Malik #2 2024

Mærskimi maskiinalerisut naalagaat isumannaatsumik

umiartorneq pillugu

Mærsk-maskinchef om sikker sejlads 5

RAL-RAL-samarbejdesuleqatigiinneq 2

MALIK

Nr. 2, 2024, Ukiut 9.-jussaat

HOTEL SØMA-mit Kalaallit

Nunaanniittumit saqqummiunneqartartoq

Grønland

Sømandsmissionen / Umiartortunik

Ajoqersuiartortitsineq www.soemandshjem.gl

Aaqqissuisoq akisussaasoq

Generalsekretæri Nicolaj Wibe

Aaqqissuisoq tusagassiortorlu

Hanne Baltzer

Sømandsmissionærit attavigisinnaavatit uku: Else Højvang Ilulissat, Telefon +299 22 39 74

Karsten Hald Jacobsen, Aasiaat

Telefon +299 27 60 10

Henriette Kiilerich Mikkelsen, Sisimiut. Oqarasuaat +299 25 22 94

Niels Chemnitz, Nuuk. +299 28 40 83

Naqiterneqartut: 1300

Saqqaa: Upernaaq piniarnerlu

MALIK

Nr. 2, 2024, 9. årgang

Udgives af HOTEL SØMA i Grønland

www.soemandshjem.gl

Ansv. redaktør

Generalsekretær Nicolaj Wibe

Redaktør og journalist Hanne Baltzer

Kontakt gerne sømandsmissionærerne:

Else Højvang

Telefon +299 22 39 74

Karsten Hald Jacobsen, Aasiaat

Telefon +299 27 60 10

Henriette Kiilerich Mikkelsen, Sisimiut.

Telefon +299 25 22 94

Niels Chemnitz, Nuuk.

+299 28 40 83

Oplag: 1300

Forside: Forår og fangst

Suleqatigiinneq

pissanganartoq nutaamillu ilikkagaqarneq

Royal Arctic Line-p (RAL) aamma Sømandsmissionip nutaamik suleqatigiilernermikkut umiartortut Nuummiittut nutaanik misigisartippai. RAL-ip ummiarsuuaataasa ukiuunerani Nuummiinneranni inuttat neqeroorfigineqarput, sumi inuttaaneq apeqqutaatinnagu, naapeqatigiitarnissanik. Tamassuma kinguneraa inuttat umiarsuarnit allaneersut, soorlu aalisartut aamma sakkutuut imarsiortut aamma peqataaffigiligaanik, tamannalu attaveqatigiinnermik oqaloqatigiilluartarnernillu tamanut kikkuugaluanulluunniit kinguneqarpoq. Taamaliornerummi siunertaanut ilaavortaaq siunissami pissanganartunik aaqqissuussinerni imarsiortut Nuummukartartut peqataaffigisinnaasaannik iluuseqartarnissaq.Aasakkut soorlu pinngortitarsuarmut, nunamut, qaqqanut, pisuttuaqatigiittoqartarsinnaavoq, taamaasillutik aamma umiartortut suliffitsik nalunaaquttap akunnialuini qimassimalaarsinnaassassagamikku.

Ikiuerusunneq

Tamanna ima aallartippoq, umiartortunut ajoqersuiarortitap Niels Chemnitzip RAL attaveqarfigaa oqaluttuullugillu Nuummi atorfittaarsimalluni aamma umiartortut eqqarsaatigalugit nutaaliorluni qanoq iliuuseqartoqarsinnaanera periarfissallu eqqartorlugit. RAL aamma umiartortunut ajoqersuiartortitaq isumaqatigiipput, umiartortut iliuuseqarfiginissaannut ikioqatigiinniarlutik. Siullermik RAL-ip Arktisk Kommando attavigaa aperalugillu inuutissarsiut taanna pulaarumallugu, tamannalumi unnussiualaarnermik nuannersumik kinguneqarpoq, ullorlu taanna aamma Umiartortunut ajoqersuiartortitaqarfimmiit ingerlannissaqarnermik pisariaqartitsisunut aamma angallassisuuvoq.

Anders Bay Larsen, RAL-imi umiartornerup ingerlanneqarnerani pisortaasoq: ”Umiartortunut ajoqersuiarortitallu immitsinnut qangali

nalunngilagut. Uanga umiartorallarama Aasiannullu tulakkaangatta amerlanertigut Umiartortut Angerlarsimaffianniit inunnik umiarsuarput ikiffiineqartarpoq, aamma umiarsuarmut ikiartoraangatta angerlaleraanagattalu Umiartortut Angerlarsiaffianni najugaqartarpugut. Tamanna ajunngilluartumik immitsinnut atassuteqarnermik kinguneqarpoq. Taamaattumik maani Nuummi nutaamik suleqatigiilernerput naleqquttuusoraara, tassa umiartortut angerlarsimaffiata aamma

RAL -ip suleqativut peqatigalugit aaqqissuuseqatigiittalernerannut. Minnerunngitsumik inuusuttunnguit kajumissutsiminnik sulisut Umiartortut Angerlarsimaffianneersut eqqarsaatigalugit, taakkumi suut tamarmik ajunngitsumik ingerlanissaat isumagisarpaat. Pilersaarusiorneq suliassallu naammassinissaat siuttuuffigisarpaat. Aamma online-kkut ataatsimiinnitsinni ataasiarlutik ilaanikuupput sunissaminnillu saqqummiiffigaluta.”

Misigisatsialak

Maannamut umiartortut 60-it miss. peqataapput. Aqqutaani aningaasaliineq aamma eqqartorneqartarpoq. ”Nuannerluinnarpoq pissanganartunik quianartunillu pisoqartarnera. Maannamut ilaasartut amerlasoorsuuneq ajoraluarput, ilimagaarpulli amerliartuinnassasut. Tamannami aamma suliamut naleqqussorneqartussaagami, ajornarnavianngilarli.Umiarsuit kajumissaarpavut aamma nammineerlutik sunissanik siunnersuuteqartarsinnaasut, suut eqqarsaatigineraat. Misigisimavunga inuit susoqartarnera iluarilluaramikku annertunerusumik akissuteqarneq ajortut,” Anders Bay Larsen oqarpoq.

Aasaraangat umiarsuarsuit takornariartaatsit Nuummut tikeralersarput, aamma RALip umiarsuaatai umiartorlutik ulappusissapput. ”Angallaffiuleruttorfimmi taama nunami aaqqissuussinernut piffissaarutissaagut. Taamaattumik ajunngissagaluaqaaq soorlu ta-

kornariartaassuarni inuttat Umiartortut Angerlarsimaffiata suliniarnera aaqqissuussaalu nuannaarutigisassappatigit. Ukiup ingerlanerani sisamanngornerit tamaasa umiarsuarmik atlantikukkoortaammik

Nuummut tikittoqartarpoq. Taakkunani inuttat ilimagaarput Umiartortut angerlarsimaffianiit misigisassarsiornissaannik ikiorluarsinnaassagaat ,” isinnguaajutaa oqaatsini ilavai.

