Broen Magasin nr. 3, 2010

NR.

Spejderarbejde i nye rammer Spejdere i Køge skaber succes Nye spejdere i Valby

3

2010

B R O E N

M A G A S I N

Indhol d 4 Kursusavisen 2010 5 Spejderhjælpen 2010 6 Her skal ingen stå alene - portræt af spejderidéen 12 Nytænkende spejdere skaber succes 14 Nye spejdere i Valby 16 Vi skaber nye grupper i 2010 17 Den gode bog - Naturligvis 18 Uniformen må ikke blive en løbedragt 22 DDS.dk - hvad for et nyt knob 24 Et eventyr som volontør i udlandet 26 Vinderne af aktivitetskonkurrencen 27 Kalender 2010 27 Spejderjob tilbydes

Broen Magasin er et lederblad udgivet af Det Danske Spejderkorps Forsidefoto: Andreas Hørup Nilsson Redaktion: Jeanette Hedegaard, jhe@dds.dk, (ansv. redaktør) Layout: FolkmannDesign A/S Annoncer: redaktionen@ spejder.dk Oplag: 12.000 Tryk: Als Offset, ApS, ISO 14001 miljøcertificeret. Se deadlines for korpsets trykte udgivelser: Broen Magasin, TRACK, SpejderSnus og Broen Korpsbrev på dds.dk/medier. Bemærk: Artiklerne i Broen Magasin dækker ikke nødvendigvis over redaktionens eller korpsets synspunkter. Broen Magasin bringer ikke alle indsendte indlæg, men giver en tilbagemelding herpå. Det er en god ide at aftale indlæg med redaktøren på forhånd. Rettigheder: Når du afleverer tekster og billeder, giver du Det Danske Spejderkorps rettighed til at bruge tekst og billeder på både papir og internet i DDS-sammenhænge. Redaktionen forbeholder sig desuden den fulde ret til at redigere i materialet.

Det Danske Spejderkorps Korpskontoret ■ Arsenalvej 10 ■ 1436 København K ■ Tlf.: 32 640 050 ■ Fax: 32 640 075 ■ Broen: broen@dds.dk DDS generelt: dds@dds.dk ■ www.dds.dk ■ Vagttelefon uden for kontortid: 32 640 099

N R .

3

2 010

Nye tanker i spejderarbejdet Sommeren er over os, og det er nu divisionsturneringerne begejstrer, sommerlejrene venter, og møderne er fyldt med friluftsliv og aktive udfordringer. Det fastholder vores medlemmer. Færre falder fra og flere kommer til. Men når I kommet til at halvårsprogrammet skal lægges for efteråret og vinteren, så husk at der også her er gode muligheder for at have fokus på udendørs aktiviteter og aktive udfordringer, der begejstrer og motiverer gruppens spejdere.

Sundhed er et af temaerne i dette nummer, og vi håber, at I her i bladet finder inspiration til altid at have fokus på sunde og aktive udfordringer for gruppens spejdere hele året rundt. Vi ved fra en ny holdningsundersøgelse, at det er de aktive udfordringer i naturen, som spejderne vil have. De vil ikke sidde på bænken inde i hytten. De vil være aktive og sunde, sommer og vinter!

Broen Magasin handler også om at tænke nyt i spejderarbejdet. Det handler blandt andet om at være spejderleder og at brænde for det, som når Peter vælger at bruge sin fritid med søspejderne i artiklen på side 6-12. Det handler om at tænke nye måder at skabe succesfuldt spejderarbejde på, som når Køgespejderne har succes med altid at være ude i naturen i stedet for at have en hytte og når de tænker i stærk lokal profilering af gruppens arbejde.

Vi har medlemsvækst i Det Danske Spejderkorps, og en ny holdningsundersøgelse viser, at mere end 75 procent af danskerne generelt har et positivt syn på spejdere og vores værdier. Det skal vi bruge aktivt til at profilere spejderarbejdet endnu mere. For at styrke denne profilering arbejder vi blandt andet tæt sammen med de andre korps i Danmark, og de seneste år har vi set flere fælleskorpslige projekter. Det næste rigtig store bliver Spejdernes lejr i 2012, hvor hele vores korps skal på lejr med alle andre spejdere i Danmark, store som små.

Når vi arbejder sammen mange spejdere, så bliver det langt mere synligt for omverden, hvad spejder er. Lokalt kan børn og forældre tydeligere se, at spejdere laver udfordrende aktiviteter, som det er sjovt at være en del af. Og når vi er 60.000 spejdere, som holder spejderdag, laver en klimacamp midt i København, holder Spejderhjælpsuge eller tager på Spejdernes lejr sammen, så bliver vi også meget synlige på landsplan.

Med håb om at I alle udfordres og nyder friluftslivet ønsker vi jer en rigtig god sommer.

Marianne Karstensen & Morten Kerrn-Jespersen Spejderchefer

Fotos : Pe r S e it z fotogru berg, ppen

3

B R O E N

M A G A S I N

Kursusavisen 2010 Giv dine spejdere en helt særlig kursusoplevelse - send dem på PLan eller SPARK i efterårsferien Kursusavisen er netop landet hos din gruppe sammen med TRACK. Her er der kursustilbud til alle spejdere mellem 13 og 23 år. Sørg for, at spejderne og seniorerne får fingrene i avisen, så de kan drømme om en efterårsferie med nye venner, frisk luft og store spejderoplevelser på PLan og SPARK. Selv kan du drømme om de dygtige, motiverede og ukuelige spejdere, du får hjem efter efterårsferien.

Hjælp spejderne til at vælge Kurserne er vidt forskellige. Så hjælp spejderne til at vælge det rigtige kursus for dem og sørg for, at de bliver tilmeldt i tide. Vær desuden ikke bange for at sende de yngste (13-14-årige) spejdere af sted på PLan 1. De vokser 10 centimeter i løbet af ugen og passer pludselig patruljelederens uniform, når de kommer hjem igen.

Meget mere info på dds.dk I kan også finde alle kurserne på dds.dk, hvor der er længere beskrivelser af kurserne og henvisninger til kursernes egne hjemmesider. Det er også her, du kan finde mere information om, hvad PLan og SPARK egentlig er, hvis du har brug for en grundlæggende indføring i korpsets kursustilbud til unge.

Har din gruppe en webshop?

- eller anden mulighed for at tilmelde sig on-line til turene?

Så er vi en arbejdsgruppe, der meget gerne vil høre jeres erfaringer! Korpset har lavet en undersøgelse om hvordan, man bedst kan hjælpe grupperne med at lette administrationen, og et af de helt store ønsker var en enklere tilmelding og betaling for ture.

Derfor har korpsledelsen bevilget penge til en web-løsning, hvor lederne nemt kan oprette en tur, som spejderne tilmelder sig - og eventuelt betaler - på nettet.

Vi regner med at kunne vise løsningen på korpsrådsmødet i november, men her og nu vil vi meget gerne høre fra jer, der allerede har gjort jer praktiske erfaringer. Hvad fungerer godt? Hvad kunne gøres bedre? Hvad kom bag på jer?

Deltag i debatten på dds.dk eller skriv til gruppeweb@list.dds.dk 4

Send en spejder på PLan og få en patruljeleder hjem igen Kursusavisen med årets PLan- og SPARK-kurser er netop udkommet.

Hjælp spejderne med at finde det rigtige kursus og modet til at tage af sted ”PLan har givet mig kompetencen til at planlægge projekter og ture, og så fik jeg også en slags åbenbaring… ”wow – der er andre spejdere, der har de samme problemer som mig og tænker ligesom jeg gør.””

Sø r e n

H anse

Sådan fortæller Søren Hansen, der er seniorspejder i Højbjerg Drenge i Århus, når han skal forklare, hvad man lærer på PLan og SPARK. Han har været på PLan to gange og SPARK en enkelt.

De holder længere…

Netop oplevelsen af, at spejderkorpset folder sig ud foran spejderne, fremhæver Anders Ljørring, der er formand for DDS Uddannelse – hovedudvalget under korpsledelsen, som tager sig af al uddannelse i Det Danske Spejderkorps. ”Et eller andet sted tror jeg, at de spejdere, der har været på PLan, holder længere i vores spejderkorps. De får skabt kontakter og venskaber på tværs af landsdelene og oplever, at de er en del af nogle større. ” Det genkender Laila Barslund, der er kursusleder på PLan Stevninghus og laver PLan for syvende gang. ”Når spejderne tager hjem, er det som patruljeledere med en meget stor portion selvtillid i rygsækken. De får en oplevelse af, at de kan og vil en masse ting. Patruljelederrollen er ikke bare en titel for dem – de er bevidste om, hvad den indebærer af ansvar og opgaver.”

