Broen #4 2011

NR.

Bear Grylls Spejdernes Superhelt Mød De Sorte Spejdere ”Spejdere, stilhed og Jylland – gys!”

Alt om Korpsrådsmødet - hvem blev valgt, hvad besluttede vi, og hvor skal vi hen?

4

2011

B R O E N

M A G A S I N

3: Nyt fra Spejdercheferne 4: Nyheder 6: Det besluttede vi på Korpsrådsmødet 2011 8: Bliv klogere på den nye udviklingsplan 10: De bedste øjeblikke fra Korpsrådsmødet 12: Spejdernes superhelt – Bear Grylls 16: Nyt fra udstyrsfronten 18: Kan du huske Spejdernes Lejr 2012?

20: De Sorte Spejdere med i Holstebro 22: Tager vi klanarbejdet seriøst?

24: Burma – hvor virkeligheden er en anden 28: Friluftsekspressen kører 30: Det vidste du ikke om Det Danske Spejderkorps 31: Spejderjobs 32: Bennis Bagside Broen Magasin er et lederblad udgivet af Det Danske Spejderkorps Forside: Spejderchefen fra England, Bear Grylls, på vej op gennem et vandfald under optagelserne til Ultimate Survival. Et program der er set af over 1,2 milliard mennesker verden over. Foto: Discovery Channel Redaktion: Peter Tranevig, pt@dds.dk (ansv. Redaktør) og Peter K. Maul Layout: FolkmannDesign A/S Annoncer: redaktionen@spejder.dk Oplag: 12.950 Tryk: Als Offset, ApS, ISO 14001 miljøcertificeret. Se deadlines for korpsets trykte udgivelser: Broen Magasin, TRACK, SpejderSnus og Broen Korpsbrev på dds.dk. Bemærk: Artiklerne i Broen Magasin dækker ikke nødvendigvis over redaktionens eller korpsets synspunkter. Broen Magasin bringer ikke alle indsendte indlæg, men giver en tilbagemelding herpå. Det er en god ide at aftale indlæg med redaktøren på forhånd. Rettigheder: Når du afleverer tekster og billeder, giver du Det Danske Spejderkorps rettighed til at bruge tekst og billeder på både papir og internet i DDS-sammenhænge. Redaktionen forbeholder sig desuden den fulde ret til at redigere i materialet.

Det Danske Spejderkorps Korpskontoret ■ Arsenalvej 10 ■ 1436 København K ■ Tlf.: 32 64 00 50 Redaktionen redaktionen@spejder.dk DDS generelt: info@dds.dk ■ www: spejder.dk & dds.dk ■ Vagttelefon uden for kontortid: 32 64 00 99

2

N R .

Alle os, der er aktive i de lokale grupper, mærker, at lejren er tæt på. Gennem samarbejdet i kommunerne, de såkaldte kvartersmøder, er kommunale spejdernetværk ved at blive mobiliseret frem mod lejren. Og vi håber, I fortsat vil styrke det samarbejde.

Fem spejdergrupper, der står sammen, har nemmere ved at råbe kommunen op end fem, der kæmper hver for sig. I Aarhus kommune er samarbejdet nu blevet så stærkt, at de har ansat en projektleder til at få flere børn ind i vores bevægelse. Og i Holstebro har vi fået 800.000 til at styrke spejderarbejdet i et socialt boligområde.

De sorte spejdere skal med Når vi mødes i Holstebro til sommer, vil vi få en oplevelse for livet. Vi vil opleve en lejr, der i størrelse og ambitionsniveau overgår alt det, vi hidtil har kendt.

Når vi sidder foran den store scene til åbningsshowet, vil De Sorte Spejdere, Anders Lund Madsen og Anders Breinholt, byde os velkommen og guide os igennem et festfyrværkeri af spejderstemning.

Vi har prioriteret den direkte støtte til grupperne.

Fire fremragende konsulenter, et rejsehold og et inspirationshold har besøgt landets grupper og hjulpet dem med deres udvikling. Det er en sti, vi vil fortsætte ad i de næste år. Med fokus på decentral uddannelse og en forenkling af administrationen, så grupperne kan koncentrere sig om det, det hele handler om – bedre og mere spejderarbejde. Derfor vil vi skabe et nyt hovedudvalg. Det kommer til at hedde DDS Gruppeliv og bliver den største satsning i de kommende år.

2 011

FOTO Mads Danquah

Spejdernes Lejr er lige på trapperne, og vi glæder os helt vildt.

4

96% har nu en udviklingsplan I dag har 96% af alle grupper i Det Danske Spejderkorps en udviklingsplan – det er super flot.

Nu er vores fælles udfordring at komme fra plan til virkelighed. Fra tanke til bedre spejderarbejde. Og grupperne er allerede godt i gang. Nørrebrospejderne er fx vokset fra 26 medlemmer til 78 gennem synlige aktiviteter i bybilledet, god forældreopbakning og en stærk udviklingsplan.

Vi glæder os til at udvikle Det Danske Spejderkorps sammen med alle jer, der landet over er med til at gøre en forskel for de kommende generationer.

Morten og Marianne

Lejren har åbnet for forhåndstilmeldingen, og tilmeldingerne er strømmet ind, så husk at klikke jer ind på 2012.spejderne.dk, og meld jeres grupper til. Det bliver fantastisk!

Gruppen som grundsten Vi ønsker at udvikle attraktive grupper, med holdånd i ledergruppen, ambitioner for gruppens fremtid og masser af spejdere, der får et stærkt fundament for fremtiden.

Gruppen er i Det Danske Spejderkorps det primære rum for aktivitet, personlig udvikling, fællesskab og formelt medlemskab. Gruppen er dermed også den afgørende enhed for virkeliggørelse af Det Danske Spejderkorps’ formål. Det Danske Spejderkorps’ mulighed for at påvirke børn og unge og samfundet afhænger af gruppernes tilstand og muligheder for udvikling.

3

B R O E N

M A G A S I N

Knivloven ser ud til at blive ændret Det ser ud til, at knivloven ikke består i sin nuværende form, efter at regeringen sammen med Enhedslisten og Liberal Alliance er blevet enige om at ændre den. Knivloven afskaffes ikke, men der bliver formentlig indgået en aftale om at ophæve den del af knivloven, som automatisk udløser syv dages fængselsstraf til alle, der ulovligt bærer kniv.

Spejdere må bære kniv på vej til eller fra spejder Det blev allerede sidste år afgjort, at fiskere, håndværkere og spejdere godt må ”gøre ophold” undervejs med deres knive, ”hvis dette ud fra en samlet vurdering af omstændighederne må anses for rimeligt”. Det vil altså sige, at man ikke bliver straffet for at gå rundt med en kniv på et offentligt sted, når man eksempelvis er på vej til eller fra spejderlejr. Knivloven har voldt mange problemer for friluftsfolk og spejdere, der har været usikre på, hvornår de måtte bære kniv.

Børnenes ”grundlov” fylder 22 år Den 20. november 1989 vedtog FN Børnekonventionen, der er skrevet for at sikre børn helt basale rettigheder, og i dag har over 190 lande skrevet under på konventionen. På Korpsrådsmødet støttede de delegerede op om, at Korpsledelsen skulle kunne udtale sig i sager, der har relevans for Børnekonventionen.

Børnekonventionen fastslår, at børn og unge i hele verden har ret til at overleve, blive beskyttet og udvikle sig. Børn, der kender sine rettigheder, kan bedre være med til at sikre, at de bliver overholdt.

Men det er ikke kun i verdens fattigste lande, at der er behov for at oplyse om børnenes rettigheder. Danske børn oplever også fattigdom, overgreb, vold og mobning. Og ifølge en undersøgelse fra 2010 er danske børn dem, der kender mindst til deres rettigheder, sammenlignet med børn i de andre nordiske lande.

På Korpsrådsmødet blev der støttet op om Korpsledelsens beslutningsforslag B2 – et forslag, der lagde op til, at Korpsledelsen også fremover aktivt skulle kunne udtale sig i aktuelle sager, der bl.a. har at gøre med Børnekonventionen og FN’s menneskerettigheder. Det Danske Spejderkorps er i forvejen repræsenteret i bestyrelsen for UNICEF Danmark, og de rettigheder og værdier, som bl.a. menneskerettighederne står for, spiller i dag en central rolle i det globale spejderarbejde.

4

N R .

4

2 011

Danmarks største outdoorbutik SpejderSport åbnede i november deres hidtil største butik ved Østerport i København. De godt 800 kvadratmeter skal ikke kun fremvise varer, men også inspirere kunderne til at afprøve dem og tilbyde oplevelser, så eventyret allerede begynder i butikken. Butikken har bl.a. en otte meter høj klatrevæg udformet i klippelignende strukturer, plads til at afprøve liggeunderlag på forskellige naturtro underlag, en vandresti, der kan hjælpe med at finde det rigtige fodtøj og meget andet.

Gearet afprøves i butikken ”Med vores butik vil vi gerne give folk oplevelsen af, at de allerede er på tur, idet de træder ind i butikken”, fortæller John Lange, direktør i SpejderSport. ”I mange outdoor-butikker kan man ikke prøve gearet, før man er på tur med det. Det vil vi gerne prøve at lave om på”, fortæller John Lange. Man kan derfor også teste gps’er og brændere i den nye butik. ”Vi vil gerne give kunderne det bedste udgangspunkt for selv at teste udstyret, inden de tager det med på tur”, fortæller John Lange.

5

B R O E N

M A G A S I N

Korpsledelsen 2009-2011. Medlemmer set fra venstre mod højre startende bagest: Erik Aabjerg Friis, Thomas Brøgger, Robert Kjellerup Andersen, Jørgen Svenstrup, Karen Vejby, David Hansen, Marianne Karstensen, Morten Kerrn-Jespersen, Alice Linning, Louise Lennon, Annesofie Bjerre og Mia Rangholm Varming

TEKST Dennis Maigaard foto Jan Vestergård og PTH / Fotogruppen

I weekenden fra den 12.-13. november var 650 spejdere fra hele landet til Korpsrådsmøde. Til dels for at lade sig inspirere, deltage i workshops og blive klogere – men først og fremmest for at stemme om fremtiden for Det Danske Spejderkorps.

