den grønne line

Fagblad for jordbrugsteknikere, jordbrugsteknologer & studerende | 29. årgang

Nº 4 | november 2011

Jordbrugsteknologerne har sparket døren ind hos kommunerne Afgørelse i sag på Landbosyd Pas på kundeklausulerne

jid www.jid.dk

INDHOLD

SYNSPUNKT

4

Kundeklausuler

Læs om landbrugsrådgiver Hans Rolskov, der fik et erstatningskrav på 2,8 millioner fra sin tidligere arbejdsgiver.

6

Uffe Pilegaard Larsen

3 Lidt af hvert

LandboSyd – Klar afgørelse i træls sag

7 Tema: Jordbrugsteknologerne har sparket døren ind hos kommunerne 12 Mindfulnesskursus 14 Nyt job 15 Nyt om navne 16 Generalforsamling den 29. marts 2012 Hør også foredraget om ”Humor som værktøj til arbejdsglæde” med Karen-Marie Lillelund

Frie fugle under pres Rådgiverne i DLBR Dansk Landbrugsrådgivning har altid nydt stor frihed og selvstændighed i deres arbejde. Det giver en motivation og arbejdsglæde, som smitter af på kunderelationen. Derfor er jordbrugsteknologerne værdsat af deres kunder: Landmændene vil have rådgivere, som skal kunne matche dem, og som brænder for deres fag. Således opbygges gennem årene et gensidigt tillidsforhold rådgiver og kunde imellem. Sådanne værdiskabende og loyale kunderelationer påskønnes af arbejdsgiverne og dermed burde alting være godt.

Men noget tyder på at denne situation er ved at ændres. Som man kan læse i dette nummer af den grønne linje, så bliver stadig flere rådgivere mødt med et krav om at tiltræde en kundeklausul. Selvom arbejdsgiveren ofte giver et lille tillæg til gengæld, oplever mange det som en mistillidserklæring. ”Hvorfor skal man mødes med den slags, når man gør et godt stykke arbejde, skaber indtjening og ikke har planer om andet?” Den enkelte føler med andre ord, at der er noget principielt på spil, noget der ændrer grundlæggende ved kulturen i branchen, hvor landmændene sætter stor pris på deres frihed og det privilegium, at de selv kan vælge deres rådgiver.

Arbejdsgivere, der slår ind på denne vej, risikerer at skyde sig selv i foden. Den manglende mobilitet medfører et ”fastfrosset arbejdsmarked”, og den manglende dynamik forringer erhvervets samlede konkurrenceevne. For den enkelte dæmper det engagementet og fremmer en kedelig ”så-gør-jeg-kun-det-jeg-skalholdning”. Og det tror jeg, hverken kunder eller arbejdsgivere er interesserede i.

Uffe Pilegaard Larsen Formand for JID

7

4

16

ISSN 0109-7962 ud give r

J ID Faglig organisation for jordbrugsteknikere, jordbrugsteknologer & studerende

re dakti on Ansvarshavende redaktør: Peter Bromark

Redaktør: Pernille Lautrop jid@jid.dk sek re tar i atet Hvidkærvej 29

5250 Odense SV

Tel: 66 17 12 74

Fax: 66 17 36 74 jid@jid.dk www.jid.dk tele fonti der

Mandag - onsdag 8:00 - 13:00 Torsdag 11:30 - 16:30 Fredag 8:00 - 12:00

F o r s id e f ot o

Anne Green og Søren Rasmussen Foto: Pernille Lautrop

a n n o n c e p r is e r

1/4 side kr. 3.500 1/2 side kr. 4.000 1/1 side kr. 5.900

D e a d l in e s ( 2 011 ) Til Nr. 1 Nr. 2 Nr. 3

Jobannoncer: 18.12 26.04 27.06

Udkommer: 15.01 15.05 18.08 d e n n e u d g iv e l s e Nr. 4 - november 2011 · 29. årgang Afleveret til postudbringning den 9. november 2011 p r e p r e s s & t ryk Grafisk Produktion Odense

Tel: 66 14 08 52 post@gpo.dk www.gpo.dk Kontrolleret oplag: 1670 i perioden 1. juli 2010 - 30. juni 2011

| lidt a f h ve r t |

den grønne linje · november 2011 · n° 4

JID’s lønstatistik Husk at bruge JIDs lønstatistik, når du skal forhandle løn.

Her kan du se, hvad andre jordbrugsteknologer i lignende job tjener. Du finder lønstatistikken på det lukkede forum på JIDs hjemmeside.

Gå ind på www.jid.dk Gå op i øverste højre hjørne og tryk på ”mit JID” i menulinjen. Du bliver nu bedt om at angive : Brugernavn: skriv ”løn” Adgangskode: skriv ”løn” Bemærk: Alle medlemmer har samme brugernavn og adgangskode. Disse skiftes løbende. Både brugernavn og adgangskode er netop blevet skiftet pr. 15.11.11.

Chefen betaler dine briller Ved du godt, at du har ret til at få betalt dine briller, hvis de er nødvendige for dit skærmarbejde. Du har jævnligt ret til et tjek, hvis du får synsproblemer (hovedpine mm), der kan skyldes computer-arbejdet.

Undersøgelsen skal laves af en optiker eller øjenlæge.

Du skal have særligt tilpassede briller eller kontaktlinser, hvis undersøgelsen viser, at det er nødvendigt. Det gælder uanset, om du i forvejen bruger briller/kontaktlinser eller ej.

Undersøgelserne skal så vidt muligt være inden for normal arbejdstid og må ikke medføre udgifter for dig. Arbejdsgiveren har også pligt til at sørge for, at du får de nødvendige briller eller kontaktlinser uden omkostninger for dig.

Hvad der vil være mest hensigtsmæssigt, afgøres af fx en optiker eller øjenlæge.

Læs mere: Arbejdstilsynet - www.at.dk

Har vi din mailadresse?

Får du løbende mails fra JID? Hvis ikke, kan det være, at vi aldrig har fået oplyst din mailadresse. Det kan også være, at du har glemt at fortælle os, at du har skiftet mailadresse.

Send gerne en mail til jid@jid.dk , så vi kan opdatere vores kartotek over mail­adresser.

Ny pensionsordning på rådgivningscentrene Dansk Landbrugsrådgivning, DLBR, skrifter snart pensionsleverandør fra Nordea Liv og Pension til PFA. DLBR har truffet beslutningen, og der er en klar forventning om at størstedelen af rådgivningscentrene tiltræder.

