Fjernvarmen

dansk fjernvarmes magasin nr. 1 · januar 2012

ALrTets

om å

af test r ø prær

nyheder

Flere geotermiske anlæg på vej Viborg og Tønder snart klar til at bore. Flere byer vil følge trop.

ny viden

Vask billigere med fjernvarme Forskningsprojekt undersøger fordelene ved slutte vaskemaskinen til den varme hane.

praksis

Brande Fjernvarme har vokseværk Nyt flisværk og akkumuleringstank er første skridt i planen om at forsyne hele byen med fjernvarme.

Fjernvarmeledningsnet

Tjæreborg Industri leverer også tilbehør til fjernvarmeledningsnet ab fabrik:

Indføringsskabe

Fjernvarmeskabe

Ventilbrønde

Også når det drejer sig om fjernvarmeledningsnet tilbyder Tjæreborg Industri energi- og miljørigtige løsninger fra ide til færdigt projekt og efterfølgende service.

• Stikledninger • Fordelingsledninger • Hovedledninger • Transmissionsledninger • Solvarmeanlæg

Kærvej 19 6731 Tjæreborg Tlf. 7517 5244 info@tji.dk - www.tji.dk

• Projektering • Jordarbejde • Rørleverancer • Nedlægning og

sammensvejsning • Indmåling med GPS

• Totalentrepriser • Hovedentrepriser • Delentrepriser • Vagtudkald hele

døgnet, hele året

Mange fjernvarmeværker har set fordelene ved Tjæreborg Industris professionelle og kundetilpassede løsninger, og Tjæreborg Industri er i dag markedsførende i Danmark indenfor komplette løsninger til fjernvarmesektoren.

Tjæreborg Industri FJERNVARME • ENERGI • BETON

- en stabil og troværdig samarbejdspartner!

Nu kan du få mere værdi i varmen Optimer din produktion med det nye PBA system fra Nordjysk Elhandel Vi har udviklet et værktøj, der sikrer dig størst mulig værdi af din varmeproduktion.

Et system, som behandler data på værkets produktionsenheder, prisprognoser for elmarkedet og gasmarkedet samt lokale vejrprognoser. Det giver dig optimalt overblik, for en optimal planlægning af din varmeproduktion.

Ring til teknisk konsulent Morten Holmsberg på tlf: 99 39 58 13 og hør mere.

neas.dk · Tlf: 99 39 58 00

• Spotproduktion.

• Blokbud, med variabel fordeling af blokke efter ønsker, forbrug og produktion.

• Frekvensmarkedet, regulerbare forbrug og produktion, med alle variable ønsker for budvolumen og pris opdeling i alle blokke.

• Optimal udnyttelse af alle MW på alle enheder på alle tidspunkter.

• Gas spotpris hentes dagligt direkte ind i marginalprisberegner.

• Online data for akkumulerings tankindhold, samt prognose for varmeproduktion, herunder også varmeproduktion for f.eks. solvarme.

• Optimal deltagelse og udnyttelse i både op og nedreguleringsmarkedet.

• Forberedt på optimering af fremløbstemperatur.

Nyt år og nyt Fjernvarmen Et nyt år er for mange en anledning til at skifte spor og prøve noget nyt. Sådan er det for Fjernvarmen i 2012. Vi har udviklet et helt nyt magasin til Fjernvarmens læsere, som vi er stolte af at introducere for jer. Forhåbentlig er I nysgerrige efter at se, hvad vi har fundet på. Men hvorfor nu skifte det gamle blad ud, når de fleste var godt tilfredse med det?

Indhold

Fordi vi kan gøre det bedre. Dansk Fjernvarme betragter Fjernvarmen som en vigtig service over for vores medlemmer og alle andre, der interesserer sig for fjernvarme. I takt med, at kravene til det enkelte fjernvarmeværk skærpes, er det afgørende for os, at ny viden og indsigt i branchens forhold er let tilgængelig.

Når vi samtidig betragter vores medlemmer som lokale ambassadører, for det, vi kalder Danmarks største miljøbevægelse, vil vi gerne gøre det nemt for jer at være velorienterede. Vi er gensidigt afhængige af hinanden for hver især at kunne udfylde vores roller. Samspillet mellem den virkelighed, der udspiller sig hos medlemmerne, i fjernvarmeindustrien og sekretariatet i Dansk Fjernvarme, er essentielt for os alle.

Fjernvarmen er et af vores vigtigste og mest synlige bidrag til at få dette samspil til at fungere.

Vi synes selv, vi har været ambitiøse, og er lykkedes med et helt nyt Fjernvarmen.

Det indeholder stadig alt det, I kender – blot præsenteret på en anden måde og suppleret med en række nye initiativer.

Vi håber, I vil tage godt imod det nye magasin og hører gerne, hvad I synes om det.

4

Leder

6

Værsgo – her er dit nye Fjernvarmen

7

Geotermisk varme på vej flere steder i landet

8

Energibesparelser skal indberettes nu

10 Hundige og Greve Strandby fusionerer 11 Dansk Fjernvarme klar til ny strategi 12 Gladsaxe Fjernvarme får 400 nye storkunder 14 Fornuftigt testresultat for præ­isolerede rør 15 Også her er der fjernvarme 16 Brande skal være en samlet fjernvarmeby 20 Fjernvarmen slog stokerfyret på velvære 26 Min dag 28 Rimeligt kvalitetsniveau for prærør Måling på stedet af varmeledningsevne

31 i PUR-skum

Vask billigere med fjernvarme og få

34 en række andre fordele

Skab forandringer med strategiske

37 initiativer

Spørgsmål om ejer/lejer- forhold og

40 varme­forsyningslovens regler

God læselyst!

42 Landet rundt Vedvarende energi i fjernvarmen

Kim Mortensen, direktør for Dansk Fjernvarme

Fjernvarmen Nr. 1 · januar 2012 51. årgang ISSN: 0106-6234 Oplag: 3.700 Dansk Fjernvarme Merkurvej 7 6000 Kolding Tlf. 76 30 80 00 Fax. 75 52 89 62 www.danskfjernvarme.dk mail@danskfjernvarme.dk

4

Fjernvarmen · nr. 1 · januar 2012

43 i København 44 Navne

Ansvarshavende over for presseloven Formand Uffe Bro formanden@danskfjernvarme.dk

Abonnementspris Kr. 710,- årligt ekskl. moms Til udlandet kr. 840,- årligt inkl. forsendelse

Redaktion Redaktør Lone Völcker Journalist Flemming L. Rasmussen fjernvarmen@danskfjernvarme.dk

Artiklerne må gerne citeres med kildehenvisning.

Annoncer og abonnement Informationssekretær Jytte K. Hensen jh@danskfjernvarme.dk

Forside Brande Fjernvarme udvider med akkumuleringstank og flisværk.

Medlem af Danske Specialmedier

Forsidefoto Nils Rosenvold Design og tryk Datagraf

Varme fra jordens indre Viborg, Tønder, Skive, Aabenraa og Rønne har planer om at hente varme fra jordens indre. De fire første samarbejder om boreriggen for at spare penge på de dyre boringer.

Læs mere side 7

nyheder

praksis

Fjernvarmen vinder på komforten Hos familien Lauridsen i Oksbøl har skiftet fra træpiller til fjernvarme gjort hverdagen meget lettere.

Læs mere side 20

praksis

Fjernvarmen vil samle Brande Brande Fjernvarmes nye fliskedel skal bane vejen for, at hele byen kan forsynes med fjernvarme. I dag har omkring halvdelen naturgas.

Læs mere side 16

Vi ser frem til at kunne tilbyde dem fjernvarme til en konkur­ rence­dygtig pris og samtidig reducere drivhusgas­ udledningen.”

Jens Lunding, Gladsaxe Fjernvarme, om konvertering af 400 storkunder

Læs mere side 12

nyheder

For at gøre det lettere at finde rundt i Fjernvarmen er artiklerne nu fordelt i sektionerne Nyheder, Praksis og Ny Viden, der har hver sin farvekode.

Værsgo!

– her er dit nye Fjernvarmen

Det skal være både nemmere og sjovere at læse Dansk Fjernvarmes magasin tekst: journalist Lone Völcker, Dansk Fjernvarme lv@danskfjernvarme.dk

6

F

jernvarmen har været igennem en større ombygning. Meget er lavet om samtidig med, at vi har holdt fast i det bedste fra det gamle blad.

Du vil stadig kunne læse nyheder, tekniske artikler, interviews og historier fra medlemsværkerne i Fjernvarmen. Det er der ikke lavet om på. Til gengæld har vi gjort en masse for, at det hele er mere indbydende at læse og ikke mindst, at det bliver lettere at finde rundt i magasinet.

Udviklingen i fjernvarmebranchen betyder, at der er blevet mere at skrive

Fjernvarmen · nr. 1 · januar 2012

om med det resultat, at sidetallet er gået op. For at du, som læser, hurtigere kan finde rundt, fordeler vi fremover artiklerne i tre sektioner, der har hver sin farve.

Nyhederne finder du i det gule område forrest i magasinet. Her er det muligt at få et hurtigt overblik over, hvad der rører sig i øjeblikket. I den røde del i midten får tekst og billeder plads til at folde sig ud i reportager fra værkerne og interviews med interessante personer. Den sidste store blok kalder vi Ny viden, og den har fået en blå farve. Her kan du læse artikler om

eksempelvis teknik, jura, politik og EU, der har det til fælles, at de går i dybden med emnerne.

Navne og Landet rundt er der selvfølgelig stadig og har fået selskab af to nye elementer, nemlig Også her er der fjernvarme og Min dag. Tanken er, at de, sammen med de andre nye tiltag, skal give en større læseoplevelse.

Vi håber, du synes godt om det nye magasin og hører altid gerne fra dig på fjernvarmen@danskfjernvarme. dk, hvis du har forslag til emner, vi kan tage fat på J

nyheder

Geotermisk varme på vej flere steder i landet Varme fra undergrunden kan blive fremtidens løsning på Viborg-egnen samt i Tønder, Skive og Aabenraa. Der er også muligheder på klippeøen Bornholm. tekst: journalist Flemming Linnebjerg Rasmussen, Dansk Fjernvarme, fr@danskfjernvarme.dk Illustrationer: GEUS og Dong Energy

R

ejsen til jordens indre ser ud til at kunne begynde flere steder i landet i den kommende tid. Og selvom der ikke er tale om, at mennesker skal på eventyr i undergrunden, som i Jules Vernes klassiske eventyr, kan udbyttet blive eventyrligt nok for de involverede fjernvarmeværker.

Målet er nemlig stabil, billig og CO2neutral varme.

På Viborg-egnen er en række selskaber gået sammen om at jagte geotermisk varme til fjernvarmeforbrugerne i Løgstrup, Skals, Stoholm og Viborg. Projektet er så langt fremme, at byggepladsen, hvor boringen skal finde sted, er ved at blive gjort klar.

Den ligger ved Kvols, og her forventer styregruppen bag projektet, at selve borearbejdet kan gå i gang i løbet af første kvartal i 2012.

Samarbejde om borerig Selskabet, Hekla Energy, er valgt som boreleverandør, og planen er i første omgang at bore fire huller. To til at pumpe geotermisk vand op og to til at sende det retur til undergrunden, når varmen er trukket ud af det. Senere vender boreriggen tilbage for at bore 8° Ø

10°Ø

Frederikshavn Reservoir Haldager Reservoir Gassum Reservoir Skagerrak Reservoir Bunter Reservoir Gassum Res. for dybt Bunter Res. for dybt Forkastning Boring Strukturel højderyg

Ka t tega t

Ska

Thisted

ger rak –K

57°N

So rg

enf

De

56°N

gkø

To rn

qu

t D Jylland an ske Ba

ssi

ist

Sverige

en

Zo nen

n nd Øresu

Rin

att 12°Ø ega tP latf orm

rei –

bin

København

g Sjælland

Fyn

Høj

55°N

Det

Nor

dtys

ke B ass

in

der y

Margretheholm

ggen

50 km

Over store dele af Danmark er der mulighed for at udnytte geotermisk varme.

Det er nærmest kun Fyn og dele af Vestjylland (de grå felter), der ikke har potentiale. Selv på Bornholm, der ikke er med på kortet, er der muligheder.

yderligere fire huller.

I mellemtiden kan boreriggen komme på arbejde andre steder i Danmark. Den er nemlig hentet hertil i et samarbejde mellem selskaberne i Viborg-projektet og varmeforsyningerne i Aabenraa, Skive og Tønder.

Parterne er gået sammen om at lave et fælles EU-udbud på opgaven for blandt andet derigennem at spare penge.

I Skive Kommune er selskabet, Skive Geotermi, oprettet med det formål at udnytte varmen fra under­ grund­en til fjernvarme. Her er det ambitionen at lave et projekt, der kan forsyne en række af kommunens varmeværker med geotermisk varme – forhåbentlig i 2013.

Også Aabenraa-Rødekro Fjernvarme er i færd med de indledende forberedelser til et geotermisk anlæg.

Der har været gennemført seismiske undersøgelser i området omkring Tinglev.

Tønder nærmer sig også I maj 2011 sagde en ekstraordinær generalforsamling hos Tønder Fjernvarme ja til, at varmeværket kunne gå videre med planerne om et bygge et geotermisk anlæg. Siden har arbejdet med projektering, indhentning af tilbud på borearbejde og diverse myndighedsgodkendelser stået på.

Varmeværket i Tønder forventer, at et geotermisk anlæg til mellem 75 og 100 millioner kroner vil kunne levere omkring halvdelen af byens fjernvarmebehov. Hvis alt går vel, vil varmeprisen kunne sænkes med omkring 25 procent samtidig med, at varmeværket bliver mindre afhængig af den nuværende primære leverandør af varme, industrivirksomheden Brd. Hartmann.

Varme under klipperne Det synes ikke umiddelbart at ligge lige for, at der også skulle være geotermisk varme at udnytte i undergrun-

den under klippeøen Bornholm. Ikke desto mindre tyder det på at være tilfældet og nu har RVV, Rønne Vand og Varme, fået Energistyrelsens godkendelse til at undersøge potentialet for, at geotermisk varme kan udnyttes til fjernvarme i Rønne. Muligheden ligger i at bore ned i sandet under havet fra havnen i Rønne.

Derfor vil RVV nu, i samarbejde med Østkraft, der er samarbejdspartner i projektet, gennemgå al tilgængeligt materiale for at skabe klarhed over mulighederne. En prøveboring ligger to år ude i fremtiden på Bornholm. J

Sådan udnyttes jordens varme Temperaturen stiger med cirka 30 °C pr. kilometer, når man borer ned gennem den danske undergrund. Den indeholder derfor store mængder energi i form af geotermisk varme.

Varmen udnyttes ved at bore to huller på mellem en og tre kilometers dybde, alt efter hvor de varme og vandholdige sandstens­ lag er.

Fra det ene hul oppumpes varmt vand med en vandtemperatur på eksempelvis 70 °C, som ledes igennem en varmeveksler, der trækker varmen ud af vandet.

Herefter pumpes det geotermiske vand tilbage i jorden igennem det andet hul. Et geotermianlæg kan rumme flere sæt af to boringer.

Fjernvarmen · nr. 1 · januar 2012

7

nyheder

Kilde: Direktør Henrik Herold, Randers Regnskov.

Energibesparelser skal indberettes nu Tekst: Teknisk konsulent Hans Jørgen Rasmussen, Dansk Fjernvarme, hjr@danskfjernvarme.dk

8

N

u er det tid til indberetning af fjernvarmeselskabernes realiserede energibesparelser.

For de 171 fjernvarmeselskaber, der har prøvet det flere gange, er der ikke store ændringer i indberetningsformen. Man skal bare huske, at et eventuelt overskud eller underskud af indmeldte besparelser ved udgangen af 2010 er videreført til 2011.

De realiserede energibesparelser for perioden 1. januar 2011 til 31. december 2011 skal indberettes til Dansk Fjernvarme. Indberetningen kan ske fra den 17. januar og skal være afsluttet før 15. februar 2012. Indberetningen kan ske på to måder. Enten via DFF-EDB´s Finans- og forbruger­ system eller via hjemmesiden, www.fjernvarmeindberetning.dk.

Det er ikke muligt at faxe, e-maile eller sende indberetningen med posten.

De, der anvender DFF-EDB’s system, går ind på www.dff-edb.dk under produkter > energispareaktiviteter og finder her en udførlig beskrivelse af proceduren for indberetning.

Har man ikke DFF-EDB’s system eller et tilsvarende forbrugerafregningssystem, der kan håndtere den årlige indberetning, går man i stedet ind på hjemmesiden, www.fjernvarmeindberetning.dk.

Her bliver vejledningen og de fire

Fjernvarmen · nr. 1 · januar 2012

indberetningsskemaer tilgængelige, når man har indtastet fjernvarmeselskabets specifikke bruger-ID og pinkode. Fjernvarmeselskaberne har modtaget ”log in-oplysningerne” i et brev fra Dansk Fjernvarme i begyndelsen af december.

Hvis andre, eksempelvis energirådgivningscentre og rådgivende ingeniørfirmaer, skal indberette oplysninger for et eller flere selskaber, skal de have bruger-ID og pinkode udleveret af selskabet.

Er man er i tvivl om selskabets sparemål, kan listen over de enkelte fjernvarmeselskabers sparemål, findes på www.danskfjernvarme.dk under punktet energirådgivning > værkernes energirådgivning. For de fjernvarmeselskaber, som inden for de seneste par år er fusioneret med andre fjernvarmeselskaber, er sparemålene på listen blevet opdateret. For en sikkerheds skyld bedes man kontrollere, om de opdaterede oplysninger på listen er korrekte, når det gælder ens eget fjernvarmeselskab.

