Nr. 2 • 2022
SØMANDSMISSIONEN lige nu
Sømandsmission er for både ukrainer og russer Bethel klar til togt
PÅSKEÆG LÆGGER BUDSKAB
BØLGEN Nr. 2 2022 Udgivet af: Indenlandsk Sømandsmission Ansvarshavende redaktør: Generalsekretær Nicolaj Wibe Redaktør og journalist: Hanne Baltzer, tlf. 2288 4496. Mail: hab@somandsmissionen.dk Oplag: 1000 + ca. 600 elektronisk udsendte Tryk: Jørn Thomsen Elbo A/S Forside: Sømandsmissionærerne møder sømænd fra hele verden, når skibene anløber danske havne. Der er for eksempel både russere og polakker.
Der er begyndt en række nye volontører i Grønland. I marts var de samlet til volontørtræf i Sisimiut, men inden havde flere af dem allerede været på skibsbesøg.
Indenlandsk Sømandsmission Havnepladsen 1, 7100 Vejle Tlf. 3393 2543 info@somandsmissionen.dk www.somandsmissionen.dk
Facebook: Indenlandsk Sømandsmission Kontorets telefon er åben mandag - torsdag: Kl. 9.30-15.00. Fredag: Kl. 9.30-13.30. Sømandsmissionens gavekonto: Giro 8003300 Bank 9541 8003300 Brug MobilePay: 558555 Modtag Bølgen på e-mail helt gratis og få bladet et par dage før officiel udsendelse! Abonnement på Bølgen koster 200 kr. årligt inkl. forsendelse. Modtag Bølgen sammen med et Waves abonnement. Bestil på mvv@somandsmissionen.dk
2
Sømandsmissionærerne fra Grønland og Danmark nød selskabet med hinanden. Mange erfaringer blev nemlig udvekslet på konventet i Aalborg, hvor alle Sømandsmissionens medarbejdere var samlet for nylig. Fra venstre øverste række: Jørgen, Karsten, Paul, Finn og Leif. Foran: Per og Else.
BØLGEN 2 • 2022
Leif er skipper
Bethel er klar til maritime oplevelser - Skipper sover med telefonen på natbordet Lige pludselig er det forår, og Bethel sejler ud på det årlige togt rundt i Danmark. Inden har der været et hav af forberedelser, så skibet kan udføre sin mission – dels at sejle upåklageligt, dels at fremstå som det flotte, historiske og velholdte skib, hun er. Hun skal lægge dæk til en bølge af snakke og bønner. For eksempel er der også brugt lang tid hos flere medarbejdere med at lægge sejlplaner og planlægge de mange besøg. Det er sømandsmissionær og skipper Leif Rasmussen, der har det praktiske ansvar for skibet. Det vil sige, at det er hans hovedopgave at sørge for, at søsikkerheden er i top. Konkret betyder det en lang liste af områder, der skal tjekkes, så når Søfartsstyrelsen går ombord, da er der styr på alle relevante papirer. Mens Bethel sejler rundt, sover Leif med telefonen på natbordet, så sømandsmissionær-kollegerne kan kontakte ham, hvis der opstår problemer akut.
