Malik # 3 - 2023

HOTEL SØMA-MIT KALAALLIT • UDGIVES AF HOTEL SØMA I GRØNLAND

MALIK

Nr. 3, 2023, Ukiut 8.-jussaat

HOTEL SØMA-mit Kalaallit Nunaanniittumit saqqummiunneqartartoq Grønland

Sømandsmissionen / Umiartortunik Ajoqersuiartortitsineq www.soemandshjem.gl

Aaqqissuisoq akisussaasoq

Generalsekretæri Nicolaj Wibe

Aaqqissuisoq tusagassiortorlu Hanne Baltzer

Sømandsmissionærit attavigisinnaavatit uku: Else Højvang Ilulissat, Telefon +299 22 39 74

Karsten Hald Jacobsen, Aasiaat Telefon +299 27 60 10

Henriette Kiilerich Mikkelsen, Sisimiut. Oqarasuaat +299 25 22 94

Niels Chemnitz, Nuuk. +299 28 40 83

Naqiterneqartut: 1300

Saqqaa: Aasianni umiartortut angerlarsimaffianni sulereerluni Erwan Jaques Mars-lund maanna Esvagt Supply Team-ikkunni umiarsuup qaani inuttatut, ilinniarnermini suli naammassisimanngitsutut, sulivoq.

MALIK

Nr. 3, 2023, 8. årgang

Udgives af HOTEL SØMA i Grønland www.soemandshjem.gl

Ansv. redaktør Generalsekretær Nicolaj Wibe Redaktør og journalist Hanne Baltzer

Kontakt gerne sømandsmissionærerne: Else Højvang

Telefon +299 22 39 74

Karsten Hald Jacobsen, Aasiaat Telefon +299 27 60 10

Henriette Kiilerich Mikkelsen, Sisimiut. Telefon +299 25 22 94

Niels Chemnitz, Nuuk. +299 28 40 83

Oplag: 1300

Forside: Efter job på sømandshjemmet i Aasiaat sejler Erwan Jaques Marslund nu som ubefaren skibsassistent hos Esvagt Supply Team.

Savalimmiormiut aalisariutaanni inuttat umiartortunut ajoqersuiartortitaq Søren Øhrstrøm ulloqeqqasioqataaqqullugu neqeroorfigaat.

Ulloqeqqasiornerup nalaanni aamma oqaloqatigeerujoornerup saniatugut Savalimmiuni aalisarnikkut politikki iser-figillattaarneqarpoq, upperisarsiorneq mininneqanngilaq

Ulloqeqqanut nerineq Frokost

taamattaaq Savalimmiut Danmarkillu assigiinngissutaat eqqartorneqarlutik. ”Perujuullutik aamma oqarfiga-annga uanga inunnik aalisartuunerarlunga. Assorsuaq inussiarnerlutillu inorroorsaar-figaannga, quiasaakkujuttarniarlutillu. Neriuppunga arlaanni pulaarfigeqqissinnaal-lugit,” Sren oqaluttuarpoq.

Besætningen fra et færøsk fiskefartøj tilbød sømandsmissionær Søren Øhrstrøm at spise med. Under frokosten blev der også plads til en hyggesnak om færøsk fiskeripolitik, lidt om religion og forskelle mellem Færøerne

og Danmark. ”De drillede mig lidt med, at jeg var menneskefiskeren på besøg. De var meget gæstfrie, lune og havde glimt i øjet. Jeg håber at kunne besøge dem igen,” fortæller Søren.

Polenimut

ingerlaarpoq

Ukiup ingerlanerani polenimiut tingerlaataannarsorluni angallataat Aasiaat talittarfi-aniippoq, tassa motooriminik aserortoorsimanini pissutigalugu.

Umiarsuup naalagaata, Grzegorz-ip, ullut tamarluinnangajaasa umiartortut anger-larsimaffiannut pulaartarpaatigut, tikeraatut tikilluaqqullartarparput, taannami pis-sanganartunik oqaluttuaateqartaqimmat aamma suleqatit allat pulaartarnera ilua-rusuutigisaqaat.

” Taamaattumik tamavitta attortissutigalugulu tulluussimaarutigaarput qanittukkut taassuma tunissut kusanarluinnartoq uatsinnut aggiummagu, tunissut tassaavoq atuagaq nunami Polenip ukiuni 1000ini oqaluttuassartaa. Atuagaq nammineq kusanarluinnartuuvoq, atuakkalli iluani Grzegorz qamannga pisumik ilunngunartumil-lu inuulluaqqussuteqarsimavoq, taamaaliorneratalu takutippaa uagut Umartortut Angerlarsimaffianni sulinerput ilumut pingaartuusoq, ” umiartortunut ajoqersuiartor-titaq Karsten Hald Jacobsen oqaluttuarpoq.

Grzegorz allatami ilaani aamma ima allappoq: “Ukiinerma nalaanni ilissi uannut ikiuisimanissi Polenimut attaveqaannarninnut tarnik sia-

nissutsikkullu eqqissisimasu-mik pissuseqaannarninnut pingaaruteqarsimaqaasi. Eqqaamaamaniarsiulu, ilaminera maanga Aasiannut qimakkakku.” Maanna umiarsuup naalaagaata polenimiup Nunar-put qimallugu Polenimut angerlarluni aallarpoq. Nunagisaminut sapaatit akunneri 4-6 qaangiuppata tikinnissani naatsorsuutigaa.

På vej til Polen

Gennem vinteren har et polsk sejlskib ligget i Aasiaat, fordi motoren var itu. Skibets kaptajn, Grzegorz, har besøgt os på sømandshjemmet næsten dagligt, og mange har nydt hans selskab.

“Derfor blev vi alle rørte og stolte, da han for nylig afleverede en flot gave til os i form af en bog om sit hjemland Polens 1000-årige historie. Bogen var i sig selv flot, men indeni havde Grzegorz skrevet en meget personlig og inderlig hilsen, som viste os, at vores arbejde

på sømandshjemmet virkelig betyder noget,” fortæller sømandsmissionær Karsten Hald Jacobsen.

Grzegorz skriver blandt andet: “Den hjælp, jeg modtog fra jer under overvintring, tillod mig at opretholde kontakten med Polen samt opretholde min mentale balance. Og husk på, at jeg her i Aasiaat efterlod en del af mig selv.” Den polske kaptajn er nu stævnet ud for at sejle hjem til Polen. Det tager forventet 4-6 uger på sejl at nå hjemlandet.

Aquttuuvoq

marlunnullu anaanaalluni

Ernereeruit sulinngiffeqassavit? Taava takoqqinnavianngilatsigit! Christina Heintze-p suleqatiminit taama oqarfigineqarneq tusartuartarpaa, taamani ukiut tallimat ma-tuma siorna meerartaaqaartussanngorami. “ Assorsuaq qularput, kisianni umiarsu-aateqarfik taamaanngilaq. Taakkununnga taamaallaat qaqugu utissanerlunga ilima-gineriga uppernarsaqquneqarpoq. Umiarsuaateqarfiup pingaartippaa piareerlunga misigisimaleruma suliartoqqinnissara, taamaattumik atsaat meerartaareeruma qaqugorpiaq uternissara nalunaarutigeqquaat.”

Isumaqatigiissut naapertorlugu Christina suliffimminut uterpoq. Tamanna pitinnagu peqqissaasoq oqaloqatigeqqaarpaa, piffissaq suna erninnguaminut, taamani qulingi-luanik qaammalilimmut, ajunnginnerussasoq.

