MALIK #1 2019

#1 • 2019

Lars Peter aniguisitaavoq

Inuusuttut umiartortunngortut

Isumakkeerfiginnissinnaavit?

Lars Peter blev sat fri

Unge bliver sømænd

Kan du tilgive?

3

6

10 1

MALIK Nr. 1, 2019, ukiut pingajuat Saqqummersitsisoq Sømandshjemmene i Grønland / Kalaallit Nunaanni Umiartortut Angerlarsimaffii Sømandsmissionen / Umiartortunik Ajoqersuiartortitsineq www.soemandshjem.gl Aaqqissuisoq akisussaasoq Generalsekretæri: Nicolaj Wibe Aaqqissuisoq tusagassiortorlu Hanne Baltzer Naqiterneqartut: 1000 Saqqaa: Inuusuttut amerlatsikkiartuinnartut Imarsiornermik Ilinniarfimmi ilinniagaqartarput, Grønlands Maritime Center.

S

Tikilluarit

ømandsmissionen Kalaallit Nunaanni pingasunik sømandshjemiuteqarpoq/ hoteliuteqarpoq: Aasianni, Nuummi aamma Sisimiuni, taakkunani pisortat sulisullu atuisartup ajunngitsumik misigisaqarnissaa ullut tamaasa pingaartilluinnartarpaat. www.soemandshjem.gl annerusumik takusaqarit •

Sisimiut

Aasiaat Nr. 1, 2019, 4. årgang Udgives af Sømandshjemmene i Grønland Sømandsmissionen www.soemandshjem.gl Ansv. redaktør Generalsekretær: Nicolaj Wibe Redaktør og journalist: Hanne Baltzer Oplag: 1000 Forside: Flere og flere unge bliver uddannet på Omarsiornermik Iilmmiarfik, Grønlands Maritime Center.

Velkommen

S

ømandsmissionen har tre sømandshjem/hoteller i Grønland: I Aasiaat, Nuuk og Sisimiut, hvor bestyrere og medarbejdere hver dag har fokus på at gøre det til en god oplevelse at være gæst.

Se mere på www.soemandshjem.gl •

Nuuk

Sinnattut piviusunngornerat, Nuummi sømandshjemmimi ingerlatsisut nutaat oqarput Drømmescenarie, siger nye bestyrere på sømandshjemmet i Nuuk

U

lla aamma Jacob Tindalíð Nuummi sømandshjemmimi aappariittut ingerlatsisutut 1. marsimiit atorfeqalerput. Anne aamma Allan Majholm paarlassavaat.

Aappariittut ingerlatsisussat nutaat meeraanerminniilli Nuummi najugaqarsimapput ernitillu marluk Benjamin aamma Daniel 13-inik aamma 11-nnik ukiullit ilagalugit suli tamaani najugaqarlutik. ”Atorfik manna uummatitsinni kissaatigisavut eqqoqqissaarpaa inuunittalumi annersaani Nuummi najugaqarsimagatta kalaallit kulturiat nalunngisaraarput. Branchia taanna uatsinnut nutaajugaluarpoq allalli ilangaatsiaa nalunngereerparput – soorlu oqaatsit. Massami isumassarsiaqarlutalu tunniusimalluinnarpugut,” aappariit oqariasaarput.

2

Ulla naalungiarsunnik paaqqinninnermi allatsitut suliffeqarpoq, aningaasaqarnermut ilinniagaqarsimavoq kiisalu aamma isumaginninnermut peqqinnissamullu ikiortitut ilinniarsimalluni. Jacob nittarsaassinermik tuniniaanermillu tunuliaqutaqarpoq ilaatigullu aamma aaqqissuussinermik aqutsinermillu HD-mik ilinniagaqarsimalluni.

Sulinermik misilittagaqarpoq ilaatigut Air Greenland-imit aamma TELE Suliffeqarfiit Tuniniaaneq-mit.

tigut suleqatigiikkusussimavugut, maannalu tassuuna periarfissinneqarluta. Ilumut tassaavoq qinnutigisatta akineqarnera tupaallannarlunilu,” Ulla oqariasaarpoq.

Akisussaaffimmik tigusisarput

U

Oqaluffik Ebeneserimi inuusuttut naapittarfianni imminnut naapissimapput taamanikkulli imminnut qimanngisaannarsimallutik: ”Uatsinnut assut isumaqarpoq Naalagaq sullissallugu, soorlu sømandshjemmi taama iliorsinnaasugut. Aamma sivisuumik sulia-

Branchia aapparinnut nutaajuvoq kisianni akisussaaffimmik tigusisarneq sungiusimavaat, kajumissutsimik sulisarnikkut aamma suliatigut. Ingerlatsisutut sulilernissartik kiffartuussinertut isigivaat. •

lla og Jacob Tindalíð er ansat som nyt bestyrerpar på sømandshjemmet i Nuuk fra 1. marts. De afløser Anne og Allan Majholm.

Det nye bestyrerpar har boet i Nuuk siden barndommen, og de bor her fortsat med

Lars Peter filmimit Arctic Lightimit – qaamaneq takkuteqqikkaangat:

Nuummi inuit amerlasuut Ulla aamma Jacob aasakkut tammaarsimaarfinnit Naalersitanit nalussanngilaat – sapaatit akunneri sisamat meeqqat ilaqutariillu Nuummiut sammisassaqartitsilluni feeriarlutik inuulluataarfigisartagaat Biibilillu oqariartuutaanik tusarnaartarlutik.

- Isumakkeerfi­ginnissinnaanngikkuit Jiisusi inuuninnut iseqqusinnaavat Lars Peter fra filmen Arctic Light – når lyset vender tilbage:

- Hvis man ikke kan tilgive, kan man invitere Jesus ind i sit liv

Mange i Nuuk vil kende Ulla og Jacob fra Naalersitaq-sommerlejrene – fire uger, hvor børn og familier fra Nuuk kan nyde en aktiv ferie og høre Bibelens budskab.

Tekst: Søren Eriksenimit / Søren Eriksen

deres to sønner Benjamin og Daniel på 13 og 11 år. ”Det her job rammer lige i hjertet, og da vi har boet i Nuuk det meste af vores liv, er den grønlandske kultur hjemmebane.

Godt nok er branchen ny, men meget af det andet er kendt – fx sproget. Vi har i hvert fald både ideer og stort engagement,” udbryder parret.

