SOLDATEN DE VÆRNEPLIGTIGES MAGASIN
NR. 8 · NOVEMBER 2022
BADETUR I VIPPESKROGET:
KAMPEN MOD VANDET SIDE 06
FORSVARET FORSTÆRKER
MED NYE SKYDESIMULATORER SIDE 21
Fremad med frømænd ”VI TROEDE, DE VAR HELT ANDERLEDES”
LEDER
TIMEGLASSET ER VED AT LØBE UD
– og det har været en fornøjelse! I værnepligtens sprint mod målstregen kan sekunder ofte føles som minutter. Minutter føles som timer. Og alligevel… Så kan du tænke snart fire måneder tilbage og stå med følelsen af, at du trak i trøjen i går! Du har virkelig oplevet, at tiden er relativ, og den er fløjet lige forbi næsen på dig, alt imens du har været i gang med at skabe tonsvis af minder for livet. Mon du nogensinde glemmer de stressede stueeftersyn eller de gange, hvor du var ved at flække af grin i geledderne? For ikke at nævne spørgelserne, der har traumatiseret jer i felten eller dine befalingsmænds citater, der skydes ud fra hoften, som var de verdens mest almindelige sætninger.
når Søværnets værnepligtige ligger i vand til halsen på side 10. Mulighederne er mange! Vi håber, at du har suget værnepligtens fulde oplevelse, med alt hvad den har haft at byde på, til dig. Det, som du nu har i bagagen, er guld værd - på godt og ondt! For tro os, “tjekker” kommer du aldrig til igen, men korpsåndmentaliteten og det unikke fællesskab rækker langt ud på den anden side af hegnet. n TAK FOR KAMPEN! Lasse, Sarah & Sophia Journalister på SOLDATEN
I dette nummer af SOLDATEN kan du snige dig direkte ind på fjendens territorium på side 19, når Frømandskorpset øver realistiske scenarier i samarbejde med Bornholms værnepligtige. På side 6 kan du samtidig blive klogere på fremtidens forsvar, der i netop dette øjeblik forstærker med nye skydesimulatorer i hele landet. Hvis din værnepligts-blues allerede er begyndt at ophobe sig, kan du med fordel drømme dig tilbage i feltmudderet med Slesvigske Fodregiment på side 14. Ellers kan du smutte en tur forbi side 28 til marinertræning eller opleve et synkende skib,
KONTAKT OS Sarah Sønderhøj Stub Petersen VPL-SOLDAT01@MIL.DK Tlf.: 32 66 50 23 Gennemført HBU på hold Feb 22 v. Føringsstøtteregimentet i Fredericia
Sophia Bianca Salskov Jakobsen VPL-SOLDAT02@MIL.DK Tlf.: 32 66 55 54 Gennemført HBU på hold Aug 21 v. Ingeniørregimentet i Skive
Lasse Gottlieb Karstensen VPL-SOLDAT03@MIL.DK Tlf.: 32 66 55 58 Gennemført HBU på hold Feb 22 v. Dansk Artilleriregimentet i Oksbøl
Udgiver: Forsvarskommandoens Kommunikationssektion Holmens Kanal 9, 1060 København K Mail: vpl-ktp-soldaten@mil.dk
Bagsidefotograf: Ida Sofie Møller Nørgaard
Ansvarshavende redaktør: Anders V. Fridberg
Artikler udtrykker ikke nød vendigvis kommunikations afdelingens eller Værnepligts rådets holdninger.
Redaktion: Sarah Sønderhøj Stub Petersen Sophia Bianca Salskov Jakobsen Lasse Gottlieb Karstensen Korrektur: Klavs Vedel Layout og tryk: Stibo Complete Oplag: 2.900
2
Copyright: Indholdet i SOLDATEN kan frit citeres med angivelse af kilde.
Følg SOLDATEN på vores Facebook og Instagram @soldatendk, samt vores Youtube: SOLDATEN
INDHOLD ARTIKLER
FASTE SIDER 02 Leder 04 Kort og Godt 09 Side Najne 13 Stjernepligtig 18 MG Velcro 22 Feltspader 26 Sergentcitater 30 Konkurrence 31 Værnepligtsrådet
28
Udvidet marinertræning: Langt væk hjemmefra
10
Søværnet: Det virkelige scenarie i vippeskroget
06 Nye skydesimulatorer i hele landet
14
Slesvigske Fodregiment: “Nu er vi pantere!”
08 Til civil, træd af!
17 Afslutningsquiz
10 Søværnet: Det virkelige scenarie i vippeskroget
19 Fremad med Frømandskorpset
14 Slesvigske Fodregiment: “Nu er vi pantere!” 16 Nomineringer
24 Forsvarsmesterskabet i sejlsport 28 Udvidet marinertræning: Langt væk hjemmefra
24
Forsvarsmesterskabet i sejlsport 3
Kort & Godt
O 202 NN 1 A
Hærens største, årlige øvelse i Oksbøl Skyde- og Øvelsesterræn startede den 19. september, hvor store dele af 1. Brigade trænede i to uger og frem, så brigaden kan operere som én samlet og stærk enhed. Omtrent 2.200 danske soldater og et litauisk kompagni samledes omkring denne øvelse, Brave Lion. Her var der plads til at give den enkelte soldat og hele brigaden en realistisk træning. Formålet med øvelsen er at træne de soldater, som skal udgøre næste hold i Letland, hvor Danmark har udsendt en kampbataljon på næsten 800 mand. Denne udsendte kampbataljon er en vigtig del af NATOs tilstedeværelse på alliancens nordøstlige flanke og sender et klart signal om, at Danmark, sammen med allierede, er klar til at forsvare alliancens territorium. Panserinfanteribataljonen ved Livgarden udgør størstedelen af mandskabet ved øvelsen, men øvelsen havde bidrag fra næsten alle Hærens regimenter. 1. Brigade skal kunne indsættes som en samlet enhed, der skal kunne kæmpe og klare sig alene.
Fotograf: Tue Skals / Forsvaret
Kilde: Forsvaret.dk
4
Fotograf: Rune Dyrholm
Brave Lion: Årets største hærøvelse
Forsvaret støtter med farvandsovervågning ved gaslæk Efter gaslækagen på Nord Stream 1 og Nord Stream 2 har Forsvaret indsat helikoptere og skibe til at sikre skibstrafikken i området. To af de indsatte skibe er fregatten Absalon og miljøskibet Gunnar Thorsen, der sejler rundt ved lækagen i Østersøen. Forsvarets skibe er blandt andet med til at sikre, at civile skibe ikke kommer ind i forbudszonerne, og helikopterne kan foretage farvandsovervågning fra luften. Der er udsendt en skriftlig advarsel til den civile skibstrafik i området, om at de skal undgå sejlads i en radius af fem sømil (godt ni kilometer) omkring gaslækket. Selvom der har været stort fokus på hændelsen, kan det ske, at nogle skibe ikke har været opmærksomme på advarslen, og derfor alligevel har retning mod forbudszonerne. I sådan et tilfælde kan Forsvarets enheder kalde skibet op på radioen, og dermed dirigere dem væk fra området. Såfremt der ikke kan oprettes kontakt over radio, har Forsvarets enheder også mulighed for at sende en mindre båd i vandet og optage fysisk kontakt. Kilde: Forsvaret.dk
Forsvarets uddannelser
en anderledes uddannelsesinstitution og arbejdsplads Med en gennemført værnepligtsuddannelse venter der mange nye uddannelser i Forsvaret. Du kan lige nu bl.a. søge uddannelserne herunder: Uddannelse
Ansøgningsfrist
Uddannelsesstart
Sergent i Søværnet
01 DEC 2022
Løbende
Sergent i Flyvevåbnet
01 DEC 2022
Løbende
Automatiktekniker
01 DEC 2022
Efter individuel aftale
Elektronikfagtekniker
01 DEC 2022
Efter individuel aftale
Sprogofficer i russisk
08 DEC 2022
31 JUL 2023
Medio DEC 2022
MAR 2023
Flymekaniker
01 FEB 2023
01 AUG 2023
Sergent i Beredskabsstyrelsen
26 MAR 2023
01 AUG 2023
Konstabelelev i Hæren
Læs mere om alle Forsvarets uddannelser på KARRIERE.FORSVARET.DK
Følg os på
5
Nye skydesimulatorer En del af Forsvarets fremtid Forsvaret har netop installeret nye skydesimulatorer på størstedelen af landets kaserner, hvoraf den første blev installeret på Høvelte Kaserne. Her skabes en realistisk simulation af Amalienborg, der gør det muligt for soldaterne at øve deres skydeteknik, inden de skal ind og gå vagt. Læs med, og bliv klogere på de nye skydesimulatorer, der er klar til brug i starten af det nye år.
