Waves #5 - november 2017

#5 4. årgang November 2017

News from the Danish Seamen’s Mission

Bølgebryderen

Udholdenhed udfordrer

The breakwater

Endurance is a challenge

6

9

Africa Mercy gør godt Africa Mercy brings healing

11

1

Grønland i blodet Greenland in the blood

Poul Krogsgaard er skipper på kystpassagerskibet Sarfaq Ittuk Poul Krogsgaard is the captain onboard the cruise ship Sarfaq Ittuk Af sømandsmissionær Søren Eriksen / By seamen’s missionary Søren Eriksen

D

et er fredag i Nuuk, hvilket betyder, at kystpassagerskibet Sarfaq Ittuk ankommer til byen. Det ligger på sin faste plads ved skonnertkajen og fylder godt og lyser op i havnemiljøet med sin postkasserøde farve. Det er skibet, der på underlig måde giver en form for tryghed for mange, da det som noget af det eneste ”fysiske” er med til at binde byerne på vestkysten sammen. Det har skibet gjort i mange år, og det kan være svært at forestille sig Grønland uden dette kystskib. På broen venter skipper Poul Krogsgaard for en samtale. Han er en garvet sømand, der kom til Grønland i 1978, hvor han blev udstationeret i Grønnedal for Søværnet i fire måneder. Men som for så mange andre fik Poul Krogsgaard Grønland i blodet. Han forklarer passioneret om skibene: ”Alle skibe heroppe har to navne. På et tidspunkt kom

de til at hedde noget med ”Ittuk”, og det blev lidt et grønlandsk kendemærke. Atlantflåden kører med fornavne efter ”Ittuk”. Ordet ”Ittuk” kan være svært at oversætte, men det betyder noget i retning af ”lyden fra havet”.

Fornavnet på dette skib ”Sarfaq” betyder strøm. Faktisk har der været tre identiske søsterskibe heroppe, alle passagerbåde som ”Sarfaq Ittuk”, men nu har vi kun det ene tilbage. Et andet kendemærke på skibet er de to krydsede harpuner, som man kan se på skorstenen. Det, der i sin tid hed KGH (Kongelige Grønlandske Handel), havde dette særlige kendemærke. Vi har bevaret det, fordi vi er et lille rederi i det store rederi, der hedder RAL (Royal Arctic Line). Vores lille rederi hedder AUL (Arctic Umiaq Line)”

Vestis, vejr og vind ”Sarfaq Ittuk”, der er bygget i 1992, kan have max 270 passagerer og har en besætning på 22 mand. Der er ikke plads til gods og biler ombord, kun passagerer. På grund af vejrforholdene, men også for at foretage reparationer og vedligehold af skibet, ligger skibet stille i vinterperioden enten på værft i Danmark eller ved kaj i Nuuk. Sæsonen begynder ugen før påske og slutter ugen efter nytår, men der er tale om, at den muligvis skal forlænges.

Poul uddyber: ”Vejret spiller en vigtig rolle her i Grønland. Vi kan bryde is op til 80 cm. Jeg har ikke prøvet at sidde fast i isen, men flere gange prøvet at skulle bakke for at bryde vinterisen. Der er stor forskel på isen sydpå og nordpå. Sydpå har vi storisen, som kan give problemer i forsommeren, og nordpå har vi vestisen fra vinter til sommer.”

Indimellem opleves også stormene. Poul fortæller, at hans kollega, som afløser ham, har oplevet et par gange, hvordan de i en storm kom skævt ned i en bølge og nogle af forruderne på broen blev knust, så der kom vand på broen. I dag har de dog bedre forstærkninger, og når skibet sætter over Atlanten, har de plader, de kan sætte for vinduerne.

2

”

Selvom man har sejlet i mange år, er det alligevel en helt forunderlig verden, jeg vågner op til hver morgen

Turister Passagererne er i høj grad lokale folk, men når sommersæsonen for alvor begynder, så kommer turisterne: ”Vi venter en gruppe på 21 fra Hong Kong, som skal med i aften. Vi kan ikke tage specialhensyn til dem, når de fx skal spise i cafeen. De får dansk mad og må klare sig med det. Vi prøver at gøre noget for turisterne, fx har vi en guide ombord, som holder foredrag undervejs og planlægger vandreture i byerne, når vi ligger inde ved de større byer.” ”Selvom man har sejlet i mange år, er det alligevel en helt forunderlig verden, jeg vågner op til hver morgen,” slutter Poul Krogsgaard. Grønland går i blodet! •

I

t is Friday in Nuuk, Greenland, which means that the cruise ship Sarfaq Ittuk has just arrived to town. It is moored at its regular spot by the schooner wharf where it takes up most of the space and lights up the surrounding harbor with its bright red front. In a sense the ship provides a feeling of safety for many of the locals as it is one of the main elements that ties together the costal towns of Greenland. It has done so for many years and it is hard to imagine Greenland without this particular cruise ship. At the bridge captain Poul Krogsgaard is waiting

Arctic Umiaq Line / Visitgreenland.com

for us to come onboard for a talk. He is an experienced sailor who first arrived in Greenland in 1978 where he was stationed for the Danish marine for four months. As many others before him Greenland took hold of his heart. He explains his passion like this: “All ships here have two names, and at one point people started to call them “Ittuk”, which became a Greenlandic trademark. The Atlantic navy uses first names following the word “Ittuk”. The word is difficult to translate but it means something like “the sound of the sea”. The first name of this ship, “Sarfaq”, means “current”. The ship has had three identical sister ships in the area but now there is only this one left. Another trademark of Sarfaq Ittuk is the two crossed harpoons portrayed on the chimney. What used to be called KGH (Royal Trade of Greenland) carried this seal. We have kept it because we are a small shipping company under the larger company named RAL (Royal Arctic Line).

The name of our company is AUL (Arctic Umiaq Line).”

