MALIK #2 - 2023

MALIK

HOTEL SØMA-MIT KALAALLIT • UDGIVES AF HOTEL SØMA I GRØNLAND

MALIK

Nr. 2, 2023, Ukiut 8.-jussaat

HOTEL SØMA-mit Kalaallit Nunaanniittumit saqqummiunneqartartoq Grønland

Sømandsmissionen / Umiartortunik Ajoqersuiartortitsineq www.soemandshjem.gl

Aaqqissuisoq akisussaasoq

Generalsekretæri Nicolaj Wibe

Aaqqissuisoq tusagassiortorlu Hanne Baltzer

Sømandsmissionærit attavigisinnaavatit uku: Else Højvang Ilulissat, Telefon +299 22 39 74

Karsten Hald Jacobsen, Aasiaat

Telefon +299 27 60 10

Henriette Kiilerich Mikkelsen, Sisimiut. Oqarasuaat +299 25 22 94

Niels Chemnitz, Nuuk. +299 28 40 83

Naqiterneqartut: 1300

Saqqaa: Ilulissani umiatsiaaqqat talittarfianni ataatsimoorneq.

MALIK

Nr. 2, 2023, 8. årgang

Udgives af HOTEL SØMA i Grønland

www.soemandshjem.gl

Ansv. redaktør

Generalsekretær Nicolaj Wibe

Redaktør og journalist Hanne Baltzer

Kontakt gerne sømandsmissionærerne: Else Højvang

Telefon +299 22 39 74

Karsten Hald Jacobsen, Aasiaat

Telefon +299 27 60 10

Henriette Kiilerich Mikkelsen, Sisimiut.

Telefon +299 25 22 94

Niels Chemnitz, Nuuk. +299 28 40 83

Oplag: 1300

Forside: Fællesskab på jollehavnen i Ilulissat.

Anorersuartumi oqquiffisaqalerluni pitsaanerpaajusarpoq

”Inuit tamarmik inuunerup ilaanni anorersuarsiortarput. Ilaasa anorersuit aqqusaagaat allanit sakkortunerusarput. Tulliani anorersuarsiuleruit taava kisimiiffigisinnaasannik ujaarlerina. Assatit paarlakkit Guutimullu qinullutit.

Oqaluttuusinnaanngilakkit qinunerup qanoq sunniuteqarfigissagaatit. Tamannami naluara. Guutilli anorersuarmik qatsortitsisinnaasup nalunngilaa qanoq iliussalluni. Qinunerummi uummataa attortarpaa.” •

Det bedste i en storm er at søge læ

”Der findes intet menneskeliv uden storm. Nogle storme er værre end andre. Næste gang du oplever en storm, så find et sted, hvor du kan være alene. Fold dine hænder, og bed til Gud. Jeg kan ikke fortælle dig, hvad den bøn kommer til at gøre ved dig. For jeg aner det ikke. Men Gud, som kan få en storm på havet til at lægge sig, ved nok, hvad han skal gøre. For bønnen rører hans hjerte.” •

Af Nicolaj Wibe, generalsekretær i Sømandsmissionen

Nicolaj Wibe, Sømandsmissionenimi generalsekretæri

Ataatsimoorneq

Inunngornitsinniit katinngattunut assigiinngitsunut ilaalersarpugut, inuunittalu ingerlaneranissaaq ataatsimooqatigiit assigiingitsut misigisaqarfigisarpavut – ilaquttatsinni, atuarfimmi , suliffitsinni, oqaluffimmi, ikinngutitsinni angerlarsimaffitsinnilu. Inuit tamarmik katinngattunut ilaanissartik atorfissaqartittarpaat.

Ataatsimooqatigiit siulliit inuup naapittagai tassaapput ilaquttat. Ataatsimooqatigiinni taakkunani meeqqap amerlanertigut asanninneq toqqissisimanerlu tassani nanisarpai, tamannalu inuunerup sinneranut allaat sunniuteqartarpoq. Kingorna nammineerluta ataatsimooqatigiit allat nassariortulersarpavut. Nunarsuatsinni ileqqut siulinit eqqaamasat assigiinngitsorpassuupput, tamattali assigiimmik pisariaqartittarparput ataatsimoortutut misigisimaneq, tamannami misigissallugu pingaaruteqartaqaaq kiserliortutut misigilissanngikkutta.

Umiartortutut ataqatigiinnut assigiinngitsunut ilaalersarpugut, naak inunnut nunami sulisunut tamanna assersuunneqarsinnaanngikkaluartoq. Piviusormi isumaqarpoq umiarsuarmi suleqatigiinnut assigiinngitsunut pinngitsoorata ilaasariaqartugut, tamannalu iluarisimaarnissamut pingaaruteqarluinnarpoq, tassami sulereernerup kingorna allamukariasaarsinnaannginnata sulinerput inuunerpullu tamarmi umiarsuarmi pisarmat. •

Fællesskab

Fra vi fødes, bliver vi en del af et fællesskab, og sådan vil vi opleve det livet i gennem – i familien, i skolen, på arbejde, i kirken, hos vennerne og derhjemme. Mennesket har brug for at være en del af et fællesskab.

Det første fællesskab, et menneske møder, er familien. I dette fællesskab finder barnet oftest en kærlighed og tryghed, som får betydning for resten af dets liv. Senere finder man selv ind i nye fællesskaber. Der er forskellige traditioner kloden rundt, men ens for os er nødvendigheden af at føle os som en del af et fællesskab, så vi ikke bliver ensomme.

Som sømand indgår man også i mange forskellige sammenhænge, selvom man arbejder på en anden måde end folk på land. Konkret betyder det, at arbejdsfællesskabet ombord får en afgørende betydning for, om man trives, da man ikke bare kan smutte efter arbejdstid, men bor på skibet.

kuultiutaannik aappalaartumik ukkatalik – ilinniagatsialak Nunatta

Malik Derenouard 26nik ukiullip fiskeskipper af 1.gradinngorniarluni Nuummi Imarsiornermik Ilinniarfimmi ilinniarpoq. Maannakkut fiskeskipper af 3.gradiuvoq sulilu ukioq ataaseq atuarnermini amigaatigaa, taava anguniakkani angussavaa, ingerlalluarporlu.

”Taava umiartortuinngussaanga. Tassa tamanna anguniarpara assorsuarlu angunissaannut qilanaarpunga,” qilanaarpaseqaluni oqaluttuarpoq.

Nuummiuuvoq

Malik nuummiuuvoq angutaalu takornarissanik angallassisarpoq. Malik inuusuttuaraalluni Danmarkimi Syd Langelands Maritime Efterskolemi atuarpoq. Kingorna umiarsuarmi aqumiunngorniartut sungiusartarfianni Georg Stagemiippoq, tassanngaanniillu pappiaragissaaqaluni, taakkulu atorlugit umiarsuarni niuffagiutini aalisariutinilu umiartornissaminut aallarniutigilluarpai.

”Maannakkut pappiaqqat officerinngornissamut piginnaalersitsisut pigaakka aamma sivisunerusumik umiartoqqikkuma umiarsuarmut naalaganngorniarsarisinnaavunga. Fiskeskipper af 1.graditut umiarsuit 2000 brutto tonnip tungaannut oqimaassusillit ingerlassinnaavakka..

