MALIK #4 2018

#4 • 2018

Sakkutuuiarnerit misigisaqartinneqartut

Aslak aalisartuullunilu piniartuuvoq

Pinngortitaq – inuuneq toqulu

Veteraner fik oplevelse

Aslak er fisker og fanger

Natur - liv og død

5

6

10 1

MALIK Nr. 4, 2018, ukiut pingajuat Saqqummersitsisoq Sømandshjemmene i Grønland / Kalaallit Nunaanni Umiartortut Angerlarsimaffii Sømandsmissionen / Umiartortunik Ajoqersuiartortitsineq www.soemandshjem.gl Aaqqissuisoq akisussaasoq Generalsekretæri: Nicolaj Wibe Aaqqissuisoq tusagassiortorlu Hanne Baltzer Naqiterneqartut: 1000 Saqqaa: Aslak Vilhelm Jensen aalisartuullunilu piniartuuvoq. (Asseq: Søren Eriksen)

S

Tikilluarit

ømandsmissionen Kalaallit Nunaanni pingasunik sømandshjemiuteqarpoq/ hoteliuteqarpoq: Aasianni, Nuummi aamma Sisimiuni, taakkunani pisortat sulisullu atuisartup ajunngitsumik misigisaqarnissaa ullut tamaasa pingaartilluinnartarpaat. www.soemandshjem.gl annerusumik takusaqarit •

Sisimiut

Aasiaat

Velkommen

Nr. 4, 2018, 3. årgang Udgives af Sømandshjemmene i Grønland Sømandsmissionen www.soemandshjem.gl Ansv. redaktør Generalsekretær: Nicolaj Wibe Redaktør og journalist: Hanne Baltzer Oplag: 1000 Forside: Aslak Vilhelm Jensen er fisker og fanger. (Foto: Søren Eriksen)

S

ømandsmissionen har tre sømandshjem/hoteller i Grønland: I Aasiaat, Nuuk og Sisimiut, hvor bestyrere og medarbejdere hver dag har fokus på at gøre det til en god oplevelse at være gæst.

Se mere på www.soemandshjem.gl •

Nuuk

Pinngortitap isuma eqqiartarpaa Naturen støver sindet af Tekst: Jørgen Højlund Wibemit / Jørgen Højlund Wibe

Q

aqqap ulini qaqortoq peersimavaa immallu sikup qeratatitsinera katassimallugu. Kaperlannera qaangiuppoq seqinerlu qullariartuinnarluni. Kingumut puisit, arferit aalisakkallu imaq uumassuseqalerseqqippaat, aalisartullu piniartullu

qangali umiatsiatik singereerlugit.

Aasianni Sømandshjemimiit umiatsiat angallattuarnerat malinnaaffigiuminarpoq.

Allaanngilaq illoqarfiup taqarsua tillertoq pingaarneq. Soorlu Kalaallit Nunaata illoqarfiini nunaqarfiinilu ukiuni untritilikkaani taamaattuarsimasoq. Nunaqarfiup taqai piniartut aalisartullu aqqutigalugit pinngortitamut pilissuarmut atassusiisut pigineqanngikkaluarpata inuiaqatigiit suujunnaassagaluarput.

Nalitsinni taamaallaalliuna Pisiffimmukaraanni imaluunniit Pisattanukaraanni nerisassanik atisanillu pissarsiniarluni. Kinguaariit ikittunnguit ingerlaneranni annertuumik allanngortoqarsimavoq, taamaakkaluarli amerlasuut suli misigisarput pinngortitamit inuummarissarneqartarlutik.

2

Taamaallunga Aasiammiut marluk ilagalugit puisinniarnialeqaanga. Aappaa portøreq aappaalu piniartoq.

Nal. 21.00 orsertarfimmut ornikkakkit Aasiaat putsilersimapput. Karl aamma Hans Frederik oqaaseqarpallaanngillat.

Aatsaat ilaginialerpakka. Soorlu inussiarniingajattut. Isumaat soorlu uummarluttut isaallu eqiattarpasillutillu qasoqqarpasittut. Qungujuttoqanngilaq aallaaniarnissamulluunniit pissangaammerpasittoqarani. Umiatsiaq orserparput, nipaatsumik aallaasit piareerlugit avalallutalu.

Inuuneq iterpoq Aasiaat kingunitsinni nipaatsumik putsumut ersigunnaarput. Tassanilu angalaqatinni allanngorneq tupinnartoq pilluni. Soorlu

qaqqap upernaakkut kavaajarsuani ukiorsiut issusooq peertaraa takorannersusersuanilu tamaat nittartaraa maanna misigaara Kaalip aamma Hans Frederiup illoqarfiup ullullu nalinginnaasut ersukkiussimasai tamaasa illoqarfik aliartortillugu katakkiartoraat. Hans Frederiup qarlui qungujulaangajattalerput.

Kaalip isai soorlu inuummarissiallalaartut.

Qeqqaarillutik nikissanatik siumut isigipput.

Silami angallarissoq itersimavoq sivitsunngittorlu avatangiisinut qaserajuttuinnarnut pulangajuttuarnitsinni imarpalaap maskiinallu 120 HK-p tamaarsortup nipaa ingiortigalugit illarpaluk suaartarpalullu tusarsaalerpoq.

Suli erseqqilluinnartumik eqqaamavara angutit inersimasut marluk toquusarnermillusooq iternerat isiginnaarlugu, naak namminneq taama misigigunanngikkaluaraat. Allaanngilaq pujoralak tappiorannartoq sianiginngisaannik nakkaasimasoq kataannaaraat. Eqqarsaatikka kristumiutut inuuninnut saatsippaat. Ilaannikkut misiisimasarpunga Guutimik Ataatannik ingiaqateqaraluarlunga inuunera soorlu pujoralatsersimasartoq. Nuannaarneq siusinnerusukkut misigisimasara puttup ussissup iluaniittuusiinnarluni, pujorsiorninniillu anillaaffissaarutiinnarlunga.

