Malik #3 2019

#3 • 2019

Killiliigit Sig fra

6

Tamatta sinnattoqarpugut

Ukiunik 50-inngortorsiorneq

Alle har en drøm

50-års jubilæum

9

10 1

Tekst: Allattaanermit Nicolaj Wibemit / Generalsekretær Nicolaj Wibe

Asaneqarneq tamatta pisariaqartipparput

MALIK Nr. 3, 2019, ukiut pingajuat Saqqummersitsisoq Sømandshjemmene i Grønland / Kalaallit Nunaanni Umiartortut Angerlarsimaffii Sømandsmissionen / Umiartortunik Ajoqersuiartortitsineq www.soemandshjem.gl Aaqqissuisoq akisussaasoq Generalsekretæri: Nicolaj Wibe Aaqqissuisoq tusagassiortorlu Hanne Baltzer Naqiterneqartut: 1000 Aviisip saqqaa: Ilinnut pitsaanngitsut tunukkit!

Nr. 3, 2019, 4. årgang Udgives af Sømandshjemmene i Grønland Sømandsmissionen www.soemandshjem.gl Ansv. redaktør Generalsekretær: Nicolaj Wibe Redaktør og journalist: Hanne Baltzer Oplag: 1000 Forside: Vend ryggen til dem, der ikke vil dig det godt!

Behov for at vide os elskede

T

arnip pissusiinik ilisimasallup oqaluttuuppaanga, meeqqap inunngorlaap ullumini siullerni kissaatigineqartutut asaneqartutullu misigitinneqanngikkuni ,taava tamanna inuunermi sinnerani ajoqutigissagaa.

Uagut inuit assorsuaq asaneqartutut misigitinneqarnissatsinnut pisariaqartitsivugut. Inuk asaneqanngitsoq aserortarpoq. Meeraagutta, inuusuttuaraagutta, inuusuttuugutta utoqqaaguttaluunniit apeqqutaanngilaq. Tunngaviusumik tamatta asaneqarnermik pisariaqartitsivugut.

Sooq? Tassa asanninnermit asanninnermut pinngortinneqaratta. Tamanna tamatta ilorpiatsigut DNA-tinniikkami, qanorluunniillu pigaluarutta peersinneqarsinnaannani.

Asanninnerup tarnerput, isumarput timerpullu tamaat ataqatigiissippaa, soorlu taqqatta timitsinni taama inissisimanerattuut. Asanninnermit ikaartitigaavugut.

Taamaattumik asanninneq inoorusunnermut nuannaarnermullu piumasaqaataalluinnarpoq. Uumasut inuulluataassagunik nerukkarneqartariaqarput. Inuk imminut annaassaaq asaneqartutut misigitinneqanngikkuni. ’Asajuminaq´, ilisarisimasama arlaat ilisarisimasarput pillugu oqarpoq. Nalunngilara oqaaseq taanna ajunngitsumik isumaqartoq, kisianni qallunaatut oqartarput ´elskværdig’ , ´asassallugu naleqquttoq`, kisiannili imaappoq, tassa asaneqassalluta naleqqutilinngisaannassasugut. Inuugattami asaneqaannartussaavugut. Inoqanngilaq asassallugit naleqqutinngitsunik. Sianiilliorluta iliuuseqarsinnaasarpugut, iliuutsit isumaatsoornikkut piliat naakkittaatsullu, taakku asassallugit naleqqutinn-

2

gilaq, kisianni inuk tamatigut asajuminartuannarpoq.

Inuit assigiinngitsut pingasut tuttu qaqqami takugunikku, assigiinngilluinnartunik takusartik pillugu eqqarsaasersosinnaapput. Aallaaniaaguni tuttup neqai qerititsivimmiittut takorloorsinnaavai. Aappaa assiliisuuguni assiliaq kusanartoq iikkami nivingasoq takorloorsinnaavaa. Pingajuat alianaatsuleriusuuguni immaqa isai immatsissagaluarput, isigisaq kusanangaarmat. Tassa tuttu takusaq pingasunik assigiinngilluinnartunik nalilerneqassaaq, apeqqutaalluni kina isiginnaartuunersoq.

Biibilimi Tussiaatini 8-mi ima allassimavoq: Takugaangakkit qilak pigisat, assappit pinngortitaat, qaammat ullorissallu tassani ivertitatit, taava inuk suummat eqqaasarpiuk, inuup qitornaa suummat isumagisarpiuk?

Immannguaannaq Guutimit nikanarninngortippat, Naalannaammik ataqqinaammillu niaqoruserpat.

Guutip pinnarivaatit Guutip isigigaangamisit, pinngortitamini tamani pinnernerpaaq isigisarpaa. Guutip sumut atorsinnaanerit nalilersorneq ajorpaa. Isigigaangamisit arsarnernit, seqernup tarrilerneranit, arfernit qaqqanillu pinnernerujussuaq isigisarpaa. Guutip isigigaangamisit asanninneq uummataanit kuuttutullusooq ittarpoq.

Inuunerit qanoq iluatsitsigisimanerit aamma nalilersorneq ajorpaa. Tamanna inoqatitsinnit sungiusimaqaarput. Nalilersorneqartarneq. Guutip ataasiinakkut nalilertarpaatit, tassa illiugavit. Naliliineralu tassaavoq naleqanngitsuusutit.

Nicolaj Wibe

Hvorfor? Fordi vi er skabt af og til kærlighed. Det ligger så dybt i vores DNA, at vi aldrig kan vride os ud af det. Kærlighedens tråd snor sig igennem hele vores sjæl, sind og krop på samme måde, som blodbanerne gør. Vi er vævet af kærlighed.