Den 17/5 - 21/5 Den 24/5 - 28/5 Den 31/5 - 4/6 Den 7/6 - 11/6 Den 14/6 Den 15/6 - 17/6
BØLGEN 2 • 2022
Fredericia Vejle Aabenraa Sønderborg Nakskov Nykøbing Falster
Leif er også tovholder, når for eksempel værftet henvender sig. Han har stor erfaring, da han tidligere ejede sin egen kutter i 30 år og og arbejdede som fisker i 40 år. Sikkerhed Netop med fokus på søsikkerheden er redningsflåden på Bethel efterset og tjekket af et firma i Esbjerg, brandslukningsudstyret og diverse nødsystemer er også efterset. Søventilerne, der sikrer, at vandet kan trækkes ind til afkøling af motoren, er der også et fokus på. Desuden er skibet tjekket godt igennem med den intension, at meget få reparationer bør være nødvendige under togtet. I løbet af sommeren flytter Leif og dygtige frivillige Bethel fra havn til havn. Hvis de frivillige bliver forhindret, træder Leif til. Skipper er hele tiden optaget af Bethels velbefindende og engageret i træning af frivillige og kolleger. En grundig
Den 18/6 - 19/6 Den 22/6 - 24/6 Den 25/6 - 29/6 Den 29/6 - 17 Den 3/7 - 8/7 Den 11/7 - 18/7
Stubbekøbing Rønne Nexø Tejn Køge København
manual ombord hjælper mandskabet med at håndtere forskellige situationer. Unge sømænd Leif er ikke i tvivl om, at Bethel kan noget: ”Skibet får kontakt med mennesker på en måde, som er unik, fordi de kommer på besøg med et åbent sind og gerne vil vide noget om både skib og Sømandsmissionen. De er positive, og vi oplever, at vi får lov til at snakke om både skib, liv og tro. Skibet er synligt, og for folk kan det være lettere at gå ombord på et skib frem for at komme i kirken,” siger Leif. Han glæder sig til sommertogtet, som også vil indeholde arrangementer for søfarts- og maskinmesterelever rundt omkring. ”Det er vigtigt, at de unge møder Sømandsmissionen, så de ved, at de kan kontakte os, når de kommer ud og sejle. Vi tilbyder dem en maritim oplevelse ombord. Det ser jeg frem til.”
Senere kommer Bethel til : Kalundborg, Bønnerup strand, Ebeltoft, Odense, Nyborg, Korsør, Aarhus, Frederikshavn, Østerby, Aalborg, Thyborøn og Lemvig.
3
Påskeæg med budskab til sømænd
Til arbejdet i Aarhus er der brug for mange frivillige til sømandscafeen. Kontakt Jakob Kirk, hvis du vil være med eller høre mere om en mulig indsats. Tlf. 6177 2215.
Kirk er klar til krydstogtskibe - Han efterlyser frivillige Jakob Kirk er ansat på timebasis som tovholder ved arbejdet med krydstogtsmission i Aarhus. Sammen med sømandsmissionær Jørgen Knudsen og en masse frivillige skal han servicere mandskab fra de mange krydstogtsskibe, som nu igen gæster Aarhus. Det sker i samarbejde med Seamen´s Club på Aarhus Havn. Det første krydstogtsskib Voyager of the seas anløber forventeligt Aarhus Havn den 30. april. Det er et af de helt store amerikanske skibe med et mandskab på hele 1200 ombord og 4000 gæster. ”Vi er klar til at tage imod det mandskab, som vil komme forbi sømandscafeen på Aarhus Havn og trække stikket fra jobbet ombord, hvis de må for deres arbejdsgiver. Vi glæder os til at komme i gang. Det bliver så fedt,” siger Jakob begejstret. Han færdes hjemmevant på havnen i Aarhus, da han et stykke tid har været frivillig ved Seamen’s Club i Aarhus. Med en baggrund i det vestjyske, i Harboøre og Hirtshals, er vandet og det blå miljø lige så naturlige følgesvende som det at kunne trække vejret. Sømandsmissionen er også velkendt, blandt andet fra volontørophold i Grønland og forskellige opgaver som frivillig. Arbejdet med krydstogtmission foregår i sømandscafeen, hvor Sømandsmissionens folk serverer kaffe, hjælper med gratis internet og en snak, hvis mandskabet vil det: ”Det handler om at skabe et frirum, at de oplever, at vi ser dem som mennesker. At skabe en hjemlig atmosfære. Selv er jeg glad for at få mere ansvar og mere medbestemmelse i arbejdet. Jeg glæder mig,” siger Jakob. Til daglig er han i gang med en uddannelse til 3K (kristendom, kultur og kommunikation) på Diakonhøjskolen.
