SOLDATEN | 7. Udgave | 2022

VI SKAL VIDERE!

Kan det virkelig passe, at over halvdelen af værnepligten al lerede er passeret forbi? Du tager ikke fejl, for der har været fuld fart over feltet. Den fedtede sløringscreme og de spræng farlige kampråb er blevet en normalitet, som du kan se endnu mere frem til i den kommende tid! Dine sergenter begynder lige så stille at bløde op, og du finder ud af, at de også blot er mennesker. Inden du får set dig om, så er der kun én måned tilbage.. Ja, det går stærkt! Ta’ JA-hatten på, og få det bedste ud af alle situationer. Giv den alt, hvad den kan trække, selv når det bliver koldt, klamt og træls. Tro det eller lad vær’, men savnet til oplevelserne i felten vil være større, end du havde regnet med.

I dette nummer af SOLDATEN kan du på side 13 trække dig gennem feltens værste mudderhul, når Ingeniørregimentets værnepligtige gennemfører deres mærketur. På side 21 kan du blive inspireret af luftens specialister i det kolde nord, når For svarets MH-60R Seahawk redder dem, som ingen andre kan. Ønsker du derimod at opleve livet langs Grønlands østkyst, kan du på side 6 læse med, når to stationsspecialister lægger livet derhjemme på hylden og drager mod nye arbejdsopgaver på Station Mestersvig. Sidst, men ikke mindst, kan du på side 26 få indsigt i, hvad en fremtid i trøjen indebærer, når kon

KONTAKT OS

Sarah Sønderhøj Stub Petersen VPL-SOLDAT01@MIL.DK

Tlf.: 32 66 50 32

Gennemført HBU på hold Feb 22 v. Føringsstøtteregimentet i Fredericia

Sophia Bianca Salskov Jakobsen VPL-SOLDAT02@MIL.DK

Tlf.: 32 66 55 54

Gennemført HBU på hold Aug 21 v. Ingeniørregimentet i Skive

Lasse Gottlieb Karstensen VPL-SOLDAT03@MIL.DK

Tlf.: 32 66 55 58

Gennemført HBU på hold Feb 22 v. Dansk Artilleriregimentet i Oksbøl

stabeleleverne ved Føringsstøtteregimentet i Fredericia sætter ord på uddannelsen som professionel soldat.

Psst... Vidste du, at du kan finde en masse fede videoer på SOL DATENs nye Youtube-kanal? Her kan du dykke endnu længe re ned i nogle af vores artikler, få gode råd fra tidligere værne pligtige og meget mere! Så tag et smut forbi, når du alligevel triller tommelfingre i køjen eller har en lang togtur forude! n

Keep going!

Lasse, Sarah & Sophia Journalister på SOLDATEN

Udgiver:

Forsvarskommandoens Kommunikationssektion Holmens Kanal 9, 1060 København K Mail: vpl-ktp-soldaten@mil.dk Ansvarshavende redaktør: Anders V. Fridberg

Redaktion: Sarah Sønderhøj Stub Petersen Sophia Bianca Salskov Jakobsen Lasse Gottlieb Karstensen Korrektur: Klavs Vedel

Layout og tryk: Stibo Complete Oplag: 2.900

Bagsidefotograf:

Ida Sofie Møller Nørgaard

Copyright: Indholdet i SOLDATEN kan frit citeres med angivelse af kilde.

Artikler udtrykker ikke nød vendigvis kommunikations afdelingens eller Værnepligts rådets holdninger.

Følg SOLDATEN på vores Facebook og Instagram @soldatendk, samt vores Youtube: SOLDATEN

Kort & Godt

Opgraderede kampvogne udsendes for første gang

Den 7. september rullede 14 Leopard 2A7-kampvogne ud af Dragonkasernen i Holstebro på vej mod deres første internatio nale mission, siden de blev opgraderet. Opgaven har været plan lagt længe, og endemålet er NATOs mission i Estland – Enhan ced Forward Presence. Det næste halve år skal kampvognene og deres besætninger være udstationeret i Tapa i Estland, hvor de skal indgå i den ovenstående NATO-mission. ”Der er tale om en udsendelse, der på mange måder er historisk. Det er første udsendelse af den opgraderede Leopard 2A7 i en international mission, og det er første gang, vi udsender en eskadron med fire vognsdelinger og i alt 14 kampvogne i en international mission,” siger oberstløjtnant Kristian Kold, der er chef for 1. Panserbatal jon hos Jydske Dragonregiment.

Kilde: Forsvaret.dk

Amerikansk C130 transportfly i luften over Thy

Vanguard Rescue: Dansk øvelse med amerikanske soldater

Fra den 28. august til den 9. september afholdt Flyvevåb net øvelsen Vanguard Rescue sammen med allierede sam arbejdspartnere. Øvelsen går ud på at komme soldater og civile til undsætning, så de kan evakueres ud af konflikt områder, hvilket er en diciplin, som Danmark og allierede har specialtrænede enheder og soldater til. Deres evner skal holdes ved lige, da scenarierne kan være farlige og komplicerede. Øvelsen udsprang på Flyvestation Karup, men foregik i hele landet. Der deltog danske og ameri kanske fly og helikoptere i øvelsen - herunder de ame rikanske MC-130J Hercules-transportfly og de danske EH101-transporthelikoptere.

Kilde: Forsvaret.dk

Fotograf: Camilla Post

Fotograf:

Nikolaj Thide

“Vi gør det, som de færreste får muligheden for”

Med udsigten til at udleve deres livs eventyr kan Daniel og Simon se frem til at tilbringe de næste to år som stationsspecialister på Station Mestersvig i Grønlands bjergtagende og barske landskab. Følg med, når de sætter ord på den første tid med deres nye arbejdsopgaver, som de færreste får muligheden for at udleve.

AFSKÆRMET FRA OMVERDENEN

Spændingen blandt de nye stationsspe cialister sitrer i luften. Dagen er kommet, hvor de skal sendes mod Grønland. To af dem er Daniel og Simon. De er blandt de fem, som endte med at gennemføre uddannelsen, hvor de startede 16 elever til optagelsesprøven. Daniel er 27 år og er overkonstabel af 1. grad. Simon er 23 år og aftjente sin værnepligt i Livgarden i december 2020, hvorefter han gik civil og arbejdede som tømrer, indtil han star tede på stationsspecialistuddannelsen i januar 2022. Rundt om bordene på Fly vestation Aalborg sidder den nærmeste familie og nyder et lille måltid, inden de med en klump i maven skal sende deres drenge ud på deres livs eventyr.

Som stationsspecialist i Grønland skal man klare sig selv, for når kysten lukker,

er man mildest talt udelukket fra omver denen. Stationsspecialisterne på station Mestersvig, også kaldet ugler, har ansva ret for at drifte og vedligeholde en hel station samt støtte Slædepatruljen Sirius, når de efter behov stikker hovedet forbi Mestersvig. Vejret bliver mere barskt, jo tættere man nærmer sig vintermåneder ne, så hvis der opstår en nødsituation, kan der gå over en uge, før specialisterne modtager professionel hjælp. Her er det eksempelvis alfa og omega, at de kan yde livreddende førstehjælp med assistance fra en læge over telefonen. ”Det sætter livet i perspektiv, at tre personer skal være gode og effektive inden for så mange fagområder. For når uheldet er ude, så er det deres indsats, der afgør udfaldet for, hvordan og hvor hårdt de bliver ramt,” fortæller Lars, som er sagsbehandler for Station Mestersvig. De nyuddannede sta tionsspecialister er for nyligt blevet sendt

til Grønland, for at varetage en hel station i samspil med en kollega, som allerede be finder sig deroppe.

