2017 Årbog

Page 1

Årbog 2017/2018

Sømandsmissionen arbejder i Danmark og Grønland

1


Sømandsmissionen bevæger hele kroppen - det er sundt Tekst: Nicolaj Wibe, generalsekretær

Minutter inden jeg begyndte på denne artikel, ringede sømandsmissionær/skipper Leif Rasmussen. Han skulle fortælle om en god oplevelse. Leif og kollega Jørgen er i Nakskov i skrivende stund. På sommertogt med Bethel-skibet. Det var lidt sløjt med besøg. Humøret ikke så højt. Og så sker dette. Et fremmed menneske, som ikke vidste noget om humøret på skibet, kommer ombord med denne hilsen: "Vær ikke modløse, hvis ikke der kommer så mange ombord. Gud ser og glædes over det, I gør, og han velsigner jeres gerning." Sømandsmissionen har et bibelcitat som galionsfigur. Det lyder sådan her: For hans værk er vi, skabt i Kristus Jesus til gode gerninger, som Gud forud har lagt til rette for os at vandre i. Gud lægger den ene ting til rette efter den anden. Han trøster os på triste dage, og glæder os med mange gode oplevelser.

Vover engagement Denne årbog gennemgår de mange arbejdsgrene, Sømandsmissionen har gang i. Så jeg vil ikke gennemgå dem her, men derimod se på, hvad vi overordnet fik gjort i året, der gik, og hvad vi gerne vil gøre i året, der kommer. Vi har tre helt særlige indsatsområder i indeværende strategiperiode, som slutter i

2

2018. Mission, kommunikation og innovation. Ordet innovation kan nogenlunde oversættes med udvikling. Disse tre indsatsområder er fordelt ud på en hel række forskellige arbejdsgrupper på tværs af hele organisationen. Alle i staben har været engageret i noget, de til daglig ikke sidder og arbejder med. Kan det gå an? Ja, det går an. Men det kalder på en særlig indsats fra alle. Nemlig at man er med til at skabe tryghed, kreativitet, at turde være sig selv og vover at være eksperimenterende. Lykkes man med disse positive værdier, så er der skabt rum for innovation. Og i dette rum udvikles vores missionsindsats og kommunikationen, og vi får endnu mere innovation ud af det.

Vil ikke sande til Når det har været vigtigt for os at arbejde strategisk med særlige indsatsområder, skyldes det to ting: Vi vil ikke ”sande til”, og vi føler os samvittighedsmæssigt og åndeligt forpligtet på det. Med ”sande til” mener jeg, at vi ryger ned i en rille og gør, som vi altid har gjort. En missionsorganisation, der ikke er i forandring og udvikling, ender med at blive irrelevant for dem, man gerne skulle være noget særligt for. For de er altid i bevægelse.

Det maritime Danmark ser anderledes ud i dag, end det gjorde for 10 – 15 år siden. Derfor arbejder Sømandsmissionen også på en anden måde i dag, end vi gjorde før. Selvfølgelig. Skal man nå dem, man er sat i verden for at nå, må man være der, hvor de er. Blandt andet derfor udgiver vi magasinet Waves på engelsk, Malik på grønlandsk og har altid bibler på flere sprog med, når vi besøger havne og skibe. Det er også derfor, vi har særligt fokus på offshore; den nye søfart.

Seriøst arbejde Når vi samvittighedsmæssigt og åndeligt føler os forpligtede på strategisk gennemarbejdede indsatsområder, skyldes det dels vores bagland, vores historie og vores Gud. I omvendt rækkefølge. Gud har givet os et kald til at arbejde seriøst med mission og diakoni, og det er alt for os om at gøre det. Tro mig, der bliver bedt mange bønner hver dag for arbejdet både i Grønland og Danmark. Bønner om Guds hjælp til at lykkes i arbejdet. Vi føler os også forpligtet på Sømandsmissionens historie. Vi skal ikke gøre os til noget, vi ikke er og aldrig har været. Fx skal et sømandshjem i Grønland være mere end et hotel, og Bethel-skibets sommertogt skal være mere end hygge. Sidst, men ikke mindst skal Sømandsmissionens bagland kunne regne med os. San-


En missionsorganisation, der ikke er i forandring og udvikling, ender med at blive irrelevant for dem, man gerne skulle være noget særligt for. For de er altid i bevægelse.

der vi til, går vi i stå. Bliver vi useriøse eller det, der er værre, så svigter vi mange venskaber.

Alt kan gå galt Murphys første lov lyder: Hvis noget kan gå galt, vil det gå galt! Alt kan gå galt for Sømandsmissionen. Vi kan tage fejl, udvikle os galt, gå fallit eller blive til grin. Men det værste, der kan ske, er, hvis vi mister Guds velsignelse. At være velsignet af Gud forstår jeg på den måde, at han lader lyset fra sit ansigt skinne over os, at han er os nådig og giver os sin fred. Velsignelsen fra Gud mister vi, hvis vi holder op med at søge den. Velsignelsen mister vi, hvis vi tror, vi kan selv uden Gud. Derfor bliver der bedt meget i Sømandsmissionen. Guds løfte om at høre vores bøn opløser Murphys lov. Vi træder ind i fremtiden med stor glæde og fortrøstning. Der er nok at tage fat på. Og når vores erfaring er, at Gud fører os ind i de gerninger, han vil, vi skal gøre, så kan næste arbejdsår kun blive ligeså spændende som nu.

“Vi vil ikke sande til”, siger generalsekretær Nicolaj Wibe.

3


r e s l e v e l p o f a SKIBET SKAL FREM - hver sejltur sin charme, mener Claus Korsholm

Fest for Grønland blev en fest - fyldt med taknemlighed, snak og mission

Claus Korsholm fra Randers følger sin drengedrøm, når han står bag roret på Bethel og som yachtskipper flytter Sømandsmissionens skib fra havn til havn. Som yngre sejlede han ofte med vennerne, men denne sejlads er noget særligt. Han kan lide at blive brugt i Sømandsmissionens tjeneste, selvom han har fuldtidsjob ved siden af:

Claus og Leif

”Bethel har en vigtig opgave i mission. Derfor kontaktede jeg Sømandsmissionen, for jeg vil gerne være frivillig, når det handler om at få Bethel fra havn til havn. Sommertogtet er fantastisk. Skibet har jo det bedste med – evangeliet om Jesus, som også er det, der betyder mest for mig. Når vi sejler ud fra en havn, og jeg hører, at sømandsmissionærerne har haft gode samtaler med folk, bliver jeg glad.”

Hemmeligheder I løbet af et år står Claus på broen 8-10 gange. Han har undervist sømandsmissionsfolk i navigation og klaret fotoopgaver - fx det på forsiden af bogen om sømandsmissionær Jørgen Erik Larsen. Under sommertogtet er der en fast plan for, hvornår skibet når de forskellige havne. Derfor sejler skibet stort set uanset vejret, men det tager Claus nu lige så roligt, som der skænkes kaffe i kabyssen. På spørgsmålet, hvad de snakker om, mens de sejler, eller hvem der har været søsyg, bliver skipper tavs som en østers, men tilføjer så: ”Det, der sker om bord, bliver ombord," inden han slår en høj latter op.

4

Af Hanne Baltzer

”Den kærlighed som Gud har vist, er ganske enkelt mægtig.” Flere end 400 fremmødte børn og voksne istemte denne kristne lovsang godt hjulpet på vej af Lise P med band. Den indrammede på forunderlig vis hele Sømandsmissionens arrangement ”Fest for Grønland” og understregede, at mission er et kristent fællesskab, der er villigt til at lade sig bruge – ikke baseret på organisationer eller missionsselskaber, men på mennesker. Til den stort anlagte fest på Sædding Efterskole i 2017 medvirkede blandt andet alle bestyrerpar fra sømandshjemmene i Grønland og sømandsmissionærer fra Nuuk og Aasiaat. Desuden var der underholdende indslag fra tidligere volontører. I glimt fortalte de om arbejdet i Grønland - inden en festsang fra Svend Pedersen – velskrevet til lejligheden opmuntrede til øget engagement. Bag dagen stod også de sendende menigheder, og et utal af frivillige var i gang, så de mange gæster kunne føle sig godt tilpas og smagfuldt beværtet. Fx havde de unge fra ”Nordlys” kreeret flot pynt til bordene i form af små hundeslæder og kamikker.


af oplevelser

Hele klodens sømandsmission

Mennesker vi mødte - udpluk af artikel i WAVES

Sømandsmissionen kan generelt frit samarbejde med associerede foreninger nationalt og internationalt, hvor det er hensigtsmæssigt. Konkret har det blandt andet udmøntet sig i besøg i Norge og Sverige samt til en konference hos ICMA - International Christian Maritime Association, hvor generalsekretær Nicolaj Wibe var i Manila. ”Det giver god mening at mødes med de andre organisationer fra hele verden. Det er både inspirerende og en velsignelse! Man er totalt dedikeret til arbejde med søfolk, og det er meget smittende. Samtidig får jeg masser af viden om sømænds arbejdsvilkår kloden rundt,” fortæller Nicolaj Wibe.

Overblikket sidder under jorden

Denne juletradition får sømænd til at juble. De mange julegaver, som blandt andet en del frivillige skaffer til Sømandsmissionen, når frem til danske og udenlandske sømænd. Når de altså lige er pakket ind, og julekortene er skrevet.

