Danmarks Biblioteker Nr 7/2012

DANMARKSBIBLIOTEKER

Nr 7. 2012

DB Syd Pris til Billund Kommune og Magion!

Forlagene burde omfavne eReolen • E-bøger i Norge og Sverige • Super Magion: Bibliotek og Borgerservice under ét • Ny finsk biblioteksarkitektur • Hjemløse og biblioteker • Biblioteket i udsatte boligområder • IVA og Københavns Universitet fusionerer • Hvad mener bibliotekerne?

Gustaf Munch-Petersen årets klassiker • Leder: Det nødvendige sammenhold i en digital tid

LEDER Forside: Magion: Kuber af forskellig størrelse skaber attraktive rum-i-rummet. Foto: Thomas Mølvig.

DET NØDVENDIGE SAMMENHOLD I EN DIGITAL TID Danmarks Biblioteker Et biblioteksmagasin 16 årg., nr. 7, oktober 2012 Udgiver/Adresse Danmarks Biblioteksforening Farvergade 27D DK-1463 København K Telefon: 33 25 09 35 e-mail: db@db.dk www.db.dk Redaktør Hellen Niegaard (hn@db.dk), ansvarsh.

Medieudvalget er rådg. f. magasin og hjemmeside: Andrew Cranfield, Inger Skamris, Michael Hartz Larsen, (webred. for DBs hjemmeside), og Hellen Niegaard (magasinredaktør).

Kommende numre af Danmarks Biblioteker Nr. 8: 15.11. 2012 Tidligere numre og artikler Se www.danmarksbiblioteker.dk Annoncer Formater og priser: www.db.dk, publikationer Grafisk produktion Stæhr Grafisk Tryk CS Grafisk A/S Oplag 2.033 ISSN nr.: 1397-1026 Abonnementspris For medlemmer kr. 300,For ikke-medlemmer kr. 650,Studerende ved Danmarks Biblioteksskole kr. 60,Danmarks Biblioteksforenings Forretningsudvalg Vagn Ytte Larsen (A) Odsherred, formand Hanne Pigonska (V) Odsherred, 1. næstformand Kirsten Boelt, publikumschef, Aalborg Bibliotekerne, 2. næstformand Henrik Olsen (A), Ishøj Steen B. Andersen (A), Århus Jørn Rye Rasmussen (F), Silkeborg Henrik Vestergaard (V), Århus Tine Vind, afdelingschef for kultur-, idrætsog fritidsområdet i Lyngby-Taarbæk Kirsten Westh, HK Kommunal, Fmd. Biblioteksudvalget Lars Bornæs, bibliotekschef i Silkeborg Kommune

Vagn Ytte Biblioteksforening Larsen (A), formand Danmarks Biblioteksforening I Danmarks ved vi,for hvor vigtigt det er at stå sammen og tale med fælles stemme, når det gælder de udfordringer, som bibliotekerne står overfor. Specielt i krisetider, hvor økonomien strammer til, er det nødvendigt at søge fællesskabet for udadtil at have tilstrækkelig styrke.

Det håber vi også, man er bevidste om ude i kommunerne, når budgetterne vedtages og skruen mange steder strammes endnu mere. Vi er meget bevidste om, at det er en fælles kamp at bevare og styrke vore biblioteker. Og at det ene og alene sker for borgerne og demokratiets skyld. Det bruger vi også mange kræfter på at formidle til alle landets politikere.

I Danmarks Biblioteksforening er vi for tiden meget optaget af den vel nok største udfordring for bibliotekerne. Hvordan biblioteket i fremtiden kan stille digitale materialer som f.eks. e-bøger, online-baseret film og musik til rådighed. Hvordan vi får skabt gode og anvendelige forretningsmodeller.

Vi har derfor stillet os i spidsen for at skabe dialog mellem de relevante overordnede parter om bibliotekernes fremtidige mulighed for at sikre ligeså god service i en digital tid som hidtil. Vores forskellige initiativer skal ses i lyset af den seneste tids debat i medierne om nogle af folkebibliotekernes digitale tjenester.

Danmarks Biblioteksforening afholdt 24. september et dialogmøde om de digitale bibliotekstjenesters fremtid. Arrangementet viste klart en stor interesse og engagement omkring emnet og forståelse for nødvendigheden af dialog om at finde løsninger og forretningsmodeller, som kan sikre win-win situationer. Hvilket kulturminister Uffe Elbæk også fremhævede og understregede i sit åbningsindlæg på DB-mødet.

Mødet var med til at nuancere de forskelligartede udfordringer, der ligger i at kunne tilgængeliggøre gode digitale musik-, film- og e-bogsløsninger. Dels så bibliotekerne fremover kan leve op til forpligtelsen om at stille materialer til rådighed for borgerne.

Dels så de kommercielle aktører sikres en rimelig indtjening i markedet.

Danmarks Biblioteksforening vil fortsat have stort fokus på emnet. Vi fortsætter arbejdet med at udvikle varig dialog mellem parterne, bl.a. ved at intensivere den allerede gode kontakt, foreningen har med f.eks. bogbranchen. Mandagens møde viste stor velvillighed fra alle sider og vil i sidste ende forhåbentlig føre til gode løsninger for borgerne, I Danmarks Biblioteksforening har vi efter mødet stor tiltro til, at vi kan finde fælles løsninger, så bibliotekerne fortsat er en vigtig faktor i videreudviklingen af det demokratiske vidensamfund.

Den digitale udfordring viser med al tydelighed, at vi i landets biblioteker har behov for at stå sammen og finde fælles nationale svar på udfordringer, som vi ikke kan klare i den enkelte kommune.

Derfor håber jeg, at alle vil være med til fortsat at bakke op om en styrket Danmarks Biblioteksforening til gavn for både biblioteker og ikke mindst de borgere, vi er sat i verden for.

INDHOLD

God biblioteksservice forudsætter adgang til den nyeste viden, til ny musik og nye romaner mm. Stadig mere fødes også digitalt. Derfor skal der findes forretningsmodeller for de mange typer af e-produkter. Modeller, der er brugbare for både bibliotekerne og producenterne. Jon Lund har et budskab til de danske forlag ifm. forhandlingerne om eReolen.dk side 5, Per Nyeng rapporterer om e-bogssituationen i Norge og Sverige. Og Michel Steen-Hansen kommenterer kulturministerens nye kulturpolitiske dagsorden og dens digitale fokus.

Andre aktuelle udfordringer, som omtales i dette nummer, handler om nye opgaver i socialt udsatte boligområder og service til hjemløse.

Billund er netop kåret som Årets Bibliotekskommune i Region Syddanmark. Kommunen fik prisen for sin måde at tænke biblioteks- og borgerservice på og for sin evne til at gå nye veje. Også når det gælder fritids- og kulturbyggeri som Magion i Grindsted!

2

Det nødvendige sammenhold i en digital tid

4

Anderledes ‘Lang-fredag’ på Middelfart Bibliotek og Rådhus Charlotte C. Pedersen

5

Forlagene burde omfavne eReolen

5

Populært studiemiljø giver rekord mange unge lånere i Horsens Vibeke Juul

6

Veloplagt kulturminister til TÆSK 2012 Lars Andrén

7

Historier på skinner i Odsherred John Larsen

8

E-bogsfremmarch med forhindringer Per Nyeng

10

Bibliotekspris gik til Billund Kommune

12

MAGION: Bibliotek med bazargade Hellen Niegaard

15

Borgerservice i Billund Hellen Niegaard

16

Designing the future library Hellen Niegaard

18

Biblioteket: Ikke bare et sted at sove Helle Mortensen

20

IVA fusionerer med Københavns Universitet Per Hasle og Jack Andersen

22

Flyttedag for IVA - og hva’ så?

Enquete om fusionen

25

Den nye kulturpolitiske dagsorden Michel Steen-Hansen

26

Digteren i en flimrende verden Om Gustaf Munch-Petersens forfatterskab Johan Rosdahl

27

Klassikerdagen 2012

28

Medborgercentre med spændende fremtidsperspektiver Lissi Hygum Lind

30

Nordic Public Library Camp Lotte Duwe Nielsen

‘Din nye bibliotekar’, en svensk e-bogsannonce 8

Klassisk finsk biblioteksarkitektur suppleres med nyt 16

Hjemløse har også brug for biblioteket 18

Bibliotekerne rykker ind i boligsocialt arbejde 28

A K T U E LT N Y T

ANDERLEDES ‘LANG-FREDAG’ PÅ MIDDELFART BIBLIOTEK OG RÅDHUS I forbindelse med Open-by-Night og Generationernes-dag afholdt Middelfart Rådhus og Middelfart Kultur & Bibliotek i samarbejde med kommunens mange frivilligforeninger en Frivilligdag på tværs af generationerne d. 28. september På KulturØens Bibliotek Middelfart Bibliotek inviterede i løbet af eftermiddagen og aftenen til en snak om frivilligt arbejde, læsecafé og spilledyst mellem generationerne.

SOS Gambia fortalte om det frivillige arbejde til gavn for Gambia, der bl.a. omfatter en strikkeklub, der samler penge ind til bygning af en teknisk skole og projekter for tandsundhed i Gambia.

Ungdommens Røde Kors kom forbi biblioteket og fortalte om arbejdet i en stor nødhjælpsorganisation.

Youth for Understanding rykkede også ind med en stand, hvor man kunne høre mere om foreningens store arbejde med at skabe kendskab til andre kulturer, tilrettelægge udvekslingsophold for unge studerende og finde værtsfamilier.

Sidst på eftermiddagen blev der afholdt bogcafé, hvor gode læseoplevelser blev delt på tværs af generationer. Ligesom der var mulighed for at blive klogere på sin mobiltelefon. Skoleelever fra Hyllehøjskolen gav gode råd og vejledning om mobilerne til bedsteforældregenerationen. Eftermiddagen og aftenen igennem var der mulighed for at dyste i diverse brætspil, Wii og playstation.

Open-by-night på Middelfart Rådhus Det kommer stadig som en overraskelse for nogen, at alle borgere i Danmark ved udgangen af 2014 skal kunne kommunikere digitalt med det offentlige. Middelfart Kommunes Borgerservice holdt derfor ekstraordinært åbent fredag den 28. september i tidsrummet kl. 16 til kl. 22. Her var Borgerservice rykket ind i byrådssalen på rådhuset og omdannet til datastue. Datastuen var bemandet med gode hjælpere, som guidede de besøgende rundt i selvbetjeningsuniverset med John Reih, leder af Borger-

KulturØen. Foto: schmidt/hammer/lassen arhitects

4

service i spidsen. Blandt andet rykkede et par af bibliotekets medarbejdere ind på rådhuset for – i samarbejde med Ældrerådet - at undervise i borger.dk og NemID.

Tænk lokale aktiviteter sammen Det blev en hyggelig og lærerig eftermiddag og aften på biblioteket, hvor en del desuden benyttede muligheden for at lære mere om at bruge mobilen og E-bogslæseren. Ligesom bibliotekets medarbejdere på rådhuset var glade for at kunne bidrage med instruktion i NemID. Hele dagen og aftenen var der pæn tilstrømning begge steder.

Fredagens arrangementer var et godt eksempel på, hvordan biblioteket selv – og i samarbejde med kommunen og vores lokale foreninger – kan være med til at skabe opmærksomhed omkring vigtige emner af fælles interesse på den ene side, og samtidig på den anden side kan danne rammen om arrangementer på kryds og tværs af aldersgrupperne.

Charlotte C. Pedersen, kultur & biblioteksleder, Middelfart Kommune

Om NemID Folketinget vedtog i juni 2012 Lov om Offentlig Digital post, der automatisk giver alle borgere en digital postkasse fra d. 1. november 2014, mens virksomheder får en digital postkasse allerede i løbet af 2013. For at kunne bruge dem skal både borgere og virksomheder have et NemID. NemID er i dag adgangsbillet til Netbanker og Borger.dk. Se mere på https://www.nemid.nu

FORLAGENE BURDE OMFAVNE eReolen Opfordrede Jon Lund, konsulent og kommentator, i sin klumme ’Digital Økonomi’ i dagbladet Politikens Økonomitillæg 3. oktober med henvisning til de igangværende forhandlinger mellem forlag og biblioteker om fremtiden for eReolen.dk. ”Forlagene frygter, at gratis udlån vil ødelægge det spirende e-bogsmarked. I virkeligheden forholder det sig lige omvendt”, lød Lunds analyse. ”- eReolen er bedste bud på en redningsplanke for en presset branche”. Det, forlagene i virkeligheden burde frygte ifølge ham, er pirateri.”Musikbranchen lærte det på den hårde måde. Filmbranchen er stadig midt i kampen. Bogbranchen står for skud, siger han. ”Det kommer også til bøgerne, når først efterspørgslen er der. Det sker snart.”, lyder det i klummen.

Jon Lund mener, at forlagene skal blive bedre til at gribe fordelene ved samarbejdet med bibliotekerne. Han forklarer: ”Hvis forlagene var kloge, omfavnede de eReolen. En super velfungerende eReol vil holde piraterne fra døren og købe forlagene tid, så de kan komme til rette med de nye digitale vilkår – herunder deres egen rolle i fremtiden, og

hvad bøger kan koste. I stedet klager forlagene over, at de ’kun’ får 15 kroner, hver gang en e-bog lånes ud.”

