Bølgen #8 november 2019

Nr. 8 • 2019

Glad sømand får bibel

r på job

re Sømandsmissionæ

Seniorvolontører

i Nuuk

SØMANDSMISSIONEN lige nu

BØLGEN Nr. 8 2019 Udgivet af: Indenlandsk Sømandsmission Ansvarshavende redaktør: Generalsekretær Nicolaj Wibe Redaktør og journalist: Hanne Baltzer, tlf. 5181 5329.

Mail: hab@somandsmissionen.dk Oplag: 1000 + ca. 600 elektronisk udsendte Tryk: Jørn Thomsen Elbo A/S Forside: En glad filippinsk sømand fik en gratis bibel af sømandsmissionær Søren Thuesen.

Indenlandsk Sømandsmission Havnepladsen 1, 7100 Vejle Tlf. 0045 - 3393 2543 info@somandsmissionen.dk www.somandsmissionen.dk Facebook: Indenlandsk Sømandsmission

Tillykke

med fødselsdagen Jens Chr. Seeberg fra Kalundborg fyldte 70 år den 29. oktober, og Sømandsmissionen ønsker hjerteligt tillykke. Sammen med Editha udgør han Sømandsmissionen i Kalundborg. Ægteparret Seeberg har i adskillige år været frivillige sømandsmissionærer på Kalundborg Havn, og mange har haft glæde af deres engagement, hjælpsomhed og tjeneste. Mange søfolk nyder godt af deres indsats – både når de går på skibsbesøg, men især når de kommer med hjem. Godt 500 søfolk har siddet omkring deres private spisebord de sidste 23 år. Det har været til te og kage, men også til sen aftensmad – dog aldrig med øl eller spiritus. Når Sømandsmissionens skib Bethel ligger i Kalundborg havn et par uger om sommeren, er der også travlhed hos de to ildsjæle, fordi sømænd kommer forbi, og enkelte overnatter.

Jens Christian er dog ikke gået helt på pension endnu, selv om der har været en afskedsreception i Cibicom efter 42 år. Han arbejder i år 2 dage pr. uge og næste år 1 dag om ugen. Han er fortsat systemansvarlig for DR’s sendeanlæg for LB, som især når ud til søfarende indenfor en radius på ca. 1500 km. Desuden har han oprettet eget konsulentfirma: ”Det betyder jo også, at jeg får mere tid til at besøge skibe, som fx i aftes, hvor vi bistod en sømand med veksling, så han kunne sende 450 USD hjem til familien i forbindelse med en onkels dødsfald,” siger en aktiv Jens Chr. Seeberg.

Kontorets telefon er åben mandag - torsdag: Kl. 9.30-15.00.

Fredag: Kl. 9.30-13.30.

Sømandsmissionens gavekonto: Giro 8003300 Bank 9541 8003300 Brug MobilePay: 558555 Modtag Bølgen på e-mail helt gratis og få bladet et par dage før officiel udsendelse! Abonnement på Bølgen koster 200 kr. årligt inkl. forsendelse.

Modtag Bølgen sammen med et Waves abonnement. Bestil på mvv@somandsmissionen.dk

Familien Seeberg

2

BØLGEN 8 • 2019

En gammel drøm går

i opfyldelse 71-årige Christen Olesen, der i 1968 blev udlært tømrer, var for nylig afsted til Nuuk for at bruge sin håndværksmæssige erfaring til at hjælpe med at restaurere en kommende missionærbolig for Sømandsmissionen. På kun tre uger lykkedes det at nå virkelig langt for de tre udsende seniorvolontører.

Til en fest blev den tidligere håndværker sat i forbindelse med projektet, så pludselig kunne han få en drøm om at se Grønland til at gå i opfyldelse. Inden afrejsen sørgede han og de andre på projektet, Hans og Poul Erik, for at pakke den container med værktøj og nødvendige materialer, der skulle med til Grønland. Et beløb på 11.000 kroner fra Y’s men i Vejle, hvor Christen selv er med, sponserede værktøjet.