Weather and western Ice ”Sarfaq Ittuk”, which was built in 1992, can carry 270 passengers and counts 22 crew members. There is no space for cars or cargo onboard, only passengers. Due to the weather conditions, but also to perform maintenance, the ship stays in harbor during the

”

Even though I’ve been sailing for many years, I feel like I wake up to a new world of wonder every morning winter, either at a ship yard in Denmark or in the harbor in Nuuk. The season begins at Easter and ends shortly after New Year’s Eve. However, it is discussed whether or not the season should be prolonged. Poul explains: “The weather plays an important role here in Greenland. The ship can break through 80 centimeters of ice. I have never been stuck in the ice, but I’ve had to go back and forth to free the ship. The southern ice is very different from that of the north. In the south we have the field ice, which causes problems in the early summer, and in the north we have the western ice, which lasts from winter until early summer.”

Now and then the area also experiences storms. Poul tells how his colleague, who takes over when Poul’s shifts end, once approached a wave at the wrong angle, causing some of the windows at the bridge to shatter

and water to flow into the control room.

Today the ship has been reinforced and when they cross the Atlantic, shutters are used to protect the windows.

Tourists Many of the passengers are locals, but when summer begins the tourists arrive: “We are expecting a group of 21 tourists from Hong Kong who are joining us tonight. We can’t give special treatment when it comes to meals. They will have to do with Danish cooking. However, we try to help the tourists by bringing a guide onboard who gives lectures and arranges trips in the various towns we visit.”

“Even though I’ve been sailing for many years, I feel like I wake up to a new world of wonder every morning,” says Poul Krogsgaard. Greenland runs in the blood! •

3

Alene

N

etop omkring højtider savner mange sømænd deres familier, hvis de har tjansen ombord fx i julen. I mange år har Sømandsmissionen delt julegaver ud på skibe i danske og grønlandske havne. Her på billedet er det danske Jens Christian Seeberg, der har haft pakker med til en glad besætning.

Julen vil de fleste gerne holde med deres nærmeste. Det kan være svært at udholde savnet sådan en aften. Derfor er en lille hilsen fra Sømandsmissionen ment som en ”Glædelig jul – vi ser, du kan være udfordret.” •

Hundevagt, hvile og helse The dog watch, rest and health

S

øvn og tilstrækkelig hvile er helt afgørende for, at vi kan fungere optimalt og løse opgaver sikkert og effektivt. Det er ikke bare et spørgsmål om besætningens velbefindende. Det gælder også skibets sikkerhed og effektivitet samt kvaliteten af arbejdet. Samtidig er manglende søvn skadeligt for helbredet, hvis man er udsat for det over lang tid. Der skal være den rette balance mellem arbejds- og hviletid.

Flere aktører påvirker hviletiden:

Alone

D

uring the holidays, and especially during Christmas, many sailors miss their families. For several years the Seamen’s Mission has handed out Christmas presents to sailors who visit the Danish and Greenlandic harbors. Here is a picture of Jens Christian Seeberg, who has just handed over presents to a thankful crew.

Most of us prefer to celebrate Christmas with our families, and it can be difficult to be alone on Christmas Eve. Therefore, as a loving greeting from the Danish Seamen’s Mission – we recognize and respect your struggle! •

4

• Søfartsstyrelsen, som fastsætter be mandingen (safe manning) efter anmod ning fra rederiet.

• Kunderne, som kan stille krav, der berø rer drift og planlægning.

• Rederiledelsen, som fastlægger de over ordnede rammer for, hvordan skibet drives fx sejlplaner og størrelse af besætning.

• Skibsledelsen, som planlægger arbejde og vagter.

• Den enkelte søfarende, som også selv har pligt til at sørge for at få den bedst mulige søvn.

Pas på dig selv Man ved ikke, hvor mange ulykker ombord der skyldes manglende søvn.

Ulykker har sjældent kun én årsag. Men manglende søvn fører til dårlig koncentration og ringere reaktionsevne. Det øger risikoen for fejl, og man reagerer langsommere, så man måske ikke får afværget uheld i tide.

Risikoen for, at du selv kommer til skade, er også større, hvis du er træt.

En god søvn er forudsætningen for, at vi mennesker kan fungere optimalt. Og søvnen skal være tilstrækkelig lang og uforstyrret.

Eksperter anbefaler, at man sover ca. halvt så længe, som man er vågen. • Kilde: Seahealth

Hundevagten

The dog watch

Hundevagten er vagten til søs fra midnat til kl. 4 om morgenen. Netop den vagt anses for at være den mest anstrengende, fordi det er særligt vanskeligt at holde sig vågen om natten. Vores indre ur centralt i hjernen kører sin egen rytme og sender signaler om, at vi skal være aktive, når det er lyst og passive, når det er mørkt. Og det fortsætter ofte, selvom vi forsøger at lave om på døgnet, hvilket er en udfordring for mange.

The dog watch is the nickname for the shift between midnight and four in the morning. This shift is considered the most strenuous, because it is extremely difficult to stay awake during the first part of the night. Our brain sends us signals telling us that we should be active when it is light outside and passive when it is dark. This does not change easily even when we try to change our 24 hour-rhythm, and this is a challenge to most sailors.

S

leep and a sufficient amount of rest is crucial to our ability to function and solve tasks safely and efficiently. Onboard it is not merely a question of the crew’s safety. It also determines the safety and efficiency of the ship, as well as the quality of the work. In addition, a lack of sleep damages your health if it goes on for a longer period of time. A balance is needed between work and rest.

Ideer

Many factors affect our time of rest:

Bevæg dig

• The Danish Maritime Authority, who determines the size of the crew in accord ance with the request of the shipping com pany.

• The customers, who make demands that effect daily operations and planning.

• The management of the shipping companies, who determine the overall structure of the daily operations, such as timetables and crew size.

• The leadership onboard, who determine work routines and shift schedules.

• The individual crew member, who is re sponsible for getting the best sleep possible.

Lav fysisk træning efter du har sovet, og inden du begynder på nattevagten. Det aktiverer kroppen, og sætter den i omdrejninger. Effekten kan holde i 3-4 timer og holde søvnigheden på afstand.

Take care of yourself There are no numbers showing the amount of accidents caused by a lack of sleep.

Accidents often have more than one cause, but a lack of sleep leads to reduced concentration and bad reactivity. It increases the risk of mistakes, and a decreased reaction time means that you might not be able to prevent a potential accident in time. Also, the risk of you getting hurt is higher when you are tired.