Efter Jon Lunds vurdering burde forlagene sige: ”eReol, fyld hylderne op! I skal have alle de bøger der overhovedet findes – og ikke kun de lidt over 3.500 titler, I har i dag. Sæt turbo på brugervenligheden. Anspor til lystlæsning, den pluklæsning, det voldforbrug af bøger, som er så typisk digitalt... Og anspor de ivrige læsere til at betale, når de opdager at lånet er udløbet, eller når de rammer grænsen for, hvor mange bøger de kan låne denne måned”. Jon Lund er ikke i tvivl om, at vi så ville se ”En bit-båret læsekultur, hvor mængden af bøger opvejer den lavere indtægt pr. bog.”

Foreløbig afventer alle interessenter spændt på, hvad forlagene og eReolens forhandlere når frem til, når den nuværende aftale meget snart udløber.

Hellen Niegaard

Polulært studiemiljø giver rekord mange unge lånere i Horsens I Danmarks Biblioteker nr. 6, 2012 er der en omtale af Tænketanken og DBs sommerundersøgelse, som peger på, at de 1519 årige i fremtiden vil bruge biblioteket mere end andre aldersgrupper. Og tendensen med flere unge lånere på biblioteket holder på landsplan melder Horsens Bibliotek.

Unge mellem 18 og 20 år er den gruppe, som er de flittigste lånere på Horsens Bibliotek. Årsagen er, at unge studerende i stigende grad samles på biblioteket for at lave opgaver.

Derfor er der stort pres på bibliotekets studierum hele dagen, og biblioteket har nu været nødt til at udvide med to ekstra rum for at imødekomme de unges efterspørgsel. ”Vi oplever flere og flere unge, der fysisk møder op på biblioteket. De vil gerne sidde sammen og løse opgaver, og i den forbindelse tager de mange faglitterære bøger ned fra hylderne. De benytter også i stigende grad muligheden for at tilkalde en bibliotekar, hvis de har brug for hjælp. For eksempel til at finde frem til digitale artikler på engelsk”, fortæller bibliotekschef Lisbeth Christensen. Omkring 60 % af de unge bruger folkebiblioteket til hjemlån af biblioteksmaterialer. På fotoet er bibliotekar Metteline Lykke Rasmussen i gang med at finde de rigtige materialer frem.

Vibeke Juul, journalist Foto: Horsens Kommune/Per Algreen Danmarks Biblioteker 2012 - nr. 7

5

TÆSK - IGEN!

VELOPLAGT KULTURMINISTER TIL TÆSK 2012 En afslappet Uffe Elbæk ankom til Københavns Hovedbibliotek i Krystalgade på cykel den 26. september i silende regn og stillede op, klar til årets udgave af ‘Tæsk’.

Sidste års nervøsitet var tydeligvis helt væk og med smil og vanlige gestikulationer indtog kulturministeren den lille runde scene.

Som normalt i konceptet for ‘Tæsk’ debatterne, fik ministeren 10 minutter til at lægge op til debat. Det blev dels til en fortælling om den proces, det havde været for ham at træde ind i Kulturministeriet. Dels til oplæg om de tre hovedprioriteter han som kulturminister lægger op til for den kommende tid.

Ikke overraskende samme melding omkring den økonomiske situation for landet som sidste år, og at der derfor ikke er lagt op til yderligere penge til kulturen i forslaget til finanslov.

Publikum gik til debatten med meget forskellige spørgsmål og holdninger. Et par gange efterlyste flere deltagere ministerens holdning til netop de ting, som fylder i kulturbilledet og til at 6

træde i karaktér. Såvel på det digitale område som når det gælder dilettanteri i de danske tv-kanaler. En engageret ung mand i publikum spurgte uden at få klare svar f.eks. om ministerens holdning til, at der er så mange arbejdsløse uddannede kunstnere, der aktivt kunne bidrage til et noget bredere billede af kunsten end det X-factor står for. Eller til mere professionalisering af kulturudbud i det hele taget.

Tonen var hele vejen igennem venlig og jovial, måske fordi der ikke var mange kulturpolitiske slag i bolledejen i oplægget fra Uffe Elbæk. Det var spændende at diskutere it og udvikling af markedet på det digitale område, men det mest markante bud på fremtiden handlede om Danmarks Digitale Bibliotek som en mulig redning af kulturens digitale spredning til hele landet.

Du kan høre mere fra ‘Tæsk’-mødet her: http://bibliotek.kk.dk/temaer/taesk/blog/taesk-hva-maekulturen-del-2.

Læs mere om TÆSK på http://bibliotek.kk.dk/taesk.

Læs også DB direktør Michel Steen-Hansens kommentar til Uffe Elbæks nye kulturpolitiske dagsorden på s. 25.

Tekst: Lars Andrén Fotos: Troels Brücker

ODSHERRED LÆSER

HISTORIER PÅ SKINNER - FOR BØRN OG ANDRE REJSENDE Mandag d. 17. september var der løgn og litteratur i lokaltoget mellem Nykøbing Sjælland og Fårevejle i Odsherred! Regionstog A/S, Region Sjællands jernbaneselskab, havde beredvilligt givet mulighed for at Odsherreds 9-10-årige kunne komme med toget og få en oplevelse ud over det sædvanlige

O

dsherred Bibliotek og skolebibliotekerne i Odsherred har lavet projektet i samarbejde, og til at fortælle deltog lokale historieelskere: forfattere, skuespillere, lærere, politikere, præster, bibliotekarer og andre lokale fortællere. Annette Berg, præsten i Vig, kom udklædt som engel med engleparaply og skulle fortælle en englehistorie – desværre blev hun efterladt under et togskifte på Højby Station... Kilder beretter, at hun er kommet hjem til præstegården!

Der var valgt togafgange, som lå ud over den værste myldretid, og her var der plads til børn og historier. Fjorten 4. klasser fra hele kommunen mødte 14 veloplagte fortællere, der alle fortalte gode historier – mere eller mindre sandfærdige. Passagerer, der stod på disse tog, fik historierne med i købet.

Der var stor begejstring over arrangementet. Både børn, passagerer og fortællere fik en oplevelse ud over det sædvanlige.

Caroline Kollenberg Thisted, præsten i Nykøbing Sj., skrev efterfølgende: “Det var en fin oplevelse – munter og medrivende. Jeg ville bare også gerne have hørt engle og store tænder og bombardement i England. Hvornår laver vi det for voksne?”

Historier på Skinner rummer, udover fortællinger i lokaltoget, også lokale fortælle-uger, der får skolernes lokalområder til at gløde af gode historier og fortællinger. Formålet med hele projektet er at smitte. Med glæden for den gode fortælling samt at give børnene en oplevelse og lidt bedre kendskab til deres lokalområde. Og ikke mindst øre for at møde historien på uventede steder.

Historier på Skinner er et delprojekt i det store projekt i Odsherred Læser. Et bevidsthedsprojekt omkring læseglæde og læselyst, som skal forsøge at flytte Odsherred nogle pladser frem i uddannelsesstatistikkerne. Odsherred ligger desværre i bunden, når det gælder antallet af unge, der tager en ungdomsuddannelse. Biblioteket og skolerne/institutionerne er derfor gået sammen om at få sat fokus på læsning og sprogudvikling. Projektet sætter ind på mange områder og i forhold til alle aldersgrupper.

John Larsen, biblioteksleder, Odsherred Kommune Odsherred Læser Et flerårigt projekt, som skal sætte fokus på læsning og sprog for alle aldre og til alle tider. Via et toglæsning, et mesterskab i højtlæsning, et kæmpe bogmarked, ’månedens læser’ og en bogkuffert for de små o.a. Projektet har fire ambassadører: borgmester Thomas Adelskov og fire fhv. borgmestre: Dede Bemberg, Hans Møller Olsen, Vagn Ytte Larsen og Finn Madsen. Bibliotekarerne Lene Vejlø, Henriette Elkjær Smedebøl og Anette Rasmussen står for projektet i praksis. Se mere på odsbib.dk/odsherred-laeser

Danmarks Biblioteker 2012 - nr. 7

7

Debatten om e-bogsaftaler raser også i Sverige og Norge.

Den svenske biblioteksforenings generalsekretær Niclas Lindberg (th) og den norske biblioteksforenings leder, Ingeborg Rygh Hjorthen (tv), kæmper for at finde løsninger - men i begge lande er forlagsbranchen tung at danse med.

8

Den svenske biblioteksforenings annonce med “din nya bibliotekarie” har vakt stor opsigt.

Foreningen har yderligere publiceret en brochure med foreningens holdninger til e-bogen, der - oversat til engelsk - også blev omdelt på IFLA-konferencen i Helsinki i august.

FRA DEN NORSKE OG SVENSKE BIBLIOTEKSFRONT

E-BOGSFREMMARCH MED FORHINDRINGER På flere danske biblioteker har man på det seneste våndet sig over de eksorbitante indhug i materialekontoen, som det stigende e-bogsudlån og den svinedyre aftale med forlæggerne indebærer. Samtidig med at man i folkebibliotekssektoren selvfølgelig glæder sig over den udvidelse af medieudbudet og de spændende formidlingsmæssige perspektiver, som etableringen af eReolen.dk rummer. Så længe det nu varer. Derimod er der på e-bogsfronten i Norge og Sverige meget lidt bevægelse netop nu

P

å svensk og norsk forlæggerhold frygter man, at et gratis biblioteksudlån af e-bøger risikerer at trække tæppet væk under det kommercielle e-bogsmarked. I folkebibliotekerne og i DB’s svenske og norske søsterorganisationer, Svensk Biblioteksförening (SB) og Norsk Bibliotekforening (NBF), finder man det til gengæld aldeles uholdbart og jo også pudsigt, at to identiske tekster behandles helt forskelligt bare fordi de udgives i forskellige former – den ene på papir, den anden digitalt.

De to foreninger ønsker derfor en teknologineutralitet indført i bibliotekslovgivningen, så e-bogen udlånsmæssigt sidestilles med den fysiske bog. Så meget desto mere, som at der fremover formentlig udgives stadig flere e-bøger, som ikke udkommer på tryk, og at det er på e-bogsområdet, der fremover vil forekomme et stadig større samspil mellem tekst, billede og lyd og mulighed for interaktion.

Forhandlingssammenbrud i Sverige Tidligere på året brød forhandlingerne mellem SB og den svenske forlæggerforening om en e-bogsaftale sammen. SB synes, forlæggersiden puster sig op og hidtil kun har vist sig villig til at indgå en aftale på dens præmisser. Derfor har SB trukket sig fra forhandlingerne. Men foreningen hilser det velkomment, at kommune- og landstingorganisationen SKL har erklæret sig villig til i samarbejde med bibliotekerne at påtage sig de videre forhandlinger med forlæggerforeningen om biblioteksadgang til køb og -udlån af e-bøger. En sådan forhandlingsmodel er også, hvad der anbefales i den 628 sider tykke betænkning – Läsandets kultur – som en af regeringen nedsat Litteraturutredning afleverede til kulturminister Lena Adelsohn Liljeroth på bog- og biblioteksmessen i Göteborg i slutningen af september. Og både her og i det forslag til en ny svensk bibliotekslov, som Kulturdepartementet fremsatte i maj i år, og som formentlig træder i kraft 1. juli 2013, betragtes e-bogen som et fuldt naturligt biblioteksmedie, der skal omfattes af gratisprincippet.

Der er blot det minus ved at inddrage SKL, at man der forholder sig positivt til indførelse af en låneafgift på e-bøger og mener, det må være op til de enkelte kommuner og deres biblioteker at beslutte, om de i forbindelse med e-bogsudlån vil indføre brugerbetaling for “andra verk än litterära”. Modsat SB, der mener, en sådan begrænsning af gratisprincippet er at lægge gift for noget så fundamentalt som adgangen til fri meningsdannelse og bibliotekets læsefremmende rolle.

At SB har opgivet selv at forhandle med Svenska Förläggareföreningen betyder dog ingenlunde, at foreningen sover på sit

grønne øre. Som et led i kampen for alles ret til information og viden publicerede SB d. 28. juni i år en helsidesannonce i Sveriges største morgenavis, Dagens Nyheter, hvor en ny tids bibliotekar optræder som habitklædt businessman. Underforstået, at sådan bliver det, hvis forlagsbranchen får magt, som den har agt, og det ikke længere er bibliotekerne der bestemmer, hvad de vil anskaffe og udlåne af e-bøger. Både i denne forbindelse og i en pamflet, som SB masseomdelte på bog- og biblioteksmessen – Till försvar för det fria ordet – slår foreningen et slag for ebogens naturlige placering på folkebibliotekerne og præsenterer sine ønsker og sin politik på e-bogsområdet. Borgerne skal på biblioteket tilbydes aktuelt materiale. Uanset fremtrædelsesform og uden indførelse af karenstid. Forudsætningerne for et bredt udvalg af e-bøger skal etableres. Ophavsmændene til ebøger skal på linje med ophavsmændene til trykte bøger omfattes af Biblioteksafgiftsordningen. Samt – meget vigtigt – det skal være bibliotekerne alene, der ud fra alsidigheds- og kvalitetskriterier afgør, hvad der af de på markedet tilgængelige e-bøger skal anskaffes og tilbydes brugerne, ikke de kommercielle udgivere. Sådan lyder nogle af SB’s hovedkrav.

