Bølgen #3 Maj 2018

Page 1

Nr. 3 • 2018

TAG MED OMBORD Volontører i Grønland

å 75

rp Sømandsmissionæ

Grenaa havn fik besøg

Kommandohejsning

SØMANDSMISSIONEN lige nu


BØLGEN Nr. 3, april 2018

Udgivet af: Indenlandsk Sømandsmission Ansvarshavende redaktør: Generalsekretær Nicolaj Wibe Redaktør og journalist: Hanne Baltzer, tlf. 2288 4496. Mail: hab@somandsmissionen.dk Oplag: 1000 + ca. 600 elektronisk udsendte Tryk: Jørn Thomsen Elbo A/S Forside: Generalsekretær Nicolaj Wibe og formand Hans Peter Kristensen ombord på Bethel-skibet. Indenlandsk Sømandsmission Havnepladsen 1, 7100 Vejle Tlf. 0045 - 3393 2543 info@somandsmissionen.dk www.somandsmissionen.dk

Fødselsdagsgave

Den 28. april 2018 fyldte Sømandsmissionen 113 år Evangeliet spirer og gror stadigvæk efter 113 år, og Sømandsmissionens formål er fortsat: At fortælle om Jesus til søfolk og fiskere. Ved stiftelsen af Indenlandsk Sømandsmission den 28. april i 1905 havde organisationen allerede fire sømandshjem, fem sømandsstuer og skibet Bethel med plads til mindst 300 mennesker. Derfor er der også drevet missionsarbejde med læsestuer og sømandshjem i langt mere end 100 år i Danmark. Vi vil takke for en god fødselsdagsgave, der kan bringe forår og glæde til sømænd og fiskere. Lad det kristne budskab spire og gro – fx via sømandsmissionærernes arbejde i de danske havne. Konto: 9541 8003300.

Det skrev vi i 1945 I det første blad efter befrielsen den 5. maj 1945, hvor de forhadte mørklægningsgardiner var revet ned og frihedsfesterne i gang, tryktes sømandsvisen. Se foto. Vidste du i øvrigt, at alle landets kirkeklokker begyndte at ringe den 5. maj kl. 8? I en time ringede de freden ind.

Facebook: Indenlandsk Sømandsmission Kontorets telefon er åben mandag - fredag kl. 9.30-15.00 Sømandsmissionens gavekonto: Giro 8003300 Bank 9541 8003300 Brug MobilePay: 29393775 Modtag Bølgen på e-mail helt gratis og få bladet et par dage før officiel udsendelse! Bestil bladet på mvv@somandsmissionen.dk

2

I Sømandsmissionens blad REDNINGSBAADEN optryktes Kaj Munks sømandsvise, der ellers var blevet forbudt af de tyske besættelsestropper. Han nægtede at bøje nakken, selv om de censurerede både hans avisprædikener og artikler, hvorfor han fx udsendte sømandsvisen illegalt. I efteråret 1943 fik han også forbud mod at prædike, men til det sagde han: ”Jeg må ikke prædike, altså prædiker jeg.” Han kæmpede for et kristent og frit Danmark, til han blev myrdet af nazisterne.

BØLGEN 3 • 2018


Set på facebook ”Hænger din tro sammen med det, du håber på? Kom til en ærlig aften om håb! Kom netop som du er! Og kom fordi du er!” Opslaget på facebook kommer fra Aggershøj, hvor der hyppigt kommer mange unge søfartselever forbi til fællesspisning og hygge. Nogle arrangementer har et tema som dette om håb og tro, andre aftener kæmpes der med stort engagement ved brætspillet eller hygge i den store have. Aggershøj ligger på Ærø og er Sømandsmissionens innovative hjem med både hjerterum og husrum.

