2/2022
NEWS FROM THE DANISH MISSION TO SEAFARERS
The Ferry arrives
The sea hides many things
Psykisk trivsel
Færgen sejler
Havet skjuler meget
3
8
12
Mental well-being
WAVES No. 2. May 2022. Vol. 9 Nr. 2. Maj 2022. 9. årgang Published by / Udgives af: The Danish Mission to Seafares Indenlandsk Sømandsmission Executive Editor / Ansvh. redaktør: General secretary / Generalsekretær Nicolaj Wibe Editor / Redaktør og journalist: Hanne Baltzer, tlf. +45 - 2288 4496 Mail: hab@somandsmissionen.dk Print run / Oplag: 4000 Waves is printed on eco-friendly paper. Waves er trykt på miljøvenligt papir. Yearly subscription / Årsabonnement: 200 Dkr. Layout and print / Layout og tryk: Jørn Thomsen Elbo A/S Cover / Forside: Jan Riishøj sails the ferry between Snaptun and Hjarnø. The crossing time is five minutes. Jan Riishøj sejler færgen fra Snaptun til Hjarnø. Det tager fem minutter. Photo / Foto: Hanne Baltzer
Indenlandsk Sømandsmission Havnepladsen 1, 7100 Vejle Tlf. +45 – 3393 2543 Phones open from Monday-Friday/ Telefonerne er åbne mandag - fredag/ 9.30-15.00. info@somandsmissionen.dk www.somandsmissionen.dk Facebook: Indenlandsk Sømandsmission Sømandsmissionens gavekonto: Giro 8003300 Bank 9541 8003300 Brug MobilePay: 558555
SEAMEN’S MISSIONARIES/ SØMANDSMISSIONÆRER • Finn Løvlund Phone +45 - 2073 3806 fl@somandsmissionen.dk Harbors/havne: Esbjerg, Aabenraa, Hvide Sande • Jørgen Bech Knudsen Phone +45 - 2865 5277 jbk@somandsmissionen.dk Harbors/havne: Aarhus, Randers, Kolding, Vejle, Horsens, Grenå • Paul Høeg, Fyn Phone +45 - 2296 3950 ph@somandsmissionen.dk Harbors/havne: Fredericia, Fyn
• Per Jerup Phone +45 - 6113 5383 pj@somandsmissionen.dk Harbors/havne: Aalborg, Limfjorden Grønland • Karsten Hald Jacobsen Phone: +299 27 60 10 khj@hotelsoma.gl Harbor/havn: Aasiaat • Else Højvang Phone: +299 22 39 74 else@hotelsoma.gl Harbor/havn: Ilulissat
• Leif Rasmussen Phone +45 - 2029 3738 lr@somandsmissionen.dk Harbors/havne: Frederikshavn, Skagen, Hirtshals
DANMARK Hotel Bethel Sømandshjem Nyhavn 22, 1051 København K phone: +45 3313 0370 Mail: info@hotel-bethel.dk www.hotel-bethel.dk Hotel Frederikshavn Sømandshjem Tordenskjoldsgade 15 B 9900 Frederikshavn phone: +45 9842 0977 Mail: info@fshotel.dk www.fshotel.dk
Sømandscafeen Bredgade 5, 6960 Hvide Sande International Seamen´s Club Polensgade 3, 8000 Århus C phone: +45 8612 1599 Mail: seamensclub.aarhus@mail.dk www.seamensclubaarhus.dk Sømandsmissionen i Kalundborg The Seamen’s Mission in Kalundborg Editha og Jens Chr. Seeberg phone: +45 5950 1332
KOMPAS Hotel Aalborg Østerbro 27, 9000 Aalborg phone: +45 9812 1900 Mail: info@hotel-aalborg.com www.hotel-aalborg.com
GRØNLAND Sømandshjemmet Nuuk/ HOTEL SØMA Marinevej 3, 3900 Nuuk phone: +299 32 10 29 Mail: nuuk@soemandshjem.gl www.soemandshjem.gl
Sømandshjemmet Aasiaat/ HOTEL SØMA Sammiarneq 9, 3950 Aasiaat phone: +299 89 27 11 Mail: aasiaat@soemandshjem.gl www.soemandshjem.gl
Sømandshjemmet Sisimiut/ HOTEL SØMA Frederik IX´s Plads 5, 3911 Sisimiut phone: +299 86 41 50 Mail: sisimiut@soemandshjem.gl www.soemandshjem.gl
HOTEL SØMA Nuussuattaap Aqq. 2, 3952 Ilulissat Phone: +299 94 40 02 Mail: manager@hotelavannaa.com www.soemandshjem.gl
By Hanne Baltzer / Af Hanne Baltzer
A growing concern on the horizon - Mental well-being in a time of crisis LEDELSEN BØR lytte, når bekymringerne sejler med - sæt psykisk trivsel på agendaen i en utryg verden
A
t sea, discovering mental challenges among the crew members is often a challenge to those in charge, and often these concerns and insights are lost or neglected due to shifting crews. Nevertheless, this responsibility belongs to the leaders on board, who will have to deal with the well-being of their crew members in all types of situations.
In love and war War, loss, recession, relationships, or illness in the family. Seafarers have a lot of potential worries when sailing, and currently many are affected by the war in Ukraine. Naturally, the war affects everyone, but it especially affects the ships that host either Russian or Ukrainian crew members, who often worry deeply about their loved ones and feel insecure about their own future. Still, no shipping companies have formulated concrete guidelines in relation to this war-related mental welfare at sea, but SEA HEALTH & WELFARE provide both inspiration and help for dealing with the crisis at hand.
”
Identifying and handling the mental well-being of the crew is also a safety issue. Anna Bergmark works as a consultant at SEA HEALTH & WELFARE who seek to strengthen the well-being and work-environment on board Danish ships: “We have developed a set of tools to help strengthen the mental welfare
on board. These tools are aimed at the leading officers on board, but we also offer a self-evaluation scheme for the individual crew members titled How are you? The management often has a certain approach to these issues, and the idea is that they can find new inspiration in our materials, which can also help them observe if any of their employees are under mental pressure or lean towards depression. This can help start a crucial dialogue before things turn really bad.” Bergmark also points out that most maritime executives aren’t trained to handle mental welfare and deal with difficult conversations of that nature with their employees. “Identifying and handling the mental well-being of the crew is also a safety issue”, Bergmark says, and adds that “the strength of the relationship between the leader and the individual crew member is always paramount in dealing with these issues. If there is no trust, the crew member is rarely willing to reveal such personal challenges to a superior, despite his or her good intentions”.
A unique responsibility A person must thrive when working at sea. Studies show that people who are unhappy also are less efficient and are in high risk of illness or of getting involved in work-related accidents. “Working at sea is different from working on shore because the leaders are responsible for their employees twenty-four seven. When a crew member isn’t thriving, it is often rooted in a personal issue, and sharing these challenges with someone else is often crucial. It is not always necessary to reveal the reasons – we can share how we feel without sharing why. From a leadership perspective, it is important that the individual crew member does not pose a threat to himself or his co-workers. If the issue is caused
According to Anna Bergmark, “it is important to step in early, as harassment on board often begins with unsolved personal conflicts.” ”Langt det meste mobning ombord er begyndt med uløste personkonflikter,” påpeger Anna Bergmark.
by a conflict on board, it must also be solved on board. Here, it is necessary to act quickly. The issue can be caused by work pressure, personal conflicts or harassment which can lead to the employee feeling isolated or excluded,” Anna Bergmark explains.
