WAVES #1 - 2022 by Sømandsmissionen

NEWS FROM THE DANISH MISSION TO SEAFARERS



Do not be afraid

At work in Greenland

Gabriela vil til søs

Frygt ikke

På job i Grønland

Gabriela aims for a career at sea

WAVES No. 1. March 2022. Vol. 9 Nr. 1. Marts 2022. 9. årgang Published by / Udgives af: The Danish Mission to Seafares Indenlandsk Sømandsmission Executive Editor / Ansvh. redaktør: General secretary / Generalsekretær Nicolaj Wibe Editor / Redaktør og journalist: Hanne Baltzer, tlf. 0045 - 2288 4496 Mail: hab@somandsmissionen.dk Print run / Oplag: 4000 Waves is printed on eco-friendly paper. Waves er trykt på miljøvenligt papir. Yearly subscription / Årsabonnement: 200 Dkr. Layout and print / Layout og tryk: Jørn Thomsen Elbo A/S Cover / Forside: Although she is only just about to complete her training as AB, Gabriela Tusk’s discharge book reveals the young Polish seafarer’s extensive maritime experience. Den blå søfartsbog dokumenterer, at polske Gabriela Tusk har erfaring til søs, selvom hun først nu bliver uddannet ubefaren skibsassistent. Photo / Foto: Hanne Baltzer

SEAMEN’S MISSIONARIES/ SØMANDSMISSIONÆRER • Finn Løvlund Phone +45 - 2073 3806 fl@somandsmissionen.dk Harbors/havne: Esbjerg, Aabenraa, Hvide Sande • Jørgen Bech Knudsen Phone +45 - 2865 5277 jbk@somandsmissionen.dk Harbors/havne: Aarhus, Randers, Kolding, Vejle, Horsens, Grenå • Paul Høeg, Fyn Phone +45 - 2296 3950 ph@somandsmissionen.dk Harbors/havne: Fredericia, Fyn

• Per Jerup phone +45 - 6113 5383 pj@somandsmissionen.dk Harbors/havne: Aalborg, Limfjorden Grønland • Karsten Hald Jacobsen Phone: +299 27 60 10 khj@soemandshjem.gl Harbor/havn: Aasiaat • Else Højvang phone: +299 22 39 74 else@soemandshjem.gl Harbor/havn: Ilulissat

• Leif Rasmussen Phone +45 - 2029 3738 lr@somandsmissionen.dk Harbors/havne: Frederikshavn, Skagen, Hirtshals

DANMARK Hotel Bethel Sømandshjem Nyhavn 22, 1051 København K phone: +45 3313 0370 Mail: info@hotel-bethel.dk www.hotel-bethel.dk Hotel Frederikshavn Sømandshjem Tordenskjoldsgade 15 B 9900 Frederikshavn phone: +45 9842 0977 Mail: info@fshotel.dk www.fshotel.dk

Sømandscafeen Bredgade 5, 6960 Hvide Sande International Seamen´s Club Polensgade 3, 8000 Århus C phone: +45 8612 1599 Mail: seamensclub.aarhus@mail.dk www.seamensclubaarhus.dk Sømandsmissionen i Kalundborg The Seamen’s Mission in Kalundborg Editha og Jens Chr. Seeberg phone: +45 -5950 1332

KOMPAS Hotel Aalborg Østerbro 27, 9000 Aalborg phone: +45 9812 1900 Mail: info@hotel-aalborg.com www.hotel-aalborg.com Indenlandsk Sømandsmission Havnepladsen 1, 7100 Vejle Tlf. 0045 – 3393 2543 Phones open from Monday-Friday/ Telefonerne er åbne mandag - fredag/ 9.30-15.00. info@somandsmissionen.dk www.somandsmissionen.dk Facebook: Indenlandsk Sømandsmission Sømandsmissionens gavekonto: Giro 8003300 Bank 9541 8003300 Brug MobilePay: 558555

GRØNLAND Sømandshjemmet Nuuk/ HOTEL SØMA Marinevej 3, 3900 Nuuk phone: +299 32 10 29 Mail: nuuk@soemandshjem.gl www.soemandshjem.gl

Sømandshjemmet Aasiaat/ HOTEL SØMA Sammiarneq 9, 3950 Aasiaat phone: +299 89 27 11 Mail: aasiaat@soemandshjem.gl www.soemandshjem.gl

Sømandshjemmet Sisimiut/ HOTEL SØMA Frederik IX´s Plads 5, 3911 Sisimiut phone: +299 86 41 50 Mail: sisimiut@soemandshjem.gl www.soemandshjem.gl

HOTEL SØMA Nuussuattaap Aqq. 2, 3952 Ilulissat Phone: +299 94 40 02 Mail: manager@hotelavannaa.com www.soemandshjem.gl

Sailing towards your dream

In this edition of Waves you’ll meet various people who have all experienced the value of following their dream of a life at sea. They’ve all had to take different routes to reach their destination, and they’ve all faced significant challenges. Some days have been dangerous and intimidating while others have been simply amazing. This magazine will challenge you to consider the source of your own motivation in life.

At sejle efter drømmen

I dette Waves kan du møde forskellige mennesker for hvem, det har været vigtigt at følge drømmen om at arbejde til søs. De har skullet sætte en forskellig kurs for at nå i mål, og det har været udfordrende. Nogle dage har været farlige og frygtindgydende, andre ganske fantastiske. Der er også stor forskel på, om man drives af bekymring eller af håb.

By Hanne Baltzer / Af Hanne Baltzer

I was in luck

Jeg har været heldig 23-year-old Ahmad Nehad came to Europe at the bottom of a ship, cramped together with hundreds of other refugees. Today he works for Esvagt as AB. 23-årige Ahmad Nehad kom til Europa på bunden af et skib stuvet sammen med hundredvis af andre flygtninge på flugt. Nu er han ansat ved Esvagt som ubefaren skibsassistent

hmad speaks Danish most of the time – regarding professional as well as personal matters. His current focus is to finish his training as AB at Svendborg Maritime College, which will allow him to begin his new job at sea by the end of January. Ahmad loves welding and doing repairs, but these are not his only aspirations. “I’ve been extremely lucky, and I am thankful to have come to a country like Denmark that allows me to take an education, and where I can find work. I want to give back to Danish society by working and making a positive contribution,” he says. Ahmad has enjoyed his time at the maritime college, where he is constantly learning new skills. He gets along well with both students and teachers, and together they share a range of new experiences. They can talk about all aspects of life, and Ahmad is both interested and eager to help.

