MALIK #3 2018 by Sømandsmissionen

#3 • 2018 NGILAQ AKEQAN IGUK AAT - ANGERL

GRATIS

D HJEM – TAG ME

Aquttunngornissaq siunnerfigaa

Ida Heinrich neriuppoq

Puisitut ippugut

Ida Heinrich håber

Vi er som sæler

Styrmand på vej

MALIK Nr. 3, 2018, ukiut pingajuat Saqqummersitsisoq Sømandshjemmene i Grønland / Kalaallit Nunaanni Umiartortut Angerlarsimaffii Sømandsmissionen / Umiartortunik Ajoqersuiartortitsineq www.soemandshjem.gl Aaqqissuisoq akisussaasoq Generalsekretæri: Nicolaj Wibe Aaqqissuisoq tusagassiortorlu Hanne Baltzer Naqiterneqartut: 1000 Saqqaa: Ida Heinrich (foto: Tusagassiivik/Selvstyrets informationskontor)

Nr.3, 2018, 3. årgang Udgives af Sømandshjemmene i Grønland Sømandsmissionen www.soemandshjem.gl Ansv. redaktør Generalsekretær: Nicolaj Wibe Redaktør og journalist: Hanne Baltzer Oplag: 1000 Forside: Ida Heinrich. (foto: Tusagassiivik, Selvstyrets informationskontor)

Tikilluarit

ømandsmissionen Kalaallit Nunaanni pingasunik sømandshjemiuteqarpoq/ hoteliuteqarpoq: Aasianni, Nuummi aamma Sisimiuni, taakkunani pisortat sulisullu atuisartup ajunngitsumik misigisaqarnissaa ullut tamaasa pingaartilluinnartarpaat. www.soemandshjem.gl annerusumik takusaqarit •

Sisimiut

Aasiaat

Velkommen

ømandsmissionen har tre sømandshjem/hoteller i Grønland: I Aasiaat, Nuuk og Sisimiut, hvor bestyrere og medarbejdere hver dag har fokus på at gøre det til en god oplevelse at være gæst. Se mere på www.soemandshjem.gl •

Nuuk

Aquttunngornissaq siunnerfigaa Målet er styrmand Tekst: Hanne Baltzerimit / Hanne Baltzer

ristian Tyrsted Andersen - angut inuusuttoq angusassamik toraagalik aqumiunngorniaq

19-inik ukiulik Kristian Tyrsted Andersen ungasinngitsukkut ukioq manna hf-umiartortunngorniat siullersaattut naammassilluni nasartaani kusanartunik kalerrisaarutinik erfalasulersorsimasoq piumaneqaqisorlu atisinnaasimavaa. Natsap erseqqivissumik uppernarsarpaa Kristiaap HF-umiartortunngorniatut ilinniagaq ukiunik 3-nik sivisussusilik, HF og VUC FYN Svendborg taavalu Svendborg Søfartsskole akunnerminni suleqatigiinnerisigut neqeroorutigineqartoq

naammassisimagaa. ”Arlaatigut inuuniutissara qularnaarsimavara, taama nalilerpara,” Kristiaat aasap ulluani kiattumi taama oqarpoq. 15-inik ukioqarluni Faaborgimut efterskoleriartorluni Danmarkimut pivoq. Taava maanna soraarummeersimanermut uppernarsaateqalerpoq skibsassistentitut misilittagaqanngitsumut ilinniarsimanermik imaqartoq. Qaammatini 18-ini attuumassuteqartumik imarsiorsimaneq pigileruniuk navigatørimut aquttumullu ingerlariaqqiffissaqalissaaq: ”Tassa qularisassaanngitsumik anguniagara. Sakkutuut Imarsiortuini praktikkernikuuvunga,

umiartortutullu inuuneq nuannarilivillugu. Umiarsuarmi ataqatigiilluinnarneq misigisaqartitsivoq. Pilertortumik susassareqatigiittunut ilannguppunga – naak tamarmik nalugaluarlugit. Gruppiuvugut angutit ataatsimoortinneqartut aamma ilagisannut inooqataalersinneqarpunga, pinngitsuugassaanngitsumik. Aamma ilagisannut naleqqussarnissara ilikkarpara.”

Kalaallit Nunaannut umiartussaaq Kristian Nuummi inunngorlunilu peroriartorsimavoq. Ilaquttami akornanni ikittuinnannguit umiartortuusimapput, kisianni Kristiaap aqumiunngorniarnissaanik akunnattoortinngilaa: ”Savimineq tonserpassuarnik oqimaassusilik nuuttaqattaassallugu nuannaraara,” illarluni oqarpoq.

Aperineqarami Kalaallit Nunaannut angerlarsinnginnerluni oqarpoq: ”Ilaquttakka maqaasinerpaavakka kisianni aqqut manna atualersimagakku peqqissimissutiginngilara. Massakkut Royal Arctic Linemut ikinissara qilanaaraara. Umiarsuit Aalborgip Nuullu akornanni ingerlaartarput. Umiarsuaatileqatigiit angivallaannginnerat Kristiaamut isumaqarpoq, isumaqarami sulisut ajunngitsumik pisaraat. ”Hf-umiartortunngorniat ilinniarfianniinnera nuannarivissimavara,” Kristiaap oqarpoq. ”Imarsiornermik Ilinniarfik torraanerpaavoq: Allaavoq, umiartortut oqaasii paasisaqarfigilaarpagut – nuannernerpaavorlu fagit qanoq iliortarluni suliassartallit taama amerlatigimmata assassornerulluni sulisinnaagatta.” Kristiaattaaq oqaluttuaraa ilinniarfimmi ikinngutitaartungaatsiarsimalluni aammalu ilinniartitaaneq efterskolemi inuunermut assut eqqaanarnerarlugu. •

med de andre. Desuden lærte jeg at tilpasse mig de andre.”