Listening is key In the case of a growing conflict between crew members, Anna Bergmark suggests that a leader steps in and acts as mediator in the conversation, starting with individual conversations followed by a dialogue. However, she underlines that this method only works if both parties are willing to work towards a solution: “It is important to step in early, as harassment on board often begins with unsolved personal conflicts.” >
3
Creating conditions for conversation
Skab en god ramme om samtalen
• Listen • Be calm and patient • Keep conversations confidential • Always try to help • Maintain eye contact and use an open body language • Be respectful
• Lyt • Hav ro og god tid • Dialog i fortrolighed • Formål at hjælpe • Hav øjenkontakt og et åbent kropssprog • Respekt for hinanden
D
et kan være en udfordring for skibsledelsen at opdage psykiske problemer hos medlemmer af besætningen samt huske at overlevere observationer til de næste på broen, når der er skiftedag. Alligevel er det ledelsens ansvar, og den vil da også kontinuerligt møde besætningsmedlemmerne på skibet i mange forskellige slags humør.
Krig og parforhold
“There is no doubt that it falls on the leaders to take these difficult conversations. The tools offered by SEA HEALTH & WELFARE are ideas that can help leaders cope with this successfully. However, it is important to remember that “clumsy” conversation is far better than no conversation, as it shows initiative. A leader is never expected to function as a therapist. The most important aspect is listening and showing that you want to know how the person in front of you feels. The crew member must be able to share openly without fearing any reprisals.”
Mental welfare Obtaining a state of mental welfare at work depends on an experience of participation
4
and inclusion – a feeling that your work is meaningful. Also, it requires predictability and balance. Your effort must be rewarded, and you must receive the social support you need. When these needs are fulfilled, true mental welfare is possible. “If several crew members experience a negative work environment, they can address the issue openly on board and communicate their concerns to the ship’s management. If there is a safety representative on board, he or she may lead the process. Should the management not agree or listen, a possibility is to go directly to the shipping company or to contact SEA HEALTH & WELFARE,” Anna Bergmark adds. •
Krig, dødsfald, dårlig økonomi, skrantende parforhold eller syge familiemedlemmer. Der er meget, søfarende kan være bekymrede for, når de er til søs. Lige nu er mange optaget af krigen i Ukraine. Den påvirker flere sømænd - især på skibe, hvor der både er russere og ukrainere ombord, fordi der kan være en dyb bekymring for dem derhjemme og usikkerhed om fremtidsudsigterne for den enkeltes tilværelse. I skrivende stund er rederierne ikke kommet ud med retningslinjer for det psykiske arbejdsmiljø i den aktuelle situation, men der er inspiration at hente hos SEA HEALTH & WELFARE. Anna Bergmark er konsulent hos netop SEA HEALTH & WELFARE, der ønsker at bidrage til at sikre de søfarendes velfærd og arbejdsmiljø om bord på danskflagede skibe: ”Vi har udarbejdet nogle værktøjer til at højne den psykiske trivsel ombord. De er til ledelsen, men
”
Det er vigtigt for sikkerheden, at ledelsen forebygger eller opdager tidligt, hvis en medarbejder har det dårligt.
How
Hvordan
• How do people thrive? • How it the atmosphere on board? • Is this a “happy ship”? • Is there someone on board who needs special attention? • Do we need more social activities on board?
• • • •
Read more at www.shw.dk HELPLINES SEA HEALTH & WELFARE +45 6015 5824 ISWAN +44 20 7323 2737 ISWAN – International Seafarers’ Welfare and Assistance Network
Se mere på www.shw.dk HELPLINES SEA HEALTH & WELFARE +45 6015 5824 ISWAN +44 20 7323 2737 ISWAN – Internationalt netværk for søfarendes velfærd og bistand
der er også et selvvurderingsskema til medarbejderen med titlen: Hvordan har du det? Ledelsen har typisk en idé om, hvordan man skal tale med de forskellige ombord. Den kan lade sig inspirere af vores værktøj med at observere, om fx nogle er nedtrykte eller har det skidt. Derefter kan man høre medarbejderen, om der er noget, man kan gøre.” Hun peger på, at de færreste ledere er uddannet til at håndtere den psykiske trivsel og fx tage en svær samtale, som typisk er mellem en leder og en medarbejder. ”Det er vigtigt for sikkerheden, at ledelsen forebygger eller opdager tidligt, hvis en medarbejder har det dårligt,” siger hun og tilføjer: ”Relevant er det, at lederen, som skal tage en svær samtale med en medarbejder, har en god relation til vedkommende. Hvis man ikke har tiltro til den, man taler med, er det svært, fordi man vil være meget tilbageholdende, selv om lederen har gode intentioner.”
Særligt ansvar Folk skal trives, når de er på arbejde til søs. Forskning viser, at mennesker, som ikke føler glæde og god trivsel, er mindre effektive, har en højere risiko for at blive involveret i arbejdsulykker og har en højere risiko for at blive syge. ”Der er forskel på at arbejde i land og til
Hvordan trives folk? Hvordan er atmosfæren om bord? Er det her et ”glad skib”? Er der nogen, vi skal være særligt opmærksomme på? • Skal vi have nogen (flere) sociale aktiviteter om bord?
søs, fordi ledelsen også har ansvar for besætningen i fritiden, da de befinder sig ombord. Når man har det skidt, kan det også handle om noget på hjemmefronten, noget personligt. Men det kan være vigtigt at få fortalt, man har det skidt. Man behøver ikke afsløre årsagen, og den kan være svær at gøre noget ved. Man kan sige, hvad man føler, men ikke nødvendigvis hvorfor. For ledelsen er det afgørende, at medarbejderne ikke er til fare for hverken sig selv eller andre ombord. Hvis det handler om noget ombord, skal det løses ombord. Da skal der handles på det. For eksempel kan det være arbejdspres, konflikter med kolleger og mobning, der kan føre til, at medarbejderen føler sig isoleret og sat udenfor,” uddyber Anna Bergmark.
Ved konflikt – lyt I forbindelse med en optrapning af en konflikt mellem besætningsmedlemmer foreslår Anna Bergmark, at der kommer en fra skibsledelsen og taler med de to parter. Først med dem hver for sig, men bagefter i dialog med ledelsen som mediator. Hun understreger dog, at den metode kun virker, hvis begge parter vil dialogen: ”Det er vigtigt at gøre noget tidligt, da langt det meste mobning ombord er begyndt med uløste personkonflikter.” ”Der er ingen tvivl om, at det er ledelsen,
der skal tage den svære samtale. Værktøjerne fra SEA HEALCH & WELFARE er ideer, så det ikke bliver for overvældende. Det er dog væsentligt at huske på, at en kluntet samtale er bedre end ingen samtale, fordi det viser initiativ, og der er ikke tale om, at man som leder skal behandle a la en psykolog eller lignende. Det vigtigste er at lytte til besætningsmedlemmet, som man har dialogen med - Jeg vil høre, hvordan DU har det! Desuden skal man kunne fortælle uden at være bange for repressalier efterfølgende.”