“Hvis bibliotekerne ikke længere kan udlåne aktuelle medier i forskellige formater og via de kanaler, som lånerne foretrækker, så vil deres rolle som vidensamfundets nav blive alvorligt reduceret. Så ender bibliotekerne med at blive arkiver for papirkopier af ældre materiale”, skriver SB’s generalsekretær Niclas Lindberg i en artikel i Aftonbladet d. 5. juli i år. Og et sådant skrækscenario er jo helt i modstrid med den svenske regerings ambitiøse mål om, at gøre Sverige bedst i verden til at udnytte digitaliseringens muligheder, mener han.

Noget som i øvrigt på både bibliotekssiden og i bogbranchen også modarbejder e-bogens udbredelse er, at den nedsættelse af bog-momsen fra 25% til bare 6, som indførtes i Sverige i 2001, kun gælder for trykte bøger, ikke for elektroniske. Også dette paradoks må ryddes af vejen.

Lovmæssige komplikationer i Norge I Norge har Nasjonalbiblioteket fornylig iværksat et projekt Bokhylla.no, som i fuldtekst giver borgerne netadgang til 48.000 bøger udgivet i 1990’erne samt 10.000 bøger udgivet i 1690’erne, 1790’erne og 1890’erne. Skønlitteratur, faglitteratur, lærebøger, kiosklitteratur og lyrik. De bøger, der ikke længere er omfattet af rettighedslovgivningen, må frit downloades. I løbet af fem år vil der efter planen være netadgang til 250.000 titler. Udgifterne til hele dette kulturarvsrelatede formidlingsprojekt påregnes at ligge på 8 mio. no. kroner.

Danmarks Biblioteker 2012 - nr. 7

> 9

>

Men hvad der i Norge hidtil er udgivet af e-bøger er ikke imponerende. I år er der t.o.m. august udkommet knap 900 titler, og i alt findes der i dag 2.714 norsksprogede e-bogstitler tilgængelige på markedet. På folkebibliotekshold er det den klare opfattelse, at forlagene bremser udviklingen på området, og at man der står helt uforstående overfor Norsk Bibliotekforenings ønske om, at der ikke kommer tidsbegrænsning på, hvor længe bibliotekerne må udlåne en e-bog, når den først er købt. På begge hold er man dog enige om, at bibliotekerne skal have mulighed for at tilbyde lån af e-bøger. Spørgsmålet er bare hvordan, og hvad forlagene og forfatterne skal have af cool cash for det.

Foto: Hellen Niegaard

Den norske åndsverklov omfatter ikke e-bøger, som den ser ud i dag. Så for bibliotekerne eksisterer der ikke en lovfæstet ret til at udlåne e-bøger. Det vil NBF gerne have ændret i forbindelse med den pågående revision af loven. Med til at komplicere sagen yderligere kommer, at Norge som associeret til EU (EØS-aftalen) er bundet af EU’s regler på området. Den undtagelse fra reglerne, der går på udlån af trykte bøger, gælder ikke for digitale filer, og også det kan gøre det vanskeligt for bibliotekerne at give fri og gratis adgang til lån af e-bøger.

Ud af dødvandet!

Ligesom for SB i Sverige har også NBF svært ved at få bragt den nuværende fastlåste situation ud af dødvandet, og da NBF ikke selv kan indgå en bindende aftale på vegne af kommunerne, er også NBF og dens leder (forkvinde) Ingeborg Rygh Hjorthen efterhånden indstillet på, at de norske kommuners landsforening, KS, skal på banen og i forhandlinger med Den norske Forleggerforening forsøge at nå frem til en forretningsmodel, som også bibliotekerne finder spiselig. Biblioteksvæsenet har brug for en national aktør, der kan forhandle og indgå aftaler på en anden måde end NBF, konstaterer hun.

Den frygt for, at et øget biblioteksudlån af e-bøger vil ødelægge det kommercielle marked og dermed hæmme udviklingen af mediet, som mange i bogbranchen åbenbart har, deler Ingeborg Rygh Hjorthen ikke. “Tværtimod kan bibliotekerne bidrage til at støtte og styrke markedet for e-bøger. Også i denne sammenhæng er bibliotekerne bogbranchens ven, ikke fjende. Bibliotekerne kan hjælpe læserne over den digitale tærskel, og – frem for alt – bibliotekerne skaber læsere, og uden læsere købes der ikke bøger, siger hun. “En rapport – Libraries, patrons, and e-books (libraries.pewinternet.org) – der udkom i USA i sommers, viser da også, at biblioteksbrugere i vid udstrækning også er dem, der køber bøger”.

Opsang til amerikanske e-bogsforlæggere Ikke desto mindre så besluttede tre af de største amerikanske forlag – Simon & Schuster, Macmillan og Penguin – for nylig, at de ikke længere ville sælge e-bøger til bibliotekerne. Dette affødte d. 24. september et harmdirrende “Open Letter to America’s Publishers” fra den amerikanske biblioteksforening ALA, hvor ALA i skarpe vendinger kritiserer, at nationens 112.000 biblioteker og deres hen ved 169 millioner brugere på denne måde nægtes biblioteksadgang til de tre forlags e-bogsudgivelser.

“Books and knowledge – in all their forms – are essential. Access to them must not be denied”, slutter ALA’s åbne brev. Og lige præcis det er også, hvad den norske og svenske regering bør lovfæste og sørge for, mener både Norsk Bibliotekforening og Svensk Biblioteksförening. Hellere i dag end i morgen!

PER NYENG 10

BIBLIOTEKSP BILLUND

Det var med stolthed, at Billund Kommune m Syddanmark. Prisen blev givet for en helhjert

V

ed prisoverrækkelsen fremhævede formanden for DB Syd, Knud Jager Andersen (F) fra Esbjerg bl.a. ‘konceptet med fuldt fusioneret borgerservice placeret i hovedbiblioteket i det nye Magion i Grindsted, uddannelsesprofilen og de to selvbetjente filialer i Vorbasse og Sdr. Omme’. “Med Billund Centret og nu med Magion har Billund Kommune nogle unikke mødesteder og centre, hvor borgerne kommer. For mig er det specielt at overrække prisen her i Grindsted, hvor jeg begyndte at gå på biblioteket for mange år siden, da biblioteket lå ved stationen.

Billund Kommunes biblioteksvæsen viser nye veje for andre ved at gennemtænke placering og indretning og ved i praksis at lade biblioteket være indgang til det offentlige i borgerbetjeningen samt ikke mindst være placeret helt centralt, når det gælder læring og kultur”, sagde formanden for biblioteksforeningen i region Syd.

ÅRETS BIBLIOTEKSKOMMUNE I REGION SYD

Foto: Thomas Mølvig

RIS GIK TIL D KOMMUNE

mandag den 24. september modtog prisen fra Biblioteks- og Kulturforeningen i Region tet indsats med at nytænke bibliotekernes rolle i kommunen Borgmester Ib Kristensen (V) takkede glad: “Det er en rigtig dejlig anerkendelse, og der er rigtig mange, som fortjener del i det store skulderklap, det er”, fastslog borgmesteren. Historien viser, at biblioteksvæsenet i Billund og Grindsted altid har været på forkant med udviklingen, men integrationen af borgerservice og udviklingen af det nye bibliotek i Magion har krævet stort mod og en kæmpeindsats af medarbejdere og ledelse i bibliotek og borgerservice. “Prisen er en anerkendelse af deres store arbejde. Ligesom det også er en pris til de borgere i Vorbasse og Sdr. Omme, der i sin tid overbeviste os politikere om, at vi skulle satse på dem som ankermænd for selvbetjeningsbibliotekerne”, supplerede Klara Lyskjær Noer (V), formand for Børne- og kulturudvalget i Billund Kommune. Og de to politikere blev sekunderet af Erik Holm, Billund Kommunes børne- og kulturdirektør, der fremhævede kommunens beslutning om at integrere borgerservice fuldt ud i bibliotekerne: “Politikerne har vist, at

de anerkender bibliotekernes evne til at medinddrage og tiltrække borgerne og dermed være centrum for borgerbetjening”.

Bibliotekerne i Vorbasse og Sdr. Omme overgik i september 2011 til fuld selvbetjening. Billund Bibliotekerne er stadig ansvarlige for driften, men samarbejder i det daglige arbejde med knap 50 frivillige. De bistår f.eks. brugerne med vejledning i søgesystemet og selvbetjening, og varetager andre praktiske opgaver. En biblioteksfaglig medarbejder vejleder og koordinerer de frivillige. Brugerne lukker sig selv ind på bibliotekerne med deres lånerkort eller sundhedskort, hvorefter de med samme kort kan låne bøger, magasiner og dvd-film.

Med Ole Bisbjerg, leder for Bibliotek og Borgerservice, i spidsen tog biblioteket glad og stolt imod den fornemme pris. /HN

Danmarks Biblioteker 2012 - nr. 7

11

MAGION

BIBLIOTEK

Foto: Hellen Niegaard

Foto: Thomas Mølvig

BIBLIOTEKSARKITEKTUR

MED BAZARGADE Der kan være mange gode grunde for kommunalpolitikere og biblioteksfolk til at tage en tur til Billund Kommune i den nærmeste fremtid. Ud over naturligvis et besøg i oplevelsesparken Legoland er det oplagt at lægge vejen forbi det nye idræts- og kulturcenter Magion og dets bibliotek

H

er skal særligt fremhæves fire grunde. I første indslag: Magions tilblivelse og finansiering, bibliotekets indretning og bibliotekets vision som del af Campus. Og i andet: omlægningen af Borgerservice og Bibliotek til én organisation. Hvilket har stor betydning for både indretningen og den digitale formidling, fortæller Ole Bisbjerg, leder af kommunens bibliotek og borgerservice under mit besøg.

Et magisk sted Med sine 12.000m2 er Magion et attraktivt sted. For events, sport, store og små oplevelser, fordybelse, overraskelser og møder og meget andet – og for folk i alle aldre. Arkitekterne bag byggeprojektet er Kjær & Richter. Centret blev indviet i juni i år og består af både nye og gamle bygningsdele. Beliggende ud til Tinghusgade i Grindsted i nær tilknytning til Campus Grindsted og tæt på rådhuset og bycentret med stationen. Den langstrakte biblioteksfløj åbner Magion-centret ud mod omverdenen med sit enorme vinduesparti og et fint indblik til publikumsafdelingen – og omvendt udefra.

Nyt er: Foyer med café, arenaen (en multisal), mødelokaler, et kommunalt genoptræningscenter og biblioteket. De suppleres af Hedehallen (1972), gymnasiets gymnastiksale og så svømmehallen (1987), der nu også har fået et par varmtvandsbassiner.

Gamle og nye bygningsdele bindes sammen med det store foyerområde. Byggeriet afsluttes helt, når udenomsfaciliteterne – et mindre parkanlæg foran hovedindgangen til erstatning for eksisterende p-pladser – etableres i sammenhæng med oprettelse af et meget større p-anlæg på ‘bagsiden’ af hele komplekset i løbet af 2013.

Magion er en selvejende institution og drives af Fonden Magion, tidligere Fonden for Idræts- og Kulturcenter i Grindsted, bortset fra biblioteket, som kommunen står bag.

Stærk lokal støtte – også i kroner Ifølge fondens formand Hans Bennetzen, der har været med siden idéen om et eventsted blev født for snart otte-ti år tilbage, er “Målet med Magion at være en vigtig dynamo for vækst i Billund Kommune gennem tiltrækning af uddannelsessøgende, tilflyttere og virksomheder”. Og Magion er øjensynlig allerede lidt af en publikumssucces og er blevet godt modtaget af borgerne.

Det er ikke så underligt, for dets tilblivelse beror på lokale kræf-

Ole Bisbjerg

ters initiativ. Uden en meget udtalt og imponerende stor lokal opbakning var centret antagelig ikke blevet til noget.

Projektets idé er ikke bare født af lokale kræfter, det er ikke mindre interessant blevet til med bidrag fra en lang række lokale bidragsydere. Fra erhvervsdrivende og pengeinstitutter – ikke mindst Den Jyske Sparekasse (DJS), der har hovedsæde i byen – til foreninger, lokale familier og enkeltpersoner og en hel befolkningsgruppe, nemlig ‘Tamilerne i Billund Kommune’. Bidrag er givet som sponsortilskud fra 500 kroner til 100.000+ via støttearrangementer og dør-til-dør indsamling. De mange givere ses på tavler i entréområdet og eksponeres på Magion.dk. “Vi er et lokalt pengeinstitut, og vi mener noget med at være lokale.

