Nr. 5 • 2020
SØMANDSMISSIONEN lige nu
Christina i Sisimiut CAUSERI AF FÆLL
E S SK A B
Strik med mission
På Hotel Avannaa i Ilulissat er arbejdsopgaverne meget forskellige. Her benyttes det gode vejr til at male udendørs.
BØLGEN Nr. 5 2020 Udgivet af: Indenlandsk Sømandsmission Ansvarshavende redaktør: Generalsekretær Nicolaj Wibe Redaktør og journalist: Hanne Baltzer, tlf. 2288 4496. Mail: hab@somandsmissionen.dk Oplag: 1000 + ca. 600 elektronisk udsendte Tryk: Jørn Thomsen Elbo A/S Forside: Christina er volontør i Sisimiut. Her er hun klar til at møde folk på havnen. Indenlandsk Sømandsmission Havnepladsen 1, 7100 Vejle Tlf. 3393 2543 info@somandsmissionen.dk www.somandsmissionen.dk
Oplevelser for alle sanser Sømandsmissionen har med WlkOnWatr tænkt ud af boksen, hvad angår dansk lejrkultur. Kulissen er Aggershøj og havet omkring Ærø. Deltagerne mellem 18 og 25 år. Intentionen: Lad os ære Gud på en ny måde: På surfbrættet. I bølgerne. Under havets overflade. På beachvolleybanen. Rundt om bålet. Og selvfølgelig også gennem bøn, lovsang, vidnesbyrd og samtale.
Facebook: Indenlandsk Sømandsmission Kontorets telefon er åben mandag - torsdag: Kl. 9.30-15.00. Fredag: Kl. 9.30-13.30. Sømandsmissionens gavekonto: Giro 8003300 Bank 9541 8003300 Brug MobilePay: 558555 Modtag Bølgen på e-mail helt gratis og få bladet et par dage før officiel udsendelse! Abonnement på Bølgen koster 200 kr. årligt inkl. forsendelse. Modtag Bølgen sammen med et Waves abonnement. Bestil på mvv@somandsmissionen.dk
2
BØLGEN 5 • 2020
Elisa og Morten Mikkelsen samt deres tre børn, Alfred, Josva og Noomi rejser til Nuuk omkring den 1. december.
- Diakoner til Nuuk
Elisa og Morten Mikkelsen fra Vejle er ansat som nyt lederpar på Nuuk Sømandshjem. De afløser Ulla og Jacob Tindalid, der har besluttet at stoppe som bestyrere ved udgangen af 2020. Elisa får primært ansvar for diakoni og mission, mens Morten skal være sømandshjemsleder og have ansvar for driften. Sammen med deres tre børn på 4, 2 og 0 år rejser de omkring 1. december. Morten har sagt sit job op, Elisas vikariat er udløbet, huset er lejet ud, og de næste måneder er der tusind praktiske ting at få styr på, før familien på fem sidder i flyveren på vej mod Nuuk. De er begge uddannede diakoner. Elisa har arbejdet som socialpædagog på Blå Kors Center Sydjylland og Morten som pædagog i børnehaven Valhalla i Vejle. Grønland er slet ikke ukendt for dem. Tilbage i 2012 var de ansat i otte måneder som afløsere for bestyrerparret i Nuuk og i Qaqortoq. Forud for dette var Elisa volontør i Nuuk i 2003-2004 og efterfølgende arbejdede hun et halvt år på anstalten i Nuuk. Morten: ”Vi stod på Diskoøen i 2012, BØLGEN 5 • 2020
og jeg lovede Elisa, at hun måtte sige til, hvis vi skulle arbejde i Grønland igen. Derfor har det været drømmen, lige siden vi kom hjem. Og nu bliver det Nuuk. Gud lader tingene lægge sig til rette.” Se mennesket Som diakoner er de oplært i at se det hele menneske, at være åbne overfor andre og kunne skabe relationer til deres medmennesker. ”Fra sidst er vi klar over kulturforskelle. Der er nok ikke meget, der kan overraske, selv om vi ved, det er en stor opgave, når kulturer mødes. Vi vil gå med ydmyghed til opgaven, fordi vi arbejder i et andet land og har stor respekt for grønlænderne. Som troende ved vi, at Gud har skabt os alle sammen lige værdifulde,” siger Morten. ”Vi glæder os meget til at samarbejde med medarbejdere og volontører. Hverdagen skal være god, og den enkelte skal føle sig set. Det skal være godt at være medarbejder. Som tidligere volontør ved jeg, hvor vigtigt det er også at have nogen at dele sin kristne tro med. Dengang tog
