landsklubben udgivet af: landsklubben for deltidsansatte brandfolk
DEC. 2012 LANDSKLUBBEN FOR DELTIDSANSATTE BRANDFOLK
NR. 4
26. Ă…RGANG
2
Landsklubben 4/2012
ny aftale om beredskabet 2013-14 Regeringen og Dansk Folkeparti, Venstre Det konservative Folkeparti og Liberal Alliance indgik den 12. november et toårigt forlig om beredskabet i Danmark. En budgetanalyse af hele området, foretaget af revisionsfirmaet Deloitte, skulle have dannet grundlag for en længere aftale med grundlæggende ændringer af strukturen i det danske beredskab. Men politikerne valgte at udskyde de store beslutninger og i stedet igangsætte et udvalgsarbejde med baggrund i den økonomiske analyse. Dette arbejde skal så foregå i de kommende to år. Der er dog allerede en del ændringer, omfordelinger og besparelser i den nye aftale for 2013-14. De statslige støttepunkter i kommunerne nedlægges, og materiellet tilbageføres til Beredskabsstyrelsen. Dog kan der blive tale om at udstationere materiel i udkantskommuner.
Materielkapaciteten i BRS styrkes med bl.a. en redningskran, øget pumpekapacitet og mobile dæmninger.
Budgetanalysen opstiller 4 forskellige scenarier for det fremtidige redningsberedskab i Danmark:
Kampagnen for at rekruttere deltidsbrandfolk og frivillige fortsætter og styrkes på det frivillige område.
Model 1: 24 tværkommunale samarbej- der
Værnepligtstiden i BRS forlænges fra 6 til 9 måneder. Man kan derved spare penge ved at indkalde færre værnepligtige. Det statslige beredskab på Bornholm tilpasses til lokale risici og behov. En fælles indkøbsfunktion for stat og kommuner oprettes. Ialt lægger aftalen op til, at der bruges 19,6 Mio. kr. på såkaldte udviklingstiltag, mens der er besparelser, som kaldes effektiviseringer, for ialt 54,7 Mio. kr. over de næste to år.
Model 2: 12 kommunale beredskabs selskaber
Model 3: 12 statslige beredskabskredse Model 4: 5 statslige beredskabskredse I alle modeller indgår en kraftig reduktion i antallet af brandstationer, køretøjer og mandskab. Det umiddelbare indtryk er en økonomisk skrivebordsøvelse uden hold i virkeligheden. Det skal blive interessant at følge debatten og udvalgsarbejdet i de kommende år. HHMN
ny branchevejledning Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros har udsendt en ny branchevejledning om "Personligt beskyttelsesudstyr til brug ved brand og redningsindsatser". I indledningen til den nye branchevejledning hedder det bl.a.: "Redningsberedskabets personale må ofte løse opgaver i miljøer, der kræver, at man beskytter sig med personlige værnemidler for at kunne udføre opgaverne sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Arbejdstilsynets bekendtgørelse om brug af personlige værnemidler nr. 1706 af 15. december 2010 med senere ændringer fastlægger de overordnede krav, menderudover skal der foretages en konkret risikovurdering for at afgøre præcis, hvilke personlige værnemidler, der er nødvendige for at kunne løse en given opgave sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Det er vigtigt at inddrage arbejdsmiljøorganisationen i planlægningsfasen i forbindelse med valg af og brug af personlige værnemidler. Herunder at inddrage arbejdspladsvurderingen i den proces." Den nye vejledning kan downloades fra www.bartransport.dk.
Navnestof indsendes i god tid før mærkedagen direkte til redaktionen.
Landsklubben 4/2012
Nr. 4 december 2012 26. årgang Udgiver: Landsklubben for deltidsansatte brandfolk Hasselvej 5, 9240 Nibe Redaktion: Ansvarshavende redaktør Hans Henrik Nielsen Sophus Bauditz Vej 50, 8230 Åbyhøj Telefon: 29 44 24 75 hans.henrik.nielsen@post6.tele.dk LANDSKLUBBEN udkommer 4 gange årligt. Abonnement: 125 Kr. incl. moms. Adresseændring skal meddeles til: Knud S. Jensen Rødkjærsvej 2, 7000 Fredericia. Oplag: 3.700 Meninger og holdninger, der kommer til udtryk i bladet er ikke nødvendigvis udgiverens synspunkter. Eftertryk kun tilladt med angivelse af kilde. Deadline til næste nummer: 1. februar 2013
3
Leder I løbet af de seneste mange år er den etablerede danske fagbevægelse kommet under pres. Det skyldes ikke mindst den tidligere regerings overgreb på de rettigheder og aftaler, som fagbevægelsen gennem en meget lang årrække havde opnået. Disse overgreb havde naturligvis til formål at svække fagbevægelsen. I sagen om Vejlegården viste bl.a. Inger Støjberg, som i den forrige regering var beskæftigelsesminister, hvad fagbevægelsen og specielt den danske model på arbejdsmarkedet betød for dem. Stegt flæsk og persillesovs. Velbekomme! Landsklubben har også mærket disse overgreb, idet den samme regering ved et pennestrøg ændrede på reglerne for deltidsbrandmænd, som blev ledige i hovederhvervet. Man havde endda den frækhed, da problemet blev taget op i Folketinget, at hævde, at LFDB skriftligt var blevet forelagt de nye regler og havde haft lejlighed til at kommentere disse. Dette var naturligvis en nødløgn, som de blot forsvarede med et skuldertræk. Vi havde intet hørt. Landsklubben forsøger nu, via et foretræde for beskæftigelsesudvalget, at rette op på disse forhold. Fagbevægelsen skal nok klare den krise, der er lige nu. Men det bliver ikke nemmere, når der internt opstår stridigheder. Et eksempel herpå er BO, som har valgt at forlade FOA og meldt sig ind i Chaufførernes Fagforening under 3F. Her hører offentlige ansatte fuldtidsbrandmænd ikke hjemme, hvilket også burde være klart for 3F. Efter vores opfattelse handler denne strid alene om overlevelse for BO´s formand og nogle få andre. Forhåbentlig finder medlemmerne snart ud af det. Landsklubben håber og tror også på, at LO træffer en klar beslutning, således at splittelsen hos de fuldtidsansatte ophører. At BO på det seneste har forsøgt at kapre medlemmer fra LFDB undrer os ikke synderligt. Kontingentkroner er vel altid velkomne i en slunken kasse. Sandheden er blot, at BO´s formand fylder vore medlemmer med løgn, når han bilder dem ind, at han har forhandlingsret med Falck. Det har han ikke, og får det heller ikke, hvilket han har fået bekræftet hos Falck. Ikke engang en kop kaffe vil de give ham.
