Bølgen #9 2019

Nr. 9 • 2019

LOUISE BESØGER AKUNNAAQ nor Duen som orgando

Taknemlig

i Taiwan SØMANDSMISSIONEN lige nu

BØLGEN Nr. 9 2019 Udgivet af: Indenlandsk Sømandsmission Ansvarshavende redaktør: Generalsekretær Nicolaj Wibe Redaktør og journalist: Hanne Baltzer, tlf. 5181 5329.

Mail: hab@somandsmissionen.dk Oplag: 1000 + ca. 600 elektronisk udsendte

De grønlandske sømandshjem bliver

bogdepoter for danske skibe

Tryk: Jørn Thomsen Elbo A/S Forside: Sammen med andre volontører besøgte Louise Bech Madsen den lille bygd Akunnaaq.

Indenlandsk Sømandsmission Havnepladsen 1, 7100 Vejle Tlf. 0045 - 3393 2543 info@somandsmissionen.dk www.somandsmissionen.dk Facebook: Indenlandsk Sømandsmission Kontorets telefon er åben mandag - torsdag: Kl. 9.30-15.00.

Fredag: Kl. 9.30-13.30.

Sømandsmissionens gavekonto: Giro 8003300 Bank 9541 8003300 Brug MobilePay: 558555 Modtag Bølgen på e-mail helt gratis og få bladet et par dage før officiel udsendelse! Abonnement på Bølgen koster 200 kr. årligt inkl. forsendelse.

Modtag Bølgen sammen med et Waves abonnement. Bestil på mvv@somandsmissionen.dk

2

Styrmand Klaus Tørresø (th) fra NIKA ARCTICA henter bøger hos bestyrer Søren Hansen på Aasiaat sømandshjem.

De grønlandske sømandshjem i Nuuk, Aasiaat og Sisimiut har formaliseret et mangeårigt samarbejde med Søfartens Bibliotek og er nu blevet officielle bogdepoter for den danske handelsflåde. Det betyder, at søfarende på danske skibe kan få byttet og suppleret bøger på sømandshjemmene i Grønland.

Med titlen som bogdepot for Søfartens Bibliotek bliver de grønlandske sømandshjem bundet sammen i et netværk af bogdepoter på sømandshjem, sømandskirker og velfærdsstationer i hele verden.

Det bygger også videre på en af Sømandsmissionens kerneydelser – at tilbyde de søfarende muligheden for at læse.

BØLGEN 9 • 2019

Hjertetransplantation lykkes

Duen gav sit hjerte til Bethel Det var en ganske særlig dag i slutningen af november, da sømandsmissionærerne ved en lille højtidelighed sagde farvel til Sømandsmissionens skib Duen på havnen i Hvide Sande. Farvel til mange gode oplevelser og velsignelser. Duen er solgt til et skibsværft, men først efter, at Duen som organdoner havde afleveret flere vitale dele til Sømandsmissionens nu eneste skib Bethel, bl.a. motoren, som også kan betragtes som et skibs hjerte. Derved forlænger Bethel sin levetid med adskillige år samtidig med, at hun nu forurener langt mindre end tilfældet har været til dato. ”For mig har det været vigtigt, at vi kunne sikre Bethels holdbarhed mange år endnu. Hun er et sundt skib – klar til fortsat at tjene Sømandsmissionen,” siger skipper og sømandsmissionær Leif Rasmussen. Han fortæller, at efter, at Bethels motor blev taget ud, blev hele maskinrummet trimmet, rustbehandlet og gjort enklere, inden Duens hjerte skulle finde sin plads. Desuden opfylder Bethel nu miljøkrav om NOX-udslip: ”Man kan sige, at vi gør Bethel grøn ved at putte Duens motor

i Bethel, fordi det NOX-certificat, der er på Duens motor, sikrer, at skibet nu sejler mere bæredygtigt; faktisk er der fx tale om en halvering af brændstofudgifterne,” tilføjer han.

Lever videre Duen er solgt til et skibsværft, fordi det bedst kunne betale sig, som tiderne er.

Den hugges således ikke op, men genanvendes. Da Duens motor blev købt for en donation, har det været vigtigt, at netop motoren kunne ”leve videre” i Bethel og missionens tjeneste. Bethels gamle motor er i øvrigt solgt til en skipper, der ejer to søsterskibe til Bethel. Han stod og manglede reservedele. ”Jeg er meget glad for den løsning, for virkeligheden ændrer sig hele tiden, og det er den, vi har tilpasset os nu. Samtidig er der god økonomi i det, og investeringen forrenter sig på udmærket vis. Bethel bliver færdig til næste års togt den 1. april. Skibet er ved at være en institution i de danske havne om sommeren. Derfor skal hun afsted igen.