Samtidig har det ifølge Laila Barslund en stor betydning, at spejderne bliver taget ud af de vante rammer. ”Ofte har vi patruljeledere på kursus, der hjemme i gruppen kører deres eget løb. De finder ud af, at det er sjovere at lave tingene sammen med de andre i patruljen. Vi har også tit nogle af dem, der pjatter meget. De finder ud af, hvor forstyrrende det er, og får samtidig plads til at prøve sig selv af i nogle andre roller.”

Seniorspejderen Søren Hansen har da også kun en ting, han ikke bryder sig om ved efterårets kurser. ”Når man kommer hjem, kan det godt være sådan en lidt tom fornemmelse. Men så finder vi ud af at skrive sammen på nettet og mødes på andre spejderarrangementer.”

n

N R .

3

2 010

Tekst Claus Bjørn Billehøj, Spejderhjælpens bestyrelse

Spejderhjælpen 2010 Efter sommeren er det tid til at tænke på Spejderhjælpen 2010, der i år løber fra den 18. til den 26. september.

Formidlingen af Spejderhjælpen tager i år udgangspunkt i to projekter: Dels er det sidste år med projektet i Sudan, og dels introducerer Spejderhjælpen de kommende års projekt i Burma.

I år er aktivitetsmaterialet til Spejderhjælpsugen målrettet de mindste aldersgrupper, og det er fyldt med inspiration til aktiviteter. Der er fokus på, at fortællingen går fra barn til barn.

Udkommer før ferien Materialet til Spejderhjælpen bliver sendt ud inden sommerferien. Det bliver også tilgængeligt på spejderhjælpen.dk, hvor ledere også kan hente et faktaark, der beskriver de to projekter, som Spejderhjælpen er involveret i.

Til Spejderhjælpsugen kommer der ■ Et aktivitetshæfte til de mindste spejdere om Burma. Fokus er på formidling fra barn til barn, og det handler om de forhold skolebørn i Burma har i deres hverdag. Der er også en række aktiviteter om Burma.

■ Et modul på spejderhjælpen.dk til de ældste spejdere om Sudan-projektet og dets udvikling.

Fokus er på mulighederne for udveksling mellem unge spejdere i Danmark og de unge i Sudan.

■ Et lederhæfte med fokus på hvad, hvorfor og hvordan i forhold til Spejderhjælpen. Hæftet er tænkt som dels værdimæssigt baggrundsmateriale om det at hjælpe andre (”duty to others” eller ”spejdere hjælper andre” som vi kalder det i Det Danske Spejderkorps), dels konkrete forslag til hvordan børnene kan aktiveres i forbindelse hermed.

■ Spejderhjælpen leverer selvfølgelig også informationer om selve indsamlingen i Spejderhjælpsugen.

Vidste du at

over 2.000 børn og næsten 500 voksne besøgte ’Spejdere hjælper andre teltet’ på Blå Sommer i 2009, og de gik til opgaverne og de værdimæssige drøftelser med stort engagement. Lad os gå til Spejderhjælpen 2010 med samme engagement!

I Det Danske Spejderkorps har spejdernes engagement i Spejderhjælpen desværre været dalende de sidste år.

Det vil Spejderhjælpens bestyrelse og ledelsen i Det Danske Spejderkorps gerne ændre, så i år sætter vi fokus på projekter om emnet ”spejdere hjælper andre”.

I foråret var der for eksempel et samarbejde med IBIS om Angola, og så har vi selvfølgelig spejderhjælpsugen i efteråret ■ Husk, at spejdere hjælpere andre.

God Spejderhjælp 2010!

5

B R O E N

M A G A S I N

Her skal

6

N R .

3

2 010

Portræt af spejderidéen

ingen stå alene På fribytternes søspejderstation på Amager fik Peter Kirkensgaard pusterum til at være sig selv i en ellers omtumlet barndom. Dengang som i dag går der ikke mange dage, hvor han ikke lige skal ned forbi stationen. Hvordan ligger bådene? Har alle nogen at følges med?

Fribytterne Sø havde for nogle år siden en juniorspejder, der mobbede de andre spejdere på møderne. Peter Kirkensgaard tog fat i drengen og fik ham til at møde op i spejderhytten en halv time før møderne, så de to kunne snakke sammen. Det fik drengen til at holde op med drillerierne, han tog med på sejlture, han aldrig før havde været med på, og han begyndte at koncentrere sig om sin skole. Men en dag dukkede drengen ikke op til spejder – og han kom heller ikke til de næste møder. Så ringede Peter Kirkensgaard til drengens mor for at spørge, hvorfor han ikke længere kom til spejder,

Peter snakkede med de andre ledere om det – kunne man gøre noget?

Tekst Andreas Hørup Nilsson

”Nej,” sagde de. ”Det kan man ikke. Du har ringet og spurgt, hvorfor han ikke kommer til spejder – det er alt, hvad vi kan gøre.”

foto Christoffer Vittrup Nielsen

Og så måtte du bare give slip? ”Ja. Men jeg har det ikke godt med det. Det er jo den samme situation, jeg selv har stået i.”

”Jeg vil have en mand til søn – ikke en tøsedreng.”

Morens svar forvirrede mildt sagt Peter, ”Jamen, hvordan er han blevet en større tøsedreng af at gå til spejder?” spurgte han. Peter Kirkensgaads oplevelse var netop, at drengen til spejder havde fundet et sted, hvor han ikke behøvede at være en påtaget sej fyr - han kunne bare være sig selv. Men det var netop problemet. I morens verden var en rigtig mand en hård negl, og hendes søn var ikke så hård, som han havde været før i tiden.

Peter Kirkensgaard har aldrig set drengen igen, men har fået at vide, at han er en af de rødder, der drøner rundt på Amager Strand i sommerferierne og laver ballade. ”De børn findes der desværre også nogle af - man mister nogle spejdere undervejs,” konstaterer Peter Kirkensgaard, da vi en novemberaften sidste år sidder i gruppens hytte på Amager lige ved friluftsbadet Helgoland og Amager Strandpark.

Kan man bare affinde sig med det? ”Det er da svært. Allermest har man lyst til at tage hjem til dem og sige, ”prøv lige at høre her – det duer jo ikke.

Han ryger ud i en glidebane, hvor han ikke skal være.

Lad ham hellere komme til spejder. Så ved I, at han er hernede i stedet for, at han drøner rundt og laver hærværk.””

Peter ”Filur” Kirkensgaard Gruppeleder hos Fribytterne Sø på Amager Peter Kirkensgaard er født i Frederiksværk den 27. maj 1971. Moren arbejdede på byens stålværk, imens faren var fisker i Hundested.

Forældrene blev skilt, da Peter skulle begynde i 2. klasse, og tre år senere flyttede han til Amager i København sammen med moren og sin lillebror.

Siden de helt tidlige barndomsår har Peter Kirkensgaard været med på vandet sammen med sin far og farfar, og da Peters fætter var søspejder hos Fribytterne Sø på Amager, skulle han også være det – det var jo noget med vand. Med undtagelse af en enkelt pause på nogle år, hvor han tog en uddannelse som bygningssnedker, har han været medlem af søspejdergruppen siden 11 års alderen. For 11 år siden tog han uddannelsen til sikkerhedsvagt. Han har arbejdet som sikkerhedsvagt siden da.

Peter Kirkensgaard har været juniorleder og leder for troppen – i december 2009 blev han gruppeleder. Han laver SøPlan og var med til at afvikle Sail In-aktiviteten ved Hostrup Sø på Blå Sommer 2009. I sin egen spejdertid var han aldrig på kursus, men som leder har han været på kernekursus, tropslederkursus, og fra 2008-2009 gennemførte han Det Danske Spejderkorps’ Gilwellkursus.

Peter Kirkensgaard bor sammen med kæresten Kristine, der også er leder hos Fribytterne Sø.

7

Her skal ingen stå alene...

B R O E N

M A G A S I N

Lige på og hårdt Peter Kirkensgaard er født 27. maj 1971 i Frederiksværk. Faren var fisker og til Peter fik han overført sin egen begejstring for livet på vandet og mottoet: ”slå først, spørg bagefter… så kan man altid sige undskyld.” Efter skole var Peter af og til med far og farfar på vandet for at fange fladfisk langs kysten ved Hundested, og når Peter havde lavet ballade, blev han efter en ordentlig røvfuld smidt i seng på tom mave.

I dag står der F-I-L-U-R på ryggen af uniformen sammen med spejderliljen. Lidt længere nede sidder endnu et rygmærke – Fribytternes logo – og under armen er længde- og breddegraderne på Stationens bådebro trykt ind.

”Det var lige på og hårdt,” husker Peter, der imidlertid hellere ville reparere fiskegarn på havnen end kæmpe med sin ordblindhed i skolen. Han ville være fisker som sin far og farfar – eller også ville han være sømand og sejle langfart.

”Så kan jeg altid finde hjem,” smiler Peter af talrækkerne – ”Men det betyder også, at man må té sig ordentligt, når man er ude.”