Det forpligter, for vi er en stor del af lokalsamfundet. Samtidig har vi en stor interesse i at gøre noget ved de strukturelle problemstillinger i en by som Grindsted og et område som Billund Kommune”, sagde Svend Erik Christensen, direktør for DJS, i forbindelse med åbningen.

Byggeøkonomien beløber sig til ca. 72 mio. kroner til byggeriet og ca. 28 mio. kroner til udenomsfaciliteter. De 100 mio. kroner er finansieret ad tre veje. Kommunen står for de 30 %, lokale sponsorer for 40 % mens de sidste 30 % er tilvejebragt via låntagning.

Biblioteksfløjen og bazargaden Biblioteket, centrets østfløj, på 1.500 m2 er usædvanlig godt placeret umiddelbart til venstre for den nye hovedindgang og foyer. “Lidt af en katedral kombineret med et bazarmiljø”, siger Ole Bisbjerg med et stort smil. Beskrivelsen dækker meget præcist den 8 meter høje bygningsdel med bibliotek i tre etageniveauer.

Det store rum brydes op af seks aktivitets-kuber i forskellig størrelse. Tilsyneladende, men også kun tilsyneladende placeret tilfældigt som rum i rummet. Her er kig både ned til underetagens lavloftede OASEN med dens romaner, fag- og musikbøger og en trappe op til administrationsgangen og tre møde- og undervisningslokaler. De to store mødelokaler har hver især plads til et halvt hundrede personer og det dobbelte, når de slås sammen.

Straks inden for bibliotekets egne døre åbner Torvet sig med det nye og aktuelle, og en enkel og uformel INFO-pult samt KVIKkuben og – et langt kig hen ad bazargaden. Konceptet ‘bibliotek

Danmarks Biblioteker 2012 - nr. 7

13

Up-to-date Selv om biblioteket er med i front med hensyn til adgang til netbiblioteker og formidling af digitale medier, råder man stadig over en stor fysisk samling på i dag omkring 160.000 enheder (bøger, cd’er, lydbøger mm). Før fraflytningen fra det gamle og mindre bibliotek på den anden side af gaden blev alle materialer gennemgået og chippet, så de nu kan udlånes og afleveres via selvbetjening. Samtidig gennemførtes en grundig kassationsproces, og omkring 15 % udgik. Det gør, at borgerne nu let kan tilbydes ‘åben selvbetjent adgang’. Både på filialerne og i Magion.

INFO-pult og BØRNEHULEN & borgerservice’ er taget 100 % bogstaveligt og betjeningsfunktionen tænkt helt sammen. I KVIK, den forreste, kan man få svar på enkle spørgsmål af både biblioteks- og borgerserviceart, her trækker man også et nummer til SERVICE-kuben næsten bagerst i rummet, hvis ens henvendelse kræver mere samtale og personlig vejledning. Pasudstedelse sker i et mindre tilstødende lokale, der ligger op til et lille lokale dedikeret til personlig samtale og betjening eller til brug for studerendes projektarbejde uden forstyrrelse.

Rummets fire andre kuber er BØRNEHULEN ved Familiehjørnet, TWEENS, BIOGRAFEN & TÅRNET, som har arbejdspladser på toppen, samt MEDIER længst henne i det store rum ved It og Spil, og bag hvilken Studiehjørnet, lidt afskærmet, findes. Med et langt arbejdsbord med interaktivt smartboard i superformat til brug f.eks. for unge fra skolen og deres lærere.

Kuber, skilte og digital satsning Umiddelbart skulle man tro, at et kæmpestort rum i gråt beton kunne virke fremmedgørende og lede tankerne hen på fabrikshaller. Det er ikke tilfældet her. Udover rummets storhed er det kuberne, der gør biblioteket til noget særligt. Idéen udspringer af OASEN og dens ‘kube-agtige’ nedgang, røber Ole Bisbjerg.

Kuberne har forskellig størrelse og rummer forskellige tilbud.

Placeret rundt om hvert enkelt af dem findes relaterede aktiviteter.

De store betonrammer, der bærer taget, de hvide kuber og deres røde linoleumsgulve, mandshøje oliventræer og et møbelvalg i hvidt og sort med enkelte klatter af lyst træ og hvide stålreoler til samlingerne skaber stedets særegne atmosfære. Der understreges af afslappede sofa- og slængemøbler med gyldenorange tekstiler hist og her. Dristigt tænkt, men en behagelig rumoplevelse og tilsyneladende et godt opholdsmiljø.

Skiltningen er endnu ikke helt på plads men fungerer øjensynlig godt med hovedområderne angivet i klar rød og versaler. Enten på på lysstandere over over kuberne eller direkte på de grå betonvægge. Bortset fra den ene side af BØRNEHULEN, er det endnu småt med kunstnerisk udsmykning, men ingen tvivl om at hovedrummets lange linjer og de nøgne betonvægge kalder på anderledes og helt særlig kunst. Adspurgt om den sag, henviser Ole Bisbjerg til fase 3 af indretningsprojektet.

14

I forbindelse med flytningen fra Tinghusgade 15 til nr. 16 og indflytningen i Magion blev åbningstiden udvidet i morgentimerne. På ugens fire første hverdage har hovedbiblioteket ellers åbent fra kl. 10 til 19, fredag lukkes kl. 17 og lørdag kl. 13. Men i dag kan biblioteket også bruges uden for den betjente åbningstid. Med sygesikringsbevis eller lånerkort i hånden kan borgerne ‘låse’ sig ind fra tidlig morgen kl. 7 til kl. 10 fra mandag til lørdag.

En rigtig udvikling, som borgerne tager godt i mod.

Her er tale om et moderne bibliotek med digitale muligheder og formidlingstilbud i alle relevante sammenhænge. Ligesom der er trådløs adgang fra folks egne bærbare i hele fløjen. Alligevel bliver en af de store opgaver fremover ifølge Ole Bisbjerg at gøre at gøre mere ved den direkte formidling af bibliotekets digitale medier i rummet.

Campus bibliotek Magion og biblioteket trækker allerede unge til sig, og man forventer stadig flere. For biblioteket varetager nu opgaven som bibliotek for gymnasiet. Men en anden stor opgave, som biblioteket skal i gang med, er udmøntningen af dets nye rolle som en aktiv medspiller i hele Campus Grindsted, byens ni uddannelsesinstitutioner med bl.a. Grindsted Gymnasium & HF, Erhvervsgymnasiet og Syddansk Erhvervsskole. Sammenhængen mellem kultur, idræt og ungdomsuddannelser er noget af det, der skal være med til at gøre Magion til et aktiv for kommunen, for som borgmester Ib Kristensen (V) i forbindelse med åbningen formulerede det: “Magion er nu også en integreret del af Campus Grindsted og gør hele synergieffekten endnu større.

Området bliver et naturligt samlingspunkt for ungdommen og er med til at øge værdien af ungdomsuddannelserne i Grindsted – nøjagtig som de er med til at øge værdien af et kultur- og idrætscenter”. Ikke kun borgmesteren er glad for Magion og de nye muligheder. Også Ole Bisbjerg er glad: “Her har vi virkelig fået et løft, og ønskerne om et tidssvarende bibliotek og borgerservice er opfyldt. Borgerne har med stor entusiasme taget mod huset, og her er altid mennesker”. På biblioteket er der tale om en besøgsfremgang på ca. 20%.

I det hele taget forekommer byggeriet velovervejet og velfungerende og bestemt et besøg værd, både hvis man selv går i byggetanker eller blot skal opdatere de fysiske rammer.

Tekst og foto Hellen Niegaard

MAGION

BORGERSERVICE I BILLUND Billund Kommune har i dag en 100 % fusioneret biblioteks- og borgerservice, men har allerede i nogle år arbejdet med borgerservice i biblioteksregi. Det hele begyndte med et pilotprojekt på Billund Bibliotek i november 2010. Derefter fulgte i forbindelse med kommunens kanalstrategi planer om, at Grindsted skulle følge efter i sammenhæng med åbning af Magion i 2012

S

ammenflytningen blev imidlertid speedet op af en noget dramatisk hændelse. I august 2011 var der brand på rådhuset i Grindsted. Branden førte til en rask beslutning om straks at flytte borgerservice til det daværende bibliotek. “Vi var jo i gang med at forberede fusionen og kortlægge ressourcer i forhold til opgaver og planer om en fuld sammenlægning. Men med branden kan man sige, at vi sprang nogle trin over her i Grindsted og rykkede sammen før planlagt, og vi gik straks i gang med fase 1 af B&B-processen og planlægning af Magions indretning”, siger Ole Bisbjerg, leder for kommunens Bibliotek & Borgerservice.

Umiddelbart efter, allerede den 22. august, holdt man den første af fire vigtige workshops og diskuterede rammer, principper og udfordringer. Siden fulgte tre mere opdelt i temaerne: Mig, Gæsterne og Den nye organisation. Ole Bisbjerg fortæller: “Der har, som alle andre steder, været masser at tage fat på som forskelle i servicebegreb og kulturer, og bekymring for egne arbejdsvilkår i en ny samlet organisation. Klart – det har været et meget udfordrende forløb, men vi kom godt i gang og skulle jo fra start finde ud af det sammen. Med indflytningen i Magion er vi nu i fase 2 af det samlede projekt. Fase 3 handler bl.a. om styrket indsats i forhold til den digitale betjening”.

KVIK blot et nummer til SERVICE-kuben. Her, mere diskret bagerst i det store biblioteksrum, kan man i ro og mag tale med en medarbejder og få mere personlig vejledning. Selvbetjeningsløsningerne i borgerservice er til rådighed i bibliotekets øvrige åbningstid.

Tekst og foto Hellen Niegaard

Ydelser og opgavedeling I dag kan man som borger f.eks. få hjælp til boligstøtte, børnefamilieydelse, bestilling af vielser, flytning, kørekort, NemID, pas, pension, skat, sygesikringsbevis og sundhedskort; dvs. opgaver vedr. såkaldt objektiv sagsbehandling. De helt tunge dele tager rådhuset sig af, mens selve udbetalingerne varetages af Udbetaling Danmark. Opgaverne løses af en samlet stab på 30 fastansatte medarbejdere organiseret i tre teams og med en ledelse på fem. Denne tæller udover Ole Bisbjerg også souschef og udviklingskoordinator, Anette Skjønnemand, og tre teamledere. De tre teams består af et teknisk-administrativt team og to vagt-teams. De to sidste står for alle borgerrelaterede opgaver og ydelser både i biblioteks- og borgerservicesammenhæng. De er sammensat af både bibliotekarer og biblioteksassistenter, og af de tidligere borgerservice-medarbejdere.

KVIK-kuben

Adgang til borgerserviceydelser tilrettelægges og tilpasses løbende i forhold til efterspørgsel og ressourcer. På vagt i i KVIKkuben i Magion er altid både et ‘borgerservice-menneske’ og et ‘biblioteksmenneske’, og de besvarer spørgsmål på kryds og tværs. Ønskes mere dybdegående vejledning trækker man ved

Service-kuben

KAISA-HUSET Helsinki Universitetsbibliotek kunne åbne sin nyeste bygning i år umiddelbart efter IFLA-konferencen i august i Helsinki. Arkitekten bag byggeriet er Vesa Oiva, fra Anttinen Oiva Architects.

Kaisa-bygningen, udmærker sig ved sin centrale beliggenhed ved siden af den store metrostation og ‘midt i byens puls’. Et moderne videnscenter for teologi, kunst, samfundsvidenskab og jura.

Det nye bibliotek er tænkt som et åbent ovalformet rum i flere etager, et universitetscentrum udviklet med fokus på de mennesker, der skal komme der. Et lettilgængeligt studieog vidensmiljø, hvor der er lagt vægt på at skabe unikke forhold og superfaciliteter for de studerende og ordentlig plads til, at man kan arbejde sammen. Den 11-etagers bygning på totalt godt 30.000 kvadratmeter i tegl og glas, hvoraf cirka halvdelen er bibliotek, signalerer ifølge finnerne på én gang en ’moderne såvel som en retro’ byggestil, understreget af facadens store bygningsbuer.

Foto: Helsinki University Library Press Photos

Seinäjoki Hovedbibliotek Finland er verdenskendt for sin biblioteksarkitektur. Under IFLA-konferencen i Helsinki i august 2012 var der studietur til Seinäjoki og byens biblioteker, bl.a. det nye hovedbibliotek bestående af to bygninger. Den gamle hovedbiblioteksbygning fra 1965, kendt udover Finlands grænser, er tegnet af den verdensberømte finske arkitekt Alvar Aalto (18981976), se foto side 3, og udgør en del af kommunens administrative og kulturelle kompleks.

Den nye biblioteksbygning i umiddelbar nærhed, netop åbnet i august, er også af høj kvalitet og tegnet af de finske JKMM Architects. Den nye bygning rummer bl.a. en café, en kæmpe læsetrappe, udstillingsrum, voksenafdeling, musik- og ungdomsafdeling, stille-studie rum og flot plads til kulturelle arrangementer. Den fantastiske børneafdeling er indrettet som ’en fortælling’ og et bibliotek.