Camillap Nuummi Umiartortut Angerlarsimaffianni kajumissutsiminik sulinini ukiup affaanik ilaqqammerpai: ”Aaqqissuussinerit arlallit pilersaarusiorpavut, taakku RAL-imi umiartortunut allanullu soqutiginnittunut atorluarnaqqunaqaat. Umiarortut nuannersunik misigisaqarnissaat kissaatigaarput.”

Aaqqissuussinerit

Arktisk Kommando, unnuk pinnguarnertalik, qatserisarfik pulaarparput, nerisassatsialannik Hotel SØMA-mi nerineq

Anaalerivik, unnuk filmerfik, qaqqamut pisuttuarneq, Nuummi takusassarsiorneq. •

Spændende samarbejde og ny læring

Et nyt samarbejde mellem Royal Arctic Line (RAL) og Sømandsmissionen giver søfolk i Nuuk nye oplevelser. Mens RAL-skibene opholdt sig i Nuuk på grund af vinteren, fik mandskabet tilbud om at være sammen på tværs af skibene. Det førte med sig, at mandskab fra andre skibe, blandt andet fra fiskeriet og Søværnet også deltog, hvilket gav netværk og gode snakke på kryds og tværs. Hensigten er fremadrettet at arrangere spændende ting, som de søfolk, der kommer til Nuuk, kan deltage i. Om sommeren kan det for eksempel være en vandretur på fjeldet i den flotteste natur, så man kommer nogle timer væk fra arbejdspladsen.

At række ud

Det hele begyndte med, at sømandsmissionær Niels Chemnitz kontaktede RAL og fortalte, at han var nyansat i Nuuk og havde ideer til, hvordan det kunne blive muligt at skabe nogle tiltag for søfolkene. RAL og sømandsmissionæren blev enige om, at de kunne hjælpes ad. I første omgang tog RAL kontakt til Arktisk Kommando og spurgte til et erhvervsbesøg, hvilket blev en god aften, hvor Sømandshjemmet stod for kørsel til dem, der havde brug for det.

Anders Bay Larsen, der er direktør for skibsdriften i RAL: ”Sømandsmissionen og rederierne har altid kendt til hinandens eksistens. Det kan give gode relationer. Derfor er jeg også glad for det nye samarbejde her i Nuuk, hvor sømandshjem og RAL sammen laver arrangementer for vores medarbejdere. Ikke mindst de unge volontører fra

Det er alletiders, at der sker noget spændende og sjovt. Indtil videre har deltagerantallet ikke været så højt, men det kommer nok.

Sømandshjemmet sørger for, at det hele fungerer. De er frontløbere i planlægning og gennemførelse. De har også medvirket på et af vores online møder og præsenteret, hvad der sker.”

En på opleveren

Indtil videre har omkring 60 søfolk deltaget. Finansieringen undervejs tales der om. ”Det er alletiders, at der sker noget spændende og sjovt. Indtil videre har deltagerantallet ikke været så højt, men det kommer nok. Det skal også passes ind i arbejdet, hvilket må være muligt. Vi har lagt op til, at skibene kan komme med input til, hvad de kan tænke sig. Min erfaring er, at får vi ikke

de store tilbagemeldinger, er folk godt tilfredse,” siger Anders Bay Larsen.

Når det bliver sommer, begynder krydstogtskibe at anløbe Nuuk, og RAL-skibene har travlt med at sejle. ”I vores højsæson har vi ikke den samme tid til arrangementer i land. Da er det fint, at for eksempel mandskabet på krydstogtsskibene kan få glæde af Sømandshjemmets arbejde. Hver torsdag hele året kommer vores atlantskib til Nuuk. Der hjælper Sømandshjemmet nok mandskabet med at få en lille en på opleveren,” tilføjer han med et glimt i øjet.

Camilla har netop forlænget sin ansættelse som volontør med et halvt år på Sømandshjemmet: ”Vi planlægger en række arrangementer, som skal afholdes for søfolkene fra RAL i de næste måneder samt andre, der måtte være interesserede. Vi vil gerne give søfolkene gode oplevelser,” siger hun.

Umiartorneq isumannaatsoq ataatsimooqateqarluarnerlu

Maskiinalerisut naalagaat Jonas Muff Kofoed:

- Qujanaqaaq Immap Aappalaartup, Det Røde Havip eqqaani umiartunnginnama

Jonas Muff Kofoed Odense-mi angerlarsimarujoorpoq, erniinnarli suliffimminut aallaqqittussaavoq, tassami aprilip 7.-anni Hamborgimi umiarsuarsuarmut ikiartortussaavoq. Umiarsuarmi containerinik usisartumi SAN RAPHAEL MÆRSKimi maskiinalerisut naalagaraat,umiarsuaq taanna aalajangersimasumik Europallu Sydamerikallu akornganni angalasartuuvq. Umiarsuarmi uuliamik assartuisartumiikkallarami taamaallaat ikingajalivinnermini paasitinneqartarpoq sumi ullorlu suna ikisussaalluni, umiarsuarmi aalajangersimasumik aaqqissuuteriikamik angalaneq ajorpoq. Qujanartumik ukioq manna taamaanngilaq.

Siorna Spaniap kujataani Algecirasimiippoq decembarip aallaqqaataanni, taavalu Tyrkiemi umiarsuarnut qaqitsisarfimmukarput. Taassuma kingorna umiarsuaq Det Røde Hav-iliartinneqarpoq, tassanngaaniillu sapaatit akunneri qulingiluakkaarlugit angalaneq aallartippoq, kingorna ullut uluinnann-

goqqipput. Inuttanut tamanna ullualunni nutaanik eqqummaariffissaassaaq, tamannami aqqutinik iliuutsinillu nutaanik isumaqarpoq. Suez-kanalenikkoorluni umiartorneq aamma Det Røde Havikkoorluni Saudi Arabiamiittumullu Jeddah-mut umiartorneq uterlugulu.til Jeddah kisianni Bab al-Mandab-p ikerasappiaaniinngilaq, nunap ilaa tamanna tassa ingammik Houthi-militsenikkormiut sakkutuujunngitsunik umiartortunik aallaasersorfigisartagaat.

”Malunnaqaaq nalinnginnaasumik Suez-kanalen-imi ulapputtoqanngitsoq, tamanna peqquteqarsinnaavoq umiarsua atilippassuit angallavigisartakkatik allann gortissimammatigik, tassa umiarsuit eqqarfi gineqartarnerat pillugu. Uatsinnut tamanna naviananngilaq – tungitsinnummi eqqartoqanngilaq, aammami eqqaamassavarput Imaq Aappalaartoq, Det Røde Hav , anngajaarsuummat,” Jonas qungujulluni oqarpoq.

Jonas Muff Kofoedip angerlarsimalluni nuannareqaa. Erniinnarli angalaqqilissaaq. Mærsk-ip umiarsuaataa angallavissaa iluarusaatigivaa.