Håndværkertilbud Christen fortæller, at idéen med at engagere erfarne tømrere til lignende projekter er rigtig god. Det hjælper ikke kun Sømandsmissionen, men er også en stor oplevelse for håndværkerne. På trods af den mangeårige erfaring kan man stadig godt blive udfordret og skulle tænke kreativt: ”Blandt andet måtte vi justere et af rummene, så der kunne blive plads til en brandudgang, og der skulle også tænkes i andre baner, da en olietank skulle flyttes,” fortæller Christen, mens han med glimt i øjet tilføjer: ”Men det gik jo, der er jo god energi i vores årgang.” Udover brandudgang

BØLGEN 8 ••2019 2019

og flytning af olietank stod blandt andet nye vinduer, udvendige brædder og en gennemgående renovering af soklen for tur. Netop soklen laves anderledes i Danmark end i Grønland, hvilket blandt andet skabte interesse fra lokalbefolkningen. Her oplevede Christen grønlænderne som imødekommende og flinke, hvor han også ved søndagenes gudstjenester fik lov til at deltage i både bryllup og barnedåb. Tæt på grønlænderne kom Christen også en dag, da de som tak for at give lodsen de udskiftede vinduer fik en sejltur, hvor de kunne fiske torsk og også fik 25 krabber til at lave krabbesuppe af.

Hvalsafari og nordlys Når arbejdshandskerne efter dagens gode gerning blev lagt på hylden, var der tid til at udforske lidt af Grønland. Christen fortæller med iver, at de både fik set nordlys, kom på fisketure, og også efter de tre uger projektet varede fik tilslutning fra deres ”bedre halvdele”, som han siger. Her stod den på hvalsafari i Aasiaat og besøg på flere sømandshjem. Hvis man spørger Christen, om dette var sidste gang, at Grønland besøges, lyder det prompte: ”Grønland har fået en stor plads i mit hjerte efter denne tur, og bestyrere og volontører på sømandshjemmene gør et kæmpe arbejde. Hvis det kan passe ind med herhjemme, så vil jeg gerne afsted på lignende projekter igen."

3

HJÆLP MED Der er mange måder at hjælpe på! Og det er så dejligt, hver gang en frivillig vil være med. Ordene kommer fra netværkssekretær Nanna Hansen, som bl.a. har opgaven at koordinere mellem frivillig assistance og de ting, Sømandsmissionen gerne vil have assistanse til. Fx kan man gå en tur på den lokale havn for at besøge skibe en gang om ugen, man kan give en hånd med på Aggershøj på Ærø med hus, have, madlavning og bagning, mens man overnatter gratis derovre. Eller noget helt tredje. Måske snakke, sejle – ja, sørge for lidt af hvert!

Kontakt Nanna på tlf. 31186169, hvis du vil vide mere.

Vil du bede med

?

• Takke for et indholdsrigt sommertogt med Sømandsmissionens skibe Bethel og Duen, hvor mange kom ombord.

• Takke for de mange frivillige, der har taget mod krydstogtsbesætningerne de seneste måneder.

• At bestyrerpar, personale og volontører på de tre sømandshjem i Grønland må trives.

• At der må komme de rette ansøgere til de ledige job i Sømandsmissionen.

• For sømandsfamilier.

• Takke for de mange, der beder for Sømandsmissionens arbejde.

4

Brug for diakoni skaber grundlag for flere ansatte

Flere har måske lagt mærke til de stillingsannoncer, som har været bragt rundt omkring i den seneste tid. Her har Sømandsmissionen søgt både sømandsmissionærer til Danmark og Grønland, vært/værtspar til llulissat og souschefer Aasiaat og Nuuk. For nogle af stillingerne er der tale om job, der skal genbesættes, mens andre er nye.

Kort fortalt ønsker Sømandsmissionen at blive en mere aktiv medspiller indenfor diakoni i de fire byer i Grønland.

I Sisimiut har man allerede en ansat til at varetage den lokale diakoni, og Nuuk har indtil for nylig haft en lignende person ansat. Nu satses der på ansættelse af en sømandsmissionær med denne diakonale funktion ved ikke bare de tre nuværende sømandshjem, i henholdsvis Nuuk, Sisimiut og Aasiaat, men som noget nyt også i Ilulissat, som er en af de vigtigste fiskeribyer i Grønland. Her har Sømandsmissionen opkøbt Hotel Avannaa, som skal være den økonomiske base for ansættelsen af en sømandsmissionær i byen. Dermed styrkes den diakonale indsats.