Proper sleep is a precondition for our functionality, and the sleep we get needs to be sufficiently long and coherent. Experts recommend that you sleep for eight hours every 24 hours. • Source: Seahealth

En power nap En power nap er en kort lur, ikke længere end 15-20 minutter. Den kan redde en lang nattevagt.

Sov godt efter en vagt Kom ned i omdrejninger først. Det vil sige gå ikke direkte i seng, men forbered dig ved at slappe lidt af. Visk så vidt muligt ”tavlen” ren, så du ikke har tankerne kørende med problemer. Når du lægger dig, skal du slappe af. Undgå så vidt muligt at blive forstyrret af lys og lyd – fx en tændt mobiltelefon.

Recommendations Be active Do physical workouts after you’ve slept and before your night shift begins. This keeps the body active and increases your blood flow. The effect can last 3-4 hours and keep you from falling asleep during your shift.

A powernap A powernap is a short nap, no more than 15-20 minutes. It can help you through a long dog watch.

Sleep properly when your shift ends.

Start by getting relaxed and do not go straight to bed. Try to clean your mental slate and put aside your worries. When you lie down you should relax. Avoid being disturbed by sounds or light, such as your phone.

5

Vi kan altid bruge flere frivillige, så henvend dig endelig.

Noget nyt er at sejle med Blå Kors-familieudflugter. Ja, intentionen nu er at sejle med alle, der har lyst. Ikke alene de unge.

We can always use more volunteers, and you are always welcome to contact us. One of our new projects is the Blue Cross Family Trips. Today the vision is to sail with everyone who wants to join us, not just young people.

Bølgebryderen / The breakwater Siden 1994 har Arne Hjul Pedersen sejlet Agape, den tomastede Galease med de ni sejl. Det har mange unge haft glæde af, for han er god til at bryde bølger – til at udfordre de unge Since 1994 Arne Hjul Pedersen has been sailing the ship Agape, a two-masted galease with nine sails, and many young people have gained positive experience from this, because Arne is great at breaking waves and challenging the youths.

Af Hanne Baltzer / By Hanne Baltzer

6

A

gape blev bygget i 1942 på Nyborg Værft og sejlede som Nordsø-kutter til slutningen af 70’erne. Da købte Peter Graverholt den, fordi han havde en vision om at hjælpe unge med særlige udfordringer. Sammen med dem fik han kutteren bygget om til sejlskib fra 1980-1986, og frem til 1993 var den en del af et 11. skoleår på Mariager Efterskole.

Senere, da Agape blev et socialpædagogisk skibsprojekt for unge med massive problemer, passede det med, at Arne var færdig på søfartsskolen og kunne tiltræde. I 2000 blev han udnævnt til at varetage den daglige drift.

En uventet vision Det var ellers ikke meningen, at Arne skulle kombinere sin søfartsuddannelse med socialpædagogiske kompetencer, men det miks viste sig at holde. Til at begynde med riggede han skibet til og sejlede det også sammen

• A gape er bygget på Nyborg Træskibsværft i 1942.

• Har sejlet som fiskekutter ud fra Strandby og Hirtshals.

• Ombygget til en tomastet Galease med ni sejl på tilsammen 320 m2.

• Ejet af foreningen Agape og Blå Kors.

• Hjemsted: Mariager • Kaldesignal: OZKG • Længde: 27 meter • Bredde: 5,37 meter • Brutto tonnage: 40,48 brt.

• Hovedmaskine: Volvo Penta, 6 cyl. 270 HK • Marchfart maskine: 7,5 knob

med utilpassede unge. Men han måtte ikke have mere end tre med ad gangen. Derfor endte det med, at man skabte institutionen BØLGEBRYDEREN på land og så sejlede ud med grupper. Til projektet er der også en værkstedsdel med unge.

Nu er Blå Kors så gået med i ejerskabet af både institution og skib.

Forberedt Inden sejladserne har Arne undervist de unge i forskelligt søfartsrelevant fx knob, navigation, søkort og sikkerhed. Senere har flere af dem søgt ind på søfartsskoler og er nu professionelle sømænd. ”De siger, at de lærte mange af de grundlæggende ting hos os. Og at det var godt, at jeg var vedholdende i, at de skulle lave deres opgaver. Noget af den feedback, jeg fik, var, at de kunne lide, at ikke alt var til diskussion. Det giver robuste mennesker, fordi man ikke lige kan smutte, når der er mange sømil til nærmeste kyst,” mener Arne.

At gøre en social forskel Mangt og meget har skibet lagt dæk til, som da det sejlede med jøder under krigen og et tysk orlovsfartøj stoppede dem. Heldigvis vendte den tyske kaptajn det blinde øje til.

Tidligere var Agape et missionsskib, så blev det et læringssted, og nu har det diakonale sigte fokus: ”Vi har fortsat et kristent værdigrundlag.

Mit udgangspunkt er at møde mennesket,

A

hvor det er. Acceptere det og være der. På skibet kommer man super tæt på hinanden.

Under en nattevagt, hvor der er mange sømil til nærmeste kyst, kan man godt snakke om en del, når man står der i mørket. Sådan en stjerneklar og stille nat har sine muligheder til fordybende snakke.”

Arne vil gerne skabe en ramme, hvor arbejdsfællesskab og snakke i et hyggeligt miljø er bærende. ”Jeg er rigtig glad når jeg får tilbagemeldinger på, at det rent faktisk var noget af det, der gjorde en stor forskel. At de unge fik konkrete redskaber til at navigere i livet. Jeg fortsætter ikke noget, hvis jeg ikke tror på, at det virker.”

gape was built in 1942 at the shipbuilding yard in Nyborg, Denmark. It sailed as a cutter in the North Sea until the late 70’s, where Peter Graverholt bought it, because he had a vision to help young challenged individuals. He had the cutter modified into a sailing ship between 1980 and 1986, and until 1993 it was part of Mariager Boarding School.

At the same time as Arne finished his education at Svendborg Maritime College, Agape became part of a project for young people with social and personal challenges, and Arne was ready to get on deck. In 2000 he was chosen to take care of the daily leadership onboard.