Tamakkumi suliakka ajortut? Tamakku ajornartorsiutaannginnamik? Guutip isaanni minguttuujunnginnama? Naamik, Guutip isaanni minguttuujunngornavianngilatit, kisianni kukkussutitit isumakkeerfigeqqullugit qinnuigissavat. Taakkuuppummi ajortut inuuninnit peersinneqartussat minguiarlutit.

Jiisusi iliorsimanitit ajortut pillugit oqaloqatigiuk. Isumakkeerfigeqqugit. Taamaasioruit taava Guutimut ilerasuutissaarutissaatit.

Jiisusip iliornitit minguttuut tigussavai, imarsuillu itinersaannut kiversarlugit.

Inuunermi tarnikkut ilerasuuteqarani asaneqarlunili misigisimaneq nuannernerpaajuvoq.Guutip tamaasa ilinnut tunniussinnaavai. •

E

n psykolog fortalte mig, at hvis et barn ikke oplever sig ønsket og elsket umiddelbart efter fødslen og dagene efter, kan det være skadet for resten af livet.

Vi mennesker har et ufatteligt stort behov for at vide os elsket. Det ikke-elskede menneske går i stykker. Om man er baby, teenager, ung, gammel, det er lige meget.

Vi har et grundlæggende behov for at vide os elskede.

Derfor er kærlighed en betingelse for livslyst og glæde. Dyr skal bare have noget at spise for at leve godt. Mennesket mister sig selv, hvis det ikke ved sig elsket. ’Han er så elskværdig’, var der en, der sagde om en fælles bekendt. Jeg ved godt, at ordet ’elskværdig’ er positivt sagt, men i virkeligheden er det at blive elsket ikke noget, man skal være værdig til. Man skal bare elskes, fordi man er et menneske. Der findes ikke ikke-elskværdige mennesker. Vi kan foretage os dumme, tåbelige og grusomme ting, som bestemt ikke er elskværdige, men mennesket er altid elskværdigt.

Hvis tre forskellige mennesker ser et smukt rensdyr ude i fjeldene, kan de tænke tre helt forskellige ting. Den ene er jæger og tænker kød til fryseren. Den anden er fotograf og tænker et flot billede til væggen.

Den tredje er romantisk og får tårer i øjnene. Rensdyret bliver altså vurderet forskelligt, alt efter hvem det er, der kigger.

I Salme 8 i Bibelen står der: Når jeg ser din himmel, dine fingres værk, månen og stjernerne, som du satte der, hvad er da et menneske, at du husker på det,et menneskebarn, at du tager dig af det?

Du har gjort det kun lidt ringere end Gud, med herlighed og ære har du kronet det."

Tikilluarit

Når Gud ser dig, ser han noget, der er smukkere end alt andet, han har skabt.

Gud vurderer dig ikke efter, hvad du kan bruges til. Når han ser dig, er du i hans øjne smukkere end nordlys, solnedgang, flotte hvaler og det stille fjeld tilsammen.

Når Gud ser dig, udgår der en strøm af kærlighed fra hans hjerte.

Gud vurderer dig heller ikke efter, hvor godt du er lykkes med dit liv. Det er vi så vant til fra mennesker omkring os. Vi bliver vurderet. Gud vurderer dig kun på én ting, og det er, at du er dig. Og hans vurdering er, at du er helt vidunderlig.

Men hvad så med alt det dårlige, jeg render rundt og gør? Er der ingen problemer i det? Gør det mig ikke beskidt i Guds øjne?

Nej, du bliver ikke beskidt i Guds øjne, men det forkerte, du har gjort, det skal du bede om tilgivelse for. For det er noget skidt, der skal vaskes ud af dit liv.

Tal med Jesus om det forkerte, du ved, du har gjort. Bed om tilgivelse. Bed om at blive ren for det, der gør dig beskidt. Gør du det, så behøver du ikke længere have dårlig samvittighed overfor Gud. Jesus har taget alt det beskidte, du har gjort, og det har han kastet ud på det dybeste sted i havet.

Det bedste i livet er at vide sig elsket og at være ren på sin samvittighed. Gud har begge dele til dig. •

Velkommen

S

ømandsmissionen Kalaallit Nunaanni pingasunik sømandshjemiuteqarpoq/ hoteliuteqarpoq: Aasianni, Nuummi aamma Sisimiuni, taakkunani pisortat sulisullu atuisartup ajunngitsumik misigisaqarnissaa ullut tamaasa pingaartilluinnartarpaat. www.soemandshjem.gl annerusumik takusaqarit •

Sisimiut

Gud synes, du er smuk

Aasiaat

S

ømandsmissionen har tre sømandshjem/hoteller i Grønland: I Aasiaat, Nuuk og Sisimiut, hvor bestyrere og medarbejdere hver dag har fokus på at gøre det til en god oplevelse at være gæst.

Se mere på www.soemandshjem.gl •

Nuuk

Ilinniagaqarneq tassaasariaqarpoq Nunatsinni atortussiassaq Uddannelse skal være Grønlands råstof Tekst: Hanne Baltzerimit / Hanne Baltzer

N

unatsinni atuartut marluugaangata taamaallaat aappa meeqqat atuarfiata kingorna ingerlaqqittarpoq, aamma nunaqarfinni atuartitsisut affai ilinniartitsisutut ilinniarsimanngillat. Ukioqatigiit 74 procentii piginnaalersitsisumik naggataarutaasumik soraarummeerneq ajorput.

Piffinni assigiinngitsuni tamanna ullut tamaasa ajornartorsiutinik nassataqartarpoq, kisianni Kangerlussuarmi tamanna allaavoq. Siorna Nunatsinni atuarfimmi naggataarutaassumik soraarummeertut tamanit angusarissaarnerpaajupput.