Suliffimminut uterami sapaatip akunnera siulleq suleqateqartinneqarpoq, taassumalli kingorna kisimiilluni nalinginnaasumik pisarnermisut suleqqilerpoq.

Suliffimmi

“Pullartallusooq iluani anaanaareernikuulluni” imminut naneqqittussanngorpunga, tamannali sukkasuumik pivoq. Umiarsuarmi unnuaq ataaseq sinereerlunga – qaam-materpassuarni aatsaat ataannavissumik unnuaq tamaat sinereerlunga – qasuerluinnarsimallunga iterpunga.Aammami sulileqqinnissara assorsuaq qila-

naa-risimagakku. Ulluinnanngoqqinnissaa. Naamik, arnanik allanik anaanaasunik umiartortunik ilisarisimasaqanngilanga, taamaakkaluartoq tamanna iluatsissinnaanngitsu-tut nalilernianngilara. Uannut taama sulineq ajunngilluinnarpoq, ullut 14-it tamavi-aarluni suleriarluni taava ullut 14-it angerlarsimalluni.”

Christina aalajangersimasumik suleqammik paarlaqateqartarpoq. Marluullutik feeriarnissatik, napparsimanerit il.il.misissortarpaat. Umiarsuarmiunut tamanut taamaappoq, tamassumalu kingunerisarpaa suleqatini “ilisarisimasani” tulliani iki-gaangami suleqatigeqqittarlugit. Christinamut pingaaruteqarpoq suleqatiminut anaanaanini pissutaassanngitsoq. Soorunalumi aamma nalliuttuni allatuulli sulisaria-qartarpoq. Marluullutik sulinissartik feeriarnissartillu aaqqissuulluartarpaat.

Aquttoq anneq

Freesia Seaways-ikkunni aquttoq annertut sulivoq, tassa Gøteborg-ip Sverige-miittup Immingham-illu Tuluit Nunaanniittup akornganni angalasarpoq. Umiarsuaq RO-ROkkunnut ilaavoq, tassalu umiarsuit assakaasulinnik angallassisartut ataatimoortumik taaguutaat, tassa lastbiliniit bilinut, soorlu Jaguar-it aamma Volvo-t. Umiarsuarnit containerinik angallassisunit assigiinngissutigaat Freesia Seaways-ikkunni usitik qaleriiaarnagit kinguleriaarlugilli inississortara-

mikkit. Taakku tamaasa kinguleriiaarlugit inissikkaanni, taava 4,6 km-inik pisuttariaqarpoq, tassa illuaniik illuanut ingerlas-sagaanni. Christinap umiarsuarmut usilersuineq usingiaanerlu nuannarisarai. Christi-napaamma naalakkersuisarfimmiit atortussat akisussaaffigai, taakkulu misissorne-qakulasuupput. Taakku saniatigut umiarsuarmi nammineq immikkoortortaqarfimmi-nut pisiasst tamaasa akisussaaffigalugittaaq. Ullormut nalunaaquttap akunneri 10-12-ni sulisarpoq.

“Umiarsuit taakorpiaat suliakkalu nuannarisaraakka. Suli nuannareqaara, aamma suut tamarmik iluatsinnissaat nuannarisuugakku. Taakku saniatuigut meeqqanut naleqquppoq taamaallaat ullut 14-ikkaarlugit peqanngittarnera.”

Periaasertik isumaqatigiissutigaat

Aappassaa meerartaareerluni Christina suliffimminut utermat suleqataasa assor-suaq qularisimavaat. Allaat ima oqaluttut tusaasarsimavai: Qanoq mikisunik mee-raqarlutit umiartussavit. Umiartoraangavit meeqqat sumiittaramik?”

Taava oqarfigigaangamigit aamma taakku ataataasut umiartorlutillu, aamma uimi meeqqat paasisinnaalluarai, taava akisarput: “Tamanna allaavoq”.

“ Uanga killormut aaqqissuusineq sapissavara. Tassa uanga suut tamaasa kiser-maas-

- Christina Heintze-p umiartortuuneq nuannarilluinnarpaa

Hanne Baltzer-imit

sutigisarlugit meeqqallu ullut 14-ikkaarlugit kisimeeqatigisarlugit. Taamaattu-mik taamatut ilaqutariiullutailusilersuisimanerput iluareqaara, aamma Simon-ip taa-matut ingerlatsinerput iluaraa. Meeqqap napparsimanerani ulloq siulleq angerlasi-masinnaanngilanga. Allatut ajornartumik Simon-iusariaqarpoq, kisianni meeqqat kuppeerarmata qujanartumik angerlasimavunga”.

Taamani 2014-imi Christinakkut Simon-ilu pissiariikkallaramik isumaqatgigiipput mee-rartaassagaluarunik taava Christinap umiartornini unitsissanngikkaa. Taamaattoqar-sinnaappat sapissanngikkunikkulu. Aaqqissuussineq ingerlalluarsinnaasoq nanivaat, tassa Simon sapaatip akunneranut taamaallaat ullut marluk IT-supporteritut sulisar-luni. Taamaasilluni meeqqanut angerlarsimaffimmut tunngasut tamaasa piffissaqar-figilerpai.

“Anaanaq ajunngitsuuneq/ anaanaq ajortuunerluunniit pineqanngillat. Aamma nalunngilara angerlaraangama annaasakka ulluni 14-ini angummaffigisinnaallugit, kisianni angerlarsimagaangama meeqqat sivikkerusumik paarsisuminniillutillu meeqqerivimmiittarput, ilaanneeriarlutillu freertinneqartarlutik. Immaqa aamma un-nukkut sivisunerulaammik sinnassarlugit atuffanneqartarput. Aammami

pingaaru-teqaqaaq uanga angerlaraangami pissutsinik allanngortiterinnginnissara. Meeqqat ulluinnarmisuut ingerlatsissapput Taamatut ingerlaneq sungiusimavaat.”

Maqaasineq takoqqinnerlu

“ Meeqqat suligaangama maaqaasisarpakka, kisianni imaanngilaq naarluliuullugu maqaasisarikka. Facetimeqatineq ajorpakka, taamaasiortaraluarutta meeqqat ma-qaasineruliinartassagaluarput. Aammami nettit (internettit) assigiinneq ajoramik. Taamaattumik inuulluataarnaqaaq qaam mammut ulluni 14-ini freersinnaalluni. Taamaasillunga Simon oqilisaattarpara, taan na qasuersaartarpoq allanullu piffissaqaler-tarluni. Taamaattumik aamma uanga arsamik sungiusar sinnaasarpunga sinittarlun-galu”.

Biibili nassartarpara

Kuffertimini biibili nassartuartarpaa. Christinap tassannga atuarnissaminik pisariaqartitsisarnera assigiinneq ajorpoq. Christinamut pingaartuuvoq unnukkut qinusar-neq, taamaanikkummi

aamma ullup ingerlasimanera uterfigisarpaa aamma anger-larsimaffimminiittut eqqarsaatimigut najortarlugit. Qanigisani tamaasa ataasiak-kaarlugit eqqarsaatigisarpai.

“Isumaga naapertorlugu immitsinnut ajunngitsumik iliuuseqarfigissagutta, taava qinnussineq ajunngivissuuvoq. Aanama ilaquttani tamaasa qinnuttarpai. Taanna isu-massarsiffigisarpara,” aquttoq anneq Christina Heintze oqarpoq. •

Skal du på barsel? Så ser vi ikke dig igen! Den bemærkning fik Christina Heintze, da hun fortalte kollegerne, at hun ventede sit første barn for fem år siden. ”De var godt nok skeptiske, men det var rederiet ikke. Jeg skulle blot bekræfte, hvornår jeg regnede med at være tilbage. Rederiet lagde vægt på, at jeg skulle føle mig klar til at arbejde igen, så jeg måske skulle vente med at give en endelig datomelding, til babyen var født.”

