Malik #1 2020

>

2020/2021

Guutip qinnutiga tusartarpaa

Kiserliorneq Ensom

Ria Broberg vil sejle

Gud hører bøn

2

Ria Broberg umiartorusuppoq

6

8 1

Tekst: Finn Løvlund/Hanne Baltzer-imit / Finn Løvlund/Hanne Baltzer

Ilaquttakka ikiortariaqarpakka Jeg er nødt til at hjælpe min familie Benny ukiorpassuit aalisarsimavoq.

Benny har fisket i mange år.

Når det er svært, kalder han på Gud MALIK Nr. 1, 2020, ukiut pingajuat Saqqummersitsisoq Sømandshjemmene i Grønland / Kalaallit Nunaanni Umiartortut Angerlarsimaffii Sømandsmissionen / Umiartortunik Ajoqersuiartortitsineq www.soemandshjem.gl Aaqqissuisoq akisussaasoq Generalsekretæri: Nicolaj Wibe Aaqqissuisoq tusagassiortorlu Hanne Baltzer Naqiterneqartut: 1200 Aviisip saqqaa: Benny Nuummi aalisartuuvoq.

Ilaquttani Guutilu pingaarteqai.

Nr. 1, 2020 5. årgang Udgives af Sømandshjemmene i Grønland Sømandsmissionen www.soemandshjem.gl Ansv. redaktør Generalsekretær: Nicolaj Wibe Redaktør og journalist: Hanne Baltzer Oplag: 1200 Forside: Benny er fisker i Nuuk. For ham betyder familien og Gud meget.

A

rtornartunik naapitaqaraangami Guutimut qinusarpoq Suli tupigusuutigisarpaa, naak aallaraangami Guutimut paareqqulluni qinujuaannaraluarluni. Ullulli ilaanni ingasappallaalerpoq. Aasit ningittakkak takisuut akisuullu saarullinniutigisartagai nakkutigineqarsinnaajunnaavipput. ”Guutimut oqarpunga: ”Sooruna uanga kisima ningittakkakka annaajuaannarikka?”

Takanna nassissimapput, tamanna malugisinnaavara, nutsukkukkit kittorassapput.

Nilliavunga, qasuvunga, annaagukkit ilaquttakka ikiorsinnaajunnaassavakka. Tamannami akisusinnaaqaaq.”

Ningittakkat sinneri Bennyp suliariniarsarilerpai. Tassanngaannavik paaseriasaarpaa ninittakkat akornuteqanngitsut. Arlaatigut qarsorsamut naatissimapput, taassumalu kittorarnissaraluinut qajannaarsimavai:”Uppererpiarsinnaanngilara.

Kingorna nuannaartorujussuanngorpunga Guutimullu oqarlunga: ”Qujanarujussuaq.

Illit tusaajuaannarparma!”

Aalisartoq ittanneq Bennyp atuarfik qimappaa 8. klassereernerup kingorna, aanaavami isumaqarsimavoq suliguni ajunnginnerussasoq. Siullermi

raajarniummut ilaalluni raajarniaqataasarsimavoq, tassalu suliffigissallugu misilinnikuusaa nuannernerpaaq. Piffissap ingerlanerani raajarniutit alliartuinnavipput.

Aasakkut Qeqertarsuup Tunuani aalisaqataariarluni sikugaangat Qasigiannguaniit qimusserluni piniartuusarsimavoq.

Ukiut 20-t matuma siorna Polar Seafoodikkut umiarsuaataanut ilaalluni kilisaqataasalerpoq. Ukiut 14-init matuma siorna Jakobine naapikkamiuk kilisaqataasarunnaarsimavoq. Ukioq 2018 katipput taavalu umiartiaaqqamiit aalisartalerpoq.

Elias ilisarisimaviuk?

Nuummi Polar Seafoodikkunnut aperivoq umiatsiaarartaarusulluni, tassannga aalisartarniassagami.

Siullermik umiatsiamik pisoqqamik tunisimavaat, kisiannili taanna immattarsimavoq suliarineqarsinnaasimananilu. Bennyp Polar Seafoodikkut orneqqippai formandiallu oqaloqatigalugu. Sunnaaffa taassuma Bennyp aataava Eliarsi Qasigiannguit eqqaanni nunaqarfimmioq ilisarisimagaa.

Aallisarneq Bennyp Eliarsimit ilinniarsimavaa. Sivisuumik oqaloqatigeereeramik formandip umiatsiartaartussanngortippaa, taava taamaasilluni Benny ajornartorsiuteqarani aalisrsinnaanngorpoq. Saarullinnik aalisarsinnaanermut pisinnaatitsissummik

Ningittakkat naleqaqaat. / Linerne er guld værd.

allagartaqarnikuuvoq kingornalu aamma qaleralinnut. ”Qalerallit ajornarsigaangata taava saarullinniartarpunga. Ullumikkut saarullilluanngikkaanni ajornartorsirtoqalersarpoq.”

