Sømandsmissionen lige nu - Bølgen #4 - 2021

Nr. 4 • 2021

SØMANDSMISSIONEN lige nu

EGON: AGGERSHØJ VAR BARNDOMMENS LEGEPLADS j 75 år med Aggershø

LISSY ER TROFAST KREDSLEDER

BØLGEN Nr. 4 2021 Udgivet af: Indenlandsk Sømandsmission Ansvarshavende redaktør: Generalsekretær Nicolaj Wibe Redaktør og journalist: Hanne Baltzer, tlf. 2288 4496.

Mail: hab@somandsmissionen.dk Oplag: 1000 + ca. 600 elektronisk udsendte Tryk: Jørn Thomsen Elbo A/S Forside: Egon husker somrene på Aggershøj som en ren lise.

Der kunne han lege.

(Foto: Hanne Baltzer) Indenlandsk Sømandsmission Havnepladsen 1, 7100 Vejle Tlf. 3393 2543 info@somandsmissionen.dk www.somandsmissionen.dk Facebook: Indenlandsk Sømandsmission Kontorets telefon er åben mandag - torsdag: Kl. 9.30-15.00.

Fredag: Kl. 9.30-13.30.

Sømandsmissionens gavekonto: Giro 8003300 Bank 9541 8003300 Brug MobilePay: 558555 Modtag Bølgen på e-mail helt gratis og få bladet et par dage før officiel udsendelse! Abonnement på Bølgen koster 200 kr. årligt inkl. forsendelse.

Modtag Bølgen sammen med et Waves abonnement. Bestil på mvv@somandsmissionen.dk

2

Egon Nielsen: Aggershøj var barndommens legeplads Han var 11 år, da hans far druknede, og hans 34-årige mor stod alene med seks børn, men fortsat skulle arbejde på filetfabrikken. Som sømandsenke med børn kunne hun hver sommer komme gratis afsted i 12 dage til sømandshjemmet Aggershøj på Ærø. De somre husker Egon Nielsen fra Bagenkop udmærket. For fiskeren står de som frihed til at lege og være barn, en tid uden lussinger og pligter og især øjeblikke, hvor han hørte om Gud. Han kunne deltage på Aggershøj frem til, han blev konfirmeret, mens hans mor Karen deltog i enkedagene frem til sin død i 1981.

Egon

Aggerbørnene Han kan stadig huske, hvordan fiskerne i Marstal talte om ”Aggerbørnene” og ”Aggerhønsene”. Han husker også den ældre fisker på havnen, som altid snakkede med ham. Han blev en slags faderskikkelse for ham. Og der var gartneren ved siden af, hvor han kunne tjene et par håndører. Når man ingen lommepenge havde, var det guld. Han hjalp til hist og pist.

Jeg er dybt taknemlig over, at vi gratis kunne komme på ferie med vores mor. Vi var en fattig familie uden mulighed for at tage nogle steder. Jeg kan huske de nye enker med børn. Dem, der lige havde mistet. Mødrene kunne græde, og børnene sagde ikke så meget. Det betød noget for mig, at de andre børn også havde mistet deres far, selv om det ikke var noget, vi talte om. Jeg kan huske Inge Lise fra Esbjerg. Hendes far omkom ved en redningsaktion. Det kunne være godt at komme i kontakt med børnene fra dengang, for eksempel Kaj og Per fra Lemvig og Erik fra Hvide Sande.”

Han ser lidt frem for sig: ”Vi kom til en helt anden verden med regler, bordbøn og morgensang. Det var der, jeg næsten lærte at tro på Gud. Jeg har bedt til han mange gange siden både på havet og herhjemme. Min tro kan man ikke rokke ved.

Når jeg tænker på somrene på Aggershøj, sætter det noget positivt i gang hos mig.

Der oplevede jeg, at livet som barn kunne være godt.”

Børnene fra dengang ”Det er 60 år siden, jeg har været derovre.