Karsten Andersen
Tryk: GP-Tryk, Grenaa ISSN 1395-1955 Forsiden: Dragør Brandvæsen demonstrerer redning af kvæstet person på Dragørfortet Grundlovsdag den 5. juni 2012. Foto: Kai Andersen
Medlem af:
indhold S. 2 Løst og fast S. 4-5 RB-prisen 2011
S. 12-13 Formanden har ordet
S. 6 Tillidsmandsweekend
S. 14
Falck Skadeservice LFDB på Facebook
S. 7 Indvielse i Holstebro
S. 15
Telefonliste
S. 8-9 "Katastrofen" i Greve
S. 16
Løst & Fast
S. 10-11 Fagligt set
4
Landsklubben 4/2012
Den Danske Redningsberedskabspris 2011 Fredag d. 5. oktober 2012 blev Den Danske Redningsberedskabspris 2011 uddelt.
Fotos: Klaus Kristiansen, kommunikationsmedarbejder Falck
Kandidaterne blev præsenteret i Landsklubben nr. 2, og nu var dagen så kommet, hvor prisen skulle uddeles for en ganske særlig indsats. Fra landsklubben deltog formand Karsten Andersen og undertegnede faglig sekretær Falck. Rammen var som altid Holmens Kirke, og det er en smuk ramme. Personligt bliver jeg berørt, når fanerne føres ind i kirken. Jeg synes, det er en smuk og højtidelig måde at ære vores flag på. Formand for priskomitèen, Bjarne Laustsen præsenterede de 2 nominerede kandidater til årets pris. Det var Hoptrup Frivillige Brandværn og beredskabsassistenterne Sonny Nautrup Nielsen og Jens Christian Østerby fra Beredskabscenter Aalborg.
Bjarne Laustsen, Jens Christian Østerby, Jørgen Pedersen (beredskabschef Aalborg og indstiller), Sonny Nautrup Nielsen og forsvarsminister Nick Hækkerup.
Hoptrup Frivillige brandværn var nomineret for en skarp indsats 3. august 2011, hvor Hoptrup Efterskole brændte. Sonny Nautrup Nielsen og Jens Christian Østerby var nomineret for en skarp indsats 28. februar 2011, hvor en bil var kørt i havnebassinet i Ålborg. Begge kandidater var nomineret, og afsløringen af prismodtageren blev for første gang først afsløret ved ceremonien i Holmens Kirke. Så spændingen blev udløst, da forsvarsminister Nick Hækkerup genfortalte de 2 indsatser og den indstilling, der var med i nomineringen. Og til sidst kunne han afsløre, at det var Sonny Nautrup Nielsen og Jens Christian Østerby, der for indsatsen med at redde en mand ud af en bil, der var gået igennem isen, blev bedømt som en særlig indsats.
Landsklubben 4/2012 Forsvarsminister Nick Hækkerup kunne overrække en statuette ”Grib Livet” og en check på 50.000,-, som prismodtagerne kan bruge efter eget ønske. Efter overrækkelsen af prisen og en smuk fremførelse af sang af kirkens sangkor, kunne forsamlingen begive sig uden for Holmens Kirke. Her var der kransenedlæggelse af Niels Mørup, formand for FKB og Allan Søgaard, koncernchef i Falck, ved mindestenen for faldne brandog redningsfolk. Efter kransenedlæggelse, 1 minuts stilhed og trompetfanfare, kunne mindehøjtideligheden afsluttes med pindemadder og hyggelig snak i Holmens Kirke. Husk at være opmærksom på indsatser, hvor dine kolleger kan opfylde betingelserne for Den Danske Redningspris. Vi er jo beskedne folk og ”passer bare vores arbejde”. Men derfor kan der godt være indsatser, hvor vore kolleger fortjener et ekstra skulderklap. Frist for indstilling for indsatser i 2012 er 15. april 2013. Skriv direkte til sekretariatet eller kontakt undertegnede for yderligere oplysninger.
Charlotte O. Schmidt Faglig Sekretær Falck
Diana Sørensen, Regionsdirektør Falck og Charlotte O. Schmidt, Faglig sekretær Falck ved mindestenen for de faldne brand- og redningsfolk.
Formand for FKB Niels Mørup, præsident for BF Bjarne Laustsen, forsvarsminister Nick Hækkerup og koncernchef i Falck Allan Søgaard Larsen foran mindestenen uden for Holmens Kirke.
5
6
Landsklubben 4/2012
tillidsmandsweekend Fotos: Knud S. Jensen
Ca. 70 tillidsfolk fra LFDB var lørdag den 10. november samlet til den årlige tillidsmandsweekend på Comwell Middelfart. De faglige sekretærer havde lagt et spændende program med hovedvægten på arbejdsskader og arbejdsret. Herudover informerede formand Karsten Andersen om aktuelle spørgsmål, og søndag formiddag var der informationsmøder med de faglige sekretærer.
Birgitte Søndergård og Max Lund Jelling fra Arbejdsskadestyrelsen informerede om anmelderegler og sagsgange ved arbejdsskader.
Per Lehmann fra 3F gav deltagerne et overblik over emnet Arbejdsret. Lehmann underviser til daglig i arbejdsret på LO-Skolen og har stor erfaring på området. Deltagerne fik samtidig udleveret bogen "Arbejdsret for Tillidsvalgte".
7
Landsklubben 4/2012
Indvielse i Holstebro
Tirsdag den 9. oktober blev den nye Falckstation i Holstebro indviet. Brandvæsen og redningskorps er nu under samme tag i en helt nybygget station, som erstatter de to gamle.