A deadly crossing Since his early childhood in Syria, Ahmad has dreamed of a life at sea. An older relative once told him about sailing – about the endless oceans and the fellowship on board. To Ahmed, it sounded like a fairytale. Today, he has followed his childhood dream, although the road has been long and troublesome. The increasingly violent war in Syria made everyday life highly unstable for Ahmad’s family. Ultimately, the family was forced to escape to Turkey, where his dad then paid traffickers to take the fifteen-years-old Ahmad to Italy, hoping he would find a future somewhere in Europe. The trip was supposed to be swift, but it ended up lasting five months. The deal was that Ahmad should sail to-

Ahmad

gether with twenty other refugees on a proper ship, but the ship turned out to be in a very poor condition, and instead of just twenty, hundreds of refugees were crammed into the cargo room, and the door was locked. They received only a bit of bread and water for the four-day journey, where many got sick, some due to a lack of oxygen and toilet facilities. Among others, a pregnant woman was heavily challenged and ended up getting picked up by a helicopter on day four. When the coast guard came on board, the crew mixed in with the refugees. The coast guard sent for a Red Cross ship that took all the refugees to Crete. Here they spent a week before Ahmad could move on to an asylum center for unaccompanied minors. He had almost no possessions with him, only his passport and his phone which he had used during the journey to navigate and maintain contact with his family. He had also taken photos that would help him document his story. >

“I’ve been extremely lucky, and I am thankful to have come to a country like Denmark that allows me to take an education, and where I can find work,” Ahmad says. ”Jeg har været utrolig heldig, og jeg er taknemlig over at være kommet til et land, hvor jeg kan uddanne mig og arbejde,” siger Ahmad.

The phone was my lifeline At a cafe in Athens, Ahmad met a man who could help him get to Italy by truck, if he was able to pay. They made an arrangement, and soon Ahmad found himself lying on a shelf just below the roof of a truck. Here he laid next to a stranger for 38 hours straight, until finally they were dropped off somewhere in Italy. Luckily, Ahmad is quite good at English, and he immediately started asking people where they might go to catch a train to Denmark. Back home, he had sometimes tasted Danish dairy products, and that was how he chose his destination. When they arrived in Copenhagen, Ahmad turned himself in, and

clinging to his passport he told the police that he was a Syrian refugee. Later, he obtained refugee status and was granted a temporary residence permit.

A new life For a short while, Ahmed attended language school, but he quickly found a job at a restaurant in Ribe: “Language is the key to a new country, and I learned through school as well as work. Today I have several Danish friends. I want my story to show people that everyone has a chance to find a decent life, to get a second chance and find hope. I want to make it absolutely clear that I found that hope in Den-

mark. Of course it is demanding to enter a new country and learn a new language, but I believe I’ve managed to build a normal life for myself rather quickly. Later on, and by a different route, Ahmad’s brother also made it to Ribe. “My parents are proud of me. They are still in Turkey, and we see each other twice a year. Someday I want to tell my grandchildren that if you work hard, you can find your way in life – even if you have to leave your parents and homeland behind,” Ahmad adds. Ahmad is now ready to return to sea, this time as a seafarer on a proper ship. This vision fills him with a sense of renewed hope. •

hmad taler på dansk en stor del af tiden – både fagudtryk og hverdagsord. Han er optaget af, at han snart er uddannet ubefaren skibsassistent fra Svendborg Søfartsskole, ansat hos Esvagt pr. 24. januar og klar til at arbejde til søs. Han elsker at svejse, reparere og udbedre skader. Måske vil han også på sigt mere end det. ”Jeg har været utrolig heldig, og jeg er taknemlig over at være kommet til et land, hvor jeg kan uddanne mig og arbejde. Jeg vil gerne betale tilbage til Danmark ved at arbejde og gøre noget godt,” siger Ahmad engageret. Han har nydt månederne på søfartsskolen, fordi han lærer noget nyt hele tiden. Desuden hygger han sig med kammeraterne og er glad for lærerne på stedet, der også er med til at give ekstra oplevelser. Det bliver til mange samtaler om alt muligt. Han er meget videbegærlig og hjælpsom.

Learning by doing / De lærer, mens de øver sig.

Livsfarlig sejlads Drømmen om at sejle blev født, dengang Ahmad var barn hjemme i Syrien. Et af de ældre familiemedlemmer fortalte om at sejle, om de store have og om det gode sammenhold ombord. Det lød som et eventyr, syntes Ahmad. Nu har han fulgt sin drøm, om end den har været længe undervejs, fordi han blev nødt til at flygte fra sit hjemland. Krigen i Syrien blev mere og mere voldsom, hvilket gjorde hverdagene meget utrygge. Familien flygtede til Tyrkiet, hvor hans far betalte menneskesmuglere for at sejle 15-årige Ahmad til Italien og dermed til Euro-

”

Mine forældre er stolte af mig. De er stadig i Tyrkiet, og vi ses et par gange om året. Jeg vil også gerne kunne fortælle mine børnebørn engang, at hvis man arbejder for det, så kan meget lade sig gøre. Også selv om jeg blev nødt til at forlade mine forældre og mit hjemland.

pa, så han måske kunne få en bedre tilværelse. Turen skulle vare kort tid, men flugten kom til at tage fem måneder. Aftalen var ellers, at Ahmad skulle sejle med 20 mennesker på et skib, men det viste sig at være et virkelig dårligt vedligeholdt tankskib, hvor de i hundredvis blev stuvet ned i lastrummet, og lugen lukket. De fik lidt brød og vand til de fire dage, hvor mange blev dårlige også at manglen på ilt og toiletter under de elendige forhold. Blandt andet var en gravid kvinde voldsomt udfordret og endte med at blive hentet med helikopter efter fire dage. Derved kom kystvagten ombord. Inden havde mandskabet åbnet lugen og mixed sig med passagererne. Kystvagten sendte bud efter et Røde Kors-skib, som tog de mange flygtninge med til Kreta. Her var de en uge, inden Ahmad kom til Athen på et asylcenter for uledsagede flygtningebørn. Han havde ikke mange ejendele med sig – dog det vigtigste – pas og telefon, hvor han undervejs i flugten brugte telefonen til at finde videre og holde kontakten til sine forældre. Han tog også billeder for at kunne dokumentere overfor myndighederne, at hans historie var rigtig.

Mobiltelefonen er livline På en cafe i Athen mødte han en mand, som kunne hjælpe ham videre mod Italien med en lastbil mod et klækkeligt beløb, som hans far betalte. Ahmad mødte op og blev bedt om at kravle op på en hylde lige under loftet på lastbilen. Her lå han sammen med en anden i 38 timer uden at måtte rejse sig, inden han

sammen med sin ukendte rejsefælle blev smidt af på en rasteplads i Italien. Ahmad er habil på engelsk, så han gik straks i gang med at finde ud af, hvorfra de kunne tage toget videre til Danmark. Hjemme fra Syrien havde han af og til nydt dansk ost og mejeriprodukter, så der ville han gerne hen. Da de kom til København, meldte Ahmad sig hos politiet og fortalte med sit pas som dokumentation, at han var syrisk flygtning. Han fik opholdstilladelse og flygtningestatus.

