Malik #4 - 2023

Nr. 4 2023 HOTEL SØMA-MIT KALAALLIT • UDGIVES AF HOTEL SØMA I GRØNLAND

MALIK Raajarniut nutaaq Ny rejetrawler

3 naarneq Pinngitsoorsinnaajigun Afhæng

8 Kunngip Umiarsuaa Kongeskibet

10

Maxim: Umiartortuunerup nuannequtigaa suleriaaseq Umiartortunut ajoqersuiartortitamut Jørgen Knudsen-imut oqaluttuarineqarpoq

MALIK Nr. 4, 2023, Ukiut 8.-jussaat HOTEL SØMA-mit Kalaallit Nunaanniittumit saqqummiunneqartartoq Grønland Sømandsmissionen / Umiartortunik Ajoqersuiartortitsineq www.soemandshjem.gl Aaqqissuisoq akisussaasoq Generalsekretæri Nicolaj Wibe Aaqqissuisoq tusagassiortorlu Hanne Baltzer Sømandsmissionærit attavigisinnaavatit uku: Else Højvang Ilulissat, Telefon +299 22 39 74 Karsten Hald Jacobsen, Aasiaat Telefon +299 27 60 10 Henriette Kiilerich Mikkelsen, Sisimiut.

Oqarasuaat +299 25 22 94 Niels Chemnitz, Nuuk. +299 28 40 83 Naqiterneqartut: 1300 MALIK Nr. 4, 2023, 8. årgang

” Maxim-imik ateqarpunga, Kaliningradimeersuuvunga. Umiarsuarmi suut tamamangajaviisa suliarisarpakka – umiarsuup qaavani iggavimmilu. 2018 -imi sakera suleqatigalugu umiartortunngorpunga. Taanna umiarsummut naalagaavoq. Umiartortuuneq nuannareqaara, taamaasillungami nuliara meeqqakkalu pingasut sulinngiffeqaqatigisinnaassarakkit. Sullivinni kingullermi assorsuaq upipittarpunga, aamma sapaataannakkut freerfeqartarlunga. Maanna piffissap affaa angerlarsimasinnaasarpunga. Isumaqatigiissummi malillugu qaammatit sisamat plus/minus. Qaammatini sisamani suleriarlunga taava qaammatit tulliuttut sisamat sulinngiffeqarlunga. Tassa sulinermi pissutsit ajunngilluartut. Sulinngiffeqarninni akademimi umiarsuup aqunnera, navigation, ilinniartarpara, tassami umiarsuarmut naalaganngornissaq anguniarpara.

Suliffeqarfik internationaliusoq Uannut umiarsuarmi inuttat nunanit assigiinngitsunit sisamaneersuunnerat iluarisimaarnaqaaq. Misilittakkakka paasisakkalu amerlanerulerput aammami taama internationaliutigisumi suleqatigiinnermi oqaasissaqarnarnerusarami. Uanga tuluttut oqalut-

tarpunga, aallaqqaataanniilli tuluttut taagueriaatsit ajornartorsiutigisaraluarpakka – soorlumi tassa oqaatsit allanik nutaavinnik ilinnialerluni, maannakkulli ingerlalluarpunga.

Suliffinni nuanniinnerpaasarpoq ilaquttakka maqaasigaangakkit. Uppertuuvunga.

Russit ortodoksit oqaluffiannukartarpunga, kisiannili aamma upperujussuartuunngilanga. Tamanna ilitsoqqussarineruara.” •

”Sulinngiffeqarneq nuannarisaqaara, taavami ilaquttakka ilagisinnaasarakkit,” Maxim oqarpoq./ Jeg kan godt lide fritiden, fordi jeg kan være sammen med min familie,” siger Maxim.

Udgives af HOTEL SØMA i Grønland www.soemandshjem.gl Ansv. redaktør Generalsekretær Nicolaj Wibe Redaktør og journalist Hanne Baltzer Kontakt gerne sømandsmissionærerne: Else Højvang Telefon +299 22 39 74 Karsten Hald Jacobsen, Aasiaat Telefon +299 27 60 10 Henriette Kiilerich Mikkelsen, Sisimiut.

Telefon +299 25 22 94 Niels Chemnitz, Nuuk. +299 28 40 83 Oplag: 1300 Forside: Grønlands røde guld fanges snart med nyt fartøj.

Frederik Voetmann Nielsen, maskinchef v.

Royal Greenland A/S, arbejder i en multifunktion som specialist, mens en ny rejetrawler bygges i Spanien.

2

Maxim: Det bedste ved at være sømand er måden at arbejde på Fortalt til sømandsmissionær Jørgen Knudsen

”Mit navn er Maxim, jeg er fra Kaliningrad.

Jeg laver næsten alt om bord – på dækket og også i køkkenet. Jeg begyndte at arbejde som sømand i 2018 sammen med min svigerfar. Han er kaptajn. Jeg kan godt lide dette job, fordi jeg også har meget fritid til min kone og tre børn. I mit sidste job havde jeg virkelig meget travlt, og kun søndag var fri. Nu er jeg hjemme halvdelen af tiden. Min kontrakt er på fire måneder plus/minus. Fire måneders job og fire måneders fritid. Det er gode arbejdsforhold. I min fritid studerer jeg navigation på akademiet, da mit mål er at blive kaptajn.

International arbejdsplads For mig er det meget rart at være på et skib, hvor besætningen er fra fire forskellige lande.

Jeg kan få meget mere erfaring, og der er meget mere at tale om i denne internationale gruppe. Jeg taler engelsk, men i starten havde jeg nogle problemer med at forstå de særlige engelske udtryk - det var som et andet sprog, men nu er det meget bedre.

Det værste tidspunkt på mit arbejde er, når jeg savner min familie. Jeg er religiøs.

Jeg er i den russisk ortodokse kirke, men jeg er ikke en meget stærk troende. Det er mere en tradition.” •

MALIK 4 • 2023

Raajarniut nutaaq Akamalik sanaqataaffigaa Hanne Baltzer-imit

- paasisimasat, isumassarseriataarsinnaaneq misilittakkallu atorfissaqartinneqarput Frederik Voetmann Nielsen, Royal Greenland A/S-imi maskiinalerisut naalagaraat, taanna ukiuni arlalinni umiartoreernikuuvoq, maannakkulli allarluinnarmut nutaamut akuersisimalluni – tassa assigiinngitsutigut specialistitut atorneqarneq aamma umiarsuarmut inspektøritut, tassalu tamanna pissaaq raajarniutip nutaap Bilbao-mi, Spaniamiittumi sananeqarnerata nalaanni. Taamatut atorneqarnissamini piginnaaneqarnini arlallit misilittakkanilu atorluassavai, tassami specialistit arlalissuit suliap naammassilluarneqarnissaannut suleqatigiinneranni ajunnginnerpaammik naammassisaqarnissaannut qitiussagami. Siornatigut suliarisartakkaminit nalunngilaa suut atorsinnaanersut aamma umiarsuarmi suut ajornartorsiutaasinnaanersut, aammattaaq piumassuseqaraanni suut iluatsinneqarsinnaanersut.

MALIK 4 • 2023

Maannakkut Spaniap avaannaani amutsivimmi Astilleos De Murueta-mi maskiinalerisut naalagaatut umiarsuup sananeqarnerata nalaanni atorfeqartinneqalerpoq. Spaniami sapaatit akunneri pingasut suleriarluni taava sapaatit akunnerini tulliuttuni ilaquttaminiittassaaq Hjørringimi. Ukiup sisamararterutaata siullianni 2025-mi umiarsuuaq sananeqareerluni naammassippat, taava Frederik maskiinalerisut naalagaatut umiartoqqilissaaq.