Kalaallisut, tuluttut, qallunaatut matematikkimilu assorsuaq angusarissaarput.

Aap, ilai allaat Nunatsinni agguaqatigiissillugu 20 procentimit ajunnginnerullutik. ”Tamakku akueriinnagassarinngilavut! Piffinni assigiinngitsuni kisitsisit ilai assorsuaq pitsaanngillat, inuiaqatigiit taakku atorlugit ineriartorsinnaanngilaq, arlalippassuit equngasumik ingerlammata. Misilittakkavut malillugit angajoqqaat, atuartut atuarfiullu akunnerminni suleqatigiinnerat apeqqutaalluinnarpoq pingaarluinnarlunilu.

Aap, pingaarluinnarpoq. Patajaatsuusariaqarpugut, angajoqqaat atuartullu piumaffigisarlugit, taakku kissaataat akuersortarlugit atuartullu atugarissaarnerat ukkallugu, pingaartitaralugu! Atuarfittut immitsinnut eqqarsaatigisariaqarpugut, tamaviaarluta meeqqap ilinniagaqarluni ingerlaqqinnissaanut piareersaaqataalluta. Atuakkerinikkut inuppalaarnikkullu, tamatigut. Tassa anguniagarput. ”Oqaatsit tamakku Jens Borch Scharnbergimit anninneqarput, taanna Qinnguata Atuarfiani Kangerlussuarmiittumi skoleinspektøriuvoq. Inuit 500 miss. nunaqarfimmi najugaqarput, taakkunanit 80-it nunaqarfiup atuarfiani atuartuullutik.

Atuarfik 1.-10. klassemut atuartoqarpoq, taakku klasseni assigiinngitsuni arfilinni atuarput aamma ataatsimik klasseqarpoq immikkut ittumik atuartitsiviusumik.

4

”Atuarfittut maani ilinniartitsillutalu ikiuisussaavugut. Atuartut ilaat atuariartunngitsoorpat eqiasunnata ingerlateqqissavarput. Tamannalu merserinngilarput.

Qujanartumimmi aamma pikkorissunik ilinniarsimasunillu sulisoqaratta, taakkulu atuartitsisarnertik pingaarteqaat. Nalinginnaasumik atuarfiup angerlarsimaffiullu imminnut suleqatigiinnerat ajunngilluartuuvoq. Amerlanerit suleqatigerusuppaatsigut.”

eqataaqatigai. Maligassiuerusulluaqaaq, aqutsisutullu tatiginartutut inissisimarusuppoq. Naak nammineq kalaallisut oqalunneq saperaluarluni, oqaatsitigut ajornartorsiutaasinnaasut assorsuaq eqqumaffigai. Angajoqqaanut ilisimatitsissutit tamarmik kalaallisullu qallunaatullu allanneqartarput, angajoqqaallu oqaloqatiginerini oqaatsit atorusutat atorneqartarlutik.

Meerarmi apeqqutaatinneqarpoq. •

Najoqatigiinneq Atuarfiup angusaannut pitsaasunut peqqutaaqataalluinnartut ilagivaat, atuartut ilinniartitsisuminnut inuttut attaveqarnerat pitsaasuummat. Ulluinnaat taartuullutilluunniit qaamasuunngillat: ”Nuannernerpaajusarpoq atuartuutit ilaasa inuttut imminnut ajugaaffigigaangata, iluarusullutillu atuarfimmi ilinniagaqaraangata. Takusinnaasarpavut maanilu angerlarsimaffimminnilu iluarisimaartut. Qujanartumik tamakku takusarpavut, ingerlanerliortoqaraangalli tamanna uanga assorsuaq attorneqaatigisarpara. Imminortoq ilisarisimanikuullugu assorsuaq artornartarami.”

Atuarfiup nutaangajattut pilersitaasa ilagaat klasse inuussutissarsiutinut sammisoq atuartut atuakkerinissamut unammillernerit tassani suliffiit assigiinngitsut misilerarsinnaavaat. Tamanna assorsuaq iluatsilluarpoq: ”Atuartunut pingaaruteqaqaaq iluatsittunik misigisaqassallutik.

Taamaasillutik aamma allanik misileerusulertarput, CV-minnilu allassimasuutigilertarlugit suut suliat misiliiffigisimallugit misigisaqarfigisimallugillu.. Pingaaruteqaqaaq atuartut ataasiakkaat isiginiarnissaat taamaasillutalu assigiiaaginnanngitsumik atuartitsisinnaaqulluta,” Jensi oqarpoq.

Atuarfiup pisortaatut pimoorussisunut aqutsisunut ilaavoq, taakku ersarissumik atuarfiup suut anguniarnerai sammivile-

Jens Borch Scharnbergip Kangerlussuarmi atuartitsineq nuannarivaa.

Jens Borch Scharnberg er glad for at undervise i Kangerlussuaq.

“

Atuarfittut maani ilinniartitsillutalu ikiuisussaavugut. Atuartut ilaat atuariartunngitsoorpat eqiasunnata ingerlateqqissavarput.

Tamannalu merserinngilarput.

Som skole skal vi være her for at uddanne og hjælpe. Hvis en elev ikke kommer i skole, skal vi gide følge op. Og det gider vi.

K

un hver anden elev i Grønland fortsætter uddannelse efter folkeskolen, og kun hver anden underviser i bygderne har en læreruddannelse. 74 procent af en årgang har ikke en kompetencegivende afgangsprøve.

