Redningsbåden & Duen - Oktober 2012, nr. 8

Redningsb책den & Duen Nr. 8 - oktober 2012 - 109. 책rgang

3 Tro 4 I samme b책d BRODERKREDSEN

6 Fra kapring til frigivelse 8 Lystsejlere med dueflag 11 Sommer p책 havnene 1

Redningsbåden & Duen Nr. 8 · oktober 2012 · 109. årg.

Faith is confidence in what we hope for

Udgives af: Indenlandsk Sømandsmission og Den Danske Broderkreds på Havet Redaktør: Frede Ruby Østergård (ansvh.)

Redaktionssekretær: Finn Løvlund Pedersen 20 73 38 06 flp@somandsmissionen.dk Redaktion i øvrigt: John Aaen, Kristen Broe, Anette Ingemansen Deadline: Den 15. i forudgående måned Månedligt oplag: 5.000 Årsabonnement: 188,- kr.

Layout: Graphic Care Tryk: Øko-Tryk Forsidebillede: Åbent skib i forbindelse med årsmødet 2012 Foto side 3 og 4: ©stockxchnge.com

By seamansmissionary Troels Rauff Larsen

What does the word “faith” actually mean? You sometimes hear people describing themselves as ”having faith”. And some even say they have little faith. Other people state that if you have faith, then everything is great. But what does it actually mean? You can have faith in all sorts of things: for instance, you could believe that a statement is true or false; you could have faith in the wires inside the elevator. But something tells us that it means something different when people say they have great faith. What is your opinion?

When a Christian says that he/she has faith, it has a certain meaning. In the letter to the Hebrews, chapter 11, it says: “Now faith is confidence in what we hope for and assurance about what we do not see.” A part of the Christian faith is the faith that God became man, lived a perfect life, was crucified and rose from the dead, and this has happened in real life. By this, faith is in one way rooted in something rather specific. In another way it deals with the way you relate to what you believe is true. Do you have a derisive or indifferent approach to Jesus and his sacrifice, then you are not a Christian. However, this is not the same as having doubt. In the letter to the Hebrews it says that faith is confidence in what we hope for. Faith is both to believe that Jesus was who he said he was, but it is also to hope and have confidence in him and the things he did. Christians hope and believe in Jesus - that he lives today, and that he will return as a victorious king to complete his kingdom of peace and reign forever. I hope that your faith in Jesus may be full of hope and confidence in him.

Sømandsmissionens hovedkontor: Havnepladsen 1 · 7100 Vejle Tlf 33 93 25 43 (omstilling) Fax 33 93 25 41 info@somandsmissionen.dk www.somandsmissionen.dk Kontorets medarbejdere træffes: Mandag-fredag 09.15-15.00 Sømandsmissionens gavekonti: Giro 8003300 · Bank 9541 8003300 Formand: Hans Peter Kristensen 97 31 12 67 / hp@hssb.dk Generalsekretær: Frede Ruby Østergård 29 72 59 94 / fro@somandsmissionen.dk Administrationschef: Jens Vindum 61 33 83 92 / jv@somandsmissionen.dk

BRODERKREDSEN

Den Danske Broderkreds på Havet www.broderkredsen.dk Formand: John Aaen 35 13 51 14 / 22 41 14 02 john.aaen@strandby.dk Forretningsfører: Christian Langer 97 83 45 51 /21 29 75 51 i.c.langer@mail.tele.dk Broderkredsens kontingent- og gavekonto: Bank 7737 1303379

2

Andagt

Tro er fast tillid til det, der håbes på

"Troen er både det at tro på, at Jesus var den, Han sagde, Han var, men det er også at håbe på og have tillid til Ham og det, Han gjorde."

Af sømandsmissionær Troels Rauff Larsen

Hvad dækker ordet tro egentlig over? Indimellem hører man mennesker sige om sig selv, at de er troende. Nogle endda, at de er meget eller lidt troende. Andre mener, at bare man har en tro, så er alt godt. Men hvad betyder det egentlig? For man kan tro på alt muligt: Man kan fx tro på, at et udsagn er sandt eller falsk; man kan tro på, at kablerne i elevatoren holder, når man træder ind i den. Men der er noget, der siger os, at når mennesker siger, at de er meget troende, har det noget andet på sig. Hvad mener du?

Når en kristen siger, at han eller hun er troende, har det en bestemt betydning. I Hebræerbrevet kapitel 11 står der, at ”tro er fast tillid til, det der håbes på”. En del af den kristne tro er troen på, at Gud blev menneske, levede et perfekt liv, blev korsfæstet og opstod igen, og at dette har fundet sted i virkeligheden. Dermed er troen på én side forankret i noget ganske konkret. En anden side handler om, hvordan man forholder sig til det, man tror, er sandt. Stiller du dig spottende eller ligegyldig overfor Jesus og Hans stedfortrædende død, er du ikke en kristen. Det er ikke det samme som at være i tvivl. I Hebræerbrevet stod der, at tro er fast tillid til det, der håbes på.

Troen er både det at tro på, at Jesus var den, Han sagde, Han var, men det er også at håbe på og have tillid til Ham og det, Han gjorde. Kristne håber og tror på Jesus - at Han lever i dag, og at han kommer igen som en sejrende konge for at fuldende sit fredsrige og regere for evigt.

Jeg håber, at din tro på Jesus må være fuld af tillid og håb til Ham.

"Faith is both to believe that Jesus was who he said he was, but it is also to hope and have confidence in him and the things he did."