Ny tilværelse Han gik kort på sprogskole, men fik hurtigt arbejde på en restaurant i Ribe: ”Sproget er nøglen til landet, og det lærte jeg at tale, mens jeg først gik i skole, siden arbejdede. I dag har jeg flere danske venner. Jeg vil gerne med min historie fortælle, at alle har en mulighed for at arbejde og få en tilværelse. En chance mere. Et håb. Det er vigtigt for mig at understrege, at den chance fik jeg i Danmark. Naturligvis er det hårdt med nyt land, nyt sprog og skole, men ret hurtigt fik jeg et almindeligt liv, som andre har. Sådan husker jeg det,” siger han og tilføjer, at hans storebror også kom til Ribe, dog ad en helt anden flugtrute. ”Mine forældre er stolte af mig. De er stadig i Tyrkiet, og vi ses et par gange om året. Jeg vil også gerne kunne fortælle mine børnebørn engang, at hvis man arbejder for det, så kan meget lade sig gøre. Også selv om jeg blev nødt til at forlade mine forældre og mit hjemland,” tilføjer Ahmad. Han er klar til at sejle igen. Denne gang som sømand og på et skib under ordentlige forhold. Det giver tryghed og håb. •

By Hanne Baltzer / Af Hanne Baltzer

Gabriela Tusk: There is always work at sea Gabriela Tusk: Der er altid et job til søs

lthough she is only just about to complete her training as AB, Gabriela Tusk’s discharge book reveals the young Polish seafarer’s extensive maritime experience. She started sailing as a stewardess back in 2007. Since then, she has worked both onshore and offshore, and she was able to hold on to her position at Esvagt even when others were laid off due to the Corona crisis. Gabriela enjoys the rhythm of working for two weeks followed by two weeks off. Her Danish boyfriend, who she met at sea, works the same schedule as her which allows them to spend their time off together in their home in Denmark.

”

Being a Christian and helping others is important to me. I try to support those of my co-workers who struggle. Being able to give God thanks for all the good things in life is important, especially at sea. I can always pray to him on rough days, or when I feel alone. A new focus “I have a practical mindset, so this education with its combination of practical training and theory suits me well. Also, it is necessary for me to obtain a certificate that can open doors to jobs at sea. I might want to move on and study navigation at some point, but I take things one step at the time.”

Gabriela is interested in engineering, maritime technology, translation, and practical seamanship: “I’m learning all the skills that I need in my work. I now know a lot more about working on deck, engine maintenance and safety – although some of it has been repetition of prior training and experience. But every teacher has his or her own personal approach, so I always learn something new.”

Gabriela

Christian traditions Here at the Maritime College in Svendborg, every day begins with a song and a prayer, and Gabriela appreciates the traditions that fit well with her own Christian heritage: “I believe in God, so I enjoy these daily routines. I’ve noticed that Danes don’t go to church as much as we do in Poland. To me, life is much more than material wealth. Being a Christian and helping others is important to me. I try to support those of my co-workers who struggle. Being able to give God thanks for all the good things in life is important, especially at sea. I can always pray to him on rough days, or when I feel alone. My Filipino co-workers are often strong believers, and many of them carry an image of a sailor and God as a symbol of God’s protection over those who work at sea. This has made a big impression on me.”

Returning to Esvagt Originally, Gabriela has her professional background in the hotel management and catering sector. Apart from nutrition, this includes skills within business economics as well as Russian, English and German language skills. All these qualifications have come in handy during her time at sea, where she’s been everywhere from South Africa and North America to Israel and Scandinavia. She enjoys the many new adventures. Earlier, Gabriela had a job at a factory in Denmark, but she didn’t thrive there, as the hard work drained her energy and left little time for other things. The sea was calling for her – here she finds time between shifts to

take online language courses and math courses, when the Wi-Fi allows it. At the end of January, Gabriela started a new job as AB at Esvagt. When asked what she always brings with her on board, she says: “My passport, my discharge book, toilet requisites, vitamins, and my computer.” •

en blå søfartsbog dokumenterer, at polske Gabriela Tusk allerede har en del erfaring til søs, selv om hun lige nu er ved at færdiggøre uddannelsen til ubefaren skibsassistent. Faktisk begyndte hun at sejle som stewardesse tilbage i 2007. Både on shore og off shore er det blevet til, fordi hun kan lide arbejdet og også har erfaret at have beholdt sit job hos Esvagt, selv om andre mistede deres under Corona-krisen. Hun kan desuden godt lide måden at arbejde på med fire uger ude, fire uger hjemme. Hendes danske kæreste, som hun i sin tid traf på job, arbejder på samme måde og samme tid til søs, så de har fælles fritid hjemme i Skovby ved Vojens.

Nyt fokus ”Jeg er meget praktisk. Derfor passer uddannelsen mig godt med både praktisk sømandskab og teori. Det er nødvendigt for mig at få papir på, at jeg kan arbejde til søs. Måske kunne jeg tænke mig at uddanne mig videre indenfor navigation. Jeg tager det step for step.” Hun kan godt lide motorlære, skibsteknik, oversættelsesfag og praktisk sømandskab: ”Jeg lærer alle de ting, jeg skal bruge på arbejde. Nu ved jeg for eksempel meget mere om at arbejde på dækket, om motorlære og sikkerhed, selv om noget har været kendt viden, da jeg løbende, siden jeg begyndte at sejle, har taget en række obligatoriske kurser. Men hver lærer har sit fokus, så jeg lærer hele tiden noget nyt.”

”

Det betyder noget for mig at være kristen og hjælpe andre – det kan også være en kollega, der har det svært. Ombord betyder det også noget at kunne takke Gud for alle de gode ting. Ham kan jeg også bede til, hvis dagen har været svær, og man kan føle sig alene.

Kristen tradition Her på søfartsskolen i Svendborg synger de morgensang og beder Fadervor. Hun kan godt lide en skole med traditioner, fordi hun har de kristne værdier med hjemmefra: ”Jeg tror på Gud, så det passer mig fint. Jeg har oplevet, at man i Danmark ikke går så meget i kirke, som vi gør i Polen. For mig er livet så meget andet end forbrug. Det betyder noget for mig at være kristen og hjælpe andre – det kan også være en kollega, der har det svært. Ombord betyder det også noget at kunne takke Gud for alle de gode ting. Ham kan jeg også bede til, hvis dagen har været svær, og man kan føle sig alene. Filippinske søfarende er ofte frimodigt troende. Nogle

har et billede med en sømand og Gud som symbol på, at Gud på en særlig måde beskytter søfarende. Os der arbejder til søs. Det gør indtryk på mig.”

