Waves #3 maj 2018

Page 1

#3 News from the Danish Seamen’s Mission

5. årgang Maj 2018

De sejlende sømandshjem

Troen sat på plads

A new collaboration

The floating seamen’s homes

When faith is established beyond doubt

4

10

8

Nyt samarbejde

1


Med sømandsmissionæren på smugkro Seamen’s missionary visits local “private pub” Af Hanne Baltzer / By Hanne Baltzer

I dag er Jørgen Bech Knudsen i Grenaa, men hvem mon han møder på sin vej? Today Jørgen Bech Knudsen visits Grenaa at the east coast of Jutland, but who will he meet on his way?

S

ømandsmissionær Jørgen Bech Knudsen har denne tirsdag skiftet besøg på de store skibe ud med visitter hos ældre fiskere i Grenaa. Han har været her før, og hilser på flere, mens han går rundt til de forskellige små fællesskaber. Udenfor kommer han forbi en gruppe ældre fiskere. De snakker om gamle dage – dengang der var mange flere fiskerkuttere i havnen. Nu er der kun fem tilbage, men mange større fartøjer. Samtidig holder de øje med det, der sker på havnen. De kender det hele. For de er her hver dag. Jørgen fortsætter ind i et gammelt pakhus fyldt med små redskabsrum. Ved døren med aben stopper han og banker på. Her er kun katten hjemme, men ingen mænd, selv om der er varm kaffe på kanden og klokken er 10.30. Det havde han ellers håbet på. Han lægger et par Waves-magasiner, går ud igen, drejer om hjørnet og går ind der, hvor en redningskrans hænger på muren.

Hygge og hverdag

Om Grenaa Havn Den første egentlige havn blev anlagt i 1813, den nu nedlagte færgerute Grenå-Hundested åbnet i 1934 og færgen Grenå- Varberg i 1960. Fra 1972 og frem til i dag er havnearealet udvidet nogle gange, og i dag er Grenaa Havn gået fra at være en mindre havn med fokus på fiskeri til en erhvervs- og industrihavn. Her er stadig få fiskekuttere, men især industrifiskeriet trives godt.

2

”Velkommen på smugkroen,” griner Peter, der ejer lokalet. Han er tidligere fiskeskipper, ja han har fisket hele sit liv. Især i 1970’erne var det godt. Det var inden, der var meget kontrol, og priserne var høje dengang. Nu sidder han med en øl i hånden og kigger ud på havet, mens han snakker med Henrik og ”østrigeren” – stamgæster på stedet. ”Hvorfor vi sidder her? Hvor skulle vi ellers samles? Her sidder vi og snakker om damer og mad. Og om hvad der ellers sker. Desuden tager vi engang imellem ud og spiller billiard. ” Henrik har også fisket, prøvet lidt af hvert. Han stoppede, da skipper fik ophugningsstøtte. Der er tit en 10-12 stykker, men mændene falder også fra. Nede på plejehjemmet bor en af vennerne, der lider af alzheimers. Peter tager en is med til ham hver mandag. Han opfatter godt nok ikke, at Peter er der, men vennen spiser isen med velbehag. ”Vi prøver at passe lidt på hinanden,” tilføjer Henrik. Sømandsmissionæren snakker videre med mændene. Han spørger ind til lidt af hvert, mens han drikker sin citronvand. De når også lige at snakke om det gamle Grenaa sømandshjem, som fiskerne kom på engang. Her tog de bad og fik noget at spise: ”Og så var der altid nogle søde piger,” griner Peter. Sømandsmissionæren kan lide at møde

Snakken går på “smugkroen”. They chat in the local “private pub”.

mændene: ”Når jeg er ude på de store skibe, ved de ikke, at jeg kommer på besøg. Her i Grenaa ved de jo heller ikke konkret, hvilken dag jeg kommer forbi, men de ved, jeg er her af og til. Det er så dejligt at være ventet! Jeg håber, vores samtaler sætter tanker i gang hos den enkelte. Hos mig gør de. Andre steder har jeg oplevet, at der ofte skal en kendt relation til for at snakke om fx tro, men da kan jeg også få spørgsmålet ”Tror du selv på Gud?” Han går ud på havnen igen. Kigger sig omkring, inden han går tilbage til bilen for at køre til næste stop: Bønnerup Strand. •

T

oday seamen’s Missionary Jørgen Bech Knudsen has exchanged his usual ship visits to go visit some of the local fishermen in Grenaa. He has visited the town before and says hello to several acquaintances as he walks from spot to spot. Outside he encounters a group of older fishermen. They talk about the old days – when the harbor was filled with cutters. Now there are only five left, and they are a great deal bigger than they used to be. As they talk, they keep an eye on the activities at the harbor. The harbor is their second home, and they come here every day. Jørgen moves on and enters an old warehouse divided into little tool sheds. He stops and knocks at one of the doors. Only a local cat greets him, and no men, although there is hot coffee in the pot and it is 10.30 in the morning.


About Grenaa Harbor The original harbor was established in 1813, and in 1934 the now shut down ferry connection between Grenaa and Hundested opened up, followed by the connection between Grenaa and Varberg in 1960. From 1972 and up until today the harbor has been expanded a few times, and today the harbor has gone from a small fishing harbor to a large, industrial harbor. You still find small cutters here, but especially the industrial fishing is thriving.

Besøg i Bønnerup Strand Visit in Bønnerup Strand

He had hoped to find someone there. He leaves a few editions of “Waves” at the table and leaves the warehouse. He turns the corner and enters a door next to an old lifebuoy.

Good times and everyday life “Welcome to the local pub,” laughs Peter, who owns the small facility. He is a retired fisherman, and he has been fishing his entire life. Especially the 1970’s were great. That was before the many restrictions, and the prices were good back then. Now he sits back with a beer and he looks out at the

ocean as the talks to Henrik and “the Austrian”, who are both regulars. “Why are we sitting here? Where else should we go? Here we can come together and chat about women and food, and about life in general. Now and then we go out for a game of billiard.” Henrik has also been a fisherman, and he has great life experience. He quit fishing when his shipmaster accepted decommissioning payment. Often 10 to 12 men gather here, but the community is shrinking. One of their old friends who now suffers from Alzheimer’s lives down at the local nursing home. Peter brings an ice-cream for him every Monday. He is not aware that Peter is his visitor, but he enjoys his ice-cream. “We try to take care of each other”, says Henrik. The seamen’s missionary keeps talking to the locals. He asks about daily life, as he finishes his lemonade. The old seamen’s home in Grenaa, which the fishermen used to visit, also comes up. Here, they used to take a shower and get a meal: “And then there were always some sweet girls around”, Peter laughs. The seamen’s missionary enjoys the encounter: “When I am out on the big ships they don’t know that I am coming beforehand. Here in Grenaa they don’t know exactly when I will come either, but they know that I come by now and then. It feels great to be expected! I hope that our conversations lead to some personal reflection, as they do for me. In other situations I experience that

Sømandsmissionær Jørgen Knudsen Seasmen’s Missionary Jørgen Knudsen

it takes a personal relationship to talk about faith, but I sometimes get the question: “Do you believe in God yourself?” He returns to the harbor and takes a look around before he returns to his car to move on to his next destination: Bønnerup Strand. •