Hvis man er foran selskabets sparemål for 2011, vil besparelserne blive overført til 2012. Det er tilladt at være højst 35 procent bagud i forhold til selskabets sparemål for 2011. Det, man eventuelt mangler for 2011, skal indhentes i 2012.

Desuden skal man huske, at udgiften til arbejdet med realisering af energibesparelser skal fremgå af fjernvarmeselskabets regnskab og anmeldes til Energitilsynet ved den årlige anmeldelse af regnskabet.

Energitilsynet ønsker årligt at offentliggøre de enkelte selskabers omkostning til arbejdet. Hvis man allerede anvender Dansk Fjernvarmes standardkontoplan, er der i planen afsat plads til kontering af energibesparelser. Hvis man anvender en anden kontoplan, skal man huske at få oprettet konti til formålet. J

131 % nået i 2010 Det samlede resultat af fjernvarmeselskabernes besparelser i 2010 viser, at der blev realiseret besparelser i slutforbruget svarende til 131 procent af den samlede målsætning. Der er stor forskel på, hvor langt de enkelte selskaber er nået. Knap 40 selskaber havde indberettet mindre end minimumskravet ved fristens udløb, og de har alle lovet at indhente det forsømte og indberette det sammen med besparelserne for 2011.

markedets bedste pba-software

giver dig markedets bedste overblik...

Vi har udviklet en brugervenlig PBA-software, som gør det lettere for dig at overvåge og optimere driften af dit anlæg.

Med alle informationer samlet ét sted er det let at danne sig et overblik over anlæggets daglige drift.

Kontakt os hvis du vil vide mere: Tlf.: 87 44 67 80 eller e-mail: pba@energidanmark.dk www.energidanmark.dk

nyheder

Hundige og Greve Strandby fusionerer Under det nye navn, Greve Fjernvarme, har det fusionerede selskab ambitioner om at arbejde mere strategisk, langsigtet og effektivt til gavn for kunderne. tekst: journalist Flemming Linnebjerg Rasmussen, Dansk Fjernvarme fr@danskfjernvarme.dk

P

å årets første dag ser et nyt fjernvarmeselskab dagens lys: Navnet er Greve Fjernvarme a.m.b.a., som er en fusion mellem de to forbrugerejede andelsselskaber, Hundige Fjernvarmeværk og Greve Strandby Fjernvarmeværk.

– Vi er glade for, at fusionen i begge repræsentantskaber nu er blevet enstemmigt godkendt, fastslår Per Larsen, formand for Hundige Fjernvarmeværk, – I 2008 forsøgte vi at fusionere selskaberne, men flere forhold gjorde, at projektet dengang mislykkedes.

Særligt i Hundige frygtede flere, at den lokale indflydelse ville minimeres.

Vi var åbenbart ikke dygtige nok dengang, vurderer Per Larsen.

I stedet for en egentlig fusion blev de to varmeværker dengang enige om en aftale om fælles administration.

Det samarbejde trådte i kraft fra starten af 2010.

– Forretningsfører Søren Hubert Petersen blev ansat, og samtidig arbejdede begge værkers bestyrelser på et konkret samarbejde, der tog afsæt i den oprindelige fusionsaftale, fortæller Anders Engell, formand for Greve Strandby Fjernvarmeværk.

Grundlaget var afgørende For at undgå fejl i fusionsprocessen var det vigtigt for begge bestyrelser at få et kommissorium på plads, der beskrev tidsplanen og alle de forskellige forhold ved fusionen. Det omfatter blandt andet selve fusionsaftalen og de nye vedtægter. Processen skulle 10

Fjernvarmen · nr. 1 · januar 2012

dermed afklare alle spørgsmål, også de ubelejlige.

Begge formænd fra de fusionerende selskaber kalder denne proces for ”lakmusprøven for det videre fusionsforløb”. Hvis kommissoriet ikke var blevet godkendt, var grundlaget for fusionen mellem de to værker bortfaldet.

De to selskaber, begge opført i 1972, betragter sig som ”sunde tvillingeværker”, trods deres forskellige kundesammensætning. Begge selskaber har eksempelvis total alarmovervågning, fjern- og radioaflæsning.

Med fysisk adskilte forsyningsnet vil der dog heller ikke i fremtiden blive ens varmepriser i de to områder.

Drifts- og vedligeholdelsesomkostninger bliver regnskabsmæssigt fordelt på de to adskilte net, men i det samme regnskab. Priserne hos de respektive to fjernvarmeselskaber ligger i den lave ende, både på landsplan og i forhold til andre værker i VEKS’ forsyningsområde.

Kan agere som ét selskab Samarbejdet omkring administra­ tionen har givet en række synergieffekter, herunder bedre kvalitetsstyring og budgettering, rationaliserede arbejdsgange, ens fakturering, ensartede tegnings/it-systemer, optimeret energirådgivning og serviceniveau samt fælles hjemmeside.

Den fælles administration har fra starten dels krævet et arbejdende forretningsudvalg, dels en række nye typer fælles bestyrelsesbeslutninger.

Bestyrelserne bag de to fjernvarmeselskaber har derfor i de seneste to år arbejdet meget tæt og konstruktivt sammen og diskuteret de nye praktiske fællesopgaver og processer.

Den fusion, der nu er en realitet, var desuden et fast punkt på alle bestyrelsesmøderne, hvilket i høj grad styrkede beslutningsgrundlaget for fusionsprojektet.

– Vi går en spændende tid i møde og vi kan i praksis agere som ét selskab.

Vores organisation er tilpasset, så Greve Fjernvarme kan servicere kunderne og arbejde endnu mere strategisk, langsigtet og effektivt, siger forretningsfører Søren Hubert Petersen. J

Fusionsaftalen ɟɟ Fusionsaftalen og de nye vedtægter blev enstemmigt vedtaget af de to fjernvarmeselskabers repræsentantskaber i september 2011. ɟɟ Fusionen træder i kraft 1. januar 2012. ɟɟ De to selskabers nuværende bestyrelser fortsætter formelt frem til regnskabsaflæggelse i maj 2012. ɟɟ Greve Fjernvarmes nye bestyrelse på syv medlemmer nedsættes derefter og konstituerer sig med formand og næstformand, der kommer til at fungere som arbejdende forretningsudvalg ɟɟ Greve Fjernvarme leverer varme til 130.000 m2 kommunale bygninger, 557.000 m2 boliger, 127.000 m2 erhverv og selvejende institutioner til en årlig omsætning på ca. 50 mio. kr. ɟɟ I 2012 forventer Greve Fjernvarme at levere ca. 115.000 MWh varme til forbrugerne.

nyheder

Dansk Fjernvarme klar til ny strategi Dansk Fjernvarmes bestyrelse arbejder med en ny strategi. Den skal forsøge at finde svar på fremtidens udfordringer for fjernvarmen, og undersøge muligheden for at øge fjernvarmens analyse­kraft, forskningsog udviklingsaktiviteter samt i større omfang præge den energipolitiske dagsorden i Danmark og i EU. TEKST: Direktør Kim mortensen, dansk fjernvarme, kmo@danskfjernvarme.dk

S

elvom klimaforhandlingerne i Durban i december ikke endte med et resultat, der ikke for alvor tager fat på klimaudfordringerne, har EU allerede vedtaget 20-20-20 målsætningerne, der giver europæiske rammekrav for energisektoren. Flere lande, herunder Danmark, taler allerede om at øge kravene til reduktion af CO2-udslippet fra 20 til 30 procent – og om at stille endnu flere krav til energieffektivitet.

Med et kommende energipolitisk forlig i Folketinget, som følger op på anbefalingerne i Klimakommission­ ens rapport fra 2010, og som omsætter overordnede visioner til konkret handling, venter der varmesektoren store udfordringer i de kommende år.

Energiforhandlingerne lægger op til høje ambitioner om en fossilfri energiforsyning allerede i 2035 og 50 procent VE i elforsyningen allerede i 2020. Sammen med den teknologiske udvikling, liberaliseringen af energimarkederne og den stigende efterspørgsel efter boligkomfort og individuelle forsyningsløsninger stiller det nye krav til Dansk Fjernvarmes medlemmer og dermed også til Dansk

Fjernvarme som organisation.

Dansk Fjernvarmes bestyrelse har derfor besluttet at udarbejde en ny samlet strategi og handlingsplan for foreningen. Strategien skal både forholde sig til EU’s mål og til de nationale mål frem til 2050. Strategien skal tage højde for de nye betingelser og skal udvikles i aktivt samspil med foreningens medlemmer, eksterne eksperter og medarbejderne i Fjernvarmens Hus. Dansk Fjernvarmes mission og vision er grundlaget for den nye strategi. Dansk Fjernvarme varetager fortsat synligt og effektivt medlemmernes interesser med udgangspunkt i miljøhensyn, energieffektivitet og forsyningssikkerhed samt samfundsøkonomi og forbrugerhensyn, og det er fortsat Dansk Fjernvarmes vision at være en offensiv og synlig aktør i dansk energipolitik.

Ny energipolitisk tænketank Dansk Fjernvarmes bestyrelse har som en del af strategiprocessen besluttet at undersøge muligheden for – i samarbejde med fjernvarmeindustrien, forskningsinstitutioner m.fl.

– at etablere en grøn energipolitisk tænketank og en energiteknologisk innovationsenhed. En tænketank og analyseenhed, stiftet af Dansk Fjernvarme og funderet i forbrugerejede fjernvarmeværker.

Visionen er at fremme grøn energi­ økonomi, forstået som energiproduktion, der forurener mindst muligt, og som tager hensyn til naturens begrænsede ressourcer. Tænketanken skal arbejde for en samfundsudvikling, hvor energiforsyning og økonomisk vækst bliver stadig mere bæredygtig. Grøn energiøkonomi skal fremmes ved teknologisk udvikling og øget efterspørgsel efter grønne løsninger inden for blandt andet fjernvarme og fjernkøling. Det skal både ske nationalt og internationalt.

Visionen realiseres ved at skabe et stærkt udviklingsmiljø i Fjernvarmens hus, der kan fremme forskning, formidling, innovation, eksport, uddannelse og stærke netværk til fremme af vandbaseret energiteknologi.

Strategi- og analysearbejdet igangsættes straks i det nye år og skal være afsluttet i sensommeren 2012. J

Fjernvarmen · nr. 1 · januar 2012

11

nyheder

Udbygningen af fjernvarmenettet er allerede i fuld gang ved Søborg Torv. Når arbejdet er færdigt, vil 400 nye storkunder aftage 125 TJ varme. Det giver en CO2-besparelse på omkring 20.000 ton.

TEKST: kommunikationskonsulent Anders Kohrtz Jelstrup, Grontmijs energiafdeling, Anders.Jelstrup@grontmij.dk Foto: Anders Jelstrup

12

Gladsaxe Fjernvarme får 400 nye storkunder I løbet af de næste tre år bliver fjernvarmenettet i Gladsaxe udvidet, og 400 nye storkunder konverteres til fjernvarme.

G

ladsaxe Fjernvarme tager nu hul på en omfattende udbygningsplan, der betyder, at 400 nye storkunder bliver tilsluttet fjernvarmenettet i løbet af de næste tre år. Dermed erstattes flere års planlægningsarbejde af gravearbejde og konvertering af de mange nye kunder.

Fjernvarmen · nr. 1 · januar 2012

– Vi nu er et skridt tættere på at byde velkommen til vores nye kunder. Det har været et langt planlægningsforløb, men nu kan projektet gå fra planer på papir til rør i jorden. Vi ser frem til at kunne tilbyde dem fjernvarme til en konkurrencedygtig pris og samtidig reducere drivhusgasudledningen

i Gladsaxe Kommune, siger leder af Gladsaxe Fjernvarme, Jens Lunding.

Projektets omfang Der er lagt en stram tidsplan, som betyder, at der allerede i 2012 skal konverteres 198 TJ fjernvarme. Samtidig er udvidelsen en kompliceret affære, idet der skal graves mere end 2000 kanalmeter ned om måneden på sted­er med mange fremmede ledninger, samtidig med, at de trafikale gener skal holdes på et minimum. Men udvidelsen sker indtil videre helt uden problemer, fortæller Jens Lunding.

Der har allerede været enkelte konverteringstyvstarter. Malingproducenten Dyrup fik i september konverteret deres ældre gaskedler til nye fjernvarmevekslere. Konverteringen giver en CO2-besparelse på 1100 ton om året. Derudover er en boligforening med lejeboliger også konverteret til fjernvarme og kan se frem til at spare ca. 300.000 kr. om året plus driftsomkostninger med fjernvarme.

De nye storkunder i Gladsaxe vil, når arbejdet er færdigt, aftage ca. 125 TJ varme, hvilket giver en CO2-besparelse på ca. 20.000 ton. Kunderne omfatter i første omgang bl.a. virksomheder, boligselskaber og kommunale bygninger som eksempelvis skoler og døgninstitutioner.

nyheder

Udbygningsprojektet sikrer en samfundsøkonomisk besparelse på 117 millioner kr., når projektet bliver afsluttet i 2014. Men det skal ikke stoppe her. Gladsaxe Fjernvarme arbejder nemlig på, fra 2015, at kunne tilbyde fjernvarme til villakunder, under forudsætning af at få godkendt en udbygningsplan og et projektforslag.

En finanskrise kom på tværs Ideen til udbygningsprojektet blev født tilbage i 2008, da Vestforbrænding undersøgte muligheden for at udvide deres fjernvarmenet i visse områder af Gladsaxe Kommune.

Gladsaxe Fjernvarme havde på det tidspunkt allerede fjernvarmeforsyning af områder i den sydlige del af kommunen, og der var områder med store kunder, hvor der endnu ikke var planlagt udbygning med fjernvarme.

Den kommunale fjernvarmeforsyning i Gladsaxe Kommune gennemførte derfor et forstudie, som skulle vurdere, om der var potentiale for at arbejde videre med tankerne. Forstudiet viste, at der var god mening i at udvide fjernvarmenettet, og arbejdet med at lave en udbygningsplan blev sat i gang. De efterfølgende år skulle imidlertid vise sig at byde på væsentlige uforudsete udfordringer, der kom til at forsinke projektet, og som var ved helt at standse det.

Thomas Engell fra Gladsaxe Fjernvarme fortæller: – Den 1. oktober 2008 godkendte byrådet i Gladsaxe Kommune udbyg-

ningsplanen. Vejen var dermed banet for at begynde på et konkret projektforslag. Desværre kom finanskrisen stort set samtidig med godkendelsen, og naturgasprisen styrtdykkede. Pludselig stod vi i en situation, hvor vi ikke var sikre på, om vi havde en konkurrencedygtig fjernvarmepris. Samtidig med gasprisens fald var vi i forhandlinger med CTR om prisen for fjernvarme til nye kunder. Vi stod simpelthen med en tarifstruktur, som ikke var konkurrencedygtig på det tidspunkt, og vi vidste ikke, om vi skulle udskyde projektet. Desuden stillede vi os selv spørgsmålet: Var vi overhovedet sikre på, at kunderne ville konvertere, selv med en konkurrencedygtig pris?

Betaling for energibesparelser For at få afklaret usikkerheden omkring tarifstrukturen, og om der var grundlag for at lave et projektforslag, gennemførte Gladsaxe Fjernvarme derfor en analyse af, hvordan kunderne kunne tilbydes en fair og konkurrencedygtig pris.

Analysen viste, at det var muligt at tilbyde de nye kunder fjernvarme til samme pris som de eksisterende kunder. Analysen viste endvidere, at kunderne havde et produkt, som var interessant for Gladsaxe Fjernvarme, nemlig energibesparelser. Ved at betale kunden for de realiserede energi­ besparelser, blev det derfor muligt at sænke tilbagebetalingstiden for kundens investering i tilslutningsanlæg. Samtidig blev alle andre udgifter

end selve varmeveksleren og tilslutningsanlægget en del af projektet og dermed gratis for de nye kunder.

Tæt dialog med kunderne Samtidig begyndte Gladsaxe Fjernvarme en markedsføringsproces sammen med Grontmij. Formålet var at informere om projektet og indhente hensigtserklæringer fra nye kunder for at sikre et tilstrækkeligt grundlag til projektforslaget. Med markedsføringsprocessen lykkedes det at skaffe hensigtserklæringer nok til, at udbygning­en af fjernvarmen kunne udarbejdes.

Og netop dialogen med kunderne har været afgørende: – Den tætte dialog med kunderne har sikret et godt og tillidsfuldt samarbejde om den enkelte kundes omstilling til fjernvarme. Desuden har vores tilbud om rådgivning, vores køb af kundens energibesparelser og det faktum, at alt ud over tilslutningsanlægget er gratis for kunden, været attraktivt og betydet, at rigtig mange har valgt at konvertere til fjernvarme, fortæller Jens Lunding.

Med dette som udgangspunkt blev et projektforlag for de første nye kunder udarbejdet, og det blev godkendt i sommeren 2011 med 85 % hensigtserklæringer som grundlag. Dermed er mere end tre års arbejde med at planlægge fjernvarme i Gladsaxe godt på vej og vil snart betyde mere god, billig og miljørigtig varme i Gladsaxe Kommune. J

Effektivisering af fjernvarmesystemerne Klimaet og forbrugerinstallationerne bestemmer behovet for flow og temperatur.

Automatisk temperatur- og flowoptimering af fjernvarmesystemerne er den billigste vej til energibesparelser i nettet.

Vi ønsker alle et godt nytår.

Vil du vide mere så kontakt os på tlf. 76 30 80 00 Varmeværkernes eget rådgivende ingeniørfirma

www.dfp.dk

Fjernvarmen · nr. 1 · januar 2012

13

nyheder

Fornuftigt testresultat for præ­isolerede rør

KORT NYT

Grøn fjernvarme til vindmølle-gigant Ringkøbing Fjernvarmeværk har indgået en aftale med Vestas om at sikre 100 procent grøn fjernvarme til virksomheden. Aftalen er den første af sin art herhjemme.

