Nr. 1 • 2020
SØMANDSMISSIONEN lige nu
NY SØMANDSMISSIONÆR besøg Russisk sømand fik
Sauna til
Aggershøj Simons hundespand
BØLGEN Nr. 1 2020 Udgivet af: Indenlandsk Sømandsmission Ansvarshavende redaktør: Generalsekretær Nicolaj Wibe Redaktør og journalist: Hanne Baltzer, tlf. 5181 5329. Mail: hab@somandsmissionen.dk Oplag: 1000 + ca. 600 elektronisk udsendte Tryk: Jørn Thomsen Elbo A/S Forside: En lille dreng styrer mod nye horisonter. (foto: Hanne Baltzer) Indenlandsk Sømandsmission Havnepladsen 1, 7100 Vejle Tlf. 0045 - 3393 2543 info@somandsmissionen.dk www.somandsmissionen.dk Facebook: Indenlandsk Sømandsmission Kontorets telefon er åben mandag - torsdag: Kl. 9.30-15.00. Fredag: Kl. 9.30-13.30. Sømandsmissionens gavekonto: Giro 8003300 Bank 9541 8003300 Brug MobilePay: 558555 Modtag Bølgen på e-mail helt gratis og få bladet et par dage før officiel udsendelse! Abonnement på Bølgen koster 200 kr. årligt inkl. forsendelse. Modtag Bølgen sammen med et Waves abonnement. Bestil på mvv@somandsmissionen.dk
2
Regner med at blive båret af forbøn Sømandsmissionen har ansat Anne Mette og Hans Henry Langvad Amorsen fra Sabro som det første værtspar til Hotel Avannaa i Ilulissat fra 1. januar 2020. De landede i Grønland den 6. januar, og de første gæster ankommer til hotellet den 21. januar. Anne Mette er uddannet ergoterapeut, Hans Henry har arbejdet 25 år i autobranchen som sælger og administrator af salg i Norden. Senest har han arbejdet som bedemand for at prøve noget nyt. Nu foretager de så begge to et brancheskift ved at tage nord for Polarcirklen for at opstarte og passe Sømandsmissionens nye morgenmadshotel. Her glæder Hans Henry sig til business-delen og administrationen, Anne Mette til at hygge om gæsterne: ”Ånden fra sømandshjemmene skal gerne kunne mærkes på Hotel Avannaa. Det skal være hyggeligt, der skal være en god atmosfære og oplevelser for alle sanser, så gæsterne føler sig hjemme,” siger Anne Mette. Mødet med Grønland Anne Mette har altid haft en drøm om at arbejde i Grønland, men først da de besøgte deres søn Simon og svigerdatter Tabita, som var volontører på sømandshjemmet i Aasiaat, blev Hans Henry overbevist om, at man faktisk godt kunne finde sig til rette deroppe uden at fryse: ”Det var fantastisk spændende at møde grønlænderne. Vi kunne se, hvordan vores søn og svigerdatter hele tiden mødte nogen, de kendte i byen, og selv om vi var der kort tid, nåede vi også at hilse på en del. Det kunne jeg godt lide. Da vi senere tog en uge til Ilulissat, var vi vilde med naturen og den flotte panoramaudsigt, der er næsten uanset, hvor man er i byen. Vi hørte om jobbet, spurgte vores voksne børn, hvad de syntes, og ja, så søgte vi.”