Killitsinnarpoq ”Joorut, qivialaariaruk!” Hans Frederik kingusinnerulaartukkut qungujulluni oqarpoq. Aallaat salitara alarlugu misissortumik qiviarpunga. Tassanngaannarlu soorlu

isiginnaartitsisarfiup saagorsua amuneqartoq puttumillu anillaappugut. Nipilimmik anersaamivunga. Siunitsinni imarsuaq seqernup tarrilersup qinnguaanit aappillersimavoq. Killingusaami iluliarsuit angisoorsuit seqernup qinnguai akisutsippaat, qeqertallu siaarsimasut immap qaavanit angisoorsuanngorlutik soorlu puikkaannarsimasut. Motori unitsipparput. Nipaannersuarliuna kisimi. Unnuaq qatsungariarmat cigaretsit pujui qummuinnavipput. Sumi arlaanni ungasissumi arfeq anersaarpallappoq. Versit Biibilimeersut eqqaariasaarpakka. ”Tamassa imarsuaq isorartooq, ujameriattoq kisissaanngitsunik uumasunik mikisunik angisuunillu! Takugaangakkit qilak pigisat, assappit pinngortitaat, qaammat ullorissallu tassani ivertitatit, taava inuk suummat eqqaasarpiuk, inuup qitornaa suummat isumagisarpiuk?” (Tussiaatit).

Tassani assut pingaartumik eqqaasinneqarpunga. Tassa pujoralaap kristumiutut inuunera qalleraangagu pujorsiorninnilu Guuti aanngaraangakku qasuttuillunga kingumut ujaqqittariaqarakku. Biibili uninngaannarsimanermik pujoralatsersimasoq ammartariaqarpara, qinunikkut ujartariaqarpara taavalu susassareqatigiinneq assersuutigalugu oqaluffimmi ujartariaqarlugu. Tatigisariaqarpara, soorlu Hans Frederiup aarlerinanngitsumik puttumit anillaaffissarsiumaaraatigut tatigisimagiga.

Neriorsorsimavaangami aatsaat Guuti aquttorigukku aarlerinanngitsumik anillaaffissarsiumaaraanga taliminullu isareersimasunut pisillunga. ”Ataatama uannut tunniussai tamarmik uannut pissapput, uannullu pisoq ajattunngilluinnassavara,” Jiisusi iivangkiiliumi Johannesip allagaani kapitali 6-imi, versi 37-mi oqarpoq. •

3

>

F

jeldet har smidt sin hvide kappe, og havet har løsrevet sig fra isens favntag.

Tiden med mørke er slut, og solen kredser højere og højere. Sæler, hvaler og fisk fylder endnu engang havet med liv, og fiskere og fangere har for længst fået deres joller i vandet. Fra Aasiaat Sømandshjem kan man nemt holde øje med den konstante bådtrafik til og fra Aasiaat, som er byens hovedpulsåre. Sådan som det har det været i århundreder i Grønlands bygder og byer. Uden pulsåren af fangere og fiskere, der forbandt bygden med den rige natur rundt om, ville samfundet dø hen.

I dag kan man blot gå i Pissifik og Pissatat for at finde mad og tøj. Meget har forandret sig på få generationer, men mange oplever stadig, hvordan naturen er med til at live dem op.

Jeg skulle engang på sæljagt med to Aasiammiut. En portør og en fanger.

En tåge havde sænket sig over Aasiaat, da vi klokken 21.00 mødtes ved byens benzintank. Karl og Hans Frederik siger ikke meget. Det er første gang, jeg er sammen med dem. De virker indesluttede. Der hviler en dvaskhed over deres humør, og deres øjne er sløve og matte. Ingen smil eller tegn på spænding over den kommende jagt. Vi fylder benzin på båden, gør i stilhed riflerne i stand og stævner ud.

4

Livet vågner Aasiaat forsvinder lydløst i tågen bag os. Og her sker der en utrolig forvandling med mine kammerater. På samme måde som fjeldet smider sin tykke vinterkappe af sig om foråret og viser sig i al sin farverige pragt, oplever jeg nu, hvordan Karl og Hans Frederik smider byens og dagligdagens åg af sig i takt med, at vi fjerner os fra det. Et smil begynder at spille på Hans Frederiks læber.

Karls øjne får et nyt glimt. De står ranke, ubevægelige og ser fremefter. Naturmennesket er vågnet, og snart lyder der grin og råb ud over vandet, mens vi forsvinder ind i det grå nuanceløse landskab til lyden af bølgeskvulp og 120 hestekræfter for fuld drøn.

Det står stadig helt klart i min hukommelse, det at se to voksne mænd vågne op af en dvale, de ikke selv vidste, de var i. Se dem ryste det fine usynlige lag støv af sig, som umærkeligt havde lagt sig over dem. Det har fået mig til at tænke på mit liv som kristen.

Nogle gange oplever jeg, hvordan der lægger sig et lag støv over mit liv med Gud, min far.

Den glæde, jeg følte tidligere, er gemt bag en tæt tåge, og jeg kan ikke finde ud igen.

Overvældende ”Nu skal du bare se, Juruut,” lyder det smilende fra Hans Frederik lidt senere. Jeg kigger opmærksomt op fra riflen, jeg er ved at rense. Og pludselig, som om tæppet

til en teaterforestilling blev trukket fra, er vi fri af tågen. Jeg gisper. Foran os breder sig et brændende rødt hav oplyst af den nedgående sol. Store isbjerge reflekterer solens stråler i horisonten, og spredte øer rejser sig som kæmper fra den glatte vandflade. Vi slukker motoren. Stilheden er total. Røgen fra cigaretterne stiger direkte til vejrs i den vindstille nat. Et sted i det fjerne kan man høre en hvals blåst give genlyd over vandet, da den puster ud.

Nogle bibelvers flyver igennem mit hoved: ”Her er det store og vidtstrakte hav, med sit mylder, umuligt at tælle, både små og store dyr! Når jeg ser din himmel, dine fingres værk, hvad er da et menneske, at du husker på det, et menneskebarn, at du tager dig af det?” (Salmernes bog).

Jeg bliver mindet om noget utroligt vigtigt her. At når støvet sænker sig over mit liv som kristen, og jeg mister Gud af syne i tågen, må jeg stædigt opsøge ham på ny.

Jeg må lukke den støvede bibel op, jeg må søge ham i bøn, og jeg må søge fællesskabet i fx kirken. Jeg må stole på ham på samme måde, som jeg stolede på, at Hans Frederik trygt ville sejle os ud af tågen.