VEJEN GENNEM UKENDT

TERRÆN

Med en høj læringskurve og et endnu højere intensitetsniveau har Daniel og Simon brugt de sidste seks måneder på at få kurser i utallige fag. ”Hvis du ønsker at føle dig prioriteret, så er jobbet som stationsspecialist en god mulighed. Der bliver ikke fedtet med hvem, som under viser dig inden for de forskellige fag. Det er typisk eksperter, man kommer ud til,” fortæller Daniel.

Den ene uge er man på dyrelægestudie, næste uge på svejseværksted, og omsko ling til at være kok. Ugen efter kan du være på kursus i, hvordan en generator fungerer, efterfulgt af VVS-kundskaber

og omskoling til at kommunikere med flyene i luftrummet. Alle disse kurser er kun et minimalt udpluk af det, der bliver berørt under uddannelsen. ”Det hårde ste ved alle disse kurser er helt klart den mentale udmattelse. Du skal være om stillingsparat og klar til at modtage helt ny undervisning inden for mange for skellige områder. Så det kan være svært at holde fokus hele tiden, men så bliver man mindet om, at nogle af disse fagom råder kan være livsnødvendige, hvis en generator sætter ud, når der er -25 gra der udenfor, og varmen lige så stille siver ud af bygningerne,” fortæller Daniel.

Under uddannelsesforløbet kommer eleverne, i følgeskab med eleverne fra Slædepatruljen Sirius, en tur til Grøn land, hvor de får afprøvet deres fysiske og psykiske grænser. Det er i disse tre uger, at mødet med Grønlands karakteri stiske natur sætter standarden for, hvad specialisterne skal forberede sig på. De skal kunne handle konstruktivt, selv når adrenalinen pumper rundt i blodet. “Det er typisk under dette modul, at fårene bliver skilt fra bukkene,” fortæller Daniel med et hemmelighedsfuldt smil, der er tydelig bevis på, at denne træning skal forblive så hemmelig som muligt.

DE DAGLIGE OPGAVER VED KYSTENS PERLE

Når de lyse dage begynder at titte frem bag de grønlandske fjelde, og temperatu ren stiger, betyder det oftest længere og hårdere arbejdsdage for uglerne i Grøn land. Varmere temperaturer og lyse dag timer er forbundet med større aktivitet, hvilket især består af besøg fra forskere, som skal ind og ud af nationalparken.

Én af stationens hunde har været ude for et uheldigt møde med en isbjørn. Så her træder specialisterne til, så hunden kan blive frisk igen.

man skal sættes ind i tingene, samtidig med, at der er run på. Dog gør det også, at jeg er beskæftiget det meste af tiden. Det tror jeg kommer til at være en fordel, nu når vi skal vænne os til livet heroppe.”

Den aftrædende specialist på Station Mestersvig skal videreformidle al den information, han har dannet sig gennem sit første år i Grønland. Alt imens To Do-listen bliver længere og længere, skal der også være tid til at sætte de nye ugler ind i, hvordan maskinerne fungerer, hvor værktøjet befinder sig samt tid til at gen nemgå den daglige kontrol. Derudover ankommer sommerskibet til Mestersvig, der skal holde specialisterne forsynet det næste års tid. Så her bliver der arbejdet de fleste timer i døgnet, da skibet skal tømmes hurtigst muligt, samtidig med at de daglige opgaver skal gennemføres.

”Her i sommerhalvåret er der virkelig travlt, da man skal læres op i, hvordan man driver stationen, samtidig med at man skal have et overblik over alle de personer, som kommer forbi og skal kon trolleres,” fortæller Simon, hvortil Daniel supplerer: ”Det bliver en hård start, når

Kysterne lukker, mørket sænker sig, og der vil nu gå mange måneder, før de igen vil se lyset fra solen. Det betyder også, at der ikke er aktivitet udefra, som de skal forholde sig til. ”Når det bliver mørkt 24 timer i døgnet, så bliver det udfordrende at skulle hanke op i sig selv og få udar bejdet noget godt. “Her er det virkelig vigtigt, at vi er gode til at holde hinanden beskæftiget, så vi ikke kører død i rutine opgaverne og de mørke dage,” fortæller

”Det mest udfordrende indtil videre har klart været mængden af myg. Når dette er vores største udfordring, så må man vist sige, at vi har det meget godt.”

– Simon, stationsspecialist

De fem uddannede stationsspecialister er i gang med at forberede deres sidste måltid på dansk jord, inden de skal sendes to år mod Grønland.

Daniel, hvortil Simon supplerer: ”Her vil der blandt andet være tid til at fordybe og dygtiggøre sig inden for udvalgte fag områder, samt muligheden for at gøre stationen ren og nydelig, inden solen kommer frem igen.”

Når mørket falder på, og det bliver tid til at hoppe i det varme tøj igen, er ar bejdsopgaverne mere overladt til en selv. Det er i denne periode, at stationen skal optimeres, hvor Simon kan bruge tøm rerfaget til at dygtiggøre sig. “Jeg håber på at kunne fordybe og dygtiggøre mig i tømrerfaget, så jeg bliver endnu dygtige re til mit fag indtil den dag, jeg vender snuden mod Danmark igen,” fortæller Simon med et smil på læben.

I vinterhalvåret er der blandt andet tid til at optimere stationen. “De tidligere hold har bygget en biograf med stort lærred, godt surroundanlæg og behagelige bio grafstole. Det har været til stor gavn for de efterfølgende hold, at man har kun net smide en fed film på skærmen og slå benene op. Så der er som udgangspunkt

Hvad er en stationsspecialist?

De tre stationsspecialister på Station Mestersvig har til opgave at varetage en hel station. Der vil altid være mindst én specialist, som har befundet sig på stationen i et år, så der er en til stede, som kender til stationen og opgaverne. Som stationsspecialist skal man kunne varetage mange opgaver på én gang. Primæropgaverne er at vedligeholde og drifte basen, støtte Sirius-patruljen og kon trollere ind- og udrejsende fra Grønlands østkyst.

muligheden for at udforske den grøn landske natur,” fortæller Simon, som ser frem til mødet med naturforskellene. Baghaven er fuld af smukke omgivel ser, der giver muligheden for at gå på opdagelse i ukendt terræn. ”Vi har alle rede besteget Byklippen, hvor vi havde udsigt over Stauning Alper, hvilket gav et virkelighedsbillede af, hvor små vi er, samt hvordan naturen har magten i disse omgivelser,” fortæller Simon. At bestige bjerge er ikke det eneste, man kan begive sig til på en lille fridag. Til Station Me stersvig er der også tilknyttet snescoote re, så der er rig mulighed for at smøre sig en madpakke, hoppe op på en snescoo ter og køre ud mod en nærliggende hytte for at se nogle nye omgivelser.

TUSINDER AF KILOMETER HJEMMEFRA - MEN KUN ET OPKALD VÆK

ingen grænser for, hvad man kan opnå heroppe, så længe man stadig prioriterer sine primære opgaver,” fortæller Lars.

EN RYGSÆK FYLDT MED OPLEVELSER

”Når kysten er lukket, og der kommer mere ro på, så er det vildt fedt at have

”Hvis man kan håndtere savnet til dem derhjemme, så er det her job uden tvivl et af de bedste jobs, jeg kan komme i tanke om,” fortæller Daniel og supplerer: ”Rej sen væk fra de trygge rammer derhjem me er også noget af det, der er med til at danne én som person. På de godt to ud af 26 måneder, vi har været af sted, har jeg allerede rykket mig mere som person, end jeg havde turdet tænke på.” Inden man søger denne stilling, skal man ifølge Daniel og Simon gøre op med sig selv, om det passer ind i livet derhjemme at rejse væk i to år. ”Hvis man har hus og kæreste, så skal man nok genoverveje, om det er noget, der kan vare ved, når man rejser væk i to år,” fortæller Daniel.