Bæres af forbøn Anne Mette tilføjer: Vi er forsigtige med at kalde det et kald, men vi ønsker at arbejde i Guds rige på jord. Og kalder muligheden her for tegn til tro. At gå hen, hvor Gud gerne vil have os. Båret af forbøn hjemmefra.” For at kunne række ud i Ilulissat ønsker de sig på sigt volontører til at hjælpe, fordi de allerede ved første besøg i byen kunne se muligheder for fx en cafe på havnen. De ved udmærket, at deres opgave er som værtspar på Hotel Avannaa, men de er nu sådan skruet sammen, at de ikke kan lade være med at få ideer. De ved, de er ret forskellige, hvilket de har tænkt sig at udnytte. De vil gøre det, de er bedst til. Have ansvar for det, de hver især brænder for. De er nysgerrige på mennesker og livet i det hele taget samtidig med, at de er vant til at smøge ærmerne op og bestille noget. Deres lyst til at møde mennesker og skabe relationer har ført til et engagement med at hjælpe rundt omkring. For Hans Henry har det bl.a. været at hjælpe sårbare mennesker med fx praktiske gøremål, og Anne Mette har bl.a. været med i Foreningen for grønlandske børn i Aarhus. Engagementet tager parret med til deres nye bopæl. Lige nu bor deres børn i Frankrig, Uganda og Norge, så de ses mest på SKYPE. Derfor tager Anne Mette og Hans Henry Langvad Amorsen tilpasse afsted til en tjeneste i Grønland foreløbig for et år. BØLGEN 1 • 2020
PORTRÆT
Ny sømandsmissionær i Limfjordsbæltet:
KULTUR er fascinerende
Fra 1. januar er Per Jerup fra Karup ansat som ny sømandsmissionær i Limfjordsområdet, der dækker fra Aalborg til Thyborøn. Han kommer fra et job som pendlermissionær i Tanzania for Luthersk Mission og udviklingskonsulent hos Promissio. Med en bred baggrund som sælger, selvstændig med knap 20 ansatte og missionær kombineret med livserfaring er han klar til at møde sømænd og fiskere. For år tilbage var han qua sin opvækst i Strandby med ude at fiske flere gange. Så han har set en fiskekutter indefra - og desuden elsker han at møde mennesker fra forskellige kulturer. Udfordrende At kalde ham ”sælger for Vor Herre”, synes han, er for poppet, selv om sømandsmissionærjobbet kan minde lidt om kanvassalg, hvor man møder op uden på forhånd at have en aftale. Som sømandsmissionær handler arbejdet nemlig ikke om salg, men om et møde, en hyggesnak og en dialog med sømænd og fiskere: ”Jeg er vant til at møde nye mennesker og har det fint nok med, at jeg ikke ved, hvad der sker lige om lidt, selvom frimodigheden måske nok kommer på prøve. Men det er slet ikke fremmed for mig heller at møde en lukket dør. Af de andre sømandsmissionærer kan jeg lære en del, er jeg sikker på. Jeg tror bestemt, arbejdet kræver tålmodighed. Heldigvis er jeg vant til at tale engelsk.”
Souschef til Aasiaat Sømandsmissionen har pr. 1. februar 2020 ansat Karsten Hald Jacobsen som souschef på Aasiaat Sømandshjem. Karsten skal – ud over at være souschef på sømandshjemmet – stå i spidsen for de diakonale aktiviteter i det maritime miljø og ud fra sømandshjemmet. Karsten er opvokset i en præstefamilie, hvor diakoni og engagement i lokalsamfund og omverden var en naturlig del af barndommen. Derfor er en stilling som souschef kombineret med diakonale opgaver lidt af en drømmestilling for ham. Den nye souschef er kandidat i offentlig forvaltning og har det seneste år arbejdet som projektleder med et nyt IT-system i Kirkens Korshær.