Psykisk trivsel For at føle en optimal psykisk trivsel på jobbet skal man have indflydelse på eget arbejde. Man skal opleve det som meningsfyldt. Der skal være en forudsigelighed og balance i det. Der skal være en belønning og den rette sociale støtte. Er disse faktorer opfyldt, kan man tale om en god psykisk trivsel. ”Hvis flere oplever dårligt arbejdsmiljø, kan man tage det op i plenum og måske samlet gå til ledelsen og foreslå ændringer eller bruge en sikkerhedsrepræsentant, hvis der er en sådan ombord. Hvis en medarbejder overhovedet ikke oplever en lydhør ledelse, kan man fx på danskflagede skibe tage kontakt til rederiet eller til SEA HEALCH & WELFARE,” tilføjer Anna Bergmark. •
5
Technical specifications
The Danish Mission to Seafarers – Sympathy, meaning, mission and opportunity
Displacement: 155 tons, Length: 25.60 meters, Width: 6.00 meters, Draught: 3.00 meters, Speed: 11 knots, Reach: 1.800 nautical miles.
Sømandsmissionen - medleven, mening, mission og muligheder.
Bethel (Call sign: OXUC, MMSI: 219009763) stays for several days in a range of Danish harbors. During their stay, the crew visit other ships, talk to people passing by, and invite people on board for a visit.
By Hanne Baltzer / Af Hanne Baltzer
A GREEN AND HOPEFUL VOYAGE VI SEJLER GRØNT OG HÅBEFULDT The Danish Mission to Seafarers’ ship, Bethel, is nox-certified, meaning that its impact on the environment is highly limited. Earlier, the ship consumed 65 liters of fuel per hour, but today the number is only 20. Sømandsmissionens skib Bethel er nox-certificeret og dermed mere miljøvenligt. Tidligere brugte skibet 65 liter brændstof i timen, nu er det nede på 20 liter
R
ight now Bethel is off on its yearly summer-cruise between the many Danish harbors. The historical and well-preserved missionary ship is ready to host a constant flow of visitors and friendly conversations, as missionaries to seafarers and volunteers set out to encounter anyone who comes their way – and the personal encounter on board is always unique. The ship sticks out in any harbor and draws people closer. Visitors are always curious to learn more about the ship and the organization behind it. This year, Bethel is more eco-friendly than ever. A recently obtained nox-certificate reveals that Bethel’s emission of toxic substances is highly limited. In addition, its fuel-consumption has been strongly reduced.
The ship Bethel was originally named Romsø Y302, and the ship first left harbor on May 31st, 1969. I was relieved of service from the Danish Navy on the 21st of March, 2007, where the ship was bought by the Danish Mission to Seafarers. After many years of service, the ship continues to serve, but without firearms. Romsø Y302 functioned as inspection ves-
6
sel performing rescue missions and other tasks. After being rebuilt at Hvide Sande Shipyard, Romsø Y302 returned to sea under a new name. Since the shift, the ship has been carefully maintained and renovated. Bethel was rebuilt again in 2010, where the foredeck was roofed. The ship was then remodeled in 2011, where the slope at the stem was extended to reach all the way to the wheelhouse. A lot has happened since, but the ship is still in a great condition and remains true to its history. During its time in the Navy, Romsø belonged to what was called the Barsø-class of vessels which were the naval cutters. The Y-cutters were the Navy’s ships, and between 1969 and 1973 nine of these were built at Svendborg Shipyard. The Y-cutters replaced the former cutters, which the Navy had acquired and used since before the Second World War. Originally, the Barsø-cutters were designed with two 20 mm machine guns, which were later replaced with two 12.7 mm heavy machine guns. The vessels were primarily designed for maritime surveillance and rescue operations in Danish waters. Romsø’s call sign was OVNJ. •
Missionary to seafarers Leif Rasmussen tells that “on board Bethel, young maritime students get a chance to get familiar with the Mission to Seafarers. Here they learn that they can contact a missionary at any time during their career at sea. We offer them a maritime experience on board, and I always look forward to it.” ”Unge søfartselever møder Sømandsmissionen på Bethel, så de finder ud af, at de kan kontakte en sømandsmissionær, når de kommer ud og sejle. Vi tilbyder dem en maritim oplevelse ombord. Det ser jeg frem til,” siger sømandsmissionær Leif Rasmussen. >
Tekniske data Deplacement 155 tons Længde 25,60 meter Bredde 6,00 meter Dybgang 3,00 meter Fremdrift Fart 11 knob Rækkevidde 1.800 sømil Bethel (Kaldesignal: OXUC, MMSI: 219009763) lægger til kaj flere dage i træk i forskellige danske havne. Her går besætningen på skibsbesøg, snakker med forbipasserende og byder velkommen ombord til dem, der har lyst.
B
ethel sejler ud på det årlige togt rundt i Danmark. Det historiske og velholdte missionsskib er klar til at lægge dæk til en bølge af snakke og hyggelige timer, fordi sømandsmissionærer og frivillige har tiden til det personlige møde, menneske til menneske. Der sker noget, når man er ombord på et skib. Skibet er synligt. Det får kontakt med mennesker på en måde, som er unik, fordi de kommer på besøg og gerne vil vide noget om både skib og Sømandsmissionen. Her i 2022 er Bethel mere miljøvenligt end nogensinde før. Et erhvervet nox-certifikat understreger, at Bethel ikke udleder farlige stoffer. Desuden er forbruget af brændstof reduceret.
Om skibet Bethel hed oprindelig Romsø Y302, og skibet blev søsat den 31. maj 1969. Det udgik af Søværnets tjeneste den 21. marts 2007, hvor det blev købt af Sømandsmissionen. Så efter mange års aktiv tjeneste i Søværnet fortsatte skibet i civil tjeneste uden våben. Romsø Y302 var et inspektionsskib med blandt andet søredningsopgaver. Efter ombygning på Hvide Sande Skibs- og Baadebyggeri var det sejlklart, nu som Bethel. Siden Sømandsmissionen overtog skibet, er det løbende restaureret og vedligeholdt. Bethel blev ombygget i 2010, så fordækket blev overdækket. I 2011 blev det yderligere ombygget, så bakken ved stævnen på skibet nu strækker sig helt hen til styrehuset. Og si-
den er der sket en del, men skibet er i god stand og i store træk holdt tro mod sin historie. I Søværnets tjeneste var Romsø et skib af Barsø-klassen – det var Søværnets orlogskuttere. Y-kutterne var Flådens skibe, og der blev bygget i alt ni enheder på Svendborg Skibsværft i perioden 1969-1973. De erstattede de tidligere kuttere, som Søværnet havde anskaffet før, under og efter 2. Verdenskrig. Skibene var oprindeligt bestykket med to 20 mm maskinkanoner, som efterfølgende blev udskiftet med to 12,7 mm tunge maskingeværer. Skibene var designet primært til farvandsovervågning og søredning i de danske farvande. Kaldesignal for Romsø var OVNJ. •
Ship models in Danish churches / Kirkeskibe
I
n Denmark, there are around 1,300 ship models hanging from church ceilings. This particular model hangs in a church in a costal town named Thyborøn. These models are mostly found in churches located close to the sea, and they bear witness of the historic need to pray for those who work at sea. Also, the ships allude to the Gospel of Matthew where Jesus calms the storm and saves his disciples from drowning. •
D
er hænger ca. 1300 kirkeskibe i danske kirker - kirkeskibet her hænger i Thyborøn kirke. Idet kirkeskibene mest ses i kirker med relation til havet, er der grund til at tro, at man har ønsket Guds velsignelse og beskyttelse af dem i deres hjemstavns kirke. Det er også en direkte reference til Matthæusevangeliet, hvor Jesus fik en storm til at blive stille for at hjælpe sine følgere sikkert i havn. •
7
M/F Hjarnø • Sails between Snaptun and Hjarnø near Horsens, Denmark • The ferry was built in 1987 in Assens • Capacity: 48 passengers and 7 cars • Crossing time: 5 minutes • The ferry’s original Grenaa diesel engine has been running for more than 240,000 hours • The ferry uses 2.6 liters of diesel fuel pr. crossing. • The ferry performs around 30,000 crossings every year.