Esvagt om lidt Egentlig er Gabriela uddannet i Polen indenfor hotel, management, catering og virksomhedsøkonomi. Det indbefatter udover ernæring blandt andet også økonomi og sprogene russisk, engelsk og tysk. De kompetencer har hun brugt løbende ombord på skibe, der har bragt hende rundt i verden fra Syd Afrika til for eksempel USA, Israel og mere nordlige

himmelstrøg. Hun kan lide de mange oplevelser. Hun har også prøvet at arbejde på fabrik i Danmark, men det var ikke lykken, fordi hun synes, der var for lidt fritid og få kræfter efter en lang dag på job. Så hellere stå til søs, hvor hun kan nå at tage online sprog- og matematikundervisning, hvis der ellers er en internetforbindelse. I slutningen af januar tiltrådte Gabriela et job som ubefaren skibsassistent hos Esvagt. På spørgsmålet om, hvad hun altid har med sig til søs, siger hun: ”Pas, søfartsbogen og andre papirer, shampoo og creme, vitaminpiller og computer med mere.” •

A new international flag day Starting this year, the 18th of May will be an official UN-flag day celebrating women in the maritime sector Women are still strongly outnumbered in the maritime trade. According to the Baltic and International Maritime Council (BIMCO), only 24,059 out of more than two million seafarers worldwide are women. Although women only make up 1.2 percent of the seafarers, the number has gone up 46 percent since 2015. According to the IMO, the international maritime organization under the UN, the new flag day has been introduced to “celebrate women in the industry, to promote recruitment, to retain and create opportunity for women in the sector, to increase women’s profiles, and to strengthen the IMO’s obligation to the fifth Global Goal, which seeks to create gender equality, to empower all women and girls, and to support the endeavor to address the current gender imbalance in the maritime sector”. •

Ny mærkedag Den 18. maj bliver fremover en FN-mærkedag, der hylder kvinder, som arbejder i den maritime sektor Det er stadig langt mellem kvinderne om bord på skibene. Af de godt 2 millioner søfolk i verden er 24.059 i dag kvinder ifølge en opgørelse fra BIMCO - Baltic and International Maritime Council, der er en dansk søfartsorganisation. Selv om kvinder kun udgør 1,2 procent af de søfarende, er tallet 46 procent højere end det var i 2015. Mærkedagen er indført af IMO for at “fejre kvinder i industrien, fremme rekruttering, fastholdelse og faste ansættelse af kvinder i den maritime sektor, højne kvinders profil i den maritime branche, styrke IMO’s forpligtelse til Verdensmål 5 (at opnå ligestilling mellem kønnene og at styrke alle kvinder og piger) og støtte arbejdet for at adressere den nuværende kønsubalance i den maritime branche”, hedder det i en erklæring fra IMO, International Maritime Organization. Det er den organisation under FN, som varetager internationale forhold, der som har med søfart at gøre. •

By general secretary Nicolaj Wibe / Af generalsekretær Nicolaj Wibe

Do not be afraid Frygt ikke

eder’s parents lived in a house just outside the city. As a boy, he hated the bike ride home from school after dark. He felt scared. No streetlights, only a dark gravel road. Nothing usually happened, and on that Thursday, he had no clue that he was about to have the chock of a lifetime. Peder is walking with his bike through the dark, feeling a bit nervous. He thinks he has heard an unusual sound and seen something move in the dark. But Peder make it to his house. All he has to do is park his bike in the shed so he can go inside. He opens the door to the shed and searches for the switch in the dark, but just as he finds it, he also feels something else the hand of another human being. Peder is paralyzed by fear. He is so scared that he can’t even scream. There is a stranger in the dark, and he is touching his hand.

”

There are many traits that characterize Jesus, and I want to point to five of them. He takes time to listen; he is never in a hurry; he is happy to listen to you; he does not care about the things that burden your consciousness; and when you turn to him, there is nothing more important to him than that – even though you might not be an angel. 8

Calling out in fear You might know the biblical expression “Do not be afraid”. The words are spoken by angels in the Bible whenever they come to people to deliver a message from God. The Virgin Mary is one of those people. Suddenly, an Angel stands in her doorway. He sees her fear and tells her that there is no need to be afraid. We all know what is means to be scared. It can happen to us at any time – at sea, in traffic, or during the night, when we wake up with an indefinable sense of anxiety. Often, we tell ourselves that this emotion is irrational, but this rarely helps. But our fear is one of those places where God often reveals himself to us. If we could hear the many prayers that God receives, a lot of them would sound something like this: “Dear God, will you please protect me. I am so afraid.” And God always responds. In the very moment you let go of a prayer, he listens and acts.

The nine most important words There are many traits that characterize Jesus, and I want to point to five of them. He takes time to listen; he is never in a hurry; he is happy to listen to you; he does not care about the things that burden your consciousness; and when you turn to him, there is nothing more important to him than that – even though you might not be an angel. When I say this with such confidence, it is only because God himself has made it crystal clear. Read about Jesus in the New Testament, and you will encounter a Jesus that perfectly fits the description given here. And today Jesus is exactly like we encounter him in scripture. The fact that he is not here physically makes no difference. Speak to him, and he listens. Share your fears with him, and he will open his arms to you. But are there no demands at all, you might ask. Are there no “but” or warnings that we must remember to be humble in our approach to God? No. Jesus probably makes the most important statement about himself

when he says that “whoever comes to me, I will never drive away”. Perhaps, these are the nine most crucial words in the entire Bible. Whoever comes to Jesus will undoubtedly be granted access. So share any fear you might have with him. If you worry about something, give it to him. If you feel down for any reason, do not hesitate to tell him about it.

Out of the darkness But what about Peder and the hand in the dark? It turned out to be his brother who wanted to mess with him. When he saw that Peder was on his way home, he snuck out into the dark to startle him – and it worked! None of us go through life without fear – but fortunately we always get to share that fear with Jesus. •

eders forældre boede i et hus, der lå lidt uden for byen. Som dreng hadede han at cykle hjem, når det var mørkt. Det var uhyggeligt. Ingen gadelamper, kun en mørk grusvej. Men det plejede at gå godt, så det tænkte han også, det ville gøre denne torsdag, hvor han skulle få sit livs største chok. Han går med sin cykel og er bange. Han synes, han ser noget bevæge sig, og det er også som om, der er en underlig lyd. Men Peder kommer godt frem til huset. Nu skal han bare sætte sin cykel på plads i cykelskuret, og så kan han gå ind i den trygge stue. Han åbner døren for at få cyklen ind, famler efter lyskontakten, som han altid kan finde i mørket. Men da hans hånd når kontakten, famler han på et andet menneskes hånd. Peder stivner af skræk. Han er så bange, at han ikke engang kan skrige. Der er en fremmed i mørket. Han rører ved hans hånd.