Sejler til Grønland Kristian er født og opvokset i Nuuk. Kun ganske få i familien har sømandsbaggrund, men det afholder ikke Kristian fra at gå efter broen: ” Jeg kan godt lide at rykke rundt med de mange ton metal,” griner han. På spørgsmålet, om han ikke savner Grønland, siger han: ”Jeg savner mest min familie, men jeg har ikke fortrudt, at jeg er gået den her vej. Nu glæder jeg mig til at påmønstre Royal Arctic Line.”

Skibene sejler mellem Aalborg og Nuuk. For Kristian betyder det noget, at det er et mindre rederi, fordi han synes, de behandler medarbejderne godt. ”Jeg elskede at gå på HF-søfart,” siger Kristian. ”Søfartsskolen har været det fedeste: Det er anderledes, man får indblik i det maritime sprog – og det bedste er, at der er mange praktiske fag, hvor man kan arbejde mere med hænderne.” Kristian fortæller også, at han har fået virkelig mange gode venner på skolen, og at uddannelsen minder meget om livet på en efterskole. •

Kristian Tyrsted Andersen

ristian Tyrsted Andersen - målrettet ung mand går efter broen

19-årige Kristian Tyrsted Andersen blev for nylig årets første hf-søfartselev, som kunne sætte den eftertragtede hf-hue med de flotte signalflag på hovedet. Huen er det tydelige bevis på, at Kristian har gennemført den 3-årige HF-søfartsuddannelse, der udbydes i samarbejde mellem HF og VUC FYN Svendborg og Svendborg Søfartsskole. ”Jeg har på en måde fået sikret min levevej, vurderer jeg,” siger Kristian denne varme sommerdag. Han kom til Danmark som 15-årig, da han tog på efterskole i Faaborg. Nu står han så med et eksamensbevis, som også indeholder uddannelsen til ubefaren skibsassistent. Når han har opnået den relevante sejltid på 18 måneder, vil han kunne læse videre til navigatør og styrmand: ”Det er helt klart drømmen. Jeg var i sin tid i erhvervspraktik i Søværnet, og blev tændt af livet til søs. Det tætte sammenhold ombord gjorde indtryk. Jeg blev hurtig en del af fællesskabet – også selvom jeg ingen kendte på forhånd. Vi var en gruppe mænd flettet sammen, og jeg blev også tvunget til at socialisere mig

Guuti nakorsama anginersaraat Gud er min største doktor Tekst: Hanne Baltzerimit / Hanne Baltzer

Operanik erinarsortartoq Ida Heinrich arnaavoq sapiitsoq. Sanngiissutsi miserratiginngilaa, qinnunneqareernermimi kingorna Guutip inuunerminut akuliunnera malugaa: nammineq inuttut upperisaqalerneq uummatikkullu eqqissisimaneq. Operasanger Ida Heinrich er en modig kvinde. Hun tør stå ved sin sårbarhed, for efter forbøn mærker hun Guds indgriben i sit liv: en personlig tro og en fred i hjertet.

ou tubekkut Ida erinarsortoq takuneqarsinnaavoq ataatani Nikolaj Heinrich tussiummik Nunaqarfiga seqinnarimmi pattattoralugu. Maannakkorpiaq arnap inuusuttup inuunera taamaappoq: Ullut ataasiakkaartarlugit. Ida neriuppoq nappaat kræfti 2016-imi nappaatigilersimasani qaangerluarumaarlugu, naluaali iluatsissanersoq nappaat siaruaassimagami. Nalunngilaa meeqqani marluk kisimi tigummisani toqukkut qimakkusunnagit. Inoorusuppoq, erinarsortarusuppoq operamullu ilinniarsimanini atorusullugu, aap pimoorussilluni akoorusuppoq. Immaqa taanna pissutigalugu 2018-imi Kulturikkut Nersornaammik nersornaaserneqarpoq, klassiskimik erinarsornermik ilinniarsimasutut 2006-imiilli nunatsinni erinarsornermik kulturip ineriartortinneqarneranut peqataasimagami nutaaliornermillu pilersitseqataasimalluni. Amerlasuullumi erinarsoraangat tuppallersaatigalugulu nuannaalertarput.

Dvd nutaaq – erinarsorneq tunissutaavoq Ukiaru dvd-iliaa nutaaq saqqummissaaq. Naak immiunneqarnera assut assoroornarsimagaluartoq normut 9 ullut 2 ingerlaneranni immiunnerat iluatsissimavoq, Idallu tamanna ”tunissutitut” taavaa, kræfteqarnerami qungasianut siaruaassimammat 2016-imilu kemomik nakorsartinnerata kingunerisaanik sivisuumik erinarsorsinnaasimanani. Aamma ilumut qularisimagaluarpaa kingumut erinarsuleqqissinnaanerluni. Erinarsorsinnaavorli: ”Tulluusimaaqaanga, isumaliorlungalu maani nunatsinni tunniussassaqarlunga. Dvd nutaaq ikinngutigilluagara Kuunu Berthelsen peqatigalugu immiunneqarpoq. Tulleer-