I enjoy the freedom I find on board M/F Hjarnø. / Jan kan godt lide det selvstændige job ombord på M/F Hjarnø.
By Hanne Baltzer / Af Hanne Baltzer
A loose schedule and an experienced captain - The ferry leaves in five
Fleksibel færge med livserfaren skipper - færgen sejler fem minutter “Hey, Jan! I’ll just back off, no problem. I’ll have the lady in the grey car pick up my medicine for me.” The words are spoken by an older gentleman who willingly hands over his spot on the ferry to a van waiting in line to sail the 800 meters from the Danish mainland to the island of Hjarnø. Jan approves. A few minutes’ delay is no problem. Jan Skat Riishøj has been captain of the Hjarnø Ferry for four years. He is an experienced, service-minded and always friendly man, who knows most of his passengers by name. Jan is never too busy for a chat about this and that. “Our good mood helps everything run smoothly,” he says, before guiding the van on board while talking to a couple of tourists on bikes. Here, being helpful is more important than staying on schedule, and as a one-man army he makes everything run smoothly. Jan’s philosophy results in M/F Hjarnø crossing the inlet more frequently than suggested by the actual schedule, if needed. And the need is often there as the ferry is an important lifeline
8
for the 120 inhabitants of the little island. In addition, many tourists have discovered the little island, so the holidays are often busy.
The ferry The ferry is from 1987 and can take 48 passengers and seven cars. It can move forwards at 9 knots, but this rarely happens. Most often, the pace is around 5-6 knots, in order to save fuel. When moving backwards towards the mainland, it goes even slower: “The current follows the tide, and when we get a strong wind from south-east, it often results in heavy tide ribs that leave no car dry,” Jan says with a smile, before mentioning that that ferry still runs on its original Grenaa diesel engine, which has now been up and running for more than 240,000 hours. Every day, 18 hours are added. Although the ferry crosses the inlet at least 72 times in 24 hours, every trip varies. Especially the summer months bring a lot of traffic, and in addition, the tide, currents, and weather conditions constantly change.
A constant lifeline If the engine stalls, Jan naturally tries to get it back up. If this fails, he must cast anchor – but this is not likely to happen. He remembers one time where the engine died just outside the terminal at Hjarnø. The current kept the ferry moving in circles, until Jan managed to get at mooring line to shore, stabilizing the vessel. Often, he sails on his own, and then he is allowed to take 24 passengers. When joined by a ticket collector, he can take 48. This is needed every Wednesday, where the boarding school at Hjarnø takes all their students to the mainland. On the first and third Thursday of every month they transport dangerous cargo, and here they must also be two people on board. “My job comes with great freedom. Today I signed on at noon for a 24-hour shift, which is followed by three days off. I always use the morning before a shift to relax and recharge. When I return home, I’m usually pretty exhausted.” Jan never knows if he’ll be sailing during
”
In Greenland I met a lot of wonderful people – especially at the Seamen’s Homes.
the night. If he receives a call about an ambulance crossing, he takes pride in making it there before the rescue helicopter arrives. The helicopter is called in when dealing with patients who live on an island.
Experience from life and sea Jan graduated as home trade master from Skagen Navigation School in 2011. Although he has passed the official retirement age, Jan still works full time. He is not done sailing, although he has spent parts of his life at sea in both Denmark and Greenland. Jan was born in Hirtshals where his father was a fisherman. His first memory at sea is from fishing with his parents and siblings at the age of four. One night, when his sister was seasick, he remembers crawling up to the wheelhouse. His dad emptied the slop pail and turned it upside down so Jan could look out. Here, Jan steered a ship for the first time, and he was proud. “Four years old, and I got to steer a 35-ton ship under a large bridge,” he recalls. Later, his dad found work as pilot in Hirtshals, where Jan often came along, and his interest in sailing grew. However, his mother said no. He was supposed to be a grocer, not a sailor – end of discussion. Jan worked as a grocer, found a girlfriend and had two daughters. But one day his girlfriend left without the kids, and Jan was left alone. Back then, a father didn’t get custody easily, but he was granted permission to be their guardian. They had little money and
times were tough, but when he found a job at his uncle’s tugboat, his mother stepped in and helped take care of the kids. After three years, the kids’ mother returned to claim her children. After going to court, he was forced to hand them over to her, because he refused to follow the judge’s advice and separate the two sisters. Jan took the experience hard, and shortly after he moved to Greenland where he found work. The year was 1983. Twelve years later, in 1995, he returned home with a new family – a wife and two sons.
New opportunities i Aasiaat “In Greenland I met a lot of wonderful people – especially at the Seamen’s Homes, mainly the one in Nuuk. When I arrived, I was terribly skinny, and they poured a lot of food on my plate. The staff were easy to talk to, and I had a deep need to open up and talk – also about the deeper things in life. They were willing to listen.” In the years that followed, Jan took various jobs. He was part of the new initiative to fish for snow crab, and later he fished scallops. After a while, he moved to Aasiaat and fished shrimp and halibut. He also worked as a bus driver and a tow truck driver before buying his own boat for transporting fish and other goods between the southern settlements. Back then, Jan spent a lot of time at the seamen’s homes where he enjoyed the food as well as the company. In Aasiaat, he also met his wife who is part Danish and part Icelandic, but born in Green-
land. Today, they’ve been married for 33 years. “Aasiaat became my new hometown. Life there was slower, and I enjoyed it. There, our two sons were also born – Malik and Ivik.” Jan worked and enjoyed life at home, but before the kids started school, they moved back to Denmark. Back home in Jutland he found time to write his book on the Danish Marine ship MHV 804 Andromeda titled Andromedas Christmas Voyage. The book tells the stories of the experienced sailor’s many adventures at sea. •
H
ej Jan! Jeg bakker lige tilbage på øen igen, så får jeg damen i den grå bil til at hente min medicin.” Ordene kommer fra en ældre herre, som gerne vil afgive sin plads ombord til en varevogn, der venter på at komme de 800 meter med færgen fra Hjarnø til Snaptun. Jan nikker. Det er ok med et par minutters forsinkelse. På fjerde år er Jan Skat Riishøj skipper på Hjarnøfærgen. Han er en erfaren, servicemindet og venlig mand, der er på fornavn med mange af passagerne og gerne slår en sludder af om løst og fast. ”Med godt humør får vi tingene til at glide,” siger han, inden han vinker varevognen ind på dækket og snakker med et par cyklister. Her ombord er hjælpsomhed vigtigere end fartplanens nøjagtige overholdelse, og som ene mand på arbejde i dag får han det til at fungere. Det betyder i praksis, at M/F Hjarnø, hyppigere end planen tilskriver, sej- >
9
ler de fem minutter, som er overfartstiden. I hvert fald hvis der er behov. Og det er der vist ofte, da den udgør en vigtig livline for folk på den lille ø med ca. 120 beboere. Desuden har mange turister opdaget den lille ø, så tit er ferietiden travl.
