#2 • 2021
Qeqertarsuup Tunuani angalaarneq
Umiatsiararsorlutik aalisartut
Aputip sisoorneranik matoorneqarneq
Rundt i Diskobugten
Jollefiskere
Begravet i snelavine
2
5
8 1
SØMANDSHJEMMET
MALIK Nr. 2, 2021, Ukiut 6.-saat Saqqummersitsisoq Sømandshjemmene i Grønland / Kalaallit Nunaanni Umiartortut Angerlarsimaffii Sømandsmissionen / Umiartortunik Ajoqersuiartortitsineq www.soemandshjem.gl Aaqqissuisoq akisussaasoq Generalsekretæri: Nicolaj Wibe Aaqqissuisoq tusagassiortorlu Hanne Baltzer
Sømandsmissionærit attavigisinnaavatit uku: Else Højvang Ilulissat, Telefon +299 22 39 74 Karsten Hald Jacobsen, Aasiaat Telefon +299 27 60 10 Elisa Mikkelsen, Nuuk Telefon + 299 25 18 49
Naqiterneqartut: 1200 Saqqaa: Elisap, Nuummi umiartortunut ajoqersuiartortitap, umiarsualivimmi aalisartunik oqaloqateqassalluni nuannaraa.
Nr. 2, 2021 6. årgang Udgives af Sømandshjemmene i Grønland Sømandsmissionen www.soemandshjem.gl Ansv. redaktør Generalsekretær: Nicolaj Wibe Redaktør og journalist: Hanne Baltzer
Kontakt gerne sømandsmissionærerne: Else Højvang Telefon +299 22 39 74 Karsten Hald Jacobsen, Aasiaat Telefon +299 27 60 10 Elisa Mikkelsen, Nuuk Telefon + 299 25 18 49
Oplag: 1200 Forside: Elisa, der er sømandsmissionær i Nuuk, nyder at tale med fiskeren på haven.
Tekst og fotos: Kristine Roager
Qeqertarsuup Tunuani angalaarneq På rundtur i Diskobugten
Ullut unnuallu pingasut umiarsuaaraq nunaqarfinnukartaat M/S Pajuttaat ilaaffigaara,angalaneq Aasianniit Kangaatsiamut Qeqertarsuarmullu pivoq, taava Qeqertarsuarmiit Qeqertamut, kingorna Aasiannut angerlaqqippugut. Kristine tilbragte tre døgn ombord på bygdeskibet M/S Pajuttaat, da turen gik fra Aasiaat til Kangaatsiaq til Qeqertarsuaq til Qeqertaq og hjem til Aasiaat igen.
A
taasinngornerup ullaa´tungaani angallatip naalagaata Jørgen Kjær Hansenip sianerfigivaanga aperalungalu assartuummut sinersortaammut Pajuttaammut angalaqataarusunnersunga. Ullualunni Umiartortut Angerlarsimmavianiit friilaarsinnaanersunga. Neqeroorut taamaattoq naaggaarsinnaanngilara, taamaasillungami immami inuuneq paasilluarnerusinnaavara, tassa nammineerlunga misilinnikkut. Umiarsuaaraq nunani immanilu avannarlerni angalanissaminut sanaajuvoq, taamaatumillu sipileqarlunilu prammimik umiaasaaraqarpoq, taamaasilluni sumiluunniit nunaliffeqarsinnaalluni. Inuttat ilisimasartaqanngillat. Nunaqarfiit ilaani iluamik umiarsualiveqanngilaq taamaattumik umiartortut pallersuit nunamut ningittariaqartarpaat. Nammineerlutik suut tamaasa ingerlappaat, aamma ajornanngikkaangat nunami niooraallutillu
Siku patsisigalugu sukkaval- > laarata ingerlavugut. Ilulissat akorngisigut sangusaartariaqarpugut. Kigaakkaluamik ajoratali Qeqertamut apuuppugut. / Isen forhindrede os i at slå nogle hastighedsrekorder. Slalom ind og ud mellem isfjeldene. Langsomt og sikkert kom Pajuttaat frem til havnen i Qeqertaq.
Umiarsuup naalagaa > Jørgen Kjær Hansen Nunatsinni ukiut 30-t sinnerlugit angalasimavoq. / Kaptajn Jørgen Kjær Hansen (th) har sejlet ved Grønland i over 30 år.
usilersuisarput. Sinersortaatimi inuit 12-upput. Angallammiittut inuit kalaallit arfineq-pingasuupput qallunaallu sisamaallutik.. Maannakkorpiaq aquttut kalaallit marluupput umiarsuullu naalagaa qallunaajulluni. Uanga avataaniit aggersuuvunga sinersortaatimilu feeriartutut misigisimallunga. Suliassaqanngilanga pisassaqarnangalu. Tamanna isumaqarpoq pisussaassuseqarnanga angallatip naalagaa aamma aquttoq naalakkersuisarfimmiittut oqaloqatigisinnaallugit, pilittartaaq igaffianiittoq taamaasinnaallugu, taamattaaq qaamiut umiarsuup qaavani sulisut. Inuttat tamarmi qujanartumik apeqqutinnik akiuisarput. Soorlu sikup aqqutitsinniittup qanoq issutigineranik aperigama aamma titartaatip, paralellenialimik taaneqartartup qanoq atorneqartarneranik paasiniaagama, imaluunniit inuunerannik apersorama, pinerit tamaasa oqaluttuarusussusermik naapitsisarpunga. Tanngassimaarlutik ullutik qanoq ingerlasarnersut takutippaat itinerusumillu oqaluttuarisinnaallugit, tassa
unitsiarnerini Umiarortut Angerlarsimaffianni oqaluttartarnerinut sanilliullugit.