ET NYT KAPITEL FOR DE DANSKE SOLDATER Forsvarets nye skydesimulatorer kommer til at være fremtidens supplement til skydebanen, hvor alle fra værnepligtige til professionelle soldater kan øve deres skydefærdigheder og få præcis og direkte feedback. De er programmeret, så de kan aflæse soldatens aftræk, sigte og bevægelser. “Vi kan se, hvor soldaternes sigtebillede er, fem sekunder før de skyder, mens de skyder og helt til to sekunder efter, de har skudt. Herudover hvor stabilt og hvordan de holder våbnet,” fortæller Kasper, seniorsergent og sagsbehandler for GSIMS (garnisionsskydesimulator), som har været med igennem hele opstartsforløbet.
6
“Det er nu, jeg kan mærke, at vi virkelig begynder at rykke på noget,” fortæller Kasper. Han har denne sommer været med under forberedelserne af Danmarks opdaterede og nyeste skydesimulator, der blev installeret på Høvelte Kaserne. “Jeg har kørt rigtig mange tests for at sikre, at systemerne fungerer,” fortæller han. I øjeblikket ligger der allerede omkring 60 forskellige scenarier i programmet til geværskydning, og herudover har Kasper og teamet allerede oplevet efterspørgsler på konkrete scenarier til simulatoren: “Ved Livgarden vil de gerne have lavet Amalienborg som en simulation i deres program, så derfor vil vi lave og designe en konkret skydning, der foregår på Amalienborg. Så vil soldaterne rent
faktisk kunne øve forskellige scenarier, inden de kommer ind og går vagt.” SIMULATORENS MANGE FORDELE Ifølge Kasper har simulatoren mange fordele, der vil hjælpe soldaterne i deres normale hverdag. “Simulation vil kun blive brugt mere i fremtiden, fordi det giver så mange nye muligheder for at dygtiggøre sig i skydning. Skydelærerne får en masse data, som de kan bruge i deres tilbagemeldinger,” fortæller Kasper og pointerer: “Soldaterne er vant til at bruge en hel dag på skydebanen med omkring 27 til 28 minutters effektiv skydetid fra standpladsen. Med en skydesimulator er soldaten lynhurtigt i
gang og får en langt mere effektiv skydetid.”
“Skydesimulatoren er ikke en erstatning, men et supplement til den almindelige træning. Her har du al den ammunition, du overhovedet skal bruge, fordi du netop ikke bruger ammunition.” – Kasper, sagsbehandler på GSIMS
Forsvarets nye skydesimulatorer kommer til at give soldaterne rutinering i alt fra tungt maskingevær, let maskingevær til panserværn, pistoler og 40 mm granatkastere. “For HBU- og HRU’erne vil simuleringerne tage udgangspunkt i den grundlæggende uddannelse til, hvordan man bliver en dygtig skytte. For stående styrke vil den give mulighed for en masse rutinering, alt efter behov,” fortæller Kasper.
Der har længe eksisteret flere forskellige simulatorer, der hjælper soldater med at dygtiggøre sig inden for deres specialer. Ingeniørregimentet bruger deres rendegraver-simulator, Flyvevåbnet har en simulator til at simulere en flyvning, mens artilleriregimentet i Oksbøl har en såkaldt væltetræner – en simulator hvor kampvognsbesætninger øver, hvad de gør, hvis deres kampvogn vælter. Forsvaret har også haft skydesimulatorer siden 90’erne, der var fordelt på seks forskellige tjenestesteder. Disse simulatorer er stærkt forældet og erstattes nu af en mere moderne simulator, der rummer flere forskellige træningsmuligheder og våbentyper at træne med. SUCCESFULD OPSTART MED MEGET MERE I VENTE De nye skydesimulatorer, der netop er blevet installeret på de fleste af landets kaserner, forventes at blive taget i brug i begyndelsen af 2023, hvor der startes organiseret undervisning. “Vores tilbagemelding indtil videre er, at folk er begejstrede for de mange muligheder, som simulatoren giver, herunder de tunge våben og for eksempel panserværnsraket M72, som man ikke har mulighed for at skyde med så tit,” fortæller Kasper, som sammen med sit team allerede har lagt panserværnsskydninger ind i programmet. Der er kun få steder i landet,
hvor soldaterne har mulighed for at skyde med panserværn, men nu kan man fremover benytte skydesimulatoren til at træne disse færdigheder under faste forhold. Kasper gør dog opmærksom på, at skydesimulatorerne ikke skal forstås som en erstatning til skydebanen. “Det skal ses som et supplement, en hjælp og et alternativ, der kan give soldaten noget data og konstruktiv tilbagemelding under deres uddannelse.” Skydeprogrammet, der er tilgængelig i simulationerne, er taget direkte fra geværreglementet, hvor der til eksempelvis de værnepligtige vil være de samme skydninger, som de allerede har på skydebanen – eksempelvis K7-skydningen. “De nye skydesimulatorer skal henvende sig til soldater på alle niveauer,” fortæller Kasper, som ikke er i tvivl om, at simulation bliver vigtigere og vigtigere, i takt med at det danske forsvar udvikler sig. Han har en stor forhåbning om, at skydesimulatoren vil blive anvendt af alle rang og funktioner. n Sophia Bianca Salskov Jakobsen VIDSTE DU: At man på skydesimulatoren kan lægge en bestemt vindstyrke ind fra en bestemt retning? Hvis man eksempelvis vil have en vindstyrke på otte meter i sekundet fra venstre side, så lægger instruktøren det ind i systemet, og soldaterne vil skulle tage højde for vinden, når de sigter. Instruktøren vil på sin tablet eller instruktørstation kunne følge med i, hvordan soldatens sigte og træf er placeret. Dette vil soldaten også selv kunne se på skærmen i sin efterfølgende tilbagemelding.
Her ses en af Danmarks nyeste og opdaterede skydesimulatorer under installering og indøvning på Høvelte Kaserne.
7
PAK RYGSÆKKEN MED ERFARING
Det kan være svært at finde rundt i hvilke af dine militære vaner og nye værdier, du faktisk bør fastholde, og hvilke du trygt kan lægge tilbage på hylden og lade forblive en del af din tid i Forsvaret. Vi har spurgt tidligere værnepligtige, hvilke vaner du bør tage med dig, så du kan forberede dig på civillivet!
DEM, DU KAN FASTHOLDE: MILITÆR STILLETID
Kan du huske dengang, hvor det var lidt sejt at komme for sent til en fest? Efter mange måneders hjernevask, hvor tid har været altafgørende for din eksistens, bliver det en meget svær vane at falde tilbage i. Og det er helt normalt, hvis du allerede har set dig irriteret på civile kammerater, som ikke dukker op til tiden. Du kan med stor fordel fastholde denne egenskab, som kun vil blive taget imod med kyshånd af din kommende arbejdsgiver!
“REGN ER BLOT FLYDENDE SOLSKIN”
Vi forstår i dén grad, hvis denne vane bliver svært at fastholde… Især hvis du har pyntet dig op i dit fineste jakkesæt eller flotteste dansekjole. Men ærligt, det vil gøre din eksistens meget lettere, når det pludselig står ned i stænger, og du bliver våd, kold og klam. Bevar krigermentaliten, og husk, at “du ikke er våd, før du har vand i lungerne!”
DU KAN MERE, END DU TROR
Surprise! Hvis der er noget, du især kan tage med dig videre, er det præcis denne mentalitet og erfaring, som du næsten ikke slipper udenom i værnepligten. Fysisk pres. Psykisk pres. Manglende mad, søvn eller overskud. Selv da du havde lyst til at give op, fortsatte du – og det er faktisk meget sejere, end du tror! Denne tilgang er en sikker vinder, som du kun vil takke dig selv for at fastholde.
8
DEM, DU KAN AFGIVE:
DEM, DU IKKE SELV ER HERRE OVER
MADSTØVSUGEREN
DET HEDDER “KONTROLLERER”
Hvem skulle tro det? Det bliver faktisk fysisk muligt at nyde et overdådigt måltid – på en hverdag! Og om ikke andet kan du sippe lidt af din juice, tage en lille smule på tallerkenen ad gangen og ikke lade dig forstyrre af TIDEN – som altid har en tendens til at gå lidt hurtigere i CAF. Men vær forberedt. Det er faktisk sværere, end man skulle tro – og du vil med sikkerhed ende i et par situationer, hvor du må læne dig tilbage i stolen og vente på, at dine kammerater bliver færdige.
Vi ville ønske, at vi kunne fortælle dig, at det stopper med at gøre ondt i dine ører, når ordet, vi ikke tør nævne, bliver brugt i dit nærvær. Og hvis du nogensinde falder tilbage i denne vane, vil du være en af de få! Hvis du blot kommer til et punkt, hvor du ikke længere irettesætter, når andre benytter sig af jordens værste ordvalg, så er du rigtig godt stillet og kan fortsætte med at “kontrollere” derudad!