Fjernvarmen i Ringkøb­ ing produceres dels på et naturgasfyret kraftvarmeværk og dels på verdens næststørste solvarmeanlæg. Varmeværket udsteder grønne certifikater, svarende til den fjernvarme, der produceres via solvarme.

Når Vestas køber certifikaterne, får virksomheden tilknytning til den grønne del af varmeproduktionen.

Til gengæld betaler Vestas tre øre mere per KWh end de øvrige forbrugere.

Dating mellem forbrugere og erhvervsliv I Assens barsler kommunens klimaforum med en messe, der skal fungere som ”dating-arena” for byens borgere og egnens håndværkere. Ved at bringe borgere og håndværkere tættere på hinanden håber kommunen på at skubbe gang i energirenoveringer.

Det er også tanken, at pengeinstitutterne skal være en del af messen.

14

Fjernvarmen · nr. 1 · januar 2012

På langt de fleste parametre klarer de præisolerede rør normkravene – men der er også stadig plads til forbedringer.

Det viser konklusionen fra årets testarbejde. tekst: journalist Flemming Linnebjerg Rasmussen, Dansk Fjernvarme fr@danskfjernvarme.dk

Workshop om billig rørlægning Fjernvarmens Udviklings­ center sætter ved en workshop på Fynsværket den 12. januar fokus på omkostningerne ved at lægge fjernvarmerør i jorden. Formålet er at skabe synergi mellem varmeværker, entreprenører, rørleverandører og rådgivere. Workshoppen vil se på rørlægning i et totaløkonomisk perspektiv, så alle delomkostninger analyseres i bestræbelserne på at gøre den samlede pakke billigst mulig. Se mere på www.fjvu.dk.

D

e fjernvarmerør, der findes på det danske marked, er generelt af en acceptabel kvalitet og overholder oftest de normer og krav, der stilles. Men der er stadig smuttere og plads til en forbedring.

Sådan lyder konklusionen på det testarbejde, Teknologisk Institut har udført på vegne af Dansk Fjernvarmes Distributionsgruppe. Testresultaterne blev i december fremlagt af Niels Winther fra Teknologisk Institut på to velbesøgte temadage i Lyngby og Fredericia. Årets testprogram var identisk med de strabadser, rørene måtte gennemgå ved sidste års test. Det skyldes, at de rør, der blev udtaget sidste år viste sig at have ligget på lager i et par år. De samme producenter som sidste år var med, nemlig Brugg, Isoplus og Logstor. Og i år var rørene helt friske.

Den svære bøjningsprøve En af de prøvelser, de fleksible rør tidligere har haft det svært med, er bøjeprøven. Rørene bliver kølet ned til fem grader og presses mod deres naturlige oprulningsretning. Det vil altid få skummet til at slå revner, som dog ifølge normen ikke må være større end fem millimeter. Rørenes ovalitet må desuden ikke overskride 30 procent.

– Det er en hård test. Nogle af revnerne opstår først, når røret skæres op, fordi der så ikke er noget, der holder igen. Men testen er jo ens for alle, og nogle klarer den. Så der er et vis ræsonnement i det, sagde Niels Winther ved temadagen i Fredericia.

Resultatet var vel overstået for to af rørene, mens det tredje ikke klarede testen denne gang.

– Brugg og Isoplus klarede skærene. Men Logstors rør havde en revne

på over fem millimeter og en ovalitet på 51 procent. Så vi må desværre sige, at det dumpede, sagde Niels Winther.

Da rørproducenterne fik ordet, var der heller ingen undskyldninger fra Logstors Peter Jorsal.

– Det er bare ikke i orden, konstaterede han uden omsvøb. Han oplyste, at fabrikken arbejder på et nyt fleksrørssystem, der skal være væsentligt mere fleksibelt, uden at gå på kompromis med varmetab.

Generelt klares lambda-kravene De fleste vil ganske givet have opmærksomheden rettet mod testen af rørenes lambdaværdi, der er et udtryk for deres evne til at holde på varmen.

Tre steder klarede rørene ikke at leve op til normen. I to tilfælde var det rør fra Brugg, mens et enkelt fra Isoplus overskred kravet.

– Det er skuffende. Det gør vi selvfølgelig noget ved. Vores egne hyppige test, tre forskellige steder, viser, at vi generelt ligger pænt omkring de 0,024, lød svaret fra Isoplus-direktør, Verner Rosendahl.

Alle gav i øvrigt deres fulde opbakning til de årlige tests. Selvom den kun er udtryk for en stikprøve, er resultaterne og de detaljer, der sættes fokus på, med til at presse udviklingen fremad til gavn for alle. J

Læs mere ɟɟ En mere dybdegående gennemgang af årets testresultater kan læses i artiklen på side 28. ɟɟ F&U-projekt om muligheden for at måle isoleringsevnen i i rør, der er i brug. Læs side 31.

Hvor er vi?

Randers Regnskov er en tropisk zoologisk have, der åbnede i 1996 og udvidede i 2003. Det har kostet cirka 100 millioner kroner at bygge regnskoven,

inklusiv et saltvandsakvarium.

Der er over 275 dyrearter og mere end 450 slags planter. Det samlede udstillingsareal er 3900 m2. Cirka 300.000 gæster besøger hvert år stedet.

TEKST: Flemming Linnebjerg Rasmussen foto: Randers Regnskov

RANDERS REGNSKOV

er der fjernvarme

også her

Hvordan fungerer varme­systemet?

Faktisk som et almindeligt hus,

Hvem leverer varmen?

Verdo i Randers.

hvor man har radiatorer under vinduerne. I Randers Regnskov sidder de langs kanten på de kupler, der udgør regnskoven.

Der er blæsere for at fordele varmen.

Fordelen ved fjernvarme?

Randers Regnskov lægger vægt på den høje grad af forsyningssikkerhed og har ikke selv et backupsystem.

Kilde: Direktør Henrik Herold, Randers Regnskov

I forbindelse med årtusindskiftet lejede Randers Regnskov varmekanoner af Cirkus Dannebrog, hvis nu det hele brød sammen.

Der skete dog ingenting.

Bonusinfo: Kuplernes runde form er valgt, fordi det giver mest volumen med mindst mulig overflade. Det betyder mindre energiforbrug og mere plads til dyrene. De trekantede ruder i kuplerne er lavet af transparent tre-lags polycarbonat. Polycarbonat er lettere end glas og holder lige så godt på varmen som termoruder. Samtidig beskytter polycarbonaten mod, at planterne bliver afsvedet af solen.

Største udfordring ved varme?

Stedet kræver, at temperatur og fugtighed holdes på et jævnt niveau. Et avanceret computersystem overvåger og styrer anlægget.

Hvilken særlig betydning har varme netop her?

Varme er alfa og omega. En tropisk regnskov kan ikke eksistere uden. Randers Regnskov er et af de få steder i Danmark, hvor varmen i sig selv er et væsentligt oplevelsesmoment. I kuplerne er der køligt i bunden og varmt i toppen, præcis som i den rigtige regnskov.

Hvor længe har Randers Regnskov haft fjernvarme?

Siden åbningen i 1996.

Hvor meget varme bruger Randers Regnskov?

Cirka 2000 MWh om året.

praksis

Brande skal være en samlet fjernvarmeby Håndværkere arbejder på at svejse Brande Fjernvarmes nye akkumuleringstank sammen. Kombineret med et nyt flisfyret varmeværk er tanken første fase i varmeværkets ambition om at forsyne hele byen. I dag har godt halvdelen naturgas.

16

Fjernvarmen · nr. 1 · januar 2012

praksis

tekst: journalist Flemming Linnebjerg Rasmussen, Dansk Fjernvarme, fr@danskfjernvarme.dk FOTO: Nils Rosenvold

S

vejseflammerne gnistrer i den klare vinterluft over Brande. To mænd arbejder med stålmaskerne trukket ned foran ansigterne og kraftige handsker på hænderne.

De befinder sig nogle meter over jordoverfladen på den akkumuleringstank, der langsomt skyder i vejret under dem, efterhånden som nye sektioner sættes på. Når tanken er færdig, vil den kunne rumme 4000 m3 fjernvarmevand og bidrage til en billigere drift af byens fjernvarmesystem og dermed lavere priser for kunderne.

Akkumuleringstanken opføres ved Brandes nye, miljøvenlige energikilde et 2,5 MW flisfyret varmeværk. Begge dele er nøgleelementer i værkets strategi om at være både billige og miljøvenlige og ikke mindst om at forsyne hele byen med fjernvarme.

Akkumuleringstanken betyder nemlig, at Brande Fjernvarme kan lade naturgasmotorerne arbejde, når priserne på elmarkedet er bedst, og samtidig gemme varmen i tanken.

Flisværket betyder, at den samlede økonomi styrkes betragteligt, hvilket i første omgang kommer de nuværende forbrugere til gode. De kan se frem til at spare omkring 1.500 kroner om året. Forandringerne betyder samtidig, at værkets samfundsøkonomi styrkes og det er afgørende i forhold til planerne om, at hele

Brande skal have fjernvarme, så den i fremtiden ikke er en delt by, som det er tilfældet i dag. Aktuelt har 45 procent fjernvarme, mens den øvrige del hoved­sagelig har individuelle naturgasfyr.

Klar i startblokken Inde på flisværket er varmeværkets folk stadig i gang med små tilpasninger, selvom der har været fuld damp under flisstakkene i et par måneder.

Oppe under flislagerets loft er en mand i færd med justeringer på den gule, solide kran, og i kedelrummet er flere folk i gang med forskellige småopgaver.

Det lille tekøkken er indtil videre sparsomt møbleret med tre sorte plasticstole på et bart gulv. Bordet er ikke leveret endnu. Her tager driftsleder Henning Mikkonen imod sammen med værkets formand, Henrik Kraglund. Siden sidstnævnte den 28. marts 2011 tog det første spadestik til flisværket, har der været et mylder af aktivitet på pladsen. Og fuld aktivitet vil der også være i Brande Fjernvarme fremover.

– Vi ligger klar i startblokkene til at forsyne de naturgasfyrede områder, hvis vi får lov. Ingen skal være i tvivl om vores ambition: Vi vil have hele Brande med på fjernvarmen. Byen skal være en samlet fjernvarmeby,

siger varmeværkets formand, Henrik Kraglund.

Klart folkeligt mandat Med byggeriet af et flisværk er Brande Fjernvarme trådt ind i en ny fase i sin 56-årige historie. Tidligere har olie og kul holdt byens fjernvarmekunder varme, og indtil flisværkets ankomst har naturgas været det primære brændsel. Gassen spiller fortsat en rolle, for varmeværket er lovmæssigt bundet til den. Tilladelsen til at bygge flisværket er givet, fordi der kommer nye boliger i fjernvarmens forsyningsområde. Dem har det gasfyrede kraftvarmeværk i centrum ikke kapacitet til at klare, og blandt andet af pladsmæssige hensyn var det vanskeligt at udvide her.

Derfor er flisværket kommet til i byens udkant, og fremover er det Brande Fjernvarmes grundlastenhed.

Det giver mulighed for at bruge det naturgasfyrede kraftvarmeværk, når det er mest fordelagtigt på elmarkedet. Værkets setup styrkes yderligere med akkumuleringstanken, og samlet set betyder det hele en styrket økonomi og nye handlemuligheder.

Flisværket har været centrum for en del debat om varmeværkets strategi. Det førte til et stormøde og udskiftninger i bestyrelsen. Henrik Kraglund erkender, at polemik aldrig

Fjernvarmen · nr. 1 · januar 2012

17

praksis

er behagelig, men han fremhæver, at flisværket, og den strategi, det symboliserer, til gengæld hviler på et massivt folkeligt mandat.

Stormødet var et tilløbsstykke, der måtte flyttes fra hotellet til idrætshallen for at have plads til alle. 90 procent stemte for planerne om et flisværk. Nu er værket en realitet til en pris på cirka 25 millioner kroner. Både budget og tidsplan er overholdt.

Et klart signal Brande Fjernvarmes vision er, at flisværket bliver en rambuk, der kan bane vejen for fjernvarme til de af byens borgere, der endnu ikke har det.

– Vi sender et klart signal om, at vi gerne vil bidrage til den omstilling fra individuelle naturgasfyr til kollektiv fjernvarme, som mange politikere har efterspurgt. Faktisk går vi videre end bare passivt at stille os stand by, fortæller Henrik Kraglund.

Brande Fjernvarme er gået i gang med at ind18

Fjernvarmen · nr. 1 · januar 2012

hente en uforpligtende forhåndstilkendegivelse fra en kreds af borgere, der potentielt kan blive fjernvarmekunder. Formålet er at mobilisere folkelig opbakning til, at fjernvarmen skal spille en større rolle.

– Vi vil gå fra hus til hus og tale om sagen.

Vi har oprettet et modul på vores hjemmeside, hvor folk kan indtaste oplysninger om størrelsen på deres eget hus, deres nuværende forsyningsform og deres energiforbrug. Så får de et overslag på, hvor meget de kan spare ved at konvertere til fjernvarme, fortæller driftsleder Henning Mikkonen. Han vurderer, at besparelsen for mange vil være op imod 10.000 kroner om året.

Første kunde har skiftet Henrik Kraglund tilføjer, at Brande Fjernvarme vil bruge forhåndstilsagnene til, over for politikerne, at synliggøre ønsket om mere fjernvarme og fordelene ved det. Det skal ske sammen med beregninger, der forventes at dokumentere, at

praksis

Vi ligger klar i startblokkene til at forsyne de naturgas­­ fyrede områder, hvis vi får lov.”

Henrik Kraglund

Brande Fjernvarmes nye fliskedel har været i fulde omdrejninger siden oktober, selvom supervisor Jan Hald fra Justsen udfører lidt justeringer på den (tv.). På flislageret gør formand, Henrik Kraglund, og driftsleder, Henning Mikkonen, status, mens håndværkere arbejder på den nye akkumuleringstank.

en udvidelse af fjernvarmen vil være økonomisk fordelagtig for både beboerne og samfundet.

Disse beregninger vil efter alt at dømme se særdeles fornuftige ud nu, hvor flisværket sikrer en markant bedre økonomi for Brande Fjernvarme og dermed også for potentielt nye kunder.

Ifølge Henrik Kraglund er opbakningen fra byens beboere stor. Værket har allerede fået henvendelser fra naturgaskunder, der spørger til muligheden for at skifte til fjernvarme. Der er typisk tale om borgere, der står over for en udskiftning af deres gasfyr, men som hellere ville købe en fjernvarmeunit til bryggerset. Henrik Kraglund tilføjer, at lokalpolitikerne også har givet flisværket deres fulde opbakning.

Den første naturgaskunde har allerede skiftet til fjernvarme. Det drejer sig om supermarkedet, Fakta, som fik myndighedernes accept til at gå over til fjernvarme. Ifølge Henning Mikkonen vil kvarteret omkring denne butik være naturlige fjernvarmekunder i fremtiden.

Konverteringsbølge kræver udbygning En regulær bølge af konverteringer fra naturgas til fjernvarme vil kræve, at varmeforsyningen bygger en eller flere nye flisovne eller får anden ny produktionskapacitet, eksempelvis overskudsvarme fra industrien.

Med sine 2,5 MW er det nye flisværk hovedsagelig dimensioneret til at klare den udbygning i byen, der er årsag til, at det overhovedet kunne opføres rent lovmæssigt. Skal udviklingen i Brande for alvor gå i retning af mere fjernvarme, vil det derfor kræve mere byggeri. Men det er fjernvarmeforsyningen også parat til.

– Vi har købt en grund på 16000 m2 og har i dag kun bebygget de 5000 m2. Så der er masser af plads tilbage til at bygge nyt på, fastslår driftsleder Henning Mikkonen.

Går tingene, som varmeværket forestiller sig, behøver håndværkerne ikke at lægge værktøjet alt for langt væk. Snart kan der igen blive brug for både svejseflamme, cementblander og murske. J

Fjernvarmen · nr. 1 · januar 2012

19

praksis

Her i Jette og Preben Lauridsens værksted stod et stokerfyr og en silo med tre tons træpiller. Nu er der tilsluttet fjernvarme – og det luner både i huset og på Preben Lauridsens helbred. Og så har John Elmertoft (t.v.) fra Oksbøl Fjernvarme tilmed fået konverteret sin første stokerfyrkunde til fjernvarme.

20

Fjernvarmen · nr. 1 · januar 2012

praksis

Fjernvarmen slog stokerfyret på velvære Familien Lauridsen i Oksbøl gik op i pris, men ned i bøvl, da den skiftede til fjernvarme.

TEKST: Sune Falther, Pressekompagniet FOTO: Bent Sørensen

D

et er ikke hver dag, man møder en mand, som har fået en større varmeregning og er blevet gladere af det. Men det er faktisk det, man gør, når man møder Preben Lauridsen.

Han bor med sin hustru Jette og to store børn i en 230 kvadratmeter stor nedlagt landejendom, som ligger midt i et villakvarter i Oksbøl i Vestjylland. Rundt om er der lutter fjernvarmekunder – af de cirka 1.200 husstande, der findes i Oksbøl, er der blot 30, som ikke modtager fjernvarme.

Familien Lauridsen var indtil for nylig blandt de få.

Stokerfyret i værkstedet var velfungerende, og træpillerne kunne skaffes til en pris, så alle andre varmekilder godt kunne pakke sig. Men arbejdet med at holde fyret fodret sled på Preben Lauridsen.

