Nr. 6 • 2020
SØMANDSMISSIONEN lige nu
Julehygge på Aggershøj Budskabet skal ud JØRGEN ERIK TAKKER AF
EFTER 47 ÅR Skibsbesøg i Aasiaat
Hygge på Aggershøj
BØLGEN Nr. 6 2020 Udgivet af: Indenlandsk Sømandsmission Ansvarshavende redaktør: Generalsekretær Nicolaj Wibe Redaktør og journalist: Hanne Baltzer, tlf. 2288 4496. Mail: hab@somandsmissionen.dk Oplag: 1000 + ca. 600 elektronisk udsendte Tryk: Jørn Thomsen Elbo A/S Forside: Sømandshjemmet Aggershøj på Ærø besøges af mange hver uge. I juletiden hygges der, som i mange andre danske hjem. Indenlandsk Sømandsmission Havnepladsen 1, 7100 Vejle Tlf. 3393 2543 info@somandsmissionen.dk www.somandsmissionen.dk Facebook: Indenlandsk Sømandsmission Kontorets telefon er åben mandag - torsdag: Kl. 9.30-15.00. Fredag: Kl. 9.30-13.30. Sømandsmissionens gavekonto: Giro 8003300 Bank 9541 8003300 Brug MobilePay: 558555 Modtag Bølgen på e-mail helt gratis og få bladet et par dage før officiel udsendelse! Abonnement på Bølgen koster 200 kr. årligt inkl. forsendelse. Modtag Bølgen sammen med et Waves abonnement. Bestil på mvv@somandsmissionen.dk
Jul for alle sanser
Aggershøj hygger i adventstiden Stjernen er hængt op i vinduet. Den inviterer de mange søfartselever ind på Aggershøj, hvor der 3-4 gange om ugen er spisning og forskellige arrangementer. Ja, for sømandshjemmet på Ærø er velbesøgt en stor del af året. Fra 1. års eleverne kommer til øen bygges relationer op, og det er vigtigt. I december er menukortet fyldt med risengrød, risalamande og hjemmebagte æbleskiver. Der bliver spist godt, fortæller sømandsmissionær Simon Ambrosen. Han plejer også at byde ind til julemarked, men i år, er det aflyst på grund af Coronasituationen. Der er ingen fast drejebog for juletiden, bortset fra, at hygge er i højsædet: ”Vi pynter op med masser af guirlander og juleklip, bager, laver juledekorationer, som vores gæster også kan tage med hjem. Ja, vi hygger, som man ville gøre i et dansk hjem.” Ord på juleminder For Simon betyder det noget at skabe rum til at snakke juleminder – fx om den bedste og den kedeligste jul nogensinde. Så
2
kommer der ofte fortællinger frem, når den første åbner for livsrygsækken. ”Meget har indflydelse på, hvor fortrolig man vil være, om det er på tomandshånd eller i gruppe. Her på Aggershøj skal der være rum for at være både åben og ærlig. Det skal et kristent hjem også kunne. Det er også skønt at fortælle om julens egentlige indhold, og det Jesus senere gjorde,” tilføjer Simon. Julen kan være svær, hvis man ikke ved, hvem man skal holde jul med, hvorfor nogle af eleverne bliver på Ærø: ”Hvis vi ved, hvem det er, inviterer vi dem til jul her, men ingen har taget imod det tilbud endnu. Vi er dog ofte flere end vores egen familie. Det er en stor berigelse for os. Det er i øvrigt kun mellem jul og nytår, vi har huset for os selv. Når så det nye hold elever kommer den 1. uge i januar, har vi opstart på flere arrangementer. Nogle kommer tilbage efter et par år på søen. Vi sagde farvel til små knægte, og de kommer så nu som unge mænd. Det er altid spændende, men nu glæder vi os først til jul,” lyder det fra Aggershøj alias Simon Ambrosen. BØLGEN 6 • 2020
Den russiske kaptajn glæder sig til juleaften, hvor han sammen med besætningen kan åbne julegaverne fra Sømandsmissionen.