Selvom det kan være en omvæltning, er det trods alt oplevelserne og de nye ind tryk, der fylder hos de to nye stations specialister. På Station Mestersvig er de så heldige at have adgang til internet, så de stadig kan være i kontakt med venner og familie. ”Selvom savnet kan fylde, så synes jeg det er vigtigt at huske på, at de sociale medier kan gøre virkelig meget visuelt. Vi kan tage billeder og dele det med dem derhjemme, så de kan få indblik i, hvad vi går og brygger på heroppe, og ligeledes omvendt,” fortæller Simon. n

Sarah Sønderhøj Stub Petersen

”For nogen virker to år frem som lang tid, men tænker man to år tilbage, så er tiden ofte gået rigtig stærkt.” – Simon, stationsspecialist

Leopard 1, Biber pansret brolægningsvogn

Når soldaterne skal fremad i krigen, kommer man sjældent udenom kløfter, vandløb eller lignende forhindringer uden en hjælpende hånd fra Forsvarets materiel. Forsvarets moderne panserbro skal være behjælpelig med at løse lige præcis ovenstående problematikker.

Den pansrede brolægningsvogn er en transportabel bro med en spændvidde på op mod 20 meter. Den nuværende panserbro er opbygget på en Leopard 1-un dervogn, hvortil Forsvaret har valgt at købe nye og optimerede brovogne hjem. I løbet af de kommende år vil Forsvaret anskaffe yderligere syv nye pansrede brovogne, der kommer til at passe til kampvognstypen Leopard 2. En ud af de syv nye panserbroer vil have en spændvidde på op til 26 meter, mens der vil være to med en spændvidde på op til 14 meter. Den syvende panserbro vil fungere som en reserve. Disse skal, udover at være behjælpelige i krig, også bruges under uddannelsesforløb. Den moderniserede panserbro skal blandt andet lette pro cessen med vedligeholdelse og indkøb af reservedele, da mange af reservedelene blandt andet passer til en Leopard 2-kampvogn. n

Feltspader

Historier om menige, der skal tænke sig om en ekstra gang!

At misforstå betydningen: “Beredskabsniveau”

Natten falder på, og det er blevet tid til at genopbygge kampkraft for de ud mattede rekrutter under deres patruljetur. De, som ikke sidder på vagt, klæder sig af og gør klar til en nattesøvn i den friske luft. Menig Bangebuks er af den overbe visning, at en patruljetur næppe kan være fredfyldt en hel nat. Han folder sit liggeunderlag ud og gør sig klar til at sove iført hele sin uniform uden en sovepose omkring sig. For tænk, hvis der lyder en alarm opbrud, så skal menig Bangebuks nødig være den sidste, som står klar til at forlade BSO’et. Næste mor gen får hans kammerater øje på en frossen rekrut, som sidder på den kolde skovbund og hundefryser. Han fortæller, at alt, han måtte nøjes med, var en time på øjet, da han har frosset hele natten grundet frygten for, at der skulle lyde en alarm. Hans kammerater bryder ud i høj latter. Menig Bangebuks ser fortvivlet rundt, hvortil hans kammerat siger: ”Hvorfor har du ikke sovet i din sovepose, når vi har været på halvanden times beredskab?”

Fanget i en løgn af DF

Det er blevet tid til den første orienteringsmarch i mørke. Menig Søvnig og menig Opmærksom, orker virkelig ikke denne march, så efter de er blevet sendt af sted, drejer de rundt om hjørnet og hopper ind i skovens tætte bevoksning af grantræer. Menig Søvnig får uden at tænke over det lagt sig godt til rette og falder lige så stille hen. Menig Opmærksom holder sikringen, så de er klar til at rykke ud, hvis de skulle blive opdaget. Kort tid efter spotter menig Opmærksom en snert af noget rødt lys ikke langt fra deres position. Menig Opmærksom får vækket Menig Søv nig, og med ét farer de væk i lynets hast. Få meter længere henne løber de direkte ind i favnen på selveste delingsføreren, som ser meget forundret på de to menige og spørger hertil: ”Hvad laver I herinde?” Hvortil menig Søvnig svarer: ”Vi troede, der lå en post herinde.” Hvad de ikke vidste var, at de havde placeret sig midt inde i deres eget BSO, lige op ad DF’s bivuak, hvilket satte de to menige i en uforklarlig situation.

HAR

En fejlfuld forfremmelse

Det er ved Den Kongelige Livgarde blevet tid til at afløse det aftrædende vagthold. En sergent melder til garder Selvsikker over telefonvagten: ”Afløserne skal lades og gøres klar til vagtskifte.” Garder Selvsikker fatter ammunitionskasse i den ene hånd og gør klar til at gå mod laderørene, hvilket er det område, hvor man lader skarpt op/af, hvortil sergenten løfter øjenbrynene og spørger: ”Ved du, hvad du skal gøre?” Hun svarer med et overbevi sende ”Javel, hr. sergent,” og fortsætter sin gang ud af døren. Hun ankommer til laderørene sammen med det tiltrædende vagthold og giver ordren: ”Lad gevær!”, hvortil de lader deres gevær. Opgaven er fuldført, og garder Selvsikker spadserer fornøjet ned til vagten, banker på døren ind til kontoret, hvor både den tiltrædende og aftrædende NK sidder. Hun planter sig solidt i døren med en tom ammunitionskasse og tilføjer: ”Hr. sergent, telefonvagt har udleveret al ammunition, alt i orden, intet at bemærke.” NK ser mystisk ned i kassen og ser intensivt på garder Selvsikker. NK spørger: ”Hvor er al ammunitionen henne?”, og hun svarer: ”Jeg har ladt afløserne op.” Sergenten er i chok. Rummet bliver fyldt med stilhed, i hvad der for garder Selvsikker føles som ti timer. Hun vælger at bryde tavsheden og tilføjer stolt bemærkningen: ”Jeg har derudover også lavet kontrol af sikringen!” Uvidende om, at det kun er befalingsmænd, som må give denne befaling, er garder Selvsikker fra nu af blevet post for skarpladning.

Med sikkerheden på spil

Menig Standhaftig og menig Utilpas indtager deres nærsik ring, efter at der er blevet kaldt over radioen, at der befinder sig fjendtlig kontakt lige uden for kampstillingen. De afventer ordren for, hvornår der må åbnes ild mod fjenden. Kort tid efter lyder det fra gruppeføreren: ”Støt, støt!!!” Ilden åbnes, og de brugte patronhylstre flyver rundt om hovederne på alle i kampstillingen. Menig Utilpas råber efter lidt tid til menig Standhaftig:” Av for helvede!! Dine patronhylstre rammer mig lige i ansigtet!” Menig Standhaftig ændrer for en kort stund position, men falder tilbage i samme stilling kort tid efter. Fjenden nedkæmpes, og det er blevet tid til en FADSUM. Da de når til “antal sårede”, melder menig Utilpas, at hans kind brænder en smule. Ved nærmere eftersyn kan det konstateres, at alle de patronhylstre, menig Standhaftig har ramt menig Utilpas med i hovedet, resulterer i et brandsår under den to dage gamle sløring. Siden det øjeblik har der været ekstra plads i kampstillingen.