Evangeliet skal spredes,” slutter Leif.

Lige nu er der hul i Bethel – Åbent skib har en noget anden betydning, end det plejer.

For nylig lagde Sømandsmissionens skib Duen dæk til et møde for Indre Missions Ungdom i Hvide Sande, hvor sømandsmissionær Søren Thuesen forkyndte. De maritime omgivelser gjorde indtryk.

BØLGEN 9 ••2019 2019

3

Af Jens Knak og Johanne Munk, volontører i Aasiaat

Volontørtræf i NUUK i november

Vi har været til efterårets volontørtræf i Nuuk. Det bød på dage med Hans Egede, lovsang, andagter, museumsbesøg, sejltur rundt om Sermitsiaq og masser af sne. Vi er volontører i Aasiaat, så for os “landsbyfolk” var det en storbyoplevelse uden lige.

I og med, at vi var så mange volontører samlet, havde vi også muligheden for at dele alt. Det bød både på snakke om ar-

bejdet, diakonien og generelt om, hvordan det er at være volontør på et sømandshjem.

Det var rigtig spændende at opleve, hvor meget vores hverdage på de tre sømandshjem ligner hinanden - og samtidigt hvor forskellige de er. Da volontørtræffet så egentlig skulle slutte, og vi skulle hver til sit, mente Gud, at vi havde brug for

yderligere to dage i Nuuk, og det synes vi egentlig var ret så god en ide. Her havde vi muligheden for at komme endnu tættere på hinanden og tilmed dele Gud og lovsangen endnu mere. Alt i alt resulterede stormvejret og flyaflysningerne i muligheden for at blive fyldt op på ånden og på nye venskaber. TAK.

Månedens medarbejder

Charlotte Honoré Broberg, regnskabsmedarbejder en gang om året. Derudover skal jeg også til at sidde med regnskabet for vores nye hotel Avannaa i Ilulissat. Det bliver spændende at være med helt fra starten af.

Hvilke opgaver arbejder du med?

Til daglig sidder jeg på kontoret i Vejle og ordner regnskab for sømandshjemmet i Aasiaat, Grønland. Det er bl.a. bogføring af de daglige bilag, betaling af alt det de køber til sømandshjemmet, lønninger til de ansatte på sømandshjemmet, registrering af indbetalinger, og så en del sæsonopgaver som fx opgørelse af feriepenge

4

Hvilke opgaver er spændende?

Jeg synes, det hele er spændende! Hvis ikke jeg havde så mange forskellige opgaver, ville det blive alt for trivielt. Det er dejligt at kunne komme hele vejen rundt om sømandshjemmet, da det giver et bedre overblik over, hvordan det går generelt.

Jeg synes, det giver noget rigtig godt, når jeg får løst en opgave i samarbejde med bestyrerne. Det giver en følelse af, at selvom vi er langt fra hinanden, er vi alligevel ét hold. Det styrker samarbejdet, og det er skønt, når vi sammen kan hjælpe hinanden og på den måde udvide vores viden og erfaringer.

Hvad vil du ikke undvære i Sømandsmissionen?

Vores årlige sammenkomst, hvor bestyrerne kommer hjem fra Grønland og er sammen med os i Danmark. Det er rart at have noget tid, hvor vi faktisk kan se hinanden i øjnene og tale sammen ansigt til ansigt og ikke kun via mail eller telefon.

Det giver lige det ekstra.

Hvad slapper du af med i din fritid?

Vi (familien) er engagerede i den lokale kirke, børneklub og spejder, så det går en del af tiden med. Jeg kan godt lide at læse, men det bliver ikke til så meget.

Når det lykkes, er det bare godt. Hvis jeg må foreslå en god bog: ”En flænge i himlen”. Den satte virkelig tankerne i gang hos mig.

BØLGEN 9 • 2019

Af Louise Beck Madsen og Sigrid Winther Jensen, volontører i Aasiaat fra januar – august 2019

Bygdemission

- en sommeroplevelse i Akunnaaq med julens budskab ”Hvad er det vildeste missionsprojekt, vi kunne lave i Aasiaat?” Spørgsmålet blev stillet af vores bestyrere til vores ugentlige volontørmøde. Vores første tanke var: Vi vil gerne lave noget for børnene!

Der blev smidt en masse forslag på bordet, og fra at være en spontan idé blev et missionsprojekt til virkelighed på blot to uger. Vi ville til Akunnaaq (en lille bygd) og uddele bibler samt lave aktiviteter for børnene. Vores ide fik en masse opbakning fra vores bestyrere, hvilket gav os endnu mere lyst og mod på at gøre ideen til virkelighed.