Mødes i frygten ’Frygt ikke’ er en sætning, du måske kender fra Bibelen. Det er en sætning, der bliver sagt af engle, når de møder mennesker med besked fra Gud. Jomfru Maria er en af dem.

”

Der er en hel del ting, der karakteriserer Jesus. Her er fem træk. Han har tid til at lytte. Han er ikke på vej videre. Han er glad for at høre fra dig. Han er ligeglad med de ting, du har skidt samvittighed over, og når han hører fra dig, er der intet vigtigere end dig, også selvom du måske ikke lige ligner en engel! En engel står pludselig i døren. Han ser, at hun bliver bange, og siger, at det behøver hun ikke være. Vi kender alle til at frygte. Der kan ske så meget når som helst. På havet, i trafikken i

flyveren. Om natten kan man rammes af en ubestemmelig frygt. Mange kender til at sige til sig selv, at frygten er irrationel. Men uden at det hjælper. Et af de helt normale mødesteder mellem Gud og mennesker er i frygten. Hvis vi kunne lytte til de mange bønner, Gud modtager, ville mange af dem lyde sådan her: ”Kære Gud, vil du ikke nok passe godt på mig, jeg er så bange.” Og det gør Gud. I det øjeblik du sender en bøn afsted til ham, er der lyttende ører og øjeblikkelig handling.

De 10 vigtigste ord Der er en hel del ting, der karakteriserer Jesus. Her er fem træk. Han har tid til at lytte. Han er ikke på vej videre. Han er glad for at høre fra dig. Han er ligeglad med de ting, du har skidt samvittighed over, og når han hører fra dig, er der intet vigtigere end dig, også selvom du måske ikke lige ligner en engel! Når jeg kan sige det så sikkert og stærkt, er det Guds egen skyld. Læs om Jesus i Det Nye Testamente, og du møder en Jesus, der er nøjagtig som de fem karaktertræk ovenfor nævnt. Sådan som Jesus er i Bibelen, er han

også i dag. Det, at du ikke ser ham fysisk, betyder intet. Tal til ham, og han lytter. Del din frygt med ham, og han åbner sin favn. Men er der slet ingen forbehold? Intet ’men’ eller advarsel om, at man lige skal huske på, at Gud er Gud, og vi bare nogle små forvirrede mennesker? Nej. Jesus siger måske det allervigtigste om sig selv, når han siger ’Den, der kommer til mig, vil jeg aldrig vise bort.” Måske er det de 10 vigtigste ord i hele Bibelen. Det menneske, som banker på hos Jesus, bliver der med sikkerhed lukket op for. Er der noget, du frygter, del det med ham. Noget du er bekymret for, giv det til ham. Noget du er ked af, tøv ikke med at snakke med ham.

Ud af mørket Hvad med Peder og den fremmedes hånd, han rørte ved i mørket? Det var hans bror, der ville lave sjov med ham. Da han så, at Peder var på vej, listede han ud i mørket for at forskrække ham. Det lykkedes! Ingen af os slipper for sommetider at blive rigtig bange. Tak og lov, at vi har Jesus at dele vores frygt med. •

“I am sometimes greatly concerned for the future of our industry. The current development has made the smaller vessels superfluous, and this in turn lowers the number of jobs in the trade,” Michael Dahl-Nielsen says. ”Jeg kan godt have et blødende hjerte for fiskeriets fremtid. Den udvikling, vi har set de senere år, overflødiggør de mindre skibe. Dermed er der også brug for færre hænder,” siger Michael Dahl-Nielsen

By Hanne Baltzer / Af Hanne Baltzer

A life-long shrimper Rejefisker i barndomslandet Michael Dahl-Nielsen is an experienced skipper for Royal Greenland. He has never had an onshore job Michael Dahl-Nielsen er en erfaren skipper hos Royal Greenland. Han har aldrig prøvet et job i land

hen Michael Dahl-Nielsen flies off to work from his home in Denmark, he heads for his native soil from where he stands out to sea on the large factory trawler. Michael is born and raised in Qasigiannguit in the Disco Bay, north of the polar circle, where he spent his childhood riding dogsleds, fishing trout and jumping between floating chunks of ice. Fishing has always been his main source of income, and today he sails as ship master for Royal Greenland on board the shrimp trawler Kaassaassuk.

Educated in Denmark Michael completed his first maritime education at the island of Fanø in Denmark in 1985. A few years after his graduation, in 1987, he was headhunted by Royal Greenland. Here, he started his career as a shrimper. After gaining sufficient experience, he went to the Maritime Training Academy in northern Denmark where he graduated as

shipmaster in 1992. This led to a position as first mate, and as he gained more experience, he rose through the ranks. Today, he leads a crew of both Danish and Greenlandic seafarers: “I am obligated to take good care of my crew, and at the same time we need to produce satisfying results. I want my crew to thrive and to create a healthy work environment where everyone feels at home. Luckily, our crew is very tight. We know each other and each other’s abilities. We are also familiar with each other’s personal traits. To me, a good crew member is someone who displays initiative and who possesses the abilities required on board.”

A good catch in Greenland “Fishing is an exciting challenge. Especially when we explore new fishing grounds and make a good catch that boosts our profits. The cold-water shrimp is of extra high quality. It grows slowly and it can take up to seven years before it reaches its ideal size. We

Life on board a factory trawler. The full crew counts 25 members and consists of:

can carry around 450 tons of shrimp. It all depends on the production,” he explains. The largest factory trawlers can carry up to 800 tons of shrimp. The time it takes to fill up the ship depends on the season. In the summer it fills up fast. On a good day, you can catch a hundred tons. During the winter, it is different. The Greenlandic winter ice can be a challenge, and it sometimes forces them further south. But in Michaels experience the amount of ice is decreasing. The climate is quicky changing, and of course the fishers have to adapt. “There is also a human aspect to my job. When it’s really freezing and the weather is bad, I must be extra cautious in order to protect my crew. Luckily, I have a skilled and experienced crew who are familiar with the ship as well as the sea. They are all highly aware of the safety procedures and overall work environment. For instance, we carry several hydraulic robots that demand extreme caution. When the ship returns to the

coast, all steps in the production are fully completed and the shrimp is packed and ready to be sold. We are a floating factory.”

