SOLDATEN DE VÆRNEPLIGTIGES MAGASIN
NR. 8 · NOVEMBER 2021
JÆGERKORPSET:
EKSTREME FORHOLD KRÆVER EKSTREME LØSNINGER SIDE 18
KÆDEN UDEN SVAGE LED:
BORNHOLM PÅ BENHÅRD BEVOGTNING SIDE 20
Kampen mod de usynlige fjender CBRN-SPECIALISTER I SKARP GAS FOR FØRSTE GANG
LEDER
Velkommen til målstregen PAK DET BEDSTE MED DIG Så nåede vi til det. Værnepligten synger på sidste vers, og før du har set dig om, er det skab, som du omsider har lært at folde så pænt, allerede pakket ned. Efter lange krampetrækninger står du pludselig ved målstregen.
skyttehul, miste pusten i en indpassage eller spendere timevis af nattetimer på pudsestuen - fordi det var noget, I gjorde sammen. Så nu er det tid til at give det sidste skulderklap, give endnu en messe-øl og få aftalerne i hus, så I kan fastholde det fællesskab, som du ikke finder andre steder end i værnepligten. n
Men inden du tager hul på den hårde afsked, kan du lige nå at suge det sidste til dig i årets sidste udgivelse af SOLDATEN. Her kan du gå i en jægers fodspor, når du inviteres til en hverdag i korpset på side 18. Hvis du bliver på denne side af hegnet, kan du dykke ned på side 6 og se, om du har det, der skal til for at blive sømand. Og hvis det eneste, du kan tænke på lige nu, er, at du om lidt skal vinke farvel til den korpsånd, din deling endelig har opnået, kan du i dette nummer finde både de klassiske kåringer til jeres afslutningsfest og brugsklare bud på jeres næste delingsreunion. Inden du pakker rygsækken helt væk, kan du også tage det allerbedste fra værnepligten med dig på side 23, når du omskoler dig selv til civil igen.
Tak for kampen! Lise og Leonora Journalister på SOLDATEN
Mens du står her på falderebet, er du måske allerede nået til den erkendelse, at det faktisk var meget fedt at ligge i et tilmudret
KONTAKT OS Leonora Frydensberg Sepstrup VPL-SOLDAT02@MIL.DK Tlf.: 32 66 55 54
Lise Wenger Rosenwanger VPL-SOLDAT01@MIL.DK Tlf.: 32 66 55 58
Gennemført FBU på hold AUG 20 v. Flyvevåbnet i Karup
Gennemført HBU på hold FEB 21 v. Trænregimentet i Vordingborg
Udgiver: Forsvarskommandoens Kommunikationsafdeling Holmens Kanal 9, 1060 København K Mail: vpl-ktp-soldaten@mil.dk Ansvarshavende redaktør: Anders V. Fridberg
2
Redaktion: Leonora Frydensberg Sepstrup Lise Wenger Rosenwanger Korrektur: Klavs Vedel Layout og tryk: Rosendahls a/s Oplag: 2.700
Bagsidefotograf: Sara-Sofie Villum Hjort Copyright: Indholdet i SOLDATEN kan frit citeres med angivelse af kilde. Artikler udtrykker ikke nødvendigvis kommunikationsafdelingens eller Værnepligtsrådets holdninger.
Følg SOLDATEN på på vores Facebook og Instagram @soldatendk
INDHOLD ARTIKLER
FASTE SIDER 02 Leder 04 Kort & Godt 10 Side Talje 14 Feltspader 23 Omskol dig selv 24 Sergentcitater 28 Konkurrence: Hercules-flyvetur 29 Stjernepligtig 30 Værnepligtsrådet
20
Bevogtning på Bornholm
06
Den synkende skude
11
CBRN-specialister i skarp gas
06 Den synkende skude 18 Targets i Jægerkorpset 08 Anbefalinger til reunion 20 Bevogtning på Bornholm 11 CBRN-specialister i skarp gas 16 Kåringer
26 Evakueringsoperation i Afghanistan
3
Kort & Godt
O 202 NN 1 A
Foto: Forsvaret
Lige nu er danske F-16-kampfly næsten på daglig basis på vingerne for at kontrollere luftrummet over Estland, Letland og Litauen. Fire F-16-fly og 60 af Flyvevåbnets medarbejdere er en del af det flybidrag, som er en del af NATOs indsats, hvor medlemslande på skift står klar til at håndhæve de baltiske landes suverænitet. ”Man kan beskrive os som luftens politi. Den rolle, som politiet har på land, den har vi i luften. Vi skal være klar til at rykke ud 24 timer i døgnet - syv dage om ugen,” siger NIE, som er chef for det danske bidrag Missionen er velkendt, og de danske F-16-fly har allerede været udstationeret til Baltikum med samme formål syv gange forinden. Men det bliver formentlig den sidste, da F-16 snart har aftjent sin værnepligt og i 2025 udskiftes af det splinternye F-35-kampfly. Kilde: Forsvaret.dk
4
Foto: Steffen Fog / Forsvaret
Danske F-16 på daglige patruljer over Baltikum
Popcorntræning i de nordiske lande Forurening kender ikke grænserne for søterritorier. Skulle der komme et olieudslip, vil olien flyde frit på tværs af grænserne. Netop dette scenarie øver Danmark, Sverige og Norge i en fælles øvelse om forureningsbekæmpelse på havet i Ålbæk Bugt ved Skagen. I denne nordiske havmiljøøvelse træner nationernes miljøskibe deres samarbejde og bekæmpelsesmetoder ved olieudslip på havet. I en skarp situation kan nationerne anmode om de andre landes hjælp, hvis forureningen er så omfattende, at nationen ikke kan løfte den selv. Da man naturligvis ikke hælder rigtig olie i havet, anvender man i stedet popcorn. Popcorn flyder nemlig med vind og strøm på samme måde som olie og er derfor både nyttigt og ikke-forurenende, når de tre lande skal øve at løfte denne opgave i fællesskab. Kilde: Forsvaret.dk
FORSVARETS UDDANNELSER
EN ANDERLEDES UDDANNELSESINSTITUTION OG ARBEJDSPLADS Med en gennemført værnepligtsuddannelse venter der mange nye uddannelser i Forsvaret. Du kan lige nu bl.a. søge uddannelserne herunder: UDDANNELSE
ANSØGNINGSFRIST
UDDANNELSESSTART
Kampinformationsgast
01 DEC 2021
28 FEB 2022
Kommunikationsgast
01 DEC 2021
28 FEB 2022
Sprogoffcer, Arabisk
08 DEC 2021
01 AUG 2022
Sprogofficer, Russisk
08 DEC 2021
01 AUG 2022
Flymekaniker
15 FEB 2022
01 JUN 2022
Læs mere om alle Forsvarets uddannelser på KARRIERE.FORSVARET.DK eller følg ”Forsvarets uddannelser” på 5
DEN SYNKENDE SKUDE
LANDKRABBER
PÅ DYBT VAND Fra skibssiden kaster 16 gule redningsveste sig ned i bølgen blå. Eleverne kommer fra Hæren eller Flyvevåbnet og er i færd med deres omskoling til det sejlende værn. Hop med dem over bord, og tag med på en fælles redningsaktion!