Fyret bruger i omegnen af 10 tons træpiller årligt, så tre gange om året skulle Preben Lauridsen og familiens to store børn bruge en Fjernvarmen · nr. 1 · januar 2012

21

praksis

Nem varme Det gamle fyr brugte 10 tons træpiller om året, og for at holde det i gang, skulle Preben Lauridsen og familiens to store børn tre gange om året bruge en dag på at skovle træpiller op i en silo, som fyret kunne tage fra.

Nu er træpillefyret smidt på porten og Preben Lauridsen glæder sig over, at fjernvarmen ikke kræver arbejde af ham.

Smed Peter Poulsen indregulerer familien Lauridsens fjernvarmeinstallation.

Fjernvarmen afløser det gamle træpillefyr, der krævede meget arbejde.

På et tidspunkt måtte jeg tage beslutningen: Ville jeg helst beholde mit stokerfyr eller mit arbejde?”

Preben Lauridsen.

dag på at skovle træpiller fra garagen over i en silo, som fyret så kunne tage af. Det sled på ryggen: – Jeg kunne ikke blive ved med at holde til det. Jeg skulle gerne kunne arbejde mange år endnu, men på et tidspunkt måtte jeg tage beslutningen: Ville jeg helst beholde mit stokerfyr eller mit arbejde. Og der var jeg ikke i tvivl, siger Preben Lauridsen.

Bøvl eller ej Så John Elmertoft fra Oksbøl Varmeværk blev bedt om at regne på et tilbud på en fjernvarmeløsning til familien Lauridsen. Den viste ikke overraskende, at de ville gøre en rigtig dårlig forretning: – Træpiller er billige, så varmeprisen er den samme. Men der er jo 7.000 kroner mere årligt på fjernvarme i form af effektbidrag. Selv om familien sparede lidt på skorstensfejer og service på stokerfyret, kunne de ikke holde pengene hjemme på at skifte, siger John Elmertoft.

Faktisk var det en fejl, at fjernvarmen overhovedet henvendte sig. Man havde noteret ’oliefyr’ som varmekilde ud for familien Lauridsen, og det var tilbud på at skifte det, man oprindelig henvendte sig med: 22

Fjernvarmen · nr. 1 · januar 2012

praksis

For os var det et valg mellem bøvl og ikke bøvl” Jette Lauridsen.

– Jeg havde aldrig henvendt mig, hvis jeg havde vidst, de havde et træpillefyr. For det kan vi ikke konkurrere med på prisen, siger John Elmertoft.

Men det var en fejl, alle blev glade for. For det, fjernvarmen ikke kan på prisen, det kan den på komforten.

– For os var det et valg mellem bøvl og ikke bøvl, siger Jette Lauridsen og uddyber: – Preben kunne ikke være væk hjemmefra i flere dage, for der skulle hele tiden stilles på fyret, og det var jeg ikke specielt god til. Det er en serviceforbedring i hverdagen, synes jeg.

Familien Lauridsen undersøgte mange andre varmekilder. Jordspyd, varmepumpe, udbygning af familiens eksisterende solvarmeanlæg – til sidst pegede pilen kun på fjernvarme, og i sensommeren installerede smed Peter Poulsen fjernvarme i fyrrummet.

– Fjernvarme er nem varme. Det tænker de

færreste nok over, det er – men det er altså nemt bare at skulle skrue på en hane. Det er velvære og komfort, siger Preben Lauridsen: – Det koster lidt ekstra i forhold til det, vi havde, men plusserne er stadig flest. Det eneste minus er, at der ikke er varmt ude i værkstedet, som der var før. Græsslåmaskinen står og klaprer tænder, men det må den så vænne sig til, siger Preben Lauridsen med et smil.

Han tror endda, den dårlige forretning måske på sigt kan blive en fornuftig investering: – På længere sigt kan man jo håbe, at Oksbøl Varmeværk får udbygget solvarmeanlægget, så prisen på varmen falder, siger Preben Lauridsen. J

Fjernvarmebranchens rådgivere Spørg Aon om dine forsikringsforhold Vi har gennem tiden erfaret, at der er et stort behov for forsikringsteknisk rådgivning indenfor energisektoren.

Med specialviden indenfor varme- og kraftvarmebranchen tilbyder Aon al form for forsikringsmæssig assistance, fx • Risikoanalyse • Udarbejdelse af udbud • Løbende forsikringsrådgivning • Rådgivning i skadessituationer • Årlig forsikringsgennemgang • Pensionsrådgivning

Vi står naturligvis til disposition ved eventuelle spørgsmål. Læs mere på www.aon.dk

Gunnar Jørgensen d 3269 7418 m 4019 7630 guj@aon.dk

Niels K. Pedersen Jørn Skrøder Jensen d 3269 7429 d 3269 7472 m 2938 2506 jsj@aon.dk nkp@aon.dk

Martin Lambert d 3269 7473 m 2613 2193 mla@aon.dk

Peter Dalsgaard d 3269 7443 m 4074 7217 ped@aon.dk

Fjernvarmen · nr. 1 · januar 2012

23

• Spotproduktion.

• Blokbud, med variabel fordeling af blokke efter ønsker, forbrug og produktion.

• Frekvensmarkedet, regulerbare forbrug og produktion, med alle variable ønsker for budvolumen og pris opdeling i alle blokke.

• Optimal udnyttelse af alle MW på alle enheder på alle tidspunkter.

• Gas spotpris hentes dagligt direkte ind i marginalprisberegner.

• Online data for akkumulerings tankindhold, samt prognose for varmeproduktion, herunder også varmeproduktion for f.eks. solvarme.

• Optimal deltagelse og udnyttelse i både op og nedreguleringsmarkedet.

• Forberedt på optimering af fremløbstemperatur.

Nu kan du få mere værdi i varmen Optimer din produktion med det nye PBA system fra Nordjysk Elhandel Vi har udviklet et værktøj, der sikrer dig størst mulig værdi af din varmeproduktion.

Et system, som behandler data på værkets produktionsenheder, prisprognoser for elmarkedet og gasmarkedet samt lokale vejrprognoser. Det giver dig optimalt overblik, for en optimal planlægning af din varmeproduktion.

Ring til teknisk konsulent Morten Holmsberg på tlf: 99 39 58 13 og hør mere.

neas.dk · Tlf: 99 39 58 00

Min dag

Lars Post 49 år · driftsassistent · Fredericia Fjernvarme Rustfri kleinsmed · 1 år i stillingen TEKST: Flemming Linnebjerg Rasmussen FOTO: Flemming Linnebjerg Rasmussen

Det første jeg gør, når jeg møder om morgenen er at ­gennemføre rundering. Mellem syv og ni tjekker vi de seks centraler igennem og sikrer, at alt virker, som det skal.

Vi tager vandprøver og tjekker blandt andet ph-værdien.

Mit arbejde består i at være med til at sikre, at fjern­ varmesystemet i Fredericia altid virker. Er der bare det mindste, skal det fikses. I øjeblikket kører jeg rundt og tjekker, at samtlige ventiler kan åbne og lukke. Andre opgaver kan være at vedligeholde eller installere forskelligt udstyr på centralerne, og så indgår jeg i vagtordningen.

Min nærmeste kollega er Sven Tram Møller. Han er en ­erfaren driftsassistent, som jeg altid kører rundt med.

Jeg spiser min frokost sammen med alle andre fra Frede­ ricia Fjernvarme. Det er en fast tradition, at alle spiser sammen. Det gør, at man aldrig bliver helt isoleret i sit ­arbejde, man får mødt alle. Det knytter os sammen som hold, synes jeg.

Jeg er gladest for mit arbejde hver dag, egentlig.

Der er mest pres på om vinteren. Der har vi ofte hele ­systemet i gang, og alting skal bare virke – hele tiden.

Jeg kan lide at arbejde med fjernvarme, fordi jeg synes om selve konceptet. Jeg kan godt lide det miljøvenlige i det.

Det er spændende og udfordrende og jeg tror, det bliver endnu mere spændende i de kommende år. Der sker en masse, eksempelvis inden for solvarmeanlæg.

Hvis jeg skulle arbejde med noget helt andet, kunne jeg godt tænke mig at være skolelærer eller pædagog. Det har jeg egentlig altid godt kunnet tænke mig.

En særlig oplevelse var dengang jeg havde vagten og blev kaldt ud til en af vores centraler, der var ramt af strøm­ udfald. Det føltes virkelig underligt, at der var så stille derinde. Alle pumperne var faldet ud. Jeg ringede til en ­kollega, og i fællesskab fik vi det til at køre igen.

En mindre behagelig arbejdsopgave er når vi skal ud for at afbryde varmen hos en kunde, der ikke har betalt. Men det er jo en del af vores opgave.

Det sidste, jeg gør på en typisk arbejdsdag, er at gennem­gå dagens hændelser med kollegerne. Det handler især om at forberede vagten på, hvad der eventuelt kan ske på hans vagt.

26

Fjernvarmen · nr. 1 · januar 2012

Vi burde nok hedde naturgas danmark

Vi hedder Naturgas Fyn, fordi vi bor på Fyn, men faktisk er vi leverandør af naturgas til varmecentraler, virksomheder og villaer over hele landet. Hos os kan I få en aftale, som er tilpasset jeres specifikke krav og ønsker. Fx kan I vælge mellem forskellige prisaftaler.

Vi har erfaring fra mange år på banen og kender markedet. Derfor kan I altid regne med, at god service og kvalificeret rådgivning er del af enhver aftale.

Tag kontakt til os. Det betaler sig!

Sjælland Christian Smidt tlf. 51 49 75 03

Fyn Niels Egedal tlf. 40 34 18 31

Midt/Nordjylland Signe Sporring tlf. 51 49 73 82

Syd/Sønderjylland Peter Lambæk Nielsen tlf. 40 34 18 56

ny viden

Rimeligt kvalitetsniveau for prærør Prærørskontrollen 2011 viste generelt en tilfredsstillende produktkvalitet, men der var også alvorlige fejl imellem.

TEKST: civilingeniør Niels Winther, Teknologisk Institut nhwn@teknologisk.dk

kvalitet Dansk Fjernvarmes Distributionsgruppe har gennemført den årlige prærørskontrol og resultaterne viser overordnet et rimeligt resultat, selvom der for producenterne stadig er noget at arbejde med.

På baggrund af, at hovedparten af de rør, der blev leveret til test i det foregående års kontrol, generelt var af ældre dato – det ældste var produceret i 2007, blev dette års kontrol lavet med udtagning af de samme rørtyper fra de samme rørproducenter, som det var tilfældet året før. Det vil sige, at rør fra selskaberne Brugg, Isoplus og Logstor har været testet som fleksible twinrør med dimensionerne 2×20/110, lige enkeltrør med dimensionerne 60,3/140 samt lige twinrør med dimensionerne 2×60,3/225.

Prøvningsprogrammet og de anvendte parametre var således givet på forhånd. Det skulle blive interessant at se, hvorvidt de leverede produkter var nyproducerede eller havde ligget på lager nogle år. Leverancerne skete i begyndelsen af december 2010, og de fleste husker nok, hvordan vinteren allerede da havde fået et fast greb i Danmark.

Leverancerne Som noget nyt blev der udtaget hele længder af de lige rør, dvs. stykker på 12 meter, hvorfra der blev udsavet stykker på tre meter, som er standardlængden til test. I den forbindelse er det normalt at udtage rørstykket til test fra midten af røret og så kassere endestykkerne, hvor skummet kan tænkes at være udsat for tab af cellegasser, hvis røret er af ældre dato. Det viste sig dog heldigvis, at alle rørene var nyproducerede i perioden 29. september 2010 til 13. december 2010.

Efter modtagelsen af rørene, blev der udsavet de relevante stykker til de 28

Fjernvarmen · nr. 1 · januar 2012

forskellige prøvninger. For de lige rørs vedkommende er det et stykke på 3 m til test af varmeledningsevne samt to mindre stykker til hhv. analyse af skummet og rørkappen. For de fleksible rørs vedkommende blev der savet et stykke på 3 m af til bøjeprøve samt to mindre stykker til hhv. analyse af skummet og rørkappen.

Nye og ældede rør Det har været et længe næret ønske at kende både nyværdien og den ældede 30-årsværdi af rørenes varmeledningsevne. Det kræver prøvning før og efter ældning, hvilket naturligvis koster ekstra, men gennem Dansk Fjernvarmes F&U-konto blev der bevilget et projekt til at undersøge muligheden for en alternativ målemetode, og hertil blev de samme rør anvendt, hvorved prærørskontrollen 2011 kunne præsentere begge værdierne.

Varmeledningsevnen blev således målt, inden rørene blev gastæt forseglet i enderne og sat til ældning hen over sommeren. Ældningen foregår for lige rørs vedkommende over 150 døgn ved 90 °C mens fleksible rør ”bager” 13 uger (91 døgn) ved 70 °C. Da ældningen var overstået i efteråret, blev rørene målt igen, og det kunne da konstateres, at det fører til ingen eller kun en mindre stigning i varmeledningsevnen – selv for rør med diffusionsspærre. Det ses også, at ældningen for enkelte rør giver en mere markant øget varmeledningsevne. Sidstnævnte ses især på fleksible rør uden diffusionsspærre.

Skummets kvalitet I forbindelse med produktionen af præisolerede rør kan der under opskumningen dannes større eller mindre hulrum i isoleringen, hvilket naturligvis skal begrænses mest muligt. For

Barsk bøjeprøve Bøjningen af fleksible rør kan resultere i relativt store sprækker i skummet og voldsomme deformationer af rørkappen. Resultaterne i år var lidt bedre end sidste år, hvor to ud af tre rør dumpede.

I år skete det kun for et rør (Logstor), men deformationerne af dette rørs kappe overskred til gengæld normkravet.

at efterprøve kvaliteten af skummet skæres røret over i snit, og skummet analyseres visuelt for tilstedeværelsen af hulrum. Hvis de er over seks millimeter i diameter, måles de. Det samlede areal af hulrummene i forhold til det totale analyserede areal må ikke overskride fem procent, og her var der i år slet ingen problemer.

Det er klart, at metoden som anført i standarden ikke tager højde for, hvordan skummet ser ud få centimeter fra de snit, der er lavet. I så fald skulle hele røret skæres op som en salami, hvilket ville blive ekstremt dyrt.

Metoden, der er anført i standarden, er således som resten af prærøskontrollen en stikprøvevis undersøgelse.

Er fleksible rør fleksible?

De sidste prærørskontroller har vist, at bøjningen af fleksible rør kan resultere i relativt store sprækker i skummet og voldsomme deformationer

ny viden

af rørkappen. Derfor var denne prøvning medtaget i årets prærørskontrol, og det viste sig, at resultaterne var lidt bedre end sidste år, hvor to ud af tre rør dumpede. I år var det kun et rør, men deformationerne af dette rørs kappe overskred til gengæld kravet om en maksimal ovalitet på 30 procent og viste hele 51 procent, mens den største revne i skummet var lige over kravet på maksimalt fem millimeter. Det var dog muligt at se medierørene gennem sprækken, så skummet var revnet helt ind til centrum af røret.

Bøjeprøven er delvis beskrevet i standarden, men det er en generel opfattelse, at der mangler anførelse af mindst fire konkrete udførelsesspecifikationer: Bøjeradius, temperatur, opskæring af rørkappens størrelse for visuel inspektion samt, om bøjningen skal ske med eller mod rørets oprulningsretning fra producenten.

Til prærørskontrollen udføres prøven efter at røret har været nedkølet til 5 °C de foregående 24 timer, hvilket er en rimelig temperatur efter danske forhold. På en vinterdag vil der uden tvivl blive udført lægninger ved lavere temperaturer. Bøjeradius sættes til 10 gange rørkappens diameter, hvilket for et Ø110-rør giver en bøjeradius på 1,1 meter, og det overskrider ikke pro-

ducenternes lægningskrav. Under opskæringen af rørkappen for at kunne måle revnerne i skummet opstår de fleste revner, da bøjningsspændingerne kan udløses pga. manglende modhold fra rørkappen, hvilket bør lede til ensartede krav til denne åbnings bredde. Om bøjningsretningen skal være med eller mod oprulningsretningen kan diskuteres, men bøjes røret modsat, udsættes det for de forhold, der kan tænkes at finde sted under lægningen.

Rørkappens styrke For at kunne modstå de ydre påvirkninger, som et præisoleret fjernvarmerør i drift bliver udsat for, er det essentielt, at rørkappen er af en god kvalitet, der kan holde til påvirkningerne i hele rørets levetid.

Der er flere parametre til at teste rørkappens kvalitet, men i prærørskontrollen 2011 blev der udført to: OIT og NCLT. OIT betyder Oxygen Induction Time (Oxygen Induktions Tid). Begrebet er et udtryk for rørkappens termiske stabilitet. Prøvningen udføres som en accelereret prøvning ved 210 °C, men det vil række for vidt at beskrive metoden i detaljer her. Kravet til at bestå OIT er 20 minutter, hvilket alle testede rør gjorde.