3

I samme båd

Af missionær Heri Elttør, Aulum Uddrag af prædiken fra årsmøde

Det ville være så godt hvis dette stod tilbage efter årsmødet: ”Vær frimodige, det er mig, frygt ikke!” Det kan føles i vor tid og nogle gange konkret i vort eget liv, at vi går under. Derfor synes jeg, det var meget stærkt, at jeg på vej herned fik en sms fra en ven med en dejlig opmuntring fra Esajas´ bog kapitel 51 vers 15: Jeg er Herren din Gud, som pisker havet op, så bølgerne larmer, Hærskarers Herre er hans navn. Det var et dejligt ord at få.

Jeg ved ikke helt hvad Peter tænkte, da han fik sagt ordene: ”Herre, er det dig, så befal mig at komme ud til dig på vandet.”

Han vidste i hvert fald at normalt går man til bunds! Han kunne blive til verdens største fjols!

Han kunne have valgt, lige som de andre.

Men nogen må tage første skridt – Det er velsignelsen! Det er Ikke nemt og det har omkostninger. Det første skridt, gælder troens liv. Det er her troen prøves og derved vokser.

Dit valg har afgørende betydning for udfaldet, både for dem som sidder i den samme båd og for dem vi skal have med. Peters første skridt, blev et vidnesbyrd på godt og ondt. Det er til trøst og frimodighed for os. Peters første skridt blev til frelse for ”dem i samme båd!”

Da de kom op i båden, lagde vinden sig. Og mændene i båden kastede sig ned for ham og sagde: ”Sandelig, du er Guds søn.!” Det blev til velsignelse og forvandling for samtlige i båden. Det er også til trosfolkets forvandling i dag! De gik i knæ. Det blev en bekendelse af, at Jesus har al magt. Det er Ham der er Herre: Det vil Jesus også bruge dig og mig til i dag.

Tænk vi kan være Hans sendebud.

Det er et fantastisk tema for årsmødet.

"Jesus gik om bord i en båd, og hans disciple fulgte ham.” Matthæusevangeliet kapitel 8 vers 23.

Det er efterfølgelse, når det er bedst! Det er tryghed, når vi taler om kald og stand som kristne! Det er et billede, på livsrejsens bølger og modvind og på kampen i tro og tvivl og tillid!

Det er budskabet om at Jesus er nær og at han kan og vil hjælpe! Det er en prædiken om, at der bliver stille en dag og at vi skal nå den anden side….

Jo, det er godt at være i samme båd som Jesus – Er du det i dag?

Jeg ville så gerne sige til dig i dag at oplevelsen af Jesus og vejen vi går og tjenesten er så mangfoldig – MEN velsignelsen er til fælles gavn!!

Vi læser senere i Matthæusevangeliet 14,27-33, hvor vi også er på vandet. "Og straks talte Jesus til dem og sagde: ”Vær frimodige, det er mig, frygt ikke!” Men Peter sagde til ham: ”Herre, er det dig, så befal mig at komme ud til dig på vandet.” Han sagde: ”Kom!” Peter trådte ud af båden og gik på vandet hen til Jesus. Men da han så den stærke storm, blev han bange, og han begyndte at synke og råbte: ”Herre, frels mig!” Straks rakte Jesus hånden ud, greb fat i ham og sagde: ”Du lidettroende, hvorfor tvivlede du?” Da de kom op i båden, lagde vinden sig. Og mændene i båden kastede sig ned for ham og sagde: ”Sandelig, du er Guds søn.”

4

Peters første skridt blev til fortsættelse i missionens tjeneste, at nå landet undervejs: Matthæusevangeliet kapitel 14 vers 34-36: Og da de var kommet over søen, nåede de land ved Genesaret. Folk på stedet genkendte ham og sendte bud til hele omegnen, og de kom til ham med alle de syge, og de bad ham om bare at måtte røre ved kvasten på hans kappe; og alle, der rørte ved ham, blev frelst.

Peters første skridt – førte til at fokus kom på Jesus som frelseren.

Skal vi blive i billedet, så er dette en fantastisk prædiken om hvad Jesus vil, når han kalder til efterfølgelse til at være i samme båd. Når han vil og ved at kalde os ud på det brusende hav!

Når han møder os, så vi går i knæ, i forvandling!

Når han møder os på en særlig måde, for siden at føre os i møde med mennesker. DET er JE-

SUS-missionen, med dit og mit liv for at kunne nå og frelse andre.

Når Jesus går i båden og du og jeg går med, så er det trygt at være i samme båd! Men det er ikke altid råhygge/kaffehygge, fordi himmelen arbejder undertiden i hårdt vejr, med at forme den frelsende tro! Igennem Helligåndens arbejde, hvor vi møder Jesus, der erfarer vi sand hjælpeløshed: ”Herre frels mig!" Men også da erfares det at: Herrens hånd, er nær og bærende og frelsende! Og med Jesus og Peter inde i båden igen, vises hvad himmelen ønsker - at vi skal være vidner for hinanden i indbyrdes fællesskab! Og vi skal få frimodighed til at tage på land på den anden side, så flere må blive frelst og komme med om bord på sejladsen hjem til HIMMELEN. MED Jesus om bord, så kommer vi HJEM! Amen!

5

CEC Future – fra kapring til frigivelse

Af Finn Løvlund

Noget af det første de gjorde var at få kontakt til de pårørende. Vi kunne ikke gøre så meget i forhold til gidslerne under kapringen. De var i kaprernes varetægt og vi kunne ikke rigtig gøre noget andet end at forhandle med piraterne om deres løsladelse. Derimod kunne vi gøre noget for de pårørende fortalte Niels Mathiesen. Vi gjorde meget ud af kontakten til de pårørende. Der var hele tiden en person bare på den opgave. Der blev svaret på de pårørendes spørgsmål. Hver dag opdaterede vi en informationsside på internettet som de kunne gå ind på og se. Her kunne vi fortælle time for time, dag for dag, uge for uge, hvad der skete.