Pilerigisaa tassaavoq aalisartunngornissaq. Malik aamma raajarniutini sulereersimavq. ”Raajat tassaapput Kalaallit Nunaata kuultii. Raajarniarneq suliaavoq sakkortooq navianartorlu, tassami maskiinat oqimaatsorsuit sulinermi atorneqartarput, kisianni taakkunani sulineq akilerluarneqartaqaaq,” oqaluttuarpoq. Qaavani sulinerusarpoq, siunissarli eqqarsaatigalugu aquttoorusuppoq: ”Umiarsuup aqunnissaa kisimi pineqanngi-

laq, kisianni aamma piniagassat sumiissusersiornissai pineqarpoq il.il. Taamaattumik aalisakkat pillugit aamma ilisimasaqarluarnissaq pisariaqartinneqarpoq soorunalumi umiartornermut ilisimasaqarnissartaaq pinearluni. Umiarsuit allat aamma suleqatigisarpagut. ”Ulikkarsigaanni” taava allanut tamanna ilisimatitsissutigineqartarpoq. Tamannalumi ajunngeqaaq.”

Angerlarsimaffiga

Malik angalagaangami ulluni 60ini mulusarpoq: ”Umiarsuarmi angalanermi suliffimmi isumannaallisaannikkut pissutsit ajunngilluinnartussaapput, aamma immitsinnut ajunngitsumik pissusilersorfigisartussaavugut. Attaveqatigiinneq pingaaruteqarluinnarpoq.

Ilumoortuusariaqarpoq, taamaasilluta tamatta suut malissallugit nalunngittariaqaratsigu. Tassami angerlarsimaffitsinniit angerlarsimaffitta aappaannut – tassa suliffitsinnut – ingerlasaratta. Suliartoqqinnermi, tassa ullut 60it nutaat aallartinnerini, inunnik nutaanik umiarsuarmut ikisoqarsimasinnaasarpoq. Taamaattumik umiarsuarmut tikilluaqqusaasutut misigisimatinneqarnissaq pingaaruteqaqaaq, taamaasillunimi suliffitsialanngortarami.

Amerlasuutigut umiarsuup naalagaa sunut tamanut akuutinneqartarpoq, taamaattumillu soorunami pingaarutilimmik suliassaqartarluni umiarsuup inui killissarititat iluanni toqqissisimassappata. Tassa uanga angallatip naalaganngornissannut anguniagaqarninnut pissutima ilaat.”

Sætteskipper af 1.gradimik ilinniagallit aamma nunami sulisinnaapput. Tamannali Maliup maannakkut eqqarsaataanniinngilaq, ullulli arlaaani immaqa ilaqutartaaruni tamakku eqqarsaatigeqqissinnaassavai. •

Raajat Kalaallit Nunaanni kuultiupput”, Malik Derenouard taama isumaqarpoq. /

”Rejerne er Grønlands røde guld,” mener Malik Derenouard.

Bidt af at fange Grønlands røde guld – og en god uddannelse

26-årige Malik Derenouard går efter at blive uddannet 1. grads fiskeskipper fra Grønlands Maritime Center i Nuuk, Imarsiornermik Ilinniarfik. Nu er han 3. grads fiskeskipper og mangler stadig mere end et år, før han når sit mål, men han er godt på vej.

”Da skal jeg for alvor ud at sejle. Det er det, jeg vil, og det er det, jeg glæder mig til,” siger han forventningsfuldt.

Fra Nuuk

Malik er fra Nuuk, hvor hans far sejler med turister. Som helt ung tog Malik til Danmark på Syd Langelands Maritime Efterskole. Siden var han på skoleskibet Georg Stage, hvor han opnåede flotte papirer, der gav et godt afsæt til hyre på forskellige handelsskibe og fiskefartøjer.

”Nu har jeg kompetencer og papirer til at være officer, og efter yderligere sejltid kan jeg søge om at blive kaptajn. Som 1. grads fiskeskipper kan jeg sejle alle vægtklasser og skibe op til 2000 brutto ton.

Fiskeri er det, han brænder for. Malik har blandt andet sejlet på rejefartøjer. ”Rejerne er Grønlands røde guld. Det er hårdt og farligt arbejde med det tunge maskineri, men så er det også godt betalt,” fortæller han. Han har mest

arbejdet på dækket, men vil gerne styre skibet på sigt: ”Det handler ikke kun om at sejle skibet, men også om at finde fangsten mm. Det kræver en del viden om fisk generelt og en faglig søfartsviden. Vi samarbejder også med andre fartøjer. Hvis én har ”fuld tank”, så kontakter man hinanden. Det er jo fint.”

Mit hjem

Når Malik sejler, er han ude 60 dage: ”Der skal være et tiptop arbejdsmiljø ombord, og man skal være gode ved hinanden. Kommunikationen er vigtig. Den skal være reel, så man ved, hvad man skal forholde sig til. Man flytter jo ligesom hjemmefra over i sit andet hjem – nemlig på arbejdet. Når man kommer ud på ny til nye 60 dage, kan der være nye folk ombord. Det er derfor vigtigt, at man føler sig velkommen, og at det er et godt sted at arbejde. Ofte er skipper med ind over alt, så han har en vigtig opgave i at skabe gode rammer for sit mandskab. Det er blandt andet derfor, jeg gerne vil være skipper.”

Med en uddannelse som 1. grads sætteskipper kan man også arbejde i land. Det tænker Malik nu ikke meget på lige nu, men en dag, hvor han får familie, kan det være, det bliver aktuelt. •

Malik nukaalu Daniel ullut arlaanni sulisut. / Malik og hans lillebror Daniel en dag på arbejde.

Angutit

oqallisigineq ajugaat - Peqatigiilluni aaqqitassat

Arnat tamangajammik qanoq innerminnik imminnut oqaloqatigiissuteqartarput. Qamaniittuutiminnik oqaluttuarfissaqartuaannangajapput, inoqatinut oqaloqatiginninnissaq piginnaaneqarfigisarpaat. Angutit oqaasertaliinissaminnut nalorsartarput, oqaatsit suut atussanerlugit nalusarpaat. Misigissutsitik ”illikartittarpaat”, taamaasiornerli atugarliornermik, tarnikkut ajornartorsiuteqalernermik kiserliornermillu ajornartorsiuteqalersarput.

”Apeqqutaalluinnartarpoq inoqatip tatigalugu oqaluttuussinnaallugu. Nalunaarsuuterpassuit takutippaat angutit ilai tarnimikkut atugarliortuusut. Oqaasertaliisinnaannginnamik aperineqaraangami allamut saattarput imaluunniit matusarput, taamaasilluni tatigeqatigiilluni oqaloqatigiinnissaraluaq qatangiinnartarpoq tassungalu unittarluni. Ajortiasorujussuusarput ajuallajasuararsuullutillu,” taama oqarpoq Svend Aage Madsen. Taanna Københavnimi Rigshospitalimi ´Forum for Mænds Sundhed´( Angutit peqqissusaanik Oqalliffiusartumi) ilisimatusarnermi pisortaavoq tarnillu pissusiinik ilisimasaliulluni. Peqatigiiffimmi tassani angutit timimikkut tarnimikkullu peqqissusaat qitiutillugu sulipput.