Ilulissat akorngisigut sangusaarneq Kangaatsiamiit oqaluttuassaqarpallaanngilanga. Sukkasuumik uummarissumillu kikkut tamarmik sullipput, taamaattumik sivisuummik talittarfimmiinngilagut. Ingerlaqqippugut sivitsunngitsorlu Qeqertarsuaq qinngutinik takusinnaalerparput. Umiarsuaaqqamiinneq ataatsimoorsusermik misigititsivoq. Susassaaleqisoqarneq ajorpoq, suliassaqartuaannarpormi, nammineerluni allat peqatigalugit piumassuseqaraanni. Unnukkullu inuttat nunakukaleramik pisussaannartut uanga ilaatippaannga. Aali taamaasimmat aatsaat ulloq unnuarlu taakku ilikkarakkilli ingerlagaluartoq, tamanna taakkununnga soqutaavallaannngilaq. Silusimanerata sukkalisaartissinnaanngilaatigut. Ilulissat akornisigut sangusaarluta ingerlavugut. Sukkaakkaluarluta ajornatali Pajuttaammik Qeqertap umiarsualivianut tikippugut. Tikitavut nuannaaqaat, taman-
nami isumaqarpoq nunaqarfiup qerititsivia sikutinnagu imaarneqassasoq. Tamaani piffissaqarpunga nunaqarfimmi angalaalaarnissannut.. Ullaaq nuanneqaaq, tassaniinnisarpulli sivisusussaanngilaq aammami nunaqarfik Qeqertaq taama aqqusineqartiginngilaq. Tassunga taarsiullugu umiarsuup qaavani nuannerluinnartumik qaasiortunik oqaloqateqarpunga. Seqernup qilammiit killiffimminiit qaqqat seqersimavai. Uanga kristumiuuvunga, taamaattumillu killissaqanngitsumik pinngortitarsuaq nuannaarutigaara,taamattaarlu pinngortitarsuup Pinngortitsisua. •
D
et var en mandag formiddag, skipperen Jørgen Kjær Hansen ringede og spurgte, om jeg ville med ud at sejle med coasteren Pajuttaat. Om ikke jeg kunne tage et par fridage fra sømandshjemmet i Aasiaat. Det var et tilbud, jeg ikke kunne sige nej til, for hvordan får man en bedre forståelse af livet til søs end ved at få en > smagsprøve på det selv.
3
Nunaqarfinni minnerni talinniarneq sungiusimasariaqarpoq. / Det kræver erfaring at lægge til i de mindre bygder.
Skibet er designet til de arktiske betingelser, og det er udstyret med kran og pram, så det kan operere uanset anløbsforhold. Besætningen klarer sig uden lods. I nogle af bygderne er der ikke nogen egentlig havn, så sømændene må hejse pallerne i land. De kører selv det hele, også på land, når det er muligt. Lodser og laster. De er 12 mand ombord på coasteren: 8 grønlændere og 4 danskere. Pt. er der to grønlandske styrmænd, kaptajnen er dansk. Jeg kom udefra og var nærmest på ferie ombord - ingen arbejdsopgaver eller pligter. Det betød, at jeg uden problemer kunne snakke med skipperen og navigatøren på broen, hovmesteren i kabyssen og skibsassistenterne på dækket. Fælles for hele besætningen var, at de gerne ville svare på spørgsmål. Om det så var om tykkelsen på den is, vi sejlede igennem, hvordan en parallellineal fungerer eller om deres livshistorie, mødte jeg en stor fortælleglæde. De viste stolt deres dagligdag og arbejde frem på
en anden og dybere måde, end når vi fra sømandshjemmet er på besøg i deres pauser.
Slalom mellem isfjelde Fra Kangaatsiaq er der ikke så meget at berette. Der blev arbejdet hurtigt og effektivt fra alles side, så vi lå ikke ved kaj i så lang tid. Turen gik videre igen, og inden længe kom Qeqertarsuaq i kikkerten. Oplevelsen af at være med ombord blev bl.a. båret af en følelse af fællesskab. I en ledig stund var der altid noget at tage sig til, hvis man selv tog initiativ til at lave noget sammen med de andre. Og da mandskabet ville bruge aftenen i land, var det en selvfølge, at jeg tog med. Det kan godt ske, jeg på dette tidspunkt kun havde brugt et døgns tid i deres selskab, men det betød ikke det store. Isen forhindrede os i at slå nogle hastighedsrekorder. Slalom ind og ud mellem is-
fjeldene. Langsomt og sikkert kom Pajuttaat frem til havnen i Qeqertaq. De var glade for at se os, da det betød, at de fik tømt frysehuset, før isen lukkede til. Her var der tid til en gåtur rundt i bygden. Det var en smuk morgen, men turen var af en begrænset længde, for så mange meters vej er der ikke i Qeqertaq. I stedet havnede jeg på vejrdækket i en god samtale med en af skibsassistenterne. Solen varmede fra sin plads på himlen lige over fjeldene. Selv er jeg kristen, og jeg kunne derfor ikke lade være med at glædes grænseløst over det fantastiske skaberværk og den vældige Skabergud, der står bag. •
Else Hotel Avannanit anisoq nammattakkaminilu aalisartunut talittarfimmiittunut kaffimik nassarluni. / Else på vej ud fra Hotel Avannaa med kaffe i rygsækken til fiskerne på jollehavnen.
Alham isumaqarpoq nammineq aalisarnissaminut utoqqaavallaalersimalluni, taamaattumik allat ningittagaat neqitsersortarpai. / Alham synes, han er blevet for gammel til at sejle ud i egen jolle, så han sætter madding på krogene på andres liner.
