Nr. 4 • 2019
KLAR TIL SOMMERTOGT Snak om tro d Forelsket i Grønlan
SØMANDSMISSIONEN lige nu
BØLGEN Nr. 4 2019
Udgivet af: Indenlandsk Sømandsmission Ansvarshavende redaktør: Generalsekretær Nicolaj Wibe
Læs og forstå Ofte er sømandsmissionærerne ombord på skibe i danske havne, hvor de får sig en snak med mange forskellige mennesker. Med sig har Sømandsmissionens udsendte bl.a. magasinet WAVES på engelsk og dansk. Vi får af og til spørgsmålet, hvorfor det også er skrevet på engelsk. Det er let at svare på, da langt de fleste af søfolkene om bord ikke er danske. Derfor kommunikerer vi på et sprog, de fleste sømænd forstår. Evangeliet skal ud.
Redaktør og journalist: Hanne Baltzer, tlf. 5181 5329. Mail: hab@somandsmissionen.dk Oplag: 1000 + ca. 600 elektronisk udsendte Tryk: Jørn Thomsen Elbo A/S Forside: Til kommandohejsningen var der mange folk. Bethel og Duen – Sømandsmissionens skibe – sejler snart på sommertogt! Indenlandsk Sømandsmission Havnepladsen 1, 7100 Vejle Tlf. 0045 - 3393 2543 info@somandsmissionen.dk www.somandsmissionen.dk Facebook: Indenlandsk Sømandsmission Kontorets telefon er åben mandag - torsdag: Kl. 9.30-15.00. Fredag: Kl. 9.30-13.30. Sømandsmissionens gavekonto: Giro 8003300 Bank 9541 8003300 Brug MobilePay: 558555 Modtag Bølgen på e-mail helt gratis og få bladet et par dage før officiel udsendelse! Bestil bladet på mvv@somandsmissionen.dk
2
SEJLPLAN FOR BETHEL Uge nr.
Havn
22: 28/5 – 1/6
Kolding
23: 3/6 – 8/6
Aabenraa
24: 10/6 – 15/6
Faaborg
25: 17/6 – 23/6
Assens
26: 25/6 – 29/6
Sønderborg
27: 1/7 – 6/7
Fredericia
28: 8/7 – 13/7
Vejle
29: 15/7 – 20/7
Horsens
30: 22/7 – 27/7
Grenaa
31: 29/7 – 32: 10/8
Kalundborg
33: 12/8 – 17/8
Kerteminde
34: 19/8 – 25/8
Korsør
35: 27/8 – 1/9
Aarhus
36: 3/9 – 9/9
Læsø + Fur
37: 10/9 – 14/9
Limfjorden rundt
BØLGEN 4 • 2019
Engagement
Causeri af gensyn til kommandohejsning Mange var mødt op til kommandohejsningen i Hvide Sande den 1. april, der blev holdt under overskriften ”Gud virker”. Det er netop forventningen – og erfaringen, at Gud sejler med, når Sømandsmissionens skibe Bethel og Duen tager på sommertogt. Kommandohejsning vil sige, at vi sender vores skibe afsted ved at bede Gud om at tage ansvar og ejerskab for skibene og deres færd. Det er det, der ligger i velsignelsen. Man får sat ’et mærke på sin pande’, der indikerer, hvem man er ejet af. Denne velsignelseshandling giver os frimodighed til at give os i kast med sommertogtet.
Det blev da også både højtideligt, hyggeligt og hjertelige gensyn med venner og bekendte - og dem, der var der for første gang. Det var også første gang, at Bethel ikke kunne sejle, og det var desværre ikke
en aprilsnar! Pludselig smuttede Duen afsted i den dejlige forårsaften, imens deltagerne snakkede og drak kaffe. Den skulle over og finde sin plads på den anden side af kajen.
Nørdet indsats Bethel forventes sejlklar meget snart. En dygtig smed, som tilmed er en uvurderlig god frivillig, har nemlig skabt den rette reservedel, så det 50 år gamle skib kan komme ud med evangeliet. Et endedæksel til oliekøleren var helt gennemtæret. Sådan en del kan både være vanskelig at skaffe til det gamle skib og så er den kostbar. Takket være ”ildsjælen og motornørden” er det nye endedæksel snart på plads. Med millimeters nøjagtighed. Det kan man kalde et uvurderligt og nørdet engagement!
