Nr. 1 2024
SØMANDSMISSIONEN
Formand går fra borde s. 5 Preben: Filmen SYNKEFRI er svær at sluge s. 6
BØLGEN
BØLGEN Nr. 1 2024 Udgivet af: Indenlandsk Sømandsmission Ansvarshavende redaktør: Generalsekretær Nicolaj Wibe Redaktør og journalist: Hanne Baltzer, tlf. 2288 4496. Mail: hab@somandsmissionen.dk Oplag: 1000 + ca. 600 elektronisk udsendte Tryk: Jørn Thomsen Elbo A/S Forside: Preben Holm husker udmærket den store ulykke i Hirtshals. For han var der selv. Læs side 6. Indenlandsk Sømandsmission Havnegade 41A, 7100 Vejle. Tlf. 3393 2543 info@somandsmissionen.dk www.somandsmissionen.dk
Facebook: Indenlandsk Sømandsmission Kontorets telefon er åben mandag - torsdag: Kl. 9.30-15.00. Fredag: Kl. 9.30-13.30. Sømandsmissionens gavekonto: Giro 8003300 Bank 9541 8003300 Brug MobilePay: 558555 Modtag Bølgen på e-mail helt gratis og få bladet et par dage før officiel udsendelse! Abonnement på Bølgen koster 200 kr. årligt inkl. forsendelse. Modtag Bølgen sammen med et Waves abonnement. Bestil på mvv@somandsmissionen.dk
2
Aktiviteter åbner budskab Damturnering, klippe-klistre-dag, advents-sangaftner og løb for børn var på programmet i december. Sømandsmissionær Karsten Hald Jacobsen, Aasiaat og sømandshjemmets to volontører satte sig allerede ved tegnebrættet i sommers for at sikre, at der ville blive mange aktiviteter sponsoreret af blandt andre Arctic Import, det lokale supermarked Pisoffik og Skjern Ungdomsgudstjeneste. “Julens budskaber er en god anledning til at bringe åndelige emner ind i samtaler. Ved en klippe-klistre-dag snakkes der en del, og vi forsøger at gribe mulighederne for at bringe Guds ord ind undervejs. Det er min erfaring, at julen tit er en god til det,” fortæller Karsten. De mange slags tiltag tiltrækker forskellige mennesker. De er med til at sprede budskabet om sømandshjemmet som et sted med plads til Gud og alle slags mennesker. I alle fire byer, hvor Sømandsmissionen arbejder, var der gjort mange tiltag til jul. I Ilulissat er der uddelt 300 juleposer på havnen, der har været brunch på børnehjemmet og julefest på anstalten. i Sisimiut var der tid til fx både juleaften og hundeslædetur med mandskaber, og i Nuuk donerede Hotel SØMA risalamande til et stort julearrangement. Foto er fra juleaften i Sisimiut.
BØLGEN 1 • 2024
En snak om så meget Sømandsmissionær Per Jerup er som en fisk i vandet, når han møder søfolk fra hele verden. Både dem fra Filippinerne, Letland og Lemvig Det er en ganske almindelig kølig tirsdag med en frisk vind fra vest. Sømandsmissionær Per Jerup vil i dag besøge Thyborøn og Lemvig havn samt et par mindre steder forenden af små grusveje. På forhånd har han tjekket på sin marine traffic app, hvilke skibe der er anløbet, men planen er også at kigge forbi et havnekontor og et par skure, hvor især tidligere fiskere holder til. Alle steder vil han uddele Waves, og måske får han også lov til at forære en bibel eller to. Er der ikke nogen ombord, afleverer han alligevel Waves. Han er blevet god til at kaste den vandtætte pose med blade ombord!