Afprøvede rørtyper og fabrikater Brugg

Isoplus

Logstor

Lige enkeltrør 60,3/140 mm Lige twinrør 2×60,3/225 mm Fleksible twinrør 2×20/110 mm

Varmeledningsevne – årets samlede testresultater Parameter

Enhed Brugg

Fabrikat

Diff.spærre

2×20/110

–

Isoplus

60,3/140 Logstor

Brugg

Isoplus

2×60,3/225 Logstor

Brugg

Isoplus

Logstor

Nej

Ja

Ja

Nej

Ja

Ja

Nej

Nej

Ja

56

66

68

73

88

78

74

76

75

Densitet

kg/m³

λ uældet

W/(m·K)

0,025

0,028

0,026

0,030

0,027

0,023

0,031

0,030

0,027

λ ældet

W/(m·K)

0,029

0,030

0,027

0,031

0,028

0,025

0,031

0,032

0,027

NCLT betyder Notch Constant Load Test (kærvvirkning ved konstant last), og kaldes også ”modstand mod spændingsrevner”. Det er populært sagt rørkappens evne til at modstå revnedannelse opstået ved de mekaniske påvirkninger aksialt, som røret udsættes for under drift. Fra rørkappen udfræses fire prøveemner med facon som et timeglas, og i midten af hvert emne laves en kærv af veldefineret dybde. Herefter monteres prøveemnerne i en vandig 2 % opløsning af Arkopal, som opvarmes til 80 °C og belastes med en konstant last svarende til 4 MPa ved kærven. Kravet er, at prøvningsemnerne ikke må bryde inden 300 timer, hvilket skete for et enkelt produkt, hvor alle fire prøvningsemner brød mellem 9 og 12 timer.

For de fleksible rørs vedkommende med kapperør af PE-LD udføres NCLT en smule anderledes. Prøvningen kaldes da populært en Bell-test, da metoden oprindelig er udviklet af Bell-laboratorierne til test af telefonkabler. Der må maksimalt være 20 procent fejl på det samlede antal prøvningsemner, men alle bestod i år med nul fejl.

Varmeledningsevne Det prøvningsparameter, der erfaringsmæssigt har den største bevågenhed i prærørskontrollen, er rørenes varmeledningsevne. Som tidligere nævnt blev der i år, takket være et F&U-projekt, udført målinger af varme­ledningsevnen inden ældning.

Kravet er en lambdaværdi på maksimalt 0,029 W/(m·K), og her bestod tre af de ni rør ikke. Se resultater i figuren.

Samlet set et rimeligt resultat Selv om prærørskontrollen kun udtager promiller af det samlede antal solgte rør på det danske marked, viste Distributionsgruppens kontrol alligevel, at der blandt de testede rør var ting, der ikke var i orden. Det vil med andre ord sige, at rørproducenterne stadig har noget at arbejde videre med.

Resultaterne af de prøvninger, der overholdt normernes krav viser, det kan lade sig gøre at producere præisolerede rør af en god kvalitet, som samtidig kan holde i mange år.

Samlet set må konklusionen på årets testarbejde dog være, at resultaterne er rimelige.J

DS/EN 253:2009 – uældet varmeledningsevne =< 0,029 W/(m·K)

Fjernvarmen · nr. 1 · januar 2012

29

Konkurrence Landsmøde 2011

Spar på energien

Isoleringspuder til ethvert formål

Igen i år har Aon sat ti Manchester United gevinster på højkant

Bla. • Ventiler • Pumper • Varmevekslere • Flanger o.s.v.

De heldige vindere af en Man Utd spillertrøje er:

Vi Leverer beregninger der tager højde for drift tid, temperatur differencer, Emmisionstal og fyrings medie.

Morten Hartmann, Haderslev Fjernvarme Søren Hubert, Greve Strandby Fjernvarme Tina Grønbek, Aabenraa-Rødekro Fjernvarme John Erik Jensen, Hjallerup Fjernvarme Henning Støchel, Sdr. Omme Fjernvarme

Manchester United nøgleringene går til: Stig Kofoed, Klemensker Fjernvarme Jens Larsen, Hørby Varmeværk Gunner Hansen, Fuglebjerg Fjernvarme Jørgen Sørensen, Vinderup Varmeværk Leif Binderup, Hjortkær Fjernvarmeværk

Produceret i danmark

Aon ønsker alle vindere tillykke med gevinsterne, som afleveres på værket ved førstkommende lejlighed.

Og tak til alle, der var forbi vores stand.

Vilsted: Tel. 25 333 363 . Nors: Tel. 60 490 949

www.aon.dk

BIO-OLIE Vegetabilsk fyringsolie til fjernvarmen

Med 10 års erfaring med bioolie, tilbyder vi: • PRIMEOL - Olie(rotation) • PREMIUM + Olie (trykforstøvning)

Vi skaber ny energi!

• Kvalitets-garanti (aske 0,0 -%) • Optimale brændværdier • Leveringsgaranti fra eget tanklager:

- kapacitet: 12.000 m3 - levering med egne tankbiler

t Indhen d u b til Kontakt: Bjørn E. Larsen bj@bio-olie.com

Telemarken 7, 5600 Faaborg Tlf. +45 62 61 20 54 Fax +45 62 61 00 21 www.bio-olie.com

30

Fjernvarmen · nr. 1 · januar 2012

• Landsdækkende service til energisektoren • Biogasanlæg til produktion af el og varme • Low Nox brænderanlæg til varmeog dampproduktion • Reservedele og andet udstyr til Deres anlæg

www.nissenenergiteknik.dk

ny viden

Måling på stedet af varmeledningsevne i PUR-skum Et netop afsluttet projekt, støttet af Dansk Fjernvarmes F&U-konto, har undersøgt muligheden for at måle isolerings­evnen i præisolerede rør i drift. tekst: civilingeniørerne Ole Kiilerich, oki@teknologisk.dk og Niels Winther, nhwn@teknologisk.dk, Teknologisk Institut illustration: Ole Kiilerich og Martin Nielsen, Teknologisk Institut

forskning Måling af varmeledningsevnen for isoleringsmaterialet i præisolerede fjernvarmerør har i Danmark stor fokus. Målingerne foretages i laboratorium på udvalgte rørstykker og udføres i henhold til de gældende standarder. Af og til er det dog nødvendigt at fravige metoderne angivet i standarderne delvist. For eksempel kan varmeledningsevnen i fleksible twinrør til Dansk Fjernvarmes prærørskontrol ikke måles i henhold til standarden, da værdien skal deklareres på et tilsvarende enkeltrør fremstillet med samme skumblanding, hvilket naturligvis ikke er muligt, da udtagningerne i prærørskontrollen sker stikprøvevis på hele produkter.

Uanset at enkelte laboratoriemålinger foretages med fravigelser fra standarderne, ændrer det ikke ved det

faktum, at målinger af isoleringens varmeledningsevne primært har været udført på udtagne rørstykker. Det store fokus, der er på varmetabet fra fjernvarmeledninger, er et betydeligt konkurrenceparameter.

Måling på udtagne rørstykker udføres på enten nye eller kunstigt ældede rør. I forbindelse med måling af eksisterende rørledningers varme­ tab har det derfor været så godt som umuligt at fastlægge varmeledningsevnen, hvis man ikke udskar et rørstykke, hvilket ville medføre store gener med afspærring, opgravning og afbrydelse af forsyningen m.v.

Det har derfor været et ønske fra de danske fjernvarmeværker og rådgiverne, som arbejder med netværksmodeller, hvor bl.a. varmelednings­ evnen indgår i simuleringerne, at

Metode Sonde Rør

Standard

[W/(m·K)]

Forskel [%]

Brugg 2×20/110

0,036

0,025

43

Isoplus 2×20/110

0,046

0,028

63

Logstor 2×20/110

0,033

0,026

26

Brugg 60,3/140

0,041

0,030

35

Isoplus 60,3/140

0,042

0,027

54

Logstor 60,3/140

0,040

0,023

73

Brugg 2×60,3/225

0,034

0,031

10

Isoplus 2×60,3/225

0,034

0,030

13

Logstor 2×60,3/225

0,033

0,027

23

Tabel 1.

Resultaterne fra målingerne med de to metoder samt forskellen opgjort i procent.

Forskellen mellem metoderne er langt fra ensartet.

kunne måle værdien på stedet (onsite). Der findes udstyr, som kan udføre disse målinger, og de er baseret på et ganske andet princip end ved laboratoriemålinger.

Projektet har udført målinger på de samme rør med både den klassiske metode, som anvendes i laboratoriet, og den alternative metode. Det har været projektets mål at sammenligne de fremkomne værdier mellem de to målemetoder og derved verificere den alternative metodes validitet i forhold til den klassiske metode.

Projektet er gennemført på Tekno­ logisk Institut med deltagelse af ”Center for Plastteknologi” under divisionen ”Materialer og Produktion” samt ”Center for Installation og Kalibrering” under divisionen ”Energi og Klima” i perioden april 2011 til oktober 2011.

Målemetoderne Et materiales varmeledningsevne er i større eller mindre grad afhængig af temperaturen. For isoleringsmaterialer til eksempelvis byggeri angives værdien ved en middeltemperatur på 10 °C som λ10 og for præisolerede fjernvarmerør angives den jf. DS/EN 253:2009 ved en middeltemperatur på 50 °C som λ50.

Beregning af varmetab og isoleringsevne, dvs. varmetransmissionskoefficient (U-værdi) og varmekonduktivitet (λ-værdi) er for enkeltrørs vedkommende, hvor geometrien beFjernvarmen · nr. 1 · januar 2012

31

ny viden

°C 37 36° C

36

ISOMET 2104

35 34 33

λ < 29,1 mW/mk

32

λ = 29,1 mW/mk Tgns=31,15 °C

31 30 29 28 27 26 25 24 23

0

5

10

15

20

25 min

Figur 1. Første del af kurven er udsendelsen af varmepulsen (0-10 min.), og anden del er relaksationen. Normalt indstilles apparaturet til at foretage en serie på flere målinger – for eksempel fem stk. med mellemliggende pauser, så temperaturen når at blive helt stabil.

står af koncentriske cirkler, baseret på J. B. J. Fouriers (1768-1830) varmeteorem fra 1824 integreret over arealet.

Beregningen foretages da ved lineær regression ud fra måledata i henhold til standarderne, og målingerne foretages ved at registrere forskellen mellem den tilførte energimængde og temperaturerne i medie­ røret, på kapperøret og i rummet.

Ved twinrør er geometrien kompleks, og en direkte eksakt beregning lader sig ikke udføre. Den klassiske beregningsmodel for fastlæggelse af varmeledningsevne er således ikke anvendelig ved twinrør, hvis geometri naturligt afviger fra enkeltrør.

Ved at anvende mulipol, Finite Element Method (FEM) eller andre nu-

meriske metoder kan varmeledningsevnen fastlægges ud fra en iterativ simulering, hvor grænseværdierne herfor er opnået gennem prøvning i laboratoriet. En nærmere beskrivelse af denne metode fremgår for eksempel af Dansk Fjernvarmes F&U-projekt 2009-03.

Den alternative målemetode, som projektet har haft til formål at sammenligne med, fastlægger varmeledningsevne ud fra et helt andet princip.

Målingerne foretages med en lille cirkulær sonde, der efter forboring placeres i isoleringen, hvorefter indstiksstedet forsegles for at forhindre gastab. Jo tættere på medierøret sonden placeres, jo højere omgivelsestemperatur vil den foretage

målingen ved. Derfor er det på denne måde muligt at variere den middelisoleringstemperatur, som målingen skal foretages ved, hvis temperaturen i medierøret ikke umiddelbart kan varieres.

Sonden tilsluttes det tilhørende apparat, som styrer målingen, og registrerer resultaterne gennem måleperioden. Sonden måler varmeledningsevnen ved først at udsende en meget kortvarig varmepuls, og efter måling af temperaturens relaksation, som denne korte varmepuls giver anledning til, beregnes nu, hvor stor effekt der skal udsendes ved den efterfølgende varmepuls, som er af længere varighed, idet temperaturforløbet registreres under både opvarmning

Tilmeld dig vores NYHedsBreve på

www.danskfjernvarme.dk

32

Fjernvarmen · nr. 1 · januar 2012

og relaksation hen mod begyndelsestemperaturen. Forløbet er illustreret i Figur 1, hvor første del af kurven er udsendelsen af varmepulsen (0-10 min.), og anden del af kurven er relaksationen. Normalt indstilles apparaturet til at foretage en serie på flere målinger – for eksempel fem stk. med mellemliggende pauser, så temperaturen når at blive helt stabil.

Resultaterne Det kunne hurtigt konstateres ved indledende målinger på ”kolde” rør, at målingerne med sonden gav reproducérbare resultater, samt at der var et acceptabelt sammenfald mellem resultaterne fra den nye målemetode og de standardiserede målinger. Ligeledes viste det sig, at måleresultaterne hørende til en enkelt serie – for eksempel fem stk. enkeltmålinger – udviste lille spredning. Omvendt kunne det også konstateres, at der ikke umiddelbart var en sammenhæng mellem de målte værdier foretaget på rør i drift med de to metoder, hvilket førte til en nærmere granskning af årsagen hertil.

Konklusionen var, at den varmestrøm, som sonden påvirkes af fra medierøret, forstyrrer målingen. Hvis målingen foretages ved uforstyrret temperatur, dvs. samme temperatur i medierøret, isoleringen og kapperøret, var målingerne valide, hvilket bekræfter metodens anvendelse i materialer, hvori der ikke forekommer et energiflow.

Resultaterne fra målingerne med de to metoder er samlet anført i Tabel 1. Det ses, at forskellen mellem dem ingenlunde er ensartet. Der er således ikke et entydigt billede af forskellens størrelse. Dog er der en tendens til, at forskellen er mindst for de lige twinrørs vedkommende, hvilket bedst kan forklares ved det forhold, at sonden blev placeret nær den ydre del af isoleringen mellem de to medie­rør, hvor der er rigelig med isolering og dermed relativ god afstand til medierørene.

Samlet set må det konkluderes, at metoden ikke umiddelbart er velegnet til måling af varmeledningsevnen i præisolerede rørs isolering, når disse er i drift, hvilket indtil videre bekræfter metoden til bestemmelse af isoleringsevnen foretaget i laboratoriet på udtagne rørstykker. J

Det sker

Kurser, møder og temadage fra Dansk Fjernvarme 11. januar + 30. januar + 28. februar

Fra budget til regnskab og priseftervisning (Modul A.4.3)

Kolding

16. januar + 6. februar + 12. marts

Fra budget til regnskab og priseftervisning (Modul A.4.3)

Roskilde

18. januar

Godt begyndt med energispareaktiviteter (Modul A.3.7)

Kolding

18. - 20. januar Kontrol af fjernvarmeanlæg (Modul A.3.2-1)

Aalborg

24. januar

Stormøde i erfa-gruppen for affaldsvarme

Kolding

24. januar

Strategi for bestyrelsen (Modul A.0.6)

Vordingborg

25. januar

Jura for revisorer i et varmeselskab (Modul E.1.2)

Kolding

26. januar

Afgifter (Modul B.0.10)

Kolding

26. januar

Vejen som arbejdsplads, ajourføring (Modul A.1.4)

Kolding

31. januar

Temadag om samarbejder og fusioner

Kolding

1. februar

Kvalitetssikring og intern audit af energibesparelser (Modul A.3.11)

Kolding

1. - 2. februar

Forbrændingsteknik – biomasse (Modul A.2.6) Nakskov

2. februar

Dimensionering af ledninger (Modul B.1.3)

6. - 10. februar Gasteknik/gasmotor (Modul A.2.3)

Kolding Slagelse

7. februar

Arbejdsmiljø – ulykker og psykisk arbejdsmiljø (Modul A.0.13)

Kolding

7. - 8. februar

Afkøling – lavere returtemperatur (Modul A.3.5)

Kolding

9. februar

Temadag om varmeplanlægning

Kolding

9. februar

Præsentationsteknik (Modul A.0.11)

Kolding

9. februar

Kvalitetssikring og intern audit af energibesparelser (Modul A.3.11)

Roskilde

27.- 29. februar Kontrol af fjernvarmeanlæg (Modul A.3.2-1)

Aalborg

27. feb.-2. mar. Gasmotorteknik og vedligeholdelse af + 26. - 30 mar. gasmotoranlæg (Modul A.2.4)

Fredericia

29. februar

Energispareaktiviteter, kvalitetssikring og intern audit samt indberetning (Modul A.4.8)

Kolding

Se flere tilbud, beskrivelser og programmer på www.danskfjernvarme.dk, hvor du også kan tilmelde dig. Alle er velkomne!

Fjernvarmen · nr. 1 · januar 2012

33

ny viden

Vask billigere med fjernvarme og få en række andre fordele Fjernvarme Fyn og Teknologisk Institut har netop afsluttet et F&U-projekt, hvor anvendelsen af fjernvarmeopvarmede tørretumblere, vaske- og opvaskemaskiner i husholdninger er undersøgt.

TEKST: Christian Holm Christiansen, cnc@teknologisk.dk Jørgen Kjeldgaard, jk@teknologisk.dk, Teknologisk Institut, Dorthe Hindsgaul, dh@fjernvarmefyn.dk, Fjernvarme Fyn

energibesparelse I Sverige har man i de senere år haft øget fokus på nye anvendelser og forretningsmulig­ heder for fjernvarmen. Göteborg Energi har i den forbindelse udstyret et helt hus med forskellige fjernvarmetilsluttede teknologier bl.a. køling, udendørs spa samt tørretumblere, vaske- og opvaskemaskiner. Sidstnævnte er med indbyggede varmevekslere og er tilsluttet en lille fjernvarmeforsynet varmekreds, se figur 1.

Med inspiration fra Sverige har Fjernvarme Fyn og Teknologisk Institut undersøgt to forskellige muligheder for at tilslutte tørretumblere, vaske- og opvaskemaskiner til fjernvarme i Danmark: ɟɟ Den lette løsning: Varmtvandstilslutning af vaske- og opvaskemaskiner ɟɟ Den avancerede løsning: Fjernvarmetilslutning af maskiner med indbyggede varmevekslere I projektet har der været størst fokus på den første løsning, som kan realiseres langt de fleste steder.

Den lette løsning Den lette løsning tager udgangspunkt i køb og installation af en vaskemaskine med separate koldt- og varmtvandstilslutninger og varmtvandstilslutning af eksisterende opvaskemaskine (det er normalt angivet i brugsvejledningen, hvis det er muligt).