Der arbejdes på en tiltræden den 1. februar 2012. Det kræver dog en aktiv handling af det enkelte center. JID håber, at flest mulige rådgivere får glæde og gavn af den nye ordning, som bliver meget attraktiv og indeholder en række væsentlige forbedringer i forhold til den nuværende: Lavere generelle omkostninger, billigere priser for forsikringsdækninger og særlige ”rabatter”. Medarbejderne får automatisk overført deres nuværende forsikringsdækninger fra Nordea uden afgivelse af nye helbredsoplysninger.

3

4

| Ku n dekl a usul |

JID har de seneste år oplevet en stigning i anvendelsen af kundeklausuler i ansættelseskontrakter. Tidligere kom kundeklausulen ind ved tiltrædelse af nyt job, men i dag er der stadig flere, som får et krav om at indføje en kundeklausul i deres eksisterende kontrakt. Det er ikke uproblematisk. Som medlem kan man komme i alvorlige problemer i forbindelse med senere jobskifte. I værste fald fremfører den tidligere arbejdsgiver et bodsansvar i millionklassen, hvilket gør sagerne yderst belastende for den enkelte.

Tekst: Pernille Lautrop/Peter Bromark, JID

Kundeklausul – så

Fik erstatningskrav på 2,8 millioner Landbrugsrådgiver Hans Rolskov havde brug for at tage en dyb indånding, da han en dag i juli kom hjem fra arbejde og fandt et brev i postkassen fra sin tidligere arbejdsgivers advokat. Brevet viste sig nemlig at indeholde et erstatningskrav på 2,8 millioner. Arbejdsgiver påstod, at Hans havde brudt sin kundeklausul.

- Jeg blev lidt mærkelig tilpas og tænkte, hvad har de gang i? Det var jo fuldstændig forrykt – at kræve et millionbeløb i erstatning. ”Hvad har jeg overhovedet gjort?”, tænkte jeg. Jeg har aldrig været på kant med loven og mente ikke, at jeg havde lavet noget forkert, fortæller Hans Rolskov.

Brevet var dumpet ind lige før sommerferien, og Hans besluttede sig for at tage situationen fra den humoristiske side. Det skulle i hvert fald ikke have lov til at ødelægge ferien. Så han rystede på hovedet og kontaktede sin nuværende ar-

bejdsgiver for at diskutere sagen.

Han havde på det tidspunkt kun været ansat hos ham i 3 måneder.

- Den nye arbejdsgiver behandlede mig rigtig godt, det er jo ubehageligt med sådan nogle anklager, konstaterer Hans. Herefter kontaktede de JID, der gik ind i sagen.

- Jeg har betalt til JID i mange år, uden at bruge dem. Nu var jeg glad for at have dem i baghånden, og jeg har udelukkende været tilfreds med deres måde at tackle sagen på, konstaterer Hans.

Nu er der indgået forlig i sagen, som ikke må omtales. Hans er glad

for at kunne lægge den bag sig.

Men der er ingen tvivl om, at han i dag er stor modstander af kundeklausuler: - Det er noget skrammel med de klausuler. Man skulle tro, stavnsbåndet ikke var ophævet.

Alle kan blive anklaget uden grund, for man kan jo ikke bestemme, hvor kunden vil have lavet arbejdet.

Samtidig er det også svært at sige nej til en klausul, hvis arbejdsgiveren kræver det, og man gerne vil have et job. Men jeg mener virkelig, at man skal prøve at undgå det, hvis det på nogen måde er muligt,  slutter Hans.

- Det er helt naturligt, at man som professionel rådgivningsvirksomhed skal arbejde med kundeklausuler, mener udviklingsdirektør Ivar Ravn fra Videnscentret for Landbrug. - Selvom vores branche samarbejder overordnet, er de enkelte rådgivningscentre indbyrdes konkurrenter. Derfor er vi nødt til at have en reguleringsmulighed - en form for stopklods - så konkurrenterne ikke bare kan dræne en virksomhed for kunder ved at ansætte dens medarbejdere. Det er en naturlig del af at drive virksomhed i en konkurrencepræget verden, mener Ivar

Ravn. På Videnscentret for Landbrug har man løbende afgivet en del medarbejdere med kundeklausuler, og Ivar Ravn vurderer, at de er blevet overtrådt i flere tilfælde. - Hver gang har vi overvejet, om vi ville hævde dem, men indtil nu har vi kun i få tilfælde valgt at gøre det, da det som bekendt er dyrt for den afgivende part  at hævde klausulen, siger Ivar Ravn.

Foto: Videncentret for Landbrug

Man skal ikke kunne dræne virksomheden for kunder

| K u n de k la u s u l |

den grønne linje · november 2011 · n° 4

Kundeklausul Hvis du har en kundeklausul i din ansættelsesaftale, afskærer den dig fra at arbejde med en bestemt kundekreds. Det vil sige, at du efter du er fratrådt din stilling, ikke må have erhvervsmæssig forbindelse med arbejdsgiverens kunder eller tage ansættelse hos kunderne. En kundeklausul forhindrer dig ikke i at tage ansættelse i en konkurrerende virksomhed, det gør derimod en konkurrenceklausul.

Hvis du præsenteres for en kundeklausul i dit nuværende job, betragtes det rent juridisk som ”en væsentlig stillingsændring”. Hvis du ikke ønsker at indgå aftale om en kundeklausul betyder det, at din arbejdsgiver siger dig op og samtidig tilbyder dig en ”ny” ansættelse med det nye vilkår, at du underskriver en kundeklausul.

Dit ”nye” ansættelsesforhold og kundeklausulen, træder så først i kraft, når du har fået et varsel svarende til dit individuelle opsigelsesvarsel.

Hvis du søger nyt job, og der præsenteres for en kundeklausul, er et ”nej tak” til kundeklausulen ofte også et ”nej tak” til jobbet.

Så i den situation skal du vurdere, hvor attraktiv stillingen er, når du risikerer at begrænse dine fremtidige ansættelsesmuligheder i typisk et til to år. Du sænker med andre ord din ”markedsværdi”.

Mange tror fejlagtigt, at kundeklausuler kun gælder, hvis man selv siger op. Det er forkert! Klausulen gælder både ved egen opsigelse, og hvis du bliver fyret.

Kundeklausuler kan have forskellig udformning og være mere eller mindre omfattende.

Send din klausul til JID for en nærmere gennemgang, inden du underskriver. Måske kan du med de rigtige argumenter få kundeklausulen lempet eller fjernet helt.

må du ikke arbejde med tidligere kunder

interview med Direktør Børge Sørensen, Landbrugsrådgivning Syd

Direktør Jan Winther, LMO Landbrug Midt Øst

Bruger I kundeklausuler i Landbrugsrådgivning Syd?

Bruger I kundeklausuler i Landbrug Midt Øst?