Jonas Muff Kofoed

• Maskiinalerisat naalagaat qallunaaq

• MÆRSK-imi atorfilik

• 2006: maskinmestitut naammassivoq

• Pingasunut ataataavoq, Hanne nuliaraa

• Sap.ak.9 suleriarluni sap.ak.9 angerlarsimasarpoq

• Sømandsmissionip hovedbestyrelseanut ilaasortaavoq

Aalajangipallanneq

Umiarsuit nalinginnaasumik Suez-kanalenikkoortartuugaluit 90 procentiisa missingi inuttatit, umiarsuup aamma usimik isumannaatsumik angallannissaat eqqarsaatigalugit nutaanik angallavittaartorput. Maannakkorpiaq Gode Håb-ikkoorlutik umiarsuit angalasalerput. Tamanna qipiteriuneruvoq ullunik 9-nik naleqartoq, 7.300 kilometerinik imaluunniit 4000 sømilinik isorartussusilik. Umiarsuaateqarfiup Mærsk -ip siulliit ilagalugit aqqut ingerlavigisartagartik allanngortippaat.

Tamanna pivoq decembarimi umiarsuup containerinik usisartup saassunniarneqarnerata kingorna. Umiarsuit naalagaat tamarmik maskiinalerisullu naalagaat Mærskimit ingerlaavartumik paasissutissanik tuniorarneqartarput, tassa Immap Aappalaartumi, Det Røde Havimi pissutsinut tunngasunik, kisianni aamma nunarsuarmi allanut tunngatillugu aamma.

”Umiarsuaatillit nangaangivillutik sukkasuumik aalajangerput angallaviit allanngussasut. Tamannalu tamanut qujanaqaaq, suleqatimmi tamaani angalaartut assorsuaq annakannajaartutut misigisimapput. ”

Hanne Baltzerimit

Ilisimasanik avitseqateqarsinnaaneq Naak tamanna unammillernartutut oqaatiginngikkaluaraat. Tamannami aamma iluamik oqaluuserineqarneq ajorpoq. SAN RAPHAEL MÆRSK allanik tallimanik assinginik umiarsuaqarpoq. Umiarsuarni taakkunani arfiniliusuni maskkinalerisut naalagaat WhatsApp-ikkut gruppeqarput tassa teknikkimut tunngasunut atortakkaminnik. Misilittakkaminnut aamma tanna atorsinnaavaat:: ”Qaqutiguinnarli taamaasiortarpugut. Nammineerluta suliassavut paarisarpagut. Allanik apersuerusunneq ajorpugut, allammi isumaqarfigisinnaavaatigut tamakku nalunngittariaqaraluarigut! Ilisimasanik avitseqatigiisinnaagaluarluta sianilluanngeqaagut atorluarneq ajoratsigu,” Jonas oqarpoq. Tassunga suliamut tunngatillugu naammaginarnerpaajuvoq motoorit annerpaamik ingerlatissallugit. Ullummi tamarluinnaasa datarpassuit allaffimmut pingaarnermut Danmarkimiittumut nalunaarutigineqartartussaapput, soorlu assigiingitsutigut qanoq annertutigisumik atuisimaneq pillugu. Pisiassaqaraangamik aamma taakku oqaloqatigeqqaartarpaat.

Jonasip iluarusuutigeqaa Imaq Aappalaartoq, Det Røde Hav, ungasillillugu umiartulerami: ”Uagut imartatsinni piiaasoqanngilaq, qaartartunik eqqaasisoqarani imaluunniit umiarsuarni ilaasussaanatik ikisoqarneq ajorpoq. Sianigilluarnerpaasartagarpulli tassaavoq ikiaroorniutiik, aanngajaarniutinik umiarsuarmiittoqannginnissaa, soorunami aamma ilaasussaanngitsunik ikisoqarsimanersoq Sydamerikamiit aallartinnata misissoqqissaartarparput. Ukiup 2000-ip miss. Afrikami aspirantitut, tassa suli atorfininnanga, qaammatini tallimani umiartorpunga. Taamanikkut umiarsuarmut ikiussaanngitsunik iksoqarsimanera arajutsinaveersaartuartarparput, suut tamarmik tillinneqannginniassammata parnaarunneqartarput, piiaasut il.il. Maannakkut angallavipput assut nuannaraara. Europami assigiingitsuni ulappulluta angalareerluta ullut 9-10 umiartortarpugut aatsaallu umiarsualivittarluta, tassa Sydamerikami. Ulluni taakkuna angalanitsinni akunnitsinni pissutsinut piffissaqalersarpugut, sydameri-

Containerit tamarmik chippeqartiterput, taakkulu paasissutissat kingulliit ianngullugit assigiinngitsutigut takussutissiarisarpaat.

kap umiarsualivippassuini sulilersinnata. Taamaattumik barbecue tamatigut nuannarineqartarpoq.”

Umiarsuarmi ataatsimoorneq Fælles ombord

Umiarsuarmi 24-upput. Indiamiut, ukrainemiut, danskit, polenimiut, filippinerit ataaserlu Brasiilameersoq. Sulinermi oqaatsit atorneqartartut tassaapput tuluit oqaasii, tamannalu tamanit ataqqineqarpoq. Neriup nalaani aamma oqaluttoqartarpoq, nunanit assigiinngitsuneersut nerriveqatigiikkaangata. Jonas umiarsuarmi allami inuttaalluni nerrivimmi sisamaattarissami issiasarsimavoq, pingasut allat oqaaseqatigiit issiaqatigalugit. Tamanna assut peersitaasutut misiginarsimavoq, soorlu ilaatinneqarnani.

”Aap, umiarsuarmi uumisaarisoqannginnissaa pimmatiginnittoqannginnissaalu assorsuaq arajutsinaveersaartarparput. Som Seniorofficeritut akerleriinnerit qanoq aaqqinneqartarnissaannut pikkorissarnikuuvunga aamma qanoq ajunngitsumik oqaloqatigiissinnaanernut tunngasunut. Sap. akunnerisa arfinilissaanni sungiusartinneqartarpugut qanoq immitsinnut ajunnginnerpaamik iliuuseqarsinnanermut tunngasunik. Tassani periarfissaqartarpugut oqarsinnaatitaalluta. Umiarsuaatillit aamma kinaassutsiminik isertortumik hotlineseqarpoq aamma ukiup affakkaartumik suliatsinnik qanoq iluarisimaarinnittiginerput misissorneqartarpoq. Uannit isigalugu ajornartorsiut annerpaaq uaniippoq, tassa eqqunngitsumik unnerluutiginnittoqaraangat. Nalunngilarali umiarsuaatillit tamannarpiaq aamma eqqumaffiigaat. Uanga nammineq inoqatima

ajunngitsumik pinissai sissuertuartarpakka. Tamat oqaaseqarsinnaatitaanerat malillugu aqutsisarpunga, tassa inuit ataasiakkaat angisuumik akisussaaffeqartittarlugit naak nalunngikkaluaraat akueralugulu uanga naggataagut akisussaassuusunga.”