Af Hanne Baltzer

Fra bunkeren nær Marselisborg Slot i Aarhus styrer Klaus og hans kolleger blandt andet alle søredningsoperationer i Danmark Alarmen går i lokalet fyldt med skærme over hovedfærdselsårer til søs, trafikmønstre og aktivitet i danske farvande. 7-mandsholdet slipper kaffekopperne øjeblikkeligt og koncentrerer sig om endnu en søredningsaktion. I et splitsekund gælder det om at være hurtig og få overblikket fra hvert deres ansvarsområde. Intensiteten hænger i luften, der ellers kort tid før var fyldt med hyggelig snak og hverdagsopgaver. ”Når ballonen går op – alarmen går, så kører det på de høje nagler, og den mentale øvelse skal man naturligvis kunne. Vi er trænet i at håndtere mange typer af situationer: fra en søredningsopgave til terror og episoder med fx danske soldater på mission i udlandet,” siger Klaus, der er vagtholdsleder på Forsvarets Operationscenter. Han følger søredningsoperationer og en del andet på sine skærme. Holder fokus på Danmark lige nu – mest til vands, men også til lands og i luften. ”Det er en kæmpe tilfredsstillelse at redde folk. Har vi overdimensioneret ressourcerne, er det en god dag, for hellere som i dag fx sætte både helikopter og båd ind, selv om båden kom først. På de større ting evaluerer vi bagefter, så vi hele tiden kan ”optimere maskinen”. Derfor har vi heller ikke faste vagthold. Nye samarbejdskonstellationer giver færre dårlige rutiner, når vi skal løse opgaven. Vi kan hele tiden blive bedre, og det er heller ikke hver gang, at en redningsoperation forløber perfekt,” understreger han.

Klaus med overblik

Døgnbemandet Sømandskredse er kreative! Her modtager sømandsmissionær Simon Ambrosen en sending hjemmelavede hjemmesko til Sømandsmissionens hyggelige bolig på Ærø, Aggershøj. Her nyder søfartseleverne varm suppe, samvær og nu også varme fødder!

Alle søredningsoperationer iværksættes, koordineres og udføres her under jorden hos redningscenteret JRCC - Joint Rescue Coordination Centre. De ansatte har 12-timers vagter, og stedet er både døgnbemandet og godt bevogtet. Hvis et skib i dansk farvand kommer i nød, kalder skibet Forsvarets Operationscenter via Lyngby Radio eller udsender nødsignalet Mayday. Og her tager JRCC over, da de står for den samlede sø- og luftredningstjeneste i Danmark.

5


I offshore på Nordsøen Sømandsmissionær Finn Løvlund fik gode dage ombord på ”Havila Heroy”, der er forsyningsskib til olieboreplatformene. Det er ny måde at arbejde på for Sømandsmissionen, men det viste sig at være meget godt og udbytterigt:

Fra venstre: Sømandsmissionær Finn Løvlund og kaptajn Kjetil Kongsvoll.

”Jeg fulgte sømændene og deres arbejde ombord i tre døgn, hvorved jeg fik et rigtigt godt indblik i, hvordan sømændene arbejder der. Jeg lærte dem at kende og fik gode samtaler med dem om arbejdet og deres liv. En dag var det mig, der på et spørgsmål fra et af besætningsmedlemmerne fortalte om, hvad jeg laver, hvorfor jeg tror på Gud, og hvorfor jeg er missionær.”

Sømandsmissionen gik ombord i KFS

Eleverne lærer med fingrene

Da 700 unge fra KFS – Kristeligt Forbund for Studerende - holdt påskelejr på Skanderborg Gymnasium, var Sømandsmissionens unge klar med sømandscafe, snakke og masser af hyggelig stemning. Efter det afsluttende aftenmøde, der var fyldt med lovsang og inspirerende forkyndelse, viste vores frivillige, at de ikke hopper fra borde, selv om klokken er mange. De sidste gæster gik kl. 3.30.

Vi har et godt samarbejde med Svendborg Søfartsskole, når skolens elever sejler med Sømandsmissionens skib Bethel! I efteråret 2014 prøvede vi skolesejlads første gang i en uges tid for at se, hvordan det ville fungere. Det var en god oplevelse, og det var fine evalueringer, vi fik fra eleverne. Vi har nu udvidet sejladsen til to måneder om året, en måned om foråret, og en om efteråret.

”Jeg synes, det er fedt, at de unge frivillige og et par volontører fra Aggershøj selv kan klare flere dage i cafeen. Det har jeg på ingen måde ligget søvnløs over! Formålet med at være med var dels at vise noget om Sømandsmissionen, dels at hverve frivillige og volontører til vores arbejde i fx Grønland,” fortæller ungdomsmedarbejder Moses Sloth.

Af Leif Rasmussen, skipper og sømandsmissionær

Set med ”sømandsmissionsbriller” synes vi, det er værdifuldt at møde sømanden på et tidligt sted i hans uddannelse, så når vi igen ses ombord på en fremtidig arbejdsplads, ja så kender man os allerede og er fortrolige med os. Selv om vi er der som lærere, får vi mange spørgsmål, både personlige og arbejdsrelaterede, og eleverne er meget interesserede i, hvad Bethel bruges til ud over skolesejladsen.

En arbejdsdag En typisk arbejdsdag ser sådan ud: Kl. 8.15 ankommer ni elever og en lærer (maskinmester). Vi siger godmorgen og præsenterer dagens program, hvor vi sejler Svendborg-Marstal-retur, og vi gennemgår sikkerheden ombord. Derefter laver vi tre grupper med tre elever i hver, som alle får prøvet de forskellige ting i løbet af dagen. Eleverne får virkelig lov til at lære med fingrene, når de er ombord på Bethel: Gruppe 1 starter på broen. De står for navigationen og sejladsen, og når jeg har manøvreret skibet fra kajen, får eleverne lov til at prøve evnerne af. Jeg står selvfølgelig lige bag eleverne og har overblikket og det fulde ansvar. Gruppe 2 starter på dækket. Der lærer de om sikkerhed, sømandskab, knob, og maritime begreber. Gruppe 3 har motorlære, som maskinmesteren tager sig af.

6


af oplevelser

God snak i Sømandscafeen

Et skib kan noget særligt - med sømandsmissionærer ombord

Sømandscafeen i Hvide Sande er blevet en del af bybilledet, og der er mange faste gæster, som hygger med kaffe, mad og spil af og til. Bølgerne kan godt gå højt, historierne ligeså, og herrerne hygger sig og slapper af, inden de skal videre. Sømandscafeen er et kristent værested, hvor der skal være plads til at være den, man er. Økonomisk finansierer genbrugsbutikken, kommunen og Sømandsmissionen cafeen. ”Vi har nok den fordel, at vi kender rigtig mange i byen og på havnen, fordi vi har boet her altid. Det gør fx også, at vi ved, hvem vi skal trække på af frivillige,” fortæller Peter Backs, som sammen med Henrik Backs koordinerer aktiviteterne i cafeen.

Næsten dagligt taler sømandsmissionærerne med mange mennesker, når de fx går ombord på skibene rundt omkring. Om sommeren kan man også træffe dem i danske havne ombord på Sømandsmissionens skib Bethel, og her er meldingen”at det giver super god mening at være åbent skib ude i havnemiljøerne. Mennesker kommer ombord, og de møder en besætning, der har lyst til samtale og anden hjælp.” Samtidig har de god tid til at være værter, hvilket giver grundlaget for mangen en god snak om udfordringer i livet, tro og Gud. Et skib kan noget en bygning på land ikke kan. Det bevæger sig, og atmosfæren er anderledes og giver anledning til hyggeligt samvær. Som noget nyt ligger Bethel i København nogle dage for især at tage sig af besætningerne fra de store krydstogsskibe. Også i Aarhus og Skagen er der sømandscafeer for denne målgruppe, og der kommer mange forbi. Både krydstogtarbejdet og Bethels sommertogt til en række danske havne er mission og diakoni. Alle gæster har mulighed for en snak, en bog, en Bibel eller at blive bedt for. Og så er der gratis net og kaffe på kanden. Samtidig får sømandsmissionærerne og deres frivillige af og til skulderklap, når de netop trænger til en opmuntring. Det luner på særlig måde.

Hyggeligt selskab i Sømandscafeen

Det er vigtigt at huske på, at det ikke er antallet af besøgende, der er succeskriteriet, men at hver eneste, Sømandsmissionen møder, oplever sig set, hørt og taget godt imod.

Mennesker vi mødte

(udpluk fra artikel i Waves)

Filippinske Laurence Bermejo Jr. er 2. officer på GERDA, en tanker, der denne dag ligger i Fredericia Havn, men ellers sejler i Nordeuropa med Italien som sydligste punkt. Han har ansvar for arbejdet med lasten og arbejder seks timer, seks timer fri osv. ”Heldigvis har jeg en hyre nu og til en rimelig løn. Det kan være hårdt at finde arbejde, fordi der er så mange sømænd ledige,” fortæller Laurence. Han bor i den nordlige del af Filippinerne, blev gift sidste år og har en søn på knap to år. Hustruen har det svært ved at forstå, at han arbejder som sømand: ”Hun spørger, om jeg skal afsted igen. Det skal jeg, for hvad skulle jeg ellers arbejde med. Når jeg er væk, tænker jeg hele tiden på min familie, men jeg arbejder jo her for at tjene penge til dem. For at vi kan få en fremtid,” siger den unge sømand, inden han kaster et blik på den blanke vielsesring, finder sin telefon og viser et billede af en smuk kvinde og en lille dreng. Det er Laurence til højre på foto.

7


Mange gæster sømandshjemmene i Grønland Af Erik Ramballe Hansen, forretningschef

Der er stille i cafeteriet i Sisimiut. Klokken er 16.30, og enkelte gæster fra byen sidder og får en burgermenu, mens et par børn leger bagerst i cafeteriet. Ved et par borde sidder en gruppe fra Felix Rejser, der lige skal nå en kop kaffe inden aftensmaden. Turismen er stigende i Grønland, og det mærker vi også på sømandshjemmene, hvor folk fra nær og fjern i sommermånederne indlogerer sig her. I de øvrige måneder er gæsterne for det meste forretningsrejsende, ansatte i Selvstyre og kommuner samt kursister.