Seinäjoki’s folkebibliotek tilbyder mange aktiviteter rettet specielt mod børn og ældre borgere. Indsatsområder er fremme af læsning og læselyst og samarbejde med skoler samt arkitektur med afsæt i egne bygninger.

Foto: Seinäjoki Public Library – Provincial Library 16

BIBLIOTEKSBYGGERI I FINLAND

DESIGNING THE FUTURE LIBRARY NYT MEGABIBLIOTEK TIL HELSINKI Helsinki er i øjeblikket i gang med en større international arkitektkonkurrence på biblioteksområdet, som led i programmet for World Design Capital Helsinki 2012. Det handler om et nyt centralbibliotek, som er foreslået placeret i centrum i Töölö Bugt-området tæt på bl.a. det finske parlament, Finlandia Hall og Museet for Nutidskunst, Kiasma, og ikke langt fra centralstationen og det øvrige city. En unik mødeplads, et flagskib på den finske biblioteksfront. Ambitionen er stor, og det samme er forventningerne til arkitekturen. Konkurrencen blev udbudt tidligere på året, og forslag skulle være indleveret senest 16. april.

Herefter blev de mange hundreder forslag vist på en åben udstilling i maj. Undervejs i byens forberedelser til projektet har brugerne, også børn, været inviteret til at bidrage med ønsker til projektet.

Gi’ dit hjerte til en bygning På udstillingen kunne de besøgende stemme på deres favorit blandt de indkomne konkurrenceforslag ved hjælp af mærkater i hjerteform. Der skulle stemmes mellem 530 anonyme projekter og ved at sætte en hjertemærkat ved det foretrukne projekt.

Sammenlagt blev der uddelt 2.400 mærkater. Udstillingen var så populær, at den måtte forlænges. Det projekt, der fik flest hjerter, var Paper Sheets. Om det også bliver juryens valg, så det kommer med i den igangværende bedømmelsesrunde, vil snart afklares.

Vinderen er...

I september-oktober fortsætter den officielle konkurrence ved, at juryen finder frem til og offentliggør de 6-8 projektforslag, som går videre til anden runde. Her skal disse forslag så videreudvikles i overensstemmelse med en række fastlagte kriterier. I begyndelsen af 2013 skal de bearbejdede forslag efter planen udstilles på nettet og på en ny udstilling. Derefter indleder juryen sit afsluttende arbejde og en vinder udpeges senest i juni næste år.

Følg med på http://keskustakirjasto.fi/en Hellen Niegaard

Finland satser på folkebibliotekerne Det finske folkebibliotekssystem tæller i dag 836 biblioteker og 153 bogbusser og betjener en befolkning på 5,3 millioner. Finnerne er flittige biblioteksbrugere med 53 millioner besøg på biblioteker i 2011 og 57 millioner besøg på bibliotekernes hjemmesider o.l.

Borgeres ret til kvalitetsservice uafhængigt af deres indkomst og bopæl er understreget i lovgivningen såvel som i regeringens og andre nationale strategier ligesom folkebibliotekspolitik nævnes i relevante sammenhænge på nationalt plan f.eks. i forskellige nationale udviklingsprogrammer.

Finlands Library Policy 2015 betoner folkebiblioteksservice som en basal service på linje med skoleuddannelse. Målet er at sikre adgang til viden og kultur i ’the networking information, civic and learning society’ som det hed i et oplæg ved Barbro Wigell-Ryynänen, Det finske undervisnings- og kulturministerium, med titlen Developing Services for New Generations of Users – Public Library Policy in Finland på session 140 på IFLA 2012 i Helsinki i august

Fantasien fejler ikke noget i Finland! Visualisering af et ud af flere koncepter for et nyt centralbibliotek i det første oplæg til planlægningsprocessen, The Heart of the Metropolis - the Heart of Helsinki, publiceret i 2008.

Danmarks Biblioteker 2012 - nr. 7

17

BIBLIOTEKET: IKKE BARE ET STED AT SOVE De hjemløse er en del af befolkningen og dermed også en del af bibliotekets brugere. IFLA’s sektion for borgere med særlige behov/vilkår (Libraries Serving People with Special Needs (LSN)) holdt i august i år en konference med fokus på hjemløse i Tallinn i Estland, som optakt til årets IFLA kongres i Finland

U

dfordringerne og mulighederne er utallige, som de mange oplæg i Tallinn viste. Der var oplæg fra det meste af verden: USA, Skotland, Botswana, Frankrig, Indien, Croatien og Tyskland, som alle kom ind på begge dele, og på de erfaringer bibliotekerne rundt omkring har gjort. Kay Raseroka fra Botswana, tidligere præsident for IFLA, var en meget inspirerende ordstyrer og sørgede for, at debatten kom rundt i alle kroge af området.

re. Derfor er det vigtigt, at bibliotekerne tager nogle initiativer, så marginaliserede grupper ikke oplever, at de bliver ekskluderet og møder forhindringer, når de forsøger at bruge biblioteket, men føler sig velkomne.

Udfordringen for bibliotekerne er ikke brugernes sociale status, men nogle enkle regler for hvordan man opfører sig på biblioteket.

Skab tillid Hvem er de hjemløse?

De hjemløse er en meget blandet gruppe, der defineres som mennesker, der ikke har et sted at sove eller sover på herberger eller andre opholdssteder. Oplevelsen af hjemløshed afhænger af grundene til, man er blevet hjemløs, og hvor lang tid det har varet. Hjemløse er en udgift for samfundet og hvis ikke de får hjælp, vil mange ende i fængsel eller på hospitalet.

Hvad kan bibliotekerne gøre?

De hjemløse er en del af befolkningen og dermed også en del af bibliotekets bruge-

18

Bibliotekerne kan være med til at støtte hjemløse i samfundet på forskellige måder. I Zagreb opsøgte bibliotekaren hjemløse på opholdsstederne og samarbejdede med socialarbejdere i kommunen. En donation gjorde det muligt at forære et antal computere til et af opholdsstederne. De hjemløse blev fortrolige med bibliotekaren og kom efterfølgende til it og jobsøgnings-workshops på biblioteket. It undervisningen resulterede bl.a. i, at de hjemløse selv kan skrive artikler til hjemløsebladet, og at een arbejder som frivillig på biblioteket.

Et skridt ud i det uvisse Det kræver indsigt og viden at arbejde med hjemløse. Det kan være svært ikke at involvere sig i den enkeltes livshistorie, og det skal man have nogle redskaber til at tackle, men arbejdet med hjemløse er med til at gøre bibliotekerne mere synlige i samfundet og med til at påvirke holdninger. Det giver mediebevågenhed, og de hjemløse får nogle muligheder for at få del i adgang til viden, menneskelig kontakt og et rart sted at opholde sig. Succes er afhængig af samarbejde og partnerskaber med socialarbejdere, så man i fællesskab finder ud af, hvad biblioteket kan bidrage med eller bygge videre på.

Adgang til information Hvordan motiverer man hjemløse til at ændre deres situation og til at modtage information?

Bibliotekerne kan ikke løse manglen på jobs elle andre basale behov, men de kan gøre mere for at nå ud til de hjemløse. Internet og sociale medier skaber nye muligheder for, at hjemløse kan deltage i det sociale liv og blive inkluderet i samfun-

BIBLIOTEKER OG HJEMLØSE

IT undervisning af hjemløse på biblioteket i Zagreb

det. På biblioteket kan hjemløse gå på nettet og finde den information, de har brug for i deres daglige liv, og de kan kommunikere med myndighederne i forbindelse med job- og boligsøgning og lægebesøg.

Globale udfordringer I Indien har staten vedtaget Right to Information Act, men der er eksempler på, at personer, der kræver deres ret, udsættes for både mord og overfald. Det største antal fattige findes i Indien, hvor 35 % af den indiske befolkning tjener mindre end 1 dollar om dagen, og 86 % tjener mindre end 2 dollar om dagen – eksempler der gav anledning til eftertanke.

I Danmark har læseklubber for hjemløse været en succes, og flere københavnske væresteder underviser brugerne i it. Det kunne være spændende at se danske biblioteker inddraget i nogle initiativer for hjemløse. Der er ikke blevet færre hjemløse i Danmark tværtimod – især flere unge lever på gaden i dag.

Hvor mange hjemløse er der i Danmark?

SFI, det nationale forskningscenter for velfærd, har lavet undersøgelser af dette (i uge 6, 2009) og herudfra kortlagt, at der er 4.998 hjemløse. Dog anslås det, at der formentlig er tale om måske det dobbelte eller mere, da mange ikke frekventerer hjemløse-herberger o.l. men alene opholder sig i det fri og derfor ikke indgår i opgørelser.

Personligt bliver jeg stolt af mit fag. Det er imponerende at høre om, hvordan biblioteker kan være med til at gøre en forskel for hjemløse børn og voksne. Vi skal være mere bevidste om to ting. Dels hvordan en organisation som IFLA, den internationale biblioteksorganisation, kan bidrage med inspiration, viden og igangsætning af nye projekter, dels om de opgaver der ligger i forhold til de hjemløse herhjemme.

Indlæggene fra prækonferencen kan ses på: https://liberty.wpunj.edu/library/IFLA/program.htm

Helle Mortensen, Lyngby-Taarbæk Bibliotekerne, Medl. af IFLA’s sektionskomité Libraries Serving People with Special Needs Min deltagelse i årets IFLA-konference er støttet af Edvard Pedersens Biblioteksfond

Danmarks Biblioteker 2012 - nr. 7

19

UDDANNELSEN

IVA FUSIONERER MED KØBENHAVNS UNIVERSITET

Cand.scient.bibl., bachelor- og bibliotekaruddannelserne foregår som bekendt på Det Informationsvidenskabelige Akademi (IVA) og står nu over for sammenlægning med Københavns Universitet. Både en udfordring og en kvalificering ifølge rektor Per Hasle, der sammen med prorektor Jack Andersen fortæller om beslutningen, baggrunden for den og om sammenlægningsprocessen samt om de vigtigste konsekvenser i forhold til det IVA, vi kender i dag

P

å forsknings- og uddannelsesområdet har IVA i de senere år arbejdet hen imod at blive fuldt ud kompatibel og sammenlignelig med de danske universiteter. Generelt har IVA således længe været i gang med en bevægelse ‘ind imod’ universitetsverdenen.

Afsættet IVA har siden 2009 haft et særligt tæt forsknings- og uddannelsessamarbejde med Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab (INSS) ved Københavns Universitet (KU). Dette samarbejde har bl.a. betydet en øget tilgængelighed af fag og fagkombinationer for IVAs studerende, ligesom det på forskningssiden har resulteret i diverse fælles afholdte forskningsseminarer og konferencer. Alt sammen noget, der har gavnet IVAs studier og forskning, som derved er blevet kvalificeret og udfordret i større miljøer. Dertil kommer også flere større forskningsprojekter, hvor IVA og KU (samt flere) også samarbejder, eksempelvis LARM-projektet, hvor DRs lydarkiver nyttiggøres på nye måder (se eventuelt mere på www.iva.dk).

Største optag på IVA i 10 år I denne omgang fik 252 ansøgere brev om, at de er optaget på bacheloruddannelsen på Det Informationsvidenskabelig Akademi. Samlet set er der tale om det største optag i 10 år på bacheloruddannelsen på IVA. Af de 252 er 208 optaget i København mod 200 i 2011, hvor 12 kom på en stand-by-liste. På IVAs afdeling i Aalborg optog man i år 44 mod 51 sidste år, så her er der ved studieårets start enkelte ledige pladser. /HN 20

I VA - K U F U S I O N

denne måde. Dette er naturligvis ikke kun til gavn for IVA, men i høj grad også til gavn for det samlede danske biblioteksfelt, der får kandidater med endnu flere forskellige kompetencer og profiler. Hvilket i øvrigt også gælder i forhold til de øvrige aftagere af IVAs kandidater, som i de senere år har aftaget en støt stigende andel af den samlede kandidatproduktion.

Integritet og identitet fremover

Foto: IVA

På positivsiden Med fusionen kan IVAs rejse som højere forsknings- og uddannelsesinstitution fra den første bacheloruddannelse i 1998 over de første ph.d.-stipendiater i 2000 til indsættelse af IVAs første professorer i 2001 og udstedelsen af første doktorgrad ved IVA i 2006 nu siges at være fuldendt. Dertil skal også lægges de senere års stærke internationalisering, hvor IVA har etableret en række intense samarbejder og nye studiemuligheder, bl.a. et fælles kandidatudbud med Humboldt Universitet. IVA står nu i en situation, hvor vi kan tilbyde KU et internationalt anerkendt forskningsfelt i form af informationsvidenskab med en profil, hvor sociologisk-kulturvidenskabelige tilgange er væsentlige.

IVA’s forskning vil gennem fusionen blive eksponeret og kvalificeret i et bredere miljø og samtidig træde ind i en traditionsrig forskningstung institution.