Gavn og glæde Flere af sømandshjemmene i Grønland har rundet de 50 år. Den diakonale indsats, især rettet mod havnemiljøet med sømandshjemmets naturlige tilknytning der, har båret frugt ikke bare for havnens folk, men også for mange borgere. De sætter pris på, at der er et sømandshjem i netop deres by. ”Vi håber, at sømandsmissionæren med særligt hjerte for diakoni må være til gavn og glæde for både havnens folk såvel som for hele byen. Vi ønsker med forretningsdriften og gennem tydelig social ansvarlighed med aktiviteter indenfor diakoni og mission at være en aktiv medspiller i lokalområdets udvikling,” siger forretningschef Erik Ramballe Hansen.

BØLGEN 8 • 2019

Af generalsekretær Nicolaj Wibe

Den gemte kirke Den gemte kirke. Sådan et prædikat kan man godt sætte på sømandskirken på Nyhavn. Danmarks eneste sømandskirke.

Den blev indviet i 1952, hvor blandt andre Kong Frederik IX deltog. Kirken ’gemmer’ sig inde i gården ved Sømandshjemmet Bethel. Og den er ikke nem at få øje på.

Kirken har været under stor renovering de seneste måneder, og en dag midt i september inviterede sømandshjemmet til gudstjeneste og reception. Gejstlige bestyrelsesmedlemmer var i ornat, og med biskoppens ledelse blev det en festlig gudstjeneste, hvor også Danmarks Marineforening deltog med faner. Selv orgelet er blevet istandsat, og kirken var fyldt til sidste plads.

Ved den efterfølgende reception gav bestyrelsesformand Ejgil Bank Olesen (orlogsprovst ved Holmens kirke) en kort beskrivelse af det store renoveringsarbejde hele sømandshjemmet har været igennem. Og netop nu, hvor kirken også er klar, har de sidste håndværkere forladt matriklen. Den gode hverdag kan igen indfinde sig. En gang om måneden er der gudstjeneste i sømandskirken.

Hørt i forbifarten Hvornår er man sin løn værd? Hvornår får man udrettet nok? Når man gør sit bedste ”Jeg kan godt tænke: Fik jeg udrettet noget i dag? Er jeg min løn værd? Brugte jeg ordet Jesus i dag? Det er spørgsmål, der godt kan forfølge en sømandsmissionær og give frustrationer. Men det er vildt spændende at holde andagt for 100 søfartselever og opleve mange af dem opsøge mig. Jeg vil gerne opmuntre, vejlede, trøste og af og til give dem et spark bag i!”

Paul Høeg, sømandsmissionær

”I går mødte jeg honduranere, der arbejdede på krydstogtskibet. De var kristne, men havde ingen bibler på spansk, og det var besværligt for dem, sagde de. Jeg talte med dem på deres eget sprog - spansk, hvilket de var meget glade for. De blev endnu mere begejstrede, da de fik spanske andagtsbøger og spanske bibler med ombord.

Fra Sømandsmissionen. Forleden var det så filippinske sømænd. Man kan nå at snakke en del over en kop kaffe.”

Søren Thuesen, sømandsmissionær

BØLGEN 8 • 2019

5

MÅNEDENS MEDARBEJDER:

Sømandsmissionær Leif Rasmussen Om sommeren er jeg optaget af krydstogtmission i Skagen, hvor der i år har været 42 anløb, så det har været spændende! Derudover er jeg selvfølgelig nogle uger på Bethel om sommeren.

Jeg går på skibs- og havnebesøg på Læsø, Frederikshavn, Strandby, Ålbæk, Skagen og Hirtshals. Her snakker jeg med søfolk og fiskere, og jeg deler selvfølgelig Waves ud de steder, jeg kommer. Fra oktober - april holder jeg en del møder i missionshuse, hvor jeg samtidig får mulighed for at fortælle om Sømandsmissionens arbejde.

Her er Leif (th) på skibsbesøg i Skagen.

Hvilke opgaver arbejder du med?

Jeg er som skipper ansvarlig for Sømandsmissionens skib Bethel og alt det, som vedrører den daglige drift af skibet: budget, bemanding når skibet skal flyttes, vedligehold, forbedring, sikkerhed, forsikringer og meget andet. Med andre ord skal jeg sørge for at passe godt på Bethel.

Hvilke opgaver er spændende?

Jeg synes faktisk det hele, men jeg må indrømme, at alt, der vedrører Bethel, brænder jeg mest for. For mig at se er Bethel et unikt redskab i missionens tjeneste, og det mener jeg, fordi jeg tror, at det er nemmere for folk, som måske ikke er så vant til at komme i kirken, netop at komme ombord på et skib og få en snak om tro og liv. Det er bare SÅ spændende at møde de mennesker, som kommer ombord, og jeg har så mange personlige oplevelser fra Bethel.