Working conditions Lately, there have been many so called red pilotings, which means that no one is allowed to embark or disembark the ship. This is a tough situation that challenges the mood on board, but with the Covid-19 crisis it is often the only option. In these periods, Royal Greenland provides an extra strong Wi-Fi connection to give the crew the best possible connection to those at home. The general well-being of the crew is always in focus. In order to reach the most distant fishing grounds, the ship is out for several weeks at the time, until the load is full. While out, the ship is constantly working, and to full teams are working 8-hour shifts day and night. The schedules are planned two years ahead, so the crew members know when they’ll be working. Usually, they are out for eight

• The captain: The shipmaster, plans the route and locations, and manages the trawl • The chief mate: Assists the captain in navigating and steering the ship. The chief mate replaces the skipper in six hour shifts at the bridge while the first mate is in charge of the deck where he oversees the maintenance of equipment as well as all safety procedures. • The chief engineer: Responsible for handling and maintaining the engine and all electronics. The engineering team counts four crew members. • Two to three operators: Operations and maintenance • Eight to ten fishers on deck: Operate the trawls on deck • The director or works: Oversees and plans production • Ten to fourteen factory workers: Handle production • The Ship’s cook: Cooking and practical tasks • A Mess assistant: Helps the cook with catering tasks

weeks at the time, followed by eight weeks at home. “I enjoy this way of working. It is relaxing because you know exactly when you’ll be doing what, which makes it easy to plan your family life.”

When Christmas comes Christmas 2022 will be spent on board. Michael already knows this, as he knows his work schedule for the next two years. But even at sea, Christmas means plenty of good food and celebration. Michael finds it important that there is time to celebrate the holidays on board before returning to work, as the ship is almost constantly producing. Before the Christmas dinner, the Christmas story from the Bible is read, and during the evening they sing both Greenlandic and Danish Christmas hymns. It is a tradition that Michael has brought with him from previous jobs on trawlers. The Christmas presents from the Danish Mission to Seafarers are also a big hit: “Marking the holidays is important. We’ve been so grateful every year when the seamen´s missionary has come on board to hand out presents. It is a heartwarming gesture. We also have an online meeting with the rest of the company where we wish each other a merry Christmas,” he adds.

Home base Back in 2002, after spending some time at home with his first child, Michael decided to return to the maritime trade. Following this decision, his wife wished to move the family to her childhood town in Nykøbing Falster. Here they found a wonderful, scenic spot close to the water. “I can’t imagine having another job. It has become easier now that the children are all grown up and understand that I always return home. We don’t spend as much energy missing each other anymore. When they were small, leaving always hurt my heart deeply, even though I knew that they were in the best of hands.” “I like to go to church when I am at home. It gives me a sense of peace. It is a place where I can access my thoughts and feelings – get things off my chest and receive something in return. My faith always exists in the back of my mind, although its less present when I’m working,” he adds. When in port in Sisimiut, he often goes to the local Seamen’s Home: “I met seamen´s missionary Simon Søvndal and joined him for their daily Bible reading. I enjoyed it. Here, I also met the new leader, Magnus. I even got to see Simon’s sled dogs before our departure,” Michael tells. •

år Michael Dahl-Nielsen flyver til arbejdet fra bopælen i Danmark, tager han hjem til barndomsegnen og sejler ud med den store fabrikstrawler. Han er født og opvokset i Qasigiannguit i Diskobugten nord for Polarcirklen, hvor han som barn boltrede sig på hundeslæde, fiskede ørreder og nød at hoppe rundt på isflager. Hele sit voksenliv har Michael haft fiskerierhvervet som hovedindtægtskilde, og han har arbejdet sig op til nu at være skipper hos Royal Greenland på rejefabrikstrawleren Kaassaassuk.

Uddannet i Danmark Michael er uddannet på Fanø Søfartsskole i 1985 og derefter headhuntet til Royal Greenland i 1987. Han startede på en rejetrawler som helt ung fisker. Da han havde sejltid nok, tog han på Skagen Skipperskole og blev uddannet skibsfører i 1992. Derefter arbejdede han først som 1. styrmand, og da han fik mere erfaring, steg han i graderne. Nu er han chef for en besætning fra Grønland og Danmark: ”Jeg er forpligtet overfor min besætning samtidig med, at vi skal producere og opnå en god bundlinje. Jeg vil gerne have, at besætningen trives, og at der er et godt arbejdsmiljø, så man føler sig hjemme. Heldigvis har vi en sammentømret besætning. Vi ved, hvem hinanden er, og hvad vi kan. Vi kender også hinandens personlige egenska-

arbejdsmiljø. For eksempel har vi flere hydrauliske robotter, man skal være meget opmærksomme på. Når vi kommer i land, er produktionen til ende, og rejerne færdigpakkede. Vi er en fabrik til søs.”

Arbejdsforhold

ber. For mig er en god medarbejder en, der viser initiativ og naturligvis har de kompetencer, vi har brug for.”

I den seneste tid har der været mange røde lodsninger. Det betyder, at ingen må gå i land og ingen må gå ombord. Det er træls for alle og udløser dybe suk, men det er desværre nødvendigt på grund af Covid-19. Royal Greenland skruer da op for båndbredden, så besætningen har mere internet til rådighed. Trivsel betyder noget på en almindelig hverdag. For at kunne nå ud til de fjerntliggende fiskepladser langt fra land er de havgående fartøjer på havet i flere uger ad gangen, indtil lasten er fuld. Mens fartøjet er på havet, fiskes der hele tiden, og to fuldt bemandede hold arbejder på skift døgnet rundt. Hvert skiftehold arbejder normalt otte timer ad gangen. Fiskeriet planlægges for to år ad gangen, så besætningsmedlemmerne kender arbejdsplanen lang tid i forvejen, og den holder oftest. De er som regel ombord i ca. otte uger ad gangen, efterfulgt af otte ugers fri. ”Jeg synes, det er en god måde at arbejde på. Det er afslappende, fordi man kender sin arbejdstid så langt frem og dermed kan planlægge med familien.”

