Bølgen #7 2018

Nr. 7 • 2018

GÆSTER PÅ DUEN Når kald udfordres på job r æ n io s is m s d n a Søm

SØMANDSMISSIONEN lige nu

BØLGEN Nr. 7, novemver 2018

Udgivet af: Indenlandsk Sømandsmission Ansvarshavende redaktør: Generalsekretær Nicolaj Wibe Redaktør og journalist: Hanne Baltzer, tlf. 2288 4496.

Mail: hab@somandsmissionen.dk Oplag: 1000 + ca. 600 elektronisk udsendte Tryk: Jørn Thomsen Elbo A/S Forside: Duen var på arbejde i Hvide Sande i efterårsferien.

Mange kiggede forbi.

Indenlandsk Sømandsmission Havnepladsen 1, 7100 Vejle Tlf. 0045 - 3393 2543 info@somandsmissionen.dk www.somandsmissionen.dk Facebook: Indenlandsk Sømandsmission

Kontorets telefon er åben mandag - torsdag: Kl. 9.30-15.00.

Fredag: Kl. 9.30-13.30.

Sømandsmissionens gavekonto: Giro 8003300 Bank 9541 8003300 Brug MobilePay: 29393775 Modtag Bølgen på e-mail helt gratis og få bladet et par dage før officiel udsendelse! Bestil bladet på mvv@somandsmissionen.dk

2

Fra venstre: Mathilde Nex, Eva Marie Fredensborg Hansen og Anne-Sofie Wilkens Kjeldsen.

Specielt at sejle

- når man nu bare vil være med til endnu mere…

Efter et år på sømandshjemmet i Aasiaat ønskede Mathilde Nex fortsat at være med i Sømandsmissionen: ”Dengang fik jeg sådan en brand for Sømandsmissionen, og da jeg kom hjem fra Grønland, tænkte jeg over, hvordan jeg kunne deltage i Danmark. Det er blandt andet blevet til at være frivillig på Bethel, mens skibet sejler Limfjorden Rundt; det er en overkommelig tur på fire dage – og i år gjorde jeg det så for anden gang,” fortæller Mathilde, der nu læser til lærer i Aarhus. ”Limfjorden rundt” bestod i år af 68 skibe – mange af dem flotte gamle træskibe.

Fra Løgstør til Thisted til Struer til Nykøbing Mors til Fur og slut på sejladsen i

Skive. I alle havne var der arrangementer, fest og hyggeligt samvær: ”Vi havde rigtig mange besøgende ombord blandt andet, fordi man kan få et bad. Mens folk stod i kø, var der tid til at snakke og ellers hygge og byde indenfor til en kop kaffe og en småkage. En hjemløs kom også forbi. Han kunne genkende skibet og huske, at der var rart at være.

Her var han velkommen, fortalte han. Jo, det giver mening at sejle rundt med Sømandsmissionen,” siger hun. Mathilde har veninderne med, andre frivillige hjælper også sømandsmissionær Leif Rasmussen, og alle hygger sig! Mathilde kommer fra Fur, hvor hendes far er fisker.

100 gæster om dagen!

DUEN var med som cafeskib i Hvide Sande i efterårsferien i samarbejde med Indre Mission i byen. Sømandsmissionær Finn Løvlund og lokale frivillige fik mange snakke med små og store.

BØLGEN 7 • 2018

23-årige Signe Damgård Nielsen

er ny i Sømandsmissionens hovedbestyrelse Som den yngste nogensinde er 23-årige Signe Damgård Nielsen udpeget som nyt medlem af Sømandsmissionens hovedbestyrelse. Hun repræsenterer ungdomsnetværket NORDLYS. Signe kender udmærket Sømandsmissionens arbejde i både Grønland og Danmark. For fire år siden var hun volontør i Grønland, og hun var at finde i den første styregruppe for NORDLYS - Sømandsmissionens netværk af unge. Af og til har hun også været frivillig i sømandscafeen i Aarhus, når besætningerne fra de store krydstogtsskibe er kommet forbi. ”Jeg synes, det er et værdifuldt og vigtigt arbejde, som Sømandsmissionen gør i både Grønland og Danmark. Som medlem af hovedbestyrelsen har jeg nu mulighed for at

være i hjertet af Sømandsmissionen. Her skal vi sætte kursen med de kristne værdier som grundlag for at føre visioner ud i livet.