Korpsrådsmødet er rygraden i det medlemsdemokrati, som er en af grundpillerne i Det Danske Spejderkorps.

Det er her, at medlemmerne og grupperne får deres stemme hørt én gang årligt, når Korpset love og regler skal vedtages. Samtidig bliver der hvert andet år stemt om pladserne i Korpsledelsen.

Kursen blev sat Foruden de rent lovtekniske spidsfindigheder skulle der på Korpsrådsmødet også nikkes godkendende til den kurs, som Korpsledelsen har stukket ud for Det Danske Spejderkorps over de kommende to år.

De 431 stemmeberettigede vedtog udviklingsplanerne fra 2011 til 2013 med en enkelt tilføjet ændring, der slår fast, at korpsets opgave er at støtte ledelserne af de 450 grupper i at skabe attraktive grupper med fokus på trivsel, forenkling, vækst og videndeling. Overordnet fokuserer udviklingsplanen på fire hovedområder, som er; lederudvikling, attraktivt program, gruppeliv og stærke aktører i samfundet.

6

2010

Foruden godkendelsen af udviklingsplanerne blev der også stemt for budgettet for 2012, der skal sikre rammerne for, at det besluttede kan føres ud i livet.

Heriblandt blev kontingentet for 2012 fastsat til 291 kroner.

En ny Korpsledelse blev søsat I år var et af de år, hvor der skulle sættes navne og ansigter på den nye Korpsledelse, der skal forme visionerne for Det Danske Spejderkorps de næste to år. I de foregående to år har elleve dedikerede spejdere brugt tid og hjerteblod på at føre Korpsets udviklingsplan fra tanke til handling – og for nogens vedkommende var det blevet tid til, at al den gode spejderenergi skulle finde andre steder at komme til udtryk.

På valgdagen om søndagen blev spejdercheferne Morten og Marianne genvalgt – og de ti pladser i Korpsets øverste ledelse blev fordelt.

Mere nærvær Korpsrådet besluttede desuden en stribe forslag til lovændringer, der alle sammen tilsigter at optimere den måde, Det Danske Spejderkorps opererer på.

I lovforslag L1 blev der, med overvældende flertal, vedtaget en procedure for, hvordan man sikrer, at divisionsledelserne bliver inviteret til gruppernes grupperådsmøder. Et led længere oppe blev der i forslag L2 ligeledes vedtaget en procedure, som skal sikre, at divisionslederne ligeledes sørger for at invitere Korpsledelsen til divisionsrådsmøder. Overordnet

N R .

2011

4

2 011

Korpsledelsen 2011-2013. Medlemmer set fra venstre mod højre startende bagest: Erik Aabjerg Friis, Karen Vejby, Rasmus Jensen, Jørgen Svenstrup, Katja Salomon Johansen, Christine Fribert, Mia Rangholm Varming, Ulrik Grønbjerg Andersen, Julie Rasmussen, Marianne Karstensen (Spejderchef), Morten Kerrn-Jespersen (Spejderchef) og Søren Eriksen

har disse regler haft som mål at skabe større sammenhængskraft i korpset.

Anerkendelse af arrangementer og centre Korpsrådet besluttede i 2009 nogle ændringer af lovene, som giver mulighed for formelt at anerkende store spejderarrangementer og centre som enheder i Det Danske Spejderkorps. Adventurespejd-løbet Solaris er fx et anerkendt arrangement under Det Danske Spejderkorps. Tre fremsatte forslag, som alle blev vedtaget af de delegerede, rettede op på uklarheder og sikrer, at formuleringerne nu er helt korrekte.

Spørgsmålet om WAGGGS og WOSM Hvorvidt pigerne i Det Danske Spejderkorps skal meldes ind i World Organisation of the Scout Movement var ligeledes et spørgsmål, som de delegerede skulle tage stilling til i henhold til beslutningsforslag B1. Her har diskussionen været, hvorvidt en indmeldelse af pigerne i WOSM ville svække WAGGGS i deres arbejde med at sikre kvinders rettigheder rundt omkring i verden. Her vedtog man en formulering, der forpligter Korpsledelsen til – efter aktiv dialog med grupper og divisioner – på et korpsrådsmøde senest i 2013 at fremlægge et forslag om, hvorvidt Det Danske Spejderkorps’ piger skal være medlemmer af WOSM.

Fokus på menneskerettighederne I beslutningsforslag B2 havde Korpsledelsen lagt op til, at man med udgangspunkt i Det Danske Spejderkorps’ store erfaring i arbejdet med børn skulle kunne udtale sig i aktuelle sager, der vedrører FN’s menneskettigheder samt børnekonventionen.

De delegerede besluttede at bekræfte Korpsledelsens mandat til at udtale sig på vegne af Det Danske Spejderkorps i sager, hvor vores måde at arbejde med børn og unge på kan have relevans i forhold til menneskerettigheder og børnekonventionerne.

Klar til at tage fat Ovenstående beslutninger har udstyret den nye Korpsledelse med de værktøjer, de skal bruge til sammen med medlemmerne af Det Danske Spejderkorps og spejdere verden over at tage fat på arbejdet med at bygge en bedre verden.

De genvalgte spejderchefer, Morten Kerrn-Jespersen og Marianne Karstensen, sender en varm og inderlig tak til den afgående Korpsledelse, som med deres ildhu og dedikerede arbejde de sidste to år har skabt grobund for det arbejde, som nu forestår. Her skal de nye kræfter samle tråden op og fortsætte arbejdet med at realisere de fælles mål om, at grupperne skal gå styrket ind i fremtiden.

Det er en forventningsfuld ny Korpsledelse, der er blevet sammensat, der glæder sig til at sigte mod flere nye ambitiøse mål for Det Danske Spejderkorps.

7

B R O E N

M A G A S I N

TEKST Korpsledelsen FOTO Mads H. Danquah

Vi tror i Det Danske Spejderkorps på det gode spejderarbejde som metode til at udvikle børn og unge til initiativrige, kreative, ansvarlige og handlekraftige mennesker. Vi forbedrer samfundet ved at udvikle børn og unge gennem oplevelser i spejderlivet. Når vi er så fast overbeviste om dette, så betyder det også, at vi må tage ansvar for at blive endnu flere spejdere. Langt flere børn og unge fortjener nemlig at være med i vores udviklende fællesskab – og samtidig får vi et bedre spejderarbejde ved at være flere.

Vi bliver flere ved at hæve kvaliteten af vores spejderarbejde, så flere oplever, at det er værdifuldt at være spejder, og vi bliver flere ved at invitere flere til at starte i vores spejder-grupper. Bedre spejderarbejde giver nemlig flere spejdere, og flere spejdere giver bedre spejderarbejde!

Udviklingsplan 2011-13 for Det Danske Spejderkorps Vi har en udviklingsplan for Det Danske Spejderkorps for at kunne sætte retning og ramme for korpsets udvikling de næste to år. Den afklarer vores handlingsrum og giver os mulighed for at trække i samme retning.

Udviklingsplanen sætter mål, så vi kan se, om vi udvikler os i den ønskede retning. Målet er endnu bedre spejderarbejde for flere spejdere. Det mål har vi valgt at udtrykke ved 5 % flere indmeldelser og 5 % færre udmeldelser af medlemmer i Det Danske Spejderkorps.

Korpset vil støtte grupperne ved at fokusere sin indsats på fire temaer: Attraktivt program, Lederudvikling, Stærke aktører i samfundet og Gruppeliv. De tilbud og muligheder, som korpset udvikler inden for de fire indsatsområder, skal tilsammen støtte grupperne i deres spejderarbejde. Korpsets arbejde skal have effekt i grupperne.

Samtidig forventer vi, at hver gruppe i egen udviklingsplan tager stilling til de mål og indsatser, som gruppen vil fokusere på for at få endnu bedre kvalitet i spejderarbejdet i gruppen (= længere spejdertid / færre udmeldelser), og hvad gruppen vil gøre for at få flere børn og unge til at melde sig ind i spejdernes fællesskab (= flere indmeldelser).

8

Gruppen beslutter selv, hvad den vil fokusere på i sin udviklingsplan, når blot gruppen forholder sig til, hvad der i gruppen vil give længere spejdertid og flere indmeldelser. Gruppen kan i sin udviklingsplan med fordel lade sig inspirere af mulighederne inden for korpsets fire temaer.

Vi – korps, divisioner, grupper, anerkendte centre og arrangementer i Det Danske Spejderkorps - står altså sammen om at skabe endnu bedre spejderarbejde for flere spejdere.

Udviklingsplanen 2011-13 er en naturlig forlængelse af korpsets plan for 2009-11. Korpsledelsen har med udviklingsplan 2011-13 kontinuitet for øje. Vi vil sikre fortsat vind i sejlene på de skibe, som vi de foregående år har sat i søen. Korpset ønsker at skabe resultater, som gavner grupperne. Derfor fokuserer vi på at få mere effekt ud af den linje, som vi allerede har lagt, frem for at sprede os over mange nye projekter.

Visionen er Spejd 2020 Vi har en stærk vision for udviklingen af vores spejderarbejde i Det Danske Spejderkorps, der hedder Spejd2020. De seks pejlemærker i Spejd2020 er vores kompaskurs, som udviklingsplanen peger frem mod, nemlig: ➔ Spejd er personligt udviklende ➔ Spejd er meningsfuldt ➔ Børn og voksne har et levende samspil ➔ Det er attraktivt og personligt udviklende at være leder ➔ Vi har et fælles spejderarbejde i Danmark ➔ Spejd bidrager til samfundets udvikling Pejlemærkerne i 2020 er udgangspunktet for udviklingsplanens fire temaer.: Attraktivt program, Lederudvikling, Stærke aktører i samfundet og Gruppeliv.