Christina vendte tilbage på arbejde til

den aftalte tid. Inden havde hun talt med en sundhedsplejerske om, hvornår det bedste tidspunkt var i forhold til hendes lille søn, der da var ni måneder.

Den første uge på arbejde var der sat en ekstra mand på, men derefter arbejdede hun i vanlig turnus.

På job

”Fra min ”mor-boble” skulle jeg finde mig selv, men det gik hurtigt. Efter en nats søvn

ombord - den første sammenhængende søvn i mange måneder- følte jeg mig fuldstændig udhvilet. Jeg savnede også at komme på arbejde. At det blev hverdag igen. Nej, jeg kender ingen andre kvindelige sømænd, som også er mødre, men det betyder jo ikke, at det er muligt. For mig virker det udmærket at arbejde på denne måde med en tørn på 14 dage ude efterfulgt at 14 dage hjemme.”

Christina har en fast makker, hun bytter med. De skal få det til at gå op med ferie, syg-

- Christina Heintze elsker at sejle

dom osv. Sådan er det for alle ombord, hvilket gør, at det også er ”kendte” kolleger, hun arbejder sammen med næste gang, hun møder ind. For hende er det vigtigt, at det ikke ”går ud over” makkeren, at hun er mor. Derfor arbejder hun naturligvis også i højtiderne. De to er gode til at få arbejde og ferie til at gå op.

1. styrmand

Hun sejler som 1. styrmand på Freesia Seaways, der sejler mellem Göteborg i Sverige og Immingham i England. Skibet hører til RO-RO - fællesbetegnelsen for skibe, der transporterer rullende materiel lige fra lastbiltrailere til biler, fx Jaguar og Volvo. Forskellen fra containerskibene er, at de her på Freesia Seaways ikke stabler, men sætter på række. Og sætter man alt materiel her på en lang række, skal man gå 4,6 km. for at nå fra den ene til den anden ende. Christina elsker at laste og lodse skibet. Hun har også ansvar for alt broudstyret, det skal kontrolleres ofte. Desuden er hun ansvarlig for alle indkøb til sin egen afdeling på skibet. Hun arbejder 10-12 timer dagligt.

”Jeg kan godt lide skibstypen og mit arbejde. Det er stadig sjovt, og jeg kan lide

spillet med at få det hele til at virke. Desuden passer det godt med børnene, at jeg kun er væk 14 dage ad gangen.”

Enig om måden

Da Christina et par år senere kom tilbage efter sin anden barselsorlov, var hendes mandlige kolleger ikke mindre skeptiske. Hun har hørt bemærkninger som: ”Du kan da ikke sejle, når du har små børn. Hvor er børnene, mens du sejler?”

Når hun så har sagt til dem, der er fædre, at de jo også sejler, og at hendes mand udmærket kan passe børnene, er svaret: ”Det er noget andet.”

”Jeg kunne ikke gøre det omvendt. At det var mig, der skulle stå med det hele selv og være alene med børnene 14 dage ad gangen. Derfor sætter jeg stor pris på, at det er den her familiestruktur, som Simon også synes kan fungere. Jeg kan ikke tage barns 1. sygedag. Den hænger på Simon, men da børnene havde skoldkopper, var jeg heldigvis hjemme.”

Da Christina og hendes mand Simon var kærester i 2014, talte de sig frem til, at Christina kunne blive ved med at sejle, hvis de

Allanik qinnussineq inoqatinut ajunngitsumik kinguneqartarpoq, Christina taama isumaqarpoq.

At bede for andre, er noget af det bedste, du kan gøre, mener Christina

fik børn. Hvis det ellers kunne lade sig gøre, og de kunne finde ud af det. De har fundet en ordning, der fungerer, så Simon kan nøjes med at arbejde som IT-supporter to dage om ugen. Det giver tid til børn og alt det andet derhjemme.

”Der er ikke én opskrift på at være en god/dårlig mor. Jeg ved godt, at jeg ikke kan indhente de tabte 14 dage, men når jeg er hjemme, har børnene korte dage i dagpleje og børnehave samt en fridag en gang imellem. Godnathistorierne er nok også længere. Desuden er det vigtigt, at jeg ikke laver en masse om. Børnene skal fortsat kunne fungere i deres hverdag. De er vant til rytmen.”

Savn og gensyn

”Jeg savner børnene, når jeg er på arbejde, men ikke på den der utålelige måde, som giver ondt i maven. Jeg facetimer ikke med dem, det vil avle mere savn hos os. Desuden er der skiftende net. Luksus er det derfor også at have fri i 14 dage om måneden. Så aflaster jeg Simon, så han kan få hvilet ud og har tid til andre ting. Derfor kan jeg jo godt nå at træne fodbold og få sovet.”

Bibel med

Bibelen er altid med i kufferten. Christina oplever forskelligt behov for at læse i den. For hende er det vigtigst at bede aftenbøn, fordi hun i den samtidig får reflekteret over dagen og tænkt på dem derhjemme. Får tænkt på den enkelte af hendes allernærmeste.

”At bede for andre er en af de bedste ting, man kan gøre for hinanden, synes jeg. Min mormor bad for hele sin familie. Hun har været en inspiration for mig, ”siger 1. styrmand Christina Heintze. •

Suliaq maqaasisannut

nallersuunneqarsinnaassariaqarpoq

Valdemar Stokbro TORMimi

2. maskinmesteriuvoq

Umiarsuarsuup uuliamik assartuutip TORMStrengthip naqqarpiaani Valdemar Stokbro sulisarpoq, kiassuseq nillissuserluunniit qanoq ikkaluaraangat, silaluunniit qanoq ikkaluallarpat anorersuaraluaraangalluunniit tassaniittarpoq. Ilaanni Singapori kiasseruttortoq umiarsuarmi motoorip pingaarnerup iluarsaaneqarnerani peqataavoq. Kissasusermi +50imi 15 minuttiinnaat sulereerluni atisani masangaarmata siggortariaqalerlutillu taava sivikitsumik inimut nakkutilliisarfimmut airconditionilimmut qimaalaartariaqarsimamavoq, qujanartumilli ilaasa paasilluarsinnaasimavaat.

”Tupinnaannartumik timerput atugarititassaasut assigiinngitsut suugaluilluunniit iluanni sungiussilertortarpoq, aamma

eqqarsartaaserput assigiinngitsutigut suliarisinnaasarparput sunilluunniit sungiussilertortillugu,” oqarpoq. 2. maskinmesterip 26nik ukiullip piffissap ingerlanerani nalujunnaarpaa susoqarsinnaasartoq, sulinermili nalinginnaasumi maskiinat ingerlajuarnissaat aserfatsaalineqarnissaallu suliami pingaarnersaasarput. Tassalu sapaatip akunneranut nalunaaquttap akunnerini 70-80ini tamanna pisarpoq. Valdemarip kiassaatip igartaa centrifugerillu immikkut ittumik akisussaaffigai. Unnuat pingajui tamaasa unnuarsioraangami maskiinanut tunngasut tamarluinnasa akisussaaffiginissai isumagisarpai. Unnuani taakkunani sissuerluartarpoq. Naalaagaatalu nalunngilaa aatsaat pisariaqavissumik pisoqassagaluarpat kalerrinneqassalluni.