Ida Heinrich

nerit 8 erinarsorpagut taavalu tamatta 1-mi kisimiilluta. Katillugit normut 10,” Ida nuannaarluni oqaluttuarpoq. Uisorernerimmi tamaasa inuuffiginiarsarivai. Soorunalimi ilaannikkut isumakuluutit isumatsannerillu initunerusarput, oqaluussisartulli Hans Berntsenip ataasiaannarani qinnutereermani pitsaanerungaalersimavoq. Kræfteqarnermut kisitsisit suli angivallaarput, massakkulli eqqissisimanerup allaalluinnartup ilusimavaa. Isumaqavippoq Guutip ilagigaani. Aamma naak nakorsanit ikiorneqarsinnaajunnaaraluarluni inuunermillu sivitsuisinnaasumik kemomut naaggaarsimalluni. ”Piffissaq assut oqimaatsoq anniartuarlunga aqqusaarsimallugu ullormullu pingasoriarlunga iisartagartortarlunga anniarnera millisinniarlugu. Ima ajortigaanga inuuginnarnissara qularalugu. Unnuat ilaanni Guutimut qinuvunga ikioqqullunga. Sivisunerusumik inuunissannut ajoqersuuteqqullunga. Kiisami sinilerpunga, ullaakkullu mo-

FOTO: TUSAGASSIIVIK/SELVSTYRETS INFORMATIONSKONTOR.

Kuunu Berthelsen peqatigalugu Ida Heinrichip nipilersornermik DVD immiuteqqammerpaa. Tulleernerit 8 tamarmillu kisimiillutik 1 erinarsorpaat.

akuerivara, upperivillugulu aatsaat Guutip maani suliassara naammagileruniuk nunarsuaq qimassagiga. Jiisusi uummammiorilersimallugu tassaavortaaq allanut oqaluttuarissallugu suna inuuninnut aniguisissimaneraa. Neriuppunga tusarnaassasut, amerlasuummi maaniittut Jiisusimut uppernissaq ammaffigaat.

Sammen med Kuunu Berthelsen har Ida Heinrich netop indspillet en ny musikdvd. De synger 8 duetter og 1 solo hver.

Neriuutiga tassaavoq meeqqakka suli ukiuni amerlasuuni najorsinnaassallugit,” Ida Heinrich killitsilluni oqarpoq.

bilera tigugakku facebookimi nuisoq siulleq tassaavoq oqaluussisartumut Hans Berntsenimut inunnik ajorunnaarsitsisinnaasumut tunngasoq. Taassuma eqqaani tupinnartulianik pisoqakkajussinnaasarpoq,” Ida qungujulluni oqarpoq. Oqalunnera qamannga pisuuvoq. Guutip suna suliarisinnaagaa oqaluttuarissallugu pingaartippaa.

Hans Berntsenip junimi nunatsinni ataatsimiisitsisarnerini amerlasuut peqataapput – aamma Ida ilaqutaalu. Ikittuinnaat sunnertissimanatik angerlarput, ikittuinnaanngitsut ajorunnaarput arlaqartullu Jiisusi upperilerlugu. •

Qinnutsinneq allanngortitsisarpoq Ida Danmarkimut Hans Berntsenip tamanut ataatsimiititsinissaanut tullermut peqataajartussaaq.Konkret ”Qinnummanga malugaara nukik kialaartoq timikkut ingerlaartoq. Tassa Guutip asanninnera timiga ima kiatsigilersikkaa sinngortuinnanngorlunga. Sanimut tukimullu ingerlaarpoq soorlulu annoraamik illersuutaasumik ilugaanga. Qinnutsereernerma kingorna qaammatini amerlasuuni nipaallisaatitunngilanga sivisuumillu iluamik sinissinnaanngissinnarlunga kingumut kiisami sinissinnaaqqilerpunga. Eqqarsaatit itisuut oqimaatsullu allanik taarserneqarput.” Aamma Hans Berntsenip aappassaanik qinnummani pisoqarpoq: ”Uummatiga Guutip asanninneranut piuValbora Jensen masaqaatitaqanngivissumut iluunngarlun-

ga ammarpara. Guuti qutsavigaara tarnikkut eqqissisimanermik anginerusumik tunigaminga. Qamuuna eqqissisimaneq qujamasunnermik ulikkaartoq. Maanna qamuuna eqqissinartoq anginerusoq pigaara. Immikkut ittumik qaangiisitaasinneqarpunga sulilu taamaalluni, naak kræftemut kisitsisit kissaatigisinnaasannit allaanerugaluartut. Nakorsalli kræftemut kisitsisit angissusaat nukeqangaatsiarneralu kiisalu isikkora imminnut ataqatigiinnginnerat tupigaa. Soorunami kisitsisit pitsaanerunnginnerat pissutigalugu pikkunaatsoorutigalugulu nakalatsivunga. Kisitsisaannaappulli. Guuti uannut nakorsaataavoq pitsaanerpaaq. Nappaatiga

å You Tube kan man finde Ida syngende, mens hendes far, Nikolaj Heinrich, spiller salmen "Kun en dag et øjeblik ad gangen/nunaqarfiga seqinnarimmi" . Lige nu er det sådan i den unge kvindes liv: At tage en dag ad gangen. Ida håber at blive rask fra den kræftsygdom, hun pådrog sig i 2016, men hun ved ikke, om det lykkes, for sygdommen har spredt sig. Hun ved, at hun ikke vil dø fra sine to børn, som hun er alene med. Hun vil leve, synge og bruge sin operauddannelse. Ja engagere sig. Måske derfor fik hun Den Grønlandske Kulturpris 2018, da hun som klassisk musikuddannet siden 2006 har været med til at udvikle og ska> be fornyelse af sangkulturen i Grønland.