Jeg brænder også rigtig meget for krydstogtmission. Mødet med de mange besætninger har givet mig mange venner

rundt om i verden. Kort fortalt holder vi til i den svenske sømandskirke, hvor vi tilbyder krydstogtbesætningen gratis kaffe og fri internet. Jeg kører sightseeing med dem i en minibus, og vi tilbyder gratis bibler/andagtsbøger/ny testamente på mange forskellige sprog. Det tilbud benytter mange sig af. Jeg blev glad, da en af de frivillige fortalte, at skuffen med bibler var tom. Så har vi uddelt mange.

Hvad vil du ikke undvære i Sømandsmissionen?

Bethel, krydstogtmissionen, ja alt, der har med det personlige møde med mennesker at gøre. Det ville dog også være utænkeligt, for det er jo det, det hele drejer sig om i Sømandsmissionen.

Jeg vil også nødigt undvære det kollegiale fællesskab i Sømandsmissionen, som jeg synes er unikt.

Hvad slapper du af med i din fritid?

Vi har en speedbåd, som jeg elsker at sejle i sammen med familien om sommeren.

På Strandby havn har vi lige bygget et lille fritidshus, som hele familien hygger sig meget med. Ellers er jeg familiemenneske og slapper af i vores hjem. Desuden er der et par børnebørn. De fylder jo også en del - heldigvis.

Af Søren Hansen, ny bestyrer på sømandshjemmet i Aasiaat

Gode medarbejdere ”Forleden blev jeg spurgt, om ikke det var svært for en maskinmester at overtage ledelsen af et sømandshjem? Mit svar var klart nej! På mange måder synes jeg faktisk, at arbejdet på et sømandshjem minder om arbejdet på et skib. Man arbejder tæt sammen som et hold. Nogle af medarbejderne er langt væk hjemmefra. Og man har forskellige kulturer, hvis holdninger og måder at gøre tingene på skal forenes.

Min holdning er, at hvis man har et godt

6

fællesskab på arbejdspladsen, er det nemmere at stå svære opgaver igennem, og medarbejderne tager trygt mere ansvar i krævende situationer. Samtidig er gode fælles oplevelser med til at nedbryde fordomme om hinanden og med til at skabe en fælles tredje kultur, som forener de kulturer, man har som baggrund.”

Belene, Søren og Nisii samarbejder i Aasiaat.

BØLGEN 8 • 2019

Tatoverede sømænd kan blive spage i mælet juleaften Det er imponerende med gaver til ukendte sømænd. Så kort kan det siges af en tidligere sømand.

Ivar Holm fortæller stadig om dengang, han fik julegaver fra Sømandsmissioner rundt i verden. Når han af og til holder foredrag om sin tid som sømand, er julen et yndet emne for tilhørerne. ”Første gang var i 1962, hvor vi lå med ”Skoleskibet Danmark” i Funchal, Madeira, siden en gang i DFDS’s ”Andros”, da vi lå i Hamborg og en gang i Australien med Mærsk’s ”Dorthe Mærsk”. Alle de andre juleaftener har jeg været hjemme, enten i Søværnet, på navigationsskole, eller 18 år som forstander på Rønne Skipperskole.”

Kaptajn Knud Ombord på skoleskibet var der 80 elever.

Juleaften begyndte med, at kaptajn Knud Hansen læste juleevangeliet, der var traditionel dansk julemad og juletræ på dækket, som sømændene dansede omkring, inden de til deres store overraskelse fik julegaver fra Sømandsmissionen. Nogle fik også fra deres familie.

Julegaven var typisk en strikvare med en adresselap på, hvor der stod, hvem der havde lavet den pågældende gave. En sød, smuk og sympatisk tanke.

Altid takket for gaven ”Jeg har altid takket for julegaven. Det mener jeg er almindelig høflighed. Desuden synes jeg også, at det er imponerende, at nogle vil sende gaver ud til helt ukendte søfolk. Vi kunne da godt i Australien tænke, at varme strømper ikke lige var sagen i sommerheden, hvor vi sad i shorts på dækket, men det er jo tanken, der tæller, og vi sejlede til kolde egne igen,” siger Ivar.