På uddannelsesområdet er gevinsterne, at man kan tilbyde IVAs studerende muligheder for tilvalg, valgfag og sammensætning af fag på en måde, IVA inden for egne rækker ikke ville være i stand til at gøre. IVAs studerende står simpelthen stærkere på

Ny biblioteksassistentuddannelse I fremtiden skal bibliotekerne have langt større fokus på digital service og kulturtilbud til borgerne. Det stiller nye krav til alle de ansatte på bibliotekerne, og ikke kun til bibliotekarerne. Derfor er arbejdet med en ny biblioteksassistentuddannelse sat i gang, fortæller Kirsten Westh til Kommunalbladet den 31. august.

Kirsten Westh er formand for HK/ Kommunals Biblioteksudvalg og med i arbejdsgruppen omkring den nye uddannelse. Startskuddet for den nye uddannelse er januar 2013, hvor den samti-

Det er klart, at IVA har drøftet fordele og ulemper ved en fusion.

KU er som bekendt meget, meget større end IVA, og man kunne frygte, at IVAs særlige faglighed og profil i øvrigt kunne drukne lidt i den store sammenhæng. Vores drøftelser med KU peger dog ikke i den retning. Der er på KU stor forståelse for, at også KU kun opnår den fulde gevinst ved netop at få et nyt og markant fagområde. Fra starten af drøftelserne har IVAs integritet og identitet stået centralt, og vi er samlet set overbevist om, at fusionen med KU betyder en videreførelse af det fag, vi kender, men på et styrket grundlag.

Til alle de positive grunde kommer også et element af rettidig omhu – en sober erkendelse af, at IVAs position som fuldt selvstændig universitær institution på længere sigt ville blive vanskelig. Ressortflytningen til Uddannelsesministeriet i oktober 2011 betød, at IVA i dag står som en af de mindste institutioner overhovedet i denne sammenhæng. De fordele, vi ovenfor har fremhævet, og som kan opnås gennem fusionen med KU, ville omvendt være elementer, som nemt kunne komme til at mangle ved et fortsat liv som fuldt selvstændig institution.

Godt udgangspunkt IVA anno 2012 er en forsknings- og uddannelsesinstitution, der de seneste tre år har oplevet store stigninger i ansøgertal til studiet, flere forskningspublikationer, øget grad af internationalisering, styrkede eksterne relationer og, ikke mindst, en velfungerende administration. Samlet set har vi i ledelsen på IVA derfor vurderet, at tiden til at søge en fusion med KU er helt rigtig, fordi IVA som forsknings- og uddannelsesinstitution er bedre rustet end nogensinde før.

Vi glæder os til det fortsatte samarbejde med hele biblioteksverdenen, der i vores optik er både en afgørende samarbejdspartner og en central aftager af vores kandidater, der allerede fra januar 2013 forventes at få et eksamensbevis fra KU. Per Hasle og Jack Andersen, rektor og prorektor, Det Informationsvidenskabelige Akademi

dig flyttes fra IVA (før Danmarks Biblioteksskole) til COK, Center for Offentlig Kompetenceudvikling, og Metropol, professionshøjskolen i København.

Planen er, at uddannelsen skal udbydes som to specialefag på kommunomuddannelsen. Det betyder, at uddannelsen også er meget velegnet som efter- og videreuddannelse for biblioteksassistenter. I næste nummer af Danmarks Biblioteker fortæller Kirsten Westh mere om den nye uddannelses indhold.

/HN

Danmarks Biblioteker 2012 - nr. 7

21

FLYTTEDAG FOR IVA - OG HVA’ SÅ?

Det Informationsvidenskabelige Akademi (IVA) – indtil 2010 Danmarks Biblioteksskole – står over for fusion med Københavns Universitet. Det betyder, at ‘bibliotekaruddannelsen’ ophører som en selvstændig institution. Hvad betyder det, og hvilke nye muligheder giver det? Hvad mener bibliotekssektoren? Læs kommentarerne her

Dorthe Schmidt Temberg Bibliotekschef, Nordfyns Kommune Set ud fra et studenterperspektiv synes jeg, fusionen er rigtig god. Den giver uddannelsen nye perspektiver, idet de studerende får mulighed for at sammensætte deres uddannelse med andre og nye faglige kombinationer, hvilket vil udvide deres specialiseringsmuligheder betragteligt.

Spørgsmålet er så, om vi ude i folkebibliotekerne vil være i stand til at gennemskue, hvilke specialer/studieretninger, der giver hvilke kvalifikationer og sætte det i forhold til de konkrete kompetencebehov vi har. For mig er det stadig vigtigt at have kvalificeret personale, der har uddannelse, viden og kendskab inden for informationsvidenskab og kulturformidling.

Jeg vil være rigtig ked af det, hvis disse områder bliver nedtonet i uddannelsen, da jeg mener de er vigtige forudsætninger for vores daglige virke.

Forskningsmæssigt må der blive muligheder for mere tværfaglig forskning, hvilket kan være medvirkende til at styrke IVAs forskning og sætte den ind i andre og nye sammenhænge, end vi kender i dag.

Claus Vesterager Overbibliotekar Roskilde Universitetsbibliotek IVAs fusion med KU er vel den naturlige følge af både akademiets egen profilering og satsning hen imod en mere forskningsorienteret institution og det åbenlyse ønske om akademisering af alle uddannelserne på IVA, som man ikke på nogen måde har lagt skjul på (fra professionshøjskole via akademi til nu universitet).

Spørgsmålet er, om fusionen vil give os bedre medarbejdere ude på bibliotekerne? Jeg har min tvivl. Eller rettere, jeg tror ikke, at denne fusion overhovedet vil ændre på i hvert fald forskningsbibliotekernes rekruttering af nyuddannede medarbejdere. Der skal meget til, før en nyuddannet Bibliotekar DB får ansættelse, og med mindre der ønskes helt specifikke kundskaber, som cand.scient.bibl. kan imødekomme, vil det i de fleste tilfælde være underordnet, om man er kandidat fra IVA eller fra et af landets universiteter, når der søges en akademisk uddannet medarbejder på biblioteket – den bedst kvalificerede til opgaven vil blive ansat.

Jeg er personligt overbevist om, at IVA og mange af de fag/områder, som der undervises i der, vil forsvinde i løbet af ganske kort tid – og jeg fristes til at sige “fred være med det”. Den klassiske bibliotekar står alligevel på gravens rand – og det (af)hjælpes hverken med eller uden fusion. Informationsvidenskab vil naturligvis fortsat være et kærneområde fremover for bibliotekerne, men nu må der også helt officielt zappes mellem uddannelsesinstitutioner og uddannelser indenfor området. Det er fint.

22

I VA - K U E N Q U E T E

Andre frygter måske, at folkebiblioteksvinklen helt drukner. Det må ikke ske Spørgsmålet er, om fusionen vil give os bedre biblioteksmedarbejdere ude på bibliotekerne?

Set ud fra et studenterperspektiv synes jeg, fusionen er rigtig god.

Jeg ser en klar fordel for folkebibliotekerne i, at IVA rykker tættere sammen med KU

Kirsten Boelt Mediechef, Aalborg Bibliotekerne 2. næstformand, Danmarks Biblioteksforening Jeg ser en klar fordel for folkebibliotekerne i, at IVA rykker tættere sammen med KU. I folkebibliotekerne arbejder vi i dag med mange nye opgaver, som kræver helt andre kompetencer. Vi gør tingene på helt nye måder, og jeg forventer, at den nye IVA-løsning langt bedre vil matche folkebibliotekernes aktuelle behov, der på mange områder er rykket langt væk fra den klassiske bibliotekaruddannelse.

Kan vi i fremtiden få kandidater, der både kender til folkebiblioteker og den informationsvidenskabelige verden samtidig med, at de har en anden akademisk uddannelse bag sig f.eks. indenfor kulturområdet, så vil det bedre understøtte den udvikling, vi er inde i.

Nogen vil måske mene, at IVA i KU-sammenhæng vil producere kandidater, der ikke ved noget/nok om virkeligheden i folkebibliotekerne. Her mener jeg, at vi i bibliotekssektoren selv skal kunne udfylde en stor del af den rolle. Vi gør det allerede i dag i forhold til de mange nye medarbejdere, som vi tager ind med anden baggrund.

Andre frygter måske, at folkebiblioteksvinklen helt drukner. Det må ikke ske. Folkebibliotekernes placering og funktion i det demokratiske samfund, vores kulturformidling, folkeoplysende opgaver og læringsaktiviteter er stadig vigtige grundpiller, som også må være en del af grunduddannelsen. Derfor er det helt nødvendigt med en tæt dialog med det nye IVA gennem ‘advisory boards’ eller på anden måde, og det er klart noget, vi i Danmarks Biblioteksforening stiller op til.

Lone Knakkergaard Bibliotekschef Vejle Kommune Umiddelbart har jeg meget positive forventninger til fusionen. Jeg ser en styrke i, at bibliotekarer fremover får mulighed for allerede under studiet at tilegne sig særlige kompetencer ud over de basiskompetencer, som alle naturligvis fortsat skal have. Bibliotekerne vil derfor få mulighed for at rekruttere nye medarbejdere med de særlige kompetencer, som det enkelte bibliotek har brug for. Denne ændring kan også betyde, at flere unge mennesker søger ind på uddannelsen, fordi den bliver mere fleksibel.

Samtidigt har jeg tillid til, at basiskompetencerne fortsat fastholdes, så alle bibliotekarer også fremover vil kunne vejlede borgerne og gennemføre gode informationssøgninger.

Jeg ser udviklingen som et udtryk for, at IVA tager konsekvensen af ændringerne i de opgaver og vilkår, bibliotekerne har, og som stiller andre krav i forbindelse med ansættelse af nye medarbejdere. IVA sikrer hermed, at de studerende i større omfang kan sammensætte en uddannelse, der matcher de bredere kompetencekrav.

Hvis ikke denne uddannelse fastholder basiskompetencerne, er det en svaghed, som vil kunne gøre det sværere for kandidaterne at få job.

Danmarks Biblioteker 2012 - nr. 7

23

I VA - K U E N Q U E T E

Hvis ikke denne uddannelse fastholder basiskompetencerne, er det en svaghed I mellemtiden kan vi så gå og spekulere på, om Aalborgskolen skal fusionere med AUC eller lukke Vigtigt er det selvfølgelig, at IVA også fremover fastholder sit eget særlige forskningsområde

Lars Bornæs Bibliotekschef Silkeborg Bibliotekerne Fusionen mellem IVA og KU er en rigtig god idé. Og i øvrigt er der for mig at se intet alternativ (det skulle da lige have været en fusion med RUC) for det lille isolerede akademi på Birketinget.

Man kan blot fundere over, hvorfor der skulle gå så lang tid før det blev til virkelighed. Allerede i 80’erne, da jeg gik på Aalborgskolen, var der planer om en fusion med AUC. Det blev som bekendt ikke til noget - uvist af hvilke grunde. Der skulle åbenbart bruges et kvart århundrede til at modne tanken!

Jeg tror, at IVA som en enhed på det Humanistiske Fakultet vil blive tilført en ny og tiltrængt faglighed og forskningspraksis på både den informationsvidenskabelige og den kulturformidlingsmæssige front. Ligesom IVA naturligvis også har noget at tilføre KU. Det er vel det, vi kalder synergi. Jeg er sikker på, at både studerende og undervisere vil få mere optimale rammer at udfolde sig i. Og jeg vil glæde mig til at ansætte vores første kandidat fra den nye uddannelse.

I mellemtiden kan vi så gå og spekulere på, om Aalborgskolen skal fusionere med AUC eller lukke. Og, ikke mindst, hvor længe IVA forbliver en så selvstændig enhed under KU, som det er skitseret.

Kent Skov, Kst. stadsbibliotekar Odense Centralbibliotek Jeg kan faktisk se flere muligheder, også i et langsigtet perspektiv, i en sammenlægning af IVA og Københavns Universitet. Jeg tænker her på de mange andre lande, der har en anderledes og nogen steder tilsvarende universitetsbaseret uddannelsesstruktur, hvor en universitetsuddannelse på biblioteksområdet er kombineret med et andet fag og relationer til professionen. Jeg møder gang på gang dygtige og stærke biblioteksformidlere, som har en sådan baggrund i mit internationale arbejde i IFLA osv. Hvad, der taler for denne udvikling, er efter min mening bl.a. også den internationale placering, man allerede har opnået i IVA-regi i samarbejdet med udenlandske universiteter.

Vigtigt er det selvfølgelig, at IVA også fremover fastholder sit eget særlige forskningsområde og en egen status som Institut eller lignende. Det er afgørende vigtigt for hele bibliotekssektoren, at man også fremover sikrer forskning og formidlingsindsigt på højt niveau, også selv om det i en KU-kontekst sikkert bliver mere svært at profilere sig.

24

FRA DB-DIREKTØRENS BLOG

DEN NYE KULTURPOLITISKE DAGSORDEN

U

nder denne overskrift skriver kulturminister Uffe Elbæk i en kronik i dagbladet Politiken den 11. september, at digitaliseringen er det vigtigste sigtepunkt i den kulturpolitiske horisont.