Fotos: Finn Gervin.
Herover ses de 4 velholdte, gamle brandkøretøjer fra Holstebro Brandmuseum, som var udstillet ved indvielsen. Også Falck-Museets Venner deltog i indvielsen med en Ford D800 kranvogn og en Volvo ambulance. Til højre er redningsdirektør Lars Vester Pedersen, Falck og borgmester H.C. Østerby, Holstebro klar til at klippe snoren og indvi den nye station. Personalets gave til stationen var en serie billeder af de gamle stationer og den nye station. Falcks Kunstforening forærede stationen en bronzeskulptur af en falkeunge. Skulpturen er udført af en lokal kunstner.
8
Landsklubben 4/2012
"Katastrofen" i Greve Hvordan kunne det gå så galt? Deltidsbrandmændene i Greve mærker endnu engang sparekniven ramme på såvel brandfolk som brandkøretøjer. Byrådet i Greve Kommune har netop vedtaget en model, der indebærer et samarbejde på tværs af Greve & Solrød kommuner, og desværre medfører det, at borgerne i de to kommuner i fremtiden må se antallet af slukningstog blive reduceret fra 3 slukningstog til 2 slukningstog i det nye sammenlagte slukningsområde. Slukningstoget, der spares væk, har siden 1978 været 2. slukningstog på stationen i Greve, som i øvrigt siden dengang altid har rådet over 5 brandkøretøjer, der gennem tiderne er blevet tilpasset udviklingen i samfundet. For eksempel blev slangetenderen udskiftet med en tankvogn mere, som senere blev udskiftet med et multikøretøj, der sidenhen blev sparet væk ved sidste reduktion i 2010, hvor multikøretøjet forsvandt sammen med 10 deltidsstillinger. Greve kommune har ca. 49.000 indbyggere og ca. 300-350 udrykninger om året, og i Solrød kommune er der ca. 20.000 indbyggere og ca. 90-110 udrykninger om året. På stationen i Greve er der 1+3 på 1minuts beredskab, og ved normaludrykning stiller centralværkstedet 2 mekanikere, som bemander følgekøretøjet som deltidsbrandmænd i tidsrummet 07:0017:00 på hverdage. I det øvrige tidsrum tilkaldes deltidsbrandfolk til følgekøretøjer (tankvogn, drejestige eller andensprøjten). De deltidsansatte brandfolk på stationen i Greve har siden 2009, hvor den risikobaserede dimensionering for alvor kom i spil, oplevet et stort fald i antal af tilkald. Før 2009 blev de deltidsansatte brandfolk i Greve tilkaldt ca. 120-140 gange om året, men ændringer i pick-listen betyder,
at 1-minuts udrykningen kører reduceret med 1+3 til meldinger som f.eks: ”FUHFastklemte”, ”ABA-alarmer” (plejehjem undtaget), ”Bygn.Brand-Mindre brand”, ”Brand i carport-Fritliggende” og ”GASLedningsbrud” m.fl.
Se billeder fra FUH-fastklemte i Greve Kommune. Følg dette link: http://www.alarm112danmark.dk/photogallery.php?album_id=2728 http://www.alarm112danmark.dk/photogallery.php?album_id=1485
De deltidsansatte brandfolk har forgæves forsøgt at gøre opmærksom på problemet med at motivere og fastholde deltidsbrandmændene, men uden held. Den nye samarbejdsaftale mellem Greve og Solrød kommuner, som efter planen skal træde i kraft den 1/1 2013, betyder, at de tilbageværende deltidsbrandfolk i Greve kan se frem til et aktivitetsniveau på omkring 30-40 tilkald pr. år. Et antal, der er dybt bekymrende og så lille et antal tilkald, at en del deltidsbrandfolk tager jobbet op til overvejelse.
En anden problemstilling i Greve er benyttelsen af de frivillige ved Greve Brandvæsen, som indsatslederen kan tilkalde ved specielle situationer. Den netop indgåede hensigtserklæring mellem Beredskabsforbundet og Landsklubben For Deltidsansatte Brandfolk beskriver ellers ret tydeligt, hvordan de frivillige kan og bør benyttes, men i Greve benyttes de frivillige gerne i stedet for de deltidsansatte brandfolk, også selvom sprøjten som de frivillige benytter, ikke altid er bemandet med en holdleder. Denne problemstilling er et stort irritationsmoment blandt de deltidsansatte brandfolk på stationen i Greve.
Som nævnt ovenfor betyder den nye samarbejdsaftale, at antallet af deltidsbrandfolk i Greve reduceres fra 18 til 14 deltidsstillinger. Falcks overenskomst med Landsklubben For Deltidsansatte Brandfolk i Danmark foreskriver 17 weekendvagter pr. år eller hver 3. weekend. De 30-40 tilkald pr. år skal deles mellem de 3 grupper af deltidsbrandfolk, som kan se frem til et personligt aktivitetsniveau på 10-12 tilkald pr. år, HVIS deltidsbrandmanden har en fremmødeprocent på 100 %, hvilket ikke er realistisk. En realistisk fremmødeprocent vil være omkring 50-75 %, og omregnet til antal tilkald bare 5-8 tilkald pr. år til hver enkelt brandmand! De ansvarlige kan ikke se de problemstillinger, der rejses, på trods af adskillige beviser på, at både holdleder og indsatsleder aktivt medvirker ved løsningen af opgaverne ved f.eks. FUH-fastklemte, hvor udrykningssammensætningen i Greve kommune foreskriver, at sprøjten med 1+3 afsendes sammen med indsatsleder, og på skadestedet bliver både holdleder og indsatsleder nødsaget til at deltage aktivt i frigørelsen, og dermed tilsidesættes sikkerheden - ”men det er jo ikke gået galt endnu” er modargumentet i Greve.