Umiartoritsinni internetteqarpugut, aamma maannakkut MÆRSK-ip umiarsuaatai tamarmik Starlink-eqalertussaapput, taamaassillutik atassuteqarneq pitsaanerusoq anguneqassammat, attaveqarnermimi allaffinnut sullitanullu datat ingerlasussat ”attaveqarneq nerisaramikku”.

”Containerit tamarmik chippeqartiterput, taakkulu paasissutissat kingulliit ianngullugit assigiinngitsutigut takussutissiarisarpaat. Assersuutigalugu motoori pingaarneq livemik nakkutigineqartuarpoq ilaannilu aamma naalakkersuisoqarfimmi. Tamanna ima isumaqarpoq internettikkut attaveqarneq atorneqapallattarluni. Taamaasilluta ilaquttavut annikitsuinnarmik attaveqarfigisinnaasarpavut .” •

Maskinchef Jonas Muff Kofoed: - Godt jeg ikke sejler i nærheden af Det Røde Hav

Sikker sejladsmed godtfællesskab

Af Hanne Baltzer

Jonas Muff Kofoed er hjemme i Odense, men snart går turen igen afsted på arbejde, hvor han påmønstrer i Hamborg den 7. april. Han er maskinchef på containerskibet SAN RAPHAEL MÆRSK, der sejler en fast rute mellem Europa og Sydamerika. Da han sejlede tankskibe, kendte han kun sted og dato for påmønstring kort tid inden, fordi skibet ikke var i fast rutefart. Sådan er det heldigvis ikke i år.

General

I 2023 stod han på i Algeciras i Sydspanien den 1. december, hvorefter de sejlede i dok i Tyrkiet. Derefter blev skibet sendt til Det Røde Hav, inden det atter skulle gå ind i den normale rute på et ni ugers rul, og det blev almindelig hverdag igen. For mandskabet betød det nogle dage i en ny rute med ekstra opmærksomhed. Sejlturen gik via Suez-kanalen og Det Røde Hav til Jeddah i Saudi Arabien og retur. Jeddah ligger dog

ikke helt nede ved Bab al-Mandab-strædet, som især er det område, hvor Houthi-militsen skyder på civil skibsfart.

”Det var ret tydeligt, at der ikke var den vanlige travlhed i Suez-kanalen, hvilket skyldtes, at mange rederier har omlagt sejlruterne på grund af skyderierne. For os var det ikke farligt – der skydes ikke i den retning, og så er Det Røde Hav jo også ret stort,” smiler Jonas.

Hurtig beslutning

Omkring 90 procent af de skibe, der normalt bruger Suez-kanalen, sejler nye ruter af hensyn til besætningens, skibets og lastens sikkerhed. I øjeblikket sejles via Kap det Gode Håb. Det er en omvej på 9 dage, 7.300 kilometer eller 4000 sømil. Rederiet Mærsk var et af de første, der ændrede rute. Det skete efter, at et containerskib blev forsøgt angrebet tilbage i december 2023. Alle kaptajner og maskinchefer får løbende orientering fra Mærsk om situationen både ved Det Røde Hav samt andre steder i verden.

”Rederiet var hurtig til at beslutte sig for at sejle udenom. Det var godt for alle, for klart nok må kollegerne, der sejlede i området, være pressede.”

Kunne dele viden

De taler nu ikke meget om at være udfordret og heller ikke om så meget andet. SAN RAPHAEL MÆRSK har fem søsterskibe. Maskincheferne fra de seks skibe har en WhatsApp-gruppe om teknik. Der kan de dele er-

faringer: ”Det er nu ikke meget, vi gør i det. Enhver passer sit. Ingen har lyst til at spørge om noget, de andre kunne finde på at mene, at man burde vide! Men det er da lidt åndsvagt, når man sagtens kunne dele viden,” siger Jonas. For ham er noget af det mest fagligt tilfredsstillende at få motorerne til at spille maksimalt. Hver dag skal han rapportere en mængde data med forskelligt forbrug til hovedkontoret i Danmark. Det er også dem, han kommunikerer med, hvis noget skal indkøbes.

Jonas er meget veltilpas med, at han sejler langt fra Det Røde Hav: ”I vores farvand er der ingen pirater, beskydninger eller blinde passagerer ombord. Vores største opmærksomhedspunkt er at sørge for, at vi ikke får narko ombord, men vi gennemgår skibet for blinde passagerer, inden vi sejler fra Sydamerika. Jeg har sejlet ved Afrika som aspirant i fem måneder omkring 2000. Da skulle vi hele tiden være maksimalt opmærksomme på blinde passagerer, at alt var låst fast, så det ikke blev stjålet, pirater kom ombord osv. Jeg kan godt lide vores nuværende rute. Efter travle anløb forskellige steder i Europa tager det 9-10 dage at nå næste havn i Sydamerika. I de dage er der mulighed for mere socialtid, inden der skal

Hver container er forsynet med en chip, der hele tiden opdaterer på forskellige parametre.

arbejdes igennem ved de mange anløb i sydamerikanske havne. Derfor er en barbecue altid populær.”

Fælles ombord

De er 24 ombord. Der er indere, ukrainere, danskere, polakker, filippinere og en brasilianer. Arbejdssproget er engelsk, hvilket alle respekterer. Det tales også ved måltiderne, hvis flere nationaliteter sidder ved det samme bord. Jonas har på tidligere skibe siddet ved et bord til fire, hvor de tre andre talte samme sprog. Det er ekskluderende.

”Jo, vi er meget opmærksomme på chikane og mobning ombord. Som seniorofficer har jeg været på kursus i at håndtere konflikter og i, hvordan man gebærder sig ok. Hver sjette uge holder vi øvelser i, hvordan vi opfører os bedst overfor hinanden. Her er det muligt at sige frem. Desuden har rederiet anonyme hotlines og halvårlige tilfredshedsundersøgelser. For mig at se er det største problem falske anklager. Jeg ved dog, at det er noget, rederiet har fokus på. Selv er jeg opmærksom på at behandle andre godt. Jeg praktiserer en flad ledelsesstruktur med stort ansvar til den enkelte samtidig med, at de ved og accepterer, at jeg står med ansvaret.”

Internettet er med på sejladsen, og alle MÆRSK-skibe bliver nu udstyret med Starlink, og dermed en bedre onlineforbindelse, men en stor mængde data til kontor og kunder ”spiser løs” af forbindelsen.

”Hver container er forsynet med en chip, der hele tiden opdaterer på forskellige parametre. Der er live-overvågning af hovedmotoren og engang i mellem på broen. Det betyder, at meget af internetforbindelsen allerede bruges. Så der er ikke altid megen forbindelse tilbage til at kontakte familien,” siger Jonas Muff Kofoed.