TELEFONEN PÅ VÆRELSET
Du har igen snart mulighed for at tage telefonen, når din mor, kæreste eller kanariefugl ringer på diverse tider af døgnet. Og du kan ikke længere slippe af sted med undskyldningen om, at du skal vedle alle dine ting eller er på feltøvelse. (ordene VEDL og feltøvelse er i forvejen volapyk i deres øre). Om ikke andet er det en stor fordel, hvis du stadig kan lægge telefonen fra dig og nyde en flot solnedgang, men nu kan du snart ikke længere tage de gode militære undskyldninger i brug.
“JAVEL, HR. SERGENT”
Det militære rangsystem er efterhånden under huden på dig, men nu kan du igen tale til folk uden at bekymre dig om stjerner, streger eller blomster. Dog kan det forekomme dig underligt, når mor pludselig giver dig en ordre – for i det civile er “javel” bestemt ikke det rigtige svar i denne sammenhæng. Så kast formaliteterne bag dig! Hvis du trods vores råd vælger at fastholde denne vane, er det sgu lidt malplaceret…
“1, 2, 3, 4, OG”
Det vil højst sandsynligt forekomme dig normalt at begynde at gå i takt med personen ved siden af. Selv hvis du ikke lægger mærke til det. På et tidspunkt når du dog frem til, at det ikke længere giver mening for dig - først og fremmest fordi din ene kammerat danser af sted, en anden slentrer, og en helt tredje går på stylter. Når først du er afklaret med, at det er okay at gå i skæve geledder i det civile, vil du opleve en helt ny form for frihedsfølelse!
HÆNDERNE OP AF LOMMERNE
Nu behøver du snart ikke tænke over, om du skal holde dig selv i hånden eller trille tommelfingre. Du kan faktisk putte dine hænder ned i dine varme lommer uden at få skæld ud! Selvom dette bliver dit livs optur, vil du næppe undgå følelsen af, at det du gør, er forkert. Spoiler: Mens flertallet vender tilbage til håndvarmerne er der faktisk en del, som fortsat holder hænderne i det fri! (kaldes det hjernevask eller god holdning?) Make your choice.
Fotograf: Angel DelCueto, Lockheed Martin
Fakta: ANTAL: 27 stk. købt BASE: Flyvestation Skrydstrup TOPHASTIGHED: 1.900 kilometer i timen INDKØBSPRIS: Ca. 14 milliarder kr. FORVENTET PRIS I HELE LEVETIDEN: ca. 54 milliarder kr. Kilde: Forsvaret.dk
DANMARKSHISTORIENS STØRSTE VÅBENKØB
F-35A Lightning II Som du sikkert ved, sker der historisk store forandringer i Flyvevåbnet i de kommende år. I løbet af de næste godt seks år vil de aldrende F-16-kampfly blive udskiftet med de topmoderne og højteknologiske F-35-kampfly, som til dags dato er verdens mest avancerede kampfly. F-35’s radarteknologi og dens hypermoderne sensorer gør, at flyet hurtigere og mere effektivt kan udpege mål og sende måldata til andre enheder. De måldata, som F-35 er i stand til at sende, er faktisk så præcise, at de kan bruges af andre som direkte koordinatpunkter til bekæmpelse af eksempelvis et affyret fjendtligt missil. F-35 vil være i stand til at udpege mål og sende måldata til Søværnets fregatter, således at de potentielt kan blive den kampafgørende faktor. Med et komplekst og veludviklet våbensystem kan piloterne i kampflyene agere på egen hånd og være en stærk trussel. De nye F-35-kampfly vil i de kommende år ikke bare gøre Flyvevåbnet, men hele Forsvaret stærkere. Med investeringen i disse kampfly vil Forsvaret også i fremtiden være i stand til at hævde rigsfællesskabets suverænitet og deltage i internationale operationer. Kampflyene vil have base i det nybyggede F-35 Campus på Flyvestation Skrydstrup, og de første F-35-kampfly forventes at lande i Danmark i 2023, mens de sidste ankommer i 2027. n
Med koldt vand i blodet!
… og til halsen
Hop med ombord på vippeskroget i Hvims, hvor Søværnets værnepligtige for første gang kommer på en halvanden times sejltur, der bestemt ikke går stille for sig.
DET FØRSTE VAND TRÆNGER IND En alarm lyder, og alle fryser og stopper med dét, de er i gang med. En melding bliver givet om, at der siver vand ind i skibet, og at faren skal identificeres og elimineres med det samme. “Herovre, der er en revne herovre!” råber en af de værnepligtige til sine kammerater, mens han prøver at holde hovedet koldt. Endnu en revne åbner sig, og det pisker ind med vand. Vi befinder os i øjeblikket på
10
vippeskroget i Hvims - en fuldstændig simulation af et ægte skib, som Søværnets værnepligtige skal udføre lækagestopning på. De skal stoppe indtrængningen af vand gennem revner eller huller – ellers kan skibet i værste fald synke. Oppe på dækket gribes der samtidig fat om træbjælker, der skal saves i de rigtige størrelser og bruges til at holde lappeløsningerne i spænd. “Jeg var lidt presset, da jeg skulle op og save et stykke tømmer på
præcis 177 cm,” fortæller Jesper med et smil og ryster på hovedet. “Gentagne gange passede den ikke, og så kunne vi ikke lappe hullet.” Jesper er iført en gennemblødt kedeldragt, som afslører, at han netop har stået i vand til halsen. Ved siden af ham står hans delingskammerat Caroline, som fortæller: “Man finder lige pludselig ud af, hvor ubehageligt det er, når der først kommer vand ind i rummet! Vi skal kunne håndtere både pres og stress, samtidig med at vandet bare fosser ind.”
Under lækstopningsøvelsen er vippeskroget i bevægelse. Det gør scenariet mere realistisk, at vandet pisker fra side til side, ligesom det ville gøre på åbent hav.
“VI LÆRER JO EGENTLIG, HVAD DER KAN SKE I VIRKELIGHEDEN” Der er ingen vej udenom, og 1. deling må give afkald på skibets første rum, der er fuldstændig oversvømmet og umuligt kan reddes. De stormer op på dækket, lukker alle luger og skifter fokus til skibets næste rum, hvor de resterende fra delingen allerede er i fuld gang. “Vi lærer jo egentlig, hvad der kan ske i virkeligheden, og under øvelsen gik det op for os, hvor vigtigt det er at kunne håndtere et så seriøst scenarie,” siger Caroline og forklarer: “Der kom konstant meldinger, folk panikkede, og vandet blev ved med at fosse ind. Det er en masse stressfaktorer oven i hinanden, som man hurtigt skal håndtere!”
– Caroline
værnepligtige har fået henover de seneste dage, er en speciel pakke, som kaldes medsejler. Pakken indeholder det nødvendige, man skal kunne for at komme ud og sejle på Søværnets skibe. Dette er blandt andet de grundlæggende færdigheder inden for brandbekæmpelse samt forløbet på vippeskroget, hvor de lærer at lækstoppe og lænse vand ud af skibet,” fortæller Tobias.
Ansvarshavende for øvelsen på vippeskroget i Hvims er oversergent Tobias, som er uddannet fagspecialist i lækagefaget. Han er med ombord under hele scenariet, hvor han har det fulde overblik. “Den uddannelsespakke, som de
GODT OG SKIDT AT VÆRE I SAMME BÅD Med udmattede blikke kæmper de værnepligtige en brav kamp, men formår ikke at overvinde vandets overraskende pres – som i virkeligheden er meget voldsommere end i dette scenarie. Øvelsens
”Vandet bliver bare ved med at stige, og der sker så mange ting på én gang! Så det gælder virkelig om at være hurtig.”