Hils og sig tusind tak Sømandsmissionær Per Jerup var ude med julegaver i Aalborg forleden. Han fortæller: Nede på havnen kom jeg ombord på et russisk skib, hvor jeg fik en rigtig hjertelig modtagelse. Efter en kort samtale med kaptajnen spurgte jeg om, hvor stor besætningen var, fordi jeg havde julegaver med til dem. Han blev så glad og fortalte med et stort smil, at de også var i Aalborg sidste år, og der havde de også fået gaver. Han fortalte om de forskellige gaver, besætningen havde fået. Han havde selv fået et par hjemmestrikkede sokker, som han brugte meget. Han sagde: ”Jeg bliver så varm i hjertet af, at nogle tænker på os”. Han fortalte mig om det personlige håndskrevne kort, han havde fået og spurgte mig, om jeg ikke kunne sige tak til dem, der havde strikket og skrevet kort til dem. BØLGEN 6 • 2020
3
Af Hanne Baltzer
Så længe jeg trækker vejret… - Sømandsmissionær Jørgen Erik Larsen takker af efter 47 år i Sømandsmissionen
Den 15. juni 1973 tog Jørgen Erik Larsen, Anny og deres børn til Grønland for at bestyre sømandshjemmet i Holsteinsborg, nu Sisimiut. Den dag blev Sømandsmissionen en markant medarbejder rigere. Nu er han 77 år og går officielt fra borde, men i hjerte og handling er han stadig med. Jørgen Erik vedbliver med at fortælle om Jesus, så længe han trækker vejret: ”De forudberedte gerninger vil jeg stadig vandre i. Så længe jeg er "klar i roen", vil jeg være med. En gang Sømandsmissionen, altid Sømandsmissionen!” Jørgen Erik sidder i sit hyggelige hjem i Sorø, der bærer præg af en stor kærlighed til Grønland, når øjet gang på gang hviler på et smukt maleri eller fine figurer fra ti-
4
den højt mod nord. Han er den perfekte vært, mens han fortæller. Engageret, energisk og erfaren. ”Når jeg tænker på, hvordan livet har formet sig, er jeg ikke i tvivl om, at Gud går med. Jeg ser en rød tråd igennem det hele. Det er et liv, der er lagt til rette. Livet er ikke tilfældigheder på må og få. Jeg har bestemt lavet svinkeærinder undervejs, men der er en rød tråd, som man typisk kan se, når man skuer tilbage. Mine oplevelser og indtryk fra mennesker, jeg mødte på havne, skibe, i sømandskredse osv. Meget har brændt sig fast på nethinden. Så når jeg taler til et møde, er det om dem, jeg mødte – om deres liv, tro, tvivl og hjertelag. Om at følges ad et stykke livsvej. Om en trofast Gud.”
Mødet med Sømandsmissionen Jørgen Erik er født i 1943 i Knabstrup på Sjælland, hvor han var den ældste af tre. Han blev udlært slagter i 1958, kom i KFUM og var en habil roer. Det var på en KFUM-lejr, han som 20-årig fik et møde med Gud – ”Hvis dit hjerte er uroligt, skal du give slip og lade Jesus komme ind.” Det gjorde han, selv om det kostede et vist opgør med venner og livsstil. Nogenlunde samtidig mødte han den kønne unge pige, Anny. Hans hjerte smeltede, og de blev gift den 28. maj 1966. Hun forblev hans store kærlighed til hendes død i 2019. Da Indenlandsk Sømandsmission holdt årsmøde i Hurup i starten af 1970erne, BØLGEN 6 • 2020
”Forleden dag kom der en mand og gav en kæmpe krammer. Jeg blev lidt forskrækket over hans spontanitet, men det, han ville sige, var tak, fordi Sømandsmissionen er på havnen i Ilulissat. Det er altså bedre end at vinde i banko. Det kram varmer jo selve sjælen," siger Jørgen Erik begejstret.