Sivikinnermik inuusarput

Forum for Mænds Sundhedimi misissuinerup nutaap takutippaa, tassa Svend Aage Madsenip siulittaaffigisaata, angutit tallimaagaangata taava tallimaat qaqutikkut allanut oqaatigeqqunngisaminnik oqaloqateqarneq ajortoq imaluunniit oqaloqateqanngisaannartoq. Taamaattoqarnerata kingunerisarpaa angutit sivikinnermik inuuneqartarnerat, tamattami inoqatitsitsinnik uatsinnut asannittunik uatsinnillu isumassortunik pisariaqartitsisaratta.

Naak misissuineq qallunaat angutit akornganni ingerlanneqarsimagaluartoq, taamaattoq allanuttaaq naleqqussinnaavoq. Umiartortut akornganni misissuisarnerit takutippaat amerlasuunit kiserliorneq erseqqissaatigineqartartoq, taannagooq tassaavoq immami sulinermi inuuniarnerup tunngavia. Timi allatut ajornartumik umiarsuarmiittussaavoq, aamma tarnikkut pissutsit eqqarsaatigalugit immaqa annikitsuinnarmik avammut attaveqartarput, tassami umiarsuarmi sulinermi onlinernissamut periarfissat assigiinneq ajorput, aammami suleqatit amerlavallaarneq ajorput, immaqalu taakkulu aamma assigiissuteqangaartaratik.

Tarneq ilisimaneqanngilaq Svend Aage Madsenip suliani aqqutigalugu angutit amerliartuinnartut kiserliortut naammattoortalerpai.

Ima aperigajuppai: Qanga kingullermik tatigeqatigisannik inummik allamik oqaloqateqarpit?

”Tassami oqaloqateqarneq ajoraanni eqqarsaatit niaqqup iluani kaaverujuulertaramik. Allanit eqqarsaatissinneqartarutta taava aamma eqqarsaatigut nutaanngortarput. Oqaloqatssaqaraanni ajornartorsiutit aqussinnaanerusarpavut. Ujariatsisarpugut allanit maluginiarneqanngikkaanngatta imaluunniit isumaqarutta inunnut allanut pingaaruteqarata, taava taama misigisimanerup paasisimanarsisittarpaa tarnikkut timikkullu atugarissaannginnerput. Angutit tarnikkut ajornartorsiutinik paasinninneq ajornartittarpaat. Amerlasuut tarnikkut qanoq issuseq eqqartussallugu ajornakusoortittarpaat,” Svend Aage Madsen oqarpoq.

Angutit ajornartorsiutiminnik aaqqiiniarnerminni allanut ikioqqunissaq assorsuaq ajornakusoortittarpaat, naak nammineerluni

“Apeqqutaalluinnartarpoq inoqatip tatigalugu oqaluttuussinnaallugu. Nalunaarsuuterpassuit takutippaat angutit ilai tarnimikkut atugarliortuusut.”

aaqqiiniarsarinissaq aamma ajornakusoortaraluaqisoq. Angutit anguteqatitit ilagalugit arlaannik suliaqaqatigiittarnerat allarluinnaavoq. Angutimmi suliaqaqatigiinneq nuannarisarpaat. Umiarsuarmilumi taamaaliortoqarsinnaavoq, taamaaliornerullu nalaani oqaas eqatsiartoqarsinnaavoq,naak angutit misigissutsinut tunngasunik oqallisigisaqarnissaminnik avitseqateqarnissamilluunniit sungiusimasaqanngilluinnaraluartut.

Peqatigiinneq

”Angutinut amerlasuunut imminut qanoq innersiorneq naammassisaqarluartutut misigisitsineq ajorpoq, atugartuussutsimi ingerlanitsinni sumi tamani taama ippoq. Arnanulli allarluinnaavoq, taakku tamanna ilisimasaqarfigilluarpaat, atassuteqarnermi tassani

Hanne Baltzerimit

• Oqaatsit siulliit kingorna nipaallutit tusarnaarit aappallu piffissamik tuniuk. Oqalullutit eqqarsarnera unitsissanngilat. Eqqissillutit aapparpit oqaloqqilernissaa utaqqiguk, piffissaleruk taamaaliornissaanut.

• Umiarsuarmi sunngiffissinni arlaannik suleqatigiittaritsi.

• Suliffikkuminartoq aamma eqqarsartaatsimut peqqinnartuuvoq. Suleqatitut illit isumaqaqaatit.

• Angut ileqqorlukkuni taava sivisuumik peqqiilliorsimassaaq.

• Suleqatit nakkaqqasimalluni uteqqittoq tikilluaqqujuk.

Det, mænd ikke taler om - Fiks i fællesskab

De fleste kvinder formår at tale om, hvordan de har det. Og de har ofte flere at betro sig til, fordi de har tilegnet sig mange sociale kompetencer. Mænd har sværere ved at sætte ord på det svære. De har lært at skubbe følelser til side, men det kan give mistrivsel, psykiske problemer og isolation.

”Det er afgørende, at man har nogen at betro sig til. Vi har data nok på, at nogle

mænd slet ikke trives psykisk. De glider typisk af med en afvæbnende bemærkning, hvis man spørger til dem eller de lukker ned, fordi de ikke kan sætte ord på svaret, og så er den spinkle fortrolighed slut. De er meget sårbare,” siger Svend Aage Madsen. Han er forskningsleder og psykolog på Rigshospitalet i København og formand for Forum for Mænds Sundhed. Organisationen

pineqarpoq, taakkulu ilaquttaminnik paarsinissartik nalunngilluartuuaat. Ajornartorsiuteqaraangamik atassuteqarneq ujartortarpaat. Angutilli eqqissisimatinneqarnissartik iluarinerusarlugu, tamanna taakkununnga peqqinnanngilluinnarpoq,” oqarpoq.

Ikinngutit assigiinngitsunik iluseqarlutik takkuttarput, atassuteqaqatilli qaninnerit najoqqutassiatulli inissinneqarsinnaasarlutik: ”Ilai inunnut pineqartunut pingaaruteqartarput. Allat qanoq inneri paaserusunnartarput, taakkulu aamma pineqartoq qanoq innersiortarpaat. Alla ajornartorsiulernermi orninneqartarpoq imaluunniit arlaannik aliasuuteqarnermi,” Svend Aage Madsen oqarpoq.

Oqartoqarsinnaagunarpoq angutit misigissutsimikkut timimikkullu peqqissusaannut apeqqutaasoq aappaqarnersut. Angutit 70 procentingajaat isumaqarput aappaqarneq pingaarluinnartuusoq. Inuit qanigisaminnik atassuteqanngitsut nakorsiarnissaminnut inortuisarput, toqumut qaninnerullutik napparsimaleraangamillu nappaatertik toqqutigisarlugu. Misissuinerit takutippaat angutit aappaqanngitsut ukiunik arfineq-marlunnik sivikinnerusumik inuusartut. Arnat appaqanngitsunut ukiut pingasuullutik. Angutip aappani annaagaangamiuk, soorlu avinnikkut, taava atassuteqaataa qaninnerpaaq peeruttarpoq. •

arbejder for at sætte fokus på og forbedre mænds fysiske og psykiske sundhed.

Kortere levetid

En ny undersøgelse fra Forum for Mænds Sundhed, som Svend Aage Madsen er leder på, viser, at hver femte mand sjældent eller aldrig har nogen at tale fortroligt med. Konsekvensen er kortere levetid, fordi alle har

Af Hanne Baltzer

MODELFOTO

brug for nogen, der elsker en og går op i, hvordan man har det.