Ulla kommer fra et job som sekretær i sundhedsplejen, har en økonomiuddannelse og er også uddannet social- og sundhedshjælper. Jacob har en baggrund indenfor markedsføring og salg og har bl.a. en HD i organisation og ledelse. Han har joberfaring fra bl.a. Air Greenland og TELE Erhverv Salg.

L

ars Peter aamma Bolette Jensen Koldingimi naapinniarlugit isumaqatigisimavakka, panitsik ernertillu tassani najugallit juullisioqatigisimagaat.

Qungujulanera mikinngitsuunngilaq nipaalu pingaartitserpalulluni Lars Peter inuunerminik oqaluttuarmat. Taamaattorli qungujulanerata ungataani aamma qileqqut ikillu inuunermi aqqusaakkat oqitsuinnaasimanngitsut kinguneri soorlu malunnalaartut. Isumakkeerfiginninneq, Biibili Jiisusimillu naapitsineq tassaapput inuuneranik aatsaat iluamik allanngortitsisimasut. Lars Piitap inuunera filmimi pisimasuinnik tunngavilimmi ”Arctic Light – qaamaneq takkuteqqikkaangat” oqaluttuarineqarpoq 2016-imi suliarineqarsimasoq. Filmi taanna Hollandi-

mi filmilianik unammisitsinermi nunat tamalaat peqataaffigisaanni filmit allat 71 akornanni ajugaasimavoq.

Anisitaasoq Nuummi pisuttuartilluni imaassinnaavoq Lars Piita naapikkit Greenland Facility Servicemi, GFS-imi, kommunimi pisiniarfinnilu security-tut, isumannaallisaasutut, atorfeqarmat. ”Nuummiuunngilanga,” Lars Piita oqaluttuarpoq, ”Itillermiuuvunga, nunaqarfik Sisimiut kujataanni 45 km-isut ungasitsigisumi ittoq. Alliartornera artornarsimavoq ataataga takunikuunngisaannarakku angutillu anaanama inooqatigiligaata nuannarinngin- >

Tager ansvar De mødte hinanden i ungdomsgruppen i Ebeneserkirken og har været sammen lige siden: ”Det betyder meget for os at arbejde for Herren, sådan som vi kan gennem sømandshjemmet. Og samtidig har vi længe ønsket at arbejde sammen professionelt, og den mulighed får vi så nu. Det er virkelig bønnesvar og en overraskelse,” udbryder Ulla.

Det er en ny branche, men parret er vant til at tage ansvar, både i frivilligt arbejde og professionelt. De ser bestyrerjobbet som en tjeneste. •

3

Lars Peter

Asanninneq inuuninni siusinnerusukkut misigisimanngisara misigilerpara aamma aniguisinneqartutut misigisimavunga inuunitoqaralu uterfigeqqissinnaajunnaarlugu. Ikit suli pigaakka aamma naak isumakkeerfigereeraluarlugu suli assoroornartarpoq, kisianni misigisimavunga Jiisusip isumakkeerfiginninnissannut ikiorsimagaanga, ataatassara kisiat pinnagu kisianni aamma ataataviga takunngisaannarsimasara aamma anaanaga.”

naminga, meerarinnginnaminga. Assut ajortumik pisaraminga, timikkut amerlasuunik tungujornertitertarlunga, naakkittaanneq inussiarniinnerlu annernartoq misigisarsimavara. Arfinilinnik ukioqarlunga ilaqutariit nunaqarfimmut allamut nuunnialerput. Aallalerluta ataatassama kivillunga umiatsiamit niusippaanga oqarlunilu ilaassanngitsunga. Tassani anisitaasutut misigivunga, kiseqqinnaama qimataallunga massa ilakka aallartut.”

Bolettep Biibilimik tunivaa Lars Peter nunaqarfimmi alliartorpoq, inuunerli oqitsuusimanngilaq, inuusuttunngoramilu atornerluinermik kinguneqarluni, ilaatigut imerpallassaammik naamaartarsimalluni imigassarlu atugaatsiarsimallugu.

Aamma Lars Peter nuliarsimavoq Bolette katikkamiuk kingusinnerusukkulli averusersimallutik imminut pisussaaffilernissaq artornartissimagamiuk. Bolette kristumiunngorsimavoq Lars Piitalu qimannginnerani Biibilimik tunisimavaa oqarlunilu taassumap ikiorumaaraani.

4

”Biibilimi atuartarneq eqqissinermik misigitittarpaanga naak atuakkakka iluamik paasinngikkaluarikka. Taamaalluta inuit canadamiut naapippavut inissisimanninninnik paasinnittut. Aperivaannga inuunera Jiisusimut tunniukkusunneriga. Akunnattuunngivillunga angerpunga tamannalu peqqissimissutiginngisaannarpara.”

Isumakkeerfiginninneq aniguisitsisarpoq Lars Peter aamma Bolette akunnermini pisimasut eqqartorluarsimavaat imminnullu isumakkeerfiginnissimallutik aammalu imminnut tikeqqissimallutik. ”Paasilersimavara ataatassara isumakkeerfigisariaqarlugu naak taannaagaluartoq uannut ajorsimaqisoq. Utoqqalisimavoq utoqqaallu illuanniilluni, eqqaamalluaqqissaarparalu ornillugu eqikkakku oqarlungalu ”Isumakkeerfigaakkit”. Nipaarluppoq killinneqarlunilu nalunnginnamiuk qanoq pisimallunga. Isumakkeerfiginninneq qanoq pinerpoq uannut sunniuteqarpoq.

”Aamma Biibilimik atuartalernikkut misigisara tassaavoq asanninneq alliartuinnartoq. Biibilimik atuartarnera ilutigalugu asanninneq paasiartorpara. Jiisusimmi aamma isumakkeerfiginneqquaatigut, ataasiaannarata kisianni pisariaqassappat 77-eriarluta.” ”Kristumiunngornikkut inuunera oqinnerulersimavoq pissutigalugu Jiisusi peqatigalugu inuunerummat. Suna oqimaatsoq artornartorlu aqqusaaraangatsigu Jiisusi peqatigalugu atoraanni oqinnerusarpoq.

Soorunami aamma ilaannikkut artornartut aqqusaanngitsuugassaanngillat oqinnerusarpulli Jiisusi qinoqatigalugulu oqaloqatigisinnaasaratsigu.”

