Broen # 01 2011

NR.

1

Kom med til Bolivia, Hviderusland, Afrika og Verdensjamboreen i Sverige Adventurespejd siden 1963 – Alligatorløbet Hjælp hele verden i skole

2011

B R O E N

M A G A S I N

4 Nyheder

6 På verdenskonference som spejder

8 Tæt på spejderdynamoen Esben Holager

10 Spejdere gør en forskel i Europas sidste diktatur - Hviderusland

14 Stå med på toget - Friluftsexpressen 16 Advensturespejd siden 1963 20 Hvad sker der i Spejder Sport?

22 På ekspedition i Afrika 26 Jamboree 2011 – Simply Scouting

28 Vi hjælper verden i skole 30 I Bolivia som spejderspion 32 Sundhed og spejder, hvorfor nu det?

34 At turde gøre noget 35 Kalender 35 Spejderjobs 36 Pløk Broen Magasin er et lederblad udgivet af Det Danske Spejderkorps Forsidefoto: Adam på vej gennem Afrika på 55-33 ekspeditionen, der består af fem spejdere fra 1. Gjentofte. Foto: Rune Schou Larsen Redaktion: Peter Tranevig, pt@dds.dk (ansv. Redaktør) Layout: FolkmannDesign A/S Annoncer: redaktionen@spejder.dk Oplag: 12.950 Tryk: Als Offset, ApS, ISO 14001 miljøcertificeret.

Se deadlines for korpsets trykte udgivelser: Broen Magasin, TRACK, SpejderSnus og Broen Korpsbrev på dds.dk. Bemærk: Artiklerne i Broen Magasin dækker ikke nødvendigvis over redaktionens eller korpsets synspunkter. Broen Magasin bringer ikke alle indsendte indlæg, men giver en tilbagemelding herpå. Det er en god ide at aftale indlæg med redaktøren på forhånd. Rettigheder: Når du afleverer tekster og billeder, giver du Det Danske Spejderkorps rettighed til at bruge tekst og billeder på både papir og internet i DDS-sammenhænge. Redaktionen forbeholder sig desuden den fulde ret til at redigere i materialet.

Det Danske Spejderkorps Korpskontoret ■ Arsenalvej 10 ■ 1436 København K ■ Tlf.: 32 64 00 50 Redaktionen redaktionen@spejder.dk DDS generelt: info@dds.dk ■ www: spejder.dk & dds.dk ■ Vagttelefon uden for kontortid: 32 64 00 99

2

N R .

1

2 011

✏LEDER

Lysten til at fortsætte eventyret Vi var startet tidligt om morgen. Hele troppen sammen, men som vi nu nærmede os toppen af bjerget, var jeg kun sammen med min patrulje. Jeg hev efter vejret og var begyndt at gå langsommere. Der var kun få hundrede meter til toppen, men det føltes som uoverskueligt langt på den lille bjergsti, der havde sat den sidste stigning ind.

Men i patruljen hjalp vi hinanden op, og jeg har stadigt fotografiet, hvor vi sidder på bjerghyttens trappesten og kigger ud over alperne. Der var jeg ikke til at slå ud. Jeg havde besteget mit første bjerg. Ikke alene, men sammen med mine nærmeste kammerater. Min patrulje.

Sommerlejren på Kandersteg International ScoutCenter var en øjenåbner for hvor stor en bevægelse vi er en del af. Jeg fik internationale spejdervenner, og en lyst til at fortsætte eventyret. Ved at tage ud i verden sammen med min trop og min patrulje, fik jeg de ekstra udfordringer jeg havde brug for som teenager i spejdergruppen.

Internationale oplevelser og adventure-udfordringer jeg blev nødt til at få flere af, og som gjorde, at vi fik appetit på mere spejder.

De færdigheder jeg havde lært op gennem min spejdertid, som mini og junior, kunne jeg se kommer til sin fulde ret når jeg skulle slå lejr for natten på fjeldside i Lapland, eller finde vej igennem skyerne op mod bjergets top i Kandersteg. Oplevelser, der gav mig lyst til at blive minileder så jeg kunne, og til stadighed kan, give andre børn det stærke fundament for livet, så også de kan få de store oplevelser jeg selv har fået.

FOTO Mads Danquah

Det er den ild vi som ledere et tændt af, og det er derfor vi skal blive ved med at få vores spejdere til at søge eventyret i Danmark og i det store internationale spejderfællesskab.

Så lad os sammen sikre at alle storspejdere i Det Danske Spejderkorps har fået internationale oplevelser og mærket eventyret, så også deres ild kan blive ved med at brænde for spejderarbejdet.

Morten Kerrn-Jespersen Spejderchef

Det internationale møde De var sorte alle sammen!

De første dage var det svært at skelne Marie fra Kaltoum.

Sammen med spejderne fra Sydsudan gravede vi i den hårde tørre jord, for at skabe plads til vandledningerne.

Først huskede vi deres navne på deres fodtøj. Men så byttede de fodtøj og vi var lige vidt. Da vi rejste hjem tre uger senere var det helt uforståeligt, at vi på noget tidspunkt havde været i tvivl om, hvem var hvem! Vores sudanesiske spejdervenner indrømmede, at de havde haft samme udfordring med vores navne.

Sådan startede mit første møde med de sudanesiske spejdere. Det internationale spejderarbejde er et væsentligt bidrag til vores personlige udvikling. Mødet med en anden kultur giver indsigt, refleksion og nye perspektiver på egne forhold. Jeg er meget optaget af at skabe rammerne til, at vores spejdere oplever en anden kultur, oplever og bidrager til det globale fællesskab.

I januar deltog vi i WOSM’s verdenskonference, hvor Nanna og Esben, som de helt unge, var aktive med at skabe netværk og påvirke udviklingen af spejderarbejde på verdensplan. Esben Holager blev valgt som Youth Advisor sammen med fem andre unge, som nu skal sparre og rådgive verdenskomiteen hvad ungdommen brænder for. Det er da sejt! Senest har Mia Rangholm Varming fået en plads i delegationen til møde i Commission of Status of Women i FN. Vi arbejder også på at få flere unge med til WAGGGS verdenskonference til sommer. Jeg ser dette som et synligt bevis på, at unge kan og vil det globale fællesskab.

Vi kan alle være med til at skabe flere internationale oplevelser for spejderne. Mulighederne er mange og det er uanset om det er de oplevelser Buthan projektet skaber, de oplevelser de internationale spejdercentre Our Chalet, Kandersteg, Pax Lodge og Our Cabana tilbyder med seje spejderaktiviteter i et internationalt perspektiv, Verdensjamboreen til sommer i Skåne eller det fællesskab I får med jeres venskabsgrupper på Spejdernes Lejr 2012.

Hvad er din næste internationale oplevelse?

Marianne Karstensen Spejderchef

3

B R O E N

M A G A S I N

Skip ohøj Spejderskibet Klitta fylder 35 år I de 35 år har 15.000 - 20.000 personer haft fornøjelsen at sejle med gamle `Klitta´ eller med vores nye `Klitta´ som er godt 20 år gammel. Mange historier om venskaber, sejladser og oplevelser kan fortælles.

Søndag d. 1. maj kl. 10.00 til 15.00 markerer vi dagen på Århus Træskibshavn, Fiskerivej 32. Kom og gense Klitta ved sin kajplads. Der vil blive serveret kaffe, øl, vand og røde pølser m.v. Er du medlem eller støttemedlem er arrangementet gratis ellers koster det 50 kr.

Du kan tilmelde dig enten via sms på 23429776 eller på mail på dagligledelse@klitta.dk. Betaling sker på dagen.

Adventurespejd-ligaen er en realitet Nu får spejdere over hele landet mulighed for at dyste om at blive Danmarks bedste patrulje. Alle de større landsdækkende Adventurespejdløb er gået sammen om at skabe en liga. Et koncept, der skal promovere det at være spejder og samtidige skabe inspiration til mere adventurespejd i korpset.

Det er visionen at flere spejdere får større oplevelser med adventurespejd. Samtidig skal denne udvikling skabe så meget ekstern opmærksomhed, at Adventurespejd-ligaen er at finde i eks.

Jyllandspostens sportssektion, på lige fod med 1. divisionsfodbold i 2020.

Spejderligaen er blevet en realitet ved at samle landets bedste adventurespejdløb og tilbyde spejderne et simpelt konkurrencesystem. Samtidig skabes der en platform for vidensdeling - både blandt deltagere og løbsarrangører. Deltagerne kan deltage på nye løb de måske ikke vidste eksisterede, og folkene bag de enkelte løb kan udvikle deres løb sammen med de andre løbsarrangører. Dette skal også gerne give plads til at støtte op om nye spirende tiltag, så nye kræfter kan vokse frem på en eksisterende platform.

Læs meget mere om hvem, hvad, hvordan og hvornår den 7. april på www.adventurespejd.dk når sløret for adventurespejd-ligaen bliver løftet.

4

FOTO Martin Paldan

Formålet med Adventurespejd-ligaen er, at promovere spejderbevægelsen i stil med andre sportsgrene som løb og fodbold. Ligaen skal ses som et lokomotiv for at øge antallet af spejdere i Det Danske Spejderkorps ved at sætte ord og billeder på de oplevelser og den læring der ligger i at være spejder.

N R .

Vil du være med til at afgøre retssager i Byretten og i Landsretten?

1

2 011

Tekst Peter Skov Jørgensen FOTO istockphoto.com

Kender du en retssal indefra? Har du lyst til at komme om bag skranken og være med til at afgøre retssager?

Så har du nu mulighed for at søge optagelse på den grundliste, som domstolene bruger, når de udpeger nævninger og domsmænd til Lands- og Byretten.

Grundlisten udpeges af et kommunalt Grundlisteudvalg og skal have en alsidig sammensætning som afspejler landets befolkning med hensyn til køn, alder og etniske minoriteter.

Mange Grundlisteudvalg efterlyser yngre personer under 30 der vil tage en 4-årig tørn. Det er et borgerligt ombud og du får honorar.

Som domsmand sidder du sammen med en anden domsmand og en dommer under retssagen, og høre på vidneforklaringer m.v. og er bagefter med til at afsige dom. Du kan forvente at blive indkaldt til en retssag cirka hver anden måned hvis du bliver optaget på grundlisten.

Du kan på din kommunes hjemmeside se, hvilke kriterier den lokale grundliste udtages fra og hvordan du kan komme i betragtning til optagelse.

Nye spejdergrupper?