Færgen Færgen er fra 1987 og der er plads til 48 passagerer og 7 biler. Når færgen sejler forlæns, kan den sejle med 9 knob, men det sker næsten aldrig. Ofte sejler den med 5-6 knob for at spare brændstof. Når den sejler baglæns mod fastlandet, sejler den langsommere: ”Strømmen følger tidevandet. Det er sjovt, at hvis det blæser godt fra sydøst, kan det give en voldsom strømsø. Da får vi skyllet alle bilerne på dækket,” smiler Jan, inden han tilfreds fortæller, at færgen stadig har sin originale Grenaa dieselmotor, der nu har klaret 240.000 timer. Hvert døgn kommer der 18 timer på.
”
I Grønland mødte jeg en masse dejlige mennesker – ikke mindst på sømandshjemmene. Selv om færgen krydser fjorden mindst 72 gange i døgnet, er hver tur forskellig. Især om sommeren er der en del trafik på fjorden, men så er der ellers også altid højvande, lavvande, strøm, vejr og vind at tage højde for.
Livline i døgndrift Hvis færgen går i stå, så prøver Jan naturligvis at få den i gang igen. Ellers må han droppe et anker, men det skal helst ikke ske. Han husker engang, den gik i stå lige uden for færgelejet ved Hjarnø, og strømmen drejede den rundt og rundt, før han fik kastet en trosse i land, og fik hold på færgen igen. Ofte sejler han selv, og da må der være 24 passagerer med. Når der er en billettør med, må der være 48. Sådan er det om onsdagen, når efterskolen på øen skal have eleverne afsted til fastlandet. De skal også være to ombord, når der den første og tredje torsdag i måneden sejles med farligt gods. ”Her er stor frihed i arbejdet. I dag er jeg mødt ind til frokost og er så på vagt i 24 timer. Derefter har jeg tre dage fri. Jeg bruger tit formiddagen til at lade op til at skulle sejle, og når jeg kommer hjem efter en vagt, er jeg godt træt.” Jan ved aldrig, om han skal sejle om nat-
10
ten. Bliver han ringet op, at der for eksempel skal sejles en ambulance til øen, sætter han en ære i at reagere så hurtigt, at han kommer før frem end den redningshelikopter, der er sendt afsted samtidig! Helikopterne sendes afsted, fordi der er tale om en patient bosat på en ø.
Erfaring fra liv og vand Jan er uddannet kystskipper fra Skagen Skipperskole i 2011. Han arbejder på fuld tid, selv om han har passeret den vanlige pensionsalder, fordi han stadig har lyst til at sejle. Han har også brugt en del af sit liv til søs både i Danmark og Grønland. Oprindelig stammer han fra Hirtshals, hvor hans far var fisker. Derfra er hans første minde til søs, da han som 4-årig var med ombord sammen med sin mor og søskende på fiskeri i Østersøen. En nat hans søster var godt søsyg, vågnede Jan og kravlede ovenpå til styrehuset. Hans far tømte ”skidepøsen” – toiletspanden – vendte den om, og satte Jan op på bunden af den, så han kunne se noget. Så fik Jan lov til at styre – det var stort. ”Jeg måtte sejle det 35 tons skib under Storstrømsbroen,” husker han stolt. Siden blev faderen havnelods i Hirtshals, hvor Jan fik lov til at sejle med. Naturligt nok blev Jan mere og mere interesseret i at sejle, men hans mor sagde nej. Han skulle ikke have en uddannelse indenfor søfart men i lære som købmand. Og sådan blev det. Jan arbejdede som købmand, fik kæreste og to døtre. Kæresten smuttede uden småbørnene, og der stod Jan så. Dengang fik man som far ikke bare forældremyndigheden over sine børn, men han fik en plejetilladelse. Pengene var små, det var på ingen måder let, men da han fik hyre på en onkels slæbebåd, trådte hans mor til og passede børnene, når han var på arbejde. Efter tre år returnerede kæresten for at hente børnene. Han måtte efter en retssag aflevere dem til hende, fordi han ikke, som dommeren foreslog, ville skille søskende ad. Det var hårdt og førte til, at han kort tid efter flyttede til Grønland og fik arbejde der. Det var i 1983. 12 år efter – i 1995 kom han hjem igen med en ny familie – hustru og to sønner.
Nye muligheder i Aasiaat ”I Grønland mødte jeg en masse dejlige mennesker – ikke mindst på sømandshjemmene, fx i Nuuk. Da jeg kom derop, var jeg voldsomt tynd, og de skænkede masser af mad på min tallerken. Personalet var også gode at snakke med. Jeg havde meget brug for at lukke op – også om dybere ting. De var gode til at lytte.” Han havde forskellige job i de kommende år. Han var med til at starte det første fiskeri af snekrabber. Senere fiskede han kam-
M/F Hjarnø • Sejler mellem Snaptun og Hjarnø i Horsens Fjord. • Færgen er fra 1987 og bygget i Assens. • Plads til 48 passagerer og 7 biler. • Overfartstiden er 5 minutter. • Færgen har sin originale Grenaa dieselmotor, der nu har klaret 240.000 timer. • Der bruges 2,6 liter diesel pr. tur. • Færgen sejler ca. 30.000 ture om året.
muslinger. Senere endnu flyttede han til Aasiaat og fiskede rejer og hellefisk. Han kørte også bus og kranbil, inden han fik købt et skib, som sejlede fisk fra de sydligere bygder samt flyttede alt muligt fra A til B. Dengang kom han ofte på sømandshjemmet for at snakke, spise og se tv. Det var også i Aasiaat, han fandt sin kone, som er halvt dansk, halv islænding og født i Grønland. Jan har i år været gift med hende i 33 år. ”Aasiaat blev min by. Jeg kunne lide at bo der, fordi livet blev levet i et lavere gear. Her blev vores to sønner også født – Malik og Ivik.” Jan arbejdede og nød familielivet, inden familien flyttede til Danmark, da sønnerne skulle i skole. Tilbage i Jylland skrev han i øvrigt bogen om Marinehjemmeværnets MHV 804 Andromeda: Andromedas julerejse. Den handler om den erfarne sømands mangeårige oplevelser. •
By Hanne Baltzer / Af Hanne Baltzer
The consequences of war - new maritime challenges
Verden er ikke, som den var i går - det udfordrer
T
he Russian war in Ukraine brings new challenges in the maritime sector, as 15% of all seafarers are either Russian or Ukrainian. Now, both nationalities face dilemmas and problems, and so does many shipping companies. After being trapped at sea for months due to the pandemic, the Russian invasion of Ukraine now puts seafarers in a difficult situation all over the international merchant navy – and in addition, many of these seafarers are either Russian or Ukrainian. Some want to return home to fight, and others are unable to leave their country to work. In addition, a long range of ships and crews are caught Ukrainian harbors, where departure has been made difficult, and where the situation is constantly changing for the worse. All over the world, Ukrainian and Russian seafarers work side by side, which now leads to obvious conflicts. Some Ukrainians work on board Russian ships and are caught in a difficult situation. The war challenges the maritime work environment as well as the individual human relations.