Assigiinngitsuneersuupput

2017imi Valdemar TORMimi anguniagalittut, aspirantitut, angalaqataavoq, taamani maskinmesterimut MARTECimi i Frederikshavnimiittumi atuarpoq. Angalanerit pingasut peqataaffigai. 2021mi maskinmesteritut ilinniarnerminik naammassivoq, maannakkulu tassa arfinilissaa maskinmesteritut angalaqataalissalluni. Umiarsuarmi tassani pingajussaa.

Umiarsuarmi inuttat 20-25usut Kroatienimeersuupput, Indiameersuullutik Danmarkiminngaaneerlutillu. Sulinermi tuluit oqaasii atorneqarput. ”Nuannareqaara assigiinngitsorpassuarninngaaniinnginnatta. Tamannami pingaaruteqarpoq, soorlu qallunaanik allanik umiartoqateqarneq. Med dem kan man vende TV2-kkut nutaarsiassat pillugit oqaloqa-

Hanne Baltzerimit

teqarsinnaaneq pingaaruteqarami. Suleqatimmi allat nunatsinni susoqarnera soqutigineq ajoramikku,” Valdemar nassuiaavoq.

Oqaloqatigiittaritsi

Valdemarimut suliffiup suliffikkuminartuunissaa eqqarsaatigalugu, soorlu unitsiarfinni kaffisoqatigiittarnerit, biilit pillugit imaluunniit filmit takusimasat pillugit oqaloqatigeerujoortarnerit, isumaqaqaat, soorunalumi aamma ilaquttat qanoq inneri eqqartussallugit pingaartitarai. Unitsiarnerit pinerit tamaasa imaluunniit sulereernerup kingorna ingerlaannaq ineeqqamukannginnissaq. Aperiganni imminut tunngasunik oqimaatsunik artornartunilluunniit suleqatini

oqaloqatigisarnerai akivoq: ”Angerlarsimaffinnut periarfissaqaraangama sianerusunnerusarpunga. Qujanartumilli ilungersuanartunik suli aqqusaaganngilanga.”

Eqqaamavaa suleqatimi ilaata aappariinnerliornertik oqaluttuarigaa. Aamma suleqataata allap aatani toqukkut qimagussimasoq eqqartorsimavaa. Valdemarip suleqatini oqarfigisimavaa tamanna pillugu oqaloqatiginnikkusukkuni oqaloqatigisinnaagaani. Oqaloqatigiissimanngillat kisinnili oqaasertaliisimavoq. Suleqataa pisariaqatitani naapertorlugit umiarsuarmiit sianernissaminut periarfissinneqarsimavoq.

Nunarsuaq kaajallallugu

Umiarsuarujussuaq uuliamik assartuut 183 meterinik takissuseqartoq nioqqutissianik uuliamut tunngassuteqartunik assigiinngitsunik angallassisartuuvoq. Ornigassat assigiinngitsuusarput, tassami immikkoortortat assartuiffissat niuerfissallu usillu nutaat apeqqutaasaramik. Tamanna aamma Valdemarimut ima isumaqarpoq, tassa siumut nalusarpaa sapaatit akunneri qulit suliffissani sumi pissanersut. Dubaip eqqaani umiarsuarmut ikiartornikuuvoq, aamma Belgiami Egyptenimilu. Piffinni arlalinni turistiusaalaaqaartarsimavoq, soorlu taamani Cairomi tusaamasarsuit pyramidit takusarsimagai.

Angalasarneri assigiinngittarsimaqaat: ”Nunarsuarmi tamarmi angalaarluni nuanneqaaq. Uannut umiartortumut tamanna aamma suliamut ilaavoq. Europami, USAmi, Saudi Arabiami, Afrikamilu angalasarnikuuvunga. Kingullertigut aamma De forenede Emirater, Kina, Singapor Indialu tikittarpavut.”

Maqaasineq unammillernarpoq

Umiarsuarmi sulitilluni aappani imaluunniit ikinngutini Snapchattikkut Messengerikkulluunniit oqaloqatigajuttarpai. Tamanna Valdemarimut pingaartuuvoq. Aamma pingaartittarpaa ikinngutimi qaaqqusinerminnut ilanngutissalluni puiortassanngikkaanni, naak suliffigisartakkani allanit allaanerulluinnaraluartut: ”Siorna ukiup ataatsip ingerla-

nerani ullut 220t umiartorpunga. Amerlavallaanngajapput, ilaannili umiarsuarmit niunissaq sivitsortoortarami. Taamani sapaatit akunneri 13it sulivunga sapaatillu akunneri arfineq-marluk angerlarsimallunga.”

”Unammillernarnerpaasarpoq ukiup affaa ilaquttat ikinngutillu qimassimasariaqartarneri. Umiartorunnaarumaarpunga angalasarnikka angerlarsimasarnikkalu naligiikkunnaartutut misigisimalerukkit, taava umiartorneq unitsissavara. Suliaq isumaqartariaqarpoq. Maannakkut taamaappoq. Piffissap annersaani umiartornera nuannarisupilussuuvara.”

Siunissaq eqqarsaatigalugu 1. maskinmesteritut sulinissaq kissaatigaa. Maskiinalerineq, najoqqutassanik misissuineq suleqatinillu aqutsineq nuannarisupilussuuvai. Teorimut naammassisassaqarnermullu suliap ataqatigiissitsinera nuannareqaa. Immami. •

Umiarsuarmi inuttat imminnut pissusilersornerat pingaaruteqarpoq. Tamanna ajorpat taava sapaatit akunneri qulit aapparmit, ilaquttanit ikinngutinillu maqaasisaqarnissaq sivisussaqaaq.

Af Hanne Baltzer

Jobbet skal stå mål med dem, jeg må undvære Valdemar Stokbro er

2. maskinmester hos TORM

Helt nede i bunden af det store tankskib

TORM-Strength arbejder Valdemar Stokbro uanset temperatur, vejr og vind. Engang var han med til at reparere hovedmotoren i Singapores hede. Efter 15 minutter indenfor med en temperatur på + 50 grader kunne tøjet vrides, og han fortrak en kort tid til kontrolrummets kølige aircondition, inden han arbejdede videre. Det var der forståelse for.

”Kroppen vænner sig til at arbejde under forskellige vilkår, og mentalt kan man arbejde med sig selv på mange måder, så man kan være i det, ”siger han. Den 26-årige 2. maskinmester ved efterhånden en del om, hvad der kan ske, men på en almindelig arbejdstur

er det overordnet set drift og vedligehold af maskiner, jobbet handler om. 70-80 timer om ugen. Valdemar har kedler og centrifuger som særligt ansvarsområde. Når han har nattevagt hvert tredje døgn, har han ansvaret for hele maskinparken. Da er han ekstra opmærksom. Hans chef ved, at han kun ringer ham op, hvis det er absolut nødvendigt.

Blandede bolsjer

Tilbage i 2017 sejlede Valdemar hos TORM som aspirant, mens han læste til maskinmester på MARTEC i Frederikshavn. Det blev til tre ture. I 2021 blev han færdig, og snart er det 6. tur, han skal sejle som maskinmester. Den tredje på det samme skib.

Ombord er den 20-25-mands store besætning fra Kroatien, Indien og Danmark. Arbejdssproget er engelsk. ”Jeg kan godt lide, at vi ikke er så mange ”blandede bolsjer”. Det betyder noget, at der fx er andre danskere. Med dem kan man vende TV2-nyhederne hjemmefra. Det siger ikke de andre kollegaer noget,” forklarer Valdemar.