For kun hvis jeg lader Gud stå ved mit ror, så har han lovet, at han vil føre mig trygt ud af den og ind i hans åbne arme. ”Den, der kommer til mig, vil jeg aldrig vise bort,” siger Jesus i Johannesevangeliet kapitel 6, vers 37. •

Tekst: Hanne Baltzerimit / Hanne Baltzer

Suliniut Sakkutuuiarneq Kalaallit Nunaat qimarravissippoq - Sømandshjemmi Nuummiittoq tapersersueqataavoq Veteranprojekt Grønland fik et frirum - Sømandshjemmet i Nuuk var medsponsor

S

akkutuuiarnerit arlallit Høveltemi KFUM-ip Sakkutuunut Peqqissarfianneersut Suliniut Sakkutuuiarneq Kalaallit Nunaat ilaatut Nuummut tikeraarmata ilaatigut siunertaraat sakkutuuiarnerit 92 Kalaallit Nunaanni najugallit ilai takussallugit. Peqataasut Danmarkip aallartitai eqqaaniarlugit ullup erfalasulerfiup 5. septemberip nalliuttorsiutiginerani peqataapput, ilaatigut Arktisk Kommandomi kiffartuussillutik sulisut, Nuummi sakkutuuiarnernut cafémik pilersitsiniarlutik aallarniisuusimasut aamma Politiit peqatigalugit. Aamma kaffisoqatigiinneqarpoq peqataasunillu attaveqaqatigiinnermik ataatsimiittoqarluni sakkutuuiarnerit attaveqaqatigiinnerat annertusarneqarluni. Nuummi sakkutuuiarnernut café nutaajuvoq Kalaallit Nunaannilu sakkutuuiarnerit attaveqaqatigiiffissaannik pilersitsiniarnermi aallarniutaalluni. ”Nuummi sømandshjemimut inissinneqarpugut, tassani pisortaasoq Allan nammineq sakkutuuiarnerulluni Irakimi aamma Kosovomi KFUM-ip Sakkutuut Angerlarsimaffiannit. Sømandshjemmi annertoqqutaalluarsimaqaaq tikeraarnittalu nalaani suli anginerusumik taamaalluni.

Allanip ilaqutaasalu kiisalu sulisut minnerunngitsumillu kajumissutsiminnik sulisut, tamarmik sømandshjemmimi akunninnerput misigisanngortippaat nuannerluinnartoq. Tikilluaqqusinerisigut tapersersuinerisigullu ataqqinartippaatigut,” Gerth Sloth Berthelsen Suliniut Sakkutuuiarneq Kalaallit Nunaannik aallarniisuusut ilaat oqarpoq.

Pinngortitaq ataqatigiinnerlu ”Misissuinerit arlallit takutippaat attaveqaqatigiinnerit pinngortitamilu misigisaqarnerit sakkutuuiarnernut annertuumik pingaaruteqartut. Maanga avannamukarnitsigut tamaasa qanoq iliuuseqarfigaagut. Arlallit aamma oqaatigaat angalasarsimanerValbora Jensen minni una nuannernerpaanut ilaasoq

aammalu pinngortitaq ajasoorfigilluinnarsimallugu,” Gerth nangippoq.

Angalaqatigiit ilaatigut Qooqqunut angalasimapput Nuullu Kangerluanut aalisariarsimallutik. Ulluni pingasuni asimi angalaaqattaarnerit uluaat sinngortissimavaat, qimarraveqartissimavaat ataqatigiinnerallu sakkortunerulersissimallugu. Tamakkua saniatigut peqataasut immikkut illuinnartumik misigisaqarsimapput: ”Nuummiit minutsit 15 ingerlareerlutik angallatip naalagaata tassanngaannartumik angallat kigaallisippaa nipangerluinnarlunilu. ”Aajinnga arfeq,” oqarpoq tassanngaannarlu ungasissumi arferup anernera takuarput.

Taava anernerit arfineq-pingasut kisinneqarput aqqarlunilu. Pueqqimmat 30 meterit sinnilaaginnarlugit qanitsigaarput – kigutilissuaq immaqa 35 tonsit missaannik oqimaassusilik. Allaanngivippoq soorlu Kalaallit Nunaanni pinngortitap naggataarneq taamaattoq naggammik qujaniarluni kingulliussimagaa. Qularisassaanngitsumik angalaarneq iluatsitsilluavissoq.” •

D

a en gruppe veteraner fra KFUMs Soldaterrekreation i Høvelte, som en del af Veteranprojekt Grønland, kom på besøg i Nuuk, var det blandt andet for at møde nogle af de 92 veteraner, der bor i Grønland. Deltagerne var med til at højtideligholde flagdagen den 5. september for Danmarks udsendte sammen med blandt andet tjenestegørende personel ved Arktisk Kommando, initiativtagere bag veterancafeen i Nuuk samt politiet. Der blev også holdt en kaffemik og et netværksmøde, hvor veterannetværket blev udbygget. Veterancafeen i Nuuk er ny, og det første initiativ til at skabe et netværk for veteraner i Grønland. ”I Nuuk blev vi indkvarteret på sømandshjemmet, hvor bestyreren Allan selv er veteran fra KFUMs Soldaterhjem i Irak og Kosovo. Sømandshjemmet har været en

Pinngortitaq ilorrisimaartitsivoq.

Naturen blev nydt. stor støtte og blev det yderligere under opholdet. Allan og familie samt medarbejdere og ikke mindst volontørerne var alle med til at gøre opholdet på hjemmet til en rigtig god oplevelse. Vi er meget beærede over modtagelsen og støtten,” siger Gerth Sloth Berthelsen, der var en af initiativtagerne bag Veteranprojekt Grønland.

Natur og fællesskab ”Flere undersøgelse viser, at netværk og naturoplevelser er meget vigtige for veteraner. Ved at tage herop gør vi noget ved begge dele. Flere har da også bagefter udtalt, at det var en af deres bedste rejser nogensinde, og at de var vildt imponerede over den grønlandske natur,” tilføjer Gerth.

Gruppen var blandt andet på tur til Qooqqut og på fisketur til Nuup Kangerlua. Tre dages friluftsliv gav både røde kinder, frirum og et stærkere sammenhold. Desuden nød deltagerne en ganske særlig oplevelse: ”Et kvarters sejlads fra Nuuk tog skipper pludselig farten af båden, og blev meget stille. ”Der er en hval,” sagde han, og med ét kunne vi se skyen af vand og luft fra hvalens udånding i det fjerne. Så blev der talt otte pust, og hvalen dykkede. Da den kom op igen, lå vi vel godt 30 meter fra den - en kaskelothval på omkring 35 ton.