Kontakten til piraterne gik igennem en agent som var ekspert i at forhandle med piraterne.

De forlangte 7. millioner dollar i løsesum. Rederiet tilbød 300.000 dollar. Derefter blev der forhandlet i mange dage. Vi havde en strategi om at vi aldrig gik op i vores bud før piraterne gik ned, fortalte Niels Mathiesen. Sådan gik forhandlingerne indtil det landede på 1,7 millioner dollar. Leveringen af løsesummen foregik fra luften i en boks med faldskærm.

Håndteringen af medierne var der en person som tog sig af – sådan at der ikke kom forskellige meldinger ud i pressen. Det blev direktøren Per Gullestrup selv der fik den opgave. Vi

I 2008 blev CEC Futures besætning taget til fange af pirater ud for Afrikas horn. 11 russere 1 georgier en 1 ester var taget til fange i 71 dage inden de blev frigivet. Niels Mathiesen fra det danske rederi Clipper som har CEC Future i drift gæstede årsmødet og gav et spændende og medrivende indblik i kapringen hen til frigivelsen gennem ord og billeder.

Det var ret dramatisk da piraterne kom om bord. Der blev brugt kraftige våben som russiske kalashnikov. Der blev efterfølgende fundet skudhuller i adskillige mandskabsrum og huller i de 6 mm. stålplader, som lasten bestod af.

Hvad gør man som rederi i sådan en situation?

Hvordan griber man det bedst an? Hvordan forholder man sig til de pårørende? Vi var nødt til at gøre alt fra bunden. Vi havde aldrig prøvet noget lignende og vidste ikke hvordan man håndterer sådan noget, fortalte Niels Mathiesen. Vi fandt frem til at der var 3-4 ting som vi skulle fokusere på. For det første gidslerne og deres situation og herunder de pårørende. Så var der kontakt til kaprerne. Desuden håndtering af medier. Tre personer var beskæftiget i de 71 dage udelukkende med at håndtere kapringen.

6

var fra starten enige om at informere så meget som muligt. Både pårørende, offentligheden og kollegaer i branchen fortalte Niels Mathiesen. Det har blandt andet ført til en reportage i Danmarks radio. Søg eventuelt for mere information på google på CEC Future.

Overtagelsen og bugseringen af det kaprede skib til aftalt havn foregik med et stort russisk krigsskib. Vores gode kontakt til myndighederne og medierne her, samt de pårørende som

hovedsagelig var russere havde ført til at de russiske myndigheder stillede skibet til rådighed. De havde læger med. Vi havde psykologer og tolk klar til at tage imod sømændene da de kom hjem. Efterfølgende fik de løn i to måneder hvor de var hjemme. De ni ud af tretten er stadig ansat i rederiet og de fire af dem sejler stadig sammen med kaptajnen fra den gang på CEC Future.

Gudstjeneste i telt på Vejle havn Af Finn Løvlund Omkring 125 personer havde fundet ind i det til lejligheden opstillede telt ved Vejle havn til Gudstjeneste søndag d. 2. september i forbindelse med årsmødet i Sømandsmissionen. Vejret viste sig fra sin bedste side med høj solskin og en lun brise. Sømandsmissionens faner blev båret ind under præludiet og skød en festlig og anderledes gudstjeneste i gang. Indholdet med salmesang, tekstlæsninger og prædiken var ikke anderledes, men rammerne i form af et telt gjorde det til en anderledes oplevelse, hvilket flere lokale beboere benyttede sig af. Generalse-

kretær og sømandspræst Frede Ruby Østergård prædikede over teksten fra Mattæus evangeliet kapitel 20 vers 20 – 28 om hvem der er stor i Guds rige. Den der vil være stor iblandt jer skal være jeres tjener. Ligesom menneskesønnen ikke er kommet for at lade sig tjene, men for selv at tjene og give sit liv som løsesum for mange.

Kirkekaffen kunne på grund af det fine vejr nydes i det fri. Samtidig var det muligt at besøge Sømandsmissionens to skibe som lå i havnen i anledning af årsmødet. Det benyttede mange sig af ligesom mange så hovedkontoret, som ligeledes var åbent for besøgende i dagens anledning.

7

Lystsejlere med dueflag?

Af Finn Løvlund

lave et bådelaug med kristent grund, som står for at arrangere samlinger for sejlere enten som bibelcamping eller eventuelt som en del af allerede eksisterende samlinger for sejlere. Der vil blive arbejdet videre i Sømandsmissionen med forslagene og mulighederne.

Et af seminarerne lørdag eftermiddag under årsmødet havde ovenstående titel. Generalsekretær Frede Ruby Østergård udfordrede de ca.

20 deltagere til at give deres mening tilkende om det skal være muligt for sejlere at sejle med Sømandsmissionens dueflag. Der fremkom udelukkende positive tilkendegivelser til dette.

Der kom desuden forslag som der vil blive arbejdet videre med. Det er vigtigt at der er knyttet nogle bestemmelser til det at føre dueflag mente nogle. Til spørgsmålet om hvorvidt der skal være et tilbud om en form for oplæring eller undervisning i at formidle evangeliet og formålet knyttet til, gav flere udtryk for at der ikke måtte blive det indtryk at der kræves et kursus og eksamen som skal bestås. Det må kun være et tilbud. Det må heller ikke blive en kreds som udefra ses som lukket. Det skal bruges som en markering af et tilhørsforhold til et fællesskab som bekender sig som kristne, og til at give anledninger til at dele evangeliet med andre sejlere. At blive medlem af Broderkredsen og dermed ret til at føre dueflag blev også fremført som en mulighed.