Af Hanne Baltzer

At snakke med mennesker

Sømandsmissionær Jørgen Bech Knudsen fortæller gerne om sin tro, men ofte begynder snakken et helt andet sted. Sømandsmissionær Jørgen Bech Knudsen besøger Grenaa i dag. Han har været her før, og hilser på flere, mens han går rundt til de forskellige små fællesskaber. Udenfor kommer han forbi en gruppe ældre fiskere. De snakker om gamle dage – dengang der var mange flere fiskerkuttere på havnen. Nu er der kun fem tilbage, men mange større fartøjer. Jørgen kan lide at møde mændene: ”Når jeg er ude på de store skibe, ved de ikke, at jeg kommer på besøg. Her i Grenaa ved de jo heller ikke konkret, hvilken dag jeg kommer forbi, men de ved, jeg er her af og til. Det er så dejligt at være ventet! Jeg håber, vores samtaler sætter tanker i

Hyggesnak med de ældre fiskere på havnen

BØLGEN 3 • 2018

gang hos den enkelte. Hos mig gør de, og det med tro ligger da også i baghovedet hele tiden. Andre steder har jeg oplevet, at der ofte skal en kendt relation til for at snakke om fx tro. Da kan jeg også få spørgsmålet ”Tror du selv på Gud?” Hygge og hverdag ”Velkommen på smugkroen, griner Peter, der ejer lokalet. Han er tidligere fiskeskipper, ja han har fisket hele sit liv. Især i 1970’erne var det godt. Det var før for meget kontrol, og priserne var høje dengang. Nu sidder han med en øl i hånden og kigger ud på havet, mens han snakker med Henrik og ”østrigeren” – stamgæster på stedet. Henrik har også fisket, prøvet lidt af hvert. Han stoppede, da skipper fik ophugningsstøtte. Sømandsmissionæren snakker videre med mændene. Han spørger ind til lidt af hvert, mens han drikker sin citronvand. De når også lige at snakke om det gamle Grenaa sømandshjem, som fiskerne kom på engang. Her tog de bad og fik noget at spise: ”Og så var der altid nogle søde piger,” griner Peter.

Styr på økonomi 47-årige Lars Bækgaard er ansat som controller pr. 15. juni 2018. Han får ansvaret for regnskaberne i Sømandsmissionen og de grønlandske sømandshjem. Lars Bækgaard er uddannet bankrådgiver og har siden 2014 arbejdet i Jutlander Bank. Privat er han gift med Anette og har to børn på hhv. 9 og 6 år. Familien er bosiddende i Skovby. Også i fritiden beskæftiger Lars sig med økonomi som kasserer for Galten Valgmenighed og Kristelig Handicapforening. Herudover bruges fritiden gerne på en skiferie, i sommerhuset eller - en gang imellem - som turistchauffør. Lars Bækgaard afløser bogholder Kristian Mikkelsen, som går på efterløn ultimo september 2018.

3


Duen mangler folk - vil du med? være den sidste gruppe vi møder, da vi kommer til at lægge til i de mindre havne, som vil være fyldt op med fritidssejlere, turister og havnegæster. Arbejdsgangen vil være, at vi har “åbent skib”, hvor folk kan komme ombord til en snak og kaffe. Igennem disse kaffesnakke håber vi at få mulighed for at fortælle om Jesus. Har man lyst til at gå på kajen eller hen til fritidssejlerne og snakke eller invitere til “åbent skib”, er man velkommen til det,” tilføjer Hanus.

Duen sejler rundt ved Sjælland fra 22. maj - 9. september. Sømandsmissionær Hanus Poulsen søger frivillige, der vil sejle med en dag, en uge, flere gange... Og vi lover en spændende, gratis sommeroplevelse!

Til dette spændende togt søger vi frivillige De eneste krav er: • At du er 18 år eller ældre. • Du brænder for mission og diakonalt arbejde. • Du er åben og nyder at tale med mennesker. • Du kender Jesus og er godt forankret i et kristent fællesskab, som giver dig noget at give af.

Sømandsmissionens formål er at bringe evangeliet til søfolk, fiskere og andre i det maritime miljø: “Med dette togt vil det hovedsaglig

Tilmelding så hurtigt som muligt til Hanus Poulsen, mail: hap@somandsmissionen.dk tlf. 61176838.

