvervede rådgivererfaring, og siden er den ledelsesmæssige erfaring blevet bygget ovenpå. Hans karriere har ført ham til administrative chefjob i Vestjysk Landboforening og senest i Arla-virksomheden Arinco i Videbæk, hvor han har arbejdet med økonomistyring, personaleledelse samt organisations- og medarbejderudvikling. I øjeblikket supplerer han sine kompetencer med uddannelsen i HD-Regnskab. Den 1. marts starter Anne Robenhagen Ravnshøj (34 år) på kontoret i Billund. Hun er agronom fra 2008 og har siden været konsulent i Alectia, et rådgivende in-

geniørfirma. Anne Robenhagen Ravnshøj blandt andet opgaven som Teamkoordinator i ”Jysk Naturteam”, som beskæftiger sig med rådgivning vedrørende naturarealer, projekter med naturpleje, vådområder, afgræsningsprojekter m.m. Hanne Binderup Jacobsen (45 år) tiltræder også 1. marts en stilling som planteavlskonsulent i Jysk Mark i Billund. Hanne er agronom fra 1995, og har siden 2005 været ansat i Ikast-Brande Kommune. Hun har tidligere i en lang årrække arbejdet som planteavlskonsulent, senest i Heden & Fjorden. I Jysk Mark bliver Hanne tilknyttet salgsafgrødeteamet. Desuden vil hun med baggrund i den store erfaring, hun har opbygget under tidligere jobs, få en vigtig aktie i det nye naturteam. I denne måned er Ida Stærk Nicolajsen (27 år) ansat som ny økologisk planteavlsrådgiver i Jysk Økologi. Ida er nyuddannet cand.agro fra sommeren 2012 og har i det første halve år som nyuddannet arbejdet på Videncentret for Landbrug, Økologi. Fra 1. april har Jysk Kvæg ansat Bo Kær Pedersen (52 år) som profilrådgiver. Med et afsæt som teknolog har Bo en bred erfaring fra dels rådgiverbranchen og som selvstændig landmand. Bo Kær Pedersen kommer fra en stilling på Videncentret for Landbrug, hvor han blandt andet har arbejdet med udviklingen af det ny DMS.

Kom til JLBR med byggeopgaver Jysk Landbrugsrådgivning tilbyder nu fagligt kompetent og forsikringsdækket rådgivning om byggeri. Hans Jørn Andresen er mangeårig medarbejder på det daværende bygningskontor hos Sydvestjysk Landboforening i Varde. Men da byggerådgivningen for nogle år siden flyttede fra området, fortsatte Hans Jørn Andresen som miljørådgiver i Jysk Landbrugsrådgivning. Imidlertid har han nu genoptaget sit medlemskab af Foreningen af Landøkonomiske Byg-

ningskonsulenter. Desuden har han gennemgået godkendelsesproceduren i Risikofonden og har ad den vej opnået den forsikringsdækning, der er en forudsætning, når man på betryggende vis skal rådgive om byggeopgaver. Hans Jørn Andresen beskæftiger sig hovedsageligt med bygningssager på minkbrug, men klarer også byggeopgaver, der vedrører servicebygninger, foderhuse,

maskinhuse, halmhuse, lader, regnvandsbassiner, afløbsforhold, gødningsog ensilageopbevaringsanlæg m.v. I mindre omfang også større staldbyggerier. Indretningsmæssigt og konstruktionsmæssigt vil større byggerier primært blive lavet i samarbejde med et større bygningskontor, eller opgaven overdrages fuldt ud til andet bygningskontor.

grobund 30

kalender

På vej ud af erhvervet – om 5-15 år? Torsdag den 7. marts kl. 19.00-21.30 Majsmarken 1, 7190 Billund En aften for landmænd, der ønsker at planlægge generationsskifte eller salg i god tid. Når en virksomhed skal overdrages, kan der ofte spares skat, afgift eller omkostninger, men det kræver, at man har foretaget forskellige ændringer 5 eller 10 år tidligere. Hør hvad du med fordel kan gå i gang med nu, hvis du skal sælge om 5, 10 eller 15 år. Hør om både jura, ejendomssalg, skat og betingelserne for offentlige ydelser. Se detaljeret program på www.jlbr.dk. Tilmelding senest mandag den 4. marts på tlf. 76 60 21 00. Arrangør: TELLUS Advokater, Jysk Landbrugsrådgivning, LandboGruppen