man sig ikke af det, men det prioriteres nu,” siger Elisa. Hun ser fx også frem til et gensyn med anstalten, som hun vil prioritere i arbejdet, fordi et besøg for de indsatte har høj værdi. Skibsbesøg med volontørerne og mødet med hjemløse glæder hun sig også til. Hun kan lide at opbygge relationer: ”Jeg kan godt lide, at vores primære fokus ligger på at møde mennesker i forskellige livssituationer, ikke bare at få penge i kassen. Vi håber, vi kan være både tillidsskabende og anerkendende.” ”Vores kristne tro betyder, at vi har lagt alt over til Gud. Ellers ville det være for utrygt at rejse efter at have taget børn væk fra en kendt hverdag, sagt job op og forlade kirke, familie og venner. Vi er ikke i tvivl om, at Gud er med, og han lægger tingene til rette. Det har vi allerede oplevet flere gange,” siger Morten. Elisa tilføjer: ”Ja, det giver en kæmpe tryghed. Jeg tror også, at når vi er i en tjeneste for Gud, da er vi også mere opmærksomme på ham. Det er godt at få lov til at gøre noget, og han vil guide os i den praktiske hverdag.”
3
Sømandsmissionæren delte tro og liv med mange Bethel har været ved kaj i mange havne denne sommer, og sømandsmissionærerne fortæller om gode samtaler landet rundt. De glæder sig over at måtte lægge øre til livsfortællinger, udfordringer, trosspørgs-
Gudstjeneste med Bethel som prædikestol – besøg på Fur sommeren 2020
mål og glæder. At være medvandrer et kort stykke tid giver også inspiration til hverdagsarbejdet som sømandsmissionær. På den sidste del af sommertogtet sejlede Bethel med på Limfjorden rundt, en
Skipper og sømandsmissionær Leif Rasmussen synes, det har været et inspirerende og minderigt sommertogt med mange gode snakke.
årlig tilbagevendende begivenhed. Så selv om Corona gør tingene mere besværlige, så sejler Bethel rundt med evangeliet.
Fra et møde på Bethel, hvor min bror Aksel lånte en harmonika i Østerby og så spillede til sangene. De to andre på foto er også frivillige – Harry Harregaard og Frede Jørgensen.
Af sømandsmissionær Simon Søvndal, Sisimiut
En snak over en kop kaffe Jeg har sat Christina Lindgreen stævne på præstefjeldet ved Sisimiut. Det er et yndet udflugtsmål her i byen og et godt sted at få vendt tilværelsen. Christina kom til Sisimiut som volontør medio juli og har nu fået en hverdag op at køre. Noget af det, hun særligt holder af, er turene på havnen hver tirsdag formiddag, hvor vi tager kaffe og kage/brød med ned til havnens folk, fiskere, værksted for bådmekanikere, elektronikmekanikere, glasfiberværksted og stedet for garnrensning og -reparation. De kuttere og joller, der er bemandet, bliver også besøgt eller serviceret fra kajen. Hvad var din motivation for at rejse hertil? ”Det, at møde en ny kultur, lære den at kende og blive en del af den, tiltaler mig meget. Det glæder mig også at kunne være noget for andre mennesker. Derudover vil jeg også gerne lære mig selv bedre at kende. I den proces tror jeg, det er værdifuldt at rejse til en ny kultur. Og så
4
ønskede jeg at opleve flotte Grønland og dens natur.” Hvad oplever du, når du går på havnen? ”Jeg møder mennesker, der bliver glade for at blive set. Jeg møder taknemlighed. At give en kop kaffe er en lille ting for mig, men det kan blive en stor ting for den, der tager imod. Og så oplever jeg mennesker, som har oplevet hårde ting,
men stadig har en stor glæde for det, de laver. Hvis man viser, man har tid, åbner folk op. Det gør mig så glad, når en sømand har lyst til at fortælle lidt fra sit liv. Det lærer jeg meget af. Jeg får smil med mig og møder sådan en åbenhed. Derfor håber jeg heller ikke, at nogen holder sig tilbage fra at tale med os, når vi kommer forbi. En snak med et andet menneske kan hjælpe en til at tænke videre.”