Ud af tre vaskemaskinemodeller med separate koldt- og varmtvandsindtag, blev en udvalgt til nærmere test, dels i Teknologisk Instituts vaske34

Fjernvarmen · nr. 1 · januar 2012

laboratorium, dels i felten hos fire af Fjernvarme Fyns kunder, se figur 2.

Testene blev udført ved forskellige vaskeprogrammer og med typiske danske brugsvandstemperaturer i fjernvarmeinstallationer på hhv. 45° C og 55° C. Resultaterne viste, at mellem 69% og 74% af elforbruget kan erstattes med brugsvand produceret på fjernvarme for en 40° C vask – ved 60° C og 90° C vask falder andelen, men er stadig væsentlig, se tabel. Derudover registreredes kortere vasketid, som dog varierer fra program til program, men er i størrelsesordenen 20 minutter. For opvaskemaskinerne blev der tilsvarende lavet et estimat for forskellige programmer, hvor mellem 24% og 44% af elforbruget kan erstattes med brugsvand.

For at vurdere besparelsen på årsbasis, er der udviklet et regneark, som benytter typiske vaskeprofiler, testresultater for maskinerne og energi­

priser som input. Regnearket tager desuden hensyn til de tab, der er på grund af varmtvandstilslutningerne.

Regnearket er benyttet til at beregne standardværdier for varmtvandstilslutning af vaske- og opvaskemaskiner, som er implementeret i standardværdikataloget pr. 1. januar 2011.

Derudover er regnearket anvendt som grundlag for at give nogle generelle anbefalinger vedrørende varmtvandstilslutning. Følges anbefalingerne, fås en typisk årlig besparelse på energiregningen på kr. 200-400,- ved samtidig tilslutning af opvaskemaskine og vaskemaskine med separate koldt- og varmtvandstilslutninger.

Tilslutning af opvaskemaskine og vaskemaskine er relativt enkel. Opvaskemaskinen kan normalt tilsluttes til varmt vand under køkkenvasken – eksisterende hane og slange skal blot flyttes fra det kolde til det varme stik. For vaskemaskinen skal der både

Hvor stor er besparelsen ved tilslutning af varmt vand?

Program: 40 ºC Program: 60 ºC

Program: 90 ºC

151 min.

167 min.

196 min.

0,74 kWh el

1,11 kWh el

2,04 kWh el

136 min.

143 min.

170 min.

0,19 kWh el

0,42 kWh el

1,26 kWh el

Tidsbesparelse pr. vask

15 min.

24 min.

26 min.

Elbesparelse pr. vask

0,55 kWh el

0,69 kWh el

0,78 kWh el

Elbesparelse pr. vask

74%

62%

38%

Koldtvandstilslutning

Varmtvandstilslutning 55 ºC

Resultater fra test af vaskemaskine med separate koldt- og varmtvandstilslutninger ved forskellige vasketemperaturer og med en varmtvandstemperatur på 55°C.

ny viden

Figur 2: Vaskemaskine med separate koldt- og varmtvandstilslutninger installeres hos en af Fjernvarme Fyns kunder.

Fjernvarmevask Der er i størrelsesordenen kr.

200-400 at spare årligt på energiregningen ved varmtvandstilslutning.

Der er endnu mere at spare, hvis der anvendes nye typer maskiner med indbyggede varmevekslere.

Fordele: ɟɟ Hurtigere vasketid ɟɟ Væsentlig CO2-reduktion ɟɟ Større fjernvarmesalg ɟɟ Standardværdibesparelser.

Figur 1: Tørretumbler og vaskemaskine med indbyggede varmevekslere i Göteborg Energis ”Fjärrvärmehuset”.

være en koldt- og en varmtvandshane tilstede. Sidstnævnte skal i nogle tilfælde etableres. Det anbefales, at arbejdet udføres samtidigt for opvaske- og vaskemaskine for at minimere omkostningerne.

Den avancerede løsning Den avancerede løsning er karakteriseret ved køb og installation af tørretumbler, vaske- og opvaskemaskine med indbyggede varmevekslere.

I nær fremtid forventer den svenske producent ASKO at introducere sådanne maskiner med indbyggede varmevekslere, de såkaldte HWCmaskiner (Heating Water Circuit). Med de nye maskiner kan en større del af elforbruget erstattes med fjernvarme.

Det skyldes dels, at tørretumblerne kommer med, hvor over 80 % af elforbruget kan erstattes med fjernvarme, men også at elbesparelsen i opvaske-

maskinerne med varmeveksler generelt er højere (50-85%). HWC-maskinerne kan erstatte mest el ved en høj fremløbstemperatur og producenten anbefaler generelt ikke fremløbstemperaturer under 55 °C. Maskinerne med varmeveksler stiller generelt større krav til installationerne end de varmtvandstilsluttede maskiner, hvilket medfører større installationsomkostninger. Til gengæld forventes en årlig besparelse på energiregningen i størrelsesordenen 600800 kr. ved samtidig tilslutning af tørretumblere, vaske- og opvaskemaskiner med indbyggede varmevekslere.

Promovering Fjernvarme Fyn har som resultat af projektet besluttet at promovere vaske­maskiner med separate koldtog varmtvandstilslutninger ved at yde et tilskud til installation til de

første 100 kunder, der køber en maskine. Ud over besparelsen på energi­ regningen og den kortere vasketid ser Fjernvarme Fyn også en fordel i CO2-besparelsen, der er opgjort til ca. 43%. Fjernvarme Fyn vil desuden promovere varmtvandstilslutning på deres hjemmeside og i forbindelse med bestilling af stik, så varmtvandstilslutning også kan tænkes ind ved projektering af nybyggeri.

Det vurderes, at elforbruget til tørring, vask og opvask i alt udgør ca. 780 GWh el i fjernvarmeforsynede boliger.

Antages, at halvdelen af dette elforbrug erstattes med fjernvarme, fås et øget fjernvarmeforbrug på 390 GWh svarende til 1,4 PJ. J

Projektrapporten kan findes på www.danskfjernvarme.dk

Fjernvarmen · nr. 1 · januar 2012

35

BØRSPRIS, CO2-KVOTER, OLIEPRIS, RISIKOPROFIL …

BRUG FOR EN INDKØBSSTRATEGI? Træk på vores kompetencer og få en løsning tilpasset netop jeres behov.

www.dongenergy.dk

6011_fjernvarme 166x85.indd 1

20-10-2011 09:44:08

Er jeres anlæg sikret ved strømudfald?

Som importør af generatorer og nødtrømsanlæg fra verdens førende producent, kan vi tilbyde komplette anlæg med automatisk opstart, der overtager elforsyningen ved netsvigt.

Vi tilbyder fast 24/7 service, bindende servicekontrakter og betjening af erfarne serviceteknikere.

Kontakt Ole Pilgaard på dir. tel. 76 11 43 33 eller mobil 20 47 22 47

Cummins generatorer Fra 22 til 3000 kVA

Granly Diesel A/S

Hovedvejen 233 B, Osted - 4320 Lejre Fiskerihavnsgade 34 - 6700 Esbjerg Tlf. 46 42 35 50 - Fax 46 42 30 50 - www.granlydiesel.com

Strømlinet Kundedatahåndtering

Kelin Kraft varetager den uhyre vigtige, men ”usynlige del” af slutkundedatahåndteringen for flere anerkendte aktører i energimarkedet, bl.a. via vor egen EDI-central. Det har vi gjort siden 1997.

Brancher: El, Gas & Bredbånd. 5 KIS-systemer. Egen EDI-central.

For mere info se: www.kelinkraft.com eller kontakt Filialdirektør Jens S. Kristiansen på 6912 6592 eller på jsk@kelinkraft.com Kelin Kraft AS Vesterballevej 5 – 7000 Fredericia tlf. 7622 1165

ny viden

Skab forandringer med strategiske initiativer

Om forfatterne til ”Skab forandringer med strategiske initiativer”:

Per Nikolaj Bukh cand.oecon., ph.d. er professor ved Aalborg Universitet. Han er forfatter til en mængde artikler og bøger og har fungeret som rådgiver for en række offentlige virksomheder omkring strategi, benchmarking og design af økonomistyrings- og ledelsessystemer.

Vi har i tre tidligere artikler her i Fjernvarmen beskrevet, hvordan udarbejdelsen af et strategikort kan være bestyrelsens omdrejningspunkt for den strategiske opfølgning samt hvilke principper, der ligger til grund for strategikort og balanced scorecard. I denne artikel vil vi vise, hvordan initiativer og handlingsplaner kan knyttes sammen med udgangspunkt i strategikortet.

Fra strategiske mål til initiativer Det er velkendt, at der skal sættes strategiske mål, som både er krævende og opnåelige (’stretch targets’) for at få den maksimale motivationseffekt. Nogle gange siger man lidt populært, at det, man måler og har mål for, vil blive forbedret. Det er imidlertid ikke altid nok, at bestyrelsen udstikker nogle mål, idet der ofte også skal sættes nye initiativer i gang – og ofte også allokeres budgetmidler til dette.

De strategiske initiativer skal ses som en portefølje, hvor de enkelte initiativer er afhængige af hinanden.

I relation til det finansielle perspektiv

vil det ofte være sådan, at ingen eller få initiativer er knyttet hertil, idet virksomhedens finansielle målsætninger normalt er resultatet af initiativer i relation til målsætninger i kunde- og især procesperspektivet.

Hvad angår de tre andre perspektiver (kunde-, proces- samt lærings- og vækst-perspektivet), er det ofte anbefalingen, at hver Kritisk Succesfaktor, KSF, adresseres af mindst ét initiativ.

Selv om initiativerne kan gå på tværs af temaer, vil de ofte kunne placeres inden for specifikke strategiske temaer, idet de enkelte temaer typisk ansvarsmæssigt forankres i direktionen. Nogle virksomheder vælger også at udpege temateams, som har ansvar for konkretiseringen af den strategiske plan inden for de enkelte temaer ved udviklingen af strategiske initiativer.

Porteføljen af strategiske initiativer De fleste virksomheder har mange større eller mindre projekter i gang og ofte planer om endnu flere. Mange af projekterne vil blive opfattet som værende af strategisk betydning, men

cand.it., MBA, er ansat hos Dansk Fjernvarme og indskrevet som ErhvervsPh.d.-studerende ved Aalborg Universitet. Hans forskning vedrører benchmarking i forsyningssektoren. Lars har tidligere været ansat i forskellige lederstillinger i den private sektor.

X

X

Initiativer der ikke støtter nogle temaer

Drive fremtidig værdi • KSF 5

X X

Temaer uden initiativer

Imødekomme reguleringskrav • KSF 6 Få vores kompetence inden for kundefokus til at stige • KSF 7 • KSF 8

Yderligere initiativ

X

Udvikle partnerskaber • KSF 3 • KSF 4

Kunde call-center integration

Forbedret servicelevering • KSF 1 • KSF 2

Økonomisystem restrukturering

Lars G. Dietrichson

Produktudviklingspipeline

Strategiske temaer • Kritisk Succesfaktor (KSF)

Lagerstyring opgradering

Initiativer

Salgsstyrke træning

cand.oecon., ph.d. er lektor ved Institut for Økonomi, Aarhus Universitet. Hendes primære forskningsområder omfatter motivationsteori, organisatorisk adfærd, innovation, videnledelse og strategisk ledelse. Hun har udgivet flere bøger og artikler.

Identifikation af kvalitetsbehov

Karina Skovvang Christensen

Udvikle indkøbsafdeling

TEKST: professor Per Nikolaj Bukh, Aalborg Universitet, lektor Karina Skovvang Christensen, Aarhus Universitet og erhvervs-Ph.d.studerende Lars Dietrichson, Dansk Fjernvarme

strategi Enhver strategi vil være særlig afhængig af, at der er bestemte aktiviteter eller projekter, der lykkes, og som fører til de ønskede resultater.

Disse kan med en fælles betegnelse kaldes strategiske initiativer. Det betyder ikke, at alt andet, der foregår i virksomheden, ikke er vigtigt, men blot, at bestemte aktiviteter er særlig vigtige for strategiens gennemførelse ved at være knyttet direkte til de kritiske succesfaktorer.

X

X

Eksempel på test af alignment mellem initiativer samt strategiske temaer og KSF’er Fjernvarmen · nr. 1 · januar 2012

37

ny viden

det, det drejer sig om, er, at designe en portefølje af initiativer, der i kombination vil sikre, at de strategiske målsætninger inden for hvert tema realiseres.

Mængden af initiativer skyldes ofte, at der mangler et integreret syn på hele komplekset af planer, fordi de eksisterende initiativer udspringer af de enkelte afdelinger og er resultatet af ad hoc besluttede planer på forskellige områder.

Det redskab, der kan bruges til dels at rydde op i mængden af eksisterende planer og dels til at sikre sammenhæng mellem strategi, strategikort og initiativer, er vist i figuren side 37. Tanken er i al sin simpelhed, at hver KSF indgår på en række i figuren, evt. sorteret efter temaer, som det er gjort i figuren, mens initiativerne vises i den lodrette dimension. Hvis et initiativ adresserer KSF’en sættes et kryds – og det er som angivet nemt at se, om der er KSF’er, der ikke har initiativer tilknyttet eller om nogle (potentielle) initiativer ikke adresserer KSF’er.

Princippet har været brugt i mange danske virksomheder; både til at få overblik over eksisterende initiativer og som angivet ovenfor til at udvælge nye indsatsområder med udgangspunkt i strategikortet. Modellen er effektiv, fordi den er visuelt orienteret og ligesom strategikortmodellen fremtvinger en konkret diskussion af, hvordan effekten af det, man gør, forventes at være.

I figuren er målsætningerne sorteret efter strategiske temaer, som

der er fem af i det konkrete eksempel.

Nogle virksomheder har ikke designet strategikortet med en temastruktur, og det er dermed ikke relevant at sortere på denne måde. Alternativt kan man, som en del virksomheder gør, sortere målsætningerne efter de fire perspektiver.

I en strategikortlægning vil hver kritisk succesfaktor typisk have 1-2 KPI’er tilknyttet med tilhørende target (altså målinger og mål), fordi der både er angivet en såkaldt lead- og lag-indikator. Det vil sige nøgletal, som på en kort hhv. længere tidshorisont er en måling på, hvorledes den strategiske målsætning udvikler sig.

Det er værd at bemærke, at initiativerne knyttes til målsætningen og ikke målingen, således at der altså ikke er forskellige initiativer til leadog lag-målingen.

Praktiske erfaringer Teknikken illustreret ovenfor blev eksempelvis brugt i en konkret virksomheds strategiplan, hvor der, før strategikortet blev udviklet på en lederworkshop, blev lavet en liste over alle de strategiske projekter, der var indeholdt i planen. Da den første version af strategikortet var lavet, blev projekterne sorteret efter, hvordan de relaterede sig til de strategiske målsætninger. Resultatet var, at en del af dem passede fint ind i strukturen.

Men der var også en række planer, som ganske vist var vigtige for driften i de enkelte funktionsområder, men som ikke havde en strategisk karakter

– og så var der en del planer, som reelt set ikke var vigtige. Tilsvarende var der flere strategiske målsætninger, som ikke blev adresseret af initiativerne.

På grundlag af dette var det muligt at diskutere det strategiske indhold i de enkelte planer. Hvad var formålet med dem? Hang planerne i de enkelte funktionsområder sammen med de initiativer, der var lagt på de andre områder? Kunne nogle planer justeres, så de fik et mere strategisk indhold etc. Ligeledes var det naturligvis afsæt for en diskussion af, hvilke initiativer der manglede, og som skulle igangsættes med udgangspunkt i strategikortet.

Endelig var det også en anledning til kritisk at gennemgå den første version af strategikortet. Var der nogle elementer, der faktisk var strategisk vigtige, som i lyset af de planer, der var, skulle med i strategikortet? Gav de eksisterende planer en større konkrethed i forståelsen af, hvad de strategiske målsætninger indeholdt? Især den sidste del er ofte vigtigt.

Tag udgangspunkt i de eksisterende planer Når det første strategikort udvikles, oplever mange det som en forholdsvis abstrakt og kompliceret situation, hvor strategien formuleret i strategiske målsætninger opleves som meget overordnet og svær at knytte til de presserende strategiske udfordringer, som der allerede er enighed om. Her kan det hjælpe, forholdsvis hurtigt at

Læs mere om Balanced Scorecard og Strategikortlægning ɟɟ Bukh, Per Nikolaj & Karina Skovvang Christensen. 2010.

Strategikortlægning og balanced scorecard: Principper og metoder. I Controlleren, Per Nikolaj Bukh (ed.). København: Børsen Forum (kan downloades fra www.pnbukh.com).

38

Fjernvarmen · nr. 1 · januar 2012

ɟɟ K aplan, R.S. & D.P. Norton. 2001.

The strategy-focused organization: How balanced scorecard companies thrive in the new business environment. Boston: Harvard Business School Press (Oversat til dansk: Fokus på strategier, Børsens Forlag).

ɟɟ Kaplan, R.S. & D.P. Norton. 2008.

The Execution Premium: Linking Strategy to Operations for Competitive Advantage.

Boston: Harvard Business School Press (oversat til dansk: Eksekveringsgevinsten, Gyldendal Business).

Brugg Pipe Systems Rør til fjernvarme og køling tage udgangspunkt i en del af de eksisterende planer.

De planer og projekter, man allerede har i gang, kan ofte give anledning til meget konkrete mål og målinger, som kan knyttes til den første version af strategikortet, mens det udvikles, sådan at den involverede ledergruppe kan genkende virksomhedens aktiviteter i strategikortet. Ulempen, hvis man gør dette for hurtigt, er, at man kan fristes til at tage alle eksisterende planer og nøgletal og samle dem uden egentlig at sikre, at de hænger sammen i et strategikort.

