KAMPGEJSTEN ER FØRSTEPRIORITET
“Nu er vi PANTERE!” Med smil og lettelse kan de værnepligtige ved Panterkompagniet, Slesvigske Fodregiment ånde lettet op efter, hvad de tror, er slutningen på kampstillingsøvelsen. Med en uventet drejning, betyder det, at soldaterne igen skal klæde sig på i fuld SKYT. Læs med, måske kan du nikke genkendende til mærketurens mange udfordringer. DEN CAMOUFLEREDE UDFORDRING Lyden af de tunge støvler, der skraber hen ad asfalten, bliver for en kort bemærkning afbrudt af råben fra en soldat. “Kom så, 3. deling. Nu skal den have fuld smadder!” Rundt om skovkantens første hjørne kommer de udmattede soldater til syne – uvidende om, hvad de går ind til. Indpassagens første udfordring er camoufleret og forreste mand træder frem i skovens lysning. Pludselig synker hans ben lynhurtigt ned i det kolde og klistrede mudder. Delingskammeraterne hjælper ham hurtigt frem i mudderhullet, så der kan være plads til resten af delingen. Med skub i ryggen vælter alle ned i det mudderhul, som de formentligt havde forventet var fast grund. Efter længere tids postyr får de kæmpet sig gennem mudderet, hvorefter turen
14
fortsætter gennem ukendt terræn. To af soldaterne fra Panterkompagniet er menig Fuglsang og menig Nybo, som begge hører til 2. deling, 2. gruppe. “Vi anede ikke, hvad vi skulle til at gå igennem, eller hvor lang tid det ville tage. Så det handlede om at slå hjernen fra,” fortæller menig Fuglsang, som er tilfreds med snart at skulle modtage de længeventede ”pantermærker.” DEN DU KAN FORVENTE, MEN ALLIGEVEL BLIVER OVERRASKET OVER Den grønne camouflage på uniformen er nu blevet dækket af en mørk og klumpet mudder, men den næste forhindring vil ikke gøre soldaterne mere rene, for lige fremme venter pigtråden, hvor kroppen kommer i tæt kontakt med skovens fugtige overflade. “Ned med røven, ellers sidder I fast!” lyder det fra gruppefø-
UANSET RANG ER VI ALLE SOLDATER ”Ved Panterkompagniet, Slesvigske Fodregiment ser jeg os alle som soldater. Det inkluderer både mig selv, officerer, befalingsmand og værnepligtige. Vi identificerer os selv som soldater, og vi er stolte af det.” - Kompagnichef Markussen.
reren som ser sig tilbage og opdager, at flere sidder fast i pigtråden. Med hurtig assistance fra kammeraterne kommer de videre. “BANG…BANG” lyder det inde bag skovbrynet. Delingen råber i munden på hinanden: “ARTILLERI, ARTILLERI...Ned på buffen!” Stilheden sænker sig ind, og de må nu afvente yderligere instruks.