Forældrene frarådede ham dog at vælge et liv på søen, og når Peter sammen med sin lillebror gik hjem fra fritidshjemmet, kunne han med egne øjne se, hvad fiskekvoter og generelt hårde tider for fiskeriet gjorde ved faren,

At tage roret Siden Peter selv var spejder i Fribytternes Trop, har lederne kørt stedet som en åben station, hvor patruljelederen og -assistenten har nøgle til deres patruljerum. Da han selv var spejder, udnyttede storspejderne den frihed til at sejle på spontane patruljeture i weekenderne.

”Når vi gik forbi min far, så stod han altid sammen med de andre, der stod og drak ovre på bænken.”

På det tidspunkt var forældrene blevet skilt, og sommeren inden 5. klasse tog moren Peter og hans lillebror med sig til Vesterbro i København. I gården hos de københavnske børn fandt Peter ud af, at han var anderledes og alene. Men når de mobbede ham med hans genbrugstøj eller provins-sjællandskeaccent, prikkede de til et letantændeligt temperament, og så viste Peter dem, hvad han havde lært at bruge nævnerne til i Hundested.

Det var dog ikke fordi Peter kunne lide at slås – han brød sig faktisk slet ikke om det. Og da han 11 et halvt år gammel blev taget med ned til søspejdergruppen Fribytterne på Amager, fandt han et sted, hvor han ikke behøvede at slå sig frem, ”Det var lige meget, hvilket tøj man havde på, om man gik med briller – vi var bare sammen.”

Når Peter kom hjem fra skole, cyklede han, også udenfor mødedagene, ned på ”stationen”, som Fribytterne kalder deres grund, der grænser ned til vandet. Der var altid nogen, der rodede med bådene, pjattede, sejlede, solede sig på græsset, spillede kort eller hørte musik på en gammel radio. Og det var her – i sin euforiske glæde over at have sted, hvor han hørte til – at han en dag fik kastet det spejdernavn i hovedet, som i dag står skrevet hen over ryggen på hans af uniform.

Du ligner en filur Når Peter i sin første spejdertid trak cyklen igennem porten til stationen, var det gruppens festklovn, der kom til spejder. Han grinede og pjattede så meget, at det smittede af på de andre spejdere. En dag, hvor han tumlede pludrende rundt i mellem seniorspejderne, der lavede lektier på græsplænen, stoppede en af storspejderne ham,

8

”Du ligner en filur,” sagde storspejderen. ”Hvorfor det?” spurgte Peter og gloede på ham. ”Fordi du altid smiler. Jeg bliver glad, når jeg kommer herned og ser dig fjolle rundt.”

”Vi mødtes i ISO om fredagen for at købe ind, tog jollerne over til Flakken, hvor vi pjattede, rendte igennem gangene og sejlede så hjem igen om søndagen,” fortæller Peter. ” ”Flakken” er Flakfortet, et gammelt forsvarsværk på en lille ø midt i Øresund.

For Peter Kirkensgaard er det noget helt særligt at mærke rytmen i bølgerne og have friheden til sejle, hvorhen han vil. Den første gang han som tropsspejder skulle tage rorpinden i en af gruppens Aalborgjoller, forsøgte han dog at undgå det, ”Jeg var vant til motor fra min farfars fiskebåd. Når jeg drejede til højre, drejede båden til højre, og jeg kunne styre gassen – det kan man jo ikke på en sejlbåd.”

Men under en sejlads i 8-9 sekundmeter – ”der var lidt bøf på den derude”, som Peter udtrykker det – skulle patruljelederen tisse. Så han slap roret og gik ud i den anden ende af båden for at lade vandet. Peter, som var den eneste i nærheden, panikkede og greb fat i roret, selvom han ikke turde. ”Og… det kunne jeg jo godt finde ud af det her. Hvis jeg slækkede lidt, gjorde båden sådan her, og hvis jeg trak, gjorde båden det modsatte. Så jeg begyndte lige så stille at blive mere glad for at tage roret.”

Som leder er han i dag ikke i tvivl om, hvor fantastisk et værktøj en Aalborgjolle er, når spejderne skal lære at samarbejde. ”Du kan ikke sejle båden, hvis du ikke samarbejder.

En skal styre storsejlet og båden, imens en anden styrer forsejlet. Og vil du vende, er jollen så tung og så langsom – den vejer et ton - at du skal bruge forsejlet til at bakke den med – så man er død og pine nødt til at arbejde sammen.”

Samtidig lærer det spejderne at respektere hinandens forskelligheder og sindstilstande,

N R .

”På et almindeligt tirsdags eller onsdagsmøde kan du godt sige, ”Puha. Jeg har ikke lyst til noget i dag – jeg vil bare være her.” Men når man er af sted på tur og skal fra den ene havn til den næste, og man har en dårlig dag, så er man stadig med til at sejle båden. Men man respekterer også, at vedkommende ikke lige er ved sit bedste. På den måde lærer man at respektere, at alle kan have en skidt dag.”

Kan jeg få lov til at stå i din kalender?

Hvor meget tid bruger du på spejder?

Spørger du min kæreste, siger hun alt for meget.

Men så er hun vel heller ikke selv er spejder?

Jo. Hun er juniorleder hernede. Men der var et tidspunkt, hvor hun prikkede mig på skulderen og sagde, ”Kan jeg få lov til at stå i din kalender?... Og så skal du huske, at skrive ”din kæreste””. Og så stod jeg lidt og gumlede over den og tænkte nårh ja.

Det kan måske godt være, at jeg har været væk de sidste tre weekender. Og så har jeg lige været væk

3

2 010

tirsdag og onsdag og laver også SøPlan og OKAY – vi skal lige. Så jo – spejder fylder meget.”

Men må det gerne fylde så meget?

For mig må det gerne. Jeg elsker at være her og udvikle stedet. Jeg har det ligesom min farfar. Han skulle altid lige ned på havnen og kigge. Det skal jeg også. Jeg skal lige herned og se, hvordan det ser ud.

Ligger bøjerne, som de skal, står bådene rigtigt på deres vogne. Nogle gange er det bare fem minutter.

Andre gange får jeg mig én, to, tre kopper kaffe, mens jeg gør klar til en tur om 14 dage, kigger lidt i nogle bøger og skriver lidt ned.”

En spejlvæg til teenagerne Rummene i Fribytternes station er bundet sammen af en lang gang, der slutter brat i en endevæg. Tidligere måtte endevæggen tage imod en del knubs, når spejderne kom løbende igennem gangen for fuld skrue eller spillede fodbold. De sprang ganske enkelt ind i væggen, inden de fortsatte videre ud på toilettet eller ind i tropslokalet. To gange gik der hul i væggen, og to 9

Her skal ingen stå alene...

B R O E N

M A G A S I N

gange reparerede Peter Kirkensgaard den. Da der gik hul i væggen for tredje gang, bankede han en plade op, der havde spejle på den ene side, ”Når spejderne kommer løbende i dag, stopper de op lige inden, de løber ind i spejlet… og sætter håret. Så det virker,” smiler hans tilfreds og viser videre rundt på Stationen. På græsplænen ned til vandet kan spejderne lave aktiviteter og bål, og seniorerne har fået deres eget hus. Gruppen har Optimistjoller til de yngste, Aalborgjoller til troppen og Svendborgjoller til seniorerne.

Hytten blev samlet af fire gamle skurvogne, da Peter selv var tropsspejder. Uden for sejlsæsonen kan gruppens nuværende tropsspejdere ligge på madrasser og kigge på søkort i loftet eller gøre bådene klar til sejlsæsonen, ”Nogle synes, at det er dødhamrende irriterende at skulle til at slibe bådene igen. Og det er da en sur pligt at pudse planker med sandpapir. Men så hjælper det, at man pjatter lidt med dem, laver en kande the og pusler lidt om dem. Engang imellem sætter vi musik på, og så kan de blæse hjernen ud med, hvad de nu gerne vil høre.”

På udkig efter værdierne Blå Sommer 1999 var et vendepunkt i Peter Kirkensgaards spejderliv. De havde fået en landspejder i gruppen, som syntes, at juniorerne skulle af sted på landslejr. Peter var først tilbageholdende - ”du er åndssvag mand – hvad skal vi der?” – men de blev enige om at prøve det af og tage af sted - det var jo bare for en uge. ”Wauw! Det var en kæmpe oplevelse. Så mange mennesker samlet for at værne om den samme ting,” fortæller Peter og husker tilbage på åbningen, hvor tørklæderne blev svunget over hovedet på de titusindvis af deltagere.