8

Vi glæder os over den store mangfoldighed af gæster, som besøger sømandshjemmene hen over året.

NAKUUSA-landsindsamling I foråret var der en landsindsamling til udsatte børn og unge. Sømandshjemmene gik samlet med i projektet og donerede dagens overskud fra cafeteriet. Vi fik ovenikøbet god PR, da Preben (bestyrer) og Simon (volontør) fra Sisimiut blev interviewet til KNR – grønlandsk TV. Sømandshjemmene støtter løbende lokale initiativer, men NAKUUSA-landsindsam-

lingen var første gang, vi var med i et fælles projekt.

Mission og diakoni Selvom hverdagen kan være travl på sømandshjemmene, får vi også tid til at gøre en diakonal indsats. Det sker på forskellig vis i byerne afhængig af behov og muligheder. Fælles for alle sømandshjem er dog, at vi prioriterer skibs- og havnebesøg højt. Det er vores ønske at styrke mission og diakoni yderligere på sømandshjemmene ved at ansætte en missionær på hver af de tre sømandshjem. Der er et stort behov i byerne for den diakonale indsats, som en


Også julehygge for alle.

Sømandshjemmene arrangerer meget forskelligt for børnene.

Preben og Simon var på TV i anledning af den store NAKUUSA-landsindsamling, hvor sømandshjemmene støttede med flot beløb.

sømandsmissionær kan udfylde. Missionærerne skal samtidig være souschefer på sømandshjemmene.

Aasiaat Sømandshjem Gyda og Anders Sørensen har siden 2015 stået ved roret på sømandshjemmet i Aasiaat. Med stor taknemmelighed ser vi, at arbejdet blomstrer ud fra sømandshjemmet. I hver uge er der enten aktiviteter på sømandshjemmet eller ude i byen. Ung-Café for gymnasieeleverne, børnedag i byen og kvindehygge er bare nogle af de tiltag, som sømandshjemmet står bag. I 2017 har sømandshjemmet fået nyt indgangsparti og reception. Desuden er kontoret udvidet. Alt sammen for at give gæsterne en god oplevelse og medarbejderne bedre arbejdsforhold på kontoret.

Sisimiut Sømandshjem I Sisimiut har Jytte og Preben Andersen været på broen siden 2016. De har på kort tid formået at skabe en hjemlig og familiær stemning på sømandshjemmet. Sømandshjemmets cafeteria er populært i byen, og for nylig blev vi bedt om at levere maden til gallamiddagen for 550 personer til afslutningen på Arctic Circle Race. Det klarede kokkene på bedste vis samtidig med, at vi selvfølgelig også skulle servere for alle de gæster, der spiser på sømandshjemmet. Der har ikke været de store renoveringsprojekter her det seneste år, men en modernisering af mødelokaler og nyt inventar i opvaskerummet er det dog blevet til.

Nuuk Sømandshjem

Strategi for udvikling

Anne og Allan Majholm har nu været ombord siden 2016. Meget af deres første tid er gået med at forberede renovering af reception og cafeteria.

Sømandshjemmene har oplevet vækst gennem flere år, hvilket heldigvis også smitter af på regnskaberne. For at Sømandshjemmene fortsat skal være attraktive, og vi skal kunne håndtere den efterspørgsel, vi oplever nu og i fremtiden, er det vigtigt, at vi løbende forbedrer og udvider de rammer, vi har. Derfor udarbejder vi langsigtede investeringsplaner for hvert sømandshjem.

Resultatet er blevet super godt, så gæsterne nu oplever et moderne cafeteria, men stadig med plads til ro og samtale. På endevæggen i cafeteriet står på grønlandsk ”Hvem er han, siden både storm og sø adlyder ham” (Matthæusevangeliet, kapitel 8, vers 26-27), som et vidnesbyrd om det vi gerne vil fortælle. Næste renoveringsprojekt er otte værelser, som bl.a. skal have større vinduespartier for at udnytte den smukke udsigt over Godthåbfjorden.

Tilbage på sømandshjemmet i Sisimiut, hvor jeg pt. er på besøg, mødes flere generationer nu til aftensmaden. Børnene leger i børnehjørnet, mens forældrene prøver at finde et bord med ledige pladser. Det lykkes altid at finde en plads i ”byens dagligstue”. Både her og på de andre sømandshjem.

Sømandsmissionen har tre sømandshjem i Grønland: I Aasiaat, Nuuk og Sisimiut. Se mere på www.soemandshjem.gl

Sisimiut

Aasiaat

Nuuk

9


Oplevelser i Sisimiut Af Louise Stensbjerg

Sammen med min mand, Jens, har jeg været volontør på Sisimiut Sømandshjem i et år frem til august 2017. Jeg har været omgivet af de mest fantastiske og unikke kollegaer, som hver og en har bidraget med positive inputs til mig. Jeg har lært en masse om arbejdet på et hotel: Altid at yde den bedste service for en gæst, at det ikke hjælper at stresse over at skulle lave 20 spareribs-bestillinger, og at det grønlandske sprog ikke er noget, man bare lige lærer. Det mest værdifulde, jeg tager med mig fra Grønland, er glæden ved at føle sig genkendt. Jeg nyder at blive hilst på både på arbejde og ude i byen. Dette kan også udfordre. Ofte har Jens og jeg kigget på hinanden og spurgt: ”Hvem var det?” Det har også været et udfordrende år, for der er stor forskel på Grønland og Danmark, selv om man kommer til at holde meget at dette smukke land. I mit arbejde har jeg ofte følt mig splittet. Det har været en udfordring at forene det at arbejde på et fungerende 3-stjernet hotel overfor det missionerende arbejde med åbne arme og hjerterum. Vigtigst for mig er påmindelsen om, at fysisk arbejde og vores udstråling er mission i sig selv. Jeg snakkede en dag med en gæst om de muligheder, vi har som volontører frem for at være backpackere et andet sted i verden. Her lærer vi et folk, en by og enkelte personer rigtig godt at kende. Man bliver en del af et samfund. En af de største glæder har været at se, hvilken stor betydning sømandshjemmet har i byen. Det har været her i mange år og kan slet ikke undværes.

Følelsen af at gøre en forskel Af volontør Mathilde Nex

Når jeg tænker tilbage på min tid her i Grønland, sidder jeg tilbage med en stor taknemmelighed. Taknemmelig for alle de fantastiske mennesker, jeg har mødt. Taknemmelig for at have oplevet så storslået en natur, som Grønland byder på. Og sidst, men ikke mindst, taknemmelig for at opleve, at Gud har kunnet bruge lige præcis mig her på sømandshjemmet i Aasiaat siden august 2016. Mine arbejdsopgaver har bl.a. lydt på diverse hotelrelaterede opgaver såsom rengøring, køkkenvagter og praktiske opgaver. Ved siden af det har jeg undervist bestyrerparrets datter. Jeg har oplevet at vokse med de opgaver, jeg er blevet stillet overfor og har lært nye sider af mig selv at kende. Det, jeg helt sikkert vil mindes, er de diakonale tiltag, vi har haft. Det har været alt fra at lege med byens børn og snobrødsbagning til strikkeklub og besøg i Anstalten – byens fængsel. Følelsen af at have gjort en forskel efter at have snakket og lyttet til et andet menneske både i alvor og sjov, er noget af det, som jeg har påskønnet allermest.

Grønland er spækket med natur Foruden mit møde med en helt fantastisk kultur og skønne mennesker har jeg oplevet Grønlands fantastiske natur. Nu, i sommerhalvåret, med sejlture, hvaler, sæljagt, overnatning i fjeldet og fiskeri. Og i vinterhalvåret med hundeslæde, snescooter og isfiskeri. Et år spækket med alle de rigtige grønlandske oplevelser. Jeg er taknemlig. Jeg har fået venner og oplevelser for livet! Derfor vil Grønland altid have en stor plads i mit hjerte!

Drømmer om grønlandsk KFS Af Sara Friis

I januar 2017 fik jeg sammen med 11 andre studerende lov til at betræde Grønlands smukke natur i 10 dage. KFS* har længe haft en drøm om at være en støtte for de grønlandske studerende. Denne drøm har Sømandsmissionen valgt at drømme med på, og derfor blev vi sendt til Grønland for at undersøge, hvordan sådan et arbejde kunne se ud. Rejsen blev planlagt i samarbejde mellem de to organisationer, og vi fik lov til at bo på de tre sømandshjem i Nuuk, Sisimiut og Aasiaat. Vi var kun gæster i det smukke land, men på de tre sømandshjem mødte vi missionærpar, bestyrerpar og volontører, som kendte landet og gik med os. De viste os byerne fra deres perspektiv og lod os mærke den kærlighed, som de alle har for Grønland.

Fantastisk møde

20-årige Louise har mange oplevelser med hjem fra Sisimiut. Derfor siger hun også ”Qujanaq og Takuss” - Tak og på gensyn!

10

Volontørerne fra sømandshjemmet i Aasiaat arrangerer ”Ung café” for de unge i byen hver anden lørdag aften, og da vi var på besøg, fik vi lov til at arrangere aftenen. Reklame for aftenen havde der ikke været meget af, men selv en A4-sidet invitation på byens fælles opslagstavle kunne tiltrække de unge. Den aften fik vi lov til at møde studerende, som var fyldt af håb og drømme om at få en god uddannelse og bruge den i Grønland. Det var et fantastisk møde, og vi drømmer om at kunne være en støtte for disse studerende, men også for alle de, som bliver fanget i sprogvanskeligheder og hjemvé. Vi håber drømmen om et grønlandsk KFS snart vækkes til live. *Kristeligt Forbund for Studerende


Glimt fra en sømandsmissionærs dagbog Af Søren Eriksen, sømandsmissionær

1

På en trawler fortæller jeg, hvordan jeg planlægger at skulle rundt til alle skippere med bibler med et indstik, hvor der er et par bønner, man kan bede, når man er på søen. Desuden er der en oversigt over bibelvers, man kan bruge, hvis man fx er alvorligt syg, i fare eller under andre særlige forhold. Både skipperen og kokken ombord er så interesserede i at få en bibel, at de vil have den med det samme. Det er skønt at opleve deres store glæde, og jeg er ikke i tvivl om, at biblen vil blive åbnet, når de lægger fra havn.

snak med hende, og hun fortæller, at hun lige havde bedt Gud om at sende et menneske på sin vej, hun kunne snakke med. Hun fortæller, hvordan hun blev kristen ved at møde en gadeevangelist i Aalborg. Man mærker, at hun er tændt i brand. Hun bliver inviteret med til bibeltimerne, vi har med volontørerne, og kommer til dem alle. Efterfølgende kommer hun nu til bibeltimerne på sømandshjemmet og har et ønske om at hjælpe til i vores arbejde på Anstalten (fængslet).