IKioqatigiittarput Aalisartut allat ilaaneeriarlutik ningittakkanik amusisarput:”Immitsinnut sianerfigisarpugut: Ima imalu ittunik ningittakkanik amusivunga, - illit pigaagit immaqaluunniit aalap piginerpai?” Taava aperisarpugut qanoq isikkoqarnersut - tungujortut, aappalaartut allatulluunniit. Marluk pingasoriarlunga nuannaangaarlunga uteqqittarnikuuvunga aalisartoqatima ningittakkakka amusimammagit.

Aalisartoqatigiilluta immitsinnut ikioqatigiittarpugut. Aningaasaateqanngikkaangama ningittakkakkalu annaasimallugit taava assut aliasuttarpunga.”

Ilaquttat Bennyp ajornartorsiuleraangami Guuti oqaloqatigisarpaa, soorlu ilaquttanut tunngasut, nutsernermut akiligassalluunniit qaleriiaaginnalersut pillugit. Ilaquttami ajunnginnissaat pillugu akisussaalluni

misigisimasarpoq. Malugisarpaa Guutip tusaagaani, tamannalumi qujamasuutigisaqaa, ilaanneeriarlunili Guutimut ima oqarsinnaasarpoq: Sooruna tussaneq ajorpinga, soorlu taamani Jakobine qaratsamigut aanaartoormat qanorlu iliuusissaarutivikkami. ”Ilaanni meeqqat nuannaartaqaat, angerlaraangamalu eqitaarneqartuaannarpunga.

Ilaanni aqukkuminaattarput, tassami anaanartik qaratsamigut aanaartuunngikkallarami pissusaa maqaasisaramikku. Uangattaaq maqaasiarpara. Siorngatigut issusaa.”

Taamaattumik angerlarsimaffik qimallugu suliartornissaq ilaanneeriarluni artornartarpoq: ”Angalagaangama eqqarsartuaannarpunga: qanormita iliussaagut qaratsamigut anaartooqikkaluarpat, kina napparsimmavimmut sianissava, meeqqammi? Sukkanerusumik suliniarsarisarpunga, uagutsinnut sianertarpunga qanoq innersiorlugit. Tamatigut ajunnginnerartarpoq aamma meeqqat ajunnginnerartarpai.”

Benny ataatsikkut nuannaalersarlunilu isumakululersarpoq. Nalunngilaa ullumikkut aalisanngikkuni ilaquttani aqagu nerisassaqarnavianngitsut. Aamma tuaviorluni angerlarusuttarpoq. •

H

an er stadig forundret, selv om han altid beder Gud passe på sig, når han sejler ud. Men den dag blev det hele for meget. Igen var en af de lange, dyre liner til at fiske torsk med ude af kontrol. ”Jeg sagde til Gud: ”Hvorfor er det altid mig, der taber mine lange liner?” Linen sidder fast dernede, og det kan jeg ikke mærke, så hiver jeg i den og så knækker den. Jeg råber, jeg er træt, og nu kan kan ikke hjælpe min familie, pga. at jeg har tabt linen. Det kan være en dyr omgang.”

Benny prøvede så at arbejde med det, der var tilbage af den lange line. Pludselig fandt han ud af, at den var hel. Den var på en eller anden måde holdt fast af en krog, der sikrede, at den netop ikke knækkede: ”Jeg kunne næsten ikke tro det. Bagefter blev jeg meget glad, og jeg sagde til Gud: > ”Tusind tak. Du har altid hørt mig!”

3

Jakobine aamma Benny imminnut pingaarteqaat.

Jakobine og Benny betyder meget for hinanden.

Erfaren fisker Benny gik ud af skolen i 8. klasse, fordi hans bedstemor mente, det var godt at arbejde. Først var det rejsefangst på en rejekutter, og det er den bedste arbejdsplads, han har haft. Efterhånden blev rejekutterne større og større. Han fiskede om sommeren med rejekutterne i Diskobugten, og når der kom is, kørte han med hundeslæde og var fanger i Christianshåb.

For 20 år siden begyndte han at stortrawle med Polar Seafoods store skibe. Han stoppede med trawlerne, da han mødte Jakobine for 14 år siden. De blev gift i 2018, og så blev han jollefisker.

Kender du Elias?

Hos Polar Seafood i Nuuk spurgte han, om han kunne få en jolle og fiske fra. Først gav de ham en gammel båd, men der kom vand ind, og den kunne ikke laves. Benny gik op til Polar Seafood igen og talte med formanden. Det viste sig, at han kendte Bennys bedstefar Elias hjemme fra en lille bygd nær Christianshåb. Og Elias havde lært ham fiskeriets kunst. De talte sammen længe, og formanden skaffede ham en båd, så han kunne begynde fiskeri uden problemer. Engang havde han licens til torsk og bagefter til hellefisk. ”Når det bliver dårligt med hellefisk, fisker jeg torsk, fordi prisen er lav. I dag er det svært, hvis jeg ikke fanger masser af torsk.”