Jeg regner da med at kunne bidrage med nye og anderledes ideer til arbejdet. Det er fx hele tiden vigtigt at følge udviklingen i det maritime miljø,” vurderer Signe.

Erfaring ”Jeg kan også trække på min praktiske erfaring fra både Grønland og Nordlys, hvor vi har taget en række vellykkede nye tiltag med mange unge frivillige, som Sømandsmissionen har lyttet til, været glade for og værdsat. Personligt kan jeg godt lide, at Sømandsmissionen arbejder med et åbent hjerte, et lyttende øre og en hjælpende hånd. Vi vil gerne dele evangeliet med dem, vi møder, men vi presser det ikke ned over hovedet på nogen. Det er vigtigt

at fortælle om Jesus gennem det, vi siger, og det vi gør for andre.”

Signe Damgård Nielsen kommer oprindeligt fra Gram. Nu bor hun i Aarhus, hvor hun er sygeplejestuderende på 5. semester. Fritiden går med fodbold, Nordlys og Indre Missions Unge.

Desuden planlægger hun bryllup med Simon til april 2019. Ham mødte hun i Nordlys-arbejdet.

Veteranprojekt Grønland fik et frirum - Sømandshjemmet i Nuuk var medsponsor

Projektmagerne bag Veteranprojekt Grønland nød opholdet i Nuuk.

politiet. Der blev også holdt en kaffemik og et netværksmøde, hvor veterannetværket blev udbygget.

Da en gruppe veteraner fra KFUMs Soldaterrekreation i Høvelte som en del af Veteranprojekt Grønland kom på besøg i Nuuk, var det for at møde nogle af de 92 veteraner, der bor i Grønland. Deltagerne

BØLGEN 7 • 2018

var med til at højtideligholde flagdagen den 5. september for Danmarks udsendte sammen med blandt andet tjenestegørende personel ved Arktisk Kommando, initiativtagere bag veterancafeen i Nuuk samt

”I Nuuk blev vi indkvarteret på sømandshjemmet, hvor bestyreren Allan selv er veteran fra KFUMs Soldaterhjem i Irak og Kosovo. Sømandshjemmet har været en stor støtte og blev det yderligere under opholdet. Allan og familie samt medarbejdere og ikke mindst volontørerne var alle med til at gøre opholdet på hjemmet til en rigtig god oplevelse. Vi er meget beærede over modtagelsen og støtten,” siger Gerth Sloth Berthelsen, der var en af initiativtagerne.

3

Vil du bede med?

Bed for • Bestyrere, volontører og medarbejdere på de grønlandske sømandshjem.

• Sømænd, der føler sig ensomme.

• At sømandsmissionærerne frimodigt kan opsøge sømænd og fiskere i danske havne.

• Nordlys – de unge frivillige, som brænder for sømandsmission.

• FEST FOR MISSION den 2. februar 2018. At mange, der vil mission, kommer med.

Ærø topper Nye tal fra Danske Rederier viser, at 65 procent af alle danske sømænd bor i en land- eller yderkommune. Svendborg er den kommune med flest søfolk i alt, mens Ærø er den kommune med flest søfolk per indbygger. ”Dansk søfart er derfor med til at understøtte vækst og udvikling i de danske landdistrikter,” konkluderer Danske Rederier i en pressemeddelelse.

Måler man i stedet på kommuner med

flest søfolk i alt sniger bykommuner som København, Aalborg og Odense sig med ind i top ti. Mens søfolkene overvejende bor på landet, ligger mange af rederiernes hovedkontorer i Hovedstadsområdet. For de landansatte i rederikontorerne gælder derfor, at de i langt højere grad er bosat i de store byer. Der er i alt 7.635 danske søfolk og 6.157 ansatte i land på rederikontorerne.