Attraktivt program Vi er overbevist om, at vores spejderprogram er værdifuldt og derfor skal revitaliseres med fornyet fokus på spejdermetode og spejderværdier. Samtidig vil vi fortsat styrke adventurespejd, friluftsliv og internationale spejderoplevelser. Disse typer af oplevelser bidrager til at gøre spejderarbejdet personligt udviklende og meningsfuldt.

Stærke aktører i samfundet Vi mener, at vores unge skal være rollemodeller og kommunikere om spejderværdierne i offentligheden.

N R .

4

2 011

Spejderne i Danmark skal samarbejde og udvise gennemslagskraft lokalt, nationalt og internationalt.

Dette skal bidrage til samfundets udvikling og give det fælles spejderarbejde i Danmark en tydeligere profil, der kan tiltrække endnu flere til spejdernes fællesskab.

Lederudvikling Vores lederuddannelse skal være fleksibel og effektfuldt fremme ledernes kompetencer og fortsatte udvikling. Ved fortsat at styrke åbenhed, involvering og den anerkendende tilgang i ledelse og kommunikation gør vi det attraktivt og personligt udviklende at være leder, og vi giver en tilgang til at skabe et levende samspil mellem børn og voksne.

Gruppeliv Vi skal støtte gruppeledelserne i at skabe attraktive spejdergrupper gennem et fokus på trivsel, forenkling, vækst og videndeling. Ved også at styrke divisionernes rolle som medspillere i gruppernes udvikling skal vi skabe endnu flere attraktive spejdergrupper med høj kvalitet i spejderarbejdet og mange spejdere, der udvikler sig og tager ansvar i samfundet og ude i verden.

Det Danske Spejderkorps Udviklingsplan 2011-13 Bedre spejderarbejde - flere spejdere. Flere spejdere bedre spejderarbejde.

Korpsets fælles mål for udgangen af 2013: Medlemsvækst i korpset gennem: ➔ 5 % flere indmeldelser ➔ 5 % færre udmeldelser

Korpsledelsens indsatsområder for at støtte grupper i at nå målene:

Gruppernes udviklingsplaner tager stilling til mål og indsatser for længere spejdertid og flere indmeldelser.

ATTRAKTIVT PROGRAM Vi iværksætter en revision af vores program og sætter fornyet fokus på spejdermetode og spejderværdier.

LEDERUDVIKLING Vores uddannelse er fleksibel og fremmer ledernes kompetencer og fortsatte udvikling.

Vi gør børn og unge til eksperter i friluftsliv og styrker adventurespejd.

Vi styrker den anerkendende tilgang i ledelse og kommunikation.

Vi inviterer unge med i et globalt fællesskab.

Vi styrker åbenhed og involvering i bevægelsen.

STÆRKE AKTØRER I SAMFUNDET Unge kommunikerer gode fortællinger om spejderværdierne i offentligheden.

GRUPPELIV Vi støtter gruppelederne i at skabe attraktive spejdergrupper.

Spejderne i Danmark samarbejder og har gennemslagskraft i kommuner, nationalt og internationalt.

Vi har fokus på trivsel, forenkling, vækst og vidensdeling.

Vi styrker divisionsledelsernes rolle som medspillere i gruppernes udvikling.

9

B R O E N

M A G A S I N

I midten af november var 700 spejdere samlet til Korpsrådsmøde - den årlige generalforsamling i Det Danske Spejderkorps. Her blev netværket, inspireret, diskuteret, udviklet, valgt og besluttet. Her har vi samlet et par øjeblikke fra en hæsblæsende weekend uden for kortet i Midtjylland. Her fanget af Fotogruppens dygtige fotografer.

B&U-redaktionen i fuld gang med at dække begivenheden.

Det blev til 13 videoindslag og 12 artikler, der alle kan ses eller genses på dds.dk

Søndagen bød på underholdning fra Forlev. 650 spejdere gav den fuld gas med svampe, bolde og spande.

Rødt kort - på årets møde blev der valgt ny ledelse og vedtaget nye love og beslutningsforslag.

10

Økonomi og politik blev debatteret flittigt på årets møde.

N R .

4

2 011

Entusiastisk reporter fra redaktionen på jagt efter det helt rigtige skud.

Kandidaterne til den nye korpsledelse i gang med valgtalerne. 14 stillede op, og 12 blev valgt.

Christine Fribert og Rasmus Jensen, nye medlemmer af Korpsledelsen, i fuld gang med at deltage i debatten om Det Danske Spejderkorps’ udvikling de næste år.

De 650 deltagere brugte lørdagen til at udvikle Det Danske Spejderkorps ved at gå på opdagelse blandt gode projekter og inspiration udefra.

11

B R O E N

M A G A S I N

Eksklusivt interview: Bear Grylls er spejdernes superhelt. En frygtløs friluftsekspert, der trækker enorme seertal i over 180 lande med sit tv-program ”Ultimativ overlevelse”.

Han har krydset Nordatlanten i gummibåd, besteget Everest som 23-årig og nu også skrevet en selvbiografi. Broen bringer et portræt af Bear Grylls og et eksklusivt interview med manden, der er den yngste britiske spejderchef nogensinde.

Bear rejser til destinationer over hele verden i ”Ultimativ Overlevelse”.

12

N R .

Yngste Chief Scout nogensinde Bear Grylls er dog ikke kun kendt for at klatre op ad lianer og spise saftige livlige larver. I juli 2009 blev han valgt som den den yngste Chief Scout for det britiske spejderkorps nogensinde – nummer ti efter Lord Baden-Powell. Med en ny uniform og et klart fokus på adventureaktiviteter har det britiske spejderkorps oplevet en kæmpe vækst under Bear Grylls. Og mange mener, han bærer en stor del af æren på grund af sin skarpe adventureprofil. Danske spejdere så ham måske til åbningsceremonien til Verdensjamboreen i Sverige, hvor han rappellede ned på scenen - til stor jubel fra de britiske spejdere. Faktisk skulle den

2 011

Tekst Peter Kondrup Maul foto Discovery

Bear Grylls har ikke bare et imponerende navn.

Han har også et ret imponerende cv. Han har været jægersoldat i den engelske specialenhed SAS, besteget Everest som 23-årig og er i dag vært på det populære tv-program ”Ultimativ overlevelse”. Vel at mærke samtidig med han passer sin tjans som Chief Scout i det britiske spejderkorps.

I programmet ”Ultimativ overlevelse”, der for alvor gjorde Bear Grylls kendt, sendes han ud i Amazonas’ regnskov, Alaskas vildmark og Afrikas ørken for at vise, hvordan man overlever i ekstreme miljøer. Og det går sjældent stille for sig. I Sahara opsprætter han en selvdød kamel for at bruge den som sovepose.

I Alaska krydser han en brusende flod via en våd, rådden træstamme, der pludselig brækker midtover, og i Louisianas sumpområder bruger han sin hånd som lokkemad i det mudrede vand og kan efter kort tid hive hånden op med en 10kgs malle på - der ikke vil give slip. Programmet er uhyre populært og har over 1,2 milliarder seere. Flere mennesker, end der bor i hele Indien.

4

13

B R O E N

M A G A S I N

tidligere jægersoldat have landet på scenen med faldskærm, men vejret blev for dårligt.

Da Bear som seksårig blev spejder i London, var der dog ikke nogen, der regnede med, at han en dag skulle blive spejderchef. ”Jeg husker min første dag i spejderkorpset, hvor jeg så alle de her store drenge i deres nypressede skjorter, der var behængt med medaljer og emblemer. Jeg var en tynd lille splejs i sammenligning, og jeg følte mig endnu mindre, end jeg så ud. Hvis nogen på de der spejderaftener havde fået at vide, at jeg en dag ville blive udnævnt til Chief Scout og dermed blive forbillede for 28 millioner spejdere i hele verden, ville de være faldet om af grin”, skriver Bear i sin selvbiografi Mod, sved og tårer.

Mod, sved – og en lille smule held Det lå altså ikke i kortene, at Bear en dag skulle blive spejderchef. Ligesom det efter en faldskærmsulykke i 1996 heller ikke lå i kortene, at han en dag ville bestige Mount Everest. Han havde efter ulykken brækket rygsøjlen tre steder, og lægerne var i tvivl, om han nogensinde ville komme til at gå igen. Men kun halvandet år efter sin ulykke stod Bear Grylls på toppen af verdens højeste bjerg. Endda som den dengang yngste englænder nogensinde.

FEM MINDEVÆRDIGE BEAR GRYLLS-ØJEBLIKKE PÅ YOUTUBE: ■ Da han klatrer over en kløft i Texas med et gammelt reb, og den ene ende af rebet river sig løs.

■ I Sahara, hvor han tisser på sit tøj for at lade fordampningen nedkøle ham.

■ Da han i Mexico tager honning fra et bibo, bliver stukket i ansigtet og først undervejs i programmet finder ud af, han er ret allergisk over for bistik.

■ På savannen i Kenya, hvor Bear presser væsken ud af en elefantlort. Og drikker den.

■ Da Bear simulerer at være skibbruden på en lille tømmerflåde i det caribiske hav, og det eneste ferske vand, han har, er fyldt med mågelort. Så i stedet for at drikke det (med munden), optager han væsken på en noget alternativ måde...

14

Og selvom Bear har besteget flere farlige bjerge i Himalaya, stået på ski over Antarktis og været igennem flere strabadser end Tintin, mener han ikke selv, han nogensinde har været den stærkeste, hurtigste eller bedste. Han har derimod haft en kæmpe viljestyrke, en utrolig evne til at bide smerte i sig og til tider også en vis portion held på de rigtige tidspunkter.

I selvbiografien er det især Bears opvækst og de skelsættende oplevelser i hans liv, der fylder meget.

Vi hører om hans år på kostskolen Eton, hvor han sneg sig ud om natten for at klatre på skolens gamle bygninger, om sin tid på karateskole i Japan, den hårde optagelsesprøve til jægerkorpset og om den kolde og udmattende vej til jordens højeste punkt.