BØLGEN 4 ••2019 2019
3
Af Miriam Vibjerg/ Hanne Baltzer
Forelsket i Grønland - Margrethe Stilling og Lis Heisselberg var på sømandshjemmet i tre måneder Margrethe Stilling slog sidste år en annonce op i Nuuk avis og spurgte, om der var nogen, der havde brug for en frivillig mod betaling af kost, logi og rejsen. Sømandshjemmet i Nuuk reagerede. Og i år tog hun veninden fra København med, fordi de er vilde med Grønland. ”Vi har godt nok ingen tilknytning til sømandshjem og heller ikke til kirke, og vi havde ikke hørt om sømandshjemmet før, men prøver gerne noget nyt,” fortæller Lis. Hvad laver I på en normal dag? Lis: ”Jeg er i ”housekeeping”, som er stuepigearbejde med værelsesrengøring. Så er jeg ofte ”ad hoc” i køkkenet. Dvs., at man hjælper, hvor der er behov for det i restauranten, konferencedelen, i opvasken eller med rengøring i køkkenet. Og i morgentimerne skal der også forberedes kager og boller til om eftermiddagen.” Margrethe: ”Og jeg står fortrinsvist i cafeen, hvor jeg ekspederer og serverer mad. Og så har jeg også været i housekeeping.”
4
Hvad giver mening for jer i arbejdet? Margrethe: ”Det er samværet med grønlænderne og volontørerne. Heroppe er man ikke alene. Det er dejligt, at der hele tiden er nogen, man kan sige hej til og snakke med. Vi møder mange søde mennesker. Lis: ”Jeg synes også, der er en tilfredsstillelse i at lave noget gratis. Jeg giver min arbejdskraft. Jeg gør det her til glæde og gavn for sømandshjemmet. Man kan sige, at nogle gange, hvis vi ikke havde været her lige dér, så havde det brændt på. Det er sådan en rar fornemmelse, at man føler, man gør gavn.” Har I haft nogle specielle oplevelser – gode/dårlige? Margrethe: Sidste år så jeg hvaler. Det er er jo bare fantastisk… jeg er jo forelsket i Grønland simpelthen. Det er jo lige meget hvor, det er lige meget hvad, så kan jeg slet ikke få nok. Lis: Vi har ikke nogen, sådan ubehagelige oplevelser, men vi er jo også nogle beha-
gelige mennesker! Og jeg synes, der er rigtig mange søde mennesker. Hver torsdag er der andagt for de hjemløse, og så får de morgenmad på sømandshjemmet. Den mission, som sømandshjemmet har, det er også virkelig noget, der gør en forskel, at man inviterer hjemløse. Vi tager os af det praktiske, når de er her, og så er der en grønlandsk forkynder (Helena Jensen), der holder andagten. Hvordan har I det med, at sømandshjemmet har en kristen profil, og at der bliver holdt andagter mm? Margrethe: ”Det er helt ok med andagterne. Vi deltager i dem, når vi kan, selvom vi ikke tror på Gud. Men der bliver ofte sagt meget klogt alligevel. Vi synes, moralen er god, og de unge er rigtig søde – det følger måske med det, at de er kristne og har en god opdragelse og noget at leve efter. Vi føler ikke, at vi bliver presset eller indoktrineret med den kristne tro.”
BØLGEN 4 • 2019
Sømandsmissionen hører med i mit liv,” udbryder Jette Grønkjær Lauridsen.
Flasket op med Sømandsmissionen Jette var med til indvielsen af det første sømandshjem i Grønland Jette Grønkjær Lauridsen var bare fire år, da hun sammen med sin søster og forældrene Kirsten og Hans Grønkjær landede i Holsteinsborg (Sisimiut) i 1969. Hendes forældre blev det første bestyrerpar på sømandshjemmet, der i juli kan fejre 50-års jubilæum. Denne aften er hun til kommandohejsning i Hvide Sande, hvor Sømandsmissionens to skibe skal sendes ud på sommertogt. ”Jeg er flasket op med Sømandsmissionen på flere sømandshjem både i Danmark og Grønland. Den hører med i mit liv. Det
har betydning for mig og ligger dybt i mig. Min barndom husker jeg som fantastisk og tryg, fordi der i miljøet altid var mennesker. Mine forældre var der også altid, for der, hvor de arbejdede, var også vores hjem.” Job på sømandshjem ”Især husker jeg tre grønlandske kvinder, Dorte, Marie og Ujoro, der var gæve og dygtige kvinder. De var der i mange år,” fortæller Jette.