Jonas Muff Kofoed

• Dansk maskinchef

• Ansat i MÆRSK

• 2006: færdiguddannet maskinmester

• Far til tre, gift med Hanne

• Arbejder 9 uger ude efterfulgt af 9 uger hjemme

• Medlem af Sømandsmissionens hovedbestyrelse

Jonas Muff Kofoed elsker at være hjemme. Snart skal han afsted igen. Han er tilfreds med ruten, som Mærsk-skibet sejler.

Pulaartuulluni

tikilluaqqusaq

Angerlarsimalluta pulaartoqaraangatta nuannaartarpugut. Taakku mamakujunnik, kaaginik aamma naatitanik sassaallerfigisarpavut neriuutigisarlugulu kaffi mamarissagaat. Pulaartoqarneq nuannertaqaaq aammami piffissaqarluarluni pisartut mikisut angisuulluunniit oqaloqatigiissutiginissaat nuannivittarami, Pulaartut anereeraangata pulaarsimanerat sivisuumik eqqarsaatitsigut nuannaarutisarparput eqqartorsimasavullu eqqaaqqittarlugit.

Pulaartunut piffissaqarneq

Naluara umiarsuarmi inuttaaffigisanni pulaartoqarsimanersutit. Ilimagaarali pulaartoqarsimassasutit, tassami atuagassiaq maannakkoqqissaaq atuakkat

ilimagilluinnarpara umiartortunut ajoqersuiarortitamit umiarsuarmut nassarneqarsimassasoq.

Umiartortunut ajoqersuiartortitaq umiarsuarmut ikitinnani assigiinngitsorpassuarnik eqqarsaatersuuteqaqqaartarpoq. Pulaartoqarnissamut piffissaqarnerlutik? Tikilluaqqusaaassanerpunga? Arlaata oqaloqatigerusussanerpaanga?

Pisarnertut umiartortunut ajoqersuiartortitaq tikilluaqqusaasarpoq. Pinerit tamarluinnangajaassa arlaata periarfissaqarfigalugu piffissaqarfigalugulu oqaloqatigerusuttarpaa, inussiarnersaartoqartuartarpoq. Umiarsuit tamangajammik pulaartoqarnissaminnik tikilluaqqusisarput. Umiartortunilli ajoqersuiartortitaq ilaanneeriarluni anigaangami eqqumiitsumik isummakkut misigisimasarpoq. Pulaartuulluarnerpunga?

Naapitsiarneq

Umiarsuarmi pulaarnerit sivisoorsuuneq ajorput. Umiarsuaq suliffeqarfiuvoq. Angerlarsimaffimmi pulaartoqarnermut sanilliunneqarsinnaanngilaq.

Piffissaq annikittaqaaq.

Taamaattumik umiartortunut ajoqersuiartortitamut pingaaruteqartorujussuuvoq tuppallersaataallunilu paasissallugu sivikitsukullammik piareersaqqaaranilu naapinnerit aamma pingaarluinnarsinnaasarneri allaat angerlarsimaffimmi sivisuumik pulaartoqarsimanernut sanilliunneqarsinnaallutik.Pingaartumik oqaloqatigiinnissamut

Guutip sivikitsukullammik pulaarnerit oqaloqatigiinnerillu naatsukullaat pilersaarusioqqaarneqarsimanngitsut umiartortunut pingaartunngortittarpai.

apeqqutaanngilaq mamakujunnik, kaaginik, naatitanik kaffimillu sassaallerneq. Umiarsuarmi umiartortup umiartortunullu ajoqersuiartortitap sivikitsukullammik naapinnerat, eqqarsaqqaaratillu eqqaasatiminnik oqaloqatigiinnerat, innaallannertut nuannersumik neriuutilimmillu inunnut ataasiakkaannut sakkortuumik sunniuteqarsinnaavoq. Tamannalu taakkununnga tamanut, tassa umiartortumut aamma umiartortunut ajoqersuiartortitamut assigiimmik atuuttarluni.

Isertuunneqarsinnaanngilaq umiartortunut ajoqersuaiartortitap Guuti upperimmagu. Danmarkimi ilagiit lutherikkuusuneerpugut. Umiarsuarmulli pulaaraangatta pulaartup aalajangerneq ajorpaa, suut oqaloqatigiissutigineqassanersut. Umiartortunut ajoqersuiartortitaq tuniniaasartuunngilaq, nipaatsumik eqqissimanartumillu inuuneqarpoq, Guutilu ilumoortumik inooqatigivaa. Taamaattumik umiartortorpassuit pulaartoqareeraangamik misigisimasarput pulaartoqarsimanerup pingaartumik nuannersumillu qimatsiffigigaatsik.

Sooq umiartortunik ajoqersuiartortita pulaarpa? Sooq piffissaqarfigalunga ornippaanga? Suniaraangamita? Pulaartoqareernerup kingorna eqqarsaatit nuannersinnaaqaat.

Kingorninnaagut iluarusunneq

Pulaartutut ilaanneeriarluta akulikitsumik poortugannguamik nassartarpugut. Qa-

aqqusisumut tunissutissaq. Umiartortunut ajoqersuiartortitaq inuttanut immikkuullarissumik tunissutissamik nassarneq ajorpoq. Kisiannimi taamaalluanngilaq, ilummi taamaattarpoq. Imminut tunniuttarpoq. Imaluunniit suli pingaarnermik, tassa oqaluffimmiit tunissutaavoq. Silarsuaq kristu-

mioqanngikkaluarpat taava umiartortunut ajoqersuartortitaqassanngikkaluarpoq inuttanut pulaarsinnaasunik.

Umiartortunut ajoqersuartortitat umiarsuarpassuarnut Danmarkimiittunut Nunatsinniittunullu pulaartartut pulaarnilikkersaaraangata tamanna qularutigineq ajorpara. Guutip sivikitsukullammik pulaarnerit oqaloqatigiinnerillu naatsukullaat pilersaarusioqqaarneqarsimanngitsut umiartortunut pingaartunngortittarpai. Guutip mamakujuttunik, kaaginik, paarnanik kaffimillu sassaalliineq oqaloqatigiilluarnissamut apeqqutaatinneq ajorpaa. Guutip piffissaqarluarneq apeqqutaatinneq ajorpaa. Tukkusuujulluni Kikkulluunniit tamaasa tiguserusuttut tuniorartarpai. Umiartortunut ajoqersuartitamik naapitsitsiarneq oqilinermik, neriuuteqalernermik, ataqatigiinnermik nuannaarnermillu misigititsisinnaavoq. Tamattalu takuneqarnissatsinnik, tusaaneqarnissatsik naapinneqarnissatsinnillu nuannarisaqaratta taava tupinnanngivippoq umiartortunut ajoqersuartortitap tamatigorluinnangajak pulaarnissaminut tikilluaqqusaasarnera. •

At være en velkommen gæst

Når vi er hjemme og der kommer gæster, bliver vi glade. Vi sætter slik frem, kager og frugt, og håber kaffen vil smage vores gæster godt. At have gæster er en stor glæde, og det er dejligt at have god tid til samtale om stort og småt. Når gæsterne er gået, kan man længe efter glæde sig over deres besøg og tænke på, hvad det var, man talte om.