Så selvom Grylls ikke skriver om de halsbrækkende overlevelsesstunts og nærdødsoplevelser, der er med i ”Ultimativ overlevelse”, indeholder bogen eventyr og adrenalin nok til at give selv den vildeste adventurespejder sved på panden.

I forbindelse med udgivelsen af Bear Grylls’ selvbiografi Mod, sved og tårer har Broen-redaktionen haft fornøjelsen af at stille Bear Grylls et par spørgsmål om hans liv som spejderchef og hans opfattelse af spejderbevægelsen:

Bear på toppen af Everest med sin gamle soldaterkammerat.

Bestigningen af verdens højeste bjerg fylder en del i bogen

N R .

Bear, som man kan læse i din bog, har du lige siden barndommen ført et noget mere aktivt og udfordrende liv end de fleste. Er det noget, du også vil opfordre nutidens unge til? ”Ja! Det er bl.a. derfor, jeg elsker at være chef for spejderne. Det er et drømmejob at inspirere unge mennesker til at følge deres drømme, komme ud i naturen og opleve ægte eventyr og friluftsliv.”

Du har været spejder i mange år og er nu blevet ”Chief Scout” – hvad ser du som de vigtigste værdier i spejderbevægelsen: ”Venskaber, friluftskundskaber og livsfærdigheder. Og at give mennesker mulighed for at gøre, hvad de måske ikke har kunnet før: Skabe deres egne eventyr!”

De britiske spejdere har haft stor succes med at fokusere på eventyr og adventure. Hvorfor det fokus? ”Alle børn og unge har lyst til eventyr. Og netop eventyr og store oplevelser har altid været kernen i spejderbevægelsen.”

4

2 011

Hvad er dit mål for spejderne som ”Chief Scout”? ”Mit mål er at hjælpe de titusinder af børn og unge, der bliver spejdere til at få en fed spejdertid, og også at opfordre flere voksne til at blive frivillige i bevægelsen.”

Hvad er spejderbevægelsens rolle om ti år? ”At føre an som den største og bedste ungdomsbevægelse i verden og at opfordre unge til at elske og respektere naturen.”

Hvad er dit bedste råd til at overleve i vildmarken som spejder? ”Sørg altid for at have en plan B, og giv aldrig, aldrig op!”

Det er tydeligt, Bear er en travl mand. Hans tid er delt mellem et tilbagetrukket liv med familien på en ø i Wales, hans job som Chief Scout og rollen som overlevelsesekspert i alverdens ubarmhjertige destinationer. Da vores interview er forbi, tager Bear sin rygsæk over skulderen og siger farvel. Han er ved at optage ottende sæson af ”Ultimativ overlevelse”, og hvor næste afsnit skal optages, ved vi ikke. Noget siger os, at han heller ikke selv er helt sikker. Men han skal nok klare det. Det gør han jo altid.

Bear efter sin overflyvning af Everest med en motoriseret paraglider.

Spejderchefen Bear Grylls står for den årlige uddeling af Dronningens Spejderpris på Windsor Castle.

15

B R O E N

M A G A S I N

Lyder ord som londonblok, pælebor og patruljekasse som sød musik i dine ører, er der godt nyt. Spejder Sport har nemlig sænket priserne på patruljeudstyr. Vi har taget en snak med Spejder Sport om priser og sortiment.

16

N R .

Ny distributionsform og nye leverandører giver lavere priser En af de ting, som Bjarke har ændret, er distribution af flere af de mere specielle varer som f.eks.

Londonblokke, pælebor og patruljekasser: ”En af de ting, jeg oplevede, var, at distributionen og lagerrenten ved at have specielle varer liggende i alle butikker var alt for høj”, forklarer Bjarke og fortsætter: ”ved at samle blandt andet patruljekasser i vores webshop og sælge dem derfra, har vi opnået en kæmpebesparelse, som vi har kunnet give videre til spejderne i form af lavere priser”.

Da grupperne normalt besøger Spejder Sports hjemmeside, når de planlægger at købe de særlige spejdervarer, er det nemt og hurtigt for lederen samtidig at placere ordren – og bede om gratis forsendelse til den lokale Spejder Sport, hvor varen kan hentes 3-5 hverdage efter ordreafgivelse.

Købsprocessen er reelt uændret for lederen, men besparelsen for gruppen er markant.

Et andet sted, hvor Bjarke har brugt mange kræfter, er på gennemgang af Spejder Sports leverandører. Flere er nu skiftet ud, så der kan leveres bedre og billigere produkter. Det gælder f.eks. petroleumslamper, hvor prisen er faldet med over 30 % fra 129,00 til 99,00 – og der gives selvfølgelig stadig spejderrabat, understreger Bjarke. GPS er også et område, hvor et godt indkøbsarbejde har givet resultat. Spejder Sport følger stadig de vejledende priser, men har modsat tidligere nu mulighed for at give spejderrabat ved køb af GPS – noget der tidligere var helt umuligt pga. de meget lave avancer, der er på forbrugerelektronik.

Kvaliteten stadig i top En ting, som Bjarke dog aldrig vil give køb på, er kvaliteten. ”Vi har i Spejder Sport et nedre niveau for de produkter, vi vil føre, og jeg har derfor svært ved at forestille mig, at vi f.eks. skulle føre økser til 99,00 kr., hvor skaftet knækker, øksehovedet er maskinslebet og umuligt at slibe op, fordi alt er lavet i en for ringe kvalitet,” forklarer Bjarke og henviser til det nye sortiment af håndsmedede Hultsbruk Økser. Her er kvaliteten helt i top, og Spejder Sport har nu efter en udvidelse til 3 modeller et sortiment, der dækker et brugsområde fra almindelige økser til patruljeturen til specialøkser til f.eks. shelter byggeri. Samtidig er økserne stadig prismæssigt 10 – 20 % under priserne i byggemarkederne.

2 011

Tekst: Peter Kondrup Maul FOTO: Søren Friberg

Spejder Sport sænker priserne på patruljeudstyr I løbet af det sidste års tid har Spejder Sport sat priserne ned på en lang række af de klassiske patrulje- og spejdervarer som f.eks. patruljekasser, petroleumslamper, vanddunke, tovværk osv.

Indkøber Bjarke Walløe, der har ansvaret for indkøb af spejdersortimentet, fortæller: ”Jeg har selv været materielansvarlig i gruppen, og inden jeg blev ansat i Spejder Sport, oplevede jeg tit, at selvom Spejder Sports produkter til patruljekasserne altid kvalitetsmæssigt var i orden, var priserne en anelse over mange af konkurrenterne som f.eks. vores lokale byggemarked. Da jeg startede i Spejder Sports indkøbsafdeling, gik jeg derfor i gang med at analysere spejdersortimentet med henblik på at få priserne til grupperne ned.”

4

Nye spejderkoncepter på vej Claus Damgaard Nielsen, der er salgschef i Spejder Sport, arbejder også for, at spejderne og deres mange friluftsbutikker får et endnu tættere samarbejde i fremtiden. Bl.a. vil man gerne udvide sortimentet med mere funktionel spejderbeklædning, der kan tåle de hårde ture, men samtidig er så fedt designet, at man også vil bruge det til hverdag. I 2008 kunne Spejder Sport sælge en softshell med DDS-logo, og og snart lanceres en Devold multisport trøje med Adventurespejd-logo. Claus håber på at fortsætte den linje og kunne lancere flere fede funktionelle spejderprodukter fremover. Og helst til en god pris. ”For at kunne få de nye spejderprodukter ned i pris, kræver det, at de kan sælges til en stor målgruppe.

Og det stiller helt særlige krav til både design og funktionalitet, der gerne skal gå op i en højere enhed”, fortæller Claus.

Claus understreger i denne forbindelse, hvordan de i Spejder Sport er glade for input fra de aktive spejdere. ”Vi elsker, når spejdere, der bruger vores produkter, vender tilbage med feedback. Vores indkøbere tager udgangspunkt i mange faktorer, når næste sæsons sortiment skal udvikles, og den bedste feedback kommer fra dem, der bruger produkterne. Det gælder bl.a. vores medarbejdere, der jo tester tøj og gear året rundt. Men det gælder bestemt også spejderne, der virkelig er ude i naturen og sætter grejet på prøve.”

17

B R O E N

M A G A S I N

Som de mest legendariske festivaler vil Spejdernes Lejr 2012 gå over i historien som en lejr, hvor der blev tænkt både nyt og stort. Her er historien om, hvad der kommer til at ske, når 35.000 spejdere for første gang mødes på tværs af korpsene på en mark i Holstebro næste sommer.

Forstil dig en græsmark på 250 hektar klistret til med telte i alle regnbuens farver. Latter, råb og liv. Røg fra bål og lyden af en guitarhelt, der besynger en gruppe grønne pigespejdere et sted. Skumfiduser og brændte mandler. En dansk sommerhimmel, der blåner over Jyllands jord. 35.000 spejdere, der vifter med hvert sit farvede tørklæde, og en by, der fester med.

Velkommen til Spejdernes Lejr 2012. Velkommen til den største spejderbegivenhed i Danmark nogensinde.

Når superlativerne nemt kommer helt op at ringe i beskrivelsen af næste års sommerlejr, skyldes det, at alle fem spejderkorps i Danmark for første gang er gået sammen om at lave en fælles lejr: Spejdernes Lejr. Det sker på en græsmark nordvest for Holstebro i uge 30 og bliver en spejderbegivenhed uden sidestykke med op mod 50.000 deltagere og gæster ved åbningsshowet. Det er dog ikke størrelsen i sig selv, der er det særlige ved Spejdernes Lejr. Det er den umage, alle har gjort sig for at gøre det her til en speciel spejder-oplevelse. Det fortæller en af de to lejrchefer, Erling Birkbak. ”Der skal på enhver spejderlejr være både udvikling og udfordring for alle, men her tør jeg godt love, at alle på forhånd har strakt sig 10 centimeter ekstra for at gøre Spejdernes Lejr til noget særligt også indholdsmæssigt,” siger han og fortæller om de tre tematikker, lejrledelsen har lagt for lejren.