Selv om undersøgelsen er lavet blandt danske mænd, er den alligevel relevant for andre. Fra undersøgelser blandt sømænd ved vi, at mange fremhæver ensomhed som et livsvilkår til søs. Fysisk er man begrænset af skibets rammer, og psykisk af en måske sporadisk kontakt med omverdenen på grund af skiftene online-muligheder og forholdsvis få kolleger, man ikke altid har meget til fælles med.

Psyken er ukendt land

Svend Aage Madsen møder via sit arbejde flere og flere mænd, der kæmper med ensomhed.

Ofte stiller han spørgsmålet: Hvor længe er det siden, du har snakket fortroligt med et andet menneske?

”Har man ingen at tale fortroligt med, kører ens tanker i ring. Man skal have input fra andre, så man kommer til at tænke på nye måder. Har man en fortrolig, bliver det lette-

Qanga kingullermik inoqatinnik tatigisannik oqaloqateqarpit? Apeqqut taanna Svend Aage Madsenip anguterpassuarnut apeqqutigisarpa. Illimmita qanoq akissagaluarpit?

(Assiliisoq: Jasper Carlberg)

Hvor længe er det siden, du har snakket fortroligt med et andet menneske?

Det spørgsmål stiller Svend Aage Madsen mange mænd. Hvad mon du svarer?

(Foto: Jasper Carlberg)

re at håndtere det svære. Hvis man lider afsavn, fordi ingen ser, hvordan man har det, eller man ikke synes, man betyder noget for andre, så er det ofte en indikator på psykisk og fysisk mistrivsel. Mænd har svært ved at opfatte problemer som psykiske. For mange er det simpelthen et ukendt land at tale om psyken,” siger Svend Aage Madsen.

At opsøge hjælp er ikke mænds yndlingsmåde at fikse en situation på, selvom det er svært at gøre noget på egen hånd. At gøre noget i fællesskab er noget andet. Mænd vil typisk gerne lave noget sammen. Det kan man også gøre ombord på et skib, mens man får nævnt noget, man er optaget af, selv om de fleste mænd ikke er vant til at dele følelser overhovedet.

Sammen

”For mange mænd har det aldrig været produktivt at mærke efter, hvordan de har det i de funktioner, mænd har haft i hele vores civilisation. Det gør kvinder, for de er på hjemmebane, når det handler om relationer, fordi

de har taget sig af familien. De vil opsøge relationer, når det er svært. Mange mænd vil bare være i fred, og det er ikke sundt for dem,” siger han.

Venner kommer i mange skikkelser, mens nære relationer nærmest sættes på formel:

”Det er nogle, der betyder noget for én, og som man betyder noget for. Én, man vil forholde sig til, hvordan har det, og som vil gøre det samme for én. Én, man kan opsøge, når man kommer i krise, eller når man er ulykkelig over noget,” siger Svend Aage Madsen.

Typisk kan man sige, at mænds følelsesmæssige og fysiske sundhed er afhængig af en partner. Næsten 70 procent af mænd mener, at det er afgørende at have en partner. For mennesker, der ikke har nære relationer, kommer også ofte for sent til lægen og har større dødelighed i forhold til forskellige sygdomme. Undersøgelser viser, at mænd lever syv år kortere, hvis de ikke er i et parforhold. For kvinder er det tre år. Mister manden sin partner derhjemme, fx skilsmisse, så smutter den mest nære relation, han har. •

• Lyt og giv plads til, at den anden ikke siger noget efter de første ord. Afbryd ikke tænksomheden ved at tale videre. Giv den anden ro til at tale på ny.

• Lav noget sammen ombord i fritiden.

• Godt arbejdsmiljø er også mental sundhed. Som kollega spiller du en stor rolle.

• Hvis mænd har en dårlig adfærd, har de haft det skidt længe.

• Tag godt imod din kollega, hvis han har været nede med flaget, og nu er tilbage.

FAKTA

Det er afgørende, at man har nogen at betro sig til. Vi har data nok på, at nogle mænd slet ikke trives psykisk.

Umiartortup peqqissusaa

Jason Zuidema umiartortut ajoqersuiartortitaasa attaveqatigiissut generalsekretærivaat, tassa ICMA (International Christian Maritime Association)-mi. Taassuma nalunngilluinnarpaa umiartortuuneq tamatigut unammillernartuusoq, tassami umiartortut piffissap ilarujussua ilaquttatik nunamilu attaveqarfitik qimallugit sulisarmata, suliffimmilu tassani avatangiisit aamma imaannanngilluinnaatuullutillu navianartuusinnaasaramik: ”Umiartortup atugarissaarnissaanut peqqissusaanullu aalajangiisuulluinnartartut ilagaat inoqatinut ajunngitsumik attaveqarluarnissaq, freerfiup sulinerullu oqimaaqatigiinnerat aamma qaqugukkut sumilu sulinissamut siumut aalajangersimakannersumik nalunnginninnissaq.”

Taassuma ameerikkarmiut sakkutuuisa nakorsaasa qullersaanut officeriusumut, Dr. Vivek Murthy-mut, ilisimatusarnermini peqqissutsimut ajornartorsiutaanerpaasartumut, takunngitsoorneqartartumulli tikkuusinera

tassaavoq kiserliornerup kingunerisinnaasai qanoq inummut navianartigisinnaaneri. Taanna allappoq ”ajornartorsiutit piviusut, soorlu pinngitsuuisinnaajunnaarneq, persuttaaneq, annilaanganeq aamma isumatsassimangaarneq, inuit namminneerlutik oqaluttuarnerisa ataanilusooq kiserliorneq tamanissaaq aamma atugaasoq.”

Suleqatigiinneq iluaqutaasarpoq

Inoqatinut attaveqannginneq kiserliulersitsisarpoq, tamanna inuaqatigiit akornanni piviusuusoq nalunngilarput, soorunalumi aamma umiartortut akornganni taamaappoq.

Inoqatinut attaveqannginneq kiserliulersitsisinnaasarpoq.

”Umiartortunut ajoqersuiartortitat aaqqissuisoqarfiisa ajoqersuinerminni qitiutillugu umiartortut akunnerminni inuttut imminnut attaveqatigiinnissaat pingaarnerutillugu suliaqartarput, taakkumi kiserliulernissamut imi-

søfarendes sundhed

Jason Zuidema er generalsekretær i det store sømandsmissionsnetværk ICMA (International Christian Maritime Association). Han er ikke i tvivl om, at livet til søs altid har været udfordrende, fordi søfolk i lange perioder er væk fra deres familie og sociale netværk på land, og de arbejder i et hårdt miljø, der til og med kan være farligt: ”Den søfarendes trivsel og sundhed er i høj grad afgjort af gode sociale kontakter, en sund balance mellem fritid og arbejde og forudsigelige og stabile arbejdstider.”

Han henviser til den højeste officer i det amerikanske militærs lægestab, Dr. Vivek Murthy, som i sin forskning sætter fokus på

Dende oversete sundhedsproblemer, der følger med ensomhed. Han skriver, at ”ensomhed løb som en mørk tråd gennem mange af de mere konkrete problemer, som folk gjorde mig opmærksom på, såsom afhængighed, vold, angst og depression.”

Lav noget sammen

Den sociale isolation, der fører til ensomhed, ser vi i samfundet generelt men også i det maritime miljø. Social isolation kan føre til ensomhed.