Tid til gæster

Jeg ved ikke, om du har haft gæster ombord på dit skib. Jeg vil tro det, for det magasin, du sidder og læser lige nu, er formentlig blevet bragt ombord af en dansk sømandsmissionær.

Sømandsmissionæren gør sig mange tanker, før han går ombord. Har de tid til en

gæst? Er jeg velkommen? Er der nogen, der har lyst til at snakke med mig?

Som regel er sømandsmissionæren velkommen. Der er næsten altid nogen, der har lyst og tid til at snakke, og gæstfriheden fejler ikke noget. Det er godt at være gæst ombord på de fleste skibe. Men ofte, når sømandsmissionæren går igen, kan en lille underlig følelse sidde i sindet. Var jeg en god gæst?

Det korte møde

Når man er gæst ombord på et skib, er der ikke lang tid at gøre godt med. Et skib er en arbejdsplads. Det er ikke som at have gæster derhjemme. Tiden er knap.

Derfor er det en stor trøst for sømandsmissionæren at vide, at de små korte og spontane samtaler kan være lige så vigtige som de lange derhjemme. Slik, kager, frugt og kaffe er ikke en betingelse for den vigtige samtale. Det korte møde ombord på skibet, hvor sømanden og sømandsmissionæren har en spontan snak om det, der lige popper op, kan skabe et lysglimt, glæde, håb og give et dryp til personlig styrkelse.

Gud bruger de korte besøg og de spontane samtaler til noget vigtigt for mange søfarende. Gud er ikke afhængig af slik, kage, frugt og kaffe til at skabe en fin dialog.

Og underligt nok gælder dette både for den søfarende og for sømandsmissionæren.

Det er ikke nogen hemmelighed, at sømandsmissionæren tror på Gud. I Danmark er det den lutherske kirke, vi kommer fra. Men når man er gæst ombord, er det ikke gæsten, der bestemmer, hvad der skal tales om. Sømandsmissionæren er ikke en sælger, men en der lever et stille, roligt og oprigtigt liv sammen med Jesus. Det er der mange søfarende, der fornemmer, hvorfor besøget ofte efterlader noget vigtigt og godt.

Hvorfor kom sømandsmissionæren på besøg? Hvorfor brugte han tiden på mig? Hvad var det, han ville mig? Eftersmagen af besøget er ofte god.

God eftersmag

Når man er gæst, har man tit en lille gave med til huset. En værtindegave. Sømandsmissionæren har ingen særlige gaver med til besætningen. Og dog, det har han faktisk. Det er ham selv, der er det. Eller endnu vigtigere, han er en gave fra kirken. Var der ingen kristen kirke i verden, var der ingen sømandsmissionærer som gæster hos en besætning.

Når jeg hører sømandsmissionærerne fortælle om deres mange besøg på skibe i Danmark og Grønland, er jeg ikke i tvivl. Gud bruger de korte besøg og de spontane samtaler til noget vigtigt for mange søfarende. Gud er ikke afhængig af slik, kage, frugt og kaffe til at skabe en fin dialog. Gud er ikke afhængig af god tid. Han giver generøst og spontant til hvem, der vil tage imod. Det korte møde med sømandsmissionæren kan skabe lettelse, håb, fællesskab og glæde. Og da vi alle elsker at blive set, hørt og mødt, er det ikke så underligt, at sømandsmissionæren næsten altid er en velkommen gæst. •

Immap annersarsui

– umiarsuarnut malinnaajuartut

- Arferit sumi tamaniipput

Lofotenip eqqaani aarluit, Islandip eqqaani tikaagulliit, Danmarkip eqqaani niisat, issittut imartaanni qilalukkat qaqortat. Sydafrikap, Californiap aamma New Zealandip eqqaani tunnulissuit aamma qipoqqaat. Aap, silarsuarmi miluumasut annersaat – arfeq –silarsuarmi tamani nassaassaavoq sissaniit imarpissuarnut, taamaallaat sikumik qalleqqajuaannartut pinnagit. Ilai immami aamma imermi nassaassaapput, sisamat taamallaat imermi uumasinnaapput. Arferit ullumikkut nassaarineqarsinnaasut assigiingitsut 80-iupput, taakkulu agguartarpavut arfernut kigutilinnut aamma arfernut soqqalinnut.

Tunnulik

Arferni tunnulik annersaavoq, taanna 34 miiterinik takissuseqalersinnaavoq 180 tonsinillu oqimaassuseqalersinnaalluni. Uumasoq ajasoornartoq imarpissuarni uumasuusoq taamaallaat Issittup Imarsuani pinnani, ukiut 34 millionit uumasuusimavoq. Tunnulik silarsuarmi miluumasunit annerpaajuinnarani aamma silarsuarmi uumasunit tamanit annersaavoq. Uumasuarannguit qaamartartut peqquit ilaat krill-inik taaneqartartut inuussutigai, taakku 30.000 missiliorlugit amerlassuseqarlutik ataatsimoortorsuusarput. Ulluunerani immap iluani 100 miiterimik itissusilimmit nerisassatik aasarpaat, unnuakkullu immap qaangajaani nerisassatik aasarlugit. •

Kalaallit Nunaatta eqqaani immani arferit assigiinngitsut 16-it naammattoorneqarsinnaapput – tuugaalimmiit anginngitsumit, qilalukkamut qaqortamut aamma niisanut, soqqalinnut angisoorsuarnut tassa tunnulinnut, tikaagulliusaanut aamma qipoqqarnut. Arferit amerlanersaat aasakkut takkuttarput, tassa immat siukuerukkaangata nerisassaqarlualeraangamillu. Taamaallaat arfivik, tuugaalik aamma qilalugaq qaqortaq immatsinni ukiisarput.

I havet omkring Grønland kan man træffe hele 16 hvalarter – fra den mindre narhval, hvidhval og marsvin til de helt store bardehvaler som blåhval, finhval og pukkelhval. De fleste hvaler kommer om sommeren, når der er isfrit og rigelige mængder af føde. Kun grønlandshval, narhval og hvidhval overvintrer.

• Tunnulik uumasunit tamanit nunarsuatsinniisimasunit annersaavoq, allaat dinosaurit annersaannit annerulluni.

• Qipoqqaq ukiut tamaasa 25.000 kilometerit angullugit angalaartarpoq.

• Qilalukkap qaqortap niaqqumi ilusaa allanngortissinnaavaa tassa kiinnami isikkua allanngorartinniaraangamiuk.

• Nunarsuarmi uumasunit allanit tunnulik nipitunerpaamik nipiliortitsisinnaavoq. Nipit aniatittagai erinarsuutitut mipeqarput arfernillu allanit allaat 1.600 kilometerinik ungasissusilimmiittunit tusaaneqarsinnaasarlutik..