3


Tema: Livet i vandkanten Theme: Life at the water’s edge

S

toretåen sopper sanseligt i Storebælt. Ved Vesterhavet dypper solhungrende danskere sig i de kolde bølger, og på Nordsøen sejler en trawler og nyder det stille vejr, mens mandskabet gør grillen klar. Længere væk i en mindre dansk havn er det sejlende sømandshjem Bethel parat til at byde velkommen ombord. Jo, sommer i Danmark er både job og ferie, savn og nydelse, fællesskab om Gud og tid til at tænke over livet. Dette nummer af Waves er en sommerbuket af gode historier og nyheder med fokus på livet i vandkanten. •

T

he big toe touches the water of the Great Belt. At the west coast of Denmark sunbathers challenge the cold waves, and at the North Sea a trawler enjoys the quite ocean as the crew is preparing a barbecue. Further away, in a Danish harbor, the sailing seamen’s home, Bethel, is ready

to welcome new visitors. Yes, summer in Denmark is both work, leisure, longing, pleasure and time spent with God, reflecting on the wonders of life.

This edition of Waves is a summer bouquet of wonderful anecdotes and stories, all focusing on life at the water’s edge. •

Nyt samarbejde om søfartsuddannelser A new collaboration in maritime education

S

amarbejde er godt, men tæt samarbejde er endnu bedre. Det er tanken bag den nye samarbejdsaftale, der er indgået mellem de sydfynske maritime uddannelsesinstitutioner og Skoleskibet Georg Stage. Ud over Skoleskibet Georg Stage, som er hjemmehørende i København, deltager SIMAC, Svendborg Søfartsskole, Nyborg Søfartsskole og Marstal Navigationsskole i samarbejdet. Det overordnede mål med samarbejdet er at sikre kvalitet og sammenhæng i uddannelserne fra den maritime grunduddannelse til officersuddannelserne på SIMAC og Marstal Navigationsskole. Dette er til gavn for de studerende, men i lige så høj grad til gavn for erhvervene i Det Maritime Danmark, som har et stigende behov for arbejdskraft. Der er allerede ansøgt om lov til at udbyde en række nye uddannelser. Det drejer sig om befaren skibsassistent, som skal afvikles på Svendborg Søfartsskole. Samtidigt har Nyborg Søfartsskole ansøgt om at blive godkendt til statstilskud - i lighed med klyngens øvrige institutioner. Skoleskibet Georg Stage har en an-

4

søgning liggende i ministeriet, som vil skabe rum til to årlige togter, mens Marstal Navigationsskole afventer svar fra ministeriet på en ansøgning om en særlig færgeuddannelse. •

C

ollaboration is good, and close collaboration is even better. This is the philosophy behind the new co-operative agreement which has been made between the maritime educational institutions of southern Denmark and the training ship, Georg Stage.

Apart from the training ship, Georg Stage, which resides in Copenhagen, SIMAC, Svendborg Maritime College, Nyborg Maritime College and Marstal School of Navigation are also part of the partnership. The main goal of the cooperation is to ensure quality and continuity all the way from the maritime first-degree programs to the officer’s degree programs at SIMAC and Marstal. This will benefit the students as well as the Danish maritime industry, where the need for manpower is increasing. The institutions are already applying for permission to open us a range of new educations. Among these are the education as Able Seaman, which will be managed by Svendborg Maritime College. Also, Nyborg Maritime College has applied for a governmental subsidy, corresponding to the other institutions. The training ship, Georg Stage, has applied the government for funding for two yearly expeditions, while the Marstal School of Navigation is waiting for permission to open up a specialized ferry operation education. •


Næssundfærgen er lavet i hånden – Den gamle træfærge – nu som kirkeskib A new model of the Naessund Ferry – The old wooden ferry – now as church ship

(fotos / Photos: Steen Zoffmann)

Af Hanne Baltzer / By Hanne Baltzer

Næssundfærgen – tegning The Naessund Ferry – drawing

N

år menigheden i Karby Kirke kommer til høstgudstjeneste i slutningen af september, er der noget nyt at kigge på. Kirken har fået sit første kirkeskib – en miniaturemodel af Næssundfærgen! Den passer perfekt i netop den kirke, da Karby ligger på Mors med direkte udsigt til Thy – og færgen sejler mellem Mors og Thy. Den sejlede oprindeligt på Sallingsund, men nu er den Danmarks eneste træfærge drevet af en forening fyldt med ildsjæle. ”Vi er stolte af vores træfærge, som både bruges til transport, men også til arrangementer. Fx holdt vi en aftengudstjeneste på fjorden sidste sommer. Da vi hørte, at vi næsten kunne få et gratis kirkeskib og tilmed af netop Næssundfærgen, blev vi glade,” fortæller menighedsrådsformand Klaus Nørgaard Mogensen. Han tilføjer: ”Det er et imponerende arbejde. Der er så mange fine detaljer på kirkeskibet, og satte man Næssundfærgen og kirkeskibet ved siden af hinanden, ville man ikke kunne se forskel. Jeg håber, at vi alligevel vil kunne se nogle af de mange flotte detaljer, når kirkeskibet er hængt op.”

Kreatøren er frivillig Skaberen af kirkeskibet er Steen Zoffmann, der er pensioneret snedker og skibsfører. Han vurderer, at det nok har taget 400 timer at skabe Næssundfærgen. Materialerne er ofte genbrug: Kasserede havemøbler bliver til dæksplanker, installationskabler bliver afisolerede,

Næssundfærgen – på vej The Naessund Ferry – in action

og kobberet kan bruges til alverdens ting, og gamle kobbervandrør bliver til lanterner. ”I princippet køber jeg kun snor og lim. Jeg bygger mine modeller, fordi det er sjovt og udfordrende. At kirkerne så kan bruge dem og glædes over dem, er jo godt. Jeg aner ikke, hvor mange enkeltelementer færgen består af, men jeg har oplevet at rigtig mange mennesker i Karby-området følger byggeriet med stor interesse og glæde. Alt er lavet i hånden. Det er jo det, der er glæden ved det”, siger den flittige kirkeskibsbygger, der arbejder ganske frivilligt. •

W

hen the congregation in Karby Church gathers for harvest thanksgiving at the end of September, there will be something new to admire. The church has received its first votive ship, a miniature model of the Naessund Ferry! It fits perfectly into this specific church, as Karby is located on the island, Mors, with a direct view of Thy – the two destinations of the Naessund Ferry. The ferry used to sail a different strait, but today Denmark’s only wooden ferry is voluntarily run by a group of devoted volunteers. “We are proud of our wooden ferry which is used for transportation as well as social and cultural events. For instance we conducted a church service at the fiord last summer.

Kirkeskibet næsten færdigt The votive ship, almost done

When we heard that we could receive an almost free votive ship, and that it would be a model of the Naessund Ferry, we were very happy”, tells the chairman of the local church council, Klaus Nørgaard Mogensen. He adds: “It is an impressive piece of work. There are so many amazing details on the model, and if it was placed next to the real ferry you wouldn’t be able to tell the difference. I hope that the many details will still be visible when the ship is installed in the church.”