PLANKEN UD Iført neongule redningsdragter står de på falderebet på én lang række. Tæerne stikker lige præcis ud over kanten, da yderstemanden forsigtigt læner sig ud for at se ned på det vand, som lige om lidt skal gribe ham. Der er fem meter ned. ”Klar, spring!”, lyder meldingen, og i et samlet spring fremad tager de et skridt ud i ingenting og lader tyngdekraften hive dem ned i havet. Vandet bruser op på skibssiden, mens otte ansigter titter frem fra overfladen. De når kun lige at åbne øjnene og dreje en halv omgang for at orientere sig, før de låser sig selv fast i hinandens ben og danner én lang kæde. I fælles tælling basker de med armene, så kæden bevæger sig hen mod deres redningsflåde, og gør passagen fri til, at næste hold kan springe. VEJEN TIL SØVÆRNET Én efter én maser de 16 elever sig ind i den 12-personers redningsflåde, som befinder sig på Flådestation Frede-
6
rikshavn. Eleverne kommer fra vidt forskellige enheder i Forsvaret – nogle har baggrund i Hæren som konstabler, andre i Flyvevåbnet som flymekanikere, og nogle har blot en værnepligt bag sig. Fælles for dem alle er, at de netop nu er i færd med et 17-dages-kursus, som skal omskole dem til deres kommende arbejdsplads: Søværnet. I dag står der ”Bjærgningsrulle” på programmet. Efter en masse træning i svømmehallen skal de nu prøve kræfter med en redningsaktion på åbent hav. ”Øvelsen er så virkelighedsnær, som den kan være,” fortæller oversergent Gregersen, ”vi kan ikke sænke et skib, men vi kan simulere det og lade eleverne prøve at springe ud over skibssiden som et hold, komme sikkert i flåden og derefter kede sig i flåden i et par timer.” Et skævt smil breder sig på hans læber. Søværnet har (heldigvis) aldrig været nødsaget til at udføre en skarp bjærgningsrulle, men det er vigtigt, at alle sømænd kan kom-
me sikkert op af vandet, hvis uheldet pludselig er ude. MAND OVER BORD ”Hvad er forskellen på en bjærgningsrulle og en evakueringsrulle? Skift,” lyder det over den vandtætpakkede radio, som flådelederen har i hånden. ”Den ene er man klar på, den anden kommer uforudset,” bliver der råbt gennem plastikvæggene af en elev, som flyder uden for redningsflåden. Svaret kommandoforplantes, og quizzen fortsætter. ”Hvad indeholder en flådepakke?”, lyder næste spørgsmål gennem radioen. Eleverne skiftes til at nævne stumper såsom pagajer, kiks, dåseåbner, søsygepiller, lappegrej, førstehjælpspakke, indtil de pludselig afbrydes. ”MAND OVER BORD!”, bliver der råbt af en anden stemme uden for flåden. Lidt længere ude på det åbne hav kommer en gul redningsvest til syne, og eleverne må handle hurtigt for at redde dukken, som livløst følger havets rytme. Halvdelen af eleverne sprin-
ger i vandet, danner en kæde på ny og sætter kurs mod dukken, som langsomt flyder længere væk. ”Vi må rykke flåden tættere på, så de ikke skal svømme så langt,” siger flådelederen, og få sekunder efter er der elever både foran og bagved flåden, som svømmer af sted med den. I tæt samarbejde mødes de på midten og hejser dukken ind i flåden, inden de påbegynder førstehjælp. GULE VANDMÆND ”Man ved jo aldrig, hvordan man ville reagere i en rigtig redningssituation, men nu hvor jeg har prøvet det, håber jeg, at instinkterne vil træde i kraft,” fortæller Melissa. Hun aftjente værnepligt ved Efterretningsregimentet i Varde og er nu på vej mod en karriere på gyngende grund som messegast på F362 Peter Willemoes. ”Det har mest af alt været rigtig sjovt at prøve kræfter med at arbejde i vand,” fortæller hun og smiler, mens hun giver et venligt puf til sin sidemand. ”Nu kommer du til at grine,” fortæller sidemanden, ”fordi jeg er faktisk ikke særlig glad for vand. Men når først man har overskredet den grænse, så bliver det pissehamrende sjovt.”
Det har været udfordrende for flere af eleverne at springe i vandet fra flere meters højde eller svømme i mørket med mekanisk fremstillede bølger. Efter formiddagens træning i svømmehallen har trygheden ved vand bredt sig som ringe i vandet. Eleverne kaster sig bekymringsløst ned i vandet og lader sig flyde som vandmænd, når der bliver trangt med plads i flåden. ENDELIG MOD LAND ”Gør plads til mig,” siger en elev, mens hun møver sig op i redningsflåden og slutter sig til det sammensurium af mennesker, som nærmest ligger oven på hinanden. ”Jeg hopper ud,” melder en anden elev og lader sig falde baglæns ned i vandet for at flyde ved siden af flåden. Hvis ikke det var for lyden af det bølgende hav og redningsdragter, der rykker på sig, kunne de lige så godt befinde sig i en dagligstue. Mens hyggesnakken går inde i flåden, er et kor begyndt at synge udenfor.
”Jeg troede faktisk kun, at fællesskabet i Hæren var så stærkt, fordi man oplever hinanden være presset på både mad, søvn og fysik. Vi er ikke særlig pressede, og alligevel kan man hurtigt mærke sammenholdet, fordi vi oplever nogle fede ting sammen,” fortæller Jonas, som har været konstabel ved Gardehusarregimentet i Slagelse og nu skal arbejde som MP ved Flådestation Korsør. Melissa sidder ved siden af og nikker: ”Selvom vi kun er her ganske kort, før vi skal til forskellige enheder, så tager vi det hele som et hold.” Eleverne har kedet sig på vandet i et par timer, og selvom de har holdt humøret højt, jubler de alle lettet, da radiomeldingen lyder, at de må svømme redningsflåden i land. Alle mand hopper i havet lægger sig så tæt op ad hinanden som muligt og plasker med benene, så redningsflåden hurtigt bliver skubbet i land. n Leonora Frydensberg Sepstrup
7
AFTRÆDELSESBLUES
Anbefalinger til reunions Har du heller ikke helt lyst til at slippe taget endnu? Værnepligtsblues er et gengangersyndrom, men du behøver ikke at sidde og have ondt af dig selv. Følg SOLDATENs anbefalinger til reunions med din buddy-makker, gruppe eller deling, og fortsæt med at skubbe dine grænser til det yderste!
MARCHTURE MED OPPAKNING Kommer du også til at savne en god grund til at slæbe dig ud i mudderet med en tung oppakning på ryggen? Så inviter dine delingskammerater på marchture rundt i Danmark. I kan starte blødt ud med Amarminoen, som blot strækker sig over 27 km. Derefter kan I opgradere og gå Molsruten, som er ca. 80 km.
OCR-LØB I værnepligten bliver man presset på mange forskellige parametre, og dine grænser bliver konstant udfordret. Dog er der ikke noget så hårdt og grænseflyttende som en god omgang indpassage. Det kan du nemt opleve igen med din gruppe, når I melder jer til det første og bedste OCR-løb, I kan finde på sportstiming.dk!
8
TUNGE LØFT Hvis MFT-lektioner var din yndlingstimer i værnepligten, og du føler dig inspireret af de dynamiske træningsmetoder og fokus på mobiliteten, så fortsæt den gode stil. Meld dig til crossfit med nogle andre fra delingen, hvor I kan mødes en gang om måneden og løfte tungt!
VINTERBADNING Man skulle ikke tro, at det var de våde VAPA-ture, du kom til at savne. Du elsker, hvordan det kolde vand gør dig frisk og endnu mere energisk. Bare rolig, det er noget, du sagtens kan genskabe ved at vinterbade med din bedste buddy-makker, når temperaturen falder endnu mere.
PAINTBALLTURNERING Skydebanedagene, ildoverfald og SKYPER er noget, du ikke glemmer lige foreløbigt, og muligheden for at lege Rambo bliver ikke så let at opnå efter aftrædelse. Men der er stadig håb for de skydeglade derude! Arranger en tur til paintball, hvor I kan finpudse gruppens delte spring og endelig udfordre hinanden i bykamp! MUDDERBAD PÅ MOUNTAINBIKE Feltsvinet er blevet en del af din identitet, og mudder er kommet for at blive under dine negle. En tur i skoven på en mountainbike er derfor aktiviteten for dig og alle de andre feltglade i din deling. Det er her, I kan få mudder helt op til begge øre og mærke, at I er blevet en del af naturen.
KRIGENS HISTORIE Tag på krigsmuseum med din gruppe, og bliv klogere på Forsvarets historie. Det danske forsvar har både vundne og tabte krige bag sig, og nu har du muligheden for at dyrke krigshistorien og få militær viden med i bagagen. Dyk ned i, hvad der skete i 1864, hvordan hjelmene så ud i 1918, eller hvordan en 156 meter lang kanon ser ud i virkeligheden.
LUKSUS-BIVUAK Feltturene, hvor I sov under stjernerne, lavede mad på den simple måde og blev et med naturen, bliver en mangelvare og et tomrum, der skal udfyldes. Det er en aktivitet, du og din buddy-makker skal holde fast i. En reunion på en sheltertur, hvor I tager væk fra omverdenen og bare lever det simple liv, er perfekt til jer, der savner livet i det fri.
9
HAVETS HAVFRUE
Kongeskibet Dannebrog Et af de helt særlige skibe i de danske farvande er Kongeskibet Dannebrog. Hun tjener kongehuset til søs, og med sig ombord har hun kun 38 værnepligtige til at støtte resten af besætningen. Selvom hun er en fin dame, er hun ikke for fin til de kolde klimatiske forhold, der findes på Grønland, og tager da også i ny og næ en smuttur til de arktiske hjørner for at køle lidt ned. Hun kan med sine 25 km/t rejse i en radius af 6.600 km. Hun sørger for at bringe kongehuset sikkert frem til officielle oversøiske besøg, eller når det årlige sommertogt er i fuld gang. Kongeskibet er ikke kun robust under svære vejrforhold, hun har også siden sin fødsel den 26. maj 1932 tilbagelagt intet mindre end 400.000 sømil. Skibet omfavner alt fra de værnepligtige til kongehuset i de to sektioner. De 55 besætningsmedlemmer, last og hovedmotor befinder sig foran den store gule skorsten, mens den kongelige familie og deres ansatte holder til agter for skorstenen. Besætningsmedlemmerne har til ansvar at styre hende på rette vej og holde hende i tiptop form på alle hendes udflugter i de barske farvande. n
Fakta: LÆNGDE: 79 m BREDDE: 10,4 m DYBGANG: 3,7 m DEPLACEMENT: 1.130 tons FART: 14 knob (25 km/t) AKTIONSRADIUS: 3.860 sømil (6.600 km) BESÆTNING: 55 Kilde: kongehuset.dk
10
10
SIDE
talje
På kursets første dag prøver eleverne kræfter med sporing og dekontaminering af kemiske stoffer som fx sennepsgas og blistergas.