Hjælper hinanden Af og til fanger de andre fiskere nogle liner: ”Vi ringer til hinanden: Nu har jeg fanget sådan en lang line – er det din, eller er det en andens lange line?” Så spørger vi, hvordan den ser ud – blå, rød eller alle mulige ting. 2-3 gange er jeg sejlet tilbage igen, hvor jeg har været rigtig glad, for min fiskekammerat har fanget en lang line. Vi

4

Iluarsartuusineq assassorluni suliaavoq.

Reparation er håndværk.

hjælper hinanden som fiskekammerater. Hvis jeg ikke har nogen penge, når jeg har tabt min lange line, er jeg altid ked af det.”

Familien Benny snakker med Gud, når han synes, det hele bliver for svært og familieproblemer, flytninger og udgifter hober sig op. Han føler sig ansvarlig for familiens ve og vel. Han synes, Gud hører ham, hvilket han er taknemlig for, men af og til kan han også sige til Gud: Hvorfor hører du mig aldrig, som da Jakobine fik en hjerneblødning og han ikke vidste sit levende råd. ”Nogle gange er mine børn rigtig glade, og jeg får altid krammere, når jeg kommer hjem. De kan være lidt svære at styre, fordi de

savner deres mor, som hun var før hjerneblødningen. Jeg savner hende også. Som hun var før.”

Det kan være svært at skulle på arbejde, når hjemmesituationen er, som den er: ”Når jeg sejler, tænker jeg altid, hvad nu, hvis hun får en hjerneblødning igen, hvem skal så ringe til sygehuset, og hvad med børnene? Jeg har prøvet at arbejde hurtigere. Jeg ringer hjem for at høre, hvordan hun har det. Hun svarer altid, at hun er okay, og børnene er okay.”

Benny bliver på samme tid glad og bekymret. Han ved, at hvis han ikke fisker i dag, så har familien ikke noget at spise i morgen. Og han vil gerne skynde sig hjem. •

5

Tekst: Generalsekretær Nicolaj Wibe-mit / Generalsekretær Nicolaj Wibe

Kiserliorneq takkukkaangat Når ensomheden popper op

”K

iserliortoqartariaqanngilaq. Allat ingiffigeriarlugit oqaloqatigiinnassavatit”. Niarsiaraq taama siunnersorneqarpoq kiserliornerminik ikioqqulluni saaffiginnikkami. Kisianniuna allat ornillugit, ingiffigalugit oqaloqatigalugillu sapilersimagaa. Kiserliornera tassaannaanngilaq qanigisanik attaveqarnissamik maqaasisaqarneq. Kiserliornerli annerusumik ilorpiaaniit takkuttarpoq.

Taamaaqatiminik eqqaminiittoqarpoq, kisimiilluni nerisariaqanngilaq unnukkulluunniit kisimiittariaqarani. Kisianni sakkortuumik itisuumillu kiserliorpoq.

Kisimiilluta inunngorpugut kisimiillutalu manna qimassallugu. Tamanna tamatsinnut atuuppoq. Inuunerup ilaa allanik qanitaqarata atortarparput. Tamanna annilaarnarsinnaavoq. Inuimmi “ataatsimoorniartuupput”. Immitsinnut atorfissaqartippugut immitsinnullu ujartortarluta. Kulturit ilaasa allanit tamanna atornerusarpaat. Qallunaat bussii ilaasukitsut takugukkit , taava takussavat ilaasut imminnut ungasillutik ingissimasut. Sumiiffinni allani inuit issiaqatigiittarput.

Tunngaviusumik inuup aappassani ujartarpaa. Immitsinnut pisariaqartippugut.

Taamaattumik kiserliulerneq annilaarnartarpoq ilaluunniit allani tamanna takugaan-

gatsigu. Inuit qassersuilluunniit akornganiikkaluaruit, taava kinaanerpit ilaa allanit qaquguluunniit takuneqarsinnaanngilaq takutinngisaannassavallu. Kiserliorneq inuunerup ilagilluinnarpaa tamatsinnut atuuttoq.

Inuit ilaani tamanna erseqqarinnerusarpoq allaniit. Ilummulli isigiguit sivisuumillu maluginiarlugu, imminullu unneqqariffigiguit, taava malugissavat ilorpiannilu kiserliornerit takusinnaalissallugu.

Anaanap naavani Anaanatta naavaniikallaratta qalaseq aqqutigalugu immitsinnut atavugut. Anaanap timaata inuussutissannik tuniorarpaanga naap iluaniikkallarama. Inunngorama immitsinnut atanerput taanna kipivoq.

Maannamiit timerput nammineertussanngorpoq, tassanerpiaq kiserliorneq aallarnerneqarpoq. Allamut qanilluinnarnerput inuunermillu tuniorarneqarfipput tassunga killeqarpoq.

Biibilip kapitaliini siullerni atuarsinnaavarput pinngortitsineq pillugu oqaluttuaq.