Jørgen Erik senere var på bibelskole, ringede generalen og spurgte: Har I tænkt over det med Grønland?” Parret tænkte videre, og i 1973 satte de første gang foden på grønlandsk jord. Her var de til 1979. Mange år senere, da Jørgen Erik i 2019 var i Sisimiut til 50-års jubilæum på sømandshjemmet, blev han stadig genkendt i byen, og det blev til mange gode gensyn. Frihed og talegaver Efter 1979 var Anny og Jørgen Erik bestyrerpar på flere sømandshjem, bl.a. i Nexø og 10 år på Bethel Sømandshjem i Nyhavn. Fra 1990 blev Jørgen Erik så sømandsmissionær på Sjælland, øerne og Bornholm - med mindst 150 møder årligt: ”Jeg har altid elsket at være ude til møder. Desuden har jeg kunnet lide den selvstændige måde at arbejde på og den store frihed i arbejdet. Jeg nød også at være tilbage i Grønland i sommer. ” Siden hjemkomsten i september har han haft grønlandske sømænd i røret for et godt råd eller blot et lyttende øre. Et troværdigt vidne ”Jørgen Eriks arbejdsmetode har altid fascineret mig, blandt andet fordi den afspejler storheden i Guds skabelse. Jørgen Erik har sat sit værditilbud til mennesker til skue ved at udrette håndens gerning, tjene ved bordene, forkynde Kristus, fortælle historier og trylle med ord i tale og skrift og derigennem møde mennesker med kernebudskabet om frelsen i Jesus Kristus. Ved brug af denne kombination af evner og ekstrovert personprofil er der mange mennesker, som har fået et møde med Gud.” Hans Peter Kristensen, formand for Sømandsmissionen til 2019 Fra bogen om Jørgen Erik Larsen: Hvor himmel og hav mødes.
BØLGEN 6 • 2020
boede bestyrelse og medarbejdere på Sanden Bjerggaard, hvor Jørgen Erik hjalp sine svigerforældre. Her mødte han Sømandsmissionen for første gang: ”Jeg blev bjergtaget! Jeg mødte en flok glade kristne og oplevede, hvordan deres tro og humør kunne smitte af. Det var stort, det var varmt, og det var godt. Det var dyb alvor, sjov, samvær og fællesskab. Sådan er Sømandsmissionen, og det har jeg altid sat stor pris på.” Det var også her daværende generalsekretær Eilschou-Holm, da han takkede for et godt ophold, sagde til Anny og Jørgen Erik: ”I to skal til Grønland. Vi har brug for jer der.” Det overraskede ægtepar takkede nej. Eilschou-Holm gav dog ikke op. Da
Livslange relationer ”Jeg har altid godt kunnet lide at møde Sømandsmissionens bagland. Jeg kunne ikke undvære dem, for jeg vidste, de var der for os. For mig. Havde kvindekredsene ikke støttet arbejde med forbøn, penge, kærlighed og andet godt, havde der ikke været noget sømandsmission i dag. Jo, møderne med dem var mit frirum,” fortæller han. ”Så længe jeg er her, vil jeg føle en samhørighed med det arbejde, som jeg er glad for, ja besat af. Ved årsskiftet fratræder jeg officielt, og der har ikke været en dag, hvor jeg har tænkt, at det her gider jeg ikke. Jeg har været velsignet. Hvad jeg vil savne, når jeg fratræder? Det ved jeg ikke, for Sømandsmissionen fylder mit liv alligevel. Det er her jo! Min indgang til arbejdet blev Grønland – og det er min udgang af det også. Og dog. Jeg er ikke færdig! Endnu.”
