Nr. 6 • 2022
MENINGER OMBORD Mød den grønlandske biskop Kamilla taler hindi med de indiske sømænd
SØMANDSMISSIONEN lige nu
BØLGEN
Nr. 6 2022
Udgivet af: Indenlandsk Sømandsmission
Ansvarshavende redaktør: Generalsekretær Nicolaj Wibe
Redaktør og journalist: Hanne Baltzer, tlf. 2288 4496. Mail: hab@somandsmissionen.dk
Oplag: 1000 + ca. 600 elektronisk udsendte
Tryk: Jørn Thomsen Elbo A/S
Forside: Sømandsmissionær Finn Løvlund glæder sig over at tale med den unge sømand. Et personligt møde kan skabe en god relation.
Indenlandsk Sømandsmission Havnepladsen 1, 7100 Vejle Tlf. 3393 2543 info@somandsmissionen.dk www.somandsmissionen.dk
Mads er ansat som digital business & development manager
32-årige Mads Bach Futtrup, Aalborg, er ansat i en projektstilling som digital business & development manager fra 1. januar 2023 og frem til 31. maj 2024. Han er uddannet cand.mag. i strategisk kommunikation med speciale i digitalisering, produktafsætning og online forretningsudvikling, og har ni års erfaring fra kommercielle virksomheder indenfor IT og mode.
Mads skal bidrage til udvikling af de digitale platforme, online salgskanaler og det strategiske arbejde for Hotel SØMA. Ligeledes skal han medvirke til udviklingen af digitalisering og kommunikation i Sømandsmissionen. Han kender hotelbranchen fra sin bestyrelsespost på Kompas Hotel Aalborg, men snart skal han med på både det strategiske og operationelle niveau i Hotel SØMA, der tæller fire hoteller i Grønland.
Han får base i Malaga fra marts 2023, hvor han flytter ned sammen med hustruen Tina og deres tre børn, fordi de har lyst til at prøve et andet slags hverdagsliv end i Aalborg.
”At kunne kombinere min faglighed med meningsfulde formål, som Hotel SØMA og Sømandsmissionen har i forlængelse af gode kommercielle resultater, er jeg enormt motiveret af. Den udvikling og det produkt vil jeg gerne bidrage til, for den stemmer godt overens med mit eget livsgrundlag. Det er fedt at skulle arbejde med noget, der er meningsfuldt, fordi en del af overskuddet går til at hjælpe andre.”
Facebook: Indenlandsk Sømandsmission
Kontorets telefon er åben mandag - torsdag: Kl. 9.30-15.00. Fredag: Kl. 9.30-13.30. Sømandsmissionens gavekonto: Giro 8003300 Bank 9541 8003300 Brug MobilePay: 558555
Modtag Bølgen på e-mail helt gratis og få bladet et par dage før officiel udsendelse! Abonnement på Bølgen koster 200 kr. årligt inkl. forsendelse. Modtag Bølgen sammen med et Waves abonnement. Bestil på mvv@somandsmissionen.dk
Det er efterhånden en tradition hos Y’s Men i Bjerringbro at pakke julegaver ind for Sømandsmissionen. De kan godt lide det konkrete arbejde, der hurtigt sættes i system, så mest muligt nås i den afsatte tid.
Og så er det godt at tænke på de sømænd, som modtager gaver og de håndskrevne julekort.
BØLGEN 6 • 2022 2
Næstekærlighed i praksis - sjovt at snakke hindi med inderne
Kamilla Hestbech og Peter Haugaard Krogh er mødt ind i sømandscafeen i Aarhus for at tage imod besætningsmedlemmer fra endnu et krydstogtskib. Sømændene er typisk fra Filippinerne, Indonesien og Indien. Besætningen på skibene kan slappe helt af her, fordi stedet kun er for dem. Her er ikke nogen krydstogtsgæster, som de skal tage hensyn til.