”Maritime missionsorganisationer har det som deres centrale mission at skabe menne-

nullu mattusimanermut navianartorsiorajupput. Umiartortut ilaannut umiarsuarmi sunniivigeqatigiinneq pissusissamisoortutut isigisarpaat, amerlanerpaanulli tamanna aatsaat eqqarsaatigeqqaarlugu anguneqarsinnaasarluni. Aaqqissuisoqarfik ISWAN, Social Interaction Matters, isumaqarpoq immaqa pitsaassagaluaqisoq umiarsuarmi inummik ataatsimik umiarsuarmi inooqatigiinnut sammisassaqartitsisinnaasumik toqqaasoqartaraluarpat, taamaaliornerup umiarsuarmi peqatigiinneq nakussatsittassagaluarpaa tamaasalu ilaalersillugit,” Jason Zuidemap oqaatsini taamak ilavai. •

skelige relationer blandt søfolk, som står i risiko for ensomhed og isolation. For nogle er social interaktion ombord en naturlig ting, men for de fleste kræver det en bevidst indsats. Organisationen ISWAN, Social Interaction Matters, mener, at man med stor fordel kan udpege en person om bord til at sørge for sociale aktiviteter, der kan styrke fællesskabet og få alle med,” tilføjer Jason Zuidema. •

Jason Zuidema

Guutip assaa tiguuk

Jason Zuidema, umiartortunut ajoqersuiartortitanut attaveqarfinnut generalsekretæriusoq tassa ICMAmi (International Christian Maritime Associationimi) qaqutiguinnaq umiartortut ilaqutai ilanngunnagit eqqartuisarpoq.

Oqaluffiup suliarisartagaanni tamani oqaaseq isumassuineq avaqqunneqarsinnaanngilluinnarpoq. Taamaattumik ICMAmi aamma taamak ippoq. Jesusimut isumassuineq sulianit pingaarnersaavoq.

Inuk isumassorneqaraangami inuttut alliartortarpoq.Isumassorneqarneq naapikkaangatsigu alliartulersarpugut, isumassorneqarnerummi inummi ajunngitsoq alliartortilersarmagu. Avatangiisini isumassorfiusuniinneq inunnut tamanut najussallugu ajunngilluinnartuuvoq. Tamanna angerlarsimaffiusinnaavoq aammali suliffiusinnaalluni.

Umiartortoq taassumalu ilaqutai immikkut ittumik isumassorneqartariaqarput. Kisiillunga kaammattorusuppakkit assatit Guutip isumassuineranut isaateqqullugit. Immaqa umiartortuuvutit, taamaanngippalli aamma atuaannarnissannik kaammattorusuppakkit. Tamannami illinnut ilaquttannullu ajunngissaqaaq nuannaarutaallunilu.

Guutip isumassuiuarnera

Guutip ilinnik isumassuiuarnera pillugu marlussunnik tikkuagaqassaanga. Inuuneq naassaanngitsoq illillu maannakkut inuunerit.

Guutip uatsinnut isumassuingaarnera immikkut ittumik uatsinnut Jesusi aqqutigalugu takutinneqartuartarpoq. Paaratiisip naatsiiviani ajutoornersuaq killigalugu Jesusi Guutip uagullu akorngatsinni attaveqaatinngorpoq. Tassani Guutip isumassuingaartup isumatsangaarluni Adamikkut Evalu suaarpai: ”Sumiippisi ?”. Nipip taassuma suaarnera suli atavoq. Adamikkut Evalu pissillutik ima akinngillat: Uaniippugut”. Ugulli Jesusi tasiorutsigu taamaaliorsinnaavugut.

Jesusi Guutip inuullu akornganni saammaateqatigiissitsisuuvoq. Jesusip inuk ima akitippaa: ”Uaniippunga”, tassa Guutip suaaraangatigut. Taamaaliortarpormi. Ikinngutigiinnerup Jesusip Guutip inuullu akornganni pissarsiaata inuunermut naassaanngitsumut ammaappaatigut. Isumassuineq angingaar-

toq paasisassaanngitsorlu Guutip tunniuppaa. Guutimut ikinngutigiinneq piujuartussaq nuannerluinnartorlu pilersinneqarpoq.

Uanerpiaq ulluinnatsinni

Guutip isumassuinera siunissamuinnaq attuumassuteqanngilaq, maannakkorpiamiillunili aamma. Guutimut qinunissamik misilittagallit tamanna nalunavianngilaat. Inuullu biibilimik atuarnissamik sungiusimasallip Guutip qanoq inuunissatsinnut ilitsersuutai nalunngilai. Guutip isumassuinera pisunut ”angisuuinnarnut” tunngasuunngitsut nalunngilarput, ulluinnarnili pisartunut annikitsunut ajornarorsiutinullu angisuunut tunngasinnaallutik. Guutip isumassuinera ilimagisinnaanerparput timmisartoqarfimmi nassatagut tammaaneqassappata imaluunniit meeqqavut atuarfimminni toqqissisimanngippata? Soorunami. Guuti ulluinnarni inuuninnut peqataatilersiguk. Guutip nammineerluni neriorsorpaatigut aamma ulluinnarni ilaginiarluta.

Guutip inummut isumassuinera ajunngitsunut tamanut pisuulluinnarpoq. Isumassuinermik tikilluaqqusisoq nuannaarnermik inoqatinullu nuannaalersitsinermik nassataqartarpoq. Appustili Piitaq arlaanni Jesusimut ima oqarpoq: ” Eqqasuutisi tamaasa tassunga tunniussigit, taassumami isumassortuarmasi”.

Kelterit kristumiut anersaarsiornerat ukiut untitillit aappaanniilli pilersimavoq, taamani kristumiuussuseq Irlandimut apuussimavoq. Imarivai allakkat erinarsuutit pilluaqqussutinullu tunngasut assorsuaq Guutip isumassuineranut tunngassutillit. Una atuaruk ilumiugilerlugulu:

Tag i hånden

Gud

Jason Zuidema, generalsekretær i det store sømandsmissionsnetværk ICMA (International Christian Maritime Association) omtaler sjældent de søfarende uden også at nævne deres familier.

Omsorg er et nøgleord i alt kirkeligt arbejde. Derfor også i ICMA. Omsorg er en hjertesag for Jesus.

Den, der bliver vist omsorg, vokser som menneske. Man vokser af at møde omsorg, fordi omsorg danner og lader det gode i mennesket gro. Det omsorgsfulde miljø er det perfekte sted for alle mennesker at være i. Det være sig derhjemme eller på arbejde.

Den søfarende og dennes familie har brug for helt særlig omsorg. Jeg vil her være så frimodig at opmuntre dig til at åbne dine hænder

for Guds omsorg. Jeg går ud fra, at du er søfarende, men er du ikke, så læs endelig videre. Du selv og din familie vil få glæde af det.

Guds evige omsorg

Jeg vil pege på to særlige områder, hvor Guds omsorg er rettet imod dig. Dit evige liv og dit liv lige nu.

Guds omsorg kommer helt ekstraordinært til udtryk i det, han gør for os via Jesus. Jesus blev brobygger mellem Gud og os efter det store svigt i Edens Have. Der kaldte den omsorgsfulde Gud fortvivlet på Adam og Eva: ”Hvor er I?” Det kald, den stemme er der stadig. Adam og Eva turde ikke springe op dengang og svare: ”Her er vi”. Men det kan vi godt gøre med Jesus i hånden.