5
MÅNEDENS FRIVILLIGE
Erik Sjøberg Karlsen - pensionist med tilkald
Svøm i Sisimiut
På en husgavl i Strandby kan du pludselig møde linjen ”Jeg er en sejler på livets hav”. Erfarne venner af Sømandsmissionen vil vide, at det er 1. linje i en sømandssalme. Kunstneren bag det flotte gavlmaleri er Erik Sjøberg Karlsen, og huset, maleriet sidder på, er hans eget. ”Det var i sommer, jeg fik ideen. Jeg kunne tænke mig at male et maleri. Ja, det gør jeg af og til, så det endte med, at jeg malede hele gavlen, hvilket jeg har fået flere positive meldinger på,” griner Erik. Han fortæller, at dagplejebørn og andet godtfolk stopper op ved huset. Peger, fortæller og betragter. ”Jeg er ikke bange for at bekende kulør. At fortælle, hvor jeg hører til. At jeg er kristen.” Sejler med Erik har arbejdet som fisker i en årrække, blandt andet sammen med sømandsmissionær Leif Rasmussen. Da Erik fik problemer med ryggen, blev han skibstømrer, og senere havde han forskellige jobs, senest i en tømmerhandel. Nu er han pensionist med tilkald: ”Jeg går Leif til hånde på Bethel og sejler også med af og til. Jeg har erfaring fra havet, selv om jeg ikke har papir på at sejle, men jeg ved da, hvordan instrumenterne virker.” På spørgsmålet om, hvorfor han er frivillig i Sømandsmissionen, siger han: ”Jeg synes, det er et godt sted at give sin tid. Det er et godt arbejde, Sømandsmissionen har med skibet. Når vi er afsted, får vi snakket med mange folk, og måske gør de kristne synspunkter indtryk. Jeg kan lide at give folk noget at tænke over. I sommer var jeg med på Bornholm, hvor jeg kommer fra. Det var hyggeligt."
6
I Sisimiut har de fået tidlige julegaver! Frivillige seniorvolontører har arbejdet flittigt på at lave en stor flot træterrasse med tilhørende vildmarksbad. Nu er misundelse jo en grim ting, men tænk lige at sidde i badet udenfor i Grønland med udsigt til Guds smukke natur. Øj, det kunne være godt. Tillykke til Sisimiut!
BØLGEN 6 • 2020
Ægte julesind Flere steder i landet har ildsjæle med flittige hænder hjulpet julen og Sømandsmissionen på vej med årets julegaver til de sømænd, der er på arbejde juleaften. Så nu kan sømandsmissionærer og frivillige gå i gang med gaveuddeling både i Grønland og Danmark.
NORDLYS-entusiasterne lånte lokalerne i Aarhus Seamen´s Club til julegaveindpakningen. Hygge om hjertesagen – at glæde de sømænd, som ikke kommer hjem til jul.
Y’s Men i Bjerringbro pakkede julegaver ind og skrev julekort til sømænd på livet løs en mandag aften.
Jonna og Kristian Assenholt fra Esbjerg kom forbi kontoret og pakkede ca. 350 gaver ind på rekordtid, hvorefter de tog en kasse strømper med til Esbjerg til deres barnebarn Emma Muff, tidligere volontør i Sisimiut. Hun vil sammen med nogle piger fra Esbjerg IMU pakke gaver ind og skrive julekort til sømænd. Sikke en engageret familie.
Får næsen op af egen andedam – udsyn til at hjælpe manden og fiskeren, der er de helt store tabere med de uhyrligheder, de er udsat for, ”vurderer Nicolaj. Han tilføjer: ”Noget af det gode ved at være med i det internationale netværk ICMA er, at vi får næsen op af egen andedam og kan være lettede over, at situationen langs vores kyster ikke er helt så mørk. Vi har stadigvæk ressourcer som få andre. Derfor var det en glæde at kunne give et bidrag til ICMA i denne uge. Der arbejdes på bibeluddeling (Ny Testamente på eget sprog) i de medlemsorganisationer, der ikke selv har ressourcer til at indkøbe bibler.”
For nylig deltog Nicolaj Wibe i et online generalsekretærmøde, hvor hele det globale ICMA-netværk af sømandsmissionsorganisationer deltog. Der var beretninger om, hvordan sømænd og fiskere verden over lider under Corona: ”Coronaen bliver af nogle skibsejere/redere og agenter brugt til egen vinding. Det er søBØLGEN 6 • 2020
Sømandsmissionen er medlem af International Christian Maritime Association (ICMA), der er en økumenisk sammenslutning af 28 kirkelige organisationer. Medlemmerne er aktivt engageret i velfærdsarbejdet for mennesker, der arbejder på havet, søfolk og fiskere og deres familier. Medlemsorganisationerne arbejder ud fra 526 centre i 126 lande. Og de fleste søfolk har mødt dem, fx når sømandsmissionæren eller velfærdsmedarbejderen kommer ombord.