RAFTER, BRÆNDE, SHELTERE OG ANDRE SKOVPRODUKTER Per Bundgaard Larsen Tlf. 59208360/ 20485360 Fax 59209360 Rafter@skovbund.dk

www.skovbund.dk 10

Efter lejren fik Peter et behov for, at der skulle ske noget nyt og tog på kernekursus, ”Det er hamrende vigtigt, at man taler med andre ledere, der har noget at gøre med ens egen aldersgruppe. At kune give dem input og samtidig selv få ideer, så vi ikke kører frem efter den sædvanlige drejebog, hvor vi tager bådene op, laver lidt søkort, putter bådene i vandet igen og tager på weekendtur eller togt.

Da Peter blev tropsleder tog han derfor på kursus for tropsledere, men i 2008 savnede han et kursus, der kunne skubbe ham personligt. Han blev anbefalet at tage på Gilwell og valgte at tage af sted, da han fik at vide, at han ville blive udfordret på sine holdninger til og ideer med spejderarbejdet, ”Det har virkelig rykket. Blandt andet når vi snakker værdier. Tidligere fattede jeg ikke en bjælde af det. Jeg havde godt nok læst pjecer og materialer, som vi får fra korpset – men jeg fik ikke noget ud af det.”

Peters patrulje på kurset fandt ud af, at de arbejdede bedst mellem klokken tre og fire om morgenen, ”og når det så pludselig går op for en, hvordan tingene hænger sammen, er det som om, det hele kører ned over hovedet på en. Så sætter man sig ned og får sat tingene op på et stykke papir, så man selv kan forstå det. ”Nååååh, wauw – hallo – det er sådan, det hænger sammen. Jamen, så kan jeg jo tage det her og lægge sammen med det her for at få det her. Så har jeg brugt de her værdier for at lave det her spejderarbejde.””

Bare skyd fra hoften. Plusser og minusser Gilwellkurset lærte samtidig Peter Kirkensgaard, at det var nødvendigt at respektere, at folk løser opgaver på hver deres måde. ”Tidligere, når vi sad til ledermøder i troppen, delte jeg bare opgaverne ud og sagde, hvordan de skulle løses. Og hvis de andre ledere så ikke formåede at løse opgaven, som jeg havde planlagt til et bestemt tidspunkt, så gik jeg hen og gjorde det for dem. Der fandt jeg ud af på Gilwell, at det gør man ikke. Alle mennesker arbejder jo i forskellige tempi, og det må man respektere.”

Så under kurset greb han telefonen og ringede rundt til de forskellige ledere i troppen og spurgte, hvordan de havde opfattet ham, ”Og bare skyd fra hoften. Plusser og minusser – bare giv den gas. Så fik vi snakket igennem, og nå… var det sådan I så det?”

Særligt var det nødvendigt at få snakket ud med en af lederne, som han havde været uenig med i forhold til håndteringen af spejderne på en sommerlejr, ”Jeg kom til at tænke på, hvad der egentlig var sket, ringede til ham og sagde, ”Hør her – jeg sidder med det her, og jeg vil gerne have … jeg vil gerne have ren luft.”

N R .

3

2 010

Den anden leder havde overvejet at stoppe på grund af bøvlet med Peter, men i dag er han formand i gruppen.

Efter Peter Kirkensgaard er blevet en af gruppens to gruppeledere, vil han på gruppelederkursus for at få ”noget mere bagi i forhold til det, jeg kan læse i håndbogen” – men de andre ledere i gruppen skal også af sted på kursus, ”Vi skal have mere spejderarbejde ind på stationen.

Lederne skal kende til de otte elementer i spejdermetoden og vide, hvad principperne betyder, og hvordan vi laver aktiviteter i forhold til dem. Vi skal huske på, hvorfor vi er her, hvis vi skal være søspejdere. Vil du bare gerne sejle, kan du melde dig ind i den lokale sejlklub.”

Her slutter serien Siden efteråret 2008 har Broens journalist Andreas Hørup Nilsson portrætteret spejderideen igennem seks markante ledere fra Det Danske Spejderkorps. Dette portræt er det sidste i serien.

Broen 3, 2008 Jette Rasmussen, forstander på Brejning Efterskole Spejderefterskole

Broen 4, 2008 Helge Kornum, gruppeleder i Sindal Gruppe

Broen 1, 2009 Jørgen Guldborg Rasmussen, formand i European Scout Foundation Broen 3, 2009 Rikke Rønnest, divisionschef i Ravnsholt Division

Broen 4, 2009 Inger ”Ingolf” Søgaard Sørensen, tropsleder i Polarstjernen

Broen 2, 2010 Peter ”Filur” Kirkensgaard, gruppeleder hos Fribytterne Sø

11

B R O E N

M A G A S I N

Nytænkende spejdere i Køge skaber succes Utraditionelle metoder og regulær markedsføring har gjort Køgespejderne til et så succesfyldt koncept, at andre foreninger kopierer det. Gruppen har sågar medlemmer fra Sverige, der kommer, fordi de ikke kan få samme spejderoplevelse hinsides.

12

N R .

Himlen er grå, vinden bider i kinderne, og temperaturen er under frysepunktet denne søndag formiddag i februar. Alligevel er 50 unge og børn helt ned til 3-års alderen mødt op i skoven tæt på Køge for, som altid hver anden søndag, at gå til spejder. Temaet for de mindste er i dag ”Hvad foregår i naturen?”. I to timer har de små hoveder filosoferet og diskuteret, om stanniol og en banan kan forsvinde og blive til jord i naturen?

Tropsspejderne på 12-15 år befinder sig i et helt andet univers. Fra deres gruppe lyder der med jævne mellemrum morderiske skrig efterfulgt af stor latter. To kittelklædte lægestuderende fra Rigshospitalet giver de unge opgaver i førstehjælp, mens kunstigt blod drypper fra økser henslængt over skuldrene.

Selvom Køgespejderne er en del af Det Danske Spejderkorps, er der ikke mange, der bærer den traditionelle, blå spejderuniform designet tilbage i 1970’erne. De fleste har farverigt skitøj på med et tørklæde om halsen og et læderbælte med praktiske påhæng om livet.

Vigtig signalværdi Dog skiller lederne sig ud med deres strømlinede soft shells med et lille logo påtrykt Køgespejderne over højre brystlomme. Udstyret er ikke alene varmt og praktisk, men også et symbol på det signal, som Køgespejderne ønsker at sende. Ingen skal være i tvivl om, at her er tale om en nytænkende spejdergruppe, der forstår at markedsføre sig selv. ”Vi er en utraditionel spejdergruppe, og det vil vi gerne fortælle vores omverden. Vores mål er, at hvis der sidder nogle forældre eller børn i Køge eller omegn, som gerne vil være spejdere, så skal de vælge os,” siger Peter Erkmann, gruppeleder og primusmotor bag Køgespejdernes store forvandling.

For tre år siden valgte Køgespejderne nemlig at afskaffe de traditionelle aftenmøder i hverdagene og har nu kun aktiviteter i weekenden. Desuden solgte de spejderhytten i Køge by og købte naturområdet her i skoven ved Køge. Beslutningen blev truffet, fordi der manglede ledere, og de børn og unge der mødte op, var ofte trætte og ukoncentrerede efter en lang skoleog institutionsdag. ”Reaktionerne dengang var meget negative. Folk syntes, vi skulle gøre, hvad vi altid havde gjort. Der er også mange i dag, der synes, jeg fører mig frem og er alt for meget,” siger Peter Erkmann. Men noget tyder på, at han gjorde rigtigt i sin beslutning.

I dag har Køgespejderne udviklet sig fra en gennemsnitlig spejdergruppe til en af Danmarks største med 190 medlemmer, 25 ledere og venteliste for nye optag.

Børn og forældre kører gerne helt fra Stevns og København for at tage del i Køgespejderne. En familie har sågar valgt at fortsætte, selvom den nu bor i Sverige.

3

2 010

Bogholderiet er outsourcet Over et bål simrer en stor gryde suppe og spreder duften af søde tomater. Forældrene, som skal være med hos de 3-6årige, skutter sig i varmen fra ilden. Der skænkes kaffe fra medbragte termokander i store plasticøseskeer, der senere vil udgøre suppeskåle.

Mens suppen koger færdig, tumler de små rundt på grusgravens vægge, finder pinde og finder på, her hvor legen og spejderlivet leves efter naturens præmisser.

Flemming V. Nielsen, der er far til de to spejdere – Simone på 10 år og Signe Mei på 5 år, fortæller, at familien, der er tilflyttere, har fået mange nye venner via Køgespejderne. ”Det er ikke kun børnene, der får noget ud af at gå til spejder. Vi forældre nyder også at være her i naturen.

Det er en dejlig måde at være sammen med sine børn og andre mennesker på. Vi kommer hjem med fornyet energi og røde kinder hver anden søndag,” siger han.

Ifølge Peter Erkmann er forældrene kernen i Køgespejdernes succes, fordi nye ledere bliver rekrutteret fra forældregruppen og er dermed med til at binde hele konceptet sammen. ”Vi har tilpasset vores spejdergruppe den moderne familie. Forældrene vil gerne være sammen med deres børn, men det gør ikke noget, at de også selv får en dejlig oplevelse ud af det,” siger Peter Erkmann og tilføjer, at 50 andre lokalgrupper landet over har kopieret Køgespejdernes familiekoncept.