3

En sømand fra et canadisk fartøj har boet på sømandshjemmet i nogle dage. Jeg har ikke rigtig fået snakket med ham, da han har været temmelig beruset, siden han ankom. Efter et par dage finder jeg ud af, at han er i land, da han pludselig var blevet blind på det ene øje under fiskeriet. Nu er han til undersøgelser på Dronning Ingrids Hospital i Nuuk. Jeg mærker skammen over ikke at have kontaktet ham tidligere og spurgt ind. Da jeg møder ham næste dag, spørger jeg, om jeg må bede for ham, og bede om, at han må få synet tilbage på øjet. Vi oplever det fantastiske, at Gud griber ind og giver ham synet tilbage. Han holder hånden op for det raske øje og beskriver folk, der kommer ind på sømandshjemmet. Da jeg møder ham næste dag, fortæller jeg igen, at det er Jesus, der har gjort ham rask, og at han må huske at sige ham tak.

2

Vi sidder i flyet på vej fra Nuuk til Sisimiut, hvor der skal være volontørsamling. På den anden side af midtergangen, hvor jeg sidder, sidder en ung pige og læser i biblen. Jeg kommer i

død og opstandelse for os. Tårerne løb ned af kinderne på flere. Tænk, at dette budskab gælder for dem og er aktuelt ind i deres situation. Nøden og åbenheden for evangeliet for denne gruppe af udsatte har sat sig spor i mit sind. I min sommerferie opstod tanken om en mini-bibelskole, i første omgang for denne gruppe af udsatte. Først i juli arrangerede jeg så en mini-bibelskole for 10-12 primært hjemløse på sømandshjemmet. Det blev ni samlinger over 2½ dag, samlinger som jeg vil huske i lang tid frem. Åbenheden for evangeliet og den store modtagelighed var mærkbar. Jeg kender ikke hjerterne, men jeg tror, troen blev skabt i nogle hjerter denne weekend. En af dem, som var til stede, fortæller efterfølgende, at hun havde sagt til sin mand: ”Nu er du ikke længere på førstepladsen, men Jesus og denne bog (Bibelen).” Så fortsatte hun med at sige, at det selvfølgelig ikke var fordi, hun ikke elskede sin mand, men der var noget, der var blevet vigtigere for hende. Sømandshjemmet er helt sikkert en god ramme for sådanne arrangementer.

Minibibelskole

4

Solveig og jeg sidder med over 50 mennesker, flest hjemløse, og er blevet bedt om at prædike og komme med vidnesbyrd påskedag i Frelsens Hær. Sjældent har jeg stået over for sådan en åbenhed for budskabet om Jesu

Blå Kors og Sømandsmissionen i godt fællesskab i Grønland Kan man gøre noget sammen med andre, som får det, man vil, til at blive endnu bedre, skal man gøre det! Sømandshjemmene i Grønland vil gerne være til støtte og glæde for så mange som muligt. For et sømandshjem er mere end et hotel. Derfor satser vi på at have en sømandsmissionær tilknyttet hver enkelt sømandshjem i Grønland. Det vil sige i Nuuk, Aasiaat og Sisimiut. Blå Kors i Grønland og Danmark vil det samme som et sømandshjem: være til støtte og glæde for

så mange som muligt. Derfor er det en stor glæde, at en del af sømandsmissionærernes arbejdstid går til Blå Kors-aktiviteter med økonomisk støtte fra Blå Kors. Vi har arbejdet sammen i Aasiaat i et år og udvider nu samarbejdet til også at gælde Sisimiut. Dette fællesskab, tror vi, bliver til gavn for grønlænderne.

11


At aflevere julegaver til en besætning er en ganske særlig oplevelse.

Sømandsmissionen i Kalundborg

Ny havn = større skibe med flere kajdage = mere tid til skibsbesøg Af Editha og Jens Chr. Seeberg, frivillige medarbejdere i Kalundborg

Et blik tilbage på det forgangne aktivitetsår er næsten som forrige år! Det begyndte med, at vi havde Sømandsmissionens skib Bethel to uger i juli/august på den vanlige gode plads tæt ved byen. Vi havde mange besøgende, og skibet fungerede igen som en magnet for mange nysgerrige, der mødte Sømandsmissionen for første gang. Selv sad jeg (Jens Chr.) ombord med en brækket fod – der var blevet opereret to dage, før skibet ankom. Jeg havde fået den skeptiske overlæge overbevist om, at Bethel var et godt sted til re-

12

kreation – han accepterede, da han hørte, jeg skulle have en officerskahyt ombord med god forplejning! Min lidt fastlåste placering daglig forskibs gav til gengæld mulighed for mange gode samtaler med besøgende, mens Editha sørgede for rundvisning ombord.

Store planer i land Knap en måned efter begyndte vi på skibsbesøg igen. Og som sædvanlig bød efteråret på adskillige spændende skibsbesøg,

hvor enkelte også gav mulighed for at bringe dele af en besætning til gudstjeneste i en lokal kirke. Vi mærker den svage opgang i økonomien for rederierne, som smitter af på den kommunale havn, der har store planer om at bygge et helt nyt havneafsnit. Som i Køge og Frederikshavn er planerne store i Kalundborg, og prækvalifikationsrunden er allerede overstået. Der er adskillige, som vil byde ind på den store opgave, og selve etableringsperioden vil vare


mindst fire år. Et af de meget vigtige punkter er det nye store kajafsnit, som vil få en vanddybde på 15 meter mod nu 12 meter. Det vil betyde, at endnu større bulkcarriers og andre skibstyper kan anløbe den nye havn i fremtiden. For os vil det betyde endnu bedre mulighed for at besøge skibe over lidt længere tid, idet større skibe trods alt har flere kajdage. Som altid vækker større havneplaner skepsis fra personer, der helst ser status quo. Men vi har heldigvis en dygtig havnechef, der også er robust overfor modstand. For de mange, der bor tæt ved den bestående havn, er udsigten til at undgå op til 800 forbipasserende lastbiler med korn over 1 uge - ved lastningen af et stort kornskib meget positiv.

land i tæt samarbejde med sognepræst Henrik Olsen, der før var sømandspræst i London. Et andet vigtigt samarbejde for os er forbindelsen til sømandsmissionær Hanus Poulsen fra Slagelse, hvor vi sammen kan drøfte udviklingen og de forskellige

holdninger, vi møder på de mange handelsskibe, der anløber Sjælland. Men vi må altid huske emner fra skibene til eftertanke og forbøn. Søfarten er stadig et af de absolut mest farlige erhverv internationalt - både fysisk, mentalt og åndeligt.

Jens Chr. Seeberg er sammen med hustruen Editha aktiv frivillig blandt sømænd i Kalundborg. Efter en operation i foden fik Jens Chr. den skeptiske overlæge overbevist om, at Bethel var et godt sted til rekreation: "Min fastlåste placering forskibs gav til gengæld mulighed for mange samtaler ombord.”

Vil hjælpe sømænd bedst muligt Selv benytter vi også de kommende nye tider til at gennemtænke, hvordan det er muligt at besøge og betjene søfolkene endnu bedre. Elementer som Sømandsmissionens meget relevante blad ”Waves” og prisbillige telefon-/internetkort samt Nye Testamenter fra Gideonitterne og endelig bøger fra Handelsflådens Velfærdsråd er vigtige ”blomster” i den buket af muligheder, vi kan efterlade ombord på et handelsskib! Hver pinse har vi en infobod i forbindelse med en stor fælles gudstjeneste i Vestsjæl-

Ingen mission uden hjælp Fradrag Når du giver en gave til Indenlandsk Sømandsmission og samtidig oplyser dit CPR-nummer, vil du automatisk få det eventuelle skattefradrag, da vi indberetter til SKAT. Hver skatteyder kan i 2017 få fradrag for gaver op til 15.600 kr.

Gavebrev Vi yder gratis hjælp til at oprette gavebreve, hvor det fulde beløb er fradrags-

berettiget, dog max 15% af personlig indkomst.

Testamente Du kan tegne testamente til fordel for Sømandsmissionens arbejde. Fordelen ved testamentariske gaver er, at de er fritaget for arvegift – derfor går pengene ubeskåret til arbejdet. 
Kontakt Sømandsmissionen for yderligere information og vejledning.

Vil du have Sømandsmissionens nyhedsbrev Bølgen sendt helt gratis til din mail otte gange årligt? Så send mail til mvv@somandsmissionen.dk MALIK er vores magasin på grønlandsk og dansk. Sømandshjemmene i Grønland udgiver det.


I år var det 60. gang, der var kvindestævne.

Torleif i midten møder mange søfolk. Her er det på Edgard Mærsk i Nuuk.