Jeg glæder mig På spørgsmålet, hvad den nye sømandsmissionær glæder sig mest til, svarer Per Jerup: ”Jeg glæder mig meget til at skulle på havet. Jeg glæder mig til sommertogt med Bethel, hvor vi sejler rundt til danske havne. Til dato har jeg bl.a. skullet få nye ideer til missionsarbejdet. Det kan jeg slet ikke lade være med. En af ideerne er en transportabel kaffekande, som jeg har tænkt mig at bruge rundt i Danmark. En kop kaffe skaber kontakt og nye venner.” Chili-Per De 58 års livserfaring kommer blandt andet til udtryk i Pers tilgang til mange ting. Han nævner selv, at mangt og meget ikke er sort/hvidt, at det dels handler om at have en bred forståelse fx for menneskers liv, dels at vælge sine kampe med omhu. Og så handler det for ham om til stadighed at finde på nye ideer: Noget, der kan gavne målet om at få evangeliet ud til søfolk og fiskere. Fritiden bruges sammen med hustruen Bente i Kølvrå, hvor han passer stor have og drivhus med fx chili i mange afskygninger. Han vil gerne bruge mere tid på golfbanen, der næsten ligger i deres baghave. BØLGEN 1 • 2020
Nye medlemmer af Sømandsmissionens hovedbestyrelse I anledning af det tættere samarbejde mellem Broderkredsen på Havet og Sømandsmissionen, er Broderkredsen på Havet blevet tilbudt to pladser i Sømandsmissionens hovedbestyrelse. Det har de sagt ja tak til. Kristen Broe fra Thyborøn (på foto) og Ejner Klitlund fra Strandby indtræder.
3
Giversind og trofasthed I sømandskredsen i Ans spiller den gamle brune boks en ganske særlig rolle. Til hvert møde lægger deltagerne penge deri til Sømandsmissionens arbejde – især til sømandsmissionær Simon Ambrosen og arbejdet på Aggershøj, fordi flere af dem har være på besøg derovre på Ærø for at hjælpe til. Ja, års trofasthed er det efterhånden blevet til, og der er ingen tvivl om, at de kender hinanden godt i kredsen og interesseret spørger ind til den enkelte. I 2019 sendte den lille sømandskreds 80 julegaver afsted med generalsekretær Nicolaj Wibe, da han var forbi Ans for at fortælle om Sømandsmissionen. Bløde pakker med hjemmestrik. Strikket af de trofaste sømandsmissionsvenner. Modtaget af taknemlige søfolk. ”Vi sætter vores egen julehilsen på hver pakke og har da modtaget tak fra sømænd. Det er dejligt. Nu vil vi få lavet en ny hilsen på engelsk,” fortæller Edel Bitsch.
5 minutter om dagen Vil du bruge fem minutter om dagen til at bede for Sømandsmissionens arbejde? Når man beder for nogen, bringes man tættere på vedkommende. Vi skal ikke bede for Guds skyld. Vi skal bede for vores egen skyld. Når vi beder, kommer vi ind på Guds bølgelængde og formes af hans sind og tankegang. Vi har en forventning efter bønnen. Spændt på at høre nyt, når vi fx har bedt for konkrete medarbejdere i Sømandsmissionen eller en sømand! På den måde retter vi fokus hen mod en kærlighedens forventning til arbejdet. Bedeemner • For bestyrere på de grønlandske sømandshjem og hotel Avannaa • Arbejdsglæde og kollega-fællesskab blandt medarbejdere i Danmark • Sømænd, som er længe væk fra deres familier, og for hvem ensomhed er en følgesvend. • Nye og gamle volontører i Grønland, som yder en stor indsats • At flere vil bede med for Sømandsmissionens arbejde
Svendborg Søfartsskole skriver historie Dimissionen for det befarne skibsassistenthold er en historisk begivenhed. Aldrig før i Svendborg Søfartsskoles 113-årige historie har skolen haft mulighed for at udbyde denne uddannelse. Skolen har forud for opstarten af pionerholdet lagt mange kræfter i planlægningen og har haft det som det primære mål, at det skulle være en succes helt fra start. Langt over skolens forventning begyndte 17 elever på uddannelsen i juli 2019 og allerede nu ser det ud til, at tilstrømningen fortsætter. Og uddannelsen skal videreudvikles og optimeres, selvom elevernes evalueringer er positive. Svendborg Søfartsskole har i øvrigt for kort tid siden startet en proces op sammen med de øvrige udbydere, hvor den maritime grunduddannelse (GMU) skal gennemgås og kvalitetstjekkes. ”Det er glædeligt at se, at procentdelen af kvindelige elever på det kommende hold er langt højere end forventet, hvilket Svendborg Søfartsskole ser som et målbart resultat af Danske Rederiers projekt More Women at Sea,” siger forstander Jens Frederiksen.