Lars Peter kaammattuut ersarissoq naggasiutigaa: ”Isumakkeerfiginnissinnaanngikkaani Jiisusi neqeroorfigineqarsinnaavoq inuunermut iseqqullugu, taava sumik pisoqassaaq. Tikilluaqquneqaraangat qamuuna ilukkut sulilertarpoq taavalu isumakkeerfiginninneq oqinneruleriartulertarluni. Anniaat suli tassaniippoq, uummammit tamakkiisumik peerneqarsinnaanngilaq kisianni anniaat isumakkeerfiginninnerlu tamarmik oqinnerulersarput. Tassaasinnaavoq kinguaassiuutitigut

“

Jeg blev klar over, at jeg måtte tilgive min stedfar, selvom det var ham, der havde været ond mod mig.

Paasilersimavara ataatassara isumakkeerfigisariaqarlugu naak taannaagaluartoq uannut ajorsimaqisoq.

Lars Peter og Bolette

atornerlugaasimaneq, imigassaq, timikkut annersarneqartarsimaneq imaluunniit qunusiarineqarneq. Jiisusi uummatinniippat suut tamarmik oqinnerulissapput, uanga misilittakkakka naapertorlugit,” Lars Peter naggasiivoq. •

Billedtekst: Nu

J

eg har sat Lars Peter og Bolette Jensen stævne i Kolding, hvor de har fejret jul med deres datter og søn, som er bosiddende der. Smilet er stort, og der er glød i stemmen, når Lars Peter fortæller om sit liv. Men bag smilet fornemmer man også arrene og sårene efter svære ting i livet.

Tilgivelsen, Bibelen og mødet med Jesus var det, der for alvor ændrede hans liv.

Lars Peters liv er skildret i en dokumentarfilm, ”Arctic Light – når lyset vender tilbage” lavet i 2016. Filmen vandt en førsteplads over 71 andre film i en international filmkonkurrence i Holland.

Udstødt Går man en tur i Nuuk, er sandsynligheden for at møde Lars Peter rimelig stor, da han er ansat af Greenland Facility Service, GFS, som security i kommune og forretninger. ”Jeg kommer ikke oprindelig fra Nuuk,” fortæller Lars Peter, ”men fra en mindre bygd, Itilleq, som ligger 45 km. syd for Sisimiut. Jeg havde en svær opvækst, fordi jeg aldrig har mødt min far, og den mand, min mor fik, kunne ikke lide mig, fordi jeg ikke var hans biologiske barn. Jeg blev behandlet meget dårligt af ham, havde blå Valbora Jensen mærker mange steder på kroppen efter

ham og mærkede en hårdhed og kulde, der gjorde ondt. Da jeg var seks år gammel, ville familien flytte til en anden bygd.

Da vi skulle til at sejle, tager min stedfader mig og løfter mig ud af båden og siger, at jeg ikke skal med. Da følte jeg mig udstødt, ladt alene tilbage, mens de andre tog af sted.”

Bolette gav Bibel Lars Peter voksede op i bygden, men livet var ikke let og resulterede i ungdomstiden i misbrug, hvor han bl.a. sniffede fortynder, og alkohol kom til at fylde. Lars Peter blev også gift med Bolette, men blev senere separeret, da han havde svært ved at forpligte sig. Bolette blev en kristen, og før hun forlod Lars Peter, gav hun ham en Bibel og sagde, at den ville kunne hjælpe ham. ”Læsningen i Bibelen var med til at give mig en fred, selvom jeg ikke rigtig forstod, hvad jeg læste. På et tidspunkt mødte vi nogle canadiere, som forstod min situation. De spurgte, om jeg ville give mit liv til Jesus. Uden at tøve sagde jeg ja, og det har jeg aldrig fortrudt.”

Tilgivelse sætter fri Lars Peter og Bolette får tingene snakket igennem og tilgivet hinanden og finder sammen igen. ”Jeg blev klar over, at jeg måtte tilgive min stedfar, selvom det var ham, der havde været ond mod mig. Han var blevet gammel og var på plejehjem, og jeg husker tydeligt, da jeg gik hen til ham, omfavnede ham og sagde ”Jeg tilgiver dig”. Han blev stille, og det rørte ham dybt, fordi han vid-

ste, hvad han havde gjort imod mig. Tilgivelsen gjorde noget ved mig. Jeg oplevede en kærlighed, som jeg ikke tidligere havde kendt til i mit liv, og jeg oplevede at blive løst, så jeg ikke faldt tilbage i mit gamle liv. Arrene har jeg endnu, og selvom jeg har tilgivet, er det stadig en kamp, men jeg oplever, at Jesus har hjulpet mig til at tilgive, ikke bare min stedfar, men også min biologiske far, som jeg aldrig har set, og min mor.” ”I mit møde med Bibelen oplevede jeg også, hvordan kærligheden voksede mere og mere. Jo mere jeg læser i Bibelen, jo mere lærer jeg kærligheden at kende. Jesus bad os jo også om at tilgive, ikke bare en gang, men 77 gange, hvis det er nødvendigt.” ”At jeg er blevet en kristen, har gjort mit liv lettere, fordi det er et liv sammen med Jesus. Når vi møder noget hårdt og svært, er det lettere at gå igennem sammen med Jesus. Selvfølgelig er der også hårde tider, men de er lettere at håndtere, fordi vi kan bede og tale med Jesus.”

Lars Peter slutter med en klar opfordring: ”Hvis man ikke kan tilgive, kan man tilbyde Jesus at komme ind i sit liv, for så sker der noget. Når man tager imod ham, så begynder han at arbejde i en, og så begynder tilgivelsen at blive lettere og lettere.

Smerten er der, den kan ikke fjernes helt fra hjertet, men både smerten og tilgivelsen bliver lettere. Det kan være seksuelt misbrug, alkohol, at man er fysisk slået, eller nogen får en til at være rigtig bange.