Opbakning og forbøn Vi skulle selv skabe en skabelon for vores tur, hvilket var spændende, da vi kunne forme og tilrettelægge vores tid i bygden, som vi selv ville. Vi ville tage en overnatning for at opleve livet i bygden. Vi havde en uge før været ude med flyers ved alle husene for at gøre dem opmærksomme på, at vi ville komme. Det, vi vidste om Akunnaaq, var, at der bor omkring 80 mennesker hvoraf 10 er børn. I vores forberedelse kunne der dukke spørgsmål op som: ”Kan det betale sig, for kommer der nogen mennesker?” Disse spørgsmål kunne godt have afholdt os fra at tage afsted, men i ugerne optil blev vi mødt med en enorm opbakning i form af opmuntringer og forbøn. Denne opbakning var uundværlig og gav os endnu mere gåpåmod.

Uddelte bibler D. 29. juli blev vi og alt vores grej sejlet ud til Akunnaaq. Vi havde store forventninger og var spændte på, hvilke oplevelser der ventede os. Da vi ankom, kunne vi ikke se et eneste menneske. Vi begyndte at stille op med bål, kage og kaffe, da der pludselig dukkede fire børn op. Kort tid efter kom der flere børn og voksne til. Vi lavede pandekager og legede med børnene, mens de voksne fik sig en kop kaffe og et stykke kage. Vi uddelte det nye testamente til de voksne, som tog glædeligt imod det, og læste i dem. Børnene valgte selv en kristen børnebog med bibelhistorier.

Det var en opmuntring for os, at vi kunne være med til at sprede Guds ord og glæde ved at give en bog og vores tid. Vi oplevede endda én, der kom tilbage med spørgsmål til det, han havde læst, og pegede på et specifikt sted i Biblen. Her var sprogbarrieren en udfordring, men det var et vidnesbyrd for os, at han læste testamentet og reflekterede over det.

Børnene fulgte os hele dagen, selv efter at bålet var slukket, og vi havde pakket sammen. De ville gerne vise os deres legesteder og have os med i deres leg.

Sprogbarrieren var en udfordring, men ikke en hindring for at vi kunne lege og grine sammen. Vi klarede os med tegnsprog, fagter og de grønlandske gloser, som vi havde lært. I løbet af det døgn, vi

befandt i Akunnaaq, blev vi lagt mærke til af de lokale. Flere var glade for, at der skete noget i byen og spurgte os, hvornår Sømandshjemmet ville komme igen.

Dobbelt glæde Selvom det krævede en del forberedelse og energi fra vores side, fik vi det dobbelte igen. For glæden ved vores tilstedeværelse og de smil, som det skabte, var det hele værd. Det gav mening for os at bruge vores tid i Akunnaaq, for der er virkelig et stort behov for missionsarbejde i bygderne. Vi er kommet hjem med en succesoplevelse og har kun fået positivt respons.

Vores tid i Akunnaaq har været givende, og vi tager hjem til Danmark med et kæmpe vidnesbyrd fra vores oplevelser i Akunnaaq.

Værtspar til Hotel Avannaa i Ilulissat Sømandsmissionen har ansat Anne Mette og Hans Henry Amorsen fra Galten som det første værtspar på Hotel Avannaa fra 1. januar 2020. Diakonalt arbejde har Anne Mette og Hans Henry masser af erfaring med. Derfor vil det være helt naturligt for dem begge at involvere sig i diakoBØLGEN 9 • 2019

nalt arbejde i byen og i det maritime miljø.

Anne Mette er uddannet ergoterapeut, og Hans Henry er bedemand. De har tre voksne børn.

De første gæster ankommer til hotellet den 21. januar 2020.

5

Vidste du?

50 års engagement begyndte tilbage i barndommen Tidligere biskop Erik Norman Svendsen sidder i bestyrelsen for sømandshjemmet/hotel Bethel i Nyhavn. Men hvorfor nu det? ”Det skyldes især min farfar, der var skibsfører på Sukkerfabrikkens skib M/S Carl af Nakskov. Han var også medlem af Broderkredsen på Havet, og forsømte aldrig muligheden for at besøge det lokale sømandshjem, når han lå ved kaj i en by med sømandshjem. De blev hans andet hjem. Han var gode venner med daværende generalsekretær i Sømandsmissionen Eilschou-Holm og bestyrer Kaj Jensen på Bethel. Så jeg har ofte som dreng og ung været med farfar på sømandshjem. Sømandstiden kunne godt have fortsat evigt. Men da jeg var 13 år gammel, gik farfar på pension, og så var det slut med at stå til søs i sommerferierne. Jeg får stadig et sug i maven, når jeg ser skibene i havnen. Det var nok grunden til, at jeg som ung præst i 1969 kom ind i Bethels bestyrelse og er blevet ”hængende” lige siden. ” Du kan møde Erik Norman Svendsen i Sømandskirken i Nyhavn den 12. januar kl. 14, hvor han har gudstjenesten. Bagefter er der kirkekaffe.

