JÆGERKORPSET TIL NIGHT HAWK
VILJESTYRKEN TIL
DE EKSTREME LØSNINGER Den store Night Hawk-øvelse er skudt i gang, og specialoperationsstyrker fra 13 nationer kan bruge hele Danmark som deres legeplads. Kom helt tæt på jægeren P.F.M., når han fortæller om øvelsen, Jægerkorpset og sine missioner.
SKUD I MØRKET Døren brydes op med et brag. Igennem NVG’ens to øjne ses hunden Kaos, der fokuseret løber ud i alle rummets kroge. Fem mand følger hurtigt efter. ”Bang, bang!” Den første mand er inde og har erkendt en fjende. Bag ham finder de resterende fire mand deres sikringshjørner. Det er næsten som en dans, når de fem bevæger sig i rummets mørke - som en indøvet koreografi. Rummet er afsøgt efter 10 sekunder. Jægerne står i en rungende, stor hangar og er i gang med den taktiske forbere-
delse af rumkamp. De fik for nogle timer siden et target, som er en forladt gård et sted i Jylland. I hangaren er der bygget en midlertidig kulisse, hvor de kan træne deres færdigheder i rumkamp. Der er højt til loftet i den mørke hangar, og de stemmer, der kan høres fra jægernes gennemgang af indøvelsen, forsvinder i en stor, sammensmeltet summen. Jægerkorpset holder til på Flyvestation Aalborg. Deres område er omringet af høje hegn, hvor de eneste to indgange er hovedporten og bagporten. Inden for indhegningen er der kun aflange, lave
Fotos: C. Sundsdal, Jægerkorpset
Jægerkorpsets air mobility-patruljer kan indsættes fra luften ved hjælp af fly og helikopter. Land mobility-patruljer indsættes ved hjælp af køretøjer. Jægerne kan også indsættes over vand ved hjælp af forskellige fartøjer og kampsvømning.
18
bygninger, hvor Jægerkorpsets delinger er. Det er her, de forbereder sig til missioner og opbevarer deres udstyr. Night Hawk er i gang, og det er to begivenhedsrige uger for Jægerkorpsets patruljer. Jægeren P.F.M., som er nødsaget til at holde sin identitet skjult, fortæller, at ”Night Hawk træner vores velsmurte tandhjul og er et godt eksempel på, når det hele fungerer som én sammensmeltet masse.” P.F.M.’s rolle i en air mobility-patrulje er Joint Terminal Attack Controller (JTAC), hvilket betyder, at han er den, der udpeger målet for piloten. Han er høj, mørkhåret og har venlige øjne. Før Jægerkorpset var han MP´er, og i 2016 gennemførte han jægeraspirantkurset, hvor han i 2017 fik sin bordeaux baret. Sidenhen har han været på flere missioner - bl.a. evakueringen i Kabul. BRIKKERNE I DET STORE PUSLESPIL Gitre beklæder væggene i en af de aflange bygninger på Flyvestation Aalborg, og de er fyldt med udstyr – alt lige fra NVG’er til kaffekopper. I briefingrummet er væggene tapetseret af overtegnede tavler med planer og opgaveløsninger. Rummet er omsluttet af et varmt gult lys fra lamperne i loftet, og på det store bord i midten står der gamle kaffekopper og papirer. For enden af rummet hænger seks tv-skærme. De viser Google Maps-visninger af en øde gård fra alle vinkler. Det er en patruljes næste target, som er i gang med forberedelserne. God forberedelse er nøgleordet for en jæger.