Fokus på nærvær og evangelium

Sømandsmissionen med Nordlys-gruppen i spidsen stod for cafeen på den store velbesøgte KFS-påskelejr. Det blev travle dage med mange samtaler om, hvorfor det er en ganske særlig oplevelse at være volontør på et sømandshjem i Grønland, og hvorfor vi har et hjerte for grønlænderne. Nu kender mange flere unge Sømandsmissionen og mulighederne for at lægge en indsats. Ifølge sømandsmissionær Søren Thuesen var det gode, velbesøgte dage med masser af snak, spørgsmål og godt samarbejde.

Volontørerne fra de tre grønlandske sømandshjem har været samlet for at lære hinanden bedre at kende. Desuden var der fokus på interessante bibeltimer, udendørs oplevelser og snakke på kryds og tværs.

4

(fotos: Nanna Hansen)

Hjerte for Grønland

BØLGEN 3 • 2018


Kommandohejsning tilsat havgus og håb

De mange deltagere ved den velbesøgte kommandohejsning i Hvide Sande for nylig fik flere oplevelser med hjem. Til mødet var der blandt andet en videohilsen fra Grønland med et af deres bysbørn, nemlig Magnus Backs, der for tiden er volontør på Aasiaat sømandshjem. Generalsekretær Nicolaj Wibe talte om mirakler, om at gå på vandet. Han mindede om, at Jesus også gør mirakler i dag. Det er bare med at få øje på dem. Også ombord på skibene Bethel og Duen sker de; Sømandsmissionen møder mennesker i øjenhøjde, og måske oftere end vi regner med, gør vi en forskel i menneskers liv. I hvert fald står Jesus lige bag ved os. Han bruger os, og han er der, nævnte Nicolaj Wibe. Efter en veltillavet portion suppe gik de mange deltagere til skibene, hvor velsignelsen lød, og flagene blev hejst. Snart lød sangen: ”Jeg er en sejler på livets hav” ud i den smukke, omend havgusramte, forårsaften. Bethel og Duen blev sendt afsted på sommertogt - båret af håb, tro og velsignelse.

Sejlplan for skibet Bethel 2018 Herunder kan du se, hvor Bethel kommer til på sommertogtet. I havnene er der åbent skib, hvor alle er velkomne ombord, så måske er det en udflugt værd? Derudover vil der være skoleskibssejlads for Svendborg Søfartsskole i starten og i slutningen af sejlperioden. Desuden er Bethel med som følgeskib i sejlskibskonkurrencen ”Limfjorden Rundt” i efteråret. Ændringer opdateres løbende her i Bølgen og på hjemmesiden: www.somandsmissionen.dk

BØLGEN 3 • 2018

Uge 21: Assens havn Uge 30+31: Kalundborg Uge 22: Aabenraa havn Uge 32: Kerteminde Uge 23: Nakskov havn Uge 33: Vejle havn Uge 24: Rødvig havn Uge 34: Aarhus havn Uge 35: Læsø, Østerby havn Uge 25: Køge havn Uge 36: Strandby Uge 26: Københavns havn Uge 37: Limfjorden rundt Uge 27: Gilleleje Uge 28: Frederikssund Uge 29: Hundested

5


Mærkedage

TILLYKKE MED DE 80 ÅR Af Simon Ambrosen

Edel Bitsch fyldte 80 år den 18. april. Hun er en trofast ven af Sømandsmissionen, og derigennem har hun været frivillig på Aggershøj i flere omgange. Hun har trofast og med et varmt hjerte inviteret venner og bekendte med til Seniordage og andre aktiviteter på Ærø. Også i hendes hjemby Ans har hun været med til at bringe Sømandsmissionens sag frem i sømandskredsen, i missionshuset mm. Vi er taknemlige over den store indsats, Edel har bidraget med igennem årene. Vi ønsker et stort tillykke med fødselsdagen og ønsker dig Guds velsignelse i årene fremover!