The artist works for free The man behind the votive ship is Steen Zoffmann who is a retired carpenter and shipmaster. His estimation is that he has spent 400 hours making the Naessund Ferry model. Many of the materials are recycled: Wood from discarded furniture was used as deck planks, cables were stripped of insulation and the copper used for various purposes, and old copper pipes were turned into lanterns. “All I buy is string and glue. I build models because it is fun and challenging. The fact that the churches can enjoy them as well is only an extra benefit. I have no idea how many individual components I’ve used, but many of the locals in the Karby area have followed the process with great passion and joy. Everything is made by hand – that is what gives me the fundamental joy”, says the productive craftsman, whose work is completely voluntary. •

5


Sømandsmission på de danske kyster – Ingen må snydes for at møde Jesus

Seamen’s mission along the Danish coasts – No one should miss out on Jesus Af generalsekretær Nicolaj Wibe / By general secretary Nicolaj Wibe

I

følge Geodatastyrelsen, der står for opmålingen af kystlinje, er der 8.750 kilometer kyststrækning i Danmark. Det er rigtig meget kyst i forhold til vores lands størrelse. Lige meget hvor du befinder dig i Danmark, er du maksimalt 50 km fra kysten. Vand og danskere er to tætte synonymer. Og ikke nok med, at vi selv er ’kystnære’, vi har også besøg af så mange udenlandske søfolk som aldrig før. Oven i det er Danmark som søfartsnation kendt ud over hele kloden. Det er ikke uden grund, at vi er blevet kaldt ’den blå nation’. Og det er med god grund, Sømandsmissionen har over 110 år på bagen. Der har i generationer været brug for os.

Fra New York til Danmark Oprindeligt er sømandsmission ’importeret’ fra USA. Via danske Andreas Wollesen og hans kone Nina. Af forskellige årsager, som der ikke er plads til at redegøre for her, kom Wollesen til at arbejde for skandinaviske søfolk i New York. Skibsbesøg med fokus på åndelig støtte og hjælp til praktiske fornødenheder var målet. Da han i 1876, sammen med sin dansk-amerikanske kone Nina Wisbye kom til København, fortsatte de i fællesskab arbejdet blandt fiskere og søfolk i Nyhavn. Det er på deres ’skuldre’, Sømandsmissionen står i dag.

Et erhverv med mange sprog Ikke få har en romantisk forestilling om, hvad det er at være fisker, sømand eller at arbejde på kajen. Den romantik fordufter, når man

6

kommer tæt på. Det har altid været og er stadig et benhårdt erhverv. Sømandsmissionærer i dag skal, som på Wollesens tid, være rimeligt gode til at snakke engelsk. Langt de fleste søfolk, der rammer den danske kyst, er ikke dansktalende. Når vi kommer ombord, tilbyder vi det samme som Wollesen: åndelig omsorg og praktisk hjælp. Og vi møder sjældent en lukket skibsdør.

En dagsorden der er større end sin egen Det, der motiverer til sømandsmission, er dels historien, men endnu mere formålet. Vi forsøger at give det videre, vi selv har fået af Gud. Så når man møder en sømandsmissionær, vil man møde en person, der er blevet grebet af og er begejstret for Jesus. Han kender til bibellæsning, bøn og er fortrolig med den side af livet, der ikke altid er let. Han har et stort ønske om at være et ’redskab’ for Gud, sådan at forstå at en daglig bøn til Gud om at måtte give det videre, han selv har fået af Jesus, det er helt naturligt.

At sejle uden kurs kan være dødsens farligt Når Jesus mødte mennesker, var der flere ting, han var optaget af. Han helbredte syge, bragte trøst til sørgende, støttede svage, forsvarede dem andre ville dømme ude. Og så tilgav han syndere. Det er denne Jesus, vi gerne vil ’vise frem’. Det er denne Jesus, vi gerne vil afspejle. For møder man ham, er der en del ting, der bliver lettere i livet allerede nu, og på den lange bane bringer det evig fred med Gud. Jesus er så vigtig, at ingen må snydes for at kunne møde ham. Heller ikke dem, der sejler, fisker og arbejder i det maritime miljø. I ny og næ hører man om folk, der er sat til søs uden at være sikker på kursen. Det er rystende læsning, for man gambler med sit


Sømandsmissionen er klar til sommerens sejladser. Her er det generalsekretær Nicolaj Wibe (tv) og sømandsmissionær og skipper Leif Rasmussen ombord på Bethel. The Seamen’s Mission is ready for the summer. Nicolaj Wibe (left) and Leif Rasmussen onboard Bethel.

foto: Den Gamle By

the Danish Seamen’s Mission stands on their shoulders.

One trade, many languages

liv. Men man udsætter også sine kære for en mulig stor sorg, hvis liv går tabt. Derfor har vi sat en kurs i Sømandsmissionen, vi ved holder. Vi vil have Jesus i centrum i både ord og handling. Med denne kurs sejler vi ikke galt, og vi håber med denne kurs at være til glæde og gavn for mange langs de danske 8.570 kilometer kyster!. •

A

ccording to the Danish Geodata Agency, who are in charge of measuring the Danish coast line, Denmark has 8,750 kilometers of coastline. This is a lot of coast when considering the modest size of the country. No matter where you go in Denmark you will not be more than 50 kilometers from the coast. The Danes and the ocean are closely related. And not only are we a coastal people ourselves, we are also receiving more maritime visitor than ever before – and Denmark is known all over the world as a seafaring nation. It is not for no reason that we have been called “the blue nation”. And thus, it is no coincidence that the Danish Seamen’s Mission has been active for more than 110 years. We have been relevant for generations.

From New York to Denmark Originally, the Seamen’s Mission was “imported” to Denmark from the U.S. by Andreas Wollesen and his wife, Nina. For various reasons, which we do not have time to account for here, Wollesen came to work for Scandinavian sailors in New York. The goal was to visit ships to provide spiritual as well as practical support. In 1876, when he came to Copenhagen with his Danish-American wife, Nina Wisbye, they continued their work among fishermen and sailors. Today,

Many carry a romantic idea of what it means to be a fisherman, sailor, or dock worker. However, the romance disappears when reality is encountered. It is, and has always been, one of the toughest trades. Today, as at the time of Wollesen, seamen’s missionaries must be able to speak English, as most of the sailors who come to the Danish shores are foreigners. When we get onboard we offer people the same as Wollesen did: Spiritual and practical help and support. Only rarely are we met by a closed door.

A part of something bigger Apart from a strong history, what motivates the mission work among sailors is the greater purpose. We try to pass on what we have received from God ourselves. When a seamen’s missionary steps onboard a ship or encounters people in the maritime community, he comes as someone who is passionate about Jesus. It is a person who is familiar with the Bible, prayer, and who is used to dealing with the difficult things in life. He wants to serve God, in the sense that he wants to pass on to others what he himself has received from Jesus.