BEST OF STRIBEN

I hvert af SOLDATENs magasiner laver dygtige Louise Clark en unik og personlig stribe, der indeholder nogle af de geniale og specifikke situationer, du som værnepligtig kan komme ud for. Vi har på redaktionen udpeget vores favoritter gennem tiden - hvilken er din?

Mærketurens MENTALITETSTEST

Hvad gør man, når der kun er én vej frem? Og vejen frem er GENNEM?

For Ingeniørregimentets værnepligtige er overspringshandlinger ikke en mulighed, når de under deres mærketur må kæmpe sig gennem feltens værste forhindring, der for alvor sætter mentaliteten på prøve!

FELTENS POINT OF NO RETURN

En gruppe kommer i fuld fart farende inde mellem træerne. Deres beskidte og mudrede uniformer afslører, at de har ba net sig vej gennem skovens mange snoe de åløb. Forreste mand drejer hovedet og ser efter resten af sin gruppe, som snor sig i en lang kolonne bag ham. De trætte blikke og tunge skridt i skovbunden er bevis på, at de har tilbragt de seneste tre døgn i felten. Men et kraftfuld kampråb overdøver udmattelsen: “UDEN TØ VEN… KÆMP!” råber gruppen i samlet flok, og med ét stiger både tempoet og krigermentaliteten.

“Udfordring forude!” råber forreste mand, idet han øjeblikkeligt stopper op. Han får kontakt til sin sergent, som løber op ved siden af ham for at få indsigt. “På det her tidspunkt handlede det virke lig om at tage indpassagen ét skridt ad gangen,” fortæller menig Moos og sitrer ved tanken om det dybe mudderhul ude i skoven. Han supplerer: “Det var uden tvivl det hårdeste øjeblik. Alle var pres sede, og ingen kunne klare det på egen hånd.” Moos sidder iført kedeldragt med mørkt, uglet hår og sløringsrester i ansig tet. Han har netop gennemført Ingeniør regimentets mærketur og skal nu igang med at vedligeholde alle sine grejer.

Menig Moos er 20 år gammel og aftje ner i øjeblikket sin værnepligt ved Inge niørregimentet i Skive, hvor han hører til 2. deling i 7. kompagni. “Jeg valgte at tage værnepligten, da jeg tror, at Forsva ret er en karrierevej for mig. Og så har Ingeniørregimentet mange specialer, som jeg synes kan være spændende at tage en uddannelse inden for,” fortæl

ler han. Ved siden af Moos sidder me nig Krogh. Han er 25 år gammel og har sin daglige gang sammen med 1. deling i 7. kompagni. Han valgte også at aftje ne værnepligt af uddannelsesmæssige årsager, da han gerne vil gøre karriere som officer i Hæren. Sammen reflek terer de over det store pres, de lige har været igennem, hvortil Moos fortæller:

“Det hele er nyt for os alle sammen. Vi

“Man kommer ikke

igennem det mudderhul uden hjælp og motivation fra sine kammerater!”

- Menig Moos, 2. deling, 7. kompagni

har været på FELT 0 inden, men det her var virkelig for alvor! Indpassagen simulerede en reel krigssituation, så vi opdagede og mærkede virkelig, hvad det hele går ud på.”

“DER STARTER NOGET I KROPPEN, NÅR MAN BEGYNDER AT RÅBE.”

“I kan ikke give op nu! Vi bliver nødt til at æde os selv og mase igennem det her,” insisterer gruppeføreren. Et k-slag springer, og sergentens ord giver genklang inde bag skovbrynet, hvor mærketurens hårdeste udfordring lig ger godt gemt. Det dybe mudderhul. “Jeg sidder fast, jeg sidder fast!!” råber en rekrut.” Jo mindre han bevæger sig, jo mere synker han. “Det øjeblik, hvor man bare sidder fast i et mudderhul og ikke kan komme videre, det var virkelig det hårdeste. Vi skulle virkelig se indad og lede efter motivationen for at fortsætte!” fortæller sergent og gruppefører MP, som har været med gennem hele øvelsen. “Jeg gjorde me get ud af at fortæller min gruppe, at det handler om at sige til sig selv, at det her, det er midlertidigt! Det gør ondt, og det er hårdt, men i sidste ende kan I mere, end I selv tror!” forklarer hun og pointerer uden tøven: “Og alle kom

“Det er vigtigt, at der kommer de her rosende momenter, når de klarer det godt. Når det er pisse hårdt, så er det i sidste ende dét, som holder motivationen oppe!”

“Jeg tager fat under hans ben og skub ber,” svarer en anden, som samtidig selv er ved at synke dybere ned i mudderet. “På det tidspunkt mærkede vi for alvor, hvor vigtigt sammenhold i gruppen er,” fortæller menig Moss og forklarer: “Man kommer ikke igennem det mudderhul uden hjælp og motivation fra sine kam merater.” Krogh nikker og giver ham ret: “Det er virkelig en tur, der booster fæl lesskabet.”

AT VINDE PÅ VILJESTYRKE

“JEG HAR DIG, bare træk til - du kan sagtens!” Rekrutterne råber skiftevis motiverende ord for at få hinanden op på den anden side. De første rekrutter er kommet op på fast grund og begyn der at række en hjælpende hånd bagud - endda kravler nogle af de mest pressede halvvejs tilbage i mudderet for at hjæl pe deres kammerater, som sidder fast. “Selvom jeg nu sidder her og siger, at mudderhullet var det hårdeste, så synes jeg faktisk også, at det var det fedeste! Jeg følte virkelig, ligesom vores sergent

DET VIGTIGSTE VI HAR LÆRT:

råbte: “Det er det her, der gør os til solda ter.” Man fik følt, hvordan det er at være nede i det beskidte. SAMMEN. Den op levelse satte prikken over i’et,” fortæller menig Moos, som allerede er begyndt at glæde sig til patruljeturen. “Jeg glæder mig allermest til at få vasket mit tøj og få alt klar til i morgen, så jeg kan lægge fødderne op senere,” fortæller Krogh, hvortil de to rekrutter bryder ud i latter.

“Jeg er glad og lettet!... og smadret,” for tæller Krogh afslutningsvis, hvortil han sætter ord på, hvordan det var at kom me over målstregen ved Kasernen. “Det er den vildeste følelse, man står med. Nu har vi været igennem det, og vi har haft det skide hårdt. Og nu er vi her… Ved målstregen. Tilbage på Kasernen. Denne følelse, man står med bagefter, gør det helt tydeligt, hvorfor det er så vigtigt at opleve et fysisk og psykisk hårdt pres af den størrelse. I sidste ende kan vi bare mere, end vi selv tror. Og det ved vi nu.” n

Sophia Bianca Salskov Jakobsen

Sergent MP, gruppefører

Når man ligger i mudder til halsen, er krigermentaliteten alfa og omega for, at gruppen kan kæmpe videre og holde gejsten oppe - for alle mand SKAL igen nem. “Tag min hånd!” råber en rekrut.

Menig Moos og Krogh bliver lynhurtigt enige om, at selvindsigt er en stor faktor for at kunne agere godt sammen i sin gruppe. “Det er så vigtigt at sætte ord på, hvis man har brug for hjælp. Og samtidig lige så vigtigt at tilbyde sin hjælp, hvis man har overskud,” fortæller Krogh, hvortil Moos supplerer: “Jeg kan normalt godt blive frustreret, hvis tingene ikke lige går min vej, så jeg har lært utrolig meget af den her feltøvelse. Man lærer hurtigt, at man bliver nødt til at se indad og arbejde med sig selv for at få det bed ste ud af hele gruppen.”