Strik med i Aarhus I sømandscafeen i Aarhus strikkes der på livet løs hver 3. uge til fordel for søfolk, mens der er plads til grin, snak og ideer.

Eva Marie, Martha og Signe er snart klar med flere par sokker, som sømandsmissionærerne kan få med på havnen denne jul.

Måske det også var noget for dig? Der er plads til mange flere i strikkecafeen, som mødes i Sømandscafeen på Polensgade i Aarhus og fortsætter med at strikke hver 3. uge i det nye år.

Kontakt Nanna på tlf. 3393 2543, hvis du vil vide mere. Vi ved, at mange sømænd bliver glade for julegaverne. Flere husker det år efter.

Hanus Poulsen har ønsket at fratræde som sømandsmissionær ved udgangen af november måned. Sømandsmissionen takker for indsatsen og ønsker Guds velsignelse over fremtiden.

6

Erik Norman Svendsen var den sidste danske biskop over Grønland. Her bringer han en hilsen til jubilæet på sømandshjemmet i Nuuk for nylig.

?

Vil du bede med

• For volontører, lokale ansatte og bestyrere på de grønlandske sømandshjem.

• For volontører og bestyrerpar på Aggershøj.

• Sømænd, der er på arbejde juleaften.

• Takke for de mange, der strikkede julegaver og skrev julekort til sømænd i 2019.

• For nye venner og engagement for Sømandsmissionens arbejde i 2020.

• For nye sømandsmissionærer.

• At vi må tjene hinanden på rette vis.

BØLGEN 9 • 2019

Julen bliver noget særligt Den 24. december kl. 15 træder nye kirkegængere forventeligt ind i Zions Kirke i Esbjerg, når Sømandsmissionen for første gang inviterer søfolk på havnen til en af byens ordinære julegudstjenester. Sømandsmissionær Finn Løvlund er klar med transport, og præsten Daniel Ettrup Larsen klar over, at der måske kommer fremmede til jul.

Sømandsmissionær Finn Løvlund er pt. på vej med julegaver til sømændene.

”Ideen opstod i arbejdsgruppen med off shore, at vi burde tænke på de søfolk, der er i Esbjerg den 24. december. Især om vinteren ligger der nogle skibe og venter på nye ordrer. Nu kan ventetiden bruges i kirken,” smiler Finn. Han har skaffet oversættelsesudstyr til 20 personer og fået produceret løbesedler på engelsk. ”Det eneste, vi giver sømanden, er et sanghæfte på engelsk, da julegaverne fra Sømandsmissionen er afleveret på skibene inden jul. Forleden talte jeg med en filippinsk besætning, der bestemt ville komme. Som en af sømændene sagde: ”Julen er noget særligt”.

Verden samlet i Taiwan - og Sømandsmissionen var med Det blev et brag af en oplevelse, da Sømandsmissionens udsendte deltog i ICMA World Conference i Kaohsiung, Taiwan.

ICMA - International Christian Maritime Association – er et farverigt fællesskab af Sømandsmissioner verden rundt, og med 250 deltagere fra 40 nationer blev det en dejlig uge med masser af læring, networking og fællesskab samtidig med, at det var en fejring af 50 års samarbejde for søfarende, fiskere og deres familier. Foredrag, workshops, diskussioner afløste hinanden i det tæt pakkede program, der var omkranset af, at konferencen begyndte og sluttede i kirken.

Når 250 synger den samme salme, mens de kigger rundt på de andre deltagere i alle farver, størrelser og hver med unikt udseen-

Sømandsmissionær Simon Ambrosen (th) i samtale med en af de unge frivillige fra Sømandsmissionen i Taiwan BØLGEN 9 • 2019

de, så breder der sig en varme i kroppen – en glæde og taknemlighed over, at der verden rundt er kristne, der også har søfolk og fiskere som hjertesag. Så trods stor forskellighed i baggrund blev Taiwan-konferencen også en synliggørelse af det samme fokus – nemlig at møde søfolk, fiskere og deres familier med evangeliet om Jesus Kristus og med praktisk omsorg.