På gensyn Nær Thyborøn ligger skibet FUGRO. Her møder Per sømanden Ross, der har sejlet som matros i 10 år. Ross, der er fra Filippinerne, sejler syv måneder. Derefter er han to måneder hjemme hos kone og børn. Efter et stykke tid spørger Per, om de har en bibel ombord. Det har de – også på det filippinske sprog tagalog, men de vil gerne have magasinet WAVES, som er på engelsk og dansk. Efter lidt mere snak om arbejdet ombord, siger Per farvel, og Ross siger: ”På gensyn”. Taxa til søs Næste besøg i Thyborøn er på taxaskibet MAKER fra Northern Offshore Services. Det sejler teknisk mandskab ud til havvindmøller, når de skal efterses/repareres, men hvis bølgerne er højere end 1,5 m, kan teknikerne ikke gå sikkert ombord på havvindmøllerne. I dag blæser det for meget til at sejle, så kaptajnen John fra Letland byder gæstfrit på kaffe. Han er nybagt far og glæder sig til snart at komme hjem. Han synes, det er godt at være ansat i et europæisk selskab, fordi det giver gode arbejdsforhold. Mens Johns svenske medarbejder fylder brændstof på, får Per afleveret en bibel, inden turen går videre til Lemvig. Her besøger han både havne og et par skure. Tonen er hyggelig og humoristisk mellem mændene. Det er tydeligt, at her kommer sømandsmissionæren af og til. Sidste stop er på et dansk kystskibsfartøj, der er ”havets vejvæsen”. En dansk sømand viser gæstfrit rundt, mens Per lytter til de mange informationer og spørger til, hvordan det går ombord. Udover at aflevere Waves, får manden også en bibel. Det er ved at være fyraften. Dog ikke for vestenvinden, der blæser videre.
BØLGEN 1 • 2024
Alle steder vil Per uddele Waves, og måske får han også lov til at forære en bibel eller to.
3
Af generalsekretær Nicolaj Wibe
Dronningen på vej ombord på Dannebrog i Fredericia 2023. Nu er hun gået fra borde.
Tronskiftet Det har været noget af en bølge at komme igennem tronskiftet i Danmark. Medierne har nærmest flydt over med informationer. Er man bare lidt nysgerrig eller royalt anlagt, har man fulgt godt med. Noget af det mest opbyggelige, jeg har stødt på, er dronningens fortælling om hendes åndelige vandring. I 1979 fortalte hun sin historie til forfatteren Thorkild Hansen. Blandt andet sagde hun, da hun blev spurgt til, hvor hun fik sin styrke fra i 1972, da hun overtog tronen efter sin far: ”Det begyndte med, at jeg pludselig stod i en situation, at ansvaret blev lagt på mig ved min fars død, ja, hele ansvaret, den del af ansvaret som tilkommer kongen. Og så følte jeg, at der var jeg nok alligevel ikke alene, selvom jeg ikke ville have troet før, at det var sådan…” Senere i sin beretning siger dronningen: ”Vi er i Guds hånd, og der behøver ingen være bange for at være, selvom vi skammer os grundigt over det, vi har gået og lavet. I og med at Jesus, som var Gud, gik ind i vores tilværelse og levede med i den på menneskers betingelser som fuldt og helt menneske og døde på den måde, som han døde,
- Gud bevare jer allesammen
så blev han den, der ligesom VISTE os tilværelsen, hvordan den egentlig hænger sammen. Hvad det egentlig er. At det netop ikke er en lov, der tordner ned fra oven. Det var jo Gud selv, der gik ind i vores tilværelse, og var som én af os. VAR en af os. Ikke SOM én af os. Han ved alt om, hvordan det er, og hvad det er for noget. Det, vi kalder livet. Hvor det gør ondt, hvor det virker meningsløst. Husk på, han gik helt ud i meningsløsheden.”