International cooperation In this state of emergency, the Danish Mission to Seafarers wishes to serve and act in order to help seafarers all over the world. Therefore, we constantly think of new ways to contribute where it is most needed. In doing so, we get inspiration from the International Christian Maritime Association, an association of some of the world’s missions to seafarers. Contact us if we can be at service. •
D
en russiske krig i Ukraine giver søfarten helt særlige udfordringer, fordi 15 pct. af verdens søfolk kommer fra Ukraine og Rusland. Nu står begge nationaliteter med dilemmaer og problemer – det samme gør mange af verdens rederier. Efter i måneder at være fanget på havet på grund af Coronapandemien holder Ruslands invasion af Ukraine nu søfolk i en vanskelig situation ombord på den globale handelsflåde. Og tilmed er en betydelig andel af disse søfolk af ukrainsk og russisk nationalitet.
Nogle vil gerne hjem og kæmpe, andre kan ikke tage af sted for at afløse og dermed passe deres job. Derudover kommer de mange fartøjer og besætninger, som ved krigens start strandede i ukrainske havne, hvor det har været svært at afsejle, og hvor sikkerhedssituationen hele tiden udvikler sig. Til daglig arbejder ukrainske og russiske sømænd ofte på det samme skib, hvilket på mange måder nu er udfordrende, selv om man arbejder professionelt. Nogle af ukrainerne arbejder om bord på russiske eller russisk kontrollerede skibe, hvilket selvsagt er et problem. Det udfordrer arbejdsmiljø og menneskeligt samvær.
Internationalt samarbejde I en situation, der hele tiden udvikler sig, vil Sømandsmissionen gerne være parat til at agere og hjælpe sømænd. Sømandsmissionen overvejer kontinuerligt, hvordan vi bedst kan agere ind i situationen. Der inspireres vi blandt andet af ICMA – International Christian Maritime Association, som er sammenslutningen af en del af verdens sømandsmissioner. Kontakt os, hvis vi kan hjælpe med noget. •
Here at the Tiny Seamen’s Home in Strandby, Denmark, a group of local men gather every day for a cup of coffee and a cigarette. They chat about their time at sea and discuss large matters as well as local rumors. There are no women allowed. Her i Det bette Sømandhjem i Strandby hygger mændene hver dag over en kop kaffe og en smøg. Der snakkes om tiden til søs samt udveksles store og små lokale nyheder. Det er kvindefri zone.
11
By general secretaty Nicolaj Wibe / Af generalsekretær Nicolaj Wibe
The sea hides our sins Havet skjuler en mangfoldighed af synder
T
he Mariana Trench is 11,034 meters deep. The average depth of the ocean is 3,800 meters, and 80% of the ocean floor is less than 2,000 meters below the surface. The Pacific, the Atlantic and the Indian Ocean are called oceans due to their size. There is also one other body of water that we can classify as an ocean – the Arctic Ocean. 70% of the world’s surface is covered by water, and we asses that only one percent of the oceans is mapped out. In the deep, marine biologists continue to discover new species. The oceans are deeply fascinating, not only to those who work there, but to all of us. In the Old Testament in the Bible there is a book written by a man named Micah. He writes the following:
Who is a God like you, who pardons sin and forgives the transgression of the remnant of his inheritance? You do not stay angry forever
12
but delight to show mercy. You will again have compassion on us; you will tread our sins underfoot and hurl all our sins into the depths of the sea.
Hides our trash God also likes the ocean. He created it himself. But as Micah says, God uses it for a purpose that isn’t applauded in human society. He uses it as a dump. The trash he dumps doesn’t pollute, but it is trash nonetheless: “you hurl all our sins into the depths of the sea”. Psychology teaches us that repressing our thoughts and emotions is unhealthy. Not dealing with these things can make us emotionally and mentally sick. Something we might feel like repressing is when we’ve been destructive towards others. At other times we might feel like repressing our passivity or laziness in relation to other people’s need for help and attention. The Bible calls these things sin. We didn’t really come through.
Repression and fresh air Sin is rubbish. It destroys relationships, splits nations and makes our loved ones cry. If only we could stop sinning. But getting rid of sin is simply impossible. The only thing we can do is to say “I’m sorry”. Going back to the person we’ve wronged to apologize is the opposite of repression. It brings light and fresh air into the relationship.
God dumps out sins If we come to God with our faults and sins, something very dramatic happens. According to Micah, God dumps our sins in the ocean, where it is gone forever. I am aware that Micah’s description is a metaphor, an image of how God deals with the sins we share with him – but what an image! It is one of the most beautiful illustrations of what forgiveness is. Isn’t it just wonderful to know that all the wrong things we’ve done to others are absolutely wiped out in the presence of God when we ask for his forgiveness?
Bringing our faults to God is the opposite of repression. Giving voice to our sins and regrets is healthy. It brings new light and renewal to our spiritual and emotional lives. And most importantly, we can be certain that what God throws in the sea is gone forever. •
Hvilken gud er som du, der tilgiver skyld og bærer over med synd hos den rest, du ejer? Du, som ikke bliver ved at være vred, men holder af at vise godhed; han viser os atter barmhjertighed og træder al vores skyld under fode. Du kaster alle vores synder i havets dyb!
M
Gud kan også godt li’ havet. Han har jo selv skabt det. Men som Mika skriver, så bruger Gud havet til noget, som i menneskenes verden er helt forbudt. Han bruger det som en affaldsplads. Affaldet forurener ikke havets natur, men affald, det er det. ”Du kaster alle vores synder i havets dyb”. Indenfor psykologiens verden lærer vi, at fortrængning er mentalt usundt. Man kan blive syg i følelseslivet af fortrængning. Noget, vi kan have lyst til at fortrænge, er, når vi har været destruktive imod andre. Andet, vi kan have lyst til at fortrænge, er passivitet/dovenskab i forhold andres behov for hjælp og opmærksomhed. Bibelen kalder den slags for synd. Vi ramte ved siden af skiven.
arianergraven er 11.034 meter dyb. Havenes gennemsnitlige havdybde er omkring 3.800 meter, og 80 procent af havbunden ligger under 2.000 meters dybde. Stillehavet, Atlanterhavet og Det indiske Ocean kalder man verdenshave, fordi de er så store. Der er to mindre have, man også kan kalde verdenshave: Det nordlige Ishav og havet omkring Antarktis. Alle havene dækker tilsammen mere end 70 procent af Jordens overflade. Man antager at kun 1 procent af verdenshavenes dyb er kortlagt, og havforskere bliver ved med at finde nye arter langt nede i dybet. Havet er dybt fascinerende. Ikke bare havets arbejdere; søfolk og fiskere fascineres af det, det gør de fleste mennesker. I Bibelens Gamle Testamente er der en bog skrevet af Mika. Han skriver i kapitel 7:
Skjuler affald
Fortrængning og frisk luft Synd er noget bras. Det ødelægger relationer, kan splitte nationer og få mange til at
græde. Gid man kunne lade være med at synde. Det lader sig desværre bare ikke gøre. Men man kan gøre noget andet, nemlig sige undskyld. At gå tilbage til den man har gjort uret og sige undskyld, det er det modsatte af fortrængning. Det bringer lys og frisk luft ind i relationen.