En idé om en form for bibelcamping for sejlere blev ligeledes drøftet. Om hvorvidt det er realistisk og vil blive benyttet. Man kunne måske

Bethesdas boghandel - Danmarks største kristne boghandel

Vi er leveringsdygtige i teologi, kristne bøger, kristen musik, antikvariske bøger, gaveartikler, ikoner, kors og smykker. Hvad vi ikke har på lager, vil vigerne prøve at skaffe.

Besøg vores hjemmeside www.bethesdas.dk eller besøg vores spændende butik i København og få inspiration til dit kristenliv.

Bethesdas Boghandel Rømersgade 17 · 1362 København K Tlf. 33 13 17 17 · bog@bethesdas.dk

8

Fra Svendborg Søfartsskole Af forstander Jens Frederiksen Som nogle af jer er bekendt med, havde vi en del udfordringer med at få udfyldt lærerstillingen efter Søren Pedersens forfremmelse til inspektør. En tidligere lærer på Svendborg Søfartsskole sagde til mig for flere år siden, at det at være lærer på skolen kan sammenlignes med et maratonløb. Om denne påstand er sand, skal jeg ikke kunne sige, men sandt er det, at vores hverdag er meget krævende, uanset hvilken medarbejder der tænkes på og at dette ofte kan påvirke ens private liv. Dette betød, at den først ansatte lærer hurtigt sprang fra. Da lærerstillingen blev slået op i anden omgang, meldte der sig en del ansøgere på banen. Af disse har vi valgt at ansætte skibsfører Jørgen Ritz (52 år), med virkning fra den 30/7. Jørgen Ritz har en alsidig maritim karriere bag sig og har på den måde arbejdet for Dannebrog Rederi A/S, DSB og Elsam som styrmand og overstyrmand. Efter sin sejlende karriere har Jørgen Ritz været beskæftiget som salgskonsulent hos Navteam, der forhandler maritimt elektronisk udstyr. Jørgen Ritz har også i en periode været inspektør ved Svendborg forenede Boldklubber og har på denne måde en del erfaring med i bogstavelig forstand at ”takle” unge mennesker. Jørgen Ritz, der selv er ivrig lystsejler, er hovedsageligt ansat til at varetage sejladsen med skoleskibet ”Vilhelm Rasch”, men skal også indgå i den almindelige undervisning på skolen og brandskolen mm.

Vores pedel Lasse har også benyttet sig af den elevtomme skole i sommerferien. I klasse Vest (gamle gymnastiksal) har vi fået opsat en foldevæg, som gør det muligt at gennemføre to forskellige undervisningsforløb samtidigt. Da hver

Pumpernes hemmelighed sektion i væggen vejer 160 kg, kunne vi ikke som forventet hænge væggen direkte op på den eksisterende bjælke, men blev nødt til at montere en mere end 500 kg tung jernbjælke på tværs i lokalet. Det er sin sag at få lempet så svær en bjælke på plads og så i den højde.

Flere af skolens trapper er gennem en årrække smuldret langsomt væk som følge af vejr og vind, frost og saltning. Vi valgte derfor i sommerferien at renovere trappen ved rygeskuret og skolens store trappe mod Overgade, som rent adressemæssigt er vores hovedindgang.

Den 31/7 startede 48 nye skibsassistentelever.

På nuværende tidspunkt, hvor dette skrives, er det endnu for tidligt at udtale sig om holdet som helhed. Vi ved af erfaring, at der sker et mindre frafald i løbet af den første måned og herefter plejer elevtallet at forblive konstant eller næsten konstant. Min egen uofficielle måde at vurdere holdets motivation og interesse på, er ved at høre, om de synger højere end jeg selv ved morgensangen. Hvis denne måling holder stik, bliver det et godt hold. De synger nemlig igennem.

Den 12/8 forventes 29 nye HF-Søfart elever at ankomme, hvilket svarer til den maksimale kvote, som vi er blevet pålagt i 2011.

Udover vores almindelige elever fungerer Svendborg Søfartsskole ofte som base for studerende fra andre skoler, som typisk kommer

9

Fra Svendborg Søfartsskole fra udlandet. Således skal vi i efteråret huse 2 japanske studerende, som er tilknyttet vores naboskole Simac og 2 tyske studerende, som er tilknyttet Social- og Sundhedsskolen i Svendborg. Udover at gøre de andre skoler en tjeneste, mener jeg også, at vores egne elever har godt af at møde fremmede kulturer, som jo i høj grad bliver en del af deres fremtid i den store verden.

Til sidst men ikke mindst vil jeg gerne sende en forsinket tak til alle, som deltog i vores sommerstævne på skolen og tak til alle dem, som af forskellige årsager ikke kunne være hos os, men som ofte tænker på os og tager os i forbøn. Med ønsket om Guds fred til alle.

Af inspektør Søren Pedersen I pinsen tillod jeg mig at holde en ½ fridag, der var noget i området jeg måtte overvære. En gammeldags stabelafløbning. Skonnerten Bonavista blev søsat igen efter en total-renovering.

Efter en del taler, bl.a. fortalte Erik Kromann om dengang vor herre var jungmand på Genesaret sø, (det var jeg nu ikke klar over, jeg mener ikke jeg har set det afsnit, men museumsdirektører lyver vel ikke!) gik man i gang med at slå kiler ind under kølen, så den pludseligt og med stor fart gled i vandet. Dens 2. søsætning. Nu 98 år gammel og still going strong. Ca. 100 andre træskibe havde fundet vej til Marstal denne sommerdag. I lystbådehavnen havde aldrig ligget så mange skibe. Vi var et sted mellem 5000 og 6000 ekstra mennesker på den stolte ø. Det var stort og højtideligt.