Umiartortunut ajojoqersuiartortitamit Else Højvang-imit, Ilulissat / Af sømandsmissionær Else Højvang, Ilulissat
Neqitaq / Madding M
aanna Ilulissani talittarfimmeeqqilerpunga nammattakkannilu kaffimik, kaffisorfinnik sukkunillu nassataqartarpunga. Ikaartarfiit pingasut pisuttuarfigisarpakka, tassaniippullu umiatsiaaqqat immaqa 400 missingi. Naapitama ilai sikimiinniarlunga ilassisarpakka, allat haloortarpakka. Ilaasa takutittarpaat oqaloqaterasunnertik, allalli alangaannartarput, tassami umiatsiani neqitsersuillutik ulapputeqartaramik. Kaffimik nassaraangama neqeroorfigisarpakka. Taava akulikitsumik aperineqartarpunga qaquguuna talittarfimmi umiartortut illutaarniartut,ima paasillugu qaquguuna cafeteriaqalerniartoq. Taassuma sumiinnissaanut siunnersuutit imaaginnavittarput. Imaluunniit illut suut piiariarlugit cafeteerialiortoqarsinnaasoq. Kissaat tamanna annertoqaaq. Qaleralinniartoqartarpoq – aalisakkat allat qaqinneqartut qimminut nerukkaatissiarineqartarput. Angalaartillunga aalisartut neqitsersuillutik ulapputtut takusarpakka. Ammassaat imaluunniit saarulleeqqat neqittatut atorneqarajupput. Amerlanerit nammineerlutil neqitsersuisarput, tassa ningittakkat 100o meteritut takissusillit neqitsersortarpaat, allat taamatut sulerusuttunit ikiorneqartarput. Alham ullut tamaasa neqitsersuilluni ulapputeqartarpoq, maannakkummi nammineq utaavallaagilersimavoq aallassaarsimallunilu.
Ningittakkat piareeraangata avalariarlutik ningitsiartortarput, taava nalunaaqquttap akunnialui imaluunniit aqagussamut utaqqeriarlutik ningittakkanik qaqitsiartortarput. Taamaasigaangat pissanganartaqaaq kiilut qassit pisrisimanerlugit. Ullumikkut 2.000 koruuninnassanerpugut imaluunniit 10.000 koruunit angussanerpagut? Kilisaatit 1-4 talittarfimmiikkajupput., taakku kinguppannik kilisattarput. Aalisartut umiarsuarminniikkaangata ullut ilaanni ilassisarpakka. Talittarfimmut umiarsuarnik talittoqaraangat pulaartarpakka, tassa coronamut tunngasunik akorngutissaqanngikkaangat. Tamatigut kaagimik nammineq sanaannik nassartarpunga. Tamanna naleqartittaqaat. Soorlu inuttat ilaata im oqaasertaleraa: ”Ullumikkut tassa asanninnerup kaagisorfik”. ”Aap, tassa tamanna takutikkusuttagarput -Guutip asanninnerata ilamernga.” •
S
å er jeg igen på havnen i Ilulissat med rygsækken med kaffe, krus og sukker. Jeg går en tur rundt på de tre broer, hvor der er ca. 400 joller. Nogle hilser jeg på med et nik, andre et hallo. Nogle få viser, at de har tid til en snak, andre ser man bare ryggen af, da de sidder bag i båden og har travlt med krogene. Når jeg har kaffe med, tilbyder jeg en kop. Så kommer spørgsmålet
ofte, hvornår får vi et sømandshjem på havnen – underforstået et cafeteria. Det skorter ikke på forslag til, hvor vi kan bygge. Eller hvilke bygninger vi kan købe og lave det i. Det er et stort ønske. Der fiskes hellefisk. Er der andet, der bidder på, bliver det mest til slædehundene. Når jeg går rundt, har fiskerne travlt med at sætte madding på krogene. De anvender amasetter/lodde og små torsk. De fleste sætter selv madding på krogene på deres 1000 meter lange liner. Andre har løsarbejdere til hjælp. Alham har hver dag travlt med at sætte fisk på for andre, nu hvor han er for gammel til selv at sejle ud. Når linerne er klar, sejler fiskerne ud og lægger dem ud, kommer hjem, venter nogle timer eller til dagen efter, hvor de sejler ud og hiver linen ind. Så er det spændende hvor mange kilogram, der er. Bliver det en dag, hvor man tjener 2.000 eller 10.000 kr.? I havnen ligger som regel også 1-4 trawlere, som fanger rejer. Dem hilser jeg på nogle af dagene, hvis fiskerne er ombord. Når der kommer skibe til havnen, får de et besøg, hvis der ikke er corona-restriktioner. Her har jeg som regel et stykke hjemmebagt kage med. Det er værdsat. Som et besætningsmedlem sagde: ”I dag er der kærlighedskage.” Ja, det er det, vi gerne vil vise - en flig af Guds kærlighed. •
5
Generalsekretær Nicolaj Wibe-mit allataq / Af generalsekretær Nicolaj Wibe
Qaamaneq ingerlaqatiguuk Gå med lyset
Q
aammarngup sukkassusaa sekundimut 300.000 kilometeriuvoq. Uuttortarneqarsinnaasumik allamik taassuminngatut sukkassusilimmik ilisimasaqanngilagut. Qaamaneq maannakkorpiaq isigisat 300.000 kilometerinik ungsilleriikatappoq. Tamanna paasisinnaanngilarput. Qaamaneq alla aamma iluamik paasisinnaanngilarput. Jesusi imminut ima oqaatigaaq: Uanga Silarsuup qaamaneraanga. Uannik malinnittoq qaqugumulluunniit taarmiuulissanngilaq, inuunerulli qaamarnga pigissavaa. Tamangajalluinnatsinnut Jesusi pingaaruteqaqaaq. Inuit ilaannut ulluinnarni ikinngutaavoq, allat inuunerminni artorsaleraangamik oqaloqatigisarpaat /saaffigisarpaat. Jesusip assinga angerlarsimaffippassuarni nivingavoq. Assit kusanartut, kusanartunillu sinillit. Jesusi nunarsuarmi tamarmi ilisarisimaneqarpoq, qularaara suli nunaqarnersoq Jesusimik suli tusarsimanngitsunik. Taamaattoqassappat taava ikitsuinnaassapput. Kisiannimi taanna Jesusi kinaagami, imminut silarsuup inuunerullu qaammaneranik oqaatiginninnera eqqaassanngikkaanni?