Satte sig ind i teologi Helt i begyndelsen af sin tid som dronning satte hun sig grundigt ind i, hvad der var op og ned på den kristne tro og teologi. Dygtige teologer underviste hende, og hun læste vigtige bøger. Det var hendes måde at sætte kursen på, hendes måde at ruste sig til det store ansvar på. I de 52 år, vores dronning sad på tronen, har Danmark været i rivende udvikling. Tidsånden har blæst igennem vores land fra snart sagt alle verdenshjørner og med forskellig styrke. Hvad der var almindeligt acceptabelt for år tilbage, er i dag ilde set, og hvad de fleste i dag er enige om, kunne for år tilbage skabe krig.
Hvordan bliver man på det sted, i den livstydning og overbevisning, man mener er sand? Hvordan er man sig selv tro? Ja, hvordan bevarer man sin tro? I dette har dronningen været et forbillede. Hun har fordybet sig. Sat sig ind i tingene. Hun har ikke ladet sig blæse omkuld af tidsåndens vinde. Hendes allersidste ord nytårsaften til det danske folk: ”Gud bevare jer allesammen” er både en bøn og en trosbekendelse. Man siger kun den sætning, hvis man ved, hvem Gud er og ikke tager for givet, at alle nok skal blive bevaret.
Stå fast Nu har Danmark fået en ny konge. Hver søndag igennem hele kirkeåret vil der blive bedt for ham og hans familie på samme måde, som der blev bedt for hans mor. Det er en bøn om, at kongehuset ikke må blive blæst omkuld af tidsåndens vinde, som stadig suser igennem land, politik, kultur og folkestemning. Og det er en bøn om, at vores konge og hans familie må hente styrke og hjælp hos den eneste sande Gud – og søge tilgivelsen hos Ham, når de fejler. Ligesom alle vi andre har brug for det. Hver dag. •
På ledersamlingen i Nuuk var lederne fra Hotel SØMA samlet i tre dage med oplæg om værdier, fjernledelse, psykologisk tryghed og bibelundervisning. Det var Henrik Højlund, der havde al bibelundervisning på lederkonferencen. Han har den særlige opgave at være den danske præst for de udsendte til Grønland, og kører forløb med dem hele året igennem. Fra venstre: Søren, Niels, Marianne, Adela, Eva, Karsten, Else, Henriette, Magnus, Morten, Lisbeth, Stephanie og Erik.
4
BØLGEN 1 • 2024
Sømandsmissionens formand takker af Formand Erik Kallehave Kristensen giver stafetten videre på hovedbestyrelsesmødet i februar. Efter otte år i bestyrelsen – heraf de fire som formand - synes han, det er tid til at gå fra borde. ”Jeg vil altid have hjerte for Sømandsmissionens arbejde, for det har altid været en del af min familie; fx var min mormor med i sømandskredsen i Tversted, hvor der blev lavet julegaver til søfolk. Da jeg i sin tid mødte Hans Grønkjær, der var bestyrer for sømandshjemmet i Sisimiut, tændte han i den grad min begejstring for arbejdet.” Det førte dengang til, at Erik sammen med hustruen Joan var ansat et år på sømandshjemmet i Sisimiut. Siden har han været i Grønland flere gange. Et af højdepunkterne har været mødet med Grønlands biskop Paneeraq Munk.
Satte præg på Det har været vigtigt for Erik, at Sømandsmissionen har konsolideret sig og hele tiden har været bevidst om at styrke arbejdets formål. En af hans styrker er at kunne lægge og facilitere strategi. Det er fx sket gennem den store helhedsplan for de tre sømandshjem i Grønland og købet af hotellet i Ilulissat. ”At have skriftliggjort planen giver et fast holdepunkt og et samlet overblik trods skiftende øjne fra nye medarbejdere og nye bestyrelsesmedlemmer.”
“Det har været vigtigt for mig at sætte fokus på løn- og ansættelsesvilkår, så Sømandsmissionen – også i Grønland – kan være en attraktiv arbejdsplads ...”
Spiritusbevillingerne til det nye restaurant-koncept på Hotel SØMA har været diskuteret meget. For Erik er det afgørende, at sømandshjemmenes cafeterier fortsat er helt uden spiritus, for der er sømandsmissions-DNA i at have et fristed for alle. Desuden er han meget godt tilfreds med, at der nu er ansat sømandsmissionærer i Nuuk, Sisimiut, Aasiaat og Ilulissat.