Sømandscafeen i Hvide Sande er for alle

Susanne kommer ofte i Sømandscafeen i Hvide Sande

”Her på værestedet kommer både kvotekonger og kontanthjælpsmodtagere,” siger Susanne, der er fast bruger af Sømandscafeen og en af de få kvindelige gæster. Hun kan lide den hyggelige atmos-fære, hvor langt de fleste kender hinanden. Desuden har hun oplevet at blive spurgt til, hvorfor hun ikke kom i sidste uge: ”Det betyder noget at være en del af et fællesskab, og så er det sjovt at komme her,” siger hun, mens hun ihærdigt koncentrerer sig om strømpestrikningen.

Strømperne er til en af de andre i cafeen.

Mange kommer hver formiddag og spiser et rundstykke, mens snakken går om løst og fast. Om fangst og fiskeri, om dagens lokale nyheder. Om hinanden. Meget bliver vendt og drejet. Drejet og vendt.

4

Besøg fra Taiwan

Spændende dag på kontoret: Fra venstre: Lars, Ester, Stacy, Nicolaj, Elder og Erik.

Rigtig mange dage er farverige på kontoret i Vejle – måske især den dag, da Stacy Lai og Elder Hsiu-Chin besøg-

te Sømandsmissionen. De kommer fra Taiwan, hvor de arbejder for at bedre sømændenes vilkår og hjælpe deres familier. Da Taiwan ikke er medlem af FN, er sømændene ikke omfattet af international ret og fx heller ikke af menneskerettighederne. Med en passion for næstekærlighed og en kristen tro arbejder Stacy som international koordinator og Elder som formand alt det, de kan.

Organisationens navn: International Seamen and Fishermen Rights Protection Association in Taiwan.

Læs mere i næste BØLGEN.

BØLGEN 7 • 2018

Kald til mennesker – ikke til bestemt geografi - Søren Eriksen har forladt Nuuk Solveig og Søren Eriksen er kommet hjem fra Nuuk. Selv om Søren elskede jobbet som sømandsmissionær deroppe, tror han nu fuldt og fast på, at Gud vil bruge ham i Danmark. Han har fortsat et kald til at tjene grønlænderne, og dem bor der 17.000 af i Danmark. Men hvad gør man, når ens liv og kald bliver voldsomt udfordret?

2018 vil Søren nok altid huske som et år, hvor der kom store omvæltninger i hans liv. Fra den dag han mærkede en knude i brystet til meldingen ”super akut – det er kræft”, en vellykket operation den 14. juni, men med udsigt til måneders kemo – var han naturligvis voldsomt udfordret. Lægerne sagde til ham, at der nok skulle efterbehandling til i Danmark, og at der ville gå fem måneder, før han kunne blive raskmeldt. Desuden skulle han have bopæl i Danmark for at kunne blive opereret her. ”Pludselig stod vi med en masse åbne spørgsmål. Vores ting stod i Nuuk, og så den lange udsigt til helbredelse. Jeg vidste, at jeg ville behandles herhjemme. Jo, livet var som et puslespil med masser af løse brikker, der pludselig fandt deres plads, mens vi hele tiden bad om, at Guds vilje måtte ske. Fx havde Indre Mission lige fået foræret et hus i Bølling, som de ville bruge til missionærer, der pludselig kom hjem. Og tænk, det måtte vi flytte ind i og

BØLGEN 7 • 2018

leje på ubestemt tid. Fra første dag føler vi os velkomne i lokalsamfundet og mærker, at Gud går med os,” smiler Søren.

Nyt missionsarbejde i Danmark Han bliver hurtig alvorlig igen: ”Kirurgen fjernede en stor knude. Heldigvis havde det ikke spredt sig, og jeg behøvede ingen efterbehandling. I løbet af kort tid oplevede jeg en fred og hvile i, at vi måtte lukke ned i Nuuk og så tage hjem.” Han husker især afskeden med borgmesteren i Nuuk, som han ofte sparrede med. Hun udtrykte stor påskønnelse over det, han havde nået, men var noget ked af, at han ikke forsatte arbejdet med bl.a. hjemløse. Desuden var hun meget glad for den bibel, Søren havde givet hende – og for at han ikke glemmer det grønlandske folk.