7
Minder fra sommertogt med mission
Det føles som længe siden, at sømandsmissionærerne sejlede rundt med Bethel til danske havne. De har forskellige indtryk af, hvordan det hele forløb afhængig af geografi og erfaring. Sømandsmissionær Leif Rasmussen er begejstret. Den erfarne skipper er med sin nordjyske tilgang til livet roligheden selv:
”Jeg synes, vi havde mange gode og dybe samtaler. Flere gav udtryk for, at der var en god ånd ombord, der var medvirkende til, at mennesker åbnede op for livsfortællinger,” siger Leif eftertænksomt. Han peger også på roen ombord, hvor der er tilladt at lade skuldrene falde ned. Og bare være.
Nye på vej mod nord Sømandsmissionen har ansat Naja og Anders Østergaard som værtspar på Hotel Avannaa i Ilulissat fra 1. januar 2021 – 15. december 2021. De afløser Anne Mette og Hans Henry Amorsen, som har været vores første værtspar på Hotel Avannaa. Naja og Anders var i efteråret 2018 begge volontører på sømandshjemmet i Nuuk. Der krøb Grønland ind under huden på dem, og det har været en drøm at vende tilbage. Her har Ilulissat været en ønsket destination. Parret har en uddannelse fra Beredskabsstyrelsen samt et bibelskoleophold i rygsækken. De brænder begge to for hotelarbejde, og de trives med at skabe en varm og nærværende oplevelse for hver enkelt gæst. De har en tydelig kristen profil i deres hverdag.
”Det bedste er at få lov til at dele min tro på Jesus med andre. Det er afgørende,” tilføjer han. Bethel er for længst gået i vinterhi, men mødet med mennesker Danmark rundt rumsterer stadig i hovedet på de sømandsmissionærer, der var på arbejde.
TAK for indsatsen Ulla og Jacob Tindalid er fratrådt stillingen som ledere af sømandshjemmet i Nuuk, da Jacob har fået arbejde i TELE. Der skal lyde en stor og varm TAK for jeres indsats som ledere af sømandshjemmet. I har bidraget med hjertevarme, glæde og et stort engagement. Som afløsere for Ulla og Jacob var Anne Mette og Hans Henry Amorsen (værtspar i Ilulissat) på arbejde i Nuuk frem til overleveringen til det nye lederpar, Elisa og Morten Mikkelsen, der ankom den 26. november. Anne Mette og Hans Henry Amorsen rejser tilbage til Danmark omkring 10. december. Der skal lyde en stor og varm TAK for jeres store indsats som pionerer og værtspar i Ilulissat. I var parate og modige til at træde nye stier for Sømandsmissionen.
Af Lisbeth Hansen
Vi møder mange på skibe i Aasiaat Nærmest dagligt er medarbejdere fra sømandshjemmet i Aasiaat på skibsbesøg: ”Vi besøger skibene, fordi vi gerne vil vise omsorg og være medmennesker for søfolk og fiskere. I deres job er de særligt udsatte for at opleve ensomhed og isolation. For mig er det både spændende og relevant at tale med mennesker om tro og liv, og når vi er vedholdende i besøgene, lærer vi hinanden at kende og taler om flere ting,” siger Karsten Hald Jacobsen, der er souschef og sømandsmissionær. Aasiaat – en travl havn Denne dag startede som sædvanligt med, at Karsten og Christian, der er volontør, pakkede poser med et magasin, en frisk avis og internetkuponer til sømandshjemmets wi-fi. Mange benytter sig af at tjekke mail og Facebook eller ringe hjem, når de besøger sømandshjemmets cafeteria. Planen denne formiddag var at besøge Minik Arctica. Aasiaat er en travl havn, så for at komme om bord på Minik, måtte først et andet skib, Pajuttaat, krydses. Det var længe siden, de havde haft besøg, så selvfølgelig skulle der være tid til en kop kaffe, før turen gik videre om bord på Minik. Her blev der tid til en god snak om udfordringerne ved ikke altid at have nogen at dele fritiden med, fordi besætningen ofte har fri på forskellige tidspunkter. Gensyn Irena Arctica, som i lang tid ikke har måttet besøges eller forlades pga. covid-19 restriktioner, var igen åbent. Så denne dag besøgte besætningen fra Irena Arctica Minik. Helt oplagt var det derfor også for Karsten og Christian at sige ja tak til en invitation til tre-kaffe på Irena Arctica. Udover den lækre kage der blev stemningen løftet af fornemmelsen af gensynsglæde og samvær med både kendte og nye ansigter. Og der blev også plads til en enkelt dybere snak om det med tro og religion. Man skulle tro, at dagens kvote af skibsbesøg nu var brugt. Men faktisk havde Karsten og et par volontører en aftale om aftensmad om bord på Angutek Ittuk. Desværre var deres vært bleBØLGEN 6 • 2020
vet syg, så de måtte nøjes med en snak ved døren til hans kammer og en aftale om, at de naturligvis måtte ses igen – og måske følges i kirke en dag. På vej hjem fra havnen gik snakken mellem Karsten og volontørerne om betydningen af at kunne mødes igen. Mennesker trives ofte i fællesskaber.