Formålsbestemt arbejde i fokus Han var også med til at sælge Aggershøj på Ærø, fordi det ellers ville skulle restaureres for et større millionbeløb. Desuden havde bestyrelsen i deres strategi, at Sømandsmissionen skulle styrke arbejdet på landets
søfartsskoler, og ikke kun via Svendborg og Ærø. Så tiden var løbet fra Aggershøj, og derfor blev der ansat en medarbejder, Hanna Pedersen, til netop dette arbejdsfelt. ”Det har været vigtigt for mig at sætte fokus på løn- og ansættelsesvilkår, så Sømandsmissionen – også i Grønland – kan være en attraktiv arbejdsplads, hvor der kan være plads til individuelle hensyn, selvom vi ikke er lønførende,” tilføjer Erik. Han mener, at bestyrelsens opgave er at have fingeren på pulsen for, hvor organisationen skal hen. Så selv om der på bestyrelsesmøder ofte bruges tid på budgetter og økonomi, er der også brugt tid på mission og målsætning. Især Grønland har fyldt meget på møderne. •
TAK for gaverne BØLGEN 1 • 2024
5
Foto: Loui Ladegaard
Filmen Fra filmen SYNKEFRI, et drama af Christian Andersen Wasabi Film og Scandinavian Film Distribution
sender Preben tilbage i vandet Da Preben Holm kom ud fra biografen, spurgte han sin kone efter et stort kram. Han skulle synke det hele og erkende, at nu oplevede han barske brudstykker af sit eget liv igen. Selv om filmen var fiktion, så ramte den. Han var både rystet og meget berørt og mindedes også sin afdøde storebror, der druknede som 22-årig. Hændelsen sidder i kroppen. Den danske film SYNKEFRI, som blandt andet vises i danske biografer, er nemlig et gribende og menneskeligt drama om en tragedie. Natten til den 1. december i 1981 forliser den synkefri redningsbåd RF2 under en redningsaktion ved Hirtshals Havn, og ni mennesker mister livet. Da myndighederne placerer ansvaret for ulykken hos styrmanden for båden, sætter hans søn i filmen sig for at efterforske ulykkens egentlige årsag. I virkelighedens verden var de ældre fiskere også skeptiske, da den nye redningsbåd ankom til byen. De mente, den var for høj og ikke sødygtig, men man måtte jo
6
have tillid til den, da det forlød, den var testet grundigt.
Sad på sømandshjemmet I 1981 har 18-årige Preben været fisker et par år. Den 30. november har han været på havet, men er kommet tidligt ind til Hirtshals på grund af vejret. Andre er stadig ude, blandt andet kutteren Hanne Dorthe med tre besætningsmedlemmer. Ofte fisker to kuttere sammen, men makkerkutteren til Hanne Dorthe er kommet først i havn. Om aftenen sidder Preben som så ofte før på sømandshjemmet og snakker med de andre, da han gennem vinduet ser de blå blink – den nye redningsbåd på vej ud i fuld fart. ”Det var lige sket. Kutteren vendte bunden i vejret, og redningsbåden kredsede rundt for at lede efter folkene, med assistance fra flere andre fiskerbåde. Jeg og min fiskemakker Nisse løb ned til vandet. Her mødte vi skipperen fra Hanne Dorthes makkerkutter. Han var
i panik. Han stormede grædende ud i det iskolde vand og råbte og kaldte på makkeren. Nisse og jeg nåede ud til ham da han stod i vand til livet. Vi måtte tvinge ham med ind, selv om vi var bange og blåfrosne. Han måtte reddes. Jeg havde en måned før mistet min bror uden at kunne gøre noget. ”Når jeg tænker tilbage, var det måske en måde for mig at få lov til at handle.” Preben fik øje på en oppustelig redningsflåde 20 meter ude og måtte også ud til den for at tjekke, om der lå nogen i den, men den var ubrugt - selvudløst fra den forliste fiskekutter.