4
Som noget nyt deler sømandsmissionærerne nu en påskehilsen ud ombord på skibene. Det er evangeliet til søfolk og fiskere, de kommer med. En hilsen fra den uge, som verden aldrig glemmer. Begivenhederne fra Palmesøndag til 2. Påskedag er ganske afgørende for, hvordan mennesker siden har levet deres liv, når de først mødte Jesus. Ja, påsken er da også kirkens største højtid, fordi Jesu opstandelse er helt central i kristentroen. Som døbte har vi ingen uniform, men vi har hænder til at handle, ører til at høre, hjerne og hjerte til at tænke på et medmenneske. Talent til at tjene hinanden i dyb taknemlighed for frelsen. Påsken ligger i det danske forår, hvor alt springer ud og bliver nyt. Budskabet håber vi også, sømændene vil spørge til, når vi kommer ombord med en lille hilsen tilsat påskeæg og evighedshåb. Dig være ære, Herre over dødens magt! Evig skal døden være. Kristus underlagt. Lyset fylder haven, se, en engel kom. Åbnede klippegraven, Jesus grav er tom! Dig være ære, Herre over dødens magt! Evigt skal døden være Kristus underlagt. (Den Danske Salmebog nr. 240, vers 1)
BØLGEN 2 • 2022
Af generalsekretær Nicolaj Wibe
Bed og arbejd for søfolk Så snart der er en krise af betydning, globalt eller regionalt, er det ofte søfolk, som først kommer i klemme. Kriser går ind og rører ved logistik, og i logistikkens øje sidder der ofte en sømand. I skrivende stund er der ulykkeligvis krig i Ukraine. Allerede dagen efter krigens udbrud kom ukrainske og russiske søfolk i knibe. Søfolk, der intet har med Putins krigsbeslutning at gøre, men som med ét kommer til at betale en høj pris. Russiske skibe kan ikke købe brændstof. De kan ikke komme i havn og losse og laste. Besætninger kan ikke flyves hjem, fordi nye ikke kan komme frem. Og russiske kreditkort er blevet spærret på grund af den internationale banksanktion mod Rusland. BØLGEN 2 • 2022
Udfordret til nye indsatser Desuden opstår der nemt tunge sociale udfordringer ombord på et skib, hvor der både er ukrainske og russiske besætningsmedlemmer – hvilket der ofte er. I skrivende stund ligger der russiskejede skibe på ankerpladser langs danske kyster. De har ingen udsigt til hjælp, så længe krigen raser. Ingen, heller ikke sømandsmissionæren, kan komme dem til undsætning lige nu. På et tidspunkt vil man ude på skibene mangle de daglige fornødenheder. I samarbejde med andre maritime organisationer arbejder Sømandsmissionen lige nu med en konkret plan for, hvordan vi kan komme nødstedte søfolk til undsætning. Vi håber ikke, det kommer så vidt, men meget tyder på, at det ikke varer længe, før de før-
ste besætninger melder om tomme hylder og køleskabe. Det kan blive mere end vanskeligt for dem at købe ny proviant. Her må vi gøre alt for at hjælpe. Det er jo ikke søfolkene, der har sat krigen i gang, men ofre, det bliver de. Bed for de søfarende Ora et labora er benediktiner- og cistercienserordenens valgsprog. Bed og arbejd. Vi skal arbejde for mennesker, der er i nød. Det er et bud fra Vor Herre Jesus at komme dem til undsætning, som ikke har, hvad de har brug for. Og så skal vi bede. Bede om fred i Ukraine, bede for de mange millioner mennesker, der er i nød. Desuden vil jeg også herfra særligt opmuntre til bøn for søfarende, som er låst fast i en forfærdelig situation.
5
HURRA
Sømandsmissionens historie i Danmark går adskillige år længere tilbage i tiden end Indenlandsk Sømandsmission, der er født den 28. april 1905, og nu kan fejre 117-års fødselsdag Der er drevet missionsarbejde med læsestuer og sømandshjem i årevis. Begge steder kunne fiskere og søfolk komme og læse aviser, ringe hjem til familien, få sig en kop kaffe og tale med mennesker, der havde tid til at lytte. Det begyndte så småt i årene efter Grundlovens vedtagelse i 1849. I 1870’erne var Daniel C. Prior, der var præst ved Holmens Kirke i København, og hans kone engageret i arbejdet blandt søens folk, og i 1876 kom de i kontakt med ægteparret Ninna og Andreas Wollesen, som i nogle år havde deltaget i missionsarbejde blandt søfolk i New York. Ægteparret blev udsendt af en amerikansk organisation for at fortsætte et lignende arbejde i København.