Nej. Vi har hidtil brugt kundeklausuler på ganske få medarbejdere, men vi har netop haft det oppe i bestyrelsen, og det er besluttet at ophæve dem, vi har.

Ja, det gør vi. Dels for at beskytte virksomheden og dels for at beskytte de medarbejdere, der er tilbage.

JID er kritisk overfor brugen af kundeklausuler og mener, at kundeklausuler risikerer at ødelægge mobiliteten for medarbejderne og dermed jobmarkedet indenfor rådgivning. Er du enig?

Ja, jeg er helt enig. Vi har selv oplevet et krav mod en nyansat, som udspringer af, at vi får mange nye kunder og ikke af, at den nyansatte kontaktede tidligere kunder. Markedsføringsloven regulerer området tilstrækkeligt.

Nej, jeg er fuldstændig uforstående overfor JIDs kritiske holdning. Jeg er bestemt ikke imod, at medarbejderne rejser, men det er ikke i orden at ødelægge den virksomhed, man rejser fra.

Kritikere kalder kundeklausuler for et ”moderne stavnsbånd”. Er kundeklausuler ikke blot en urimelig binding af medarbejdere, som arbejdsgiveren er bekymret for ikke at kunne holde på?

Jo. Kundeklausulerne begrænser mobiliteten, og i fremtiden vil det give problemer, når vi skal rekruttere nye medarbejdere.

Det handler ikke om at holde på medarbejderne, de må gerne flytte til en anden virksomhed. Men kunderne er ikke medarbejderens, de er virksomhedens. Klausulen skal sikre arbejde til de resterende medarbejdere. Jeg har selv ansat en medarbejder med klausuler, den overholder vi da. Det er etik fra virksomhedens side. Jeg ansætter ikke for at stjæle kunder fra andre.

Har du selv planer om at stille krav om kundeklausul til ansatte rådgivere, som du har ansat i dag, og som ikke har klausul?

Nej, vi har ikke planer om generelt at bruge klausuler. Vi har dog et forbehold i vores Personalehåndbog, der giver os ret til at bruge klausuler, hvis vi finder det nødvendigt i forhold til én konkret kunde. Men vi har ingen konkrete planer om at gøre brug af muligheden. Ikke som det ser ud i dag.

Det er ikke alle vores medarbejdere, der har kundeklausuler.

I forbindelse med lønforhandling tilføjer vi ind imellem også en kundeklausul. Men det er vigtigt at forstå, at jeg primært gør det for at beskytte de medarbejdere, der er tilbage i virksomheden.

5

6

| L an d bos y d-sagen |

Foto: IStock.

Klar afgørelse i træls sag Endelig er sagen om en ­kollektiv lønnedgang på 2,3% til ­jordbrugsteknologerne på LandboSyd slut. JID fik 40.000 kr. i bod.

Tekst: Peter Bromark, JID

Sagen tager sit udspring helt tilbage i 2009, hvor direktør Gunnar Fink fra LandboSyd varsler en 4% lønnedgang for jordbrugsteknologerne. Efter et par møder får JID overbevist direktøren om, at det vil være et aftalebrud, og lønnedgangen bliver trukket tilbage i december 2009. Allerede 3 måneder senere er den gal igen: Nu vil direktøren først give den aftalte lønstigning på 2,3% og samtidig trække 2,3%. Det betyder, at de ansatte reelt ikke får den aftalte lønstigning. Resultatet er det samme: Man kan ikke kollektivt trække ansatte i løn i en aftaleperiode.

Denne gang vil direktøren ikke lytte til JID, og sagen bliver overdraget til JID’s advokat. Herefter går en længere juridisk korrespondance i gang. Undervejs sker der flere ting: • September 2010 meddeler LandboSyd, at man håber at kunne tiltræde den nye Aftale om løn- og ansættelsesvilkår (mellem JID og Dansk Landbrugsrådgivning), under forudsætning af, at der kun er tale om moderate lønstigninger.

• December 2010 kan man i Landbrugsavisen læse, at LandboSyd er kommet så godt ud af 2010, at direktøren kan meddele et overskud på omkring to mio. kr. og en bonusudbetaling til kunderne på 4%.

• Januar 2011 indstævner JIDs advokat LandboSyd for arbejdsretten.

Sagen slutter endeligt august 2011: LandboSyd efterbetaler jordbrugstek-

nologerne deres løntilgodehavende, betaler en bod til JID og beklager, at man har handlet i strid med en indgået aftale. Boden er på 40.000 kr. og en ”træls” sag er slut.

Afslutningsvis skal det bemærkes, at direktør Gunnar Fink efterfølgende har

erklæret, at Landbo Syd ikke for tiden agter at tiltræde Aftalen mellem JID og Dansk Landbrugsrådgivning. Dette på trods af, at der ikke er aftalt lønstigning  i 2011.

JIDs formand Uffe Pilegaard Larsen om LandboSyd-sagen Har JID mange af denne slags sager?

•M ig bekendt er det den første af sin slags i JID. Landbrugets organisationer er jo vant til at indgå aftaler om alt muligt og de ved, at aftaler skal overholdes.

Er det så ikke lidt krigerisk at fremture med advokater og arbejdsretten?

•N ej, det mener jeg bestemt ikke. Det er jo blot spillets regler på arbejdsmarkedet, og det er alle klar over. Tværtimod ville det da være underligt, hvis det i et retssamfund ikke havde konsekvenser at bryde en aftale.

Er du ikke bange for, at LandboSyd kan skræmme andre ­rådgivningscentre til ikke at tiltræde Aftalen med JID?

• E gentlig ikke, for det er også min opfattelse, at rådgivningsbranchen kender JID som en seriøs modpart, som selv honorerer de aftaler, der indgås. I øvrigt er vores fornyede aftale meget afbalanceret og tager hensyn til forholdene i økonomien. Derfor er der ingen lønstigninger i 2011 og en beskeden lønstigning på 1,25% i 2012. Det er ret ansvarligt. Efter det seneste jeg har hørt, har 23 ud af 29 centre tiltrådt, og det er en pæn opbakning til Aftalen. Men jeg håber da, at flere centre snart vil tiltræde.

| jo rdbr u g s t e k n o lo g e r h o s k o mmu n e r n e |

den grønne linje · november 2011 · n° 4

Flere og flere jordbrugsteknologer - fortrinsvis med speciale indenfor ”miljø & natur” eller ”landskab & anlæg” - har de senere år fået ansættelse i kommunalt regi.

Den grønne linje har i den forbindelse besøgt Anne Green, der arbejder i Københavns Kommune og Søren Rasmussen fra Stevns Kommune, for at få en snak med dem om jobindhold og dagligdagen som kommunalt ansat jordbrugsteknolog.

