Bølgen #1 2019

Page 1

Nr. 1 • 2019

Nye på

Nuuk Sømandshjem Første møde med sømænd slyset? n io s is m r e d n tæ m Hve

SØMANDSMISSIONEN lige nu


BØLGEN Nr. 1 2019

Udgivet af: Indenlandsk Sømandsmission Ansvarshavende redaktør: Generalsekretær Nicolaj Wibe Redaktør og journalist: Hanne Baltzer, tlf. 2288 4496. Mail: hab@somandsmissionen.dk Oplag: 1000 + ca. 600 elektronisk udsendte Tryk: Jørn Thomsen Elbo A/S Forside: Ulla og Jacob Tindalid er ansat som nyt bestyrerpar på sømandshjemmet i Nuuk fra 1. marts 2019. Indenlandsk Sømandsmission Havnepladsen 1, 7100 Vejle Tlf. 0045 - 3393 2543 info@somandsmissionen.dk www.somandsmissionen.dk Facebook: Indenlandsk Sømandsmission Kontorets telefon er åben mandag - torsdag: Kl. 9.30-15.00. Fredag: Kl. 9.30-13.30. Sømandsmissionens gavekonto: Giro 8003300 Bank 9541 8003300 Brug MobilePay: 29393775 Modtag Bølgen på e-mail helt gratis og få bladet et par dage før officiel udsendelse! Bestil bladet på mvv@somandsmissionen.dk

Af tidl. sømandsmissionær Moses Sloth

Afmønstring

- mennesker jeg mødte Så har jeg afmønstret Sømandsmissionen. Godt og vel 4½ år blev det til, før kaldet blev flyttet videre til nye opgaver. Taknemmeligheden fylder! Først og fremmest over at have haft muligheden for at være i mission og diakoni i en maritim kontekst. En verden og et miljø som jeg befinder mig godt i. Taknemmeligheden handler også om alle de mennesker, jeg har fået lov til at møde med evangeliet. Mange søfolk og samtaler er det blevet til. Det må være Gud Flere af ”møderne” med søfolkene stikker ud i min erindring. Han, som nok fylder mest i mine tanker, er en ung philippiner, som påmønstrede sit skib en halv time, før jeg ankom. Det var hans allerførste udmønstring, og hans nervøsitet og spænding var mærkbar. Vi sad side om side i messen og faldt i snak. Han kendte intet til Sømandsmissionen, og jeg fortalte, så godt jeg kunne. Jeg tilbød ham en gratis bibel, som han glad tog imod, for som han så fortalte: Min far, som selv er sømand, sagde til mig, før jeg tog afsted: ”Læs i Biblen og bed dine bønner hver morgen – så skal det nok gå alt sammen”. Men fortsatte han: ”Jeg har glemt min bibel derhjemme, og nu kommer du så og forærer mig en – det må være Gud, der har sørget for, at vi to mødtes.” Jeg blev glad og måtte sande nok en gang, at vi går i forudberedte gerninger fra Guds hånd. Samtalen sluttede med, at han blev hentet af en kollega og vist til rette i sit nye lukaf. Dejligt at måtte møde denne unge sømand så tidligt i hans maritime karriere – må han altid sejle med en åben bibel og foldede hænder. Nordlys så dagens lys Jeg fyldes også med taknemmelighed, når jeg tænker på alle de dygtige og dedikere-

2

Moses Sloth var bl.a. med til at etablere Nordlys og krydstogtsarbejdet i Aarhus.

de frivillige, jeg har fået lov til at arbejde sammen med! Uden dem ville Nordlys aldrig have set dagens lys! Hverken navnet eller indholdet! De frivilliges indsats i såvel Sømandsmissionen som Nordlys har været til stor velsignelse! Sømandscaféen i Aarhus var aldrig blevet til så meget, som den gjorde, uden frivillige, og vi har sammen trykket mange taknemmelige søfarendes hænder. De har udtalt mange ”God bless you” over os. Guds velsignelse har vi mærket tydeligt! Uden Gud og hans Ånd var det aldrig gået. Tak og ære være Gud for det! Da Nordlys holdt sit første styregruppemøde i november 2015, begyndte vi i Ordsprogenes bog kapitel 16 vers 3: Overgiv dine forehavender til Herren, så bliver dine planer til virkelighed. Planerne blev virkeliggjort! Mit ønske for Sømandsmissionen er, at alle forehavender fortsat overgives til Herren! Der ligger velsignelsen – uden den kan vi ikke være til velsignelse. Uden den kan vi ikke bringe velsignelsen til søfolk og fiskere.