God fangst i Grønland

Når det bliver jul igen

”Det er en spændende udfordring at fiske. Især når vi ligger i mere ukendte områder og fanger mange rejer, som giver en god indtjening. Koldvandsrejen er ekstra fast i kødet. Den vokser langsomt og kan være syv år om at få den rigtige størrelse. Vi kan have omkring 450 tons rejer ombord. Det afhænger af produktionen,” forklarer han. De største rejefabrikstrawlere kan have 800 tons rejer ombord. Hvor lang tid, det tager at fylde lasten, afhænger af årstiden. Om sommeren går det hurtigt. På gode dage kan man fange 100 tons i døgnet. Om vinteren er det anderledes. Den grønlandske vinter-is kan udfordre, men så sejler de længere sydpå. Michaels erfaring er, at der ikke længere er så meget tætpakket is som tidligere. Det har ændret sig de senere år, og det tilpasser fiskerne sig naturligvis. De sejler efter forholdene. ”Der er også en menneskelig faktor. Når der er svær is og dårligt vejr med risiko for overisning, har jeg også et mandskab at tage hensyn til. Heldigvis har jeg en god erfaren besætning, der kender både skib og forhold godt. De er opmærksomme på sikkerhed og

Julen 2022 skal tilbringes ombord. Det ved Michael allerede, da han jo kender sin arbejdsplan lang tid frem. Da byder juledagene på masser af god mad og plads til hygge. For Michael betyder det noget, at de har tid til at fejre jul ombord, inden de skal arbejde på ny, da skibet er i drift næsten konstant. Inden den lækre julemiddag bliver det kristne juleevangelium læst op, og i løbet af aftenen synger besætningen både grønlandske og danske julesalmer. Det er en tradition, Michael har taget med fra de andre trawlere, han har sejlet med. Julegaver fra Sømandsmissionen er et hit: ”Det er vigtigt at opretholde julehøjtiden. Ej, hvor har vi været glade, når sømandsmissionæren før jul er kommet ombord med gaver. Det har været kærkomment. Vi har også et online møde med de andre i firmaet, hvor vi ønsker glædelig jul,” tilføjer han.

Hjemmebasen Tilbage i 2002 besluttede Michael, at han ville til søs igen, efter en kort periode på land, hvor deres første datter kom til verden. Derfor ville hans danske kone tilbage til Nykøbing Falster, så hun var på hjemmebane. Si-

den fik de tre døtre mere. Familien fandt et dejligt naturskønt sted med et hyggeligt hus lige ned til vandet, hvor der af og til også dukker en sæl op. ”Jeg kan ikke forestille mig at lave andet, end jeg gør. Det er lettere nu, børnene er blevet større, og de både ved og kan forstå, at jeg kommer hjem igen. Afsavnskontoen er ikke så belastet længere. Da de var små, blødte mit hjerte, når jeg tog afsted, selv om jeg vidste, de havde det godt.” ”Jeg ynder at gå i kirke, når jeg er hjemme. Det finder jeg ro ved. Så kan jeg åbne op for de indre tanker og følelser. Sende nogle ting afsted og så få noget retur. At være troende ligger i baghovedet, men ikke når jeg er på arbejde,” tilføjer han. Når han er i havn i Sisimiut, går han ofte en tur op til sømandshjemmet: ”Jeg mødte sømandsmissionær Simon Søvndal og gik med til andagt. Det var godt. Her mødte jeg også den nye leder, Magnus. Desuden var jeg også med ude og se Simons slædehunde, før vi afsejlede igen,” fortæller Michael. •

Livet ombord på en fabrikstrawler. Den fulde besætning udgør ca. 25 mand og består af: • Kaptajnen: Skibsføreren planlægger sejlruten og fiskeriet og betjener trawlet • Styrmanden: Hjælper kaptajnen med at sejle skibet og navigere Der er en overstyrmand og en 1. styrmand. Overstyrmanden skifter med skipper seks timer ad gangen, mens 1. styrmanden har ansvaret på dækket med vedligeholdelse af fiskeudstyr, samt sikkerheden ombord! • Maskinmesteren: Ansvarlig for drift og vedligeholdelse af motoren og al elektronik. Der er fire mand i maskinafdelingen • To til tre operatører: Drift og vedligeholdelse • Otte til ti fiskere på dækket: Betjener trawlet på dækket • Fabrikschefen: Overvåger og planlægger produktionen • 10-14 fabriksarbejdere: Varetager produktionen • Kokken: Madlavning og praktisk arbejde • Messepige: Hjælper kokken med cateringarbejde ombord

PHOTO/FOTO: JENS CHRISTIAN SEEBERG AND/OG POUL BLASEN

Jens Christian Seeberg (left/tv), Poul Blasen (Right/th)

The Danish Mission to Seafarers contributes to the birth of new Maritime Museum Sømandsmissionen er med i fødslen af Kalundborg Søfartsmuseum

hen walking through the simple and raw facilities in Kalundborg, Denmark, you quickly lose track of time and place. Here, 4000 maritime artifacts are put on display to convince sponsors and foundations that Kalundborg is worthy of a permanent maritime museum. The project is still to be fully realized, although the current exhibition makes a strong impression. It contains models of ships such as the Bremen Ship, seldom maritime artifacts, passenger registries, historic pictures, narratives, tools, old chests, magazines, uniforms,

books, doors, flags, and outdated communication equipment that still works.

A determined chairman Many visitors came by during the fall, and the public interest has led to optimism among the promoters of the new museum. And since the fall, the exhibition has only added more interesting objects and recordings from life at sea to its collection. The chairman, Poul Blasen, has been part of the project from the very beginning. He used to work as a fisher in Hanstholm and is

also an antique dealer. He has personally donated eighty percent of his personal collection of maritime artifacts to the museum. “Kalundborg Maritime Museum will be a traditional, working, modern and educational museum for children, families, and everyone with an interest in maritime history. We will turn on the old turbines, show films of maritime life through history, arrange exciting events and give access to a maritime ship-simulator,” Poul tells, while he shows us around and points to various rare artifacts with great enthusiasm.

sammensat med en vifte af faglige, maritime kompetencer. Sømandsmissionen hører bestemt med. De er en del af livet på Kalundborg Havn, ” mener formanden.

Engagerede på jagt efter medlemmer

the many groups and people on the harbor. The board’s approach is very professional,” Jens Christian Seeberg says. The Museum is currently recruiting new members: Read more on Facbook: Kalundborg Søfartsmuseum. •

Editha og Jens Christian Seeberg fra Kalundborg har været frivillige sømandsmissionærer i Sømandsmissionen i 25 år. De er fortsat engagerede og godt inde i mange arbejdsgrene på Kalundborg Havn. Derfor er det naturligt for Jens Christian at engagere sig i det kommende Kalundborg Søfartsmuseum, hvor han nu er bestyrelsesmedlem. Hans professionelle baggrund med telekommunikation på alle niveauer matcher fint: ”Det er meget interessant og spændende at være med til. Sammen kan vi jo knytte tættere kontakter til de mange aktører på havnen. Vi agerer professionelt,” siger Jens Christian Seeberg. Museet søger medlemmer. Se mere på facebook: Kalundborg Søfartsmuseum. •

år man går rundt i de rå lagerlokaler, glemmer man hurtigt tid og sted. Her præsenteres 4000 forskellige ting med søfart, så kommende sponsorer og fonde ikke er i tvivl om, at Kalundborg skal have et rigtigt søfartsmuseum. Lige nu er det nemlig kun på vej, selv om man her fint kan få syn for sagen. Der er skibsmodeller – fx af Bremen skibet, sjældne maritime effekter, passageroptegnelser, billeder, sømandshistorier, værktøj, skattekiste, blade fra før oldefar blev født, uniformer, bøger, døre, flag og kommunikationsudstyr, der stadig virker fint.