I Det Danske Spejderkorps har vi fokus på vækst. Det har vi fordi vi ved at spejder er en super fed fritidsbeskæftigelse som giver børn og unge kompetencer til at klare sig rigtig godt i den virkelige verden. I Det Danske Spejderkorps vil vi gerne sikre at så mange børn og unge som muligt, har mulighed for at gå til spejder. Hvis det skal lykkedes er det vigtigt, at der er spejder i deres lokalområde og derfor vil vi gerne starte nye spejder grupper.

hold”, bestående af kompetente frivillige, der ved hvad det vil sige at starte en ny gruppe.

Vidste du at…

Der er rigtig meget hjælp at hente hvis du har lyst til at starte en ny spejdergruppe. Korpset har blandt andet ansat en konsulent der støtte nye grupper i at starte op og et ”kick start

Vi glæder os til at starte en ny spejdergruppe i dit lokalområde sammen med dig.

Hvis du har lyst til at starte en ny gruppe og gerne vil høre mere om hvordan du kommer godt i gang, og hvilke muligheder der er for at få hjælp og økonomisk støtte, kan du kontakte Udviklingskonsulent Joan Locht på 2446 4671 eller sende en mail til jl@dds.dk.

5

B R O E N

M A G A S I N

gang for n e g o d e t rence vis e f n o k s r å e ❝Dett til ændringer❞ r la k r e re e jd e p s alle, at verdens

Verdenskonference i ungdommens tegn Mere ungdomsinvolvering” er det klare budskab, der er kommet ud af WOSM verdenskonferencen 2011. Dette blev understreget ved valget af 23 årige Karin Ahlbäck til verdenskomiteen, et dansk opstillet forslag om mere langsigtede planer for ungdomsinvolvering, samt en stor og positiv debat omkring vigtigheden af at inddrage unge hjerner i beslutningstagerprocesserne – også på internationalt niveau Er alder en kvalifikation?

Den 10. januar ankom over 600 spejdere fra ca.

170 lande til Curitiba, Brasilien for at afholde verdenskonferencen 2011. På 4 dage skulle der bl.a. lægges en strategi for, hvor spejderbevægelsen skal bevæge sig hen af de næste år og vælges en ny komite for organisationen. Opgaver, der ikke umiddelbart lød uoverskuelige, da man hjemme kiggede på de blå øjne i spejlbilledet og tænkte: ”Vi

6

er jo alle sammen spejdere, så vi må da være enige”.

Dog viste disse opgaver sig langt mere udfordrende, da man på konferencen så ud over menneskemængden og konkluderede, at ikke to mennesker lignede hinanden af hverken udseende eller sind. Særligt på konferencens sidste dag, hvor der skulle stemmes om de forslag, der før og under konferencen blev stillet, blev de enorme kulturelle forskelle deltagerne i mellem tydelige.

I Danmark og generelt i Norden har vi en stor tradition for at inddrage unge på lige fod med ældre, også når det handler om at træffe vigtige beslutninger. Denne tradition er dog helt modsat i eksempelvis store dele af Asien, hvor holdningen er, at de ældre har mere erfaring, og derfor automatisk er bedre rustede til at beslutte, arrangerer og sidde på de vigtige poster.

De modsatrettede synspunkter gav anledning til stor diskussion alle regioner i mellem, af om alder i sig selv er en vigtig kvalifikation, eller om det eksempelvis er køn, region, erfaring eller gå-på-mod, der er afgørende for, om man er den rette til at sidde i en bestemt position.

N R .

1

2 011

På verdenskonferencen var der fokus på ungdommen og ikke mindst de skandinaviske unge. Det resulterede i en 23-årig finne i komiteen og danske Esben Holager, der blev valgt som ungdomsrådgiver. Kom helt tæt på Esben på de næste sider.

Klar til forandring At ungdomsinvolvering ville blive det store diskussionsemne på konferencen, stod allerede klart ugen før på Youth forummet, hvor unge, der også skulle deltage på konferencen, mødtes og diskuterede spejderarbejde på tværs af kulturer. Her blev der af de danske delegerede udarbejdet et forslag, omhandlende en mere langsigtet plan for ungdomsinvolveringen i WOSM. Forslaget blev stillet på baggrund af, at mere inddragelse af unge i beslutningstagerprocessen både på nationalt og internationalt plan har været på programmet i WOSM de seneste mange år, uden billedet har rykket sig synderligt.

første repræsentant under 25 år. Hun blev valgt ind i komitéen med anden flest stemmer, hvilket bevidner, at det nu er blevet et fælles mål, frem for et ønske fra dele af verden, at ungdom ikke længere skal ses som en hæmsko men en ressource og en kvalifikation.

Tekst Nanna Amalie Dahl foto Nanna Amalie Dahl & WOSM

Og hvad er så planen nu?

De næste tre år skal der så arbejdes. Verdenskomitéen skal implementerer kravet om ungdomsinvolvering i deres strategi og Karin skal vise, at hun ikke blev valgt ind i komitéen, som en ung kransekagefigur, men fordi hun var den bedste kandidat. Dog hviler det største ansvar, hvis målet om ungdomsinvolvering skal nås, hos ungdommen selv. Det er nu, spejdere i hele verden skal arbejde hårdt og arbejde sammen for at vise, at vi kan leve op til det ansvar, som vi selv har krævet.

Dette års konference viste dog en gang for alle, at verdens spejdere er klar til ændringer. Dels blev det danske forslag stemt igennem, og endnu vigtigere blev den unge kvindelige Karin Ahlbäck valgt ind i verdenskomitéen. Karin er kun den fjerde kvinde, der nogensinde har siddet i komitéen, og er derudover den

7

B R O E N

M A G A S I N

Med tæt på flere dage uden for landets grænser end hjemme i København, er Esben Holager om nogen en international spejder.

I starten af januar blev han efter lang tids hårdt arbejde, et udsat studie og mange flyveture fra det ene verdensspejderarrangement til det næste, valgt som Youth advisor for spejdernes verdenskomité i WOSM. Derved gør han dét, vi andre drømmer om, når vi sidder i toget på vej hjem fra den fedeste spejderuge, eller når det på lejrens 2. sidste dag går op for os, hvor meget vi rykker os af at være af sted: Han skaber sig en spejderkarriere.

Vigtigste spejderbegivenheder: 1 Min dåb i Yggdrasil gruppe efter at have været der i 2-3 måneder. Jeg var 8 år gammel.

2 Blå Sommer 1999. Min første – jeg kan stadig ikke forstå, hvordan vi kan lave så stor en lejr på en mark!

3 Udveksling til Australien, hvor jeg boede hos en australsk spejder en hel sommerferie.

4 Formand for Bhutanarbejdsgruppen, hvor jeg ledede DDS’ samarbejde med Bhutan i 4 år – havde absolut ingen erfaring, men sprang bare ud i det.

5 Ungdomsleder i 6 måneder i Bhutan. Helt ekstraordinær oplevelse at arbejde for Bhutan Scouts Association med udvikling af deres seniorgren.

6 Sidst men ikke mindst: Valget til YA i Brasilien 8

N R .

1

2 011

Med blå uniform, JA-hat og hele verden i rygsækken

Tæt på Esben Holager Fællesskabet og værdierne er drivkraften Med et frivilligt arbejde, der ikke tager to timer hver tirsdag, men snarere kræver, at Esben henover foråret hiver cirka hver tredje uge ud af kalenderen, er han heller ikke nem at fange på denne mandag, hvor det ikke overraskende viser sig, at han er på spejderseminar – i Senegal.

En kort mailkorrespondance tegner tydeligt billedet af, at et to timers møde ligger længere ude i fremtiden end min deadline kan holde til, og jeg skriver derfor i stedet et par spørgsmål til ham, der kan besvares fra en safaristol eller et mødelokale. At svaret kommer retur efter mindre end et halvt døgn med beskeden: ”Vi havde fri den første dag, men jeg var bagud med et par ting, så blev tilbage for at arbejde – det der med at være turist er vist slut før det kom i gang”, bekræfter både mine højeste forventninger og største fordomme om Esben: Et alvorligt menneske, pligtopfyldende og perfektionistisk til fingerspidserne, samt en diplomat, og en mand, der helst ikke slipper, hvad han har gang i, før der er 100 % styr på situationen.

Med dette på plads går mit første spørgsmål således på, hvad han præcist laver, når han rejser rundt i sin blå uniform med den fine titel Youth Advisor? ”Youth Advisors er de unge spejderes talerør på verdensplan. Man bliver valgt som 1 ud af 6 på World Scout Youth Forum og sidder i 3 år indtil det næste forum. Der er tre hovedopgaver: At hjælpe verdenskomiteen, ved at sidde med på deres møder og indgå i arbejdsgrupper under komiteen, at få gennemført de ting, der blev vedtaget på ungdomsforummet, samt at arrangere indholdet af næste Youth Forum.”

Esben er altså de unges stemme, og hans mission er at sørge for, at ungdommen ikke overhøres af de gamle nisser, som sidder i komitéen. En stor opgave, der kræver en god portion engagement og et projekt, man brænder for. Og Esben brænder for spejderarbejdet: ”Med to ord må det være fællesskabet og værdierne”, skriver han som svar på spørgsmålet, hvad det er, der gør, at det netop er arbejdet for spejderbevægelsen, han bruger sin tid på.

Vejen mod Youth advisor Det første møde med en udenlandsk spejder, var for Esben et russisk tørklædebytningstumult på Blå Sommer i 1999. Dengang var det mest et tilfælde, men siden har det været et mere bevidst tilvalg af internationale oplevelser, der har præget Esbens seniorarbejde og givet ham de udfordringer, han har haft brug for.

Det var på europakonferencen i 2004, at betydningen af at 31 millioner mennesker, der deler de samme værdier, er sammensluttede under navnet: World Organisation of the Scout Movement, for alvor gik op for ham. Siden har det taget fart med diverse internationale arrangementer, et 6 måneders ophold som ungdomsleder i Bhutan, og et mere målrettet ønske om at kunne gøre en forskel, der nu er blevet en realitet gennem rollen som youth advisor:

Tekst Nanna Amalie Dahl foto Mads Danquah, DDS fotoarkiv og Nanna Amalie Dahl.

”Jeg tror, at det er kommet gradvist. Hver gang jeg har mødt en udenlandsk [spejder], har jeg følt, at vi har delt et eller andet godt. Nogen gange tænker jeg, at verden ville være et meget bedre sted, hvis alle havde været spejdere. Så det er vel det, jeg et eller andet sted stræber imod at hjælpe med til.”

