LANDBRUGSNYT Nr. 26 - 26. juni 2012 - 41. årgang • Til samtlige jordbrugere
Ugens gård:
Grønnessegård
Foto: Mette Bergø.
Viden om… Uglen har fra gammel tid været synonym eller symbolet på klogskab. Viden, uddannelse, lærdom er en del af fremtidens danske samfund, et samfund, der i stadig højere grad vil blive betegnet som et vidensamfund. I skolen og på uddannelsesinstitutioner, i medier, og fra politikerne lyder det igen og igen, at råstoffer har vi ingen af i Danmark, når lige ses bort fra olie og gas i Nordsøen, samt sten og grus, der anvendes til store anlægsarbejder, hvorfor vi skal leve af vores kunnen, vores viden. Uglen opfattes af mange som synonym med viden og klogskab. Uglen har gennem alle tider været del af forskellige talemåder og hvem kender ikke begrebet ”ugler i mosen,” der slet og ret betyder, at man har en fornemmelse af, at noget suspekt er på færde. Uglen anvendes også, når spørgsmålet om man er ugle eller papegøje, stilles. Også når det gælder ledelsesmæssigt anvendes uglen som sammenligningsobjekt. Således har eksempelvis ledelseskonsulent i Gefion, Tove Goldbeck Jensen, brugt netop forskellige beskrivelser af fugle i relation til adfærd og til, hvordan andre opfatter den enkelte, baseret på vedkommendes adfærd. Blandt andet lyder det: ”Er du Ørnen med det store overblik, der altid er hurtig til at sætte handling i gang? Er du Papegøjen, der snakker sig til løsninger ved at få andre med på sit hold? Er du Duen, der foretrækker at tingene går stille og roligt, som de plejer? Eller er du Uglen, der grundigt undersøger alle forhold, før en opgave løses?” På billedet er det et par skovhornugleunger. Skovhornugle eller Asio Otus, som den hedder på latin, er en ynglefugl, der foretrækker mindre nåletræsbevoksninger omgivet af udyrkede åbne arealer med god forekomst af smågnavere. Æggene lægges gerne i en gammel krage eller skaderede. HS
”Staten beslaglægger 17 godser” Møde om vandplaner og bræmmer i Østdansk LandbrugsRådgivning Læs side 3
Hovedgården Grønnessegård ligger på Halsnæs, der er halvøen mellem Frederiksværk og Hundested, og den er tegnet af Landbrugs-Nyts tegner Ellen Valentin. Gården har siden 2007 været ejet af Ditlev Hasselbalch, som er fjerde generation. Da Ditlev Hasselbalch i 2008 skulle giftes med Ann Louise, besluttede de, at festen skulle holdes i den tidligere kostald. Det gav inspiration til gennemførelsen af en gennemgribende ombygning af den gamle, fredede længe, så der nu er en stor festsal med de fornødne faciliteter. Det er en smuk og lys festsal på 450 kvadratmeter, hvor der kan sidde 200 gæster. I uge 27 holdes girlcamp, hvor pigerne bor på gården, lærer at male, ride med mere. Der holdes hvert år julemarked med stort fremmøde, og så er stedet velegnet til fester, konferencer og møder. Der er allerede mulighed for oplevelser på Grønnessegård. Det er tilladt at gå gennem gårdspladsen for at komme ud til gårdens lystskov, hvor det er muligt at se stendyssen med et særlig smukt dyssekammer - kaldet Karlstenen. Det er den stendysse, der var afbilledet på den gamle 5 kroneseddel. Grønnessegård ligger meget naturskønt, har et smukt gårdanlæg og endelig har gården en hel speciel historie, som fortælles på side 6 og 7 i denne uges Landbrugs-Nyt.
- haller til alle formål
Masser af muligheder ! Vi har over 100 standardstørrelser i bredder fra 7,75 - 29,75 m og utallige løsninger at vælge imellem. Halrammerne er godkendte efter Dansk Standard og Norm. Vælg hallen som byggesæt eller nøglefærdigt byggeri, udført af lokale håndværkere - til fast tid og pris ! Nord for E 20
Syd for E 20
4 Tlf. 54 44 10 0
Vestergade 25 bing 4850 Stubbekø ller.dk www.WULFFha