BØLGEN 1 • 2019


Drømmescenarie, siger nye bestyrere i Nuuk - de bor allerede i verdens mindste hovedstad Ulla og Jacob Tindalíð er ansat som nyt bestyrerpar på sømandshjemmet i Nuuk fra 1. marts. De afløser Anne og Allan Majholm. Det nye bestyrerpar har boet i Nuuk siden barndommen, og de bor her fortsat med deres to sønner Benjamin og Daniel på 13 og 11 år. ”Det her job rammer lige i hjertet, og da vi har boet i Nuuk det meste af vores liv, er den grønlandske kultur hjemmebane. Godt nok er branchen ny, men meget

af det andet er kendt – fx sproget. Vi har i hvert fald både ideer og stort engagement, ” udbryder parret. Ulla kommer fra et job som sekretær i sundhedsplejen, har en økonomiuddannelse og er også uddannet social- og sundhedshjælper. Jacob har en baggrund indenfor markedsføring og salg og har bl.a. en HD i organisation og ledelse. Han har joberfaring fra bl.a. Air Greenland og TELE Erhverv Salg.

Mange i Nuuk vil kende Ulla og Jacob fra Naalersitaq-sommerlejrene – fire uger, hvor børn og familier fra Nuuk kan nyde en aktiv ferie og høre Bibelens budskab.

Tager ansvar De mødte hinanden i ungdomsgruppen i Ebeneserkirken og har været sammen lige siden: ”Det betyder meget for os at arbejde for Herren, sådan som vi kan gennem sømandshjemmet. Og samtidig har vi længe ønsket at arbejde sammen professionelt, og den mulighed får vi så nu. Det er virkelig bønnesvar og en overraskelse,” udbryder Ulla. ”Opfordringen til at søge jobbet kom bag på os, men efter bøn og overvejelser var vi pludselig rigtig spændte. Sømandshjemmet lærte vi bedst at kende via Solveig og Søren Eriksen, som også har hjerte for at nå mennesker og hjælpe på alle måder,” tilføjer Jacob. Det er en ny branche, men parret er vant til at tage ansvar, både i frivilligt arbejde og professionelt. De ser bestyrerjobbet som en tjeneste. ”Vi har spist på sømandshjemmet, Ullas mor har arbejdet der som ung, og det er en tradition at gå derned og spise spejlæg og bacon med svigerfar,” smiler Jacob. Hans familie stammer fra Færøerne, men han er 3. generation i Grønland.

Kom med til FEST FOR MISSION - Gud virker! Sømandsmissionen og KFS arrangerer for første gang en fælles FEST FOR MISSION den 2. februar 2019 i Citykirken på Viborgvej 173, 8210 Aarhus V. Her er et udpluk af programmet: Kl. 13.30: Drop ind med musik Kl. 14.00: Generalsekretær i Sømandsmissionen Nicolaj Wibe: ”Min (Jesus’) mission”. Kl. 15.40: Minikoncert med Mosaik Kl. 16.00: Thomas Frovin, projektleder for I Mesterens Lys, Areopagos: ”Lysets børn og mørkets realitet”.

BØLGEN 1 • 2019

Kl. 16.55: Missionær Søren Eriksen: ”Ånderne kæmper også i Grønland”. Kl. 19.00: Generalsekretær i KFS Christian Rasmussen: ”Fortsæt det gode arbejde - Hvordan får vi kræfter/motivation til fortsat mission?” Kl. 21.00: Tak for i dag. PS: Tilmelding sker på Sømandsmissionens hjemmeside: https://somandsmissionen.dk/fest-for-mission/ 125 kr. for voksne, 75 kr. for studerende.

3


Månedens medarbejder Af Anna Brødsgaard Knudsen

Vores første møde med sømænd - En alternativ juleaften

Lars Bækgaard Controller- elsker cola og kaffe Hvad arbejder du med? Jeg arbejder primært med budget, regnskab for Grønland og Sømandsmissionen. Samtidig skal jeg være med til at se muligheder for at optimere processer og forvalte vores portefølje. Dernæst har jeg fokus på, at det fungerer optimalt i regnskabsafdelingen. At vi trives her på 2. sal på Havnepladsen i Vejle. Hvorfor arbejder du her? Primært fordi jeg kan bruge mine kompetencer og viden og bringe dem i spil. Hvad er spændende? At det er et sted med ”frihed under ansvar”. Desuden er jeg glad for at være med til at sætte dagsordenen i Sømandsmissionen. Hvad vil du ikke undvære i Sømandsmissionen? Det, jeg ikke har lyst undvære, er at være med til at drive mission, primært for fiskere og søfolk, samt at have et bagland med frivillige. PS: Jeg glæder mig til at være rejseleder til Oberammergau i 2020 med Felix rejser.