Det var, som om naturen i Grønland havde gemt denne finale til en sidste ’tak for denne gang’. Bestemt en succesfuld tur.” •

5

Aalisartoq piniartorlu pileritooq Passioneret fisker og fanger Tekst: Søren Eriksenimit / Søren Eriksen

I

sai nuannaarpalupput. Aalisartoq piniartorlu Aslak Vilhelm Jensen ilagitillugu qania uniffeqarneq ajorpoq. Qularisassaanngilaq inuutissarsiut taanna ilumiugilluinnaraa. Aslak atualeqqaarami ilinniartitsisuata aperimmani atuarfik naammassillugu qimakkuniuk sorusunnerluni akunnattoornani akisimavaa ”Aalisartoq piniartorlu, taamaammat eqqungittumut pisimavunga.” Inuutissarsiut pilerigivaa pikkoriffigaluguluima pikkoriffigitigivaa allaat Namminersorlutik Oqartussanit atorneqartarluni tuttoqatigiiaat umimmaqatigiiaallu sumiinnerinut paasisassarsioqataasartutut. Aamma Kangerlussuarmi tammajuitsussarsiortunik aallaaniartitsisarpoq.

Aslak 1975-imi Qasigiannguani inuusimavoq ukiualunnguillugu Danmarkimiissimanera eqqaassanngikkaanni inuunini tamaat Kalaallit Nunaanni inuusimalluni, angutaa nunaqarfinni assigiinngitsuni atuarfimmi pisortaasarsimalluni. Nunaqarfinni allanik periarfissaqarpallaarsimanngilaq kisianni aalisarneq pinialunnerlu. Taamaalilluni aalisartutut piniartutullu inuuneq pissusissamisullusooq inuuneranut ilaalersimavoq. ”Taamani umiaaqqanik mikisunik tingerlaatissiamik amilinnik aalisariartartut amerlalaarput, nalunaaquttallu akunnerini amerlasuuni mulu-sinnaasarlutik. Umiaaqqat ullumikkutut aaqqissugaatiginngillat. Kisianni aamma ulorianarneruvoq umiaaqqap ”timitaa” saattunnguummat, angallavillu sikoqarlunilu ikkarloqartillugu mianersornaqaluni.”

Piniarneq inuussutigisinnaanngilaa Pissutsit allanngoramik, Aslak oqaluttuarpoq, maanna nuliaqarlunilu 5-nik qi-

6

tornaqarpoq. Ullumikkut aalisartut piniartullu umiatsiatik sakkortuunik motoreqartittarpaat pilertortumik ornitaminnut anngukkumallutik. Aamma sumiiffiit ilaanni ATV atorneqarput. Kisianni kingunerisaanik tuttut soorlu Nuup eqqaaniit nigortersimasut, ullutsinnilu piniarnerinnarmik inuutissarsiuteqarneq ajornarluinnarluni. Tamanna ilaatigut pissutigalugu umiatsiami saniatigut angallammik sukkasuuliamik glasfiberiusumik 29 fodsimik 30 knobersorsinnaasumik pisisimavoq. Ima oqaasertalerpaa: ”Taava aallarsinnaavunga piniarnermi nuannarivissorakku. Tuttut killilersugaanngikkallarmata ukiumut tuttut 150-200 pisarisinnaasarpakka. Massakkut 70 missaanniittut pisarisarpakka.” ”Aalisarneq nalitsinni ingerlanneruarput,” Aslak oqaluttarpoq. ”Tulleriissaassagukkit nipisat suai salliutissavakka. Tunisaaffiat sivikkippoq ullut 47-innaagamik, ullullu ulapinnartaqaat, tunisaanerisa nalaanni allaat 17 tonsit missiliorlugit tunisimavakka kisianni taanna aamma rekordiuvoq. Taava aamma ningittagarsorlungalu amuartaat atortaqaara saarullinnut, qaleralinnut qeeqqanullu, ukiumullu 60-80 tonsit tunisarlugit.”

Qitsutut toqujuitsigineq qunnerillu Piniartutut inuuneq navianarsinnaasartoq Aslakip nalunngilluinnarpaa. ”Anaanaga oqartarpoq qitsuk assigalugu 9-nik inuuneqartunga. Angajoqqaat ilinniartuutigisimanngilakka namminerli misilittakkakka ilinniarfigisariaqarsimallugit, ajunngitsut ajortullu. Qujanartumik aniguisimavunga.

Umiatsiaq immassimasoq kinngungajat-tarsimavunga. Umiatsiami ikuallatto-

“

Aslak piniartuuvoq pileritooq. Nammineq misilittakkakka ilinniarfigisariaqarsimavakka, ajunngitsut ajortullu.

Qujanartumik aniguisimavunga, Aslak oqarpoq.

Aslak er passioneret jæger: "Jeg har måtte gøre erfaringerne på godt og ondt. Heldigvis har jeg klaret mig igennem," siger Aslak.

orlunga imaanut tingisariaqarsimavunga uutitersimangaarama nillusartariaqarama. Navianarnerpaaq tassaagunarpoq sermersuarmut qaqisimallunga qunneq itisooq qulaallugu pissittussanngorama.

Isikkama tuffigisaa kaanngarluni nakkaagami, aallaasimalu quppamut sannernerinnaagut annakkama. Alaangajappunga taamani.”

Aasap qaammataani ataatsimi marlunniluunniit takornarissanut tammajuitsussarsiorlutik aallaaniartunut angallassisuusarpoq. Tassani angallattagai tassaasarput uumasoq ilivitsuutillugu tammajuitsutut angerlaasserusuttartut.

Umimmaasinnaapput aamma tuttuusinnaapput. Taava timaa peerneqartarpoq, niaqualu amialu tamaat qerititsivinnut angisuunut ikineqartarlutik aanaveersaasartumullu nassiunneqartarlutik. ”1993-imi tuttut Kalaallit Nunaanni piniaqqusaajunnaavimmata tupigusoqaanga.

Takusarsimagakkit tuttut perlerlutik toqorarsimasut, amerlavallaarnerat pissutaalluni. Taamaattumik tamaviaarlunga pinialeqqissinnaanissara sulissutigisimavara, tassungalu atatillugu biologit paasilersimavaat tuttut umimmaallu sumiinneri paasiniassal-lugit pikkoriffeqartunga. Sumiittut naluneq ajorpara umiatsiamik angalagaangama alaatsinaattuartarakkit.