Allerede nu har han da også oplevet flere gange at møde grønlændere her, som han tidligere har snakket med. Eller deres familier. ”Mit kald er der fortsat. Jeg ved, jeg ikke skal begynde et 8-16 job. Jeg har fortsat en nød for grønlænderne og begynder et arbejde blandt dem på halvtid fra årsskiftet. Det er Luthersk Mission, der har ansat mig. Grønlænderne i Danmark er en af de mest udsatte grupper, og der er mig bekendt ikke noget missionsarbejde blandt

Søren Eriksens kald lever uanfægtet: At grønlænderne får Jesus i hjertet. Det tager han gerne ud og fortæller om.

dem. Indtil da skal jeg her i Sømandsmissionen fortsat have fokus på Grønland og min tjeneste der.”

Det er Sørens intension, at han vil forsøge at starte grønlandske menigheder med tilknytning til eksisterende danske menigheder/kirker, hvor sang bliver på grønlandsk og forkyndelse på dansk med grønlandsk oversættelse. Han starter ud i det nye år ud fra det kristne kontaktcenter “Arken” i Esbjerg, men sigtet er at missionere i byer med mange grønlændere. ”Jeg har ikke følt mig syg hverken psykisk eller fysisk. Jeg er blevet båret igennem.

Tiden i Grønland var på mange måder en rig tid, men der var også sten i skoene, prøvelser, som var svære. Og jo, jeg havde det som en fisk i vandet i mit job deroppe og føler da også, at vi gjorde en forskel.

Nu siger min indre overbevisning mig, at Gud vil bruge mig et andet sted.”

5

Udsyn:

Er Gud ikke strategien?

Af generalsekretær Nicolaj Wibe

’Guds veje er uransalige’, siger vi til hinanden, når noget underligt sker. ’Guds veje’ er den forestilling om Gud, at det er ham, der viser vej, ham der styrer og ham, der sætter målet. Der dukker ganske mange eksempler op på det, når vi læser i Bibelen. Guds folk havde en plan, men havde Gud en anden, var det som regel en god ide at lade den gælde.

I Sømandsmissionen lægger vi planer. Vi målsætter, og vi arbejder strategisk. Er det at være på kollisionskurs med Gud? Det kan det godt være. Det er ikke altid, at vores planer også er hans, og når vi opdager det, må vi lytte mere til ham, end vores planer. Vi spørger Gud til råds, vi lytter, vi sætter mål, og så smøger vi ærmerne op og gør vores bedste. Kommer vi godt i mål, giver vi ham æren.

Måden, vi arbejder målrettet og strategisk på, er lidt speciel. Hovedbestyrelsen sætter målene. Den sætter kursen, og det sker ud fra betragtninger om, hvordan Sømandsmissionen bedst lever op til sit formål. Når målene er sat, er det op til os i den daglige ledelse at få dem eksekveret. Og her skiller vi os lidt ud, for det vil vi ikke gøre, uden at alle er med. En ledelse kan godt vælge ikke at tage medarbejderne med ind i strategien, men bare lade dem arbejde med opgaver, der når målet. Vi tror, der findes en bedre måde at gøre det på hos os.

Hver eneste medarbejder i Sømandsmissionen er vigtig. Der findes ingen med opgaver, der er uvæsentlige i forhold til at nå målet. Derfor vil vi have alle medarbejderne til at arbejde med på, hvordan vi når målet. Det er tæt på, at processen er ligeså vigtig som målet. For det er i processen, at tingene sker. Det er en besværlig måde at arbejde på. Det forstyrrer mange i deres daglige gøremål. Men samlet set skaber det ejerskab og kreativitet og ingen ressourcer går tabt.

Uddrag…

SAXED FRA WAVES

Jonas Muff Kofoed sejler som maskinchef og må undvære sin familie af og til…

Charlie 7 år: ”Jeg savner ham meget, især hvis der er noget, jeg gerne lige vil fortælle ham…

Men det er sejt, at min far kan sejle et skib. Han ser mange dyr ude på havet.

Mine venner er helt misundelige. Det er som med de fodboldspillere, der tager fra deres familier. De gør det, fordi Danmark har brug for det. Danmark har også brug for en god maskinchef.”

Hjemme igen får Jonas Muff Kofoed en super krammer af børnene. Han sidder i øvrigt også i Sømandsmissionens hovedbestyrelse.