Det giver store daglige udfordringer og ringe skolekundskaber mange steder, men i Kangerlussuaq skiller de sig ud. Sidste år havde skolens afgangselever det højeste karaktergennemsnit i Grønland. I grønlandsk, engelsk, dansk og matematik klarede de sig godt. Ja, nogle var 20 procent bedre end landsgennemsnittet. ”Vi må ikke give op! Tallene mange steder er forfærdelige, og det kan man næsten ikke bygge et samfund på, når så meget halter. Vores erfaring er, at samarbejdet mellem forældre, elever og skole er det allervigtigste. Ja, afgørende. Man bliver nødt til at stå fast, stille krav til forældre og elever, og være lydhøre og sætte fokus på ele-

vernes trivsel! Vi bliver nødt til at tænke som skole, at vi har gjort alt, hvad vi kan for at gøre barnet klar til videre uddannelse. Fagligt, menneskeligt, på alle måder. Det er vores mål.” Ordene kommer fra Jens Borch Scharnberg, som er skoleinspektør på Qinnguata Atuarfia i Kangerlussuaq. Der bor omkring 500 mennesker i bygden, hvoraf de 80 går i bygdens folkeskole. Skolen har elever fra 1.-10. klasse fordelt på 6 forskellige klasser og 1 specialklasse. ”Som skole skal vi være her for at uddanne og hjælpe. Hvis en elev ikke kommer i skole, skal vi gide følge op. Og det gider vi. Vi er også heldige at have kompetent uddannet personale, der brænder for at undervise. Typisk er skole-hjem-samarbejdet godt.

De fleste vil indgå i samarbejde med os.”

Nærvær En del af hemmeligheden bag skolens gode resultater er, at eleverne har et personligt

forhold til lærerne. Hverdagen er dog slet ikke sort hvid: ”Det bedste er, når det enkelte barn opnår personlige sejre og trives ved at lære i skolen. At man kan se, at det trives både her og derhjemme. Det ser vi heldigvis, men når det slet ikke går, bliver jeg meget berørt. Når man kender den, der begik selvmord, så er det svært.”

Som noget forholdsvis nyt har skolen oprettet en erhvervsklasse, hvor elever, som er skolefagligt udfordret, kan prøve kræfter med job af forskellig slags. Det har været en succes: ”Det er godt for eleverne at få oplevelser, hvor de lykkes. Det giver dem lyst til at prøve mere, og på deres CV kan de dokumentere arbejdserfaring. Vigtigt er det at se på hver elev og så differentiere undervisningen,” siger Jens.

Som skoleleder står han for en engagerende ledelse, som sætter en klar retning for, hvad det er, skolen skal nå. Han vil gerne være en god rollemodel og en troværdig leder. Selv taler han ikke grønlandsk, men er meget opmærksom på sprogudfordringer.

Alle meddelelser til forældrene er fx altid på både grønlandsk og dansk, ligesom det er muligt at tale begge sprog til forældresamtaler. Det er barnet, det gælder. •

5

Tekst: Hanne Baltzerimit / Hanne Baltzer

KILLILIIGIT – PEERIT! TAMATIGUT inersimasut akisussaapput – meeqqat PISUUNNGISAANNARPUT

SIG FRA – GÅ VÆK! ALTID de voksnes ansvar – ALDRIG børnenes skyld

K

Gitte Jakobsen Nunatsinni sulinikooqaaq. Meeqqat nakuuserfigineqartut aamma kinguaassiutitigut atornerlunneqartut illersugaanissaat, tamanna suliamini ukkataraa, tassa onlinekkut (internettimi) offlinekulluunniit pineqaraluarpat. Paasissutissat allat uani takusinnaavatit gittejakobsen.dk (ass.: Louise Dyring M Bae) Gitte Jakobsen har arbejdet meget i Grønland. Hun har fagligt fokus på beskyttelse af børn mod vold og seksuelle overgreb online og offline.

Se mere på gittejakobsen.dk. (foto: Louise Dyring M Bae)

isitsisit innarliinernut, nakuusernernut imminornernullu tunngasut Nunatsinni piffinni tamangajanni ersarilluinnarput, kisianniliuna uagut nammineerluta qanoq iliuuseqarsinnaasugut? Gitte Jakobsen socialrådgiveriuvoq, cand. scient.soc. Ukiut 25-t sinnerlugit pinaveersaartitsinerup iluani suliaqarsimavoq tassa meeqqat ilaqutariillu navianartumi inissisimaffillit sullitarisimallugit, kommuneni, nunap ilaani aamma inuiaqatigiinni tamani. Nunatsinni angalasarsimaqaaq, soorlu aamma socialip iluani sulianut tunngasunik sulialinnut ilinniartitsisarsimasoq.”Pappialatigut najoqqutassat pilersaarutillu siunertat naammanngivipput. Piviusunngortinneqartussaapput, tamattami suut tamaasa atorlugu inuup kannunarsaanerup tungaatigut killigititaasa qaangerneqannginnissaat anguniartariaqaratsigit. Meeqqanut inuusuttunullu siunnersuut pitsaanerpaaq tassaavoq angajoqqaanik ajunngitsunik qinersinissaq,” oqarpoq, naak nalunngilluinnaraluarlugu tamanna pisinnaanngitsoq.

Soorunami kikkut angajoqqaariniarnerlugit nammineerluta qinersisinnaanngilagut.

Arlaleriaqaluni erseqqissarpaa angajoqqaat meeqqanut inuusuttunullu akisussaannerat. Inersimasutut soorlu ima aperisinnaavugut: Taama nuannaartartigalutit sooruna allanngoqaat, tamanna pillugu isumakululeqqavunga. Susoqarami?

Qanorippit?”