Generalforsamling i Sydvestjysk Landboforening Tirsdag den 12. marts kl. 19.15 John Tranums Vej 25, 6705 Esbjerg Ø Foreningen er vært ved fælles spisning kl. 18.30. Husk tilmelding til spisning senest mandag den 11. marts kl. 12 på tlf. 76 60 21 00. Dagsorden ifølge vedtægter. På valg er: Claus Christensen Bjarne Nørtoft Kurt Møller Mimi Pedersen Heino Mølholm (modtager ikke genvalg) Kim Nielsen

På valg er: Bestyrelsen: Bjarne Larsen Lars Mathiassen (ønsker ikke genvalg) Søren Søndergaard Brugergruppe Kvæg: Kurt Johansen (ønsker ikke genvalg) Brugergruppe Svin: H.C. Gæmelke Brugergruppe Planteavl: Lars Mathiassen Brugergruppe Deltid: Ole Mortensen Brugergruppe Økologi: Hans Peter Nielsen

slutningsvis indlæg ved Anders Nørgaard, Roager ved Holstebro over emnet ”Sådan styrer jeg min produktion”. Se detaljeret program på www.jlbr.dk. Årsmødet er uden beregning for KvægNøgle-kunder, men koster 100 kr./person for ikke Kvæg-Nøglekunder. Tilmelding senest den 18. marts på tlf. 76 60 21 00 eller info@jlbr.dk.

Arrangør: Jysk Landbrug

Temadag med faglige oplæg om dyrkningsstrategi mv. i sæsonens rugmarker. Der fremvises forsøg med så-tidspunkt, sådybde, gødningstildeling og svampebekæmpelse. Mere info følger i Grobund i april. Se i øvrigt oversigt over sommerens andre planlagte demonstrationer i Jysk Mark på side 20-21.

Årsmøde i Jysk Økologi Onsdag den 20. marts kl. 18.30 Majsmarken 1, 7190 Billund Vi starter med spisning. Se detaljeret program på www.jlbr.dk. Arrangør: Jysk Økologi

Årsmøde i KvægNøglen Torsdag den 21. marts kl. 19.30 Majsmarken 1, 7190 Billund

Generalforsamling i Jysk Landbrug Foreningen er vært ved fælles spisning kl. 18.30. Husk tilmelding til spisning senest fredag den 15. marts kl. 12 på tlf. 76 60 21 00. Dagsorden ifølge vedtægter.

Temadag om rug Onsdag den 15. maj Majsmarken 1, 7190 Billund

Arrangør: Jysk Mark Sydvestjysk Landboforenings Seniorklub

Christian Eugen-Olsen Se særskilt omtale her i kalenderen!

Halvdagstur til Nørholm Gods og Sig Fiskeri

Onsdag den 8. maj kl. 13.00 Mødested: Stokkebrovej 1, Sig, 6800 Varde Godsejer Karl Nielsen fortæller og viser os rundt i hovedbygningen. Herefter besøges den nyrenoverede vandmølle, hvor kaffen nydes. Herefter besøg ved Sig Fiskeri, hvor Preben Meyer vil fortælle om det store naturgenopretningsprojekt. Dagen afsluttes med middag på Sig Hotel. Vi kører i egne biler. Pris: 325 kr. pr. person. Tilmelding senest den 15. april på tlf. 76 60 21 00

Arrangør: Sydvestjysk Landboforening

Mandag den 18. marts kl. 19.15 Majsmarken 1, 7190 Billund

Arrangør: Jysk Kvæg og Jysk Økologi

Rejse til Toscana En aften med fokus på dækningsbidraget i mælkeproduktionen. Hør blandt andet om de vigtigste indsatsområder i 2013 samt landmænd og kvægrådgivere, der i ord og billeder fortæller om, hvordan de har opnået deres produktionsresultater. Af-

Mit liv ved hoffet Torsdag den 21. marts kl. 19.00, John Tranums Vej 25, 6705 Esbjerg Ø Christian Eugen-Olsen var fra 1990-2012 HM Dronning Margrethe IIs ceremonimester, og er desuden kammerherre og oberstløjtnant i Den Kongelige Livgarde. Ceremonimesteren er ansvarlig for modtagelser af ambassadører og fremmede statsoverhoveder og arrangør af officielle festligheder og kongelige begivenheder som bryllupper, fødselsdage og regentjubilæum. Christian Eugen-Olsen kommer ind på Regentens virke og Hoffets organisation, og hvordan det hele spiller sammen. Han fortæller, hvor de kongelige bor, og de historier, der knytter sig hertil. Pris: 100 kr. inkl. kaffe. Alle er velkomne. Tilmelding senest den 18. marts på tlf. 76 60 21 00. Arrangør: Sydvestjysk Landboforening i samarbejde med Varde Landboforenings Seniorklub og Sydvestjysk Landboforenings Seniorklub

Den 15. - 22. september Der er stadig få ledige pladser på rejsen – tilmelding til Mols Rejser tlf. 75 87 12 12 hurtigst muligt. Varde Landboforenings Seniorklub

Besøg på Sydvestjyllands Efterskole

Onsdag den 6. marts kl. 13.30 Bramming Hovedgård, Kirkebrovej 7, Bramming Vi får en rundvisning og kaffe, derefter foredrag eller sangtime. Pris: 50 kr. Tilmelding senest den 1. marts til Hanne/Harald tlf. 75 26 71 20 eller Ester/Vagn tlf. 75 29 80 28.