Det første sømandshjem og skib I 1879 oprettede Wollesen og Prior en sømandsstue i Holbergsgade, og to år senere blev Bethelskibet indviet. Det lå fortøjet for enden af Nyhavn, og det rummede en kirkesal med plads til 300 mennesker. Desuden var der køkken, læse- og skrivesal om bord. Skibet var i de næste 25 år, frem til 1906, Sømandsmissionens pionerskib i København. Allerede i 1904 købte bestyrelsen ejendommen i Nyhavn 22, hvor sømandshjemmet Bethel blev indrettet. Ideen med at oprette læsestuer og hjem for søfolk havde bredt sig til andre havnebyer i Danmark, og ønsket om at få
Sømandsmissionen kan i år fejre 117-års fødselsdag. Der er da også mindst 117 gode grunde til at støtte arbejdet. For eksempel vil vi gerne nå fiskere og søfolk med evangeliet. Tak for en gave på MobilePay 558555.
en fælles organisation førte til dannelsen af Indenlandsk Sømandsmission i 1905. Ved stiftelsen den 28. april havde organisationen fire sømandshjem, fem sømandsstuer og skibet Bethel.
Pytknap og erfaringer Naja og Anders Østergaard arbejdede som værtspar på Hotel Avannaa i Ilulissat fra 1. januar 2021 – 6. december 2021. De havde begge været volontører på sømandshjemmet i Nuuk i 2018. Det var der, Naja og Anders Østergaard
6
de fandt hinanden, og de var netop blevet gift, da de tog mod nord igen, hvor de i løbet af kort tid havnede i coronatiden. De havde primært grønlandske gæster på hotellet, hvilket blandt andet betød, at de var alene om arbejdet i en del af perioden, når da ikke deres kollega Kesse – ham kalder de et guldfund – var der for at hjælpe. Siden kom sømandsmissionær Else Højvang også til byen. ”Vi havde set frem til, at der kom andre unge op, men der blev stort set ikke brug for det i driften. Desuden var det svært at få bekendtskaber, fordi de rejste igen. Det gør så, at vi synes, vi har været gift meget længere end et år, fordi vi har tilbragt så meget tid sammen,” smiler Naja. ”Det fedeste har helt sikkert været snakken med gæster ved morgenmaden og naturoplevelser. Vi har brugt 60-70 pro-
cent af tiden på rengøring i hoteldelen, men haft vagttelefonen med alle steder,” tilføjer Anders. De oplevede folk ringe på alle uforudsigelige tidspunkter. Når parret holdt fri, sejlede de ud i deres egen båd eller gik ture i fjeldet. ”Vi er klart et helt andet par, der er kommet hjem. Vi kommunikerer på et ganske andet niveau, fordi det har været en nøglefaktor for at kunne fungere,” mener Naja. ”Ja, det har været et udfordrende og vildt givende år. Personligt har jeg lært at tage større beslutninger og er blevet mere moden og ansvarsbevidst. Ønsker man at arbejde deroppe, skal man være god til at være alene, psykisk robust og gerne have plantet begge ben på jorden. Desuden skal man tage en stor ”pyt-knap” med,” tilføjer Anders. Parret bor i dag i Ringkøbing. BØLGEN 2 • 2022
Verden er ikke, SOM DEN VAR I GÅR - det udfordrer sømænd og sømandsmission
Ukrainske og russiske sømænd arbejder ofte på det samme skib, hvilket på mange måder kan være dybt problematisk, når Rusland er i krig med Ukraine. Det udfordrer arbejdsmiljø, menneskeligt samvær og sømandsmission. I en situation, der hele tiden udvikler sig, vil Sømandsmissionen gerne være parat til at agere og hjælpe sømænd. Etisk forsvarlig Hvordan håndtere den vanskelige situation med at holde balancen på en etisk forsvarlig måde? Det forsøger sømandsmissionærerne. Det er især Jørgen Knudsen og Leif Rasmussen, som møder situationen for tiden. Leif siger: ”Forleden oplevede jeg den trykkede stemning, da et par russiske sømænd og en polsk sømand kom forbi her i sømandsklubben i Frederikshavn. Selv om den polske sømand kunBØLGEN 2 • 2022