De mange indtryk og opsamling af viden skal deltagerne nu indarbejde i Sømandsmissionens arbejdsgrene, ligesom vores magasin WAVES fremover mailes til Indien, Australien og Sydafrika. I danske havne møder vi jo også sømænd fra store dele af verden, hvilket vi fik en udbygget baggrundsviden for i Taiwan.

Sømandsmissionær Paul Høeg (tv) i dialog med Nicholas Barands fra Sydafrika.

Sømandsmissionær Jørgen Knudsen (th) inspirerede på konferencen i Taiwan med et indlæg om, hvordan man kan lytte - fx til en sømand. Her får han selv ideer med hjem fra Peter fra Australien

7

Af generalsekretær Nicolaj Wibe

Mens vi venter

Fordybelse fremmer fejring Jeg glæder mig i denne tid. De mørke morgner og aftner indbyder til fordybelse. Jeg vil læse genkomstteksterne, og jeg vil læse om den nye jord i Johannes Åbenbaring. Jeg vil i bøn opholde mig ved, at denne verdens dage er talte. Om en tid skal denne jord ryddes for al ondskab, nød og uretfærdighed. Og op af dens ur-muld skal en ny jord folde sig ud. Jeg skal ud og se til nogle gravsteder, hvor de ligger, som jeg glæder mig til at se igen. Og så vil jeg søge ind i skriftemålet, som gjaldt det livet at blive af med min synd.

Syv gange har jeg skrevet ’jeg’ på få linjer.

Hvordan vil du gå ind i adventstiden? Skal det bare være praktisk forberedelse til jul, eller er du med på, at adventstiden får et helt særligt sigte? Skal det bare være dage som alle an-

dre, eller skal du beslutte dig for at temasætte Jesu genkomst, dommens dag for dit eget liv?

Jeg tror den efterfølgende julefejring vil blive beriget af en forberedelse, der også sigter mod Jesu komme til dit eget liv, og hans genkomst til denne jord. Advent, Herrens komme.

Med stille sind ’Og lad os gå med stille sind som hyrderne til barnet ind, med glædestårer takke Gud for miskundhed og nådesbud’ ’At gå med et stille sind’. Mennesket med det stille sind kan lytte, sanse og fornemme. Der er plads til indtryk. Vi har brug for det stille sind i julen. Den tager vi ikke til os med hast og storm.

Den kalder på stilhed og eftertanke. ’Med glædestårer takke Gud for miskundhed og nådesbud’ skriver forfatteren. Miskundhed betyder barmhjertighed. Nådesbud betyder frikendelse.

Julens budskab er fyldt af så uendeligt meget godt fra Gud. Jesu fødsel er det største, der er sket menneskeheden, og det største der er givet os som en personlig gave. Det er så stort, at glædestårer kan trænge sig på. Guds stemme bliver aldrig kærligere end her!

Sømandsmissionen ønsker alle en glædelig jul og et velsignet nytår 2020.

Det næste BØLGEN udsendes 16. januar 2020. Får du den på mail, kommer den nogle dage tidligere. Skriv til mvv@somandsmissionen.dk, hvis du vil ændre abonnement – eller hvis du vil have BØLGEN fast.

Returadresse: Indenlandsk Sømandsmission, Havnepladsen 1, 7100 Vejle, Denmark

Vi er i forventningens og forberedelsens tid, for adventstiden er ganske særlig.

I mange generationer har man sagt til hinanden: ’Han kommer snart’. Men den ene generation efter den anden er blevet lagt i graven, uden at han kom. Hvornår mon han kommer?

I vores generation er det spørgsmål igen blevet et tema i den kristne menighed. Fordi det er, som om kræfterne rører på sig. Naturen sukker efter at blive fri for det åg, menneskeheden har lagt på den. Kristenforfølgelsen er stærkt tiltagende. Guds udvalgte folk, jøderne, er igen under angreb. Kærligheden går kold mange steder. En vestlig sekulariseringsbølge af dimensioner har rejst sig og Gudsskabte ordninger mellem mennesker fejes til side. Andet kan vel også nævnes.

Problemet er bare, at man sikkert har sagt sådan altid. Igen og igen har Guds menighed rejst hovedet, for nu varer det ikke længe.

Men det er slet ikke noget problem. Det er et livstegn. Som den gravide går og venter på tegn på fødsel, må Guds menighed mærke efter, om der er tegn på Jesu genkomst. Den tid, hvor den holder op med at spejde efter tegn, der er der fare på færde. For pludselig er ’fødslen’ ved at gå i gang.

BØLGEN 9 • 2019