4

I Seamens’s Club på Aarhus havn mødtes 35 sømænd fra seks forskellige lande for at fejre en traditionel dansk jul. Det var et frivilligt arrangement, som sømandsmissionær Jørgen Knudsen og hans to døtre Anna og Rebekka stod for. ”Vores mor skulle arbejde den 24. december, så derfor fandt vi på at holde jul for sømændene. Vi var ret spændte på, om der kom nogle, og om de ville kunne lide maden. Det kunne de heldigvis,” fortæller Anna. Imens Anna og Rebekka stod i køkkenet, kørte Jørgen ud for at hente sømændene, og da alle var samlet, blev julemaden serveret. Det var en ny kulinarisk oplevelse for mange af sømændene, men især de brune kartofler og risalamanden blev taget godt imod. Nedbrød fordomme Efterfølgende læste Anna juleevangeliet, alle sang Silent night, inden pakkelegen blev introduceret, og spillet gik i gang. Alle fik en pakke. Aftenen var en succes fyldt med latter og taknemlighed fra alle involverede. ”Det var mit første møde med sømænd. Selv om der var sprogbarrierer, fik vi fortalt om, hvorfor vi holder jul og giver gaver. Hvad vores tro betyder for os. Desuden fik jeg noget at vide om deres arbejde, familier, og hvad de syntes om Danmark. Jeg fik udvidet min horisont og mødte mennesker, jeg ellers ikke ville have mødt. Nu ved jeg også mere om min fars arbejde som sømandsmissionær,” smiler hun. Hun synes, det giver meget at gøre en god gerning, og mener ikke, det er sidste gang, hun holder jul for andre: ”Sømændene var taknemlige og glade, så aftenen overgik mine forventninger – vi var da lidt oppe at køre bagefter.”

BØLGEN 1 • 2019


Fotos: Jonatan Hauge Madsen

Sømandsmissionen anvender flere fartøjer! Her padles magasinet Waves ud til lystbåde i Aarhus. Nej, opfindsomheden fejler ikke noget, når de unge i Nordlys arbejder.

Sømandsmissionær Leif Rasmussen er på vej ud for at tale med sømænd på Frederikshavn havn. Han ved sjældent, hvem han skal møde, men har stor tryghed i, at Gud går med.

Hverdag Sømandsmandsmissionær Jørgen Knudsen kan lide at snakke med sømænd.

Ny uddannelse på Svendborg Søfartsskole Nu kan man også uddanne sig til befaren skibsassistent på Svendborg Søfartsskole. Ikke siden tilblivelsen af HF-Søfartsuddannelsen i 1998 har skolen stået i den situation at skulle starte en ny uddannelse op på trods af flere henvendelser til myndighederne gennem årene. ”Som Svendborg Søfartsskole ser det, er det oplagt at skabe sammenhæng i skibsassistentuddannelsen ved at lade samme udbyder stå for såvel de indledende som de afsluttende elementer af uddannelsen. Det sker så nu,” fortæller forstander Jens Fredriksen tilfreds. Svendborg Søfartsskole kan desuden melde om en markant stigning af ansøgere til uddannelsen som ubefaren skibsassistent, hvor et nyt hold netop er begyndt. En stor del af dem vil forventeligt fortsætte på den befarne skibsassistentuddannelse.

BØLGEN 1 • 2019

En ganske almindelig mandag eftermiddag. Sømandsmissionær Søren Tuesen (th) besøger skibe på Aarhus havn, sætter sig i messen og går i gang med at tale med sømændene. Her på St. Peter er der filippinsk besætning, og sømanden vil købe et telefonkort. Samtidig får Søren aftalt, at han henter dem klokken 20 – de skal med i Seamens Club, hvor de kan hygge sig lidt, før de skal sejle igen næste morgen. Det kan også give sømandsmissionæren en mulighed for at lytte til den enkelte og måske få en snak om liv og tro.