Gitte Jakobsen malillugu aperineqartoq toqunavianngilaq, kisianni amerlasuut aperineqarneq ajortut ajupataartarput, aperineqannginnertik pillugu, aap ilannguisa allaat tamanna toqussutigisarpaat, tassa inersimasut aperisimannginnerat. ”Apeqqut katitigapilorujussuuvoq, meeqqammi isumaqarajupput pingaar-

6

tuugunanngitsoq. Nammineerlutimmi ima imalu iliorsimapput. Kisianni taamaattoqaNNGIlAQ! TAMATIGUT inersimasut akisussaapput – meeraq pisuunngisaannarpoq, tassa timikkut tarnikkulluunniit innarlerneqarnikkut, kinguaassiutitigulluunniit innarlerneqarnikkut il.il.”

Meeqqat inuusuttullu amiilaartitaagunik, ersigisaqarunik, kisimiillutik tamakku nammassanngilaat. Isertuussat nuanniitsut, naannik anniartitsisartut, nipituumik oqaatigineqartariaqarput! Iliuuseqartoqarsiillugu nipituummik oqaatigineqaqattaassapput.

Nammineerlutilli nammassagukkit Inersimasunik akisussaassunik najuuttoqannginnera meeqqat inuusuttullu ajornartorsiutigigajuppaat. Socialrådgiverip misilittagaqarluartup aajuku siunnersuutai: • KILLILIIGIT, misigisimaguit ilinnut eqqunngitsuliornerusoq.

• Nammineq killiliussatit ataqqikkit.

Soqutigitsaatsumik iliorfigineqaqinak.

• Kanngunarsaasumit QIMAAGIT. Pisariaqalissagaluarpat allami ineqalernissannik ikiortissarsiorit.

• INERSIMASUMIK tatigisannik OQALOQATEQARIT. Immaqa ilinniartitsisoq imaluunniit inersimasoq alla ilaqutarinngisat.

• Nammineq inuunerit paariuk – aamma onlinernikkut (internettikkut) – assit inuit allat susassarinngisaat kikkunnulluunniit avitseqatigisassanngilatit (intimbilleder) ”Amerlasuut sioorasaarneqarlutik nipangersinneqartarput. Tassa innarliisarnermut tunngasup ajornartorsiutip ilaa. Kisianni susoqaraluarpalluunniit sioorasaarneqassanngilatit. Klubbimi oqaluttuariuk, ilinniartitsisunnut, oqaluffimmi, politiinut. Nor-

Uani ikiortissannik pisinnaavutit: Tamatigut inersimasumik oqaloqateqarniaruit soorlu Børnetelefonen/ Meeqqat telefoniat sianerfigisinnaavat. Kisimiillutit aliasussanngilatit, aamma kanngusuutissaqanngilatit inersimasumit meeraqatinnilluunniit ilinnut iliuuseqarsimappat. Illit pisuunngilatit inersimasup killigititat qaangersimappagu. Inersimasup akisussaaffigaa. Ajunnginnissat eqqortuuvoq. Børnetelefonen/ Meeqqat telefoniat normu 134 sianerfigisinnaavat oqaloqateqarusukkuit imaluunniit aliasuuteqaruit.

Meeqqat inuusuttullu SMS-ikkut normuat1899 SMS 1899 ullut tamaasa nal. 16-imiit 18-imut ammasarpoq.

MIOmi aaqqissuusineq Najorti Najorti tassaavoq inersimasoq meeqqanut tunngasumik ilinniagalik aamma meeqqanut tunngasunik inatsisinik maleruagassanik ilisimasalik. Najotip suliassaraa illit ikorfartussallutit pikkunartunik atugaqaruit.

1899-imut SMSersinnaavutit imlt. sianersinnaavutit uunga MIOmut tlf. Normu 34 69 40 atorlugu. •

mumut meeqqat sianerfigisinnaasaannut sianerit, Børnetelefonen. Ikiorneqarnissat tikillugu iliuuseqassaatit. Ikiorneqarsinnaavutimmi. Amerlasuut nalunngilaat qanoq ikiorneqarsinnaasutit. Nalunngilluinnarpaat Nunatsinni kinguaassiutitigut innarliisarnerit amerlaqimmata, innarlerneqarsimasut innarlerneqanngitsuniit amerlanerupput. Tamassuma unitsinneqarnissaa suut tamaasa atorlugit siunertarineqarpoq. Nipituumik oqaatigiuk.

Tamassumaluunniit aasimmiaa kalerriutiginninnermilluunniit kinguneqassagaluarpat,”taama Gitte Jakobsen siunnersuuteqarpoq.

“

T

allene for overgreb, vold og selvmord trækker tydelige spor over det meste af Grønland, men hvordan kan man selv gøre noget? Gitte Jakobsen er socialrådgiver, cand. scient.soc. Hun har arbejdet i mere end 25 år med forebyggelse og indsatser i forhold til udsatte børn og familier, både kommunalt, regionalt og nationalt. Hun har også rejst meget i Grønland, hvor hun bl.a. har undervist fagpersoner på det sociale område.”Retningslinjer på papir og gode intentioner er ikke nok. Det skal omsættes i praksis, for vi skal gøre alt, hvad vi kan for at undgå, at personlige grænser krænkes.

Det bedste råd til børn og unge er at vælge >

Meeqqat inuusuttullu amiilaartitaagunik, ersigisaqarunik, kisimiillutik tamakku nammassanngilaat.

Børn og unge skal ikke gå alene med noget, de føler sig skræmt over.

7

gode forældre,” siger hun, selvom hun godt ved, at det selvfølgelig ikke er en mulighed.

For man vælger dem jo ikke selv.

Hun understreger gang på gang, at det er de voksnes ansvar at være der for børnene og de unge. Som voksen kan man fx spørge: Du plejer at være glad, men nu er du anderledes, og det bliver jeg bekymret over.

Er der sket noget? Hvordan har du det?”