Jordbrugsteknologerne har sparket døren ind hos kommunerne Flere jordbrugsteknologer ­ansat i kommunen Alene i perioden 2008 til 2011 er antallet af ansatte jordbrugsteknologer i kommunerne steget med knapt 30%.

JID har overenskomstdækning af jordbrugsteknologer ansat i kommunerne gennem samarbejde med Skovog Landskabsingeniørerne (DSL). Overenskomsten hedder: KL-overenskomst nr. 40.41.

Nogle jordbrugsteknologer - ansat i kommunerne før 1. april 2008 - er stadig ansat på deres oprindelige ansættelseskontrakt og overenskomst. Såfremt man ønsker overflytning til den nye overenskomst, kræver

det en aftale med den kommunale arbejdsgiver. JID er gerne behjælpelig i denne forbindelse.

Dobbeltmedlemsskab Hvis du er/bliver ansat på KL’s overenskomst 40.41 bliver du som JID-medlem automatisk også medlem af DSL (du skal dog stadig kun betale for JID-kontingentet). Du forbliver således medlem af JID, og kan gøre brug af både vores og DSL’s service. Du får f.eks. begge organisationers fagblad.

Har du spørgsmål, kan du kontakte Peter Bromark, JID på pb@jid.dk eller tlf.: 66 17 12 74. >

7

8

| j ordb ru gsteknologer hos ko mm u n e r n e |

Tekst og foto: Journalist Eva Birgitte Jensen (DJ)

Jeg ved, hvordan det er at være gartner i regnvejr - Det er en fordel at kende gartnernes arbejde på sin egen krop, for jeg taler ikke oppe i skyerne, men helt nede på jorden. Anne Green var nemlig selv anlægsgartner, inden hun fik jobbet som opgave­ koordinator i Område Nord, Utterslev Mose ved København.

Det stråtækte hvidkalkede hus i mosen ligger der i septembersolen og ligner heksens hus i eventyret - men indenfor bor der ikke en heks, men en frisk ung kvinde med ben i næsen og begge ben på jorden. Hun hedder Anne Green og er tydeligvis glad for sit job som opgavekoordinator i Område Nord. Hun har kontor i den ene ende af det stråtækte hus, i den anden er der offentlige toiletter, hvor hun kan høre, når de besøgende tænder for ventilatoren.

Samtidig med ”den grønne linje” ankommer til Annes kontor, kommer anlægsgartneren Otto i sin lastbil fyldt med kvas for at spørge Anne om reglerne for, hvornår sikkerhedshjelmene skal skiftes ud.

- Der sidder en rød dims bag på hjelmen, som viser, hvornår den skal kas-

Anne forklarer Otto om reglerne for sikkerhedshjelme.

seres. Den røde dims falmer på grund af uv-strålerne i dagslyset. Så kan man se, den har været i brug. Når den er blevet helt bleg efter lang tid ude i vejr og vind, er det på tide at skifte hjelmen ud. Det er bedre og billigere end bare automatisk at købe nye hjelme, når de er fem år gamle. Sådan var reglerne før i tiden, forklarer Anne gartneren Otto, som kører videre med sit læs på lastbilen.

Anne kan godt lide sit job som opgavekoordinator, fordi det er afvekslende, når gartnerne kigger forbi og får en sludder.

Ellers er der meget, hun skal klare selv i sit kontor, selvom parkforvalteren Signe også er der et par dage om ugen, og der er torsdagsmøde på Islands Brygge med chefer og kolleger fra de andre områder.

Gode kolleger - Lige da jeg var startet i jobbet, samlede jeg til bunke til torsdagsmødet på Islands Brygge. Så er det guld værd med gode kolleger, for der er virkelig meget i begyndelsen, man skal sætte sig ind i af lovgivning og regler, siger Anne.

Men efter et års tid i jobbet har Anne fået styr på sit område i mosen. Faktisk fik hun i første omgang job som anlægsgartner i Københavns kommune, da hun var færdig med uddannelsen som jordbrugsteknolog i Slagelse.

- Min lærer mente, at det var dumt at tage et job som anlægsgartner, når jeg havde taget en ekstra uddannelse som jordbrugsteknolog. Det var jo anlægsgartnerjobbet, jeg kom fra, og nu ville jeg aldrig komme videre, lød advarslerne. Men sådan så jeg ikke på det. Jeg skulle bare se at komme i gang og have et job, fortæller Anne.

Hun fik ret. Efter nogle måneder som anlægsgartner i anlægsteamet i hele kommunen, kaldte chefen hende ind på kontoret og tilbød hende et vikariat som opgavekoordinator i Område Nord.

Nu er hun fastansat under det stråtækte tag, og hun er sikker på, at hendes erfaringer som anlægsgartner er værdifulde, når hun skal samarbejde med sine gartner-kolleger.

- De kender mig jo på forhånd fra jeg var gartner, og de lægger vægt på, at jeg ikke har lederstatus, men blot videreformidler opgaverne til dem fra områdechefen. Jeg er jo ikke en af dem, men så tæt på, som jeg kan være i mit job. Det er en balance, det med ”dem” og ”os”. Men jeg tror mest, de tænker på ”de der landskabsarkitekter inde på Islands Brygge”. Når jeg sidder på kontoret herude i skoven, er det dels, fordi det er mest praktisk, men også for at nedbryde barriererne mellem kontorfolket og håndværkerne.

Anne mener, at uddannelsen som jordbrugsteknolog og arbejdet som opgavekoordinator ligger et sted i mellem at være landskabsarkitekt og håndværker: - Kommunerne er ved at få øjnene op for, hvad de kan bruge jordbrugsteknologer til. Vi har en hverdagsvinkel på tingene, og kan lære landskabsarkitekterne, at tingene skal kunne føres ud i virkeligheden. Det kan ikke nytte at renovere en del af vores område for en formue, hvis resten så bliver forsømt, fordi der ikke er flere penge.

Omvendt kan landskabsarkitekterne lære os at være mere grundige, se nye muligheder og ikke bare gøre, som vi  altid har gjort, mener Anne.

den grønne linje · november 2011 · n° 4

| jo rdbr u g s t e k n o lo g e r h o s k o mmu n e r n e |

Dagbog: En tirsdag i september i Anne Greens arb ejdsliv.

Kl. 5.30: Vækkeuret ringer, men jeg stå r først op kl. 6.

Kl. 7-8: Jeg cykler de tre kilometer til arbejde på pigtrådshegn og skodder for. Kontoret liggerMoseskellet. Låser mig ind i det stråtækte hus, hvor der både er lidt øde ved Utterslev Mose, så det er nød vendigt at låse.

Kl. 8.00: Jeg tænder computeren. M ens systemet starter, låser jeg skure op og åbner skodderne, så der kan komme lys ind på kontoret. Så er det tid til at se på mi n todolist e.