Af med nej-hatten Med den ikke så lidt beskedne vision om at gøre verden til et bedre sted gennem udbredelse af spejderarbejdet, skulle man mene, at Esben har rigeligt at lave de næste par år. Spørger man alligevel til, hvor han vil befinde sig længere ude i fremtiden, får man følgende svar: ”Jeg ser to muligheder: 1) At spejderne verden over synes, at jeg gør et godt stykke arbejde, og gerne vil have, at jeg fortsætter på den ene eller anden måde, og at jeg selv fortsat har lyst til det. 2) At det er blevet sjovere at lave spejderarbejde hjemme i gruppen og i DDS. Så er jeg nok ved at arrangere en tropstur til Afrika eller noget andet godt. Jeg kan i hvert fald ikke forestille mig ikke at lave spejderarbejde.”

Spejder er ifølge Esben altså ikke noget, man kan blive træt af at være. Om man så skulle ende som gammel leder i knæstrømper en dag, bliver det aldrig med blød hat og et indbroderet ”nej”, for som han selv skriver: ”er det [ikke] muligt for mig nogensinde at glemme alle de oplevelser, som jeg selv har haft som spejder. Og de ville ikke have været mulige med nej-hatten på.”

Esben Holager brænder for spejder – både i Danmark og i hele verden. Brændstoffet er alle de fantastiske oplevelser han selv har fået som spejder, og der lader til at være rigeligt fyldt på brændstoftanken. Sådan Esben!

9

B R O E N

M A G A S I N

Danske spejdere gør en forskel i Hviderusland

Mere end knob, dolk Efter årtiers diktatur blomstrer spejderbevægelsen igen i Hviderusland, ikke mindst takket været Det Danske Spejderkorps og De Grønne Pigespejdere, der blandt hjælper med at uddanne lederne, så også børnehjemsbørn kan boltre sig i spejderlivet. Østeuropaekspert kalder indsatsen for ”prisværdig”.

Politiet beder en håndfuld kampberedte kvinder anført af Drude Dahlerup om at stige af bussen. Kvinderne har i protest mod manglende ligeløn ikke betalt fuld pris for billetten, og de nægter at stige af. Det er 1970, mors dag og den danske kvindekamp er lige gået i gang. Mange år senere, i 2009, er hviderussiske spejderkvinder vidne til den danske kvindekamp i forbindelse med et lederkursus i kvindeforhold og pædagogik.

Den mangeårige spejder, Vivi Holm, har taget turen fra Danmark til Hviderusland for at undervise kvinderne.

Hun viser dem billederne af politiet, der bærer Dahlerup og Co. ud af bussen, de ser brændende bh'er

10

N R .

1

2 011

PROJEKTET I HVIDERUSLAND Projektets overordnede formål er, at: ”Piger og unge kvinder bliver aktive hviderussiske borgere gennem deltagelse i ABGs aktiviteter.”

Det sker ved at styrke ABG (Association of Belarussian Guides), som en organisation med indflydelse på og større samarbejde med de lokale myndigheder.

FAKTA OM HVIDERUSLAND ■ Hviderusland er 4 gange så stort som Danmark, har 10 millioner Indbyggere og er inddelt i 6 regioner.

■ Hovedstaden er Minsk med 1,7 mio. indbyggere.

■ De officielle sprog er Hviderussisk og russisk.

■ Hver 4. indbygger lever under fattigdomsgrænsen.

■ Under 2. verdenskrig omkom 2,2 mio. eller 25 % af befolkningen og de materielle ødelæggelser var omfattende.

■ Tjernobyl-atomudslippet i 1986 var et katastrofe også for Hviderusland. Der er siden målt forhøjet radioaktivitet på 1/3 af landets område. Efter katastrofen er antallet af sygdomsramte hviderussere steget betydeligt, og ca. 20% af landbrugsjorden og næsten 15% af skovene i Hviderusland er uanvendelige.

■ Spejderarbejdet var forbudt under kommunismen, og startede igen i 1991 og der blev holdt stiftende generalforsamling i 1993 og ABG blev anerkendt af Pigespejdernes Verdensorganisation, WAGGGS i 2002.

Projektet har kørt siden 2007 og frem til 2012. ABG har nedsat en projektkomite på 7 medlemmer og 1 projektansat, som er ansvarlige for gennemførelsen af aktiviteterne i Hviderusland. I Danmark er der en projektansat på halv tid og en frivillig, der koordinerer de danske frivillige aktiviteter. Projektet er støttes af Pigespejdernes Verdenorganisation, WAGGS. Resultater siden projektets start: Medlemstallet hos ABG er på 1670 spejdere, og det er en fremgang på 160 spejdere i de fire år, støtteprojektet har kørt. Desuden har ABG øget antallet af ledere, nye spejderenheder er startet op, og korpsets ledere har modtagetræning i management, PR , projektplanlægning og fundraising i regionerne.

ABG har oprettet spejdertilbud til børnehjemsbørn, har deltaget i et projekt til bekæmpelse af HIV/AIDS, og har afholdt spejderlejre for både spejdere og socialt udsatte børn.

og fede løb og fotos af bannerførende kvinder, der kæmper for ligeløn på arbejdsmarkedet og ligestilling i familien. ”Dertil er vi ikke nået endnu!” konstaterer en hviderussisk kvinde, da Vivi Holm slukker projektoren.

Kvinden har ret. Der er lang vej endnu, før kvinderne i Hviderusland opnår noget, der minder om ligestilling.

I det hele taget er der er lang vej til demokrati i vestlig forstand, og der er lang vej ud af fattigdommen.

Men der en vej, og Hviderusland befinder sig på den. De Grønne Pigespejdere og Det Danske Spejderkorps har besluttet sig for at hjælpe med at fjerne en enkelt eller to sten på vejen ved at styrke den nationale pigespejderorganisation Association

of Belarussian Guides (ABG). Det gør de gennem blandt andet ledertræning og rådgivning i brug af it, projektplanlægning og -styring. Pigespejdernes Verdensorganisation, WAGGGS støtter projektet, der løber frem til starten af 2012. ”Det er vigtigt, at spejderarbejdet rækker længere end knob, dolk og korte bukser. At være spejder er også at have et samfundsmæssigt engagement, der rækker ud over landegrænser. Det er vigtigt at knytte venskaber

Tekst Marianne With Bindslev FOTO Marianne Skovgaard Nielsen & istockphoto.com

11

B R O E N

M A G A S I N

på tværs og opleve, at vi også kan finde ud af at lave ting sammen til trods for, at vi kommer fra hver sin del af verden,” siger Vivi Holm, der fungerer som frivillig på projektet.

Spejderi er også demokrati Vivi Holm har ført flere initiativer ud i livet – kurset i kvindeforhold og pædagogik er et af dem. Desuden har projektet en administrativ medarbejder, Marianne Skovgaard Nielsen, der er ansat på halv tid. Hun fortæller, at der generelt er meget lidt frivilligt børne- og ungdomsarbejde i Hviderusland, og at det derfor er ekstra værdifuldt, når de danske spejdere støtter op om spejderarbejdet. ”Spejderi er også læring i demokrati og i det at tage ansvar, og den læring og dannelse foregår hele vejen ned i organisationen, fra ledere til spejdere,” siger Marianne Skovgaard Nielsen.

12

For Marianne Skovgaard Nielsen har det været lidt af en øjenåbner at få indgående kendskab til de rammer, der er for at være spejder i Hviderusland. ”Det er ikke et helt lukket land som under kommunismen. Men der er ikke så mange ting, man kan gøre frit uden at spørge systemet. Vil man printe en spejderhåndbog, skal den godkendes af ministeriet og må kun trykkes i begrænsede antal eksemplarer, og det samme med medlemsblade. De kan heller ikke bare hæve på deres konti uden at spørge et ministerium om lov. Jeg sætter meget pris på danske forhold, hver gang jeg har været en tur i Hviderusland,” siger Marianne Skovgaard Nielsen.

Myndighederne dominerer Lektor ved Københavns Universitet og Østeuropaekspert Karsten Fledelius betegner Hviderusland som ”det mest tilbagestående land i Europa demokratisk set.” En trist betegnelse der i den grad smitter af på kulturen.

N R .

1

2 011

Det er ikke altid sjovt at være borger i Europas sidste diktatur, men styrkelse spejderbevægelsen kan være med til at opbygge et stærkt civilsamfund fra neden.

Et civilsamfund, der er helt nødvendigt i en kommende demokratiseringsproces

”Der hersker en udbredt initiativløshed, fordi man både under kommunismen og nu er opflasket med, at myndighederne dominerer meget. Man tænker, at der ikke er nogen grund til at ændre på tingene, for det bliver alligevel lavet om af myndighederne,” siger Karsten Fledelius, der kalder spejderprojektet for ”yderst prisværdigt.” ”I Danmark er spejderne gode til at uddanne frivillige og til at organisere, lede og udvikle, og især den funktion er vigtig at styrke i et land som Hviderusland.

Hvis man ønsker et styrket civilsamfund og demokrati, så skal det gro frem nedefra, og det er især børn og unge, man skal satse på,” siger Karsten Fledelius, der også er formand for den danske Helsinki-komité for Menneskerettigheder.

med projektet, deriblandt selvfølgelig Marianne Skovgaard Nielsen, der har fået nye venner derovre.

Hviderussiske spejdere har også jævnligt været i Danmark på ”studieture”. ”Det er en oplevelse for dem at se den frihed, vi oplever. Vi prøver at vise børneinstitutioner og skoler frem, og inviterer dem med til spejderarrangementer,” siger Marianne Skovgaard Nielsen og stopper op. Så siger hun: ”Selv om vi kommer fra vidt forskellige steder, så mødes vi som spejdere på lige vilkår, fordi vi ved, hvad hinanden står for.”

Ud over det formelle samarbejde med den hviderussiske pigespejderorganisation, ABG, så er projektet med til at knytte personlige bånd. I alt 12 danske spejdere har været i Hviderusland i forbindelse 13

B R O E N

M A G A S I N

Friluftsekspressen Friluftsekspressen er et nyt projekt i Det Danske Spejderkorps og handler om, at spejdergrupper inviterer børn på oplevelser og arrangementer, der skal inspirere dem til at dyrke friluftslivet.

Spejderne er friluftseksperter, og vi vil invitere børn og unge på oplevelser og eventyr skabt af børn, da spejderne forstår at udfordre børn til selv at skabe arrangementer og aktiviteter.

Tekst Bie Andersen foto istockphoto.com

Forestil dig et tog med masser af glade spejdere på vej til friluftsoplevelser. Det kan være et spejderløb, en 20 kilometer lang hejk eller noget helt tredje. På stationen står en flok børn og unge, der gerne vil være en del af fællesskabet og tage del i de glade spejderes oplevelser. De har ingen ideer om, hvad et spejderløb eller en hejk er, så derfor har de holdt sig lidt tilbage, men nu har de fået en mulighed for at komme med på Friluftsekspressen!