Søren Kirkegaard skrev: LIVET FORSTÅS BAGLÆNS, MEN LEVES FORLÆNS. Og når man har læst romanen VI DE DRUKNEDE kan man godt få lidt gåsehud over sådan en oplevelse.

Dengang sendte familien deres drenge til søs,

uden at vide om de nogensinde kom hjem igen.

Med facebook, billeder og kommentarer fra elever rundt om i verden kan vi godt se den store udvikling vi er i gang med. Når man så samtidig ved sådan en lejlighed ved, at man selv arbejder på en sømandsskole, der er 106 år ung, så vil jeg sige, at gamle ting godt kan være smukke.

UPS nu bimlede pc’eren igen, en mail er dukket op, flere kursister, arbejdet kalder igen.

Sommervarmen trykker, der skal laves elevlister, kammerlister, klasselister, landlovslister og skema til det kommende elevhold. MEN udsigten den skal man også huske at nyde, medens den er der.

Med disse par ord om jobbet, tankerne og udsigten vil jeg gerne ønske jer alle et rigtig godt og velsignet efterår med mange dejlige og varme hilsner her fra inspektørens kontor på toppen af bakken over byen.

10

Besøg på Svendborg Brandskole

Af Jens Frederiksen, forstander på Svendborg Søfartsskole

CF-gård, forløbet uden større problemer. Dog er skolen begrænset af en klausul fra 1. juni til 1. september, hvor der ikke må udføres øvelser, som afgiver røg.

I forbindelse med FU-mødet den 3/9 2012 på Svendborg Søfartsskole aflagde bestyrelsen et besøg på Svendborg Brandskole, hvor inspektør Søren Pedersen viste rundt og fortalte om de forskellige øvelsesmoduler.

I den tilladte periode afvikles der 2-4 kurser om måneden, som kan vare fra 1 til 5 dage. Svendborg Søfartsskole har 1 fast instruktør tilknyttet skolen og sender et yderligere antal instruktører fra lærerstaben ved større kurser. Øvrige instruktører kommer fra Redningsberedskabet.

Det har vist sig gennem årene, at kombinationen af almindelige brandmænd og søfolk som instruktører har været en meget stor succes, som ofte roses af vores kursister.

Svendborg Brandskole, som er et samarbejde mellem Redningsberedskabet i Svendborg og Svendborg Søfartsskole, blev oprettet i april 2003 for at efterleve de nye krav om røgdykkeruddannelse til skibsassistent- og HF-Søfartseleverne. Skolen startede oprindelig med det formål at give udelukkende navigationsskoleelever fra Marstal Navigationsskole og egne elever uddannelsen, men skolens aktiviteter og kursusudbud udviklede sig hurtigt til at omfatte alle typer maritime kurser, som styres af den internationale maritime STCW-konvention. Denne udvidelse har samtidigt betydet, at et stort antal af de danske rederier sender deres besætningsmedlemmer til brandskolen i Svendborg.

Ikke kun skolens lærere er involveret i brandskolen. Al administration foretages af sekretær Lone og inspektør Søren Pedersen. Kabyssen sørger for maden til brandskolen og maden transporteres frem af pedel Lasse. Det kræver mange hænder at drive en sådan brandskole og alle har naturligvis også deres almindelige opgaver, som skal udføres på selve søfartsskolen.

Gennem brandskolens snart 10 års levetid har vi været forskånet for alvorlige ulykker og dette er bestemt ikke et tilfælde. Skolen er underlagt skrappe regler og løbende tilsyn fra såvel Søfartsstyrelse som Styrelsen for Videregående Uddannelser og betjenes af velkvalificerede instruktører med mange års erfaring med faget, samtidigt har vi en Gud, som holder sin skærmende hånd over vores mange øvelser.

Tilgangen af kursister til Svendborg Brandskole har været jævnt stigende gennem årene og 2012 forventes at blive det største år i brandskolens historie.

Brandskolen er placeret på gammel lossepladsjord, som med tiden er blevet omsluttet af et parcelhuskvarter. Det tætte naboskab har gennem årene, hvor stedet først fungerede som

11

Sommer på havnene

Af sømandsmissionær Jørgen Knudsen

fået mulighed for at få dette arbejde som sømandsmissionær. Jeg har i løbet af sommeren mødt så mange spændende mennesker, delt et øjeblik af livet sammen med dem og ofte fået lov til at høre lidt af deres livshistorie. Jeg har så fået lejlighed til på mange forskellige måder, at fortælle om skibene, Sømandsmissionen og troen på Gud. Jeg har også i sommerens løb, mødt mange som har været med i Sømandsmissionens arbejde i mange år. TAK for jeres modtagelse af mig som ny. Det har været godt at mærke jeres omsorg og medleven i arbejdet.

Jeg vil ikke her fremhæve nogle enkelte oplevelser, men blot konstatere at jeg med Bethel og Duen har fået mulighed for at sejle med verdens bedste budskab lige ind i byers hjerter, nemlig havnene. I Køge spurgte en journalist mig: hvorfor vi sejlede rundt med disse skibe?

Det overvejede jeg lidt og kunne så kun svare: at det er fordi vi tror på et liv efter døden, er kristne og selv er medmennesker.

En fantastisk spændende sommer med Bethel og Duen i forskellige havne i Danmark er snart ovre for i år. Havnene er forskellige og de mennesker vi møder om bord på Bethel og Duen er forskellige. Men fælles for alle dem vi har mødt er, at de er set og elsket af Gud. Nogle kommer om bord for at se skibene og så får vi ofte spørgsmålet: hvad bruger I skibene til? Og så har vi jo en god anledning til at få fortalt om hvad der er formålet med vores arbejde i Sømandsmissionen, nemlig at få fortalt om troen på Gud og Jesus til søfolk og fiskere og hvem vi ellers møder på havnene.