Tirsdag formiddag går turen fra sømandshjemmet til havnen med kaffe, kager og brød. Det er et af de bedste øjeblikke i løbet af ugen for sømandsmissionær og volontører, fordi de gerne vil dele liv og tro, problemer, glæder, nederlag og sejre.
BØLGEN 5 • 2020
SÆT KURSEN, HERRE!
Trods corona-særregler lykkedes det Broderkredsen og Sømandsmissionen at holde årsmøde sammen i begyndelsen af september. De to dage var et miks af forskellige indlæg med tro, søfart og mission som fyrtårne, forskellige workshops, tid til at snakke med gamle venner og lære nye at kende samt de traditionelle generalforsamlinger. Som noget nyt kørte der et program mere under generalforsamlingerne, hvilket blev taget godt imod, da septembers blå himmel lokkede flere ud i det gode vejr. Lørdag eftermiddag fløj afsted akkompagneret af et causeri over arbejdet – et miks af mennesker på talerstolen, videoer fra Grønland og Danmark med flotte levende billeder. Flere udtrykte begejstring over at se video fra arbejdet i Grønland. Lørdag aften var der indbudt til en hyggelig middag for frivillige. Erik Kristensen holdt sin første forBØLGEN 5 • 2020
mandstale under overskriften ”Sæt kursen, Herre – Giv os evne til at høre, hvad der er ret”. Det var en grundig gennemgang af, hvad hovedbestyrelsen havde arbejdet med det seneste år, bl.a. fire strategiområder, omfattende helhedsplaner for sømandshjemmene i Nuuk, Aasiaat og Sisimiut, Corona-udfordringer med strategisk risikostyring af økonomien, samarbejde med de danske sømandshjem og sammensmeltning med Broderkredsen. Grebet i farten Filip Hagelskjær, tidl. volontør på Aggershøj, nu ingeniørstuderende: ”Jeg mødte Minna i Aarhus og inviterede hende med i KFS, hvilket hun gerne ville. Første gang, jeg mødte hende, var på Aggershøj på Ærø til en Suppe & Bibel-aften. Hun var virkelig reflekteret om det med tro og kom ofte til vores arrangementer.”
Årsmøde 2020
Hans Peter Kristensen, tidl. formand for Sømandsmissionen: ”Vær enige i det væsentlige, hav frihed i det mindre væsentlige og kærlighed i alt!” Sømandsmissionær Paul Høeg: ”En sømand sagde til mig: ”Hvis en sømand siger, han ikke beder til Gud engang i mellem, lyver han. Siden jeg gik på Svendborg Søfartsskole for 17 år siden, har jeg bedt Fadervor.” Derfor er mit mål, at alle søfartselever skal lære fadervor. De får brug for det! ” Jens Chr. Seeberg, Kalundborg: ”Vi har næsten altid arabere ombord, når Bethel er i Kalundborg. Derfor er vi også i Ydre Mission i Sømandsmissionen. Desuden er sommertogtet til flere danske byer af stor betydning, fordi havnepersonalet får øje på os og ofte giver en god service.”
5
Forbøn Vil I bede for, at Gud må lægge arbejdet sådan tilrette, at vi kan se, hvor vi skal træde, og hvilken vej vi skal gå i Sømandsmissionens arbejde blandt sømænd og fiskere? I Grønland og Danmark. Tak.
Rettelse I sidste nummer af Bølgen havde vi hørt noget i forbifarten om en cykel til Bethel, som ikke var korrekt. Dette skulle være ganske vist: Skibet Bethel lå i Aabenraa, og sømandsmissionær Finn Løvlund spurgte nogle gæster til, hvor der var en cykelhandler, for cyklen, de havde ombord, var i en meget dårlig stand. Gæsterne arbejder også som frivillige i IM Genbrug i Hjordkær, og her fandt de et par brugte cykler. De kørte ned til Bethel og besætningen afprøvede, hvilken cykel der var bedst. Cyklen fik de foræret. Det var gæsterne, der donerede cyklen – ikke genbrugsbutikken.
UDSÆTTELSE
– skriv ny dato i kalenderen! I starten af februar 2020 skulle Sømandsmissionen og KFS sammen holde en ”fest for kærlighedens gerninger”, men den udskyder vi nu til lørdag den 5. februar 2022 pga. de meget usikre Corona-omstændigheder omkring større forsamlinger, der forventes at vare længe endnu. Vi vil jo rigtig gerne kunne samles mange med sang, vidnesbyrd og gode foredrag og forkyndelse! I Bølgen skriver vi naturligvis meget mere om det, når vi nærmer os, og indtil da kan opfordringen være, at vi hver især GØR kærlighedens gerninger, der hvor vi er!