Inuk Guutilu imminnut ataluinnarnikuupput, soorlu anaanaq meerarlu naap iluaniittoq. Atuaqqikkutta imminniit avissaarnerat aamma atuassavarput. Inuk nammineq guutiorusulerpoq, tamannalu pivaa. Paaratiisip naatsiivianiit anisinne-

qarput, nammineertussanngorlutik. Tassani tunngaviusumik kiserliorneq aallaveqarpoq.Tassni aallartippoq, maannalu inunnut tamanut atuulluni, kiserliorneq sakkortooq inuup timaani tarnianilu pilerpoq. Kiserliorneq tamanna assigiinngitsutigut misillugu annikillisinniartarparput, kisianni takkuteqqittuaannarpoq.

Ullumikkut ingiaqatiginnga Meeraq anaanami naavinut uteqqissinnaanngilaq. Qalaseq kipinikoq allanngortinneqaqqissinnaanngilaq.

Inulli Guutimut utqqissinnaavoq. Guutip qaaqqujuarpaatigut qanilluinnarluta inuunerminut ilaatikkusuppaatigut. Ullut tamaasa taamaaliorpoq. Qaaqqusinera ilassilluarlugu ullorput qinnummik imaattumik aallarnertarsinnaavarput: “Asasara Jesusi, ullormi aallartittumi, maannakkut aallarnersumi, ilaginnga.” Qinnut taamaattoq assingusorluunniit, Guutip tamanna neriorsuutigaa, tusarneqarumaartoq. Susoqartilluguluunniit Guutip ataatsimooqatigerusulluta qaaqqujuartarpaatigut, ullup ingerlanerani qanoq ilisukkulluunniit qinuffigigukku piareersimassaaq.

Inuup suli inuunermini tassa Guutimut qaninnerpaagisinnaasaa.

Taava kiserliorneq tassunga naava?

Naamik, sinneqartuaannassaaq. Sinnikulli taakku Jesusimut avitseqatigiissutigisinnaavavuttaaq, taamaaliornerlu inuunitsinni allannguutaalluinnartumik kinguneqaratarsinnaavoq.

Ulluni makkunani inuk oqitsuinnarnik nalaataqanngitsoq oqaloqatigillattaarpara.

Kiserliornarata inuunera aarlerinartorsiulersissinnaavaa. Eqqamini inoqateqarpoq, kisianni oqarnera malillugu taakku inuunertik innga angummut avitseqatigiissutigineq ajorpaat. Ippassaq imaattumik SMS -imik nassippaanga: ’Ajorpunga, ajornartorsiutikkali anniaatikkalu Jesusimut avitseqatigisarpakka. Soorlulusooq aatsaat taamak qanitsigitillugu misigigiga.” •

Nicolaj Wibe

6

”D

er er ingen grund til at være ensom.

Du skal bare sætte dig hen til de andre og snakke." Det var det råd, pigen fik, da hun bad om hjælp for sin ensomhed.

Hvis der var noget, hun ikke magtede længere, var det at sætte sig hen til de andre og snakke. Hendes ensomhed var ikke kun savn efter nære relationer. Ensomheden kom i højere grad indefra. Hun havde jævnaldrende omkring sig, behøvede ikke spise alene eller sidde alene om aftenen.

Men hun var dybt ensom.

Alene kommer vi til verden, og alene skal vi herfra. Det er et grundvilkår for os. En del af livet er uden andre mennesker tæt på. Og det kan være skræmmende. For vi er ’flokdyr’. Vi har brug for hinanden og søger hen til hinanden. I nogle kulturer mere end andre. Kigger du ind i en dansk bus med få mennesker, vil de sidde langt fra hinanden. Andre steder søger man sammen. Grundlæggende søger mennesket ’mage’. Vi har brug for hinanden. Og derfor er det skræmmende, når man bliver konfronteret med ensomheden. Uanset hvor mange mennesker du har omkring dig, så er du kapslet ind i dig selv, og noget i dig vil aldrig blive eksponeret overfor andre. Ensomhed er menneskelivets grundvilkår. Hos nogle træder den bare tydeligere frem end hos andre. Men mærker

du længe nok efter, og er du ærlig, så kender du til din helt private ensomhed.

I mors mave Da du og jeg lå inde i vores mors mave, var der en navlestreng, der forbandt os til hendes liv. Hendes krop var fødekilde til mig derinde. Ved fødslen blev denne navlestreng klippet over. Nu skulle kroppen klare sig selv, og dér begyndte ensomheden. Den tætte, livgivende forbundethed med en anden var slut.

I Bibelens første kapitler læser vi om menneskets skabelse. Mennesket og Gud var lige så tæt forbundne som barn og mor, når det ligger i hendes mave. Læser vi videre, kommer vi til det store brud. Mennesket ville selv være gud, og det fik det så lov til. Det blev udvist af Edens Have, og så måtte det klare sig selv. Der blev grund-ensomheden til. Det var der, det begyndte, og nu er det et vilkår for os alle, at en dyb ensomhed rumsterer i vores krop og sjæl. Det er en ensomhed, man kan forsøge at dæmpe på forskellig vis, men den vil altid poppe op igen.

Gå med mig i dag Et barn kan ikke komme tilbage til sin mors mave. Cuttet af navlestrengen er uafvendeligt.