Tal sammen

Et godt arbejdsmiljø for Valdemar er blandt andet, at man sidder med en kop kaffe i pauserne og taler om lidt af hvert fra biler til film og måske om, hvordan det går derhjemme. At man ikke går på sit kammer hver gang, man har fri. På spørgsmålet, om han vender svære personlige ting med kollegaerne, siger han: ”Jeg vil hellere ringe hjem, når det er muligt. Heldigvis har der ikke været noget rigtigt alvorligt endnu.”

Han husker en kollega, der fortalte, han havde problemer i parforholdet. Han nævner også en anden kollega, der mistede sin bedstefar. Valdemar sagde til kollegaen, at han måtte sige til, hvis han ville snakke om det. Det blev godt nok ikke til nogen snak, men så havde han kommenteret det. Fra skibet fik kollegaen lov til at foretage de op-

ringninger, han havde brug for.

Verden rundt

Det 183 meter lange tankskib sejler med olieprodukter af forskellig slags. Destinationerne er forskellige alt efter, hvor befragtningsafdelingen spotter markedet og nye laster. Det betyder også, at Valdemar ikke på forhånd ved, hvordan og hvor de 10 uger på job bliver afviklet. Han har påmønstret nær Dubai, i Belgien og i Egypten. Flere af stederne har der været tid til at være turist en kort stund, fx da han så de verdenskendte pyramider i Cairo. Det har været meget blandede ture: ”Det er fedt at se hele verden. For mig er det bestemt også en del af det at arbejde som sømand. Vi har sejlet både Europa, USA, Saudi Arabien, Afrika på en tur. Og den seneste var De forenede Emirater, Kina, Singapore og Indien.”

Savn udfordrer

Når han sejler, taler han ofte med kæresten eller kammeraterne på Snapchat eller Messenger. Det er vigtigt for ham. Vigtigt er også, at vennerne husker at invitere ham med, selv om Valdemars arbejdstider er mere ualmindelige end de flestes: ”Sidste år havde jeg 220 sejldage på et år. Det var lige i overkanten, men nogle gange trækker det ud med at kunne afmønstre. Da arbejdede jeg 13 uger ude og var 7 uger hjemme.”

”Den største udfordring er helt sikkert at være væk fra familie og venner halvdelen af året. Den dag, hvor det at sejle ikke står mål med at være væk hjemmefra, da stopper jeg. Arbejdet skal give mening. Det gør det nu. Det meste af tiden er jeg rigtig glad for at sejle.”

På sigt vil han gerne arbejde som 1. maskinmester. Mixet mellem at makke med maskinen, tjekke manualer og lede medarbejdere kan han godt lide. En kombination af teori og praksis. Til søs. •

Umiartornermut ilinniartut

Bethel-imik angalasut

Umiartornermut ilinniartut, aquttunngorniat kystskipperillu arlallit inuunerminni immikkut ittumik misigisaqartarput umiarsuaaraq Bethel aqukkaangamikku, tamanna pisarpoq paasisimannilluartumik ilitsuisoqarluni, tassa angallatip naalagaa Leif Rasmusseni aqutsisoralugu. Tassunga atatillugu aamma pujorsiut ilinniarlugu pikkorissartinneqartarput aamma naalakkiutit aquutimut tunngasut ilinniarneqartarput.

Umiarsuaaqqamissaaq inoroorsaarfigineqarneq misigisarpaat, tassami nalunaaqut tap akunneri nuannisaarfiit umiartortunut ajoqersuiartorttamit ataatarpoornermik naggaserneqaraangata. ”Unnuk assut nuannerpoq, tullissaa allaat erininarsereerluni,” ilinniartut inuusuttunnguit ilaat ilinniartitsisuminut Anders Obsen-imut oqarpoq.

Søfartselever sejler Bethel-skibet

Søfartselever, styrmandselever og et par kystskippere får en ekstra oplevelse for livet, når de håndstyrer Sømandsmissionens skib Bethel under kyndig vejledning fra skipper Leif Rasmussen. Samtidig øver de kompaskurser og modtager rorkommandoer. Ombord nyder de også gæstfriheden, hvor de hyggelige timer kan afsluttes med et fadervor. ”Det var bare en god aften, det vil vi gerne igen,” lyder det fra de unge elever henvendt til deres lærer Anders Obsen.

Maanna inuuninni immikkoortoq nutaaq aallartilerpoq

Qaammatit arfineq-marluk Aasianni Umiartortut Angerlarsimaffianneereerluni Erwan Jaques Marslund umiarsuup qaani inuttatut

Esbjerg-imi Esvagt Supply Teaam-ikkunni sulilerpoq. Qaammatini tulliuttuni 18-ini ilinniarnermini allagartani immersussavaa, niaqup timillu ilungersortinnerisa ataqatigiimmik atornissai nuannaraa.

”Kalaallit Nunaannunukarpunga Umiartornermik Ilinniarfimmeereernerma kingorna.

Tappavani aqutsisut ilaat Lisbeth Hansen nunanni oqaluffimmiit ilisarisimareerpara. Taassuma atassuteqarfigalunga aperivaanga allarluinnarmik nutaamik misigisaqarusunnersunga.

Ukiullu 15-it atuareernikuugama nutaamik misilitaqarusuppunga, ”Erwan qungujulalluni oqaluttuarpoq. Assersuutigalugu takornarianik angallassisartutut sulivoq aamma Qeqertarsuup Tunuani takorianik umiartortitsilluni angallassisarpoq. Umiatsiami nalunaaquttap akunneri 100-t atorpai, maannalu arferit sikorsuillu akornganni isumannaatsumik angalasinnaangornikuuvoq – naak ilaannikkut mallit 3 miiterinik portussuseqartaraluartut anorilu sekundimut 20 miiterinik sukkassuseqaraluartoq.

Tappavani umiartorsimanera naak pisortatigoortuunngikkaluartoq, tassami umiartorsimanera aatsaat allagartaanut ilanngunneqarsinnaavoq angallat minnerpaamik 500 bruttotonsiuppat.

Nunarsuup isua

”Aasianni najugaqarneq immikkorluinnaq misigisassaavoq. Minuttini 15-ini illoqarfikkooruit, taava nunarsuup isuanut pisutut misigissaatit, tassami allamukarfissaqanngilaq.

Piffissap ilaa ulloq unnuarlu taartuinnaasarpoq, taamaasineralu unammillernarsinnaavoq, sumiiffimmi avinngarussimasumiip-

Aasianni najugaqarneq immikkorluinnaq misigisassaavoq. Minuttini

15-ini illoqarfikkooruit, taava nunarsuup isuanut pisutut misigissaatit, tassami allamukarfissaqanngilaq.

Hanne Baltzerimit

poq. Uannut tamanna perorsaataavoq, kristumiutut upperisara qaninnerulerparalusooq. Taannami qaatuusarinngilara, upperisaq allisarninni ilaanngilaq. Taamaattumik uannut pisuunnguallaataasimaqaaq tappavani kajumissutsimik sulisut qallunaat inuusuttut ilagalugit, sorpassuarnik misigisaqaqatigiippugut aamma upperisaq pillugu oqaloqatigiittarluta. Ingammik arnap inuusuttunnguup Lutherst Mission-immersup sivisuumik upperneq inuunermilu misilittakkat pillugit oqaloqatigisarnera uannut pingaaruteqarsimavoq. Taassuma upperisaq pillugu eqqarsariaasia allaavoq, qujamasuutigeqaaralu upperisaq pillugu avitseqatigisarmanga.” Kalaallinit naammagittassuseq pillugu ilikkagaqaqaanga. Ullunik ataasiakkaarisinnaaneq.