Strik til
Tiden er inde til at strikke! Dit strik kan blive julegaver til sømænd, som er på arbejde juleaften. Gaverne bliver uddelt af sømandsmissionærer på havne i Grønland og Danmark og gør en forskel! En sømand fortæller: ”De sømænd der ikke havde familie, fik måske ikke andre gaver, og i disse tilfælde kom julegaven virkelig til sin ret.”
en sømand Find os på Facebook! Strik til en sømand Se mere på: somandsmissionen.dk
➊
Du strikker fx strømper, hue, halsvarmer
➋
Sender det eller afleverer det til en fra Sømandsmissionen
➌ ➍
Vi pakker det pænt ind.
➎
Du er med til at sprede juleglæde ombord.
Sømandsmissionærer og andre ansatte afleverer pakkerne til sømænd i Grønland og Danmark.
”Vi, der fik pakker fra familien, havde det også bedre, når alle i messen sad med pakker foran sig. Det var ikke kun de unge drenge, der savnede familien. Jeg har også oplevet gamle tatoverede sømænd, som blev spage i mælet juleaften.” ”Det er imponerende med gaver til ukendte sømænd”. Så kort kan det siges af en tidligere sømand. Praktisk Aflever dit færdige strik til en fra Sømandsmissionen. Hvis du ikke ved, om der bor en i nærheden af dig, eller har du spørgsmål, kan du kontakte Sømandsmissionens frivillighedskoordinator Nanna Hansen nsh@somandsmissionen.dk tlf. 33455520. eller Send dit færdige strik til denne adresse (HUSK at skrive afsender på): Sømandsmissionen Havnepladsen 1, 7100 Vejle
9
Fiskeliner og frustration Sømandsmissionær Finn Løvlund er ”udlånt” til Nuuk frem til december. Forleden mødte han Benny, som den dag fik fortalt Finn en masse – om fiskeri og frustrationer, men også om hans tro på Gud: Benny har fisket i mange år. Når livet bliver for svært, kalder han på Gud. Han er dog stadig forundret, selv om han altid beder Gud passe på sig, når han sejler ud. Men den dag blev det hele for meget. Igen var en af de lange, dyre liner til at fiske torsk med ude af kontrol. ”Jeg sagde til Gud: ”Hvorfor er det altid mig, der taber mine lange liner?” Linen sad fast dernede, og det kunne jeg ikke mærke. Så hev jeg i den, og så knækkede den. Jeg råbte, jeg er træt, og nu jeg kan ikke hjælpe min familie, når jeg tabte linen. Hvad skal vi leve af? Det kunne være en dyr omgang.” Benny prøvede så at arbejde med det, der var tilbage af den lange line. Pludselig fandt han ud af, at den var hel. Den var på en eller anden måde bare holdt fast af en krog, der sikrede, at den netop ikke knækkede: ”Jeg kunne næsten ikke tro det. Bagefter blev jeg meget glad, og jeg siger til Gud: ”Tusind tak. Du har altid hørt mig!”