6
Glad for, at mission kommer før regnskabstal Selma Schou blev ansat som projektleder i Sømandsmissionen, da hovedkontoret fra 1. september overtog bogføring og lønkørsel for Hotel Frederikshavn og Kompas Hotel Aalborg. Selma, som kommer fra et job hos Sahva i Aarhus, skal stå i spidsen for implementeringen af regnskabsopgaverne i samarbejde med controller Lars Bækgaard. Den nye projektleder har også arbejdet en årrække med bogholderi hos Felix Rejser, og har undervejs taget orlov i tre gange et halvt år for at rejse ud for Soldatermissionen til nogle af verdens brændpunkter. Hun har været i Afghanistan en gang og to gange i Irak - en indsats hun i 2017 modtog Forsvarsministerens Medalje for. Hun ser mere sig selv som medarbejder end som missionær og har det bedst bag fronten. ”Jeg kendte ikke meget til Sømandsmissionen, da jeg blev ringet op og spurgt, om jobbet var noget for mig, men nu ved jeg, den er en missionsbevægelse, der vil noget! Opfordringen var et skulderklap, og jeg overvejede tilbuddet. Det har betydning, at det er en organisation, hvor det overordnede formål er mission. Jeg tænker også, det går hånd i hånd med min tidligere arbejdserfaring, hvor det fx at skabe relationer var vigtigt. Som sømandsmissionærerne kender jeg også det med, hvordan en kop kaffe kan føre til en god snak, ” smiler hun. I fritiden løber Selma ture, rejser helst i Asien, kommer i Indre Mission og er sammen med venner i Vejle, hvor hun bor. BØLGEN 5 • 2020
MÅNEDENS FRIVILLIGE
Strikker mission ind i hver maske Strømper, huer og halsrør i indbydende farver. Der er gang i strikkepindene hos Lea Boel Christensen, som helst altid vil have noget i hænderne, når hun slapper af efter jobbet som pædagog i en børnehave i Hinnerup. På et tidspunkt havde hun strikket så meget til familie, venner og egne lagre, at der ikke var brug for mere, men behovet for at strikke var der stadig. Så nu strikker hun til Sømandsmissionens julegaveindsats. ”Jeg har også strikket huer til babyer i Etiopien, men nu er det sømænd, jeg strikker til, så sømandsmissionærerne kan give tingene videre. Hvert produkt er et stykke unika, da jeg varierer farve og mønster.” Søn fortalte om sømandsmission Det var sønnen Jonathan, som fik Lea på sporet af Sømandsmissionen. Han har været volontør i Grønland, hvor hans forældre også var på besøg i Sisimiut. Her gik det op for dem, hvilket arbejde, der bliver gjort. Da han fortalte om de hjemmestrikkede julegaver til sømænd, sprang Lea til og tænkte, at her kunne hun arbejde med. ”Jeg er ikke god til at stille mig op i forreste linje, fx på havnen, og fortælle om Jesus, men jeg kan strikke og give noget på den måde. Jeg ser det lidt som en nådegave, fordi det falder mig let, og kan være til glæde og gavn for andre. Andre igen kan så få en anledning til at vidne, når de også har noget konkret at komme med. På en måde tænker jeg mission ind i hver maske, jeg strikker. Jeg kan godt finde på at bede for sømændene, mens jeg strikker, selv om jeg ikke kender dem. Jeg tænker, at det er der også velsignelse i.” Formålet motiverer Lea har gjort sig mange tanker om garnkvalitet og produkt. Hun handler garn online og betaler selv som en gave til mission. Hun strikker altid af superwash uldgarn, der også kan maskinvaskes, og hun forestiller sig, at halsrørene må lune nakke og hals under en kedeldragt, der er i kuldegrader. Hun kunne godt bruge tilbagemeldinger på, om det er bedre at modtage tykke raksokker end strømper. Eller om en huen, der går godt ned i nakken, er mest brugbar. Hun har ikke brug for en tak fra den enkelte sømand, men håber bare, at sømandsmissionærens snak med sømanden, når gaven foræres videre, også gør en forskel: ”Det er formålet, der motiverer mig,” siger Lea Boel Christensen, mens hun strikker endnu en omgang.