• Tunnulik qaammatit 11 miss.naartusarpoq. Arfeq inunngorlaaq 7 meterit miss.takissuseqartarpoq, tonsillu 3 miss.oqimaassuseqartarluni.

• Ilimagineqarpoq tunnulik ukiut 70-iniit 90 -it miss. uumasartoq, naak aamma ilaanneeriarluni uumasut ilaat ukiut 100-t uumasartut naluneqanngitsoq.

FAKTA

• Blåhvalen er det største dyr, der nogensinde har eksisteret, endda større end de største dinosaurer.

• Pukkelhvaler rejser op til 25.000 kilometer hvert år.

• Hvidhvalen kan ændre formen på dens hoved for at lave forskellige ansigtsudtryk.

• Blåhvaler laver den højeste lyd af noget dyr på Jorden. Disse lyde, som har form af sange, høres af andre hvaler i en afstand på op til 1.600 km.

• Graviditet hos blåhvaler varer cirka 11 måneder. En babyhval måler omkring 7 meter i længden og vejer omkring 3 tons.

• Den forventede levetid for blåhvaler er omkring 70 til 90 år, selvom der har været individer, der når 100 år.

Pattedyret de fleste søfolk kigger efter

Spækhuggere ved Lofoten, vågehvaler ved Island, hvalmarsvinet ved Danmark, hvidhvaler i de arktiske farvande. De store blåhvaler og pukkelhvaler ved Sydafrika, Californien og New Zealand. Jo, verdens største pattedyr - hvalen - findes overalt i verdens have fra kystzoner til de store oceaner, undtagen hvor der er permanent isdække. Et antal arter forekommer både i havet og i ferskvand, mens fire arter udelukkende findes i ferskvand. I alt er der 80 nulevende arter inddelt i tandhvaler og bardehvaler.

Blåhvalen

Den største hval er blåhvalen, der kan blive op til 34 m lang og veje 180 tons. Den er et imponerende dyr, som lever i alle oceaner på nær det Arktiske Ocean og har gjort det i millioner af år. Blåhvalen er ikke blot verdens største pattedyr, men også verdens største dyr. Den lever af små lysende krebsdyr kaldet krill, der svømmer i stimer på op til 30.000 eksemplarer. Maden hentes på 100 meters dybde i dagtimerne og nær havoverfladen i nattetimerne. •

Signe Thise 19-inik ukiulik qasugaangami

unnersiutiginnissutinik tusarnaartarpoq

PIAREERSIMAJUARTARPOQ

Taamaani Signe ISPS-vagtiulluni (International Ship and Port Facility Security) ESVAGTip umiarsuaasa ilaani, Esbjerg Havnimi umiartortunut ajoqersuartortitaq Finn Løvlund naaperiasaarpaa. Sorpassuit pilugit assorsuaq oqaloqatigiilluarput – aamma kristumiuussuseq uppernerlu pillugit, taamaatuunermi Signep pingaartittorujussuuaa, maannakkullu umiartortunut ajoqersuaiartortitamit nutaarsiassanik nassinneqartarpoq.

”Oqaluttuarigaangakku kristumiut efterskoleanniissimallunga, taava suleqatima

paasisarpaat tamakkununnga tunngasunut qanoq isumaqarnersunga. Taava apersulersarput ilaatigut assorsuaq nassuiaruminaatsunik, tassa kristumiuussuseq qanoq paasisariaqarnersoq, naak kristumiuuneq inunnut ataasiakkaannut tunnganerugaluartoq, tassami inuup nammineq Guutimut uppernera apeqqutaagami. Tamannami uanga nammineerlunga qinernikuuara, tassa uppertuugutta uppertuuvugut. Efterskolemiinninnit ajunngitsorpassuit ilikkarpakka. Tassaniillungami nammineerlunga qinerpara uppertuuneq qanoq isumaqartiginersoq. Uannut isumaqaqaaq, tamannalu attattuarpara. ”

Georg Stagemiinnerup umiartorusulerneq pilersippaa

Skoleskibet Georg Stage umiartorfigereerlugu tassa august 2023-p tungaanut umiartornermik ilinniartuarnissani aalajangiuppaa, tassa befaren

skibsassistentinngorniassagami. Taamaattumik suli umiartorpoq, sunullu tamanut suli nutaraalluni. Umiarsuup qaani inuttatut (ubefaren skibsassistent) maanna pingajussaa angalaqataavoq. Tamatumuuna umiarsuarmi nutaami. Siullermeerluni angalagami Esbjerg Havnimi ikivoq. Tulliani Skotlandimut Aberdeenimut ikiartorluni timmisartorpoq. Aamma pingajussaani Esbjergimi ikivoq. Maanna inuttanut arfineq-pingasuusunut ilaavoq.

”Georg Stagemi ilinniarparput pitsaasumik imarsiullaqqissuseq suunersoq, tassa umiarsuaq siulliullugu eqqarsaatigisassagipput, taava suleqatigut imminullu kingulliullutit. ESVAGT-imi inuit siullugit eqqarsaatigisarpagut. Uanga tamanna malillugu inuuniarsarvunga. Umiartorneq nuannarisupilorujussuuvara aamma suleqataalluarusuttuuvunga. Angutit silarsuaanni inuullunga ajorinngivippara, immarsiornermini amerlasuutigut taamaakkami,” Signe oqarpoq.

ESVAGTimi sulineq pivoq Nordsøenimi umiarsuarmi standby- ertumi/ ERRV - Emergency Response and Rescue Vessel-imi. Taanna qilleriviliarsuit ilaata eqqaaniippoq. Umiarsuup isumannaatsuunissaq suliassaraa,

tassa alaatsinaatuussaaq pisoqassagaluarpallu qanoq iliuuseqartussaalluni. Tamaaniitillutik inuttat sungiusartarput asserfallatsaaliuinerulluni iluani suliaqartarlutik, taamaasillutik ilisimaqqissaartarpaat kina sussanersoq tassa nilliasaat kalerrisaarilissagaluarpat. Piareersimajuaannarput. Qujanartumilli qatiguinnaq ilungersunartunik nalaataqartarput.

Attaveqarneq

Signe qaammatikkaarlugit sulisarpoq, taava qaammat ataaseq angerlarallartarpoq, tamannalu iluarusuutigisaqaa.

”Iluaqaaq, ulluinnarni sulineq freertarnerlu, uanga assigiiaaginnarnik ulloqassallunga iluarinavianngilara, tassa ullut tamaasa nal.

19-årige Signe Thise lytter til lovsang, når hun er træt ALTID KLAR

Fra efterskolen fik jeg mange gode ting med.