”Jo, inderne bliver da overraskede, hvis jeg tiltaler dem på hindi, der sammen med engelsk er officielt sprog i Indien. En snak på hindi handler næsten altid om mad,” smiler Kamilla. Hun tilføjer, at sømandscafeen skal være et afslappet sted med en hjemlig stemning, og at hun ikke vil presse nogen til at snakke, for det er her den
enkelte kan tage en pause fra arbejdet ombord.
Peter tilføjer: ”Hvis nogen vil sidde med telefonen, er det fair, for de har brug for at slappe af og holde fri. Her slænger de sig i sofaen, sætter en film på, sætter sig til klaveret eller spiller pool eller guitar. De er gode til at bruge de faciliteter, vi har.”
Kendskab til krydstogt
Flere er kommet i cafeen næsten hver uge sommeren i gennem, så Kamilla er ved at være et kendt ansigt hos besætningerne. Ikke mindst efter at hun var med ombord på Aida Diva, kigger flere fra det skib forbi. Med egne øjne var det interessant for hende at se, hvor og hvordan der arbejdes ombord.
”Jeg har da haft fortrolige snakke, som da en kvinde i den grad havde brug for at betro sig og sige nogle ting højt. Der var det klart en fordel for mig at være kvinde. Hun spurgte bagefter, om hun måtte give mig et knus, og selvfølgelig måtte hun det.”
Peter mener, at det, de gør i cafeen, er ”næstekærlighed i praksis”: ”Det handler rigtig meget om diakoni, at den enkelte føler sig tryg og hjemme, så man kan være den, man er. Slappe af eller snakke. Vi lægger ikke låg på, at vi er en kristen cafe og deler da også bibler ud på forskellige sprog, hvis man vil have en med.”
En dag fortalte en gruppe filippinere, at de havde en bibelstudiegruppe ombord. Det gav anledning til en snak om kristendom.
Fisker folk på Færøerne
Nanna Hansen var i 1½ times direkte kristen radio på Færøerne for nylig forud for en rundtur, der havde til formål at fortælle om muligheder for at arbejde på de grønlandske sømandshjem.
”Det var en fin start på mit ophold, da jeg flere gange blev genkendt: ”er det dig fra radioen?”…
Nanna deltog blandt andet i en række ungdomsmøder, fx i Klaksvik.
3
BØLGEN 6 • 2022
Djurslands Efterskole skrev julekort en søndag
Jakob Kirk er lærer på Djurslands Efterskole. En søndag eftermiddag spurgte han eleverne, om de ville være med til at kreere og skrive julekort til sømænd. Det kom der er masse godt ud af: ”Jeg har stadig en kærlighed til arbejdet i Sømandsmissionen efter min ansættelse der. Da jeg fortalte eleverne om mine egne erfaringer med at uddele gaver og julekort til sømænd på havnene, gik de hurtigt i gang. Det ville de gerne være med til at bruge tid på. Dels kunne de fordybe sig i noget kreativt, dels betyder det noget, at det rent faktisk bliver brugt til noget. Det kommer ud i verden,” siger Jakob. Han tilføjer, at de unge gjorde sig umage, fordi de vidste, at de skrev til et menneske, der, når han læste kortet, ville føle sig set og ønsket en glædelig jul.
”Jeg vil gerne ”opdrage” mine elever ved at vise dem fx, hvordan de kan være med til at gøre en forskel for andre. Vi medvirker gerne igen.”
Sømandsmissionær møder sømand
Dagen begynder ombord på ESVAGT FARADAY i Esbjerg Havn, hvor sømandsmissionær Finn Løvlund møder 21-årige Brage Helving
Han har arbejdet som ubefaren skibsassistent hos ESVAGT siden den 6. december 2021. Mandskabet udgør 20 mand, der arbejder 4 uger ude og er 4 uger hjemme. Desuden er der en del teknikere ombord. Skibet er et SOV (Service Operation Vessel), som blandt andet er skabt til at overføre mennesker sikkert mellem servicefartøjet og havvindmølleparkinstallationer.
Efter en negativ næsetest for Corona begynder snakken.