De r er alle rekvisitionerne, som jeg skal tage stilling til. Alt nyindkøb til gartner ne ska l ove r skrivebordet i det stråtækte hus. Det kan bevilling til en ny type krat-rydder, eller at der er bøv l med en græsslåmaskine, som skal udskiftvære en til reparation. Jeg sender rekvisitionerne af es eller sted, så skal gartnerne selv sørge for indkøb et.

Inden kl. 12 tirsdag formiddag skal jeg afle vere de 30 medarbejderes TastSelv til lønningskontoret. en opgørelse over den foregående uges arbejd De stid er.

Sp ecia larbejderne skal have ekstratillæg for en bes t er type arbejde som for eksempel træfældnin temt g. Det skal de selv holde styr på.

Hver anden tirsdag komme r tea mkoordin på Moseskellet. De får nye opgaver og fort atorerne fra Da mhussøen, Bellahøj og Åkandevej til møde her æller om, hvordan situationen er i deres sku r.

Kl. 10-14: Jeg kører sammen med par kforvalteren Signe rundt i det store Områd e Nord og gennemgår nye opgaver.

Måske har der været borgerklager, tips om affa ld i søen elle r væl t ede træer. M en hvis skovens naboer klager over træer, der sky gger, får de at vide, at det må de fin de sig i.

Vi fælder ikke træer, bare fordi de sky gger i en villahave. Under sommerens mange skybru d sky lled e stie rne væk , og det bliver en af efterårets opgaver at genetablere dem, skønner vi. Vi begyndte på det her i sommer, men opgav det, fordi regnen fort at styrte ned. Vi skal også se på de træer, sat som ska l fæld es. Det skal jeg huske at melde til Lokaludvate med derefter varsle fældningen i en notits i loka lget, og lavisen. Så skal naturteamet sikre sig, at der i træet, inden det fældes. Er det en akut fæld ikke bor flag ermus nin g, ska l det ikke i gen nem så ma nge fældes. Også selvom en flagermus får hovedp procedurer, men bare ine.

Kl. 15-18: Signe og jeg er tilbage på kon toret og sam nye opgaver? Har gartnerne løst opgaverneler op på turen rundt i parkområdet. Hvordan ser det ud med fra seneste tur i området Jeg spiser aftensmad på mit kontor, slapper måske lidt af med at godt nok? opdatere nyt på Facebook og kører derefter direkte til boksetræning. Det kan ikke bet ale sig at kør e hje m først, for boksetræningen foregår på vejen mellem mit hjem og arbejde. Jeg bes tem me r selv , hvo rda n jeg tilr ettelægger mit arbejde, derfor kan jeg tage mine lange tirsdage.

Kl. 18.30-21: Jeg er til boksetræning.

Kl. 21.30: Jeg er hjemme hos kæreste n efter en lang Champions League. Det er en god sovepi dag - og falder i søvn foran fjernsynet. Især hvis kæresten ser lle.

Blå bog Anne Green, 30 år.

Nov 2010 til nu | Opgavekoordinator, Område Nord, Center for Park og Natur, København Kommune.

Jun 2010 til okt 2010 | Anlægsgartner, København Kommune.

2010 | Selandia CEU, Jordbrugsteknolog, Landskab og Anlæg 2008 | Beder Gartnerskole 2004 til 2008 | Anlægsgartner, HedeDanmark, Aalborg >

9

10

| j ordb ru gsteknologer hos ko mm u n e r n e |

Fra oversvømmelser til fartkontrol Søren Rasmussens arbejde som vejmyndighed i Stevns kommune spænder vidt, lige fra oversvømmelser efter sommerens skybrud til fartkontrol på vejene.

En blandet landhandel kan man kalde Søren Rasmussens job som vejmyndighed i Stevns kommune. Han skal ud på marken og snakke med landmænd, som har problemer med vand på markerne efter sommerens skybrud. Senere på dagen kører han ud og snakker med asfaltarbejderne, som anlægger cykelsti.

- Ja, jeg har fået et job, hvor jeg kan bruge mine mange forskellige erfaringer, både som landmand og i anlægsog entreprenørbranchen, siger Søren.

For 11 år siden tog han skridtet fra at være landmand til at videreuddanne sig som jordbrugsteknolog. Men da han stod med sin nye titel - jordbrugsteknolog med speciale i Miljø & Natur - viste det sig, at jobbene ikke sådan hang på træerne.

- Samtidig med jeg søgte job indenfor mit nye fag, arbejdede jeg indenfor anlæg- og entreprenørbranchen og på forskningscentre. Jeg arbejdede også indenfor alle mulige andre fag via et vikarbureau - alt sammen nyttigt. Man lærer jo altid noget, man kan tage med sig videre. Men jeg ville gerne have et fast job, og fik faktisk god hjælp fra JID

til at skrive ansøgninger. Her har de en fin service med, at man kan sende sine udkast til ansøgninger til dem. Så giver de gode råd om, hvordan sådan en ansøgning skal skrives, fortæller Søren, som også har deltaget i jobsøgningskursus i sin faglige organisation.

Efter flere år med projektansættelser og midlertidige job lykkedes det endelig Søren i 2007 at få et fast job i Københavns kommune i Center for Veje. Et udmærket job, hvor han kunne bruge sin uddannelse som jordbrugsteknolog.

Men den daglige biltur på 70 kilometer hver vej fra hjemmet i Karise til Islands Brygge i København var for lang at køre. Så da jobbet i Stevns Kommune som vejmyndighed dukkede op for to år siden, skyndte Søren sig at slå til. Nu er der kun syv kilometer til arbejde!

Hvad er forskellen på at arbejde i dit job i en stor kommune som København med over en halv million indbyggere og Stevns kommune med knap 22.000?

- I den store kommune som København er man mere specialiseret, og arbejder kun inden for ét område. For

eksempel arbejder man enten med trafiksikkerhed eller anlæggelse af veje - ikke begge dele. Det er et meget smallere område, det man har med at gøre. Så kan man selvfølgelig være heldig, at der er store, spændende projekter indenfor lige præcis ens eget felt.

Lige for øjeblikket har han dog et større projekt, han glæder sig til at komme i gang med, nemlig en større renovering af broer i Stevns kommune.

Men i en stor kommune som København er der meget administration, og det kan godt virke tungt indimellem.

- Kontakten til borgerne er ikke så direkte som i den lille kommune, forklarer Søren.