Hvis Jesus er i dit hjerte, vil alting blive lettere. Det er min erfaring,” slutter Lars Peter. •

5

Isitit uisikkit imarsiornikkullu periarfissat takullugit - sulissutigisat ataatsimoorussat inuusuttut amerlanerulersissavaat

Åbn øjnene og se de maritime muligheder - fælles indsats skal få flere unge med Tekst: Hanne Baltzerimit / Hanne Baltzer

I

marsiornermik Ilinniarfiup, Grønlands Maritime Center, Ilinniartitaanermut Naalakkersuisoqarfiup aamma kalaallit imarsiornikkut inuussutissarsiorfiisa sinniisuisa akornanni suleqatigiinneq Kalaallit Nunaannik nunatut imarsiornermik aalisarnermillu ingerlatitseqqittutut piukkunnartunik sulisoqartumik immikkoortitseqataassaaq. Nivikka Brandt 2017-imiilli Imarsiornermik Ilinniarfimmi siulersortaasoq taama oqaluttuarpoq. Ilinniarfik pingasunik immikkoortortaqarpoq Paamiuniittunik aamma Nuummiittunik, tamaani niuffagiutinut, aalisariutinut tunngaviusumik ilinniartitaanerit

neqeroorutigineqartarlutik, aamma tunngaviusumik qalorsualiornerit kiisalu aqumiussatut ilinniartitaanerit fiskeskipperi 1. grad aamma sætteskipperi angullugit. Pikkorissaanernut immikkoortortaqarfik pilersilluarsimavoq Kalaallit Nunaannilu tamarmi neqeroorutigisarlugit STCW, pikkorissaanerit sulianut aalajangersimasunut immikkut sammiveqartut aamma pikkorissaanerit immikkut suliarineqarsimasut. ”Suleqatigiinneruvoq soqutiginartoq pisariaqartorlu, eqqartortarput imarsiornermik ilinniartitaanerit ineriartortinnissaannut iluaqutaasumik qanoq iliorsinnaanerluta

aamma inuusuttut soqutiginninnerat qanoq annertusarsinnaaneripput uatsinnut qinnuteqartarniassappata. Paasisitsiniaanikkut paasitinneqassapput inuussutissarsiutit qanoq soqutiginartigisut,” Nivikka Brandt oqarpoq.

Imarsiornermik ilinniarfiup siulersuisuini inuussutissarsiornernik ingerlatsisut aamma sinniisuutitaqarput, tamannalu assut pingaaruteqarluni: ”Inuussutissarsiutit amigaatigisaannut ilinniartitsisarpugut.

Inuussutissarsiutit qanoq ittunik kissaateqarnersut qanimut malinnaaffigiuarpagut.

Isumaga naapertorlugu ilinniartut naam-

Kalaallit Nunaanni tamarmi immakkut annaassiniarnermik pikkorissartitsinerit ingerlanneqartarput.

Der holdes søredning­skurser over hele Grønland.

6

massigaangamik suut piginnaaneqarfigisassaneraat pillugit suut naatsorsuutigineqarsinnaanersut ajunngitsumik pisariaqartumillu naleqqussaasarpugut.”

Nuummi inissisimaffeqarneq annertuumik pingaaruteqarpoq, umiarsuaatileqatigiiffiimmi tamaani qitiusumik allattoqarfeqarmata. Tamatumalu saniatigut suleqatigisartakkavut allat aamma tamaani angerlarsimaffeqarput.

Suliarisamut tunngasut aamma toqqissisimaneq Imarsiornermik Ilinniarfimmi imarsiornermik ilinniartitaanerit piumasaqaatit Søfartsstyrelsenimit / Qallunaat Imarsiornermut Oqartussaasuinit suliarineqarsimasut naapertorlugit ingerlanneqartarput. Taamaalillutik ilinniartitaanerit nunami namminermi aamma nunat tamalaat akornanni piumasaqaatit eqquutitittarpai. Suliarisamut tunngasut immikkoortillugit isigineqarsinnaapput kisianni siulersortaasup ilinniartup inuttut qanoq ittuuneranik takunnissinnaaneq aamma assut pingaartippaa: ”Uatsinni annertuumik tuniseqataasinnaavugut. Ilinniartut ilinniartinnissaasa saniatigut aamma inuttut ineriartortikkusuppagut. Nersuerpaluttumik perusuppagut imminnullu naleqartinnerat ineriartortillugu, nammineersinnaassusiat alliartortillugu. Pissuserinneq pigiliutsikkusupparput inunnik allanik ataqqinninnissaq ilinniassagamikku, aamma imminerminnut allanullu nikagisassaanngitsumik pissuseqalernissaannut ikiortarpagut. Avatangiisit toqqissisimanartut asannippalaartullu ilinniarnissamut avatangiiseqartitsisarput pitsaasumik, isertugaataanngilarlu ilinni-

artut ilai inuunerminni unammillernartunik ersutassinneqarsimammata. Ilinniartut Kalaallit Nunaannit tamanit aggertarput.

Avatangiisit toqqissisimanartut inuillu suliatigut pikkorissut ataqatigiissillugit ilinniartut ilinniakkaminnik naammassinnittarnerat qularnaarpaa.

Nammineq aqqusaarsimavaa Nivikkap ilinniartut aqqut atugaat nalunngilluinnarpaa, namminermi tamaat ’umiartorfigereersimavaa’. 18-inilli ukioqarluni skoleskibemi Georg Stagemi imarsiornermik inuussutissarsiorfini aallartimmagu atuarnini ingerlateqqippaa 23-nillu ukioqarluni sætteskipperitut naammassilluni.

Aquttunngornissani toraarsimavaa, umiartuutigalunilu ungasissumit ilinniartuulluni teori annertunerusoq ingerlassimavaa, 30-nillu ukioqarluni umiarsuup naalagaatut aamma aquttutut 1. graditut naammassisimavoq. Aamma aquttuunertut umiartorsimavoq. Ilinniakkat taakku aamma sulisimanermit misilittakkat suliatigut angisuumik ilisimasaqalersippaa kiisalu aamma ilinniarfimmi ilinniartuusut ilinniarnerminni suut aqqusaartussaaneraat pillugu ilisimasaqarneq aamma piffiit oqimaatsut sumiinneri nalunngilai. Isumaliortuaannarsimavoq umiartornermi tunngaviusut suut tamaasa nalunnginnissaat pingaartuusoq taamaattumillu immikkoortut tamaasa nalunagit: ”Tamanna ullumikkut suliffinni assorsuaq pingaarpoq. Paasisinnaavara assersuutigalugu angerlarsimaffik qimallugu qanoq innersoq. Taamaammat aamma avatangiisit toqqissisimanartuunissaat qanoq pingaartigisoq nalunngilara. Tamanna assut nalunngisaqarfigaara! Aamma ilinniartitaanermi iluanaarutissat sumiinnersut – aamma ilin-

niartut suut piginnaaneqarfigissaneraat pillugit suut naatsorsuutigineqarsinnaanersut ilinniartunik eqqartueqatigiinneq sooq pingaaruteqarnersoq. Imarsiornermik inuussutissarsiorfik sivisuumik suliffigisimavara. Ilisimavara sumit tatineqarnersut aamma suna alliartuutigisaraat,” siulersortaasoq 35-nik ukiulik tunniusimarpalulluni oqarpoq. Inuussutissarsiummi ukiuni 17-ini sulisimavoq.