4
Mindeord over Etna Muff Etna Muff døde onsdag d. 27. november 80 år gammel efter kort tids sygdom. Hun blev begravet fra Zions kirke tirsdag d. 3. december. Etna Muff har været engageret i Sømandsmissionens arbejde i mange år. Hun fulgte sin mand, sømandsmissionær Bent Muff, på mange af hans rejser til Grønland som grønlandssekretær. Indimellem var der behov for at afløse som bestyrerpar i deres ferie eller imellem et bestyrerskifte. Her styrede Etna køkkenet med sikker hånd. Mange i både Sømandsmissionen, venner og bekendte har nydt godt af Etnas evner udi madlavning. Hun var desuden formand for en sømandskreds i Esbjerg i mange år, og sammen med sin mand var hun derudover med i et par andre sømandskredse i Esbjerg og Hvide Sande. Sammen med Bent Muff har hun gennem sit store engagement i Sømandsmissionen haft stor betydning for arbejdet her med at drive mission og diakoni blandt fiskere og søfolk. Hun fulgte levende med i arbejdet indtil det sidste. Vi takker Gud for, hvad han gav os igennem Etna. Vær med til at bede for Bent og familien. Æret være Etna Muffs minde! Sømandsmissionær Finn Løvlund
Gudstjenester i Nyhavn Gudstjeneste i Sømandskirken kl. 14.00 med efterfølgende kirkekaffe. 1/3 - 2020 Præst: Thomas Reventlow Bruun 26/4-2020 Præst: Ejgil Bank Olesen
BØLGEN 1 • 2020
Hvad med fitness? Sømandsmissionær Leif Rasmussen får af og til en god idé, fordi han er optaget af at møde sømændenes behov på forskellig vis. Da han hørte, at en sandsuger og et stort tankskib skulle ligge i Skagen indtil 1. april,
og at besætningerne kunne bruge adspredelse i ventetiden, ringede han til SEAHEALTH & WELFARE (Tidligere Handelsflådens Velfærdsråd) og fik dem til at sponsorere medlemskort til fitness og svømmehal.
”Nu ringer sømændene til mig og siger ”What about fitness?”. Så henter jeg dem. Daniel Bantog Albarez fra tankskibet (på foto tv) er så taknemlig. Det er lige til at blive glad af,” fortæller Leif
Hjælpsomhed redder sauna til vinterbadere Den dag, naboen ringede til sømandsmissionær Simon Ambrosen, handlede han hurtigt. Den venlige kvinde tilbød en gratis, brugt sauna, som hun ikke anvendte længere og gerne ville have ud af huset. Hun tænkte, at det aktive sømandshjem Aggershøj måske kunne bruge den. Det blev et ”ja tak” fra Simon. Kort tid efter hentede de saunaen, satte den under en presenning, mens de lige overvejede visionen: En transportabel sauna, så volontører og søfartselever kunne vinterbade! Heldigvis er der mange hjælpsomme hænder på Ærø. Saunaen fik tag og nødvendig yderbeklædning, der også lige skulle males. En venlig navigatørelev hentede en generator i Jylland, så varmen kunne virke og endelig meldte en anden navigatørelev sin opbakning til at stille en stor trailer til rådighed, når saunaen skulle med til vinterbadning. Saunaen benyttes nu af 5-8 hver gang. ”Intentionen er, at vi får lov til at stille
Her står Simon Ambrosen yderst til højre. Til en iskold vandøvelse på Ærø, hvor der nok kunne have været brug for en sauna.
saunaen på stranden her i vinter, så vi ikke skal låne trailer hver gang, vinterbaderne hopper i bølgen for derefter at nyde den hede sauna. Det, håber vi, går i orden,” fortæller Simon Ambrosen. Selv har han ikke været med endnu, men han ude-
lukker ikke muligheden. Volontørerne har benyttet både bølgen blå og den hede sauna – en slags jobberigelse bortset fra den gang, hvor saunaen bestemt ikke nåede hedebølge på nogen måde, fordi varmefunktionen slet ikke virkede optimalt.