Ingen robot

An unexpected vision

Arne ved godt, at han er rollemodel for mandskabet, og han er meget optaget af at give den maritime viden videre. Han er heller ikke bange for at gå foran, når der skal arbejdes. Samtidig er han tålmodig og deler af egen erfaring. Han ligger ikke bare og ”fiser den af på køjen”: ”Jeg sætter gerne fokus på andre værdier end de materielle. Agape betyder guddommelig kærlighed – en kærlighed som ikke forventer at få noget igen. Navnet giver tit anledning til spørgsmål, og så kan man få sig en indholdsrig snak. Jeg er personlig kristen og fortæller om det, når det passer sig. Skibet giver også en praktisk tilgang til en snak om tro og etik – og om levet liv.”

Arne had no plans of combining his maritime education with social work, but it turned out to be a solid combination. In the beginning he rigged the ship and sailed it together with the young people. But he was not allowed to bring more than three youths at a time. To solve the problem the on shore institution “The Breakwater” was created, from where the young people could then go out to sea one group at the time. Now the project also includes a workshop where the young people are included. Today Blue Cross owns a share of the project.

Prepared Before they set sail Arne has taught the young people various basic maritime skills, such as knobs, navigation and safety. Several >

7

of the youths have, later in life, applied for maritime educations and are now working as professional sailors. ”They say that they learned most of the basics here. And that they appreciate the fact that I always made them complete their tasks. They often appreciate that some things weren’t up for discussion. You stand together, and it makes you robust because you can’t just run away when you are far from shore,” says Arne.

Making a social difference Many things have taken place onboard, as when the ship transported Jews during the 2.

World War and a German patrol ship stopped

it. Luckily, the German captain turned a blind eye.

Previously, Agape was a missionary vessel, then it became an educational vessel and now it has a social profile: ”We continue to have a Christian foundation. My approach is to meet people where they are; to accept people and be there for them. Onboard you get close to your colleagues. During a night watch, with many miles to go, you get to talk a lot as you stand there in the dark. The silent starry nights present great opportunities for deep conversations.”

No robot Arne knows that he is a role model for his

crew, and he is focused on passing on his maritime knowledge. He is not afraid to lead the way when work has to be done. At the same time he is patient and shares his experience generously. He does not ”spend his day in the hammock”: ”I do not just focus on the material values. ”Agape” means “Godly love” – a love that expects nothing in return. The name often brings up questions which lead to meaningful conversations. I am a Christian myself, and I talk about it when the setting is right.

Life onboard often provides a practical approach to a talk about faith and ethics – about the lives we live. •

• A gape was built at Nyborg Shipyard in 1942.

• The ship has functioned as a cutter in Strandby and Hirtshals • Modified into a galease with nine sails measuring 320 m2.

• Owned by the organization Agape and Blue Cross.

• Home port: Mariager • Call Sign: OZKG • Length: 27 meters.

• Width: 5.37 meters.

• Brutto tonnage: 40,48 brt.

• Main engine: Volvo Penta, 6 cyl. 270 HP. • Average speed: 7.5 knobs.

8

Tema: Udholdenhed /

Theme: Endurance

Tre refleksioner om udholdenhed Three reflections on endurance Af generalsekretær Nicolaj Wibe / By general secretary Nicolaj Wibe

1

Man kan næsten gå i stykker på at skulle holde ud.

Du er langt væk hjemmefra. Savner dem derhjemme helt forfærdeligt. Men der er længe til, du ser dem igen. Og det hjælper ikke rigtig at snakke om det. Det hjælper heller ikke altid at snakke med dem derhjemme via sin Ipad. Det kan næsten gøre savnet endnu større. Hvordan være udholdende, når det gør ondt? Hvordan komme igennem?

Det gør man ved at være grundig med sin afsked.

Afskeden er vigtig. Det er afskeden der hjælper dig til at holde ud. Det er der, du skal have sagt til dem derhjemme, hvad de betyder for dig. Får du det godt sagt, skaber det en ro i dig, som kan vare længe. En ro der hjælper dig til at være udholdende.

Udholdenhed næres af at have et godt afsæt og at have et godt mål. Det gode afsæt er at sige farvel med kærlighed og varme. Det gode mål er at glæde sig til at se hinanden igen. Det skaber en udholdenhed, som bliver en gevinst for dig, mens du er på farten.

1

Enduring can sometimes be a challenge.

You are far from home, and you miss your loved ones. It will be long before you see them again. It can almost break you down, and talking about it doesn’t seem to help. Even talking to your loved ones on the

Ipad doesn’t always help. Sometimes it only increases the longing. How do we endure when life hurts? How do we get through?

One thing you can do is to make sure you say goodbye properly. Saying farewell is important, and a proper farewell is what can keep you motivated for a long time. The farewell is the moment where you need to tell those at home what they mean to you. If you find the courage to say it, it can bring a peace of mind that lasts a long time, a peace that gives you endurance. To have endurance you need a strong starting point and a clear and positive goal. The starting point is saying goodbye in the best way possible, with love and warmth. The clear goal is the prospect of seeing each other again. This creates an endurance that you will benefit from while you are gone.

2

Der er mange sømænd, der beder til Gud. Bøn kalder også på udholdenhed.

Svarer Gud ikke snart? Hvorfor føles det, som om min bøn ikke når længere end ud i den tomme luft? Behøver jeg gentage en bøn, før Gud gør noget?

Det er med bøn som med den længsel, man kan have efter at komme hjem, når man har været lang tid ude at sejle. Afsættet og målet er det vigtigste. Her er et vigtigt ord fra Bibelen: Beder I Faderen om noget i mit navn, skal han give jer det. Bed, og I skal få,

så jeres glæde kan være fuldkommen (Johannesevangeliet kapitel 16).

Afsæt og mål er formuleret i samme tekst.

Afsættet for bøn er Guds eget løfte om at lytte.

Målet er, at vi skal få, og at vores glæde skal blive stor. Det, der ligger imellem afsæt og mål, er, at du holder ud. Udholdenheden bliver stor, når man har det gode afsæt og det store mål.

2

A lot of sailors pray to God. Prayer demands endurance. Why won’t God an- swer? Why does it feel like my prayer only reaches the roof? Do I have to repeat my prayers until God reacts?"