Simulatori nutaaq isumanaatsuunissarlu Aamma Imarsiornermik Ilinniarfik imarsiornermi isumannaallisaanerup pitsaanerulersinnissaanut siuttoorusuppoq.

2018-imi ilinniarfik Kalaallit Nunaanni tamarmi inunnik 250-300-nik pikkorissaavoq. Pikkorissartinneqartut inuussutissarsiummi suliffeqartuupput kisianni aamma atuartut anginerit, qitiusumik pikkorissaavik angallattagaq pigigamikku sineriammi angalallutik atortagaannik. Tamaani immakkut annaassiniarnermik pikkorissartitsinerit amerlasuut ingerlanneqartarput: ”Aamma meeqqat imarsiornermi sammisat tunngaviusut, pujorsiut, umiarsuup aqunnera, knobit aamma imaatigut qanoq pissusilersornissaq ilisimasaqarfigilissagaat pingaarluinnarpoq. Kalaallit Nunaanni tamarmi imaatigut isumannaatsumik ingerlanissap qaffassarneqarnissaanut peqataassaagut – tamatumunngalu meeqqat ambassadøriullutik pitsaanerpaat. Maanna imaatigut imaluunniit pinngortitami qanoq pisarnissaq pillugu ilinniartartut amerlajunnaarput. Ingammik meeqqat illoqarfinniittut taamaattanngillat. Taamaattumik imarsiornermut tunngasut meeqqat atuarfianni fagitut ilannguttariaqarpoq,” oqarpoq.

7

”Umiartornermik, aalisarnermik aamma piniarnermik inuussutissarsiutit pillugit soqutigisalinnut tamanut suleqatigisassatut pissusissamisoortumik qinerneqartassaagut, siulersortaasoq Nivikka Brandt Imarsiornermik Ilinniarfimmeersoq oqarpoq, tassani imarsiornermik ilinniartitaanerit nunani tamalaani akuerineqartut neqeroorutigineqartarput. ”Vi skal være det naturlige valg som samarbejdspartner for alle med interesse i søfart-, fisker- og fangererhvervet, siger forstander Nivikka Brandt fra Grønlands Maritime Center, som tilbyder internationale, maritime uddannelser.

”2019-imi upernaap ingerlanerani nutaamik simulatoreqalissaagut, skoleskibi umiartorfiginagu taanna atorlugu umiartorneq ilinniarneqarsinnaalluni. Ajunngitsupilussuuvoq. Qangali pigisarput ilumut pisoqaligami, kiisami taarserneqartussanngorpoq. 2018-ip ingerlanerani annertuumik sulissutigereerlugu tunniunneqarnissaa pillugu isumaqatigiissut naammasseqqammerparput. Simulatori kilisannermut modulimik ilaneqarsinnaavoq aningaasaliisut naammassappata.”

Kalaallit DNA-avat Aalisarnermik inuussutissarsiuteqarneq kalaallit DNA-avannut ilaanersoq? Nivikka Brandtip isumaa naapertorlugu inuussutissarsiut nuannarineqanngilaq. Isumaqarpoq aalisartut ammut isigineqakkajaasartut – ingammik Nuummi: ”Taamaammat immini suliassaavoq inuusuttut eqqortut kajungertilissallugit pissutigalugu aalisarnermik inuussutissarsiorneq nutaaliaalluinnartoq amerlasuunik neqeroorutissaqarmat aamma atortorissaarutinik nutaaliaasunik soorlu kilisaatit nutaat. Ullutsinni aalisartoq TASSAANNGILAQ umiatsiaararsorluni aalisartoq! Tamatuma paasineqarnissaanut peqataarusuppugut.” ”Amerlavugut meeraanitta nalaani ataatavut piniaqatigalugit imaluunniit aalisaqatigalugit nuannarinnissimasut. Taamaakkaluaq ungasinnerusoq eqqarsaatigalugu suliffigissallugu takorluuisut ikittuinnaavugut. Tamanna uggornarpoq. Maanna inuussutissarsiut ingerlalluarpoq isertittakkallu amerlallutik. Aalisariummi angutinut aamma arnanut periarfissaqarluarpoq. Taamaattumik pineqartoq alla aamma tassaavoq

8

aalisarnermik inuussutissarsiorneq aamma niuffagiutit suliutigaluni sungiusarfissat pisariaqartut qularnaarnissaannut peqataassasut. Kissaatigaarput ilinniartitaanerit neqeroorutigisavut siamasissumik qiviartassagaat aqumiussanillu ilinniartitsinissaq pingaarnertut kisiat ukkatarinagu.

Inuussutissarsiorfiusut aamma tunngaviusumik ilinniartitaanerniit imminnut pilersortarnissaat pingaarpoq, tassaammat naqqaniit qummut pissarsiorfissat.”

Nivikka Brandt Imarsiornermik Ilinniarfiup ilinniarfittut ineriartorteqqittuarnissaanut isumassarsiaqarpoq amerlasuunik arajutsisassaanngitsunik. Arnanillu angutinillu inuusuttunit piumaneqartunik. •

ritime uddannelser, og hvordan vi kan højne interessen hos de unge, så de søger ind hos os. De skal have øjnene op for, hvor spændende erhvervene er,” siger Nivikka Brandt.

I den maritime skoles bestyrelse er der også repræsentanter fra erhvervene, hvilket har stor betydning: ”Vi uddanner til det, erhvervene mangler. Vi har fingeren på pulsen om, hvad erhvervene ønsker. Jeg synes, vi har en god og nødvendig forventningsafstemning om, hvad det er, de unge skal kunne, når de kommer ud.” Det er yderst vigtigt med placeringen i Nuuk, da det er der, rederierne har deres hovedkontorer. Desuden residerer andre samarbejdspartnere også der.