Umiartortumut inuusuttunnguamut Esvagtikkunni annanniutinik umiartorneq tulluaqaaq. ” Pisoqartillugu annaasassagut tassaasarput

inuit inuuneri. Tamanna isumaqarpoq suleqatigiuulluta eqqarsarluarsinnaanerput pisoqariataartillugu pingaartuusoq. Misigisimavungalu tamanna pikkoriffigalugu.”

Periataarsinnaanini perorsarneqarsimanerminiitippaa. Angutaa franskiuvoq, sakkutuunut immikkut sungiusakkanut ilaasoq, taassuma ernini pissusissanik malinnilluarsinnaasutut perorsarpaa aamma akisussaaffimmik paarsilluarsinnaasutut, ernini assigiinngitsutigut ilitsersuuttuarsimavaa soorlu timersuutinik assigiinngitsunik misilittaqartillugu, ernerminummi paaseqqusimavaa inuk nammineq isummaminit sinnilimmik pisinnaasaqarajuttoq.

”2.klasse-miillungali nammineerlunga taquassakka isumagisalerpakka aamma igatinneqartarpunga, soorluttaaq errorsineq illulerinerlu perorsarneqarninnut ilaasut. Nammineersinnaalernissara aamma nammineq naleqassutsimik misigisimalernissara siunertaasimapput.”

Nukappiaraalluni takorluugaa

Aperiganni umiartornerup tiguartinnarnera suunersoq Erwan-ip akivaanga: “Kiffaanngissuseq misigisarpara. Nukappiaraallungali takorloortarpara umiarsuarmut naalaganngussallunga aamma umiarsuarsuit containerinik angallassisunut naalagaassallunga, taakku motorii illutut angitigipput.”

Maannamulli umiartorsimanerit apeqqutaapput. Maannakkut ullut 26-t angerlarsimariarlunga taava ullut 28-t angalasarpunga. Umiarsuarnut assigiinngitsunut angalanissani qilanaaraa, aamma taakku uuliasiortut qilleriviannut tulattartut allallu imarmi anorisaateqarfissuarnukarnissaminnut immikkut suliarineqarsimasut.

”Ilikkagassat tamaasa maannakkut katersorpakka. Avataani sulilernissannut qilanaarpunga aamma suleqatit ajunngitsumik suleqatigilernissaannut qilanaarlunga.

Ikinngutigilluarnerpaasara aamma Esvagt-ik-

Nu starter næste etape af mit liv

Efter syv måneder på sømandshjemmet i Aasiaat i Grønland sejler Erwan Jaques Marslund nu som ubefaren skibsassistent hos Esvagt Supply Team i Esbjerg. Uddannelsesbogen skal fyldes indenfor de næste 18 måneder, hvor han kan lide kombinationen af at bruge hovedet og arbejde hårdt fysisk.

”Jeg tog til Grønland efter søfartsskolen. En af lederne deroppe, Lisbeth Hansen, kendte jeg fra min kirke derhjemme. Hun kontaktede mig og spurgte, om jeg kunne tænke mig at prøve noget nyt. Og det kunne jeg efter at have gået i skole i 15 år,” siger Erwan med et smil. Han arbejdede blandt andet som turistguide og sejlede ture i Diskobugten med turisterne. Det blev til 100 timer i båden, så nu har han god erfa-

ring med at sejle sikkert mellem hvaler og isbjerge – også i barsk vejr med tre meter høje bølger og en vind på 20 meter i sekundet. Deroppe var det godt nok uofficiel sejltid, fordi Erwan skal sejle skibe på minimum 500 bruttotons, for at hans sejltid tæller.

Verdens ende

”At bo på øen Aasiaat er noget særligt. 15 minutter gennem byen, og så føler du, du står ved verdens ende, fordi man ikke lige kan komme væk. I perioder er der mørkt hele døgnet, hvilket kan udfordre, og det er et ret isoleret sted. Det blev en dannelsesrejse for mig, hvor jeg kom tættere på min kristne tro. Jeg er ikke opvokset med den. Derfor var det også berigende at være sammen med unge danske volontører deroppe, fordi vi oplevede en masse samtidig med, at

At bo på øen Aasiaat er noget særligt. 15 minutter gennem byen, og så føler du, du står ved verdens ende, fordi man ikke lige kan komme væk.

Af Hanne Baltzer

vi kunne snakke tro. Især fik jeg mange lange snakke om tro og livserfaring med en ung kristen kvinde. Hun havde en anderledes måde at tænke tro på, som jeg er taknemlig for, at hun ville dele med mig.”

Desuden lærte grønlænderne ham en masse om tålmodighed. Om at tage en dag ad gangen.

Det passer den unge sømand fint at skulle sejle redningsbåde hos Esvagt. ”Når der sker noget, så er det menneskeliv, vi skal redde. Det betyder, at samarbejdet med kollegerne og det at kunne holde hovedet koldt er afgørende. Det synes jeg, jeg er ret god til.”

Måden at kunne agere på tilskriver han blandt andet sin opdragelse. Han er søn af en fransk elitesoldat, der opdrog med disciplin og ansvar samtidig med, at han guidede

og lod sønnen prøve en masse forskellige sportsgrene for at få den erfaring, at man ofte kan mere, end man tror. ”Fra 2. klasse smurte jeg også madpakker og havde maddag ligesom tøjvask og rengøring blev en del af opdragelsen. Ideen var, at jeg skulle blive selvhjulpen og skulle få et højt selvværd.”

Drengedrøm

På spørgsmålet om, hvad der er fascinerende ved at sejle, svarer Erwan: ”Jeg føler mig fri. Min drengedrøm er skibsfører og at få lov til at styre de helt store containerskibe, der har motorer på størrelse med huse.”

Indtil videre handler det om sejltid. Nu 26 dage hjemme og 28 dage ude. Han glæder sig til at prøve forskellige fartøjer, dels et der lægger til ved boreplatformene, dels et

kunni sulivoq, taannalu oqaloqatigiillattaartaqaagut. Pingaartuuvormi tatigisamik oqaloqateqartarneq.

Macho-mik taaneqartartut, tassa misigissutsiminnik takutitsitsinngisaannartut, uangaanngivippoq. Ikinngutiga qatanngutitullusooq isigaara. Pitsaasunik tamalaannik immitsinnut tunisarpugut – suleqatigiilluartaqaagut,” Erwan oqarpoq.

Aamma oqarpoq soqutigisaminut tunngatillugu allanik aperisaqarsinnaasarluni, taakku atorsinnaasaminik isumasiortarlugit.

Naluttartunut pikkorivissunut ilaasimagami aalagaangami qasuernarisarpaa. Taamaattumik aamma assut fitness-ertarpoq, tassa kammalaatini ilaginngikkaangamigit. Inuuneq pissanganaqaaq. •

”Jeg har været på en dannelsesrejse.”

der er specialiseret til at arbejde ved de store vindmølleparker til søs.

”Jeg tager al den erfaring, jeg kan få. Jeg glæder mig til arbejde ombord og at have det godt med kollegerne. Min bedste ven sejler også for Esvagt, og vi taler tit sammen. Det er vigtigt at have en at betro sig til. Macho – måden med slet ikke at vise følelser er ikke mig. Min ven er som en bror for mig. Vi har en masse kvaliteter at give hinanden – et rigtigt godt makkerskab har vi,” siger Erwan. Han nævner, at han også har andre at trække på, hvis han vil have andres syn på en sag, han er optaget af.