Christian Eugen-Olsen Se særskilt omtale her i kalenderen! NB. Der er ledige pladser på rejsen til Algarve i maj-juni.

kalender

Midtjysk Landboforenings Seniorklub

Årsmøde

grobund 31

Mandag den 11. marts kl. 13.30 Majsmarken 1, 7190 Billund Efter årsmødet er der foredrag med overskriften ”Et liv i frihed” ved Jette Seidenschnur, Grindsted. Et spændende og aktuelt foredrag om at følge drømmen i sit liv – efter 33 år som Jehovas Vidne.

Virksomhedsbesøg på Give Stålspær

Bjarne Larsen 50 år

Mandag den 15. april kl. 13.30 Sjællandsgade 14, Brande En moderne virksomhed med omkring 100 medarbejdere. Derefter besøger vi hindutemplet Sri Abirami Ammon, Nørre Askjærvej 24, Brande. Tilmelding senest den 11. april til Randi Lund på tlf. 75 73 14 37

Brørup Landboforenings Seniorklub

Hvad sker der med EU nu og i fremtiden?

Onsdag den 3. april kl. 14.00, Markedsrestaurationen, Markedsvej 7, 6650 Brørup Foredrag af Europaparlamentsmedlem Jens Rohde om, hvad der sker i EU nu og hvad han tror, der vil ske i den nærmeste fremtid? Hvad sker der med euroen? Får vi et EU i 2 eller flere hastigheder? Skal vi have euro i Danmark efter hans mening? Disse og mange andre ting vil vi kunne få svar på af Jens Rohde, der jo er kendt for at sige tingene lige ud. Hvis man ønsker at være opdateret på EU-spørgsmål, er der her en god mulighed.

En 3-dages tur i bus til “Altes Land” lige syd for Elben

Den 12. - 14. maj Vi skal bo to nætter på Hotel Ramada i byen Stade. Vor guide viser rundt i det gamle hollandsk prægede landskab, mens frugttræerne blomstrer. Desuden besøg i Cuxhaven med flymuseet med zeppelinere og andre flytyper og i Gluckstadt. Stop i Rendsborg med svævefærgen og meget mere. Pris: Ca. 2.200 kr. for halvpension. Afgang fra Markedsrestaurationen i Brørup den 12. maj kl. 8.00. Program og tilmelding efter først til mølle ved henvendelse til Henning T. Vejrup, 75 38 17 45 eller 61 15 17 45.

Ungarn

Tur til Ungarn med Schreiber Tours i ugen 22. - 29. september Turens danske guide er tidligere leder af det danske kulturinstitut i Ungarn, Thomas Berntsen. Pris: 8.150 kr. Program m.v. ved Henning T. Vejrup, tlf. 75 38 17 45 eller 61 15 17 45. Tilmelding senest den 1. marts efter først til mølle princippet.

Jysk Landbrugs formand gennem de seneste tre år, Bjarne Larsen, Hejnsvig, blev den 8. februar 50 år. Bjarne Larsen befinder sig godt i bøndernes frontlinje, hvor han engagerer sig dybt i de udfordringer, erhvervet står over for. Han er trådt i karakter i de aktuelle landbrugspolitiske opgaver som vandplaner, randzoner og nationalpark Skjern Å, hvor ikke mindst hans og foreningens indsats sammen med de berørte medlemmer fik stoppet planer om nationalpark midt i et landbrugsareal. Mange vil også være bekendt med hans indsats for at skabe bedre muligheder for markvanding. Det har ført til mange dialogmøder med kommunerne og her i efteråret et foretræde for Folketingets Miljøudvalg. Indsatsen har båret frugt, da flere kommu-

ner har ændret signaler og nu administrerer langt mindre restriktivt. I et interview i Grobund ved sin tiltrædelse som formand sagde Bjarne Larsen: - Det er ikke min stil at lægge mig på maven og underkaste mig, så der vil være punkter, hvor jeg ikke går på kompromis. Til gengæld kan man altid regne med det, jeg siger, og jeg render ikke nogen ned bagfra. Jeg er ærlig, og jeg har hjertet med i det jeg gør. Med dette karaktertræk giver Bjarne Larsen formandsposten kant og profil, og hans samarbejdspartnere kender ham som en mand, der ikke brænder inde med ubehagelige sandheder. Hans stil er direkte – men venlig. Bjarne Larsen ejer Fugdal Toftegård, hvor der er søer i opformering og salg af sopolte.