Læs resten af historien i Waves 3/ 2021 – udkommer i september

Atmosfæren er god Jytte Matthiesen har været med på Aggershøj tre gange: ”Jeg er jo sømandskone. Min mand sejlede på RUTA DAN for rederiet J Lauridsen, hvor jeg flere gange var med. For eksempel tilbage i 1959 på en tre måneders tur. Det var en dejlig tid,” mindes hun. Her på Aggershøj bor hun på værelse SHANGHAI. Hvert værelse hedder noget, så det minder lidt om en hurtig verdensomsejling på de store have. ”Jeg er så glad for at komme her. Man får en dejlig modtagelse, og alle er imødekommende. Det er som at komme ind i en familie. Jo, atmosfæren er god. Vi nyder tiden.”

Jytte (tv) og Inge udveksler ”kan du huske?”

BØLGEN 4 • 2021

75 år med historiske Aggershøj, der nu sættes til salg Denne sommer var der igen enkeophold på Aggershøj.

Nogle var med for første gang, andre kunne se tilbage på års god tradition med en sommerklædt dansk ø - Ærø.

Der er deltagere fra Færøerne og forskellige steder i Danmark. Snakken går, mens måltiderne serveres. Her er hygge og fællesskab. Kristentro og kulinariske oplevelser.

Senere var de unge forbi derovre med Walk on Water – dages vandleg og lyse nætter med snakke og værdifuldt indhold. Men ikke alting er helt som det plejer: Nu sættes Aggershøj i Marstal til salg efter 75 års eje, fordi hovedbestyrelsen vurderer udgifterne til vedligeholdelse for høje. I stedet er intensionen at købe noget nyt, hvorfra arbejdet blandt søfartselever på Ærø kan fortsættes.

Vidste du Inden det bliver virkelighed, er her lidt historisk om Aggershøj, hvor fx sømandsenker med og uden børn har nydt mange gode timer: • Aggershøj, der er bygget i 1907, blev skænket Sømandsmissionen af arvingerne til købmand IC Albertsen den 28. april 1945 ved organisationens 40-års jubilæum i København. Den 1. juli

1945 blev stedet indviet til feriehjem og rekreationshjem for sømandsenker.

• Sømandsmissionens daværende generalsekretær EilschouHolm havde i 1942 etableret ferieophold for sømandshustruer og deres børn, i alt 43 personer. Skibsreder Marius Nielsen fandt initiativet godt og gav derfor 5000 kr. til formålet, så der samme efterår kunne etableres endnu en lejr med 150 deltagere. Ferielejrene kunne dengang med tilskud fra rederier, fiskeriforeninger og virksomheder med tilknytning til havet efterfølgende afholdes fire gange årligt.

• I 1946 gav The Allied Forces’ Club 25.000 kr. til Sømandsmissionen som tak for danske sømænds indsats i allieret tjeneste og som en anerkendelse af det illegale arbejde Eilschou-Holm havde udført under Anden Verdenskrig.

• Den 3. september 1949 oplevede Aggershøj kongeligt besøg af Kong Frederik IX, Dronning Ingrid og prinsesse Benedikte. Alle enkerne og deres børn var stillet op i stiveste puds. Dengang hed bestyreren og sømandsmissionæren Klug.

Kongeligt besøg i 19 49

Simony fra Færøerne er ny og dog erfaren Hænderne bevæger sig hurtigt på klaveret, og melodiøse toner lyder i de hyggelige gamle stuer på Aggershøj. Musiske Simony Knudsen fra Saltangara på Færøerne er med på sommer-enkeholdet for første gang, fordi hun mistede sin mand Amaliel den 26. januar. Hun har dog været her før i en noget anden funktion, da ægteparret arbejdede ni år på Aggershøj, da sæsonen var fra maj til september. De har også været ferieafløsere på grønlandske sømandshjem, hvilket også var en stor oplevelse. ”På Aggershøj var der dengang enkehold med børn flere gange hen over sommeren. En sømandsmissionær var ansvarlig for arrangementet, der kom en kok og lavede maden, og så skulle vi ordne alt det omkring. Amaliel og Poul fra Thyborøn ordnede haven og det udenfor. Jeg var inde,” fortæller Simony.