Mennesker i chok Preben kigger væk. Det er voldsomt at genfortælle. Det er fortvivlende at gennemleve, og der er også huller i hukommelsen. Han kan fx ikke huske, hvordan han kom hjem den aften. Næste morgen fortalte hans far, at der var ni døde, og at redningsbåden var sunket. Da
BØLGEN 1 • 2024
vendte Preben sig om jo i det samme områog lukkede øjnene. Det de,” forklarer Preben. var en voldsom melding. Hirtshals gik i chok, for de Gud er med i alting fleste kendte de mænd, der Preben ser tænksom ud: Preben Holm omkom. Der blev snakket me”Om jeg kan forstå, hvad der get, men det var svært at sætte skete dengang? Jeg har aldrig ord på både egen sorg og gå ind i andres været i tvivl om, at Gud var med i det hele. smerte. Og det var kun en måned siden seSådan har vi det i vores familie, hvor vi var neste fiskerulykke, hvor Preben mistede sin seks søskende. Det var Gud, mine forældre storebror Jørn på havet. De havde netop besøgte, når noget var svært, og sådan er det gravet ham. stadig. Vi havde altid i mit barndomshjem et vers, som lyder: Kære Jesus, vil du være Mistede sin bror til havs husven i vort lille hjem? Ved dit milde ord os Den dag Jørn døde, var redningsbåden til lære som Guds børn at vandre frem? Du må tjek og derfor ikke brugbar. Det var den 2. ganske for os råde, giv og tag, som du det november 1981. Blæsten var voldsom på 56 vil, alt er kærlighed og nåde, når jeg blot må m i sekundet, hvilket er mere end stærk orhøre til.” Det var, og er, stadig bærende for kan. vores liv med Jesus.” ”Jeg havde været ude at fiske, og på vej i ”Da politiet kom den dag kom og fortalte, havn ringer jeg til kutteren KENT, hvor min at min bror var druknet, sagde min knuste bror er ombord. De fiskede med snurrevod i far til betjenten med et klap på skulderen: Torskerenden. Men jeg kunne ikke få fat i ”Vi ved, Jørn er hjemme hos Jesus.” dem. Ja, ingen kunne få fat i dem. Far og For Preben er der et før og efter hændeljeg kører senere ud til stranden for at se, sen med Jørn, når det gælder troen: ”Famiom vi kan se kutteren, mens vinden trækker liens tro på Gud blev styrket, og vi fik et kraftigt i den gamle Renault. Vi kan kun se større fællesskab. Der skete noget særligt, frådende skum og ikke bølgerne. Far spørda vi i modgangen vendte os til Gud. Sådan ger, om vi skal bede en bøn, og det gør vi. er det stadig.” Derhjemme slår min meget bekymrede og fortvivlede mor tilfældigt op i Bibelen i JoMusik, træ og tro hannes Åbenbaring, og læser ”Det er sket”. Det var helt naturligt, at Preben blev fisker Hun føler, hun får en vished fra Jesus. Mor som sin far, men efter nogle år gik Preben i var en fantastisk stærk kvinde dengang. Det land. Ikke på grund af ulykkerne med de er hun stadig,” tilføjer han med et smil. mange omkomne, men fordi han ville være Fiskekutteren KENT gik ned med to mand mere sammen med sine børn. Som lille ombord ved 10-tiden, den lå med bunden i dreng savnede han af og til sin far, når han vejret. Jørn skyllede i land efter 13 dage, og var væk, og der skulle hans døtre have en skipperen, hans makker, kom ind i januar. anden barndom. Inden da flød vraggods og redningskransen Preben uddannede sig til social- og sundfra KENT i land. Det var Prebens to farbrødhedsassistent og arbejder i dag på et bore, der som fiskere og frivillige redningssted for unge autister. I fritiden arbejder han mænd, var oppe og identificere Jørn. med trækunst og spiller guitar og sætter ”Alle var taknemmelige for, at de afdøde musik til digte af fx Poul Jansen og Ole Medukkede op, så de kunne få en rigtig begralin Nielsen. velse. Det var også en lettelse, for vi fiskede