11
En af de andre kompetencer, som de værnepligtige får i Hvims, er at kunne håndtere brandbekæmpelse. De lærer at handle korrekt, ved brug af brandslukningsmidler i forskellige scenarier.
formål er dog også, at de værnepligtige bliver klogere på sig selv og hinanden i en alvorlig situation som denne, hvor mange liv i værste fald er på spil. “Jeg oplevede, at alle var virkelig gode til at lytte til hinanden. Selvom vi var i gang med forskellige opgaver, så havde alle indstillingen til, at vi hjalp hinanden, når der blev spurgt om hjælp,” fortæller Caroline lettet og tilfreds, hvilket Jesper giver hende ret i: “Vi har lært utrolig meget, som vi hundrede procent kan tage med videre.” Og lige præcis Jesper kommer til at skulle bruge sine kompetencer fra værnepligten i den nærmeste fremtid, da han har fået arbejde som kok på et af Søværnets skibe direkte efter værnepligten. Som øvelsens prik over i’et får de værnepligtige lov til at se og mærke, hvad der sker, når man åbner en luge ind til et rum, som er HELT oversvømmet. I samlet flok går de, efter en kort briefing på dækket, ned i vippeskrogets ene rum, der i mellemtiden er blevet tømt for vand. Det andet rum er derimod blevet fyldt helt op. “3, 2, 1.” Med et brag springer lugen op, og vandet vælter lynhurtigt
ind. “Ej, hvor er det vildt,” er der en, der udbryder, og resten slutter sig øjeblikkeligt til begejstringen. “Da lugen bliver åbnet ind til det tomme rum, hvor vi står, går der ikke mere end tre sekunder, før alt vandet fossede ind! Det var en vild oplevelse, og vi lærte virkelig, hvad der faktisk kan ske i virkeligheden,” fortæller Caroline. Overraskede og begejstrede tager de hele oplevelsen til sig, imens vandet hurtigt stiger dem til hoften og udligner det enorme tryk. Med denne forevisning er dagens øvelse på vippeskroget afsluttet, og de værnepligtige har både fået en øjenåbner og er blevet en unik oplevelse rigere. Afslutningsvis sætter Tobias ord på, hvorfor det er så vigtigt at gennemføre denne uddannelse med de værnepligtige. “Formålet er at styrke vores værnepligtige til deres måske kommende ansættelsesforløb i Søværnet. Man kan sejle på alt muligt ude i det store hav, og fordi vi også er i uniform, kan vi komme i krigshandlinger - det skal man være klar til.” n Sophia Bianca Salskov Jakobsen
VIDSTE DU, AT: Vippeskroget i Hvims er Danmarks eneste? De værnepligtige i Søværnet er ude at sejle den sidste måned af deres værnepligt på et af Forsvarets inspektionsskibe ved Grønland eller Færøerne?
12
Alle, som gør karriere i Søværnet, skal gennem et uddannelsesforløb i Hvims, hvor de lærer de grundlæggende færdigheder inden for brandbekæmpelse, røgdykning og lækstopning?
HOROSKOPER
STJERNEPLIGTIG Slutspurten er sat ind, så lad stjerner og planeter vise dig, hvordan den sidste tid i værnepligten vil flaske sig, nu hvor der blot er få uger tilbage.
Tyren 20/4 – 21/5
Din udvikling gennem værnepligten har gjort dig mere stærk og selvsikker, end du havde turdet håbe på. Din positive energi og korpsåndsmentalitet smitter af på andre. Tvillingen Det er snart på tide at forkæle dig selv! 22/5 – 21/6 Du skal ikke hjem, du skal videre! Din tid i Forsvaret er ikke slut – selv hvis du træder af til civil, vil du inden længe vende tilbage. Husk alligevel på at få den bedste afslutning med din deling.
Vædderen 21/3 – 19/4
Det er netop gået op for dig, at I snart skal afmønstres. Men du har intet overblik over stumperne… Forbered dig i god tid, og få et overblik over, hvad du mangler.
Fisken 19/2 – 20/3
Du suger de sidste oplevelser til dig, og du gør alt for at planlægge så mange sociale arrangementer som muligt i fællesskab med delingen.
Vandmanden 20/1 – 18/2
Efter flere bommerter er det på tide, at du skinner igennem på jeres sidste felttur. Vis det ekstra overskud, som du har. Gå forrest, og giv den alt, hvad krigermentaliteten kan trække.
Krebsen 22/6 – 22/7
Stenbukken 22/12 – 19/1
Den sidste tur på messen er lige rundt om hjørnet! Den skal ikke have for lidt, så find SOLDATENs “Jeg har aldrig” frem på Instagram, og få nogle øl indenbords - især du vil lægge nogle sandheder på bordet.
Om du vil det eller ej, så vil du – mere end de andre stjernetegn – savne de uendelige VEDL-aftener. Gør det hyggeligt for jer selv, og sæt SOLDATENs VEDL-bangers på.
Løven 23/7 – 22/8
Dine befalingsmænd viser tydeligere end før, at de også blot er mennesker. Pas på, at du ikke taler til dem, som var de dine homies, for så sætter de blot facaden op igen Jomfruen og det ønsker 23/8 – 22/9 især du Den daglige morgenikke... soignering gør dig bare mere og mere irritabel, især når du ved, at der ikke er længe tilbage. Men en skægansøgning til NK er ikke vejen frem… Gro dit flotte fuldskæg efter værnepligten!
Skytten 23/11 – 21/12
Skorpionen 23/10 – 22/11
Vægten 23/9 – 22/10
Planlægning er lige dig. Bliv en del af festudvalget til jeres afslutningsfest, og sæt dine ideer i værk. Men husk også at bruge tiden socialt med alle de andre, så du ikke nørkler for hårdt på med festen.
I skal snart på jeres sidste FELT-øvelse, og selvom du ikke er super begejstret for at være våd og kold, så nyd den sidste øvelse, og få det bedste ud af det.
Du er utålmodig, når det gælder afslutningsfesten - og du glæder dig som et barn! Brug din entusiasme, gå sammen med Vægten og få stablet den bedste fest på benene!
13
KAMPGEJSTEN ER FØRSTEPRIORITET
“Nu er vi PANTERE!” Med smil og lettelse kan de værnepligtige ved Panterkompagniet, Slesvigske Fodregiment ånde lettet op efter, hvad de tror, er slutningen på kampstillingsøvelsen. Med en uventet drejning, betyder det, at soldaterne igen skal klæde sig på i fuld SKYT. Læs med, måske kan du nikke genkendende til mærketurens mange udfordringer. DEN CAMOUFLEREDE UDFORDRING Lyden af de tunge støvler, der skraber hen ad asfalten, bliver for en kort bemærkning afbrudt af råben fra en soldat. “Kom så, 3. deling. Nu skal den have fuld smadder!” Rundt om skovkantens første hjørne kommer de udmattede soldater til syne – uvidende om, hvad de går ind til. Indpassagens første udfordring er camoufleret og forreste mand træder frem i skovens lysning. Pludselig synker hans ben lynhurtigt ned i det kolde og klistrede mudder. Delingskammeraterne hjælper ham hurtigt frem i mudderhullet, så der kan være plads til resten af delingen. Med skub i ryggen vælter alle ned i det mudderhul, som de formentligt havde forventet var fast grund. Efter længere tids postyr får de kæmpet sig gennem mudderet, hvorefter turen
14
fortsætter gennem ukendt terræn. To af soldaterne fra Panterkompagniet er menig Fuglsang og menig Nybo, som begge hører til 2. deling, 2. gruppe. “Vi anede ikke, hvad vi skulle til at gå igennem, eller hvor lang tid det ville tage. Så det handlede om at slå hjernen fra,” fortæller menig Fuglsang, som er tilfreds med snart at skulle modtage de længeventede ”pantermærker.” DEN DU KAN FORVENTE, MEN ALLIGEVEL BLIVER OVERRASKET OVER Den grønne camouflage på uniformen er nu blevet dækket af en mørk og klumpet mudder, men den næste forhindring vil ikke gøre soldaterne mere rene, for lige fremme venter pigtråden, hvor kroppen kommer i tæt kontakt med skovens fugtige overflade. “Ned med røven, ellers sidder I fast!” lyder det fra gruppefø-
UANSET RANG ER VI ALLE SOLDATER ”Ved Panterkompagniet, Slesvigske Fodregiment ser jeg os alle som soldater. Det inkluderer både mig selv, officerer, befalingsmand og værnepligtige. Vi identificerer os selv som soldater, og vi er stolte af det.” - Kompagnichef Markussen.
reren som ser sig tilbage og opdager, at flere sidder fast i pigtråden. Med hurtig assistance fra kammeraterne kommer de videre. “BANG…BANG” lyder det inde bag skovbrynet. Delingen råber i munden på hinanden: “ARTILLERI, ARTILLERI...Ned på buffen!” Stilheden sænker sig ind, og de må nu afvente yderligere instruks.