Bøn har betydning
Nyt økonomisystem
Forbøn for fx sømænd, fiskere, sømandsmissionærer, bestyrere og medarbejdere i Danmark og Grønland. Det har enorm betydning at vide, at nogle husker dem i forbøn. Tak, om du vil være med til det. Taknemlighed fylder ved udgangen af 2020, selv om året har været anstrengende og udfordrende med covid-19 som den store klods om benet. Guds trofasthed er der heldigvis ikke rokket ved. Gud hører bøn.
Sømandsmissionen er i gang med at udskifte vores økonomisystem fra C5 til economic. Økonomisystemet C5 har mange år på bagen, og der laves ikke længere opdateringer til systemet. ”Sammen med e-conomic får vi også et fælles lønprogram for Indenlandsk Sømandsmission og de grønlandske sømandshjem. Skiftet fra C5 til e-conomic er en fremtidssikring af vores systemer, og samtidig får vi en lettere daglig håndtering af bilag og bogføring,” fortæller forretningschef Erik Ramballe Hansen (på foto). E-conomic anvendes desuden på Hotel Frederikshavn og Kompas Hotel Aalborg, hvor bogføringen også varetages af Indenlandsk Sømandsmission.
Mindeord Poul David er stille sovet ind i troen på sin frelser den 8. oktober 2020. Poul har af to gange arbejdet på sømandshjemmet i Skagen som assistent, og han har været bestyrer af sømandshjemmets cafeteria på havnen i Skagen. Han holdt meget af arbejdet blandt fiskere og andre brugere. Han var en meget afholdt person af alle. Poul var meget glad for Skagen med dens hav og natur. I 1991 blev Poul gift med Karen. I 1992 flyttede de til Tårs. Poul elskede familien og hans venner samt hans to katte meget højt. Karen David
10
BØLGEN 6 • 2020
Opfindsomhed er nødvendig i corona-tid - budskabet i Waves skal helt ud!
Det er en udfordring flere steder, når sømandsmissionærerne vil ombord på skibene for at hilse på sømændene i danske havne. Corona kan spolere den vanlige måde at arbejde på, og derfor tænkte sømandsmissionær Leif Rasmussen ud af boksen. ”Vi arbejder jo på at få evangeliet ud til søfolk og fiskere. Derfor putter vi nu Sømandsmissionens magasin WAVES i plasticposer. Plasticposerne er fremstillet i genbrugsplast og kan bruges igen og igen. Posen med det gode indhold hænger jeg
så på håndtag på kuttere og skibe, hvor jeg ikke kan komme ombord for tiden.” På et skib er der ingen postkasse. Så lægger man bare magasinerne, kan de blive både våde og beskidte i det danske vejr. Ved at hænge posen på fx et håndtag ombord er erfaringen, at WAVES lander indenfor på skibet. Og bliver læst. Waves er skrevet til sømænd på engelsk og dansk. Det indeholder inspiration til livet som sømand – og menneske, fx er der altid artikler om kristentro.
Der var engang - før Bethel blev et sejlende sømandshjem - Theis Rosschou forærer original-skilte Velkommen ombord på Bethel! Sådan har Sømandsmissionen sagt de seneste måneder, og i Korsør gik en spændt Theis Rosschou ombord sammen med en kollega fra Korsør Marineforening. Han ville ved selvsyn se, hvordan ” Y302 Romsø” havde det. Ja, hvilken forfatning skibet var i. Bethel hed oprindelig Y302 Romsø og skibet blev søsat den 31. maj 1969. Det udgik af Søværnets tjeneste den 21. marts 2007, hvor det blev købt af Sømandsmissionen. Her var Theis også med i forbindelse med skibets overdragelse til civil tjeneste. For år tilbage var Theis netop ansvarlig for den overordnede vedligeholdelse af Barsø-kutterne, bl.a. i forbindelse med periodiske dokninger og eftersyn, også af Y302 Romsø. Hvis der fx var problemer under togterne, var det Theis, de kontaktede i forbindelse med reservedele, reparationer mv. Flådens skibe Romsø var et skib af Barsø-klassen – og disse Y-kutterne var Flådens skibe. Der blev bygget i alt ni enheder på Svendborg Skibsværft i perioden 1969-1973. De erstattede de tidligere trækuttere, som Flåden havde anskaffet før, under og efter 2. Verdenskrig. Skibene var oprindeligt beBØLGEN 6 • 2020