Han lægger ikke skjul på, at han er glad for at skifte til Stevns Kommune: - Det var nu heller ikke så stor en omvæltning for mig at skifte job fra den store til den lille kommune, for jeg har boet her i området det meste af mit liv og kender rigtig mange af de mennesker i forvejen, som jeg nu kommer i  kontakt med via mit arbejde.

den grønne linje · november 2011 · n° 4

| jo rdbr u g s t e k n o lo g e r h o s k o mmu n e r n e |

Dagbog Sørens dag - en tirsdag i september

Kl. 7.20: Jeg kører hjemmefra. Der er ikke så langt, for jeg bor i Karise nogle få kilometer fra Rådhuset i Hårlev.

Kl. 7.30: Jeg er på kontoret. Tænder for computeren, svare på. Er der nogen ting, jeg skal tage ser om der er kommet mails, som jeg skal Vi sidder tre på kontoret, en ingeniør, en tekfat på allerede i dag?

Vi starter dagen med at snakke, om der nisk tegner, og så mig som jordbrugsteknolog. er et eller andet, vi skal have vendt i luft dag. en i Kl. 9.00: Jeg kører ud og snakker med en entrepren munen. Han laver dræn langs en vej, hvor ør, som er i gang med en opgave for komvæk. På denne tur er jeg også ude og se påder var problemer med, at vandet ikke trak gang med at etablere. Jeg kører også forbi nye fortove, som en anden entreprenør er i i gang med at lægge asfalt på en cykelsti. og snakker med nogle asfaltarbejdere, som er Kl. 11.00: Jeg er tilbage på kontoret for at holde internt møde med mine kolleger.

Kl. 12.30: Jeg snakker med nogle borger e, som har stærkt på en vej. Jeg har stillet en trailerhenvendt sig, fordi de synes, bilerne kører for fartdisplay. Jeg flytter fartdisplayet, så det op ved vejen, der viser ”din fart” på et på den ene side af vejen er der en udstykni står bedre. Vejen går mellem to byer, og gerne vil have sat farten ned på vejen. ng med villakvarter. Det er beboerne her, som Kl. 16.00: Jeg når også lige at snakke me d en grundeje I mellemtiden er der kommet nye mails indrforeningsformand på vej tilbage til kontoret. . Jeg svarer på dem og skriver nogle stykker.

Kl. 16.15: Kører jeg hjem til Karise.

Jeg slår græs og resten af dagen går med en af de dage, hvor der sker en hel masse. alt det, man laver efter fyraften. Det er ikke

Blå bog Søren Rasmussen, 45 år, oprindeligt uddannet landmand.

2009 | Fastansat som vejmyndighed i Stevns kommune.

2007 - 09 | Fastansat i Københavns kommune, Center for Veje. Midlertidige ansættelser og projektansættelser i anlægsog entreprenørbranchen, Hedeselskabet, forskningscenter Flakkebjerg ved Slagelse og en landboforening med markforsøg.

2002 | Uddannet jordbrugsteknolog med speciale i Miljø & Natur fra Selandia CEU i Slagelse.

11

12

| Ku rs u s i Mindf ulness |

Vidste du

at regelmæssig brug af mindfulnessøvelser bl.a.:

» Styrker immunforsvaret. www hjernecentret, der » Styrker aktiverer positive følelser.

» Dæmper hjernecentre,

der frembringer negative følelser.

stress og stress» Modvirker relaterede symptomer. mere overskud og » Skaber mentalt overblik.

Kursus i

Mindfulness - en vej til større arbejdsglæde

n var Interesse res or for vo meget st us lnesskurs u f d in m . første enteliste v å p m o ek i og mang urser op k e y n o t i us.

Nu slår v rø og Årh o S is v s til. henhold elde dig m t a ig d Skynd

Program Den 19. januar 2012 hos LMO, Trigevej 20, Søften, 8382 Hinnerup (ved Århus) Mindfulness er de senere år blevet mere og mere populært i bestræbelserne på at optimere den personlige og arbejdsmæssige trivsel i en ofte travl og omskiftelig hverdag.

Men hvad er mindfulness egentlig? Og hvordan kan du bruge det til at opnå en bedre balance og trivsel i såvel dit arbejdsliv som i dit privatliv?

Dette er nogle af de spørgsmål, du vil kunne få besvaret, som deltager på JIDs introduktionskursus i mindfulness. På kurset vil du samtidigt få en introduk­tion i, hvordan du nemt og enkelt vil kunne bruge mindfulnessøvelser i din hverdag, som en god investering med mulighed for et værdifuldt personligt afkast.

På kurset underviser psykolog og mindfulnesstræner Silke Rowlin, der har flere års erfaring med stresshåndtering og behandling i sundhedssektoren. Hun driver til daglig privat praksis med mindfulness­baseret terapi for både grupper og enkeltpersoner. Med sin store erfaring og viden om mindfulness er hun desuden en eftertragtet kursusinstruktør og foredragsholder.

og Den 26. januar 2012 hos Gefion, Fulbyvej 15, 4180 Sorø kl. 9.00 - 15.30 (Der serveres frokost mm.)

På kurset udleveres Silke Rowlins Mindfulness CD med 5 guidede mindfulnessøvelser. Du vil dermed selv have mulighed for at arbejde videre med øvelserne efter kurset.

Pris for kurset incl. Mindfulness CD og forplejning Kr. 250,- pr. medlem Den reelle pris for kurset er 1200 kr. pr. deltager. JID yder et tilskud på 950 kr. pr. medlem. Ikke-medlemmer er velkomne, dog til fuld pris.

Tilmelding og betaling senest den 6. januar 2012 til JID´s sekretariat på telefon 66171274, e-mail: jid@jid.dk Kursusgebyr bedes overført til JID´s konto: reg.nr.0400 og kontonr.1090415146.

Underviser: Psykolog og mindfulnesstræner Silke Rowlin

den grønne linje · november 2011 · n° 4

Ny attraktiv pris Vi ved ikke, hvad der kan ske om lidt.

Heldigvis. Men vi kan alle komme til skade eller blive syge.

Derfor kan alle medlemmer og deres ægtefælle nu købe en PFA Helbredssikring til en attraktiv pris gennem PFA. Læs mere og tilmeld dig på www.jid.dk>medlemsservice>medlemsfordele.

13

| Nyt j ob / ny t o m nav ne |

Tekst: Pernille Lautrop, JID

blå bog

14

Navn Susan Nielsen Alder 25 år Linje Landbrug/planter Årgang 2010 Titel Technologist R&D Firma Field Station Abed, Dow Agroscience Danmark A/S Tiltrådt 10.01.11

Raps og reagensglas Jordbrugsteknolog Susan Nielsen arbejder med planteforædling af raps og synes, det er helt vildt spændende

5 hurtige Hvordan fik du jobbet?