”Artilleri ophør! Vi har to sårede,” råber en befalingsmand. To bårer bliver kastet ind fra sidelinjen, og det er nu blevet tid til båreræs. De sårede løftes op på båren, og de skal fremad hurtigst muligt, så delingen, som sniger sig op bag dem, ikke når at indhente dem. Ind over markens bulede og kantede jord kommer den største sø i terrænet til syne. Det går hurtigt op for de værnepligtige, at den eneste vej frem er gennem søen. “Det var her, vi fik set ned ad os selv og faktisk indså, at det måske var meget smart at komme gennem vandet, så vi kunne få skyllet noget af alt det
VIDSTE DU: At panteren i Slesvigske Fodregiments kompagnimærke symboliserer soldaterne? ”Den sydamerikanske panter er unik. Der findes ikke mange af dem, og de er ikke blege for at angribe fjender, der er større end dem selv,” fortæller kompagnichef Markussen, som ønsker, at de værnepligtige skal kunne afspejle sig i panterens egenskaber. “Det giver en helhedsfølelse, når vi kan identificere os selv, som det vi bærer på uniformen,” fortæller han.
mudder af os,” fortæller menig Nybo og tilføjer et lille grin, da delingen på det tidspunkt af indpassagen tror, at der nu er det mindre, der skal vedles. DEN DU GODT KUNNE HAVE VÆRET FORUDEN “Da vi kom ud af skoven, kunne vi se porten til den gamle kaserne, så vi var overbeviste om, at nu var det bare fuld spurt tilbage mod mållinjen,” fortæller menig Nybo. Håbet om at have det mindre at vedle bliver hurtigt slukket, da indpassagens sidste udfordring kommer til syne gennem de meterhøje siv, knap 30 meter før porten: Haderslevs værste mudderhul. Én går ned i mudderbadet, en anden laver bomben, og en tredje laver maveplaskeren. Ingen af valgmulighederne viser sig som en fordel, for mudderhullet er ikke til at komme ud af. Efter længere tids kamp kommer selv de mest pressede soldater igennem. Lige fremme er der kun synet af porten, og med kampgejst, råben og skub i ryggen kommer alle de nyudklækkede pantere gennem dette års indpassageløb.
der var god energi lige fra start af,” fortæller menig Fuglsang med et stolt smil. Ifølge kompagnichef Markussen får de først mærkerne, når de har gjort sig fortjent til det: “Mærket er et bevis på, at de har gennemført en tilfredsstillende uddannelse. Derfor gør de sig først fortjent til det halvvejs inde i værnepligten.” “Stoltheden i, at man som værnepligtig nu kan kalde sig panter og dermed være en del af fællesskabet, er noget helt unikt. Vi kæmper sammen, vi fuldfører sammen, og vi er der for hinanden. Det er det her mærke, der binder os sammen,” fortæller menig Fuglsang. n Sarah Sønderhøj Stub Petersen
MED PANTERMÆRKET SOM SAMLINGSPUNKT “Vi vidste, at da vi fik af vide, at vi skulle på denne tur, så ville vi blive pantere. Så
15
DIPLOM Du er blevet kåret til:
Delingens Du er blevet kåret af deling til denne titel, fordi:
Find ideer til kåringer og andre fede indslag til afslutningsfesten ved at følge QR-koden. Psst I kan også finde diplomet via. QR-koden, så I kan printe flere ud og udfylde så mange kåringer, som I ønsker. 16
FIK DU DET HELE MED?
AFSLUTNINGSQUIZ Værnepligten er på sørgmodig vis snart ved sin vejs ende. Men lad os lige se, hvor meget af Forsvaret du har nået at få under huden!
DEM TIL HJERNEN:
DE SJOVE:
Hvad hedder Forsvarets nyeste kampfly, som forventeligt tages i brug i 2023?
Dine sergenter har med garanti fyret nogle guldkorn af! Skriv det sjoveste citat her:
Svar:
Svar:
Lad os se, hvor gode notater du har taget! Hvad er huskeordet for “klar til kamp”? Svar:
Nævn tre stumper, du på ulykkeligvis har mistet. (Hvis nogen spørger, har du selvfølge lig fundet dem igen) Svar:
Forsvaret er spredt ud over hele landet! Nævn tre kasernebyer.
Hvis du kunne spole tiden tilbage til første mødedag, ville du fortælle dig selv:
Svar:
Svar:
På hvilken kaserne tages Hærens Sergent uddannelse?
“Det mentale pres er det hårdeste.” - Er du enig?
Svar:
Svar:
Nævn Forsvarets tre specialoperationsstyrker:
Færdiggør citatet: “ EN SOLDAT FRYSER IKKE,...”
Svar:
Svar:
Vær med i lodtrækningen om et gavekort på 300 kr til Grejfreak ved at sende dine svar inden d. 28.11.22 i en besked til os på vores Instagram-profil @soldatendk
17
TAG SELVINDSIGTSHATTEN PÅ
MG Velcro Stop med at være dårlig, og bliv god
*Fortryder ofte sin militære eksistens, men poster livet i Forsvaret på Instagram, som var det kun sol og glade dage*
*Forveksler stuekammeratens skab med toilettet… efter messen*
MG TIL SG: “DU ER IKKE MIN MOR!” *Udfylder tre tab-skader efter felttur*
*Har sin mobil på sig under VAPA*
SG: “Kan væggen ikke stå selv?” MG: “Nej, hvis jeg flytter mig, så vælter den”
*Tømmer ryggen på toilettet fem minutter inden stueeftersyn* 18
*Glemmer at vedle udstyr efter SKYT, hvor der er mønstring morgenen efter*
*Bukker sin felthue, så den ligner en fiskerhat*
*Melder sig syg fredag morgen efter en vild bytur*
NÅR VÆRNEPLIGTEN NÅR NYE HØJDER
“Jeg havde aldrig troet, at vi skulle på øvelse med Frømandskorpset.” De værnepligtige på Bornholm er med helt bag frontlinjen, når de sammen med Frømandskorpset tager på en øvelse, de sent vil glemme. Læs med, når både værnepligtige og frømænd sætter ord på et samarbejde, der styrker begge parter.
EN FJENDTLIG HELIKOPTER I SIGTE Bag skovens trætoppe kommer helikopteren til syne. Lyden fra rotorerne overdøver blæstens susen. Langs skovkanten på Falster ligger de værnepligtige klar til at nedkæmpe den flyvende fjende i luften. Forsyningerne, som helikopteren har med, bliver droppet, og der bliver gjort tegn til, at rekrutterne må åbne ild mod helikopteren. De værnepligtige er tidligere på øvelsen blevet uddannet af frømændene i, hvordan man bekæmper en helikopter med Stingermissiler, så styrken kan beskytte sig mod fjender fra luften. De får ramt på helikopteren, og den styrter ned. Med signal fra en befalingsmand gør main- og support team, bestående af værnepligtige og befalingsmænd, klar til delt spring fremad. To af de værnepligtige er menig Sundbyøster, som hører til support team, og
menig Charlottenlund, som hører til main team. Main teamet skal undersøge, om personerne i helikopteren er omkommet, mens support teamet skal hente forsyningerne fra helikopteren. Nede bag åløbets stejle bakker kommer de to teams til syne. “3, 2, 1, spriiing!,”
råber gruppeføreren. I al hast bevæger support teamet sig nærmere og nærmere de højt prioriterede forsyninger. Med affaldssække på manden bliver de hevet frem og på kort tid fyldt med forsyninger i form af feltrationer. Gruppeføreren nikker over til main teamet, som er færdig med at afsøge helikopteren for overlevende. Support er i lynets hast klar til at løbe tilbage mod skovkanten, mens main har sikringen. Support er kommet i sikkerhed, og main gør klar til delt spring bagud. På gruppeførerens tegn bliver det iværksat. Seancen er ovre, og de adrenalinfyldte soldater er klar til at bevæge sig tilbage til BSO’et efter et vellykket overfald. DE VÆRNEPLIGTIGE AGERER MODSTANDSGRUPPE Bornholms værnepligtige agerer modstandsgruppe under hele øvelsen, hvor Frømandskorpset træner dem i forskelli19
“Det er ikke u dstyret, men individet der gør forskellen, når det handler om at lære. Hvis du vil lære, så lærer du. Hvis ikke du vil, så lærer du intet.” - Chefen for FosB
ge færdigheder, taktikker og våbensystemer, mens de i samarbejde løser forskellige opgaver. Øvelsen er bygget op om et fiktivt scenarie, hvor Frømandskorpset støtter med kapacitetsopbygning af lokale modstandsgrupper i et område, der er besat af en fjendtlig nation. “De værnepligtige har været med helt fra start, hvor de sammen med frømændene blev placeret i tre forskellige squadrons (delinger). Her skal Bornholms værnepligtige uddannes og omskoles til de forskellige våbensystemer, så de kan agere optimalt som modstandsstyrken,” fortæller chefen for FosB - Forward operating supply Base. Vurderingen er, at både de værnepligtige og frømændene får udbytte af samarbejdet. De værnepligtige får mulighed for at træne og øve nogle opgaver, de normalt ikke kommer i berøring med. “For Frømandskorpsets vedkommende er det super godt og positivt for frømændene at prøve kræfter med at uddanne nogle soldater, der ikke er så erfarne, men hvor deres motivation og gåpåmod medvirker til, at man kan nå langt på ganske få dage,” fortæller den operative chef ved Frømandskorpset. VI RYKKER UD I DE MØRKESTE TIMER På et helt andet koordinat drypper regnen fra den skydækkede himmel, hvor en anden squadron suser rundt på vandet ud for Storstrømsbroen ved Falster. 20
Hvad er Frømandskorpset? Frømandskorpset er den danske maritime specialoperationsenhed, og opstiller kapaciteter til gennemførelse af specialoperationsstyker i det maritime miljø, kystnære områder samt operationer på land, der udgår fra eller afgår til en maritim platform. Frømandskorpsets styrkebidrag opgaveorganiseres fra enkeltmand til Special Operations Maritime Task Unit eller en Special Operations Maritime Task Force. Kilde: Frømandskorpset
Trods en regnfuld og kølig dag, er smilet og det gode humør fra menig Selskov og hans delingskammerater ikke til at skjule. “Jeg havde aldrig regnet med, at vi skulle på en øvelse med Frømandskorpset i min værnepligt. Så jeg suger hele oplevelsen til mig uden at tænke over, at vejret ikke er særlig godt,” fortæller menig Selskov, som i samme øjeblik suser rundt i en af motorgummibådene. Dagens træning til vands har til formål at forberede de værnepligtige på den kommende nats opgave, hvor de skal sejle ud og hente deres delingskammerater fra de andre squadrons. “Det er en lang tur derned, 18-19 sømil i bælgravende mørke. Så det er vigtigt, at de ved, hvordan de skal forholde sig, eksempelvis hvis der
ryger en mand over bord i mørket,” fortæller chefen for FosB. Dagens indøvelse går ud på, at de værnepligtige sejler på en enkeltkolonne og skiftevis kaster en orange bøje i vandet, der simulerer en person, som er faldet overbord. Her har de bagvedliggende både til opgave at måludpege og holde et fast blik mod bøjen, og få den samlet op hurtigst muligt. “Det er virkelig vigtigt, at I bliver ved med at måludpege, for jeg kan ikke se bøjen, når jeg styrer,” siger rekrutten, som sidder med styrepinden i motorgummibåden.