”Her ombord tør jeg sagtens komme med min egen mening. Når 20 mennesker er sammen, så er der stor forskel på os, men vi skal alligevel kunne snakke sammen. For eksempel er jeg yngst, og den ældste kollega er 58 år. De fleste på dækket er under 30 år,” siger Brage. Finn nikker, og de taler videre.
På spørgsmålet, om han vil kunne bruge en sømandsmissionær til noget, siger den unge skibsassistent:
”Jeg er da altid åben for at snakke, så længe ting ikke smadres ned over en. Gør de det, så tager jeg afstand, men den måde du er kommet ombord på her i dag, det er da megaskønt!” Brage fortsætter:
”Nej, politik og religion snakker vi ikke meget om. Der er da kolleger, der tror på Gud, og jeg er da rimelig religiøs. Jeg vil nok sige, jeg er kristen. Når jeg er ude at rejse, sætter jeg mig altid ind i i en kirke, for kirkerummet er et helligt rum, der får mine skuldre til at falde ned. Der kan man bare være den, man er. Her ombord synes de fleste af os, at det med religion og politik er en privat sag.”
Finn nikker igen. Den erfaring har han også, men han håber, at han engang imellem sår noget, får lov til at dele ud af det kristne budskab eller formår at være der som et medmenneske og missionær, sømanden kan betro sig til.
4
i receptionen.
BØLGEN 6 • 2022
Finn Løvlund (tv) og Brage Helving udveksler synspunkter.
Nye sømandsmissionær i Nordjylland
32-årige Søren Øhrstrøm er tiltrådt jobbet som sømandsmissionær i Nordjylland i en 25 procents stilling. De resterende 75 procent af arbejdstiden er han præst i Vendsyssels Frimenighed.
Søren afløser sømandsmissionær Leif Rasmussen, som fra årsskiftet alene skal have det praktiske ansvar for Sømandsmissionens skib Bethel.
Søren, der har en kandidatgrad i samfundsfag og religionsvidenskab, har været gymnasielærer på Det Kristne Gymnasium i Ringkøbing fra 2018 til 2021. Nu skifter han spor og skal møde søfolk og fiskere på skibe i Skagen, Hirtshals, Frederikshavn og Strandby.
”Jeg brænder for at forkynde det kristne budskab og vil gerne ud og møde men-
nesker. Jeg ved ikke det store om fiskeri og søfart, men når jeg tager en opgave på mig, går jeg med den. Jeg ser frem til det indspark, sømandsmissionærjobbet vil give til mit job som præst, og ligeledes det som præstejobbet giver til jobbet som sømandsmissionær. Budskabet om Jesu liv, død og opstandelse er for alle, og det vil jeg gerne bringe videre. Jeg glæder mig meget til at møde søfolk fra mange nationer, når jeg kommer ombord på skibene. Dét at mødes med nogle, der er helt anderledes end en selv, er berigende. Måske kan jeg få genopfrisket mit spanske sprog,” smiler Søren.
Han er gift med Julie, og de bor sammen med deres to børn i Åsted ved Frederikshavn.
Bethel er sejlet i vinterhi efter en gennemgående god sommersejlads, der også bød på optræden med harmonika og norsk tenorsang på Læsø. Mange mennesker var ombord i de danske havne. Både søfartselever og andet godtfolk.
Unge fra Nordlys fik skrevet en masse julekort i Aarhus. Hilsner til sømænd, som skal holde jul langt hjemmefra. TAK for indsatsen.
BØLGEN 6 • 2022 5
Søren Øhrstrøm
Mødte ”sig selv” på museum
Da Ellen Margrethe Lomholt fra Børkop besøgte M/S Museet for Søfart i Helsingør, fandt hun et julekort, hun havde skrevet til en sømand tilbage i 1991. Det lå i en montre sammen med en julegave, der skulle anskueliggøre, hvordan danske sømandsvenner er med til at ønske søfolkene en glædelig jul via sømandsmissionærerne. Der blev hun godt nok overrasket, fortalte hun på Sømandsmissionens årsmøde i 2022.