HJEJLUNDGÅRD tilbyder SyreN Udbringning af gylle med forsuringsanlæg Af fordele kan blandt andet nævnes: ● Mulighed for fortsat anvendelse af slæbeslanger ved gylleudbringning på græs og sort jord. ● Meget prisgunstigt alternativ til nedfældning. ● Mindre strukturskader som følge af reduktion af tung trafik. ● Gyllen kan udbringes uden hensyntagen til klima eller vejrforhold.

Ved evt. spørgsmål – ring til Søren Hansen, tlf. 2252 7526

grobund 32

Jysk LandbrugsrĂĽdgivning John Tranums Vej 25 6705 Esbjerg Ă&#x2DC;

LandboGruppen JYSK

Svineejendom

Kontakt: LandboGruppen JYSK

sen, EjendomsmĂŚgler MDE Tiphedevej 22 % ÄŻ Ä

34 Âˇ aeh@landbogruppen.dk 6823 Ansager

Allan Elsted Hansen, EjendomsmĂŚgler MDE

KvĂŚgejendom, Alslev v/Varde

Â&#x2013;Â&#x2022;Â&#x;Â&#x2013;Â Â&#x2019;Â&#x2014;ÄŻ

Tlf.: 7660 2134 Âˇ aeh@landbogruppen.dk

KvĂŚgejendom, Ribe

Svineejendom, Skovlund v/Ansager

FĂĽ dit regnskab GĂĽr du med tanker om tidligere kĂ¸b eller salg?

m med kostald fra

Ny pris Sags nr: 400-0217 IgangvĂŚrende svineproduktionsejendom med

alden er en 2x12

141,48 ha, hvoraf de 125,84 ha kan dyrkes, og ca. 13,44 ha er skov

nkrum med 7.000

og krat m.v. Der medfĂ¸lger 125,84 betalingsrettigheder. Driftsbyg-

% ÄŻ Ä

Â&#x2013;Â&#x2022;Â&#x;Â&#x2013;Â Â&#x2019;Â&#x2014;ÄŻ ĂŚndigt beliggende ningerne bestĂĽr af maskinhus, gl. fravĂŚnningsstald med maleKvĂŚgejendom

Kontakt: LandboGruppen JYSK

KvĂŚgejendom

Kontakt: LandboGruppen JYSK

Svineejendom

Kontakt: LandboGruppen JYSK

Torrupvej 70 Sdr. Farup Vej 9 tre KvĂŚgejendom, Tiphedevej 22 ansiloer pĂĽ 1056 KvĂŚgejendom, m2 gamle klimastalde (ubenyttede), forrumSvineejendom, / kontor KvĂŚgejendom, Alslev v/VardeblandeanlĂŚg, Ribe Svineejendom, Ribe Skovlund v/Ansager S 6800 Varde 6760 Ribe 6823 Ansager Allan Elsted Hansen, EjendomsmĂŚgler MDE

Allan Elsted Hansen, EjendomsmĂŚgler MDE

Tlf.: 7660 2134 Âˇ aeh@landbogruppen.dk

Allan Elsted Hansen, EjendomsmĂŚgler MDE

Tlf.: 7660 2134 Âˇ aeh@landbogruppen.dk

Ny pris samt mellemgang med varmegenindvinding. 2 drĂŚgtighedsstalde

466 m3.

Sags nr: 400-0395 KvĂŚggĂĽrd beliggende ved Alslev med et

Sags nr: 400-0374 Velaronderet kvĂŚgejendom med kostald fra

Sags nr: 400-0217 IgangvĂŚrende svineproduktionsejendom med

jordareal pĂĽ 102,29 ha, heraf 86,71 ha ager og 7,77 ha permanent

2001 pĂĽ 2420 m2 med 296 sengebĂĽse. Malkestalden er en 2x12

141,48 ha, hvoraf de 125,84 ha kan dyrkes, og ca. 13,44 ha er skov

StĂ¸rstedelen af jorden er beliggende ved ejendommen. sildeben med SAC maskiner med aftagere. Tankrum med 7.000 krat m.v. Der medfĂ¸lger 125,84 betalingsrettigheder. Driftsbyg103,5grĂŚs. ha., som bestĂĽr til drĂŚgtige sĂ¸er i boks (180 pladser), toogningerne aflastningsstier og polteStuehuset er opfĂ¸rt i 1820 og renoveret i 1970 og senere. Det ltr. kĂ¸letank, teknikrum og et kontor. SelvstĂŚndigt beliggende bestĂĽr af maskinhus, gl. fravĂŚnningsstald med male-