FOTO: TUSAGASSIIVIK/SELVSTYRETS INFORMATIONSKONTOR.

Ida Heinrich 2018-imi Kulturikkut Nersornaammik nersornaaserneqarpoq. Amerlasuunut nersornaaserneqarpoq. Ida Heinrich (th) fik Den Grønlandske Kulturpris 2018. Hun er et forbillede for mange.

Mange finder da også en trøst og glæde, når hun synger. Hun rører mennesker.

Ny dvd – en gave at synge Netop nu i efteråret udkommer hendes nye dvd. Selvom det kostede megen energi at indspille den, lykkedes det at indspille de 9 numre på 2 dage, hvilket Ida kalder ”en gave”, for kræften spredte sig til halsen, og kemobehandlingen i 2016 kostede sangstemmen i lang tid. Hun var da også alvorligt bange for, om hun kunne synge igen. Det kan hun: ”Jeg er stolt af mig selv, og jeg synes, jeg har noget at give her i Grønland. Den nye dvd er indspillet sammen med min gode ven Kuunu Berthelsen. Vi synger 8 duetter og 1 solo hver. I alt 10 numre,” fortæller Ida med glæde. Hun prøver da også at leve hvert øjeblik. Selvfølgelig tager bekymring og fortvivlelse over af og til, men efter at prædikanten Hans Berntsen har bedt for hende nogle gange, har hun fået det langt bedre. Hendes kræfttal er stadig for høje, men hun er omkranset af en helt anden ro nu. En overbevisning om, at Gud går med. Også selvom lægerne ikke kan gøre mere, og hun har sagt nej tak til livsforlængende kemo. ”Jeg havde haft en virkelig dårlig periode med konstante smerter og tog piller tre gange om dagen for at lindre. Jeg havde det så skidt, at jeg ikke troede, jeg ville leve. En nat bad jeg til Gud, om han ville hjælpe mig. Ville vise mig vejen til, hvordan jeg vil-

le kunne leve længere. Jeg faldt endelig i søvn og næste morgen, da jeg sad med min mobil, var det første opslag på facebook noget om evangelisten Hans Berntsen, som kan helbrede folk. Hvor han er, sker der tit mirakler,” smiler Ida. Hun taler med stor inderlighed. Det er vigtigt for hende at få fortalt, hvad Gud kan udrette.

Forbøn forandrer Konkret tog Ida til Danmark, hvor Hans Berntsen havde et møde. ”Da han bad for mig, kunne jeg mærke en varm energi strømme gennem min krop. Det var Guds kærlighed, der gjorde min krop så varm, at jeg blev helt rød i kinderne. Den strømmede på kryds og tværs og lagde ligesom en beskyttende anorak om mig. Efter forbønnen tog jeg i flere måneder ingen smertestillende medicin, og jeg kunne endelig sove igen, hvilket jeg ikke havde kunnet i lang tid. De dybe og svære tanker blev afløst af andre.” Da Hans Berntsen bad for hende for anden gang, skete der også noget i hende: ”Jeg åbnede virkelig mit hjerte for Guds ubetingede kærlighed. Jeg takker Gud for, at han har givet mig mere fred i sjælen. En ro i mig selv, der er fyldt med taknemlighed. Jeg er meget mere fredfyldt nu. Det forløste mig på en særlig måde, og det gør det stadig, selv om mine kræfttal ikke er, som jeg kunne ønske mig. Lægen undrede sig dog over, at der ikke var sammenhæng mellem kræfttallenes størrelse og den sto-

re energi samt det udseende, jeg har. Selvfølgelig er jeg skuffet og ked af, at tallene ikke er bedre. Men det er bare tal. Gud er min bedste medicin. Jeg accepterer min sygdom, og tror virkelig på, at jeg ikke forlader jorden, før Gud mener, jeg er færdig her. At have Jesus i hjertet er også at fortælle andre om, hvad han har forløst ind i mit liv. Jeg håber, de vil lytte, for mange her har et åbent hjerte for en tro på Jesus. Mit håb er at kunne være sammen med mine børn mange år endnu,” siger Ida Heinrich rørt. Mange deltog i de møder Hans Berntsen havde i Grønland i juni – også Ida og hendes familie. De færreste gik uberørte hjem, en del oplevede helbredelser, og flere kom til tro på Jesus. •

”Qinnummanga Guutip asanninnerata timiga ima kiatsigilersippaa sinngortuinnanngorlunga. Sanimut tukimullu ingerlaarpoq soorlulu annoraamik illersuutaasumik ilugaanga,” Ida oqaluttuarpoq. Ida neriuppoq meeqqani peroriartortut takussallugit.

”Da han bad for mig, gjorde Guds kærlighed min krop så varm, at jeg blev helt rød i kinderne. Den strømmede på kryds og tværs og lagde ligesom en beskyttende anorak om mig,” fortæller Ida. Ida håber at se børnene vokse op.