Der er ingen i dette land, der kan konkurrere med gratis arbejdskraft. Det er ikke, fordi de frivillige ikke skal aktiveres, men ved akutte opgaver er der ingen forsyningssikkerhed om fremmøde, og når mængden af tilkald pr. år er så lille et antal, bliver den negative spiral, som deltidsbrandmanden befinder sig i, yderligere styrket. Det er altid svært demotiverende for deltidsbrandmanden at se frivillige blive tilkaldt og udføre ens arbejde på noget nær ´polske metoder´, alene fordi det er gratis arbejdskraft og derfor et ønske fra de ansvarlige kommunale indsatsledere om at aktivere de frivillige. Demotiverende fordi man som deltidsbrandmand er ansat under en overenskomst, der bl.a. betyder, at man skal stå til rådighed og har en vagtforpligtelse, man bliver betalt for samtidigt med, at man alligevel oplever at blive tilsidesat ifb. med indsatser. Se billeder fra Forurening med benyttelse af de frivillige i Greve kommune. Følg dette link: http://www.alarm112danmark.dk/photogallery.php?album_id=3377
9
Landsklubben 4/2012
Brandkøretøjerne i Greve efter 1. januar 2013. 2.-sprøjten, som ses til højre i billedet, er da sparet væk. Foto: Michael "Grønt" Jensen.
Når den nye samarbejdsaftale mellem Greve & Solrød kommuner træder i kraft ved årsskiftet 2013, opstår der en grotesk situation, netop ved at anden-sprøjten hos deltidsbrandmændene bliver sparet væk samtidigt med, at de frivilliges sprøjte fortsat består. Denne situation giver frustration i deltidsgruppen. Når kommunale indsatsledere i Greve Kommune beslutter, om fremtiden fortsat vil byde på brud på hensigtserklæringen, da de deltidsansatte brandfolk ikke længere ønsker at være en del af denne uhensigtsmæssige konstellation, hvor de få tilkald skal deles mellem en deltidsbrandmand, der har en aftale om løn og vagtforpligtelser, eller en frivillig brandmand, der arbejder gratis. Når den netop besluttede model træder i kraft til årsskiftet, har stationen i Greve mistet 50 % af de deltidsansatte brandfolk og 40 % af brandkøretøjerne siden 2010. Der var 28 deltidsbrandfolk ansat dengang, og der var 5 brandkøretøjer i garagen, men efter 31/12 2012 bliver der en A-sprøjte, en tankvogn og en drejestige tilbage til at betjene ca. 49.000 indbyggere i Greve og assistere de ca. 20.000 indbyggere i Solrød kommune, som råder over en A-sprøjte og en tankvogn. De tilbageværende 14 deltidsansatte brandfolk kan nu blot vente på at
blive tilkaldt én gang hver anden måned i gennemsnit. I månederne fra januar 2012 til oktober 2012 har deltidsbrandmændene i Greve været tilkaldt følgende antal gange opgjort pr. måned som illustreret i skemaet herunder. Stationen i Greve har kørt 265 udrykninger i denne periode, og ved 35 udrykninger har der været tilkaldt deltidsbrandmænd. Målt på den enkelte deltidsbrandmand er der et stort udsving fra top til bund, da den mest aktive deltidsbrandmand har været tilkaldt 16 gange, og i bunden af statistikken ligger der en deltidsbrandmand med 2 tilkald. Gennemsnittet ligger på 8 tilkald pr. deltidsbrandmand i 2012 på årets første 10 måneder.
2012 Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober
Tilkald
9 2 3 2 2 6 4 1 3 3
Det er svært at spå om fremtiden, men udsigten for de deltidsansatte brandfolk i Greve ser aldeles dyster ud, når antallet af tilkald bliver så få målt pr. deltidsbrandmand pr. år, og derfor bliver det også meget svært at opretholde sine rutiner og vedligeholde de opnåede kompetencer. En anden synsvinkel er de menneskelige omkostninger, for hvis der opstår den ulykkelige situation, at førsteudrykningen er optaget, og hjælpen skal rekvireres fra nabokommunen Solrød med lang kørevej og responstid til følge, så er det befolkningen, der bliver taberen i det spil.
På vegne af de deltidsansatte brandfolk på st. Greve Michael "Grønt" Jensen Tillidsmand
10
Landsklubben 4/2012
fagligt set Sikkerhed ved øvelser i brandhus En artikel af faglig sekretær kommunal Jørgen Kristensen. Holdleder og røgdykkerinstruktør.
Foranlediget af den i skrivende stund verserende sag om tilskadekomst, overophedning m.m. under røgdykkerøvelser i Københavns Brandvæsen er det vist på sin plads at orientere om sikkerhedsregler ved øvelser i brandhuse. Det fremgår af artikler på Avisen.dk, at øvelserne er afholdt på et øvelsesanlæg i Malmø, og er en konsekvens af sammenlægning af tidligere røgdykkertjeneste og pionertjeneste i en ny afdeling; Specialtjenesten. Københavnske brandfolk skulle angiveligt udsættes for en ekstrem ”varmeprøve” under brug af kredsløbsapparat. Under øvelsen blev brandfolkene, efter oplyst i artiklen, nægtet væskeindtagelse i pauserne, ligesom de ikke måtte aftage masker i pauserne. Det betød i hvert fald ét tilfælde af varmekollaps, hypertermi, som kan medføre skader på organer og hjerne, med døden til følge. Der er i 2009 udgivet en branchevejledning; Vejledning om personsikkerhed ved anvendelse af brandøvelsesobjekter, som er retningsgivende for hvordan øvelser skal gennemføres, så brandfolk ikke unødigt bliver udsat for fare. Branchevejledningen er en revideret udgave af branchevejledningen ”Sikkerhed i brandøvelseshuse og røgdykkerbaner, overtændingscontainere og skibsmoduler” fra 1998. Den reviderede branchevejledning er givet en konsekvens af en ulykke den 11. september 2002 i Frederikshavn, hvor 3 brandfolk omkom under en øvelse i et træhus, som blev antændt som øvelsesobjekt. Branchevejledningen af 2009
oplister tydeligt hvordan stationære øvelsesobjekter skal udformes og indrettes. Ikke-stationære brandhuse, altså midlertidige øvelsesfaciliteter, må således ikke længere anvendes til gennemførelse af indvendig slukning ved afbrænding. Her følger en kort gennemgang af vejledningen; (husk du kan læse hele vejledningen på LFDB´s hjemmeside)
Brandhuse Brandhuse kan opbygges af mursten eller containere – hvor en eller flere containere opstilles, konstrueres og indrettes på en sådan måde, at de simulerer en bygning – og indrettes med henblik på afvikling af øvelser, hvor der anvendes afbrænding af faste stoffer, væsker eller gas under sikre forhold.