Uden at man kan lave helt håndfaste tommelfingerregler for det, vil man efter en første gennemgang af planer og strategidokumenter ofte kunne lave en liste over 10-20 overordnede initiativer, som for 40-70 procents vedkommende også efter strategikortlægning vil blive opfattet som strategiske initiativer; og at der ofte mangler omkring halvdelen af de initiativer, der skal til for at udfylde modellen. Det kan lyde voldsomt, at halvdelen af aktiviteterne mangler, men disse vil i praksis ofte kunne udvikles ved dels at kombinere og reorganisere andre af de nuværende handlingsplaner og dels ved at igangsætte et relativt lille antal nye initiativer.

Revision af initiativer som en del af en etableret proces Der bør nok skelnes mellem en revision af et bestående og velfungerende strategikort, og så virksomheder, der udvikler det første strategikort. I det første tilfælde kan man have at gøre med en virksomhed, som har mange års erfaring med balanced scorecard, hvor ledergruppen allerede er overbevist om, at det er den måde, der skal arbejdes med strategien på. Og hvor der er ledelsesmæssige ressourcer til at igangsætte flere nye initiativer med udgangspunkt i strategikortet. I sådanne situationer vil der ofte være medarbejdere i eksempelvis en forretningsudviklingsafdeling eller et direktionssekretariat, som både har erfaring med arbejdet, og som kan drive processen. J

Flexwell® FHK Præisoleret rør til styret underboring - 170 °C til + 150 °C 50 0.032 W/mK DN 20 – DN 100 CAlUPex Stikledninger Op til 95 °C 50 0.0216 W/mK DN 12 – DN 25 PReMANT® Præisoleret stålrørssystem Op til 144 °C (160 °C) 50 0.0260 W/mK DN 20 – DN 1000 CASAFlex® Højtemperatur system Op til 180 °C 50 0.0250 W/mK DN 20 – DN 100

Fontenay Pipe handler ikke kun om markedets største sortiment af præisolerede rørsystemer af høj kvalitet. Det handler også om den udstrakte service, som du hver dag oplever fra vores fleksible og dynamiske organisation.

Det gælder f.eks. vores korte leveringstider til store og små projekter - ikke kun på standardvarer men også specialprodukter.

Således er Fontenay ikke bare leverandør af prærør og fittings, vi bistår også med rådgivning, projektering og statiske beregninger.

Vi mener det hører med til god service at kunne betjene vores kunder på alle områder.

Hurtigt, præcist og korrekt. Ring og få en snak med os, så finder du ud af, hvad vi mener.

Mandal Allé 10, 5500 Middelfart Tlf. 7020 4955. Fax 7020 4956 info@fontenaypipe.dk www.fontenaypipe.dk

Fjernvarmen · nr. 1 · januar 2012

39

ny viden

Spørgsmål om ejer/ lejer- forhold og varme­ forsyningslovens regler Artiklen giver svar på spørgsmål, som sekretariatet hos Energitilsynet ofte bliver stillet om problem­stillinger vedrørende ejer/lejerforhold og forholdet til varmeforsyningslovens regler.

TEKST: fuldmægtig Marianne Larsson, Energitilsynet, mel@energitilsynet.dk

40

jura Det fremgår af varmeforsyningslovens § 20, stk. 6, at hvor det er teknisk gennemførligt, skal betaling efter målt forbrug for varmt vand, damp eller gas, bortset fra naturgas, ske i et direkte kundeforhold mellem forbruger og det kollektive forsyningsanlæg, uanset om forbrugeren er lejer, andelshaver eller ejer.

Hvor det er ”teknisk gennemførligt” betyder, at der skal kunne afbrydes for varmeforsyningen til den pågældende forbruger, uden at der afbrydes for forsyningen til andre forbrugere. Derfor er det ikke muligt at etablere et direkte kundeforhold til beboere i beboelsesejendomme, hvor rørføringen umuliggør, at forsyningen afbrydes til enkelte lejligheder, uden at det berører andre beboere.

Hvis betingelserne for at etablere direkte kundeforhold er opfyldt, er det ejeren af ejendommen, der skal give samtykke til, at hans ret til at være forbruger hos varmeforsyningen overgår til hans lejer. Hvis ejeren af ejendommen ikke ønsker at afgive sin ret til selv at stå som forbruger, kan en lejer ikke forlange, at varmeforsyningen skal godkende ham som direkte forbruger.

Hvis et direkte kundeforhold er teknisk gennemførligt, og ejeren har givet tilladelse til etablering af kundeforholdet, kan varmeforsyningen ikke nægte at tilslutte en lejer som direkte kunde, f.eks. fordi forsyningen generelt ikke ønsker lejere som direkte kunder.

Hvis ejeren af ejendommen er andelshaver i varmeforsyningen, kan

Fjernvarmen · nr. 1 · januar 2012

han vælge at beholde retten til at stemme på generalforsamling, uanset at han har givet sin lejer ret til at være direkte kunde.

Om de mere lovgivningsmæssige krav vedrørende direkte kundeforhold henvises til bekendtgørelse nr. 891 af 09/10/1996 om individuel måling af el, gas, vand og varme og den tilhørende vejledning.

Hæfter ejeren af en ejendom for sine lejeres restancer?

Når en varmeforsyning har etableret et direkte kundeforhold til en lejer, hæfter lejeren og kun lejeren for alle betalinger i forbrugsforholdet. Hvis lejeren ikke betaler for sit varmeforbrug, kan ejendommens ejer ikke pålægges at betale lejerens restance, da Energitilsynets praksis siger, at den enkelte forbruger og kun den enkelte forbruger hæfter for de omkostninger, der er forbundet med hans forbrug.

Det samme gælder, hvis den direkte tilsluttede forbruger er medlem af en andelsboligforening eller ejerlejlighedsforening. Hvis forbrugeren ikke betaler, kan forsyningen ikke rette krav om betaling mod andelsboligforeningen eller ejerlejlighedsforeningen.

Manglende betaling fra lejere i saneringsmodne ejendomme Sekretariatet får mange henvendelser fra – især mindre – varmeforsyninger, som har områder, hvor der ligger saneringsmodne ejendomme, der udlejes til forbrugere med sociale

problemer. Disse forbrugere fraflytter ofte ejendommene efter kort tid efterladende en restance, som det ikke kan nytte at forsøge at inddrive. I mange tilfælde efterlader forbrugerne ikke en ny adresse. Det betyder, at disse varmeforsyninger må notere store tab på debitorer.

Det er en nærliggende tanke for disse varmeforsyninger at rette krav om betaling af lejerens restance over for ejerne af de nævnte ejendomme.

Som ovenfor nævnt er dette i strid med varmeforsyningslovens princip om, at den enkelte forbruger hæfter for omkostninger forbundet med hans/hendes forbrug, og et krav om at ejeren hæfter for lejers restancer må betragtes som urimeligt i henhold til varmeforsyningsloven.

Hvad med krav om depositum?

Et andet forsøg på imødegåelse af problemet med tab på disse debitorer er at indføre en bestemmelse om, at alle lejere skal betale depositum som betingelse for etablering af kundeforholdet.

Krav om depositum/sikkerhedsstillelse kan imidlertid kun stilles efter, at der er foretaget en individuel bedømmelse af den pågældende forbruger, og efter Energitilsynets praksis er det endvidere et krav, at den pågældende forbruger umiddelbart inden kravets stillelse gentagne gange har overskredet de almindelige betalingsfrister.

Depositum eller sikkerhedsstillelse kan kun kræves, hvis der efter en konkret kreditrisikovurdering er sandsyn-

ny viden

lig fare for, at fremtidige leveringer af varme ikke vil blive betalt.

Der kan således ikke stilles et generelt krav om, at lejere i det hele taget eller lejere af bestemte ejendomme skal stille depositum som betingelse for etablering af kundeforhold.

Energitilsynet behandlede spørgsmålet på møde den 27. november 2006 på baggrund af de mange henvendelser til sekretariatet om spørgsmålet.

Energitilsynet tilsluttede sig sekretariatets stillingtagen til spørgsmålet: ”Energitilsynet tilsluttede sig, at en regel om, at der kan stilles krav om depositum over for en beboer, begrundet i den pågældendes adresse, må anses for meget indgribende i den pågældende beboers personlige forhold og må antages at kunne virke mere krænkende over for den enkelte end reglen om, at der kan opkræves depositum over for bestemte typer erhvervsvirksomheder på bestemte steder. Den sidstnævnte regel henføres til de erhvervsmæssige muligheder på stedet, hvorimod forbrugeren i det sidste tilfælde kan føle, at der bliver rejst tvivl om hans betalingsevne eller betalingsvilje.

Heroverfor står hensynet til de forbrugere, der betaler rettidigt, og som belastes med et tab på debitorer, som i Sdr. Herreds tilfælde har været stigende inden for en årrække, og som må antages at stige yderligere, hvis værket ikke kan stille krav om depositum over for de forbrugere, som værket betegner som ”sociale nomader”.

I henhold til Energitilsynets praksis om krav om depositum over for private forbrugere, er der efter sekretariatets opfattelse ikke mulighed for, at Energitilsynet kan anse det for rimeligt, at der stilles krav om depositum over for en privat forbruger, der alene er begrundet i, at forsyningen har lidt tab ved forsyning til tidligere forbrugere på den pågældende adresse”.

Krav om forudbetaling overfor lejere?

Der kan heller ikke stilles krav om, at alene lejere skal betale forud, mens forsyningens øvrige forbrugere betaler bagud. Hvis varmeforsyningen ønsker at nedsætte sine tab på debitorer, må betalingsmåden ændres

generelt, således at alle forbrugere betaler forud.

Hvis varmeforsyningen har etableret intelligente målere, der giver mulighed for fjernaflæsning af faktisk forbrug, kan forsyningen vælge at omlægge sit afregningssystem og f.eks. overgå til at afregne alle forbrugere månedsvis for faktisk forbrug. Dette kræver dog ændringer af leveringsbetingelserne, som skal vedtages efter de lokale regler og derefter anmeldes til Energitilsynet. Efter anmeldelsen må forsyningen dog også regne med, at der er krav om, at sådanne nye regler først kan træde i kraft, når reglerne er varslet ved individuel kommunikation for hver enkelt kunde med et forudgående rimeligt varsel. Efter Energitilsynets praksis skal væsentlige tarifomlægninger varsles med mindst tre måneder.

Fordele ved månedsvis afregning er, at der ikke længere skal opereres med acontorater, med afsluttende årsopgørelse og efterregulering for skønnet og faktisk forbrug. Ligeledes kan dårligere betalere hurtigere blive identificeret, så forsyningen kan begynde restanceinddrivelse og dermed mindske sit tab på debitorer. Ulempen er, at betalingerne bliver af uens størrelse og udgiften ikke udjævnes over hele varmeregnskabsåret.

Krav fra udlejer om at varme­ forsyningen skal vente med slutafregning Sekretariatet modtager også en del henvendelser dels fra varmeforsyninger, dels fra lejere om tilfælde, hvor en udlejer over for varmeforsyningen stiller krav om, at forsyningen skal vente med at foretage slutopgørelse over for en forbruger, indtil opsigelsesperioden i henhold til forbrugerens lejekontrakt er udløbet.

Baggrunden er, at udlejeren ønsker at modregne et eventuelt tilgodehavende i lejeforholdet i det beløb, lejeren eventuelt har til gode hos varmeforsyningen i henhold til sin slutopgørelse.

En leveringsbestemmelse eller praksis om, at der ikke kan laves slutopgørelse med lejer, der har været direkte forbruger, førend opsigelsesperioden i henhold til dennes lejekontrakt er udløbet, må anses for urimelig

i henhold til varmeforsyningslovens § 21, stk. 4.

Når en lejer, der er direkte kunde hos varmeforsyningen, har opsagt sit kundeforhold og afleveret slutaflæsning af sit forbrug, er kundeforholdet ophørt. Et eventuelt krav, som udlejer måtte have på lejeren i henhold til lejekontrakten, er varmeforsyningen uvedkommende.

Hvem skal betale for ”mellemforbrug” Hvis en lejer, der er direkte kunde, fraflytter et lejemål, og der er foretaget slutopgørelse, men der ikke er tilmeldt en ny lejer som forbruger, kan der opstå det, der kaldes ”mellemforbrug”, dvs. en periode, hvor der ikke er nogen forbruger tilmeldt på adressen, men hvor der godt kan være et forbrug, f.eks. fordi udlejeren ønsker, at lejemålet skal være opvarmet, fordi det skal sættes i stand, inden en ny lejer flytter ind.

Hvis varmeforsyningen ikke modtager meddelelse om, at en lejer er flyttet ind, kan varmeforsyningen – hvis dette fremgår af leveringsbestemmelserne – pålægge ejendommens ejer at betale for forbruget i mellemperioden. Dette er blevet fastslået i en landsretsdom fra oktober 2010.

For at få ejendommens ejer til at hæfte for ”mellemforbruget” bør varmeforsyningen sende ejeren af ejendommen det velkomstbrev, der tilsendes nye forbrugere. Hvis ejeren ikke ønsker at hæfte for forbruget, er varmeforsyningen berettiget til at afbryde varmeforsyningen. Gebyr for afbrydelsen kan kræves betalt af ejeren.

Når en ny lejer flytter ind og ønsker forsyning, skal forsyningen retableres uden omkostninger for lejeren. Krav om betaling for genoplukning må rettes til ejendommens ejer. J

I er altid velkomne til at ringe til os med spørgsmål om de problemer, jeg har skrevet om her, eller hvis der er andet, I gerne vil drøfte. Vores telefonnummer er: 41 71 54 00.

Fjernvarmen · nr. 1 · januar 2012

41

Landet Rundt Overskudsvarmen fra Odense Krematorium skal fremover indgå i fjernvarmeforsyningen i Odense.

Odense Kommune har netop fået tilladelse til at genanvende overskudsvarmen fra krematoriet efter, at Det Etiske Råd har vurderet, at varmen, der kommer til at løbe i radiatorerne, alene stammer fra opvarmningen af kremeringsovnene.

Overskudvarmen forventes at kunne opvarme 30 husstande og vil medføre en reduktion i prisen på en kremering. Forslaget blev i december sendt til offentlig høring, hvorefter Odense Kommune vil tage endeligt stilling til det. (Kilde: Fyens Stiftstidende)

betyder fastholdelse af lave varmepriser og forsyningssikkerhed.

Værkets medarbejdere kan følge med over til Ringsted Kommune. (Kilde:

Odense

Beboerne i den sydlige del af Hadsund kan se frem til væsentlige besparelser på varmeregningen, hvis Hadsund Fjernvarme beslutter sig for at udvide forsyningsnettet med en transmissionsledning, der skal løbe under fjorden. Hadsund Fjernvarme undersøger i øjeblikket økonomien i projektet.

Beboerne i området får i dag varmen fra individuelle opvarmningskilder. Bliver projektet en realitet, vil de beboere, der tilslutter sig fjernvarmen få en væsentlig billigere opvarmning.

120 husstande skal forpligte sig til at aftage fjernvarme, før projektet kan realiseres. Hvis 120 bindende aftaler ligger klar 15. januar 2012, håber Hadsund Fjernvarme at kunne gå i gang med gravearbejdet i løbet af sommer­en 2012. (Kilde: Nordjyske Stiftstidende)

Hadsund

Bjerringbro Varmeværk og Grundfos vil gemme overskudsvarmen fra Grundfos i udtjente grundvands­ boringer og udnytte varmen i fjernvarmenettet, når behovet opstår.

Projektet indebærer, at Grundfos

Bjerringbro

42

Fjernvarmen · nr. 1 · januar 2012

Ringsted Kommune)

I den lille landsby, Avnbøl-Ullerup, ved Sønderborg kommer varmen i dag fra individuelle olie- eller naturgasfyr.

Men står det til borgerne i området, skal fremtiden være mere klimavenlig.

Landsbyen vil nemlig bygge sit eget biogasanlæg.

I dag har borgerne i området ikke adgang til fjernvarme, og de er bange for, at landdistrikterne bliver ramt af de stigende afgifter på olie og naturgas. Hvis der også kommer en skorstensafgift, vil rigtig mange husstande i området blive ramt. Et laug i landsbyen har derfor planer om at etablere et biogasanlæg i Avnbøl-Ullerup, som via fjernvarme skal forsyne landsbyen. (Kilde: Jydske Vestkysten)

Avnbøl-Ullerup

skal etablere et grundvandskøleanlæg, mens varmeværket skal etablere en varmepumpecentral. Det kolde vand i boringen skal i sommermånederne bruges til køling i Grundfos produktion, og i fyringssæsonen skal overskudsenergien udnyttes til at producere varme til fjernvarmeforbrugerne.

Projektets store vindere er pengepungen og miljøet. Hos Grundfos bliver energikrævende kølemaskiner til overs, og på varmeværket skal der bruges mindre naturgas til opvarmning.

Opførelsen af grundvandskøleanlægget og varmepumpecentralen kommer til at koste 27,7 mio. kroner og forventes at stå færdig den 1. juni 2012. (Kilde: Jern- og Maskinindustrien) Ringsted Byråd har besluttet at købe Ringsted Kraftvarmeværk af Dong Energy Power A/S. Salget sker som et led i Dong Energys forretningsstrategi, der indebærer et frasalg af otte decentrale kraftvarmeanlæg, herunder Ringsted Kraftvarmeværk.

Ringsteds borgmester, Niels Ulrich Hermansen, glæder sig over, at det er Ringsted Kommune, som overtager Ringsted Kraftvarmeværk, fordi det

Ringsted

Rye Kraftvarmeværk har fået 3,5 millioner kroner i støtte fra Energistyrelsen til et nyt projekt, der kan gøre Rye Kraftvarmeværk til et forbillede for andre varmeværker.