Paasineq ajornaqaaq Bibelip oqaluttuuppaatigut Jesusimi pingaarnerpaajusoq taassuma Guutimut saammaateqatigiissippatigut. Poorskimi eqqaasinneqartarpugut Jesusi Golgatami sanningasulimmut kikiattugaasoq. Eqqaasinneqartarpugut Jesusip taamaallaat sanningasullip oqimaassusaa kisiat nammanngikkaa, uagulli pisuussutivut Guutimut inunnullu ajortiliavut aamma nammakkai. Eqqaasinneqartarpuguttaaq sanningasulimmut kikiattugaatinneqarnera tassanilu toqunera pinngitsoorneqarsinnaanngitsoq pisariaqavissorlu. Poorskip ullaavani Jesusi toqusunit makinnermigut silarsuaq nutaarluinnaq ammarneqartutullusooq immat.. Tassa innuuneq naassaanngitsoq.
6
Tassalu Jesusi pillugu oqaasissat pingaarnersat. Qaammaneq ima annertutigisoq, toqumit allaat qaminneqarsinnaanngitsoq. Qaammarngup sukkassusaa paasisinnaanngilarput, Jesusillu uatsinnut qaamarnga suli paasissallugu ajornakusoornerungaarpoq.
Qaammaneq kissartitsisoq Naluara illit qaqqami seqinniarsimanersutit, tassa seqernup qaammatit arlallit peqanngereerluni nueqqilluni qaqqat qaavisigut takkuteqqinneranik takusaasunut ilaasimnersutit. Uanga misilinnikuuara, ajoraluartumilli ulloq taanna nuiavoq. Seqernup qinnguai siulliit takunngilagut, nalunngiinnarparpulli tassaniittut. Nalunngissutsip taassuma nuannaalersippaatigut pisussamullu nuannersumut qilanaalersilluta. Qaammaneq uteqqippoq. Erniinnaq taartoq tamarmi piissaaq. Inuunerput ilaanneeriarluni aamma taarsisarpoq. Inuunitsinni pisoqartarpoq, pisullu qaamaneq, nuannaarneq qungujunnerlu peersissinnaavai. Taamaasigaangat inuunerput taarsisarpoq nuannarunnaartarpugullu. Soorlu qaqqamut seqinniarsinnaasartugut seqernullu qaamarngata uteqqinneranik nuannaarutiginnilluta, taamattaaq qaqugukkulluunniit assavut paarlassinnaasarpavut Jesusilu qinnuigalugu taartut atukkavut peerseqqullugit, taartoq qaamanermit inangerneqaqqullugu. Namminermi oqarpoq imminut ingerlaqataasoq qaqugumulluunniit inuunerup qaammarnganik peqassasoq. Inuup nammineq taarsiulernini ima ajortigisumik misigisinnaavaa, allaat immaqa kanngusuutigalugu, allaallu upperijunnaarsinnaallugu qaamarngup Jesusimeersup ikiorsinnaagaanni. Tamannali kukkuneruvoq. Eqqaamaniaruk kingullermik seqinnisaaravit, seqernullu kissalaannit kissassarneqaravit. Seqernup kissarnga
qaammaneralu pitsaalluinnartuupput. Nutaanngortitsisutut ittarput. Naluara Jesusip seqernera ilinnut qanoq ililluni ajunnginnerpaajussanersoq. Qinnuigisinnaavat. Naalagiarsinnaavutit. Bibeli qaqeriarlugu atuarsinnaavat tassanilu Jesusi pillugu atuarlutit. Ikinngutivit ilaat, Jesusimut uppertoq qinnuigisinnaavat qinnuteqqullutit imaluunniit Bibelimit atuffateqqullutit. Qanorluunniit ilioraluaruit ajunngilaq. Tamannami seqinertut ippoq, taanna uteqqittarpoq, qaqqamullu majuartunit takoqqaarneqartarluni. Taakku aalasariaqarput, iliuuseqartariaqarput, takusaaniarunik. Illit aamma aalasariaqarputit, Jesusip seqerfigissappatit. Tassa taanna Jesusip ima oqarnermigut oqaatigisaa,` Malinnga ´. Angalalluarnissannik kissaatingaarpakkit! •
L
ysets hastighed er 300.000 kilometer i sekundet. Vi kender ikke noget, der er målbart hurtigere. Lyset, du ser i dette øjeblik, er allerede mindst 300.000 kilometer væk. Det er ikke til at begribe. Der er et andet lys, som heller ikke er til at begribe. Jesus siger om sig selv: Jeg er verdens lys. Den, der følger mig, skal aldrig vandre i mørket, men have livets lys. Jesus har stor betydning for de fleste af os. For nogle er han en daglig ven, for andre én man snakker med, når man er presset i sit liv. Jesus hænger i mange hjem. Fine billeder med flot indramning. Jesus er kendt ud over hele jorden, og jeg tvivler på, om der er lande og befolkninger, der endnu ikke har hørt om ham. Hvis der er, er de få. Men hvem er denne Jesus, ud over at han kalder sig selv verdens og livets lys?