Formand gik foran “Perhaps, we will also gain access to the Danish Navy’s watch post at Røsnæs. That would be amazing. Also, we’ve initiated a collaboration with the M/S Maritime Museum and SAMMUS as well as the organization SØFART. Our goal is to gather as many maritime partners as possible, and our board contains of a wide range of professional, maritime skillsets. The Mission to Seafarers is definitely part of the picture. They are a part of life at Kalundborg Harbor,” the chairman states.

Recruiting new members Editha and Jens Christian Seeberg from Kalundborg have been volunteer missionaries in the Danish Mission to Seafarers for 25 years. And they are still engaged in the work and familiar with the many branches of work at Kalundborg Harbor. Therefore, it is only natural for Jens Christian to contribute to the coming maritime museum of which he is now a board member. His background in the telecommunication is a good match: “It is an interesting project to be involved in, and together we can strengthen our contact with

Mange kiggede forbi, da der var åbent hus i efteråret, hvilket skaber optimisme hos initiativtagerne til museet. Siden er det strømmet til med flere spændende effekter og optagelser fra livet til søs, told og lodsarbejde mm. Formanden Poul Blasen er også en af initiativtagerne. Han har tidligere fisket fra Hanstholm og på Nordsøen og er antikvitetshandler mm. Til museet har han doneret 80 procent af sin samling af søfartseffekter. ”Kalundborg Søfartsmuseum vil være et traditionelt, arbejdende, moderne og på sigt et undervisende museum for børn, familier og historieinteresserede. Jævnligt vil vi sætte damp på turbiner, vise film fra søfartsliv, lave spændende arrangementer og skaffe en maritim skibssimulator,” fortæller Poul, mens han engageret viser rundt og udpeger forskellige særligt sjældne effekter. ”Måske får vi også adgang til Søværnets udkigspost på Røsnæs. Det vil være godt. Desuden har vi indgået samarbejde med M/S Museet for Søfart og SAMMUS samt SØFART. Desuden satser vi på at få så mange samarbejdspartnere som muligt med inden for den maritime verden. Vores bestyrelse er bredt

survey conducted by Danish Shipping shows that there are now 779 ships sailing under the Danish flag, which is a 2.6 percent increase since last year. These numbers play a role when the UN’s maritime organization, IMO negotiates the framework and regulations for the global maritime industry. • Source: Maritime Direct

n optælling foretaget af Danske Rederier viser, at der nu er 779 skibe på dansk flag. Det er en fremgang på 2,6 procent på et år. Tilslutningen til flaget kan være en af de ting, der skeles til, når der eksempelvis skal forhandles globale rammer for skibsfarten i FN’s søfartsorganisation, IMO. • Kilde: Maritime Direct

By seamen´s missionary Finn Løvlund / Af sømandsmissionær Finn Løvlund

SEEING OTHERS AT SE DE ANDRE

vordan opfatter vi de andre ombord på fiskekutteren, coasteren, tankskibet eller det arbejdsfællesskab, vi ellers kan være en del af? Det er et spørgsmål, som vi ikke kommer udenom at forholde os til, når vi arbejder sammen med andre. Vi gør det ofte, tror jeg, uden at tænke nærmere over det. Vi er en del af et

fællesskab på godt og ondt. Sådan som vi opfatter hinanden, forholder vi os også til hinanden. Hvis du ser en skovl i din kollega, vil du behandle ham som en sådan. Vi forholder os altid på den ene eller anden måde. Det gør vi samtidig ud fra, hvordan vi ser os selv og vores rolle. Hvis vi opfatter os selv som den vigtigste, bliver de andre automatisk mindre vigtige. Har du tænkt på det? Hvis vi vil være ærlige, har de fleste af os det sådan, og derfor opstår der indimellem splid og konflikter. I Bibelen kan vi læse i Markusevangeliet kapitel 10 vers 43: ”Men den, der vil være stor iblandt jer, skal være jeres tjener.” Det er Jesus, der siger det til sine tilhørere, som i dette tilfælde er hans egne disciple. Der var opstået en konflikt mellem dem netop om, hvem der var størst. Jesus vendte det hele på hovedet og lærte dem, men også os, at det er den, der ydmyger sig og tjener de andre, der er stor. En leder må tjene. I virkeligheden er Jesu ord tænkt til os alle. Vi må tjene hinanden. Tænk, hvis vi alle handlede sådan. Så ville verden se anderledes ud. Det begynder med, at vi selv tjener de andre. Når vi øver os i at se hinanden sådan og handle efter det, bliver de andre vores styrke. Så kan jeg selv hente hjælp hos dem, når jeg trænger til det. Så tør jeg betro mig til de andre og vise min sårbarhed og være mig selv. Så har alle lige stor værdi, og så er det godt at være ombord for alle. •

Returadresse: Indenlandsk Sømandsmission, Havnepladsen 1, 7100 Vejle, Denmark

ow do you perceive the other crew members on board your cutter, coaster or tanker – or any co-worker in life? This is a question that we simply can’t avoid answering when working closely alongside other people. And we often do answer it, I believe, even without realizing it. For better or worse, we are part of a community, and the way we perceive our co-workers is reflected in the way we treat them. If you think poorly of your colleague, you’ll also treat him or her poorly. We are never neutral in our approach to others, and our attitude is also always affected by our self-perception. If we consider ourselves more important than others, then those around us automatically become secondary. Have you ever considered this? If we are being honest, most of us act this way all the time, and this often leads to conflict. In the Bible, in the Gospel of Mark, chapter 10, it says that “whoever wants to become great among you must be your servant.” These are the words of Jesus, spoken to his closest followers. While they were discussing who was the greatest among them, Jesus steps in and turns the discussion upside down. Instead of seeking greatness he teaches them, and us, that greatness is found by remaining humble and seeking to serve others. A leader must serve. In fact, the words of Jesus are meant for all of us. We must all serve. If we all followed this advice, the world would be a different place. It all starts with a personal choice to serve. When we begin to see each other in this new light, the other person suddenly becomes our strength. They become a source of help and support in our lives. In this light, I dare to be open and honest – to be myself and reveal my own vulnerability. In this light, all people have equal value, and that is the foundation for a healthy work environment. •