Robottit Kilisaammi nutaami assorsuaq elektronikkeqarpoq, taakku aalisarneq umiarsuullu fabrikkitut atorneqarnissaa naammassiuminarsassavaat. Inuttattaaq inaasa aaqqissuunneqarneri eqqarsaatigineqarputtaaq, soorlu inuttat tamarmik immikkut ineeraqassapput, videortar-

feqassaaq, inilu angisooq fitnessertarfiussalluni saunartalimmik, immaqa aamma spabadeqassaaq. Qalipaatittaaq eqqarsaatigineqarsimapput, taakkumi aama inuulluataarluni misiginissamut nipilersoqataasarmata.

Assersuutigalugu umiarsuup natiatianiittut innisaassat, ristit, fabrikkeqarfiata eqqaaniittut sungaartumik qalipaateqaraangata ikinnerusut qiiasartut paasineqarsimasoq. ”Misilittakkakka tunngavigalugit amerlasuunik aalajangiisartussaavunga,” Frederik oqarpoq, taanna qanittukkut robottinut tunngasunik pikkorissartinneqassaaq, tassa nalunngeriikani ilaniarlugit. Umiarsuummi nutaap maskiinaataannut robottit pingasut ilaapput, taakku ullumikkumiit inuit suliarisartagaannut maskiinanik atuinerulernermut malunnaataassapput. Assersuutigalugu pingaartuuvoq raajat karsit tamarmik sumiis-

3

neq ataatsimoornerlu maqaasilersimavai.

Taamaattumik 2019-imi Akamalimmi Royal Greenlandimi 1. Mesteritut sulilersimavoq.

Ukioq kingulleq umiartorsimavoq aamma siunnersortitut kilisaatit nutarterneqarnerannut atatillugu sulisimavoq. Sivisuumik marloqiusanik atorfeqarsimavoq. Kilisaatit siulliit sisamat tassalu Sisimiut, Avataq, Nataarnaq aamma Tuugaalik taakku ingerlalereernikuupput. Maannakkullu Frederiup kilisaatit tallimassaat nutaarluinnarlu aalluttussanngorpaa.

Royal Greenland • Ukioq 2025 raajarniutitaassap Akamaliup naammassineqarnissaa ilimagineqarpoq.

• Ullumikkut atuuttoq Akamalik taarserneqassaaq, taanna 2001-imiilli atuuppoq.

• Akamalik 82,3 meterinik takissuseqassaaq, usigisinnaassavai 2950 m3, 15 knobinik sukkassuseqassalluni inunnillu 30 -nik inuttaqassalluni. Tamakku saniatigut robottit arlallit umiarsuarmiissapput.

• Royal Greenlandip kilisaatai annerusumik Nunatta imartaanni aalisartarput aammali Barentshavetimiittarlutik.

• Nunatsinni Royal Greenland sulisitsisut annersaraat, taanna Nunatta Kitaani atuuttunik 37-nik tunisassiorfeqarpoq.

Frederik Voetmann Nielsen

assigiinngitsuni suliffeqartarsimavoq, ulluinnaalli imminnut assingusut sivisuumik suliffiusartut qatsussimavai. Umiartortuuneq maqaasilersimavaa, taamaatuulluni ukiup affaa peqanngissinnaasarsimavoq kisiannili aamma ukiup affaa angerlarsimasinnaasarluni, piffissaq tamanna ilaqutariiullutik soorlu angalernut atortarsimavaat. Umiarsuarmi ataqatigiin-

Iluanaarutit Umiarsuit aalisariutit niuffagiutillu assigiinngitsorujussuupput, tassa aalajangersimasumik umiarsuarmi inuttaaneq eqqarsaatigalugu. Kilisaatini raajarniutini inuttat tunisat tunngavigalugit akissarsiaqartinneqartarput, tassa pisat annikippata aamma akissarsiassaq annertuneq ajorpoq. Akerlianillumi. Suliani suniluunniit kajumissisitsineq tassannga aallaaveqartarpoq. Raajarniarluartariaqarput fabrikki suliassaqassappat. Nioqqutissiornermi ajortumeertoqarpat taava raajat immikkoortilerneqarsinnaanavianngillat, tunisassiaralugit poortorneqarsinnaanavianngillat il.il. ”Nammineq aningaassarsiassat suleqataaffigalugit nuannivippoq, taama isumaqarpunga.Pitsanngorsaaqataanermik tamanna kajumissuseqalersitsivoq.” •

susersineqarsinnaanerat, maskiinanik atuinerulernermi tamakku angujartuaarneqarsinnaapput.

Ilinniarsimanerit arlallit 2012-imi Frederik maskinmesteritut naammassivoq, taassuma siornatigut innaallagisserisuusimagaluarpoq. 2012-imiit 2015-imut Royal Greenlandimi umiartortuuvoq, taava nunami angerlarsimasimavoq nuliami paneeqqaminilu pingasuusuni. Organisationsteorimi inaarsavimmi, kandiatititut, ilinniarsimavoq aamma change-management aamma produktion atuarsimallugit, immikkut sammisimavaa, tassa specialerisimavaa MAN Energy Solutions. Tamatuma nalaanni aamma

4

MALIK 4 • 2023

Bygger med på den nye rejetrawler Akamalik Af Hanne Baltzer

- brug for både viden, opfindsomhed og erfaring Frederik Voetmann Nielsen, maskinchef v.

Royal Greenland A/S, har sejlet i flere år, men lige nu har han sagt ja til noget helt nyt – en multifunktion som specialist og skibsinspektør, mens en ny rejetrawler bygges i Bilbao, Spanien. Det inddrager en række af hans kompetencer, erfaring og evnen til at få forskellige specialister til at samarbejde om optimale løsninger, før alt er på plads.

Fra tidligere job kender han til, hvad der virker, hvor udfordringerne er ombord, og hvordan man kan få meget til at fungere, hvis viljen er der.

Han er nu ansat som ledende maskinchef ved bygning af det nye skib på det nordspanske værft Astilleos De Murueta. Det er samme værft, der har bygget de nyeste fire trawlere i samme serie. Her arbejder han 3 uger i Spanien efterfulgt af 3 uger hjemme hos familien i Hjørring.

MALIK 4 • 2023

Når skibet er bygget færdig i det første kvartal af 2025, fortsætter Frederik som sejlende maskinchef igen.

til. Fx er det afgørende, at der er styr på sporbarhed af hver kasse med rejer, og automatiseringen er et skridt i den retning.

Robotter Der er enormt meget elektronik ombord på den nye trawler for at effektivisere både fiskeri og fabrik. Der tænkes også på indretning til besætningen, fx er der eget kammer til alle, et videorum, et stort fitness med sauna og måske kommer der også et spabad. Farver er også på checklisten, fordi det kan sikre velværet. Fx er oplevelsen, at gule dørkriste i fabriksområdet er med til, at færre fryser. ”Jeg kommer til at træffe mange beslutninger på baggrund af erfaring,” siger Frederik, der i nær fremtid supplerer sin viden med et robotkursus. Tre robotter bliver nemlig en del af maskinparken på det nye skib, som bliver mere fuldautomatiseret end hid-

Flere uddannelser I 2012 blev Frederik færdig som maskinmester, men inden var han uddannet elektriker.

Fra 2012-2015 sejlede han for Royal Greenland, hvorefter han gik i land for at kunne være mere hjemme hos hustru og tre små døtre. Han tog en kandidatuddannelse i organisationsteori, change-management og produktion og skrev speciale i MAN Energy Solutions. Samtidig arbejdede han forskellige steder, men på et tidspunkt blev han træt af hverdagens trummerum med lange arbejdsdage mv. Han savnede sømandslivet, hvor han godt nok var væk halvdelen af året, men jo også havde fri den anden halvdel af året, som familien blandt andet brugte

5

Avataq, Nataarnaq og Tuugaalik er for længst i gang.

Det er den femte fabriksny trawler, Frederik skal koncentrere sig om nu.