Svært at begribe Bibelen lader os forstå, at det vigtigste ved Jesus er, at han forsoner os med Gud. I
påsken mindes vi, at Jesus blev hængt på et kors på Golgata. Vi bliver mindet om, at han ikke kun bærer sin egen vægt på det kors, men han bærer også vægten af vores synder og den skyld, vi har i forhold til Gud og mennesker. Og vi bliver mindet om, at det kors, Jesus lod sig slå ihjel på, var helt nødvendigt. Påskemorgen, da Jesus i levende live forlader graven, åbner en helt ny verden sig. Det evige liv. Dette er det vigtigste at sige om Jesus. Et lys så stort, at selv døden ikke kan slukke det. Lysets hastighed kan vi ikke begribe, men at begribe det lys, Jesus er for os, det er dog langt vanskeligere.
Lyset varmer Jeg ved ikke, om du har været ude i fjeldet for at se de første stråler fra solen, efter
at det i flere måneder har været vintermørkt. Jeg har, men desværre var det overskyet. Solens stråler så vi ikke. Men bare det at vide, at de var der, det var nok til at skabe glæde og forventning i os. Lyset var vendt tilbage. Mørket ville snart være helt væk. Det sker, at vores liv er mørkt. Noget er hændt, som betyder at lys, glæde og smil er forsvundet. Det er onde tider. Som man kan gå ud i fjeldet og glæde sig til at se solens lys vende tilbage, kan man til hver en tid folde sine hænder, og bede Jesus fortrænge mørket i sit liv. Han siger selv, at den, der vil vandre med ham, skal have livets lys. Man kan opleve sit eget mørke så skrækkeligt og måske skamfuldt, at man slet ikke har tro på, at lyset fra Jesus vil gøre
noget godt. Men her tager man fejl. Husk på sidste gang du sad ude i solen og lod dig varme af den. Solens varme og lys er vidunderligt. Man bliver helt fornyet af at være i det. Jeg ved ikke, hvordan det vil passe dig bedst at lade lyset fra Jesus skinne på dig. Du kan bede til ham. Gå til gudstjeneste. Finde en bibel frem og læse om ham. Lade en af dine venner, der tror på Jesus, bede for dig eller læse noget fra Bibelen. Det er lige meget, hvad du gør. Men det er som med solen, der vender tilbage og først lader sig se af dem, der går op i fjeldet. De må bevæge sig. Du skal også bevæge dig for, at lyset fra Jesus kan skinne på dig. Det er det, Jesus kalder at ’følge ham’. Jeg vil gerne ønske dig en rigtig god vandring! •
7
Hanne Baltzerimit allagaq / Af Hanne Baltzer
Aputip sisoorneranik mattusaasimasoq - Guuti suaartarfigaara Begravet i snelavine - Jeg råbte til Gud Illimmita qanoq iliorsimaasagaluarpit erniinnannguaq toqusussanngoraluaruit? Tamanna pillugu Arnannguaq Therkildsenip maanna ammasumik MALIMmut oqaluttuarivaa. Ulluinnarni taanna Nuummi namminersortutut nujaleriffiuteqarpoq. Hvordan ville du reagere, hvis du troede, du skulle dø lige om lidt? Det fortæller Arnannguaq Therkildsen åbent om her i MALIK. Til daglig har hun egen frisørsalon i Nuuk.
8
U
lloq tassaavoq marsip 28-at 2021, Nuup eqqaani tamanna pivoq. Arnannguup aallartinnani silassaq misissoqqaartuartarpaa, taamatuttaaq ulittarneq tinittarnerlu misissoqqaqqaartarpai. Sapaammi uani pineqartumi ikinngutimi ilaat Nuup eqqaanut umiatsiamik ilaaffigisimavaa, nunamut tamannanga pisuffigissallugu nuannarilluakkaninut. Ilami nuna tamanna Kangerluarsunnguup eqqaa nuannersorsuullunilu kusanartorsuugami. Aput assut manngerpoq. Nuna sivingasoq tikippaa, tamanna qamuteralaat qummut ammullu angallavigilluartarpaat. Itiviffissaminik ujaasitilluni ujaqqat apummit nuisasut pisuffigai. Aputaannarmut alloriaruttorluni qanngornersuarmik tusaalerpoq, sunaaffa aput sisoortorsuanngortoq: ”Aputip iluaniittillunga akisuanermik tusaasaqalerpunga. Aputimmi toqqaannartumik unga tunginnukartoq takoreerpara. Tamarma apummit poorneqarpunga qanermalu ilua aamma apummik ulikkaar-
poq. Eqqaamavara nipitoorujussuarmik siffissama tungaanniik nipituupilussuarmik seqquallattoqartoq, qularinngivipparalu tunora, qatigaga, napillugu, naak annianngivikkaluarlunga. Inissisimaffinni sumut samminera malugisimanngivippara. Mikisuarannguamik ammanermik takusaqarsinnaavunga, tassuuna seqernup qinngorninngua takuneqarsinnaavoq taamaasillunilu aamma silaannamininnguamik isaasoqarluni.”