Kalaallit Nunaannut pilluaqqusineq Tillykke til Grønland

Sumiiffik 4.000 kvadratkilometerit sinnilaarlugit angissuseqarpoq, tassungalu ilaallutik nunat, tatsit, kangerluk 60 kmisut qinngortussusilik, qeqertat tupinnaannartumik nikisinneqarsimanngingajattunik pisoqqanik nunaqarfillit taavalu sermersuup ilaa. Sumiiffik Kristusip inunngornera ukiut 2500 sioqqulluguli piniarnermut ileqqunik tulluusimaarnartunik peqartoq. Sumiiffik taanna ullutsinni piniartunik aalisartunillu Sarfannguarmiunit aamma Kangerlussuarmiit Sisimiuniillu aallaaniartartunik piniariarfiusarpoq. Taamaalilluni maanna Kalaallit Nunaanni sumiiffiit pingasut nunarsuarmi kinguaat kingornutassaattut eriaginartut allattorsimaffiannut ilaalerput. •

FOTO: JENS FOGH JENSEN

N-ip ataani ilinniartitaanermut, ilisimatusarnermut, kulturimut attaveqaqatigiinnermullu suliniaqatigiiffiup (UNESCO)-p nunarsuarmi kinguaat kingornutassaattut eriaginartut pillugit ataatsimiititaliaata kitaani inuit piniariarfigisartagaat Aasivissuit-Nipisat nunarsuarmi kinguaat kingornutassaattut eriaginartut llattorsimaffiannut ilanngutitissimavaat.

erdensarvskomitéen under FN´s organisation for uddannelse, videnskab, kultur og kommunikation (UNESCO) har optaget inuitjagtområdet Aasivissuit-Nipisat i Vestgrønland på verdensarvlisten. Området dækker godt 4.000 kvadratkilometer, og det omfatter både landområder, søer, en 60 km. lang fjord, øer med usæd-

vanligt velbevarede bopladser og en del af indlandsisen. Et område med stolte jagttraditioner tilbage til 2500 f.Kr. Området benyttes i dag af jægere og fiskere fra bygden Sarfannguit og af jægere fra byerne Kangerlussuaq og Sisimiut. Grønland har nu tre områder på verdensarvslisten. •

Kissalaarneq uummammiorilerlugu - Puisimut assinguvugut

At få varmen i hjertet - Vi ligner sælen Tekst: Allattuunermit Nicolaj Wibemit / Generalsekretær Nicolaj Wibe

nuiattut Ullorsiornermi 21. juni Sisimiuni puisi pilanneqarmat najuuppunga. Nerisassarpassuit pitsaasut nuannaarutigineqaqaat. Aamma uanga tigumineq usserpara. Eqqumiippoq puisi qanoq orsoqartigisoq takullugu. Amianiit neqaa taartoq tikillugu saattuinnaanngilaq. Aammami imaani nillertumi kissassimaassagaanni orsoq/oqorsaaneq annertusariaqarpoq. Uagut inuit puisimut assinguvugut. Kissassimaassagutta oqorsarluartariaqarpugut. Aamma inuunermut tunngasuni tamani taamaappoq. Tusagassiortup arnap nunarsuup aporaaffissuini annertuumik angalasarsimasup tusagassiuinera tusarnaaqqammerpara. Sorsuffiinnaanngitsuni kisianni aamma nunat angalaffigisimavai kulturillu annertuumik pulaffigisimallugit inuulluni inuunissamut pisinnaatitaaffeqassagaanni inunnit allanit qanoq iluarineqartigineq apeqqutaatinneqartarluni. Annertuumik pakatsisinneqarsimavoq. Qanga isumaliorsimagaluarpoq inuk qamuuna itinersamigut ajunngitsuusoq. Isumaliorsimagaluarpoq iternga tikikkaanni uagut inuit tamatta peqqissuunissarput piumagipput. Taanna upperiunnaarsimavaa. Takusimavaa inuit qamani itinersaanni imminut pingaartinneq tamanit qulangiisoq ittoq. ’Uanga siulliullunga, taava – immaqa – inuit allat’. Tamanna misigeqqittuartarsimavaa.

milluunniit inuit naapissimasai pillugit – nalunanngilaq kissalaarneq siammariartortoq. Inuit allanngortittarpai. Inuit inuunerup atugarliuutaanit nillertunngorsimasut aatsittarpai, inuit inussiarniissusermik annilaanganermillu siaruarterinissamik pimoorussilersimasut allatut isumaqartilertarpai. Ullut arlaanni piffissaqaruit iivangkiiliu Markusip allagaa naallugu atuariuk, paasissavallu Jiisusi kissalaarnermik qanoq angitigisumik siammarteritigisoq. Inunnik allanngortitsiinnanngilaq, allanngortitsivorli. Jiisusimut saaffiginninneq allaanngilaq kissassimaarfissaq ajorunnaarnartoq ikillugu. Qangatsianngulerpoq Nuummi Hans Egedep oqaluffiani tusarnaartitsinermut tusarnaariarama. Ingikkama qasoqaanga sulerulussimanermillu qasusooqqallunga. Tusarnaartitsinerup ingerlanerani Jiisusimut qinuvunga. Taanna tusarnaakkannit eqqarsaatigineruara. Aatsippaangalu. Qamuuna kissakkiartorpunga, nuannaalerpunga nukissaaleqiunnaarlungalu. Tassa taamannaguna Jiisusi inummut saniminut ingittumut sunniuteqartartoq.

Uummat qerrutivissimasoq nattoralillu

Kissassimaarfissaq ajorunnaarnartoq

Taava aperisoqarsinnaavoq inussiarniissusermik ima angitigisumik sunnertissimasinnaannginnersugut allaat qamuuna uummatikkut allaat qerrutivissimalluni. Qeriuaannartutulli qerrakuutigisumik uummateqalersinnaanerpugut? Aap, soorunami taamaattoqarsinnaavoq. Immitsinnut ima kusanaatsigisinnaavugut allaat qamuuna ilukkut uumassuseq tamarmi toqusinnaalluni.