Overtændingscontainere Overtændingscontainere er opbygget og indrettet med henblik på afvikling af overtændingsøvelser under sikre forhold. I overtændingscontainere bliver varmepåvirkningen hurtigt kraftig og koncentreret, hvilket kræver skærpet opmærksomhed fra røgdykkerinstruktøren, således at uheld undgås. Der skal være flere døre bagerst i containeren, så en hurtig evakuering kan foretages. Én af disse døre skal som minimum altid holdes på klem. Alle døre skal kunne skubbes op i flugtretningen.
Midlertidige øvelsesfaciliteter Ved midlertidige øvelsesfaciliteter forstås objekter, redningsberedskabet kan anvende, for at øve indsats omkring specielle objekter, eksempelvis særlige virksomheder, transportmidler, skoler mv. Der må ikke gennemføres øvelser med
indvendig slukning i disse objekter. Før gennemførelse af øvelser i midlertidige øvelsesfaciliteter skal der udarbejdes en målbeskrivelse for øvelsen samt en instruks for øvelsesobjektet. Disse udarbejdes af den øvelsesansvarlige i samarbejde med sikkerhedsrepræsentanten. Ved planlægningen af øvelsen skal der udvises særlig opmærksomhed mod objektets indretning, f. eks sikring mod utilsigtet start af maskiner, risiko for fald fra højde mv. Ved øvelser, hvor der anvendes vandbaserede røgmidler til markering, gælder samme sikkerhedsforhold som ved røgdykkerbaner (sigtbarhed på mindre end et minut).
Røgdykkerinstruktør En holdleder, der har gennemgået kurset røgdykkerinstruktør, har kompetence til at planlægge, tilrettelægge og gennemføre uddannelse for røgdykkere og skal ved en af Beredskabsstyrelsens skoler have gennemgået og bestået: • Holdlederuddannelse Indsats • Røgdykkerinstruktør I forbindelse med planlægning af uddannelse og øvelser vurderer røgdykkerinstruktøren, om der i den konkrete uddannelse eller øvelse er behov for sikringshold. Hvis der er behov for sikringshold, skal holdet bestå af 2 personer, som bemander en selvstændig sikringsslange, som er uafhængig af den primære angrebsslanges vandforsyning. Røgdykkerinstruktøren skal i hvert tilfælde vurdere behovet for sikringsholdets sammensætning og kompetence (grunduddannet/funktionsuddannet) samt deres opgave under afviklingen af uddannelsen eller øvelsen. Instruktørerne, som deltager i uddannel-
11
Landsklubben 4/2012 sen eller øvelsen, kan indgå som en del af sikringsholdet. Opgaven samt placeringen af sikringshold skal være beskrevet i ”Instruks for øvelsesobjekt”. Røgdykkerinstruktøren skal instruere sikringshold i deres placering og opgave i forbindelse med uddannelsen eller øvelsen. Sikringshold, som har gennemført og bestået Funktionsuddannelse Indsats, har kompetence til at blive indsat i forbindelse med utilsigtede hændelser i øvelsesobjekter med ild og varme. Sikringshold, som har gennemført og bestået Grunduddannelse Indsats, har kompetence til at blive indsat i forbindelse med utilsigtede hændelser i øvelsesobjekter, hvor der ikke er ild.
Øvelsesdeltagere På øvelsestidspunktet skal man som øvelsesdeltager være frisk, veludhvilet og i naturlig væskebalance. Deltageren har selv ansvaret for at informere om forhold, som kan have indflydelse på hans fulde deltagelse i øvelsen (sygdom, skader mm.). Under øvelsesforløbets pauser skal deltageren have mulighed for at drikke tilstrækkelig væske for at opretholde sin naturlige væskebalance. Efter øvelsen skal man som øvelsesdeltager drikke yderligere væske for at sikre den naturlige væskebalance i kroppen. Øvelser med røgdykning skal varsles, så deltagerne har mulighed for at opfylde deltagerforudsætningerne som beskrevet ovenfor.
Indsatsbeklædning Alle, som deltager i øvelsen, skal være iført korrekt indsatsbeklædning samt indsatsstøvler, brandindsatshjelm, brandhandsker og røgdykkerhætte. Mellem/underbeklædning Mellembeklædningen skal tilpasses den type indsatsdragt, der anvendes (jfr. EN 469 2006). Det vil sige, at der hvor hele varmebeskyttelsen opfyldes af indsatsdragtens opbygning, skal mellem/underbeklædningens primære opgave være at have
gode svedtransporterende egenskaber i en flammehæmmende kvalitet mærket med EN 531. Den flammehæmmende beskyttelse er vigtig, fordi der kan ske en flammepåvirkning fra dragtens åbninger.
Åndedrætsværn Det er instruktørernes ansvar at deltagerne er instrueret i korrekt brug af det åndedrætsværn, der skal benyttes under øvelsen. Instruktørerne skal sikre sig, at deltagerne har foretaget funktionsafprøvning af trykluftsapparatet, herunder: Visuel - indhold - tæthed - fløjte - maske.
Røgdykkerinstruktøren skal inden øvelsesstart have gennemgået og forstået instruksen samt have kontrolleret øvelsesobjektet. Røgdykkerinstruktøren skal ydermere have forstået formål og mål med øvelsesindholdet samt øvelsesscenariet.
eller til deltageren melder sig klar igen) så deltageren har mulighed for at restituere sig og hindre varmeophobning i kroppen. Pausen bruges til at nedbringe legemstemperaturen samt indtagelse af væske i rigelige mængder. Det er vigtigt at indtage væske før, under og efter øvelsen. Personale, der har vagt, skal kunne røgdykke fuldt forsvarligt og effektivt i tilfælde af alarm. Derfor skal der tages særligt hensyn til planlægningen af røgdykkerøvelser for personalet, som er i vagt.