Jette arbejdede på sømandshjemmet i Sisimiut
Da hun som voksen uddannet køkkenleder kom tilbage til Sisimiut, var de stadig medarbejdere, og hun husker den glæde, der fyldte hende, da de bød hende velkommen på ny. Jette har således selv arbejdet på sømandshjem herhjemme og i Grønland. Ofte blev sommeren tilbragt der højt mod nord for at give en hånd med: ”Grønlænderne er nogle dejlige mennesker. Jeg kan lide at møde de mennesker, som kommer på sømandshjemmene. I det hele taget kan jeg godt lide at møde og være noget for andre.”
Projektleder ansat Anders Storgaard Sørensen er ansat som projektleder i Sømandsmissionen fra 1. juli 2019. Han kommer fra en stilling som bestyrer på verdens nordligste sømandshjem i Aasiaat. Som projektleder bliver Anders’ primære opgave at være tovholder på renoverings- og udvidelsesopgaver på sømandshjemmene i Grønland. Herudover bliver han involveret i vedligeholdelsesprojekter på Aggershøj, Ærø. Det er netop erfaringerne fra Grønland, han skal bruge i det nye job, når han får ansvaret for at koordinere og holde opsyn med byggerier ved sømandshjemmene deroppe i de kommende år. Sømandsmissionens helhedsplan foldes ud over flere etaper, og der skal han styre byggeprocesserne fra møder med myndigheder og arkitekter, indhentning af tilbud, aftaler med håndværkere og til opfølgninger undervejs
BØLGEN 4 • 2019
for at sikre, at ”gryden er i kog” og kvaliteten i top: ”Jeg har siden 2015 fået et godt kendskab til, hvilke udfordringer der er dels ved at arbejde i det grønlandske klima, dels med de kulturforskelle der er i forhold til lignende projekter i Danmark. Jeg ved fx, at det er vigtigt med tålmodighed og forståelse for, at det ikke altid går lige efter tidsplanen. Er der fx leveret en forkert vare, går der måske to måneder, før den næste kan nå frem, og måske skal man ud i en ny løsning,” siger Anders Sørensen, der også har erfaring fra bygherre-funktioner herhjemme. Samarbejde Projektlederen vil have et tæt samarbejde med bestyrerne på de tre sømandshjem, som Sømandsmissionen driver i Grønland: ”Fra mig selv ved jeg, hvor vigtigt det er,
Anders Storgaard Sø
rensen
at der netop lyttes til bestyrerne. Derfor er det også vigtigt for mig, at de er tæt på forandringsprocessen. Man kan sige, at min opgave er at aflaste dem og sikre, at byggeprocessen foregår mere gnidningsfrit – der er ofte mange ubekendte - inkl. vejret,” forklarer han. En af de første arbejdsopgaver bliver at udarbejde et projektkatalog for de kommende investeringer og tiltag i Grønland. Netop til sommer er det 50 år siden, Sømandsmissionen åbnede det første sømandshjem – i Sisimiut.
5
Sommerstævne på Svendborg Søfartsskole Broderkredsens traditionsrige sommerstævne finder i år sted den 14. juni- 16. juni. Her kan du bl.a. møde den erfarne færøske sømandsmissionær Torleif Johannesen. På fotoet hilser han på danske Finn Løvlund (tv) til Sømandsmissionens årsmøde i 2017.
Fik du ikke tilmeldt dig Seniordage på Aggershøj, Ærø
Tilmelding til Søfartsskolen. Tlf. 62 21 04 84.