CBRN-SPECIALISTER PÅ PRØVE
Skarp gas i hænderne Kursen er lagt mod de svenske skove, hvor CBRN-specialisterne for første gang skal arbejde med skarpe kampstoffer. Håndteringen er ikke ufarlig, og de træner for at blive klar til situationer, hvor kampstoffer eller radioaktive kilder er lige på den anden side af masken.
11
SPECIALISTER I SKARPE KAMPSTOFFER Én efter én træder de ind i det røgfyldte hus, der ikke er meget større end et skur. Fra top til tå er de iklædt deres beskyttelsesdragt og CBRN-maske. Indenfor brænder tåregasfaklen på en kasse midt i rummet. Eleverne stiller sig rundt om og kigger på hinanden gennem den tunge røg. Instruktøren tilslutter sig cirklen, da en af eleverne begynder at hoste, og instruktøren vender sig om mod ham. Han ryster på hovedet og tager ham på skulderen. ”Du skal ud med det samme,” siger han gennem masken, og eleven skynder sig hostende ud af huset. Instruktøren vender sig om mod cirklen igen og spørger: ”Er alle OK?” Han giver thumbs-up til cirklen og kigger rundt. Eleverne nikker og giver thumbs-up tilbage.
12
De 14 elever, som netop har gennemført første tæthedskontrol af deres udstyr, befinder sig lige nu i Sydsverige – en halv time fra byen Lund. De er en blanding
”Der er ikke plads til at fejle. Fejler man i et CBRN-miljø, så dør man.” - Instruktør
af centrale og decentrale CBRN-specialister fra Ingeniørregimentet i Skive og Trænregimentet i Aalborg, som alle for første gang skal arbejde med
skarpe kampstoffer. De centrale er fra CBRN-kompagniet i Skive og har CBRN som deres primære funktion, mens de decentrale er CBRN-specialister ved andre enheder. Her fungerer det som en skråstregsfunktion, hvilket betyder, at de kan have en anden funktion ved siden af som fx geværskytte. ”Det er fedt at få lov til at prøve det skarpt, for så kan vi vide, at udstyret fungerer. Man kan trække vejret roligt uden at stresse, og man lærer langt mere, fordi det er lige foran dig,” fortæller Mads, som er konstabel i DEKON ved Skive Kaserne. Han er 26 år og afsluttede sin værnepligt i Livgarden i 2017. ”Som CBRN-mand skal man ville fordybe sig. Der er ikke så meget grøn tjeneste, til gengæld får du lov til at specialisere dig.”
”TRAIN AS YOU FIGHT” Eleverne og deres instruktører er taget til Sverige, da man ikke kan arbejde med skarpe kampstoffer i Danmark. Øvelsesterrænet ligger 10 minutter fra det nærmeste beboelsesområde, men det er alligevel nok til at kunne beskytte civile mod de farlige stoffer, som befinder sig inden for den militære indhegning. ”Det er lidt ligesom at tage på skydebanen og skyde med skarpt,” fortæller en instruktør og fortsætter: ”Det, der er på ydersiden af din maske, kan rent faktisk slå dig ihjel.” Under overdækningen på en af de små baner sidder eleverne på to rækker. Den overdækkede plads er omringet af metalkæder for at tydeliggøre linjen mellem de skarpe gasser og de nysgerrige maskeklædte på bænkene. ”Der er ikke plads til at fejle. Fejler man i et CBRN-miljø, så dør man,” siger instruktøren, mens han fanger ti dråber sennepsgas med en pipette fra den gennemsigtige glasflaske. Han har gennemført denne uddannelse mange gange og ved præcis, hvilke risici der forekommer under øvelsen. Sennepsgassen er gullig, og mens han fører pipetten over på en græsklump, der ligger på metalbordet, følger tilskuernes øjne som klistret med. Denne uddannelse træner eleverne i det, de allerede er specialister indenfor, men det bliver gjort med skarpt kampstof i stedet for at simulere situationen. Det er med til at give dem en tiltro til proceduren, deres udstyr og deres egne evner. ”Train as you fight,” siger Mads med et smil. ”Selvom vi kun simulerer i CBRN-tjenesten derhjemme, så giver det, vi har lært, mening. Man ved, at den væske, du står og holder i hånden, kan slå ihjel, men man ved også nu, at udstyret virker.” CBRN-specialisternes skarpe opgaver er alt lige fra sporing til dekontaminering. Specialisterne bruges bl.a. til rekognoscering, hvis der fx er mistanke om kemikalieudslip ved drikkevandsforsyninger, og til dekontaminering som fx
På kursets anden dag arbejder de med radioaktive koboltkilder, hvor instrumenterne giver et langt større udslag, end de har prøvet før.
For at blive CBRN-specialist skal du være placeret i den decentrale struktur, hvor du har en skråstregsstilling som CBRN-specialist eller i den centrale struktur, hvor din primære funktion er CBRN-mand.
opgaven ved minkfarme under coronapandemien. STRÅLING ER MÅLT I DEN LILLE BY ”Det radioaktive er ustabilt. Man kan forklare strålesyge sådan: Du samler en sten op og holder den i nogle minutter, og en uge efter får du det dårligt. Men ugen efter igen så har du det godt. En uge mere og så kan det være, at du hoster dine lunger op. Det er ikke noget, man kan føle eller lugte,” fortæller Mads roligt om forskellen mellem radioaktive kilder og kemiske stoffer. Eleverne befinder sig alle ude i øvelsesterrænet, hvor facaden af en lille by er opstillet. Instruktørerne har placeret en radioaktiv koboltkilde et ukendt sted, og det er elevernes opgave at rekognoscere kildens placering. De er på et hold af to, hvor den ene noterer dosishastigheden (målt strålingsintensitet), og den anden går med hovedet bøjet og holder konstant øje med tallene på det apparat, som bruges til at måle dosishastigheden med. Sommetider standser eleven med apparatet op, nærstuderer det og kigger over på sin makker: ”9,5”, råber han om den målte stråling. Eleven med apparatet bliver stående og tager den ene arm ud til siden, mens han langsomt begynder at dreje rundt om sig selv. Det gør han for at måle, hvorhenne strålingen er stærkest, og hvor den kommer fra. ”Det er mere lærerige forhold, man er under, når man bliver uddannet CBRNmand,” siger Mads. ”Det handler ikke kun om at få udstyret på så hurtigt som muligt. Masken og dragten er et værktøj, der skal bruges korrekt.” Opgaven er løst, og eleverne går raskt tilbage til undervisningslokalet i deres beskyttelsesdragter og CBRN-masker. n Lise Wenger Rosenwanger
13
PAK HJERNEN MED
Feltspader Historier fra de værnepligtige, som glemmer at tænke to skridt frem.
Don’t work smarter To friske menige fra Flyvevåbnet var inspireret af udtrykket ”don’t work harder, work smarter”, da de fik en god idé dagen inden patruljeøvelsen. De havde alle fået udleveret en fastlagt og udførlig pakningsliste til deres rygsæk. Mens andre flittigt gik i gang med at følge den til punkt og prikke, tænkte de to rygsækpakkere at lette vægten fra rygsækken og pakke den om, så kun det allermest nødvendige var pakket ned. De besluttede, at kogekar, ekstra tøj, vaskebalje, felthåndklæde, fiberpels og mange andre ting, som bare tog plads og vægt, kunne udelades. Den første og anden dag af patruljen gik som smurt, de var de eneste, som ikke havde ondt i skuldrene. Men på tredjedagen meldte fortrydelsen sig. Himlen åbnede sig, og alle i delingen blev gennemblødte helt ind til deres inderste beklædning. Da regnskyllet var overstået, begyndte de fleste at skifte til tørt tøj, fiberpels og regnjakke. Undtagen de to rygsækpakkere, som med klaprende tænder og fortrydelsens skam måtte undskylde sig til en gruppefører med, at ”soldater fryser ikke, de bliver bare blå og dør.”
Kunsten at binde sine støvler Feltturens allersidste udfordring – indpassagen - står for skud. Da løbet sætter i gang, er menig Barfod ved godt mod. Det er det sidste, der skal overkommes på denne tur, og pizza og øl er i sigte, så motivationen er høj. På de første 100 meter af turen kommer Menig Barfod pludselig i tanke om den støvle, der blev bundet en anelse for hurtigt og løst, for lige pludselig træder hun ned i et stort vandhul og stopper brat op. Ikke af egen fri vilje, men fordi støvlen sidder fast. “Min støvle sidder fast!”, råber den desperate menig til sin sergent. Sergenten hører ikke, hvad der bliver sagt, og råber motiverende til menig Barfod, at hun ikke skal stoppe. Menig Barfod prøver panisk at hive foden op med støvlen, men så løst, som støvlen sidder, kommer den ikke med op. Støvlen bliver begravet i vandhullets dyb, og menig Barfod er nødsaget til at løbe videre – og gennemføre indpassagen med kun én støvle. Flere dage efter fandt hun sten i fødderne og lærte, at lige meget hvor travlt man har, så skal man altid bruge den tid, det tager, på at stramme støvlerne.
HAR DIN BUDDY-MAKKER VÆRET UHELDIG I TJENESTEN? SÅ TØV IKKE MED AT SKRIVE TIL VORES INSTAGRAM @SOLDATENDK, OG FÅ DEN TRYKT I BLADET HELT ANONYMT.