Hun var spændt på, hvordan hun ville reagere, når hun genså Aggershøj denne sommer: ”Jeg har tænkt positivt og hidtil har det været godt, for alle er så søde. Som sømandskone er jeg ret selvstændig, da jeg er vant til at gøre noget på egen hånd. Jeg kan lide at være ude blandt mennesker. Herovre er jeg også optaBØLGEN 4 • 2021

get af at få de andre til at synge med, fordi det gør godt! Jeg er vokset op i Frelsens Hær og har altid sunget eller været korleder,” siger Simony energisk. Hun kigger væk og tilføjer: ”Jeg ved ikke, hvad Jesus mener, jeg skal nu, men jeg er åben overfor nyt.”

3

Margit og Simon siger farvel til Sømandsmissionen - med 100 nye søfartselever hvert år samt de gamle elever og gæster på besøg, er parret nok dem i Sømandsmissionen herhjemme, der har mødt flest fra det blå miljø de seneste 10 år Fra udgangen af august sejler de deres egen sø efter 10 år på Aggershøj! Ægteparret Margit og Simon Ambrosen er rejst fra Ærø til Bornholm. Hvad de skal lave derovre, er kun på idestadiet indtil videre, men det passer dem fint. De kan lide udfordringer: ”Vi vil være i nuet og finde ud af, hvor vi nu skal sættes. Vi er bevidste om, at vi ikke kun skal kende mennesker i ”Klub Kristen”. Ja, Simon vil nok gerne fortsætte med noget i det maritime. Indtil videre er jeg på barsel,” smiler Margit.

Mange ideer For 10 år siden hed udfordringen Aggershøj, hvor der ikke fra Sømandsmissionens side var de store planer for stedet: ”Vi var unge og naive, men fik stor frihed til at bygge arbejdet op. Vi satte skibe i søen og gik ind ad døre, der åbnede sig. Vi prøvede at følge søfartselevernes opfordringer. Og nej, vi ville ikke have været disse arbejdsår foruden,” siger Simon. Margit nikker: ”Ja, det er mange eksempler på opfordringer, der blev til virkelighed. Fx da vi lavede pigeaftner, var det fordi, en af de kvindelige søfartselever foreslog det. Det samme gælder fællesspisningerne. Og seniorstævnerne. Og kollegiet. Der var mange initiativer. Vi blev opmuntret og turde gå med de mange ideer. Vi modtog dem som kæmpe gaver, som vi ikke altid på forhånd vidste, hvordan skulle pakkes ud.”

Relationer De takker af, fordi de ikke synes, de kan være ægte nok i relationerne længere. De er mætte. Måske overmætte af relationer.

Det har de kæmpet med et stykke tid. For på 10 år har de modtaget utrolig mange gæster. Alene årligt kommer der 100 nye

4

Hygge

søfartselever til øen plus de gamle elever, der kommer tilbage efter det første års sejltid. Selv om samtlige elever ikke dukker op på Aggershøj, så kan stedet nogle gange minde om en travl banegård. De mange relationer sætter da også deres aftryk på forskellig vis.

Spørges parret om højdepunkter, nævner de netop de øjeblikke, hvor en ung søfartselev til en suppe, tro og etik-aften pludselig kunne se, hvad den gamle Bibel gemte af skatte og liv eller samtaler med mennesker, der blev rørt og kom til tro.

Når de kunne lytte og hjælpe.

Da der på et tidspunkt var afslutning på navigationsskolen, gik en stille elev på talerstolen og takkede Aggershøj med besætning for gæstfrihed. Ja, han kom med et vidnesbyrd til stor overraskelse for de fleste.

Den største gave Den største gave er dog de frivillige: ”Vi har virkelig haft brug for frivillige herovre.