Sailing without a course can be deadly When Jesus encountered people he was interested in several things. He healed the sick, brought comfort to the mourning, supported the weak, defended those who were excluded. And then he also forgave sins. This is the Jesus that we want to show people. This is the Jesus we want to reflect. Because if you meet him, life here and now becomes easier to handle, and in the long run it brings eternal peace with God. Jesus is so important that no one should miss out on him, including those who sail, fish or work in the maritime industry. Now and then you hear about people who went sailing without a course. This is always shocking, as anyone who does this puts his life at risk. But you also lead your loved ones into great pain if you lose your life. Therefore, we have a clear course in the Seamen’s Mission, and we stick to it. We want Jesus to be the center of our words and actions. With this course we will steer clear of any rock, and with this course we hope to bring joy and support to many people working along the 8,750 kilometers of Danish shoreline. • 7


Troede han skulle dø Thought he should die Af Hanne Baltzer/ By Hanne Baltzer

T

il daglig er Henning Møller skipper på Esvagt Sigma, der ligger som standby-båd ved en boreplatform i Nordsøen. Her agerer de et komplet hospital plus beredskab til at samle folk op af vandet. Han er vokset op med en far, der havde en fiskekutter i Thyborøn, og selv begyndte han at fiske i 1976. Fra 1981 arbejdede han på trawlere ved Grønland. Med sig har han også en kristen opdragelse, især fra hans bedstefar, der var sømandshjemsbestyrer i Thyborøn. Han var grundtvig-koldsk, og det prægede Hennings opvækst. ”Jeg vidste, der var mere mellem himmel og jord, men ikke hvad. Jeg er opdraget med aftenbøn og søndagsskole, men som voksen brugte jeg det ikke til ret meget indtil den dag.”

Henning Møller arbejder på Esvagt Sigma. Henning Møller works on Esvagt Sigma.

Fatal fisketur Henning taler om en sensommerdag i 1996, hvor de havde en pause ombord på trawleren, der fiskede ud for Grønland. Der lå to trawlere side om side, og på Hennings var der netop installeret en ny radar, som han var blevet undervist i. Nu var der ”frikvarter”. Hurtigt hoppede Henning og en kollega i en lille jolle for at sejle ud og hyggefiske lidt. Henning tænkte hverken på redningsvest eller overlevelsesdragt. Heller ikke på telefon eller forsyninger af nogen slags. Det var jo bare en smuttur. Pludselig begyndte det at blæse, trawlerne var ikke længere i syne, motoren løb tør for benzin, det blev frostgrader. Da Henning så ned af sig selv, kunne han se, at den ene side af kroppen var overiset,

og det gik op for ham, at de var i livsfare, selv om kollegaen havde sin overlevelsesdragt på. Sandsynligheden for, at en lille jolle blev fundet, mens de var i live, var ganske enkelt urealistisk. ”Jeg var dødsens angst. Det eneste jeg kunne ty til var at råbe til Gud om hjælp. I mine drengedage bad jeg til Gud, men det havde jeg ikke gjort længe. Jeg sagde til ham, at hvis jeg overlevede denne tur, hvilket var fuldstændig usandsynligt, så ville jeg tro på ham.”

Måtte handle på bønnesvar Ganske kort tid efter sker det fuldstændig mirakuløse, at et inspektionsskib – nærmest

Det er fuldstændig usandsynligt, at vi bliver fundet i et område på størrelse med Australien. Henning Møller

8

kommet ud af ingenting - tænder en projektør, som var det 40.000 stearinlys. Strålen rammer mirakuløst lige netop de to forfrosne mænd i jollen, selvom de ikke kunne ses på radaren: ”Matematisk er det fuldstændig usandsynligt, at vi bliver fundet i et område på størrelse med Australien. Ingen vidste heller på det tidspunkt, at vi var væk. Jeg fik virkelig min tro sat på plads. Oplevelsen gjorde mig ydmyg og taknemlig over livet. Vi var ret nedkølede, da vi blev hevet op, og jeg husker knap nok, at vi kom ombord. Da jeg kom til mig selv, vidste jeg, at jeg ikke kunne afvise at tro på Gud. Jeg vidste, at jeg måtte handle på det.” Henning handlede på bønnesvaret fra Gud. Han tog på Rødding højskole, brugte tiden på at gøre op med mange ting i sit liv, og fik prioriteret og meget fandt sin plads i hans livs rygsæk. For ham er troen på Gud en privatsag, og det er sjældent, han fortæller om den dag ud for Grønland, der ændrede hans liv. ”Jeg blev i den grad stoppet op, og jeg kan stadig ikke fatte, at den projektør netop lyste på os. Det er Guds mirakel!” •

H

enning Møller is shipmaster onboard Esvagt Sigma, which operates as standby-vessel at a drilling rig in the North Sea. The ship functions as hospital as well as emergency service. Henning grew up on the west coast of Denmark, where his father was a fisherman, and Henning himself began fishing in 1976. From 1981 he worked onboard trawlers in Greenland. He carries with him his Christian upbringing, which he especially received from his grandfather who ran a seamen’s home in his hometown, Thyborøn. His grandfather was a Grundtvigian Christian, and this worldview made an impact on Henning’s childhood. “I knew that there was more between heaven and earth, but I didn’t know what. I grew up with regular evening prayers and


Sunday school, but as an adult it didn’t mean a lot to me, until that day.”

A fatal fishing trip Henning tells about a day during the late summer of 1996, where the crew onboard the trawler was taking a break outside the coast of Greenland. They were two trawlers lined up next to each other, and Henning’s vessel had just installed a new radar system, which he had learned to operate. There was time for a bit of fun, and Henning and his colleague jumped into a small dinghy to go angling. Henning did not even consider bringing a life jacket, nor a phone or any form of provision. They were just going for a stroll. Suddenly the wind began to rise and they lost sight of the trawler. The engine ran out of fuel and the temperature dropped to the freezing point. When Henning looked down at himself he could see that half his body was covered in ice, and he realized that their lives were in danger, even though his colleague was wearing a survival suit. The chances of being found out on open water in such a small dinghy were minimal. “I was scared to death, and my only response was to shout out to God for help. As a young boy I prayed to God, but I had not done so for a long time. I said to him, that if I survived, which was highly unlikely, I would believe in him.”

and thankful for life. We were pretty cold when they got us onboard, and I barely remember being taken in. When I regained consciousness, I knew that I could no longer deny God. I knew that I had to act.” Henning reacted to God’s intervention. He went to a folk high school in Rødding, Denmark, where he spent some time reflecting on his life and considering his priorities, and many things in his approach to life changed. To him, faith is a private matter, and he rarely tells people about that life-changing day outside the coast of Greenland. “It was a serious wake-up call, and I still can’t grasp how that search light found us. It was God’s miracle!” •

It was absolutely unlikely that we were found in an area the size of Australia. Henning Møller

Keeping a promise Shortly after, the miraculous happened – an inspection vessel appeared out of nowhere and turned on a search light, as if they had lit 40.000 candles. Miraculously, the beam caught the two frozen fishermen in their dinghy, even though they were invisible to the ship’s radar: “Logically it is absolutely unlikely that we were found in an area the size of Australia. At that time, no one knew that we were missing. That day my faith was truly established. The experience made me both humble

”Jeg var dødsens angst. Det eneste jeg kunne ty til var at bede Gud om hjælp,” fortæller Henning Møller. ”I was scared to death, and my only response was to shout out to God for help,” tells Henning Møller.

9


Se mere på facebook eller www.somandsmissionen.dk – fx sejlplanen.