ne tale russisk, holdt han på, at han kun ville tale engelsk. Han ville ikke tale russisk med russerne. Mange mandskaber har både russiske og ukrainske søfolk. Det kan være svært, for det skal jo gå. Man smutter ikke bare fra et skib. Vi skal ikke tage parti, men møde sømanden, hvor han er. Også russeren. Naturligt nok kan det være svært, når man på tv ser alle de flygtninge fra Ukraine.” Jørgen Knudsen mødte fornylig en modløs ukrainsk besætning. De var fyldt af mismod og bekymring. Det er svært. I denne tid er det personlige møde mellem sømand og sømandsmissionær særligt betydningsfuldt. Sømandsmissionen overvejer hele tiden, hvordan vi bedst kan agere ind i situationen. Der inspireres vi blandt andet af ICMA – International Christian Maritim Association, som er sammenslutningen af
Forbøn for russiske og ukrainske søfolk I Sømandsmissionen møder vi mange russiske og ukrainske søfolk. Det er tydeligt at mærke, at de er påvirket af konflikten i deres hjemlande, hvor virkeligheden skyder sig ind i hjerte og sind. De selv er langt hjemmefra, men spørgsmålene presser sig på: Hvordan skal det gå derhjemme? Skal vi flygte? Mange af dem trækker opgivende på skuldrene og siger: Hvad kan jeg gøre? Det, vi kan gøre i Sømandsmissionen, er at bede for dem, deres familie og venner. Men ikke mindst bede for deres arbejdsfællesskab på skibene, hvor der ofte er både russiske og ukrainske søfolk.
en del af verdens sømandsmissioner. En ting er sikkert – vi vil se en masse efterdønninger, hvor vi vil opleve situationer med sømænd i vores nærområde, der mangler de mest nødvendige fornødenheder. Og hvordan handler vi så som ansvarlig sømandsmission?
7
Få en forbøns-mail hver måned ”Hvis ikke Herren bygger huset, arbejder bygmestrene forgæves. Hvis ikke Herren våger over byen, våger vægteren forgæves. Det er forgæves, at I fra tidlig morgen til sent om aftenen slider for det daglige brød; for den, Herren elsker, får det, mens han sover.” Salme 127, vers 1-2 Sømandsmissionen vil have Gud med i alt det, vi går og arbejder med. Vil du hjælpe
os med at bede om, at det må ske? Så kan du tilmelde dig vores bedegruppe ved at sende en mail til sekretær Miriam Vibjerg, mvv@somandsmissionen.dk. Hver måned vil vi sende en mail til alle i gruppen med konkrete og aktuelle bede- og takkeemner. Du er naturligvis også velkommen til at invitere andre med i gruppen, hvis du kender nogen, som vil bede med. På Guds ord og løfter vil vi ”bygge et hus”, der er solidt og modstår storme. Du skal vide, at dette er en af de største tjenester, du kan gøre for Sømandsmissionens arbejde i Danmark og Grønland.
Frivillig Har du lyst til at være matros, madmor eller være klar til at bringe proviant ombord? Det sejlende sømandshjem Bethel er hvert år på sommertogt til de danske havne med sømandsmissionærer og frivillige ombord. Her er Gud centrum, og besætningen har TID og LYST til at tale om troen på Gud og om livet i al almindelighed.
Opgaverne er kort fortalt • Samtale med gæster ombord • Kaffebrygning • Madlavning • Rundvisning på skibet • Forbøn • At sejle skibet, hvis du er kvalificeret til det • Småkager og kaffebønner er altid noget, vi kan bruge til de mange besøgende og mandskabet! Kontakt netværkssekretær Nanna S. Hansen, tlf. 3345 5520. Hun træffes onsdag til fredag. Se den opdaterede sejlplan på www.sømandsmissionen.dk
Næste nummer af BØLGEN udkommer den 17. maj 2022. Får du den på mail, kommer den nogle dage tidligere. Skriv til mvv@somandsmissionen.dk, hvis du vil ændre abonnement – eller hvis du vil have BØLGEN fast. 8
Returadresse: Indenlandsk Sømandsmission, Havnepladsen 1, 7100 Vejle, Denmark
Sommer og sol er sømandsmission og samtaler
BØLGEN 2 • 2022