6

Isak 10 år: ”Jeg har vænnet mig til det… og jeg er glad for, at han er hjemme i lang tid. Mine venner siger farvel til deres far hver dag, når han tager på job. Det gør jeg ikke. Når jeg savner ham, tænker jeg på,

at vi samles igen. Jeg elsker at hente ham, når han kommer med toget. At give ham den største krammer, det er som en fest. Men samtidig er det også bare hverdag, for sådan er det jo hos os.”

Emilie 12 år: ”Jeg savner ham meget i perioder, især hvis der er noget, der er svært. Jeg savner jo, fordi jeg bare helst vil være sammen altid… Og alligevel når far er hjemme, laver jeg jo alle mulige ting. Men jeg savner lige et godnatkram eller en af hans dårlige far-jokes!

Læs hele artiklen skrevet af Hanne Muff Kofoed i WAVES 4/2018.

BØLGEN 7 • 2018

Af sømandsmissionær Moses Sloth

Jeg skal ikke omvende nogen

- Vi ligger tre skibslængder fra molehovederne…

Man plejer at sige, at det betyder uheld, hvis fredagen falder på den 13. i måneden. Fredag d. 13. juli er jeg ombord på ”Bethels” agterdæk i Frederikssund. Vejret er super, og vi ligger tre skibslængder fra molehovederne med hækken ud mod indsejlingen.

Agten for os glider der sidst på eftermiddagen en slæbebåd ind og får gjort fast.

Nogle minutter senere går besætningen på to mand fra borde. Da de passerer vores landgang, inviterer jeg dem på kaffe.

Den ene svarer: ”Hej Moses, det kan godt være, vi kigger forbi senere. Vi skal lige have provianteret.” Jeg ser formentligt temmelig overrasket ud over, at han kender mit navn. Han forklarer, han har sejlet med som søfartsskoleelev på Bethel i foråret, hvor jeg var skipper. Da han letter på kasketten, genkender jeg ham.

Forbløffer Først på aftenen går jeg over for at besøge dem. Jeg bliver budt velkommen om-

BØLGEN 7 • 2018

bord. Humøret er højt, allerede inden jeg sidder på bænken i messen. Besætningen udgøres af skipperen og den førnævnte ubefarne skibsassistent. Vi udveksler gode historier og anekdoter. Ind imellem anekdoterne kommer der også gode ord med på vejen. Skibsassistenten fortæller, med eftertryk, at han fik meget ud af at sejle med Bethel. Skyndsomt tilføjer han med et smil: ”Ja, altså ikke på den måde”.

Underforstået: Han var altså ikke blevet omvendt eller noget.

Senere i samtalen spørger han, om ikke min mission er hård, når nu tiderne er, som de er. Altså det med at komme ud med budskabet? ”Tjoh, men jeg kan faktisk ikke omvende nogen.” De kigger noget forbløffet på mig. ”Det er kun Gud, der kan det,” tilføjer jeg. ”Hvis et menneske ønsker at tro, så kan pågældende bede Gud om at skabe troen, og så sker det – før eller siden. Uanset hvor a-religiøs man så måtte være anlagt. Det eneste, jeg kan gøre, er at fortælle mennesker om Jesus,

og så må de selv afgøre, om de vil gå videre med det. Min opgave er at forsøge at bruge de muligheder, der kommer.”

Ild inspirerer Skibsassistenten indskyder: ”Det synes jeg altså også, at du er god til!” ”God til hvad?” spørger jeg. ”Til at bruge mulighederne,” siger han og fortsætter med at fortælle om en snak, han, et par gutter og jeg havde haft på Bethels bro: ”Du fik helt ild i øjnene, mens du fortalte,” siger han ivrigt. Med et stort smil tilføjer han: ”Ja, altså ikke på den måde. Altså ikke lige som djævelen.”

Da jeg går tilbage til Bethel, er jeg fyldt af taknemmelighed. Det, vi sømandsmissionærer gør og siger, bliver af og til husket.

Måske det på sigt kan udvikle sig til tro også? I Romerbrevet står der trods alt: ”Troen kommer af det, der høres, og det, der høres, kommer i kraft af Kristi ord.”