Tama-tuma kingorna qasseeriarlunga angalaqataasarsimavunga biologit tuttut najortagaannut ajoqersuuttarlugit kisinneqarniassammata. Taanna helikopterimik pisarpoq. Tassani ilaatigut takusinnaasarparput norraat, kulavaat nukatukkallu qassiunersut. Kisitsineq taamaattoq ukiukkut piniarfiup kinguninngua marsimi pigajuttarpoq.”

Soorlu misigisimallunga Aslak sumorujussuaq oqaluttuarsinnaasoq, assersuutigalugu inunnik navianartorsiortunik annaassisarsimanerminik, qaqqani misigisaminik immikkut ittunik allarpassuarnillu. Aalisartuuneq piniartuunerlu amerlasuunik pissanganartunillu misigisassaqarfiusarpoq, Aslakip inuunera tamatumunnga takussutissaavoq. •

Ø

jnene lyser, og munden står ikke stille i selskab med fisker og fanger Aslak Vilhelm Jensen. Det er tydeligt, at dette erhverv ligger dybt i årerne på ham. Da Aslak første skoledag af sin lærer blev spurgt om, hvad han kunne tænke sig, når han gik ud af skolen, svarede han prompte ”Fisker og fanger, så jeg er havnet det forkerte sted.” Han har en passion for erhvervet, og han er god til det - så god, at han bliver brugt af Selvstyret til at være med til at spotte bestanden af rensdyr og moskusokser. Desuden er han guide for trofæjægere i Kangerlussuaq.

Aslak er født i Christianshåb i 1975 og har, på nær nogle få år i Danmark, levet hele sit liv i Grønland, hvor hans far har været skoleinspektør i bygder forskellige steder. I de små bygder var der ikke så mange andre muligheder for fritidsbeskæftigelser end at fiske og gå på jagt. På den måde blev fisker- og fangerlivet en naturlig del af Aslaks liv. ”Dengang var der mange, der sejlede ud i mindre sejldugsjoller og kunne være væk mange timer. Bådene var slet ikke så udbyggede, som de er i dag. Men det var også farlige> re, for ”skroget” på en sejldug er ikke

7

“

Aslak 1975-imi Qasigiannguani inuusimavoq ukiualunnguillugu Danmarkimiissimanera eqqaassanngikkaanni inu-unini tamaat Kalaallit Nunaanni inuusimalluni Aslak er født i Christianshåb i 1975 og har, på nær nogle få år i Danmark, levet hele sit liv i Grønland

særlig tykt og i farvande med is og skær, kan det let gå galt.”

Kan ikke leve af fangst Tiderne har ændret sig, fortæller Aslak, der i dag er gift og har fem børn. I dag har fiskerne og fangerne meget kraftige motorer på bådene, så man hurtigt kan komme frem. Nogle steder bliver der også brugt ATV’ere. Men det har også medført, at rensdyrene fx omkring Nuuk er trukket længere væk, og det er i dag umuligt at leve kun af fangst. Det er bl.a. også årsagen til, at han, ud over jollen, har købt en 29 fods hurtiggående glasfiber kutter, der kan gå 30 knob. Som Aslak siger: ”Så kan jeg komme afsted, for jeg er bidt af jagt. Da fangsten af rensdyr var fri, kunne jeg godt skyde 150-200 rensdyr på et år. Nu ligger den på ca. 70 rensdyr.” ”Fiskeriet fylder i dag det meste,” fortæller Aslak. ”Stenbiderrogn har en stor prioritet. Det er en kort sæson på 47 dage, og det er hektiske dage, hvor jeg har været oppe på at fiske ca. 17 tons stenbiderrogn på en sæson, men det er også rekorden.

8

Ellers bruger jeg ofte meget langliner og autosnelle til torsk, hellefisk og havkat, og indhandler årligt 60-80 tons.”

Katteliv og kløfter At fangerlivet er forbundet med fare, kender Aslak alt for godt. ”Min mor plejer at sige, at jeg har et katteliv med ni liv. Jeg har ikke haft forældre som lærlinge, men har måttet gøre erfaringerne på godt og ondt. Heldigvis har jeg klaret mig igennem. Der har været tider, hvor jeg har været ved at kæntre med vand i båden. Jeg har oplevet, at der er gået ild i båden, og jeg måtte springe i vandet for at blive nedkølet pga. forbrændinger. Den farligste situation var nok, da jeg kravlede op på indlandsisen og skulle springe over en dyb sprække. Det, min fod landede på, knækkede, og min riffel kilede sig fast i revnen og reddede mig fra at falde i kløften. Da var det tæt på.”

En til to måneder af sommeren går med at være guide for turister, der kommer som trofæjægere. Da er han på tur med nogle, der ønsker hele dyret med hjem som trofæ. Det kan både være moskusokser og

rensdyr. Så bliver kroppen pillet ud, og hoved og hele pelsen lægger de i store frysere, hvorfra det hele bliver sendt til konservator. ”Da man i 1993 totalfredede rensdyrene i Grønland, var jeg meget undrende. Jeg havde set, hvordan rensdyr var døde af sult, fordi bestanden var for stor. Jeg arbejdede derfor med næb og klør for at få tilladelse til jagt igen, og i den forbindelse fandt biologerne ud af, at jeg var god til at spotte rensdyr og moskus. Jeg ved, hvor de er, fordi jeg hele tiden observerer dem, når jeg sejler. Jeg har så siden været på flere ture, hvor jeg har guidet biologerne til rensdyrenes tilholdssteder, så de kunne tælles. Det foregår med helikopter. Her kan vi bl.a. se, hvor mange kalve, hunner og hanner, der er. Det er typisk i marts lige efter vinterjagt, at den tælling foregår.”

Jeg sidder med en fornemmelse af, at Aslak bare kan fortsætte med at fortælle, fx om alle de gange han har reddet mennesker i livsfare, om særlige oplevelser på fjeldet og meget andet. At være fisker og fanger er forbundet med mange spændende oplevelser. Det vidner Aslaks liv om. •

Akuttunngitsumik sermiparnarujussuit sermersuarmiit uukkartarput. Kangerlutsigut imaannaap tungaanut saatsertarput.

Sermit ilisimaneqanngitsunik annertussusillit immakkut qillariinnakkut arriitsumik saatsertarput.

Immap naqqanut kanngittarlutik.