, og det afdelingfra med pladser. Slagtesvinestald indeholdende gl. svine40 m2 pĂĽresterende sal. Til ejendommen hĂ¸rer fĂ¸lgende driftsbygninger: 2001. Der er30 2 gylletanke pĂĽ hhv. 1050 og 2466 m3. samt mellemgang med varmegenindvinding. 2 drĂŚgtighedsstalde â&#x20AC;&#x201C;1.sĂĽ fĂĽ en uforpligtende snak samlede boligareal for stuehuset udgĂ¸r ifĂ¸lge BBR 220 m2, heraf

maskinhus pĂĽ 319 m2 fra 1975 og bag denne plansiloer pĂĽ 1056 m2

blandeanlĂŚg, tre gamle klimastalde (ubenyttede), forrum / kontor

Foderlade pĂĽ 688 m2 med mix-feeder anlĂŚg, ungdyr-/kalvestald +

Ejendommen har et samlet jordtillignede pĂĽ 103,5 ha., som bestĂĽr

til drĂŚgtige sĂ¸er i boks (180 pladser), to aflastningsstier og polte-

kĂŚlvingeafdeling pĂĽ 500kan m2, staklade pĂĽ 100 m2, kalvestald med med af 85,36 ha. agerjord, 2,1 ha. permanentto grĂŚs,sygestier og det resterende afdelingny med 30svinestald pladser. Slagtesvinestaldmed indeholdende m.v. Ca. 70 ha. stald 34 stier, inkl. samt 36gl. svine5 bokse pĂĽ 250 m2, hestestald pĂĽ 165 m2 med tilhĂ¸rende 20 x 60 er bygningsparcel, lĂŚhegn, skov og vejareal m.v. Ca. 70 ha. kan stald med 34 stier, inkl. to sygestier samt ny svinestald med 36

TEKST kostald med LandboGruppen Peder Foldager meter ridebane, pĂĽ 2.683 m2, taget i brug i 2003, med 257 og der medfĂ¸lger 90,90 alm. betalingsrettigheder med stier og udleveringsrum med ca. 90 pladser. Farestald med 3x28 srettigheder med stier og vandes udleveringsrum med ca. 90 pladser. Farestald med 3x28 sengebĂĽse og tilbygning 2005 med malkekarrussel kvĂŚg- /mĂŚlketillĂŚg. Produktionen er godkendt til 248,3 DE. i farestier, fire klimastalde ĂĄ 260 grise samt lĂ¸beafdeling med 34 Cheffrafor Jysk Regnskab med 32 pladser, foderlade pĂĽ 770 m2, forrum/kontor/kantine pĂĽ 200 m2.

hht. miljĂ¸godkendelse fra september 2010. MĂŚlkekvote pĂĽ 629.322

bokse og 5 polte-/ornestier. Staldene rummer plads til ca. 250

Tlf. 76 60 22 370 LandboGruppen KvĂŚgejendom JYSK KvĂŚgejendom LandboGruppen Kontakt: JYSK LandboGruppen KvĂŚgejendom JYSK ĂĄ Svineejendom Kontakt: Kontakt: JYSK LandboGruppen Svineejendom forefindes der 2 i plansiloer, siloer ogKontakt: 2 gylletanke. Der kg med 6,02 pct. fedt, samt jerseybesĂŚtning pĂĽ 130 kĂ¸er med ĂĽrssĂ¸er og LandboGruppen ca. 1250 slagtesvinepladser. Herudover to gyllebeholdndt tilEndvidere 248,3 DE. farestier, fire klimastalde 260 grise samt lĂ¸beafdeling med 34 JYSK

medfĂ¸lger mĂŚlkekvote pĂĽ 1.942.370 kg, heraf gratis tildelt 94.893 opdrĂŚt. nsen, EjendomsmĂŚgler MDE Allan Hansen , EjendomsmĂŚgler Allan Elsted Hansen MDE , EjendomsmĂŚgler Torrupvej 70 Sdr. Farup Vej 9 Elsted Sdr. FarupMDE Vej 9

ere pĂĽ Hansen hhv. 1150 og 1750 m3Elsted og kornsilo. er opfĂ¸rt i MDE 1887, , EjendomsmĂŚgler Allan Hansen MDE Stuehuset , EjendomsmĂŚgler Tiphedevej Allan 22 Elsted Tiphedevej 22