Jeg kendte ikke noget til firmaet, men søgte på en opslået annonce og blev kaldt til samtale. De kendte ikke til jordbrugsteknologuddannelsen i forvejen, men spurgte meget interesserede ind til min baggrund.

Hvordan har starten været?

Den har været rigtig god. Vi er 8 ansatte her, de andre er agronomer, laboranter, landmænd, gartnere og ufaglærte. De er rigtig søde. Jeg gik sammen med min kollega og lærte de forskellige opgaver efterhånden.

Hvad er dine arbejdsopgaver?

I drivhuset arbejder jeg med at passe og pleje forsøgsplanterne. Det er her, jeg er det meste af tiden. Sammen med gartneren potter jeg planterne ud fra laboratoriets reagensglas til større potter, og sætter poser på planterne, når de er store nok. Senere, når de bliver klar, høster vi dem enkeltvis med saks. Det er et rigtig hyggeligt arbejde. I dag har jeg for eksempel sorteret og smidt de planter ud, der ikke var gode nok. Så noterer jeg alle de kasserede planters numre. Jeg arbejder også i laboratoriet. Her er jeg med til at ”fodre” maskinerne med de høstede frø. Maskinerne tæller frøene og analyserer deres kvalitet f.eks. i forhold til olieindhold. Vi tager også prøver af selve planterne.

Hvordan har du været rustet til jobbet?

Jeg havde ikke nogen landmandsbaggrund, men en HTX og teknologuddannelsen. Teoretisk har jeg følt, at jeg var godt nok klædt på fra min uddannelse, men jeg har stadig rigtig meget at lære her både i gartneriet og laboratoriet.

Hvad er Dow Agroscience for et firma?

Der er 3 afdelinger i Danmark, men vi er også et internationalt firma, der har afdelinger i USA, Canada og over hele Europa. Dow AgroSciences arbejder med forædling og salg af udsæd, plantebeskyttelsesmidler og udvikling af bioteknologiske produkter indenfor landbrugssektoren.

nyt job eller jobskifte…

den grønne linje nr. 1

Har du fået nyt job, så ring eller mail til JID og fortæl navn, uddannelseslinie, hvornår du skal tiltræde, stillingsbetegnelse og firmanavn. Vi bringer det gerne. Vi nævner også gerne jubilæer.

udkommer den 15.01.2012 (se deadlines i kolofonen side 2 og på www.jid.dk under ”den grønne linje”)

| n yt o m n a vn e |

den grønne linje · november 2011 · n° 4

nyansættelser/forfremmelser

velkommen i foreningen

Jordbrugsteknolog, planter, Brian B. Søndergaard, er pr. 12.09.11 blevet ansat som planteavlskonsulent hos LandboNord, Brønderslev

Nye medlemmer

Jordbrugsteknolog, teknik og bygninger, Jan Nørmark, er pr 12.09.2011 blevet ansat som international projektleder hos SKOV A/S, Roslev Jordbrugsteknolog, teknik og bygninger, Thomas Birch Hansen, er pr.

30.08.11 blevet ansat som montageleder ved SKIOLD A/S, Ikast Husdyrbrugstekniker, kvæg, Karsten Sejersgaard-Jacobsen, er pr. 01.08.11 blevet ansat som lærer på Kjærgård Landbrugsskole i Bramming Jordbrugsteknolog, kvæg, Annette Thorngaard Vester, er pr. 22.08.11 blevet ansat som avls-/produktkonsulent ved BREEDnCARE A/S Jordbrugsteknolog, landskab og anlæg, Benjamin Mønt er pr. 14.07.11 blevet ansat som faglært gartner hos Brdr.Sindby ApS, Vallensbæk Strand Jordbrugsteknolog, landskab og anlæg, Sabine de Fries Kristensen er pr.

01.08.11 blevet ansat som projektleder i Nyanlæg afdeling Sjælland hos Skælskør Anlægsgartnere A/S Jordbrugsteknolog, Ivan Christensen, er pr. 15.09.2011 blevet ansat som miljømedarbejder ved en boligsocial indsats ved Boligforeningen VIBO, Sundholmskvarteret, Amager Jordbrugsteknolog, planter, Henrik Højgaard, er pr. 29.08.11 blevet ansat hos Landbonord, Brønderslev Jordbrugsteknolog, landskab og anlæg, Emil Utoft, er pr. 01.08.11 blevet ansat som salgskonsulent hos NYGAARD, Vejle Jordbrugsteknolog, miljø og natur, Anders Damgaard Jensen, er pr. 01.09.11 blevet ansat som miljøkonsulent hos det rådgivende miljøkonsulentfirma DGE Group A/S, Højbjerg Jordbrugsteknolog, miljø og natur, Jan Vestergaard Klattrup, er pr. 01.08.11 blevet ansat som rådgivningskonsulent ved Dansk Miljørådgivning A/S, Slagelse Jordbrugsteknolog, kvæg, Susanne Skelbæk, er pr. 12.09.11 blevet ansat som tekniker hos WEBStech Aps, Tjele Jordbrugsteknolog, planter, Søren Jepsen, er pr. 01.09.11 blevet ansat som planteavlskonsulent hos Landbo Limfjord, Skive Jordbrugsteknolog, miljø og natur, Andreas Nyrup Madsen, er pr. 19.10.11 blevet ansat som hydrometritekniker hos Orbicon, Viby J. Jordbrugsteknolog, miljø og natur, Heidi Atina Agerskov, er pr. 01.10.11 blevet ansat som jordbrugsteknolog ved Horsens Kommune

mærkedage 25 år

Susan Nielsen, Vordingborg Tanja Andersen, Ålestrup Bettina Mathiessen, Ansager Lone Mikkelsen, Ålborg Michael Stentoft Jensen, Grenå Nikolaj Kongsgaard Hansen, Kolding

30 år

Søren Skriver, Støvring Diana Boysen Poulsen, Odense SV Majbrit Bøje Friis Simonsen, Børkop Christian Mathisen, Bryrup Morten Andersen, Vallensbæk Str. Niclas Patrick Boyton, Glesborg Louise Bested Hansen, Højslev

40 år

Brian Kure Hansen, Viborg Anders Bomholt Yding, Skanderborg Hanne Gassler Schmidt, Tjele Per Mark Hagelskjær, Skals Lena Sloth Kristensen, Store Merløse Trine Annette Bugge Kobberø, Hadsten Lone Højsgård, Rask Mølle

50 år

Hanne Schønning Nielsen, Skanderborg Eigil Poulsen, Dronninglund Ove Højgård Andersen, Rask Mølle Erno Posch, Løgumkloster Jesper Winther, Højby Sjælland

25. december 10. december 14. december 16. december 23. december 6. december

21. november 14. december 29. november 1. januar 6. januar 2. december 11. januar