Gud hælder synden ud Går man til Gud med sin synd, sker der ifølge Mikas Bog noget meget dramatisk. Gud hælder synden ud i havet, hvilket betyder, at den er umulig at finde igen, jævnfør de indledende fakta om havet. Jeg ved godt, det bare er en illustration, Mika bruger. Et billede på, hvordan Gud tager imod den synd, vi måtte dele med ham. Men det er en af de smukkeste illustrationer i hele den kristne Bibel. Fuldstændig vidunderligt at vide er det, at det skidt, man har gjort mod andre, er som udslettet hos Gud, når vi beder om hans tilgivelse. At gå til Gud med synd man ved, man er skyldig i, det er det modsatte af fortrængning. At sætte ord på sin synd og fortrydelse er sundt. Det bringer lys og frisk luft ind i følelseslivet. Men vigtigere er det dog, at den synd, Gud kaster i havet, er umulig at finde igen. •
By Hanne Baltzer / Af Hanne Baltzer
Mercy Ships are run by international crews Mercy Ships har multinationale besætninger Rasmus Dybro Bæk from Denmark worked as second officer on board Africa Mercy along with 424 co-workers from 40 countries Danske Rasmus Dybro Bæk arbejdede som 2. styrmand på Africa Mercy sammen med 424 kolleger fra 40 nationer
T
hrough the years, countless seafarers, health workers and other staff groups have been stationed as volunteers on board Africa Mercy which until recently was the world’s largest civil hospital ship. Now she has a big sister, the 174 meters long and 28.6 meters wide Global Mercy with a hospital area of no less than 7000 m2. Both ships are managed by Mercy Ships, and together they work in some of the least resourceful areas of the world where even simple operations can be difficult to get. For six weeks, Rasmus worked on board Africa Mercy as deck officer and second officer, moving the ship from Tenerife to Senegal. “I helped park the ship in Africa and was responsible for the astern warping bridge, where we worked in a seven-man team from seven different countries. Here, a bit of cultural insight makes a big difference, and it is this diversity that makes the job exciting,” he says. Africa Mercy used to be a Danish train ferry, Queen Ingrid. It was bought in 1999
Rasmus Dybro Bæk
and rebuilt at the Camel Laird Shipyard in Newcastle. In 2007 it was ready to leave harbor as flagship.
A Christian foundation Mercy Ships was founded in 1978 by Don Stephens from Texas, and today it receives
13
>
Specifications - Africa Mercy • • • • • funding from all over the world. The organization is based on the Christian call to love your neighbor, which in this case is expressed through free medical treatment for the poorest people on the globe. “I signed on for two reasons. Partly because of the Christian vision to love your neighbor, and partly because my profession was relevant, and doing it would increase my time of sailing. My leadership skills also grew, especially due to the cultural diversity on board. For instance, my first officer was Japanese. I now have a wide international network,” Rasmus says and adds that “to me faith is a personal matter, but working for Mercy Ships you know that you’re in a Christian organization, and we all meet every day for morning prayers. The nature of people’s Christian backgrounds varied a lot, but we were all there for the same reason – the wish help for others. The task was to help with everything from operations to professional training in various fields. We were all there because we believed in the cause.”
Logistics and persistence Using a ship as the platform for humanitarian work has many advantages, both safety wise, and because the facilities can be quickly adjusted to fit the local conditions. A ship is a ship, and therefore the captain is the highest authority on board. He or she must always be prepared to leave within an hour’s notice. The ship is like a small society. She has 126 cabins, a daycare, a school for children of all ages including high school, a library, a laundry, a small supermarket, a res-
14
Tonnage: 16,572 GT Length: 152.00 m Width: 23.70 m Draught: 6.00 m Engines: B&W diesels and 4 MAN electricity-generators • Propellers: 2 x adjustable propellers • Speed: 18.5 knots • Crew size: 484 Registration Name: Africa Mercy IMO: 7803188 Flag: Malta MMSI: 248428000 Call sign: 9HEC6
taurant, a gym, shops, and a donated Starbucks café. In addition, there are workshops, conference rooms, and workspaces for all back-up functions. The ship carries around 28 vehicles and few Land Rovers, as well as a number of containers with spare parts and supplies.
Educating the locals Rasmus was also on board as training officer, and he helped train the 150 dayworkers who took care of various tasks: “Most of my people worked in the engine room or on deck. Here, they were taught how to work on a ship, and they were all on a contract and received a certificate. Because the official language on board is English, it is demanding to teach and instruct, but getting the communication to work is part of the leadership task. I’ve travelled in most parts of the world, and I cherish the cultural diversity. On the deck alone we were 23 nationalities working together.”
A Master’s certificate on the horizon Rasmus has plenty of visions for his future career, and he is an entrepreneur by heart. At the age of 18, he signed on to the Danish training ship Georg Stage. “I had a lot of energy, and once I left school I never looked back. I wanted to travel, and working for Esvagt, Nielsen and Royal Arctic Line was a way to make my dream come true. When I met my girlfriend, Line, I began to enjoy a more stable life at home,” Rasmus tells. He started an education as boat builder but suffered an injury in his hand shortly before his graduation. This caused him to aim for the master’s certificate instead, and he is now about to conclude his last semester. “Marstal School of Navigation in the little island of Aeroe is a great institution that offers high quality programs. They do a great job. During my time there I’ve frequently visited the seamen’s home Aggershøj,” he adds. Rasmus hopes to find work at a ship that operates in Scandinavian waters, which will allow him to be gone for no more than two weeks at the time. He used to sail for longer periods, but this was before he met Line. •
A
dskillige søfolk, sundhedsprofessionelle og andre faggrupper har været udstationeret som volontører på Africa Mercy, som indtil for nylig var verdens største civile hospitalsskib. Nu har hun fået en storesøster - det 174 meter lange og 28,6 meter brede Global Mercy, som har et hospitalsområde på hele 7000 m2. Begge skibe drives af Mercy Ships, og de arbejder i nogle af
man hurtigt kan justere faciliteterne, så de passer til de lokale forhold. Et skib er et skib, og derfor er det kaptajnen, der er øverstkommanderende ombord og skal sørge for at holde sig beredt, så skibet kan afsejle indenfor en time. Skibet er som et lille lokalsamfund. Hun har 126 kahytter, en daginstitution, en skole for alle aldersgrupper inkl. high school, et bibliotek, et møntvaskeri, et lille supermarked, en restaurant, en gymnastiksal, butikker og en doneret Starbucks café. Desuden er der værksteder, mødelokaler, og lokaler med arbejdspladser for alle backoffice-funktioner. Der medbringes ca. 28 køretøjer, Land Rovers, samt en række containere med reservedele og forsyninger.