Friluftsekspressen er gået i luften og stiller skarpt på at inspirere børn og unge til at dyrke friluftslivet.

Essensen af projektet er det gode liv. Det gode liv er et aktivt liv med friluftsoplevelser. Det gode liv er et godt spejderliv. Og som spejdere inviterer vi børn og unge ind i vores fællesskab og giver dem en oplevelse af, hvad det gode liv er for os. Hvis vi samtidig kan inspirere dem til at dyrke friluftslivet i fx en klatreklub eller orienteringsklub, så har vi været med til at endnu flere børn lever et godt liv.

Verdens bedste webportal for friluftsoplevelser Der er store ambitioner for, hvad projektet kan og vil opnå. Med skelen til webportaler og websites i andre

14

lande er det ambitionen at udvikle en webportal, som skal være indgangen til alt, hvad der har med friluftsliv at gøre. Det skal være en platform, hvor alle arrangementer, spejderne laver og som er åbne for alle kan findes. Det skal være her, hvor man som institution eller organisation henvender sig for at finde en friluftsekspert eller søger inspiration til et sejt friluftsarrangement.

For at indfri ambitionerne skal webportalen omfatte beskrivelser af arrangementer og en kalender for, hvad der sker hvor og hvornår. Der skal være gode historier fra afholdte arrangementer. Det skal også være enkelt at kunne indgå et samarbejde med en skole eller en forening eller noget helt tredje. Indtil videre eksisterer portalen som en ide, der skal defineres yderligere.

Webportalen defineres og udvikles undervejs i projektet sammen med spejdere for at sikre at den giver mest mulig mening for projektets formål.

En ambitiøs lederuddannelse At lave friluftsarrangementer for børn og unge, som ikke har en spejderbaggrund, kan være en udfordring for mange ledere, når de står med mange flere

N R .

1

2 011

Friluftsekspressen er gået i luften og stiller skarpt på at inspirere børn og unge til at dyrke friluftslivet.

børn end normalt. Når der er mange børn uden spejderbaggrund skal sproget tilpasses, og lederen kan ikke bare bede børnene om at arbejde i patruljer, idet en del af dem ikke ved, hvad det vil sige. Derfor skal vores ledere kunne få en uddannelse, der har fokus på måden at være sammen med børn og unge på uden spejderbaggrund, tage godt imod dem og give dem gode friluftsoplevelser.

Uddannelsen udvikles i løbet af projektet og skal give vores ledere den pædagogiske og friluftsmæssige ballast, der skal til for at flere børn og unge inspireres til at dyrke friluftslivet.

Sådan kører Friluftsekspressen Friluftsekspressen er et treårigt projekt, som får støtte af Nordea-fonden. I 2011 starter projektet op med en pilotfase. I denne fase er seks spejdergrupper udvalgt til at indgå i udviklingen af projektet. Fordelen ved at involvere spejdergrupper i udviklingen er, at der direkte fås erfaringer med at lave friluftsarrangementer, som vi kan invitere børn og unge til at deltage i. Herved får spejderne og lederne mulighed for at sætte ord på, hvilke behov en uddannelse skal dække samt

indhentet erfaringer med at invitere børn og unge. Vi vil også gerne gøre det nemt at invitere børn og unge med til Friluftsekspressens arrangementer, og det kan betyde, at der undervejs udvikles nogle materialer, spejdergrupper kan gøre brug af til invitationer, plakater og lignende.

Når pilotfasen nærmer sig sin afslutning udarbejdes en plan for, hvordan Friluftsekspressen rulles ud til resten af spejdergrupperne i korpset.

De seks spejdergrupper i pilotfasen er Sdr. Omme Gruppe, Holsted Gruppe, III Kolding Gruppe, Nørrebro spejderne, 1. Kokkedal Gruppe og Birkegruppen.

Det vil blive muligt at følge projektet via dds.dk og på projektets webportal, når den kommer op at køre.

Vil du vide mere om Friluftsekspressen, kan du kontakte Projektkonsulent Bie Andersen på Korpskontoret på mail ba@dds.dk eller telefonnummer 32 64 00 80.

15

B R O E N

M A G A S I N

foto Martin Paldan

Alligatorløbet har siden 1963 været blandt de ultimative udfordringer du kan opleve som spejder. 20 timers kondenseret adventurespejd en weekend i februar. Vi giver dig her en guide til alt du bør vide om Alligatorløbet.

16

N R .

1

2 011

17

B R O E N

M A G A S I N

Fysiske og mentale udfordringer. 50 kilometer gennem en vinter-dækket svensk ”vildmark”, tolv poster og en inspirerende fantasiramme er blot nogle af ingredienserne i den succesfulde opskrift.

Alligatorløbet blev første gang afholdt i 1963 under den daværende Godthåb Division. Konceptet lagde fra starten vægt på at udfordre deltagerne på fysikken, praktisk arbejde, det psykiske samt på tomands sjakkets samarbejde. Dommere på Alligatorløbet skulle agere indenfor de historiske rammer på de enkelte poster, og være venlige og imødekommende overfor deltagerne. Et udgangspunkt løbet også har her næsten 50 år senere.

Bonusposten ligger altid ubehageligt langt væk og sent på natten. Der hvor lysten til at løbe gennem tæt granskov med våde fødder og en hjerne der kører på halvkraft er minimal. Omkring 5-8 sjak når ud til denne udpost, der i øvrigt er bemandet af gammelt legendarisk slæng af tidligere deltagere fra løbets tidlige periode.

Clairvoyance kan være en ønsket evne hvis man vil forudse løbets udvikling, men heldigvis er det de færreste deltagere der besidder denne evne. Så der er altid dømt overraskelser og ændringer i løbet til trods for det forholdsvis faste koncept om fx antal poster.

Man ved aldrig hvad løbsledelsen, Allikom, finder på – heldigvis.

Dommerne er en fast bestanddel af Alligatorløbet.

Omkring 100 frivillige ledere og seniorer bruger adskillige timer og dage på at forberede, bygge op, byde velkommen og bryde ned. De er rygraden i løbet og uden dem ville der være mange spejdere der ikke vidste hvad tiden skulle gå med i de kolde vintermåneder. Hip hip!

Energibarer er en fast del af oppakningen, men smagen af kunstig banan og den helt ubeskrivelige voksende konsistens i munden mens man går, gør denne bar til et elsket hadeobjekt. Når man er hjemme igen går der uger før man sætter tænderne i et stykke komprimeret energi.

Forberedelsen til Alligator er et kapitel i sig selv. De 75 deltagende sjak har hver deres måde at forberede sig til løbet fra starten af december, når man får af vide om man er med, til første weekend i februar hvor slaget skal slås. Oløb, foropgave, vejning og prioritering af udstyr, strategimøder og blot nogle af de mange gode timer før løbet, der er med til at opbygge stemning og sammenholdet på det enkelte sjak.

18

Gennemgående opgave. Hver år er der en større håndværksmæssig opgave der skal løses undervejs på løbet. I år skulle hvert sjak fremstille en et spil eller tænkeopgave i træ, der kunne bruges til at slå tiden ihjel på en rumrejse. Andre år har denne opgave budt på Buddhafigurer i sten, boomerang eller en tekandevarmer.

Historien eller fantasirammen er en ultravigtig del af et Alligatorløb. Fra indbydelsen til postmandskabets indlevelse på den enkelte post er den historiske ramme et grundlæggende element. Historien skaber en ramme, der får tankerne væk fra hverdagen og giver plads til de overraskende elementer. Det er ukendte.

Løbet får sit eget sprog som referenceramme. Ved at opleve og lære sproget kan den enkelte deltager komme dybere ind i oplevelserne og det særlige fællesskab løbet skaber.

Ild er nødvendighed for at kunne lave mad. Her kan det enkelte sjak vælge mellem flint og stål eller ildbor og prust, støn, øv og hurra er fast bestanddel af processen. Tag den gamle ildpose frem fra skabet i hytten og lær dine spejdere at lave ild på primitiv maner.

Jitterbug kan være et nyttigt es i ærmet på overnatningsposten, hvor kroppen skal i gang igen efter en længere pause med madlavning og håndværksmæssige opgaver.

Kortet er en uvurderlig del af udstyret, så der kan orienteres rundt i den svenske ”ødemark”. Fra 2011 er det blevet forbudt at deltage på Alligator med GPS, for at give mulighed for mere fokus på evnen til at kunne orientere på et kort. Det er nok en trend vi vil se på flere adventurespejd-løb i fremtiden.

Løbets og sjakkes flow er det hemmelige krydderi alle gode adventurespejd-løb vil give mulighed for at opleve. Undervejs er det ikke den direkte nydelse, der kendetegner oplevelsen, idet det både er hårdt og udmattende. Det er til gengæld oplevelsen af tilfredshed, der giver succesoplevelsen bagefter, når man har fuldført og klaret sig godt. Samtidig er der momenter undervejs, hvor man som hold oplever at det hele går op i en højere enhed hvor man glemmer tid og sted men blot er til stede. En oplevelse af flow.

N R .

Madposten er altid et afgørende moment på løbet. Det er her du kan vinde eller tabe løbet. Tre retters ambitiøs madlavning over bål, der får Rasmus Kofoeds Bocuse d'Or til at ligne en tilfældig anmærkning i karakterbogen ud for hjemmekundskab.

Natten udgør 13 timer af løbet og skaber en unik ramme om udfordringer og postoplevelserne. God orientering en frostklar nat gennem snedækket skov med sin makker. Det er her nogle af de største øjeblikke ligger gemt.

Oldboys er særlig kategori der tillader sjak der er over seniortiden at deltage. De giver historik og stemning til løbet. De 20 pladser bliver revet væk på under 5 minutter når klokken slår 19.27 den første december.

Psykiske og fysiske udfordringer er en helt central del af løbets og adventurespejds DNA. Der er en grund til at sjakket skal tilbagelægge 60 kilometer og 13 poster på 18-20 timer. Det skaber mulighed for, at den enkelte bliver nødt til momentvis at yde over evne, da begge deltagere skal bidrage for at sjakket kan yde det optimale. Det skaber rum for udvikling.

Quiche er en tærte der har været en opgave på madposten et år. Den består af en æggeblanding som bindemiddel og fyld af ost, bacon og grønsager. Tærten stammer fra Alsace – Bon appetit.

Race er en del af løbet, men du kan ikke stille op som toptrimmet traditionel adventureracer og regne med at vinde løbet. De point du kan opnå for en hurtig tid udgør ca. 20% af den samlede pointsum. Det optimale løb har et godt mix af styrke, udholdenhed, omtanke og samarbejde.

Söderåsen danner som regel ramme om strabadserne.