“Isumassorneqartoq inuttut alliartortarpoq”

Af generalsekretær Nicolaj Wibe

Jesus er forsoner mellem Gud og mennesket. Det er Jesus, der igen får mennesket til at sige: ”Her er jeg”, når Gud kalder på os. Og det gør han. Det venskab, Jesus tilvejebringer mellem Gud og mennesket, er åbningen til det evige liv. En ubegribelig og vidunderlig omsorg fra Guds side. Et evigt venskab med Gud er fuldstændig himmelsk.

Lige her i din hverdag

Guds omsorg gælder ikke bare fremtiden, men også tiden lige nu. Den, der har erfaring med bøn til Gud, vil vide det. Og den, der har erfaring med at læse i biblen, kender til Guds vejledning ind i livet lige nu. Guds omsorg er ikke ’bare’ rettet mod de store ting, men også mod hverdagens små

og større problemer. Kan man forvente Guds omsorg, hvis ens bagage bliver væk i lufthavnen eller hvis ens børn ikke har det godt i skolen? Selvfølgelig. Involver Gud i dit daglige liv. Guds eget løfte er, at han vil være med i din hverdag.

Guds omsorg for mennesket er en katalysator for alt godt. Den, der tager imod den omsorg, får glæde og bringer glæde med sig. Apostlen Peter siger et sted om Jesus: ”Kast al jeres bekymring på ham, for han har omsorg for jer.”

Keltisk, kristen spiritualitet stammer helt tilbage fra det 2. århundrede, hvor kristendommen fandt vej til Irland. Den rummer sang- og velsignelsestekster som er fyldt af Guds omsorg. Læs, og tag imod denne:

Naalagaq siuninniissaaq Aqqutissiutissagamisit.

Naalagaq saninniissaaq aqqutinni ingiaqatigissagamisit.

Naalagaq tununniissaaq ikiussagamisit.

Naalagaq atinniissaaq nakkaruit tigussagamisit.

Naalagaq qanortoq ilinniikkili Anersaaminillu ulikkaarlutit.

Naalagaq eqqanniikkili ajortumut peqqunak.

Naalagaq qulinniikkili Pilluaqqullutillu.

Taamaattumik pilluqquneqarit

Guutimit Ataatamit, Ernermit Anersaarlu Illernartumit.

Amen. •

Nicolaj

Herren være foran dig for at vise dig den rette vej.

Herren være ved siden af dig for at følge dig på vejen.

Herren være bag dig for at holde din ryg fri.

Herren være under dig for at gribe dog, når du falder.

Herren være i dig for at fylde dig med sin Ånd.

Herren være omkring dig for at bevare dig fra det onde.

Herren være over dig for at velsigne dig.

Så vær du velsignet af Gud Fader, Søn og Helligånd. Amen. •

Wibe

Texas takullatsiarlugu

Freeport Harbor Texasimiittoq sanioqqutissagaluarukku taava , Texas Port Ministry iserfigijumaarpat tilluaqqusaanermillu misigisaqarfigalugu.

Tassani Chris Moore pisortaavoq sunniisinnaalluartuulluni. Umiartortut akornganni sulilerpoq 1974imi, sivitsunngitsorli aamma lastbiilinik ingerlatitsisartut pisariaqartitaat takusinnaalerpai, taakkumi umiarsuit usissaannik aggiussuisarput, ullorpassuit aqqusinersuarni highwaysinik taaneqartartuni

ingerlaareerlutik, tassa ameerikkarmiut trucksersui angisuut atorlugit umiarsuarnukaasuisaramik. Hos Texas Port Ministrymi aamma taakku eqqissisimaarsinnaasarput, uffarlutik, nerisinneqarlutik kristumiunillu oqaloqatiginninnissamut piffissalinnik naapitaqarlutik. Taakku suliaat aamma ilaneqaqqipput talittarfimmi sulisunut, tassalu allaffiup pisortaaniit umiarsualivimmi sulisut ilanngullugit.

Texas Port Ministrymi sulisorpassuit kajumissutsimik sulisuupput – soorlu ujartuillutik sulisuni aamma nerisassanik annertuunik

igasoqaleraangat akeqanngitsumillu nerisitsinerni.

Atassuteqaatit sanarfineqartarneri

Chris Moorep inoqatini piviusorpalaartumik soqutigisarai. Suliaminut tunniusimalluartuuvoq: ”Inoqatigut maani ataasiakkaarlugit in-

Glimt fra Texas

Hvis du kommer forbi Freeport Harbor i Texas, så kig ind hos Texas Port Ministry og nyd gæstfriheden.

Her er Chris Moore (th på foto) en karismatisk leder. Arbejdet begyndte i 1974 blandt søfarende, men snart kunne de også se de store behov, som lastbilchaufførerne havde, når de kom med leverancer til skibene i deres kæmpestore amerikanske trucks efter dagevis på de endeløse highways. Hos Texas Port Ministry kan de slappe af, få sig et bad, spise et måltid mad og møde krist-

ne, som har tid til at tale med dem. Arbejdet er nu også udvidet til at omfatte de mange, som arbejder på havnen – fra kontorchefen til havnearbejderen.

Der er mange frivillige med i Texas Port Ministry – både i det opsøgende arbejde, og når de skal tilberede store portioner mad og servere gratis måltider.

At bygge relationer op Chris Moore er interesseret i sine medmennesker på en ægte måde. Han er dedikeret

uppalaartumik naapittarpavut.Inoqatiga kinaluunniit naapikkaangakku Kristusi takusarpara. Anguniagarisarpara inuk kinaluunniit sullisissallugu, tamannalu isumanniittuaanarpoq. Isumaqarpunga umiartortut lastbiilinillu angallassisartut puiorneqarajuttuusut, takunermi ajorpavut. Angallataat

til sit arbejde: ”Vi er her for at møde det enkelte menneske personligt. Når jeg ser et menneske, ser jeg Kristus. Det er min intention at tjene den enkelte, og det arbejder jeg med hele tiden. Jeg synes, både søfarende og lastbilchaufførerne på en måde er glemte folk, fordi vi ikke ser dem. Vi bruger de ting, de transporterer, men tænker ikke så meget på, hvem der sørger for, at vi kan finde mange varer på hylderne i supermarkedet.

Jeg har kun været i dette arbejde et år,

Af Hanne Baltzer

atortarpavut, kisianni eqqarsaatigineq ajorparput kikkut taaamaliortarnersut, soorlu pisiniarfinni ilisivinni nioqqutissat kikkut angallattarneraat eqqarsaatigalugu.

Ukioq ataaseq taamaallaat taama sulivunga, misigisarparali inuit tamarluinnangajammik qinnunneqarnissartik pisariaqartittaraat kissaatigalugulu. Inuit 100t aperigakkit 97it angerput,” Chris Moore qungujoqaluni oqaluttuarpoq.

Chrisip inuit naapittakkami oqalutuassartaat arlallit oqaluttuarai. Isumaqarluinnarpoq Guutip inuit ataasiakkaarlugit oqaluffigisarai. Sumiuuneri apeqqutaatinnagit. Guutimi suliuarpoq.

Suliaq pissanganartoq pillugu uani allanik paasisaqarsinnaavutit www.texasportministry.org •

”Truckip igalaavi kasuttorpavut angerlarsimaffippalaartumullu neriartoqqusilluta. Amerlasuut ulapputtorsuupput angerlarsimaffimminniillu ungaseqalutik. Amerlanerit oqalukkusuput,” Chris Moore Texas Port Ministrymeersoq oqaluttuarpoq.