BØLGEN 1 • 2024
MINDEORD 88-årige Stinne Wejse, Aalborg, døde den 22. oktober 2023. Stinne blev født i Koldby i Sønderjylland, og efter sin skolegang kom hun ud at tjene forskellige steder. Hun havde job på Missionshotellet i Rønne i fem år og derefter Hebron, København. I 1964 blev Stinne ansat i køkkenet på Skagen Sømandshjem. Her mødte hun Alfred, som var ansat om assistent, og han blev hendes livsledsager i 55 år. Stinne arbejdede også på Aarhus Sømandshjem. I 1968 blev Stinne og Alfred gift. Da var Alfred ansat som assistent på Aalborg Sømandshjem, og her blev Stinne ansat i køkkenet. I 1969 blev der bygget et nyt sømandshjem i Hanstholm, og de to blev det første bestyrerpar. Det var hårdt arbejde. Her kom også deres tre børn, Christian, Marianne og Kia til verden. I 1976 overtog Stinne og Alfred Frederikshavn Sømandshjem, hvor de var ansat indtil juli 1996. Her var de trofaste i både Sømandsmissionens og Indre Missions arbejde. Det blev til over 30 års gerning i Sømandsmissionen. De flyttede så til Aalborg, hvor de købte hus. Trods Stinnes sygdom fik de mange gode år sammen her. Indtil det sidste var Stinne trofast overfor Sømandsmissionens arbejde, ligesom hun var en trofast forbeder for arbejdet. Vi lærte Stinne og Alfred at kende i 1976, hvor vi afløste dem på Hanstholm Sømandshjem. Det var totalt nyt for os, men vi havde rigtig gode vejledere i de to, og her blev kimen lagt til et livslangt venskab. Dette venskab førte også til, at vi i 1996 afløste dem som bestyrerpar på Frederikshavn Sømandshjem. Ære være Stinne Wejses minde. Jytte og Benny Kusk Aalborg
7
Er du vores nye sømandsmissionær Vil du være med til at styrke sømandshjemmet som synlig medspiller i en aktiv havneby i Grønland? Er du initiativrig, vedholdende og god til at opbygge og bevare relationer? Og vil du være en del af livet på et hotel, hvor du leder det diakonale og åndelige arbejde, så der kan gøres en positiv forskel for mennesker? Så er du måske vores nye sømandsmissionær i Ilulissat, som er Grønlands tredjestørste by med et rigt kultur- og naturliv med kig til Isfjorden. Din nye arbejdsplads bliver sømandshjemmet og Hotel SØMA, som er et morgenmadshotel med 22 værelser. Din rolle som sømandsmissionær er at stå for det kristne velfærdsarbejde for fiskere, fangere og søfolk, som besøger havnen.
Kontakt os Hvis du har spørgsmål til stillingen, kan du kontakte regionsleder Søren Hansen på +299 22 21 16 (husk venligst tidsforskellen til Grønland på tre timer). Din ansøgning og et kortfattet CV sendes på mail til sh@hotelsoma.gl. Stillingen ønskes besat 1. maj 2024, og vi holder samtaler løbende. Se mere om jobbet på www.somandsmissionen.dk
SØMANDSMISSIONEN – en del af noget større Se filmen: Sømandsmissionen er en diakoni- og missionsorganisation primært finansieret af professionel forretning.
• Velfærd • Kristen DNA • Nonprofit • International
Returadresse: Indenlandsk Sømandsmission, Havnepladsen 41A, 7100 Vejle, Danmark
eller kender du én, der er det?
BØLGEN 1 • 2024