Ikkarlisimasarlutik. Saaveqqittarlutik. Ikkarleqqittarlutik. Tassa ilulissat. Ilutsit assigiinngitsut akornanni arriitsumik allanngoriartornermut ilisarnaatit. Tassanngaannaq qannguluppalussuaq tutsiuppoq. Inuit maanna iluliaq ilanngartoq takunialerpaat. Umiatsiat qanittumiittut tamavimmik ungavarsimapput. Sermip nukinga imaannaanngitsoq naluneqanngilaq.

Med jævne mellemrum bryder gigantiske klodser af is fri fra indlandsisen. De driver ud igennem fjordene mod det åbne hav.

Uanede mængder af is driver tungt igennem det stille blanke vand. Støder på havets bund.

Venter. Flyder videre. Og går på grund igen. Det er isbjergene.

Symbolet på en langsom forandring mellem tilstande. Pludselig høres et højt knæk. Det er nu folk vil se isbjerget kælve. Samtlige både i miles omkreds er drevet væk. Der er respekt for isens kraft.

Imaq sikuusoq kissanneqaraangat

Når det tilfrosne hav varmes op

K

alaallit Nunaat inunnut amerlasuunut silaannaap allanngoriartorneranut ilisarnaatinngorsimavoq. Silaannaap allanngornissaanut naatsorsuinerit siulittuutigaat Kalaallit Nunaata silaannaa ukiut 100 tulliuttut ingerlaneranni kissakkiartuaarlunilu isugutanneruleriartussasoq. Ilisimatuut misissuineri nutaat takutippaat aasap nalaani sikuusarnera ukiut 30-40 qaangiuppata peerussimassasoq, Kalaallit Nunaatalu sermersua aamma issittumi sermeqarfiit allat sukkatsikkiartuinnartumik aakkiartorumaartut.

Taamaattorli amerlasuut isumaqarput silaannaap kissakkiartornerata kinguneri ajortuinnaanngitsut, Kalaallit Nunaatami inui kinguaariippassuarni silamut naleqqussarsimapput. Massakkut periarfissat nutaat pilersinneqarput soorlu takornariaqarneq anginerusoq, Kujataani naasorissaanermi atugassarititaasut pitsaanerusut kiisalu aamma nunarsuarmi imarpik nutaaq ammarneqassammat. Assersuutigalugu immat Kalaallit Nunaata eqqaaniittut aamma nunami aatsitassat tikikkuminarnerulersimapput.

Immap sikuata annikilliartuinnarnera ilutigalugu Issittup imartai umiartorfigiuminarnerulersimapput. 2007-imili umiarsuit mikinerit ukiup qaammataani ikittunnguani Sullualukkoorsinnaalersimapput, kisianni nunarsuup silaannaata kissakkiartornera ilutigalugu maanna assartuutit uuliamillu assartuutit ingerlavigisinnaalerpaat. Tigussaasumik tassa imaappoq nioqqutissat atortussallu Kalaallit Nunaannut aamma Kalaallit Nunaanniit assartorneqarnissaannut ullut amerlisimapput.

Sullualuk Manerassuup Atlantikullu akornanni aqqutaavoq qaninneq. Umiarsuit Asiap Kangisissuata aamma Europa Killiup akornanni angalaarfeqartut isorartussutsip 40 pct.-ianik anginerusoq aamma orsussamut aningaasartuutit sipaarsinnaassavaat Siberia avannaqqullugu immakkut umiartornikkut, kujasissukkut Suezip ikerasaliaatigut pinnatik. Kiisalu aamma tassuuna umiartoraanni akiliuteqartoqassanani piiaasoqaranilu! Immaqa siunissami Kalaallit Nunaat Issittumi angallannermut assartuinermullu qitiusunngorsinnaavoq pingaartoq, soorlu USA-mut timmisartukkut angalaniaraanni Island ullumikkut taamaattuusoq. •

G

rønland er for mange blevet et symbol på klimaændringerne. Klimamodellerne forudser, at klimaet i Grønland vil blive gradvist varmere og mere vådt i løbet af de næste 100 år. Nyere videnskabelige undersøgelser viser, at sommerhavisen kan være forsvundet indenfor 30-40 år, og at Grønlands indlandsis og andre arktiske iskapper smelter stadigt hurtigere.

Mange vurderer dog, at konsekvenserne af klimaændringerne ikke kun er negative, for indbyggerne i Grønland har i generationer tilpasset sig vejr og vind. Nu skabes nye muligheder i form af øget turisme, bedre vilkår for landbrug i Sydgrønland samt, at der åbnes et nyt verdenshav. Havet omkring Grønland og landets råstoffer er fx blevet mere tilgængelige.

I takt med at havisen er blevet mindre, er farvandene i Arktis blevet sejlbare. Allerede i 2007 blev Nordvestpassagen farbar for mindre skibe få måneder om året, men i takt med den globale opvarmning kan nu også transportskibe og tankere passere.

Konkret betyder det flere dage, hvor man kan transportere forsyninger og udstyr til og fra Grønland.

Nordvestpassagen er en ”smutvej” mellem Stillehavet og Atlanterhavet. Skibe på ruten mellem Østasien og Vesteuropa vil kunne spare over 40 pct. af distancen og brændstofudgifter ved at sejle ad den nordlige sørute nord om Sibirien frem for den sydlige rute gennem Suez-kanalen. Desuden er der ingen afgifter og ingen pirater på denne rute! Grønland kan måske i fremtiden også blive et vigtigt knudepunkt for trafikken i Arktis på samme måde, som Island er det i dag for flyrejser til USA. •

9

Pinngortitaq inuunermik akeqarsinnaavoq Naturen er liv og død Tekst: Allattaanermit Nicolaj Wibemit / GeneralsekretÌr Nicolaj Wibe

P

inngortitaq Kalaallit Nunaanniittoq inuunernik amerlasuunik tigusisarsimavoq. Nunani allani pinngortitamut naleqqiullugu pinngortitaq Kalaallit Nunaanniittoq ulorianarluinnarpoq. Umiatsiaminngaanniit isikkaanni annassutissallu ajorsimappata aniguinissamut piffissaq sivikitsuinnaasarpoq. Aakkarnikkut nakkaraanni, sermersuarmi quppakkut nakkaraanni imaluunniit qaqqani sumiiffeerukkaanni inuunikkut annertuumik navianartorsiortoqalersinnaavoq. Pinngortitaq Kalaallit Nunaanniittoq tupinnaannartumik kusanarpoq.