VIDSTE DU: At Frømandskorpsets kaldenavne typisk er baseret på en sjov begivenhed under frømændenes uddannelse? Instruktørerne under Frømandskorpsets grunduddannelse tildeler hver frømand et kaldenavn. Det sikrer desuden anonymitet, da operatørerne får en “ny identitet”.
VEJEN TIL AT BLIVE DEN BEDSTE SOLDAT Opgavetypen, som Frømandskorpset er i gang med at løse, er det, som kaldes “Military Assistance” (MA). Denne opgavetype er en af specialoperationsstyrkernes kerneopgaver, og Frømandskorpset udfører i øjeblikket denne opgave i Ghana, hvor de over de næste fem år skal opbygge en ghanesisk maritim specialoperationsstyrke. Samarbejdet med de værnepligtige giver frømændene en god mulighed for at træne med folk, der endnu ikke har meget erfaring, hvilket giver et realistisk træningsudbytte. Samarbejdet giver derfor de værnepligtige indsigt i, hvordan Frømandskorpset bruger deres erfaring til at lære fra sig. Samtidig får de en unik mulighed for at forbedre sig og blive endnu dygtigere soldater i fællesskab med Frømandskorpset.
“Vi havde en helt anden forventning til, hvordan de er som personer.” - Menig Charlottenlund
VÆRNEPLIGTIGES MØDE MED FRØMANDSKORPSET “Vi var ret oppe at køre ugen op til denne øvelse, for vi skulle jo på øvelse med Frømandskorpset,” fortæller menig Charlottenlund, mens det stadig ikke er gået op for ham og hans kammerater, at de er på øvelse med specialoperationsstyrken. “Vi havde en helt anden forvent-
ning til, hvordan de er som personer. Vi havde faktisk forventet, at de ville have en aggressiv tilgang til tingene,” siger Charlottenlund og fortsætter: “Men de er helt modsat! De er nede på jorden, helt nede i gear i stressede situationer og tager ting stille og roligt. Hvilket er nogle egenskaber, der smitter af på os.” Charlottenlund får øjenkontakt med Sundbyøster, som står ved siden af ham, hvortil de med et smil ser sig helt enige.
de værnepligtiges antagelser til frømændenes egenskaber.
Chefen for træning og uddannelse i Frømandskorpset går under kaldenavnet Præcis, og han nikker genkendende til
Sarah Sønderhøj Stub Petersen
“Frømandskorpset er karakteriseret ved, at vi er meget sociale, energiske og empatiske mennesker. Vi fokuserer på at være meget arbejdsomme, løsningsorienteret og kreative i vores måde at gå til opgaverne på. Men vigtigst af alt er vi meget samarbejdsorienterede, for vi kan ikke fungere som enkeltmand.” n
Hvilke opgave løser specialoperationsstyrker? Military Assistance, Som kunne være Key Leader Engagement og opbygning af samarbejdspartneres specialoperationsstyrker samt samtænkte stabiliserings- og kapacitetsopbygningsindsatser. Som eksempel kan nævnes MA til specialoperationsstyrker i Ukraine, Mali, Nigeria, Ghana og Cameroun. Special Recconnaisance, Som omfatter informations-indhentning og billedopbygning i et givent område/ terræn (f.eks. Arktis eller land, byeller bjergområder), miljø (kulturer og subkulturer), efterretningsindhentning, Human Intelligence, aktøranalyse, psykologiske operationer og/eller Technical Exploitation. Direct Action, som eksempelvis omfatter beskyttelse af vital infrastruktur, særlig støtte til politiet, sabotagevirksomhed, forudsætningsskabende operationer for de konventionelle styrker, operationer i hybrid krigsførelse eller krig mod en ligeværdig modstander, Counter Violent Extremist Organisations (CVEO), anti-pirateri samt undsættelses-operationer af såvel militært som ikke-militært personel. Kilde: Frømandskorpset 21
SMÅ FEJL AF STOR BETYDNING
Feltspader Historier om værnepligtige, som giver sergenterne noget at tale om efter aftrædelse.
Skydelærerens mareridt Det startede egentlig som en helt almindelig SKYT-dag for menig Skydegal hos Den Kongelige Livgarde. Men da det bliver tid til at indtage skydestilling, falder han, lige så lang han er, over en træstub. Han rejser sig misfornøjet, prøver at få overblik over situationen og går to skridt tilbage. Han falder over den samme træstub igen… Hvad menig Skydegal ikke opdager i sin pinlige vælten er, at han i mellemtiden er kommet til at sætte sit gevær på fuldautomatisk. Så da han endelig, efter stort besvær, får lov til at åbne ild mod fjenden, får han et chok, da han i stedet for at afgive et par skud pludselig har tømt hele magasinet.
Når CBRN er værst Det er blevet tid til CBRN-øvelse, og det er blevet menig Uheldigs tur til mødet med CBRN-kammeret. Det går egentlig udmærket med at få masken hurtigt på, men pludselig begynder en stærk og utilgivelig halsbrand at melde sin ankomst. Hun kan ikke forstå, at masken ikke sidder tæt nok, og hun begynder at ruske godt og grundig i den, hvilket resulterer i endnu mere luft til hovedet. Efter knap et minut må hun spæne ud af kammeret. Idet hendes delingsfører kommer hen for at hjælpe hende, brækker hun sig voldsomt ud over hans ene arm, hvortil han i al hast prøver at ryste det af sig. Dette resulterer blot i, at det han får rystet af, rammer menig Uheldig direkte i øjet. Menig Uheldig og hendes delingsfører har til dags dato stadig meget svært ved at se hinanden i øjnene.
HAR DIN BUDDY-MAKKER VÆRET UHELDIG I TJENESTEN? SÅ TØV IKKE MED AT SKRIVE TIL VORES INSTAGRAM @SOLDATENDK, OG FÅ DEN TRYKT I BLADET HELT ANONYMT.
22
Flyvende fjende på færde Menig Knivskarp og hans deling ved Trænregimentet i Aalborg har undervisning i at skrive meldingsblanketter. Instruksen fra deres sergent lyder: “Skriv, hvad I ser i det følgende scenarie, og udfyld blanketten.” Dette tager menig Knivskarp meget bogstaveligt, så idet gruppen ligger på lur, lægger han mærke til selv den mindste detalje. Under scenariet kommer der blandt andet en Vito kørende. Chaufføren stiller en mistænkelig taske og kører derfra igen. Hvad ingen ved er, at menig Knivskarp spotter noget helt andet, som INGEN af de andre formår at få øje på. Scenariet afsluttes, og de værnepligtige læser på skift deres meldingsblanket højt for gruppeføreren. Menig Knivskarp rømmer sig. Der er stille et kort øjeblik, og så afslører han: “Sommerfugl fløj forbi observationspost. Jeg/vi åbner ild!” Der bliver igen helt stille, og gruppeføren svarer iskoldt, mens han tager sig til hovedet: “Vi ville ALDRIG åbne ild mod en sommerfugl…” Menig Knivskarp har forhåbentlig lært at kende forskel på vigtig og mindre vigtig information, mens gruppeføren muligvis genovervejer sin eksistens.