Find videoartiklen om Ingeniørregi mentets mærketur på vores Youtubekanal her: igennem - så dette beviste de over for sig selv i dag,” fortæller hun med et tilfreds smil over gruppens præstation.

Menigspillet – Kæmp dig

Til civil, TRÆD, AF!

Du er værnepligtig ved Mobilisering, så du skal funktionsuddannes.

Ryk tilbage til FELT II, så du får det hele med

AFSLUTNINGSFEST

Du er konge af natten, men knap så konge til aftrædelse. Start forfra med værnepligten

Du må låne penge til at betale pizzamanden, da du har brugt alle dine penge på fadbamser og byture. Tag ti strækkere

FELT III

1, 2, 3: Du magtede opgaven. Godt klaret!

Du har fået for mange gains. Sving forbi depotet, og byt dit tøj

FELT III

Halløj! Du er værnepligtig i Søværnet.

Spring Felt III over

Du kissemisser i nærsikringen og bliver opdaget af din sergent. Vent en omgang

FELT III

Du laver eksercits til UG. Slå igen

1, 2, 3: Du får et smil fra din sergent. Alle andre tager fem strækkere 4, 5, 6: Du er værnepligtig i Livgarden. Eksercits er aldrig perfekt. Du tager fem strækkere

Du er kongen af CBRN og kan holde længst tid uden maske. Ryk frem til FELT IIII

Du er værnepligtig ved HESK. Din hest stejler under eskorten, og du får hjernerystelse. Ryk tilbage til nærmeste INF

1, 2, 3: TILLYKKE. Dit pokerfjæs gav pote. Ryk tre felter frem

Du tager til optagelsesprøve som sergent. Slå igen

4, 5, 6: BEKLAGER. Du må drikke sorgerne væk på messen. Vent en omgang

Du glemmer at falde ned på buffen, da der bliver råbt ARTILLERI. Tag tilbage til tredje SKYT-dag, og øv dig

SKYDEBANEDAG

Øv din SÅSA, så du er maks klar til at ramme bulls-eye

I er på messen for første gang, og du skal stille velsoigneret dagen efter. SLÅ IGEN

4, 5, 6: Du stinker langt væk af alkohol. Vent en omgang

Start >

Sergenten finder patroner i din magasintaske. Tag fem squats Velkommen til Forsvaret!

SKYTDAG

Din RAOFORM fejler, og din gruppe bliver nedkæmpet på grund af dig. Vent en omgang

INFIRMERIET

Vent en omgang, så du kan blive rask igen

Det eneste du behøver er en terning (eller en terning-app) og fantasifulde genstande som brikker.

Du har glemt dit navneskilt, så du skal fortælle en sjov anekdote fra din første uge. Hvis en anden spiller griner, må du slå igen

En sergent finder et støvfnug i bunden af dit skab og befaler dig at VOGTE DET MED DIT LIV. Tag ti lunges

FELT II

I har første SKYT-dag, og du bliver valgt som bravo. Ryk frem til næste SKYT-dag

DEPOTET

FELT I

Du bliver bedt om at oplyse MA-nummer, men du har allerede glemt det. Tag tre strækkere

igennem din værnepligt!

Du mangler utallige genstande til afmønstringen. Tag tilbage til depotet og fyld op!

FELT II

Du bliver udnævnt som spejder. Ryk et felt frem for at lede vejen for de andre

FELT IIII

FELT IIII

Du er drænet for energi og tager en feltration fra MAT-kassen. Ryk to felter tilbage

FØHJ MÆRKEPRØVE

Du husker at råbe efter hjælp på alle handlebaner og får guldmærket.

Alle andre tager fem anerkendelsesstrækkere

FELT I

Du graver regimentets dybeste skyttehul. Ryk to felter frem

Du misser alle skiver til mærkeprøven i skydning. Ryk tilbage til nærmeste skydebanedag og øv dig!

FELT II

Du har købt lækkert gear på kuffen, så du er tjotjalt militjær. Snig dig to felter frem

Ingen opdager, at du er faret vild under O-løb, og du må overnatte alene i felten.

Vent en omgang

FELT IIII

Vandpassage Slå igen

1, 2, 3: UPS. Du glemte at pakke vandtæt. Vent en omgang 4, 5,

INFIRMERIET

Du er et dræn og melder dig på INF inden øvelse. Slå igen

Du kom til at smide et SOLDATEN-blad ud. Tag fem strækkere

Du falder i søvn i hovedvagten. Slå igen

Du får jobbet som journalist på SOLDATEN. Slå igen

Du bliver valgt som talsmand og skal på centa-kursus. Du skipper noget af tjenesten, så ryk tre felter frem

FELT I

Du har aldrig overnattet i Moder Natur. Vent en omgang for at vænne dig til det

Du løb ikke hurtigt nok på coopertesten. Lig ét minut i planken for at forbedre din præstation

SKYDEBANEDAG

Kufvognen kommer. Du bliver glad

4, 5, 6: Du får inddraget dit gevær. Vent en omgang

1, 2, 3: Du forklarer dig ud af den. FREMAD, FREMAD

Du laver et vådeskud. Slå igen

GRUNDIG

STUERENGØRRING

Sving kosten. Din sergent finder nullermænd OVERALT. Vent en omgang og udbedr

Du er en sand buddy-makker og stryger de andres skjorter. Uddel fem strækkere

1, 2, 3: Pyh, ingen opdager det. Turen fortsætter 4, 5, 6: Busted. Du bliver tildelt en disciplinærstraf. Vent en omgang 1, 2, 3: Lægen falder for det og giver dig et ekstra slag 4, 5, 6: AFSLØRET. Ryk tilbage til FELT I og forbered dig på næste øvelse

Du er værnepligtig i Flyvevåbnet og får sent fri for første gang. Vent en omgang

SKYDEBANEDAG

Du er den fødte finskytte. Ryk frem til næste skydebanedag

Du bliver kåret som månedens menig. Ryk to felter frem

Du er faktisk militærnægter og forsøger at stikke af. Du får en ny indkaldelse. Start din værnepligt forfra

SKYT-DAG

Du taber dit bundstykke og skal skrive et digt. Tag fem squats

50 år på Danmarks trone

Der er dømt fest, farver og fornemme taler, i anledningen af H.M. Dronning Margrethes 50-års regeringsjubilæum. Den 29. august 2022 blev markeringen, med Storebæltsbroen i horisonten, skudt i gang ved Flådestation Korsør.

“Det har været vigtigt, at vi har kunne repræsentere alle tre værn ved landparaden, hvor Den Kongelige Livgarde og Søværnet stillede med værnepligtige, og Flyvevåbnet stillede med fastansatte,” fortæller Peter Gandrup, Chef for Maritim Uddannelse og Skibssikkerhed (CMS) og leder af landparaden.

Ombord på Kongeskibet startede dagens begivenhed ud for Hendes Majestæt Dronningen og forsvarschefen Flemming Lentfer, hvor de til vands deltog i flådeparaden. Denne blev ledet af fregatten Niels Juel.

I flådeparaden deltog fregatten Niels Juel, Absalon og Esbern Snare, inspektionsskibet Thetis, dykkerskibet Søløven, to patrul jefartøjer af Dianaklassen, miljøskibene Gunnar Seidenfaden og Marie Miljø, to standardfartøjer af Holmklassen og de to skoleskibe Svanen og Thyra.

H.M. Dronningen holdte afslutnings vist en tale, hvor hun taknemmeligt satte ord på det tætte samarbejde og forhold mellem Forsvaret og kon gehuset.