Ifølge Gitte Jakobsen er der ingen, der dør af, at man spørger dem om noget, men mange har det skidt, fordi der ikke bliver spurgt. Ja, nogle dør, fordi de voksne ikke spørger. ”Det er enormt komplekst, fordi der hos børn er en bevidsthed om, at det nok ikke er vigtigt. At det var også, fordi de selv gjorde det og det. Men sådan hænger det IKKE sammen! Det er ALTID de voksnes ansvar – og aldrig børnenes skyld, når der er fysisk eller psykisk vold, seksuelle overgreb osv. ," understreger Gitte Jakobsen.

Børn og unge skal ikke gå alene med noget, de føler sig skræmt over. Dårlige hemmeligheder, som giver ondt i maven, skal siges højt! Og man skal blive ved med at sige det højt, indtil nogen gør noget ved det.

8

Gør noget Fraværet af ansvarlige voksne udfordrer mange børn og unge. Her er rådene fra den erfarne socialrådgiver: • SIG FRA, hvis noget ikke føles rigtigt.

• Respekter dine egne grænser. Lad ingen vade hen over dig.

• GÅ VÆK FRA dem, der krænker. Få hjælp til at bo et andet sted, hvis det er nødvendigt.

• TAL MED EN VOKSEN, du har tillid til.

Måske en lærer eller en anden voksen udenfor familien.

• Pas på dit privatliv – også online – del ikke intimbilleder med nogen som helst. ”Mange bliver truet til tavshed. Det er en del af hele overgrebsproblematikken. Men man skal ikke lade sig true. Fortæl det i klubben, til læreren, i kirken, til politiet.

Ring til Børnetelefonen. Bliv ved, indtil du får hjælp. For der er hjælp at hente. Der er mange, der ved, hvordan de skal hjælpe.

De ved godt, at der sker mange seksuelle overgreb, ja der er flere i Grønland, der har været udsat for overgreb, end der ikke har. De gør alt det, de kan for at få det stoppet. Sig det højt. Også selv om den voksne skal lave endnu en underretning,” lyder rådet fra Gitte Jakobsen. •

Find hjælp her: Du kan altid ringe og tale med en voksen på fx Børnetelefonen. Du skal ikke gå alene og være ked af det, og du skal ikke skamme dig over, hvad voksne eller andre børn gør ved dig. Det er ikke din skyld, når voksne overskrider dine grænser. Det er de voksnes ansvar. Du har ret til at have det godt. Du kan ringe til Børnetelefonen på nummer 134, hvis du har brug for at tale med nogen eller er ked af det.

Børne og unge SMS-linjen 1899 SMS 1899 har åbent alle hverdage mellem klokken 16.00 og 18.00.

MIOs Najorti-ordning En Najorti er en voksen, der er uddannet til at arbejde med børn, og har en viden om love på børneområdet. Najotis opgave er at støtte dig, hvis du er udsat for hårde vilkår.

Du kan skrive en SMS til 1899 eller ringe til MIO på tlf. 34 69 40.

Aaqa

Ilinniartitsisunngornissaq sinnattoraa Drømmen er lærer

A

aqa Dorthe Olsenip inussiarnersumik kiinneraarluni Sisimiuni tikeraat sømandshjemmimut tikilluaqquai. Majimi saaffiginnittarfimmi sulilerpoq assullu suliani nuannaraa. Sullitat siullerpaajullugu naapittarpaat. Danmarkimi pillorissaasutut ilinniarluni aallartissimagaluarpoq, kisiannili erninnguani assorsuaq maqaasisimallugu, taamaattumillu Sisimiunut utinnartariaqarsimavoq, pisoq ernerata aamma nuannaarutigisimavaa.

Sulisussarsiorneq facebookkimi takusimavaa sømandshjemmimullu sianersimalluni, oqaloqatiginnikkiartorsimavoq suliffillu pisimallugu, tassa ullut tamaasa nal. 8-16-imut sulisarpoq: ”Maanga tikilluaqquneqarluartutut assut misigisimavunga. Hotelimi pisiniarfimmilu sulineq misilittagaqarfigaakka. Sulinissannut kajumillunga, ajornartorsiuteqarumalu taakku nassarnagit, suliartortassaanga.

Tamannali ilaanneeriarluni ajornakusoorsinnaasarpoq, soorlu eqqarsaatigalugu ippassaanikkunni ikinngutima ilaat imminormat,” nipaatsumik oqarpoq. ”Tikeraat ikiussallugit nuannareqaara, nukinillusooq tunisisartut, ” nangippoq, tike-

raallu tullia kalaallisut, qallunaatut tuluttulluunniit oqalulluni sullisilerlugu.

Sulinnginngiffini ernerminut atortarpaa – asimukarajuttarput saftimik poor´luniIlu nassarlutik, tassanilu assigiinngitsunik sammisaqartarlutik. Maannakkorpiaq piffissaq eqqakkanik katersuinermut atortarpaat, tamanna pingaartippaa, naak avatangiisinut tunngasut imatorsuaq pingaartorsiutiginngikkaluarlugit. Meeqqat atuarfianni ilinniartitsisunngornissaq sinnattoraa. Aaqa neriuppoq illoqarfini qimanngikkaluarlugu ilinniarnini ingerlassinnaasallugu. Nuummut nuukkusunngilaq, meeraaffimminiiginnarusuppoq. •

A

aqa Dorthe Olsen tager venligt og imødekommende imod gæsterne på sømandshjemmet i Sisimiut. Hun tiltrådte jobbet som receptionist i maj og er glad for det. Hun er typisk den første, kunderne møder. Egentligt var hun begyndt på studie i Danmark til fysioterapeut, men hun savnede sin lille søn derhjemme, så nu er hun i Sisimiut igen, og sønnen på fire er også glad.