Naturen, terræn og årstid giver tilsammen en udfordrende cocktail, der gør, at den varme tomatsuppe og halvvarme Hattingflutes på Gillastig smager guddommeligt.

T: Trillefløjten er en obligatorisk del af sikkerhedsudstyret. Selv om løbet ikke foregår i den Canadiske ødemark kan der være langt til nærmest hus.

1

2 011

Udstyret skal være i orden. Både ens tøj og det hvert sjak har med i rygsækken til at løse opgaver, men man behøver ikke det sidste nye goretex for at vinde.

Flere gamle bomuldsanorakker er set blandt vinderne inden for de sidste 15-20 år. Det gælder snarere om at prioritere ens udstyr og tage ting med der kan udfylde flere funktioner.

Vinderne af Alligatorløbet indskriver sig i en særlig klub, der har rødder tilbage fra 1963. Der er hele fem kategorier af vindere; bedste konkurrence-sjak, bedste oldboys-sjak, bedste pige-sjak, bedste mix-sjak og bedste newcommer-sjak.

Watt bliver der produceret masser af undervejs i løbet, men det gælder om at disponere sit løb som sjakket ikke går sukkerkoldt inden natten er omme.

X-factor er nemmere at komme med i end at få en plads på Alli. 8 minutter og de 75 pladser var udsolgt.

Yndefulde bevægelser er svære at finde når busserne sætter de 150 deltagere af ved færgeterminalen i Helsingborg og der skal gås ombord på færgen. Dette optog får Monty Pytons gakkede gangarter til at ligne en normal strøgtur.

Zenit, punktet på himmelen lige over dit hoved, spillede en central rolle i dette års tema. Generelt kan det godt svare sig at have de grundlæggende formler for vinkler klar i lommen. Ævred skal man ikke opgive. Alligatorløbet byder på fantastiske oplevelser for alle med mod på udforende adventurespejd. Og det er uanset om du er ny senior på 16 med mod på mere, eller en gammel rotte med hang til det årlige fix fra en af Det Danske Spejdkorps allerfineste dopedealers. Økser er det symbolske tegn på vinderne af Alligatorløbet. Åer er der masser af på Söderåsen. De er fulde af vand og svære at krydse når der ikke er en bro, men vilje, mod og våde støvler er heller ikke af vejen.

19

B R O E N

M A G A S I N

Det Danske Spejderkorps’ egen butikskæde:

Det går godt!

Spejder Sport har netop lagt sidste hånd på regnskabet og slutter året med et resultat på 4,9 mio. efter skat og korpsafgift. Det er derfor også en tilfreds John Lange, direktør i Spejder Sport, der møder os til en snak om Spejder Sports udvikling de sidste år, rekord resultat og fremtiden.

TEKST Claus Damgård Nielsen foto Rasmus Rahbek

”Da jeg tiltrådte for 5 år siden aftalte jeg følgende 3 målsætninger med Spejder Sports bestyrelse” fortæller John.” For det første skulle vi forsyne spejdere og andre udøvere af et aktivt friluftsliv med godt udstyr.

For det andet skulle vi sikre et langsigtet godt afkast til Det Danske Spejderkorps, og for det tredje skulle vi bidrage positivt til korpsets profil.”

Udstyr til danskernes friluftsliv For at opfylde den første målsætning har Spejder Sport dels drejet sortiment en smule, så deres fokus er dansk friluftsliv. Butikskæden har populært sagt mere fokus på sommerlejre, kanoture og den daglige i cykeltur i al slags vejr end på bestigning af høje bjerge og polarekspeditioner. Der udover har Spejder Sport brugt mange ressourcer på, at udvikle deres eget varemærke ASIVIK, så de i dag kan levere produkter i en kvalitet, som kan konkurrere med mange af de store mærker, men til en væsentligt lavere pris.

Som eksempel på dette viser John en ASIVIK ECO sovepose, og fortæller hvordan Spejder Sport var blandt de første i verden til at lancerer en serie af soveposer i 100 % genbrugsmateriale. ”Materialerne er fremstillet af nogle af de største metervareproducenter i verden, og derfor i princippet tilgængelige for alle producenter af soveposer, men da vi er en forholdsvis lille virksomhed, der hverken er bundet af gamle lagre eller lange produktionstider, er vi let på benene og derfor er det lykkes for os, at være mellem de første i verden til, at komme på markedet med soveposer i disse materialer. Det er vi stole af, og syntes også det er lidt sjovt at ”kunne” drille de store spillere på markedet, der tidligst har denne type af soveposer til salg i butikkerne næste til dette forår” forklarer John. Økonomien På spørgsmålet om hvordan Spejder Sport bidrager til korpsets økonomi, forklarer John: ”Da vi i Spejder Sport er 100 % ejet af Det Danske Spejderkorps indgår værdien af Spejder Sport direkte i korpsets regnskab.

Når Spejder Sport derfor laver et resultat på næste 5

20

mio. bliver korpset således 5 mio. rigere. Derudover bidrager Spejder Sport i kraft af den såkaldte korpsafgift årligt på 1 % af omsætningen.” ”Samtidig har den enkelte gruppe og spejder direkte økonomisk fordel af ejerskabet af Spejder Sport, da alle spejdere får 10 % rabat på alle køb. Derudover har afholdes forår og efterår en særlig indkøbsdag for spejdere, hvor rabatten fordobles.”

Profilen ”4 ud af 5 kunder i Spejder Sport er ikke spejdere” fortæller John ”Vi har derfor i Spejder Sport dagligt kontakt med en række kunder, der ikke er medlem af DDS, og hvis opfattelse af spejderbevægelsen i stort omfang på virkes af deres oplevelse hos os. Dertil kommer de rigtigt mange, som dagligt passerer forbi en af vores butikker”. ”Hvis Spejder Sport skal bidrage positivt til korpsets profil er forudsætningen, at vi forsat er i stand til, at skabe gode resultater” fortæller John. ”Gode økonomiske resultater giver os mulighed for, at investere i og udvikle vores butikker, Vi har i 2010 gennemført seks store butiksprojekter, og dermed fremstår vores butikker som moderne, flotte og inspirerende. Det er rigtigt vigtigt for os, at spejderne i de byer hvor vi ligger føler stolthed over deres butik, og kan ”rette ryggen og skyde brystet frem når de gå forbi.” ”De gode resultater os desuden mulighed, for at udvikle events, der kan inspirerer vores kunder til, et aktivt friluftsliv. Som eksempel på dette vil jeg gerne fremhæve den geochacing event, vi gennemførte i efteråret, hvor alle butikker udlagde caches og hvor rigtigt mange af vores kunder valgte at deltage.”

Fremtiden Det nye regnskabsår er startet godt for Spejder Sport, og efter en succesfuld åbning af ny butik i Rødovre er Spejder Sport på udkig efter nye butikker. Spejder Sport har dog stadig en del huller på landkortet og planen er, at Spejder Sport i løbet af 4-5 år skal nå op på 20 butikker.

N R .

1

2 011

Spejder Sport er 100 % ejet af Det Danske Spejderkorps og leverer, udover udstyr til spejderne, et direkte økonomisk bidrag til spejderarbejdet.

21

B R O E N

M A G A S I N

Fra nord til syd som spejder

Fem spejdere fra 1. Gjentofte drog af sted i november på et noget atypisk og ambitiøs spejdertur. 20.000 kilometer i firhjulstrækker og på motorcykler fra deres spejderhytte til Capetown i Sydafrika. Her deres skildring af livet på træk og deres møde med en flok spejdere i Kenya, som tilfældigvis havde været på Blå Sommer.

Tekst Henrik F. Frandsen foto Rune Schou Larsen og Andreas Linnet / 55-33.dk

Jeg kom ved et rent tilfælde i kontakt med Peter fra Kenya, da jeg pludseligt stod i byen Nyeri. Her var jeg taget til fordi, jeg havde forstået, det var her en stor international lejr, Rowhland Camp, skulle ligge. Det viste sig, at den lå i Nairobi, hvor jeg lige var kommet fra! Men, som den spejder jeg nu er, havde jeg mit grønne tørklæde om halsen og der var derfor hurtigt mange som ville hjælpe mig. Og via to mellemled kom jeg hurtigt i kontakt med Peter, som var rigtig glad for at se en spejder. At jeg var fra Danmark tror jeg lidt var underordnet. Han stillede lynhurtigt sin dag til rådighed og viste mig rundt, fulgte mig ud til spejdercenteret. Her blev jeg indlogeret i træhytte, som en spejdergruppe fra Esbjerg har været med til at bygge.

Det jeg lidt prøver at fortælle her er, at lige meget hvor man kommer hen i verden, så har man et kæmpe stort netværk, hvis man er spejder. Og hvis man ikke har det, så får man det, hvis man bare viser man er spejder. Det var en af de ting Peter og jeg snakkede meget om. Selvom vi aldrig havde mødtes før havde vi en masse til fælles fordi vi netop er spejdere. Det er det der ligger i spejderånden på tværs af hele verden.

22

Spejdergruppen vi besøgte i Kenya, Kaiyaba group fra det Kenyanske spejderkorps, har i mange år haft kontakt til både en dansk spejdergruppe i Esbjerg, samt en spejder ved navn Troels Lorenzen, som er ansat som konsulent på korpskontoret. Peter, som jeg mødte er divisionschef for 5000 spejdere og det er ham som har fundet kontakter til danske spejdere.

Det er sjældent at møde en mand, der brænder så meget for spejder og ofrer så meget af sin fritid på det. Jeg har kun mødt nogle få stykker, og jeg får helt kuldegysninger af at mærke hvor meget Peter lever for spejder. At se og høre om den grund som spejdercenteret ligger på, hvordan grunden har ændret sig fra ingen bevoksning til pludseligt, at have flere træer og bygninger der er under udvikling, septiktank med vandrensningssystem til overløb og på sigt at de i sinde at bruge gasserne til et komfur som står i køkkenet.

Der er en bygning, som i sidste ende skal ende med at være en cirkel, men som nu kun består af to bygninger, kontor og toiletbygning. Dette har den danske spejdergruppe fra Esbjerg også været med inde over, ligesom de har været med træhytten. Grunden er

N R .

1

2 011

De fem spejderledere fra 1.

Gjentofte har snart brugt fem måneder på at køre hele vejen fra deres spejderhytte ved København til Cape Town i Sydafrika. En tur, der har budt på en masse oplevelser - ikke mindst med spejderne fra Kenya.

helt klart ikke færdigudviklet, men der er mange ting og projekter i gang og mange mennesker i området er imponerede over hvordan spejderne har kunnet få sådan en grund til at vokse og rejse sig fra ingenting.