Sergeyi fra et ukrainsk skib har været indlagt på Skejby Sygehus med en infektion i kroppen. Ham besøgte sømandsmissionær Søren Thuesen med en lille pose med avis fra hjemlandet, en russisk bibel, et Waves-magasin og chips og snolder fra Seamens Club! ”Han var meget rørt over besøget, og vi fik os en god snak. Efterfølgende kunne jeg hygge mig med seks indiske søfolk i klubben, inden jeg kørte dem hjem til skibet. En god aften!” fortæller Søren.
BØLGEN 1 • 2020
5
Månedens medarbejder
Hanne Baltzer, journalist Hvilke opgaver arbejder du med? Jeg står for alle magasiner i Sømandsmissionen – BØLGEN, WAVES og MALIK samt ”Rundt om Sømandsmissionen”. Konkret betyder det hele processen fra idé til færdigt blad, hvilket fører mig rundt omkring for at møde de mennesker, der skal interviewes, samarbejde med grafiker og oversættere, disponering osv. Hvert nummer af et magasin er en ny fødsel. Min primære opgave er at give sømanden relevante artikler om at være sømand, menneske og elsket af Gud. Det sker gennem Waves på dansk og engelsk. Til grønlænderen skiver jeg MALIK, der udkommer på grønlandsk og dansk. Desuden skriver jeg BØLGEN, som har danskerne som målgruppe. Jeg sender også pressemeddelelser ud om fx nye medarbejdere i Sømandsmissionen mm. Endelig er jeg formand for den strategigruppe, som skal gentænke roller for og ønsker til Sømandsmissionens bagland.
Hvilke opgaver er spændende? Ethvert menneske er et møde værd! Noget af det mest spændende er mødet med sømanden, som jeg har en dyb respekt for. At få lov til at interviewe ham/hende under fire øjne er en faglig udfordring, fordi jeg jo aldrig har mødt vedkommende før. Ikke altid er det en dansker, men det går alligevel. Jo, journalistjobbet giver adgang til mange, fx også eksperter, politikere, frivillige og andet godtfolk. Det er et stort privilegium at arbejde som formidler. Hvad vil du ikke undvære i Sømandsmissionen? Jeg kan godt lide den respektfulde og uformelle omgangstone og den omsorg, som omslutter mig. Dels fra kollegerne, dels fra ledelsen og hovedbestyrelsen. Desuden er det herligt at arbejde et sted, hvor der er kort afstand mellem medarbejder og chef. Det betyder fx, at ens ideer hurtigt kan vedtages – eller skydes ned.
Med konstruktivt ping pong bliver jeg klogere, ideen bliver ofte bedre, og jeg inspirerer måske de andre. Hvad laver du i din fritid? Jeg nyder min familie, der tæller mand, tre voksne børn, to svigerdøtre og to børnebørn. Desuden svømmer jeg af og til, hvilket giver velvære efter en travl arbejdsuge. Jeg er engageret forskellige steder, fx på TV 2 Østjylland og i vores bibelkreds. Vi har også et fritidslandbrug med kartofler.