”'Jeg udvikler mig', kalder vi temaet, der betyder, at hver spejder skal udfordres som spejder og som menneske, 'vi forandrer verden' er et andet tema, som handler om, hvordan spejderne påvirker det samfund, vi lever i både lokalt, nationalt og internationalt.

Som det tredje og afgørende tema Sagt om spejdernes lejr 2012: har vi temaet 'vi mødes'. For det er HVAD ER DET FEDE VED AT VÆRE PÅ EN jo det, vi gør i Holstebro til sommer,” SÅDAN EN STOR LEJR? forklarer Erling Birkbak, ”mødes på tværs af korpsånd og kulturer”. ”Den ånd, der opstår, når man er mange, der er fælles om noget. Når der er lejrbål og ceremonier, og man går høj i seng. En mangfoldighed Spejderlejr reinventet af mennesker og masser af nye venskaber, og måske lidt kæresteri.

Nysgerrighed over for nye venner Det bliver fedt!” og nye måder at gøre tingene på Louise Vestergaard Mark, 15 år fra Skjoldhøj i Århus. KFUM-spejder. ligger som en rød tråd rundt om hele den lejrplads, der sammen med det nysåede græs opstår i Holstebro til sommer.

Ikke så få ting bliver afprøvet for allerførste gang eller taget et skridt videre i forbindelse med Spejdernes Lejr.

Det gælder også samarbejdet med værtskommunen Holstebro, fortæller lejrchef Erling Birkbak: ”Vi er gået sammen med kommunen og SSPsamarbejdet (Skole, Socialforvaltning og Politi) om at 18

N R .

”Det kan være en virksomhed, der sponserer en ukrainsk pigespejders deltagelse og rejseudgifter, men også en boligforening, der hjælper os med at samle og reparere 1000 cykler, så vi kan tage turen fra lejrpladsen og ned i byen på bycykel,” siger Erling Birkbak, der forventer et forvandlet bybillede i Holstebro til sommer. ”For borgerne i Holstebro er det her med til at skabe sammenhold, og jeg er slet ikke i tvivl om, at byen, der fordobler sit indbyggertal i de dage, vil iklæde sig lejren. Cityforeningen taler allerede nu om at udsmykke byen med rafter og med spejderlogoer, og for folk i Holstebro og omegn vil Spejdernes Lejr 2012 være et fælles referencepunkt i mange år frem,” mener Erling Birkbak.

Orange Scene - bare spejderagtig Det spejderhistoriske øjeblik, der folder sig ud omkring Idrætscenter Vest ved Holstebro sommeren 2012, forløses ved et storstilet åbningsshow søndag den 22. juli 2012. Konferenciererne er Anders Lund Madsen og Anders Breinholt, bedre kendt som De Sorte Spejdere fra P3, og showet bliver 'x-factor og fjernsynsrelateret', røber hovedudvalgsformanden for 'Store Arrangementer', Charlotte Flaskager. ”Showet bliver professionelt nok til, at det kan vises på en af de store tv-stationer, og vil selvfølgelig indeholde spejderindslag, der perspektiverer, hvad det vil sige at være spejder i 2012. En meget anerkendt – men endnu meget hemmelig - sanger kommer også på scenen og hjælper os med at synge vores lejrsang,” siger Charlotte Flaskager og tilføjer: ”Vi lægger overliggeren højt. Vi vil så gerne vise, at når vi er flere, så kan vi mere.”

Scenen er som alt andet professionel, 'lidt à la Roskilde Festivals Orange Scene – bare spejderagtig', som Charlotte Flaskager forventningsfuldt siger det. For den enkelte spejderdeltager, hvor en typisk deltager vil være 10 – 18 år, er åbningsshowet forløsningen på både uger og måneders spænding.

”Det er vildt og stort, at jeg er med i det her,” vil han eller hun tænke, kigge rundt på de andre og mærke et sug i maven. Godt, der er en uge til at udforske alt det her. Når røgen fra det store show har lagt sig, skydes lejr-aktiviteterne for alvor i gang. Heller ikke her skorter det på ambitioner, fortæller Morten Kjær Lennon, der er hovedudvalgsformand for 'Aktiviteterne'. ”Når du skærer ind til benet, handler alt spejderarbejde om at komme fra A til B, vi roder bare ikke med kompas længere, men giver aktiviteterne et moderne tilsnit og forsøger at udvikle helt nye koncepter,” siger han og tilføjer: ”Hvis der er noget, spejderne er gode til, så er det at opfinde den dybe tallerken igen og igen.”

2 011

Tekst Jannie Schjødt Kold foto Spejdernes Lejr 2012

arbejde med foreningsdemokrati i det socialt belastede boligområde Trekanten i Holstebro. Vi flytter nogle af selve lejr-aktiviteterne ud i boligområdet undervejs, og målet er at motivere de unge der til at gå aktivt ind i det frivillige foreningsarbejde,” fortæller Erling Birkbak.

På samme måde har spejderne og kommunen fundet fælles fodslag i at tage ud til lokale virksomheder og tale om, hvad de kan bidrage med til den store spejderevent, der sætter Holstebro på danmarkskortet for en uge.

4

Bobler og Burmaspil Et af de nye tiltag er de såkaldte bobler: Et interval på tre timer hvor 1000 spejdere på samme tid deltager i samme aktivitet, som de booker sig ind på inden lejren.

Hver deltager kan hoppe på i alt fem bobler valgt blandt flere end tyve forskellige bobler med forskelligt indhold. ”Det øger intensiteten, at vi er så mange på samme aktivitet. Det har nogle klare stordriftsfordele og så får vi lukket en masse energi ud ved blandt andet at løbe nogle kæmpestore løb sammen,” forklarer Morten Kjær Lennon.

Som eksempel på en boble, fortæller han om søspejderne, der dag og nat har et hold spejdere ude at sejle på Limfjorden. Temaet 'vi forandrer verden' går også igen i aktiviteterne, og deltagerne på Spejdernes Lejr kan glæde sig til at få besøg af tunesiske spejdere, der personligt har deltaget i Jasminrevolutionen, lige som spejderhjælpens Burmaspil også kommer for dagen. Men det skal ikke være seriøst det hele. ”Ud over de planlagte aktiviteter er der plads til frie aktiviteter. Der, hvor vi sætter os op i spejder-loungen eller afholder gadediskotek,” understreger Morten Kjær Lennon, der mener, at spejdere overalt i landet fremover vil støde på spørgsmålet: ”Var du med i 2012?”

HVEM, HVAD, HVORNÅR: Spejdernes Lejr 2012 finder sted fra den 21. - 29. juli i Hostebro. Lejren er for både spejdere og ikke-spejdere, og prisen er 1775 kroner. Der forventes at komme op mod 50.000 mennesker ved åbningsshowet, og deltagerne vil være i alderen 0 – 90 år. Fem danske spejderkorps står bag Spejdernes Lejr 2012: Dansk Spejderkorps Sydslesvig, Danske Baptisters Spejderkorps, De grønne pigespejdere, Det Danske Spejderkorps og KFUM-Spejderne i Danmark.

Læs mere om, hvordan du kommer med: www.2012.spejderne.dk 19

B R O E N

M A G A S I N

”Og som med alle fede fester og festivaler er der kun et rigtigt svar på det spørgsmål: Ja, selvfølgelig,” siger Morten Kjær Lennon.

Midt på ugen sprænger i hvert fald et brag af en fest i luften. Den for de plus 18-årige. De skal have lov til at have en fest, hvor de lytter til den musik, de bedst kan lide, det være sig jazz, techno eller rock, fortæller Charlotte Flaskager. ”Mange af dem er ledere og har knoklet for at skabe en mindeværdig lejr for de mindre spejdere, så nu er det deres tur til at give den gas, hygge sig og drikke et glas vin,” siger hun.

På det tidspunkt på lejren vil de mange spejdere have fundet sammen i nye venskaber, holdt 'kvarterets dag' med andre spejdere fra deres lokalområde og måske fået en snigende erkendelse af, at det her ikke varer evigt. Lige som det at læse lejravisen og gå på nettet for sidste lejrnyt er blevet hverdag.

En god historie – hundredvis af fortællinger Som på de rigtigt store festivaler som fx Roskilde Festival, får også Spejderens Lejr - om ikke dens egen medieby - så i hvert fald dens eget medietelt.

Her vil 150 frivillige mediefolk tage imod historier fra lejrdeltagerne og omsætte dem til lejrnyheder og gode historier. Det fortæller Morten Lykkeberg, der er hovedudvalgsformand for 'Kommunikation og Merchandise'. ”Vores mål er at få sat ord på det, der sker, og udbrede de gode historier til alle andre både før, under og efter lejren,” siger han.

Mediemæssigt kommer sommerens spejderbegivenhed til at spille på alle tangenter: Radio, tv, web og print. ”Vi forventer, at mange spejdere har digitale dimser med i lejrrygsækken og vil kunne modtage nyheder løbende. Derudover udgiver vi en daglig lejravis, som nok skal nå ud i alle teltkrogene, og så sender vi radio og arbejder ihærdigt på at få lov at levere til flere danske tv-stationer,” forklarer Morten Lykkeberg.

Sagt om spejdernes lejr 2012: HVAD ER DET SÆRLIGE VED SPEJDERNES LEJR 2012? ”Spejdernes Lejr 2012 øger samarbejdet mellem korpsene, og så er det fedt at kunne give ungerne en unik mulighed for at møde spejdere fra hele landet på en kæmpe stor lejr med kæmpe-store aktiviteter.

Jeg synes, det er godt tænkt, at vi skal ligge i kvarterer med de andre grupper fra kommunen, så både ledere og spejdere rykker hinanden nærmere på tværs af korpsene. Spejdernes Lejr 2012 har også gjort, at vi er nogle gruppeledere fra både KFUM, DDS og De grønne pigespejdere, der i slutningen af november begynder at mødes og udveksle erfaringer og netværk.”

Signe Aaskov Kold, gruppeleder, De grønne pigespejdere Gladsaxe.