Den 12. - 15. juni Den 17. - 20. juni Tema: At se min næste - med himmelen for øje! - bibeltimer, hygge, rundt på Ærø, fuld kost. Praktiske oplysninger Pris pr. person på værelse: 1795 kr. Pris pr. person i egen campingvogn 1595 kr. Så kontakt Aggershøj på tlf: 6253 1349 og hør om ledige pladser
Vil du bede med? • At forberedelserne til 50-års jubilæum på sømandshjemmene i Nuuk og Sisimiut må forløbe godt. • At de mennesker, der besøger Sømandsmissionens skibe, Duen og Bethel, må gå styrkede derfra. • Takke for de mange frivillige, der lægger en uvurderlig indsats. • At de nye bestyrerpar på de tre sømandshjem i Grønland må komme godt i gang. • Takke for de tre ”gamle” bestyrerpar i Grønland. • At der må melde sig nye sømandsmissionærer til Grønland og Danmark. • For den kristne sømand og fisker.
Hurra! Sømandsmissionens fejrer fødselsdag den 28. april. Siden 1905 har mange sømænd og fiskere mødt evangeliet gennem en sømandsmissionærs vidnesbyrd, og den mulighed er der fortsat. Vi takker for enhver gave Konto: 9541 8003300 eller MobilePay: 558555.
6
BØLGEN 4 • 2019
Månedens medarbejder
Sømandsmissionær Hanus Poulsen 1. Hvad arbejder du med? Jeg arbejder med at forkynde Kristus, og det forsøger jeg at gøre så godt, som jeg kan gennem samtaler, forkyndelse og diakoni. Mit arbejdsområde er Sjælland og Bornholm. Jeg kommer til Bornholm ca. to gange årligt, hvor det ene besøg er som en møderejse og det andet besøg på havnene. På Sjælland er der rigtig mange havne, og derfor er det svært at nå alle. Det er oftest de seks største havne, der får
Hanus (th) kan lide snakken med fiskerne.
besøg af sømandsmissionæren, men der bliver også tid til de mindre havne, hvor jeg besøger nogle skure og ellers dem, der er på havnen den dag. Om sommeren er jeg skipper på Duen og skal i år sejle Sjælland rundt, hvor vi forhåbentligt når at besøge 15 – 20 havne med åbent skib, kaffe og bibel. 2. Hvad er spændende? Alt, som ikke foregår ved skrivebordet, er spændende. Jeg elsker at møde nye mennesker. Dermed ikke sagt, at det altid er nemt, men det er utrolig spændende at høre andres historier. Som sømandsmissionær på Sjælland møder jeg stort set kun østeuropæere og asiater på de skibe, jeg besøger, og derfor er deres historier kulturmæssigt meget anderledes, selv om problemer og gode oplevelser er af samme genre som her.
Hanus Poulsen
3. Hvad vil du ikke undvære i Sømandsmissionen? Som jeg har nævnt ovenfor, er det at få lov til at lægge øre til en fremmed og få lov at mærke glæden i, at jeg gør det. De øjeblikke vil jeg ikke undvære. Jeg vil heller ikke undvære sammenholdet i medarbejderflokken, for selv om vi er langt væk fra hinanden i hverdagene, så har vi et fantastisk godt fællesskab. Endelig vil eller kan jeg ikke undvære de frivillige. Uden dem var der mange af de nævnte opgaver, der ikke kunne løftes, fx ville Duen ikke sejle.