FAKTA • Den nye rejetrawler Akamalik ventes færdig i 2025.

• Den skal erstatte den nuværende Akamalik, som har været i drift siden 2001.

• Akamalik bliver 82,3 meter lang, får en lastekapacitet på 2950 m3, en sejlhastighed 15 knob og får plads til en besætning på 30 personer. Desuden kommer der flere robotter ombord.

• Royal Greenlands trawlere fisker primært i grønlandsk farvand, men også i Barentshavet.

• Royal Greenland er den største arbejdsgiver i det grønlandske samfund og har 37 aktive anlæg langs den grønlandske vestkyst.

6

til at rejse i. Det var især fællesskabet og sammenholdet ombord, han manglede. Derfor var han ansat som 1. Mester hos Royal Greenland på Akamalik i 2019. Det seneste år har han både sejlet og arbejdet som en slags konsulent under udskiftning af trawlerflåden. I lang tid var det dobbelt job. De første fire nye trawlere Sisimiut, Avataq, Nataarnaq og Tuugaalik er for længst i gang. Det er den femte fabriksny trawler, Frederik skal koncentrere sig om nu.

Indtjening Fiskeskibe er anderledes end handelsflåden, når det gælder en fast hyre. Ombord på rejetrawleren er de provisionslønnet, så er der en ringe fangst, er hyren lille. Og omvendt.

Det motiverer på alle funktioner. Der skal fanges rejer, for at fabrikken har noget at lave.

Er der koks i produktionssystemet, bliver rejerne ikke sorteret og pakket til salg osv. ”Jeg synes, det er fedt at jage sin egen løn.

Det motiverer mig at tænke i optimering. •

MALIK 4 • 2023

Juullimi pilluaritsi 2024-mullu iserluarlusi Nunarsuarmi tamarmi erniinnaq umiartortut juullimut tunissutisiassaminnik tunineqassapput! Juullip unnuaani Jesusip inunngornera nalliuttorsiutigissavarput.

Umiartortunut ajoqersuiartortitat qallunaat umiatsialiviinni Nunatsinnilu umiarsualivinni juullimut poortugarsiassanik agguaasissapput. Umiartortut naapillattaartarpavut ukiorpassuit matuma siorna juullimut sunnassimanerminnik qanilaartunillu juullimi allagarsisimanerminnik unnersiortut. Eqqaamaneqarneq nuannersumik misigisaqartitsisarpoq. Takuneqarnertullusooq.

Juullimi ukiortaassamilu pilluaqqungaarpassi.

Glædelig jul og godt nytår 2024 Snart uddeles der julegaver til søfolk over hele jorden! Vi fejrer, at Jesus blev født julenat. Sømandsmissionen deler julegaver ud på skibe i danske og grønlandske havne. Ofte støder vi på søfolk, som mange år efter kan fortælle, at de fik den og den gave eller et julekort med en varm julehilsen. Det gør indtryk at blive tænkt på. At blive set.

Vi ønsker glædelig jul og et godt nytår 2024.

MALIK 4 • 2023

Ajoqersuiartortitaq Jørgen Knudsen aamma Kamilla Hestbech, umiartortunut ajoqersuiartortitatut umiarsuarsuarni takornariartaatsini sulisarput maannalu Aidabellami angalaarput. Aarhusimi umiartortut cafeanni aalajangersimasumik pulaartartup umiarsuup tallimanik quleriivinik takornariartippai. ”Isiginnaakkat pissanganaqaat, naak aquttarfia inuttallu najugarisartagaat takunngikkaluarlugit,” Jørgen oqarpoq. / Sømandsmissionær Jørgen Knudsen og Kamilla Hestbech (th på foto), som arbejder med krydstogtbesætninger for Sømandsmissionen var på rundtur på Aidabella. En af de faste gæster fra sømandscafeen i Aarhus (tv på foto) viste rundt på de fem øverste dæk. ”Det var spændende at se, selv om vi ikke var på broen eller måtte se besætningens opholdssteder,” siger Jørgen.

7

Generalsekretær Nicolaj Wibe-mit

Pinngitsuuisinnaajunnaarneq taamaatsinniaruk Pinngitsuuisinnaajunnaarneq inuunermut ajorluinnartumik aseruutaasinnaavoq. Aapparinnerit aserorneqartarput, suliffeeruttoqartarpoq aamma inuup pinngitsuuisinnaajunaarsimanera pissutaalluni ajorluinnartunik alianartunillu pisoqartarpoq. Imigasaq aanngajaarniutillu; taakku timimut iseraangamik, taava pinngitsoorsinnaanngisatut ilersinnaasarput, assorsuarlu iperarnissaat ajornakusoorsinnaassarluni. Ilaanneeriarluni aatsaat ilinniarsimasumik ikiorneqarluni inuk iluatseqqissinnaasarpoq.

Allanilli aamma inuk pinngitsuuisinnaajunnaarsinnaavoq, soorlu makku: Porno, spil-it, sukkut, skærmit, pujortarneq, mobiltelefonit aamma sungiusarpallaartarneq. Suli allanik ilaartorneqarsinnaapput.

Imminut aqussinnaajunnaarneq Pissutsit assigiinnitsorpassuit pissutigalugit inuk pinngitsuuisinnaajunnaartunngorsinnaasarpoq: Kiserliorneq, angajoqqaat pitsaanngitsut, tarnitsinni qanoq issuseq, suliat il.il.

Ileqqoq aamma pinngitsuuisinnaajunnaarneq assigiinngissuteqarput. Ileqqupalaaliussaq annernarpallaanngitsumik allanngortinneqarsinnaavoq. Pinngitsuuisinnaanerulli imminut aqussinnaaneq tiguartarpaalusooq inuup unitsitsiniarnerugalua ajornakusoorluinnalersillugu. Pinngitsuuisinnaajunnaarnermi imminut aqussinnaajunnaarneq tassaavorlusooq kussinermut nakkarneq.

Tamanna ajorluinnartumik kinguneqartussaavoq. Pinngitsuuisinnaajunnaarsimaguit tamannalu imminut aqussinnaajunnaarnermik kinguneqarsimappat, taava periarfissaqaruit periarfissaq siulleq atorlugu ikiortissarsiortariaqarputit.

Ujaqqanik iffianillu assersuut Danmarkimi ussateqarpugut imaattumik : ”At give stene for brød”/ ”Iffiamik qinusoq ujaqqamik tunillugu”, tassa imaappoq naleqanngitsumik tunniussineq naak nalilimmik imalimmillu qinusoqaraluartoq. Marluk assersuutigineqarsinnaapput:

8

Eqqarsaatigeriaruk illoqarfiit arlaannut Amerlasuut pinngitsuuisinnaajunnaarsitikillutit assorsuarlu imerusullutit, sumiluunmanerup peqqinnanngitsortaani inissisimaniillu imermik pissarsiassaqarnak. Oliaattesut assorsuaq ikiortissarsiorsinnaanertik qarput, cremeuteqarlutik, tarngutaateqarluajornakusoortittarpaat. Peqqusiileqinaristik, sunullu tamanut atorneqarsinnaasunik arpaat, tamannami aamma assut akisusinnaqajuusaasaateqarlutik, kisianni sumiluunniit avoq nakkaannarnertullu misigititsisarluni. iminnguaq pissarsiassaannani. Tassa ”iffiaQinigassarli alla suugami? Tassa kussinermik qinusoq ujaqqamik tunillugu”! mullusooq nakkarujussuarneq. Tassa asu.

Eqqarsaatigeriaruk aliasuuteqangaarlutit uummatikkut assorsuaq eqqissiveqarnak oqaluffimmut iserlutit. Oqaluffimmilu oqarfigineqarlutit ajunngitsutit aamma aliasuutitit qaangiukkumaartut, aamma oqaloqatigiinnikkuinnaq peqqissartinneqaannarnissat ujartussPissutsit assigiinnitsorpassuit agit. Kisianni oqaasinnguamik ataatsimilluunniit Guuti eqqapissutigalugit inuk pinngitsuuisinaneqanngitsoq. Tassa ”iffianaajunnaartunngorsinnaasarpoq: mik qinusoq ujaqqamik tunillugu.”