20

De fleste af de frivillige i medieteltet, hvoraf nogle laver tv, radio og avis til daglig, er fundet, men der er stadig plads til flere med flair for den gode fortælling, siger Morten Lykkeberg, der mener, medieteltet opfylder et basalt behov hos deltagene. ”Det handler om at få sat ord på det, man oplever.

Både mens man er der, men også når man er kommet hjem og genoplever det hele på nettet,” siger Morten Lykkeberg, der har erfaring med, at mange mødes en måned efter lejren for at ses og huske på alt det fede, de har oplevet. ”Så er historierne og ikke mindst billederne en fælles bog, der binder oplevelserne sammen – og så er det jo altid sjovt at se noget, man selv har været med til i medierne,” siger han.

Fint besøg udefra Spejderne bliver ikke de eneste gæster i Holstebro i uge 30. Ud over de omkring 2000 gæster på lejren, der ikke i forvejen er involveret i spejderarbejdet, får lejren fint besøg fra anden side. ”Vi prøver noget nyt og inviterer en række borgmestre fra hele landet, skolechefer, kulturchefer, embedsmænd og ministre til at besøge lejren en halv dag,” fortæller Morten Lykkeberg, ”så de ved selvsyn kan konstatere, at spejdere gør en forskel.”

Nøglepersonerne bliver fra starten koblet på de lokale spejdere fra deres eget område. ”På den måde kan man som spejder skabe en god kontakt til en vigtig samarbejdspartner og bevillingsgiver i lokalområdet,” siger Morten Lykkeberg, der dog ikke endnu ved, hvor mange nøglepersoner, der kommer på besøg i Holstebro i uge 30.

Det man ved med sikkerhed er, at efter otte dages intenst lejrliv, gadediskotek og gudstjeneste, sejlads, spil og spejderier, så får også Danmarks største spejderlejr en ende. ”Afslutningsshowet lørdag den 28. juli binder en sløjfe til åbningsshowet og bliver lige så stort.

Forskellen er bare, at her skal der være plads til flere forskellige stemninger,” siger Charlotte Flaskager, hovedudvalgformand for 'Store Arrangementer.' ”Vi skal selvfølgelig se indslag fra alt lejrlivet og holde et brag af et show, som får de mange tørklæder til at blafre i vinden, men samtidig skal der være plads til, at den enkelte spejder kan sidde og kigge lidt ud i luften og være eftertænksom,” siger hun.

Efter showet, der varer til ud på natten, danser de feststemte spejdere tilbage til deres respektive kvarterer og telte for at tilbringe den sidste nat på Danmarkshistoriens største spejderlejr. Næste dag ankommer busserne, og så er det afgang: Tilbage til virkeligheden.

N R .

4

2 011

For værterne ved de store lejrbåls-shows på Spejdernes Lejr 2012, Anders Lund Madsen og Anders Breinholt, er ventetiden lang – og frygtindgydende. For hvad sker der egentlig, når de står ansigt til ansigt med 50.000 spejdere i Holstebro?

Tekst Jannie Schjødt Kold foto Henrik Ohsten

I er ikke selv spejdere, og set udefra er spejdere nogle sære væsener, der går i ens tøj, laver ild, binder knob og tørklæder. Er I bange?

Anders Lund Madsen: ”Jeg er bange for at blive en af dem! Det skete for min storebror, der var KFUMspejder og tog på jamboreer. Da han kom tilbage, havde han fået et mærkeligt udtryk i øjnene. Han er aldrig rigtig kommet ud på den anden side af det der spejder-væsen, og jeg er bange for, at det samme vil ske for mig.”

Anders Breinholt: ”Nej, men det burde jeg måske være. For mig er det uhyggelige, at nogen vælger at blive ved med at være spejder – sådan langt ind i voksenalderen, hvor de fleste får sig nogle sunde interesser såsom at drikke sig fulde. På den anden side, så er det sværeste ved at være spejder sikkert at høre på alle de fordomme.”

Hvad frygter I mest ved mødet med 50.000 spejdere?

Anders Lund Madsen: ”Nætterne. Jeg frygter at blive lavet om og vågne som spejder. Men jeg er også fascineret af spejdernes kraft, og hvis bare Anders og jeg skiftes til at holde os vågne, så går det nok.”

Anders Breinholt: ”Jeg er ikke bange for noget, så længe jeg har Anders ved min side. Bare de ikke opdager, hvor utrolig dårlig jeg er til at binde knob. Jeg dumpede faktisk min 'knob og stik-eksamen', da jeg var i civilforsvaret som 18-årig.”

Hvordan har I det med Holstebro?

Anders Breinholt: ”Det kunne også være spændende at se hinanden i nattøj, det har vi aldrig prøvet.”

Hvem af jer ville være hurtigst til at slå et telt op?

Anders Lund Madsen: ”Anders Breinholt. Han har en fingerfærdighed, der er legendarisk i hele Ølstykke, hvor han kommer fra.”

Anders Lund Madsen: ”Jylland skræmmer mig generelt. Men når man kommer op over Skive, så bliver det altså rigtig uhyggeligt. Der er så stille, at man kan høre sig selv – og det er det værste. Jeg er angst på tre planer: Spejdere, stilhed og Jylland, gys!”

Anders Breinholt: ”Jeg er mere praktisk anlagt end Anders. Men jeg gider ikke, jeg er sløv og kan heller ikke lide at campere.”

Anders Breinholt: ”Jeg har været der og var overrasket over, at Peter Schaufuss Balletten dengang lå i Holstebro. Det er det eneste, jeg ved, og at de er meget søde i Holstebro. Hvis de ikke er det, så går det nok, for vi kommer jo 50.000 flinke typer.”

Anders Breinholt: ”Jeg ville klart være 'DovenSpejder', og Anders ville være en slags 'ObservationsSpejder'. Ham, der ligger i en fatboy og hjerner over et eller andet.”

Hvilke spejder-typer ville I være, hvis I var spejdere?

Skal I sove i telt sammen?

DE SORTE SPEJDERE:

Anders Lund Madsen: ”Vi håber det ikke, men når først spejderne ruller charmen ud og siger, de har bygget en seng til os af lutter knob og tørklæder, så bliver vi nok fristet. Vi er jo kun mennesker.”

Et populært radioprogram på DR’s P3 med Anders Lund Madsen og Anders Breinholt, der eksklusivt er genopstået i rollen som værter på de store lejrbåls-shows på Spejdernes Lejr 2012.

21

B R O E N

M A G A S I N

Måske er det på tide, at vi gør op med, at seniorgrenen skal rumme alle spejdere fra 16-23 år. Når vi nu deler de yngre spejdere op i minier, juniorer og tropsspejdere for at give dem alderssvarende udfordringer, hvorfor skal alle de 16-23 årige så lave det samme? Kunne man måske forestille sig, at vi kunne give de unge nogle bedre rammer, sådan at de ligesom de yngre spejdere får flere alderssvarende udfordringer og en stærkere personlig udvikling?

Livet efter troppen danner rammen om nogle fantastiske år af ens spejdertid, men er grupperne gode nok til at sætte deres seniorer i spil?

22

N R .

Prøv at forestille jer, at klanen fik den samme ledersparring og økonomiske støtte som resten af gruppens grene – så blev det måske til noget med den vandresommerlejr til Sverige, som ellers aldrig kommer længere end til snakken i klanlokalet. For det andet dækker det over, at de unge ikke skal tvangsudskrives til at redde minigrenen, når der igen mangler ledere.

Og det tror vi heller ikke på, er godt seniorarbejde. Men det er ikke ensbetydende med, at seniorerne aldrig må lave aktiviteter for de yngre spejdere. Prøv at forestille jer, at seniorerne med støtte fra resten af ledergruppen stod for årets fede natløb – så ville de være gruppens stolthed, i stedet for som nu at blive gemt af vejen, hvor ingen ser dem, og hvor de ikke har noget ansvar, som kan udvikle dem.

Herved opnås desuden, at aldersspredningen bliver den samme som i troppen. Formålet med klanen er desuden todelt, sådan at man på den ene side arbejder videre med den enkelte spejders personlige udvikling og på den anden side forbereder klanspejderen på at kunne indtræde som leder, når man er omkring de 20 år. De 20-24 årige, som ikke har lyst til at være ledere, skal også have et stærkt tilbud, og her arbejdes der pt. på at starte en projektafdeling, hvor formålet er ”duty to others” gennem konkrete projekter.

Hvad betyder det, når vi taler om tilpassede udfordringer i spejderarbejdet?

2 011

Tekst Louise Lennon og Mads Wraa Hyttel FOTO Mads H. Danquah

Inden vi når så langt, så er vi tvunget til at gøre op med nogle af de dogmer, som i dag præger seniorarbejdet.

Det første dogme hedder ”at have lov til at være senior” og dækker typisk over flere ting. For det første, at ”de voksne”, dvs. f.eks. gruppelederne, ikke skal blande sig i, hvad seniorerne laver. Men er det egentlig i seniorernes interesse? Det tror vi ikke.

4

■ Hvem skal sørge for at give seniorerne tilpassede udfordringer?

■ Hvordan har I arbejdet med de bedst mulige udfordringer for seniorerne?

Mød os til debat på dds.dk/debat.

En af de grupper, som arbejder aktivt med at udvikle deres klanarbejde er 2. Højbjerg Gruppe ved Århus, hvor klanen blev genstartet i 2009 efter at have ligget i dvale siden 2004. Som følge af en tidligere udviklingsplan, så arbejder man i 2. Højbjerg Gruppe generelt ud fra grundholdningen om den røde tråd i spejderarbejdet. Dette dækker over følgende principper: ■ Alle spejdere bliver udfordret svarende til deres alder.

■ Der er sammenhæng i spejderarbejdet på tværs af afdelingerne.

■ Vi samarbejder på kryds og tværs (også ud af gruppen), så snart det giver mening.

Dette gælder i alle afdelinger, og dermed også i klanen i 2. Højbjerg Gruppe.