Dagens parade blev overværet af skolebørn fra Slagelse kommune, ansatte på Flådestati onen samt et særligt inviteret publikum fra blandt andet lokale idrætsforeninger og bor gere, som har fået plads til paraden gennem lodtrækning om billetter.

Som repræsen tant fra Hæren deltog 2. Vagt kompagni fra Den Kongelige Livgarde samt Livgardens Tam bourkorps.

Til H.M. Dronningens store overraskelse, dukkede hendes to sønner uventet op under landparaden.

Markeringen blev skudt i gang med en overflyvning af Kongeski bet Dannebrog, bestående af alle Flyvevåbnets flytyper: 10 F-16-fly, et Hercules-fly, Forsvarets forskellige helikoptere og ni T-17-fly.

Paraden bød på musik og taler fra alle tre værn. Herunder optråd te Søværnets Tambourkorps med et humoristisk indslag i form af musik og dans, der bragte store smil blandt hele paraden.

SG kommer gående inden stueeftersyn MG råber: ”Århhh, det er sergent Velcro!” SG vender om og henter sit navneskilt

MG Velcro

Stop med at være dårlig, og bliv god

Stueformand ved stueeftersyn: “Stuen er rengjort, klar til kontrol, intet i orden, alt at bemærke”

MG til en interessant person i byen: “Jamen, jeg arbejder jo i Forsvaret...” Delingskammerat: “Makker, du har været værnepligtig i lidt over en måned...”

*Vender sig altid den forkerte vej i geledderne*

SG: “Man kan ikke tale, når man står i ret!” MG: “JAVEL.”

*Antænder ved fejl et nødblus, der alarmerer og vækker hele kampstillingen*

MG fik hele delingen til at lede efter sine handsker, der blot lå i den forkerte lomme. Hun skylder nu en omgang på messen

”Kan vi ikke lave et militær-ID til nullermændene på forhånd? De finder jo alligevel altid noget…”

*LÆGGER FORBINDING PÅ

DET FORKERTE BEN UNDER FØRSTEHJÆLPSPRØVEN*

“ER DER STADIG STUEEFTERSYN, HVIS STUEN BRÆNDER?”

Når luftens specialister redder menneskeliv i nød

Vidste du, at det rent faktisk er muligt at score et arbejde, hvor man både arbejder til lands, til vands og i luften, samtidig med at man redder liv? Læs med, når Martin bliver rig på nogle helt unikke oplevelser, samtidig med at han udfører sit arbejde som flytekniker på Forsvarets MH-60R Seahawk.

“VI REDDER DEM, SOM INGEN ANDRE KAN REDDE.”

Ulykken er sket, og Forsvarets inspek tionsskib, VÆDDEREN, har netop fået meldingen. De har travlt, hvis de skal nå at komme den skibsforliste til undsæt ning i tide. Ude i det kolde farvand ligger

et besætningsmedlem. Han er et godt stykke væk fra Færøernes kyster, der kan anes i horisonten, og han har brug for hjælp hurtigst muligt, hvis han skal overleve farvandets iskolde tag i kroppen. Men først skal de finde ham, og som et sandkorn i en ørken kan han være svær

at spotte, medmindre skibets besætning sender deres specialister i luften. Heli kopteren klargøres. Rotorerne begynder at rotere hurtigere og hurtigere, og pilo ten giver tegn til, at de er klar til takeoff. I helikopteren, Forsvarets MH-60R Seaha wk, sidder en erfaren pilot, en leftseater,

Et af dagens øvelsesscenarier gik ud på at redde en bevidstløs person ud af en brændende helikopter.

en redningssvømmer og en flytekniker, som er klar til at fuldføre deres vigtigste opgave - at redde liv. De letter fra dækket og starter eftersøgningen af den skibsfor liste person, som ligger et ukendt sted i havet.

Sådan ser et helt realistisk øvelsesscena rie ud for helikopterteamet på Forsvarets MH-60R Seahawk, når de udfører deres arbejde til søs i samarbejde med inspekti onsskibet VÆDDEREN. “Vi er rednings helikopteren heroppe nordpå, og i dag øver vi et scenarie, hvor folk er faldet over bord, eller et skib er sunket. Der er virkelig mange steder, især ved Grøn land, hvor almindelige skibe ikke kan sejle hen. Det er her, hvor vi på inspek tionsskibet kan sejle en del længere ud i indlandsisen, hvorfra vi kan flyve af sted i helikopteren og potentielt redde menne skeliv,” fortæller Martin passioneret.

Martin er 38 år og arbejder til daglig som flytekniker på Forsvarets MH-60R Sea hawk-helikoptere. Han har gjort tjeneste i Forsvaret siden 2006 og var i en lang år række kampsoldat i Hæren. Under en ud sendelse til Afghanistan faldt han i snak

“Det sker utallige gange, at vi bliver vækket om natten for at skulle ud og redde liv.”

- Martin, flytekniker på Forsvarets MH-60R Seahawk

med en flytekniker, og noget ved den samtale fangede ham fuldstændig, for da han kom hjem fra udsendelsen, søgte han i Flyvevåbnet for at tage selvsamme uddannelse. Nu har han base på Flyvesta tion Karup, hvor helikopterne hører til, når de er på landjorden. Men ligesom he likopterne sendes ud på øvelser og ope rative opgaver, gør helikopter-teamet det også. “Det fedeste ved arbejdet er, at vi kommer ud og hjælper mennesker i nød. Jeg kan direkte se, at mit arbejde har en påvirkning på andre mennesker, og det er utrolig givende,” fortæller han og giver et helt konkret eksempel: ”Vores søsterskib var ude og redde én i forgårs, som var ble vet væk ude på vandet. Det var begræn set, hvor længe han havde overlevet, hvis han ikke var blevet fundet i tide.”

HELIKOPTERENS FALKEBLIK KAN OVERVÅGE HELE DANMARK

Lyden af de kraftige, snurrende rotorer overdøver den førhen rolige lyd af vandets bølger. Helikopteren er sat i luften, flyver væk fra skibet og begynder eftersøgnin gen af det forsvundne besætningsmed lem. For at scenariet kan øves fuldt ud, bliver nogle af skibets besætningmedlem mer via en gummibåd sejlet ud i farvan det, hvor de på skift, iført deres rednings dragt, placerer sig i vandet og afventer, at redningshelikopteren finder dem.

“Vi er inspektionsskibets øjne i luften, for der er en begrænsning på, hvor meget man kan se med skibets almindelige radar. Vi har en radar i helikopteren, der kan se utrolig langt, og når vi kommer op i bare to kilometers højde, kan vi principielt overvåge hele Danmark,” fortæller Mar tin. Oppe fra luften spotter teamet noget, der bevæger sig roligt i vandoverfladen. Piloten laver en skarp vending og peger kursen direkte mod det, der formentlig er deres skibsforliste besætningsmedlem.

“Når vi i denne situation finder en mand, så fire vi redningssvømmeren ned for at hente ham. Vedkommende er også med i

helikopteren og har til opgave at få ham sikkert op i helikopteren,” fortæller Mar tin og supplerer: “Redningssvømmerne er godt uddannet, så de kan hente folk op i hårdt vejr.”

Martin er selv med i helikopteren under disse øvelser, og han sidder bagi, hvor han blandt andet hjælper med at sende redningssvømmeren sikkert ned i vandet og op igen. Herudover er det hans for nemmeste opgave at være opmærksom på det, der sker i vandet og luftrummet omkring dem. “Jeg har et vision display, hvor jeg holder øje med andre skibe og fly. Så hvis der for eksempel kommer et hurtigt fly med en hastighed og kurs, der kan interagere med vores, så kan jeg af læse det på min radar. Derudover har jeg overblikket over, hvor og hvornår vi skal være på forskellige tidspunkter, så jeg er sikker på, at vi har nok flyvetid til vores opgave,” fortæller han.