De lokale får en chance
de mest ressourcesvage områder i verden, hvor selv simple operationer kan være livsforandrende for den enkelte. I seks uger var Rasmus på Africa Mercy som dæksofficer og 2. styrmand. Hans opgave blev blandt andet at være med til at sejle skibet fra Tenerife til Senegal, så derfor påmønstrede han i Tenerife. ”Jeg parkerede skibet i Afrika og havde ansvar for agterfortøjningsdækket. Her var vi syv personer fra syv forskellige nationer, så at have en vis kulturel forståelse giver ekstremt meget, og det er det, der gør arbejdet spændende,” siger han. Africa Mercy er oprindeligt den tidligere danske jernbanefærge, Dronning Ingrid. Den blev købt i 1999, ombygget på Camel Laird værftet i Newcastle og var klar som flagskib i 2007.
Kristen funderet Mercy Ships blev startet i 1978 af Don Stephens fra Texas, og organisationen har i dag donorer over hele verden. Organisationen er baseret på de kristne værdier om næstekærlighed, hvilket konkret giver gratis lægehjælp til de fattigste gennem sundhedsydelser og livsforvandlende operationer. ”Jeg tog afsted af to årsager. Dels det kristne syn om næstekærlighed i praksis, dels at jeg kunne hjælpe qua min faglighed og samtidig få sejltid. Ledelsesmæssigt fik jeg også meget ud af det, fordi der var så mange forskellige mennesker fra mange lande. For eksempel var min styrmandskollega japaner. Nu har jeg et bredt internationalt netværk,” siger Rasmus og tilføjer eftertænksomt: ”For mig er tro en privat sag, men når
man arbejder for Mercy Ships, så ved man godt, det er kirkelige skibe, hvor vi beder morgenbøn. Hvilken kristen baggrund, man konkret har, er vidt forskellig, men vi er der af den samme årsag: ønsket om at vise næstekærlighed. Missionen er at hjælpe med både operationer og faglig træning inden for flere felter. Vi er der, fordi vi brænder for sagen.”
Logistik og ihærdighed At bruge netop et skib til at hjælpe har mange fordele både sikkerhedsmæssigt, og fordi
Data på Africa Mercy • Tonnage: 16,572 GT • Længde: 152.00 m • Bredde: 23.70 m • Dybgang: 6.00 m • Maskiner: B&W diesels og 4 MAN generatorer til el. produktion • Skruer 2 x stilbare skruer • Speed: 18.5 knob • Besætning: 484 Registrering Navn: Africa Mercy IMO: 7803188 Flag: Malta MMSI: 248428000 Kaldesignal: 9HEC6
Rasmus var også ombord som træningsofficer. Han var blandt andet med til at uddanne en del af de 150 dagarbejdere, som lavede meget forskelligt: ”De fleste af mine arbejdede i maskinen og på dækket. Her blev de lært op til at kunne arbejde på et skib, og det fik de kontrakt og papir på. Da arbejdssproget er engelsk, kræver det en del, men lederopgaven er også at få kommunikationen til at fungere. Jeg har rejst meget i det meste af verden, og kan godt lide mangfoldigheden. På Africa Mercy var vi 23 nationaliteter, som arbejdede på dækket.”
Snart skibsfører Ideerne mangler ikke til at involvere sig. Rasmus er en iværksætter og entreprenør. Allerede som 18-årig stod han til søs og sejlede med skoleskibet Georg Stage. ”Jeg havde krudt i røven og så mig ikke tilbage til skolen. Jeg ville ud at sejle. Det gjorde jeg så hos blandt andre Esvagt, Nielsen og Royal Arctic Line. Da jeg blev kæreste med Line, syntes jeg, det var fedt med en hverdag hjemme,” fortæller Rasmus. Han gik i gang med at blive bådebygger, men pådrog sig en håndskade, da han var næsten færdig med uddannelsen. Derfor skiftede han til skibsføreruddannelsen, hvor han er i gang med det sidste semester. ”Marstal Navigationsskole er et godt sted med interagerende klasseundervisning. Det fungerer godt. Jeg kom også på sømandshjemmet Aggershøj på Ærø, da det var der,” tilføjer han. Hans håb er at blive ansat på skibe, der sejler i Skandinavien eller indenrigs, så man højst er ude 14 dage ad gangen. Da vil han kunne komme hjem hyppigere end før i hans karriere. Hjem til Line. •
15
We really want to meet you
Find us at the harbor or the local seamen’s home
Vi vil så gerne møde dig
Mød os på havnen eller sømandshjemmet
T
he employees of the Danish Mission to Seafarers talk to seafarers, fishermen and others who go about the harbor. In our experience, dialogue between people creates growth and makes way for renewed joy. We can also help you with practical issues such as top-up carts, news from home, or local guidance – and of course we are always willing to talk and share our Christian faith. The Gospel of the Jesus can change the course in any person’s life – it is an ancient but global revolution! In Denmark you find seamen’s homes in Copenhagen, Aalborg and Frederikshavn. In Greenland you’ll find us in Aasiaat, Sisimiut, Nuuk and Ilulissat. Find out contact info on page 2. •
S
ømandsmissionens medarbejdere taler med søfolk, fiskere og andre, der færdes på havnen. Det er vores erfaring, at dialog mellem mennesker nytter noget og kan give dagen ny kulør. Vi kan fx hjælpe med telefonkort, nyheder fra hjemlandet, tips om byen og en snak om kristendommen. Det kristne evangelium kan sætte kursen i ethvert menneskes liv - det er en årtusind gammel og verdensomspændende nyhed!
I Danmark er der sømandshjem i København, Aalborg og Frederikshavn. I Grønland finder du os i Aasiaat, Sisimiut, Nuuk og Ilulissat. Se kontaktinfo på side 2. •
Welcome all crew members!
Aarhus – krydstogt
Jacob Kirk
Velkommen til mandskabet
Denmark and as a former volunteer in Greenland, he feels at home in the maritime community. •
A
t Seamen’s Club Aarhus, the Danish Mission to Seafarers serve coffee and offer free internet and a chat to all cruise ship crew members if they stop by a much need break. Jacob Kirk from the Mission to Seafarers: “it is our goal is to create a free space and a homely atmosphere.” He is a volunteer at Aarhus Seamen’s Club, and he knows the harbor well. Raised on the west coast of
I
Seamen´s Club i Aarhus serverer Sømandsmissionens folk kaffe, hjælper med gratis internet og en snak, hvis mandskabet fra de mange krydstogtsskibe kigger forbi til en sikkert tiltrængt pause: ”Det handler om at skabe et frirum af hjemlig atmosfære,” siger Jakob Kirk fra Sømandsmissionen. Han færdes hjemmevant på havnen, da han har været frivillig ved Seamen’s Club. Og med en baggrund i det vestjyske, i Harboøre og Hirtshals og som volontør i Grønland, er vandet og det blå miljø lige så naturlige følgesvende som det at kunne trække vejret. •
Returadresse: Indenlandsk Sømandsmission, Havnepladsen 1, 7100 Vejle, Denmark
Aarhus – Cruise