For at sikre at klanspejderne bliver udfordret svarende til deres alder, så har det fra starten været fastlagt, at klanen kun skal være for de 16-20 årige, sådan at målgruppen var de unge i gymnasiealderen.

23

B R O E N

M A G A S I N

Tekst Johanne Valbjørn Gydesen, Spejderhjælpens unge arbejdsgruppe FOTO Victor Kjellerup Juhl, Spejderhjælpens unge arbejdsgruppe

At tilbringe fire dage sammen med en gruppe unge fra Burma er noget af et kulturmøde; det erfarede vi på en intens rejse til det nordlige Thailand i efterårsferien. En sådan oplevelse bekræfter virkelig én i, at spejderarbejde rent faktisk gør en forskel.

Den tværkorpslige fond Spejderhjælpen støtter i øjeblikket et uddannelsesprojekt i samarbejde med Folkekirkens Nødhjælp, som skal sikre skolegang til unge burmesiske karenere, der lever i grænselandet mellem Burma og Thailand.

24

”Hvorfor har I hele tiden tørklæder på – er det fordi politiet vil arrestere jer, hvis I tager dem af?”

Udsagnet er på ingen måde en joke, men derimod et helt seriøst spørgsmål stillet af en ung lærerstuderende fra Burma. Vi mødte ham på grænsen til Burma, da jeg og 5 andre unge DDS’ere i oktober var i det nordlige Thailand for at lave research til Spejderhjælpens aktiviteter på Spejdernes Lejr 2012.

En anden hverdag Hverken han eller nogle af de andre unge, vi mødtes med, havde hørt om spejdere før, og alle er de vant til en hverdag på evig flugt fra det burmesiske militær.

Så deres virkelighed taget i betragtning måtte det jo forekomme som en selvfølge, at det danske politi ville komme efter os, hvis vi tog vores tørklæder af.

Det gjorde vi dog sjældent, for vi var jo af sted som spejdere. Men når vi gjorde, skete der ikke noget, for heldigvis er det ikke sådan for os danskere, at vi er underlagt militærdiktatur. Men desværre er det sådan i Burma. Den unge lærerstuderende er karener, og dermed tilhører han en af Burmas største etniske minoriteter på anslået 5-8 millioner mennesker, som i årevis har været undertrykt og forfulgt af det burmesiske militærstyre.

Oplevelser og refleksioner En gruppe af disse karenere boede vi sammen med i fire dage, lige ved siden af den flod, der fungerer som grænsen mellem Burma og Thailand. Det var fire intense dage med utroligt mange indtryk, og det var ikke altid lige let at forstå hinanden. Der viste simpel leg sig at være en helt utrolig isbryder – især ”Banke Bøf,” som alle var helt vilde med, men også det at danse om bambus-juletræet kan fjerne meget af genertheden.

Det beviste, at selv om to grupper vidt forskellige unge kan have svært ved at forstå hinanden, er smilene den hurtigste vej at nå hinanden på.

Noget af det, som gjorde særligt indtryk på os, var karenernes mentalitet. De besidder en livsglæde og en fællesskabsfølelse, som måske netop er forstærket af, at de i årtier har været forfulgt. Selv om de kommer fra og er opvokset i Burma, har de ikke noget forhold til landet og kalder sig ikke for burmesere. Nej, de

N R .

4

2 011

Seks unge spejdere fra Det Danske Spejderkorps var i oktober i det nordlige Thailand, lige på grænsen til Burma, for at lave research til Spejderhjælpens aktiviteter på Spejdernes Lejr.

Spejderhjælpen støtter i år karenerne, et burmesisk folkefærd, der undertrykkes af Burmas militærstyre.

25

B R O E N

M A G A S I N

DET HEDDER DA MYANMAR? I 1948 fik burmeserne afhængighed fra briterne, og her besluttede den folkevalgte regering, at landets officielle navn skulle være ”Unionen Burma.” I 1988 tog militærjuntaen magten ved et kup, og året efter ændrede de landets navn til Myanmar. Men i store dele af befolkningen, heriblandt karenerne, kaldes landet stadig for Burma, så at bruge landets gamle navn er altså et udtryk for, at man tager afstand fra militærstyret. Derfor bruger Spejderhjælpen også navnet Burma.

er karenere, og med både deres eget sprog, deres egen hær og deres egne skoler kæmper de for et selvstyreområde i Burma.

Spejdere hjælper andre Desværre er de bare glemt af omverdenen. Og netop derfor er det vigtigt, at nogen sætter fokus på deres situation og hjælper karenerne med at få skolegang og mulighed for uddannelse. Det har igennem økonomisk indsamling været Spejderhjælpens tværkorpslige projekt siden 2010, og næste sommer på Spejdernes Lejr vil der være aktiviteter for alle aldersgrupper, hvor du kan opleve den karenske kultur, KONTAKT OS høre mere om Spejderhjælpens uddannelsesprojekt, diskutere Hvis du vil vide mere om hvorfor spejdere hjælper andre det uddannelsesprojekt, og bidrage til projektet på mange Spejderhjælpen støtter i forskellige måder.

Burma, og følge den unge arbejdsgruppes arbejde frem Derfor rejste vi 6 unge til Thailands mod Spejdernes Lejr, kan du grænseland mod Burma. For at klikke ind på www.burmaiskole. møde elever, lærerstuderende com. Har du nogen og projektkoordinatorer og høre spørgsmål, kan de skrives til deres personlige historier. For at spejder2012@gmail.com. opleve karenernes kultur og levevis, blive klogere på Spejderhjælpens 26

uddannelsesprojekt og få en masse materiale med hjem i form af videoer, billeder og genstande, som vi kan bruge i forbindelse med vores aktiviteter på Spejdernes Lejr. Og for at give noget igen til de unge elever fra Burma, som før vores besøg ikke kendte meget til verden uden for militærregimets grænser.

Tilbage til hverdagen At komme hjem fra en uges researchrejse er på mange måder ligesom at komme hjem fra en uges PLan-kursus eller sommerlejr. Jeg går rundt som i en mærkelig trance og kan ikke helt finde mig selv. Det kan sagtens tage en uge for alle oplevelserne og de nye indtryk at bundfælde sig, og hverdagen er under alle omstændigheder et mindre spændende alternativ til spejderarbejdet. Jeg kan bruge timevis på at sidde og se på billeder fra turen i stedet for at ordne alle de ting, jeg egentlig ”burde.”

Men heldigvis stopper vores eventyr ikke her. For nu er vi for alvor klar til at gå i gang med aktivitetsprojektet til Spejdernes Lejr – og selv om vi ikke er i fare for at blive arresteret af politiet, så beholder vi vores tørklæder på.

N R .

4

2 011

Tekst Frands Bruun foto Korinth Efterskole

FREDRIK SCHENHOLM

SAUDA DUNJAKKE

LUSTER SKALJAKKE

OPPDAL SKIJAKKE

OPPDAL SKIBUKSER

Tyk og super varm dunjakke med høj dunkvalitet.

Funktionel skaljakke i 3-lags Dermizax™ materiale som kombinerer slidstyrke og komfort med gode ventilationsmuligheder.

Vandtæt teknisk skaljakke i Bergans Element®, et prisattraktivt alternativ til Dermizax™.

Vandtætte tekniske skibukser i Bergans Element®. Pris: 1899,- kr

Pris: 2499,- kr

Pris: 2599,- kr

Pris: 1899,- kr

Sætpris for Oppdal jakke + bukser Pris: 3499,- kr

Bergans of Norway har været med til at sætte standarden for verdens mest avancerede outdoor udstyr i over 100 år.

WWW.BERGANS.COM

www.spejdersport.dk

27

B R O E N

M A G A S I N

Friluftsekspressen giver mulighed for at inspirere børn og unge til at dyrke friluftsliv.

28

N R .

4

2 011

På dette tidspunkt sidste år fik Det Danske Spejderkorps 2 mio. kr. fra Nordea-fonden til at inspirere børn og unge til at dyrke friluftsliv. Det blev til Friluftsekspressen, der nu gør klar til at henvende sig til alle spejdergrupperne efter en pilotfase og udvikling af forskellige tiltag.

Hvilke tiltag er det blevet til?

Drejebøger til arrangementer Der er blevet udviklet forskellige koncepter og ideer til, hvad et åbent arrangement kan være. Der er f.eks. et arrangement med tømmerflåde, hvor man kan udfordre den lokale idrætsklubs ungdomsafdeling i at bygge en tømmerflåde og sejle ræs mod hinanden. Der er også forslag til spaghetti-spejd arrangement, hvor de unge mennesker inviteres på tur i naturen og efterfølgende laver spaghetti til deres forældre. Alle ideer og forslag er lagt på dds.dk til inspiration for alle, så det er nemt at gå til.

Uddannelse Projektet har fået penge øremærket til udvikling af en uddannelse. Med erfaringerne fra pilotfasen udvikles der en uddannelse, der omfatter friluftsliv, projektplanlægning, anerkendende tilgang og kommunikation. De fire elementer tror vi på, er vigtige i forhold til at indfri formålet om at inspirere til at dyrke friluftslivet. De vil alle indgå i et weekendforløb, hvor det forventes, at deltagerne er med til at skabe åbne arrangementer efterfølgende.

Der er også andre aktiviteter på uddannelsesområdet.

Det er planen at deltage på uddannelsesmarkederne samt komme ud i divisionerne med oplæg.

Samarbejdsaftale med Red Barnet Projektet har indgået en samarbejdsaftale med organisationen Red Barnet. Aftalen giver spejdergrupperne mulighed for at invitere lokale Red Barnet klubber på spændende og udfordrende oplevelser i naturen. I Red Barnet er der frivillige ledere, som meget gerne vil lave friluftsarrangementer sammen med spejdere. Læs mere på dds.dk/friluftsekspressen om, hvad I kan gøre, hvis I ønsker at lave noget sammen med Red Barnet.