Jeg vidste ikke hvad jeg gik i gang med den 3. juni da jeg tog toget til Ålborg for at påmønstre Bethel for første gang. Jeg var helt ærligt meget usikker på, om det nu var mig det at være på skibene og møde søfolk, fiskere og hvem der lige kommer om bord. Men nu 3½ måned efter er jeg utrolig taknemmelig for at jeg har

12

Mærkedage

60 år 1. oktober Henning Sloth, Fyrrelunden 52, 6705 Esbjerg Ø 90 år 2. oktober Kristen Lodberg, Th. Dahlsvej 22, 1. tv. 6700 Esbjerg 50 år 14. oktober Søren Mejlvang, Hegnsvej 15, 9970 Strandby 70 år 18. oktober Birthe Jespersen, Enghavevej 28, 6855 Outrup 80 år 19. oktober Jens Hvas, Høstvænget 6, 7500 Holstebro 95 år 19. oktober Martha Rasmussen, Birkevænget 8, 8585 Glesborg 85 år 20. oktober Rosa Stensgaard, Vestergade 57 C, 7770 Vestervig 70 år 21. oktober Jóhan Carl Djurhuus, Heygavegur 11, 497 Selatraó 80 år 24. oktober Ole Kyndi Laursen, Gyvelvænget 18, 7730 Hanstholm Vi ønsker hjertelig tillykke med fødselsdagen og Guds rige velsignelse over fremtiden.

Tak for indsatsen

Tak for årsmødegave

Med udgangen af september slutter Leif Rasmussens ansættelse på skibene, og fra Sømandsmissionens side vil vi gerne sige hjertelig tak for indsatsen og Guds velsignelse over den kommende tid.

I årsmødegave er der indsamlet ca. kr. 146.000,00 som vi takker hjertelig for.

Udsendelsesfestlighed

for Nanna og Erik Ramballe Hansen Søndag den 28/10 kl. 10.30 Kristkirken, Haderslevvej 38, 6000 Kolding I anledning af at Nanna og Erik skal rejse til Sisimiut for at være bestyrere på sømandshjemmet, afholdes søndag den 28. oktober i forbindelse med gudstjenesten i Kristkirken i Kolding, en forbønshandling for Nanna og Erik.

Efter gudstjenesten er alle velkomne til frokost og samvær i kirkens lokaler. Her vil blive fortalt om Sømandsmissionen, og der vil være mulighed for at bringe en hilsen. Prisen for frokost er 20 kr. pr. person – dog højst 60 kr. pr. familie.

Nanna, Erik og deres to børn rejser til Grønland allerede dagen efter, mandag den 29. oktober.

Julegaver

Så er det ved at være tid igen.

Igen i år har vi brug for julegaver til at dele ud af.

Julegaverne bliver delt ud på havne og sømandshjem i Grønland og Danmark, til de søfolk som er på havet i julen.

Julegaverne bliver sendt fra hovedkontoret midt i oktober måned for at de kan nå til Grønland i tide.

Vi gør opmærksom på, at gaverne ikke må indeholde mad eller parfumer, da mange af dem sendes til Grønland.

Gaverne kan sendes til hovedkontoret i Vejle: Indenlandsk Sømandsmission Havnepladsen 1 7100 Vejle Vi takker for enhver gave, eller penge dertil!

13 13

Om bøn Af Keld Østergaard, Bedsted Når du beder et andet menneske om noget, hvad forventer du så?

Hvis du beder en af dine kammerater om, at han eller hun vil gøre noget for dig, regner du så ikke med at han eller hun svarer? Hvis du beder din far eller mor om at hjælpe dig med noget, går du så bare din vej med det samme? Eller venter du på et svar?

Det ville da være meget dumt at skynde sig væk lige efter at du har bedt om hjælp. Tænk hvis du fik et JA, og så ikke nåede at høre det.

Så står du alligevel alene med det.

Sådan er det også når vi beder til Gud. Når vi beder til vores far i Himlen må vi også forvente et svar. Gud hører ALTID vores bøn, men han svarer ikke altid med det samme.

En gang kan han sige JA. En gang kan han sige NEJ En gang kan han sige VENT LIDT. Jeg hørte engang om en mormor, som havde bedt for sit barnebarn i flere år. Drengen var blevet en rigtig bandit og lavede en masse

grimme ting. Han ville ikke høre om Jesus, og blev sur hver gang mormor sagde at hun bad for ham.

En dag sad han helt alene og havde det meget dårligt. Da kom han i tanke om mormor der bad for ham. Han foldede sine fingre og sagde: ”Jesus, jeg ved mormor har bedt for mig, nu vil jeg gerne høre svaret”.

Fra den dag af begyndte drengen selv at bede og levede hver dag sammen med Jesus.

Tror I ikke mormor havde fået det svar der hed: VENT LIDT når hun bad for sit barnebarn.

Gud vil at vi skal komme til ham og bede om alting så giver han os det der er bedst for os.