Det tror jeg, han har ret i, og det er også det væsentligste indsatsområde for Danmarks Biblioteksforening og for bibliotekerne i det hele taget lige nu. Jeg hilser det velkomment, at kulturministeren holder dette fokus, og synes, det er en interessant analyse, han laver af den digitale udvikling.

Jeg ser frem til, at hans næste og forhåbentligt mere konkrete udspil kommer. Jeg tror nemlig, det er nødvendigt med en meget bredere debat og dialog med alle aktører for at få udfoldet den fulde konsekvens af digitaliseringen. Han slutter da også med at skrive: “Denne kronik skal derfor ses som første skridt i en konstruktiv dialog med kulturinstitutionerne og kulturpolitikerne – dels på Christiansborg, men også regionalt og lokalt, og selvfølgelig også med alle danskerne”.

Økonomien og manglerne Han starter til gengæld som vanligt med at fortælle, at der ikke bliver tilført kulturen penge i hans tid, som han fra dag ét har understreget, og det er da en klar melding. “Krisen kommer også i fremtiden til at sætte begrænsninger for de offentlige budgetter. Derfor kommer en progressiv kulturpolitik til at handle om, hvilke organisatoriske rammer vi udstikker, og hvilke samarbejdsrelationer vi ansporer til. Der står med andre ord ikke noget pengetræ i gården i Nybrogade 2, og hvis dansk kulturliv skal finde ny fremdrift, er det nødvendigt, at vi omstiller os”.

Men jeg mangler hans stillingtagen til elementer i kulturpolitikken. F.eks. navigerer han behændigt uden om bibliotekernes rolle i musikformidlingen, og nævner overhovedet ikke den satsning, som bibliotekerne har skabt for at sikre nem og lovlig musikformidling via bibzoom.dk. En tjeneste som i Danmark var startskuddet til digital musikformidling via nettet. Den trives fint, omend den er overhalet i størrelse af flere af de kommercielle tjenester, hvilket er fint nok, fordi den skal fungere som et supplement, så borgerne har adgang til lovlig musik. Men synes kulturministeren stadig, at det er en biblioteksopgave at stille digital musik til rådighed? I dag er der nemlig kommuner, der vælger ikke at gøre det. Kulturministeren forholder sig blot til de kommercielle tilbud.

Afgiften og e-bøgerne Kulturministeren forholder sig også til den såkaldte biblioteksafgift, som er en kulturpolitisk støtte til forfatterne i Danmark.

Den udmøntes efter, hvor mange eksemplarer de danske biblioteker har stående på hylderne. Den kulturpolitiske størrelse er givetvis også årsagen til, at man på bibliotekerne i dag har mu-

lighed for at indkøbe bøger og låne dem ud, til de er slidt op, uden at skulle betale ekstra til forfatterne. Men sådan er det ikke med e-bøger. Der betaler bibliotekerne omkring 15 kr., hver gang en borger låner en bog. Det er en dyr og svær håndtérbar model i en offentlig driftsøkonomi.

Derfor er jeg også begejstret for, at kulturministeren nu udviser mod til at tage hul på denne svære debat. Og i Danmarks Biblioteksforening er vi glade for at være indbudt til at deltage i arbejdet med at finde løsninger på disse udfordringer. Vi er glade for at skulle deltage i det udvalg, som kulturministeren beskriver i sin kronik.

Kulturministeren beskriver problematikken på udmærket vis: “En konkret udløber af mine overvejelser om digitaliseringen bliver en justering af biblioteksafgiften, så den svarer til de digitale tider. Jeg nedsætter nu et udvalg, der skal se på mulighederne for at reformere biblioteksafgiften, så den kommer til at afspejle bibliotekernes brug af e-bøger. Biblioteksafgiften på omkring 170 mio. kr. årligt er en vigtig del af finansieringen af de danske forfattere, og den er dermed samfundets kontrakt med forfatterne om støtte til gengæld for udlån. Men biblioteksafgiften er ikke tidssvarende. Den gælder kun de fysiske eksemplarer af bøger på bibliotekerne, og hvad sker der så, når bibliotekerne begynder at udlåne e-bøger?

På biblioteksområdet er Danskernes Digitale Bibliotek (DDB) et samarbejde mellem staten, Kommunernes Landsforening og (forhåbentlig) alle de danske folkebiblioteker. DDB skal sikre gode indkøbsaftaler og et mangfoldigt tilbud af e-bøger og andet digitalt materiale hos alle landets kommuner.

Som det er i dag, kan én kommune have ét sæt af elektroniske bøger, mens en anden kommune har helt andre tilbud eller meget få. Det er slet ikke i tråd med det, som digitaliseringen burde handle om, nemlig at alle har nem og hurtig adgang til mest muligt indhold, selvfølgelig i det omfang aftalerne med de kommercielle spillere kan falde på plads.”

Demokratisering Det her understreger, at digitalisering også handler om demokratisering, hvor bibliotekerne kan være med til at skabe adgang for borgerne til alle de digitale materialer. Bibliotekernes opgave er at fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet, og det er det også i en digital verden.

Danmarks Biblioteksforening vil gerne være en aktiv medspiller i kulturministerens kulturpolitiske horisont og være med til at sikre, at bibliotekerne fortsat sikrer borgerne en demokratisk adgang, også når verden bliver mere digital.

Michel Steen-Hansen Direktør, Danmarks Biblioteksforening

Danmarks Biblioteker 2012 - nr. 7

25

DIGTEREN I EN FLIMRENDE VERDEN Introduktion til Gustaf Munch-Petersens forfatterskab ved lektor Johan Rosdahl, medlem af Klassikerkomitéen

G

ustaf Munch-Petersen blev født 18. februar 1912 i et trygt akademisk miljø – faderen var professor og moderen universitetslektor. Han blev student i 1930, begynder at studere, men rejser i 1932 først til Grønland, siden rundt i Europa. Fra 1933 til 1935 bor han skiftevis i København og i moderens hjemland Sverige. Endelig i 1935 slår han sig ned på Bornholm, hvor han bliver gift med keramikeren Lisbeth Hjort.

I 1937 rejser han til Spanien for at kæmpe for demokratiet mod Francos fascisme i den spanske borgerkrig og i april 1938 falder han. I sin levetid nåede han at udgive digtsamlingerne det nøgne menneske (1932), det underste land (1933), mod jerusalem (1934) og Nitten Digte (1937 samt romanen simon begynder (1933). Posthumt er udgivet digtsamlingerne black god’s stone (på engelsk) og den svensksprogede solen finns.

De basale værdier I sit liv vender Gustaf Munch-Petersen sig fra det akademiske liv mod de basale, enkle værdier – på Bornholm arbejder han således som fisker – skrive gør han hele tiden. Gustaf Munch-Petersen var også billedkunstner, og det er bl.a. inspirationen fra den ekspressionistiske og surrealistiske malerkunst, der også i hans digtning slår igennem. Han bliver en del af det kunstneriske miljø omkring tidskriftet Linien, hvor også malere som Ejler Bille og Vilhelm Bjerke-Petersen hørte til. Det er Vilhelm Bjerke-Petersen, der medvirker til at Gustaf Munch-Petersen får en række billeder med på en udstilling i 1935.

Fra despekt til kanon Gustaf Munch-Petersens bøger blev ikke ret godt modtaget.

Bortset fra debutsamlingen det nøgne menneske blev der i anmeldelserne lagt så meget vægt på det sære og normbrydende, at de mere tolerante opfattelser blev overdøvet.

“Forrykt”, “Vaas” er typiske betegnelser. “Hans Kæphest er at skrive aandsvage Digte med lutter smaa Bogstaver”, var en almindelig dom. Digtenes efterliv og rehabilitering især i 1960’erne og med fuld styrke i 1980’erne giver imidlertid en ganske an-

26

den bedømmelse af forfatterskabet. De modernistiske lyrikere med deres hævdelse af sproget som erkendelsesredskab og 80’er lyrikerne anerkender Munch-Petersens skrift og lader sig inspirere af den. Ser man på udbredelsen af digtene i antologier til undervisning, er det imidlertid påfaldende, at udvalget indskrænker sig til to-tre bestemte digte. Digtene “til mine forældre” med dets almengyldige skildring af generationskonflikten og det programagtige “det underste land” bliver de helt dominerende eksempler på Munch-Petersens kunst. Det sidste er i øvrigt med i Kulturkanonen fra 2006. Endelig er digtet “rids” ofte med som eksempel på Munch-Petersens stringent sansede naturlyrik.

Det unikke Men Gustaf Munch-Petersens forfatterskab kan ikke uden videre sættes på formel, skønt det har været almindeligt at fastholde ham i delvist modsigelsesfyldte, forskellige roller. For eksempel som surrealist. Ved siden af Jens August Schade, den eneste vi har af slagsen, bliver det sagt. Den anden fastlåsning har været den biografisk-mytiske: Her har vi den unge kunstner, der går i døden for sit standpunkt. Man kan også sige, at der har været to forskellige analytiske tilgange: Munch-Petersens lyrik som eksempel på det rene billede over for opfattelsen af teksterne som udtryk for en tragisk humanisme. Disse placeringer af forfatterskabet kan jo sagtens eksistere side om side, men for at få et bredere og dybere greb om denne meget særegne digtning skal man, som foreslået af Tue Andersen Nexø droppe etiketterne: “Slipper man roret, er der strømme nok at følge”. Så ville man måske også se et bredere anderledes udvalg i antologier og litteraturhistoriske fremstillinger.

Det er det, der er idéen med Klassikerdagen. Ved at pege på Gustaf Munch-Petersen som klassiker i året 2012 fejrer vi hans 100-års dag med det dobbelte formål at minde om hans mest kendte værker, men også med håbet om at læsere vil finde vej til andre tekster i – og nye perspektiver på forfatterskabet.

KLASSIKERDAGEN 2012

Martine Cardel Gertsen

Olga Ravn

Daniel Dencik

Asger Schnack

KLASSIKER 2012 MARKERET MED MANÉR jeg har to frakker jeg har to frakker, som jeg skifter med – af elefanthud er den ene, af sommerfuglens skind den anden. den første er for gråvejr, og for krigstid; i slagsmål, og blandt onde ord jeg går i elefanthud. og solskin er det bedste, for sommerfuglefrakken – når jeg er blandt venner, i tryghed og ro, så blotter jeg mit indre igennem flor og vinger, kun een fejl har de begge ellers så gode frakker: jeg ikke selv bestemmer, når jeg vil skifte dem.

Gustaf Munch-Petersen Bragt første gang i tidsskriftet Vild Hvede, 1932 og senest i Politiken den 25. september 2012 ved Thomas Bredsdorff.

Digteren Gustaf Munch-Petersens (1912-1938) nye status som dette års danske klassiker blev fejret med fornem festforelæsning og medrivende digtoplæsninger ved Klassikerkomitéens centrale åbningsarrangement. Der var fuldt hus ved arrangementet tirsdag den 25. september på Københavns hovedbibliotek. Som en af landets første modernistiske digtere er Gustaf Munch-Petersens digtning og liv den dag i dag af stor interesse både blandt ældre og yngre læsere.

Forsker og forfatter Martine Cardel Gertsen introducerede i sin forelæsning digterens univers og hans længsel efter en anderledes verden, der kom til stærkt udtryk i både digte og kunstnerisk produktion i øvrigt. Tre af vore anerkendte danske digtere læste op. Den lovende debutant Olga Ravn lagde ud fulgt af lyrikerne Daniel Dencik og Asger Schnack. De læste op af både Gustaf Munch-Petersens og egne digte.

Gustaf Munch-Petersens digtning og kunstneriske udtryk er fyldt af stor vitalitet og virker til stadighed næsten ufatteligt dagsaktuelle. Og koblingen til de tre deltagende forfattere, hver især vidt forskellige, men alle med intens og nærværende lyrik, gav oplæsningen en helt særlig stemning.

Olga Ravn læste op af Jeg æder mig selv som lyng, udkommet i år hos Gyldendal. Asger Schnack fra bl.a. Klang – digte fra 1986, ligeledes Gyldendal. Schnack anbefalede desuden med sin karakteristiske pågåendehed alle tilstedeværende straks at få fat i det nye nummer af Cool 1. Tidsskrift for åbenhed, der redigeres af ham selv og flere andre og som udgives af Tiderne Skifter. Heri findes Gustaf Munch-Petersens Nitten Digte med illustrationer af Per Kirkeby. Daniel Dencik, afsluttede oplæsningen og gjorde det ved frækt at mikse sine egne digte fra Lyn på en motorvej og Via katastroferne med Gustaf Munch-Petersen digte. Denciks digtsamlinger er fra henholdsvis 1998 og i år, og er begge kommet på Gyldendal.

Træng selv ind på årets klassiker, og læs Gustafs ansigter. Selvfremstilling i Gustaf Munch-Petersens forfatterskab af Martine Cardel Gertsen. Udgivet 2003 på Museum Tusculanums Forlag/I kommission for Makadam Förlag, Sverige. Bogen er illustreret med Gustaf Munch-Petersens egne malerier og tegninger og analyserer nogle af de litterære ansigter, forfatteren selv præsenterer for sin læser.