Værket skal som det første udstyres med en varmepumpe, der kan trække fjernvarme ud af grundvandet, samt et 2500 kvadratmeter stort solcelle-anlæg, der blandt andet kan levere strøm til varmepumpen.

Varmeværket får et tilskud på 3,5 mio. kr. til varmepumpe og solfangeranlæg og Rye Kraftvarmeværk vil selv investere yderligere 12 mio. kr. i projektet. Pengene skal værket låne sig til.

Hvis varmeværkets forbrugere godkender projektet, er næste afgørende skridt en prøveboring, der skal vise, om der er tilstrækkeligt med grundvand i undergrunden. (Kilde: Midtjyl-

Gl. Rye

lands Avis)

debat

Vedvarende energi i fjernvarmen i København Om få år bliver størstedelen af varmen i Hoved­stads­området CO2-neutral. Det vil igen sætte København på verdenskortet.

TEKST: Astrid Birnbaum, Københavns Energi, asbi@ke.dk

DEBAT Bæredygtig biomasse er en grundpille i Københavns klimastrategi. København ønsker at være CO2-neutral allerede i 2025. Det er et ambitiøst mål, men det kan lade sig gøre. Det kræver en målrettet indsats fra alle aktørerne, og også at de økonomiske rammer er i orden.

Både Varmeplan Hovedstaden og Københavns Klimaplan peger på, at det er muligt og økonomisk fornuftigt at omlægge store dele af fjernvarmen i København fra kul til biomasse i løbet af de næste 3-4 år. Selvom biomasse er dyrere end kul, hænger økonomien sammen, fordi staten belønner biomassekraftvarme med eltilskud og med fritagelse for energi­ afgifter. Columbusægget er, at der kan spares investeringer ved at bruge biomasse på de eksisterende 20-30 år gamle kraftvarmeværker, som oprindeligt er bygget til kul. Danmark har udviklet sig til at være verdensmester i at anvende biomasse på kulkedler, og det kan København nu drage nytte af.

Er det bæredygtigt?

Når omlægningen gennemføres, vil det betyde, at man om få år vil anvende over to mio. ton træpiller om året i hovedstadsområdet. Den grønne tænketank Concito udgav den 25. november en ny rapport, som sætter spørgsmålstegn ved, om biomasse nu også er helt CO2-neutralt. Det var i øvrigt samme dag, regeringen fremlagde sin energistrategi, hvor biomasse på kraftvarmeværkerne er et vigtigt tiltag.

Vi hilser i Københavns Energi debatten om biomasse velkommen.

Som en kommunalt ejet virksomhed påtager vi os et særligt ansvar for, at de løsninger, vi vælger, er bæredygtige. Derfor har vi de senere år fulgt med i debatten og var i 2010 sammen med andre varmeselskaber vært for en workshop, hvor biomasseressour-

cer og bæredygtighed var et centralt tema. Derfor er de nye budskaber fra Concito ikke overraskende for os: Ikke al biomasse er bæredygtig, og der skal udvikles stramme og fornuftige bæredygtighedskriterier.

Biomasse skal naturligvis være bæredygtig, og CO2-regnskabet skal passe. Desværre er det endnu ikke lykkedes at få vedtaget bindende bæredygtighedskrav for fast biomasse i EU, men vi tror og håber på, at det kommer, og opfordrer den danske regering til at arbejde for, at det sker.

Det, vi kan gøre som Danmarks største fjernvarmeindkøber, er at stille krav til vores varmeleverandører, når vi køber varme baseret på biomasse. Vi har indtil videre opstillet tre helt centrale krav: ɟɟ Der må ikke anvendes biomasse fra oprindelig og bevaringsværdig skov, såsom regnskov og urskov ɟɟ Biomasse skal oprindelsesdokumenteres, så vi altid kan se hvor den kommer fra ɟɟ Træpillefabrikkerne skal så vidt muligt undgå at bruge fossile brænds­ ler til at producere træpillerne.

Opstilling af disse krav er sket i god dialog med Dong Energy og Vattenfall, som ejer de store kraftvarmeværker og de øvrige varmeselskaber i hovedstadsområdet.

Københavns Energi vil i vores strategi for social ansvarlighed redegøre for biomassemængder, typer og oprindelse. Samtidig vil vi i Københavns Energi løbende følge med i bæredygtighedsdebatten.

Hvis det gøres ansvarligt, mener vi, at udskiftning af kul med biomasse er den bedste løsning, når vi vil gøre noget for klimaet de kommende år.

Vi vil samtidig gøre vores til, at biomasseforbruget ikke stiger unødigt.

Biomasse er en begrænset ressource, og anvendelsen er, som Concito påpeger, ikke altid CO2-neutral. Biomasse

skal derfor anvendes, hvor det giver bedst nytte. Efter vores vurdering er effektiv kraftvarme det allervigtigste virkemiddel til at udnytte biomassen effektivt med en rimelig økonomi. På mellemlangt sigt ser vi på, om træflis og anden form for biomasse, som hentes regionalt og lokalt, er en bedre løsning end træpiller på de eksisterende kraftværker.

Energibesparelser, solvarme, geotermi På længere sigt skal vi finde de rigtige alternativer til biomasse i varmeforsyningen i takt med, at efterspørgslen til andre formål stiger. Vi undersøger mulighederne for at få mere geotermi ind i fjernvarmesystemet. Vi vil afprøve varmepumper og vurdere, hvordan solvarme mest effektivt kan komme i spil i fremtidens energisystem.

Varmeprisen Københavns Energi skal stå til ansvar over for byens forbrugere af varme, gas, fjernkøling og vand. Derfor er det vigtigt for os, at de løsninger, vi tager i brug, er økonomisk effektive. Samtidig skal vi også se fremad og hele tiden vurdere de bedste muligheder på længere sigt. Varmeprisen skal så vidt muligt holdes i ro samtidig med, at vi yder vores bidrag til at opfylde Københavns klimaplan.

I regeringens oplæg ”Vores energi” tales der om en gradvis indfasning af en ny afgift, som også skal lægges på biomasse. Så længe der stadig er et økonomisk incitament for kraftværkerne til at omlægge fra kul, har vi forståelse for, at biomasseafgiften er nødvendig. Ellers vil staten miste betydelige indtægter, når der omlægges til biomasse i en by så stor som København. Men det skal balanceres, så det ikke samlet fører til højere varmepriser.

Endelig lægger vi vægt på, at lovgivningen også fremover sikrer den nødvendige forbrugerbeskyttelse.

Det er vigtigt, at alle aktører og myndigheder arbejder for, at vi fortsat kan levere varme til rimelige priser med høj forsyningssikkerhed. J

Fjernvarmen · nr. 1 · januar 2012

43

navne

50 år

50 år

Dansk Fjernvarmes regnskabschef, Lars Busk, fyldte onsdag den 14. december 2011 50 år.

Lars Busk blev ansat i Dansk Fjernvarme den 1. december 2002. Som regnskabschef er Lars ansvarlig for regnskab dels for Dansk Fjernvarme, men også for FIF-Marketing, DFP og Dansk Fjernvarmes Geotermiselskab. Herudover har Lars Busk en lang række andre opgaver forbundet med IT, telefon og driftsaftaler med gartner, kantine, rengøring mv. i Fjernvarmens Hus. Lars er ofte sidste mand som forlader kontoret efter fyraften.

I sin fritid er Lars også en aktiv mand, som går op i både mange sportsaktiviteter og lokalt skolebestyrelsesarbejde.

Teknisk konsulent i Dansk Fjernvarme, Mogens H. Nielsen, fylder lørdag den 14. januar 50 år.

Mogens H. Nielsen har i hele sit arbejdsliv arbejdet med fjernvarme, både som rådgiver, rørleverandør og i et forsyningsselskab. I 2004 blev han ansat som teknisk konsulent i Dansk Fjernvarme, hvor han arbejder med hele paletten indenfor fjernvarme og har blandt andet hovedansvaret for Distributionsgruppen og regionalmøderne.

En del af fritiden bliver også brugt på fjernvarme, idet Mogens er formand det lokale varmeværk. Han er et udpræget friluftsmenneske, og bruger gerne ferien på traveture i de norske fjelde. Desuden er han en ivrig løber og aktiv spejderleder.

GENOPSLAG

Driftsleder - Kibæk Da vores driftsleder stopper efter 30 års ansættelse, søger vi hans afløser til tiltrædelse primo 2012.

Varmeforsyningen til de ca. 1150 tilsluttede forbrugere sker fra flisfyring.

Driftslederen skal med reference til bestyrelsen: • Sikre en optimal teknisk og økonomisk drift af værket • Lede og selv deltage aktivt i det daglige arbejde, indgå i vagtordningen herunder tilkaldevagt • Være en aktiv og kompetent sparringspartner for øvrige ansatte • Planlægge og følge op på drift og vedligeholdelse • Sikre at lovkrav vedrørende varmeværket efterleves • Varetage den daglige kontakt med forbrugere og leverandører.

Vi forventer: • At du har en relevant uddannelse • At du er udadvendt, engageret, god til at samarbejde og til at kommunikere både med medarbejdere og myndigheder

44

Fjernvarmen · nr. 1 · januar 2012

• • •

At du har kendskab til EDB og kan arbejde selv- stændigt At du er villig til at videreuddanne dig indenfor området i takt med, at der opstår behov for det Erfaring indenfor branchen er ønskelig, men ingen betingelse.

Vi tilbyder: • Gode selvstændige arbejdsforhold • Frihed under ansvar • Du planlægger selv din arbejdsdag • Godt samarbejde med en velfungerende og engageret bestyrelse.

Løn og ansættelsesvilkår: • Fuldtidsjob med løn efter kvalifikationer • Det forudsættes at du bor eller er villig til at flytte til lokalområdet.

Ansøgning mærket ”Driftsleder” sendes til: Kibæk Varmeværk, Kastaniealle 10, 6933 Kibæk eller mail til formanden Aage Christensen: aagec@e-box.dk. Ansøgningsfrist den 23. januar 2012.

”Et håndslag er også en aftale” Hos Isoplus strækker vi os langt for at holde, hvad vi lover - ja faktisk endnu længere end de kilometervis af præisolerede fjernvarmerør, vi sælger…

Det har vi vænnet vores kunder til. De ved godt, at når der er truffet en aftale, så er det en aftale - uanset om det er i telefonen, på mødet eller på et stykke papir.

Her møder du ingen tidskrævende overraskelser og misforståelser. Det sørger vores erfarne og engagerede medarbejdere for ved at sikre leverancer, der lynhurtigt er klar på rette sted, ved altid at være på forkant – og ikke mindst ved at have et åbent og uformelt forhold til vores kunder.

Vi spiller med som samarbejdspartnere og tager hånd om kvalitet og tryghed i alle led fra planlægning, rådgivning, uddannelse - til opfølgning af leverancer. Stol trygt på det.

Martin Pfeffer, distriktschef m.pfeffer@isoplus.dk

Vidste du...

- at Isoplus tilbyder kurser for tilsynsførende samt kurser i montage af alle typer muffer og afgreninger?

Vi skræddersyr også gerne kurser til netop dit behov.

- at vores kurser indeholder både teoretisk og praktisk undervisning, så du er godt klædt på, når du skal montere vores produkter?

Vil du høre mere eller bestille et kursus hos os?

Kontakt teknisk chef Jens Rasmussen på: j.rasmussen@isoplus.dk

Fleksibel - Hurtig - Pålidelig

Isoplus Fjernvarmeteknik A/S Korsholm Alle 20 5500 Middelfart

Tlf.: 6441 6109 iso@isoplus.dk www.isoplus.dk

Komplette systemer til fjernvarme

navne

nyt job Eva Tingkær ny pressechef hos Dansk Energi.

Eva Tingkær er ansat som pressechef i Dansk Energi. Hun kommer fra en stilling som presseansvarlig samme sted og har tidligere været journalist og rådgiver hos Kontrabande, journalist i DR Undervisning, journalist hos Reuters Finans og kommunikationsmedarbejder i Vindmølleindustrien.

Eva Tingkær er uddannet journalist og cand.public med speciale i Mellemøststudier.

nyt job Per Leonhard Nielsen er ansat hos udviklingschef i Wavins VVS-afdeling i Horsens med ansvar for Product Management og teknisk support.

Han har i en lang årrække arbejdet hos Geberit A/S, som bl.a. producerer installationsog rørsystemer til VVS-branchen.

Fremover er det Per Leonhard Nielsen, som står i spidsen for virksomhedens produkt-sortiment og produktudvikling i tæt samarbejde med salgsafdelingen.

Jakob Ullegård ny kommu­nikationschef i Dansk Energi.

Jakob Ullegård er ansat som ny kommunikationschef i Dansk Energi.

Han kommer fra en stilling som særlig rådgiver for den tidligere forsvarsminister Gitte Lillelund Bech, hvor han har rådgivet ministeren om både politik og kommunikation.

Jakob Ullegård har før sin tid i Forsvarsministeriet været ansat hos TDC, Danske Slagterier samt Landbrug & Fødevarer.

Rasmus Victor Fauerholdt er ansat som chef for VarmeTransmission (tidligere Varmeplan Aarhus) under AffaldVarme Aarhus.

Rasmus Victor Fauerholdt kommer fra en stilling som afdelingsleder i TDC Energi og Facility Management, hvor han havde ansvaret for energianlæg, energibesparelser, CTS udvikling, drift og vedligehold af tekniske anlæg, bl.a. pumpe-, varme- og kedelanlæg.

nyt job

nyt job

På pension Områdechef Helmuth Schneider, Logstor A/S, har, efter knap 31 år i branchen, valgt at gå på pension den 1. februar 2012.

Helmuth Schnei­ der blev i 1966 udlært kedelsmed på Aalborg Værft og beskæftigede sig herefter i en årrække i både indog udland med montage af olietanke og olieledninger hos firmaet, Jørgen Bladt. I 1981 begyndte hans karriere i rørbranchen, da han blev ansat som tekniker i det daværende I.C.Møller. Senere avancerede han til distriktschef med Nordjylland som ansvarsområde. Siden sammenlægningen af Alstom og Løgstør Rør i 2005 har Helmuth været områdechef for Logstor med samme ansvarsområde, og således fortsat sin indsats som bindeled til kunderne.

Der holdes afskedsreception torsdag den 19. januar 2012 fra kl. 14.00 – 16.30 i kantinen ved Logstor A/S, Danmarksvej 11, 9670 Løgstør.

RENOVERINGSPLAN PÅ SVALBARD

46

Annonce til fjernvarmen_166x84 Jan 2012.indd 1 Fjernvarmen · nr. 1 · januar 2012

07-12-2011 13:29:27

BIO-OLIE Vegetabilsk fyringsolie til halmværker/til forbrænding TIL dOsErIng OVEr BIOmassE:

særTILBud: • gLycErIn-OLIE indtil: 2000 ton til omg. levering • Brændværdi: 25 mj/kg.

• Indhent mængde-tilbud

Reception “Sønderjysk kaffebord” I anledning af min 50 års fødselsdag vil det glæde mig at se kolleger, forretningsforbindelser, familie og venner til Sønderjysk kaffebord

• Leveringsgaranti fra eget tanklager:

Fredag, den 10. februar 2012 kl. 14.30-17.00

(tankkapacitet, indtil 100 m3 kan stilles til rådighed)

På Tyrstrup Kro Tyrstrup Vestervej 6 6070 Christiansfeld

- kapacitet: 12.000 m3 - levering med egne tankbiler

Med venlig hilsen Jytte Rabæk Schmidt

Telemarken 7, 5600 Faaborg Tlf. +45 62 61 20 54 Fax +45 62 61 00 21 www.bio-olie.com

25-års jubilæum I anledning af, at vores driftsleder Ole Rasmussen har været ansat ved Fuglebjerg Fjernvarme i 25 år, vil det glæde os at se forretningsforbindelser, venner af huset og forbrugere til

Reception Fredag den 20. januar 2012 kl. 11 - 15 i Kulturladen, Korsørvej 2, 4250 Fuglebjerg.

Med venlig hilsen Bestyrelsen Fuglebjerg Fjernvarme

C O N S U L T

50-års jubilæum Åbent Hus I forbindelse med at Auning Varmeværk har eksisteret i 50 år inviteres forbrugere, forretningsforbindelser og venner af fjernvarme, til at markere dagen sammen med os Lørdag den 14. januar 2012 kl. 11 til 15 på varmeværket, Energivej 20, 8963 Auning.

Venlig hilsen Bestyrelsen Auning Varmeværk A.m.b.a.

Fjernvarmen · nr. 1 · januar 2012

47

p i n d p r o m o t o r . d k 19794

Helhedsløsninger …

- din sikkerhed for kvalitet - Vi kan levere alle de komponenter, der er brug for; lige rør, fittings, muffer og afgreninger - Vi sørger for, at du ved hjælp af LOGSTOR Calculator kan benchmarke udbuddet af komponenter og løsningsmuligheder Før:

Under:

Efter:

- Vi sørger for fuld dokumentation i etableringsfasen med LOGSTOR Weldmaster - Vi sikrer optimal overvågning af ledningsnettet døgnet rundt, 365 dage om året med LOGSTOR Detect - Vi sikrer dig det bedste valg - og lever op til vores garantiforpligtelser En helhedsløsning fra LOGSTOR er din sikkerhed for kvalitet.

Både før, under og efter ...

LOGSTOR A/S Danmarksvej 11 · DK-9670 Løgstør · Denmark Tel. +45 9966 1000 · Fax +45 9966 1180 logstor@logstor.com · www.logstor.com