Broen Magasin nr. 4 2009

NR.

Inger Søgaard Sørensen Portræt af spejderideen

Tema: Klima Indstik: Kraftværk’09 Korpsrådsmødet i Vingsted

4 2009

B R O E N

M A G A S I N

Indhol d 4 Interview

Inger Søgaard Sørensen: Jeg bliver, så længe de kaster bolde i hovedet på mig

10 Klima Kom til klimatopmøde i København Det betaler sig for miljøet, at vi samler skrot

■ Urtepandekager over bål

■

■

16 Naturligvis

Vejret udenfor

21 Kurser

Kraftværk’09 Indstik om Korpsrådsmødet i Vingsted

Broen Magasin er et lederblad udgivet af Det Danske Spejderkorps Forsidefoto: Mads Danquah Redaktion: Jeanette Hedegaard, jhe@dds.dk, (ansv. redaktør) Layout: FolkmannDesign A/S Annoncer: redaktionen@spejder.dk Oplag: 12.000 Tryk: Als Offset, ApS, ISO 14001 miljøcertificeret. Se deadlines for korpsets trykte udgivelser: Broen Magasin, TRACK, SpejderSnus og Broen Korpsbrev på dds.dk/medier. Bemærk: Artiklerne i Broen Magasin dækker ikke nødvendigvis over redaktionens eller korpsets synspunkter. Broen Magasin bringer ikke alle indsendte indlæg, men giver en tilbagemelding herpå. Det er en god ide at aftale indlæg med redaktøren på forhånd. Rettigheder: Når du afleverer tekster og billeder, giver du Det Danske Spejderkorps rettighed til at bruge tekst og billeder på både papir og internet i DDS-sammenhænge. Redaktionen forbeholder sig desuden den fulde ret til at redigere i materialet.

Det Danske Spejderkorps Korpskontoret ■ Arsenalvej 10 ■ 1436 København K ■ Tlf.: 32 640 050 ■ Fax: 32 640 075 ■ Broen: broen@dds.dk DDS generelt: dds@dds.dk ■ www.dds.dk ■ Vagttelefon uden for kontortid: 32 640 099

N R .

4

2 0 0 9

Udfordrende Vi har lige været til Kraftværk ’09 – årets korpsrådsmøde. Der var både plads til udvikling af projektskitser i udviklingslaboratoriet, diskussioner og indflydelse i lovturbinen og nysgerrige spørgsmål til kandidaterne til korpsledelsen over en kop kaffe. Prikken over i’et satte deltagerne under afstemningerne.

For mange deltagere var det første gang, at de var med. Jeg tror, kraftværket var en stor oplevelse både for de nye og de mere rutinerede.

Det første møde med noget nyt kan gøre indtryk. Sådan er det med korpsrådsmøder og med spejdermøder i hverdagen, og det gælder uanset alder. En god oplevelse har betydning for, om man kommer igen.

Men hvad skal der til for at skabe en god oplevelse? Man skal føle sig velkommen, føle sig set som den man er og få en fornemmelse af, at der er et formål. Som regel behøver man ikke forstå formålet helt eller kunne se det endelige mål med det samme. Men man skal få en fornemmelse i maven af, at det her fører til gode oplevelser, sammenhold og udvikling.

Frem mod korpsrådsmødet begyndte der for alvor at tegne sig et nyt og interessant mønster i Det Danske Spejderkorps’ medlemstal. I vinter hed det 300 nye medlemmer, og i slutningen af oktober nærmede vi os de 26.000 medlemmer. Så meldte spørgsmålet sig: Kan vi nå over 26.000 inden korpsrådsmødet? Og ja, det kunne vi, fordi rigtig mange spejdergrupper de sidste år har sat sig mål om at udvikle deres spejderarbejde, samtidig med at de ønsker at give børn og unge gode oplevelser.

– Når blå spejdergrupper tilbyder et attraktivt spejderarbejde, hvor børn og unge kan lege, være sammen, udvikle sig og få ansvar, så skaber vi også grundlaget for at flere børn og unge har lyst til at være spejdere, og at flere er motiverede for at være det længe.

Jeanette Hedegaard Redaktør

3

I teenageårene blev det ugentlige spejdermøde og turene uden forældre et frirum til at udleve den del af sig selv, hun bedst kunne li’. I dag står hun som tropsleder selv vagt om barndommens leg og drager omsorg for ungdommens skrøbelighed. Mød Inger Søgaard Sørensen – blandt spejdere bedre kendt som Ingolf Portræt af spejderideen

Jeg bliver, så længe de kaster bolde i hovedet på mig 4

Første tropsmøde efter efterårsferien. Ingolf fortæller, at spejderne har fået ros af de planteams, som de har været sammen med i ferien.

Bolden er på størrelse med en fuldvoksen knytnæve.

Den er klistret sammen af tape og krøllet avispapir og træffer Ingolf på siden af hovedet. ”Arghh, satans,” råber hun grinende og klatrer op i ribben til de andre ”døde”. På gymnastiksalens gulv nedenfor triumferer tropsspejderen over at have tyret sin leder ud af legen, imens kammeraterne forsøger at skyde resten af tropsledelsen i stumper og stykker.

Gymnastikspejd? Hvad skal man ellers kalde det, når 15 spejdere og fire ledere til lydbølgerne fra Aquas Doktor Jones kaster godt 300 papirkugler efter hinanden i en gymnastiksal fyldt med madrasser og springmåtter. ”Det er altså ikke sådan, vi plejer at holde tropsmøde… vi plejer ikke kun at lege,” siger Inger

Søgaard Sørensen, da vi dagen efter det månedlige tropsmøde sætter os på et par udslidte kontorstole i Polarstjernens klanlokale. Ingolf forsøger at lyde alvorlig, men smiler alligevel over hele ansigtet, ”… men jeg tror, at spejderne elsker, når vi ledere pjatter med dem. Og jeg vil i hvert fald ikke snydes for at være med i legen.”