En af museets meget spændende udstillinger handler om søfolk og deres måde at leve på. Den handler om de myter, mange har om søfolk og om de egenskaber, vi tillægger søfolk og det at sejle. Jo, museet er et besøg værd!
Sømandsmissionen eksisterer ikke uden
forbøn
Få en mail med emner at bede for Vi vil gerne have flere til at bede for Sømandsmissionens arbejde!
Hvis du vil være med, vil du konkret modtage en mail med bedeemner en gang om måneden.
Arbejdet har altid været båret frem af forbøn. Det er generationers indsats for Sømandsmissionen, ja ganske livsvigtige nervebaner. Skriv til mvv@somandsmissionen.dk og bed med.
Vi møder den søfarende med tid, hjerte og tro
Når søfolk kommer i havn, søger de alt det, som livet på havet ikke tilbyder. Det gælder menneskeligt nærvær, nye fællesskaber og løsninger på praktiske såvel som eksistentielle problemer. De mennesker, der i nytårstaler hyldes for at forbinde os andre med verden, er ofte løsrevne fra meget af det liv, andre tager for givet. Fx en juleaften med familien.
Derfor står vi klar, når skibene kommer ind. Ikke til at losse, men til at blive læsset af på. Til at lytte til og anerkende de mennesker, som vi ellers ikke kan få øje på fra land. En snak menneske til menneske.
Vi står der med tilbud om alt det, der forbinder den løsrevne med tid, sted og mennesker igen. Nogle gange handler det om en kop varm kaffe og et smil, andre gange om nye telefonkort eller medicin, men altid om tid og tillid.
BØLGEN 6 • 2022 6
HAVET TAGER, HAVET GIVER
I hver bygd i Grønland findes en kirke. Det er der også i Attu, den bygd i Vestgrønland, hvor den 45-årige biskop Paneeraq Munk voksede op. Der på bopladsen kendte alle til betydningen af, at havet tager og havet giver. ”Gang på gang mistede vi nogen under fangst. Naturen er voldsom. Naturen er lige så vigtig som mennesket, og når katastrofen indtræffer, er det naturligt, at vi samles i kirken, for folk har behov for at have et sted at søge trøst,” siger hun. Paneeraq elsker at prædike, og allerhelst en ganske almindelig søndag. Det betyder noget for hende, at prædikenen siger folk noget ind i deres hverdag. Hellere enkelhed end højt teologisk niveau.
Natur og liv
Grønlænderne bruger kirkerne ved forskellige lejligheder. Det gælder også fiskere og fangere.
”Fangerforeningerne samles typisk ved mindesmærker udenfor kirken. Det er fx på nationaldagen den 21. juni, hvor de lægger kranse ved mindesmærkerne. De henter salmebøgerne i kirken og synger så ved en lille højtidelighed. På den måde er kirken med. Den 15. november er det Fangernes dag, som fejres med taler og salmer,” siger Paneeraq Munk.
I alle grønlandske kirker hænger kirkeskibe, som på en særlig måde taler til fangere og fiskere. Nogle steder er de udformet som kajakker eller konebåde. Der er den symbolik i kirkeskibene, at menigheden er med ombord. Og Gud styrer skibet.
”I generationer har grønlænderne forvaltet Guds skaberværk – naturen. De har passet på, at der ikke var et overforbrug. Man kan sige, at fangerne og fiskerne har kirken med sig. Det er en særlig måde at leve på.”
Snak om det svære
For biskoppen er det vigtigt, at kirken er hjælpsom. Man skal føle, at man kan henvende sig uanset emnet: ”Man skal ikke være bange for at tale om det svære. Man skal ikke stå alene, for vi skal passe godt på hinanden. Selv kan man altid bede Gud om styrke til at være. Bønnen kan man bruge til at finde trøst i livet, når man ellers ikke ved, hvor man skal gøre af sig selv.”
Biskoppen prøver at nå rundt i hele landet hvert år: ”Jeg vil gerne, at folk skal føle, at jeg er deres biskop. I det hele taget vil jeg gerne være i øjenhøjde med andre. Jeg vil ikke miste fornemmelsen af, hvad er foregår. Jeg vil røre jorden, ikke flyve over alle,” siger Paneeraq Munk med et smil. Biskop siden 2020.