Velkommen ombord på Bethel og Duen Welcome onboard Bethel and Duen

B

ethel er Sømandsmissionens sejlende sømandshjem, som er på togt fra april til oktober. Skibet lægger til kaj i forskellige danske havne, hvor der er ”åbent skib”. Her taler besætningen med forbipasserende og byder velkommen ombord. Er der ingen gæster, besøger besætningen andre skibe i havnen.

Siden Sømandsmissionen overtog skibet, er det løbende restaureret. Bethel blev ombygget i 2010, så fordækket blev overdækket. I 2011 blev det yderligere ombygget, så bakken ved stævnen på skibet nu strækker sig helt hen til styrehuset. Skibet er i god stand og i store træk holdt tro mod sin historie.

Om skibet

I Søværnets tjeneste

Bethel hed oprindelig Romsø Y302, og skibet blev søsat den 31. maj 1969. Det udgik af Søværnets tjeneste den 21. marts 2007, hvor det blev købt af Sømandsmissionen. Efter mange års aktiv tjeneste i Søværnet fortsatte skibet altså i civil tjeneste. Da Østerby Sømandshjem blev afhændet i 2006, overdrog bestyrelsen midlerne til Sømandsmissionen, men øremærket til køb af et fartøj, som skulle ombygges til et sejlende sømandshjem. Derfor kunne Sømandsmissionen købe Romsø Y302. Romsø Y302 var et inspektionsskib med søredningsopgaver på to do listen. Efter ombygning på Hvide Sande Skibs- og Baadebyggeri var det sejlklart, nu som Bethel.

Romsø var et skib af Barsø-klassen med en maskine 500 hk ”Alpha”. Y-kutterne var Flådens skibe, og der blev bygget i alt ni enheder på Svendborg Skibsværft i perioden 1969-1973. De erstattede de tidligere kuttere, som Søværnet havde anskaffet før, under og efter 2. Verdenskrig. Skibene var oprindeligt bestykket med to 20 mm maskinkanoner, som efterfølgende blev udskiftet med to 12,7 mm tunge maskingeværer – M/50 (TMG) med en rækkevidde på 4000 meter. Skibene var designet primært til farvandsovervågning og søredning i de danske farvande. Kaldesignal for Romsø var OVNJ. •

B

Tekniske data

Technical data

Kaldesignal OXUC,MMSI: 219009763 Deplacement 155 tons Tonnage Gt 90 - Nt 21,3 Længde 25,60 meter Bredde 6,00 meter Dybgang 3,00 meter Fremdrift Maskine 500 hk ”Alpha” Fart 11 knob Besætning 12 mand Rækkevidde 1.800 sømil Sensorpakke 1 x Furono navigationsradar

Call signal: Deplacement Tonnage Length Width Draught Momentum Speed Crew Range Sensor system

10

ethel is the Danish Seamen’s Mission’s sailing seamen’s home, which travels the country from April until October. The ship visits various Danish harbors and welcomes everyone onboard. In every harbor the crew talks to the locals and invites them to visit the ship. If there are no visitors, the crew goes out to visit other ships in the harbor.

About the ship Bethel’s original name was Romsø Y302 and the ship was launched on May 31st, 1969. It was released from navy service on the 21st of March, 2007, where it was bought by the Seamen’s Mission. After many years of active service in the Navy, the ship now continues its civil service. In 2006, when Østerby Seamen’s Home was sold, the board handed over its assets to the Seamen’s Mission under the condition that it was used to purchase a vessel which should function as a sailing seamen’s home. This made it possible for the Seamen’s Mission to buy Romsø Y302.

OXUC,MMSI: 219009763 155 tons Gt 90 - Nt 21,3 25.60 meters 6.00 meters 3.00 meters 500 hp ”Alpha” engine 11 knobs 12 members 1,800 miles 1 x Furono navigation radar


Duen

– et sejlende sømandshjem –a ­ floating seamen’s home

D Romsø Y302 was an inspection ship which was also responsible for off-shore rescue missions. After its renovation at the shipyard in Hvide Sande, the ship was ready to relaunch, now carrying the name Bethel. Since the Seamen’s Mission took over command it has been renovated several times. Bethel was modified in 2010 and the foredeck was turned into the upper deck. In 2011 it was modified further so that the rise of the stern stretches all the way to the wheelhouse. The ship is in a good condition and stays true to its history.

Serving the Danish Navy Romsø Y302 was a ship in the Barsø-division with a 500 hp “Alpha” engine. The Y-cutters were the Navy’s vessels, and a total of nine were produced at the shipyard in Svendborg in the period between 1969 and 1973. They replaced the former cutters, which the Navy had purchased prior to, during and after the Second World War. The ships were originally equipped with two 20 mm pompoms, which were later replaced by two 12.7 mm heavy machine guns – M/50 (TMG) with a range of 4000 meters. The vessels were primarily designed for maritime monitoring and rescue missions in Danish waters. Romsø’s call signal was OVNJ. •

uen er Sømandsmissionens mindste skib, som denne sommer sejler rundt ved Sjælland. Tidligere hed det ”Speditøren MHV 95” og var et eftertragtet marinehjemmeværnsfartøj bygget på Svendborg Skibsværft. Det blev også brugt til søredningsopgaver og miljøovervågning, når ikke det blev lånt/lejet ud til sejlende toldopgaver. Med økonomisk hjælp fra salget af Skagen Sømandshjem købte Sømandsmissionen skibet i 2011. Siden har Duen bl.a. fået ny motor, og det er løbende vedligeholdt.

Facts om Duen • Bruttotonnage 66 ton • Nettotonnage 20 ton • Skibet er bygget i Svendborg i 1974 • Længde 19,75m • Bredde 5,7m • Dybdegang 2,9m • Der er isat en ny motor i 2015: Volvo Penta type: D13 MH, som yder 500hk • Max fart ca. 10 knob. • Da skibet sejlede under Hjemmeværnet, var der en besætning på 12 mand. •

D

uen is a the Seamen’s Mission’s smallest ship, which this summer will be sailing around Zealand. It used to go by the name ”Speditøren MHV 95” and was a popular Naval Home Guard

vessel constructed at Svendborg Shipyard. It was also used for rescue missions and environmental work, when it was not lend out for maritime duty work. With financial help from the disposal of Skagen Seamen’s Home, the Seamen’s Mission bought the ship in 2011. Since then Duen has received a new engine and has been maintained on a regular basis.

Facts about Duen • Gross tonnage 66 ton • Net tonnage 20 ton • Built in Svendborg, Denmark in 1974 • Length 19.75m • Width 5.7m • Draught 2.9m • New engine installed in 2015: Volvo Penta, type: D13 MH, with 500hp capacity • Maximum speed 10 knobs • When sailing for the Home Guard the crew counted 12 members. •

Find our sailing schedule and further information at Facebook or at www.somandsmissionen.dk

11


Af Hanne Baltzer / By Hanne Baltzer

Hvad hjertet bliver tændt af, skal man handle på! Thorkild Struntze Andersen greb chancen

When our hearts gain a vision, we must act! Thorkild Struntze Andersen took the chance

G

od til smalltalk, en dedikeret kristen og interesseret i mennesker – det er vigtige ”egenskaber” for Sømandsmissionens medarbejdere, som går rundt på skibsbesøg i de danske havne. 68-årige Thorkild Struntze Andersen er ny frivillig medarbejder i Frederikshavn og Skagen. Desuden skal han også sejle med Bethel-skibet denne sommer. Siden hans 27. år har han altid været engageret i forskelligt kirkeligt foreningsarbejde, men sidste år valgte han ikke at genopstille. Han sagde højt til sig selv, at nu var de epoker slut.