Prayer is similar to the longing we feel after having been away for a longer period of time. The starting point and the goal are what matters. Here are two important verses from the Bible: Very truly I tell you, my Father will give you whatever you ask in my name. Until now you have not asked for anything in my name. Ask and you will receive, and your joy will be complete. (John, chapter 16).

These three sentences describe both the starting point and the goal. The starting point of prayer is God’s promise to listen. The goal is that we shall receive, and that our joy will be complete. What is in between the starting point and the goal is your endurance, and the endurance becomes great when you have a > firm starting point and a positive goal.

9

3

3

Til sidst nogle provokerende ord om ud- holdenhed. Hvordan kan du blive ved

med at holde dig selv ud? Paulus formulerer det på denne måde: Viljen har jeg, men udføre det gode kan jeg ikke. For det gode, som jeg vil, det gør jeg ikke, men det onde, som jeg ikke vil, det gør jeg (Romerbrevet kapitel 7).

Jeg var på en sømandskonference i Canada, hvor en sømandsmissionær fra USA havde en tankevækkende refleksion over det at synde imod Gud og mennesker. Han gjorde opmærksom på, at det at synde, det at gøre noget forkert, det er noget, vi nærmest er holdt op med at snakke om. Er vi holdt op med det, fordi vi ikke kan holde os selv ud?

Eller fordi vi lukker øjnene for det onde og forkerte, vi kan finde på at gøre? Han udfor-

10

drede os frimodigt til at fortælle hinanden om sager, vi ikke var stolte af. Han udfordrede os til at vise det frem, som vi som regel skjuler. Det blev spændende at høre på. Næsten ikke til at holde ud.

Og så sluttede han med at lægge al vores skyld og synd over til Jesus. Han bad Jesus om tilgivelse på alles vegne. Det var flot. Faktisk så flot, at jeg sidder med den tanke: hvordan kan jeg bedst holde mig selv ud? Ved at vende det blinde øje til mine synder, til det forkerte jeg gør mod Gud og mennesker, eller ved at stå ved det, bekende det, og søge Guds tilgivelse? Har du prøvet at sige undskyld til den, du faktisk skylder en undskyldning? Det er den slags, der gør, at det bliver langt nemmere at holde sig selv ud.

We’ll end off with some challenging words about endurance. How come you

never give up on yourself? The apostle Paul puts it like this: For I have the desire to do what is good, but I cannot carry it out. For I do not do the good I want to do, but the evil I do not want to do - his I keep on doing (Romans 7).

I was at a maritime conference in Canada where a seamen’s missionary from the U.S. shared a thought provoking reflection on what it means to sin against God and other people. He said that sinning, which means doing something wrong, is something that we almost never talk about anymore. Have we stopped talking about it because we can’t stand ourselves? Or is it because we turn a blind eye to the evil and bad things that we tend to do? He challenged us to talk to each other about things that we are not proud of. He challenged us to expose the things that we normally hide. It was both unbearable and extremely interesting to listen to.

And then, at the end, he placed all our sin on Jesus. He asked Jesus for forgiveness on our behalf. It was amazing. And now I am left with the question of how I am going to live with myself in the best way possible? By turning the blind eye to my sins – to the wrong things I do against God and other people – or by accepting my failures and ask for God’s forgiveness? Have you tried to apologize to the ones you’ve hurt? These are the choices that can make it far easier for us to live with ourselves.

Grebet af at gøre godt A passion for charity Af Hanne Baltzer / By Hanne Baltzer

Milan Rosendahl Falsing har reddet 127 flygtninge fra druknedøden og set grufulde tilfælde af sygdom i Vestafrika - dels som sømand, dels som navigatør på verdens største hospitalsskib Africa Mercy Milan Rosendahl Falsing has saved 127 refugees from drowning and has seen horrible instances of disease in Western Africa – both as a sailor and as navigator onboard the world’s largest hospital ship, Africa Mercy.

D

rengedrømmen blev virkelighed, da Milan Falsing fik lov til at sejle den gamle danske færge Dronning Ingrid, som i dag er verdens største privatejede hospitalsskib. Han har sejlet siden 2006 for flere forskellige rederier og har bl.a. kysset Ækvator et par gange. Lige nu sejler han rundt i hele verden for rederiet Norden på tankeren NORD SWIFT. Han er overstyrmand og har otte matroser under sin kommando.

Netop nu går han rundt hjemme i det hyggelige hus med sin nyfødte søn på armen. Han er blevet far for første gang. Det er stort.

Havde han ikke familie, ville han dog nok befinde sig på Africa Mercy: ”Det bedste er at se livsmodet og gnisten i øjet vende tilbage, fx på et sygt barn”, siger han.

Ledestjernen Da Milan hørte, at færgen Dronning Ingrid skulle bruges som hospitalsskib hos Mercy Ships i Afrika, måtte han simpelthen bare afsted, for det var netop der, han den 23. september 1997 - efter at have været ombord en sidste gang efter lukketid på Storebæltsoverfarten - fandt ud af, at han ville være sømand!

Han vidste godt, at han selv skulle betale fly-

Milan Rosendahl Falsing

billetter og ophold i Afrika. Desuden skulle han arbejde gratis hos Mercy Ships, der stiller sundhedspersonale og udstyr til rådighed med lægehjælp til nogle af verdens fattigste.

Men han måtte prøve det! Og det lykkedes.

Han har været dernede to gange som navigatør.

Først syv uger i Freetown, Sierra Leone, som han selv sparede op til, siden en måned i Toamasina, Madagaskar, hvor bl.a. Lauritzen Fonden hjalp økonomisk. Det har været vigtigt for ham, at det er en frivillig indsats, og at alle midler går til patienterne. ”Jeg blev simpelthen så grebet af at være der. Det har ganske enkelt været fantastisk at hjælpe mennesker i nød. Jeg vil meget gerne afsted igen, og min kæreste Denise, der er sygeplejerske, vil nok gerne med, når vores søn er blevet lidt ældre.”