Se mere om årets klassiker og andre klassikere på www.klassikerdagen.dk. /HN

Danmarks Biblioteker 2012 - nr. 5

27

BIBLIOTEKER I BOLIGOMRÅDER

MEDBORGERCENTRE MED SPÆNDENDE FREMTIDSPERSPEKTIVER Bibliotekerne rykker ind i det boligsociale arbejde.

16 folkebiblioteker over hele landet har i de seneste fire år arbejdet aktivt med medborgercentre i socialt udsatte boligområder. Det er sket som et forsøg med støtte fra bl.a. satspuljen og Kulturstyrelsen. På projektets slutkonference den 26. september i Vollsmose Kulturhus blev der oprullet spændende fremtidsperspektiver for folkebibliotekernes nye rolle på området

28

F

olkebibliotekerne er helt oplagte aktører, når det handler om at få de gode ressourcer hos beboerne i socialt udsatte boligområder til at blomstre og dermed fremelske aktivt medborgerskab. Det var en af hovedkonklusionerne på afslutningskonferencen på et 4-årigt forsøgsprojekt Medborgercentre – et fremtidigt bibliotekskoncept.

Konferencen med 106 deltagere byggede på den slutevaluering, som ph.d.-stipendiat Kristian Nagel Delica fra Roskilde Universitet har udarbejdet, efter at han har fulgt otte af de 16 projekter tæt.

Biblioteket åbner døre Idéen med de 16 medborgercentre har været at skabe nogle uformelle tilbud, som beboerne har brug for og indflydelse på. Projekterne har afspejlet stor lokal variation og kreativitet, men her er nogle eksempler på aktiviteter, som er gået igen flere steder: - lektiehjælp til børn, unge og voksne - pc-undervisning - mad- og kulturarrangementer i områ der med mange nationaliteter - borgerservice light.

Slutevalueringen betegner projekterne som succesfulde og fremhæver flere kvaliteter ved folkebibliotekerne, som ifølge evaluator gør netop dem velegnede til at fremme integration og aktivt medborgerskab og frivillighed i disse boligområder.

En af kvaliteterne er det stærke brand, som det lokale folkebibliotek har i forvejen. En af de deltagende bibliotekarer citeres sådan i rapporten: “Vi har opnået erfaring – og succes – med at gå ud i byrummet og møde brugere dér, hvor deres hverdag er, og hvor deres behov opstår. Vores tilgang til mennesker er med til at højne succesraten, lige meget hvor eller hvordan mødet foregår. Dét at komme fra biblioteket åbner døre! Og vi er ikke så bange for at gå ud ad vores egne døre mere.”

Evalueringsrapporten peger dog også på en række udfordringer og ‘knaster’, som erfaringerne med forsøgsprojekterne har synliggjort. Men generelt kaster rapporten som nævnt et meget positivt lys over konceptet.

Fra samling til service Det samme gjorde flere af oplægsholder-

ne på afslutningskonferencen. F.eks. fremhævede direktør Trine Nielsen fra Kulturstyrelsen de 16 medborgercenterprojekter som eksempler på en transformation, som hun forudser for bibliotekernes kerneydelser. Det er et skift “fra samling hen imod service” – fra fokus på materialer hen imod rådgivning, vejledning og undervisning.

Trine Nielsen mener således, at mange mennesker i stadigt højere grad har brug for at kunne få rådgivning og hjælp til at ‘uddanne’ sig som borgere i et komplekst og højteknologisk samfund. “Det bliver måske en af bibliotekets kernefunktioner i vidensamfundet at yde den hjælp. I fremtidens folkebiblioteker vil fokus på læring og formidling være meget stærkt, og her kan vi bygge videre på arbejdsmetoderne fra medborgercentrene,” sagde direktøren fra Kulturstyrelsen.

Det lange, seje træk En anden oplægsholder, formand for Kommunernes Landsforenings børne- og kulturudvalg, Jane Findahl (F), mente, at forsøgsprojektet falder fint i tråd med KL’s nye politik på det boligsociale område: “Det er tvingende nødvendigt, at der sker et samlet løft af de udsatte boligområder. Derfor skal det boligsociale arbejde løftes op på et strategisk niveau med et udvidet samarbejde mellem kommune, boligorganisationer, erhvervsliv, politi, uddannelsesinstitutioner osv. Der skal faciliteres og bygges bro.”

Jane Findahl understregede, at projekterne skal være både gennemtænkte og langsigtede: “Der er brug for professionelle, frivillige og beboere, der forstår og er parate til det lange, seje træk med vedvarende og stabile indsatser. Kortvarige indsatser skal vi være på vagt overfor!”

Bevar vildskaben Frivilligt arbejde leveret af lokale beboere har været en af grundpillerne i de 16 forsøgsprojekter, og på konferencen fortalte sekretariatsleder Torben Larsen fra Frivilligt Forum om, hvad der ‘tænder’ de frivillige og får dem til at yde en vedvarende og stabil indsats. Han fortalte også, hvad der får de frivillige til at ‘tænde af’ og advarede mod, at det offentlige forsøger at styre civilsamfundets indsats og sætte den i for snævre rammer. Projekterne må ikke køres på de ansattes præmisser. Han opfordrede til en ydmyg og ikke-styrende attitude fra de kommunale aktører, bl.a. altså de deltagende bibliotekarer: “I må ikke dræbe vildskaben, så opnår man ikke innovation, og så forsvinder de frivillige.”

Lissi Hygum Lind, projektleder for medborgercenter-projektet, Fredericia Bibliotek Foto: Bjarke Ørsted

Om medborgercenterprojektet Det biblioteksbaserede medborgercenter er en hybrid af kultur- og folkeoplysningsinstitution, frivillighedsbase samt fremskudt offentlig service og rådgivning. Desuden knytter det bånd til boligsociale indsatser og iværksættermiljøer.

Evalueringsrapporten Medborgercentre – et fremtidigt bibliotekskoncept kan downloades fra www.kulturstyrelsen.dk

Michel Steen-Hansen, direktør i Danmarks Biblioteksforening, sad med i konferencens panel og anbefaler, at man kigger nærmere på rapporten i kommunerne.

Han siger: ”Biblioteket er borgernes indgang til samfundet.

Sådan har det altid været og den udvikling, synes jeg, vi skal gøre alt for at fortsætte. Så for min skyld kan vi godt kalde dem medborgercentre, hvis det giver mening for borgerne. Målet er lige nu at finde ud af, hvordan erfaringerne fra de 16 projektbiblioteker med at etablere medborgercentre kan danne inspiration for andre kommuner i deres arbejde med at udvikle fremtidens folkebiblioteker”.

Danmarks Biblioteker 2012 - nr. 6

29

10 BUD PÅ FREMTIDE

Fælles nordisk platform for bibliot med formulering af en serie fokus

M

an kunne mærke denne fantastiske og særlige ENERGI, fortalte en af de inviterede gæster ved ‘final presentations’ på den nordiske camp i Oslo, 25. september 2012. I denne tredje og sidste camp i et langt udviklingsprojekt var 52 deltagere fra Island, Sverige, Norge, Finland og Danmark med til at udvikle nye bud på fremtidens biblioteker.

De 50 deltagere havde arbejdet intenst i 36 timer med at diskutere, tegne, udvikle og præsentere nye idéer for bibliotekerne. Alle var trætte og tændte på at levere det absolut bedste under det tidspres, som er en del af camp-arbejdsmetoden og de skarpe pecha-kucha præsentationer (20 elementer omtalt på max. 20 sekunder hver) og kreative performances.

Afslutningen var også en flot åbning af ‘føljeton’ om strategisk udvikling af de nordiske folkebiblioteker.

Nordisk idéudvikling og mission Tre nordiske innovations camps à hver 36 timer over tre år: 2010 i Reykjavik, 2011 i Stockholm og 2012 i Oslo. Der var ca. 10 deltagere fra hvert land i hver af de tre camps; i alt 117 ledere og medarbejdere fra de syv biblioteker i Island, Norge, Sverige, Finland og Aarhus.

Målsætningen for Nordisk Biblioteksnetværk har været at gentænke det strategiske grundlag for folkebibliotekerne og skabe udspil af ‘fælles nordisk nytteværdi’ for videnssamfundet.

Det skal ske i udvikling af netværk mellem biblioteksmedarbejdere, hvor der

Netværket Nordisk Biblioteksnetværk består af syv biblioteker i fem nordiske lande: Helsinki, Oslo, Stockholm, Reykjavik, Akureyri, Kopavogur og Aarhus.

Nordisk Biblioteksnetværk er støttet af Kulturkontakt Nord under Nordisk Ministerråd 2010-2012, og vi fortsætter samarbejdet efter projektstøtten udløber.

NORDIC PUBLIC LIBRARY CAMP

Å ENS BIBLIOTEK

teksudvikling har afsluttet sit enestående arbejdsforløb sområder på ti, der nu skal udfoldes i e-bogsformat udveksles idéer, viden og innovative metoder.

Kreative metoder Drejebogen for hver camp og metoderne er udviklet i et tæt samarbejde på tværs af de fem nordiske lande: Forud for hver camp har erfarne og nye facilitatorer trænet kreative metoder og procesværktøjer sammen. Det vil sige, at vi har opbygget fælles nordiske arbejdsmetoder om biblioteksudvikling hos mange medarbejdere.

Reinert Mithassel fra Deichmanske Bibliotek i Oslo udtrykker det således : “Vi går som regel til møder og føler os meget seriøse og alvorlige ved Deichmanske, men processværktøjerne er meget inspirerende for os. Tilgangen er anderledes, det åbner nye muligheder og opbygger nye relationer mellem os, det gør os mere åbne og fleksible, og måske mere villige til at tage chancer. Metoderne vil berige os i arbejdet fremover (Oversat i uddrag fra http://vimeo.com/50432213).

Strategisk afsæt En strategigruppe har lavet udkast til fælles nordiske udfordringer på grundlag af resultater fra de to første camps i 2010 og 2011 + input fra strategiske diskussioner i de fem lande + input fra IFLA præ-konference i Litauen august 2012, hvor 65 deltagere gav deres vurdering af de vigtigste strategiske udfordringer.

På campen i Oslo blev udkastet diskuteret i fælles Village Square og i det intense gruppearbejde. De strategiske udfordringer var grundlag for gruppernes udvikling af nye idéer for fremtidens biblioteker.

Strategigruppen i Nordisk Biblioteksnetværk 2012 Strategigruppen består af Holmkell Hreinsson / Akureyri, Liv Sæteren/ Oslo, Anne Marie Evers / Stockholm, Saara Ihamäki / Helsinki og Knud Schulz / Aarhus.

Marie Østergaard / Aarhus har fungeret som redaktør for strategigruppen.

Det foreløbige resultat af arbejdet med at formulere de strategiske udfordringer for de nordiske folkebiblioteker findes endnu kun på engelsk, men overskrifterne er: 1: Changing business models 2. User-user >< library recommendation 3: Library values >< public management 4: Partnerships 5: Community 6: Library brand 7: Competences 8: Transforming the library space 9: Families and children 10: Library legitimacy.

Udfordringerne vil nu blive udfoldet i en e-bogs føljeton: http://www.slideshare.net/nextlibrary/ the-book-of-nordic-public-library-challenges.

Ved afslutningen af udviklingsprojektet bliver det spændende at se, om engagementet i det nordiske biblioteksnetværk kan bære, og om de strategiske udfordringer bliver afsæt for nye nordiske udviklingsprojekter.

Personligt er jeg ikke et sekund i tvivl om, at netværket mellem medarbejderne er det vigtigste resultat af projektet, og at det vil sætte spor i de nordiske biblioteker i fremtiden.

De detaljerede resultater af projektstøtten fra Kulturkontakt Nord kan ses her: http://nordiccamps.aakb.dk i form af opsamlinger, interviews og publikationer.

Lotte Duwe Nielsen, projektleder for Nordisk Biblioteksnetværk og biblioteksudvikler, Aarhus Kommunes Biblioteker, Hovedbiblioteket

IFLA præ-konference i Lithauen Nordisk Biblioteksnetværk blev præsenteret for andre den 9. august på IFLA prækonferencen i Litauen. Der var 65 deltagere, primært fra de baltiske og nordiske lande.

Det var en interaktiv session, hvor deltagerne kastede sig ud i nogle af de kreative metoder og diskuterede holdninger til de vigtigste udfordringer for bibliotekerne i fremtiden. Se interviews: http://vimeo.com/47512518 Edvard Pedersens Biblioteksfond gav tilskud til Jannik Mulvads og Lotte Duwe Nielsens rejseomkostninger til præ-konferencen.

Danmarks Biblioteker 2012 - nr. 7

31

Afsender: Danmarks Biblioteksforening. Farvergade 27 D, 2. sal, 1463 København K SORTERET MAGASINPOST

ID: 42781

FÅ DE SENESTE BIBLIOTEKSNYHEDER DIREKTE I DIN MAILBOX Tegn abonnement på “Aviserne skriver” på www.db.dk.

Det er gratis, og de kommer hver uge!