BØLGEN 5 • 2020
Volontørfest på Bethel Studiemedarbejder Simon Bech Vad fortæller: ”Med de nødvendige forholdsregler kunne Nordlys byde de hjemvendte volontører velkommen til Danmark. Volontørerne havde meget godt at fortælle, og der blev delt en masse grønlandske minder mellem nye og ældre volontører. Volontørfesten var denne gang på Bethel, som lagde til i Aarhus Havn i uge 35. Festen startede med en sejltur om eftermiddagen i skønt vejr og højt humør. Og vi håber at samles igen i løbet af året som Nordlysere!”
Få besøg af Nordlys-forkynder Nordlys har et forkynderteam, som meget gerne tager ud til foredrag og møder. Det består af Jakob Kirk, Johannes Højlund Wibe og Simon Bakbo. Se på www.somandmissionen/ hvad gør vi/ foredrag og møder – og book en Nordlys-forkynder.
7
Vi må ikke miste evnen til at fordybe os Af generalsekretær Nicolaj Wibe
Tidsrøver nr. 1 Noget af det mest adspredende, vi har tæt på os, er mobiltelefonen. En lille sag i lommen, men hvor kan den dog fylde meget og tage fordybelsen fra os. Den blinker, siger lyde og ryster for at gøre opmærksom på sig selv. En SMS tikker ind, og vi har ikke ro i sindet, før vi har tjekket den. Og når vi så alligevel har mobilen i hånden, kan vi jo lige kigge i indbakken og tage vejrudsigten, Facebook og de seneste nyheder med. Ja, så gik der tid med det! Var Søren Kierkegaard nulevende, er jeg sikker på, han ville sige nogle krasse ord om mobilen som vores tidsrøver. En anden tanke fra filosoffen er også meget
nutidsrelevant. At være presset på sin tid. Vi er så mange, der har så travlt hele tiden. Vi løber alt, hvad vi kan for at følge med. Der er så meget, vi skal og ikke må gå glip af. Med ryggen til Kierkegaard gør opmærksom på den lille detalje, at den der sidder i en robåd og ror, ror med ryggen mod målet. Man sætter sig i båden, får retningen sat, og så ror man med ryggen til der, hvor man er på vej hen. Hvis man ofte vender sig om og ser mod målet, kan man blive helt modløs. Man synes ikke, man er kommet tættere på. Men hvis man bare nøjes med at ro – et tag ad gangen – så kommer man rent faktisk tættere på målet. Det handler om er at være der, hvor man er. Hvis man hele tiden sidder og kigger sig over skulderen for at holde øje med målet, bliver man ikke bare skæv i ryggen; man bliver også så uendelig træt. Minder det dig om noget? Jesus siger: Så vær da ikke bekymrede for dagen i morgen; dagen i morgen skal bekymre sig for det, der hører den til. Hver dag har nok i sin plage. Den, der er bekymret for i morgen, bliver træt. Dagen i morgen er der ingen hvile i. Men dagen i dag sørger Gud for. Hvad har de to Søren Kierkegaard-tanker med hinanden at gøre? Den manglende fordybelse efterlader vores sind i en evig uro. Altid på vej, hele tiden opdagelser, observationer og påfyldning af indtryk. Igen og igen ses der fremad, og ikke indad. Den, der lever sådan, har meget at bekymre sig om. Meningsløs bekymring, som Jesus siger det.
Næste nummer af BØLGEN udkommer den 1. december 2020. Får du den på mail, kommer den nogle dage tidligere. Skriv til mvv@somandsmissionen.dk, hvis du vil ændre abonnement – eller hvis du vil have BØLGEN fast. 8
Returadresse: Indenlandsk Sømandsmission, Havnepladsen 1, 7100 Vejle, Denmark
Hvis man trænger til noget hjernegymnastik og åndelig udfordring, kan man vælge at læse filosoffen Søren Kierkegaard. Har man ham ikke i boghylden, er han let at finde både på nettet og biblioteket. Trods hans alder er han overraskende aktuel. Fx mener Kierkegaard, at vi gør klogt i ikke at lade os adsprede konstant og hele tiden. Adspredelsen får os til at blive overfladiske. Vi mister evnen til at fordybe os. Adspredelsen holder os på overfladen, og de rødder, som netop fordybelsen skulle hjælpe os ned til, får ikke lov at komme ned til det livgivende vand. Han siger: Det modsatte af opbyggelse er adspredelse. Det er en tilstand af opmærksomhed på alt det, der omgiver os, hvori vi modstandsløst bliver opslugt af verden.
BØLGEN 5 • 2020