Det er da også noget af det, der gør det trist ved at stoppe. Hele flokken over hele

landet, som har været med til at hjælpe og bede. Vi kan ikke takke baglandet nok,” siger Margit. Simon tilføjer: ”Jeg har lært, at når noget er så svært, har man brug for hjælp. Når man oplever sig træt og nedbøjet, så er der en trofast forbederkreds, jeg altid har kunnet sende en SMS til. I hjælpeløsheden har det været en velsignelse at stå på så manges bedelister.

Baglandet har båret med. Det er ret vildt, og vi skylder dem så meget.”

Gæstfriheden flytter med Som noget af det første vil Margit og Simon indrette en ferielejlighed til gæster.

De mange kontakter til søfartselever, sømænd og sømandsmissionsvenner håber de på at vedligeholde. Dels ved selv at tage på besøg, dels ved at vise gæstfrihed: ”At være på Aggershøj var ikke bare et job.

Vi investerede ”hele butikken” – det var en livsstil. Og der er mennesker, vi fortsat gerne vil have, er en del af vores liv.”

Begge håber de, at arbejdet på Ærø fortsætter, fordi det er SømandsmissionsDNA: Evangeliet til søfolk og fiskere.

”Vi kan ikke takke baglandet nok,” siger Margit og Simon Ambrosen.

BØLGEN 4 • 2021

Simon Søvndal stopper

Simon Søvndal er stoppet som sømandsmissionær i Sisimiut, og kom til Danmark den 17. august.

Fem års tro tjeneste i Grønland er slut. Flere mennesker har mødt Jesus igennem ham, og han har vist en stor omsorg for mange.

Tak, fordi netop du Simon stillede dig til rådighed!

Elisa Mikkelsen er sømandsmissionær i Nuuk. Sommeren igennem har hun blandt andet været på havnen for at snakke med fiskerne.

Skal arbejde med Grønland uden at bo der Helle Kristoffersen vender ”hjem” til Sømandsmissionen ”Man føler sig bare hjemme i Sømandsmissionen!” siger en begejstret Helle Kristoffersen, som er ansat i Økonomi & HR på hovedkontoret i Vejle fra den 10. august. Hun er uddannet kontorassistent, og kender Sømandsmissionen fra tidligere, hvor hun sammen med ægtefællen Bruno var bestyrerafløsere i Qaqortoq i 2014 (7 mdr.) og Sisimiut i 2016 (10 mdr.).

Tiden i Grønland kalder hun ”det bedste”, mens det næstbedste job er det, hun nu skal i gang med.

Ud over regnskab for sømandshjem i Grønland får Helle administrative HR-opgaver som fx bestilling af flybilletter, arbejdstilladelser og børneattester til volontører. Desuden vil pensionsforhold for BØLGEN 4 • 2021

udsendte i Grønland nok lande på hendes bord.

Helle har sammen med Bruno været soldaterhjemsleder i Fredericia siden 2016.

Lige efter de havde sagt det ansættelsesforhold op, så hun stillingsannoncen og søgte. ”Jeg tænker, det er en fordel at have siddet på den anden side af skrivebordet – at have kommunikeret med kontoret i Danmark fra en bestyrerstol i Grønland.

Måske kunne vi lave en tjekliste eller drejebog for, hvad man skal huske, når man flytter til Grønland,” foreslår hun.

Helle og Bruno bor i et lille træhus på Hans Egedes vej i ”grønlandskvarteret” i Fredericia. Det minder da lidt om mere nordlige himmelstrøg.

Helle Kristoffersen

5

Postkort fra sommervolontører i AASIAAT ”Vi er kommet godt i gang med sommeraktiviteter for børn her i Aasiaat, Akunnaaq og Kitsissuarsuit. Vi hygger med kongespil, stigegolf, bål, rundbold, tusser og meget andet godt. I lørdags kom præsten og læste bibelhistorie på grønlandsk. Det var en god oplevelse, og det er dejligt, vi kan samarbejde med kirken.

Vi er af sted i al slags vejr, og bliver stadig mere kendte ansigter for børnene.