Inuk kissalaarnerpaaq nunarsuarmiinnikuusimasoq tassaavoq Jiisusi. Inummik tassannga oqaluttuat atuaraanni – ingam-

Jiisusimulli aporfiunngilluinnarpoq. Sanianut ingikkuit, qinuffigigukku, naalagiarlutit

Inuttut inuulluni kissassimaassagaanni oqorsaatissaq annertooq pisariaqartinneqarpoq, akuttunngitsumimmi inussiarniittumik pineqartarpugut, uagullu inuit allat inussiarniittumik pisarlutigik.

naapigiarukku imaluunniit Biibilimi pillugu atuaruit kissassimaarfinngussaaq ima pikkunartigisoq allaat aatsillutit. Nattoralik timmissallu allat pinngortitami Kalaallit Nunaanniittut tamarmik kissalaarneq iluaqutigalugu pinngorsimapput. Qaqqami nillerluinnartumi anorituumilu mannii paarilluarneqarsimapput. Nalinginnaasumik arnaviaq taamaaliortartuuvoq. Nattoralinni mannilinermiit ullut 38 ingerlasarput tukernissaata tungaanut. Piffissap ingerlanerani kissalaarneq ajutoorfiussagaluarpat piaraq toqussaaq. Mannik qerrakoq toqungasuuvoq. Inuk inunnit allanit inussiarniissusermik annertuumik misigisaqartinneqarsimasoq aamma toqusinnaavoq. Kisianni assersuutissarpassuaqarpoq Jiisusip sanianut inginneq inuunermut kissalaartumut pisitsisinnaasoq inussiarniissuserlu nukeerutsillugu. Massakkut kissalaartumik siammarterivoq kisianni siunissami naassaanngitsumi aamma taamaaliussaaq. •

eg var med til sælflænsning på nationaldagen den 21. juni i Sisimiut. Der var stor glæde over al den gode mad. Jeg fik også en lille bid frisk lever at spise. Det er underligt at se, så meget spæk en sæl har. Der er langt fra det yderste skind, og til det mørke kød kan ses. Der skal da også meget spæk/isolering til at kunne holde varmen i det kolde vand. Vi mennesker ligner sælen. Skal vi holde varmen, er vi nødt til at klæde os godt på. Det gælder i alle livets forhold. Jeg har

netop hørt en reportage fra en kvindelig journalist, der har rejst meget i verdens brændpunkter. Ikke bare i krigszoner, men hun har også rejst i lande og været langt inde i kulturer, hvor retten til at være menneske afhænger af, om de andre synes, man er god nok. Hun var dybt desillusioneret. Engang havde hun troet på, at mennesket dybest set er godt. Hun havde troet, at når alt kommer til alt, vil vi mennesker hinandens vel. Hun tror det ikke længere. Hun har set, at dybest i mennesket bor der en altoverskyggende egoisme. ’Mig selv først, og så – måske – de andre’. Sådan oplever hun det igen og igen. Der skal meget til at holde varmen som menneske, for vi bliver ofte udsat for kulde, og vi udsætter selv andre for kulde.

er frosset ned af livets modgang, tør han op, og de, der kun har blik for at sprede kulde og frygt, giver han andre tanker. Har du tid en dag, så sæt dig ned og læs hele Markusevangeliet igennem, og du vil se, hvor meget varme Jesus spreder omkring sig. Han ikke bare forandrer mennesker, men forandrer manges liv. At opsøge Jesus er som at tænde for en healende varmekilde. Jeg var til en koncert i Hans Egede-kirken i Nuuk for en tid siden. Da jeg satte mig ned, var jeg træt og slidt. Jeg bad til Jesus undervejs i koncerten. Jeg tænkte mere på ham end musikken, jeg hørte. Og han tøede mig op. Jeg blev varm indeni, blev glad og fik nyt overskud. Det er sådan, Jesus virker på det menneske, der sætter sig hen til ham.

En healende varmekilde

Bundfrosset hjerte og en havørn

Det varmeste menneske, der nogen sinde har været på jorden, er Jesus. Når man læser om ham – eller især de mennesker der møder ham – kan man se, at varmen breder sig. Han forandrer mennesker. De, der

Man kan så spørge, om man ikke kan være blevet udsat for så megen kulde, at man langt inde i sit hjerte er bundfrossen. Kan må få et hjerte så koldt, som permafrosten er det? Ja, selvfølgelig kan man

det. Vi kan være så stygge mod hinanden, at alt indre liv kan dø. Det er bare ikke noget problem for Jesus. Sætter du dig hen til ham, beder du til ham, går du i kirken for at møde ham eller finder din Bibel frem og læser om ham, vil han være så stærk en varmekilde, at han tør dig op. Havørnen og de andre fugle i den grønlandske natur er alle kommet til verden ved varme. Ude i det iskolde og forblæste fjeld er der en, der har passet godt på deres æg. Som regel er det hunfuglen, der gør det. For havørne går der 38 dage fra æglægning til udrugning. Går det undervejs galt med varmen, dør ungen. Et nedfrosset æg er dødt. Et menneske, der har oplevet megen kulde fra andre, kan også dø. Men der er rigtig mange eksempler på, at det at sætte sig hen til Jesus kan bringe en varme ind i livet, som får kulden til at miste sin styrke. Han spreder varme nu, men han gør det også ind i den evige fremtid. •