Hilsen fra Færøsk Sømandsmission Af Torleif Johannesen, sømandsmissionær

“Min sjæl, pris Herren, glem ikke hans velgerninger,” siger David. Disse ord vil vi gøre til vores, når vi ser tilbage på 2016. Der er forsat store muligheder for mission blandt søfolk og fiskere. Sammen med de mange skibsbesøg, der ofte giver muligheder for en god snak, et bibelord og bøn, er der holdt andagter og møder ombord på mange skibe. Til disse andagter og møder spørger jeg i forvejen, om nogen af besætningen vil dele en “Jesushilsen” eller slutte med en bøn. Det lykkes ofte. Sømandsmissionens opgave er både at forkynde Jesus og at styrke de søfolk, der tror på Jesus. Sømandsmissionen giver fortsat skibe, der kommer i den færøske flåde, sangbøger, andagtsbog, bibel og prædikensamling. De

får også dvd´er med kristne sange og vidnesbyrd.Som noget nyt har Sømandsmissionen købt USB-stik, hvor hele indholdet af de 25 dvd´ere, vi har lavet, og mere til, lægges ind. Så vil vi dele dem ud til fx skibe og plejehjem for at så mange som muligt kan få glæde og velsignelse af sange og vidnesbyrd.

Besøg i Grønland og på Island Sidste år var et team fra Heimamissionen igen i Nuuk i 10 dage. Med base på sømandshjemmet blev der drevet mission både gennem sang, forkyndelse og vidnesbyrd. Her skal lyde en stor tak for samarbejdet med sømandshjemmet. I januar besøgte sømandsmissionæren sømandshjemmet Ørkin i Reykjavik. Der var han på skibsbesøg, husbesøg, deltog i møderne. Vores kvindestævne/ årsmøde samlede næsten 200 kvinder. I år var det 60 år si-

den, det første kvindestævne fandt sted på Torshavns sømandshjem. Jubilæet satte sit præg på weekenden.

Kredse er med Sømandskredsene gør fortsat et stort arbejde, både med forbøn, økonomisk støtte og med de omkring 1200 julegaver, de giver til søfolk. Lederdagen, hvor vi forsøger at dygtiggøre og hjælpe de lokale lederne for kredsene, samlede igen 35 kvinder. Alle færøske skibe er nu delt ud til kredsene, så der bliver bedt for dem med navns nævnelse. Sømandsmissionen er aktiv på Facebook, som er et fantastiskt redskab til både at formidle nyheder fra arbejdet, arrangementer, interviews med fiskere m.m og til forkyndelse af Jesus. Om Gud vil, og vi lever, bliver Færøsk Sømandsmission 100 år i 2018. Det skal fejres lokalt gennem året og på Kvindestævnet den 4.-6. maj.

Hilsen fra Hotel Klaksvik Sømandshjem Af Torleif Johannesen, sømandsmissionær

Når de på Hotel Klaksvik ser tilbage på 2016, har de meget at sige tak for. Takken vender de både til Gud og til mennesker. De har haft fuldt hus det meste af tiden. Fx har der boet mange turister samt udenlandske håndværkere, fordi der er rigtig god gang i forskelligt byggeri på øerne. Nævnes kan, at verdens største hal til lakseopdræt bliver bygget i nærheden af Klaksvik. Sømandshjemmet mærker også, at der de seneste år har været fremgang i turismen

14

på Færøerne. Så til dagligt er der, om ikke sprogforvirring, dog komunikation på forskellige sprog! Hotellet, der er renoveret indenfor de sidste år, ligger midt i byen med god udsigt over havnen og byen.

Mange anledninger Lokale gæster nyder hjemmets tjenester. Festlokalene bliver lejet ud til bryllup, fødselsdage og til mindesamvær efter begravelser.

Den daglige andagt har stor betydning for medarbejderne samt betydning for “ånden og stemningen” på sømandshjemmet. Bestyrerparret ønsker, at de og medarbejderne midt i alle gøremål vil være præget af Kristus og hans kærlighed og omsorg. Kommer du til Klaksvik, skal du være velkommen på Hotel Klaksvik Sømandshjem.


Aggershøj på Ærø er et hjem Af Simon Ambrosen, sømandsmissionær

Aggershøj og besætningen har haft mange passagerer med ombord det seneste år. Rigtig mange søfartselever og navigatører har brugt Aggershøj på Ærø som et hjem, alt imens de har været langt væk hjemmefra. Vi har haft vores ugentlige fællesspisninger, både for navigatører og søfartselever. Det har været dejlige aftner med god mad og rig mulighed for at hygge, spille og tale sammen efterfølgende. Så har vi haft vores suppe- og bibelaftner! Igen i år har vi haft et utal af forskellige supper, som har været efterfulgt af en spændende aften med Bibelen i centrum. Det er blevet til mange gode samtaler om tro og liv, og det er dejligt at mærke og høre, når disse aftner trækker spor ind i de studerendes liv! ”Aggershøj by Night” er blevet afholdt hver 14. dag, og altid om fredagen, hvilket har givet mange elever et afbræk fra bylivet på øen.

Spis grød til Som noget nyt har vi haft nogle grødaftner om torsdagen, hvor vi har indbudt til en forskellig slags grød hver gang. Det har også været spændende at afholde, og det har gjort, at nogle elever, som vi ikke har haft kontakt med tidligere, lige pludselig er begyndt at komme, fordi dette grødfællesskab er mindre, og vi er sammen på en anden måde end ved fællesspisningerne. Det fortsætter vi med i 2018.

Vi har også løbende haft utrolig god hjælp fra de mange venner af huset, som er rundt i landet. Uden jeres mange frivillige arbejdstimer havde vi ikke kunnet afholde alle de mange arrangementer. Men fordi I løfter med, så lykkedes det hele på forunderlig vis - vi siger tak for jeres indsats og på gensyn!

Nyt køkken og sommergæster I sommeren 2017 blev der sat nye vinduer i hovedhuset på Aggershøj. Der var flere steder, hvor de trængte meget til udskiftning. Desuden renoverer vi køkkenet, så det bliver mere funktionelt, og lettere at vedligeholde. Det er et arbejde, som kræver koordinering, da vi sideløbende ønsker at afholde vores faste arrangementer for søfarts- og navigatøreleverne. Vi ser meget frem til at kunne tage det nye køkken i brug! Sømands- og fiskerenker kommer stadig herned på sommerferie. Det har været en fast del af Aggershøj i mere end 70 år. Det er et arbejde, som har været værdifuldt og skattet af mange rundt om i de små havnebyer og fiskersamfund. Men det er et arbejde, som langsomt ebber ud. Det er blevet mere sikkert at være sømand, og mulighederne for de efterladte er også helt forandrede. En ny gruppe er seniorerne, hvor vi har flere hold på besøg hvert år. Vi ser frem til et nyt og spændende år.

Hygge og leg kender ingen alder

Mange unge søfartselever kender Aggershøj som deres andet hjem

Igen i år har vi også afholdt babysalmesang for øens nybagte mødre, og nogle få mænd fandt også vejen forbi. Det er så dejligt at se de mange barnevogne parkeret udenfor, og det møde, vi får med mødrene, tror vi, er med til at trække nogle gode kølvandsstriber i familierne og lokalsamfundet.

Mange hjælper med Vi har haft uundværlig hjælp fra vores volontører i år: Rasmus Kierkegaard, Mette Bjørnholt og Erik Bjørnholt. De har på hver deres måde mødt eleverne og gjort Aggershøj til det hjem, som mange af eleverne har haft brug for. Vi vil gerne sige en stor TAK til dem.

15


Som en fisk i vandet at møde sømænd Carsten Schmidt er ansat som velfærdsmedarbejder. Han arbejder ud fra sømandshjemmet i Aalborg, hvor han når at besøge ca. 1500 skibe af de 1800, der hvert år anløber Aalborg Havn. Hver dag er han på skibsbesøg nogle timer, og sømanden interesserer ham. ”Når jeg er på et skib, er det der, jeg er. Så tænker jeg ikke på det næste, jeg skal nå. Jeg er der for at være hos sømændene. Jeg er velfærdsmand. Ikke akkordarbejder. Nogle skibe når da også at sejle, før jeg får dem besøgt. Det er forskelligt.”

hjem til familien. Det er ganske få søfolk, der har netadgang ombord på skibene, så derfor bliver man tit taget imod med kyshånd.”

Velfærd

”Jeg ved, det er søfolk, jeg skal besøge. Men om det er en sur russisk kaptajn eller en glad filippinsk kok, det ved jeg jo ikke. Hvis man har en dag, hvor man skal skubbe sig selv i gang, så er trætheden overstået efter det første skibsbesøg, for så ved man, hvorfor man er der. Det giver så meget mening for dem, jeg besøger. Min oplevelse er, at man hurtigt kan vurdere, om de har tid, lyst og behov for, at man er der. Og oftest er de glade for besøg.”

Danmark har tiltrådt en konvention, som tilsiger, at man i større danske havneanløb skal have en medarbejder, som udøver velfærd. Konkret betyder det, at Carsten besøger skibene, snakker med mandskabet, kører en sømand til lægen eller ind til sømandshjemmets hyggelige lounge, sælger telefonkort og har aviser med på modersmålet: "Det bedste er de net- og telekort, jeg sælger. Netforbindelsen er livsnerven

”Om jeg taler med sømænd om overbevisning? Jo bestemt, men kun hvis sømændene selv kommer ind på det. Jeg er knivskarp på, at jeg er velfærdsmedarbejder – ikke sømandsmissionær. Jeg har ingen missionsopgave. Slet ikke. Spørger sømændene, om jeg er kristen, siger jeg, at det er jeg. For jeg kommer som den person, jeg er. Og så kan vi godt tage en snak.

Besøg sømandshjem i Danmark - moderne hoteller Hotel Bethel Sømandshjem Nyhavn www.hotel-bethel.dk Hotel Frederikshavn Sømandshjemmet www.hotelfrederikshavn.dk Hotel Aalborg Sømandshjemmet www.hotel-aalborg.com

16

Jeg har i øvrigt et fremragende samarbejde med sømandsmissionær Moses Sloth,” fortæller Carsten Schmidt.