Bedeliste • Søfolk og fiskere - om hjælp til at være læ nge væk fra familie - om beskyttelse mod uly kker • De danske sømandsh jem - om styrke til bestyrere og medarbejdere i arbejdet - om vejledning og styrke til bestyrelserne der - tak for deres arbejde • Hovedbestyrelsen - om vejledning og hjæ lp til at træffe beslutninger - tak for deres arbejde Grønland - om velsignelse over grø nlænderne - om velsignelse over kir ken der - om velsignelse over Sø mandshjemmene

14 14

Kontakt De sejlende kaffestuer ”Bethel” og "Duen"

Sømandsmissionen

bethel@somandsmissionen.dk Skipper Keld Østergaard, 30 30 56 84

Sømandsmissionærer

Jørgen Erik Larsen, 88 17 40 55 / 23 43 05 68 Udsigten 36, 4180 Sorø jel@somandsmissionen.dk Finn Løvlund Pedersen, 20 73 38 06 Blomsterparken 6, Fovrfeld, 6710 Esbjerg V flp@somandsmissionen.dk Keld Østergaard, 97 94 56 86 / 30 30 56 84 Præstegårdsvænget 4, 7755 Bedsted ko@somandsmissionen.dk Simon S. Ambrosen, 29 82 27 71 Møllevejen 50, 5960 Marstal ssa@somandsmissionen.dk Troels Rauff Larsen, 60 61 11 41 Østergade 30, 9400 Nørresundby trl@somandsmissionen.dk Jørgen B. Knudsen, 28 65 52 77 Præstegårdsvej 54, 8320 Mårslet jbk@somandsmissionen.dk

Esbjerg Sømandsmission – Arken Strandbygade 40, 6700 Esbjerg Tlf 76 10 09 10 Finn Løvlund: 20 73 38 06

Svendborg Søfartsskole

Overgade 6, 5700 Svendborg Tlf 62 21 04 84 · Fax 62 22 05 84 info@svesoef.dk Formand: Søren Assenholt Muff 76 11 94 54 / 21 45 34 40 assenholt.muff@mail.dk Forstander:Jens Frederiksen Gaver til Svendborg Søfartsskole bedes sendt til forstander Jens Frederiksen Bank 0815 0000319988

Kontoret

Færøerne

Kalundborg Sømandsmission

Island

Klaksvik Sømandshjem Postbox 59, Vikavegur 38, FO-700 Klaksvik Tlf +298 455333 · Fax +298 45 72 33 hotelklak@hotelklak.fo Ann & Jógvan Petersen Sømandsmissionær Torleif Johannesen, Nesvegur 93, FO-655 Nes · Tlf +298 44 90 24 torleif@mission.fo Deltids Sømandsmissionær Jógvan Højgaard, Tradarvegur 47, FO-800 Tvøroyri.

Tlf +298 37 13 13 mob. +298 59 131 3

Ane Margrethe Vrist, sekretær amv@somandsmissionen.dk Kristian Mikkelsen, bogholder km@somandsmissionen.dk Dorte Schütt Larsen, regnskabsmedarbejder dsl@somandsmissionen.dk Anita R. Brødsgaard, regnskabsmedarbejder arb@somandsmissionen.dk Miriam Vibe Vibjerg, regnskabsmedarbejder mvv@somandsmissionen.dk Egon Madsen, udviklingskonsulent em@somandsmissionen.dk

Hotel Sömandshjemmet ÖRKIN Brautarholti 29, IS-105 Reykjavík Tlf +354 5680777 · Fax +354 5689747 www.hotel-orkin.com · manager@hotel-orkin.com Ingibjørn Eldevig

Jens Chr. og Editha Seeberg Solbakken 9, 4400 Kalundborg Tlf. 59 50 13 32 - Fax 59 50 13 32 jseeberg@post3.tele.dk

Sømandshjem Grønland

Aasiaat Sømandshjem Postbox 216, 3950 Aasiaat Tlf +299 892711 · Fax +299 892910 aasiaat@soemandshjem.gl Bestyrer Maria og Johannes Jensen Nuuk Sømandshjem Postbox 1021, Marinevej 3, 3900 Nuuk Tlf +299 321029 · Fax +299 322104 nuuk@soemandshjem.gl Bestyrer Vera og Jesper Kjeldman Sisimiut Sømandshjem Postbox 1015, 3911 Sisimiut Tlf +299 864150 · Fax +299 865791 sisimiut@soemandshjem.gl Qaqortoq Sømandshjem Postbox 330, 3920 Qaqortoq Tlf +299 642239 · Fax +299 642678 qaqortoq@soemandshjem.gl Bestyrer Aksel Lynge Nielsen

Danmark

Frederikshavn Sømandshjem og ****Hotel Tordenskjoldsgade 15B, 9900 Frederikshavn Tlf 98 42 09 77 · Fax 98 43 18 99 info@fshotel.dk · www.fshotel.dk Bestyrer Lars Risager Aalborg Sømandshjem & Hotel Østerbro 27, 9000 Aalborg Tlf 98 12 19 00 · Fax 98 11 76 97 info@hotel-aalborg.com · www.hotel-aalborg.com Bestyrer Bo Kikkenborg Larsen Fredericia Sømandshjem Gothersgade 40, 7000 Fredericia Tlf 75 92 01 99 · Fax 75 93 25 90 fsh@fsh.dk · www.fsh.dk Bestyrer Egon Madsen Hotel Bethel Sømandshjem Nyhavn 22, 1051 København K Tlf 33 13 03 70 · Fax 33 15 85 70 info@hotel-bethel.dk · www.hotel-bethel.dk Bestyrer Dorte og Poul Jensen

15

Hvide Sande Sømandshjem og Hotel Bredgade 5, 6960 Hvide Sande Tlf 97 31 10 33 · Fax 97 31 36 76 mail@hssh.dk · www.hssh.dk Bestyrer Birgit Boye Aarhus Sømandshjem Sverigesgade 1, 8000 Aarhus Tlf 86 12 15 99 · Fax 86 13 16 52 seamensclub.aarhus@mail.dk Bestyrer Paw Ankjær Hanstholm Sømandshjem og Hotel Kaj Lindbergs Gade 71, 7730 Hanstholm Tlf 97 96 11 45 · Fax 97 96 27 80 info@hshh.dk · www.hshh.dk Feriehjemmet »Aggershøj« Møllevejen 50, 5960 Marstal Tlf 62 53 13 49 · Fax 62 53 13 41 Bestyrer Margit og Simon Ambrosen

forstander@svesoef.dk Margit & Kurt Kølle

Forsidebillede: Island Patriot ved kaj i Esbjerg.