Det var også der, jeg bevidst valgte, at det giver mening at tro. Det giver mening for mig, og det holder jeg ved. ”

Af Hanne Baltzer

Det var, da Signe stod ISPS-vagt (International Ship and Port Facility Security) på et af ESVAGTs skibe, at hun stødte ind i sømandsmissionær Finn Løvlund på Esbjerg Havn. De fik sig en god snak om mangt og meget – også om kristentro, hvilket Signe satte så stor pris på, at hun nu glad modtager en hilsen fra sømandsmissionæren.

”Hvis jeg fortæller, at jeg har gået på en kristen efterskole, ved kollegerne ofte, at jeg har en holdning til de ting. Så får jeg spørgsmål, men det kan være svært at forklare, hvad det vil sige at være kristen, selv om det mest handler om at have en personlig tro på Gud. Hvis man tror, så tror man. Fra efterskolen fik jeg mange gode ting med. Det var også der, jeg bevidst valgte, at

det giver mening at tro. Det giver mening for mig, og det holder jeg ved.”

Georg Stage gav lysten til at sejle

Efter at have sejlet med skoleskibet Georg Stage frem til august 2023 vil Signe gerne fortsætte med at sejle og lære, så hun kan blive befaren skibsassistent. Derfor samler hun på mere sejltid, og hun er stadig nybegynder. Som ubefaren skibsassistent er hun i gang med tredje tur. Denne gang på nyt skib. Hun har påmønstret i Esbjerg Havn den første gang. Anden gang fløj hun til Aberdeen. Tredje gang var det også med påmønstring i Esbjerg. Nu er hun en del af en 8-mands stor besætning.

”På Georg Stage lærte vi, at godt sø-

mandskab er først at tænke på skibet, så kollegerne og til sidst dig selv. I ESVAGT tænker vi på mennesker først. Det prøver jeg at efterleve. Jeg er vildt glad for at sejle, og jeg prøver at være en god kollega. Jeg fungerer fint i en mandeverden, som søfarten jo er mange steder,” siger Signe.

Arbejdet hos ESVAGT finder sted ude i Nordsøen på et standby fartøj/ ERRV - Emergency Response and Rescue Vessel. Det ligger lige ved en af de store boreplatforme. Skibets opgave er at holde øje med sikkerheden og gribe ind, hvis der sker noget. Imens vedligeholder og træner mandskabet, så de ved præcis, hvem der gør hvad, når alarmen lyder. De er altid klar. Heldigvis er det sjældent, der sker noget alvorligt.

8-16-imut sulisarneq. Iluartaqaaq Aspimut Struerip eqqaaaniittumut angerlaraangama friivillunga freertarnera . ”

UMiarsuarmiit angerlarsimaffimminut sianersinnaavoq, kisiannili oqarasuaatini nassartuaannanngilaa. ” Niaqora eqqissisimanerusarpoq online-ninngikkaangama,” nassuiaavoq.

”Naluara suleqateqarnerlunga kristumiuussutsinnik avitseqatigisinnaasannik. Angerlaraangama taamaaliortarpunga, ikinngutikka arnat avitseqatigisarpakka. Ulluinnarna umiarsuarmi Guuti ilagisutut ittarpara, soorlu erinarsuutinik unnersiutiginnissutinik tusarnaartarnikkut. •

”Ulluinnarni umiarsuarmi Guuti ilagisarpara” Signe Thise oqarpoq.

”Jeg prøver at få Gud med i min hverdag på skibet, siger Signe Thise.

Kontakt

Signe arbejder en måned, og derefter er hun en måned hjemme, hvilket passer hende godt.

”Det er fedt, at hverdagen skifter mellem arbejde og fritid, da jeg ikke ville passe ind i et traditionelt hamsterhjul med job fra kl. 8-16. Og det er dejligt at holde helt fri, når jeg er hjemme i Asp ved Struer.”

Hun kan sagtens ringe hjem fra skibet, men hun har det fint med ikke at have sin telefon på sig hele tiden. ”Det giver ro til hovedet ikke at være online,” forklarer hun.

”Jeg ved ikke endnu, om jeg har nogle kolleger, jeg kan dele min kristentro med. Det gør jeg, når jeg er hjemme hos mine veninder. Selv prøver jeg at få Gud med i min hverdag herude på skibet, fx hører jeg en del lovsang. •

Kaammattuillutalu ikiuukkusuppugut

Umiartortunut ajoqersuiartortitat nalunngilaat umiarsuit suliffittut qanoq ulapaarfiutigisartut, soorunalumi umiarsuarmi piffissaqarfigineqanngikkutta ikinavianngilagut. Umiarsuarnili tikilluaqqusaanermik naapinneqartuartarpugut.

Makku piffissaqarfigalugit oqaloqatigiissutigisarpavut:

• Umiarsuarmi ulluinnarni inuuneq

• Inuup nammineq nuannaarutai, aliasuutai ajornartorsiutaalu

• apeqqutit pisariaqartitallu allat

Umiartortunut ajoqersuiartortitamut tamatigut saaffiginnissinnaavutit:

• Inuk alla suleqatiginngisat oqaloqatigerusukkukku

• Inuunermi aalajangiisuusinnaasunik oqaloqateqarusukkuit, soorlu upperisaq pillugu

• Ajornartorsiutit, napparsimaneq toqusoorsimanerluunniit pillugit inoqammik oqaloqateqarusukkuit.

Uku naapinneqarsinnaapput

• Umiartortunut ajoqersuiartortitaq

Else Højvang, Ilulissat.

Telefon +299 22 39 74

• Umiarortunut ajoqersuiartortitaq

Karsten Hald Jacobsen, Aasiaat.

Telefon + 299 56 33 55

• Umiarortunut ajoqersuiartortitaq

Henriette Kiilerich Mikkelsen, Sisimiut.

Telefon +299 25 22 94

• Umiarortunut ajoqersuiartortitaq

Niels Chemnitz, Nuuk.

Telefon +299 28 40 83

Vi vil gerne opmuntre og hjælpe

Sømandsmissionen ved, at det ofte er en travl arbejdsplads ombord på et skib, og vi vil ikke komme ombord på et skib, der ikke har tid til besøg. Vores oplevelse er dog, at gæstfriheden ombord er stor.

Vi har tid til en snak om:

• hverdagen ombord

• personlige glæder, sorger og udfordringer

• andre spørgsmål og behov

Du er altid velkommen til at kontakte en sømandsmissionær:

• Hvis du vil tale med et andet menneske, som ikke lige er din kollega

• Hvis du har brug for at snakke om eksistentielle spørgsmål, fx tro

• Hvis du vil vende noget på grund af problemer, sygdom eller død derhjemme.

Mød

• Sømandsmissionær

Else Højvang, i Ilulissat.

Telefon +299 22 39 74

• Sømandsmissionær

Karsten Hald Jacobsen i Aasiaat.

Telefon + 299 27 60 10

• Sømandsmissionær

Henriette Kiilerich Mikkelsen, Sisimiut.

Telefon +299 25 22 94

• Sømandsmissionær

Niels Chemnitz, Nuuk.

Telefon +299 28 40 83