Vi nyder at være her og glæder os til mange flere børnedage.”

Hilsen Kristina, Liv, Birgitte og Eva Marie (tidligere volontører)

Sejlplan

HAVN

DATO

Nyborg

17. - 23. august

Korsør

24.-29. august

Aarhus

31. august-5. september

Østerby Læsø

7.-8. september

Aalborg

10.-12. september

Svendborg

21.-26. september

Marstal

28. september-3. oktober

Frederikshavn

5.-6. oktober

Sømandsmissionær Jørgen Knudsen: ”Jeg har i Frederikssund haft fornøjelsen af at vise disse to unge mænd rundt på Bethel. Morten og Mike har begge båd og var meget optaget af Bethels indretning og imponerede over, hvor godt hun er vedligeholdt.”

6

BØLGEN 4 • 2021

Tak for forbøn MÅNEDENS FRIVILLIGE

Lissy Østergaard Næsten 50 års trofasthed ”Det vigtigste for Sømandsmissionen er at få budskabet ud!” Meldingen kommer fra Lissy Østergaard, som snart har været formand for sømandskredsen i Hobro i 50 år. Kortet fra 1972 bekræfter det, og den slidte sømandssangbog fra 1937 er godt brugt. ”Jeg overtog efter fru Christensen, som jeg kendte fra den lokale Blå Korsbestyrelse. Hun mente, jeg var den rette til posten. Derfor måtte jeg sætte mig ind i stoffet, da jeg ikke kendte meget til Sømandsmissionen,” fortæller Lissy.

Sømandskredsen, som består af 10 ældre kvinder, samles i private hjem hver måned. Corona har også udfordret i Hobro, men nu er det heldigvis muligt at ses igen. Der indledes kl. 14.30 med kaffe, to slags brød og en masse snak.

Derefter synger deltagerne fra sømandssangbogen, holder andagt med bøn, og Lissy læser artikler fra Waves og Bølgen. Desuden er der bøn for sømændene. ”Vi har fire sømænd, vi beder for sådan helt konkret. Sømandsmissionær Finn Løvlund har givet os navnene på dem. Det betyder noget. Et par stykker af dem har vi læst om i bladene.”

• For bestyrere og volontører på de grønlandske sømandshjem og Hotel Avannaa.

• For sømænd, som er længe væk fra deres familier, og for hvem ensomhed er en følgesvend.

• For resten af sommertogtet med Bethel. Mange har allerede været på besøg ombord. Må de have fået noget med hjem at tænke over og tro på.

• For arbejdet blandt søfartselever på Ærø. At en ny sømandsmissionær må begynde derovre.

• Tak for frivillige medarbejdere. En uvurderlig hjælp og støtte!

Oplevelser Hele 40 deltagere er hoppet i havbaljen på årets ”WLk on WaTR-lejr” på Ærø, hvor de boltrer sig med vandsport, bålhygge og i hinandens skønne selskab. Det skiftende vejr bliver modtaget med højt humør, kroppene bliver godt brugt, og sengetiden bliver tidligere og tidligere, som dagene går.

Plejer lever I oktober er der årsfest i det lokale missionshus, hvor der er lækker hjemmebagt kage, lotteri og sømandsmissionær Jørgen Knudsen til at fortælle. Desuden sørger Lissy for, at der bliver indsamlet gavebeløb til Sømandsmissionen. ”Det plejer jeg,” siger hun med et stort smil, for ordet ”plejer” er vel naturligt nok at bruge, når hun snart kan runde 50 år som formand.

Til plejer i sømandskredsen hører også produktion af julegaver, som afleveres i Aalborg, så de kan nå sømænd inden højtiden.

Sammen med ægtefællen Egon, som hun har fulgtes med noget længere end Sømandsmissionen, er hun ofte med til årsmøder: ”Det giver et løft at være med og høre om alt det, der sker. Der er spændende at høre fra dem, der står i arbejdet, for det giver mig et pift til kredsarbejdet. Desuden var det fint sidste år, hvor det var muligt at udveksle erfaringer på tværs af generationer.”