16

�� �� �((�� � �+�( �((�

+�+ �� +� � ��(�+ � ���� ��� ��

Duen

Returadresse:

Af Finn Løvlund Sidst i august, i højt solskin og med godt humør sejlede sømandskredsen i Aabenraa med skibet Duen pü dens tur fra Sønderborg til Aabenraa. Pü broen ),+ & !--!-* -- $ %), -& stod skipper Leif Rasmussen sammen med Kristen Broe. I kabyssen og pü dÌkket sømandsmissionÌr Jørgen Knudsen og nødvendigt og en naturlig del sømandsmissionÌr Finn Løvlund. af livet pü skibet Duen. Bønner )"( Det blevG ( !'% ) ( en festlig og fornøjelig er godt ogsü kaffebønner for de MI;GN NJIK N JNKNL n Postbox 1021, Marinevej 3, 3900 Nuuk 44 30 28 T: 321029 - F: 00299 322104 giver en dejlig varm drik, som er tur med en00299 overraskende afslut !" '% & L( enhjem.dk nuuk@soemandshjem.gl �nødvendig� ning. Inden fra Sønder- en ligesü naturlig Vera &afrejsen Jesper Kjeldman Editha ogog Jens Chr. Seeberg, Solbakken 9 ¡ 4400 Kalundborg.

Derfor mütte det borg nød # # # $( !'% ) vi en frokost i messen, del om bord. ( (:::M $)"( Tlf. 59 50 13 32 Frederikshavn Postbox 1015, 3911 Sisimiut ogsü til efterfølgende.

I godt selhvorefter vi stĂŚvnede ud.

Det var E-mail: jseeberg@post3.tele.dk 43 18 99 T: 00299 864150 - F: 00299 865791 sisimiut@soemandshjem.gl ikke for at holde kursen, at en af skab og med gode oplevelser gür Ruth og Peter Ellegaard deltagerne havde taget et land- tiden stÌrkt og snart kunne vi se "( 7!@ &$ @( !'% ) ( 5 NAMNB6(! = ANK 0 Qaqortoq som var mület. kort med,Postbox men330, for 3920 at kunne følge Aabenraa havn JNA( N BNGJN( 11 76 97 T: 00299 642239 - F: 00299 642678 otel-aalborg.com qaqortoq@soemandshjem.gl kunne en mand, der med i hvor forskellige kendte I det fjerne = IGJ M N ( bethel@somandsmissionen.dk Maria og Aksel Lynge Nielsen betjent, skimtes.

Pü punkter pü land lü, som aldrig lignede enKeld: 30 30 56 84 ')' ( ! #"#) $)"( Jørgen Erik: 23 43 05 68 var blevet set fra søsiden. Südan kajen hvor han stod, var der plaFE& )&')( ia 93 25 90 SømandsmissionÌr Torleifi Johannesen, gik den første del af turen godt ceret adskillige flag. Midt i det Nesvegur 93, FO-655 Nes, Tlf. 00 298 44 90 24 torleif@mission.fo hele, ud for �betjenten�, lü en rød fÌllesskab. "! # ( !'% ) ( Sangen: �Jeg er en sejler pü livets løber. Et underligt skue som hav15 85 70 Postbox 59, Vikavegur 38, FO-700 Klaksvik -bethel.dk hav� für T: ny00298 betydning 455333 - F: nür 00298man 457233 de tiltrukket flere avisfotografer, hotelklak@hotelklak.fo for hvad var dette? Kom dronninsynger den Ann under & Jógvansejlads, Petersen hvilket (M $)"( gen pü besøg eller‌.. Man følte var indledningen til at høre om M $)"(K '! # ( !'% ) 31 36 76 Heidavegur 6 Ham, derFO-620 mü Runavik sÌtte kursen for sig nÌsten kongelig med südan Tlf. 00298 77 88 77 sü vi nür en modtagelse, som var tÌt pü at os underwww.hotel-runavik.fo livets sejlads, himmelhavnen. Åndelig føde er vÌre en konge vÌrdig. Sü gjorde 13 16 52 8 "!'% det ikke noget, at det viste sig at M $)"( - !'% ) )$(.K 8G( betjenten, der deler avis med en Brautarholti 29, IS- 105 Reykjavík T: 00354 5680777 – F: 00354 5689747 M $)" af deltagerne, kun var en til lejligwww.hotel-orkin.com ¡ manager@hotel-orkin.com anstholm AsbjÜrg og Jóan Karl HÜgnesen heden udklÌdt betjent.

96 27 80 Nür alt kommer til alt var det & %)& &)% )'(C ( ! )$ godt nok ikke dronningen der '(I!)' ( & !'% 53 13 41 Strandvej 99, 9970 Strandby kom pü besøg, men vi tror pü at T: +45 35 13 51 14 - M: +45 22 41 14 02 john.aaen@strandby.dk kongernes konge Jesus Kristus )'% & ( !&$ ")( sejler med om bord pü Duen. Sü Overgade 6, 5700 Svendborg kan vel ikke gøre det.

T: +45 62 21 04 84 - F: +45 62 22 05 mindre 84 2910

Indenlandsk Sømandsmission Havnepladsen 1 7100 Vejle

En kongelig modtagelse