kg. Ejendommen sĂŚlges i fuld drift med besĂŚtning bestĂĽende af er opfĂ¸rt i 1852 og har et boligareal pĂĽ 237 m2 som vĂŚsentlig omog tilbygget i 1998 og lĂ¸bende vedligeholdt. Boligen ĂŚlkekvote pĂĽ 629.322 bokse ogStuehuset 5 7660 polte-/ornestier. Staldene plads til2134ca. 250 Tlf.: 7660 2134 Âˇ aeh@landbogruppen.dk Tlf.: 2134 Âˇ aeh@landbogruppen.dk Tlf.: 7660 2134 Âˇ aeh@landbogruppen.dk Tlf.: 7660 Âˇ aeh@landbogruppen.dk 6760 Ribe 6760 Ribe 6823 Ansager rummer 6823 Ansager ca. 250 ĂĽrskĂ¸er (SDM og Jersey) og smĂĽkalve. Endvidere medfĂ¸lger lĂ¸bende er vedligeholdt. I tilknytning til stuehuset ligger de ĂŚldre har i grundplan et areal pĂĽ 223 m2 og der er 79 m2 pĂĽ 1. sal.

2134 Âˇ aeh@landbogruppen.dk 6800 Varde

Alslev med Sags etnr: 400-0395 Sags nr: 400-0374 beliggende Velaronderet ved Alslev med kvĂŚgejendom et ca. 1250 med kostald Sags nr: fra 400-0374 Velaronderet Sags nr: 400-0217 kvĂŚgejendom IgangvĂŚrende med kostald svineproduktionsejendom fragyllebeholdSags nr:med 400-0217 Igan pĂĽ 130 kĂ¸er medKvĂŚggĂĽrd ĂĽrssĂ¸er og slagtesvinepladser. Herudover to stor maskinpark og 95,85 betalingsrettigheder.

driftsbygninger som benyttes til opbevaring af halm og maskiner.

EJENDOMMEN KAN ALTERNATIVT ERHVERVES MED CA. 107 HA.