Jobannoncen så hun på facebook, hun ringede til sømandshjemmet, kom til samtale, og fik arbejdet, hvor hun daglig er fra kl. 8-16: ”Jeg følte mig meget velkommen her. Erfaring har jeg fra et hotel og en forretning. Jeg skal helst møde oplagt og lade eventuelle problemer ligge derhjemme.

Det kan dog være svært, fx begik en af mine venner selvmord forleden,” siger hun stille. ”Jeg kan lide at hjælpe gæsterne; det fylder mig med energi,” tilføjer hun, inden hun på grønlandsk, engelsk eller dansk servicerer den næste gæst.

Fritiden bruger hun med sønnen – ofte ude i det fri med saft, boller og aktivitet. I sommer brugte de noget tid på at samle affald, for det, synes hun, er vigtigt - uden dog at gå vildt meget op i miljøspørgsmål. Drømmen er at blive lærer i folkeskolen. Aaqa håber at kunne tage uddannelsen som fjernstudium. Hun vil ikke flytte til Nuuk, men blive i barndomsbyen. •

9

Nuummilu Sømandshjemmit / Sømandshjemmet i Nuuk

Sisimiuni Nuummilu Sømandshjemmit ukiunik 50-inngortorsiorlutik nalliuttorsiorput - Inuuissiortoortoqarlunilu kaffillertoqarpoq

Sømandshjem fejrede 50-års jubilæum i Sisimiut og Nuuk - med grønlandsk fødselsdagssang og kaffemik

U

lloq 26. juli 2019 Sisimiuni sømandshjemmi ukiunik 50-inngortorsiorluni inuppassuit peqataaffigisaannik nalliuutorsiorpoq, kaffillertoqarpoq tassanilu borgmesteri Malik Berthelsen inuillu 500-nik ikinnerunngitsut peqataapput, aamma ulloq 30. juli 2019 Nuummi Sømandshjemmi ukiunik 50-inngortorsiorpoq nuannersumillu kaffilliutigineqarluni. Tassanissaaq inuppassuit pilluaqqusiartortut takkupput, soorlu makku Vittus Qujaukitsoq Naalakkersuisuniit aamma Nuummi borgmester Charlotte Ludvigsen, siornatigullu Nunatsinni biskoppiusimasoq Erik Norman Svendsenittaaq peqataavoq. Qaaqqusat imaaginnavipput – soorlu Arktisk Kommando-

10

miit, Sakkutuut Imarsiortuniit Timmisartortartunut – soorunalumi Nuummiorpassuit meeqqaniit utoqqarnut. Ualiami seqinnarissumi oqaaseqartorpassuupput, nipilersortoqarlini kalaallisullu nuannisartoqarluni, taamattaaq Dronningip nalliuttorsiornermut atatillugu Sømandshjemminut marluusunut pilluaqqussutaa atuarneqarluni.

Sømandshjemmimi pisortat pisortaasimasullu ullut taakku assut ulapaarput takkuttorpassuit nuannaarutigalugit, taakkumi takutimmassuk Nunatsinni sømandshjemmit tapersersorluarneqartut. Sulisartut, umiartortut, ilaqutariit, inuusuttut takornariallu illoqarfikkoortartut. Ilumut Nunat-

sinni Sømadshjemmit inuppassuarnut naapittarfiupput. ”Nuannaarutigeqaara nalliuttorsiornerit Nuummi Sisimiunilu taama tapersersorluarneqartigimmata, arlalissuillu oqaatigisarpaat sømandshjemmit qanoq pingaartigineri aamma siunissami.

Atallaaqaraluarutta, gummersuaqaraluarutta tamatta tikilluaqqusaavugut isersinnaallutalu. Angerlarsimaffiorusuppugut ataatsimoornermik qanilaarnermillu iserlugit misigititsisartut. Illoqarfimmiunut tamanut assavut isaakkusuppavut,” generalsekretæri Nicolaj Wibe oqarpoq. •

Formandip Hans Peter Kristensenip Dronningip inuulluaqqussutaa Sisimiuni atuaraa: “Umiartortunut ajoqersuiartortoqarnera Kalaallit Nunaanni assorsuaq pingaaruteqarpoq, sømandshjemmillu pilersinneqarneri nuannaarutaallutillu iluaqutaasimapput, angalasuinnaanngitsunut aammali nunaqavissunut.

Uummammit pisumik Kalaallit Nunaanni sømandshjemmit siulliit pilersinneqarneranniit ukiunik 50-inngortorsiornissinnik pilluaqungaarpassi.”

Formand Hans Peter Kristensen læste Dronningens hilsen op i Sisimiut: “Sømandsmissionens arbejde i Grønland har altid været meget værdsat og etableringen af sømandshjemmene har været til glæde og gavn, ikke alene for de rejsende, men også for lokalbefolkningen.

Min hjerteligste lykønskning i anledning af fejringen af 50-året for oprettelsen af de første sømandshjem i Grønland.”

Umiartortunut ajoqersuartortitap Jørgen Erik Larsenip Nuummi biskoppip Sofie Petersenip takoqqinnera nuannaarutigaa.

Sømandsmissionær Jørgen Erik Larsen var glad for at gense biskop Sofie Petersen i Nuuk.

D

en 26. juli 2019 fejrede sømandshjemmet 50-års jubilæum til en festlig folkefest og kæmpe kaffemik i Sisimiut med bl.a. borgmester Malik Berthelsen og mindst 500 andre, og den 30. juli 2019 kunne sømandshjemmet i Nuuk også fejre 50 år ved en hyggelig kaffemik i Nuuk.

aldre. Solbeskinnede eftermiddage med taler, musik, grønlandsk hygge og en jubilæumshilsen fra Hendes Majestæt Dronningen til begge sømandshjem.