Som gammel elitesvømmer slapper han typisk af, mens han bevæger sig. Derfor træner han også en masse fitness, når han da ikke er sammen med vennerne. Livet er spændende. •

”Angalanera perorsaatigisimaqaara” /

Tamatigut asaneqarneq

Amerlaqaagut iluatsitsilluarnissamik pisuussutinillu takorluugaqartartugut. Inuuneq ator-tussat tungaasigut isumakuluffiunngitsoq takorloortarparput, kiffaanngissutsimi inuuneq, kisianni inuuneq iluatsilluarfiusoq pisuussuteqarfiusorlu nuannaarfiullunilu pilluarfiugami? Naamik, amerlasuut inuunerminni misilittagaat tunngavigalugit taamaattoqanngilaq. Nuan-naarneq pilluarnerlu isertitat annertusiartortumik qaffannerat malillugu qaffakkiartorneqa-jorpoq. Ilaanneeriarluta perusullugit takorluugarisatta pinerisigut neriulluaraluarluta pa-katsisitaasarpugut.

Illinnut, misilittakkatit inuttullu ilimagisatit tunngavigalugit, inuuneq ajunngitsoq suua? Soorunami uatsinnut ilaquttatsinnullu aningaasarsiornissarput pisariaqarlunilu pingaaru-teqarpoq. Uanga aalisartorpassuit umiartortullu amerlasuut tamanna anguniarlugu su-leruloortartut ukiut ingerlanerini naapittarpakka. Naammattunik aningaasarsisanngikkaanni, taava tamanna angerlasimaffimmut, meeqqat atuarnerinut inuunermilu allanut pingaaru-tilinnut tuttarpoq. Tamannali uani pinianngilarput.

Altid elsket

Vi er mange, der drømmer om succes og rigdom. Vi drømmer om et liv uden materielle bekymringer, om at kunne leve i frihed, men er der glæde og lykke i succes og rigdom? Nej, det er den livserfaring, mange har gjort sig. Glæden og lykken stiger ikke proportionalt med succes og øget indkomst. Man kan være på jagt efter noget, som ikke skaber det, man drømmer om eller har en forventning til.

Hvad er din egen erfaring og personlige forventning til et godt liv? Selvfølgelig har vi brug for at tjene penge til os selv og vores familie. Jeg har mødt mange fiskere og søfarende, som arbejder rigtig meget for netop at kunne det. Tjenes der ikke nok penge, kan det gå ud over bolig, skolegang til børnene og andre livsvigtige ting. Den sag skal ikke udfordres her.

Asanninnerup akisuanera

Inuulluaatissatigut toqqissisimaneq pilluarluni inuunissamut naammanngilaq. Misilittakkak-katigut tamanna oqaatigineqartarpoq. Itinerusumik misilittakkat takutittarpaat inuuneris-suuneq asanninnermik peqquteqartartoq. Ilaquttatit inuuniarnerup tunngaviisigut pitsaa-nerpaamilluunniit tunigukkit ajunngissaqaaq, kisiannili tamanna naammanngilaq. Asannin-nermik tunigukkit taakku inuuneranni naasunillusooq siammarterisuussaatit. Asanninneq nuannaarnermik akisuatitsisutut ittarpoq. Asanninneq kusanartumik siaruarterinertut ippoq. Asanninneq inummut tutiffissarsiassatut ippoq. Allaat qaarsillattutut misigisitsisarpoq, kissaatiineqartutut inuunermilu salliutinneqartutut misigisitsisarluni. Nunarsuarmi inuit pi-itsuunersat tassaapput asaneqanngitsutut misigisimasut.

Umiartortorpassuupput kiserliorlutik inuusut, ullormut sivisuumik sulisartut nunamilu sulis-unit atugaanngitsunik unammillernartunik aqqusaagaqartartut. Umiartortut oqaloqatigisartakkama ilai piumassutsiminnik umiartortuunngillat, ajorsaateqarnernermilli

pissuteqartarput. Oqaluttuarfigisarpaannga nammineerlutik

Inuunertik aqukkusukkaluarlugu. Umiartortut tamarmik soorunami taamak misilittagaqarlu-tillu misigisimanngillat.

Maniguunneq oqilisitsisarpoq

Nalinginnaasumik inuunerput nammineerluta aqussinnaanngikkutsigu, taava inissisimaner-put eqqasuuteqaaatigilersarparput. Immaqa eqqarsarputit taava inuunerput nammineq aqussinnaagutsigu, inuuneq ajunnginneq angusinnaassagipput. Kisianni tamanna ilumu-unngilaq. Inuunittami ilarujussua nammineerluta aqussinnaanngilarput. Sumiluunniit pisoqariasaarsinnaavoq.

Nammineq inuunermik aqutsinnginnerup annilaanganeq isumaalunnerlu pilersittarpaat, taamatulli misigisimaneruttaaq Guutimut kipisaneq aamma pilersittarpaa. Inuunitsinnik nammineerluta aqutsisinnaannginnerput Guutimit uatsinnut qaaqqusinerusinnaavoq, inuunerput taassuma qanilaassusianik asanninneranillu tunngavisseqqusisutullusooq ittoq. Nas-suerutigigutsigu suut tamaasa aqussinnaanngikkivut, taava tamassuma maniguun-

Kærlighedens ekko

Den materielle tryghed alene er ikke nok til at skabe et lykkeligt liv. Det siger al erfaring. Den dybeste erfaring af det gode liv handler om kærlighed. Giv din familie de bedste livsvilkår, og det er godt, men ikke nok. Giv dem din kærlighed, og du sår blomster i deres liv. Kærlighed skaber et ekko af glæde. Kærlighed er som at sprede smukke ringe i vandet. Kærlighed giver mennesket fodfæste. Det mætter at føle sig elsket, ønsket eller genstand for højeste prioritet. De fattigste mennesker i verden er dem, der ikke oplever sig elsket.

Der er mange søfarende, der lever med savn, lange arbejdsdage og udfordringer, man ikke har på land. Jeg har talt med søfarende, der ikke sejler af lyst, men af nød. Og

de har fortalt mig, at de savner kontrol over deres liv. Den livserfaring har alle søfarende sikkert ikke.

Ydmyghed skaber lettelse

Generelt er det et bekymringspunkt, at vi ikke har kontrol over vores liv. Jo mere kontrol, jo bedre liv, kan man tænke. Men det er bare ikke sandt. For store dele af vores liv kan vi ikke selv kontrollere. Alt kan jo ske, hvornår som helst.

Den manglende kontrol kan skabe angst og bekymring, men den kan også skabe en længsel efter Gud. Vores manglende kontrol kan være en invitation fra Gud om at lade vores liv bero på hans nærvær og kærlighed. At erkende ikke at have magt nok til at kontrollere alt skaber ydmyghed. Ydmyghed

nermik misigitissavaatigut. Maniguunneq ileqqorissutsip iluani kusanarnerpaat ilagaat. Maniguun-neq isumaqarpoq pisoorsuaagaluarluniluunniit aserorsimannginneq imaluunniit kanngusun-nermik aserorsimannginneq.

Maniguunneq tassaavoq kinaassutsimik suussutsimillu ilisimaarilluarneq – inuusugut nu-kimmik uatsinnit annerusumik pisariaqartitsisut, Guutilu kisimi taamaattuuvoq.