Kisianni sissuinngikkuit inuunernik arsaassavaatit. Kalaallit tamarmik nalunngilaat. Aamma Nuummi najugallit, naak tamaani pinngortitaq qanippallaanngikkaluartoq. Kikkummi tamarmik pinngortitami ajunaarsimasunik tusaamasaqarput.

Pinngortitaq namminerisaminik tulleriissaakkamik aaqqissugaavoq. Naasut, uumasut, timmissat, aalisakkat taavalu imaani annerpaaq: arfeq. Tamarmik tulleriissaakkamik aaqqissuussamut ilaapput. Tulleriissaagaq

10

taanna akornuserneqassagaluarpat, ass. nerisaqatigiiaat, ajuvissumik pisoqassaaq.

riissaakkamik aaqqissugaaneranut ilaanngilaq. Naalagaaffigaa.

Pinngortitap tulleriissaakkamik aaqqissugaanera akuliuffigisarpaa

Uagut iluanaaruterput

Soqutiginarpoq Jiisusip pinngortitap tulleriissaakkamik aaqqissugaanera qasseeriarluni akuliuffigisarsimammagu. Ikinngutai aalisarniarlutik avalassimapput Jiisusilu umiatsiap siuani nallarluni sinippoq. Tassanngaannaq anorersuarujussuaq pitoraatilerpoq umiatsiarlu umiunialerluni.

Pissutsit qanoq innerinik Jiisusi paasitinneqarmat anorersuaq sioorasaarpaa, inoriaqquinnarani qatsuillunilu imaq manerilluinnalerpoq. Pinngortitamut akuliunnerit marluk minutsi ataaseq ataallugu. Pinngortitamut akuliunnerit allat taaneqarsinnaapput. Soorlu imeq viinninngortimmagu, figenequt toquliulertimmagu, toqusimasoq ilerfianiit aneqqummagu aamma inuit tuusintilikkaat aalisakkanik ikittunik iffianillu ikittunik naammatsillugit nerisimmagit. Jiisusi pinngortitap tulle-

Uagut iluanaarutigaarput Jiisusi pinngortitap tulleriissaakkamik aaqqissugaaneranut ilaanngimmat. Taamaassimagaluarpammi susassarivallaassanngikkaluarparput. Qinnutit Jiisusip tigusartagaasa ilarpassui sapilernermut tunngasarput. Pinngortitap tulleriissaakkamik aaqqissugaaneranut ilaanngimmat uagut sapigarput sapinngilaa.

Amerlaqaagullu tassannga iluaqutiginninniartartut. Pinngortitamik pissusissarinngisaminik pissusilersortitsisinnaasup uatsinnut pisoq neriuutissaqanngitsoq mumisissinnaavaa.

Nappaat ajorunnaarsinnaanngitsoq, inuit allat ataavartumik ajussusiat, sumiginnarneqarneq akuerineqarsinnaanngitsoq, aliasunneq sapernartoq. Qanoq iliorfigineqassappat? Jiisusi ornillugu aperineqassaaq annannissannut nukini atorumannginnerai.

Assut kisiillunga allagaq Biibilimeersoq matumap ataaniittoq uani ilanngunniarpara. Naak eqqumiilaaraluartoq Guuti pinngortitarlu eqqartoraangatsigit pingaarpoq: Petrusip allagaasa aappaanni kapitali 1-imi vers 4-mi allassimavoq: ”Guutilu qanoq issusiagut peqatigileqqullusiuk.”

Ima isumaqanngilaq inuttut issuserput Guutip qanoq issusianut taarsersinnaagipput. Guutinngunngisaannassaagut. Kisianni isumaqarpoq inuk kristumiuusoq, uagut kuisimasugut Jiisusimullu Kristusimut atarusuttugut annertuumik ilagilissagipput.

Ima qanitsigilissavarput oqaloqatigisinnaalerlutigu, naalaarsinnaallutigu, tassannga siulersorneqalerluta allaallu ingiaqatigimmatigut iluunngarmik eqqissisinnaalluta toqqissisimasinnaallutalu.

Nutaamik pisoqarsinnaavoq Pinngortitap tulleriissaakkamik aaqqissugaanera akuliuffigineqavissortarpoq inuup inuunini Jiisusimut ammarusuleraangagu.

Inummiit Jiisusimik ingiaqateqanngitsumiit inunngortarpoq Jiisusimik ullut tamaasa ingiaqateqartoq. Aamma allatut oqaatigineqarsinnaavoq: Pinngortitap tulleriissaakkamik aaqqissugaanera pissusissamisut ilersarpoq inuk Jiisusilu inooqatigiileraangamik.

Peqqaaterpiaanimi taamaassimagami.

Eqqumiippaluppa? Immaqa, kisianni taamaanngilaq. Jiisusi inuuninnut ullullu tamaasa inuuninnut qaaqquniaruk inooqatigilerlugulu, Biibilimilu oqaasii naalaartarlugit. Qinuffigisaruk nakkutigalugulu. Taava ataatsimo-

orneq qanittunnguaq qamanngalu pisoq illit Jiisusillu akornanni naajartulissaaq. •

D

en grønlandske natur har flere liv på samvittigheden. Til forskel fra mange landes natur, er den grønlandske rigtig farlig. Falder man overbord fra en jolle, har man ikke lang tid tilbage, hvis redningsudstyret ikke er i orden. Falder man igennem en isvåge, ned i en sprække ved indlandsisen eller bliver væk ude i fjeldet, kan man være i den største livsfare. Den grønlandske natur er fabelagtig smuk.

Men den tager livet fra dig, hvis du ikke respekterer den. Det ved enhver grønlænder. Også dem der bor i Nuuk, hvor naturen er på lidt større afstand. For alle har hørt om dødsfald i mødet med naturen.

Naturen har sin helt egen orden. Planter, dyr, fugle, fisk og havets kæmpe: hvalen.

Alle indgår de i en orden. Brydes den orden, fx fødekæden, går det helt galt.