”Vi banker på truckens vindue for at invitere dem til mad i vores hjemlige base. Mange af dem er stressede og langt væk hjemmefra. De fleste vil gerne snakke,” fortæller Chris Moore fra Texas Port Ministry( th).

men min oplevelse er, at de allerfleste mennesker gerne vil have, at man beder en bøn for dem. Af de 100, jeg har spurgt, sagde de 97 ja,” fortæller Chris Moore med et stort smil.

Chris har flere gode fortællinger om møder med mennesker. Han er sikker på, at Gud taler til det enkelte menneske. Uanset nationalitet. For Gud arbejder altid.

Læs mere om det spændende arbejde på www.texasportministry.org •

Inuttat kiffaanngissusermik nuannaarnermillu misigisitsisarneri

Ajoqersuiartortitamut Jørgen Knudsenimut

oqaluttuarineqarpoq

”Arnemik ateqarpunga 44nillu ukioqarlunga, Estlandimeersuuvunga. Umiarsuarmut pigisannut naalagaavunga, umiarsuaq tassaavoq MV MISTRAL. Qangaaniilli umiartorneq soqutigiuarsimavara aammami misilittagarsiorlunga nuannereqigakku. Umiarsuarmut piginnittuuguit taava aamma kiffaanngissuseqarnerusarputit. Nammineerlutit sunissat aalajangersinnaavat aamma naalakkiutit malittuartariaqanngilatit. Siorngatigut umiarsuarnut, allanit piginnittulinnut, naalaagaasarnikuuvunga, taakkulu ilaatigut naleqquttumik pissusilersorneq ajorput.

Qaammatit 2-3 avataani suleriarlunga taava kingorna aamma qaammatit 2-3 angerlarsimasarpunga. Maannali umiarsuaq nammineq pigigakku oqarsinnaavugut nalunaaquttap akunneri 24t pigaartuusartunga, nakkutiiisuusartunga. Angallat angivallaanngimmat suliakka naalakkamut sinniisunnut tunniuttarpakka, tassa taanna ilaagaangat taamaasiortarpunga.Taanna aamma umiarsuarmut naalagaagami umiarsuarmi isumannaatsuunissaq, tassanilu allat suut tamaasa akisussaaffigisarpai. Soorunami oqarasuaatikkut qanoq iisukkulluunniit attavigineqarsinnaasarpunga. Takussutissat uppernarsaatit attaveqaatillu tamaasa qarasaasianni nanineqarsinnaapput. Taamaattumik

angerlaraangama suliassaqarpiarneq ajorpunga. Jeg har et Shippingfirmamik ingerlataqarpunga, taassuma usinut tunngasut ingerlappai, uangalu malinnaasarpunga kisianni piffissaajaatigineq ajorpara.”

1993imiilli umiartortuuvoq ”Umiarsuup naalagaatut sulineq nuannareqaara. Estlandimi nunaqarfinnguatsinni najugaqarneq nuannaraara nunamullu allamut nuunnissannik eqqarsaateqanngilanga. Nuliaqarpunga paneqarlungalu tallimanik ukiulimmik. 1993imiilli umiartortuuvunga. 1997imili angalanissamut piginnaatitsissut ( licens ) pivara, taamaalisukkullu marineakademietimi ilinniarlunga aallartillunga, aamma sinerissami nakkutilliisut angallataanni aquttutut sulilerlunga, kingorna aamma umiarsuarmut mingutsitsinermut pinaveersaartitsisumut ilisimatuunik inuttalimmi sulivunga. Immamit misissugassat sapaatip akunnikkaartumik katersortarpaat soorlu immami avatangiisinut tunngasunik nakkutilliisutit atortorissaarutit atorlugit sulisarput. Suliaq taanna aamma soqutiginartuuvoq.”

Inuttat assigiinngitsuuneri iluarai ”Inuttat assigiinngitsuuneri iluarusuutigivakka, nunamit ataasiinnarminngaanneera-

Assip oqaasertai: På MV MISTRALimi inuttat assigiingitsuneersuupput, tamannalu umiarsuup naalagaata Arnep iluarusuutigeqaa: ”Inuttat assigiinngitsuneersuugaangamik tamarmik imminnut ataqqeqatigiittarput”

angamik akerleriissuteqarnissamut ilimanaateqarnerulersaramik

Assigiinngitsuninngaaneeraangamik tamarmik imminnut ataqqeqatigiinnerusarput, taamaasillutillu ajornartorsiuteqannginnerusarlutik. Ilumut tassa taamaappoq: inuttat assigiinngitsuneersuugaangata ajornartorsiutit ikinnerusarput. Angallatini inuttat taama oqaluttuuttarpaannga. Ingammik soorlu filipinerininngaaneersuut eqqarsaatigalugit taakku kulturianni inuusuttut utoqqaanernut ataqqinnittussaapput. Ilaanni imaasinnaasarpoq officeri inuusuttuusoq, allallu qaavaniittut matroseriusinnaasut /AB, taakkulu utoqqaanerusut. Taamaattoqarnerani kuturi umiarsuarmilu sulineq imminnut aporaaffeqalersarput, akerleriilersarput.

Inuttat assigiinngitsuneersuugaangata malittarisassat nunat assigiinngitsut akornganni atuuttut atortinneqartarput, taamaasillutik ingerlalluartarput. Taava tulleriiaarneq ataqqineqartarpoq tamarmillu suliassatik

nakkutigisinnaasarpaat, taamaasillutimmi kulturimut tunngasunik aporfeqarneq ajoramik. Estlandimi ajornartorsiut taamaattoq naluarput, uangami uannit utoqqaanermik matroseqassagaluaruma taassuma umiarsuarmi siulersortitut inissisimanera naapertorlugu ataqqissavaanga.”

Inuttat nuannaarnissaat uanga suliassaraara

”Umiarsuarmi naalakkatut suut tamaasa akisussaaffigaakka, suliassamali annerpaat ilagaat tassa uanga isumagisussaagakku inuttat nuannaarlutik umiarsuarmiinnissaat. Imaanngilaq siumut, siumut, naak amerlasuut naalagaagaanngamik pissaaneqarlutillu taama pissusilersortaraluartut. Inuttat akornganni akerleriinnerit pinngitsoorniarlugit uanga inuttannut inussiarnertuaannarnissara pingaartitaraara, akerleriissoqartillugu eqqissisitsisarpunga inuttallu akornganni nuannaaqilerneq aallarteqqittarpoq. Immitsinnut

En følelse af frihed og glæde ved mandskabet

Fortalt

til sømandsmissionær Jørgen Knudsen

”Mit navn er Arne, jeg er 44 år og fra Estland. Jeg er kaptajn og også ejer af skibet MV MISTRAL. Jeg har altid været interesseret i skibsfart, og jeg kan godt lide eventyr. Hvis du er ejer, har du mere frihed til dig selv. Du kan vælge, hvad du skal gøre, og du behøver ikke altid at følge ordrer. Tidligere da jeg arbejdede som kaptajn for andre ejere, var det ikke altid rimeligt. Jeg arbejder 2-3 måneder og er hjemme 2-3 måneder bagefter, men jeg er sådan set på vagt 24 timer, fordi jeg ejer skibet. Da det er et lille fartøj, overtager min reservekaptajn mine opgaver, når han er ombord. Som kap-

tajn er han også ansvarlig for sikkerhed og alt. Selvfølgelig er jeg altid tilgængelig på telefonen. Jeg har mine kontakter i computeren til dokumentation mm. Så når jeg er hjemme, har jeg et minimum at lave. Jeg har et shippingfirma, der tager sig af lasten, så jeg følger den, men det tager ikke min tid.”