Vil du bede med? Bed for skibe Duen & Bethel • Sommertogterne med Sømandsmissionens Aarhus er fra krydstogtsskibene i Skagen, Fredericia og • At de frivillige må møde de mange besætning med omsorg og budskab. tører og medarbejdere • De grønlandske sømandshjem, bestyrere, volon • Sømænd og fiskere

Sommer-senior-dage på Aggershøj, Ærø

TILMELD DIG NU

”Den billige nåde/ den dyre nåde” • Den 4.-7. juni • Den 12.-15. juni • Den 18.- 21. juni Udover bibeltimer og hygge ser vi bl.a. Den bibelske have, søfartsmuseet og Marstal. Pris kun 1895 kr. pr. person inkl. fuld forplejning og færgebillet. Skriftligt tilmelding nu til nsh@somandsmissionen.dk. Yderligere info på tlf. 6253 1349. Bestil også programmet for de spændende sommerdage. Arrangør: Sømandsmissionen.

6

BØLGEN 3 • 2018


ENGAGEMENTET Mød besætningen på sommerens krydstogtskibe er intakt Sømandsmissionær Jørgen Erik Larsen fejrede for nylig 75 års fødselsdag. Heldigvis kender engagement ikke nogen dåbsattest eller pensionsalder. Han er stadig i gang med at fortælle om Kristus, som han bygger sit liv på: ”Jeg kan ikke lade være. Det er, som når solen skinner efter en lang vinter, og det endelig begynder at vrimle op af jorden med alle disse forårsbebudere. Ja, som håb, der spirer frem. Hver dag har nye muligheder og et eller andet sted er der en, der venter på dig. Jeg render ikke så stærkt, som da jeg var 20 år, men mindre kan jo også gøre det. Jeg hænger på, så længe jeg kan, og så længe jeg føler, det er her Gud vil have, jeg skal være. Når jeg skal stoppe i Sømandsmissionen efter mange arbejdsår her, er jeg overbevist om, at det vil føles naturligt. Jeg elsker fornemmelsen af at opleve Guds kærlighed. Det opleves som noget, der omgiver mig og rammer mig bagfra, forfra, nedenfra og ovenfra. Hele vejen rundt. Jeg mindes med fryd en sang, der blev spillet, meget flot og intenst for os, nemlig ’Amazing Grace’ – ’Vidunderlige nåde’ på dansk. Den sang gjorde det til en nådens dag. Jesus lever, og dermed får vi hele tiden også et bevis på, at nåden ikke er opbrugt. Han er og bliver vores redningsmand og dermed det evige bevis på Guds kærlighed til os!”

Jørgen Erik Larsen er 75 år.

BØLGEN 3 • 2018

Som frivillig i sømandscafeen møder du krydstogtskibenes udenlandske besætning. De er langt væk hjemmefra i 4-11 mdr. ad gangen. Mange trænger i deres slidsomme arbejde på de luksuriøse skibe til at blive set og hygget om. DET er DIN opgave som frivillig i cafeen. Du tilbyder de udenlandske sømænd gratis wi-fi og kaffe, sælger andre fornødenheder og er klar til en snak om liv og tro i de hyggelige lokaler. Meld dig til at være frivillig i 3 dage, en uge, eller hvor meget der passer dig. Aarhus: Perioden fra nu og frem til den 6. oktober. Kontakt sømandsmissionær Søren Thuesen stu@somandsmissionen.dk

Når Skagen er sømandsliv Af Hanne Baltzer

”Jeg glæder mig rigtig meget til arbejdet i Skagen i vores sømandscafe, som vi har sammen med Den Svenske Sømandskirke.” Ordene kommer fra sømandsmissionær Leif Rasmussen, der for andet år er med i det spændende arbejde. I 2018 vil der anløbe flere og større krydstogtskibe til Skagen, så antallet af sømænd, som besøger Skagen, stiger fra ca. 17.000 i 2017 til ca. 30.000 i 2018. ”Samarbejdet med svenskerne er fuldstændig fantastisk og helt uden problemer. Jeg har bare følt og oplevet, hvad det vil sige at gå i de forudberedte gerninger, som Gud skaber for os. Der er meget velvilje og en positiv indstilling til vores arbejde i sømandscafeen fra såvel Cruise Skagen, Skagen havnekontor og Saga Shippings side. Vi er et godt team ved sømandskirken.” Den Svenske Sømandskirke arbejder med en ”husmor”, som er fastansat hele sommerperioden. Desuden er der 50 frivillige svenske medarbejdere, som danskerne samarbejder med. Rent praktisk fungerer det sådan, at svenskerne leverer lokalerne til cafeen og Sømandsmissionen noget af arbejdskraften. Bibler og andagtsbøger er de fælles om at anskaffe.