Thorkild Struntze Andersen (tv) og Leif Rasmussen på skibsbesøg.

Traf en sømandsmissionær

Thorkild Struntze Andersen (left) and Leif Rasmussen visiting a ship.

Da han kort tid efter kom forbi Hirtshals havn på tur med sin københavnske søster, så han pludselig Bethel-skibet. Derhjemme fra kender han sømandsmissionær Leif Rasmussen, som også er skipper på Bethel. Han regnede derfor med, at det var ham, der var ombord. Det var dog en kollega til Leif, Hanus Poulsen, som glad viste dem rundt. Da de bagefter sad ved kaffen og den hjemmebagte småkage, sagde Hanus til Thorkild: ” Når man som her ligger en hel uge alene mand, og der ikke kommer så mange forbi, kan det godt være lidt ensomt. Godt nok har vi frivillige medhjælpere, men det er ikke altid, de når frem, og de har jo også deres at passe.” Hanus havde knap talt færdig, før Thorkild vidste med sig selv, at det her skulle han i gang med: ”Jeg vidste det med det samme. Det var ikke en viljesbeslutning. Slet ikke. Jeg følte, at jeg her fik en opgave, jeg hverken kunne eller skulle sige nej til. Jeg kunne med det samme se mig i de typiske situationer – snakken menneske til menneske,” siger Thorkild og uddyber: ”Nogen vil nok kalde dette et kald, men jeg er forsigtig med at bruge store ord - hellere være fåmælt og så handle på det!”

Viden, vilje og værdier Thorkild er god til at snakke om alt muligt. Med en baggrund som blandt andet eftersko-

12

lelærer og regnskabschef, sprogøre for tysk og engelsk og en passion for at læse både skøn- og faglitteratur kan han næsten altid få dialogen i gang. Han hviler trygt i troen på Jesus, men det er ikke ham, der i første sætning med et vildtfremmed menneske spørger ind til overbevisning. Simpelthen fordi han ikke mener, det er den måde, han skal arbejde på: ”Vi skal ikke retfærdiggøre det, vi gør. Vi skal møde mennesker der, hvor de er, så mit fokus er at være imødekommende og tage godt imod folk med et åbent hjerte. Det er en fin indgangsportal til den gode samtale,” vurderer han. Sidste år sejlede Thorkild og hustruen Else med på den store sejlskibssejlads ”Limfjorden rundt”. Her fik de snakket med mange af dem, der kom forbi Bethel for at få et bad, en kop kaffe og en småkage. For på Bethel er gæstfrihed og tid plusord: ”Det handler om at vedgå sig selv. Være sig selv. Bethel er det egentlige rigtige sømandshjem i Danmark. Skibet udfylder funktioner, som de gamle sømandshjem gjorde en gang – et bad, en snak, en hjælpende hånd til et og andet.” Planen er, at Thorkild går på skibsbesøg i nordjyske havne en gang om ugen – når han altså ikke sejler med Bethel rundt i Danmark.

”Det er enormt spændende at komme med rundt. For mig er det totalt mørkt land, fordi jeg ikke kender meget til det maritime endnu. Men det er interessant at opleve – ikke mindst den store imødekommenhed ombord,” lyder det fra en glad Thorkild Struntze Andersen. Han skal også være med til at byde besætningerne fra krydstogtsskibe velkommen i Den Svenske Sømandskirke i Skagen. Her har Sømandsmissionen et værdifuldt samarbejde med svenskerne. Han er parat. •

G

reat at small talking, a dedicated Christian and interested in people – these are the essential trades for all seamen’s missionaries in the Danish Seamen’s Mission as they visit ships in the Danish harbors. 68-years-old Thorkild Strintze Andersen is the latest addition to the volunteer staff, and he is helping out in Frederikshavn and Skagen. Also, he will join the crew onboard the organization’s ship, Bethel, this summer. Thorkild has been engaged in the work of various Christian organizations since he was 27, but last year he left his other commitments. He said to himself that “now those years were over”.

Met a seamen’s missionary Shortly thereafter he visited Hirtals Harbor during a trip with his sister from Copenhagen, and here he came across the Seamen’s Mission’s ship, Bethel. From his hometown he knew the seamen’s missionary Leif Rasmussen, and he expected to find his friend onboard. However, he found one of Leif’s colleagues, Hanus Poulsen, who showed him around the ship. Afterwards, as they sat down for a cup of coffee and a homemade cookie, Hanus said to Thorkild: “When you are the only one onboard for a week, and only a few visitors come by, it can be a bit lonely. We do have volunteers helping out,


but they can’t always find the time, and they have other things to attend to as well.” Hardly had Hanus finished his sentence before Thorkild knew in his heart that this was something he had to do. “I knew it right away. It was not an act of my own will. Not at all. I felt like this task was given to me, and refusing it was not even an option. I pictured myself in this reality right away – talking to people face to face”, says Thorkild and adds: “Some might call this God’s calling, but I am reluctant to use that label. I prefer to be modest and let my actions do the talking!”

Knowledge, will and values Thorkild can talk to anyone. With his background as boarding school teacher and chief accountant, and with good German and English proficiencies and a passion for both fiction and non-fiction, and everything that goes on in today’s world, he can always find a way to start a conversation. He has a firm faith in Jesus, but he is not the type who puts it out there right away when he encounters a new individual. He simply does not see this as a very thoughtful approach: “We don’t have jo justify our work. We just have to encounter people in their current situation, and my focus is to be open and receive people with a warm and open heart. This is a great way of starting a healthy conversation”, he says. Last year Thorkild and his wife took part in the annual “race around the Liim Fiord”. During the race they talked to many of the other participants, who came by Bethel to get a shower or a cup of coffee. Because onboard Bethel hospitality and time are of the essence: “It is about being true to yourself. Bethel is the most authentic seamen’s home in Denmark. The ship fills the function that the old seamen’s homes used to have – a shower, a conversation, a helping hand.” The plan is that Thorkild will visit ships in the harbors of northern Denmark once a week, when he is not travelling the country onboard Bethel. “It is a great adventure to be sailing around the country. To me it is a new world, as I am not familiar with the maritime life yet. But it is very interesting to experience. Especially the great hospitality onboard the ships”, says a happy Thorkild Struntze Andersen. This summer, he will also be welcoming the cruise ship crews in the Swedish Seamen’s Church in Skagen. Here, the Danish Seamen’s Mission has a valuable cooperation with the Swedes, and Thorkild is ready. •