5


INSPIRATION TIL DIT LIV Hej du! Mit navn er Søren Bruhn, og jeg er 24 år. Jeg har en HF og et grundforløb som klejnsmed med mig, men mit job som volontør har jeg været så heldig at have i snart fire år – et år på soldaterhjem og tre på sømandshjem i Grønland.

Søren holder sig gode venner med Grønberg, der er smørrebrødsjomfru på sømandshjemmet.

I dag er det hele et ræs om at få uddannelser og en masse boglig viden. Jeg falder udenfor den kategori, fordi min nysgerrighed og Guds plan for mig har trukket mig flere tusinde km. hjemmefra og væk fra, hvad jeg troede, jeg skulle med mit liv. Det er ikke et liv for alle, men jeg vil af hele mit hjerte anbefale at prøve det af, fordi ekstreme forhold kan give ekstreme resultater! Jeg syntes, jeg havde styr på mit kristenliv, da jeg boede i Herning og læste til

Vil du bede med?

smed. Jeg kom fast i IMU og læste et kapitel i Biblen hver aften, inden jeg gik i seng… Med ET blev alt lavet om: Min forlovede og jeg aflyste bryllup og gik fra hinanden, og jeg måtte flytte og droppe ud af min uddannelse. Jeg sad pludselig derhjemme uden noget imellem fingrene og anede hverken op eller ned. Så fik jeg mig en snak med en god ven, som var taget til Grønland, og hun ville da gerne høre ledelsen, om der var plads til en mere. To uger efter sad jeg i en flyver på vej til Grønland, hvorom min eneste viden udsprang fra Nissebanden… Flyttet komfortzone Gud vendte op og ned på min forståelse af afhængigheden af ham! Jeg blev mødt af et klima, der var så anderledes, og af folk så langt fra danskerne i væremåden, at jeg var blank. Jeg startede forfra og det med det hele. Jeg savnede dem derhjemme, men der var nogle her, der havde brug for min opmærksomhed, så det gik. Jeg kom til at arbejde med børn samt mennesker, der sad inde for kriminalitet. Det, at lære at møde folk, er både en ting, der kan flytte ens komfortzone, men også en ting der skaber et behov for mere samvær med Gud i dit liv. Folk vil spørge dig, hvorfor du gør, som du gør, og du vil svare: ”Jeg kommer fra sømandshjemmet”. Men hvad så, hvis de

jem i Grønland. • I 2019 kan vi takke for 50 år med sømandsh bestyrerpar – har • Vores bønnekæde - forbøn for at finde nye e nye bestyrekomm der været rødglødende! I løbet af 2019 vil re på alle tre sømandshjem i Grønland. Tak også for de, der gjorde tjeneste. ge sømænd og • At sømandsmissionærerne frimodigt kan opsø fiskere i danske havne.

6

Naturen kalder gerne en begejstret Søren.

spørger dig om noget privat, eller hvorfor sømandshjemmet sender jer ud på sådan en tjans? Man ved det ikke selv, før man undersøger sagen. Det samme behov oplevede jeg for alvor heroppe i det kolde nord. Jeg trængte til Gud på et langt dybere plan end en tirsdag aften, eller et kapitel inden sengetid. Danmark kan være søvndyssende for mig, men sæt mig et sted, hvor jeg ser, at det eneste konstante i mit liv, og det eneste, som er det samme her og derhjemme, er Gud, min Far. Så vil mit behov for ham også vokse eksplosivt i og med, at alle de narrende danske sikkerhedsnet, som i øvrigt heller ikke kan redde mig, er taget fra mig. Jeg udfordrer dig, min bror/søster, til at slippe, hvad du tror, du har for at få noget større – meget mere end du kan rumme.

us - at mange, der • FEST FOR MISSION den 2. februar 2019 i Aarh vil mission, kommer med. erlig indsats i • Takke for de mange frivillige, der yder en uvurd Sømandsmissionen. . • At vi må nå mennesker med evangeliet i 2019 • At bestyrelsen må træffe vise beslutninger.

BØLGEN 1 • 2019


Nye volontører på vej Hele forårsholdet af nye volontører til Grønland: Randi Madsen, Janni Ploughmann, Pernille Hove, (Morgan som dog ikke tager afsted), Louiza Hestbech, Sigrid Jensen, Jonas Sørensen, Louise Madsen, Anne Vesterager, Elise Gosvig. Ny volontør er også Markus Mørch.