Svendborg Søfartsskole i nyt samarbejde Der er indgået en ny samarbejdsaftale mellem Skoleskibet Georg Stage, SIMAC, Svendborg Søfartsskole, Nyborg Søfartsskole og Marstal Navigationsskole. Det overordnede mål er at sikre kvalitet og sammenhæng i uddannelserne fra den maritime grunduddannelse til officersuddannelserne på SIMAC og Marstal Navigationsskole. Der er allerede ansøgt om lov til at udbyde en række nye uddannelser. Det drejer sig fx om befaren skibsassistent, som skal afvikles på Svendborg Søfartsskole.

7


Returadresse: Indenlandsk Sømandsmission, Havnepladsen 1, 7100 Vejle, Denmark

Af generalsekretær Nicolaj Wibe

Dette er ikke en klagesang

- Ingen sømænd går fri af træls søgang, ensomhed og hjemlængsel Underligt nok kan det være mindre trættende at have mange gæster ombord end næsten ingen. Da går dagen over stok og sten, gode samtaler på dækket, enkelte ganske dybe. Glæden er stor, når man føler, man bliver brugt. Men hold da op, hvor kan man være træt, når man kravler under dynen kl. 23. Det havde nu været rart, om der ikke var så langt hjem…

Det er sejlsæson for de to havblå skibe Duen og Bethel. Sømandsmissionen oplever det som dybt forpligtende, at vi har to skibe, der kan sejle rundt i Danmark og være et redskab i Guds hånd. Vi oplever mange fine ting ombord, men i det følgende vil jeg skrive lidt om det, der også er en del af sejladserne. Læs det ikke som en klagesang; det er det ikke. Læs det ikke som klynk; det er det heller ikke. Der findes intet job uden knaster, heller ikke ombord på skibene. Men læs det som det det er: et kig ind ad det vindue, næsten ingen kigger ind ad. Læs det, så du har et indtryk af, hvad der også har brug for forbøn. Med fare for at blive kaldt blødsøden vil jeg gøre opmærksom på, at det kan være benhårdt arbejde at være besætning ombord på skibene. Jeg hører ingen klage over det, men jeg hører bare, hvad der også bliver sagt. På dage, hvor der er meget få gæster ombord, kan tiden opleves lang. Man er hele tiden i venteposition, og man slapper ikke af. Plus at man også kan være naget af en følelse af utilstrækkelighed: ’Er der noget i vejen med den måde, vi er åbent skib på?’ ’Er der noget i vejen med mig?’ Det er tunge tanker at gå med.

Et vilkår for sømandsmissionæren, om det er ombord på vore egne skibe eller dem, vi besøger, er de mange korte samtaler og mødet med mennesker, man sjældent ser igen. Man vil så gerne gøre en god forskel i den andens liv, men lykkes det på så kort tid? Det kan være et nagende spørgsmål. Og så er der det med at være besætning ombord i en uge eller to ad gangen. Man er sammen med en eller to andre. Socialt set skal man passe rigtig godt på hinanden, og det er ikke altid så let, når man bliver træt. Det lyder som en ren klagesang, men det er det ikke. Det er bare et forsøg på at give dig et indblik i livet ombord på Duen og Bethel. Jeg kunne også skrive om alt det positive. Men det vil jeg gøre en anden gang. Ingen sømænd går fri af træls søgang, ensomhed og hjemlængsel. Det er et vilkår ombord på et skib. Jeg er helt overbevist om, at missionærer alle dage har været særlig udsat for prøvelser. Sømandsmissionærer er ingen undtagelse. Kan de gøres så trætte, så de bliver uvirksomme, da er det en stor sejr for Guds fjende. Tak for hver eneste gang, du vil bede for Duens og Bethels sommertogt.

Det næste BØLGEN udsendes i brev den 12. juni, men får du den på mail, kommer den nogle dage tidligere. Skriv til mvv@somandsmissionen.dk, hvis du vil ændre abonnement – eller hvis du vil have BØLGEN fast.


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.