Førhen brugte Peter Erkmann og de andre ledere meget tid på bogholderi og generel administration.

Men det var noget værre bøvl. ”Folk går pludselig ned med stress, bliver syge, skilt eller flytter, og så falder det hele sammen,” siger han.

Derfor er bogholderiet nu outsourcet til professionelle.

Det har frigivet en masse tid og energi, og Peter Erkmann kan nu koncentrere sig om at markedsføre Køgespejerne ved at skrive pressemeddelelser og fundraise penge til gruppen, hvilket ifølge Peter Erkmann er en forudsætning for at være en succesrig, frivillig forening ”Markedsføring er de frivillige foreningers største udfordring. Altså næstefter, at man skal have noget godt at tilbyde.” ■

Tekst Charlotte Geckler, Dansk Ungdoms Fællesråd foto Per Seitzberg - Fotogruppen

13

B R O E N

M A G A S I N

Nye spejdere i Valby Børn og unge vil gerne være spejdere, og der er voksne, som gerne vil være deres spejderledere. I Det Danske Spejderkorps er der lige nu syv spejdergrupper, som er i gang med at skabe grundlag for et spejderarbejde. Målet for dette år er 15 nye grupper i alt, og de næste grupper er allerede på vej. Valbyparkspejderne er et af de nye skud på stammen.

Tekst Jeanette Hedegaard, kommunikations konsulent FOTO Venligst udlånt af Valbyspejderne

Der er godt gang i spejderarbejdet hos Valbyparkspejderne. Der er allerede 26 spejdere, 8 ledere og 5 hjælpere i gruppen, som startede 1. januar 2010. Og der er interesse for spejderne, så der kommer flere børn, ledere og forældre til.

Valbyparkspejderne holder til i Sydhavnen i det sydlige København. De har både hytte og grund, og så har de et kæmpestort grønt område lige uden for grunden.

Så selvom spejderne holder til i byen, så er de lige midt i det grønne. Spejderhytten og grunden lå der i forvejen, og den har tidligere huset 1. Sct. Georg/ Bavnehøj gruppe. Men Valbyparkspejderne er en helt ny spejdergruppe i Det Danske Spejderkorps, som er startet i 2010.

Tilskud fra korpset ”Flere af lederne har erfaring fra andre spejdergrupper, kurser og centre i korpset, men vi får også henvendelser fra forældre, som gerne vil være

14

assistenter eller bare give en hånd med,” fortæller gruppeleder Keld Andreassen.

Ud over de erfarne ledere, så har spejdergruppen også søgt tilskud i Spejd 2020 udviklingspuljen i Det Danske Spejderkorps. ”Det har virkelig gjort en forskel, at vi ikke hele tiden skal tænke på penge, når vi skal lave fede aktiviteter og deltage i arrangementer i lokalområdet. Især her i starten. I stedet har vi kunnet koncentrere os om at få spejderne godt med fra start, forklarer Keld Andreassen.

Flest små spejdere Valbyparkspejderne har indtil nu mest tiltrukket mindre spejdere fra 6-10 år, men gruppen arbejder på, at også større børn skal få lyst til at være spejdere hos dem.

Ifølge Keld skal der både være plads til den 12-årige, som gerne vil genoptage sit spejderarbejde, og den 13-årige som aldrig før har været spejder, men som har mod på at prøve det.

N R .

3

2 010

Er du leder i en ny gruppe, eller vil du gerne starte en ny gruppe selv, så find inspiration og hjælp på dds.dk/gruppeliv.

Den første lejr Spejderne har valgt at have en fast mødedag, hvor de tager emner op, som mad over bål og at passe på naturen, og så tager de på tur i nærområdet og på lejre i weekender.

I maj var spejderne på deres første spejderlejr med en overnatning til Sundby-hytten ved Bastrup Sø. Inden da handlede et af møderne om, hvordan man pakker en rygsæk, og hvad man i det hele taget skal have med. For de fleste af børnene var det første gang, at de var på spejderlejr, så det var både nyt og stort. ”Der deltog tolv spejdere på lejren. Temaet for var natur og miljø, så vi fik rundet vores naturforløb af, og spejderne fik deres første natur basismærke til uniformen.” fortæller Keld Andreassen.

fortæller Keld Andreassen. Han fortsætter, ”derfor gør vi en del ud af, at spejderne skal tage del i lokalsamfundets opgaver, for vi vil gerne være med til at sikre en god natur og et sundt lokalmiljø.” Så selvfølgelig skulle Valbyparkspejderne deltage i den landsdækkende affaldsindsamling i april, hvor spejderne samlede 28,2 kilo affald. Inden da handlede ugens spejdermøde selvfølgelig om, hvad affald er, hvordan det (ikke) forsvinder i naturen, og hvordan man sortere sit affald.

Vil du vide mere om Valbyparkspejderne, så besøg valbyparkspejderne.dk.

Naturen i byen ”Selvom vi bor i byen, så har vi naturen rigtig tæt på os, og vi tager også gerne længere væk på tur,” 15

B R O E N

M A G A S I N

Vi skaber nye grupper Tekst Jeanette Hedegaard, kommunikationskonsulent FOTO Venligst udlånt af Valbyparkspejderne

n Foto: aldse as Ev Thom

Joan Locht er udviklingskonsulent i Det Danske Spejderkorps.

Hun er ansat til at støtte nye grupper, både de frivillige som selv ønsker at starte en spejdergruppe, og til at finde områder i landet hvor der er grundlag for at starte nye spejdergrupper.

16

Der er mange årsager til, at en flok voksne finder sammen om at starte en ny spejdergruppe, men det er et faktum, at der er stor interesse for at sikre, at der er attraktive spejdergrupper til børn og unge over hele landet, hvor ledere fra Det Danske Spejderkorps kan tilbyde dem inspirerende og udviklende aktiviteter i deres fritid.

Det Danske Spejderkorps er i vækst, og der er stort set hele tiden gang i at starte nye grupper. Nogle grupper opstår, fordi en anden gruppe lukker, men spejdergrupper ser også dagens lys, fordi der er ledere og forældre, som tænker at, ’her må vi da have en spejdergruppe til områdets børn.’ ”Vi skal starte nye grupper, fordi vi gerne vil skabe vækst i Det Danske Spejderkorps. Vi har et rigtig godt produkt, som vi gerne vil tilbyde så mange børn og unge som muligt. Derfor er det vigtigt, at der er en spejdergruppe i nærheden af, hvor de bor.” fortæller Joan Locht, som er udviklingskonsulent i Det Danske Spejderkorps og arbejder med at støtte opstart af nye grupper i hele landet.

Vil prøve noget nyt I sit arbejde møder Joan mange tidligere spejdere, ledere og forældre, som kan se den værdi, der er for børn og unge i at gå til spejder, og som derfor gerne vil starte en gruppe i deres lokale område. De fleste af dem har selv har været spejdere som børn, og rigtig mange har også spejdererfaring som ledere og fra kurser i korpset. Nogle gange er det også ’udspringere’ fra en gruppe, som gerne vil prøve kræfter med en anden form for spejder for eksempel adventure spejd eller søspejd.

Flest små spejdere De nye grupper har typisk mange spejdere i de yngste aldersklasser fra 6 år og op til 10-12-årsalderen. ”Det er den aldersgruppe, hvor vi oplever, at det er lettest at rekruttere spejdere. Med tiden er de så med til at bygge en fødekæde op nedefra, når de rykker op. Jeg

håber da, at rigtig mange af dem ender som seniorer og forhåbentlig en dag ledere.” siger Joan Locht.

Søspejder-grupperne skiller sig dog ofte ud, fordi flere af dem ikke har aktiviteter for de mindste spejdere, men først fra 12-års alderen, hvor de er i stand til at sejle.

Selvom det oftest er frivillige i lokalområder, der tager initiativ til at starte en gruppe op, så vil man fra korpsets side som noget nyt prøve at udvælge attraktive områder, hvor der er et godt grundlag for at kan mobilisere nogle frivillige kræfter til at starte en ny gruppe. De frivillige får selvfølgelig støtte undervejs af korpsets udviklingskonsulenter, for lige nu og i de næste år arbejder korpset med at tilbyde mere støtte end tidligere til nye grupper og frivillige, som ønsker at starte en spejdergruppe.

Grupper på vej Lige nu er der flere nye spejdergrupper på vej i korpset. I Roskilde er der gang i at få en ny søspejdergruppe op at stå, og på det indre Nørrebro har nogle unge mænd gang i at oprette en spejdergruppe med en anderledes vinkel: De vil fokusere på børn og unge med muslimsk baggrund. Spejdergruppen bliver åben for alle børn uanset religiøs overbevisning, men gruppens hensigt med at have et muslimsk fokus er at forsikre områdets forældre om, at man godt kan være spejder og efterleve de muslimske retningslinjer.