Af sømandsmissionær Finn Løvlund
Mødet med en sømand på havnen Jeg mødte for nylig en dansk sømand på et af vindmølleoperationsskibene, som vi har mange af på Esbjerg havn. I dag er vindmøllesektoren den vigtigste aktivitet på havnen i Esbjerg. Som det ofte bliver i samtaler med sømænd, drejede samtalen sig om hans arbejde ombord. Det var tydeligt, at han var både stolt af og glad for sit arbejde og sit skib. Selvom det ikke er hans skib, fik jeg indtrykket af en mand med et stort ejerskab for skibet og driften af det. Han er kaptajn ombord og kender skibet ud og ind. ”Det er derfor, jeg er hentet ind på skibet af rederiet igen efter, at jeg har sejlet for et andet rederi og et andet skib i en periode,” fortæller han. Han fortæller videre om skibet og dens motorer, som kræver et særligt kendskab til netop den type. Sådan fortsatte samtalen om arbejdet og skibet, men den udviklede sig efterhånden til en ret åbenhjertig snak om kul-
BØLGEN 4 • 2019
turer og forskellige opfattelser i forskellige nationaliteter og religioner, hvilket han har mødt i sin tid som sømand. Samtale om Gud Han var alene ombord på skibet, og samtidig havde han ret god tid den formiddag, hvilket tit er en god forudsætning for en dybere snak. Så vores samtale kom til at handle om, hvordan vi er som mennesker og om vores værdier. Han gav udtryk for, at han oplever, at religion har stor indflydelse på kulturer og værdier. Det blev udgangspunkt for en længere samtale om det, om danskernes blufærdighed for at tale om åndelige ting og om hans opfattelse af Gud, som ligner den, mange danskere har i dag, nemlig at alle religioner fører til Gud. Han synes, at han ser, at der er et sammenfald i de fleste religioner, der går ud på, at etik og leveregler ligner hinanden. Selv er han hverken kristen eller muslim eller noget an-
det, men han vil gerne tale om Gud, om kristentro og andre trosretninger. Jeg fik ikke anledning til at fortælle ham evangeliet om Jesus, men jeg gav ham vores magasin Waves sammen med en invitation til Arken og gik så videre til det næste skib. Forhåbentlig møder jeg ham igen på havnen i Esbjerg, så vi kan fortsætte vores samtale. Det er et af de fartøjer, som har base på havnen, så muligheden er der for det.
7
Giv ilt til den dybe personlige samtale Nicolaj Wibe
Tal ordentligt sammen! Det kunne være en sætning fra forældre til børn, der sidder og hakker på hinanden. Men her er den stilet til voksne, dog med en lidt anden vinkel. Der er ikke mange, der kan holde til at være i dybe, personlige samtaler alt for tit. Men der er heller ikke mange, der kan holde til, at de dybe, personlige samtaler falder for sjældent. Min erfaring er, at de dybe personlige samtaler ikke kommer af sig selv. De skal skabes. Og bliver de ikke skabt, er der noget vigtigt, vi går glip af. Vi er en del, der har for få dybe, personlige samtaler. Vi taler om vejr og vind, Trump, Brexit, fodbold og hinanden. Intet galt i det. Men vi skal også vove pelsen og begive os ind i det personlige rum sammen. Det er jo der, livet rører sig. Alt det andet er overflade. Den dybe personlige samtale har åndenød i dansk kultur. Først og fremmest fordi vi ikke er ret gode til at spørge ordentligt til hinanden. Vi lader os nøje med ’jo tak, jeg har det godt’. Men vi er også tilbageholdende med give os tid til hinanden. At blive mødt og set Når sømandsmissionæren kommer ombord på et skib, er han altid klar til en personlig samtale. Han stiller inviterende spørgsmål. Det må vi godt lære noget af. Fx når folk svarer ’jo tak, jeg har det godt’, så spørg tilbage: ”Hvad er det særligt, der gør, at du har det godt?” Der skal ikke meget til, før den gode samtale er i gang. Faktisk kun medmenneskelig interesse og tid. Der er en side ved den gode samtale, der er umulig at overvurdere. Nemlig der, hvor samtalen får åndelig karakter. Den kendte tyske præst, Dietrich Bonhoeffer, sagde det sådan: ”Den Kristus, der er i ens eget hjerte, er svagere end den Kristus, der er i broderens ord.” Det betyder, at når jeg er i god samtale med en kristen bror/søster, kan jeg pludselig få det at høre, jeg ikke kan sige mig selv. Kristus kan blive stærkt forkyndt for mig i den gode samtale. Den kan langt mere, end man umiddelbart tror, når den får en åndelig kant. Derfor går sømandsmissionæren efter den gode samtale, og derfor er den en god udfordring (opfordring) for os alle at begive os ind i.
Det næste BØLGEN udsendes i brev medio juni 2019. Får du den på mail, kommer den nogle dage tidligere. Skriv til mvv@somandsmissionen.dk, hvis du vil ændre abonnement – eller hvis du vil have BØLGEN fast.
Returadresse: Indenlandsk Sømandsmission, Havnepladsen 1, 7100 Vejle, Denmark
Af generalsekretær Nicolaj Wibe
BØLGEN 4 • 2019