Ruchelle arbejder i kaffebaren på et krydstogtsskib, mens søsteren passer hendes baby hjemme på Filippinerne. Mødet med hende gjorde et stort indtryk på Carsten. Måske fordi han snart skal være farfar for første gang!


Mennesker vi mødte - udpluk af artikel fra WAVES

Bøn og dødelige bølger For Niels Peter Højlund blev kampen i de voldsomme bølger afgørende for hans liv med Gud Af Hanne Baltzer

De seks unge mænd sejler i en 16-fods-jolle ud fra Skjernø i Norge for at hygge sig på en holme, men pludselig knækker slangen til bådens motor af sin tilkobling, og jollen begynder at drive mod bølgerne. Båden kæntrer, og de seks kæmper for at overleve, forsøger at holde fast i bådens ræling, men umuligt. De begynder at svømme mod land, men efter tre kilometer mister Søren og Niels de andre fire af syne. Niels er ved at give op, men Søren bjærger ham. Endelig når de Sandø, hvor Niels bliver, mens Søren svømmer mange kilometer efter hjælp, hvilket han magter på mirakuløs vis. Klokken 00.12 den 19. august 2010 findes Niels i live. Her nogle år efter kan Niels genkalde sig mange skræmmende detaljer og lyde hurtigere end et klik på computeren. Han har brugt meget energi på at komme videre i live, for fire af vennerne kom ikke med hjem – Nikolaj, Henrik, Thomas og Jakob - kreative unge, der alle var aktive i kirkelivet i Aarhus. ”Jeg tog alle bølgerne med hjem – for mig er bølgerne først og fremmest følelser: angst, tårer, vrede, mistillid til Gud. Min tro var prøvet. I lang tid var jeg vred på Gud. Kunne jeg så stole på

ham igen? Han havde været min kaptajn, min styrmand, Jeg ville gerne leve, som han ville have det. Men nu havde han sviget så voldsomt. Det var klart min oplevelse, da jeg kom hjem. Hvordan kunne jeg følge ham igen?” Efter ulykken var bønnen for Niels et suk, en tåre, et råb. Det var sådan det så ud - og af og til ser ud nu – selvom ulykken da har fundet et leje i hans liv i dag: ”Jeg føler, jeg kan have den med på en sund måde, uden at det er destruktivt for mit sind og mine tanker, for det er en levende del af min virkelighed.” Han sukker og røres igen på spørgsmålet, om han skal se de fire druknede venner igen: ” Jeg kan nogen gange have en god oplevelse fx med min kone, som gør at alt andet blegner. Men når jeg tænker på drengene, trøster jeg mig med, at de svømmede ind i Paradis, og så blegner alt. Det er et godt sted at være. Selvfølgelig skal vi mødes der. Jeg vil ikke flygte fra livet. Det er ikke på den måde. Jeg skylder dem at glædes ved livet, men jeg vil også glædes over at skulle se dem igen.”

Fiskerne fik noget at tænke på

Denne formiddag i juli bager solen for en gang skyld ned over Hundested, hvor Bethel ligger til kaj en uges tid med sømandsmissionær Hanus Poulsen ombord. Først kommer der en, så to mere – erfarne fiskere, der efter lidt snak over rælingen går ombord og sætter sig godt til rette i stolene. Et

par timers snak begynder, mens kaffen nydes. Hanus er en erfaren mand, som formår at få sagt rigtig meget ved sin måde at være på, sin rolige tilgang, sin lytten og deling af sin personlige historie. Der blev lyttet. Hele vejen rundt om bordet. Der bliver også snakket om fisk og fangster, erhverv og enkle familieforhold, hummersucces og Færøerne, hvor Hanus kommer fra. Med udgangspunkt i fiskeriet fortæller han fiskerne, at han blev stoppet af Jesus den 18. juni 1998, da en del af hans vågne tid ellers gik med at drikke som et hul i jorden. Det stoppede den dag, og hans liv blev markant anderledes. Tilhørerne bliver stille. Hans vidnesbyrd gør indtryk uanset, hvem han fortæller det til. Nogle siger: ”Bare det var mig.” Andre udbryder: ”Hold da op."

”Jeg er i mit rigtige es, når jeg sidder sammen med et par stykker og en kop kaffe på agterdækket. Der på Bethel får vi mange gode snakke. Når jeg fortæller, at jeg er sømandsmissionær ansat i Sømandsmissionen, giver det tit folk anledning til at spørge, hvad det er for noget. Så er samtalen i gang.” ”Jeg har min styrke der, fordi jeg selv har været en del af sømandsmiljøerne. Der er jeg ikke på udebane. Jeg er altid meget påpasselig med ikke at være fordømmende. Hellere lede samtalen hen på hvorfor. Fx at gøre druk lidt træls. Jeg kan fortsat huske, hvordan jeg kunne være øm i en hånd efter slagsmål. Det handler om at finde de åbne muligheder, der giver sig i vores snak. Muligheder for at fortælle om den frelser, vi er her for. Vise et ”lille stykke Kristus”. At se håb i øjnene på et medmenneske er guld værd.

17


Indenlandsk Sømandsmission, regnskab 2016 Driftregnskab for 1/1 - 31/12

2015

2016

Indtægter:

Status pr. 31/12

2015

2016

Aktiver:

Forårsgaver

64.390

45.185

Årsmødegaver

84.274

61.185

Værdipapirer

Julegaver

52.665

46.340

141.721

144.966

Gaver fra møder og kredse

Kasse og bank

Udlån

11.137.733

13.591.651

21.604.839

24.575.257

10.123.560

9.690.376

Kollekter og høstoffer

44.204

50.679

Div. Debitorer

85.705

31.031

Andre gaver og tilskud

680.642

831.005

Aggershøj vurderingsum

1.350.000

1.350.000

Gaver til Aggershøj

507.748

506.569

Gaver til Bethelskibet/Duen

Genbrugsbutikker og andet salg

Testamentariske gaver

Waves/Bølgen, abonnement/annonce

Tilskud fra Tips- og Lotto-puljen

71.777

51.621

Anpartselsk. Havnepladsen

11.037.993

10.887.203

623.586

789.471

Skibe Bethel/Duen

2.628.252

2.476.711

0

85.000

Grønlandske Shj. aktiver

132.912

131.554

Aktiver I alt Passiver:

148.732

215.219

Renter/afkast

1.821.126

3.312.168

Ekstraordinær indt./donation

5.724.127

726.896

Grønlandske Shj netto overskud

Indtægter I alt

4.735.636

4.742.328

14.833.540

11.740.186

Udgifter: 3.054.780

3.413.664

Administration

Løn

315.029

285.059

Husleje, forsikringer, kontingenter m.m.

894.933

580.931

Kørsel og rejseudgifter

465.005

619.464

Waves, Bølgen og andre publikationer

743.837

729.811

58.618

33.515

Årsmøde

Uddeling til Aggershøj. Incl. løn

Uddeling til Bethelskibet

635.430

648.610

2.479.036

1.296.917

Uddeling til Sømandshjemmene

105.876

99.200

Ekstraordinær udgift, afskrivning

151.541

151.541

Udgifter I alt

8.904.085

7.858.712

Årets resultat

5.929.455

3.881.474

76.408.367

75.544.035

134.376.449

138.146.264

Kreditorer Kapitalkontoen

Grønlandske Shj. passiver

Passiver I alt

2.205.832

2.086.664

114.401.136

118.282.610

17.769.481

17.776.990

134.376.449

138.146.264

Indtægter: Vi har formået at bibeholde den gode og store aktivitet på Aggershøj og dermed også indtægterne. Vi har modtaget 110.000 kr. fra Kong Frederik den IX´s legat til Aggershøj. Vi har fået 50.000 kr. mere fra momskompensationspuljen end i 2015. Vi har modtaget et stort tilskud fra genbrugsbutikker, og desuden er der indtægter fra salg af bog om Jørgen Erik Larsen. Udgifter: Løn: Vi har ansat en missionær mere fra 1. februar 2016. Der har i 2016 været væsentlig færre udgifter til ekstern rådgivning. Der har været lidt højere udgifter til kørsel og rejseudgifter. Udgiften til afholdelse af årsmøde er væsentlig mindre end tidligere år. Der har været en besparelse i udgiften til vedligeholdelse af Bethel og Duen. Sidste år havde vi bl.a. udgift til udskiftning af motor på Duen. Revision: De anførte tal er et uddrag af den officielle årsrapport, som er revideret og forsynet med revisors påtegning uden bemærkninger udarbejdet af Deloitte ved statsautoriseret revisor Christian Dalmose Pedersen.

Hvor kom pengene fra?

Hvad blev pengene brugt til?

r ite

te

in g

ak tiv

ød sm År

m de

Ko

m

m

en

de

B

la

U dd el

e

. .m

el rs Kø

m

je m sh

r ds ke

G

nl

an

Fo

18

an d

st Ek

sø m

ra o

af

rd in æ

ka s

r te R

en

br

ga ve t.

Te s

G en

ab n

ot /L Ti ps

de la B

em st

G

ål sb e rm

t

0 ug

1000000

0 to

1000000

te

3000000 2000000

av er

3000000 2000000

Ad

5000000 4000000

n

5000000 4000000

.

6000000

6000000


Samarbejdspartner

Svendborg Søfartsskole med nye tiltag Af Jens Fredriksen, forstander

2016 har for Svendborg Søfartsskole været endnu et år med stor aktivitet på selve skolen, men også i det meste af den eksterne kursusafdeling. Det blev et historisk år mht. antallet af elever. 99,3 årselever var det officielle antal, som udfordrede uddannelsesrammerne på skolen maksimalt. På det undervisningsmæssige område har Svendborg Søfartsskole fortsat et samarbejde med Indenlandsk Sømandsmission omkring skoleskibssejlads med skibet ”Bethel”. Selv om skolesejladserne ikke bekendtgørelsesmæssigt er obligatoriske, er det dog skolens opfattelse, at sejladserne er af meget stor betydning for elevernes læring. Ikke mindst elevernes evalueringer understøtter denne opfattelse. Indkøbet af en ny glasfiberjolle med tilhørende motor til det fælles havneanlæg giver ligeledes eleverne rig mulighed for at afprøve den teoretiske viden i praksis.