Kiserliorneq, angajoqqaat Peqqinnanngitsumik inuupitsaanngitsut, tarnitsinni nermullu aserorsaasumut aapqanoq issuseq, suliat il.il. paqarnerup iluani inissisimaguit, taava ”ujaqqamik tunineqarnavianngilatit iffiamik qinuguit”, kisianni iluameersumik itisuumillu ikiorneqartariaqarputit. Nakimanak utaqqiinnarnallu aallartittariaqarputit, siullerpaamillu iliuuserisinnaavat ikinngutit tatigisat pinngitsuuisinnaajunnaarsimaninnik oqaluttuutissallugu.

Ikiorneqarsinnaaneq ”Iffiamik qinusoq ujaqqamik tunillugu” Biibilimi Iivanngiiliu Matthæusip allagaannit aalaaveqarpoq, tassani Jesusi oqarpoq: ”Arlassi ernini timiusiamik qinusoq ujaqqamik tunissanerpaa?” Naamik taamaattoqarnavianngilaq, kialuunniit meeraq kaattoq ujaqqamik tuninavianngilaa. Tamanna meqqaamut asissuinerussaaq.

Ingerlaqqilluni tassani Jesusi oqarpoq Guuti piareersimasoq, upalungaarsimasoq, qinusoq ajunngitsunik (nalilinnillu) tunissallugu. Jesusip inuk timiusamik qinusoq ujaqqamik tuninavianngilaa. Qinnut sunaluunniit kukkusumik akinavianngilaa.

MALIK 4 • 2023

Af Generalsekretær Nicolaj Wibe-mit

Qularnanngilluinnarpoq Jesusip inuk pinngitsuuisinnaajunnaarsimasoq ikiorsinnaagaa. Isumaqarluinnarpungali inuit allat aqqutigalugit pinngitsuuisinnaajunnaarsimasumik ikiuinini takutissagaa. Immaqa imaasinnaavoq taanna pinngitsuuisinnaajunnaarsimasunik katsorsaasuusoq, palasiusoq imaluunniit inuk ikinngutigilluagaq.

Nuanniitsumik pissusipalaaqalersimaguit imaluunniit pinngitsuuisinnaajunnaarsimaguit taava siullertut Jesusimut ikioqqusinnaavutit. Taassumami timiusamik qinusoq ujaqqamik tuninavianngilluinnarmagu. •

Kvit

afhængigheden

Afhængighed kan være helt forfærdeligt livsødelæggende. Ægteskaber er smadret, jobs mistet og tragiske ulykker sket på grund af menneskers afhængighed. Alkohol og stoffer; når først de har sat sig i kroppen, som noget man skal have, kan det være ufatteligt svært at blive sat fri igen. Professionel hjælp kan være nødvendig.

Men der findes andre ting man også kan blive dybt afhængige af: Porno, spil, sukker, skærme, rygning, mobiltelefon og træning. Listen kan nemt forlænges.

Kontroltab Der kan være mange forskellige faktorer, som driver et menneske ind i afhængighed: Ensomhed, dårlige forældre, komplekser i sindet, arbejdet etc.

Der er forskel på en vane og en afhængighed. En dårlig vane befinder sig stadig der, hvor man kan lægge den væk, uden at det gør alt for ondt. Afhængighed overtager derimod kontrollen, og så er det meget svært at stoppe igen. For kontroltab er vejen ned i grøften. Det ender galt. Sidder du med en afhængighed, der giver dig kontroltab, så er det om at søge hjælp første gang, du har mulighed for det.

Stene for brød I Danmark har vi et ordsprog, der lyder sådan her: ”At give stene for brød”. Det betyder at give værdiløst bras i stedet for noget værdifuldt og indholdsrigt. To eksempler: Tænk, hvis du kom ind i en by og led af forfærdelig tørst, men ingen steder er der vand. Du kan få olie, creme, salve, pulver mod det ene og det andet, men ingen steder er der vand. Stene for brød!

Tænk, hvis du kommer til kirken med uroligt hjerte og er ramt af sorg. I kirken får du at vide, at du er god nok, som du er, at sorgen nok går over igen, og du skal bare have en terapeutisk samtale. Men et ord om Gud får du ikke. Stene for brød!

Sidder du i et usundt og livsødelæggende afhængighedsforhold, skal du ikke have stene for brød, men du skal have rigtig og dybtgående hjælp. Tøv ikke med at gå i gang, og første skridt kan være, at du fortæller om din afhængighed til en ven, du har tillid til.

Mulig hjælp At give stene for brød har sit udspring i Matthæusevangeliet i Bibelen, hvor Jesus siger: ”Hvem af jer vil give sin søn en sten, når han beder om et brød”. Nej vel, ingen vil give en sten til et barn, der er sulten. Det vil være en hån mod barnet.

Videre samme sted siger Jesus, at Gud er klar til at give gode og dermed værdifulde gaver til dem, der beder ham. Jesus giver ikke stene for brød. Han vil aldrig svare forkert på en bøn.

De fleste, der sidder i et usundt afhængighedsforhold, har utrolig svært ved at søge hjælp. Det er ydmygende, kan være dyrt og kan opleves som et nederlag.

Men hvad er alternativet? Det er at ryge ned i en dyb grøft. Bum slut.

Det er helt sikkert, at Jesus godt kan hjælpe et menneske ud af afhængighed. Men jeg har en mistanke om, at han hellere vil hjælpe et menneske ud af afhængigheden ved at skubbe det i retning af at få den dybe hjælp, som man trænger til, via andre mennesker. Måske en professionel behandler, en præst eller en rigtig god ven.

Sidder du med en super dårlig vane eller et afhængighedsforhold, kan det være en god første-løsning at bede Jesus om hjælp. Han giver aldrig stene for brød. •

MALIK 4 • 2023

9

Kunngip umiarsuaa Dannebrog – qallunaat suliffiat alagaaffeqatigiinnerup iluani atassuteqaqatigiinnermut tamanna atorpaa.

Maligassiuisoq Kunngip umiarsuaata Dannebrogi tassaavoq sakkutuut imarsiortut umiarsuaasa, sorsuutit, nr. 1-iat, tassani Dronningip piniarnermut naalagaatita, Jagtkaptajn, naalakkersuisuuvoq. Umiarsuarmi qanoq nalilimmik aqutsisoqarnissaa aalajangersortarpaa, aamma atorfimmi pikkorissuunissaq, suleqatigiissinnaaneq allanngortittariaqakkanullu piareersimanissaq aalajangersartarpai.