N R .

3

2 010

Den gode bog Mine bogreoler bugner af bøger, som i dét øjeblik jeg købte dem, var lige det jeg manglede. Nogle indeholder fantastiske input til aktiviteter, nogle spændende viden om alt fra sommerfugle til dyrelorte, og andre har en opsætning eller billeder, som gjorde, at de røg ned i indkøbskurven. Det er dog ikke alle bøger, som er blevet brugt lige meget. Faktisk er der nogle, som ikke er blevet åbnet, siden de blev købt.

Jeg vil koge min bogreol ind og give dig mit bud på tre bøger, som en spejderleder med interessere for natur med ro i sindet kan investere i.

En dansk bog, som kom fra nogle år siden, havde også en meget lovende titel: ’Politikens Store Drengebog’. Det er ikke en decideret naturbog, men den indeholder mange sjove aktiviteter, man kan bruge, når man er ude. Der er ikke tale om store forkromede ideer, men en masse små gode aktiviteter og lege, som man kan bruge til børn i alle aldre. Jeg har brugt nogle af aktiviteterne til både børnehavebørn i flyverdragt og produktionsskoleelever med hængerøv, og begge grupper har hygget sig med kaste kævlegris eller spille træskive-kryds-og-bolde.

Mit første bud på en god naturbog er faktisk en serie på fire små bøger fra forlaget Globe. Det er ikke så tit, at der kommer naturaktivitetsbøger i supermarkedet med nye aktiviteter, så da jeg så de fire små bøger med overskriften ’Naturguide’, blev jeg nysgerrig. Bøgerne har temaerne: ’Kryb i naturen’, ’Ud i vejret’, ’Naturdetektiv’ og ’Se på fugle’, og hver bog indeholder 30 spændende aktiviteter. Alle bøgerne har faglig viden, som aktiviteterne knytter sig til, så alle aktiviteter bliver perspektiveret og forklaret.

Aktiviteterne kan bruges til spejdere i alle aldre. Der er simple, kreative aktiviteter og mere komplekse forsøg.

Det hele er krydret af god baggrundsviden og gode illustrationer.

Man kommer ikke udenom at have nogle gode opslagsbøger om blomster, træer og fugle. Jeg har nok ti fuglebøger stående, men ingen kan slå min slidte fuglebestemmelsesbog fra Politiken. Jeg har den med i min rygsæk, fordi den både har gode tegninger og billeder af fuglene. Tegningerne fremhæver detaljerne, mens billederne viser, hvordan fuglen kan se ud i sine rette omgivelser. En anden god fuglebog er ’Fugle i felten’ fra Lindhardt og Ringhof. Den har ikke billeder, men til gengæld er de fugle, der ligner hinanden sat op ved siden af hinanden, så man hurtigt kan sammenligne dem.

Tekst & foto Tim Krat, naturvejleder Roskilde Museum

17

B R O E N

M A G A S I N

Uniformen må ikke blive en løbedragt Børn går til spejder for at få gode oplevelser i naturen. Når de bevæger sig i terrænet, styrker de deres motorik, et natløb kræver både udholdenhed og mental styrke, og det forudsætter et godt måltid mad.

Men spejderledere skal passe på med at fremhæve sund kost og motion over for børnene, advarer naturvejleder Tim Krat.

Tekst Henrik Stanek, freelancejournalist, Stickelbergs Bureau Tekst Rasmus Jensen - B&U-redaktionen & Søren Friberg - Fotogruppen

At få danskerne til at motionere og spise sundt står højt på dagsordenen mange steder. Også hos Det Danske Spejderkorps. For grundlægger man sunde vaner hos børn, øges chancen for, at de rækker ind i voksenlivet.

Spejderlederne har allerede godt fat i den sunde livsstil. De tænker bare ikke altid over det, fordi motion og sund kost i uderummet indgår som en naturlig del af spejderarbejdet, mener Tim Krat, naturvejleder på Roskilde Museum og aktiv i Det Danske Spejderkorps, hvor han blandt andet laver ledertræning og hjælper med naturfaglige spørgsmål. ”Når vi bevæger os i terrænet, træner vi børnenes motorik. Vi har bare ikke været bevidst om den side af spejderarbejdet, fordi vi har et andet formål end kost og motion med vores tilbud. Børn motionerer faktisk, når de løber et natløb, selv om de ikke løber for at få en bedre kondition, men for at få gode oplevelser”, siger Tim Krat.

18

Uden løftet pegefinger Spejdere har altid brugt naturen som ramme for aktivitet, og de passer på den, mens de bruger den. På samme måde kan spejderledere yde deres bidrag til, at flere får en sundere livsstil, uden direkte at fortælle børnene, at nu skal de motionere og spise sundt. ”Børnene får basale oplevelser omkring bålet, og ved at lege i naturen lærer de, hvordan man opfører sig i den. Børn, der elsker natur, passer på den. Vi møder dem ikke med en løftet pegefinger om, at de skal passe på den. Det er en del af de små spejderes naturlige træning, at de lærer, hvad man gør, og hvad man ikke gør i naturen”, siger naturvejlederen.

En anden slags sundhed Børn bliver måske lidt bange, når de er ude om natten, men når de overvinder deres frygt, kommer de styrket ud af den personlige duel med mørket. Det giver en anden form for sundhed, nemlig den mentale. ”Vi bruger uderummet til at skabe mental

N R .

Ingen lø ftede pe gefing

3

2 010

re

Det skal være sjo v t at væ og udford re spejd rende, o er. Det s g så gør på den fe kal o gs å det ikke de måde være sp noget, a ændend . Det bli Spejderk t det ogs ver de b e orps’ ind å er lære æ re n sats for d rigt e ansvarlig e le menter i at inspir t i forhold ere børn Det Dan til klima ske o g un g e o g sun d til at han h e d . dle En rækk e analys er og fo o g un g e rsknings , der jæv projekte nligt oph r d o kum motorik, older sig enterer, øget kon i naturen at børn centratio vil vi gøre , e r sun d n s e v ne o g en en størr ere, har e indsats bedre større n skab e o ysgerrig for at sp plevelse hed. De ejdere b r og akti rfor ruger na viteter i. turen ak tiv t til at Naturen og friluft sliv er o spejderb g har alt evægels id været en. Det korpsets centrale D anske S i love, væ pejderko rdierne når spejd rps udtr og Spejd erne som ykker de 2 0 20. Det ti en de l a om natu kommer f spejde ren. også til rloven a udtr yk, fgiver lø fte på at værne I 2010 o g 2011 s tiller vi s skæve k karpt på ampagn naturen. er, hvor komme Der blive v i opfordre med jere r sjove o r jer – sp s bu d på g samarbe ejdere o , h v a jde med d spejde g ledere andre org rvinklen - til at fremhæ i naturen anisatio ve de go ner o m b er. Vi vil de ekse sider ka ru mpler og g e n af n n d u mø aturen. V fortælle de Tim K på learn historiern i vil rat, som ing by d e. På de er naturv oing. næste ejleder o g lægge r vægt

sundhed og til at skabe trivsel med udfordrende samarbejdsopgaver. Når børn oplever, at de er en vigtig brik i et samarbejde, finder de ud af, at de har en værdi. Alene det gør, at de får gode vaner med kost og motion. Men vi må ikke sige til dem, de er dårlige spejdere, hvis de ikke motionerer. Kost og motion skal være en del af handlingen”, siger Tim Krat.

Han tvivler på, at børn og unge vil sige, de er blevet bevidste om deres egen sundhed af at gå til spejder.

Men han tror, de implicit bliver det. ”Vi vil gerne opbygge selvstændige mennesker, der tager ansvar for deres eget liv, og det indbefatter at være sund”.

Kommer ind som sidegevinster Når en organisation som Det Danske Spejderkorps vælger pejlemærker, er det vigtigt at huske, at spejderlederne rundt om i landet er frivillige og har meldt sig for at give børnene gode oplevelser, påpeger Tim Krat.

”De er ikke dedikeret til motion. Desuden kan vi alligevel ikke konkurrere med idrætsforeningerne, der arbejder helhjertet med at få børn til at bevæge sig.

Spejderledere har leg, udeliv og oplevelser som mål, så hos os kommer den sunde mad, bevægelsen og motionen ind som sidegevinster”, siger Tim Krat.

Kok byder ind med god mad Men derfor kan spejderledere godt være opmærksomme på, hvad sund mad gør for børn, der skal yde på en lejr, mener Tim Krat og foreslår, at Det Danske Spejderkorps giver dem ideer til, hvordan de laver sund mad på hverdagsmøderne. ”Et eksempel på et godt redskab er den lejrkogebog, Det Danske Spejderkorps udgav til forrige Blå Sommer. Det er måske ikke en egentlig sund kogebog, men opskrifterne er heller ikke usunde. Det Danske Spejderkorps kan også investere i en kapacitet som kokken Claus Meyer og få ham til at komme med bud på god mad for spejdere, så vi får fokus på det”.