Simulering og nyt udstyr Til brug for hovedsageligt HF-Søfarts maskinlinje har indkøbet af en ny fræser og tre drejebænke givet nye og bedre muligheder for at udvide netop denne elevgruppes kompetencer i væsentlig grad. Til brug for

Samarbejdsorganisation

Broderkredsen på Havet Af formand John Aaen

HF-Søfarts nautiske linjer har skolen indkøbt et fuldt ROC-radiosimuleringsanlæg, som gør, at dette kursus kan afvikles på selve skolen og ikke hos ekstern udbyder. Skolen har desuden planer om på sigt at tilbyde ROC-kurser til eksterne kursister. Desuden er skolen i gang med at planlægge et større renoveringsprojekt, der omfatter udvidelse af den eksisterende værkstedskapacitet med ca. 25 procent i 2017-18.

Solceller og studiecafe Gennem flere år har Svendborg Søfartsskole beskæftiget sig med energioptimering. Nu har vi så indkøbt et 10,4 kWp solcelleanlæg, der udover at forsyne skolen med produceret el, også i høj grad tænkes anvendt i den daglige undervisning i faget el-lære. Et andet nyt tiltag er studiecafeen, som støtter den daglige undervisning. Gennem sin opbygning og indretning motiverer den på en langt mere pædagogisk måde eleverne til at fordybe sig i tidsskrifter og fagbøger.

Koncentreret elev med knob.

Varme oplevelser på sommermødet

Der blev i juni 2017 holdt det traditionelle sommerstævne på Svendborg Søfartsskole, hvor skolens forstander Jens Frederiksen, lærerne og kabyssen (køkkenet) gav Broderkredsens medlemmer og deres familier en rigtig god oplevelse. Vi fik lov til at opleve et fantastisk fællesskab med troende brødre og søstre samt en stor flok unge. Jo, vi hyggede os i de skønne omgivelser. Broderkredsen på Havet holder årsmøde sidste weekend i oktober – i 2017 er det i Arken, det nye missionshus i Hvide Sande, hvor alle er velkomne. Vi begynder med velkomst fredag aften, generalforsamling og festaften lørdag og slutter med gudstjeneste søndag. Vi er en forening af troende søfolk, fiskere og dem, som har et hjerte, der banker for danske søfolk. Foreningen blev stiftet i Marstal præstegård i 1899 af en gruppe troende skibsførere. I 1899 var Broderkredsen på Havet med til at oprette ”Sømandshøjskolen”, som i dag hedder Svendborg Søfartsskole. Den er en af de ældste, søfartsskoler i verden. En skole der bygger på et kristent grundlag og værdier. Der bliver holdt morgenandagt og sunget morgensang hver dag på skolen.

Nogle glade elever

Det er Broderkredsen, der står bag skolen, og den er vores hjertebarn. Har du hjerte og kærlighed til danske søfolk, er du velkommen i den Danske Broderkreds. I dag er vi ca. 300 medlemmer i Danmark og på Færøerne. 19


På Herrens Mark er der altid nye muligheder Af Johannes Christoffersen, konstitueret formand

Moses står vel for de fleste som en stor mand. En der ses op til. Vi må ikke være misundelige, men det er lige før. Og dog, vi ligner ham måske alt for meget. Læser vi 2. Mosebog kap. 3, hører vi om Guds kald af Moses. Gud vil, at Moses skal føre det israelitiske folk ud af fangenskabet under Egypten. Men Moses svarer Gud: ”Hvem er jeg, at jeg skulle gå til Farao og føre israelitterne ud af Egypten.” Moses havde ikke den store tiltro til egne evner. Selv ikke efter, at Gud sagde: ”Jeg vil være med dig.” Sig blot til Farao: ”Jeg Er har sendt mig til jer.” ”Jamen jeg har ikke ordet i min magt,” indvendte Moses. "Hør nu her, Moses. Jeg vil være din mund, og fortælle dig, hvad du skal sige.” End ikke dette løfte gav Moses frimodighed. Moses indvender: ”Undskyld mig Herre, send dog en anden.” Nu blev Gud en lille smule vred:"Når du er så uvillig, så får du din bror Aron ved din side. Han kan tale. - han er for øvrigt på vej til dig. Tal til ham, og læg ham ordene i munden! Jeg vil være med din mund og med hans mund fortælle jer, hvad I skal gøre.” Gud gav ikke op.

Skub af frimodighed Med Moses i tankerne får vi i Sømandsmissionen det skub, der skal til, for at vi hver især får frimodighed til at gå i de gerninger, som Gud lægger tilrette for os at vandre i. Går vi under løftet om, at Gud vil være med os og være vores mund og

20

fortælle os, hvad vi skal sige, så er vi så at sige på ”Herrens Mark”. Og det er ikke så ringe at være dér! Under formandens orlov er det en stor glæde at få overladt pennen til at skrive lidt om Sømandsmissionens år 2017. Det er en glæde at kunne fortælle om et arbejde i udvikling. For få år siden lukkede det ene sømandshjem efter det andet. Der var stemning af afvikling. Men tak for, at Gud ikke sådan lige giver op. På ”Herrens Mark” er der altid nye muligheder. Det er der alene af den grund, at der er mennesker, som ikke kender Jesus. Spørger nogen os, hvorfor vi kommer, så kan vi med frimodighed sige: ” Jeg Er har sendt mig til jer”/ Jesus har sendt os.

At stille sig til rådighed Vi, der nogle få gange om året sidder mageligt tilbagelænet rundt om bordet på hovedkontoret til bestyrelsesmøde i Vejle, er stolte over den medarbejderskare, som dagligt udfører de tjenester, som er nødvendige for, at Sømandsmisionens formål bliver en virkelighed både i Danmark og Grønland. I Grønland er der velbesøgte sømandshjem. Både de grønlandske og danske medarbejdere yder en fornem indsats. Diakoni og mission arbejder side om side på og ud fra sømandshjemmene. Og vi glæder os over, at vi nu forhåbentlig snart har tre sømandsmissionærer ansat i Grøn-

land. Og vi glæder os over og takker for det samarbejde, som er blevet etableret med Blå Kors, der i flere år har tjent blandt dem i Grønland, som har aller mest brug for hjælp og omsorg. Her i Luther-året kan vi derfor minde hinanden om en sætning af Luther: ”Vi skal være en Kristus for vor næste.” Det kan forekomme umuligt for os, men for Gud er ingenting umuligt. At ingenting er umuligt for Gud, fik vi et opløftende vidnesbyrd om, da 400 mødtes til Grønlandsfesten i februar 2017. Vi takker Gud, og samtidig takker vi alle for støtte og forbøn.

Åbne døre Der er fortsat mange åbne døre for Sømandsmissionen. Mange søfolk, fiskere og andre stopper op og lytter. Gud leder mennesker ad veje, så de på forunderlig vis møder et menneske, som ser dem, lytter til dem og har tid til at gå et stykke vej sammen med dem. Ingen skal være i tvivl om, at bestyrelsen er taknemmelig for alle jer ansatte som frivillige, der giver af jeres tid, og sætte jer med et medmenneske og lytter. Peger opad til Gud, som giver vækst, når han vil, og hvor han vil. Det kan være på et sømandshjem, på havnen, på Bethel eller et hvilket som helst sted. Angående Sømandsmissionens skib ”Duen” er fremtiden lidt usikker. Den åbenlyse ”dør” har ikke åbnet sig endnu. Derfor opfordres vi til at bede Gud åbne en dør for den funktion, ”Duen” skal have.


Det tilbyder vi sømændene i Skagen og Aarhus: • En oase væk fra skibet • Gratis internet • Kaffe og hygge • Gratis bøger, bibler og Waves på flere sprog • Tid til at lytte, snakke, være gæstfrie. ”Vi vil rigtig gerne tale om tro og liv med dem, som har behov for det.”

Nyt projekt søsat i Skagen - 32 krydstogtsskibe i 2017 Samarbejdet med Svendborg Søfartsskole er vi dybt taknemmelig for. ”Bethel” sejler nu med skolens elever en måned forår og igen efterår. På den måde er der rigtig mange søfartselever, som får kendskab til Sømandsmissionen. Det samme gør sig gældende for elever på søfartsskolen i Marstal på Ærø. Nu, hvor der højest er et enkehold på en sommer, er det søfartselever og andre, som fylder stuerne på Aggershøj. Det summer af liv i hus og have. Vi fornemmer meget, at Gud fortæller bestyrerparret, volontørerne og de frivillige, hvad de skal sige og gøre. Med en varm tak ser bestyrelsen tilbage på året, der er gået. Tak til alle, der har bidraget på forskellig vis. Tak for forbøn. Tak til Gud, som har givet os det løfte til Sømandsmissionens tjeneste, at han vil være med os.

Man snakker så godt, mens man samarbejder. Johannes (tv) og Bim på Sømandsmissiones skib Bethel, hvor de er frivillige.