Billedtekst: Nu

E

t samarbejde mellem Omarsiornermik Iilmmiarfik, Grønlands Maritime Center, Uddannelsesdepartementet og repræsentanter fra de grønlandske maritime erhverv skal være med til at segmentere Grønland som en fortsat søfarts- og fiskerination med kvalificeret arbejdskraft. Det fortæller Nivikka Brandt, der siden 2017 har været forstander på Grønlands Maritime Center. Centeret består af tre afdelinger beliggende i Paamiut og Nuuk, hvor der tilbydes grunduddannelser til handelsflåden, fiskerflåden og grundlæggende vodbinderi samt officersuddannelserne op til fiskeskipper af 1. grad og sætteskipper.

Kursusafdelingen er veletableret og tilbyder STCW, fagspecifikke og specialudviklede kurser i hele Grønland. ”Det er et interessant og nødvendigt samarbejde, hvor vi taler om, hvad det er, vi kan gøre til gavn for udviklingen af de ma-

Faglighed og tryghed De maritime uddannelser ved Imarsiornermik Ilinniarfik gennemføres i overensstemmelse med de krav, der er opstillet af Søfartsstyrelsen. Således opfylder uddannelserne både nationale og internationale krav. Faglighed er en ting – men forstanderen lægger også stor vægt på at se hele mennesket bag eleven: ”Vi har rigtig meget at bidrage med hos os.

Foruden at give eleverne en uddannelse, ønsker vi også at udvikle dem som mennesker. Vi vil give dem anerkendelse og udvikle deres selvværd, så de bliver mere selvstændige. Vi vil give dem dannelse, så de lærer respekt for andre, og vi hjælper dem til at opføre sig værdigt overfor sig selv og andre. Trygge, kærlige rammer er et godt læringsmiljø, og det er jo ingen hemmelighed, at en del af eleverne har udfordringer med i deres livsbagage. Vi får elever fra hele Grønland. Trygge rammer

”Det er meget vigtigt i mit arbejde i dag.

Jeg forstår godt, hvordan det fx er at være væk hjemmefra. Derfor ved jeg også, hvor vigtigt det er, at rammerne er trygge. Det ved jeg ret meget om! Også hvor alle fordelene er ved uddannelsen – og hvorfor det er vigtigt at forventningsafstemme med eleverne også. Jeg har været længe i det maritime erhverv. Jeg forstår, hvad det er, de presses af, og hvad de vokser af,” siger den 35-årige forstander engageret.

Hun har været 17 år i erhvervet.

Ny simulator og sikkerhed

kombineret med dygtige fagmennesker sikrer, at eleverne gennemfører uddannelsen.

Har været der selv Nivikka ved udmærket, hvad eleverne gennemgår, for hun har sejlet hele vejen selv.

Siden hun som 18-årig begyndte den maritime karriere på skoleskibet Georg Stage, læste hun videre og blev sætteskipper som 23-årig. Hun gik målrettet efter at blive styrmand, så mens hun sejlede, tog hun mere teori på fjernstudie og som 30-årig var hun skibsfører og styrmand af 1. grad.

Og hun har også sejlet som overstyrmand.

Disse uddannelser og joberfaringer giver hende en stor faglig viden og et kendskab til, hvad skolens elever skal igennem under uddannelsen, og hvor de svære perioder er. Hun har altid tænkt, det var vigtigt at vide alle de grundlæggende ting indenfor søfart, så hun kendte alle elementer:

Imarsiornermik Ilinniarfik vil gerne gå forrest for at styrke den maritime sikkerhed.

I 2018 have skolen 250-300 kursister rundt i hele Grønland. Kursisterne er ansatte i erhvervet, men også de ældre skoleklasser, da man har et mobilt kursuscenter, man rejser rundt med langs kysten. Her bliver der holdt mange søredningskurser: ”Det er afgørende, at også børnene får viden om de maritime grundfag, kompas, navigation, knob, og hvordan man begår sig til søs. Vi skal være med til at højne søsikkerheden i hele Grønland – og det er børnene de bedste ambassadører til. Der er ikke mange, der længere lærer at begå sig på havet eller i naturen. I hvert fald ikke børnene i byerne. Derfor skal det maritime ind som fag i folkeskolen,” mener hun. ”I løbet af foråret 2019 får vi desuden en ny simulator, hvor man kan lære at sejle i stedet for at sejle skoleskib. Det er helt vildt godt. Den, vi havde, var bestemt af ældre dato, så den står endelig for udskiftning. Vi har netop indgået en god aftale

om levering efter at have arbejdet på projektet en stor del af 2018. Simulatoren kan udbygges med et trawlmodul, hvis der ellers kommer donationer nok.”

Grønlandsk DNA Om fiskerierhvervet er en del af det grønlandske DNA? Nivikka Brandt synes ikke, erhvervet er populært. Hun mener, der er en tendens til at se ned på fiskerne - i hvert fald i Nuuk: ”Derfor er det også en opgave at tiltrække de rigtige unge, fordi det supermoderne fiskerierhverv har meget at tilbyde og moderne materiel i form af fx nye trawlere.

En fisker i dag er IKKE en jollefisker! Det vil vi gerne være med til at fremme viden om.” ”Mange af os har nydt at gå på jagt eller fiske med vores fædre i vores barndom.

Men få af os tænker det som et arbejde på sigt. Det er ærgerligt. Lige nu går det rigtig godt i erhvervet, hvor der er stor indtjening. Der er mange muligheder for både mænd og kvinder ombord. Derfor handler det også om, at fiskerierhvervet og handelsflåden skal være med til at sikre de nødvendige praktikpladser. Vi ønsker, at de kigger bredt ud over de uddannelser, vi tilbyder og ikke primært fokuserer på at uddanne officerer. Det er vigtigt, at erhvervet også rekrutterer fra grunduddannelsen, for det er fødekæden op ad.”

Nivikka Brandt har mange ideer til fortsat udvikling af Grønlands Maritime Center som en uddannelsesinstitution, der er til at få øje på. Og som de unge kvinder og mænd efterspørger. •

9

“

Isumakkeerfiginninneq tassaavoq akiniut Guutimut isumagisassanngortillugu Tilgivelse er at overlade hævnen til Gud Tekst: Allattaanermit Nicolaj Wibemit/generalsekretær Nicolaj Wibe

’isumakkeerfiginninneq’ googilerakku. Periarfissaq taanna isumassarsisitsisinnaasarpoq. Oqaaserli taanna googileraanni isumassinneqarani allaanngilaq nakkaatitsivigineqaannarluni.