Dannebrogi tassaavoq kunngikkormiut Danmarkimi aasakkut angalagaangamik pisortatigoortumik privatimilluunniit najugarisartagaat, imaluunniit nunat imarsuup akianiittut pisortatigoortumik tikeraarneqaleraangata. Naatsumik oqaatigalugu kunngi umiarsuarmiittillugu Kunngip umiarsuaa pitsaasumik takutitsisariaqarpoq. Taamaattumik umiarsuarmi suut tamarmik qillersaqqissaarneqartarput inngianaanavimmik kusanassuseqartarlutik. Umiarsuaq pinngitsoorani nalunaaquttap tikiffissamisut aalajangiunneqartukkut tikittarpoq, inuttat piffissaq eqqoqqissaarlugu takkuttarput suullu tamarmik ajunngitsumik ingerlanissaat isumagisarlugit. ”Officeritut sakkutuunut maligassiuisussaavunga. Pissutsikka malissagaat kisaatiginartarpoq. Oqaasiinnakkuinnaanngitsukkut kisiannili iliuutsimikkut aamma takutittassagaat. Aqutsisuunerup takutinnissaa pingaaruteqarpoq, aamma umiarsuarmi atugarissaarnissaq eqqarsaatigalugu. Sakkutuunngortut ikigaangamik umiartornermi tunngaviusumik pissusilersortarneq ilisimasaqarfigisarpaat, kisianni aatsaat piffissap ingerlanerani maani qanoq iliortarnivut, in-

Hanne Baltze-rimit

Jakob Jørgensen

Ulloq 1. septemberi kunngip umiarsuaata Dannebrogip Fredericia seqinnarisuup ataanni nunaliffigitsiarpaa, taamaalineranilu inuppassuit Ataqqinartorsuaq Dronningi nuannaaqalutik tikilluaqqujartukaavaat. Umiarsuarmiipportaaq Jakob Jørgensen, taanna Kunngip umiarsuaani Dannebrogimi premierløjtnantiullunilu driftsofficeriuvoq. Officerit allat arfineq pingasut, sergentit arfineq-marluk, konstabilit marluk aamma sakkutuut 39-t peqatigalugit umiarsuarmi inuttaapput, taakkulu tamarmik suliassaatut pingaarnersaavoq Kunngip umiarsuaani sumiluunniit suut tamarmik ajunngilluinnartumik isikkoqarnissaat, ingerlanermini pissutsit tamarmik pitsaanersaaffiminiinissaat aamma suliassat tamarluinnarmik eqqorluinnartumik nakkutigineqarlutillu suliarineqarnissaat. Aasaanerani umiarsuup angalaartarnera ileqquulersimavoq Kunngip Christian den 10.p nalaanili. Ullumikkut aamma Dronningip Na-

10

gerlatseriaatsivut maanilu ileqquvut ilikkartarlugit. Umiarsuarmi aqutsinerup sumullu ingerlanerup takutinneqarnissaat umiarsuarmiitilluni atugarissaarnissamut pingaaruteqaqaat ,” Jakob Jørgensen nassuiaavoq. Taanna Kunngip umiarsuaani junimi 2022-mi sulilersimavoq. Umiarsuarmi umiarsuup motoorii akisussaaffigai aamma umiarsuarmi erngup allallu imerpalasut eqqarsaatigalugit isumannaatsuunissaq akisussaaffigai. Aarhusimi maskinmestitut ilinniarsimavoq aamma sakkutuut aqunneqarnissaannut tunngasuni modulini arlalinni pikkorissartarsimalluni.

Suliamut tunngatillugu soqutiginartoq Fagligt interessant Suleqatit arfineq-marluk aqutarai - konstabelili ataaseq sakkutuullu arfinillit. Taakku suliamik ilinniagaqarsimapput aamma minnerpaamik ukiuni sisamani soorlu saffiuutut,, innaallagissiortutut imaluunniit mekanikeritut misilittagaqarlutik, taava aatsaat Kuungip umiarsuaata maskiinaleriffiani sulisinnaapput, taanna kiattaqaaq minnerpaamik 30 gradinik kiattarluni. Umiarsuaq ukioq 1932-minngaaneerpoq, taamaattumillu aserfallatsaaliuinermi suliassaaleqisoqarneq ajorluni. Suliassanut tunngatillugu pissanganartoqartarpoq: ”Pissangartaqaaq suliassat allakkajaat maskiinamut tunngasut suliassarilertaratsigit.Piffissap ingerlanerani suulluunniit nungusaramik, kisianni aamma isit ittannerit takusinnaasarpaat suut ajoqutissat takkutilernersut, taamaasillutillu pinngitsoortissinnaasarlugit misilittakkatik aallavigalugit. Atortut tamangajammik Det meste udstyr er fra 1980’ikkornisaapput, taamani maskiinaleriffik nutaamik taarserneqarsimavoq, eqqaamassavarput umiarsuaq 1932-rnisaammat,” Jakob Jørgensen oqarpoq. Ulluinnarni maskiinaleriffimmiittarpoq, sulisui aamma tassani sulisarput.

MALIK 4 • 2023

KUNNGIP UMIARSUAANI DANNEBROGIMI SULEQATIGIINNEQ NALEQARPOQ

Dronningen går ombord.

Inuttat qallunaajupput Kunngip umiarsuaa umiarsuillu allat imminnut sanilliutissagutsigit taava suliassat tassani allaanerujussuupput: ”Naalagaaffimmi qullersaq, tassa naalagaaffiup kunngia, angallapparput, taamaattumik takutinnissatsinnut ajukkunnanngitsuussaagut. Taamaattumik soorlu umiarsuaq qalipanneq ajorparput aserfallatsaanerinnaq eqqarsaatigalugu. Nalunngilarput isikkua qanoq pingaaruteqartiginersoq.

Danmarkimi innuttaasuinnaat inuttaapput, tamanna kulturip tungaatigut, ataqatigiinnikkut aamma inuit akunnerminni pissusaannut pingaaruteqarpoq. Immikkoortunut pingasunut agguataarnikuuvugut: officerit, sergentit aamma sakkutuut nalinginnaasut. Immikkut tamatta nerisarpugut, kisianni nerisassat assigiit nerisarpagut, taakku assigiinngissuteqanngillat. Immikkoortortaqatit nalinginnaasumik ilagineqartarput. Officerit sergentillu immikkut nerisarfeqarput, sakkutuullu cafeteriaqarlutik, taakku tassaniittarput.

Umiarsuaq pingasunut agguarneqarpoq; teknikkimut tunngasut, pilersuineq aamma suliakkerinermut tunngasunut, taakkulu imminnut attaveqatigiilluartuupput.

MALIK 4 • 2023

Piffissaq umiartorfiusoq aprilimiit -oktoberimut ingerlagajuppoq, piffissami tassani freerfeqarparatik sulisarput, annerpaamik sapaatip akunnera freerfigisinnaavaat, tassa kunngip aallaqqanerani. Freertoqarsinnaavoq, kisianni qanoq ilisukkulluunniit suliartoqqusaasinnaallutik. Pigaartut pinngitsooratik marluusarput – officeri pigaartuusoq aamma sergenti pigaartuusoq, sakkutuullu assigiinngitsut. Umiarsuaq kisimiinngisaannarpoq.

Ukiuunera aamma qiimmatsanneq Kunngip umiarsuaa Dannebrog ukiukkut Frederikshavnimiittarpoq. Angalareernerup kingorna naalakkiutit peerneqaraangata taava aserfallatsaaliunissamut piffissanngortaraaq aamma umiarsuup pequtaasa ilaanik imaarsisoqartarpoq. Tamakku Jakob Jørgensenip akisussaaffigai. Umiarsuaq umiarsuarnut qaqitsisarfimmukaaneqassaaq, qalipaatit eqqortut atorlugit qalipanneqarluni aamma immaqa iluani nutaannik pequtitaartinneqassalluni, maskiinaa misissorneqassaaq il.il. ”Tassa suliassaq annertooq uanga suliassaraa, mikisualuppassuit suliassanut

Atorfimmi pikkorissuseq • Maligassiuilluarpugut • Assassullaqqissuuvugut • Akisussaassusermik pingaartitsivugut eqqarsarluaqqaarlutalu silaqassuserpullu atorlugu aalajangiisarluta.

ALLANNGORIATAARTOQARSINNAANERANUT PIAREERSIMANEQ (Sapiissuseq • Ajornarorsiutinut nutaanut piareersimasarpugut • Nammineerluta pilersitsiniartarpugut • Kukkunerit akueralugit ilinniarfigisarpagut SULEQATIGIINNEQ(Ataatsimoorneq) • Kikkut tamaasa ataqqisarpagut mianeralugillu • Kinguneqartussamik isumalioriaaseqarpugut, ammasuulluta unneqqarissuullutalu • Immitsinnut tatigeqatigiippugut • Isummavut anittarpagut • Ataatsimut isiginnittuuvugut • Suliffiup suliffikkuminassusia pingaartipparput • Atugarissaarnissarput pingaartipparput (Ikioqatigiinneq)

11

ilaapput. Ajorsinnaasut paasiniartarpakka allallu misilittakkatik naapertorlugit tamakku suliarisarpaat iluarsillugillu.”