stykket med to 20 mm maskinkanoner, som efterfølgende blev udskiftet med to 12,7 mm tunge maskingeværer. Forærede skilte fra Barsø-klassen Romsø Y302 var et inspektionsskib med bl.a. søredningsopgaver og farvandsovervågning på to do listen. Efter ombygning på Hvide Sande Skibs- og Baadebyggeri var det sejlklart, nu som Bethel, og siden Sømandsmissionen overtog skibet, er hun løbende restaureret: ”Skibet er i god stand, og restaureringerne giver god mening, når hun nu bruges som missionsskib,” siger Theis. Han var så tilfreds med, hvad han så, at han tilbød Bethel-besætningen nogle gamle skilte, som har siddet på ”Læsø”- et af de andre skibe i Barsø-klassen: ”Skiltene er næsten identiske med dem, der sad på Romsø. Jeg kunne se, der manglede skilte ved lukaferne på Bethel, så det var oplagt at hente skiltene og forære dem. Da skibene i sin tid skulle på auktion, fik vi besked på at ”rydde dem”. Så derfor havde jeg skiltene,” fortæller han. Nu har Bethel-besætningen pudset skiltene og sat dem op. Taknemlig for, at disse smukke, historiske detaljer nu sejler med i mission.
11
Af generalsekretær Nicolaj Wibe
Den gode gamle jul er en oase
Verden sejler i uvant sø Jeg ved godt, det er lidt af en traver. Vi plejer at sige til hinanden, at det bare er for meget med alle de juleting, der vælter op i bybilledet – lang tid inden jul. Men netop i år er den gamle traver måske vigtig at blive mindet om og tage til sig. Verden er stresset af Corona. Medierne er stressede over alt det, der sker. Vi selv kan være pressede af et land og en verden, der sejler i uvant sø. Vi kan være pressede af at tænke på fremtiden – hvad kommer det til at ske? Hvornår bliver verden normal igen? Alt det pres, som vi sikkert oplever forskelligt, kan få os til at tage fat på julen og al dens hygge og indhold alt for tidligt. Vi trænger jo til noget
velkendt og rart. Netop den gode gamle jul kan blive en særlig oase i år. Derfor skal vi ikke gå ind i den før tid. For så bliver selv den så rigeligt betrådt, inden det bliver rigtig jul, og så kan vi miste julens helt særlige nerve. Vi har brug for en stærk jul i år. En jul, hvor der lukkes helt op til rette tid, og hvor det vælter ind i vores sjæl og sind, at: Det folk, der vandrer i mørket, skal se et stort lys, lyset skinner for dem, der bor i mørkets land. Du gør jubelen stærk, du gør glæden stor; de glæder sig for dit ansigt.
Tjek månedens andagt Klik ind på www.somandsmissionen.dk og find månedens andagt, som skrives på skift af sømandsmissionærerne. Inspiration til hverdagen. Også din!
Næste nummer af BØLGEN udkommer den 19. januar 2021. Får du den på mail, kommer den nogle dage tidligere. Skriv til mvv@somandsmissionen.dk, hvis du vil ændre abonnement – eller hvis du vil have BØLGEN fast. 12
Returadresse: Indenlandsk Sømandsmission, Havnepladsen 1, 7100 Vejle, Denmark
I skrivende stund handler samfundsdebatten om mink, hastelovgivning og situationen i USA. Gad vide, hvad den handler om, når dette blad udkommer? Det må være udfordrende at være nyhedsjournalist i denne tid. Der sker rigtig meget i hurtig rækkefølge. Hvad er vigtigst? Hvad skal op i breaking news? Hvad skal ned i analyse? Jeg kom tilfældigt forbi to kolleger i køkkenet her på Sømandsmissionens hovedkontor. Jeg kom til at spørge dem ud fra, hvad jeg havde i egne tanker: ’Hvad skal jeg skrive til Bølgens læsere?’ Det ene svar kom prompte: ’At vi skal vente med at holde jul, til det er jul.’
BØLGEN 6 • 2020