Isumakkeerfiginnittuaannarpoq Guutimit suna / suut naatsorsuutigisinnaavagut? Ernera Jesus Kristusi oqarnermisut tassaasoq aqqut, ilumoortoq inuunerlu. Ilimagisinnaavarput Jesusip akuersaassagaatigut tamatigullu isumakkeerfiginnittartu-

usoq. Naatsorsuutigissavarput qinnutivut tusar-neqartartut aamma artorsaatigut kisimiilluta nammassanngikkivut. Naatsorsuutigissa-varput qasusut qasuersertissagai aamma anniaateqartugut ullunillu artornartunik na-laataqartugut kisimiinngitsugut. Inuunitsini ilitsersuisorigipput naatsorsuutigissavarput, taamattaaq toqunitsinni paarsisorissagipput, tassa inuunerput taassuma assaannut tunni-ussimagutsigu.

Jesusimit naatsorsuutigisinnaasat annerpaaq tassaavoq taassuma asajuassagaatit. Asan-ninnerup taassuma kaakkunnaarsillutillu imerusukkunnaarsissavaatit. Imminut inuulluunniit allap ataqqineqannginnermik misigitissagaluarpatit, taava Jesusip asajuassavaatit.

Suut tamarmik iluatsinngitsoorpata, inuit tamarmik alarpatit, illillu nakkartutut misigilissagaluaruit, taava taassuma tigussavaatit, pakkullutillu uummatiminut isertissavaatit.

Ikinngitsut misigisimasarput Jesusi naatsorsuutgisimasamittut inngitsoq. Jesusimut qinugaangatta taava ima imalu pisoqarnisssaa takorloortarparput. Taamaattumik misi-gisimalertarpugut susoqanngilluinnartoq. Eqqartuutiaarpallaaqinaguli. Tussiaatini kapitalit tallimaanni eqqoqqissaartumik ima allaqqasoqarpoq:

Naalagaq, ullaakkut nipiga tusartarpat, Ullaakkut saaffigisarpakkita akissutissallu naalaarlugu.

Akineqassaatimmi, kisianni immaqa akissummit ilimagisimasannit allaanermik. Uagut ilima-gisatsinnit allaanermit Jesusi akigaangat, taava imaanngilaq Jesusi kukkummat. Ajunngin-nerpaaq taassuminnganiit ilimagissavarput. Jesusimit asajuarneqarnissarput naatsorsuuti-gisinnaavarput. Suulluunniit inuunitsinni aqqusaaraangatsigit ilagiuartarpaatigut. Ulluni ajortuni ullunilu nuannersuni Jesusi tatigisinnaavat. •

er en af de smukkeste dyder. Ydmyghed betyder, at man hverken tager skade af rigdom eller bliver ødelagt af skam. Ydmyghed er at vide, hvem og hvad man er – et menneske, som har brug for noget, der er større end en selv, og det er kun Gud, der er det.

Tilgiver altid

Hvad kan man forvente af Gud? At hans søn Jesus Kristus er det, han siger, han er: vejen, sandheden og livet. Man kan forvente, at Jesus aldrig er afvisende og altid tilgivende. Man kan forvente, at ens bønner bliver hørt, og at man ikke skal leve alene med sine byrder. Man kan forvente, at han giver hvile til den trætte, og at man ikke skal være alene i sine smerter og mørke dage. Man kan forvente at få vejledning i sit liv, og man

kan forvente, at når livet er slut, så står han og venter på den, der har lagt sit liv i hans hånd.

Den største forventning, du kan have til Jesus, er altid at være elsket. Den kærlighed slukker din tørst og mætter din sult. Når du selv og andre giver dig en følelse af uværdighed, elsker han dig. Når alt mislykkes, alle vender dig ryggen, og du føler, dit liv er i frit fald, så kan du forvente, at han griber dig og tager dig ind i sin favn og ind til sit hjerte.

Ikke få har den erfaring af Jesus, at det er, som om han ikke helt levede op deres forventninger. Når vi beder til Jesus, forestiller vi os, at det og det vil ske. Og så kan man sidde med en følelse af, at der ikke sker en pind. Men vær forsigtig i din dom

over ham. Intet i dit liv kan du have større forventninger til end et løfte fra Jesus. I Salmernes bog kapitel fem er det formuleret meget præcist: Herre, om morgenen hører du min stemme, om morgenen fremlægger jeg min sag og spejder efter svar.

Og svar skal du få, men måske ikke det svar, du havde forventet. Når vores erfaring af Jesus ikke svarer til vores forventning, er det ikke Jesus, der er noget galt med. Vi kan forvente os det bedste af ham. Vi kan altid forvente at være elsket af Jesus. Han går med os gennem alt, hvad vi kommer til at opleve og gennemleve. I onde som gode dage kan du stole på ham. •

Inuuninni nakkartutut misigilissagaluaruit, taava Jesusip tigussavaatit,, pakkullutillu uumma-timinut isertissavaatit.

Kaammattuillutalu ikiuukkusuppugut

Umiartortunut ajoqersuiartortitat nalunngilaat umiarsuit suliffittut qanoq ulapaarfiutigisartut, soorunalumi umiarsuarmi piffissaqarfigineqanngikkutta ikinavianngilagut. Umiarsuarnili tikilluaqqusaanermik naapinneqartuartarpugut.

Makku piffissaqarfigalugit oqaloqatigiissutigisarpavut:

• Umiarsuarmi ulluinnarni inuuneq

• Inuup nammineq nuannaarutai, aliasuutai ajornartorsiutaalu

• apeqqutit pisariaqartitallu allat

Umiartortunut ajoqersuiartortitamut tamatigut saaffiginnissinnaavutit:

• Inuk alla suleqatiginngisat oqaloqatigerusukkukku

• Inuunermi aalajangiisuusinnaasunik oqaloqateqarusukkuit, soorlu upperisaq pillugu

• Ajornartorsiutit, napparsimaneq toqusoorsimanerluunniit pillugit inoqammik oqaloqateqarusukkuit.

Uku naapinneqarsinnaapput

• Umiartortunut ajoqersuiartortitaq

Else Højvang, Ilulissat.

Telefon +299 22 39 74

• Umiarortunut ajoqersuiartortitaq

Karsten Hald Jacobsen, Aasiaat.

Telefon + 299 56 33 55

• Umiarortunut ajoqersuiartortitaq

Henriette Kiilerich Mikkelsen, Sisimiut.

Telefon +299 25 22 94

• Umiarortunut ajoqersuiartortitaq

Niels Chemnitz, Nuuk.

Telefon +299 28 40 83

Vi vil gerne opmuntre og hjælpe

Sømandsmissionen ved, at det ofte er en travl arbejdsplads ombord på et skib, og vi vil ikke komme ombord på et skib, der ikke har tid til besøg. Vores oplevelse er dog, at gæstfriheden ombord er stor.

Vi har tid til en snak om:

• hverdagen ombord

• personlige glæder, sorger og udfordringer

• andre spørgsmål og behov

Du er altid velkommen til at kontakte en sømandsmissionær:

• Hvis du vil tale med et andet menneske, som ikke lige er din kollega

• Hvis du har brug for at snakke om eksistentielle spørgsmål, fx tro

• Hvis du vil vende noget på grund af problemer, sygdom eller død derhjemme.

Mød

• Sømandsmissionær

Else Højvang, i Ilulissat.

Telefon +299 22 39 74

• Sømandsmissionær

Karsten Hald Jacobsen i Aasiaat.

Telefon + 299 27 60 10

• Sømandsmissionær

Henriette Kiilerich Mikkelsen, Sisimiut.

Telefon +299 25 22 94

• Sømandsmissionær

Niels Chemnitz, Nuuk.

Telefon +299 28 40 83

Niels, Henriette, Karsten og Else