Jakob Jørgensenip malunnartumik suliani tanngassimaarutigaa : ”Uanga kunngikkormiut nuannarivakka aamma suliaq kunngimut kunngikkormiunullu tunngasoq soqutiginarluinnartoq nuannarivara, taamaasillutik Danmarkimut sinniisuulluartuusinnaaqulugit. Isumaqarluinnarpunga nunap naleqassusianut ilapittuutaallunga. Taamaattumik maani sulineq immikkut illuinnartuuvoq, tassami ataasiiinnavimmik kunngip umiarsuaqarpoq!

Aamma umiarsuarmi ileqqorissuuneq assuarnaassuserlu nuannareqaakka – takussutissat kusanartut, nalliuttorsiorpaluttumik pissusilersortarnerit, sinniisuusarneq, ileqqut aamma tamatta attaatsimut periuseqartarnivut suut tamaasa ingerlallalluaqqullugit.”

Isumannaallisaanermi mianersorfissaqarnersoq pillugu aperiganni akivoq: ”Inuttat tamavimmik misissorneqarluarneqartarput isumannaallisaanermut tunngasutigut tamatigut. Isumannaallisaanermut tunngasutigut annilaangassuteqanngisaannarpunga, nakkutilliisummi tamakku isumagisarpaat, taakkulu uanga tatigilluinnarpakka. Tatigeqatigiinnermut qaffasissuseq ajornartorsiutigineqanngilaq. Isertuussassaqarpat tamakku ataqqineqartarput.” • Sakkutuut umiarsuarmi suliassat naleqquttut tamaasa suliarisarpaat, soorlu umiarsuup angalanerani aquttuullutik aamma nasittuullutik, umiarsualivimmiinnermi paarsisuullutik, pigaartuullutik aamma eqqiaasuullutik, taamattaaq kanngussaat qillersagassarpassuit qillersartarlugit, tamakku umiarsuup qaaniisinnaapput iluaniisinnaallutilluunniit.

Dannebrog

Kongeskibet

Af Hanne Baltzer

– en dansk arbejdsplads

Den 1. september anløb Kongeskibet Dannebrog Fredericia i strålende sol og med begejstrede danskere til at tage imod Hendes Majestæt Dronningen. Ombord var også Jakob Jørgensen, som er premierløjtnant og driftsofficer på Dannebrog. Sammen med 8 andre officerer, 7 sergenter, 2 konstabler og 39 værnepligtige udgør han besætningen, hvis fornemste opgave er at sørge for, at hver detalje, hver millimeter på kongeskibet har et perfekt udtryk, en optimal funktion, og at arbejdet udføres med præcision og passion. Traditionen med sommertogterne skriver sig tilbage til Kong Christian den 10.

Også i dag bruger dronningen Dannebrog til

12

at skabe kontakt til alle dele af Rigsfællesskabet.

Rollemodel Kongeskibet Dannebrog er Flådens skib nr. 1, hvor dronningens jagtkaptajn fører kommandoen. Han udstikker linjen for en værdibaseret ledelsesstil ombord, hvor der lægges vægt på professionalisme, samarbejde og forandringsparathed. Dannebrog tjener som officiel og privat residens for den kongelige familie på sommertogt i Danmark, eller når de er på oversøiske officielle besøg. Kort fortalt handler det om at eksponere Kongeskibet, når regenten er ombord. Derfor fremstår

skibet pudset og skinnede flot. Skibet anløber altid havn til aftalt tid, mandskabet møder præcist og gør en dyd ud af, at alt fungerer. ”Som officer er jeg rollemodel for de værnepligtige. Det handler om at have en adfærd, som man gerne vil have, de tager til sig. Ikke kun sige det, men også gøre det i praksis. Det er vigtigt at udvise ledelse og retning for at opretholde trivslen ombord. Når de værnepligtige kommer her, kan de den grundlæggende adfærd til søs, men forskellige rutiner, procedurer og traditioner ombord lærer de undervejs,” forklarer Jakob Jørgensen. Han har været ansat på kongeskibet siden juni 2022.

MALIK 4 • 2023

Det er de værnepligtige, der varetager alle praktiske opgaver om bord, såsom rorgænger- og udkigstjans under sejlads, vagttjeneste i havn samt rengøring og pudsning af den anseelige mængde messing, der findes i skibet både udvendigt og indvendigt.

hvor man udskiftede maskinrummet,” siger Jakob Jørgensen. Han er dagligt i maskinrummet, hvor hans mandskab kan deres metier.

Ombord har han ansvar for skibets motorer og sikkerhed i forbindelse med væsker som vand og brændstof. Han er uddannet maskinmester fra Aarhus og har desuden taget moduler i militærledelse.

Fagligt interessant Han leder syv medarbejdere – en konstabel og seks værnepligtige. De har en faglig uddannelse og mindst fire års erfaring som smed, elektriker eller mekaniker for at kunne arbejde i kongeskibets maskinrum, der ofte er et varmt sted med mindst 30 grader.

Skibet er fra 1932, så der er nok at vedligeholde. Fagligt set er det en interessant opgave: ”Det er spændende med de atypiske opgaver, der kan opstå i maskinen. Ting forgår med tiden, men de erfarne øjne skal gerne kunne se, hvad der kan være på vej af fejl og dermed ofte afbøde dem, inden de opstår. Det meste udstyr er fra 1980’erne,

MALIK 4 • 2023

Dansk besætning Forskellen mellem kongeskibet og andre skibe er, at opgaven er så meget anderledes: ”Vi sejler med landets regent, så vi skal være præsentable. Fx maler vi ikke kun skibet for at vedligeholde det. Vi ved, at udtrykket er vigtigt.

Ombord er vi kun danske statsborgere, og det gør noget ved kulturen, sammenholdet og det sociale miljø. Vi er inddelt i tre grupper: officerer, sergenter og menige. Hver gruppe spiser for sig, men vi spiser den samme mad, så det er der ingen forskel på. Typisk socialiserer man inden for den gruppe, man er en del af. Officerer og sergenter har hver sin messe, mens de værnepligtige har et cafeteria, som er deres frirum.”

Skibet er inddelt i tre divisioner; teknik, forsyning og operationel med en tæt kontakt mellem divisionerne.

Sejladsperioden varer typisk fra april-oktober, hvor der arbejdes stort set uden fridage, og uden mere end en uges ferie, hvis majestæten er bortrejst. Man kan godt have fri med tilkaldevagt. Der er altid to på vagt – en vagthavende officer og en vagthavende sergent, samt skift af værnepligtige. Skibet er aldrig helt alene.

Vinterhi og begejstring Kongeskibet Dannebrog er i vinterhi i Frederikshavn. Når kommandoen stryges efter et togt, er det tid for vedligehold og tømning af en del af skibets interiør. Det er Jakob Jørgensen ansvarlig for. Skibet skal i dok, der skal males i de rigtige farver og måske ommøbleres indenfor, maskinen skal efterses osv. ”Det er mit job at koordinere den store opgave med de mange detaljer. Jeg identifi-

cerer fejlene, mens andre så bruger deres erfaring på at udbedre dem.”

Jakob Jørgensen er tydeligt stolt af sit job: ”Jeg kan lide Kongehuset og den interessante opgave regent og Kongehus løser ved at være gode repræsentanter for Danmark. Jeg er sikker på, at det tilfører landet værdi. Det er derfor en unik mulighed at kunne arbejde her, for der er kun ét kongeskib! Jeg kan også lide dyderne ombord – det pæne udtryk, ceremonierne, repræsentationerne, traditionerne og den fælles indsats for, at alt fungerer tilfredsstillende.”