Giver håb i hårdt arbejdsmiljø Filip Ray Noermark, som bl.a. har arbejdet i Søværnet, fik lov til at tage med sømandsmissionær Søren Thuesen på arbejde: ”Jeg har kendt Søren i mindst 10 år gennem diverse kristne arrangementer, fx KFS, og har altid nydt hans selskab. Ideen med at tage af sted var at dokumentere hans arbejde med et stemningsbillede eller to. Desuden har jeg altid haft en passion for at møde mennesker der, hvor de er. Det er ikke uvant for mig at snakke tro med mennesker. Eller blot at lytte til den enkelte.” Den unge fotograf blev en lærerig oplevelse rigere: ”Jeg nåede at komme ombord på to skibe og fik her indblik i Sørens arbejde med sømændene. Specielt kommunikationen mellem Søren og de ansatte på skibene gjorde et stort indtryk på mig. På en respektfuld måde tilbød han både
6
kontakt til sømandsklubben, men også praktisk hjælp. At se, hvordan næsteomsorg og samtaler i øjenhøjde kan give håb og tryghed i et hårdt arbejdsmiljø, og hvor hjem er langt væk, var en øjenåbner for mig. Jeg tror virkelig, at arbejdet kan lede til Guds kærlighed,” siger Filip Ray Noermark, fotograf bag de fine fotos. BØLGEN 1 • 2020
Seks stop udenfor kontoret Strategigruppen ”Nyskabelse af Sømandsmissionens baglandspolitik” var en hel dag ude i virkeligheden for at få inspiration til arbejdet. Det blev til seks stop i blandt andet Hvide Sande, Ringkøbing og Aarhus. Stop 4 var på Det Kristne Gymnasium i Ringkøbing (KG), hvor syv unge stillede op og fortalte om, hvad frivillighed er for dem. Flere af dem er frivillige nu i et eller andet – eller havde været det derhjemme, før de tog til KG. På spørgsmålet om hvorfor, svarede de bl.a.: ”Man skylder ikke nogen noget, når man yder frivilligt arbejde. Fint at komme væk fra dagligdagen. Det er også med til at opbygge en selv, og man får erfaring i at lede. At være en del af noget større. At bidrage for at hjælpe. Det udfordrer egne evner at komme ud og være med i et uvant fællesskab.” På spørgsmålet, om de kunne tænke sig at blive frivillige, svarede de bl.a.: ”Det kommer an på, hvem der spørger. Forbilleder er vigtige – anbefalere, rollemodeller, så man siger ”Ok, det skal jeg også prøve”. At den, der spørger, har tillid til, at jeg kan finde ud af det – at jeg melder mig til en opgave. At jeg kan se en fordel i opgaven. Hvis man kender en mere, så vil det virke bedre. Man kommer ikke til noget uden at kende andre. Det er i hvert fald en sjældenhed. Tryghed betyder noget. Det skal være aftalt, hvad man skal. Anerkendelse giver lyst til at fortsætte.” Og ja – strategigruppen tog hjem med stor inspiration til det videre arbejde. Det er ikke sidste gang, deltagerne tager ud i virkeligheden.
Af sømandsmissionær Simon Søvndal
Fantastisk overspringshandling Hvorfor har jeg hunde? Den dag, jeg kom her til Sisimiut i 2016, blev jeg introduceret for et spand hunde og spurgt, om ikke jeg ville være medejer af dem. Det tyggede jeg på, for hvad indebar det mon? Nu nyder jeg stort at have 14 kammerater at snakke med. Et fantastisk afbræk i hverdagen. Der er virkeligt noget tilfredsstillende ved at se sine egne hunde udvikle sig og blive bedre til at trække slæden. Så er det bare afsted ud i Guds smukke skaberværk med udsigt til fjelde og hvide vidder. Og foran sig ser man nogle glade hunde, der gør, hvad de er bedst til og virkelig nyder det samtidig. Udover det rekreative ved blot at nyde stilheden, så er det også en fantastisk måde at møde andre mennesker på og have den slags oplevelser sammen med. Det kan være sammen med volontører eller andre kolleger, private gæster eller folk fra byen. En gang sagde en, at hun aldrig havde følt sig så grønlandsk, som da hun var på slædetur med mig. Selvom hun er født og opvokset som grønlænder. Derudover er det en fantastisk overspringshandling, når latineksamen truer et par dage forude!
Sømandsmissionær Søren Thuesen (tv) forlader Sømandsmissionen ved udgangen af januar for blandt andet at blive landsleder for KRIK i Danmark. Kristen Idrætskontakt, KRIK, er en børne- og ungdomsorganisation, der ønsker at ”bevare, inspirere og vinde idrætsfolk til kristent liv både i idrætsforening og i menighed”. Vi takker for tjenesten i Sømandsmissionen og ønsker Guds velsignelse.