Af jord er du kommet, til hav skal du blive Earth to earth, ocean to ocean

M

ange danskere har et nært forhold til havet, og det afspejler sig, når de dør. Med en samlet dansk kystlinje på 8750 kilometer, er det måske ikke så overraskende, at flere og flere ønsker deres aske spredt ud over havet. Sidste år skete det ca. 2600 gange. Tendensen er ikke ny, men stigende. Kendte folk som prins Henrik, Gene Kelly, Neil Armstrong, John F Kennedy Jr. og Alfred Hichcock valgte fx den måde at komme herfra. For også i døden vil vi bestemme selv. De efterladte kan selv ro ud, leje en båd eller tage med færgen. Der er ikke noget krav til, hvordan man kommer ud til det sted, hvor familien skal sprede asken. Det skal være på åbent hav mindst 200 meter fra land - og ikke over en sø. Vigtigst af alt er, at man ikke vækker opsigt. Det er heller ikke tilladt at sænke en urne med aske i havet. Spredning af asken efter afdøde skal foregå på en sømmelig måde. Der er krav om, at afdøde selv skriftligt skal have erklæret et ønske om, at asken skal spredes over åbent hav. Det kan dog fraviges, hvis der ikke er tvivl om, at det var afdødes ønske. Det er begravelsesmyndigheden, der afgør, om kravet om skriftlighed kan fraviges. Uanset hvordan vi vælger at blive begravet, så tror kristne på et levende håb om, at vi genopstår en dag. Og sker askespredningen på havet, kan den jo ske til salmen ”Se ny stiger solen af havets skød”. •

M

any Danes feel a close tie to the ocean, and this often finds expression when they die. With 8750 kilometers of Danish coastline it might not be so surprising that an increasing number of Danes request for their ashes to be scattered over the ocean. Last year this happened about 2600 times. The tendency is not new, but the number grows. Famous personalities, such as Prince Henrik, Gene Kelly, Neil Armstrong, John F. Kennedy Jr. and Alfred Hitchcock made the same choice. Even in death we want to make our own choices. Those left behind can quietly row out, rent a boat or get on a ferry. There are no rules for how to get to the place where the ashes are to be scattered. It must be at open waters at least 200 meters from shore and not in a lake. The most important thing is that it does not attract attention. Also, it is illegal to drop a cremation urn into the ocean. The scattering of people’s ashes must be done in a decent manner. Also, the deceased must have made a written request to have his or her ashes scattered over the ocean. However, the relatives can depart from this request if there is doubt about the sincerity of the request. It is the funeral authorities who decide whether or not the request can be denied. No matter how we choose to be buried, we as Christians have a living hope of a concrete resurrection from the dead. And if the ashes are spread over the ocean, one of the many hymns comparing the resurrection to the sunrise over the ocean often suits the occasion. •

13


Af sømandsmissionær Jørgen Knudsen / By seamen’s missionary Jørgen Knudsen

Gud er Gud /

God is God

M

P

Sådan er Gud

God’s nature

Men når Gud er Gud, hvordan finder vi så ud af, hvordan han er? Bibelen har et meget klart svar på, hvordan vi finder ud af det. I Bibelen står der, at vi skal se på Jesus for at finde ud af, hvem Gud er. I Johannesevangeliet kap 1 vers 18 står der: ”Ingen har nogen sinde set Gud; den Enbårne, som selv er Gud, og som er i Faderens favn, han er blevet hans tolk.”. Den enbårne, som Johannes skriver om her, det er Jesus. Jesus, hvis fødsel vi fejrer juleaften. Jesus, som levede her på jorden for over 2000 år siden, og som, Bibelen fortæller, gjorde fantastiske undere, døde på et kors, men opstod igen fra de døde tre dage efter. Netop Jesus er Guds tolk. Han forklarer og viser, hvem Gud er. Så ved at se på Jesus og lytte til ham, finder vi ud af, hvordan Gud er. Og en ting mere: Jesus kan og vil føre os til Gud, så vi selv kan se ham. I Johannesevangeliet kap 14 vers 6 siger Jesus: »Jeg er vejen og sandheden og livet; ingen kommer til Faderen uden ved mig.” Jesus kalder Gud for far, og Jesus siger her, at kun han kan lede os til Gud. Derfor er Jesus altså nøglen, hvis vi vil finde ud af, hvem Gud er, og hvis vi vil være sammen med Gud. Hvis du ønsker at finde ud af, hvem Gud er, så lær Jesus at kende! •

But if God is God, how do we get to know him? The Bible gives us a very clear answer. The Bible says that to find out who God is we should look at Jesus. In the Gospel of John chapter 1, verse 18 it says: “No one has ever seen God, but the one and only Son, who is himself God, and is in closest relationship with the Father, has made him known.” This “one and only Son”, who John talks about in this passage, is Jesus. Jesus, who’s birth we celebrate during Christmas. Jesus, who walked this earth more than 2000 years ago, and who, according to the Bible, performed amazing miracles, died on a cross, and rose again after three days in the grave. This Jesus has made God known. He explains and demonstrates who God is. So by looking at Jesus and listening to him we get to know God. And one more thing: Jesus can and will lead us to God so we can see him directly. In John chapter 14, verse 6 Jesus says: “I am the way the truth and the life. No one comes to the Father except through me.” Jesus calls God his father, and here he says that only he can lead us to God. Therefore, Jesus is the key, if we want to discover who God is, and if we want to be with God. If you want to get to know God, then get to know Jesus! •

ennesker har mange meninger om, hvem Gud er og om, hvordan Gud er. De forskellige religioner har hvert deres bud på det. Nogle mener, at Gud er den samme for alle religioner, men man har bare givet ham forskellige navne. Og så er der dem, som slet ikke tror på nogen Gud, og dem, der aldrig tænker over, om der er en Gud. For nylig var jeg sammen med én af mine venner, som sagde sådan om Gud: ”Gud er Gud, uanset hvad vi mennesker mener om ham.” Og det er jo fuldstændig rigtigt. Hvis Gud virkelig er Gud, så er han ikke afhængig af, hvad vi tænker, mener og siger om ham. I 1693 skrev den norske digter Petter Dass det sådan her: ”Gud er Gud, om alle land lå øde, Gud er Gud, om alle mand var døde.” Altså Gud er Gud uanset hvad. Uanset om vi mennesker er til, uanset om jorden eksisterer.

14

eople have different opinions about who, and how, God is. Every religion has its theory. Some claim that God is the same in all religions, and that the only difference is his name. And then there are those who do not believe in God at all, and those who never even considered the question. Recently I was with a friend who said the following: “God is God, no matter what we humans say or think.” This is absolutely true. If God is really God, then he does not depend on our opinions and theories. In 1693 the Norwegian poet Petter Dass wrote as follows: “God is God, even when the world lies waste, God is God, even when we were all dead”. God is God no matter what. Regardless if we exist. Regardless if the earth exists.


Waves Nr. 3. Maj 2018, 5. årgang No. 3, May 2018, Vol. 5. Udgives af / Published by: Indenlandsk Sømandsmission The Danish Seamen’s Mission Ansvh. redaktør Executive Editor: Generalsekretær/ General secretary Nicolaj Wibe Redaktør og journalist / Editor: Hanne Baltzer, tlf. 0045 -2288 4496 Mail: hab@somandsmissionen.dk Oplag Print run: 3500 Waves er trykt på miljøvenligt papir. Waves is printed on eco-friendly paper. Årsabonnement Yearly subscription: 200 Dkr. Layout og tryk / Layout and print: Jørn Thomsen Elbo A/S Forside / Cover: Sømandsmissionens skibe sejler ud på sommertogt. (foto: Gitte Volsmann) The Seamen’s Mission’s ships set out for their summer expeditions (Photo: Gitte Volsmann).