På spørgsmålet om sikkerhedsfare siger han: ”Alle ombord er clearet til forskellige sikkerhedsniveauer. Jeg frygter aldrig for sikkerheden, for vi har vagthold, der tager sig af den, og det har jeg fuld tillid til. Desuden holdes fortrolighedsniveauet uden problemer. Er noget konfidentielt, respekterer man det.” •

VÆRDISÆT FOR SAMARBEJDE PÅ KONGESKIBET DANNEBROG PROFESIONALISME • Vi er gode rollemodeller • Vi kan vores håndværk • Vi er ansvarsbevidste og træffer beslutninger på baggrund af grundige overvejelser og sund fornuft.

FORANDRINGSPARATHED (Mod) • Vi er positive overfor nye udfordringer • Vi kommer selv med initiativer • Vi accepterer fejl og lærer af dem SAMARBEJDE (Fællesskab) • Vi behandler alle med respekt og værdighed • Vi er konstruktive, åbne og ærlige • Vi udviser tillid til hinanden • Vi giver udtryk for vores meninger • Vi er helhedsorienterede • Vi værner om et godt arbejdsmiljø • Vi værner om hinandens ve og vel (Hjælpsomhed)

13

Assip oqaasertaa: Stationslederi Brian Bennetsen (talerperleq) aamma Dan Garig, taanna piffissap ilaa annaassiniartartuuvoq, taakku ukiorpassuarni suleqatigiipput. Annaassiniartartuunertik tulluussimaarutigaat./ Stationsleder Brian Bennetsen (th) og Dan Garig, der er redningsmand på deltid, har arbejdet sammen i årevis. De er stolte af at være redningsmænd.

Annaassisartuuneq ataqqinaataavoq Hanne Baltzer-imit

- Uggornaqaarli atortunik amigaateqarattamen Isittoqarpoq - umiarsuaq immappoq – tissiataartartoq imaluunniit immap qaatigut saarlisartoq, windsurferi, imaani ajunaalerpoq – umiarsuaq ikkarlippoq – timmisartoq immamut nakkarpoq – umiarsuarmi ikuallattoqarpoq… Annaassiniarnissat aamma tammaaneqartunik ujaasinerit assigiinngitsuusarput. Aamma Danmarkip annaassiniartarfiani kujasinnersami inissisimasumi, tassa kujammut Gedserimi taamaappoq. Taanna Danmarkip Tysklandillu imartaani internaliusumi angallavioqisumilu inissisimavoq, ukiumut umiarsuit 70.000 -it angisuut tamanna sanioqquttarpaat, taanna 16,5 meterinik itissuseqarpoq tassalu Kadetrenden.

Siorngatigut umiarsuit annerusut ikiorneqarnissaminnik pisariaqartitsinerusarput.

Maannali taamaakkunnaarnikuuvoq. Maannakkut ukiumut maani kujataani 50-70-eriarlutik avalattarput aannaassiniarlutik, qaqutigulli umiarsuarnut angisuunut. ”Annaassiniartartuulluni ataqqinaataasarpoq atortussat ajoquteqanngikkaangata, taamaasillutami inuit inuuneri annaassinnaasarpavut. Taamaattuminguna maaniittugut.

Sila qanoq ikkaluaraangalluunniit aallarsinnaassariaqarpugut. Atortuvut tatigisariaqarpavut. Atortunik ingerlatsisuuvugut suliavullu piginnittuuffi-gaaavut. Akorngutaasinnaasut maani stationimiinngillat, avataanniillutilli,” stationimi pisortaq Brian Bennetsen oqarpoq. Nerriviup eqqaani issiavoq Dan Garig issiaqatigalugu, taanna annaassiniartartuuvoq piffissallu ilaannaatigut sulisarluni. Suliarisartakkatik oqaluttuaritillugit højtaleri tunuminniittoq minitaqarusunnatik tusarnaarluarpaat, tassami gong gongi aallartikkaluarpat sukkanerpaamik aallartussaagamik.

Danikkut Briannilu ukiut arlallit aalisarto-

14

oqaarsimapput, aamma SARimut (Search And Rescue) tunngasunik pikkorissartinneqartarsimapput assorujussuarlu annertuumik taamaasillutik misilittagaqalersimallutik.

Gedserimi inuit sisamat aalajangersimasumik piffissaq tamakkerlugu sulisarput, inuit arfineq-marluk tapertaassallutik piareersimasuupput tallimallu taartaasarlutik. ”Suleqatillu ataatsimoorfeqarneq immikkuullarissuuvoq, immitsinnummi 100 procentimik tatigivugut. Annaassiniarillutami tamanna pingaaruteqaqimmat. Stationi ulloq unnuarlu tamaat ammajuarpoq uangalu angerlarsimallunga piffissap annersaa pigaartuusarpunga,” Brian oqaluttuarpoq.

Qitiusumit ataqatigiissumik sulianik naammassinninneq Danmarkimi sinerissami annaassiniarneq naalagaaffiup suliassaraa. 21-nik annaassiniartarfeqarpoq (redningsstationer), taakku tamarmik pinngitsooratik ulloq unnarlu piareersimasussaapput tassa kalerrisaarisoqassagaluarpat – ukioq naallugu. Kalerrisaarisoqalerpat tamanna Forsvarets Joint Rescue Coordination Centre-mut (JRCC) ingerlassaaq, taassumalu annaassiniartarfik qaninneq nalunaarfigissavaa aallartisarlugu.

JRCC Nationalt Maritimt Operationscenterip (N-MOC) ataanni inissisimavoq. Nalunaaquttap akunnerata iluani angallatit aallartinneqassapput taamaasilluni ajutoorsimasunik ujarlerneq aallarnerneqartarpoq.

Stationimi pisortap forsvarsministeriami/ Søværnetimilu pissutsit arriinneri qatsulluinnarpai, Sinerissamimi Annaassiniartarnerit, Kystredningstjenesten, taakku ataanniimmata. Soorlu assersuutigalugu Gedserip annaassiniarnermi umiatsiaa 23,3 meterinik takis-

susilik L.W. Dam ingerlasinnaajunnaarmat, erniinnaq angerlarnissaa imaluunniit stationi nutaanerusumik sukkanerusumilluunniit, silarluttumimi taamaattoq pigerusunnarneroqimmat, sulili umiatsiartaartinneqarnissaminnut tunngasumik paasitinneqanngillat,: ”Annaassiniartartuulluta inuuvugut qanoq ilioriaaseqapallattartut, taamaattumik naaperiaaniarsuartarpugut, taakku suleriaasii uatsinniit arriinnerusarnermik,” Brian oqarpoq.

Brianikkut Dannilu marluullutik annaassiniartartutut Leopold Rosenfeldts legatimik ataqqinaatilerneqarnikuupput . Suliaq tassunga atasoq naammissisimasaat tassaavoq nuannaariartaatit Morning Sky aamma Karos inunnik 14-inik meeqqamillu ataatsimik issimasoqarlutik ajutoormata pisisimasoq. Tamarmik aannaanneqarput, umiarsuillu taakku tamarmik suliaqangaatsiarnerup kinguneranik imaanik qaqinneqarlutik. ”Inunnik maqaasisoqartillugu suna tamaat tikillugu ujaarisarpagut. Taamaalioreernerup kingorna nalilersuinermi pingaarnerpaatut eqqartortarparput iluatsitsisimanerluta aamma atortussat atorneqarsimasut naleqquttuusimanersut. Assigiinngissummik ikiuuseqarsimanerni, tassa inuup inuuneranik annaassisimanerit taakku ukiorpassuit ingerlareeraluartut suli kimilimmik malunnaateqartarput. Tilbage i Oktoberimi 2008-mi tyrkit umiarsuaat assartuut kinngunikkut ajunaarpoq aqqanilinnik inuttaqarluni. Angutit pingasut an-naappavut, ataaseq toqusimasoq nassaarineqarpoq, kisianni inuit arfineq-marluk tammavillutik tammarput, umiarsuarpassuit ujaaseqataallutik ilaagaluarput. Tassa immaqa misigisimasatta ajornersaat.”