Mercy Ships Mercy Ships blev startet i 1978 af Don Stephens fra Texas, og organisationen har i dag donorer over hele verden, der støtter det humanitære arbejde, som har til formål at helbrede folk i nød og give dem et nyt håb. Dette gøres på basis af det kristne budskab om at hjælpe vores næste. På skibet er der 40 forskellige nationer. Det er et helt lille samfund med både børnehave, skole, gymnasium, kirke, butikker osv. At alle arbejder for den samme sag, giver et ualmindeligt fællesskab: ”Det var det samme, der drev os: At hjælpe. Vi var rejst om på den anden side af verden for egen regning. Så det er ikke for pengenes skyld! Vi arbejder frivilligt. Det er ikke bare et arbejde. Det er ganske specielt, fordi det hele handler om andre end dig selv. Det betyder også, at det sociale fungerer, selv om vi gør tingene yderst forskelligt. Vi er så at sige alle på gyngende grund og udenfor vores komfortzone. Det er ikke vores land, vores verdensdel. Vi er 425 besætningsmedlemmer fra 40 nationer og ca. 100 patienter." ”På vej derned var jeg spændt, og på vej hjem var mit hjerte i brand, fordi jeg var fyldt af oplevelser, fællesskab og følelsen af at have været med til at hjælpe andre. Samtidig var jeg optaget af mødet med afrikanerne, der lever i stort armod, og som alligevel er flinke og gæstfrie. Ja, jeg kunne tude på vej hjem, fordi tiden dernede var fyldt med >

11

”

Jeg er dybt fascineret af det kristne værdisæt, der ligger bag arbejdet. Det er virkelig med til at gøre en forskel, og det mærkes i både arbejdsfællesskabet og måden at behandle hinanden på Milan Rosendahl Falsing

så mange indtryk,” tilføjer han taknemligt.

I havn – men beredt Selv om skibet ligger i havn i flere måneder, er det et skib, hvilket betyder, at der hele tiden skal være mandskab til at kunne sejle det derfra. At ligge i Vestafrika kan betyde pludseligt opståede situationer – vejrliget, ebola eller en borgerkrig, der opstår på fem minutter. Skibet er sejlklart på en time.

Milans opgave ombord var at sørge for, at alt det navigatoriske virkede. Hans fritid brugte han i land sammen med undersøgelsesteams fra skibet. De tog ud i områderne og screenede patienter, som de kunne operere ombord. Milan var en slags vagt, som skulle sørge for, at folk holdt de rette køer.

Han skulle også følge folk ud af undersøgelsesområdet, hvis lægerne ikke kunne hjælpe dem. Der havde han brug for både fasthed og omsorg: ”Det var noget med at lægge armen varsomt om patienten og ønske ham det bedste. At se mennesket bag sygdommen. Samtidig skulle jeg så selv indse og acceptere, at vi jo ikke kan behandle alle. Men Mercy Ships giver hver dag mange mulighed for en bedre fremtid.”

Efter større screeninger kommer de udvalgte patienter til et ”Hope center”, hvor de undersøges yderligere. Først derefter kommer de ombord til behandling, inden de atter genser hope center. Her fejres det, at patienten er blevet rask/ bedre. Fx kan det være udstødte kvinder, der nu efter operation, kan vende tilbage til landsbyen/ livet. ”Jeg er dybt fascineret af det kristne værdisæt, der ligger bag arbejdet. Det er virkelig

12

med til at gøre en forskel og det mærkes i både arbejdsfællesskabet og måden at behandle hinanden på,” vurderer han.

Gav blod Milan har mange oplevelser printet ind på nethinden, fordi så mange lider af ekstreme sygdomme.

En mand havde en stor kræftsvulst, der voksede ud af munden på ham. Han havde smerter, så forfærdelig ud og lugtede endnu værre af råd. Kirurgen kunne kurere kræften, men under operationen blev der brug for mere blod, og da Milan havde netop patientens blodtype, lagde han blod til. Selvfølgelig.

Det kan gå galt under operationerne, men Milan mener, det må være væsentligt at se alt det, der går godt. Ofte er kirurgerne udfordrede, fordi patienternes svulster fx er så ekstreme – slet ikke nogen man ser i Vesten.

Det kræver derfor også innovative kirurger, der gør deres ypperste for at reducere lidelser.

Bøn stopper arbejde På Mercy Ships er fællesskabet fundamenteret i den kristne tro, men man behøver ikke være en aktiv troende for at arbejde der. Der deles bibler ud, og inden hver operation bedes en bøn. Er der tale om en særlig vanskelig operation, stopper arbejdet ombord, og alle lader tanker og bønner gå i retning af operationsstuen. Det giver en ganske særlig fælles følelse af samhørighed: ”Det bringer os alle til det samme sted og understreger, at vi står sammen i situationen og i arbejdet som helhed. Faktisk beder vi også den sam-

Mercy Ships er en international humanitær hjælpeorganisation, som arbejder ud fra hospitalsskibet Africa Mercy, hovedsageligt i Vestafrika.

Organisationen er baseret på de kristne værdier om næstekærlighed. Ved at mobilisere mennesker og ressourcer på verdensplan giver Mercy Ships gratis lægehjælp til verdens fattigste gennem sundhedsydelser og livsforvandlende operationer.

Mercy Ships is an international aids organization working through the hospital ship Africa Mercy, mainly in Western Africa. The organization is based on the Christian calling to love your neighbor.

me bøn på det samme tidspunkt; ingen er ladt alene.”

Mens han spejder efter muligheden for at arbejde en næste gang på hospitalsskibet, arbejder han som frivillig med at rekruttere medarbejdere til projektet. Han er ansvarlig for den tekniske rekruttering og behjælpelig med at se på certifikater til stillingerne. Der er tale om en omstændig ansøgningsproces: ”Jeg sorterer ikke folk fra, men er med til at koordinere og være backup for dem, der skal afsted.” •

T

he boyhood dream became reality when Milan Falsig got to sail the old Danish ferry “Queen Ingrid”, which today is the world’s largest privately owned hospital ship. In addition, he has sailed since 2006 for various companies and has been across equator a couple of times. At the moment he sails all over the world for the company Norden at the tanker NORD SWIFT. He is chief officer and has eight crew members under his command. As we meet him he is at home with his newborn son, his first child.

If he did not have a family he would probably still be onboard Africa Mercy: “The best thing is to see the spark of life return in the eyes of a sick child,” he says.

The guiding star When Milan heard, that the ferry, Queen Ingrid, was going to be a hospital ship under Mercy Ships in Africa he knew he had to go.