14
Stik-du-er-den Det er det tidlige forår, da delingens bevogtningsøvelse er skudt i gang i Jægerspris øvelsesterræn, som er særligt kendt for de fire bataljoner af myg, der hærger området på denne tid af året. Menig Knop og hans kammerat tager den første nattevagt, men allerede efter nogle minutter mærker menig Knop de første myg, der leger ”stik-du-er-den” med ham. Den stædige menig nægter at lade sig slå ud af de små, blodsugende sværmere og fortsætter observationen i terrænet. Myggene kommer tættere på, bliver flere og mere aggressive, og mens menig Knop vifter om sig, kigger kammeraten overrasket på ham: ”Du er helt opsvulmet i ansigtet,” siger han måbende, og menig Knop rører sit ansigt med sine lige så opsvulmede hænder. Straks bliver delingsføreren kaldt over radio, der finder menig Knops tilstand oprigtigt bekymrende. Feltturen ender for menig Knop på hospitalet, hvor lægerne tæller hele 500 myggestik samlet i hans ansigt og på hans hænder.
På hovedet først Den store pære er for længst slukket over delingen, som netop har gennemført nattens patrulje. De er på vej tilbage mod deres taktiske BSO, som er gemt godt væk i skovens dyb. Skoven er tætbevokset, og der er ikke megen sigtbarhed for de mange menige, så de bliver nødt til at gå med hænderne på hinandens skuldre for at finde tilbage i samlet flok. Menig Natteblind er uheldigvis blevet placeret som forreste mand og har fået til opgave at lede resten af delingen på rette vej i mørket. Det foregår derfor med museskridt i et langsomt tempo, så han er sikker på, at han kan orientere sig ordentligt. Menig Natteblind går derudad og synes selv, at det nu egentlig går meget godt. Pludselig forsvinder jorden under ham, og han og hans makker bag ham ligger pludselig på hovedet i det stående skyttehul, som de tidligere har brugt hele dagen på at grave. Derefter var der ikke meget snige-snige over delingen, og menig Natteblind blev aldrig den forreste mand gennem mørket igen.
15
KÅRINGER
TRADITIONEN TRO
2
Et af de helt store højdepunkter fra værnepligten er den berygtede afslutningsfest! Her kan I hylde dem, der holdt humøret højt, når folk var længst nede, den hjælpende hånd i forvirrede feltlektioner, og dem der samlede delingen på messen!
De nominerede er:
DE
FE
L I NGE NS
LT S P A D E
DE
VMAND
PACKAGE DEAL Gøg og Gokke. Tintin og Terry. Kært barn har mange navne. Delingens duo ses sjældent adskilt. De både afslutter hinandens sætninger, har et sprog kun de to forstår, og man skulle tro, de har været venner hele livet.
CK
A GE DE
SK
UL
L
L I NGE NS
A
SKULDERKLAPPEREN Du kan være sikker på, at personen er den første til at udøve psykisk førstehjælp af guldmærkekvalitet, hvis der er nogen, som hænger med mulen. Og med personens opløftende kommentarer og skulderklap gives ofte den rette mængde omsorg.
L I NGE NS
ER
P
DE
DE
DERKLAP
DE
L I NGE NS
FEL
16
FLOVMAND Personen er altid den første til at få opblussede kinder, når befalingsmændene stiller sig for tæt på. Lyset har aldrig været rødere.
L I NGE NS
FLO
A
FELTSPADEN Personen er ikke så meget en ulykkesfugl som en klodsmajor, der falder på buffen i ildoverfald og konstant slår hovedet på sengekanten. Personen havner ofte i uheldige situationer, som giver anledning til både grineflip og sergenternes raserianfald.
TSVIN
P
FELTSVINET Personen har fundet sit sande habitat i felten og er i den syvende himmel med mudder op til begge ører. Hvis personen oven i købet kan få lov til at råbe højt og skyde en masse, så er det en fest for feltsvinet!
DE
L I NGE NS
SK
RIBENT
DE
L I NGE NS
SPASMAGEREN Personen elsker opmærksomheden, men ikke for sin egen vindings skyld - Spasmageren elsker nemlig at underholde. Når ikke personen er en vanvittig glædesspreder, kan du finde Spasmageren helt nede i kulkælderen.
SP
STUMPETUMPE Personen bruger det meste af stueeftersynet på at finde forlagte stumper og formår at miste stumper på ugentlig basis. Dette er vinderen af flest tab-skade og har med garanti mistet 80 % af sine stumper i løbet af tjenesten.
A S M A GER
DE
S
TU
OPTIMISTEN Personen har aldrig hørt udtrykket “halvt tomt” før. Der er ikke dét, som kan slå personens optimisme ud af kurs - selv på de værste SKYT-dage med silende regn er der smil på læben og opmuntrende kommentarer.
M PETU MP
DE
L I NGE NS
OP
ÆDEDOLKEN Ædedolkens mavesæk råder over et hemmeligt og uopfyldeligt rum. Havde der været konkurrencer i fyldte tallerkener, havde personen vundet førstepladsen med rekord i CAF-budget.
L I NGE NS
E
SKRIBENTEN Når sergenten giver befaling, er der en velkendt lyd, man ikke kan undgå at høre: noteskriverens blyant arbejde på højtryk. Hvis man er kommet i tvivl om gårsdagens melding, kan man være sikker på, at personen har fået det kradset ned.
TIMIST
L INGENS DE
SÆ OV DEETDRO YLNKE
KO
RP
L I NGE NS
ER
DE
SÅ
RI
G
KORPSÅNDSKRIGEREN Delingens initiativtager, kampråbsopfinder og skaberen af korpsåndsstemningen. Du kan regne med Delingens Korpsånd, når fanen skal vindes, og øllene skal drikkes - det skal gøres i samlet flok!
NDSK
SCAN FOR FLERE
KÅRINGER
17
JÆGERKORPSET TIL NIGHT HAWK
VILJESTYRKEN TIL
DE EKSTREME LØSNINGER Den store Night Hawk-øvelse er skudt i gang, og specialoperationsstyrker fra 13 nationer kan bruge hele Danmark som deres legeplads. Kom helt tæt på jægeren P.F.M., når han fortæller om øvelsen, Jægerkorpset og sine missioner.
SKUD I MØRKET Døren brydes op med et brag. Igennem NVG’ens to øjne ses hunden Kaos, der fokuseret løber ud i alle rummets kroge. Fem mand følger hurtigt efter. ”Bang, bang!” Den første mand er inde og har erkendt en fjende. Bag ham finder de resterende fire mand deres sikringshjørner. Det er næsten som en dans, når de fem bevæger sig i rummets mørke - som en indøvet koreografi. Rummet er afsøgt efter 10 sekunder. Jægerne står i en rungende, stor hangar og er i gang med den taktiske forbere-
delse af rumkamp. De fik for nogle timer siden et target, som er en forladt gård et sted i Jylland. I hangaren er der bygget en midlertidig kulisse, hvor de kan træne deres færdigheder i rumkamp. Der er højt til loftet i den mørke hangar, og de stemmer, der kan høres fra jægernes gennemgang af indøvelsen, forsvinder i en stor, sammensmeltet summen. Jægerkorpset holder til på Flyvestation Aalborg. Deres område er omringet af høje hegn, hvor de eneste to indgange er hovedporten og bagporten. Inden for indhegningen er der kun aflange, lave
Fotos: C. Sundsdal, Jægerkorpset
Jægerkorpsets air mobility-patruljer kan indsættes fra luften ved hjælp af fly og helikopter. Land mobility-patruljer indsættes ved hjælp af køretøjer. Jægerne kan også indsættes over vand ved hjælp af forskellige fartøjer og kampsvømning.
18
bygninger, hvor Jægerkorpsets delinger er. Det er her, de forbereder sig til missioner og opbevarer deres udstyr. Night Hawk er i gang, og det er to begivenhedsrige uger for Jægerkorpsets patruljer. Jægeren P.F.M., som er nødsaget til at holde sin identitet skjult, fortæller, at ”Night Hawk træner vores velsmurte tandhjul og er et godt eksempel på, når det hele fungerer som én sammensmeltet masse.” P.F.M.’s rolle i en air mobility-patrulje er Joint Terminal Attack Controller (JTAC), hvilket betyder, at han er den, der udpeger målet for piloten. Han er høj, mørkhåret og har venlige øjne. Før Jægerkorpset var han MP´er, og i 2016 gennemførte han jægeraspirantkurset, hvor han i 2017 fik sin bordeaux baret. Sidenhen har han været på flere missioner - bl.a. evakueringen i Kabul. BRIKKERNE I DET STORE PUSLESPIL Gitre beklæder væggene i en af de aflange bygninger på Flyvestation Aalborg, og de er fyldt med udstyr – alt lige fra NVG’er til kaffekopper. I briefingrummet er væggene tapetseret af overtegnede tavler med planer og opgaveløsninger. Rummet er omsluttet af et varmt gult lys fra lamperne i loftet, og på det store bord i midten står der gamle kaffekopper og papirer. For enden af rummet hænger seks tv-skærme. De viser Google Maps-visninger af en øde gård fra alle vinkler. Det er en patruljes næste target, som er i gang med forberedelserne. God forberedelse er nøgleordet for en jæger.