19

B R O E N

M A G A S I N

Uniformen må ikke blive en løbedragt...

Lejrlivet består af bevægelse Det Danske Spejderkorps kan også byde ind med, hvilke former for bevægelse der hænger godt sammen med spejderlivet.

”Centralt udbudte værktøjer kan inspirere lokale ledere. Vi skal gøre opmærksom på, at ud over gode oplevelser så giver spejderlivet mulighed for at røre sig”.

”Det skal ikke være spejderlivet, der tilpasser sig bevægelsen. Det skal være omvendt, for spejderlederne brænder for oplevelserne i naturen.

Men vi skal give plads til at klatre i træer og bygge huler, fordi det er fantastisk godt for motorikken”.

Hele lejrlivet består af bevægelse. Men det kan blive endnu bedre, hvis Det Danske Spejderkorps får for eksempel Chris MacDonald, der er kendt for at få utrænede danskere til at lægge deres livsstil om på tv, til at fortælle, hvad bevægelse i naturen også kan være, foreslår Tim Krat.

Gode oplevelser bærer det sunde Patruljearbejdet byder i høj grad på bevægelse, og i nogle af kilometermærkerne tæller alt med, også cykelturen hen til spejderhytten. På den måde opfordrer man børnene til at cykle hen til spejderhytten i stedet for at blive kørt. ”Selv om de ikke går til spejder for at blive bedre til at motionere, kan vi godt stimulere deres lyst til at være sunde. Det gør vi bedst gennem gode oplevelser, og dét med de to store kilometermærker er godt fundet på”, siger Tim Krat.

Det kan også være den gode hike, hvor børnene er af sted hele weekenden, og hvor man sørger for, at de får øjnene op for ny og sund mad. ”Det tror jeg allerede, mange spejderledere sørger for, men vi kan få endnu flere med. Vi skal droppe rouladen fra Dancake og få frugt på banen uden at fortælle børnene, at vi nu tager det bevidste valg. Det bliver kunstigt, hvis man hele tiden siger, det er for deres skyld, men det gode eksempels magt er ufattelig stor”.

Balance på træstammer Spejderledere står sig bedst ved at gøre det til en del af kulturen at spise sundt, mener Tim Krat. ”Vi rykker, når det er naturligt at gøre noget. Man taler meget om læringsstile i skolen og mange andre steder, men i spejderbevægelsen har vi altid brugt learning by doing. Derfor har vi ikke haft fokus på det. Vi gør det bare. Først balancerer man på træstammer, så klatrer man i træer, så fortsætter man på klatrevæg, og til sidst er man med i en fjeldgruppe. Spejderledere arbejder med bevægelse uden at have fokus på det”.

Uniformen må ikke blive en løbedragt Det er positivt, at en organisation tager ansvar og viser sine ønsker, mener Tim Krat. ”Holdninger er positive, når man kobler de rigtige handlinger på. Derfor skal en holdning munde ud i gode værktøjer til lederne. Når Det Danske Spejderkorps ønsker sunde unge, går det gennem vores aktiviteter, men det må ikke blive ekskluderende, for så taber vi dem, der måske har mest brug for at bevæge sig og spise sundt. Uniformen må ikke blive en løbedragt”, siger naturvejlederen.

20

N R .

3

2 010

21

B R O E N

M A G A S I N

DDS.dk

- hvad for et nyt knob?

Da støvet efter Blå Sommer 2009 var børstet af, startede projektet med at bringe en helt ny webside til verden, der skulle inspirere lederne og give nem adgang til de informationer, som de skal bruge.

dds.dk. Og hvad skete der? systemet gik ned med et brag. Så 30 minutter forsinket kom dds.dk til live og ud i verden til alle spejderledere i Det Danske Spejderkorps.

Den 17. februar 2010 klokken 15.00 slog vi efter en hård slutspurt dørene op for et nyt og anderledes

Her får du en quick-guide til dine muligheder på dds.dk. - Velkommen.

Et andet sted, hvor du kan deltage med dit input, er på debatten. Den har fået nye funktioner og et nyt udseende, så den er anderledes end den gamle. Kom og vær med, spørg og giv andre svar, lad os lære af hinanden.

Lyst til at lære nyt?

Har du været på kursus i år? Vi har sat uddannelse og udvikling i centrum, så det er på forsiden - helt ud til dig. Når du logger ind, får du på kursussiden, de kurser som er relevante for dig og et par stykker mere til inspiration. Så er det bare om at komme af sted.

22

Foto: Thomas Weilegaard.

DIT INPUT Som bruger af dds.dk kan du finde og læse informationer, og så kan du selv bidrage med indhold til webesiden. Under ’aktiviteter’ kan du oprette en aktivitet, som du gerne vil dele med andre. Har du gang i et fedt spejderarrangement, så kan du oprette et arrangement.

N R .

3

2 010

Tekst Jesper Jepsen, formand for Webudviklingsudvalget i Det Danske Spejderkorps

Login – få dine egne informationer Du kan sagtens bruge dds.dk uden at være logget ind.

Login-funktionen giver dig mulighed for at vise, hvem du er som spejder. Når du opretter en profil på dds.dk og logger ind, så får du arrangementer og kurser vist på forsiden, som passer til dit spejderarbejde. Med din profil fortæller du også andre spejderledere, hvem du er, og du kan søge efter andre spejdere.

FEED BACK Og så er der den grønne fane ude til højre. Den giver dig adgang til vores hjælpesystem, hvor du kan spørge, hvis du mangler indhold, komme med gode ideer, melde fejl på siden og meget andet. Tøv ikke med at bruge den.

En ledig weekend eller hvor skal sommerlejren gå hen?

Der er mange muligheder for at tage på tur og lejr. Under banneret ’arrangementer’ kan du finde kurser, løb, lejere, mærkedage - alle de ting, som sker i korpset. Så kig ind, og lad dig inspirere.

Fremtiden Men, men, men… dds.dk er stor, og der er indhold, som ikke er flyttet over fra den tidligere webside, og så er der noget, vi ikke har bygget et nyt hjem til endnu.

Alt det, der handler om udvalg og korpsledelsen, finder du på udvalg.dds.dk. Når sommerlejerne 2010 er overstået, og vi nærmere os efteråret, så starter en ny udvikling, hvor vi skal give dem et nyt smukt hjem.

Samtidig udvikler vi videre på det, vi allerede har lavet, så du får endnu flere muligheder.

Jeg vil sige tak til alle de herlige spejdere og andre, som har været med til at udvikle dds.dk, stort som småt. Tak for en herlig tur rundt i web-universet. Er du interesseret i at være med til at udvikle webmedier i korpset, så kan du kontakte undertegnede på thekitchenboss@gmail.com.

Til alle spejdere, ledere og andre der bruger dds.dk, vil jeg sige: Kom ind og vær med til at skabe og udvikle, jeg håber, I får stor udbytte af det nye hjem.

23

B R O E N

M A G A S I N

Græsk dans, støvsugning, Fairtrade, bagning, Sightseeing, sangleg, rundvisning, engelsk, engelsk og atter engelsk – Det handler om at være volontør på verdensspejdercentret Pax Lodge i London, om at stå på egne ben – om at være leder i eget liv for at kunne være leder for engelske Brownies, om at se sig selv som verdensborger og engagere sig i den globale spejderlandsby.

24

N R .

3

2 010

Et eventyr som volontør Jeg forlod Danmark en kold novemberdag for at være volontør på verdensspejdercentret Pax Lodge i Hampstead nordvest London for tre måneder. Jeg var en anelse nervøs og meget spændt den dag hvor jeg tog flyet alene til London. Heldigvis blev jeg hentet i lufthavnen af en sød pige fra Canada, og så stod den på første og måske største udfordring herovre – at tale og ikke mindst forstå engelsk.

På Pax Lodge er der volontører fra hele verden og jeg kan roligt sige, at ingen af dem taler noget nær det skoleengelsk, vi lærer i Danmark. Så i løbet af de tre måneder blev jeg ret god til at forstå de forskellige accenter, som piger fra Ghana, Nigeria, Brazilien, Japan, New Zealand og Østrig snakker med.