Atoruminaatsunik nalaataqannginnissaq ajornarpoq Nul modgang er ikke mulig Tekst: Jørgen Wibemit / Jørgen Wibe

nima tungaanut ingerlavunga. Hans Berntsen unnummut Nuummi Sømandshjemmimiinniarpoq inunnillu tattoqiivilluni tattoqippoq. Isit neriunnermik ulikkaartut takuakka, allat qularnermik sulilu allat aliasungaarnermik ulikkaartut. Tununni perpalulaarnerup aanngariartornera ilutigalugu oqaatsit uku tusalerpakka: ”… Sunaluunniillu uanga atikkut qinnutigigussiuk naammassissavara Ataataq Ernikkut naalannarsisitaaqqullugu.” Tupigusullunga eqqara qinerpara. Uigusannguami kalaallit arnat inuusuttut marluk issiavinni issiallutik Biibilimi atuarput. Kigaallappunga. ”Ila una uanga atikkut qinnutigigussiuk paasinngilara”, aappaa puffassimaarluni qallunaatut oqarpoq. Aappaa illarpoq uangalu maanna ippinnaannartumik arriillingaarsimasunga qissimillunga. Iggiarissarpunga saallugillu, aperalugit

paasinissaanut ikiortariaqarnerlutik. Ikiortariaqarnerarput.

Qinuneq sunniuteqartarnersoq Aviaja Nukalu tamarmik Nuummiuupput peqqissaasumullu ilinniartuullutik. Berntsenip tikeraarnissaa nutaarsiassani atuarsimavaat alapernaasilersimallugulu. Aviajap Guuti upperaa, Nuka illuatungaatigut qularnaatsumik oqaatigineqarsinnaanngissoraa. Nuka oqaluttuarpoq aggersimalluni takujumallugu qinuneq ilumut sunniuteqartarnersoq. Siusinnerusukkut qinunikkut nammineq Guuti saaffigisimavaa ”iluaqutaanngimmalli” taamaatissimallugu. Tassami ”mikillunga Guuti pisariaqartilerakku sumiikkami? Sooq niviarsiarannguaq peqqusersuitsoq ikioqqulluni qinusoq ikiunginnamiuk?” Eqqortinnaqaaq. Aviaja akivoq: ”Naluara, nalunngilarali

inunngunngitsutilli Guutip asavaatit. Nalunngilara Guutip Paradisimi talini isaallugit utaqqigaatit. Nalunngilara Guutip ajunngitsumik piniaraatit.” Aap, eqqarsarpunga. Allatummi qanoq oqartariaqarnerpa? Soormittaavaakua ilai qinugaangamik erseqqissunik akissutisisartut ilaalu tusagaqassanatik? Naluara. Eqqarsaatikka Nukap oqaasiinit kipitinneqarput: ”Soormiuna Biibilimi ima allaqqasoq: Sunaluunniillu uanga atikkut qinnutigigussiuk naammassissavara.” Aviaja akivoq Guuti ilaannikkut uatsinnut ersinngitsunik akissuteqartartoq.

Neriunneq qaamanerlu Taava Ussatini versi eqqaallugu nipituumik atuarpara: ”Naalagaq tatigiuk uummatikkut iluunngarlutit, namminerlu paasisimasaqassutsit tatigeqinagu! Eqqarsaatigiuartaruk sumiikkaluaraangavilluunniit, taava

ingerlavissatit nalimmatsissavai.” Oqaluttuuppakka inuunermi Jiisusimik ingiaqateqaraanni imaanngitsoq atoruminaatsunik naalataqannginnissaq. Ilami taamaanngilluinnarpoq. Jiisusi nammineq oqarpoq ”Neriunnissinni tipaatsugitsi, naalliunnissinni nikallujuigitsi, qinunissinnilu qasusuigitsi.” Sulluliarsuakkoornermut assersuunneqarsinnaavoq. Eqqarput taarsinnaavoq, eqqarput neriunartoqarsinnaavoq. Neriunneq tassaavoq sulluliarsuup isuani qaammaqqut, orninniartillugu ingerlavigisaq ilungersunarsinnaavoq. Taamaammat Jiisusimut ikioqqulluta qinusinnaavugut, torlulaarfigalugu, akuliukkaangallu qujaffigalugu. Nuka qularpasippoq qinngulunneratali nalunaarpaa eqqarsaatissinneqarsimalluni. Sammisaruna imaannaanngitsoq. •

ned mod mit værelse. Hans BerntJegsengårgæster sømandshjemmet i Nuuk i af-

ten, og der er fyldt til bristepunktet med mennesker. Jeg møder øjne fyldt af håb, andre af skepsis og nogle af stor sorg. Mens støjen toner bort bag mig, bliver jeg mødt med ordene: ”… og hvad I end beder om i mit navn, det vil jeg gøre, for at Faderen må blive herliggjort i Sønnen.” Jeg kig-

ger mig undrende omkring. På nogle stole i et lille indhak sidder to unge grønlandske piger og læser i Bibelen. Jeg sætter farten ned. ”Jeg fatter altså ikke det med "beder i mit navn”, siger den ene irriteret på dansk. Den anden griner, og skæver til mig, som nu går pinligt langsomt. Jeg rømmer mig, vender mig og spørger, om de har brug for hjælp til teksten. Det har de.