BØLGEN 6 • 2022 7
Sømandsmissionen udgiver magasinet MALIK på grønlandsk og dansk. Her er et udsnit af et interview med den grønlandske biskop, som vi glæder os over at samarbejde med året rundt
Biskop Paneeraq Munk under interviewet på hendes kontor i Nuuk. Hele interviewet kan læses i MALIK 2/2022.
Af Hanne Baltzer
Vær et barn
Det er lidt vovet sagt, men jeg tror en af de mest besværlige befolkningsgrupper på denne jord, det er børn. Alt efter alder, tidspunkt på dagen, helbred, temperament og genetiske sammensætninger, så er børn ganske krævende.
Børn larmer, børn kan være urimelige, børn kan være umulige at gøre tilfredse osv. Men børn kan også være noget af de mest tillidsfulde, umiddelbare, åbne og sårbare skabninger, som man bare må elske og tage sig af.
Når Jesus prædiker, trækker han jævnligt helt praktiske eksempler ind, så man kan forstå, hvad han mener. Jesus er meget pædagogisk. På et tidspunkt spørger hans venner Jesus: Hvem er den største i Himmeriget? Jesus trækker et lille barn ind i midtercirklen og siger: Det er dette barn! Og videre siger han: Hvis I ikke vender om og bliver som børn, kommer I slet ikke ind i Himmeriget.
Det er virkelig vildt, at han siger sådan. Det er ikke bare ok at være som et barn –men det er en forudsætning for at være med.
”Hvornår bliver man udlært som menneske? Hvornår bliver man så voksen, at man fra morgen til aften formår ikke at træde ’barnligt’ forkert?
Voksen-facade
Vi voksne er blevet – og det er helt naturligt – voksne. Der er så meget af det barnlige, vi har lagt af os. Eller er der? Hvornår bliver man udlært som menneske? Hvornår bliver man så voksen, at man fra morgen til
aften formår ikke at træde ’barnligt’ forkert? Hvornår holder man op med at reagere umodent? Hvornår stopper det, at man kan føle sig barnlig eller urimelig? Hvornår bliver man så voksen, at man virkelig kan tage sig sammen i pressede situationer?
Udadtil er vi et lille stykke på vej lykkedes med det for mange år siden. Voksen-facaden, den er intakt. Og det er den, Jesus udfordrer når han trækker det lille barn ind i midtercirklen. Ikke voksen-facaden voksne imellem, men voksen-facaden i forhold til ham.
Størst i Himmeriget
Der er så meget, vi har fået gjort ”forbudt”, fordi vi er blevet voksne. Vi må ikke skælde for meget ud på Gud, vi må ikke tænke ilde om ham, vi skal være stærke i troen og have faste gode kristelige vaner. Der kan være så meget, som vi tænker, vi ikke må udsætte Gud for. Gud kan jo blive vred. Gud er jo hellig. Det projekt beder Jesus os om at stoppe.
I forhold til Gud bliver vi aldrig voksne, og vi skal droppe forsøget på at være det. Det er ikke så mange steder i dagens Danmark, vi virkelig må være dem, vi er. Men overfor Jesus må vi.
Er det ikke lidt ydmygende i forhold til Gud at give sig selv lov til at være som et barn? Jo, siger Jesus, men: Den, der ydmyger sig og bliver som dette barn, er den største i Himmeriget!
Sømandsmissionen ønsker alle en glædelig advents- og juletid og et velsignet 2023 med tak for forbøn og indsats i 2022.
Næste nummer af BØLGEN udkommer den 31. januar 2023. Får du den på mail, kommer den nogle dage tidligere. Skriv til mvv@somandsmissionen.dk, hvis du vil ændre abonnement – eller hvis du vil have BØLGEN fast.
Returadresse: Indenlandsk Sømandsmission, Havnepladsen 1, 7100 Vejle, Denmark
BØLGEN 6 • 2022 8
Af generalsekretær Nicolaj Wibe