Og på trods af centerets unge alder på 12 år, har de haft en stor lejr med 7-800 spejdere fra Kenya og andre lande. Og håber på flere i fremtiden.

Jeg var på centeret i fire dage fra onsdag til lørdag.

Torsdag kom Adam og Rune i bilen, og fredag aften kom Aske og Andreas på deres motorcykler. Fredag formiddag kom der 50 af de lokale spejdere på besøg på centeret, hvor Adam, Rune og jeg fik lov at holde en lille præsentation af vores tur, hvor vi fortalte om os og viste en masse billeder. Og sluttede af med at få taget et gruppebillede sammen med dem alle foran bilen.

Vi havde håbet hjemmefra at møde nogle spejdere og havde købt ekstra tørklæder, så vi kunne bytte. Vi fik fem tørklæder med fra gruppen. Desværre havde vi ikke fået nogle ekstra mærker med hjemmefra, så uniformerne er lige blevet rippet for et par stykker, dem som vi nu kunne nænne at skille os af med. Der er jo efterhånden mange ting på ens uniform som har noget historie.

Når man tilfældigt skal få en kontakt med nogle spejdere i et andet land, er det lidt sjovt, at møde nogle som har så meget kontakt til danske spejdere som gruppen i Kenya har. Og sjovt at have nogle fælles oplevelser, såsom Blå Sommer 2009, hvor Peter var af sted med 8 af sine Rovere, eller det vi kalder seniorspejdere. Desværre havde han ingen billeder, så da jeg fortalte at jeg havde rigeligt med billeder sad han fast foran min computer og så dem alle igennem.

I deres køkken syntes jeg ikke om hvordan de opbevarede deres tallerkner og bestik, så jeg fik sammen med en spejder ”Gilson” og Peter bygget en tallerkenrække med bestikholder i bambus, som nu hænger på væggen med masser af plads til tallerkner.

Noget som de måske vil bruge til konkurrence, da der er dyster i Kenya om gode kreative anderledes løsninger lavet af spejdere.

Næste side: På en spejdertur i over fem måneder...

23

B R O E N

M A G A S I N

Rejse som hverdag Hvordan ser hverdagen ud på en spejdertur, der varer over fem måneder?

Tekst Andreas Linnet foto Rune Schou Larsen / 55-33.dk

24

Vi står op og laver morgenmand på vores gasblus. Vi kan ofte skaffe æg og noget brød, så det får vi ofte til morgenmad. Vi plejer at køre ved en 9-10 tiden og kører så ca. fem timer eller det der svarer til 250 km. De fleste steder hernede er der fin asfalt og ikke meget trafik. Men der går ofte hunde, køer og geder på vejen, så vi skal passe på ikke at køre noget over.

Både Aske og jeg, der begge kører på motorcykel, har været meget tæt på at køre en ged ned. Begge gange er den sprunget ud foran os, og vi har også begge ramt en hund som er løbet ud foran os. Jeg styrtede her den anden dag da jeg ramte en hund med forhjulet.

Min motorcykel gik kun lidt i stykker og jeg slog mig som man plejer når man falder på cykel hjemme i København. Jeg ved ikke om hunden tog skade da den humpede væk efter sammenstødet, men når man kører så langt sker sådanne ting jo desværre.

Vi har passeret en masse grænser mellem lande, og dette gå oftest smertefrit. Det tager en time eller to, og vi drager derfra med en masse stempler i vores pas. Vi var også et pas (Carnet) til vores bil og motorcyklerne og dér får vi også stempler - de elsker at stemple papirer i Afrika.

Vi plejer at spise noget frokost og drikke en kold cola, som man kan købe i hele Afrika, hvis vi kan finde et sted hvor der sælges varer. Ellers begynder vi at lede efter lejerplads ellers camping plads ved en 17 tiden, da vi ikke køre når det er mørkt. Her tæt ækvator er dag og nat altid lige lange året rundt og der er lyst mellem 7 morgen til 7 aften.

Hvis man er pige skal lillebror/lillesøster også passes og dette starter fra man er fem år. Til gengæld er der masser af børn i nærheden man kan lege med nå der ikke er arbejde som skal gøres. Vejret er varmt og Østafrika, hvor vi har været, er utroligt frodigt og altid varmt - så varmt at man kan sove på jorden året rundt uden underlag.

Til aftensmad spiser vi eksempelvis kylling og ris. Det vil sige en levende kylling som vi har købt ved vejen og så slagter før vi skal spise den. I Afrika er sjældent strøm og folk har ingen penge så køle/frost-diske med kød findes ikke. Når vi har spist sidder vi skriver lidt, og nogle læser eller laver video til hjemmesiden. Og bagefter ser vi måske et afsnit af en serie eller film, som vi har på computeren. Når vi har mulighed for det laver vi lejrbål - det altid er hyggeligt. Vi sover i to telte vi har på taget bilen om natten, og det er oftest så varmt at vi bare ligger i lagenposer.

Om os Vi er 5 ledere fra 1.Gjentofte gruppe som for et år tilbage besluttede vi ville på en spejdertur lidt udover det sædvanlige. Fra vores hytte i Gentofte, 20.000km sydover, til Cape Town, på fem måneder. To af os køre på motorcykel og tre kører bil. Du kan følge os på turen via GPS og se video og billeder på www.55-33.dk

Om unge i Afrika Afrika er fattigt på alle måder også på spejdere. De fleste børn og unge har en skoleuniform og går i skole.

Fritidsaktiviteter er der ikke mange af, da de ingen penge har og fordi mange børn hjælper til familiens lille landbrug. Arbejdet børn og unge deltager i er oftest at være hyrde og passe geder og køer eller finde brænde til bål som de laver mad over. Mange børn bærer også vand op til deres hus da de fleste ikke har vandhaner eller bad.

SPEJDERNES N R .

1

2 011

DAG den 1. maj i Spejder Sport

kl. 11-15

vi giver “dobbelt op” på rabatten

20% spejder

rabat Foto: Rasmus Rahbek

i butikkerne og på nettet

25

B R O E N

M A G A S I N

150 lande på én mark 38.000 spejdere fra hele verden samles til sommer til den 22 Verdensjamboree ved Kristianstad i Sverige, og Danmark sender et historisk stort antal danskere af sted.

Men hvordan har spejderne forberedt sig og hvad vil det sige at tage på jamboree? ”Jeg glæder mig til Verdensjamboreen, fordi jeg ikke kan lade være med at tænke på Baden-Powells idé bag sådan en lejr. Hele verden mødes til "fredelig kappestrid" og vi danner venskaber på tværs af landegrænser. Hvis vi bliver venner med spejdere fra et andet land, vil vi garanteret ikke stride mod dette land. Baden-Powell havde en fredstanke bag verdens jamboree idéen. Jeg glæder mig til at opleve denne "fredelige kappestrid" som det indianske ord Jamboree betyder.

Jeg har spejdervenner i Israel og i Palæstina, venner fra begge lande skal være med på lejren og jeg glæder mig til, at se spejderne derfra give hinanden et håndtryk i god spejderånd. World Scout jamboree 2011 bliver en af de fedeste lejre nogensinde!” Så beskriver Vivian Riget Pedersen fra DDS-Rolands gruppe Trop 4 sin forventningsglæde til sommerens store spejderoplevelse.

I løbet af efteråret 2010 samledes deltagerne fra de otte danske troppe for første gang med henblik på at blive inddelt i patruljer – og lære hinanden at kende forud for jamboreen.

De otte danske troppe er hver især en stor sammensmeltning af spejdere fra alle korps – forud for sammensætningen af tropsledelserne der foregået et stort puslespil for at finde tropsledere til alle troppene –

26

N R .

1

2 011

I slutningen af juli samles 38.000 spejdere fra hele verden på en mark i Sydsverige og der er en masse danske tropsspejdere med fra alle de forskellige korps.

Overskriften på jamboreen er ”Simlpy Scouting” og dermed kommer der bl.a. fokus på emner som friluftsliv, fællesskab og internationalt udsyn.

og sørge for, at alle korps er repræsenteret i de enkelte troppes ledelser. For at sikre et ensartet udgangspunkt valgte en af tropsledelserne eksempelvis at lægge ud med en værdipolitisk diskussion i spejderregi – for at sikre at forskelligheden de enkelte korps imellem blev afklaret på forhånd – og dermed blev en styrke og ikke en forhindring for en enestående spejderoplevelser for alle parter.

Facebook – en genvej til spejderne Moderne spejderarbejde kræver moderne kommunikation. Nogen vil sikkert mene, at det er en udokumenteret påstand. Men på trods af væsentlige fysiske afstande i troppene samles spejderne mere end de to gange, der er planlagt på forhånd – om end ikke i den virkelige verden – men så i den virtuelle på Facebook.

At mødes i den virtuelle verden er dog ikke nok – og i de kommende forårsmåneder mødes de 8 tropsledelser med deltagerne en sidste gang inden turen går til jamboreepladsen i Sverige. For at styrke sammenholdet internt i patruljerne, forventes de fleste af patruljerne at have afholdt minimum en patruljetur inden forårets fællesmøder.

Simply scouting Jamboreens tema er ”simply scouting”, og som udgangspunkt skal jamboreens deltagere bygge spiseborde og bænke i rafter – at bygge spiseborde i rafter er langt fra brugt verden over. Men udover

det vil der være rig mulighed for at dyrke friluftslivet, de mange venskaber og den kulturelle berigelse jamboreen vil byde på. Hvis de danske deltagere spiller deres kort rigtigt, så skulle der være rig mulighed for at få nye venskaber, swoppe sig til nogle lækre mærker og komme hjem med en oplevelse for livet.

HoHo Alle danske troppe har taget navn efter en julekalender, men HoHo refererer nu ikke til julemandens latter.

HoHo er der imod en genvej til nye spejdervenner både for dem, der skal af sted på jamboreen – men også for dem, som ikke skal af sted.

Tekst Kenneth Pedersen FOTO Jonas Elmqvist/ Scouterna, Anders Forsell/ Scouterna, Scouts in Sweden/ Scouterna

HoHo er en forkortelse for home hospitality. Hvis du tilbyder home hospitality i forbindelse med jamboreen, så åbner du potentielt dit hjem eller jeres spejderhytte for spejdere fra hele verden i nogle dage op til jamboreen.

Kunne du eller din gruppe tænke dig at tilbyde Home Hospitality til spejdere forud for jamboreen, så hører det danske udvalg for Home Hospitality med glæde fra dig. Danmark og Sverige smelter sammen som home hospitality land forud for jamboreen - og der er brug for mange – rigtig mange, der har lyst til at åbne dørene for de mange udenlandske spejdere.