Der er mange forskellige volontører på Pax Lodge. Min titel er Resident Volunteer, det vil sige, at jeg hjælper til med alt lige fra opvask, rengøring, sengeredning til sightseeing ture for engelske pigespejdere, der kommer og bor her en weekend. Vi fejrer hundredårsjubilæet for pigespejderne, og vi tager dem med op i London Eye, hvor udsigten får en til at sætte endnu mere pris på denne fantastiske by.

kvinder, blev jeg lidt skræmt. Vi ved alle sammen, at der ikke er nogen, der sladrer så meget som en flok kvinder – troede jeg. Men efter at have været her i tre måneder må jeg erkende, at vi pigespejdere, ledere i eget liv, verdensborgere, vi er for cool og respektfulde til at lade vores køns mindre gode sider spolere den oplevelse – det er en fornøjelse at udforske et lukket kvindemiljø. Den stolthed, der hersker på Pax Lodge, over kun at være kvinder og nyde hinandens selskab er utrolig.

Tekst Laura Katrine Telling Hansen, Nyborg Gruppe, De Grønne Pigespejdere

Så for at opleve et rigtigt eventyr har jeg ikke behøvet at rejse længere væk end London. Jeg har ikke været i ødemarken eller sovet under åben himmel, vandret i bjerge eller lavet mad over bål – jeg har haft en hverdag med neglelak, kjoler, varme bade og god mad.

Men det har bestemt ikke gjort det til et mindre eventyr.

For mig startede eventyret allerede den dag, jeg tog flyet til London, ja måske allerede den dag jeg fik en mail fra Pax Lodge, hvor der stod, at jeg havde fået en plads fra d. 24. november 2009.

Snart vender denne eventyrer hjem igen, klar til nye eventyr, så snart jeg har fået en rugbrødsmad.

Hvis ikke man som volontør er leder i eget liv, når man ankommer til Pax Lodge, så bliver man det i hvert fald i løbet af den tid, man er her. Vi bliver pålagt ansvar for planlægning af aktiviteter, gennemførelse og evaluering med piger, som vi aldrig før har mødt. Det ansvar får selv de mest erfarne volontører til at udvikle sig som ledere og få faste holdninger om, hvordan tingene klares bedst næste gang. Når man står over for tyve Brownies og skal forklare dem begreber som fairtrade, genbrug og global opvarmning, så kigger man sig omkring og priser sig lykkelig over, at ens medvolontører altid er der for én.

I løbet af opholdet på Pax Lodge har jeg udviklet gode og stærke venskaber med piger fra hele verden.

Derigennem har jeg hørt om spejd i andre dele af verden – deres sejrer og kampe. Vi har talt om politik, uniformer, ugentlige møder, religion, opførsel, kønsroller – kort sagt alt, hvad der hører forskellige kulturer til. Vi har i den grad udviklet os selv til at være endnu mere engagerede verdensborgere, end før vi kom hertil.

Jeg kommer fra en hverdag med omtrent lige mange kvinder og mænd, så da jeg pludselig stod på Pax Lodge med en udsigt til en ny hverdag kun med 25

B R O E N

M A G A S I N

Aktivitets-konkurrencen:

Vinderne

I efteråret 2009 udskrev Det Danske Spejderkorps en konkurrence, hvor spejderne blev opfordret til at dele deres bedste aktiviteter med andre på dds.dk. Spejderne sendte godt 50 forskellige, nye aktiviteter ind, som blev vurderet på baggrund af spejderværdier, indsatsområder, synlighed og PR. Vurderingen blev foretaget af et uvildigt panel i DDS Program.

Vinderne af konkurrencen er ■ Gitte Ellegaard fra De Blå Spejdere i Rårup for bidraget 50-års jubilæum hos De Blå Spejdere i Rårup ■ Henrik Nørgaard fra Karen Jeppe Gruppe for Refleks-løb ■ Louise Lennon fra De Blå Haslevspejdere for Giv jeres hytte et klimatjek ■ Camilla Jensen fra 1. Dybbøl Mølle Gruppe for Byg din egen vindmølle Vi takker for alle bidragene, og vi håber, at I fremover også deler jeres aktiviteter, så endnu flere kan få glæde af dem.

Refleksløb – et natløb med lygter

Opgaveløb med lommelygter for at finde poster markeret med refleksbrikker. I dette løb er der 6 poster, men der kan føjes flere til for et længere løb. Posterne består af opgaver, som holdet skal løse i fællesskab. Hvert hold skal mindst have en lommelygte samt en deltager på holdet, der kan læse opgaverne ved hver post. Posterne angives på kort med markeringer.

Post 1: Alle skal på skift mime (kun bevægelser, ikke lyde!) et dyr. De andre på holdet skal gætte, hvilket dyr der er tale om.

Post 2: Der skal være sat en snor mellem nogle træer, som alle skal følge med bind for øjnene.

Post 3: Der skal hænges 12-14 refleksbrikker i buske langs en kort rute i buskads. Find alle reflekserne. Tæl, hvor mange I kan finde.

Post 4: Alle skal på skift nynne en sang. De andre på holdet skal gætte, hvilken sang der er tale om.

Post 5: (kræver en legeplads med gynger) Skub hinanden i gang og gyng i takt.

Post 6: (kræver en legeplads med klatretårn) Alle skal bevæge sig baglæns gennem tårnet.

26

Sådan opretter du aktiviteter på dds.dk For at oprette aktiviteter skal du have en profil på dds.dk. Vælg ’Aktiviteter’ i hovedmenuen og klik på banneret ’Opret en aktivitet’ og følg anvisningerne.

N R .

3

2 010

Kalender 2010 20.-22. august Scout Rock scoutrock.dk 21.-22. august Mølleåsejladsen molleasejladsen.dk

2 1

27.-29. august Solarisløbet solaris.dk

3

17.-19. september Nathejk nathejk.dk 17.-19. september Uddannelsesmarked 8.-10. oktober Korpsledelsesmøde med udvalg 10. oktober Åbent hus på Spejdermuseet i København

Spejderjob tilbydes Har din gruppe eller dit udvalg en spændende tjans at tilbyde til en leder eller frivillig? Så skriv til ’spejderjob tilbydes’.

17.-23. oktober Forlev Seniorkursus forlev.dk

Skriv i annoncen, hvad det er for en person, I søger til det frivillige job: er der særlige kompetencer, I søger? Skriv også, hvad I kan tilbyde.

Og husk en ansøgningsfrist og kontaktinformationer.

17.-23. oktober PLan Kurser & ungdomskurser dds.dk

Send annoncen til redaktionen@spejder.dk.

17.-19. september Uddannelsesmarked dds.dk 29-31. oktober Sølvøkseløbet solvokselobet.dk 5-7. november Seniortræf egemosen.dk 13.-14. november Korpsrådsmøde dds.dk 20.-21. november Fenrisløbet fenrisnight.dk 26.-28. november Trænings- og udviklingsweekend

Hold øje med, hvilke nye spejderarrangementer der er for dig og din spejdergruppe i kalenderen på dds.dk

Tilbyd et godt spejderjob Jobbørsen på dds.dk/debat Slå det fedeste spejderjob op på dds.dk.

Grupper, udvalg, løb, projekter kan bruge dds. dk til at søge efter spejdere og ledere med forskellige erfaringer og kompetencer til et stykke spejderarbejde. Måske finder du gruppens nye leder her, eller du finder dit næste stykke spejderarbejde?

FrivilligJob.dk er en jobportal for frivilligt arbejde Her møder foreninger og frivillige hinanden.

Står din spejdergruppe eller arbejdsgruppe i Det Danske Spejderkorps og kan tilbyde et spændende og frivilligt spejderjob, så kan frivilligjob. dk måske koble jer sammen med det, I står og mangler. Klik ind på frivilligjob.dk.

1 Spejderjob tilbydes 1. Klampenborg søger tropsassistent(er) Vi er en mindre, men meget velfungerende gruppe af både drenge og piger, der søger et 1-2 assistenter til vores nye tropsafdeling.

Måske er du selv ”gammel” spejder, eller måske vil du gerne have ledererfaring? Vi bor tæt på Dyrehaven og Øresund.

Læs mere om os på 1klampenborg.dk eller ring til GL Christian Løvdal tlf. 39 63 21 64 eller TL Bjarne Granum tlf. 40 26 11 64.

2

Risskov Piger søger Mikro, mini, junior og trops-assistenter. Ønsker du at være del af et ungt og velfungerende lederteam, hvor vi prioriterer udvikling, nærvær og sammenhold højt, så er du velkommen i Risskov Piger.

Se www.risskov-piger.dk for yderligere information om gruppen.

Kontakt: GL Jette Kristine Olsen på gruppeleder@risskov-piger.dk eller på 22927863.

3 Mads Lerche gruppe søger Søleder/assistent Vi er en gruppe med ca. 80 spejdere, hvoraf nogle godt kan lide at sejle. Men vi mangler nogle voksne, der har lyst til at sejle med dem.

Vi er gode til at give hinanden plads til at være dem, vi er - hver især. Så, at du har lidt tid eller meget tid, er ikke så afgørende - det vigtigste er, at du har lyst til at være en del af os.

Se mere på www.madslerche.dk Kontakt os på ledere@madslerche.dk

27