Den misforståede messenger-besked Menig Gøg og menig Gokke - du kender sikkert typen, ikke? De to menige er decideret uadskillelige. Hvis den ene skipper morgenmaden, så gør den anden også. Hvis den ene svinger basarmen på floor, så svinger den anden begge. Dog bor de to kammerater ikke på samme stue, men de fleste aftener chitchatter de over messenger. En sen aften sender menig Gøg en besked til menig Gokke med teksten: “Fedt, hvis vi skulle møde klokken otte i morgen, ligesom tredje deling!” Hvad menig Gokke endnu ikke har fortalt nogen, er at han er svært ordblind, så det, han læser, er: “Fedt, vi skal møde klokken otte i morgen ligesom tredje deling!” og han giver jublende meldingen videre til hele stuen, som fryder sig over en ekstra time på øjet. Det resulterer i, at hele menig Gokkes stue får sparket døren ind klokken syv, hvor NK ser på dem, ryster på hovedet og spørger: “Har I seriøst bare givet op på jeres liv?”
23
21-årige Carl har gået til sejlsport i syv år og har valgt at tage sin passion med videre i Forsvaret.
FORSVARSMESTERSKABET I SEJLSPORT
“Det eneste krav er lysten til sport” Som ansat i Forsvaret – uafhængigt af rang, alder og funktion – har man mulighed for at deltage i Forsvarets mange idrætsforeninger og dyrke sin fritidsinteresse. Carl er i øjeblikket værnepligtig ved Den Kongelige Livgarde, og han har valgt at benytte sig af denne mulighed, hvor han netop er blevet udtaget til det militære landshold i sejlsport.
NÅR FORSVARET OG FRITIDSINTERESSE KAN KOMBINERES Flaget bliver hejst på marinestationen i København. Solen står højt på himlen, dog med lidt vind, hvilket slet ikke gør spor. For de næste tre dage dystes der om at blive en del af bruttolandsholdet, der sendes videre til de internationale militære sejlsportsstævner rundt omkring i verden. “Godmorgen, og velkommen til forsvarsmesterskaberne i sejlsport 2022,” lyder det fra speakeren. Den gode stemning ved kajen ses tydeligt blandt årets deltagere, som sammen får gjort sig klar til at trække fra lands til vands. En af deltagerne under dette års for-
24
svarsmesterskab i sejlads er 21-årige Carl, som i øjeblikket er værnepligtig ved Den Kongelige Livgarde. “Jeg kan godt lide at være på vandet og at sejle generelt. Man er ude i det fri, og det er vildt fedt, når der er meget vind, og der kommer fart på,” fortæller han. Under dette års udtagelse deltager seks hold af tre mænd og kvinder, som alle har lært hinanden at kende gennem sejlsporten. Sejlsport er blot en af mange sportsgrene, der kan dyrkes gennem Forsvaret. Der findes eksempelvis også mesterskaber inden for orientering, skydning og løb, hvor passionerede mænd og kvinder har mulighed for at dyrke deres fritidsinteresser og rykke deres fysiske grænser.
“Stemningen på havnen var særlig. Man kunne se bort fra titler og rang og mødes om en fælles sportsgren.” - Carl, værnepligtig i Den Kongelige Livgarde
AT KONKURRERE TIL VANDS Ude på vandet, med Øresundsbroen i horisonten, lyder startskudet. De seks hold skal alle gennemføre en bane, der er markeret på vandet - de skal sejle ud og runde en bøje og tilbage igen. Med god vind gennemføres førstedagens sejladser, hvorimod vindstyrken på anden og tredjedagen er noget lettere. “Det er mest udfordrende at sejle, hvis der ikke er vind. Så ligger man bare stille i båden, hvilket både er frustrerende, hårdt og gør det svært at finde de steder, hvor der er vind på banen,” fortæller Carl, som lige præcis oplevede dette de efterfølgende dage. Carl har en stor passion for sejlsporten, som han har dyrket i det civile de seneste syv år, men erfaring er altså ikke et krav for at kunne deltage i Forsvarets forskellige sportsgrene. “Man kan både vælge at stille op til udtagelsen til konkurrencerne, men det er lige så vel muligt bare at
dyrke den sport, man kan lide, og være med i nogle af de forskellige idrætsforeninger, der er rundt omkring i landet,” siger Carl og forklarer: “Kravet for at være med er egentlig bare, at man er i Forsvaret, hjemmeværnet eller reserven og har lysten til at dyrke sport. Og her deltager alle tre værn. Så alle, der har en tilknytning til Forsvaret, kan være med.” UDTAGET TIL DET MILITÆRE LANDSHOLD Efter tre dages dyst og intet mindre end 12 sejladser på Øresund bliver resultaterne talt sammen. Carl fik i samarbejde med sit team en tredjeplads og er blevet udtaget til at være en del af det militære landshold i sejlsport. “Jeg kan ikke andet end at føle mig glad og tilfreds. Vi har alle ydet en god indsats, og stævnet var velarrangeret. Nu skal der bare trænes op, indtil det går løs til næste år. Til det kommende stævne, med landsholdet, kommer vi til at dyste på tværs af nati-
oner med et højt niveau,” fortæller han. Carl har efter værnepligten planer om at fortsætte i trøjen, hvor han gerne vil fortsætte med at sejle gennem Forsvaret. “At sejle er langt fra det eneste, man laver til disse stævner. Vi lærer også sejlere fra andre lande at kende, og der er både arrangeret flotte middage og kulturelle udflugter. Alt dette har gjort, at jeg allerede har fået nogle fantastiske oplevelser, som gør, at jeg ser endnu mere frem til det kommende år,” fortæller han. n Sophia Bianca Salskov Jakobsen
Se videoartiklen om forsvarsmesterskaberne i sejlsport her:
25
SERGENTCITATER SG: “Jeg kan se, at I sidder og hænger lidt, så tag en tår vand. Derefter tag en tår mere, men hold det i munden.” MG: “Hvorfor skal vi holde det i munden?” SG: “Fordi så drukner I, hvis I falder i søvn.”
“Jeg gider ikke gøre det. Det er derfor, jeg har jer. Mine små dræbermaskiner.”
e at r æ l l ska n e g n *Deli hængsel.* , lave r. sergent : “H ke g i n e M ik u d l a sk d?” e m e vær sgu r å f I “ nt: e g r e il at S t v o l e da ikk en mig!” ud myrde
“Så ved man satme, at det er mandag, når man kan tage to forskellige par støvler på. Men det er sgu godt klaret, at begge støvler er rene.”
“TIL PIZZA PÅ STUEN OG LYN I HUEN, TRÆD AF!”
26
Menig taber bundstykke for anden gang. Sergent: “Så er man da bare to procent dummere end vådt bølgepap.”
*Premierløjtnant holder inspirerende tale om sammenhold, hvor hun nævner et citat fra Game Of Thrones* Sergent: “Jeg kan også godt lide Game Of Thrones!.. Men det er fordi folk dør hele tiden.”
SG: “Nå, nu er der ikke længe til, at I skal ud og lege civilister igen! MG: “Ej, tiden er gået hurtigt!” SG: “Det laver vi da bare om på, mens vi venter. NED I UDGANGSSTILLING!”
MG: “Hvordan er det egentlig at være i Afghanistan?” SG: “Det er ligesom et højskoleophold, bare meget voldsommere.”
Civil på tur i øvelsesterrænet: “Må jeg gerne gå her?” SG:”Ja, hvis du vil agere skydeskive.”
Sergent efter en lang sludder med menig: “Nu skal du i gud og helligåndens navn ikke tro, at vi er venner…”
TØV IKKE MED AT SENDE JERES BEFALINGSMÆNDS GULDKORN TIL VORES INSTAGRAM @SOLDATENDK. MEN HUSK: VI HYLDER IKKE DE GALE, KUN DE GENIALE!
27
BORNHOLMER FOR EN STUND
FÆLLESSKABET
danner grundstenene for værnepligten Bornholms værnepligtige tager dig med helt bag linjerne, når de under dagens udvidede marinertræning i Vang Granitbrud sætter ord på, hvorfor de har valgt at aftjene deres værnepligt på øen, der rygtes at have en af Danmarks hårdeste værnepligt. “DET VAR SELVFØLGELIG HER, JEG SKULLE AFTJENE MIN VÆRNEPLIGT” “Fat stammen, og gør klar til lav fatning,” råber bagerste mand. Sensommeren viser sig fra sin smukkeste side med høj sol fra en skyfri himmel fra toppen af granitbruddet. Det er igen blevet tid til den traditionstro marinertræning, hvor eskadronen er rykket længere væk fra Almegårds Kaserne end normalt for at gennemføre en udvidet marinertræning. “Jeg vil gerne sørge for, at soldaterne kommer ud af Kasernen, så de får set nogle af Bornholms perler, mens de er under uddannelse. Det er noget af Danmarks smukkeste natur, vi har herovre, så når vi alligevel skal lave marinertræning, kan vi lige så godt tage ud på øen,” fortæller Mikkel, som er eskadronchef for Marineeskadronen. De værnepligtige har gennem de sidste par timer arbejdet sig ned langs klippe-
Dagens første udfordring bød på hovedspring fra en to meters planke, efterfulgt af en svømmetur i makkerpar rundt i bugten.