Qujanartumik aannaassiniarnerit amerlanerit ajunngitsumik kinguneqartarput. •

MALIK 4 • 2023

Skibet medbringer genoplivnings-udstyr og medicinkiste med bl.a. hjertestarter, iltflasker, halskraver og udstyr til brækkede lemmer./ Skibet Umiarsuup uumarsaanermut atortut aamma illerfik katsorsaatinik imalik nassarpai, taanna aamma ummatip aallarteqqinniarneranut atortorissaat, iltilersuutit, qungatsimut qerartarsaatit taallinullu nissunullu napisimasunut atortussat taassuma iluaniipput.

Det er en ære at være redningsmand Af Hanne Baltzer

- men ærgerligt, at vi mangler grej Mand over bord - skib sprunget læk - lystsejler eller windsurfer i havsnød - skib på grund - flystyrt i havet - brand ombord… Redningsog eftersøgningsaktioner kan være mange ting. Det gælder også på Danmarks sydligst beliggende redningsstation i Gedser. Den ligger ved det befærdede internationale farvand mellem Danmark og Tyskland, hvor der årligt passerer 70.000 større skibe gennem den 16,5 meter dybe Kadetrenden.

Tidligere var det de større skibe, der havde brug for hjælp. Sådan er det ikke længere. Nu er redningsmændene hernede i syd ude 50-70 gange årligt, og sjældent hos de store skibe. ”Det er en ære at være redningsmand, hvis materiellet er i orden, så vi kan redde menneskeliv. Det er derfor, vi er her. Vi skal kunne sejle ud i alt slags vejr. Vi skal kunne stole på vores grej. Vi er operative og har ejerskab for det, vi laver. Ulemperne ved det her job ligger udenfor stationen,” siger stationsleder Brian Bennetsen. Han sidder ved bordet sammen med Dan Garig, der er redningsmand på deltid. Mens de fortæller om jobbet, lytter de begge intenst til højtalerne i baggrunden, for de skal afsted, hvis gong gongen lyder.

MALIK 4 • 2023

Både Dan og Brian har fisket nogle år, de har desuden en del SAR-kurser (Search And Rescue) og har opbygget en stor erfaring. I Gedser er der 4 fuldtidsansatte, 7 rådighedsansatte og 5 afløsere. ”Fællesskabet med kollegerne er helt specielt, fordi vi stoler 100 procent på hinanden. Det skal vi kunne i redningsindsatsen.

Stationen er åben i døgndrift, og jeg har vagten hjemmefra det meste af tiden,” siger Brian.

Central koordineret indsats I Danmark er kystredning en statslig opgave. Der er 21 redningsstationer, der alle er forpligtet til at være til rådighed for alarmer døgnet rundt – året rundt. Når man slår alarm, går den til Forsvarets Joint Rescue Coordination Centre (JRCC), som kan aktivere den redningsstation, der ligger tættest på. JRCC er en enhed under Nationalt Maritimt Operationscenter (N-MOC). Inden for en time skal fartøjet være ude, og en eftersøgning kan sættes i gang.

Stationslederen er mildest talt træt af trægheden i forsvarsministeriet/ Søværnet, som Kystredningstjenesten hører under. Fx er Gedsers 23,3 meter lange redningsbåd

L.W. Dam ude af drift, og der er hverken udsigt til, at den snart kommer hjem igen eller at de kan få bevilget en mere hurtiggående båd, som ville være optimal til eftersøgninger i dårligt vejr: ”Som redningsfolk er vi handlingsmennesker, så man må gå meget på kompromis med sig selv, hvis man skal holde til den langsommelighed,” siger Brian.

Både Brian og Dan er hædrede redningsmænd med Leopold Rosenfeldts legat. Indsatsen handlede om lystfartøjerne Morning Sky og Karos med i alt 14 mand og et barn ombord. Alle blev reddet, og de to skibe bjerget efter en stor indsats. ”Er der savnede personer, gør vi vores bedste for at finde dem. Bagefter er den vigtigste evaluering, om vi lykkedes, som vi skulle og med det rigtige udstyr. Der, hvor man virkelig har gjort en forskel, reddet et menneske, det påvirker mig stadig efter alle de år. Tilbage i oktober 2008 kæntrede et tyrkisk fragtskib med en 11 mands besætning. Vi reddede 3 mænd, 1 blev fundet død, men de 7 forsvandt, selvom der var mange skibe, der var ude og lede. Det er nok noget af det værste, vi har prøvet.”

Heldigvis lykkes de allerfleste redningsaktioner. •

15

Kaammattuillutalu ikiuukkusuppugut

Makku piffissaqarfigalugit oqaloqatigiissutigisarpavut: • Umiarsuarmi ulluinnarni inuuneq • Inuup nammineq nuannaarutai, aliasuutai ajornartorsiutaalu • apeqqutit pisariaqartitallu allat Umiartortunut ajoqersuiartortitamut tamatigut saaffiginnissinnaavutit: • Inuk alla suleqatiginngisat oqaloqatigerusukkukku • Inuunermi aalajangiisuusinnaasunik oqaloqateqarusukkuit, soorlu upperisaq pillugu

• Ajornartorsiutit, napparsimaneq toqusoorsimanerluunniit pillugit inoqammik oqaloqateqarusukkuit.

Uku naapinneqarsinnaapput • Umiartortunut ajoqersuiartortitaq Else Højvang, Ilulissat.

Telefon +299 22 39 74 • Umiarortunut ajoqersuiartortitaq Karsten Hald Jacobsen, Aasiaat.

Telefon + 299 56 33 55 • Umiarortunut ajoqersuiartortitaq Henriette Kiilerich Mikkelsen, Sisimiut.

Telefon +299 25 22 94 • Umiarortunut ajoqersuiartortitaq Niels Chemnitz, Nuuk.

Telefon +299 28 40 83

Vi vil gerne opmuntre og hjælpe Sømandsmissionen ved, at det ofte er en travl arbejdsplads ombord på et skib, og vi vil ikke komme ombord på et skib, der ikke har tid til besøg. Vores oplevelse er dog, at gæstfriheden ombord er stor.

Vi har tid til en snak om: • hverdagen ombord • personlige glæder, sorger og udfordringer • andre spørgsmål og behov Du er altid velkommen til at kontakte en sømandsmissionær: • Hvis du vil tale med et andet menneske, som ikke lige er din kollega • Hvis du har brug for at snakke om eksistentielle spørgsmål, fx tro

• Hvis du vil vende noget på grund af problemer, sygdom eller død derhjemme.

Mød • Sømandsmissionær Else Højvang, i Ilulissat.

Telefon +299 22 39 74 • Sømandsmissionær Karsten Hald Jacobsen i Aasiaat.

Telefon + 299 27 60 10 • Sømandsmissionær Henriette Kiilerich Mikkelsen, Sisimiut.

Telefon +299 25 22 94 • Sømandsmissionær Niels Chemnitz, Nuuk.

Telefon +299 28 40 83

Returadresse: Indenlandsk Sømandsmission, Havnepladsen 41A, 7100 Vejle, Denmark

Umiartortunut ajoqersuiartortitat nalunngilaat umiarsuit suliffittut qanoq ulapaarfiutigisartut, soorunalumi umiarsuarmi piffissaqarfigineqanngikkutta ikinavianngilagut. Umiarsuarnili tikilluaqqusaanermik naapinneqartuartarpugut.

MALIK 4 • 2023