Han fortæller, at de sømænd der ikke havde familie, måske ikke fik andre gaver end den fra ”missionen”, og i disse tilfælde kom julegaven virkelig til sin ret: ”Vi, der fik pakker fra familien, havde det også bedre, når alle i messen sad med pakker foran sig. Det var ikke kun de unge drenge, der savnede familien. Jeg har også oplevet gamle tatoverede sømænd, som blev spage i mælet juleaften.”

Ivar Holm

DET BETYDER MERE, END DU TROR at få en personlig julehilsen, når man er langt væk fra sin familie i julen. Vil du skrive et julekort, som sømandsmissionærerne deler ud sammen med en lille julegave til en sømand? Send dine skrevne kort til Sømandsmissionen, Havnepladsen 1, 7100 Vejle eller aflever dem til en medarbejder. Så kommer dit kort ud i verden. (Ps. de fleste af de søfolk, vi møder, som ikke kommer hjem i julen, forstår bedst engelsk)

Sømandshjem slukker sult hos brandmænd Naturbranden i fjeldene tæt på Sisimiut tidligere i år var det store samtaleemne i byen, især når vinden var i den rigtige retning, så røgen både kunne lugtes og ses tydeligt i Sisimiut.

Også herhjemme i de danske medier blev den omfattende brand omtalt flere gange.

BØLGEN 8 • 2019

Brandfolkene, som bl.a. var fløjet ind fra Danmark, boede på sømandshjemmet, og både sømandshjemmet i Aasiaat og Sisimiut forsynede brandfolkene med alt godt til ganen (uden beregning). Nu er både branden – og sulten for længst slukket.

7

Sømandsmissionens arbejde kan ikke fungere uden forbøn.

Af generalsekretær Nicolaj Wibe

Sømandsmissionens

behov for forbøn

En personlig sag Det med at mærke et kald til en særlig opgave er en personlig sag. Den ligger mellem Guds Ånd og dig. Jesus siger: ”Den, der tror på mig, skal det gå, som Skriften siger: ”Fra hans indre skal der rinde strømme af levende vand.” Det sagde han om den ånd, som de, der troede på ham, skulle få.” ”Fra hans indre skal der rinde strømme af levende vand”. Det er bl.a. den velsignelse, det er at gå ind i det kald, Guds Ånd giver. Gud kalder til opgaver, der skal løses, og når de bliver løst, udløses en velsignelse.

Hvordan kan man vide, om et kald er fra Guds Ånd, en følelse eller bare en opgave, nogen trænger til at få løst?

Er man usikker på, om man skal gå ind i den opgave, man bliver bedt om, skal man snakke med Gud om det. Et kald har to sider. Et ydre og et indre. Det ydre er fra mennesker, det indre er det, som Guds Ånd lader rumstere i dig. Meget mere kan skrives om det. Her vil jeg gerne række dig et ydre kald: Sømandsmissionen har brug for at Gud sender de rette medarbejdere til Grønland og Danmark. Vil du være med til at bede dem frem?

Det næste BØLGEN udsendes 10. december 2019. Får du den på mail, kommer den nogle dage tidligere. Skriv til mvv@somandsmissionen.dk, hvis du vil ændre abonnement – eller hvis du vil have BØLGEN fast.

Returadresse: Indenlandsk Sømandsmission, Havnepladsen 1, 7100 Vejle, Denmark

Hvordan tjener man Gud bedst? Det gør man ved at gå ind i det kald, man fornemmer og mærker, Guds Ånd giver én.

I denne tid er sømandsmissionærerne og jeg en del rundt i landets missionshuse og andre fællesskaber, hvor vi møder Sømandsmissionens bagland. Nogle har fulgt Sømandsmissionen i mange år, andre er næsten lige kommet til. Når jeg fortæller om Sømandsmissionens behov for forbøn, kan jeg se og mærke, at der er flere, der virkelig tager det til sig. Vi har et kæmpe behov for, at Gud kalder de rette medarbejdere frem både i Grønland og Danmark, og jeg føler mig helt sikker på, at når vi spørger efter forbøn, så får vi det. Hvorfor?

Fordi der er nogle, der hører det som et kald at gå ind i en forbønstjeneste.

Jeg ved, at nogen har fået et ’kald’ gevaldig galt i halsen. Og andre, der har følt sig misbrugt på baggrund af et såkaldt kald. Mere sensitive typer, folk der nemt lader sig styre af følelser, kan opleve et kald, når de ser et behov, og kan efterfølgende køre rigtig sur i de mange opgaver.

BØLGEN 8 • 2019