Også her var mange mødt op for at bringe en hilsen, blandt andre Vittus Qujaukitsoq fra det grønlandske selvstyre, Nuuks borgmester Charlotte Ludvigsen og tidl. biskop over Grønland, Erik Norman Svendsen.

Nye og ”gamle” sømandshjemsbestyrere havde travle dage, mens de glædede sig over de mange gæster og dermed opbakningen til sømandshjem i Grønland. Håndværkere, sømænd, børnefamilier, unge og turister på gennemrejse. Jo, sømandshjemmene i Grønland er et mødested for mange.

Gæsterne kom i lind strøm – blandt andet fra Arktisk Kommando, Flåden og Flyvevåbnet – jo, masser af Nuuk-borgere i alle

”Jeg føler en stor glæde over den lokale opbakning til jubilæumsfejringerne i både Nuuk og Sisimiut, hvor flere gav udtryk

for, hvor vigtigt det er, at sømandshjemmene også fremadrettet er steder, hvor man kan komme ind i kedeldragt og gummistøvler. Vi vil bestemt gerne lægge hus til at være et hjem med fællesskab og en god atmosfære. Og vi vil gerne række ud i lokalsamfundene,” siger generalsekretær Nicolaj Wibe. •

11

Attatsimoorneq Fællesskab

32-nik ukiulik Malene Sisimiuni sømandshjemmimi iggavimmi sulisarpoq. Ualeq manna piumassutsi malillugu sulivoq, meerarpassuit pattaattut arsaqatigivai, taakku aasaanerani nuannisaqatigiipput sømandshjemmip eqqaani narsaamanermi, biiliusanik qisunnik sanasarput, maskiinalu flødebollenik ”miloriussisartoq” pinnguaralugit. Nammineq meeqqanut arfinilinnut, sisamallu 14illu akornanni ukiulinnut anaanaavoq: ”Peqataaneq nuannareqigakku nalunaaquttap akunnialui ilaasarpunga. Aasaanerani nuannisarneq meeqqanut illoqarfimmiunut neqeroorutitsialaajuvoq,” Malene oqarpoq. •

32-årige Malene (tv) arbejder i køkkenet på sømandshjemmet i Sisimiut. I eftermiddag er hun frivillig, når hun bl.a. spiller rundbold med de mange børn, der er mødt op til sommersjov på den store plæne foran sømandshjemmet for at bygge sæbekassebiler, bruge flødebolle-kaste-maskinen og spille bold. Hun er selv mor til seks børn mellem 4 og 14 år: ”Jeg synes, det er hyggeligt, så derfor bruger jeg nogle timer på det. Sommersjov er et godt tilbud til børnene i byen,” siger Malene. •

Maanna aamma Ilulissani Nu også i Ilulissat

U

lloq 1. januar 2020 Nunatsinni sømandshjemmit Hotel Avannaa Ilulissaniittoq tigussavaat.Nunatsinni Ilulissat anginerpaamik aalisariutinut umiarsualiveqarpoq, taanna marlunnik aalisakkeriveqarpoq inuppassuarnillu imarsiornermut tunngasutigut atorfeqartoqarluni. ”Nunatsinni imarsiornikkut avatangiiseqartut eqeersimaarluta peqataaffigerusuttarpavut. Taamaattumik ukiuni arlaqalersuni illoqarfimmi sumiiffisserusulersimavugut.

Inuit imarsiornikkut avatangiisillit sullissilluarusullugit suliniarnitsinnut kajumilersitsisuusimapput. Hotel Avannaata ingerlanneqarnermini iluanaarutai suliniutinut sissamilu atugarissaarnerulernermut atorneqarumaarput, siullerpaamillu ajoqersuiartortitamik atorfinitsitsissaagut,” niuernermi aqutsisoq, forretningschefi, Erik Ramballe Hansen oqarpoq.

Hotel Avannaa sømandshjemmitut allanngortinneqassanngilaq, kisiannili ullumikkut hotelisut ilisarisimaneqanermisut sullissinikkullu ingerlaannassalluni. Sømands-

hjemminut suleqateqarneq periarfissanik nutaannik ammaassissaaq, avataaneersut tikeraat, angalasut aalajangersimasunullu ingerlaqqinnianut unnuiffissaassalluni. Diskobugtenimi angalasunut, Sisimiuliartunut Nuummukartunullu. Hotel Avannaata pisiarinerani maanna Sømandsmissioni Nunatsinni illoqarfinni sisamani 150-inik inissaateqalerpoq. •

D

en 1. januar 2020 overtager sømandshjemmene i Grønland Hotel Avannaa i Ilulissat. Ilulissat har Grønlands største fiskerihavn med to fiskefabrikker og mange ansatte i det maritime miljø. ”Vi har et stort ønske om at være aktivt tilstede i det maritime miljø i Grønland.

Derfor har vi i flere år undersøgt mulighederne for at få en platform i byen. Vores drivkraft og motivation er, at vi ønsker at gøre en forskel for mennesker i det maritime miljø. Overskuddet fra driften af Hotel Avannaa vil gå til diakoni og velfærd i havnemiljøet, og i første omgang til at an-

sætte en sømandsmissionær,” siger forretningschef Erik Ramballe Hansen.

Hotel Avannaa skal ikke omdannes til et sømandshjem, men fortsætte med den profil og service, som hotellet har i dag.

Samarbejdet med sømandshjemmene vil åbne nye muligheder for at sikre overnatning for gæster i forbindelse med rundrejser eller pakkerejser. Både rejser rundt i Diskobugten, samt rejser der inkluderer Sisimut og Nuuk. Ved købet af Hotel Avannaa har Sømandsmissionen nu 150 værelser i fire byer i Grønland. •