32.350.000 102,29 21.900.000 103,53 141,30 Hektar: Kontant: Hektar: Kontant: Hektar: PĂĽ Regnskabskontoret har indsender lĂ¸bende, men g 7,77 102,29 ha, 2001 heraf pĂĽ 2420 86,71m2 hamed ager296 og 7,77 sengebĂĽse. ha permanent Malkestalden er2001 en nu 2x12 pĂĽ 2420 m2 med141,48 296 sengebĂĽse. ha, hvorafMalkestalden de 125,84 ha26.800.000 kan er en dyrkes, 2x12 og ca. 13,44 141,48 ha erha, skov hvoraf de 12 Udbetaling: 1.618.000 EnergimĂŚrke: F Udbetaling: 1.095.000 EnergimĂŚrke: F Udbetaling: 1.340.000 vi et meget skĂŚvt arbejdsĂĽr, appellerer vi altsĂĽ til de sidste ere pĂĽ ogsildeben 1750 m3 Stuehuset er opfĂ¸rtog ikrat 1887, ed ejendommen. grĂŚs. StĂ¸rstedelen afsildeben jorden er med beliggende SAC maskiner ved ejendommen. medhhv. aftagere.1150 Tankrum med 7.000 med SACog maskiner og kornsilo. krat m.v. med Der aftagere. medfĂ¸lger Tankrum 125,84 med betalingsrettigheder. 7.000 Driftsbygm.v. Der medfĂ¸ og senere. Stuehuset Det er opfĂ¸rt 1820 kĂ¸letank, og renoveret teknikrum og senere. etat kontor. DetSelvstĂŚndigt beliggende ltr. kĂ¸letank, teknikrum ningerne og et bestĂĽr kontor. afSelvstĂŚndigt maskinhus, gl. beliggende fravĂŚnningsstald ningerne med malebestĂĽr hvor ca. 70%iltr. af arbejdet lig-i 1970 og om gĂ¸re det samme. Nogen 248 249 af ma Dyreenheder: Dyreenheder: pĂĽ m2 som vĂŚsentlig omog tilbygget 1998 og lĂ¸bende vedligeholdt. Boligen e BBR237 220samlede m2, heraf boligareal for maskinhus stuehuset udgĂ¸r 319 m2 ifĂ¸lge fra 1975 BBR og 220bag m2, denne heraf plansiloer maskinhus pĂĽfordi 1056 m2pĂĽ 319im2 blandeanlĂŚg, fra 1975 og bag tredenne gamleplansiloer klimastalde pĂĽ 1056 (ubenyttede), m2 forrum blandeanlĂŚg, / kontor tre gam ger i 1. halvĂĽr, hvilket pĂĽ udlĂ¸ser holder bilagene tilbage, nde driftsbygninger: 40 m2 1. sal. Til ejendommen fra 2001. hĂ¸rer er 2 gylletanke fĂ¸lgende pĂĽ hhv.at 1050 2466 m3. fra 2001. Der er 2 gylletanke samt mellemgang pĂĽ hhv. 1050 med og varmegenindvinding. 2466 m3. 2 drĂŚgtighedsstalde samt mellemgang med enpĂĽdel overarbejde ogDer dermed dedriftsbygninger: detogbliver billigere, huset ligger de har itror, grundplan et areal pĂĽ 223 m2jordtillignede ogsĂ¸erder er103,5 79 m2 pĂĽ 1. sal.til drĂŚgtige LandboGruppen JYSK ĂŚldre ApS ungdyr-/kalvestald Foderlade pĂĽ + omkostninger. 688 m2 Ejendommen med mix-feeder har anlĂŚg, et samlet ungdyr-/kalvestald jordtillignede + 103,5 ha., Ejendommen som bestĂĽr har et til samlet drĂŚgtige i bokspĂĽ(180 pladser), ha., som to aflastningsstier bestĂĽr og polte- sĂ¸er i boks ekstra Det vil men det ikke pĂĽ tilfĂŚldet. TvĂŚrti0 m2, kalvestald kĂŚlvingeafdeling med pĂĽaf 500 85,36 m2,ha. staklade agerjord, pĂĽ 100 2,1 m2, ha. permanent kalvestald med grĂŚs, og detaf resterende 85,36 ha. agerjord,afdeling 2,1 ha. permanent med 30 pladser. grĂŚs,Slagtesvinestald og det resterende indeholdende afdeling svinemed 30 pladse Tlf.: 7660 2333 vi gerne ĂŚndre med din hjĂŚlp. mod bliver det dyrere, hvis f halm og maskiner. EJENDOMMEN KAN ALTERNATIVT ERHVERVES MED CA. 107gl.HA. tilhĂ¸rende 5 bokse 20 x 60 pĂĽ 250 m2, hestestald er bygningsparcel, pĂĽ 165 m2 lĂŚhegn, med tilhĂ¸rende skov og20 vejareal x 60 m.v. Ca.er 70bygningsparcel, ha. kan lĂŚhegn, stald med skov 34 og stier, vejareal inkl. m.v. to sygestier Ca. 70 ha. samt kan ny svinestald stald med med 36 34 stier, ink Derfor forbereder vi allerede arbejdet udlĂ¸ser overarbejde. brug i 2003, meter med ridebane, 257 kostald vandes pĂĽ 2.683 og derm2, medfĂ¸lger taget i brug 90,90 i 2003, alm. med betalingsrettigheder 257 med og der medfĂ¸lger stier90,90 og udleveringsrum alm. 90 pladser. med Farestald stier med og3x28 udleveringsrum â&#x20AC;&#x201C; et kompetent team til vandes gennemfĂ¸relse af betalingsrettigheder salgmed ogca.ejerskifte! nu denstĂŚrkt kommendeog sĂŚson For i Ă¸vrigt at fremme arkarrusselsengebĂĽse med 32 og tilbygning kvĂŚgfra/mĂŚlketillĂŚg. 