Isumakkeerfiginninneq pillugu tupinnaannartumik ajunngitsorpassuarnik pingaartunillu oqaaseqartoqarsimallunilu allattoqarsimavoq. Aajuku imaaliallaannaq eqqaasassat pingasut: - ”Imminut pillutit isumakkeerfiginnissaatit” - ” Isumakkeerfiginninnerup aniguisissavaatit” - ”Inuuninni ingerlaqqissaguit isumakkeerfiginnittariaqarputit”

10

Issuarneqarsinnaasut pitsaalluinnartut allat amerlagaluaqaat. Isumaqarpungalu uanga illillu isumakkeerfiginninneq pillugu aamma pingaartumik pitsaasumillu oqaasissaqarsinnaasugut. Taamaakkaluaq isumakkeerfiginninneq annertuumik eqqartorneqartillugu aporfissaqarpoq tunngaviusumik, tassaasoq ajunngitsorpassuit iluamik tusaaneqarsinnaannginnamik nammineq tassaagaanni isumakkeerfiginnissinnaanngitsoq imaluunniit isumakkeerfiginnikkumanngitsoq. Nammineq ajortumik pineqartuusimagaanni.

Ukiorpaaluit matuma siorna arnaq inuusuttoq meeraanermini atornerlugaasimasoq oqaloqatigaara. Assut puffassi-

maarlunilu kamaqartoq. Eqqortumik pissutissaqarluni. Atugarisimasani maannalu kingornatigut ikit akuersaaleriartornerat pissutigalugit kanguttaattuliorsimasoq uumissulersimavaa. Tarnip uummatillu iliorpiaaniit uumigalugu. Taamatut uumissuinera susinnaanngilara kisiat iliortoq ilumut pillarneqartariaqarmat ilumoornerarpara. Ajornartorsiutaali tassaavoq nakuuserfiginnitsimi pillarnissaa pisariaqartikkamiuk allamilli periarfissaqarnani kisianni uumigissallugu.

Ilinnut siunnersuut Kristumiuuvunga. Taamaattumik Biibilimi atuartarpunga nuannarinerpaasamalu ila-

Isumakkeerfiginninneq tassaavoq suna iperarlugu.

Tilgivelse er at slippe.

anni Guuti ima oqartinneqarpoq: »Akiniut uanga pigaara, uangalu akiliiumaarpunga,« taavalu: »Naalakkap innuttani eqqartuukkumaarpai.« Guutip uumasup assaanut tigusaritinnissaq amiilaarnaqaaq.

Immaqa eqqumiippalussinnaavoq kisianni inummut isumakkeerfiginnissinnaanngitsumut tuppallernarsinnaavoq ajortuliorfigineqarsimanitit Guutip akiniarumaarai.

Inuk taanna pillarusukkukku taava Guutimut isumagitiguk, isumakkeerfiginnikkumannginnikkut imminut pinnak. Guuti akiniaatiguk. Guutip uumasup assaanut tigusaritinnissaq amiilaarnaqaaq. Guutimi asanninnerunnginnami? Ilumut Guuti taamaappoq, kisianni asanninnerup ilaa tassaavoq eqqunngitsuliorneq naammagiinnarlugu atorneqassanngimmat. Guutip ajortoq unitsinniarpaa periaaserlu toqqakkani atorlugu taamaaliussaaq. Guutip assaaniinnissaq ulorianartanngilaq isumassuinera, isumakkeerfiginninnera aamma naakkinninnera qinnutigigaanni. Taaava assai sernissuissapput. Kisiannimi uannut ajortuliorsimasoq Guutip ilumut pillarumaaraa qularineqarsinnaannginnerluni?

Eqqartuussut taanna Guutimut isumagitiguk. Tassaniippat ilinniinnani ajunnginneruvoq!

Ingerlaqqinnissaq Tamanna Guutimik kukkusumik atuinerunnginnerluni? Taama isumaqanngilanga. Tamatuma marluk ersersippai: Isumagisinnaanngisakka Guutimut isumagitippakka uangalu nammineq ingerlaqqissinnaavunga. Isumakkeerfiginninneq tassaavoq suna iperarlugu, inullu Guutimut tunniunneragut immaqa naalliutsitsisorput qimagutitissinnaavarput.

Ilaatigut Guutip taama pisarpaatigut. Arlaannarpulluunniit ajorteqanngitsuunngilaq Guutillu isumakkeerfiginninnera qinnutigisariaqarparput akaarissappatigut. Qanoq isumakkeerfiginnittarpa? Tassa taamaaliortarpoq ajortuliavut Jiisusimut ersutsillugit. Guutip uatsinnut taarsiullugu Jiisusi pillartarpaa/akiniartarpaa. Guutip uagut pillarneq ajorpaatigut, Jiisusili. Ta-

amatuttaaq illit ilinnut ajortuliorsimasoq pillartariaqanngilat inuulli taanna Guutimut isumagitillugu.

Isumakkeerfiginninneq tassaavoq suna iperarlugu. Iperarsinnaasagut amerlaqaat Guutimut isumagisassanngortikkutsigit.

Taava ingerlaqqissinnaassaagut Guutilu naalaganngortillugu. •

Billedtekst: Nu Jeg googlede ’tilgivelse’. Det er ofte et godt redskab til inspiration. Men googler man det ord, bliver man ikke inspireret, men bombarderet.

Der er sagt og skrevet ufattelig meget godt og vigtigt om tilgivelse. Her er tre hurtige: - ”Du skal tilgive for din egen skyld” - ”Tilgivelse sætter dig fri” - ”Du må tilgive for at komme videre med dit liv” Der er et hav af andre gode citater. Og jeg tror, både du og jeg også har noget vigtigt og godt at sige om tilgivelse. Men der er et grundlæggende problem ved megen tale om tilgivelse, og det er, at man dårligt kan høre alt det gode, hvis man selv er den, der ikke kan eller vil tilgive. Hvis man selv er den forurettede.