Men mennesket kan godt komme tilbage til Gud. Gud står med åben invitation til et tæt forbundet liv sammen med ham. Og det gør han hver dag. Vi kan begynde vores dag med at tage imod denne invitation ved at bede en bøn: ’Kære Jesus, jeg vil gerne, om du går med mig ud i den dag, som begynder nu.’ Denne eller lignende bønner, har vi Guds løfte på, bliver hørt. I en hvilken som helst situation inviterer Gud os til fællesskab, og hvornår på dagen du end beder til ham, så står han klar.

Dette er det tætteste, mennesket kommer til Gud, mens det lever.

Men er ensomheden slut med det? Nej, der vil altid være rester tilbage af den.

Men de rester er vi også inviteret til at dele med Jesus, hvilket kan gøre en kæmpestor forskel i vores liv.

I disse dage taler jeg meget med et menneske, der ikke har det let. Blandt andet er hans ensomhed truende. Han har andre mennesker omkring sig, men som han siger, så er de der ikke for ham. Han kan ikke dele sit liv med dem, og de deler ikke deres liv med ham. Og så skrev han denne SMS til mig i går: ’Jeg har det ikke godt, men jeg deler mine udfordringer og smerter med Jesus. Og sjældent før har jeg oplevet ham så tæt på.’ •

7

Tekst: Hanne Baltzerimit / Hanne Baltzer

Ilisimasassarsiortut umiarsuaani sulissalluni takorloorpaa Drømmejobbet er på et ekspeditionsskib

S

erviceøkonomitut 2019-imi naammassivoq immikkullu takornariaqarnerup iluani makku sammisimallugit: “arktisk turistguide”, “adventure guide” aamma “ubefaren skibsassistent”, tassa umiarsuup qaanni sulisutut 2020-mi ilinniarsimalluni.

26-nik ukiullip Ria Brobergip silamiilluni nuannarinerpaavaa, aamma ilisimasassarsiortut umiarsuaanut assut ikerusuppoq.

Ilinniarnermini misilillugu praktikkerfigigamiuk assorsuaq suliffigilissallugu pileritsaappaa.

Siunertaagaluarpoq Ilulissani juunimiit aggustusimut takornarianik angallassisuunissaq, kingornalu qaannamik angalaartitsisarneq aamma nunami pisummik angalaartunik angallassisarnissaq. Taava

8

ilisimasassarsiortut umiarsuaannut Svalbartimiit Tunumut aamma Islandimut angalasussamut ikisussaagaluarpoq. Kisianni taa-va Corona takkuppoq.

tuttuineq aamma nassatanik ikaassuineq.

Ilaasussanittaaq tikilluaqqusisartuuvunga.”

Maannakkorpiaq Qeqertarsuup Tunuani umiatsiami matrosiuvoq. Umiatsiaq inunnik 12-inik angallassisartoq, ilaasut umiatsiamiit nunaliaattarpai. Illoqarfiit minnerit umiarsualiveqanngillat soorunalumi aamma timmisartunut mittarfeqaratik, taamaattumik umiatsiaq 12-inik angallassisinnaasoq tamaani atorluarneqartarpoq.

Nunap ilaani taamaattoq kisiartaalluni angallataasinnaavoq.

Ria Qeqertarsuarmeersuuvoq, taanna qeqertami Qeqertarsuarmiippoq – Diskoøen, Nunatsinni qeqertat annersaat. Ilulissaniit 80 km miss.ungasissuseqarpoq. Ullumikkut illoqarfik 800-nik inoqarpoq, soorlu una arnaq inuusuttunnguaq. Assigiinngitsuni najugaqartarneq sungiusimareerpaa. 16-iinnarnik ukioqarluni Aasiannut ilinniarnertuunngorniarluni atuariartorluni aallarpoq. Kingorna issittumi angallassisartutut/takornarialerisutut “Adventure guide”-tullu Qaqortumi ilinniarsimavoq.

2019-imi qaammatini pingasuni Køben-

”Angalaqqilernera nuannaarutigeqaara.

Maannakkorpiaq suliarinerusarpakka pi-

Avataani angerlarsimaffimmilu

“ Tamatta ilaanneeriarluta kiserliorneq misigisarparput, ilaa?

Svendborgimiilluni coronap kingorna ilageeqilerluni nunneqaaq. Soorlulusooq tamarmik imminnut qanilaarninngorsimallutillu ikioqatigiikkusunnerulersimasut.

Paasivarput immitsinnut maqaasisimalluta.

Riap neriuutigaa umiarsuup (ubefaren skibsassistent) qaani ilinniarsimasami ilisimasassarsiortunut angalaqataanermut isersinnaanermut ammaasisinnaanissaa.

Ria håber uddannelsen til ubefaren skibsassistent kan give adgang til job på et ekspeditionsskib.

havnimi angallatsitsivimmi aamma praktikkersimavoq, tassani allaffimiuuneq misilissimavaa,”Ilumut, silamiillunga sungiusimavara,” ilassuteqarpoq.