It was onboard this very ship that he knew for the very first time, in 1997, that he wanted to be a sailor. He knew that he had to finance the entire trip himself and work as a volunteer with no salary to bring medical aid to some of the poorest areas in Africa. But he had to do it, and it became reality. Milan has now been with the project twice as a navigator. On the first trip he was away for seven weeks in Freetown, Sierra Leone; a trip that he financed on his own. The second time he was in Toamasina, Madagascar, where the Lauritzen Foundation supported him financially. To Milan it has always been an important principle that it is a volunteer

På vej til Afrika var jeg spændt! På vej hjem var mit hjerte i brand!

On my way there I was excited, and on my way back my heart had been set on fire!

project, and that all the resources should go directly to the patients.

“I was truly captured by the project. It has been incredible to help people in need. I would love to go out again, and when our son is a little older my girlfriend, who is a nurse, would probably like to join me.”

Mercy Ships Mercy Ships was founded in 1978 by Don Stephens from Texas, and today the organization has financial supporters all over the world supporting the humanitarian work aiming to treat and help those who suffer and give them a hope for the future. The project is founded on the Christian calling to love our neighbor. Onboard the ship there are 40 different stations. It is a micro-society with kindergarten, school, high school, church, shops etc. The fact that everyone

shares the same cause creates a unique fellowship: “We were driven by the same thing: To help others. We had travelled to the other side of the world at our own expense, so we didn’t do it for the money! We work as volunteers. It is not just a job, it is special because it is not only about you but about others. This also makes the social aspect bloom, despite the fact that we do things differently.

We have all stepped out the boat and out of our comfort zone. We are guests in a different culture. We are 425 crew members from 40 countries and 100 patients.

On my way there I was excited, and on my way back my heart had been set on fire because of the many amazing experiences, the community and the feeling of helping others.

I was also drawn in by the encounter with the African people who are extremely hospi-

13

”

I am deeply fascinated by the Christian values behind the work. It makes a huge difference and it is felt in the community and in the way people treat each other Milan Rosendahl Falsing

tal, despite the fact that they live in great poverty and despair. I could have cried all the way home because of the many strong experiences there,” he says thankfully.

In safe harbor, but always prepared Even though the ship is in the harbor for several months, it needs to be attended constantly and ready to leave at any moment. In Western Africa critical situations can arise suddenly: Difficult weather conditions, Ebola or civil war can cause unseen problems, and the ship must be ready for departure within an hour.

Milan’s job was to be in charge of navigation. His spare time he would spend on shore together with the research team. They went into the country to screen patients who would then be brought on board for surgery.

Here Milan functioned as a guard who ensured that people kept in line. He also escorted people away from the treatment zone if the doctors could not help them. This demanded both care and a firm hand: “I would put my arm gently around the patient and wish him all the best. I tried to see the person behind the patient. I had to come to

14

terms with the fact that we couldn’t help everyone. But everyday Mercy Ships give people a brighter future.”

After a thorough screening the patients are send to a hope center where they are examined further, and after that they are brought onboard for treatment. Afterwards they go back to the hope center where the successful treatments are celebrated – this could be socially stigmatized women who after an operation can return to a normal life.

“I am deeply fascinated by the Christian values behind the work. It makes a huge difference and it is felt in the community and in the way people treat each other,” he says.

Gave blood Milan carries many experiences with him from meeting so many who suffer from extreme diseases. A man had a large tumor in his mouth. He was in pain and the tumor smelled terribly. The doctor could perform the surgery but in the process the patient lost too much blood. Milan had the same blood type and therefore he became the donor. Sometimes surgeries go wrong, but in Milan’s opinion it is important to focus on the positive

stories. Often the doctors are challenged due to the advanced stage of people’s conditions, which is not nearly as problematic in the West. This demands innovative surgeons who do their best to fight the suffering.

Work and prayer The Mercy Ships have a Christian foundation, but you do not have to be a personal Christian to work there. They hand out Bibles and before each surgery a prayer is said. If the surgery is extra difficult the work onboard stops and everyone takes a moment to pray for the patient. This creates a unique feeling of fellowship: “It brings us all together and reminds us that we stand together through all situations. We all say the same prayer at the same moment, and no one is left alone.”

While he looks for another chance to join the Mercy Ships Milan works as a volunteer recruiting workers for the project. He is responsible for the technical recruitment and helps revise the applications. The application process is rather difficult: “I don’t choose between the candidates but I help with the coordination and back up those who are going out to sea.” •

Kontakt sømandsmissionærerne Contact Seamen´s Missionaries

Fra venstre / from the left: Simon, Finn, Jørgen Erik, Jørgen, Leif, Hanus og Moses

Waves Nr. 5. november 2017, 4. årgang No. 5, November 2017, Vol. 4.

Udgives af / Published by: Indenlandsk Sømandsmission The Danish Seamen’s Mission Ansvh. redaktør Executive Editor: Generalsekretær/ General secretary Nicolaj Wibe Redaktør og journalist / Editor: Hanne Baltzer, tlf. 0045 -2288 4496 Mail: hab@somandsmissionen.dk Oplag Print run: 3500 Waves er trykt på miljøvenligt papir.

Waves is printed on eco-friendly paper. Årsabonnement Yearly subscription: 200 Dkr. Layout og tryk / Layout and print: Jørn Thomsen Elbo A/S Forside / Cover: Milan Rosendahl Falsing glemmer aldrig mødet med de mange patienter på Africa Mercy.

Milan Rosendahl Falsing will never forget his encounter with the many patients on board Africa Mercy.