For år tilbage talte jeg med en ung kvinde, der var blevet misbrugt som barn. Hun var meget arrig og vred. Med rette. Det hun havde været igennem, og nu al den efterbearbejdning af sårene, fik hende til at hade den, der havde forgrebet sig på hende. Hade af hele sit sind og hjerte. Det had kunne jeg ikke tage fra hende, men bare give hende ret i, at det, der var sket, kun var straf værd. Problemet var så, at hun netop havde behov for at straffe sin overgriber og ikke havde andre muligheder end at hade.

Råd til dig Jeg er kristen. Jeg læser derfor i Bibelen, og i et af de steder, jeg holder af, siges der

sådan om Gud: »Hævnen tilhører mig, jeg vil gengælde,« og derefter: »Herren vil dømme sit folk.« Det er frygteligt at falde i den levende Guds hænder.

Det kan måske lyde lidt bizart, men for den, der ikke kan tilgive, kan der være stor trøst at hente i, at Gud nok skal hævne det, der er sket imod dig. Hvis du vil straffe den anden, så lad Gud gøre det, og ikke dig selv ved at nægte tilgivelse. Lad Gud hævne. Det er frygteligt at falde i Guds hænder.

Men er Gud ikke kærlighed? Jo, det er Gud, men en side ved kærligheden er ikke at finde sig i uret. Gud vil stoppe det onde, og det gør han på den måde, han vælger.

Guds hænder er ikke farlige at være i, når man beder om hans omsorg, tilgivelse og barmhjertighed. Så er hans hænder beskyttende. Men kan man så være sikker på, at Gud straffer den, der har været ond mod mig? Overlad den dom til Gud. Der ligger den bedre end hos dig!

At komme videre Er dette ikke en forkert måde at bruge Gud på? Det synes jeg ikke. Det afspejler to ting: Jeg lader Gud om at gøre det, jeg ikke kan, og jeg kan selv komme videre med mit liv. Tilgivelse er at slippe, og vi kan måske slippe af med vores plageånd ved at overlade personen til Gud. På sin vis gør Gud det samme med os. Ingen af os er syndfri, og vi må bede Gud om tilgivelse, hvis vi vil have det godt med ham. Hvordan tilgiver han? Ja, det gør han ved at Jesus må bære vores synd. Gud straffer/hævner sig på Jesus i stedet for på os. Gud straffer ikke os, men Jesus. Og sådan behøver du heller ikke straffe den, der har været ond mod dig, men overlad personen til Gud. Tilgivelse er at slippe. Der er rigtig meget, vi kan slippe ved at overlade til Gud at tage sig af det. Så kan vi komme videre, og Gud tager over. •

11

Hej ”Søren Bruhnimik ateqarpunga 24-nillu ukioqarlunga. Iluatsitsingaarlunga ukiuni sisamanngulersuni kajumissutsinnik suleqataasuutut sulisimavunga – ukioq ataaseq sakkutuut angerlarsimaffianni ukiullu pingasut Kalaallit Nunaanni sømandshjemmimi.

Sømandshjemmi neriartortarfiinnaanngilaq Et sømandshjem er mere end et spisested

A

appariit ingerlatsisut Jytte aamma Preben Andersen Sisimiuni sømandshjemmimiit oqaluttuarput. Aasaru ukiunik 50-inngortorsiortitsissaaq: ”Neriartullattaartartumik peqarpugut ajoraluartumik napparsimavimmi uninngasimasumik aamma Nuummi napparsimavimmiissimasumik. Perulunnartuusimavoq. Sivisuumik takusimanngilarput kisianni aqqusaagai tamaasa malinnaavigisimavagut neriartullattaartartut allat paarlakaallutik attavigisarsimagamikku. Aamma nulia alakkarsimavarput immussuarmik qallersukkanik pajullugu. Taama pisoqartillugu oqitsuinnaaneq ajorpoq biili aallartiinnariarlugu uini napparsimavimmi pulaarsinnaannginnamiuk. Air Greenlandikkut timmisartortariaqarpoq.

Neriartullattaartartoq Nuummit tikimmat aqaguani igasutta kajumissaarineragut alakkarparput, nulialumi aamma, igaat guuli eertat flæskitalerlugit pølsilerlugillu nassarlugit, igasutta nerisannaarigai nalusimannginnamiuk. Uatsinnit ilisimasaqarneroq… Nulia attorteqaaq qanorlu oqassanerluni nalulivillugu. Ilaannikkut malunnaatilimmik sunniuteqarsinnaasaratta nuannerpoq.”

B

estyrerparret Jytte og Preben Andersen fortæller fra Sisimiut sømandshjem.

Det fejrer 50 år til sommer: ”Der er en stamgæst, som desværre har været indlagt og været en tur på sygehuset i Nuuk. Det var mere alvorligt. Vi så ham ikke længe, men vi har hele tiden fulgt med i forløbet, fordi stamgæsterne på skift har haft kontakt med ham. Vi har også været omkring hans kone med et par ostemadder. Det er jo svært i sådan en situation, fordi hun ikke lige kan starte bilen og besøge manden på sygehuset. Det kræver en tur med Air Greenland.

Dagen efter vores stamgæst kom tilbage fra Nuuk, var vi på kokkens opfordring omkring ham og konen med en spand gule ærter med flæsk og pølse, fordi kokken vidste, at det var hans livret. Det var mere, end vi vidste… Konen blev utrolig rørt og vidste slet ikke, hvad hun skulle sige. Det er godt, at vi nogle gange kan gøre en forskel.” •

Arlaannut inissikkaangama inuuninni aalajaatsutuaq maanilu Kalaallit Nunaanni pavanilu angerlarsimaffinni assigiittutuaq tassaavoq Guuti, Ataataga. Kajumissaassavakkit illit, qatanngutiga, suna pigisorisat iperaqqullugu anginerusumik piniassagavit – inissaqartissinnaasannik angingaarnerusumik. Tassalu Guuti, naassaanngitsumik najortigimmatit.” •

Hej ”Mit navn er Søren Bruhn, og jeg er 24 år. Jeg har været så heldig at have et job som volontør i snart fire år – et år på soldaterhjem og tre på sømandshjem i Grønland. :) Det eneste konstante i mit liv, og det eneste, som er det samme her i Grønland og derhjemme, er Gud, min Far. Jeg udfordrer dig, min bror/søster, til at slippe, hvad du tror, du har for at få noget større – meget mere end du kan rumme. Nemlig Gud, der vil dig altid.” •