7

Af Nicolaj Wibe, generalsekretær

Igen at se hinanden i øjnene Sømandsmission er det personlige møde mellem mennesker – og medarbejdere

Historisk kendt Kirken kender alt til det. I dens historie har der altid været mennesker, der valgte at leve socialt isoleret. Personligt har jeg besøgt Athos, som er et bjerg og en halvø på den store halvø Halkidiki i den græske del af Makedoni-

en. På halvøen ligger der 20 større klostre og 12 mindre munkefællesskaber. Der mødte jeg eneboere, som hengav sig til et liv i bøn for verden og vedvarende studier i hellige skrifter. Kranier fra afdøde brødre var at se i deres celler, og en munk, som jeg havde lidt besvær med at finde, sad og kiggede ned i den grav, han på et tidspunkt selv skulle havne i. Hvorfor dog leve alene på denne meget specielle måde? Måske fordi man har et kald til det.

Men for os alle gælder det, at lige så meget brug, vi har for hinanden, har vi også brug for at trække os fra hinanden. Jesus opsøgte jo netop ’det øde sted’ for at være alene sammen med Gud, og hvem af os trænger ikke til at blive inspireret til det?

Uret tikker Det er som om, tanker om døden bedst kommer frem, når man er alene. De tanker er vigtige. Uret tikker, og en dag er det slut.

Regnskabets dag står for døren. Tåbeligt at fortrænge det. Derfor er alenetid vigtig.

Underligt nok er tiden alene også den tid, der skaber rum for glæde over fællesskabet.

Corona-alene-tiden var skrækkelig for mange af os, men gensynet og nu den naturlige sociale omgang med hinanden igen opleves af de fleste som vidunderlig.

Sømandsmission er det personlige møde mellem mennesker. Vi er optaget af både liv, død og evighed. Vi er optaget af hinanden og dem, vi møder. Jeg kommer aldrig til at sige tak til nogen virus for at have været her, men da jeg genså staben i Grønland, gik det op for mig, hvor værdifuldt det personlige møde er.

Næste nummer af BØLGEN udkommer den 29. september 2021. Får du den på mail, kommer den nogle dage tidligere. Skriv til mvv@somandsmissionen.dk, hvis du vil ændre abonnement – eller hvis du vil have BØLGEN fast.

8

Returadresse: Indenlandsk Sømandsmission, Havnepladsen 1, 7100 Vejle, Denmark

Det er et dybtliggende DNA i Sømandsmissionen, at det personlige møde går forud alle andre mødeformer. Sociale platforme er fint, men det personlige møde er bedre. Hvorfor?

Fordi vi er mennesker, der er skabt som sociale væsener. Vi ligner Gud. Vi har det bedst i nær kontakt med andre. Det er i det personlige møde, livsgnisten opstår.

Derfor var det en kæmpe glæde at være i Grønland i juni og fysisk gense den dygtige stab. At møde dem hen over en kop kaffe, at trække sig tilbage til en lang fordybelsessnak af selvvalgt eller tilfældigt tema, det kunne aldrig ske online. At sidde på en sejltur og bare nyde, at de andre var i samme båd, eller sidde til en morgenandagt og høre hinanden synge.

Det var nærmest himmel på jord. For slet ikke at nævne måltiderne. Livgivende på alle måder.

Der er en verden til forskel på, om man selv vælger isolation og tid alene, eller om man er blevet det pålagt af myndigheder på grund af mulig sygdomsspredning. Selvvalgt tid alene kan være til stor velsignelse. Jeg har nu ikke oplevet den pålagte alenetid rar.

Skulle der komme en ny pandemi, hvor vi igen bliver pålagt at leve isoleret, skal vi overveje at fokusere på de muligheder, der ligger i det. Påbuddet om ikke at måtte være sammen med andre kan muligvis bruges konstruktivt af mange.

BØLGEN 4 • 2021