Indenlandsk Sømandsmission Havnepladsen 1, 7100 Vejle Tlf. 0045 – 3393 2543 Telefonerne er åbne mandag - fredag/ Phones open from monday - friday: 9.30-15.00. info@somandsmissionen.dk www.somandsmissionen.dk Facebook: Indenlandsk Sømandsmission Sømandsmissionens gavekonto: Giro 8003300 Bank 9541 8003300

GRØNLAND Sømandshjemmet Nuuk Marinevej 3, 3900 Nuuk Tlf. 00 299 32 10 29 Mail: nuuk@soemandshjem.gl www.soemandshjem.gl Sømandsmissionær Søren Eriksen se@somandsmissionen.dk tlf. 002 99 27 89 18 Sømandshjemmet Sisimiut Frederik IX´s Plads 5, 3911 Sisimiut Tlf. 00 299 86 41 50 Mail: sisimiut@soemandshjem.gl www.soemandshjem.gl Sømandshjemmet Aasiaat Sammiarneq 9, 3950 Aasiaat Tlf. 00 299 89 27 11 Mail: aasiaat@soemandshjem.gl www.soemandshjem.gl

DANMARK Hotel Bethel Sømandshjem Nyhavn 22, 1051 København K Tlf. 0045 - 3313 0370 Mail: info@hotel-bethel.dk www.hotel-bethel.dk Hotel Frederikshavn Sømandshjem Tordenskjoldsgade 15 B 9900 Frederikshavn Tlf. 0045 - 9842 0977 Mail: info@fshotel.dk www.fshotel.dk Hotel Aalborg Østerbro 27, 9000 Aalborg Tlf. 0045 - 9812 1900 Mail: info@hotel-aalborg.com www.hotel-aalborg.com Sømandscafeen Bredgade 5, 6960 Hvide Sande

Feriehjemmet Aggershøj Møllevejen 50 5960 Marstal Tlf. 0045 - 6253 1349 Mail: ssa@somandsmissionen.dk International Seamen´s Club Polensgade 3, 8000 Århus C Phone 0045 - 8612 1599 Mail: seamensclub.aarhus@mail.dk www.seamensclubaarhus.dk Sømandsmissionen i Kalundborg Editha og Jens Chr. Seeberg, The Seamen’s Mission in Kalundborg phone: 0045 - 5950 1332

Sømandsmissionærer/ Seamen’s Missionaries • Finn Løvlund, Esbjerg.

Phone 0045 - 2073 3806. flp@somandsmissionen.dk • Simon S. Ambrosen, Marstal.

Phone 0045 - 2982 2771. ssa@somandsmissionen.dk • Jørgen Bech Knudsen, Aarhus Phone 0045 - 2865 5277. jbk@somandsmissionen.dk • Jørgen Erik Larsen, Sorø Phone 0045 - 2343 0568. jel@somandsmissionen.dk • Moses Sloth, Aalborg Phone 0045 - 2243 9023 ms@somandsmissionen.dk • Leif Rasmussen, Strandby Phone 0045 - 2029 3738. lr@somandsmissionen.dk • Hanus Poulsen, Slagelse Phone 0045 - 6117 6838 hap@somandsmissionen.dk

Brug mobilepay: 2939 3775

15

Returadresse: Indenlandsk Sømandsmission, Havnepladsen 1, 7100 Vejle, Denmark

Når jeg ser tilbage /

When I look back

Af sømandsmissionær Jørgen Erik Larsen / By Seamen’s Missionary Jørgen Erik Larsen

E

n atlet må have udholdenhed og kunne klare lange seje træk, hvis målet skal nås. Smerten fortrænges, når målet er i sigte og sejrskransen i vente.

Jeg har sat mange mål i mit liv - mål som jeg har stilet efter! Men jeg tabte pusten og motivationen. Mange gange gav jeg op: Set i bakspejlet var det jo mine egne ønsker, drømme og behov.

Når jeg ser tilbage, var det jo ikke et nederlag at række hænderne i vejret og kapitulere, men en sejr som har bestandigheden og udholdenheden i sig. For i dag ser jeg jo, at Gud havde en helt anden plan med mit liv.

I mine ganske unge år, på en vinterlejr, mødte jeg en, som i den grad kendte til udholdenhed med alt, hvad det ord indebærer. En udholdenhed over for smerte og pine, ironi, ja sågar døden! En udholdenhed, som han klart sagde, han ville dele med mig/os. Han kendte jo vores/min

A

n athlete must be persevering and able to fight through long, tough battles in order to reach the goal.

The pain is superseded by the determination to reach the prize ahead.

I have set up many goals in my life.

Goals I have strived to reach. But often I have lost my motivation too soon. Often I have given up. But when looking back I now see that my goals only reflected my own wishes, dreams and needs.

Today, when I look back, I realize that it wasn’t a negative defeat to give up half way through those battles. Rather, these moments of defeat represent victories of durability and endurance. For today I see that God had another plan for my life.

When I was young, during a winter youth-camp, I met someone who knows the meaning of the word endurance in all of its aspects. He showed an endurance that held through pain and suffering, even through death. And, furthermore, he carried an endurance that he promised to

mangel på samme. Hans navn er Jesus.

Da jeg kapitulerede jeg med alt mit eget.

Han sagde: ”Vær frimodig og stærk, gå nu i gang, der er en løbebane, en opgave der ligger foran dig. Tab ikke modet, for løfterne holder, jeg vil være med dig, ikke forlade dig, ikke svigte dig til du har fuldført arbejdet. Jeg skal bruge dig til noget helt andet end alle dine drømme og behov.”

Min erfaring siger mig, at han går med, og det giver udholdenhed, også på de dage, hvor det gør ondt, og dagene, hvor jeg ikke længere kan stå. Der bærer hans løfter mig. Han rækker sine hænder imod os og velsigner dagene og opgaverne.

Hvor er det godt, at vi må tro og bliver bekræftet igen og igen i, at Jesus er Guds udholdenhed for os.

Derfor er der ingen lange vagter; jeg er jo aldrig alene, Jesus er min udholdenhed. •

share with us. For he knew about my lack of endurance. His name is Jesus. At that point I gave up my own visions. He said: “Be cheerful and strong, and get to work.

There is a race, a task, ahead of you. Do not loose courage because my promises will endure. I will be with you and never leave you. I will be with you until you have completed your task. I need you to do something completely opposite of your own dreams and needs.”

My experience tells me that he is always with us, and that he gives us endurance, even when it hurts and when we feel like giving in. In those moments his promises carry us. He is the one who keeps his hands over us and blesses our lives and our daily work.

How amazing that we are called to believe and be confirmed, over and over again, in the reality of Jesus as our personal endurance. Because of him there are no lonely shifts during the journey of life – we are never alone, Jesus is our endurance. •