Det danske home hospitality udvalg kan kontaktes på hoho@wsj2011.dk 27

B R O E N

M A G A S I N

Som spejdere lærer vi at tage ansvar for vores handlinger i samfundet og gøre en forskel. På den måde er vi med til at bygge en bedre verden. Din gruppe kan nu være med til at hjælpe hele verden i skole, i et samarbejde mellem Det Danske Spejderkorps og IBIS, med kampagnen ”En skole alle forstår”.

Din spejdergruppe kan være med til at ”Hjælpe hele verden i skole”. Et oplagt mulighed for skabe positiv lokal synlighed og samtidig gøre en forskel for børn i Bolivia.

28

N R .

1

2 011

Det Danske Spejderkorps hjælper hele verden i skole I Bolivia taler befolkningen hele 37 sprog. Alligevel har lærerne på landets skoler indtil for nylig kun undervist på ét sprog nemlig spansk. Med projektet ”En skole alle forstår” samler IBIS, DDS og danske skoleelever ind til, at indianske børn kan komme i en skole, de forstår og hvor deres kultur og traditioner accepteres og inddrages i undervisningen.

For at give børn af den fattige indianske befolkning i Bolivia en chance for at bryde med fattigdom og undertrykkelse, har IBIS i flere år arbejdet på at få de indianske børn i en god skole. Det vil sige en skole, hvor lærerne underviser på et sprog, som børnene forstår.

I storbyen Sucre er en stor del af befolkningen fattige quechua-indianere, som oprindelig boede på landet.

Selvom Bolivia både har frodig jord og sølvminer, så har store dele af den indianske befolkning været udnyttet, de har mistet deres jord og arbejdet under slavelignende forhold helt frem til i dag. Bolivia er derfor det fattigste land i Sydamerika, hvor 55 procent af befolkningen er indianere.

For at finde arbejde og tjene penge, er mange quechua-indianere flyttet ind til byen. Men mange af dem har haft svært ved at finde arbejde, fordi de ikke taler spansk og kun har gået i skole i få år. De mænd, der er heldige at få et arbejde, tjener ofte kun 30 kroner om dagen, mens kvinderne må nøjes med en dagløn på 20 kroner. Familierne drømmer derfor om, at deres børn får en bedre uddannelse og dermed bedre muligheder i livet, end de selv har fået.

Men hvad kan din gruppe gøre?

180.000 danske børn stifter bekendtskab med LæseRaketten og herigennem DDS, der præsenteres

VED AT DELTAGE I INDSAMLINGEN KAN I VÆRE MED TIL: ■ uddanne lærerne i det indianske sprog quechua, så de både underviser på spansk og quechua.

■ at lave undervisningsmateriale på quechua ■ at lave undervisningsmateriale, som handler om quechua-indianernes kultur og traditioner ■ at uddanne lærerne i metoder, så de kan undervise på to sprog i klasserne ■ at uddanne lærerne i at forstå og respektere den indianske kultur, så eleverne kan være stolte af deres familiebaggrund

som samarbejdspartner i arbejdet med at gøre en aktiv forskel for at få hele verden i skole. Søndag d. 15. maj vil flere skoleklasser tage ud med raslebøsser for at samle penge ind. Din spejdergruppe skal fungere som indsamlingsledere, som står for det praktiske i indsamlingen, såsom uddeling af raslebøsser og optælling af penge. Interesserede skoleklasser bliver koblet op med interesserede spejdergrupper, og får dermed mulighed for at byde nye børn velkommen og vise dem, at spejd er sejt.

Tekst Tina Andersen foto Toke Nyborg Rune Geertsen

HVAD BETYDER DET FOR BØRNENE I BOLIVIA, AT DE BLIVER UNDERVIST PÅ DERES EGET SPROG? ■ Eleverne får lettere ved at lære at læse, når de forstår, hvad læreren siger i timerne ■ Eleverne kan fortælle om deres liv i familien og læreren forstår deres traditioner ■ Eleverne er meget gladere for at gå i skole og stolte af deres kultur ■ Eleverne bliver bedre til både quechua og spansk ■ Eleverne bliver dygtigere til alle fag i skolen

I samme stil med LæseRaketten er der også blevet udarbejdet SpejderRaketten, med aktiviteter og lege fra Bolivia. Der vil blive sendt tre eksemplarer ud til din gruppe i slutningen af marts, måske har din gruppe allerede har modtaget den? I forbindelse med SpejderRaketten er det oplagt at lave et forløb med Samfundsmærket udvidet eller ekspert. Med SpejderRaketten og samfundsmærket kan du lave et forløb med spejderne, der kunne munde ud med gruppens deltagelse på selve dagen for indsamlingen.

Udover at du får tilsendt SpejderRaketten, får din gruppe også tre eksemplarer af LæseRaketten.

Det er nemt og enkelt at tilmelde din gruppe til indsamlingen på www.dds.dk/IBIS . Her kan du også læse mere om projektet. For hver 350 kroner der samles ind, kommer et indiansk barn i Bolivia i en skole, de forstår.

HVILKE FORDELE ER DER VED AT DELTAGE? ■ Mulighed for at lave et super fedt forløb ■ Super chance for at være med til at gøre en aktiv forskel.

■ Lokal synlighed 29

B R O E N

M A G A S I N

Spejdere i Bolivia Tag med på en rejse til Bolivia som spejder. Et land din spejdergruppe kan være med til at udvikle gennem samarbejdsprojektet med Ibis. Vi har modtaget denne beretning fra vores udsendte spejderspion.

Tekst & FOTO Astrid Andersen

”Jeg er spion. Spejderspion. Importeret leder der stjæler alle jeres fede lege og tager dem med mig.”

Sådan introducerer mig selv for de to grupper der står fora mig. Min gruppe, Israelita, og Ajayu, begge fra La Paz. I virkeligheden er jeg jo bare spejderleder i Århus og i La Paz. Bor i Århus, men har det sidste år været mere i Bolivia end i Århus.

Grunden til, at jeg skriver til jer er mange. Mest fordi, jeg har læst om at Det Danske Spejderkorps og IBIS samarbejder om at få bedre undervisning til nogen af de indianske børn der bor i Bolivia. Kan ikke gøre det ved at fortælle om indianerne, projektet eller andet praktisk, det er IBIS meget bedre til, men jeg kan fortælle lidt om hvordan det er at være spejderleder hernede. Gøre landet mere nærværende.

For det er det samme som at være spejderleder i Danmark, og det er noget helt andet. Her i Bolivia

30

har vi alt, og samtidig intet. Vi har bjerge, vilde floder, imponerende smuk natur der indbyder til eventyr. Vi har energi. Intens og vild energi. Både hos ledere og hos de unge. Men der er desværre ingen penge.

Ingen udstyr, ingen spejderhytte, ingen ting. Det er frustrerende, men på den anden side, så bliver de unge meget mere selvstændige og ansvarlige end danske storspejdere. De skal i hver patrulje selv købe rafter til at bygge med. De skal selv skaffe udstyr til lejr og mad.

Og det at være leder hernede er bare virkelig fedt. Det er intenst. Vildt, vildt farligt. Eventyrligt spændende. Og tit meget improviseret.

Vi er på vej på lejr, Ajayu og Israelita. Starter med kort og kompas. Det er ”Pioneros” spejdere i alderen 14-18, de burde have lært det for længst, men hverken gruppen eller de unge har haft kompas før, ingen havde råd til det. Men nu har vi altså tre kompas, et pr. ”equipo”, pr hold. Ajayu, Eiwas og jokaros.

De tre hold, farer vild og ankommer til lejren flere timer for sent, og ingen fandt posterne på vejen. Nogen har blaffet, nogen har gået hele vejen, de hurtigste tog en overfyldt minibus. Men de er komme frem til den eukalyptusomkransede lille mark hvor vi skal sove.

N R .

1

2 011

Bolivia har bjerge, vilde floder, imponerende smuk natur, der indbyder til eventyr og leg.

Et par timer efter har de fået rejst teltene op og spist aftensmad. Minutsuppe med pulverkartoffelmos og som dessert yoghurt. Uhhhm så er dansk spejdermad alligevel næsten mere lækkert.

Så skal der leges skorpioner. En leg hvor det ene hold skal hoppe op på ryggen af det andet, gribe om en ståendes talje og lade sig falde bagover. Det er virkelig sjovt. Bagefter fortines. Kamp om flag. To hold kæmper om modstanderens flag, ingen regler, strategi slåskamp. Heldigvis kommer ingen til skade denne gang. Eller desværre;) Jeg er træt, klokken er mange og jeg har sorojchi (højdesyge) så jeg går ind i mit telt.

De unge bliver oppe hele natten og spiller guitar og synger.

De er ca. 70 unge. Vi er vel 12. Spejderne dirigerer legene for gymnasieeleverne. Og de gør det virkelig godt. De har lært noget af deres ledere. Jo mere beskidt man bliver af det, jo hårdere det er, jo sværere det er at udføre, jo bedre. Jeg tror ikke mine danske spejdere kunne styre en flok gymnasieelever i flere timer med vilde lege. Jeg har prøvet at lege skorpioner med dem, det var de ikke særlig dygtige til. Til gengæld ville de nok ikke være faret så meget vild, og den lejr de havde bygget, ville måske have indeholdt lidt mere end et telt og et bål. Måske…

Næste morgen tager vi hjem til La Paz, lejer en minibus der tilfældigvis kører forbi os. Jeg er helt udmattet, har stadig sorojchi, men ville ikke have undværet turen for noget i verden. Jeg elsker at være spejderspion.

Næste morgen. Ajayu tager tilbage til La Paz, vi andre fortsætter. Krydser en flod der pludselig er vokset til dobbelt størrelse, hvor broen er blevet væk. Ups. Kun en enkelt falder, bliver badet i lortevand. Derfra er det opad, på tørre stenede veje og stier, gennem et tørt kaktusområde indtil vi når frem. Denne aften skal vi også lege. Men med et gymnasium på tur.

31

B R O E N

M A G A S I N

Sundhed og spejder

? t e d u n Hvorfor

Skal spejder nu også være sund vil mange nok spørge, når de hører om det nye fokusområde for Det Danske Spejderkorps. Og ja, det skal det, og heldigvis er det allerede langt hen af vejen sundt at være spejder.

Tekst Nanna Molnit Ørum foto Mads Danquah ILLUSTRATIONER Shutterstock

Sundhed handler om langt mere end at spise det rigtige. Det handler også om at have det godt med sig selv og andre og at få rørt sig. Mange af disse ting indgår naturligt i spejderarbejdet. Selvom vi ikke løber rundt og laver høje knæløft, sidder man sjældent stille til spejder, vi laver ofte mad sammen og en af de centrale værdier i spejderarbejdet er det gode kammeratskab.