Instruktion
Temperatur
Røgdykkerinstruktøren skal inden øvelsesstart have informeret deltagerne om formål og mål med øvelsen. Endvidere skal øvelsesdeltagerne være bekendt med øvelsesobjektets indretning samt sikkerhedsforanstaltninger - herunder nødudgange.
Røgdykkerinstruktøren/holdlederen skal sikre, at der ikke sker skader på mandskab og materiel på grund af for stor varmepåvirkning. Derfor skal røgdykkerinstruktøren/holdlederen kontrollere, at røgdykkerne bevæger sig lavt i varme omgivelser. I deltagernes opholdszone må rumtemperaturen i højden 120 cm. ikke overstige 200°C. Dette skal kontrolleres ved termometre med akustiske signalgivere i brandøvelsesobjektet, som signalerer til instruktøren, hvis temperaturen kommer over den kritiske grænse på de 200°C.
Tilrettelæggelse
Afvikling af øvelsen Røgdykkerinstruktøren/holdlederen skal under øvelsen følge indsatsen og sikre, at der ikke opstår risikable forhold for mandskabet. Ved røgdykkerøvelser, hvor der anvendes brandmarkering, etableres såvel angrebsslange som sikringsslange. Angrebsslange og sikringsslange skal fungere uafhængig af hinanden, begge med selvstændig vandforsyning. Sikringsslangen skal min. yde 200 l/min. Strålerør afprøves inden øvelsesstart. Instruktøren må først tænde op, når deltagerne er klar til indsats. Ved øvelser, hvor der anvendes fuld åndedrætsbeskyttelse, må indsatstiden – af hensyn til den fysiske belastning – ikke overbelaste den enkelte røgdykker. Mellem hvert flaskeskift skal der holdes tilstrækkelig pause, (minimum 30 min.
Uheldsberedskab Der skal etableres sikker kommunikation mellem røgdykkerinstruktør/holdleder og øvelsesdeltagere. Ved enhver øvelse skal der være etableret førstehjælps- og genoplivningsudstyr samt udstyr til behandling af brandskader. Der skal ved brug af alle øvelsesobjekter etableres direkte alarmmulighed til 112. Det kan være en permanent telefon, mobiltelefon eller radioforbindelse til betjent vagtcentral.
12
Landsklubben 4/2012
Formanden har ordet
Brandmænd og kræft Gennem den seneste tid er der talt meget om kræft i forbindelse med det arbejde, som brandmænd udfører. Jens Peter Bonde, som er professor i arbejdsmedicin og forskningsleder på Bispebjerg Hospital, udtaler, at der er en begrundet mistanke om, at der kan være et problem for brandmænd. En amerikansk undersøgelse viser, at der tilsyneladende, med baggrund i kræft, er tale om en overdødelighed blandt brandmænd. Ifølge undersøgelsen rammes brandmænd oftere end befolkningen som
helhed af testikelkræft, prostatakræft og kræft i lymfekirtlerne. Landsklubben undersøgte sagen for ca. halvandet år siden, da problemet første gang blev omtalt i reddernes fagblad ”Redderen”. Vore undersøgelser viste, at al tilgængelig viden på området stammede fra USA i form af to undersøgelser, som tilsyneladende ikke blev taget alvorligt af myndighederne i Danmark. Nogen egentlig dansk undersøgelse har der aldrig været foretaget, og der var på daværende tidspunkt heller ingen planer om en undersøgelse. Tilsyneladende har sagen nu taget en drejning, idet både faglige organisationer og arbejdsgivere samstemmende giver
udtryk for, at konsekvenserne af at være brandmand heller ikke på kræftområdet er noget, man har særlig meget viden om. Landsklubben håber, at rapporterne denne gang tages alvorligt af alle parter, således at vi kan få udarbejdet en dansk undersøgelse på området. I øvrigt arbejder Landsklubben i samarbejde med FOA og DOBL på at tage initiativ til en konference om emnet. Sagen er netop taget op i Folketinget, idet der er stillet en række spørgsmål om sagen til beskæftigelsesministeren.
Karsten Andersen
deltidsansatte indsatsledere På baggrund af en skrivelse fra Beredskabsstyrelsen (BRS), hvor BRS går i rette med Faxe Kommune, fordi kommunen agter at benytte sig af deltidsansatte indsatsledere, føler jeg, som formand for Landsklubben for deltidsansatte Brandfolk, trang til at fremkomme med nogle bemærkninger og holdninger. For det første har Faxe Kommune, ligesom mange andre kommuner, i årevis anvendt deltidsansatte indsatsledere, som har udført et godt og solidt håndværk, som alle beredskabsaktører og myndigheder har været meget tilfredse med. Argumentationen med, at meget viden og oplysninger på specifikke områder vil gå tabt, såfremt indsatsledelsen ikke varetages af kommunalt ansatte embedsmænd, forekommer noget søgt. Det er i hvert fald ikke de toner, som hidtil har lydt fra Beredskabsstyrelsen. Efter Landsklubbens opfattelse burde styrelsen i stedet forholde sig til den oplagte mulighed, der er åbnet for, at
holdlederne som udgangspunkt varetager den tekniske ledelse på skadestedet. Først når holdlederen finder behov for det, tilkalder han en egentlig indsatsleder fra en bagvagt, som kan være kommunal eller tværkommunal.
Landsklubben har i forbindelse med høringen omkring den kommende beredskabsaftale sendt dette til Forsvarsministeriet og Beredskabsstyrelsen:
I Landsklubben er vi overbevist om, at den tekniske ledelse ved så godt som samtlige indsatser med succes vil kunne varetages af holdledere.
Landsklubben for deltidsansatte Brandfolk ønsker med denne mail at gøre opmærksom på, hvad alle med relation til de danske beredskaber ved, men af måske indlysende årsager hidtil ikke har givet udtryk for, nemlig muligheden for store besparelser på den tekniske ledelse ved beredskabets indsatser. Vores holdning er ikke ny, idet vi har gjort opmærksom på muligheden i høringsrunden op til den kommende aftale om beredskaberne.