Sømand siden 1993

”Jeg kan godt lide at være kaptajn. Jeg kan godt lide at bo i vores lille landsby i Estland, og jeg vil ikke flytte til et andet land. Jeg har en kone og en datter på fem år. Siden 1993 har jeg været søfarende. I 1997 fik jeg min

første licens til at sejle, og samtidig startede jeg på marineakademiet, og jeg fik også job som styrmand på et kystvagtfartøj og senere endnu på et forureningsforebyggende fartøj med forskere ombord. De indsamlede vandprøver ugentligt ved blandt andet at anvende et maritimt miljøovervågningssystem. Det var også et interessant job.”

Godt med blandet besætning

”Det er godt at have en blandet besætning, for der er ikke de spændinger, man har med kun én nationalitet. Hvis den er blandet, respekterer alle hinanden, og der er ingen

problemer. Så faktisk: jo mere blandet besætningen er, jo færre problemer har du. Dette er, hvad hver besætning fortæller mig. Især for filippinere ligger det i deres kultur, at yngre mennesker respekterer de ældre. Men det kan ske, at en officer er den unge, og nogle uddannede matroser/AB på dækket er ældre. Da vil der være denne konflikt mellem kultur og arbejde ombord.

Når besætningen er blandet, er det de internationale regler, som fungerer. Så er rangen på plads, og alle gør deres job, og der er ingen kulturelle problemer om bord. I Estland er der ikke den samme problematik,

for hvis jeg har en matros, der er ældre end mig, respekterer han mig som anfører på grund af min rang.”

Min opgave – at besætningen er glad ”Som kaptajn er jeg ansvarlig for alt, men en af mine største opgaver er at sørge for, at besætningen er glad. Det er ikke bare push, push, push, som mange gør, når de er kaptajner og har magten. Jeg forsøger altid at være venlig over for min besætning for at undgå store konflikter. Vi respekterer hinanden, og alle kender deres job. Vi kan ikke sige, at vi virkelig er venner, men vi er kolle-

atqqeqatigiittarpugut, tamarmillu suliassatik nalunngilluartarpaat. Oqarsinnaagunanngilanga ikinngutigiilluartuusugut, kisianni suleqatigiiuvugut immitsinnullu ikinngutinnersumik kiinnerartuulluta. Tamarmik qanoq iliornissartik nalunngilaat, nalinginnaasumik nipeqarluta immitsinnut oqaloqatigiittarpugut, immitsinnut nilliaffigineq ajorpugut, taamaattumik suut tamarmik ajunngitsumik ingerlasarput inuttallu tamarmik kajumissuseqalersarput. Uannut tamanna pingaaruteqarnerpaajusarpoq.”

Unammillernartut

”Ajornerpaajusarunarpoq ilaquttanik maqaasisaqarneq. Ullumikkulli siornatigornit pissutsit ajunnginneroqaat. Tamatigungajak internettikkut attaveqartualernikuuvugut, ilaquttakkalu qanoq ilisukkulluunniit video aqqutigalugu oqaloqatigisinnaalerpakka. Angerlarsimagaangama døgnimut nalunaaquttap akunneri 24t ilagisinnaavakka, tamannalu uannut ajunngilluinnartuuvoq!” •

På MV MISTRAL er der en blandet besætning, hvilket kaptajnen Arne er godt tilpas med: ”Hvis besætningen er blandet, respekterer alle hinanden.”

ger og venlige. Alle ved, hvad de skal gøre. Vi taler normalt, vi råber ikke ad hinanden, og på den måde fungerer det perfekt, og besætningen er meget motiveret. For mig er det vigtigst.”

Udfordringer

”Det værste er måske at savne familien. Men det er nemmere nu end før. Jeg har internetforbindelse det meste af tiden, og jeg kan lave videoopkald med min familie. Når jeg er hjemme, kan jeg være sammen med dem 24 timer i døgnet, så det er helt perfekt for mig!” •

Umiarsuarmi naalakkatut suut tamaasa akisussaaffigaakka, suliassamali annerpaat ilagaat tassa uanga isumagisussaagakku inuttat nuannaarlutik umiarsuarmiinnissaat.

Kaammattuillutalu ikiuukkusuppugut

Umiartortunut ajoqersuiartortitat nalunngilaat umiarsuit suliffittut qanoq ulapaarfiutigisartut, soorunalumi umiarsuarmi piffissaqarfigineqanngikkutta ikinavianngilagut. Umiarsuarnili tikilluaqqusaanermik naapinneqartuartarpugut.

Makku piffissaqarfigalugit oqaloqatigiissutigisarpavut:

• Umiarsuarmi ulluinnarni inuuneq

• Inuup nammineq nuannaarutai, aliasuutai ajornartorsiutaalu

• apeqqutit pisariaqartitallu allat

Umiartortunut ajoqersuiartortitamut tamatigut saaffiginnissinnaavutit:

• Inuk alla suleqatiginngisat oqaloqatigerusukkukku

• Inuunermi aalajangiisuusinnaasunik oqaloqateqarusukkuit, soorlu upperisaq pillugu

• Ajornartorsiutit, napparsimaneq toqusoorsimanerluunniit pillugit inoqammik oqaloqateqarusukkuit.

Uku naapinneqarsinnaapput

• Umiartortunut ajoqersuiartortitaq

Else Højvang, Ilulissat.

Telefon +299 22 39 74

• Umiarortunut ajoqersuiartortitaq

Karsten Hald Jacobsen, Aasiaat.

Telefon + 299 56 33 55

• Umiarortunut ajoqersuiartortitaq

Henriette Kiilerich Mikkelsen, Sisimiut.

Telefon +299 25 22 94

• Umiarortunut ajoqersuiartortitaq

Niels Chemnitz, Nuuk.

Telefon +299 28 40 83

Vi vil gerne opmuntre og hjælpe

Sømandsmissionen ved, at det ofte er en travl arbejdsplads ombord på et skib, og vi vil ikke komme ombord på et skib, der ikke har tid til besøg. Vores oplevelse er dog, at gæstfriheden ombord er stor.

Vi har tid til en snak om:

• hverdagen ombord

• personlige glæder, sorger og udfordringer

• andre spørgsmål og behov

Du er altid velkommen til at kontakte en sømandsmissionær:

• Hvis du vil tale med et andet menneske, som ikke lige er din kollega

• Hvis du har brug for at snakke om eksistentielle spørgsmål, fx tro

• Hvis du vil vende noget på grund af problemer, sygdom eller død derhjemme.

Mød

• Sømandsmissionær

Else Højvang, i Ilulissat.

Telefon +299 22 39 74

• Sømandsmissionær

Karsten Hald Jacobsen i Aasiaat.

Telefon + 299 27 60 10

• Sømandsmissionær

Henriette Kiilerich Mikkelsen, Sisimiut.

Telefon +299 25 22 94

• Sømandsmissionær

Niels Chemnitz, Nuuk.

Telefon +299 28 40 83

Niels, Henriette, Karsten og Else