Nissut silaannarmiittut ”Apummit poorneqarama isumaliorpunga annassinnaajunnaarlunga. Tamanna sukkasoorujussuarmik pivoq, tassanngaannaq aputip ataaniilerpunga. Nissukka silaannarmiipput, equngangallunga aalassinnaannangalu inissisimavunga. Takusaqarsinnaanngivippunga. Isumaqarpunga silaga tammaasimallugu, ilisimajunnaarsimallunga. Aatsaat nalunaaquttap akunnera ataaseq sinnerlugu qaangiummat annaanneqarpunga.
“
”Qularinngilara nukit Guutimit pillugit, tamakkumi pipput qinunerma kingunitsiannguani”
”Guutip nalunngilaa qanoq ittunga, taassumami suut tamaasa nalunngilai,” Arnannguaq Therkildsen oqarpoq, taassuma pisoq sakkortooq suli aalassassutigisarpaa. ”Gud ved, hvordan jeg har det, for han ved alt,” siger Arnannguaq Therkildsen, der stadig er rystet over den voldsomme hændelse.
sigisimalerpunga, naak nalunngissutsima oqaluttuukaluaraanga annassasunga. Arlaatigummi misigisimagama maannakkut suli toqusussaannanga.”
Tilleerutilerneq Qaammatialuit tamatuma siorna oqalugiartumut tusarnaariarnikuuvunga, tassani oqaluttuarineqarpoq apummit sisoorfigineqarnermi qanoq iliuuseqartoqarsinnaanera. Tassunga pissutaavoq taamani 50 km pisuttussaagama, qaqqarsuit akulleqquasarlugit, taamaattumik pisariaqartissimavara suut sillimaffigissallugit pingaaruteqarnersoq. Oqalugiartup oqalugiarnermini pingaartillugu taakkaartorpaa taama pisoqartillugu uippallinnginnissaq, taamaattumik tamanna aputip ataaniinniinni aalajangiullugu eqqaamaniarsarivara. Qamnnga pisumik neriuutigaara arlaata pisoq takusimassagaa, nalunngilarami tamaani qamuteralattoqartoq. Nillilliallunga
suaartaraluarpunga, susoqanngivipporli. Piffissap ilaani sivikitsukullammilli qularutigileraluarpara ilumut suli inuunerlunga. Ikiortissaqanngivippunga tupassimaqalungalu. Aputip qulaanni isigaga aalatikkaluarpara, takuneqanngivipporli. Assaga saamerleq apummi aalassassinnaannani inissisimavoq . Aalaniarsarigaluarpunga, taamatumali kingunituaraa kiinnara apummit nakkaaffigineqarmat. Annilaaganartutut misigaara putunnguamit taama annikitsigisumit iltilersorneqarama, taassumannguup suna tamaat tikillugu apummit matuneqannginnissaa kissaatigaara. Itisuummik anersaarniarsarivunga. Parnaarussatut misigisimavunga. Malugisinnaavara nissukka nillertittut, maannalu nikallulersutut nillertikkiartulersutullu mi-
”Naggataagut neriuutaaruppunga eqqarsalerlungalu. Nå, Tassa inuunera tassunga killeqarpoq. Asasakka inuulluaqquakka, asanerarlugit utoqqatserfigalugillu arlaatigut annersissimagukkit. Tamanna ajornakusooqaaq, artornaqaaq. Assullu qiavunga. Guutilu qinnuigilerpara aput sisoorteqqullugu, arlaleriaqalunga ataatarpoortarpunga inuuneralu Guutip assaannut tunniullugu. Taamaasiortariaqarpungami, ilami neriukkaluaqigama anaatissagaanga. Taamaasinerani assorsuaq qasuvunga, timikkut tarnikkullu. Tillernersiutimalu takutippaa tillera assorsuaq appasittoq. Qinnutiga naannniarlugulu eqqarsalerpunga maannakkut naggataarummik qanoq iliuuseqartariaqartunga. >
9
Tassanngaannaq nerfalalerpunga tallikkali atorsinnaannanagit, taamaattumik qatigaga atortariaqarpara apussuaq manngertoq kivinniarlugu. Taamaaliorniarneq navianartortaqaqaaq, miiliisariaqarpungali, tassami adrenaliini suli timinniimmat. Annilaanngaqalungalu sajuppung, kisianni eqqorsimavara, tassami aalasinnaanngornerulerama.Kingornatigut takusinnaavara ammorujussuaq nakkarsimallunga, maannakkulli aputip ataaniikkunnaarpunga.”