2020-mi upernaakkut Svendborgimiippoq, tassani juunip qeqqata miss.umiarsuup qaani sulisartutut ilinniarsimavoq (ubefaren skibsassistent). ilinniarneq taanna ilisimasassarsiorluni umiarsuarni silissagaanni ilinniarsimasariaqarpoq. Umiarsuq taamaattoq ikiffigissagaanni umiatsiat pullattakkat annanniutillu angallatiginissaat ilinniarsimasariaqarami. Pinngitsooranilu pappiaqarfigineqartussaallutik.

Takuneqarneq Umiartornermut ilinniarfimmi atuartorpassuit coronaqarnerata nalaani angerlarsimasariaqarsimapput. soorlulusooq oqaatsit makku: “kiserliorneq aamma peqatigiinneq” piviusumik isumaqalersut: ”Tamatta ilaanneeriarluta kiserliorneq misigisarparput, ilaa? Svendborgimiilluni coronap kingorna ilageeqilerluni nuanneqaaq. Soorlulusooq tamarmik imminnut qanilaarninngorsimallutillu ikioqatigiikkusunnerulersimasut. Paasivarput immitsin-nut maqaasisimalluta,” Ria eqqarsapa-

silluni igalaakkut silammut isigiutigaluni oqarpoq, imalu nangippoq: ”immitsinnut nersorinnittarnerput pingaaruteqarpoq. Peqqutit assigiinngitsorpassuit pissutigalugit atuarfimmiippugut, soorunalumi tamatta atuarnerput ingerlatilluarusullugulu anguserusuppugut.

Coronap ataani internettikkut atuartinneqarpugut. Soorlu ilinniartitsisutta suliassat nutaanik ilusiliisinnaanermut tunngasut facebookkikkut saqqummiuttarai. Tamakku teoriimut tunngagaangata taamaasiortoqarsinnaavoq, kisinnili suliassanut tunngasut taamaaliorneqarsinnaanngillat.

Umiartornermut ilinniarfimmut uteratta, ilavullu takoqqillugit, nuanneqaaq.” ”Svendborg Søfartsskole”-mi naapitama atassuteqarfigiinnarnissaat ajornakusoorpoq, ilai angalapput - aamma sumiiffinni nalunaaquttap assigiinnginnera apeqqutaa-voq. Ajornakusoortitsisinnaasarpoq. Sulili ataavartumik marlussuit atassuteqarfigaakka.”

Angallatsitsisoq sinnatulik Suliffigissallugu pileriginerpaasaq TASSAAVOQ ilisimassarsiortut umiarsuaani angalaqataaneq. Tamannali maannakkor-

piaq pisinnaanngikkallarpoq (aggustusi 2020), umiarsuimmi uninngammata, angalaleqqippatali tamanna iluatsikkumaarpoq. Ria arlalinnik attaveqarpoq taakkulu qinnuteqaammik nassitsileruni atorluarumassajunnarsivai. Umiarsuaateqarfiit misiliinermini suliffigisimasai soorunami aamma attavigineqarumaarput. ”Uanga arfineq-pingasuniit sisamat tungaannut allaffimmiuusinnaaNNGILANGA. Silami sulerusunneruvunga sullitakka qanimut saallugit. Ullup ingerlanerani qanoq pisoqarnissaa ilisimanngikkaanngakku iluarinerusarpara. Silamiillunga inuummarinnarnerutittarpara.Praktikkerninni Nunatta Kitaani, Avannaani Kujataanilu angalasarpunga. Sumiiffiit assigiinngitsut takusarlugit ila nuannertassusia,” nuannaaqaluni oqarpoq. Taama oqarnermini soorlu sumiiffiit uumasunik qanimut takunniffiusinnaasut pivai, arferit, nunaqarfiit avinngarussimasut kangerluillu kusanarluinnartut, iluliarsuit qaqqallu. Adventure aatsaat tassa. ”Illoqarfimmi angallassineq ajornaatsuuvoq, asimili allarluinnaalluni.

Takornariat ilaasa nunami angalaarneq pisunnerlu sungiusimasarinngilaat aamma > Nunatsinni qajortorneq. Piareersartari-

9

aqartarpakka taamaasillungalu akisussaaffik annertooq tigusarlugu.

Ajornartorsiortoqaleraluarpat unaartoqaraluarpalluunniit piareersimasussaavunga.

Taamaatumik ikiueqqaarnermut tunngasut nutaaliaalluinnartut aamma ilinniarsimavakka, tassa ikiuinissamut sillimajuartussaagama. Qujanartumilli suli atorfissaqartinnikuunngilakka,” Ria qungujulluni oqarpoq. Takornariat maannamut angalasimasai nunanit makkunaneersuupput Frankrig, Tyskland aamma Danmark.