Stemningen er spændt i briefingrummet. Sprængningsmanden sidder ved skærmene og noterer, om der er behov for at sprænge døre eller lignende op ved gården. En JTAC står og diskuterer lavmælt med en anden om muligheden for at indsætte fly eller helikopter. Når den foreløbige befaling er givet, går medic, sprængningsmanden, JTAC, finskytten og de andre roller i en patrulje i gang med at planlægge opgaveløsningen. ”Night Hawk er et kæmpe setup, og vi er brikker, der rykkes rundt på for at løse opgaverne. Sådan skal vi anvendes, og det er op til os, hvordan vi bedst kan opnå målet,” fortæller P.F.M. ”Det, vi laver, er også et arbejde, vi er bare lidt mere ekstreme i måden, vi løser det på. Men jeg søger ikke suset i maven, som jeg gjorde før Jægerkorpset. Jeg søger at dygtiggøre mig selv i mit speciale.” MISSIONEN I KABUL Night Hawk sætter virkelighedsnære scenarier op for specialoperationsstyrker, så de hele tiden er klar til uforudsete hændelser, som for eksempel når mennesker skal evakueres fra krigstilstande. Det var tilfældet, da danske statsborgere stadig befandt sig i Kabul under Talebans overtagelse. Her blev jægersoldater sendt ned for at evakuere i hold, og P.F.M. var med på en af de sidste patruljer på missionen. ”Evakueringsopgaven i Kabul er den, jeg har mest frisk i hukommelsen. Det var en opgave, der var sværere mentalt end
andre opgaver, fordi vi ikke havde teten, som vi ellers normalt har,” fortæller P.F.M., mens han kigger ud på regnen. ”At komme ned til Kabul og se, hvad de første mænd havde nået at udføre på bare ti dage, inden vi kom, det var vanvittigt imponerende og godt planlagt.” Kabul-opgaven tydeliggør vigtigheden af øvelser som Night Hawk, og derfor bliver der forberedt godt til hvert target. Det er noget, som den anden air mobility-pa-
”Det, vi laver, er også et arbejde, vi er bare lidt mere ekstreme i måden, vi løser det på.” - P. F. M.
trulje stadig er i gang med i hangaren, hvor de indøver taktiske manøvrer til deres targets. Dette er fasen lige før den endelige befaling og afmarch til opgaven. Den taktiske indøvelse er essentiel, fordi den forbereder jægerne på scenariet. VILJEN SÆTTER DAGSORDENEN ”Du finder mange herovre, som har mere end normalt krudt i røven, og du oplever, at der altid er et højt energiniveau,” siger P.F.M. Under Night Hawk bruger jægerne tiden imellem targets på
at forberede, planlægge og indøve. ”Der er masser af inspiration at hente her, men man skal lære at trives i, at der hele tiden sker noget.” Tilbage i en af de aflange bygninger, hvor den anden air mobility-patrulje stadig er i fuld gang med planlægningen af deres opgave på gården, er stemningen blevet endnu mere spændt. En jæger står og binder snore sammen på bordet i den lange midtergang. En anden kommer ud af våbenkammeret med sin TYR og nogle ekstra magasiner. De er alle dybt koncentreret i planlægningen af et møde med fjenden, og en sitrende atmosfære omgiver hver og en. Det er tydeligt at mærke, at de er ivrige efter at komme i gang med opgaveløsningen. Under Night Hawk veksler jægerne konstant mellem ventetid og tid i aktion, ligesom de gør på virkelige missioner. ”Der er ikke nogen opskrift på en jægersoldat. Det handler udelukkende om indre motivation. Det kræver selvfølgelig en mental styrke ud over det sædvanlige, og det kræver vilje og stålfasthed. Viljen indtræffer, når man beslutter sig for, at det, er det her, man vil,” fortæller P.F.M. Nu er ventetiden ovre for P.F.M.’s patrulje, som i nat skal ud og finde frem til en kvinde, der ligger inde med oplysninger om et møde mellem to essentielle individer på et ukendt sted. n Lise Wenger Rosenwanger
19
VÆRNEPLIGTIGE I BEREDSKAB
BEVOGTNING PÅ BORNHOLM Mens specialoperationsstyrkesoldater løber frem og tilbage, står de værnepligtige fra Bornholms 4. Marineeskadron og bevogter Bornholms Lufthavn. De holder øjne og ører åbne for at sikre lufthavnen mod fjenden: URSSIA.
M
ørket har omsluttet Bornholms landskab, og den eneste lyd, man kan høre, er ens egen vejrtrækning. Sådan har det været i en halv time, da tavsheden pludselig bliver brudt af ”DAK-DAK-DAK” fra et maskingevær i korte byger af ild mod en forladt firlænget gård midt på en ødemark. Der går ikke længe, før lyden af en grædende baby, en såret mand, der råber om hjælp, og skudsalver river i trommehinderne. I mørket arbejder en gruppe af schweiziske specialstyrker sig indenfor for at redde de gidsler, som er taget til fange på Tornegården. Med jævne mellemrum lyses vinduerne kortvarigt op, og de tungt udrustede soldater kommer til syne i et splitsekund gennem ruderne. Når ikke mundingsilden er til syne, er det kun den lille grønne plet fra soldaternes night vision goggles, der afslører deres placering. Langsomt bliver gidslerne frigivet, samlet og ført væk. ”Jeg kunne godt mærke, at pulsen begyndte at stige, fordi jeg vidste, at der skulle til at ske noget. Man kunne høre en masse skud og tænkte bare på, hvornår de kom op på førstesalen, hvor jeg lå,” fortæller menig Valby. Det er værnepligtige fra Bornholms 4. Marineeskadron, der lige har ageret gidselmomenter for specialstyrkeoperationsstyrker i den internationale øvelse Night Hawk. Nu bliver de kørt tilbage til Bornholms Lufthavn. Når ikke de værnepligtige er
20
udlånt som momenter for specialoperationsstyrkesoldaterne, er deres kerneopgave at bevogte lufthavnen, så soldaterne har sikre til- og afgangsveje. VAGTENS TRE-TURNUS Samtidig med at jagerfly har overdøvet al lyd, er pansrede kørertøjer drønet forbi de værnepligtiges kontrolpunkt. Hele natten har budt på trafik både på vejene og fra luften, mens delingen har kørt turnus mellem AKP-vagttjeneste, patrulje langs hegnet og timer i posen. Da solen står op over AKP’et, er de værnepligtige stadig iført fiberpels og halsedisse efter nattens kulde. Fire øjne kigger efter mistænkelig adfærd. En Citroën C1 kommer kørende, og en af de værnepligtige løfter armen for at signalere, at bilen skal stoppe. ”Hvad er dit ærinde?”,
spørger han, og bilisten svarer, at de blot skal til et af Bornholms røgerier. ”Super, du kan bare køre forbi her – og god tur,” svarer den værnepligtige smilende og lader bilen passere deres adgangskontrolpunkt. Han har allerede vænnet sig til den venlige tone, men senere får han brug for at hæve stemmen. NØGLETERRÆN OG ESKALATIONSTRIN Bornholms 4. Marineeskadron har placeret sig ved tre forskellige poster for at sikre, at specialoperationsstyrkerne kan passere sikkert og frit, og samtidigt skal de værnepligtige være på vagt for URSSIA. URSSIA er de værnepligtiges fjendestyrke, som har oprustet og medført en markant forøget trussel. I den forbindelse udgør Bornholm et afgørende nøgleterræn, og det er marineeskadro-
Vidste du, at du er en del af totalforsvaret? Efter din værnepligtigt har du i op til fem år efter din tjeneste pligt til at møde i tilfælde af ekstraordinære forhold som krig eller katastrofetilfælde. Bornholms bevogtningsøvelse er et eksempel på en opgave, hvor de værnepligtige som en del af totalforsvaret beskytter vitale installationer som lufthavne.