”Alene i 2017 kommer der 17.183 besætningsmedlemmer til Skagen, og i 2018 ved man allerede nu, at antallet er over 20.000, så det er stigende, og vi tror, at behovet er til stede i Skagen for en sømandscafe.” Ordene kommer fra sømandsmissionær Leif Rasmussen, der fik ideen fra den Norske Sømandsmission. I 2016 skrev han til Ib Pihlblad, som er sømandspræst i den Svenske Sømandskirke i Skagen, og fortalte ham om de tanker og ideer, vi havde i Sømandsmissionen. Konkret udmøntede kontakten sig i, at der i sommeren 2017 blev åbnet en sømandscafe i den svenske sømandskirke. Selv om det er nogle imponerende store flotte luksuskrydstogtskibe, så er det ikke luksus at være besætningsmedlem på skibene. Man har typisk en vagtplan der hedder 12 timer på vagt og 12 fri, og det er alle ugens dage. De fleste er på vagt i ni måneder ad gangen på skibet. Desuden har en del af dem deres arbejdsopgaver nede i den nederste del af skibet, hvorfor det er begrænset, hvor meget sol og frisk luft de får på et arbejdsdøgn. ”Jeg er optimistisk og selvfølgelig spændt på at se, hvordan arbejdet udvikler sig, da besætningsmedlemmerne lige skal finde ud af, hvad vi kan tilbyde. Jeg er glad for samarbejdet med svenskerne, det er bare helt perfekt,” siger Leif.

Sømandsmissionær Leif hygger med filippinske søfolk.

21


Brug for hjælp?

Need help?

Har du brug for hjælp, en personlig samtale, en der har tid til at lytte?

Do you need help or a personal conversation with someone who listens?

Vi har dygtige folk i mange danske havne

We have experienced people in many Danish harbors

Kontakt Sømandsmissionen: Generalsekretær Nicolaj Wibe Tlf. 0045- 2369 9664. nw@somandsmissionen.dk

Contact the Seamen’s Mission: General Secretary Nicolaj Wibe Phone: 0045-2369 9664 nw@somandsmissionen.dk

Årbog 2017 /2018 Sømandsmissionen Udgives af: Indenlandsk Sømandsmission Ansvh. redaktør Generalsekretær Nicolaj Wibe Redaktør og journalist Hanne Baltzer, tlf. 2288 4496 Mail: hab@somandsmissionen.dk Oplag: 2000 Layout og tryk Jørn Thomsen Elbo A/S Forsidebillede: I Hundested har sømandsmissionær Hanus Poulsen fiskere om bord på Bethel. (foto: Hanne Baltzer)

GRØNLAND Sømandshjemmet Nuuk Marinevej 3, 3900 Nuuk Tlf. 00 299 32 10 29 Mail: nuuk@soemandshjem.gl www.soemandshjem.gl Sømandsmissionær Søren Eriksen se@somandsmissionen.dk tlf. 002 99 27 89 18 Sømandshjemmet Sisimiut Frederik IX´s Plads 5, 3911 Sisimiut Tlf. 00 299 86 41 50 Mail: sisimiut@soemandshjem.gl www.soemandshjem.gl Sømandshjemmet Aasiaat Sammiarneq 9, 3950 Aasiaat Tlf. 00 299 89 27 11 Mail: aasiaat@soemandshjem.gl www.soemandshjem.gl

DANMARK

Indenlandsk Sømandsmission Havnepladsen 1, 7100 Vejle Tlf. 0045 – 3393 2543 Telefonerne er åbne mandag -fredag/ Phones open from monday-friday: 9.30-15.00. info@somandsmissionen.dk www.somandsmissionen.dk Facebook: Indenlandsk Sømandsmission

Sømandsmissionens gavekonto: Giro 8003300 Bank 9541 8003300 Brug mobilepay: 2939 3775

Hotel Bethel Sømandshjem Nyhavn 22, 1051 København K Tlf. 0045 - 3313 0370 Mail: info@hotel-bethel.dk www.hotel-bethel.dk Hotel Frederikshavn Sømandshjem Tordenskjoldsgade 15 B 9900 Frederikshavn Tlf. 0045 - 9842 0977 Mail: info@fshotel.dk www.fshotel.dk Hotel Aalborg Østerbro 27, 9000 Aalborg Tlf. 0045 - 9812 1900 Mail: info@hotel-aalborg.com www.hotel-aalborg.com Sømandscafeen Bredgade 5, 6960 Hvide Sande

22

Feriehjemmet Aggershøj Møllevejen 50 5960 Marstal Tlf. 0045 - 6253 1349 Mail: ssa@somandsmissionen.dk International Seamen´s Club Polensgade 3, 8000 Århus C Tlf. 0045 - 8612 1599 Mail: seamensclub.aarhus@mail.dk www.seamensclubaarhus.dk Sømandsmissionen i Kalundborg Editha og Jens Chr. Seeberg, Tlf. 0045 - 5950 1332

Sømandsmissionærer/ Seamen’s Missionaries • Finn Løvlund, Esbjerg. Tlf. 0045 - 2073 3806. flp@somandsmissionen.dk • Simon S. Ambrosen, Marstal. Tlf. 0045 - 2982 2771. ssa@somandsmissionen.dk • Jørgen Bech Knudsen, Aarhus Tlf. 0045 - 2865 5277. jbk@somandsmissionen.dk • Jørgen Erik Larsen, Sorø Tlf. 0045 - 2343 0568. jel@somandsmissionen.dk • Moses Sloth, Aalborg Tlf. 0045 - 2243 9023 ms@somandsmissionen.dk • Leif Rasmussen, Strandby Tlf. 0045 - 2029 3738. lr@somandsmissionen.dk • Hanus Poulsen, Slagelse Tlf. 0045 - 6117 6838 hap@somandsmissionen.dk


Konkret mission i aktion

Velkommen i flokken af Sømandsmissionens frivillige Vær med til at løse meget forskellige opgaver! Har du tid? Af Nanna Hansen, netværkssekretær. Kontakt hende på tlf. 3393 2543

Seniorvolontør - en uges praktisk arbejde på Aggershøj Dine opgaver Pedelarbejde, havearbejde eller madlavning og bagning. Du/I bor gratis en uge eller mere/mindre i gæstehuset på det hyggelige Aggershøj, hjælper med forefaldende arbejde i have, hus eller køkken og kan tage på udflugter på smukke Ærø. Du behøver ikke være håndværker eller kok – der er mange opgaver, og vi vil gerne høre, hvad DU kan byde ind med, så tilpasser vi efter det. Den store have og det gamle hus skal nemlig passes, og gæsterne skal have mad. Vil du hjælpe? Så har de ansatte tid til det vigtigste: at møde mennesker med evangeliet. Der er gæster på Aggershøj fire aftner om ugen. Her møder især mange unge evangeliet for første gang.

Kagebager til Aggershøj Meld dig til at bage hjemmefra efter behov, når DU har tid. Måske en lille opgave for dig men en STOR hjælp for Aggershøj. Kontakt Nanna, før du tænder ovnen!

Ambassadør – hvor du bor Dine opgaver • Sørge for, at der er materialer til rådighed i den kirke/ det missionshus du kommer i. • Sætte Sømandsmissionen i jeres program. • Gøre reklame for de events Sømandsmissionen arrangerer fx årsmøde, missionsfest mv. Du får materialer tilsendt, så du kan formidle nyhederne fra Sømandsmissionen.

Sommerens sømandscafeer

Dora og Arne Madsen vil gerne tilbage som seniorvolontører på Aggershøj. De var der fire dage sammen med Lone og Poul Hansen. 
(foto: Lone Hansen)

ved krydstogtskibe Mød krydstogtskibenes udenlandske besætning med evangeliet. De er langt hjemmefra og lever ofte under anstrengende forhold med meget lange arbejdsdage. De trænger til, at nogen ser dem. Meld dig til at være med i fx Aarhus tre dage, en uge eller hvor meget det passer dig hen over sommeren. Her er opgaven at snakke med folk, lave kaffe og være gæstfrie. Kontakt os og hør om, hvor der er sømandscafeer i nær fremtid.

Besøg havne og skibe Dine opgaver • at gå en tur på den lokale havn for at besøge skibe mindst en gang om ugen. • samtale med sømænd fra hele verden engelsk. • uddele Sømandsmissionens blad WAVES. • salg af internet og telefonkort på skibene • uddele nyheder på russsisk, filippinsk osv. Du får • personligt adgangskort til havnen. • sikkerhedsvest og hjelm med Sømandsmissionens logo. • oplæring i havne-evangelisation af en sømandsmissionær, som går med de første gange. • mulighed for sparring, opfølgende samtaler mv. • mulighed for at dele din tro med mennesker fra hele verden, der hvor du bor! På skibene arbejder udenlandske ofte filippinske eller russiske sømænd. De er langt væk fra familie og venner i op til ni måneder ad gangen. Nogle af dem er kristne og har ingen at dele deres tro med, andre mangler måske blot internet, så de kan kontakte familien.

23


Sømandsmissionen på vej Sømandsmission Vi vil målrettet arbejde på, at evangeliet når de mennesker, som i dag befinder sig på og omkring danske havne. Det maritime Danmark er under forandring, og vores særlige indsatsområder skal afspejle den forandring. Ligeledes vil vi, at de mange mennesker, der er i berøring med vores sømandshjem i Grønland, må opleve et kristent hjem med en god ånd.

Kommunikation Vi vil målrettet arbejde på, at den kommunikation, vi bedriver i Sømandsmissionens mange aktiviteter, matcher de mennesker, vi vil nå – fx fiskere, søfolk, folk i havnemiljøer, venner i vores bagland og medarbejdere i Sømandsmissionen. Kommunikationen skal være så tydelig, at det, vi har at sige, bliver hørt, set og læst.

Innovation Vi vil målrettet udvikle Sømandsmissionens aktiviteter, dels ved at styrke og forny allerede eksisterende indsatser, dels ved at udvikle nye indsatsområder, som imødekommer de behov og muligheder, vi ser for os.

Abonner på WAVES fra Sømandsmissionen Bestil det på info@somandsmissionen.dk

Sømandsmissionen

- medleven, mening, mission og muligheder

Find os på facebook: Indenlandsk Sømandsmission eller www.somandsmissionen.dk


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.