Kilde:Fødevarestyrelsen

Men hvad er sundhed?

Sundhedsarbejdet i DDS vil tage udgangspunkt i en bred definition af sundhed, der både omfatter fysisk og mental sundhed. Som ordsproget siger, handler det om have en ”sund sjæl i et sundt legeme” – eller om at være ’sund indeni og udenpå’, som vores mere børnevenlige version lyder. Dermed er der langt op til 3 fokusområder: Bevægelse, mad og mental velvære.

I forhold til kost og motion vil udgangspunktet være Fødevarestyrelsens 8 officielle kostråd (se herunder)

32

Sundhedspatruljen At tale om sundhed er ikke noget nyt, men i DDS er det ikke noget, der er blevet fokuseret meget på. Det skal der laves om på. Sundhedspatruljen er en gruppe mennesker, der alle har en interesse for sundhed, enten professionelt ellers som fritidsinteresse og som vil være med til at bringe sundhed på dagsordenen.

Sundhedspatruljen havde sit første møde i december og er nu godt i gang med det arbejde, der i sidste ende skal munde ud i en sundhedspolitik, der kan komme til afstemning på korpsrådsmødet i 2012. Men for at det hele ikke bliver papir og snak vil der også komme en række aktiviteter, events og inputs til lederne i grupperne – hovedreglen er nemlig at sundhed skal være nemt for lederne.

Hvor sundt skal DDS være Målet er ikke at DDS skal være den nye slankeorganisation, hvor man kan sende sine dovne

Sundhed og spejder går hånd i hånd, men vi kan godt blive endnu bedre til at udvikle vores fokus på sundhed i Det Danske Spejderkorps. Det sætter Sundhedspatruljen bl.a. nyt fokus på.

N R .

teenagebørn hen, når de spiller for meget computer, men at vi bliver bevidste om, at spejder allerede er en ret sund fritidsaktivitet. Sundhedspatruljen vil sætte fokus på dette og arbejde for at sundhed bliver en naturlig del af det at være spejder. Vi ønsker at give dem som synes det er interessant en mulighed for at trække sundhed ind i deres spejderarbejde og at tage sundhed op til debat i grupperne.

Som en del af korpset sundhedspolitik er tanken, at der skal foreligge et debatoplæg, der kan bruges ude i grupperne. En simpel skabelon, der kan bruges på et leder- eller bestyrelsesmøde, som munder ud i en sundhedspolitik for gruppen.

1

2 011

NANNA: Min personlige erfaring er at sundhed ofte bliver kædet sammen med noget kedeligt og noget som man bør men i bund og grund ikke gider.

Og det er synd, for sundhed handler jo i bund og grund om at have det godt og at holde sin krop og sit sind i en form, hvor man kan præstere sit bedste.

Men som nævnt, handler det også om gøre sundhed nemt og sjovt, og om at lave aktiviteter med sundhed.

Der er blandt andet et forløbsmærke undervejs og der bliver løbende lagt nye aktiviteter op i databasen der involverer forskellige aspekter af sundhed.

Mangler du inspiration Over det næste år vil kan du i Broen, Track og Snus følge vores arbejde i form af en række artikler og vi kan allerede løfte sløret for indholdet i en del af dem.

I næste nummer af Snus og Track vil spejderne blive præsenteret for vores arbejde i en artikel om sundhed indeni og udenpå.

IDA: For mig er det oplagt at kæde spejder sammen med sundhed. Det meste af det, vi laver, er sundt, og vi har utrolig gode muligheder for at give spejderne et sundt forhold til mad og bevægelse. Personligt bevæger jeg mig meget og spiser sundt, fordi jeg godt kan lide det - og fordi min krop skal holde i mange år fremover.

I næste nummer af Broen hjælper vi de ledere, der endnu ikke har fået griflet en madplan ned. Her bringes der nemlig en komplet madplan til en uges sommerlejr, lige til at klippe ud og tage med.

Hvis du er ivrig efter at prøve nogle af de nye aktiviteter af kan du allerede nu gå ind i aktivitetsdatabasen og finde følgende aktiviteter: ■ Spis noget nyt ■ Deltag i et motionsløb ■ Lav mad fra bunden

Vil du gerne sætte skub i DDS nye arbejdsområde ellers synes du, der er noget vi mangler at tage med? Du er meget velkommen. Du kan skrive til os på mail: sundhed@spejder.dk og fortælle din mening, høre om vi har et projekt i gang, du kan deltage i eller, hvornår det næste møde er.

33

B R O E N

M A G A S I N

K L U M M E

I december var jeg så heldig at være deltager på klimatopmødet som spejder. Det var spejderarbejde på et helt andet plan, end jeg er vant til. Det var benhårde forhandlinger og lobbyisme.

Tekst Af Marie Gro Svendstrup foto istockphoto.com

Der var mange, der spurgte, hvad vi lavede der? Altså på topmødet, sammen med diplomater, politikere og klimabevægelser – også mange spejdere.

Men for mig er det helt klart, hvorfor vi skal være med.

Det skal vi, fordi det er en del af vores spejderlov.

Jeg har lovet ”at tage ansvar for familie og samfund” og ”at værne om miljøet(og klimaet)”, da jeg afgav spejderløftet. Jeg har lovet at tage ansvar for den verden, vi lever i. Det har vi alle sammen lovet. Og det løfte synes jeg generelt ikke, at vi holder.

I Det Danske Spejderkorps er vi super gode til at lave fede spejderaktiviteter for spejdere. Vi udvikler unge mennesker, der kan tage ansvar for sig selv, og som

Marie tør gøre en forskel som spejder – tør du?

34

potentielt kan tage ansvar for samfundet også. Vi laver rigtig mange ting for hinanden, og hvis vi rækker ud, har det som regel det formål, at vi gerne vil tilbyde spejderarbejde til flere. Men det er ikke at tage ansvar for samfundet, der er at tage ansvar for os selv.

Vi har en forpligtigelse til at gøre noget for verden omkring os - og endda kvit og frit. I internationale termer hedder det ”duty to others”. Det handler om at se et behov i samfundet og gøre noget for at løse det. Det kan være på herberg, lektiecaféer, plejehjem eller sygehuse. Mulighederne er endeløse, og der er helt sikkert brug for hjælpen. Det handler om at se mulighederne, og at turde gøre noget. For hvis ikke spejderne kan og skal skabe en bedre verden, hvem skal så? Din nabo?

Vi har kræfterne, resurserne og med lidt træning ideerne. Lad os komme i gang der er en hel verden, og et klima, der har brug for vores kræfter.

N R .

1

2 011

Kalender 2011 1.-2. april Refleks – Seniorarrangement.

Web: dds.dk 12. april Kommunikation i praksis.

Inspiration til lokal synlighed.

Web: dds.dk 14. april Kommunikation i praksis.

Inspiration til lokal synlighed.

Web: dds.dk 16. april Egemosen fylder 40 år.

Web: egemosen.dk 16.-23. april Påskekursus på Forlev, Egemosen, Toggerbo og Stevninghus. Tjek deres hjemmesider for mere info.

29.- april Uddannelsesmarked. Den store uddannelsesweekend med tilbud til alle ledere.

Web: dds.dk 15. maj Indsamlingsdag for IBIS og Det Danske Spejderkorps projekt ”Hele verden i skole”.

Web: dds.dk/ibis 20.-22. maj Sværdkamp.

Web: svaerdkamp.dk 16.-18. juni Divisionsledelsesstævne.

Web: dds.dk Tjek den nye kalender på dds.dk for flere arrangementer og kurser, der passer lige netop din profil.

2 1

Spejderjob tilbydes Vi forventer at du - Har lyst til at være leder for børn ml. 8 og 10 år - Vil deltage i et godt lederfællesskab, herunder ledermøder - Har engagement, og udfører de påtagede opgaver - Deltager på lederkurser

Har din gruppe eller dit udvalg en spændende tjans at tilbyde til en leder eller frivillig? Så skriv til ’spejderjob tilbydes’.

Skriv i annoncen, hvad det er for en person, I søger til det frivillige job: er der særlige kompetencer, I søger? Skriv også, hvad I kan tilbyde.

Og husk en ansøgningsfrist og kontaktinformationer.

Vi kan tilbyde - Gode faciliteter, stor grund, gode mødehytter til hver gren - Gratis deltagelse i ture og kurser - God økonomi i gruppen med plads til anderledes oplevelser - Et dynamisk lederteam og en aktiv division - Gode oplevelser med gruppeture til udlandet

Send annoncen til redaktionen@spejder.dk.

Tilbyd et godt spejderjob Jobbørsen på dds.dk/debat Slå det fedeste spejderjob op på dds.dk.

Grupper, udvalg, løb, projekter kan bruge dds. dk til at søge efter spejdere og ledere med forskellige erfaringer og kompetencer til et stykke spejderarbejde. Måske finder du gruppens nye leder her, eller du finder dit næste stykke spejderarbejde?

Kontakt: Hvis det lyder som noget for dig, så kig nærmere på vores hjemmeside www.2lyngby.dk eller ring til vores gruppeleder Jan Justesen (Itangcang) på tlf. 2022 1117 eller mail: just@alternativbyg.dk

FrivilligJob.dk er en jobportal for frivilligt arbejde Her møder foreninger og frivillige hinanden.

Står din spejdergruppe eller arbejdsgruppe i Det Danske Spejderkorps og kan tilbyde et spændende og frivilligt spejderjob, så kan frivilligjob. dk måske koble jer sammen med det, I står og mangler. Klik ind på frivilligjob.dk.

Indianere søger Spejder

Hunderup gruppe søger ledere eller assistenter til: Mikro/mini, junior, trop eller medlem i bestyrelse.

1

2. Lyngby Optaya søger minileder. Vi er en gruppe med 90 medlemmer, heraf 20 minispejdere, og vi har vores mødehytter i Gladsaxe Kommune på en dejlig stor grund med plads til at boltre sig. Vi har skiftet fantasirammen fra Junglebogen ud med Souix indianerne, og vi forsøger at gøre indianerne til den røde tråd i gruppen.

2

Vi er en mindre, men meget velfungerende pigegruppe med masser af dejlige spejdere.

Vi har altid plads til en ekstra i gruppen, lige meget om det er hos vores mikro/minier eller om det er i bestyrelsen. Kunne du tænke dig at være en del af en hyggelige gruppe med masser af højt humør, gode ideer og arrangementer så ring eller skriv til os.

Kontakt: Helle Nielsen på helle@bruun-rasmussen.info eller 40110918. Du kan også kigge på www.hunderupgruppe.dk

35