nens opgave at overtage sikringen af lufthavnen med henblik på at sikre, at danske og allierede jager- og transportfly kan operere uhindret for at kunne afvise URSSISK aggression. ”Lige præcis dette scenarie er ret virkelighedsnært. Det er en opgave, man sagtens kunne indgå i som en del af totalforsvaret, hvor man beskytter vitale installationer som lufthavne,” fortæller sekondløjtnant Fobian, som er delingsfører for 3. deling. ”Bevogtning af lufthavne er noget, der ofte sker både på nationale og internationale operative opgaver.” ”KLOKKEN ER 13.54, OG DU ER ANHOLDT” Pludselig sker der noget. En Mercedes VITO stopper op foran kontrolpunktet med et iPhone-kamera pegende ind på de værnepligtiges område. ”Hvis I ikke har noget ærinde, skal I køre videre,” beordrer den værnepligtige venligt, men bestemt. De to hætteklædte passagerer
hverken besvarer eller adlyder ordren og tvinger den værnepligtige til at hæve stemmen. Hans pande rynkes, da han får øje på noget mistænkeligt, og han rykker endnu tættere på bilruden for at identificere en genstand i modsatte bildør. ”Kniv, kniv!”, melder han og kommanderer: ”Sluk motoren, og stig ud af bilen!” Efter flere forsøg trasker føreren af bilen modvilligt ud. Tonen gøres hårdere og mere bestemt: ”Læg dig ned!” Føreren bliver utilfreds og vrisser ”du skal ikke bestemme, hvad jeg skal gøre” tilbage, før den værnepligtige må tage sagen i egen hånd. Han bruger alle sine kræfter på at føre ham ned på jorden og lægge ham i strips, mens sikringsmanden kontant peger piben mod føreren i stående skydestilling. Han bliver omsider lagt ned, lagt i strips og civil anholdt. ”Dét, der er svært, er, at man til sidst mangler ord. Når man har sagt stop bilen flere gange, kan man ikke finde på mere,” fortæller menig Agersted. For hende er
21
det den efterfølgende feedback, der er altafgørende, og som ruster hende til at kunne udføre en bevogtningsopgave som en del af totalforsvaret: ”Jeg kan faktisk næsten ikke huske, hvad der skete, fordi man bare gør noget. Det er først bagefter, man kan reflektere over det, og det er den feedback, som jeg husker og bruger.” KÆDE, NÆRKAMP OG FÆLLESSKAB Lyden af et kampråb og en masse tunge skridt bliver højere og højere, mens en flok demonstranter fra URSSIA nærmer sig delingens AKP. De værnepligtige ved kontrolpunktet forsøger at råbe dem op og standse dem, men de er ustoppelige og nærmer sig i en stor gruppe - som er langt større end de værnepligtiges. Delingen stiller sig op på en lang række, skulder mod skulder, og forsøger i fællesskab at holde den URSSISKE styrke tilbage. Flere og flere fra delingen slutter sig til for at styrke kæden. Behersket forsøger de af deres lungers fulde kraft at råbe gruppen op og flytte dem – uden held.
Det eskalerer. Styrken forsøger at storme de værnepligtige. De løber ind i de værnepligtige, som forsøger at stoppe dem, lægge dem ned og få dem i håndjern, inden de bliver eskorteret hen til hegnet, hvor de kan holde skarpt øje på dem. De må samarbejde for at holde overblikket og konstant hjælpe hinanden. Den URSSISKE styrke har flertallet, men de værnepligtige har ikke mistet troen, og de stiller sig tættere sammen.
”Det var megasjovt at prøve og svine sine holdkammerater til,” fortæller menig Vildenstofte med et skævt smil. Han var en del af URSSIA-momentstyrken. ”De gjorde faktisk præcis, som de havde fået besked på. Selvom de lagde mig ned og puttede mig i strips, var det ikke ubehageligt. Hvis ikke du ved bedre, så trækker du bare til, så vedkommende kommer i total smerte, men det var der ikke noget af.” APPELSINKAGE MED SYLTETØJ OG BLOD PÅ TANDEN Mørket melder atter sin ankomst, da gruppen sætter sig i en rundkreds på græsset og begynder at pakke feltrationer op. ”Appelsinkagen med syltetøj og nøddecremen ovenpå – så bliver det ikke bedre,” anbefaler en af de værnepligtige og pakker sin dessert op. Adrenalinen fra sidste moment sidder stadig i de værnepligtige, som lystigt fortæller om deres oplevelse, og hvordan de måtte tage nærkamp i brug. ”Vi blev nødt til at være tre personer om at holde ham nede og lægge ham i håndjern,” fortæller en anden begejstret. De har fået blod på tanden og håber på endnu flere momenter, som kan styrke deres kompetencer, så de har erfaring med sig, hvis de nogensinde skal på en rigtig bevogtningsopgave. n Leonora Frydensberg Sepstrup
22
TILBAGE TIL DEN ANDEN SIDE
Omskol dig selv til civil Din tid i trøjen lakker mod enden, men inden du lægger uniformen fra dig og bevæger dig ud i den civile verden, må du overveje, hvilke vaner du gerne vil tage med dig, og hvilke du bør efterlade på kasernen. SOLDATEN har spurgt landets værnepligtige til råds, så du kan omskole dig selv til civil igen.
FASTHOLD
1 2
FOKUS PÅ OPGAVEN I fire måneder har du på trods af søvnmangel, knurrende mave og ømme lår formået at have én ting for øje: opgaveløsning. Også på den anden side af hegnet kan du lige så godt få opgaven overstået, inden du går på velfortjent hvil.
RET RYGGEN, SOLDAT! Selvom du ikke længere skal stå ret på geledder, betyder det ikke, at du skal falde tilbage til den krumbøjede ryg, du havde, dengang du sad fast foran skærmen.
3
DEN NØGNE ÆRLIGHED Selvom det er for alles bedste, når du beder din sidemakker lukke lommen eller retter på kraven, så behøver du ikke rette på dine venners påklædning derhjemme. FROKOST-STØVSUGER Selvom det kan være effektivt at spise frokost på ni minutter, må du gerne give dig selv lidt længere tid til at sluge maden. TJEKKER DU LIGE…? Det river lidt i trommehinderne, hva? Og selvom du gerne vil lære dine civile venner at sige både ”kontrollerer” og ”taler” i stedet for ”tjekker” og ”snakker”, så vil vi gerne spare dig for besværet: De lærer det ikke.
4
DU KAN MERE, END DU TROR! Du har forhåbentlig haft fornøjelsen af at overskride nogle grænser – og måske endda uden overhovedet at stille spørgsmålstegn ved, om du tør? Fasthold den frygtløshed!
AFGIV
STYR PÅ STUMPERNE Nu er det slut med at smide nøgler eller telefon væk! Efter at have holdt styr på ufatteligt mange grønne ting og sager ved du nu, at det handler om at have systemer, faste pladser og altid at dobbeltkontrollere! VAND OG VEJR GØR IKKE SPOR! En soldat fryser aldrig, vel? Han klæder sig bare efter forholdene! Nu er det slut med at lade regnvejret være en undskyldning for at udskyde løbeturen – du ved jo godt, at det bare er flydende solskin! OMSTILLINGSPARATHED De sidste par måneder har du fundet løsninger på kontrameldinger og pludselige udfordringer – nu skal du bare omsætte den samme omstillingsparathed til dit civile liv.
STILLE TIL TIDEN Selvom du ikke står i uniform, behøver du ikke være fashionable late eller gå tilbage til det akademiske kvarter. Du har lært at stille til tiden, så hvorfor ikke blive ved?
56
7
HOVEDRENGØRING HVER MORGEN Så kom den endelig! Dagen, hvor du ikke længere skal tørre lister hver morgen og få et hjerteanfald, hvis du ser et støvfnug i din vindueskarm. BRUGE FORKORTELSER FOR ALT Nu kan du godt lægge CAF, KAS, MAT og VEDL på hylden og begynde at vænne dig til at sige flerstavelseslange ord igen. FULD FÆRDIG RAOFORM Når du skal måludpege, behøver du ikke længere fuldføre en fuld færdig RAOFORM, hvis du kan nøjes med at pege. Selvom det kan gøre det endnu lettere! HIERARKISK TONE Om det så er din chef, du snakker til, behøver du ikke længere sige ”javel, hr.” eller bruge vedkommendes rang, når du tiltaler dem – du kan igen tale til folk uden at bekymre dig om stjernerne.
23
SERGENTCITATER G: M a r f r ros SG efte et øjeblik, ige “Vent l e fjerne en lig l a k s g je røv.” n i m a r tunge f
NU SKAL I UD OG FÅ JER NOGET FLYDENDE KORPSÅND = ØL
Gruppeføreren, der gerne vil være den hurtigste gruppe i o-løbet: ”Nu skal I få jeres resterende to hjerneceller til at lave bare en lille gnist, så det kan lykkes!”
24
Til menig der laver kolbøtter: ”Det er en fucking pokemon, dét der!”
Sergenter ser søgende ud, og menig spørger, hvad de leder efter, og modtager svaret: “Din rygrad.”
v, det ø r d a en fl r a ng. i h n g d l Je y undsk ke se n i m er r ik e d i g g Men je ngerøve og æ jeres h tropper. bæltes
epper h g o r klappe ter. g i n e M mera m d a k e rue ne k s på sin i v : “Kan t n e g r n? Han e Se g n i d erlea ne, for che fodboldstjer en an kan h er ikke g o , soldat han er selv!” e b ø l t god
Hvis man står i lort til halsen, så undlad for guds skyld at hænge med hovedet. Det er klamt, og jeg skal stå og se på jeres lorteansigter hele dagen.
SKRIV DET HER NED. ELLERS SPØRGER I BARE HINANDEN BAGEFTER, OG DET ER SPILD AF ILT.
Den individuelle værnepligtige er i sig selv klog nok. Men når I bliver samlet, så er I som en flok lemminger. Hvis én løber ud over en klippe, så løber I alle lige efter.
E K K I R DU E T, D Ø L MB E N N GE R A H U FØR D NE. R E G UN L I D VAN
TØV IKKE MED AT SENDE JERES BEFALINGSMÆNDS GULDKORN TIL VORES INSTAGRAM @SOLDATENDK. MEN HUSK: VI HYLDER IKKE DE GALE, KUN DE GENIALE!