En udmærket fredag, selvom den faldt på den 13.

7

Af generalsekretær Nicolaj Wibe

Vores brændstof er beslutninger - Lad ikke den ene dag gå med den anden

Israels præsident Reuven Rivlin, som lige har gæstet Danmark, siger: ”Redningen af de danske jøder var ikke noget mirakel. Det var en beslutning.” Den sætning er vigtig.

Det kan se ud som om, at det ved held og lykke og tilfældig medgang lykkedes at få sejlet så mange jøder over i sikkerhed. Selvfølgelig har held og lykke også spillet ind i selve sejladsen. Men grundlæggende skete redningsaktionen kun, fordi man besluttede sig for at sætte den i gang. Tak til dem, der tog den beslutning! ”Redningen af de danske jøder var ikke noget mirakel. Det var en beslutning.” Når jeg ikke har kunnet ryste den sætning af mig, skyldes det, at den virker på mig som en modgift til at lade tilfældigheder og vaner råde. Vaner kan gå hen og blive uvaner, og klarer man sig ved den ene tilfældighed efter den anden, lever man farligt.

Det er vigtigt at beslutte sig for, hvordan man vil have sin dag til at gå. Fx kan man have den gode intension at ville bruge tid på bøn og bi-

bellæsning. Men tages der ikke en beslutning, bliver det ikke til noget. Man kan også tænke, at det ville være sundt og godt at læse en åndeligt berigende bog, men bliver det kun ved tanken, bliver det ikke til noget.

Det er vigtigt ikke at leve på tilfældigheder, men på beslutninger. Dermed selvfølgelig ikke sagt, at gode tilfældigheder ikke kan være til stor nytte.

Plejer er ikke ombord Sømandsmissionen har taget hul på ’Strategi 21’. Hovedbestyrelsen har sat følgende mål op: • Mere mission og diakoni for de midler vi har.

• Fornyet fokus på danske / internationale fiskere i Danmark.

• Mulig indsats for grønlændere bosiddende i Danmark. Udvidelse af missions- og diakoniarbejdet i Grønland.

• Fokus på danske maritime skoler. Styrkelse af vores tilstedeværelse i Det Blå Danmark.

• Reform af Sømandsmissionens baglandspolitik.

Sikke meget vi vil. Kan vi nå det, inden midnatsklokkerne ringer kl. 24 ved udgangen af 2021? Det ved vi ikke. Men vigtigt er det at have mål at sejle efter. Vigtigt at ville noget.

Vigtigt, at vi udvikler os, og vigtigt, at ’plejer’ ikke bliver vores brændstof. For så går vi i stå.

Også her gælder den israelske præsidents vigtige sætning, det gælder om at beslutte sig.

Det er disse mål, vi sejler efter, og vi har besluttet, at vi sætter alt ind på at nå dem.

Fest for mission Den 2. februar i Aarhus er der ”FEST FOR MISSION” for både børn og voksne. På www.somandsmissionen.dk kan du finde de spændende detaljer, og der kan du også tilmelde dig allerede nu! Sæt X ved datoen.

Snyd ikke dit medmenneske for det, du kan få ud af denne dag! Få inspiration, budskab, oplevelse og ideer til mission. Nyd musikken, hyggen og festen.

fest for mission

- Gud virker

GUD VIRKER

2. februar 2019, kl. 14.0021.00 Citykirken, Viborgvej 173, 8210 Aarhus V Arrangører:

Det næste BØLGEN udsendes i brev den 12. december 2018. Får du den på mail, kommer den nogle dage tidligere. Skriv til mvv@somandsmissionen.dk, 8 hvis du vil ændre abonnement – eller hvis du vil have BØLGEN fast.

Returadresse: Indenlandsk Sømandsmission, Havnepladsen 1, 7100 Vejle, Denmark

I den forgangne tid har Kristeligt Dagblad sat fokus på de mange jøder, der af danske fiskere og andre bådejere blev sejlet over Øresund til Sverige i oktober 1945. En artikelserie på baggrund af, at det i år er 75 år siden, det skete. Jøderne skulle reddes fra Hitler-regimets planer om at sende dem i koncentrationslejre.

BØLGEN 7 • 2018