Bestemmer naturens orden Det er interessant, at Jesus indtil flere gange bryder naturens orden. Hans venner er ude at fiske, og Jesus ligger og sover oppe i stævnen. En stærk storm bryder pludseligt ud (lige som den grønlandske piteraq), og skibet er ved at gå under. Da Jesus bliver gjort opmærksom på situationen, truer han ad stormen, og ikke nok med at den løjer helt af, sandelig om vandet ikke også bliver ganske blikstille. To natur-brud på under et minut. Andre natur-brud kan nævnes. Såsom da han laver vand til vin, får et figentræ til at visne, kalder en død ud af graven eller mætter tusinder med få fisk og lidt brød. Jesus er ikke underlagt naturens orden. Han bestemmer over den.

Vores held Det er vores held, at Jesus ikke er underlagt naturens orden. For var han det, havde vi ikke så meget at snakke med ham om. Mange af de bønner, Jesus modtager, handler om

afmagt. Når han ikke er underlagt naturens orden, kan han jo det, vi ikke kan. Og det er vi mange, der gør brug af. Han, der kan få naturen til at opføre sig unormalt, kan også vende en håbløs situation for os.

Uhelbredelig sygdom, vedvarende ondskab fra andre mennesker, svigt man ikke kan leve med, sorg man ikke kan bære. Hvad gør man ved det? Man går hen til Jesus og spørger ham, om ikke han vil bruge sine kræfter på at redde mig.

Det er lidt frimodigt af mig at trække nedenstående tekst fra Bibelen frem her. Men jeg gør det, for selvom den er lidt underlig, er den vigtig, når vi snakker om Gud og natur: I 2. Peters brev kapitel 1 vers 4 står der: ”At vi skal få del i guddommelig natur.”

Det betyder ikke, at vi kan skifte vores menneskelige natur ud med en guddommelig natur. Guder bliver vi aldrig. Men det betyder, at det kristne menneske, vi der er døbt og vil tilhøre Jesus Kristus, vi får så meget del i ham. Vi kommer så tæt på ham, at vi kan tale med ham, lytte til ham, lade os lede af ham og ligefrem kan finde dyb fred og tryghed ved, at han går med os.

Noget nyt kan ske Naturens orden brydes fuldstændig, når et menneske vil åbne sit liv op for Jesus. Fra at være et menneske uden Jesus, bliver man til et menneske, hvor Jesus bliver en del af hverdagen. Man kan også sige det på denne måde: Naturen bringes tilbage til sin orden, når et menneske og Jesus begynder at leve sammen. For det var sådan det hele begyndte.

Lyder det underligt? Måske, men det er det ikke. Inviter du Jesus ind i dit liv og ind i din hverdag og lev sammen med ham ved at lytte til hans ord i Bibelen. Bed til ham og ret din opmærksomhed mod ham.

Så vokser der et nært og inderligt fællesskab mellem dig og Jesus. •

11

Pinngortitap unitsiarnermik tunisarpaatigut Naturen giver os en pause Tekst: Hanne Baltzerimit / Hanne Baltzer

Q

aqqami akornusersorneqanngivilluni kisimiinneq, immamut isikkivik – Kalaallit Nunaanni pinngortitap ilumut taama angitiginersua maniguunnermik naalagarsiornermillu misigititsisarpoq. Pinngortitap nukii naalagarsiornartarput, tamatigullu aqutsisariaqannginnitsinnik misigitittarluta, tamannalu assut oqiliallaataalluni. Aamma nipaanneqarpoq.

Pinngortitap qanoq iliornitta kinguneri naakkittaattumik ersersittarpai, toqqaannartumik paasiuminartunngorlugillu. Nittaatsillugu aaqqasersimanngikkuit pilertortumik qiulilissaatit. Pinngortitaq nammineq ingerlaneqarpoq, qanorluunniillu tamaviaartigigaluarutta seqernup appariartornera anorersuulluunniit nittaalartallip nunaqarfiup tungaanukarnera pinngitsoortissinnaanngilarput.

Silarsuatsinni nalinginnaasumik allatigut tuaviorfiusumi allaanngilaq soorlu pinngortitaq killormut pisoq. Ulluni nalinginnaasuni qinersimasagut assigiinngitsut amerlasuut oqallisigineqarlutillu isumaliutigineqartillugit killitsillutalu naammanngitsutut misigeriaannaasarpugut. Ulluni nalinginnaasuni misigisanik qinersimasatsinnillu torarfigineqaannaavinneqarnitsinniit assut unammillernarsinnaasartunit pinngortitap unitsiarnermik tunisarpaatigut.

Pinngortitap ajornartorsiutitta isumakuluutigisattalu pinngorarfiininngaanniit ungavaallannissatsinnut periarfissittarpaatigut, taamalu immitsinnut qiviarnissarput inissaqartilersillugu ulluvullu nalinginnaasut erseqqissumik nutaamillu isikkivilerluta qiviarsinnaalersillugit. Ilisimatuutullu misissuinerit aamma takutippaat pinngortitamiikkaangatta sunnerneqartartugut. ”Batteriigut” pinngortitami immerneqartarput eqqaamasinnaanermullu, sianiginninnermullu isumagissaarnitsinnullu pitsaasumik sunniuteqartarluni.•

D

en helt uforstyrrede ensomhed i fjeldet, udsigten over havet - jo, i Grønland får man en ydmyghed og respekt for, at naturen er så kæmpestor. Vi er underlagt naturens kræfter, og det giver en følelse af, at man ikke hele tiden behøver at have kontrol, hvilket er ret befriende. Der er også en stilhed.

Naturen tilbyder os en rå udlægning af vore handlingers konsekvenser på en måde, som er lige til og gennemskuelig. Hvis du undlader at tage dine luffer på, når det sner, fryser du hurtigt.

Naturen følger sit eget tempo, og selv hvis vi prøver med al vores magt, kan vi ikke forhindre solen i at gå ned eller snestormen i at styre mod bygden.

I en verden, hvor der ellers ofte er fart på, er naturen nærmest en “Rasmus Modsat”. I dagligdagen, hvor mange af vores valg er til diskussion og overvejelse, kan vi nemt føle os overvældede og utilstrækkelige.

Naturen giver os en pause fra det bombardement af indtryk og valg, som findes i vores almindelige dagligdag, og som nemt kan udfordre os.

Naturen giver os mulighed for at lægge afstand til de situationer, hvor vores problemer og bekymringer opstår, og giver plads og rum til at se på os selv og hverdagen med klarhed og nye øjne.

Forskning viser da også, at der sker noget godt med os, når vi er ude i naturen. Vores ”batterier” oplades derude. Det har en positiv effekt på hukommelse, opmærksomhed og humør. På vores liv. •