2005 med malkekarrussel Produktionen med er godkendt 32 til 248,3 kvĂŚgDE. /mĂŚlketillĂŚg. i farestier, Produktionen fire klimastalde er godkendt ĂĄ 260 til 248,3 griseDE. samt i lĂ¸beafdeling farestier, med 34fire klimasta Kontant: Hektar: medfoderlade en rĂŚkke tiltag, som gĂ¸r, frabejdsgangen, tager vi hht. ogsĂĽ /kantinepladser, pĂĽ 200 m2. pĂĽhht. 770 m2, miljĂ¸godkendelse forrum/kontor/kantine september pĂĽ 200 2010. m2.MĂŚlkekvote pĂĽmiljĂ¸godkendelse 629.322 bokse fra og september 5 polte-/ornestier. 2010. MĂŚlkekvote StaldenepĂĽ rummer 629.322plads tilbokse ca. 250 og 5 polte-/ornes at du kan fĂĽ dit regnskab hul pĂĽ opgĂ¸relsen af regnskar og 2 gylletanke. Endvidere Der forefindeskg der med 2 plansiloer, 6,02 pct. fedt, 3 siloer samt og 2jerseybesĂŚtning gylletanke. Der pĂĽ 130 kĂ¸er kg med med6,02 pct. fedt, ĂĽrssĂ¸er samt og jerseybesĂŚtning ca. 1250 slagtesvinepladser. pĂĽ 130 kĂ¸er med Herudover to gyllebeholdĂĽrssĂ¸er og ca. 1250 slag tidligere. Vi kan udbet fĂ¸r jul.94.893 Det gĂŚlderopdrĂŚt. blandt f gratis tildelt medfĂ¸lger 94.893 mĂŚlkekvote opdrĂŚt. pĂĽsamtidig 1.942.370 kg, heraf gratis tildelt ere pĂĽ hhv. 1150 og 1750 m3 og kornsilo. Stuehuset er ere opfĂ¸rt pĂĽ hhv. i 1887, 1150 og 175 rke: Udbetaling: jĂŚvne arbejdet bedre til fordel andet opgĂ¸relse af aktiehandĂŚtning bestĂĽende kg. Ejendommen af sĂŚlges Stuehuset i fuld drift er opfĂ¸rt medibesĂŚtning 1852 og harbestĂĽende et boligareal af pĂĽ 237 m2 Stuehuset som er opfĂ¸rt ivĂŚsentlig 1852 og har omet boligareal og tilbygget pĂĽi237 1998 m2 ogsom lĂ¸bende vedligeholdt. vĂŚsentlig Boligen omog tilby forĂĽrskĂ¸er bĂĽde dig fremmedfĂ¸lger tiltilfx 1. december, Endvidere ca.medfĂ¸lger 250 (SDMog lĂ¸bende og vore Jersey) ermedarog vedligeholdt. smĂĽkalve. Endvidere Iler tilknytning stuehuset ligger lĂ¸bende de ĂŚldre er vedligeholdt. har iI grundplan tilknytningettil areal stuehuset pĂĽ 223 m2 ligger og der de ĂŚldre er 79 m2 pĂĽ 1. har sal. i grundplan et area der: er. stor bejdere. maskinpark og 95,85 driftsbygninger betalingsrettigheder. som benyttes til opbevaring af halm og maskiner. somEJENDOMMEN benyttes tilDyreenheder: opbevaring KAN ALTERNATIVT af halm og ERHVERVES maskiner. MEDEJENDOMMEN CA. 107 HA. KAN A ligeledes opgĂ¸relse af driftsbygninger ejenDu kan bidrage Allan ved at ind- domshandler og evt. andre Allan Elsted Hansen Birgit B. Pedersen Jannie Fibiger Jensen 102,29 32.350.000 21.900.000 102,29 103,53 21.900.000 26.800.000 Hektar: 103,53 141,30 26.80 Kontant: Kontant:DichowHektar: Hektar: Kontant: Kontant: Hektar: Kontant: Statsaut. ejendomsmĂŚgler Statsaut. ejendomsmĂŚgler SekretĂŚr SekretĂŚr sende dine bilag mĂĽnedsvis investeringer, planlĂŚgning af Cand. agro. Valuar ĂŚrke: Udbetaling: 1.618.000 Udbetaling: F af regnskaUdbetaling: F 1.095.000 Udbetaling: EnergimĂŚrke: 1.340.000 F Udbetaling: 1.34 resten F af ĂĽret, sĂĽledes at EnergimĂŚrke: vi 1.095.000 revisionEnergimĂŚrke: og review

ha Kontant: permanent jordareal pĂĽ

John Tranums Vej 25, 6705 Esbjerg Ă&#x2DC; jysk@landbogruppen.dk

103,53

26.800.000

1.340.000

141,30

248

aeh@landbogruppen.dk adi@landbogruppen.dk kan komme foran med 7660 2134 7660 2332 bog-

fĂ¸ringen og undgĂĽr at sidde med flere mĂĽneders bogfĂ¸ring i januar-februar â&#x20AC;&#x201C; pĂĽ overarLandboGruppen JYSK ApS John Tranums Vej 25, 6705 Esbjerg Ă&#x2DC; bejde. John Tranums Vej 25, 6705 Esbjerg Ă&#x2DC; jysk@landbogruppen.dk Vi ved godt, atBillund en del allerede Majsmarken 1, 7190 Tlf.: 7660 2333

249

bpe@landbogruppen.dk

jfj@landbogruppen.dk

berne. 7660 2141 7660 2143 248 Dyreenheder: Lav en konkret aftale med din revisorassistent, sĂĽ vi kan fĂĽ optimeret arbejdet. Det giver billigere og tidligere regnskaber.

Dyreenheder:

248 Dyreenheder:

249