25
EVAKUERINGSOPERATION I AFGHANISTAN
Den operationelle luftbro Spol tiden tilbage til den. 14. august, hvor Taleban har overtaget magten i Afghanistan, og ATW på få timer må stille et evakueringsberedskab. Her kan du flyve med detachment commander JAZ, når han er med til at etablere en operationel luftbro mellem Kabul og Danmark.
TIDSNØD OG UBESVAREDE OPKALD “Vi ringer konstant forbi hinanden, og hvis vi endelig får fat i hinanden, så bliver vi afbrudt. Alting tager bare rigtig lang tid. Og det eneste, vi ikke har, det er tid,” fortæller JAZ. Han er pilot ved ATW og sidder nu som sektionschef i operationssektionen. Under Operation Alamo har han fungeret som detachment commander for ATW´s udsendte bidrag – en opgave, som kom til at adskille sig fra dem, han normalt løser. I løbet af 11 lange dage har han kun fået to kolde bade, et fåtal af søvntimer, en rødglødende indbakke og en lang todo-liste af udfordringer, der skal findes løsninger på. Han befinder sig i Islamabads lufthavnsterminal og arbejder i
døgndrift på at skabe den flyvermæssige forudsætning for, at der kan etableres en operationel luftbro mellem Kabul og Danmark. En opgave, som byder på større og flere vanskeligheder end normalt. “Vi forsøger altid at være foran på alle vores missioner, men her er vi hele tiden bagud. Det er super utilfredsstillende, men det er et vilkår,” fortæller han om evakueringsmissionen i Afghanistan: Operationen Alamo. AT ASFALTERE, MENS MAN KØRER Det starter lørdag den 14. august, da ATW (Air Transport Wing) modtager en varsling om en mulig evakueringsmission af danskere fra Afghanistan, som er under opsejling til forventet udførsel i slut-
ningen af august. Ikke engang fire timer går der, før de bliver tasket til at sende en besætning med et Hercules-fly af sted hurtigst muligt. Taleban har på kort tid generobret magten i landet, og opgaven lyder nu på at få de sidste danskere og afghanske kontakter ud af landet. ”Dét, som er så anderledes, er, at det hele går så stærkt. Normalt har vi tid til at forberede os og finde ud af, hvordan vi løser opgaven bedst. I denne operation ved vi det ikke og må beslutte os undervejs – her handler vi stort set i blinde,” fortæller JAZ. Da det første Hercules-fly sendes af sted, samme aften som de modtog opgaven, er de sidste godkendelser endnu ikke på plads. To timer senere følger et Challen-
”Havde man fortalt mig forinden, hvor lang tid jeg skulle arbejde sådan, så havde jeg nok ikke troet, at det var muligt.”
TIDSLINJE:
- JAZ
14. AUGUST
26
1220: ATW modtager varsling om en eventuel mission under opsejling.
15. AUGUST
1600: ATW taskes til at afsende et Hercules-fly og en besætning hurtigst muligt.
1700: ATW taskes til at sende et Challenger-fly og en besætning hurtigst muligt.
2323: Det første fly, Hercules, har afgang mod Tyrkiet.
0017: En Challenger flyver også mod Tyrkiet og lander i nattens løb.
1620: Hercules letter fra Tyrkiet og flyver mod Kabul.
Fotos: Rune Dyrholm
Vil du flyve med C-130 Hercules? SÅ SLÅ OM PÅ SIDE 28 OG DELTAG I KONKURRENCEN!
Air Transport Wing (ATW) betjener to transportfly: Hercules C-130J og Challenger 604 løser de en bred vifte af opgaver, som spænder fra overvågning og suverænitetshævdelse på Grønland til levering af nødhjælp i Mali.
ger-fly trop, og begge besætninger må lande i Ankara for at afvente nærmere direktiv for, hvad der skal ske. Dagen efter sendes begge fly atter i luften. Den endelige destination hedder Islamabad i Pakistan, som under operationen fungerer som en base for evakueringen, da sikkerhedssituationen i Afghanistan bliver værre og værre. Forinden landingen i Islamabad er kursen sat mod Kabul. ”Der var aldrig tale om, at de skulle flyve til Kabul og blive der på ubestemt tid, men det ender med, at det kun er Challenger-flyet, der fortsætter mod Islamabad, og Hercules lander i stedet i Kabul,” fortæller JAZ. UDFORDRINGERNES KØ “Udfordringerne startede fra morgenstunden, og så skrev man dem egentlig bare på en liste. Så måtte man prioritere de mest presserende,” fortæller JAZ. Men særligt én udfordring skaber flaskehalse: kommunikationen – eller rettere manglen på samme. Uden signal er det stort set umuligt at kommandoforplante meldinger mellem besætningsmedlemmer og samarbejdspartnere, som befinder sig på tre forskellige lokationer. Særligt i starten af evakueringsfasen kommer efterspørgslen på flyvninger i stride strømme. Flere fly og besætninger sætter kurs mod Pakistan. Planlægning, underbemanding, koordination og udskiftning af besætningerne er JAZs hovedpine, og han må jonglere mellem besætningsmedlemmer, som skal
hjem til bl.a. konfirmationsfejring, at få papirgangen til at løbe rundt, at være problemknuser i lufthavnen og samtidig holde hjemlig struktur ajour med foreløbig status. Det er nogle arbejdsopgaver, som holder JAZ fuldtidsbeskæftiget, og han får kun få timers hvile hver nat på lufthavnsterminalens betonhårde gulv. Her er han sammen med andre danske kolleger bosat for at danne et overblik over, hvordan ressourcerne - personel som fly - løser opgaven bedst mulig. SAMARBEJDET, DER GØR DET UMULIGE MULIGT Den danske holdindsats får flere og flere medspillere, som får det store puslespil til at gå op. Det kræver en indsats fra både ATW, Jægerkorpset, Politiet, Beredskabsstyrelsen, Udenrigsministeriet, ambassaden mm. Ved hjælp af både kodesprog og aftalte procedurer får Jægerkorpset sluset udvalgte evakueringsberettigede ud af mængden. ”Det er imponerede, at vi på så kort tid får et godt samarbejde med andre myndigheder til at udføre så afgørende en indsats for mange mennesker,” fortæller JAZ med begejstring i stemmen. Den danske indsats er udslagsgivende for de nationer, som efterfølgende ankommer til Pakistan for at etablere en evakueringsluftbro som den danske. ”Da de andre nationer ankom, var de på lige så bar bund, som vi var, da vi startede. Dér kan vi altså noget i militæret, hvor vi med
16. AUGUST 1820: Challengeren følger trop.
2201: Hercules lander i Kabul.
2342: C-130 flyver til Islamabad.
1730: Endnu en besætning lander i Islamabad, og det besluttes, at den danske indsats skal udvides yderligere.
17. AUGUST
2243: JAZ og en tredje besætning lander i Islamabad.
vores systematiske tilgange til opgaveløsningen hurtigt kan give værdifuld viden videre,” fortæller JAZ om samarbejdet. 11 DAGE, 986 EVAKUERINGER ”Havde man fortalt mig forinden, hvor lang tid jeg skulle arbejde sådan, så havde jeg nok ikke troet på, at det var muligt - men det lykkedes!” Der sidder stadig en anelse af lettelse i stemmen på JAZ. På kun 11 dage evakueres 986 personer, og JAZ kan sætte punktum ved evakueringindsatsen. Operationen har sat sit præg på besætningsmedlemmerne, som ved hjemkomsten har kunnet mærke energiunderskuddet melde sig. ”Alle, jeg har talt med, var ekstraordinært trætte den her gang og decideret udmattede,” fortæller JAZ. Alligevel står han tilbage med en positiv følelse, når han tænker tilbage. “Jeg synes, det har været en kæmpe oplevelse, og det er super tilfredsstillende, at Forsvaret med så kort varsel går ind og iværksætter en operation- og så lykkes så godt med det.” Alle, der har bidraget til missionen, er blevet en del erfaringer rigere. ”Havde vi haft mere tid til rådighed, så kunne vi have analyseret os frem til, hvordan vi løser opgaven bedst på forhånd. Men der er jo ikke nogen, der siger, at det ikke også skal gå stærkt en anden gang,” smiler han. n Leonora Frydensberg Sepstrup
25. AUGUST
Hercules-flyet gennemfører daglige evakueringer af mennesker fra Kabul til Islamabad. Herfra flyves de evakuerede med civile fly til Danmark og andre europæiske lande.
De tre besætninger har gennemført 986 evakueringer og sætter atter kurs mod Danmark. Opgaven er løst.
27
Konkurrence: Vind en flyvetur med en C-130J Hercules!
Kunne du tænke dig at få en hel unik oplevelse, som ikke kan købes for penge? Vind en flyvetur til dig og fire delingskammerater med de helt store drenge, når Flyvevåbnets Hercules-fly letter fra landingsbanen!
SÅDAN DELTAGER DU: • Udfør missionen, og skriv dit svar i kommentaren eller direkte til os på @soldatendk • Følg SOLDATENs Facebook-side eller Instagram-profil @soldatendk • Skriv, hvilke fire du gerne vil invitere med!
HVORDAN VIL DU PAKKE FLYET? Send dit svar til SOLDATEN for at deltage.