Nyt om navne

Oplev noget nyt! Forår på Ærø Nu kan du kombinere en forårstur til Ærø med nogle dage som seniorvolontør på Aggershøj! Brug nogle timer på frivilligt arbejde dagligt, bo gratis og oplev et af Danmarks smukke steder. Du behøver ikke være håndværker eller kok – vi vil gerne høre, hvad du kan byde ind med! Med en stor have og mange gæster, er der nok at se til på Aggershøj. Når det spirer og gror, vokser ukrudtet også i den store gamle have ligesom et og andet nok kunne trænge til en kærlig hånd i hus eller køkken. Sømandsmissionens travle hus på Ærø har masser af besøgende året rundt, især søfartselever nyder godt af både fællesspisning, hygge og en god snak

BØLGEN 1 • 2019

med sømandsmissionær eller volontører. Du kan være med til at aflaste medarbejderne, så de får mere tid til det vigtigste – at møde mennesker med evangeliet. Kontakt netværkssekretær Nanna Hansen, hvis du vil være med! Tlf. 33932543 eller nsh@somandsmissionen.dk

Søren Mumm er fra 1. januar 2019 fastansat i Sømandsmissionens regnskabsafdeling tre dage om ugen.

Hanne Baltzer er fra 1. januar 2019 fastansat som journalist i Sømandsmissionen på halv tid. Vil du hjælpe et par dage på Aggershøj? Du vil få en god oplevelse!

7


Af generalsekretær Nicolaj Wibe

Hvem tænder missionslyset?

Bed denne bøn Grand old sømandsmissionær Jørgen Erik Larsen hiver igen og igen et bibelvers op af tasken, som har båret ham missionerende igennem livet, både som ansat og privat. Det

er et vers, som Sømandsmissionen nærmest rider på som en bølge, og det lyder sådan her: For hans værk er vi, skabt i Kristus Jesus til gode gerninger, som Gud forud har lagt til rette for os at vandre i. Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at hvis det vers bliver til en del af den kristnes morgenbøn, så er man en del af kristenfolket, der missionerer. Bønnen kan lyde sådan: Kære Gud, jeg er skabt af dig, tilhører dig og vil i dag gerne gå ud og gøre det, du vil have gjort og møde de mennesker du vil, jeg skal møde. Med denne bøn sker der to ting. Gud hører bønnen, og din dag får et præg af forventning over sig. Problemet er bare, at vi glemmer den bøn. Vi bliver igen og igen optaget af os selv, vores egne og alt det nære. Har du lyst til at gå i gerninger forberedt af Gud? Så skal du finde på noget, som gør, at du husker at få det med i din morgenbøn. Et indstik i Bibelen? Et lille trækors på bordet? Et stearinlys der kun tændes, når du beder? Personligt må jeg indrømme, at jeg trænger til hele alfabetet af hjælpemidler.

Jubilæumsrejse til Sisimiut og Nuuk Sømandshjemmene i Sisimiut og Nuuk fylder 50 år i 2019 Har du/ I lyst til at tage med på en tur til Sisimiut og Nuuk for at være med til at markere jubilæet? Vi har et begrænset antal pladser til rådighed på en jubilæumstur, som sælges efter først-tilmølle-princippet. Tidspunkt: 23. juli til 1. august 2019 Pris: 18.950 kr. pr. person Prisen er inkl. flybilletter, ophold og kost på sømandshjemmene. Bindende tilmelding senest 1. februar 2019.

Program og nærmere information fås hos forretningschef Erik Hansen på erik@soemandshjem.gl . Tlf. 3393 2543.

Det næste BØLGEN udsendes i brev den 27. februar 2019. Får du den på mail, kommer den nogle dage tidligere. Skriv til mvv@somandsmissionen.dk, hvis du vil ændre abonnement – eller hvis du vil have BØLGEN fast.

Returadresse: Indenlandsk Sømandsmission, Havnepladsen 1, 7100 Vejle, Denmark

Kan man være bekendt ikke at fortælle om Jesus, det evige liv og den uafvendelige dom, der venter ethvert menneske – når man ved, det er sandt, at kun Jesus kan frelse? Det logiske svar er nej. Hvorfor er det for mange af os langt lettere at advare mod nære hændelser end de evige? Der er mindst fem grunde til, at mission fylder meget lidt i manges liv: • Man har vænnet sig af med at tænke på sagen. • Man er forlegen ved at tale med mennesker om den slags. • Man er ligeglad og er faldet åndeligt i søvn. • Man betaler sig fra det ved at sende penge til en missionsorganisation. • Man møder ikke andre end kristne.

BØLGEN 1 • 2019


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.