PAK HØJDESKRÆKKEN VÆK

I en lang line, der er godt fastspændt til helikopteren, hænger en af VÆDDE RENs marinekonstabler. Hun er uddan net redningssvømmer og har til opgave at få fragtet personen, som ligger i van det, op i helikopteren. Iført svømmefød der, hjelm og redningsdragt bliver hun langsomt firet ned ad den tynde line, mens hun kommer tættere og tætte re på vandet. Idet hun rammer vandet, stopper Martin med at give hende mere line, så hun kan bruge svømmefødderne. Ved hjælp af helikopterens hastighed kan hun lettere glide hen over vandet og komme hurtigere frem til personen. Idet hun har fået indsigt og ankommer til den skibsforliste, spænder hun ham godt fast til linen, giver tegn til helikopteren om, at de er klar, og tager en dyb indånding. Vandet kommer langsomt længere og længere på afstand, mens de side om side bliver hejst op. Langt over vandets overflade gennemføres dagens første redning til bravour, idet alle kommer sik kert ombord i Seahawken og tilbage på inspektionsskibet.

ET ARBEJDE KOMBINERET MED ALLE TRE VÆRN

Som en del af Forsvarets helikop ter-team arbejder man på tværs af alle tre værn, rang og funktioner. Man arbejder med Hæren, idet man støtter og hjælper med at træne specialoperationsstyrkerne. Man arbejder på og fra Søværnets enheder: ”Det giver os mulighed for at få nogle helt unikke oplevel ser ved Grønland og Færøerne,” fortæller Martin. Og så arbejder teamet selvfølgelig med Flyvevåb net, da de bliver uddannet og spe cialiseret ved Helicopter Wing på Flyvestation Karup, og løser deres daglige arbejdsopgaver i luften.

VIDSTE DU, AT

Eskadrille 723 opererer med ni Seahawk-helikoptere, der er specielt udrustet til at lande på skibe. De løser en lang række af forskellige opgaver, heriblandt piratjagt, fiskeriinspektion og suverænitetshåndhævelse, samt udøver de særlig hjælp til politi et, specialstyrkeoperationer og SAR (Search And Rescue).

”Vi har som regel en eller to flyvninger om dagen, hvor vi har en hel række op gaver, vi skal træne, så vi holder vores færdigheder ved lige,” fortæller Martin. Han pointerer med bestemthed, at den faglige stolthed er alfa og omega for red ningsholdet på Seahawken og uddyber: ”Vi går utrolig meget op i flyvesikker heden. Det er vores højeste prioritet. Det nytter ikke noget, at vi flyver ud og bagefter også skal hjælpes.” Alt dette lærer helikopter-teamet hjemme på Fly vestation Karup, hvor de udover at have helikoptere tilgængelige også har en si mulator. ”Simulatoren er guld værd, for det gør det muligt for os at øve realisti ske scenarier, selv når der er dårligt vejr, og vi ikke kan flyve,” fortæller Martin og tilføjer: ”Herudover holder vi også status på skydning – vi har to maskingeværer til helikopteren, som vi skal kunne admi nistrere. Så vi øver de militære og fagli ge grundelementer hjemme i Karup, og så bruger vi det hele, når vi er heroppe nordpå.” n

Sophia Bianca Salskov Jakobsen

Helikopter-teamet på Forsvarets MH-60R Seahawk har mellem to til fire togter om året, hvor de primært er tilknyttet Søværnets inspektionsskibe. Disse togter har en varighed på mellem fire til fem uger, hvortil Martin fortæl ler: ”Når jeg har sejlet en måned, så har jeg faktisk næsten to må neders fri. Og vi har selv medbe stemmelse på, om vi vil afvikle det, have det udbetalt eller en mellemting. Selvfølgelig betyder det, at man er væk hjemmefra i en måneds tid, men man får til gengæld en fantastisk oplevelse, hvor man gør en forskel for andre mennesker, samtidig med at man får en masse frihed, når man er hjemme igen.”

SERGENTCITATER

FEDTE, FEDTE, FEDTE

Der er intet, jeg elsker mere end små, saltede værnepligtstårer. Jeg lapper dem direkte i migSG til MG med forstuvet brystben fredag morgen: “Hvordan kan man stå hele torsdag aften og kaste basarm som Randers’ største technokonge, når man ikke engang kan bære sin egen dunk-drikke?”

Jeres hår skal ensrettes, når I sætter det op! Det er ikke en Hannah Montana film, hvor i bare kan svinge det i forskellige farver og frisurer, når I lyster

Jeg er menneske ligesom jer. Jeg er bare lavet af stål, og så kan jeg ikke dø!

KONSTABELELEVER under uddannelse ved

Føringsstøtteregimentet

Med værnepligten som startskud sætter tre konstabelelever fra Føringsstøtteregimentet i Fredericia ord på, hvordan det er at gå fra menig til konstabelelev, og vejen hertil. Læs med, måske det fanger din interesse for at tage skridtet videre mod en karriere i Forsvaret?

FRA VÆRNEPLIGTIG TIL KONSTABELELEV

Det, som mærkbart skiller HRU’en fra HBU’en, er den frihed under ansvar, som man får tidligt i tjenesten. “Vi har for ek sempel kun stueeftersyn et par gange om ugen. Det er heller ikke altid, at vi skal lave våbenkontrol, da befalingsmændene stoler på os. Men hvis vi misbruger den tillid, så klapper fælden,” fortæller Rafiq.

”Jeg har altid vidst, at jeg gerne vil være soldat,” fortæller Rafiq, som er konstabe lelev ved Føringsstøtteregimentet i Fre dericia. Han aftjente sin værnepligt ved Dansk Artilleriregiment og gik herefter civil i et år, hvor han i dén grad fik be kræftet, at det civile liv ikke var noget for ham. Det er dog ikke altid, at alle er lige afklarede om, hvorvidt man ønsker at gøre karriere i Forsvaret. “Jeg havde ikke regnet med, at værnepligten ville fange min interesse, men efter kort tid fandt jeg ud af, at det er lige mig,” fortæller Matthisson, som også er konstabelelev ved Føringsstøtteregimentet. Han aftjen te sin værnepligt her ved Føringsstøtte regimentet i Fredericia, hvor han nu er konstabelelev.

Selvom der endnu ikke er det samme antal kvinder i HRU’en som i HBU’en, så har det ikke sat en stopper for at gøre karriere for konstabelelev Hansen. “Jeg

kunne mærke efter værnepligten, at der var en dør, der ikke var blevet lukket. Derfor valgte jeg at søge ind i Forsvaret igen,” fortæller Hansen med et smil på læben. Hun gik civil i et halvt års tid ef ter endt værnepligt ved Gardehusarregi mentet i Slagelse. Nu er hun kommet til Føringsstøtteregimentet, hvor hun håber, at dette kan fange hendes interesse. “Jeg blev hurtigt afklaret omkring, at jeg ikke var så meget til kamptropperne. Jeg hav de brug for noget afveksling fra den grøn ne tjeneste. Derfor takkede jeg ja til en plads her i Fredericia,” fortæller Hansen.