Tupinnartuliaq Kiisa qamuteralaat uneqaat. Arnannguaq annaanneqarpoq. Napparsimmavimmi skannertinneqarpoq, kisiannili napisoqarsinnaasumik takusaqanngillat. Qaavatigut. Kingorna tarnip pissusaannik ilinniarsimasumit, psykologimit ikiorneqalerpoq., tassa misigisapilumminik sakkortoqisumit qaanngiinniarnermini. ”Silaannarissarniarlunga angalaarama isumaqanngikkaluara taama sakkortutigisumik misigisapiloqassallunga. Nuup eqqaanni qaqqani angalaartarneq sungiusimalluarpara. Qujanartumik nassaarineqarlunga napparsimmaviliaanneqarpunga. Assorsuaq timera nillorsimavoq, tamannali aallaqqaammut uanga nammineq malugisinnaanngilara. Aammattaaq inussama nuui siggukkalu qerussimapput, sivisoorujussuarmillu timera sajuttorujussuuvoq. Soormita issip ajunaartissimanngikkaanga? Atisakka tamarluinnangajammik meqqunik sanaajupput. Inuuginnarnera assorsuaq qujamasuutigaara. Tamanna tupinnartuliaavoq.” ”Qularutiginngilara nukikka Guutimit pisimallugit, tamakkumi pipput tassunga qinunerma kingunitsianngua. Ulluinnarni Guutimut qinukulaartuunngilanga taamaallaallu nalliuttuni taamaallaat naalagiartarlunga. Uppertorujussuartut misigisimanngilanga, taama isiumaqarpunga. Taamaattorli maannakkut tupinnartuliaq alla eqqaavara. Inuunerma ilaani assorujussuaq ersineq, siooraneq, atorsimavara assorsuarlu ajorsimallunga. Uummatiga nanertisimasutit misigisimavoq, misigisimavaralu arlaannilluunniit ikiorneqarsinnaannanga. Tamanna assut artornarsimavoq. Taamanikkut Danmarkimi
10
“
”Jeg er ikke i tvivl om, at kræfterne kom fra Gud, for det skete jo lige efter, jeg bad til ham”
najugaqarpunga. Unnuit ilaanni nikallungasorujussuullunga naatsiiviliarsuarmi, parkimi, issiavimmi takisuummi issiavunga itisuummillu anersaartorlunga. Taamaasierani nipi tusaalerpara. Nalunngilara eqqumiigissagit, kisianni Guutip nipaa tusaavara ima oqartoq: Inuunerit malinnaaffigijuaannarpara. Inuunerit tamaat. Nassuijaallutillu suut tamaasa illersortariaqanngilatit. Ernumasariaqanngilatit. Takuakkit.” Tamassuminnga maannakkut eqqaasinneqaqqittutut ippunga. Maannakkut kingorninnaa assorsuaq oqiliallattutut misigisimavunga. Guutip inuunera tamaat malinnaaffigaa, uangalu naliliisinnaanera upperisariaqarpara. Guutip nalunngilaa qanoq ittunga, taassumani suut tamaasa nalunngilai.. Aap, Guutimut upperpunga. Aap, taamappoq. Kisianni naalagiakulasunit annikinnermik.” •
D
et var den 28. marts 2021 udenfor Nuuk. Arnannguaq tjekker altid vejrudsigt og tidevandstabel, før hun tager afsted. Denne søndag får hun et lift med båd af en ven ud til baglandet, som hun elsker at vandre i. Udsigten ved Kangerluarsunnguaq er så flot. Sneen er hård. Hun når til et sted, der skråner, og hvor snescooterne kører op og ned. For at komme hen på et egnet overgangssted går hun på sten, der stikker op af sneen. Lige som hun tager et skridt ud på sneen, lyder der et ordentligt brag. En lavine brager løs: ”Jeg kunne høre et ekko inde i sneen. Jeg kunne se sneen komme direkte imod mig. Jeg blev indhyllet i den og fik sne i munden. Jeg husker, der kom et højlydt knæk fra min højre hofte, og jeg var også overbevist om, at jeg havde brækket ryggen, selv om jeg ingen smerter havde. Jeg havde ingen fornemmelse af, hvad der var op
Assiliisup Massana Egedep ullormi sakkortuummik pisoqarfiusumi assilisani oqaasertalerpai: ”Assimi takujuminaakkaluarpoq, kisianni silut ilai biilisulli angitigipput. Aputip sisoornerani sikut allaat sisooqataasimapput, tassa sikutarujussuit, taakku angingaaramik allaat apuitsiarnermikkut inunnik toqutsisinnaasimagaluarput.” Fotograf Massana Egede kommenterer sine snebilleder fra den voldsomme dag:”Det er svært at se, men mange af isklumperne er på størrelse med biler. Der er tale om en meget tung lavine med store isklumper, der nemt kunne have slået folk ihjel bare ved et anslag.
Jeg håbede inderligt at nogen så mig, for jeg vidste, der kørte snescootere i området. Jeg skreg og råbte, men intet skete. En overgang var jeg i tvivl, om jeg stadig var i live. Jeg var helt hjælpeløs og i chok. Jeg bevægede min fod ovenover sneen, men ingen så det. Den venstre hånd sad helt fast. Jeg prøvede at bevæge mig, men fik sne i ansigtet. Det gjorde mig lidt panisk, for jeg skulle trække vejret af ilten fra det lille bitte hul, der for alt i verden ikke måtte lukkes med sne. Jeg prøvede at trække vejret dybt. Jeg følte mig fanget. Jeg kunne mærke mine ben blive kolde, og jeg blev opgivende og mere og mere underafkølet, selv om min mavefornemmelse fortalte mig, at jeg ville overleve. Jeg fornemmede et eller andet sted, at det var ikke nu, jeg skulle dø.”
Lav puls
og ned, Men der var en ganske lille åbning, hvor en solstråle kom ind og dermed lidt ilt.”
Ben stak ovenfor ”Da sneen faldt sammen, troede jeg ikke, jeg kunne overleve. Det skete så hurtigt, at jeg var under sneen. Mit ben stak ovenfor, så jeg lå ligesom skævt og fuldstændig fastlåst. Jeg kunne ikke se noget. Jeg tror, jeg har været besvimet. Ja, der gik mere end en time under sneen, før jeg blev reddet. Et par måneder før havde jeg været til et foredrag om, hvad man skal gøre, hvis man bliver udsat for en lavine. Årsagen var, at jeg skulle gå 50 km bl.a. i høje fjelde, og så var det jo godt at vide noget om risici. Foredragsholderen talte om, at man ikke måtte panikke, og det prøvede jeg at holde fast i der under sneen.