28
øens stejle bakker, hvor der har været diverse poster undervejs med styrketræningsøvelser. To af de værnepligtige er menig Spidsbjerg og menig Klampenborg. De har begge valgt at søge mod Bornholm, da de har ladet sig fortælle, at den hårdeste værnepligt er at finde her. “Jeg har fået fortalt, at det er på Bornholm, at man får ekstra meget ud af værnepligten. Så det var selvfølgelig her, at jeg skulle gøre tjeneste,” fortæller menig Spidsbjerg.
KLIPPEØENS MANGE MULIGHEDER Vang Granitbrud giver flere muligheder og udfordringer end en klassisk marinertræning ved stranden. Terrænet og omgivelserne er en af årsagerne til, at menig Spidsbjerg har valgt at aftjene sin værnepligt på Bornholm. “Jeg havde et ønske om at komme lidt væk hjemmefra og blive udfordret af et andet terræn, end der for eksempel er på fastlandet.”
Afslutningsvis på dagens træning skal de værnepligtige transportere en gummibådsattrap fra havoverfladen og op langs granitbrudets stejle og snoede veje med en stigning på 15%. En gummibådsattrap er en træstamme, der skal simulere en rigtig gummibåd. “Lyt til tællingen, ellers gør det pisse ondt, når vi ikke går i takt,” udbryder en frustreret rekrut, da attrappens tunge vægt dunker ned på hendes skulder.
På Bornholm er alt garnisionsnært, hvilke giver mulighed for at planlægge uddannelse på steder som Vang Granitbrud, Hammerknuden og på skydebanen på sydøen. “Der er blandt andet én af Danmarks fineste sandstrande på sydøen, klippefyldt terræn mod nord, og midt på øen har vi Almindingen skov, der er Danmarks fjerdestørste skov,” fortæller Mikkel.
En af øvelserne bød på kropshævninger. Her havde rekrutterne hver deres torv med, som de kunne sætte fast mellem bjælkerne på taget af en shelter. Dette krævede blod sved og tårer, og selv de mest udfordrede fik gennemført med hjælp fra kammeraterne.
“Vi sætter en ære i at flytte folks grænser i forhold til, hvad de tror, de kan, og hvad de rent faktisk kan.” - Mikkel, eskadronchef for Marineeskadronen
ET SAMMENHOLD UDOVER DET SÆDVANLIGE “Når vi ikke er brofaste, gør det også, at de fleste vælger at blive i weekenderne. Det giver et helt specielt bånd, da der er tid til, at vi kan have det sjovt og få en masse fede oplevelser sammen,” fortæller menig Klampenborg, hvortil menig Spidsbjerg supplerer: “I weekenderne tager vi ud og oplever øen, arrangerer paddletennis-turnering, tager i byen og meget mere.”
et unikt fællesskab på tværs af delingerne. “Alle kender alle. Der er ikke de her grupperinger, der opstår i folkeskolen og gymnasiet, så vi kan alle sammen tale med hinanden, uden at det er mærkeligt. Det er det, Forsvaret kan, især fordi alle starter fra nul,” fortæller menig Spidsbjerg, som er tilfreds med at have valgt Bornholm som tjenestested. Det unikke fællesskab, de værnepligtige får oparbejdet i weekenderne, er også noget, kaptajnen kan mærke i felten.
“Jeg er overbevist om, at weekendernes sociale planer styrker samarbejdet og sammenholdsfølelsen ekstra meget, modsat nogle af landets andre tjenestesteder. Samarbejdet afspejler sig tydeligt i felten, da soldaterne allerede har oparbejdet et godt kendskab til hinanden fra start, så de kender hinanden lige dét ekstra, og de ved allerede, hvornår hinanden eksempelvis er pressede.” n Sarah Sønderhøj Stub Petersen
HVAD ER MARINERTRÆNING? Marinertræning er en fast begivenhed hos Marineeskadronen på Bornholm. Her kommer de værnepligtige ned til havet med deres gummibådsattrap på skulderen, hvor de laver øvelser med denne. Dette ligger til grund for, at de værnepligtige en dag bliver udnævnt marinere, og som mariner skal man kunne transportere sig selv i og på vand. Derfor bliver der lavet øvelser med en gummibådsattrap, også kendt som en træstamme, da de allerede nu skal lære, at en gummibåd bliver et kendt redskab, hvis de søger videre i Marineeskadronen.
Det er ifølge de to værnepligtige weekendens bedrifter, der er med til at skabe
Dagens anden øvelse bød på armbøjninger i en sø, hvor hovedet kom under vand.
Dagens tredje øvelse bød på rygbøjninger på en klippe med udsigt ud over Vang Granitbrud.
29
KONKURRENCE Vind 4 x entrébilletter og turpas til Tivoli Der er meget at fejre, for du har snart gennemført din værnepligt! Fat tre delingskammerater, for I kan nu skrige lungerne ud i Det Gyldne Tårn eller jagte endnu mere adrenalinsus i Dæmonen, når I efter et brag af en afslutningsfest kan vinde fire gange entré og turpas til Tivoli.
DU VINDER:
4X ENTRÉBILLETTER MED TURPAS TIL ALLE FORLYSTELSER
VI TRÆKKER TO VINDERE! VÆRDI:
KR. 2.830
SÅDAN DELTAGER DU: • Følg SOLDATEN på vores facebookside eller Instagram-profil: @soldatendk • Like billedet med konkurrencen • Kommenter, hvilke kammerater du vil hive med op i Dæmonen!
30
Værnepligtsrådet Tak for denne gang
V
ærnepligtsholdet AUG 2022 nærmer sig hastigt sin afslutning. Nogle af jer tager spændt skridtet videre i Forsvaret - enten til lands, til vands eller i luften, hvor rekrutchokket måske endnu engang kan blive en realitet. Andre siger farvel til en uforglemmelig tid i trøjen og går på jagt efter nye oplevelser og udfordringer i det civile liv. Hvorimens fortsætter gardehusarerne med at varetage de kongelige eskorter, Den Kongelige Livgarde beskytter trofast landets slotte og palæer, de mobiliseringsværnepligtige fortsætter med deres funktionsuddannelse og Søværnets værnepligtige vil fortsætte med, at få det hele til at sejle. Uanset hvilken gruppe du
tilhører, ønskes du al held og lykke fremover. Igennem samarbejdsordningen er Værnepligtsrådet blevet gjort opmærksom på udfordringer med blandt andet infirmerier, materiel, samt ønsket om ligestilling i værnepligten. Det er alt sammen noget vi løfter for Forsvarets øverste ledelse, så værnepligten fortsat kan blive endnu bedre. Nogle ting kan tage dage at lave om, mens andre kan tage år. Uanset, fortsætter arbejdet, og værnepligten er fortsat i bevægelse.
at arbejde med de små og store ting, som forbedrer hverdagens trivsel og fællesskab i værnepligten. Med det sagt: Tusind tak for denne gang. Vi ønsker jer det bedste. / Værnepligtsrådet 2022-II
Vi skylder afslutningsvist et stort tak til alle tillidsvalgte, som ser vigtigheden i
Rådsmedlemmerne
HELENA JOHANNESSEN-HENRY
JESPER LINDEGAARD SCHMIDT
IDA SOFIE MØLLER NØRGAARD
Gennemført HBU på hold FEB 22 v. Gardehusarregimentet i Slagelse.
Gennemført HBU på hold AUG 21 v. Ingeniørregimentet i Skive.
Gennemført HBU på hold FEB 22 v. Dansk Artilleriregiment i Oksbøl.
Kontakt os VAGTTELEFON: 32 66 55 50 MAIL: VPL-KTP-VAERNE@MIL.DK www.vaernepligtsraadet.dk
ADRESSE: A.H. Vedels Plads 12, 1439 København K
Værnepligtsrådet @vaernepligtsraadet
31
Skrevet af Værnepligtsrådet
SÅ GÆLDER DET ALLE WILDCARDS, TYVEKNÆGTE OG HJERTER DAMER
TIL ISKOLD VINTERBADNING, OPTIMISTISKE NYTÅRSFORSÆT OG AKAVEDE TINDER-DATES,
træd af!
Vi har sat os godt til rette og ser tilbage på dette års mindeværdige op– og nedture. Redaktionen går nu til julebal og nytårsfest og vender stærkt tilbage i det nye år!
@soldatendk
soldaten.dk
issuu.com/soldaten
/soldatendk
SOLDATEN