Riap nalunngilaa angalatitsiviit suleqatiminnut sunik neqerooruteqartarnersut, kisiannili ataaseq nalunngilaa, tassa ilisimasassarsiortunit neqeroortoqaraluarpat ingerlaannaq ikinissaminut piareersimagami. •

10

H

un er uddannet serviceøkonom i 2019 med speciale i turisme, arktisk turistguide, adventure guide samt ubefaren skibsassistent i 2020. 26-årige Ria Broberg trives allerbedst, hvis hun er udenfor og gerne på et ekspeditionsskib. I sin praktik som serviceøkonom prøvede hun det og blev tændt.

Meningen var da også, at hun skulle arbejde som guide i Ilulissat fra juni-august, og så senere også med kajakture og vandreture. Derefter skulle hun sejle med ekspeditionsskibet fra Svalbard til Østgrønland og Island. Men så kom Corona.

Lige nu arbejder hun som matros på en rutebåd i Diskobugten. Her er hun på 12 pax båden, som sejler gæsterne fra skibet og i land. Mange af de mindre byer har

ikke store havne og slet ikke lufthavne, men så kan 12 pax båden sejle dem ind.

Det er det eneste transportmiddel i nogle af de områder. ”Jeg er rigtig glad for at kunne sejle igen.

Min opgave lige nu er fortøjninger og at hjælpe, når bagagen skal ud og ind på båden. Desuden skal jeg tage imod gæsterne.”

Ude og hjemme Ria kommer fra Qeqertarsuaq på Qeqertarsuaq – Diskoøen, som er Grønlands største ø. Den ligger ca. 80 km fra Ilulissat. I dag bor der 800 indbyggere i byen, bl.a. Ria. Hun er vant til at tilpasse sig forskellige steder. Allerede som 16-årig flyttede hun hjemmefra for at gå på gymnasiet i Aasiaat.

“

Alle oplever ensomhed en gang imellem, ikke?

Især i Svendborg efter corona var det godt at være sammen igen. Det var som om, alle var mere imødekommende og ville hjælpe hinanden.

Vi opdagede, at vi havde manglet de andre.

Silami sulerusunneruvunga sullitakka tikillugit.

Jeg vil helst arbejde udenfor og med kunderne ansigt til ansigt.

Siden tog hun også uddannelsen til arktisk turistguide og adventure guide i Qaqortoq. I 2019 var hun også tre måneder i København i praktik hos et rejsebureau, hvor hun prøvede at sidde på kontoret. ”Jo, jeg er vant til at være ude,” tilføjer hun.

Hun var i Svendborg i foråret 2020, hvor hun blev færdig som ubefaren skibsassistent i midten af juni. Den uddannelse skulle være et supplement for at kunne sejle med på et ekspeditionsskib. For at kunne være ombord der, skal man have lært at sejle med gummibåde/ redningsfartøjer. Og man skal have papir på det.

At blive set På søfartsskolen var de mange elever, som i corona-tiden måtte sidde hjemme. Der

fik begreber som ensomhed og fællesskab en konkret betydning: ”Alle oplever ensomhed en gang imellem, ikke? Især i Svendborg efter corona var det godt at være sammen igen. Det var som om, alle var mere imødekommende og ville hjælpe hinanden. Vi opdagede, at vi havde manglet de andre,” siger Ria eftertænksomt og kigger ud ad vinduet, inden hun fortsætter: ”Det var vigtigt at påskønne hinanden. Vi havde mange forskellige grunde til at være på skolen, og vi ville jo gerne klare os og bestå. Under Corona fik vi undervisning online. Fx lagde lærerne kreative opgaver ud via facebook. Det kan jo godt gå med teori, men de praktiske fag kunne man jo ikke gøre det. Da vi kom tilbage til søfartsskolen, var det dejligt at møde de andre igen.”

ansøgningerne skal sendes. De rederier, hvor hun var i praktik, skal hun naturligvis også have fat i.

Guide med drømme

”Jeg er IKKE til kontorarbejde og et 8-16 job. Jeg vil helst arbejde udenfor og med kunderne ansigt til ansigt. Jeg har det i øvrigt også bedst med ikke at vide, hvad der kommer til at ske i løbet af en dag. Jeg føler mig simpelthen mere frisk, når jeg er udenfor. I min praktik sejlede vi bl.a. ved Vest-, Nord- og Sydgrønland. At se forskellige steder, det er fantastisk,” siger hun begejstret. Hun henviser bl.a. til steder, hvor man kan komme tæt på dyreliv, hvaler, fjerntliggende bygder og flotte fjorde, isbjerge og fjelde. Adventure er alletiders. ”Det er nemt at guide byture, men ude i naturen er det noget helt andet. Nogle turister er ikke vant til at vandre i svært terræn og til at sejle kajak i Grønland. Jeg skal forberede dem; jeg har et stort ansvar, som jeg skal tage. Og jeg skal også være klar, hvis der sker ulykker. Derfor kan jeg fx avanceret førstehjælp, så vi kan være klar til at hjælpe. Heldigvis har jeg ikke haft brug for det endnu,” siger Ria med et smil. De turister, hun har guidet, har blandt andet været fra Frankrig, Tyskland og Danmark.