”Til sidst opgav jeg håbet og tænkte. Nå. Det var det liv. Jeg sagde farvel til dem, jeg elsker og undskyld for ting, jeg har såret dem med. Det var svært. Jeg græd meget. Så begyndte jeg at bede til Gud om at bevæge sneen, jeg bad Fadervor mange gange og overlod min skæbne i hans hænder. Det måtte jeg bare gøre, for jeg håbede, at han kunne redde mig, Jeg var efterhånden vildt træt både fysisk og psykisk, og min pulsmåler viste en ganske lav puls. Lige sekundet efter jeg sluttede bønnen, fik jeg den tanke, at nu gør jeg et sidste forsøg. Pludselig lå jeg på maven, jeg kunne ikke bruge mine arme, så jeg måtte bruge min ryg for at løfte den tunge, kompakte sne. Det var der en høj risiko ved, men det var chancen, og adrenalinen pumpede stadig i mig. Jeg var bange og rystede, men jeg ramte rigtigt, for nu kunne jeg bevæge mig mere. Senere kunne jeg se, at jeg var faldet rigtig langt ned, men nu var jeg ikke begravet under sneen mere.”
Mirakel Endelig stoppede en snescooter. Arnannguaq var reddet. På hospitalet blev hun scannet, men der var intet brækket og intet at se. På det ydre. Hun har siden fået en psykolog til at hjælpe sig med at komme over den voldsomme overlevelsestur.
”Jeg gik ud for at få noget frisk luft og tænkte ikke, jeg skulle opleve noget så voldsomt, som jeg gjorde. Jeg er vant til at gå rundt i fjeldene i Nuuks bagland. Nogen fandt mig og fik mig ind på hospitalet. Jeg var voldsomt underafkølet, men kunne ikke mærke det i starten. Desuden havde mine fingerspidser og læber forfrysninger, og min krop rystede godt nok længe efter. Hvorfor kulden ikke tog mig? Næsten alt mit tøj var uld. Jeg er dybt taknemlig over at være i live. Det er et mirakel.” ”Jeg er ikke i tvivl om, at kræfterne kom fra Gud, for det skete jo lige efter, jeg bad til ham. Jeg beder ikke så meget til Gud til hverdag og går kun i kirke til nogle højtider. Jeg føler mig ikke så troende, tror jeg. Alligevel kommer jeg nu i tanke om et andet mirakel. Engang led jeg meget af angst og havde det virkelig dårligt. Mit hjerte var ligesom knuget, og jeg følte, at ingen kunne hjælpe mig. Det var svært. Dengang boede jeg i Danmark. En aften satte jeg mig deprimeret på en bænk i en park og trak vejret dybt. Da var det, jeg hørte en stemme. Jeg ved godt, det nok lyder underligt, men det var Gud, der sagde: ”Jeg har altid fulgt dit liv. Hele dit liv. Du behøver ikke forklare og forsvare alting. Du behøver ikke bekymre dig. Jeg ser dig.” Det bliver jeg mindet på nu. Jeg er så lettet her bagefter. Gud følger mit liv hele vejen, og jeg kan også stole på min egen dømmekraft. Gud ved, hvordan jeg har det, for han ved alt. Jo, jeg tror på Gud. Det gør jeg. Men ikke så meget som dem, der ofte går i kirke.” •
11
Kaammattuillutalu ikiuukkusuppugut Vi vil gerne opmuntre og hjælpe Umiartortunut ajoqersuiartortitat nalunngilaat umiarsuit suliffittut qanoq ulapaarfiutigisartut, soorunalumi umiarsuarmi piffissaqarfigineqanngikkutta ikinavianngilagut.Umiarsuarnili tikilluaqqusaanermik naapinneqartuartarpugut.
Makku piffissaqarfigalugit oqaloqatigiissutigisarpavut: • Umiarsuarmi ulluinnarni inuuneq • Inuup nammineq nuannaarutai, aliasuutai ajornartorsiutaalu • apeqqutit pisariaqartitallu allat
Umiartortunut ajoqersuiartortitamut tamatigut saaffiginnissinnaavutit: • Inuk alla suleqatiginngisat oqaloqatigerusukkukku • Inuunermi aalajangiisuusinnaasunik oqaloqateqarusukkuit, soorlu upperisaq pillugu • Ajornartorsiutit, napparsimaneq toqusoorsimanerluunniit pillugit inoqammik oqaloqateqarusukkuit.
Uku naapinneqarsinnaapput
Sømandsmissionen ved, at det ofte er en travl arbejdsplads ombord på et skib, og vi vil ikke komme ombord på et skib, der ikke har tid til besøg. Vores oplevelse er dog, at gæstfriheden ombord er stor.
• Umiartortunut ajoqersuiartortitaq Elisa Mikkelsen i Nuuk. Telefon +299 25 18 49 • Umiartortunut ajoqersuiartortitaq Else Højvang i Ilulissat. Telefon +299 22 39 74 • Umiarortunut ajoqersuiartortitaq Karsten Hald Jacobsen i Aasiaat. Telefon +299 27 60 10
Vi har tid til en snak om • hverdagen ombord • personlige glæder, sorger og udfordringer • andre spørgsmål og behov
Du er altid velkommen til at kontakte en sømandsmissionær: • Hvis du vil tale med et andet menneske, som ikke lige er din kollega • Hvis du har brug for at snakke om eksistentielle spørgsmål, fx tro • Hvis du vil vende noget på grund af problemer, sygdom eller død derhjemme.
Mød • Sømandsmissionær Elisa Mikkelsen i Nuuk. Telefon +299 25 18 49 • Sømandsmissionær Else Højvang i Ilulissat. Telefon +299 22 39 74 • Sømandsmissionær Karsten Hald Jacobsen i Aasiaat. Telefon +299 27 60 10
Karsten Hald Jac obsen
Elisa Mikkelsen
Else Højvang