BØLGEN 1 • 2020
7
Tag som sko på fødderne villighed til at gå med fredens evangelium!
Af generalsekretær Nicolaj Wibe
Så fik vi lagt 2019 bag os. Juletræerne er pakket væk, og land og folk er ved at ligne sig selv igen. 2019 blev heller ikke det år, hvor Jesus kom til syne igen. Det blev heller ikke året, hvor indlandsisen gik helt i opløsning, eller de store nationer fløj voldeligt i struben på hinanden. Det blev heller ikke et vækkelsens år. Hvad blev det så? Det største mirakel i 2019 var, at vi stadig venter på Jesus. Det største mirakel er, at vi stadig indretter vores liv efter, at han kan komme den dag i dag. Det største mirakel er, at troen præger vores liv. Det er den slags mirakler, som sjældent får meget opmærksomhed. Skulle det være noget, at troen stadig præger mit liv? Det er et stort mirakel! Det, at troen holder op med at præge ens liv, er den mest udbredte årsag til, at mennesker falder fra. Årsagen kan selvfølgelig også være kriser, åndelig deroute eller uopretteligt fald. Men som oftest falder et menneske bort fra troen af den enkle grund, at han/hun holder op med at lade troen præge det praktiske liv. At troen stadig præger ens liv, kan skyldes så meget. Vane, venner, ægtefælle eller menighed. Men helt grundlæggende er dette i spil: Arbejd med frygt og bæven på jeres frelse, ikke blot som da jeg var til stede, men endnu mere nu i mit fravær. For det er Gud, der virker i jer både at ville og at virke for hans gode vilje. (Filipperbrevet, kapitel 2). Ingen vaner uden Gud At arbejde på sin frelse betyder, at troen
præger alle niveauer af ens liv. Der må ikke være kroge uden Gud. Der må ikke være vaner uden Gud. Der må ikke leves dobbeltliv, hvor Gud kun er med i det ene spor. Der, hvor troen holder op med at præge ens liv, der holder man også op med at tro. Det er ikke et mirakel at kunne arbejde på sin egen frelse. Miraklet består i den sidste sætning. At det er Gud, der virker i os. At vi både kan ville og kan virke for hans gode vilje. Guds virkning kan give sig mange udslag. Du blev stoppet i tide med en uvane. Du blev ramt af lammende anger, da syndens fælde klappede. Du blev mindet om trofasthed mod din menighed. Din Bibel blev brugt, og du tog dig tid til daglig bøn. Eksemplerne er mange, og altid personlige. Tænk sig, at du stadigvæk tror på, at Jesus kan komme igen – og det måske i 2020. Det er langt fra en selvfølge, at du kan tro det. Det er Gud, der virker det i dig. Så lad os dog fortsat arbejde på vores frelse, også i det år vi nu har taget fat på. Har du brug for redskaber? Så er Efeserbrevet kapitel 6 vers10-18 et godt sted at læse. Et enkelt vers her pillet ud lyder sådan: Tag som sko på fødderne villighed til at gå med fredens evangelium. De sko kommer vi til at gå med i Sømandsmissionen i både Danmark og Grønland 2020. Perfekte bliver de ikke, men vi vil gøre vores bedste for, at de bliver slidt. Villigheden har vi. Vil du være med til at tage dem på, også i dit eget liv?
Næste nummer af BØLGEN udkommer den 31. marts 2020. Får du den på mail, kommer den nogle dage tidligere. Skriv til mvv@somandsmissionen.dk, hvis du vil ændre abonnement – eller hvis du vil have BØLGEN fast.
Returadresse: Indenlandsk Sømandsmission, Havnepladsen 1, 7100 Vejle, Denmark
Lad troen præge dit liv
BØLGEN 1 • 2020