Drømmejobbet ER ekspeditionsskibet. Det er ikke muligt lige nu (august 2020), fordi skibene ikke sejler, men når de sejler igen, så skulle det gerne lykkes. Ria har nogle kontakter, hun håber at kunne benytte, når

Ria ved, at det er forskelligt, hvad rederierne tilbyder en medarbejder, men hun er parat til at sejle med et ekspeditionsskib, i det sekund muligheden dukker op. •

”Det er svært at holde kontakt med dem, jeg mødte på Svendborg Søfartsskole, for nogle er jo ude at sejle – og så er der tidsforskellen. Det gør det hele lidt mere vanskeligt. Der er dog stadig et par stykker, som jeg har løbende kontakt med.”

11

Tussiut unnersiutiginnissut asaneqarluartoq qullinillu nakkaalersitsisartoq En elsket salme, der får tårerne til at trille

T

ussiutitta juullisiutip ”Guuterput” appinneqaraangat amerlanerpaartatta eqqarsaaterpassuit sarsuatilersarpaat, soorlu ileqqut ilitsoqqussavut, juullisiortarnivut, ilaquttat, ilunngunartumik misigisimaneq aamma upperisarput. Amerlasuut killitsisimaartarput aalaterneqarlutillu.

Juulli siulitsinnillu ileqqut ilitsoqqussavut imminnut atapput. Nunami tamarmi angerlarsimaffiit tamangajalluinnarmik ulloriaq ivisaaq (orange) ileqqut malillugit ikittarpaat, taannalu Kunngit Pingasut Ulluat (6.januar) ilanngullugu ikumatinneqartarpoq, ullormi tassani juulli naasarpoq.Juullip ulloriaa kristumiut Jesusip inunngorneranut ilisarnaatitut atorpaat, taannalu Sapaassuit Siullianni ullaakkut ikinneqartarpoq.

Tussiut unnersiutiginnissut Guuterput immikkorluinnaq ittuuvoq, tussiutip taallai tussiutinit allanit allaanerupput, aamma tussiutip erinaa erinnanit allanit allaanerulluinnarpoq, nipaannarmimmi nikorfalluni tussiarneqartarami. Immaqa tusareernikuuat tussiut unnummi taartumi allanneqarsimasoq:

Ukiumi 1852-imi juullilersoq ajoqip Rasmus Berthelsenip Jesusi inunngormat inngilit savanik paarsisunut tussiarsimanerat eqqarsaasersorfigaa. Nalaasarfimmut naalluppoq sinilaarniarluni, kisiannili suli sinilerani tusarnerluinnartumik tupinnartumik tussiummik tusarnaagaqalersimavoq, tussiutip tulleeriilluni atorneqartup eqqissinermik ulikkaartutut issimavaa. Soorlulusooq takorruuisoq. ”Paasigakku tussiut tassaasoq Annaassisunnguaq inunngormat unnuaq inna inngilit savanik paarsisunut tussiarsimasaat pineqartoq, taava makippunga, allaffinnukarlunga erngerlungalu tussiut allallugu, tassa taallai erinaalu.” Taama nassuiaavoq. •

N

år lyden af den elskede, grønlandske juleshymne Guuterput (Vor Gud) rammer øret, sender den mange tanker om traditioner, jul, familie, stemning og tro gennem de fleste. Mange bliver meget bevæget.

Jul og traditioner hænger sammen. I næsten hvert et hjem i hele landet tændes en

orange julestjerne, der stråler smukt fra vinduerne. Når julestjernen er tændt, følger tradition efter tradition helt frem til Helligtrekonger den 6. januar, hvor julen slutter. Julestjernen er et kristent symbol på Jesu fødsel, og den er tændt, når man vågner den første søndag i advent.

Guuterput er noget helt for sig. Teksten er anderledes bygget op end i andre salmer, og dens melodi kan ikke sammenlignes med andre salmemelodier, for den synges meget langsomt og stående. Måske ved du allerede, at salmen blev født en mørk aften: En aften op mod julen i 1852 tænkte kateket Rasmus Berthelsen over englenes sang for hyrderne, da Jesus blev født. Han lagde sig på sofaen for at sove lidt, men før han faldt i søvn, hørte han en smuk, flerstemmig sang, som fyldte ham med fred. Han fik ligesom en åbenbaring: ”Da det gik op for mig, at det var denne sang, englene sang for hyrderne, da Frelseren blev født, stod jeg op. Jeg satte mig ned i mit kontor og begyndte med det samme at skrive sangen og melodien,” har han forklaret. •

Sisimiuni umiartortunut ajoqersuiartortitaq Simon Søvndal ugguuna attavigineqarsinnaavoq, oqarasuaat +299 56 33 55.

Kontakt gerne sømandsmissionæren, Simon Søvndal, Sisimiut, telefon +299 56 33 55.

Umiartortunut ajoqersuiartortitaq attavigineqarsinnaavoq, tassa Karsten Hald Jacobsen, Aasiaat, telefon +299 27 60 10 Kontakt gerne sømandsmissionæren Karsten Hald Jacobsen, Aasiaat, telefon +299 27 60 10