Om bøn virker Aviaja og Nuka er begge fra Nuuk og studerer til sygeplejerske. De havde læst om Berntsens kommende besøg i nyhederne, og var blevet nysgerrige. Aviaja tror på Gud, mens Nuka ikke mener, Guds eksistens er bevist. Nuka fortæller, at hun er kommet for at se, om det med bøn virkelig virker. Hun har selv opsøgt Gud i bøn tidligere, men stoppede, da ”det ikke hjalp”. For ”hvor var Gud, da jeg som lille havde brug for ham? Hvorfor hjalp han ikke den uskyldige lille pige, der bad til ham om hjælp?” Den sad. Aviaja svarer: ”Jeg ved det ikke, men jeg ved, at Gud elskede dig, fra før du blev født. Jeg ved, at Gud venter på dig i Paradis med åbne arme. Jeg ved, at Gud vil dig det godt.” Ja, tænker jeg. Hvad andet kan man vel sige? Hvorfor får nogen tydeli-

ge svar på deres bøn, mens andre kun møder stilhed? Jeg ved det ikke. Jeg bliver afbrudt i mine tanker af Nukas udbrud: ”Men hvorfor står der så i Bibelen: ”Beder I mig om noget i mit navn, vil jeg gøre det.” Aviaja svarer, at sommetider svarer Gud på måder, vi ikke ser.

Håb og lys Det får mig til at tænke på et vers fra Ordsprogenes bog, som jeg læser højt: ”Stol på Herren af hele dit hjerte, og støt dig ikke til din egen indsigt. Hav ham i tankerne på alle dine veje, så vil han jævne dine stier.” Jeg fortæller, at et liv med Jesus ikke betyder nul modgang. Faktisk slet ikke. Jesus siger selv, at vi skal være ’glade i håbet, udholdende i trængslen og vedholdende i bønnen’. Det er som at gå gennem en tunnel. Der kan være mørke omkring os, der kan være lyspunkter. Håbet er lyset for enden af tunnelen, og vandringen derud kan være hård. Derfor kan vi bede Jesus om hjælp, råbe til ham og takke ham, når han griber ind. Nuka ser skeptisk ud, men hendes rynkede bryn fortæller, at hun har fået noget at tænke over. Det er et svært emne. •

NUTAARSIASSAT NAATSUT / KORT NYT

Aasaanerani ilorrisimaarneq

Irakimiit nunatsinnut

Atuarfiit aasami atuanngiffeqarneranni sømandshjemmeni ”Sømandshjemmi aasami nuannisaaqatigalugu” ingerlanneqarsimavoq, pinnguarneq, ilorrisimaarneq, oqaluttuat, ajugaaniunnerit allarpassuillu.

Simon Søvndal souschefitut aamma umiartortunut ajoqersuiartortitatut Sisimiunut uteqqippoq Irakimut sakkutooqarfimmut Al-Assad-imut angalaatsiareerluni, tamaani sakkutuut angerlarsimaffiat paarisimallugu. ”Kalaallit Nunaanniinnera inuttut suli naammassinngilara. Ilisarisimasanik pissarsiortarneq uannut sivisusarpoq, qujanartumilli sumiikkaluaraanniluunniit kikkut tamarmik oqaloqatikkuminartarput, tamaanilu kulturimiinnera iluarusuutigaara. Uannut pingaartoq tassaavoq kinaluunniit takuneqarlunilu tusarneqassasoq. Inuunermut ikiuinermut assersuunneqarsinnaavoq, uppernermut ikiuinermut imaluunniit tassaaginnarluni tusarnaarnissamut piffissaqarama. Taavalu Guuti ingerlanissannut ikioqqullunga qinnuvigisarlugu. Kalaallit Nunaat uanni tarnermut eqqissisaataavoq.”

Fra Irak til Grønland

Sommerhygge I skolernes sommerferie har der på sømandshjemmene været ”Sommersjov med Sømandshjemmet” med leg, hygge, historier, konkurrencer og meget andet.

Radio nutaaq atorlugu Biibili naalaaruk Maanna Biibili kalaallisut radiokkut tusarnaarneqarsinnaanngorpoq. Kalaallit ilagiit imminnut ingerlatittut radioliortitsisimapput, tassuuna kristumiut illoqarfiup tusaataat aamma Biibili tusarnaarneqarsinnaallutik. Bibelselskabet Biibili kalaallisut allassimasoq tassunga atugassippaa. Radiomi ineriartortinneqarlaami audiochipinnguaq ikkunneqarsimavoq, Biibili immiussatut nipeqartissinnaalerlugu – toqqaannartumik radiokkut. Aamma Biibili ”qupperarneqarsinnaavoq”, kapitali versilu kissaatigisarpiaq tusarnaarsinnaallugu. Radiot mikisut tungujortut Kalaallit Nunaan ni tamarmi akeqanngitsumik agguaanneqarsimapput.

Lyt til Bibelen på ny radio Bibelen på grønlandsk er nu kun en radio væk. De grønlandske frikirker har nemlig fået lavet en radio, hvor både den kristne lokalradio og Bibelen kan afspilles. Det er Bibelselskabet, som har stillet den grønlandske bibeltekst til rådighed. I den nyudviklede radio er der indbygget en lille audiochip, som gør det muligt at afspille Bibelen som lydfil – direkte på radioen. Man kan også ”bladre” i Bibelen og lytte til nøjagtig det kapitel og vers, man ønsker. Tusind små blå radioer er uddelt gratis over hele Grønland.

Simon Søvndal vender hjem til Sisimiut som souschef og sømandsmissionær efter et halvt år på Al-Assad basen Irak, hvor han passede soldaterhjemmet. ”Jeg er bare ikke færdig med at være i Grønland. Det tager tid at skabe relationer for mig, men heldigvis er det nemt at falde i snak med folk alle steder, og jeg trives godt i kulturen. Det er vigtigt for mig, at den enkelte bliver set og hørt. Det er en slags livshjælp, troshjælp eller bare det, at jeg har tiden til at lytte. Og så beder jeg Gud om at hjælpe mig på vej. For mig er Grønland en lise for sjælen.”