10. januar 27. december 3. januar 14. januar 3. januar 24. november 17. november

15. december 27. december 1. januar 19. december 11. december

Judith Andersen, Tistrup Aldona Dominika Lisy Pedersen, Glamsbjerg Dennis Andreasen, Odense C Rikke Kundt Matthiesen, Odense C Sanne Petersen, Toftlund Rikke Toft Jensen, Glamsbjerg Jannie Martensen Hansen, Ribe Søren Pallesen, Vamdrup Daniel Torpegaard Møller, Gudme Jørgen Barsøe, Odense S Sofie-Amalie Lindtofte, Brenderup Fyn Peter Lind Andersen, Middelfart Casper Lillesø, Odense C Signe Label Lassen, Odense S Birgitte Weidenhof, Odense S Poul Lund, Nibe Heidi Johansen, Holbæk Niels Formby Kiens, Holme-Olstrup Gitte Gregers Hedegard, Nyborg Jackie Lisette Johnsen, Holbæk Mathias Fadum Amhøj, Jægerspris Kenneth Henriksen, Odense C Bodil Schiøtz Larsen, Slagelse Rikke Marqvard Kramer, Hørning Ole Riisager Brun, Fjerritslev Annemette Riskær Nielsen, København S Maria-Louise Dalby Buhl, Skanderborg Nikolaj Kongsgaard Hansen, Kolding Sidsel Muxoll Schrøder, Risskov Trine Holm Christensen, Trustrup Solvej Lemming, Rask Mølle Linda Nedergaard Landbo, Åbyhøj Mischa Marie Buus Riise, Allingåbro Michael Rindom, Risskov Kirsten Brøndum Nielsen, Viborg Kristian Brodersen Jensen, Risskov Anni Tved, Risskov Christian Dueholm, Gjerlev J Mikkel Erhardtsen, Tjele Camilla Bojer, Randers SØ Martin Libach Justesen, Århus N Daniel Kjær Riis, Risskov Kathrine Øster , Risskov Kristina Schmidt Aaes, Århus N Lars Secher Wingreen, Nørager Nanna Frederiksen, Risskov Henry Aalbæk, Risskov Thomas Præstegaard, Herning Maria Jeppesen, Risskov Katrine Belahcene, Tjele Christina Nielsen, Trige Benny Olesen Kirkeby, Risskov Malene Jensen, Risskov Frankie Jensen, Ry Johan Hedevang Kaack, Århus N Solveig Pedersen, Tjele Lise Simonsen, Risskov Mihaela Moldovan, Risskov Ioan Moldovan, Risskov Esben Thomas Iversen, Horsens Tina Kjærgård Pedersen, Stouby Christian Flinker, Århus C Elisabet Nørgaard, Sabro

Lars Vissing Pedersen, Dybvad Kirsten Heiberg, Odense N Pernille Plantener, Korsør Jørgen Michael Arndt, Årslev Eugene Driessen, Ruds Vedby

60 år

Holger Bjørnskov, Tistrup Henning Villadsen, Viby Sjælland Karsten Sørensen, Ringe Leif Ejner Ganderup, Fåborg David Croft, Tjele

65 år

René Kjærulff, Stege Finn Søren, Kolding Svend Møller Pedersen, Tjele

Landbrug/kvæg Miljø og natur Jordbrugsøkonomi Miljø og natur Planteproduktion/Gartneri Jordbrugsøkonomi Jordbrugsøkonomi Jordbrugsøkonomi Jordbrugsøkonomi Jordbrugsøkonomi Landbrug/kvæg Landbrug/kvæg Landbrug/svin Landbrug/kvæg Landbrug/kvæg Landskab og anlæg Landskab og anlæg Planteproduktion/Gartneri Landskab og anlæg Landbrug/kvæg Landskab og anlæg Landskab og anlæg Miljø og natur Miljø og natur Landbrug/planter Miljø og natur Landskab og anlæg Miljø og natur Miljø og natur Landbrug/heste Landskab og anlæg Landbrug/heste Jordbrugsøkonomi Jordbrugsøkonomi Jordbrugsøkonomi Landbrug / kvæg Teknik og bygninger Teknik og bygninger Landbrug/heste Landbrug/kvæg Landbrug/svin Landbrug/kvæg Landbrug/kvæg Landbrug/kvæg Landbrug/heste Landbrug/svin Teknik og bygninger Landbrug/kvæg Landbrug/kvæg Landbrug/heste Landbrug/kvæg Landbrug/kvæg Teknik og bygninger Landbrug/svin Landbrug/kvæg Planteproduktion/Gartneri Miljø og natur Miljø og natur Jordbrugsøkonomi Miljø og natur Miljø og natur Planteproduktion/Gartneri

19. november 22. december 13. januar 16. december 9. januar

6. januar 1. januar 27. december 3. december 6. januar

16. januar 2. januar 9. december

15

nderen

ID. NR. 42893

i kale Sæt kryds

Indkaldelse

Generalforsamling 2012 JID’s ordinære generalforsamling afholdes torsdag den 29. marts 2012 kl. 17:00 – 21:00 hos JID, Hvidkærvej 29, 5250 Odense SV. Sidste frist for indsendelse af forslag er den 16. februar 2011.

Af hensyn til de særlige udgifter, der er forbundet med at krydse Storebælt, yder JID et tilskud på max. 440 kr. til medlemmer øst for Storebælt til dokumenterede rejseudgifter. Samkørsel anbefales.

www.jid.dk

JID’s sekretariat · Hvidkærvej 29 · 5250 Odense SV 66 17 12 74 · jid@jid.dk Sekretariatets telefontider Mandag til onsdag kl. 8 - 13 · Torsdag kl. 11.30 - 16.30 · Fredag kl. 8 - 12

jid

jid www.jid.dk

Få en inspirerende dag med andre jordbrugsteknologer og mød dine gamle studiekammerater

jid

Tilmelding jid@jid.dk eller 66 17 12 74

Den grønne linje nr. 4/2011 JID · Sekretariatet Hvidkærvej 29 · 5250 Odense www.jid.dkSV

hverdagen og bundlinien.

Når arbejdet foregår i en atmosfære, hvor man har let til smil, kan man oven i købet minimere risikoen for, at stressen sætter sig.” Citat fra et af Karen-Marie Lillelunds tidligere foredrag.

Afsender:

Inden generalforsamlingen – kl . 14:30 - vil den kendte og populære foredragsholder Karen-Marie Lillelund tale om ”Humor som værktøj til arbejdsglæde”. Få et godt grin og en masse gode idéer til et gladere arbejdsliv. ”Den positive arbejdskultur er blandt andet kendetegnet ved, at der er let adgang til nye idéer, der kan forbedre