Indenlandsk Sømandsmission Havnepladsen 1, 7100 Vejle Tlf. 0045 – 3393 2543 Telefonerne er åbne mandag - fredag/ Phones open from monday - friday: 9.30-15.00. info@somandsmissionen.dk www.somandsmissionen.dk Facebook: Indenlandsk Sømandsmission Sømandsmissionens gavekonto: Giro 8003300 Bank 9541 8003300 Brug mobilepay: 2939 3775

Sømandsmissionærer/ Seamen’s Missionaries • Finn Løvlund Phone 0045 - 2073 3806. flp@somandsmissionen.dk Havne/ harbors: Esbjerg, Hvide Sande

Sømandshjemmet Sisimiut Frederik IX´s Plads 5, 3911 Sisimiut Tlf. 00 299 86 41 50 Mail: sisimiut@soemandshjem.gl www.soemandshjem.gl

• Simon S. Ambrosen, Marstal. Phone 0045 - 2982 2771. ssa@somandsmissionen.dk

Sømandshjemmet Aasiaat Sammiarneq 9, 3950 Aasiaat Tlf. 00 299 89 27 11 Mail: aasiaat@soemandshjem.gl www.soemandshjem.gl

• Jørgen Bech Knudsen Phone 0045 - 2865 5277. jbk@somandsmissionen.dk Havne/harbors: Fredericia, Randers, Kolding, Vejle, Horsens.

DANMARK

• Jørgen Erik Larsen, Sorø Phone 0045 - 2343 0568. jel@somandsmissionen.dk • Moses Sloth, Aalborg Phone 0045 - 2243 9023 ms@somandsmissionen.dk • Leif Rasmussen Phone 0045 - 2029 3738. lr@somandsmissionen.dk Havne/harbors: Frederikshavn Skagen-Hirtshals • Hanus Poulsen Phone 0045 - 6117 6838 hap@somandsmissionen.dk Havne/harbors: København, Køge, Næstved • Søren Thuesen, Aarhus Phone 0045 – 2362 2158 stu@somandsmissionen.dk Krydstogts ansvarlig for Danmark Cruise responcible

GRØNLAND Sømandshjemmet Nuuk Marinevej 3, 3900 Nuuk Tlf. 00 299 32 10 29 Mail: nuuk@soemandshjem.gl www.soemandshjem.gl Sømandsmissionær Søren Eriksen se@somandsmissionen.dk tlf. 002 99 27 89 18

Hotel Bethel Sømandshjem Nyhavn 22, 1051 København K Tlf. 0045 - 3313 0370 Mail: info@hotel-bethel.dk www.hotel-bethel.dk Hotel Frederikshavn Sømandshjem Tordenskjoldsgade 15 B 9900 Frederikshavn Tlf. 0045 - 9842 0977 Mail: info@fshotel.dk www.fshotel.dk Hotel Aalborg Østerbro 27, 9000 Aalborg Tlf. 0045 - 9812 1900 Mail: info@hotel-aalborg.com www.hotel-aalborg.com Sømandscafeen Bredgade 5, 6960 Hvide Sande Feriehjemmet Aggershøj Møllevejen 50 5960 Marstal Tlf. 0045 - 6253 1349 Mail: ssa@somandsmissionen.dk International Seamen´s Club Polensgade 3, 8000 Århus C Phone 0045 - 8612 1599 Mail: seamensclub.aarhus@mail.dk www.seamensclubaarhus.dk Sømandsmissionen i Kalundborg Editha og Jens Chr. Seeberg, The Seamen’s Mission in Kalundborg phone: 0045 - 5950 1332

15


Returadresse: Indenlandsk Sømandsmission, Havnepladsen 1, 7100 Vejle, Denmark

Når Skagen er sømandsliv The maritime life in Skagen Af Hanne Baltzer / By Hanne Baltzer

”Jeg glæder mig rigtig meget til arbejdet i Skagen i vores sømandscafe, som vi har sammen med Den Svenske Sømandskirke.” Ordene kommer fra sømandsmissionær Leif Rasmussen, der for andet år er med i det spændende arbejde. I 2018 vil der anløbe flere og større krydstogtskibe til Skagen, så antallet af sømænd, som besøger Skagen, stiger fra ca. 17.000 i 2017, til ca. 30.000 i 2018. ”Samarbejdet med svenskerne er fuldstændig fantastisk og helt uden problemer. Jeg har bare følt og oplevet, hvad det vil sige at gå i de forud beredte gerninger, som Gud skaber for os. Der er meget velvilje og en positiv indstilling til vores arbejde i sømandscafeen fra såvel Cruise Skagen, Skagen havnekontor og Saga shippings side. Vi er et godt team ved sømandskirken.” Den Svenske Sømandskirke arbejder med en ”husmor”, som er fastansat hele sommerperioden. Desuden er der 50 frivillige svenske medarbejdere, som danskerne samarbejder med. Rent praktisk fungerer det sådan, at svenskerne leverer lokalerne til cafeen og Sømandsmissionen noget af arbejdskraften. Bibler og andagtsbøger er de fælles om at anskaffe. •

”I truly look forward to working in our sailor-café in Skagen, which we run along with the Swedish Seamen’s Church.” These words are spoken by seamen’s missionary Leif Rasmussen, who joins the exciting project for the second time. In 2018 Skagen will be visited by an increasing number of large cruise ships, and thus the number of sailors visiting the town will go from 17,000 in 2017 to 30,000 in 2018. “Our cooperation with the Swedes is absolutely amazing and runs smoothly. I have truly experienced what it means to walk on the path that God has prepared for me. The organization Cruise Skagen as well at the harbor administration and Saga Shipping have all shown a positive attitude towards our work in the sailor-café. Along with the Seamen’s Church we make a good team.” The Swedish Seamen’s Church has hired a “housekeeper” who is going to work at the café all summer. Apart from her, there are 50 Swedish volunteers working alongside the Danish team. On a practical level the Swedes provide the facilities for the café, while the Seamen’s Mission provides some of the manpower. Providing Bibles and other Christian material is a shared responsibility. •

Opslag på facebook ”Hænger din tro sammen med det, du håber på? Kom til en ærlig aften om håb! Kom netop som du er! Og kom fordi du er!” På Aggershøj kommer der hyppigt mange unge søfartselever forbi til fællesspisning og hygge. Nogle arrangementer har et tema som dette om håb og tro, andre gange kæmpes der ved brætspillet eller i den store have. De fleste giver sig 100 procent! Aggershøj ligger på Ærø og er Sømandsmissionens innovative hjem med både hjerterum og husrum. •

Facebook post ”Is your faith connected to your hope? Take part in an honest evening about hope! Come as you are, and come because you are!” At Aggershøj many young people come by to take part in a shared dinner and find good company. Some evenings carry a theme, such as the upcoming evening about hope and faith. On other days, time is spent playing board games or garden games. Most players give their all! Aggershøj is located at Ærø and is the Seamen’s Mission’s innovative home that provides both hospitality and accommodation. •


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.