På den måde kan der, på en faglig korrekt måde, gøres op med den mangeårige overflødige og konservative anvendelse af indsatsledere, som iøvrigt er en særdeles kostbar løsning. Landsklubben har, som høringspart i forbindelse med den kommende aftale om beredskaberne, peget på netop denne mulighed.
Karsten Andersen Formand LFDB (Dette indlæg har været bragt på Beredskabsinfo og LFDB.DK)
Kommende beredskabsaftale
Med venlig hilsen Karsten Andersen Formand LFDB
13
Landsklubben 4/2012
Hvorfor undre sig over samarbejde? Foreningen af Kommunale Beredskabschefers blad Brandvæsen bringer i september udgaven et indlæg af beredskabschef Ole Borch fra Vejle. I indlægget giver Ole Borch udtryk for, at undertegnedes retorik ikke undrer ham. Hertil kan jeg kun bemærke, at det glæder mig næsten usigeligt meget, at vi i den grad forstår hinanden. Måske er baggrunden herfor, at vi jo begge er kendt for at udtrykke os meget klart, hvilket desværre ikke er kendetegnende for størsteparten af interessenterne på beredskabsområdet. I indlægget giver skribenten endvidere udtryk for, at han undrer sig over, at Beredskabsforbundet har besluttet at indgå et samarbejde med Landsklubben med hensigtserklæringen, som klart tilkendegiver parternes (og angiveligt på mødet, hvor også FKB og Falck var med, tillige også disse to parters) holdning til, hvorledes frivillige bør anvendes som supplement og støtte til de øvrige personalegrupper. Der er derfor faktisk ingen grund til at undre sig over hensigtserklæringen, idet den blot er en understregning af hvad der har været praktiseret i en
lang årrække. At det i det hele taget er nødvendigt at lave erklæringen skyldes udelukkende det, vi gjorde opmærksom på i Landsklubben nr. 2/2012, nemlig at de økonomiske krav til beredskaberne frister beredskabschefer med svage faglige holdninger til at nedprioritere beredskaberne til ugunst for borgerne. Den tid, der er gået siden hensigtserklæringen blev indgået, har klart vist, at der virkelig er belæg for Landsklubbens holdning til problematikken. Beredskabsforbundet og Landsklubben har i øvrigt gennem en årrække haft et godt og konstruktivt samarbejde, hvilket i sig selv er bemærkelsesværdigt i denne branche, hvor de fleste andre er sig selv nærmest. Det gælder ikke mindst hos FKB. Alt det med at de frivillige har kontrakt med kommunen og ikke er Beredskabsforbundets frivillige, ved vi naturligvis godt. Den omstændighed skal dog ikke forhindre forbundet i at sende et signal til
kommunerne om, at parterne er enige om anvendelsen af personalegrupperne. Det er rigtigt, som Ole Borch skriver, at hverken faggrupper, foreninger eller andre har eneret på beredskabsopgaver i Danmark. Det er netop derfor hensigtserklæringen er så vigtig, også for beredskabscheferne, at forstå. I sit indlæg afslutter Ole Borch med, at han mener, at det er naturligt, at kommunerne anvender frivillige til opgaver, der sjældent forekommer. Her er vi naturligvis enige. Hensigtserklæringen går endda et skridt videre og anbefaler, at frivillige kan supplere i det daglige beredskab ved større hændelser. I øvrigt efter indsatslederens anvisning. Jeg vil på den baggrund tillade mig at udtrykke stor glæde over indlægget og konkludere, at så uenige er vi nok heller ikke, når det kommer til stykket. Efter min opfattelse er der ingen grund til at holde hånden over de beredskabschefer som, måske af frygt for deres stillinger i fremtiden, nedprioriterer beredskaberne af økonomiske hensyn.
Karsten Andersen
Hensigtserklæringen Landsklubben skal, på given foranledning informere om, i hvilken udstrækning aftalen med Beredskabsforbundet kan anvendes i forbindelse med løsningsmodellerne i kommunerne.
Hensigtserklæringen kan i visse situationer være et rigtig godt redskab til at fortælle uvidende og uengagerede chefer og politikere om, hvor begrænsningen i de forskellige personalegruppers aktiviteter ligger. Erklæringen drejer sig ikke om de økonomiske forhold i beredskaberne, men tilkendegiver udelukkende, på en saglig og beredskabsfaglig korrekt måde, parternes opfattelse af hvilke personalegrupper, der
udfører et bestemt stykke arbejde i forbindelse med beredskabernes opgaver. Hensigtserklæringen tilkendegiver meget klart, på hvilket niveau forskellige personalegrupper opererer. Specielt lægges der vægt på, at frivillige ikke indgår i slukningstogene i det daglige beredskab. En så klar udmelding, som der her er tale om, burde ikke kunne give anledning til misforståelser.
På den baggrund er det naturligvis underforstået, at brandmænd ikke, med hensigtserklæringen i hånden kan argumentere for, at frivillige skal fratages opgaver i forhold til det arbejde, de hidtil har udført, når dette arbejde vel at mærke harmonerer med intentionerne i hensigtserklæringen.
Karsten Andersen
14
Landsklubben 4/2012
LFDB og Falck Skadeservice En kommentar fra regionsdirektør Diana Sørensen, Falck Region Nord Efter at have læst artiklen i LFDB-bladet om deltids skadeservice assistance vil jeg gerne uddybe intentionerne med det arbejde, som pågår ift. Falck Skadeservice. I januar 2012 besluttede Falck igen at etablere en følgeskadeafdeling under navnet Falck Skadeservice. Med hyppigere storme og kraftigere regnskyl er der behov for et stort og effektivt beredskab til at afhjælpe de skader, som opstår i den forbindelse. I Falck vil vi være der for vores kunder i ekstreme situationer. Vi vil hurtigt og effektivt sætte ind og hjælpe med at få vandet væk fra boligen, få afdækket hullet i taget og hvad der ellers er påkrævet for at begrænse skaderne. Derfor har vi valgt som supplement til den faste stab af medarbejdere beskæftiget med skadeservice at indtænke øvrige reddere, deltidsbrandmænd og timelønnede i projektet. I artiklen stilles spørgsmålstegn ved baggrunden for, at ansættelsen sker selvstændigt, og hvorfor LFDB-overenskom-
sten ikke anvendes. Der er to forhold, som er væsentlige i denne sammenhæng. For det første har det været meget afgørende, at skadeserviceopgaverne ikke anses som en del af den forpligtelse, som vore brandmænd har. Brandkontrakterne og opfyldelsen af disse må ikke kompromitteres. Dermed også svar på bekymringen om, at dette kan svække deltidsberedskabernes fremmøde. Dete må ikke ske. For det andet vil LFDB-overenskomstens bestemmelser fortsat blive anvendt, hvis der er tale om skadeserviceopgaver, som udføres af det brandmandskab, der afslutter den akutte indsats. Dette forhold er der ikke ændret på.