MED MULIGHED FOR AT BYGGE OVENPÅ SIN VÆRNEPLIGT

”Hvis du synes, at værnepligten er fed, og har et ønske om at fordybe dig mere, så skal du helt sikkert tage en HRU,” fortæller Matthisson. Man kan fordy be sig yderligere i HBU’ens basisfag, for det er i HRU’en, at man får tid til at dygtiggøre sig. Med ekstra fokus på GMU’en, Grundlæggende Militærud dannelse, fylder både SKYT og SKUD mere, end eleverne havde forestillet sig. Når GMU’en er afsluttet efter godt fire måneder, starter funktionsuddannelsen. Her skal eleverne blive klogere på, hvad

Føringsstøtteregimentet rent faktisk står for. Der bliver lagt vægt på det mere tek niske i form af eksempelvis paraboler. Herudover vil der også blive indført fag som TSE, Taktisk Sanitetstjenste for En keltmand, hvor der vil være ekstra fokus på skudsår og voldsomme blødninger.

TØR DU TAGE SKRIDTET VIDERE?

“Hvis du går med den mindste tanke om at tage en HRU, så gør det!” siger Han sen, som ikke var afklaret i værnepligten om, hvorvidt hun ønskede at søge videre i Forsvaret eller ej. I dag priser hun sig

lykkelig over alle de oplevelser, som hun allerede har fået i HRU’en. Der er en generel enighed blandt de ovennævnte konstabelelever om, at hvis man synes HBU’en er fed og gik alt for stærk, så er HRU’en helt sikkert noget for én. “Det, jeg blandt andet kommer til at tage med mig fra HRU’en, er de relationer og red skaber, jeg har fået med i bagagen. Det er noget, jeg vil have gavn af resten af livet,” opsummerer konstabelelev Han sen, som glæder sig til at starte på funk tionsuddannelsen, der ligger lige rundt om hjørnet. n

Sarah Sønderhøj Stub Petersen

HVAD ER

FØRINGSSTØTTEREGIMENTET’S SPECIALE?

Føringsstøtteregimentet sørger for, at kom munikation og ledelse hos Forsvarets en heder kan foregå sikkert og effektivt - både herhjemme og i internationale missioner rundt omkring i verden.

“Kammeratskabet er den største drivfaktor i HRU’en. Det er de personer, som du går igennem alle op og nedture med.” - Rafiq, konstabelelev

Konstabelelev Matthisson og Rafiq er begge konstabelelever ved Førings støtteregimentet, hvor de snart er halvvejs i deres uddannelse.

Konstabeleleverne

Bliv Forsvarets baretekspert

STJERNEPLIGTIG

Forsvarets astrologikorps italesætter, at dit stærkeste

personlighedstræk i denne periode af værnepligten vil fortælle dig, hvad du skal rette din fulde opmærksomhed mod.

Tyren 20/4 – 21/5

Du er en jordnær person, som foretrækker, når ting er, “som de plejer.” Det tog dig tid at vænne dig til uniformen, men nu er det blevet hverdag, og din nye energi vil overraske din gruppe!Tvillingen 22/5 – 21/6

Til forskel fra Tyren så ELSKER du forandring. Du suger al viden til dig og lærer hele tiden noget nyt om dig selv. Husk at nyde øjeblikket, inden du hopper videre til næste vilde oplevelse.

Krebsen 22/6 – 22/7

Du er delingens gode lytter, hvilket gør, at mange værdsætter dig som spar ringspartner. Men selvom du ikke tænker over det, har du også brug for sparring. Tal med Fisken - I er et godt match!

Løven 23/7 – 22/8

Som stoltheden selv viser du gerne omverdenen, at dit liv er begivenhedsrigt! Men mal nu ikke et glansbillede på din Instagram. Det er ikke lutter lagkage, når hele natten står på VEDL. Jomfruen 23/8 – 22/9

Du er stuens perfektionist, skabslægger- og til højre ret-kontrollør. Tingene spiller, når du har fingeren på pulsen, men husk at uddel ansvaret. For hvis du bliver syg, er din stue på spanden.

Vædderen 21/3 – 19/4

Du er entusiasternes kon ge, og det vigtigste for dig er at få den fulde oplevelse af værnepligten! Men hvis din FOMO fortsat holder dig oppe hver aften, ned kæmper du dig selv.

Vægten 23/9 – 22/10

Du er retfærdighedens rytter og foretrækker en ærlig snak og ligevægtig indsats fra dine kammerater! Dette er positivt, så lad det ikke gå dig på, hvis Stenbukken ikke altid forstår dig.

Fisken

19/2 – 20/3

Du er gruppens fantasiful de følelsesmaskine! Hvis du ikke holder inde med at se spøgelser i felten og affyre skud mod stillestå ende træer, ender du som sergenternes lokkemad.

Vandmanden 20/1 – 18/2

Du er delingens løsningsorienterede energibombe, hvilket betyder, at dine kammerater sætter pris på dine gode ideer. Dine sergenter vil deri mod elske, hvis du rækker hånden op i geledderne!

Stenbukken 22/12 – 19/1

Du er stuens pålidelige kilde, og man hører altid sandheden fra dig! Det er fedt under sludder med en makker, men du behøver ikke fortælle dine sergen ter, når I ikke har fejet under sengen.

Skytten

23/11 – 21/12

Skorpionen

23/10 – 22/11

Du er delingens man in charge, når der skal tages beslutninger! Men pas på med de hurtige af slagsen, og husk: Tænk, tast, tal… Løven og Jom fruen vil hjælpe dig med at huske det.

Du er en eventyrlysten sjæl med krudt i røven! Dette ses især på messen, men knap så meget morgenen efter. Undgå kontroverser med dine sergenter ved at VEDLE dine ting, INDEN du lapper øl i svælget.

KONKURRENCE

Nordisk samarbejde Værnepligtsrådet

i Danmark, Norge, Sverige og Finland er langt fra ens, men har stadig mange lighe der. Et af lighedstrækkene er, at de nordi ske lande alle har hver deres værnepligts råd, der repræsenterer de værnepligtige. Værnepligtsrådet har derfor et tæt sam arbejde med resten af Nordens råd, hvor vi blandt andet udveksler erfaringer med hinanden. Dette kan både foregå i form af møder, konferencer eller mailkorre spondancer, og det er altid et givende samarbejde, da det giver mulighed for at sparre med hinanden. Værnepligtsrå det er især blevet inspireret af Sverige og Norges kønsneutrale værnepligt, hvilket vi igennem vores samarbejde har erfaret har haft en positiv effekt. Værnepligtsrå det vægter derfor det at bevare og ikke mindst fremme samarbejdet med de nor diske lande som en stor prioritering.

Værnepligten

Vidste du, at…

I Norge bliver både mænd og kvinder indkaldt til forsvarets dag?

Vidste du, at…

Værnepligten i Sve rige blev sat i bero i 2010, men gennem ført i 2018 grundet manglende rekrutte ringsgrundlag og et større trusselsbillede?

Vidste du, at…

Finland har over 20.000 værnepligtige årligt?

Rådsmedlemmerne

HELENA JOHANNESSEN-HENRY

Gennemført HBU på hold FEB 22 v. Gardehusarregimentet i Slagelse.

JESPER LINDEGAARD SCHMIDT

Gennemført HBU på hold AUG 21 v. Ingeniørregimentet i Skive.

IDA SOFIE MØLLER NØRGAARD

Gennemført HBU på hold FEB 22 v. Dansk Artilleriregiment i Oksbøl.

Har du ambition om at gå på jagt efter Forsva rets fedeste historier? Så kan du blive en del af den sprængfarlige trio på SOLDATEN efter din værnepligt. Vi søger med lys og lygte - måske er du vores næste skri vende journalist eller videojournalist?

PRAKTISK INFO:

LÆS MERE PÅ SOLDATEN.DK/JOB