Tekst Bie Andersen FOTO Martin Paldan

Spejdere er friluftseksperterne, som inviterer børn og unge på oplevelser i naturen. Vi vil med Friluftsekspressen inspirere spejdergrupperne til at invitere børn og unge uden for spejderregi på friluftsoplevelser. Mange spejdergrupper afholder ”Kom-og-vær-spejder-for-en-dag-arrangementer”, og her kan Friluftsekspressen inspirere til nye aktiviteter og samarbejdspartnere, som kan give jeres arrangement en ny vinkel. Derudover kommer Friluftsekspressen til at tilbyde flere forskellige uddannelsesaktiviteter i de kommende to år.

Friluftskampagne I foråret 2012 planlægger vi en kampagne, der skal sætte friluftslivet i fokus. Følg udviklingen af kampagnen på dds.dk og facebook.com/spejder.

Hvad skal der til, for at projektet bliver til en succes?

Vi vil gerne opnå følgende: ■ 8 ud af 10 grupper tilmelder sig projektet og fholder åbne arrangemente ■ 8 ud af 10 grupper deltager i uddannelsesaktiviteterne ■ Tilmeldte grupper fortæller om deres oplevelser til bl.a. dds.dk og Broen.

FAKTA OM FRILUFTSEKSPRESSEN Friluftsekspressen har til formål at inspirere børn og unge i alderen 10-14 år til at dyrke friluftslivet. Projektet startede i januar 2011 med en pilotfase, hvor 6 spejdergrupper lavede forskellige arrangementer, der er blevet til velbeskrevne arrangementer. I 2012 og 2013 kommer projektet ud til alle spejdergrupperne. Spørgsmål og kommentarer kan sendes til projektleder Bie Andersen på ba@dds.dk. Du kan se mere om Friluftsekspressen og blive inspireret på: http://dds.dk/aktiviteter/ friluftsekspressen/friluftsarrangementer.

B R O E N

M A G A S I N

Tekst Peter Kondrup Maul & Peter Tranevig foto Istockphoto.com

Var du en af dem, der svarede på et spørgeskema om Det Danske Spejderkorps og dets medier og undrede dig over, hvad der blev af svarene? Du er sikkert ikke den eneste. Næsten 7.000 har nemlig svaret på undersøgelsen, der blev sendt ud til både medlemmer og ikke-medlemmer, og bl.a. skulle afdække, hvordan medlemmerne bruger korpsets medier, og hvordan befolkningen opfatter Det Danske Spejderkorps. Nu ligger resultaterne klar, og det er spændende læsning.

Broen bringer et uddrag af ting, du ikke vidste om Det Danske Spejderkorps:

30

Et absolut superbrand 91% af befolkningen har hørt om Det Danske Spejderkorps. Det gør os altså til et absolut superbrand.

81% procent af den danske befolkning forbinder Det Danske Spejderkorps med ”Friluftsliv”.

Blandt spejderne er ”Friluftsliv” også topscorer med 91% skarpt efterfulgt af ”Personlig udvikling” (72%). Blandt spejdere scorer desuden adventure (50%) og internationale oplevelser (54%) meget højere end blandt ikkespejdere.

Efter Broen nævner lederne websitet dds.dk og korpsets digitale nyhedsbrev som deres primære kilder til spejdernyheder. Desuden er der en udbredt tilfredshed med dds.dk blandt lederne.

For de mindste medlemmer er de ord, som bedst beskriver det at være spejder: ”Sjov”, ”Venskab” og ”Natur”.

Flere aktiviteter, tak Blandt alle medlemmer, fra børn til voksne ledere, er der udbredt tilfredshed med både de trykte og digitale medier, som Det Danske Spejderkorps udbyder, men medlemmerne er samtidig åbne over for udvikling og ændringer af de digitale og trykte platforme. Generelt ønsker medlemmerne endnu mere fokus på aktiviteter, tips og tricks til friluftsliv, inspiration til møder, ture og arrangementer, friluftsudstyr, uddannelse og internationale spejderoplevelser.

Samlerkultur, spejderture og aktiviteter Spejderbladene Spejdersnus, Track og Broen står stærkt blandt medlemmerne. Både børn (44%), unge (40%) og ledere (54%) nævner dem som deres vigtigste kilde til information om spejd.

Tips til aktiviteter (90%) og historier fra spejderture (90%) er det, de 5-15-årige helst vil læse om i Track og Spejdersnus. I øvrigt gemmer ca. 65% af dem deres spejdermagasin, når de er færdige med at læse det.

Det Digitale Spejderkorps Smartphones er udbredte blandt lederne i Det Danske Spejderkorps. 60% af mændene og 37% af kvinderne løber rundt med en smartphone i lommen. Over 40% af dem bruger deres smartphone, når de er på lejr eller til spejdermøder.

63% af lederne og 45% af de unge er medlemmer af Facebook-siden ”Blå Spejder”. 35% af de unge og 22% af lederne bruger den mindst en gang om ugen.

Hele 43% af de unge og 17% af lederne i Det Danske Spejderkorps ved dog ikke, at siden eksisterer.

De bedste opdateringer på Det Danske Spejderkorps’ Facebook-side er både blandt ledere og unge: ”Information om lejre og kurser” og ”Inspiration til aktiviteter”.

Hvad så nu?

Nu har DDS Kommunikation fået adgang til en guldgrube af viden om vores medier, medlemmer og befolkningen. Den skal bruges til at udvikle vores stærke platforme til at blive endnu bedre til at formidle, inspirere og udvikle alle medlemmer i Det Danske Spejderkorps, og give befolkningen et klart billede af, hvad det vil sige at være spejder i 2012. Det arbejde har vi allerede taget fat på, og i starten af det nye år vil du allerede kunne se de første frugter af det arbejde.

N R .

4

2 011

Spejderjob tilbydes Har din gruppe eller dit udvalg en spændende tjans at tilbyde til en leder eller frivillig? Så skriv til ’spejderjob tilbydes’.

Skriv i annoncen, hvad det er for en person, I søger til det frivillige job: er der særlige kompetencer, I søger? Skriv også, hvad I kan tilbyde.

Og husk en ansøgningsfrist og kontaktinformationer.

Send annoncen til redaktionen@spejder.dk.

TILBYD ET GODT SPEJDERJOB Jobbørsen på dds.dk/debat Slå det fedeste spejderjob op på dds.dk.

Grupper, udvalg, løb, projekter kan bruge dds. dk til at søge efter spejdere og ledere med forskellige erfaringer og kompetencer til et stykke spejderarbejde. Måske finder du gruppens nye leder her, eller du finder dit næste stykke spejderarbejde?

FrivilligJob.dk er en jobportal for frivilligt arbejde Her møder foreninger og frivillige hinanden.

Står din spejdergruppe eller arbejdsgruppe i Det Danske Spejderkorps og kan tilbyde et spændende og frivilligt spejderjob, så kan frivilligjob. dk måske koble jer sammen med det, I står og mangler. Klik ind på frivilligjob.dk.

ER DU VORES NYE GRUPPELEDER? Karl af Riise - Sorø søger fra februar ny gruppeleder.

Hvis du har lyst til at være med til at sætte rammerne for et dynamisk, og udviklende lederteam i en af Vestsjællands største grupper, så skal du kigge forbi.

Ring eller skriv og og hør nærmere. Gerne inden februar, så vi kan lære hinanden at kende Casper Judson (klan leder) tlf. 40928558 Mail: casperjudson@hotmail.com

TROPSLEDER HOS MARSELISSPEJDERNE Vi søger en person der gerne vil stå i spidsen for vor nye trop. Der er pt. 5 spejdere (2 piger og 3 drenge), der lige er rykket op fra junior.

Der er udsigt til en del nye ved næste års oprykning. Vi holder møde hver tirsdag mellem 18 og 20.

Lidt om gruppen: Vi bor i egen hytte i den sydlige del at midtbyen, i skoven ved siden af Tivoli Friheden. Vi har i øjeblikket en god medlemsfremgang, hvor vi over de sidste 10

år har fordoblet antallet af spejdere i gruppen.

Vi er pt. lige over 40 spejdere i alle grene og 7 ledere og en seniorgren i opstart.

Se evt. marselisspejderne.dk for yderligere info.

Kontakt: Gruppeleder Thomas Røntved på thomas@marselisspejderne.dk eller 24278706 eftermiddag/aften.

3.SILKEBORG SØGER LEDERE. Vi bor midt i Silkeborg - tæt på sø og tæt på skov med shelter og bålhytte.

Vi søger især en leder til vores trop, da 2/3 af tropsledelsen er startet på uddannelse i Århus og derfor flytter.

Vores trop er en aktiv flok, de er vant til at arbejde selvstændigt og ansvarsfuldt. Efter oprykning i September vil der være ca 16 tropsspejdere.

Vil du hellere være hos en anden aldersgruppe - så er du velkommen alligevel.

Har du lyst til at være med i en aktiv spejdergruppe - så kontakt gruppeleder: Birgit Overgaard - på mobil 26111656 eller mail gruppeleder@3silkeborg.dk Kig på blivspejderleder.dk

NY SPEJDERGRUPPE I AARHUS Holmespejderne er en helt ny spejdergruppe i Aarhus, der har alle sine aktiviteter i naturen.

Vi mødes lørdage i lige uger fra kl. 11 – 14 for børn i alderen 10-12 år. Efter en rigtig fin start lørdag d. 13. august er det gået stærkt, og vi håber derfor at kunne starte flere aldersgrupper op i den nærmeste fremtid. Derfor hører vi meget gerne fra dig, uanset om du har lyst til at være leder, eller hvis du har et par lørdage om året du gerne vil investere i spejderarbejdet. Vær med i den spændende proces det er at starte en ny spejdergruppe og forme nye traditioner.

Læs mere på: www.holmespejderne.dk kontakt@holmespejderne.dk eller ring 7023 8270 1. FREDERIKSHAVN SØGER LEDERE TIL ALLE GRENE. Vil du være en del af et ungt lederteam, hvor vi værdsætter samarbejde, sammenhold og fællesskab højt? Vi mangler specielt voksne ledere, som har lyst til at bidrage aktivt til at

31