Dernæst ønsker vi ikke at pålægge den nekelte brandmand flere opgaver, uden at der er lavet konkret aftale herom. Det kræver således afklaring både ift. familie, primær arbejdsgiver og brandforpligtelsen. Til spørgsmålet om hvorvidt alle brandmænd på en station kan blive ansat, er svaret, at det kan de godt, men at de ikke alle vil blive tilkaldt samtidig af hensyn til brandkontrakten og dennes forpligtelser. Dette betyder endvidere, at stationer, som har udfordringer med fremmøde, ikke vil blive tilkaldt til skadeserviceopgaver. De lokale stationsledere og brandstationsledere vil altid blive involveret i denne proces. Ansættelsen på timeløn er omfattet af Falcks overenskomst med 3F. Skulle der opstå udfordringer med ansættelsen, vil det således blive drøftet i de etablerede samarbejdsfora mellem Falck og 3F. Herudover har Falck og Beredskabsforbundet den 5. september 2012 indgået en rammaftale om mulighederne for timelønsansættelse af frivillige i Falck. Baggrunden for aftalen er, at vi ønsker at have yderligere mulighed for at timelønsansætte medarbejdere som ekstra mandskab i tilfælde af masseskader som eksempelvis skybrud og storm.
lfdb - nu også på facebook Besøg Landsklubbens nye side på Facebook. Som et supplement til vores hjemmeside www.lfdb.dk er Landsklubben nu også repræsenteret på Facebook. Mange af vore medlemmer er på det sociale netværk, og derved får de let adgang til informationer fra Landsklubben og kontakt til Landsklubben og andre medlemmer.
Landsklubben 4/2012
15
bestyrelse FORMAND
sekretær
KASSERER
Karsten Andersen Hasselvej 5 9240 Nibe
Allan Rensgaard Drosselvej 9 4600 Køge
Knud S. Jensen Rødkjærsvej 2 7000 Fredericia
Tlf. 98 35 23 00 24 81 23 99 Fax: 98 35 23 24 formand@lfdb.dk
Tlf. 56 63 45 92 29 86 83 72 allanrensgaard@lfdb.dk
Tlf: 75 94 08 18 25 26 49 38 knudsjensen@lfdb.dk
FAGLIG SEKRETÆR falck
FAGLIG SEKRETÆR kommunal
Charlotte O. Schmidt Solstien 1 8930 Randers NØ
Jørgen Kristensen Hedemølleparken 25 4000 Roskilde
Tlf. 86 40 97 37 26 74 97 37 cos@lfdb.dk
Tlf. 46 37 27 24 40 20 27 24 joergenkristensen@lfdb.dk
regionstillidsmænd falck region NORD
falck region MIDT
falck region syd
Morten Villadsen Agerledet 32 9850 Hirtshals
Helmer Nielsen Harevænget 21 8450 Hammel
Claus Andersen Ny Adelgade 93 5610 Assens
Tlf. 98 94 17 77
Tlf. 86 96 31 95 20 91 04 72 helmernielsen@lfdb.dk
Tlf. 64 71 44 32
mortenvilladsen@lfdb.dk
clausandersen@lfdb.dk
falck region sjælland
falck region HOVEDSTADEN
Martin Chr. Boie Rise Tølløsevej 44 4340 Tølløse
Jesper Nielsen Fiskerlodden 1 3250 Gilleleje
Tlf. 40863012
Tlf. 40 30 97 19
martinrise@lfdb.dk
region MIDT
jesperbnielsen@lfdb.dk
region nord
Jan Møller Nielsen Alsikkevej 5 8410 Rønde
region syd
Harry Vestrup Tingstrupvej 63 7700 Thisted Tlf. 97 92 68 30 23 38 76 76 harryvestrup@lfdb.dk harryvestrup@pc.dk
Tlf. 25 37 21 00 janmnielsen@lfdb.dk
Per Andersen Ringdams Kobbel 40 7100 Vejle Tlf. 75 83 23 71 30 84 55 23 perandersen@lfdb.dk
REGION sjælland
REGION HOVEDSTADEN
Michael Larsen Københavnsvej 40 4760 Vordingborg
Allan Meulengracht Hyldevej 48 3300 Frederiksværk
Tlf. 55 34 66 51 20 67 74 45 michaellarsen@lfdb.dk
Tlf. 47 72 57 83 allanmeulengracht@lfdb.dk
Magasinpost SMP ID-nr.: 46661
løst & fa s t nye køretøjer
Falck i Give har i forbindelse med fornyelse af kontrakten med Vejle Kommune indsat en "ny" tankvogn som afløser for en kun få år gammel MAN TGM tankvogn. Den nye tankvogn er opbygget på et brugt DAF LF chassis, som tidligere har kørt som fragtbil i Århus-området. Dette er endnu et eksempel på, hvordan nogle kommuner vælger at spare på beredskabet ved at nedgradere materiellet til en ringere standard. Foto: Michael G. Madsen.
Afsender: Landsklubben v/ Knud S. Jensen, Rødkjærsvej 2, 7000 Fredericia
Københavns Brandvæsen har som et forsøg lavet ny mærkning af Hovedbrandstationens sprøjte. Højre side er holdt helt i gul med Battenburg-tern, mens venstre side har hvid skrift og logo. Foto: Steffen Lund.