28
p t ru
DU SKAL MEDBRINGE: A. Hospital: 3 stationer, 4 tons B. Tæpper: 1 station, 1 ton C. Bagage: 1 station, 1,5 ton D. Propel: 1 station, 4,5 ton E. Feltrationer: 2 stationer, 2 ton
as ja H Ma Foto:
DIN MISSION: Det er din opgave at pakke flyet korrekt, så lasten er sikret. Følg disse regler ved de otte stationer: • Station 8 må kun pakkes med bagagen • Den tungeste vægt skal stå på station 3, 4 og 5 • 2/3 dele af vægten skal være på stationerne 1-5 • Afvigelse i vægtfordeling skal være på mindre end ½ ton
W
i st e se n
8
7
6
5
4
3
2
1
VIL DU VIDE MERE OM HERCULES’ MISSIONER? Så slå op på side 26!
HOROSKOPER
STJERNEPLIGTIG Lad sol, måne og stjerner fortælle dig, hvordan du klarer dig ude i det civile!
Tyren 20/4 – 21/5
Månen står på linje med Venus, hvilket gør dig ekstra glemsom. Hold fast i de gode morgenrutiner, og glem nu ikke at gøre rent over lamperne.
Vædderen 21/3 – 19/4
Hav ikke for travlt med at konkurrere med dine venner, der ikke er vant til det høje konkurrenceniveau, som du har fra værnepligten. Jupiters bane vil, at du tager den med ro og slapper af.
Fisken 19/2 – 20/3
Du lever højt på de grænser, du har skubbet i værnepligten, men pas på, Plutos placering gør dig tilbøjelig til at falde tilbage til gamle vaner.
Tvillingen 22/5 – 21/6
Vandmanden 20/1 – 18/2
Fuldmånen i denne måned påvirker din lyst til at sætte gang i noget. Vær initiativrig og kreativ, så skal du nok kunne finde kursen efter aftrædelse.
Solens bane påvirker dig mere i denne måned, end normalt. Vær opmærksom på at fortsætte med at være selvstændig, ligesom du har lært i værnepligten.
Stenbukken 22/12 – 19/1
Krebsen 22/6 – 22/7
Planeternes linje i forhold til jorden gør, at overgangen til civil bliver ekstra hård. Sørg for at beskæftige dig med stabile begivenheder, og inviter en buddy-makker på vinterbadning!
Denne overgangstid fra soldaterlivet til civillivet gør dig ekstra sensitiv. Mars’ afstand fra jorden gør, at du kan bruge det positivt og holde fast i dine delingskammerater.
Skytten 23/11 – 21/12
Løven 23/7 – 22/8
Stjernebilledet Skorpionen står i kurs med Neptun, hvilket betyder, at du er klar til at tage bravorollen med dig hjem. Brug dine lederskabsevner til at skabe gode rutiner!
Skorpionen 23/10 – 22/11
Jomfruen 23/8 – 22/9
Du er endnu ikke klar til at give slip på livet i mudderet og regnen. Jordens rotation gør dig ekstra naturlysten, og hvem ved, måske finder vi dig i et skyttehul – klar til et delt spring fremad.
Vægten 23/9 – 22/10
Uranus synliggøres i Lille Bjørn, så din værnepligtsblues vil ramme hårdere end forventet. Undgå det, og få dit sociale barometer på maks ved at arrangere delingens reunions.
Selvom den actionprægede hverdag lakker mod enden, har stjernerne stadig vigtige planer for dig. Stop op, træk vejret, og mærk efter, så vil vejen vise sig i Orions bælte.
Energierne fra dine kammerater har gjort dig åben og selvsikker. Bare fordi du er kommet på den anden side af hegnet, skal du ikke glemme at vise din følsomme side til dem omkring dig.
29
KLAR TIL CIVIL! Om lidt skal du ud på den anden side af hegnet. Selvom det ikke er længe siden, du sidst var civil, er der med sikkerhed en del ting, der er røget i glemmebogen. Og efter din værnepligt har du fået en hel masse nyt med i rygsækken. Sørg for ikke at glemme det bedste, du har fået med, og læs vores ”klar til civil”-guide her:
Få styr på skatten
Det er okay at sige tjek
Når din værnepligt slutter, ændrer dine økonomiske forhold sig. For at undgå skattesmæk skal du kontrollere og formentlig rette dit skattekort, så det stemmer overens med din nye indtægt.
Når du kommer tilbage i den civile verden, vil du opleve, at de mange ord, du er blevet omskolet til, ikke bliver brugt. Sørg derfor for ikke at hidse dig op, når mor for femte gang på to minutter bruger ordet tjek. Og husk, at dine kammerater nok ikke forstår, hvad ”VEDL af GEV var det værste” egentlig betyder.
Hold dig i form Holdning er at gøre det rigtige, når ingen andre ser på. Nu er der kun dig til at holde styr på din form. Rusk op i dig selv, og hold rutinen, så de fire måneders slid ikke går til spilde.
Arbejdsskaderne skal meldes Der er ingen skam i at have fået en skade i værnepligten. Skammen opstår, hvis man om 25 år får skavanker i foden og opdager, at man glemte at melde sin arbejdsskade, mens man tog sin værnepligt. Er du i tvivl om, hvordan du melder en arbejdsskade, så tag fat i din talsmand.
30
Af Værnepligtsrådet
Husk at ”tjekke” ind
Husk kontakten De relationer, du får i værnepligten, kan man ikke finde mange andre steder i samfundet. De lange torsdage med delingen på messen, kan hurtigt ende med kun at være minder! Det behøver de ikke! Sørg for at få inviteret delingen ud på en hyggeaften, så I kan gentage de gode oplevelser sammen.
Tiden med fri transport er nu forbi. Skaf dig derfor et rejsekort, og tank det godt op, så du er klar til din næste rejse med det offentlige. Husk for guds skyld at tjekke ind.
Værnepligtsrådet Tak for denne gang Værnepligtshold AUG21 lakker efterhånden mod enden. Mens de værnepligtige, der har taget basisuddannelserne, skal til at vinke farvel til værnepligten, fortsætter de lange værnepligtstjenester. I Slagelse fortsætter Hesteskadronen med intensivt at passe deres heste og ride eskorter under deres 12 måneder lange værnepligt. Den nyoprettede mobiliseringsværnepligt på 8 måneder fortsætter deres uddannelse, hvor værnepligtige uddannes i at tilgå en mobiliseringsenhed. Den Kongelige Livgardes værnepligtige står som altid trofast og passer på de kongelige palæer. Hvis din værnepligt slutter til december efter fire måneders basisuddannelse, har du nu billet til at fortsætte uddannelse i Forsvaret. Skulle du beslutte dig for at
tilgå det måske tiltrængte civile liv, håber vi, at du først og fremmest har haft en god værnepligtstjeneste. De næste fem år indgår du som værnepligtsuddannet i totalforsvarspuljen og skal stå til rådighed i tilfælde af krise og krig. Selvom det kan virke underligt, tilgår 2.000 nye civile værnepligtstjenesten om allerede to og en halv måned. De skal igennem hele den mølle, som I lige har været igennem. Via talsmandsordningen er Værnepligtsrådet blevet gjort opmærksomme på problemstillinger, der har gjort sig gældende for netop jeres værnepligtshold. Der har været materieludfordringer, udfordringer med infirmeriet og et ønske om nationale retningslinjer for vagttjeneste. Det er alt sammen noget, Værnepligtsrådet løfter
for Forsvarets øverste ledelse, så de kommende værnepligtshold kan få en endnu bedre tjeneste. Men ting tager tid, specielt i Forsvaret. Nogle problemstillinger tager dage at lave om, hvor andre kan tage flere år. Uanset hvor lang tidshorisonten er, fortsætter Værnepligtsrådet med at arbejde for en endnu bedre værnepligt. For værnepligten er i bevægelse, og står det til os, kan den sagtens blive forbedret. Med det sagt: Tusind tak for denne gang, vi ønsker jer det bedste. /Værnepligtsrådet, 2021-II.
Dit Værnepligtsråd
SOFIE RIMFORT Føringsstøtteregimentet FEB 2021 32665551, VPL-VR001@mil.dk
DANIEL HJORT Efterretningsregimentet AUG 2020 32665552, VPL-VR002@mil.dk
SEBASTIAN BRACKEN Ingeniørregimentet AUG 2020 32665553, VPL-VR003@mil.dk
Kontakt
Følg os på Instagram @vaernepligtsraadet
Vagttelefon: 32 66 55 50 Mail: vpl-ktp-vaerne@mil.dk
Facebook: Værnepligtsrådet
Adresse: P. Løwenørnsvej 5 1439 København K
Instagram: @vaernepligtsraadet Hjemmeside: www.vaernepligtsraadet.dk
Af Værnepligtsrådet
31
SÅ GÆLDER DET ALLE FELTSVIN, FLYVEREGERN OG FISKEFIDUSER
Til eksplosiv afsked,
sprængfarlige øl og
festfyrværkeri,træd af! Redaktionen takker for et brag af en tjeneste, vi ses igen i det nye år.
@soldatendk
soldaten.dk
issuu.com/soldaten
/soldatendk
SOLDATEN