Tekst Andreas Hørup Nilsson Foto Andreas Hørup Nilsson & privatfotos

Hvem er Inger?

Inger eller Ingolf – hvem snakker vi om? Det var Inger Søgaard Sørensen, der i en alder af ni år blev meldt ind i spejdergruppen Svalerne den 30. august 1993. Gruppen blev senere slået sammen med en anden gruppe til Polarstjernen. Da Inger rykkede op i troppen, fik hun tildelt spejdernavnet Ingolf. Det navn har hun lydt lige siden, når hun er sammen med spejdere.

5

B R O E N

M A G A S I N

Portræt af spejderideen...

I dag er Ingolf selv tropsleder. Med fire assistenter omkring sig forsøger hun at fastholde troppen som et frirum uden forældre og andre kedelige voksne.

Sådan var det, da hun selv var spejder, og på klingende fynsk kategoriseres den slags som ”en pissego’ trop”.

Ingolf på sit andet Apokalypseløb i år 2000.

Håret er flettet for at matche løbets tyrolertema.

Hun har også forsøgt sig med at sidde i løbsledelsen for Apokalypseløbet, aktivitetsudvalget for Blå Sommer 2004 og styregruppen for LandsPatruljeTurneringen 2008.

Men sammen med tropsarbejdet, er det rollen som kursusleder på Plan Hylkedam, som hun holder mest af. ”Det er vigtigt for mig at møde spejderne direkte. Her kan jeg give dem noget at tænke over, drage omsorg for dem og se, hvordan de flytter sig,” siger hun denne aften i Polarstjernens hytte.

Vi er stolte af vores spejdere Tropsmødet er slut - lederne tabte mildt sagt stort til spejderne. Papirboldene er pakket væk og gymnastikredskaberne sat på plads. Patruljelederne og -assistenterne bliver tilbage for at give tropsledelsen en opdatering på livet i patruljerne. Tropslederne er kun med på det ene månedlige tropsmøde. Resten af tiden skal patruljerne klare sig selv. ”Så I princippet kunne der være tre kage-møder hver måned. Det tror jeg bare ikke, at der er.

Patruljelederne sætter en ære i, at det skal være fedt at komme til spejder,” siger Ingolf.

Til mødet forklarer patruljelederne, at de yngste, der rykkede op i troppen efter sommerferien, er ved at falde godt til. Lederne spørger, om patruljerne er klar til kollektiv-ugen – en uge, hvor spejderne bor alene i hytten og laver mad og lektier sammen. De er nogenlunde klar. Begge patruljer har i hvert fald fundet en uge, der ikke går ud over projektuger eller undervisning i skolen

6

”Vi lægger ikke skjul på, at vores patruljeledere har en stor del af fortjenesten for, at det går godt i patruljerne.

De kan mærke, at vi er stolte af dem, og det vil de gerne leve op til. På den måde er vi lige nu i en positiv spiral i troppen,” forklarer hun dagen efter i klanlokalet.

Otte af spejderne er lige vendt tilbage fra plankursus i efterårsferien. Ingolf spørger patruljelederne, hvordan de kan sørge for, at ingen glemmer, hvad de har oplevet eller lært. Og det er lige der i en rundkreds af fortrolighed, Ingolf gerne vil finde sig selv som tropsleder. ”Lederen skal ikke være en autoritet. Jeg vil gerne være der, hvor lederen holder op med at være voksen.”

Hvordan kan du både være den nære ven og den voksne? ”Jeg kan godt tage ansvar for dem uden at være voksen. I min verden er mange voksne kedelige og holdt op med at lege. Sådan vil jeg ikke være.”

Du beder også dine spejdere om selv at tage ansvar. Hvordan kender de så forskellen, når du ikke vil være den voksne? ”Fordi jeg tager beslutningerne – også de dårlige. Det er mig, der fortæller dem, hvor deres ansvar stopper; ”det her er ikke jeres problem – det har vi ansvaret for.”

Samtidig kan de mærke, at jeg drager en omsorg for dem, som de ikke kan få fra deres jævnaldrene.”

To af Ingolfs egne tropsspejdere deltog på dette års plankursus på Hylkedam. Da spejderne skulle hjem fra kurset, var den ene dreng opløst i tårer, ”Så gør det helt ondt indvendigt. Jeg vil gøre alt for, at han skal blive glad igen. For han er sådan en god dreng,” siger Ingolf og ser helt sammenbidt ud. Men hvordan trøster man en teenager, der er ulykkelig over at skulle hjem fra plan, når det ikke er særligt sejt at blive trøstet? Ingolf gik hen til ham og klappede ham lidt på skulderen.

N R .

4

2 0 0 9

Inger Sørensen læser Matematik og idræt på Syddansk Universitet i Odense. Her er idrætsholdet på snigertur i Sollerup skov på sydfyn i marts 2009.

”Skal jeg lade dig være?,” spurgte hun. ”Nej - det okay,” sagde han.

Og der stod Ingolf så ved siden af sin tropsspejder uden at sige noget - parat til at gå, hvis han gerne ville have det.

Du vil ikke være voksen, men ville en mor ikke have gjort det samme? ”Nej. Min mor ville have endevendt hele min sjæl for at have fundet ud af, hvad jeg var ked af, ”Hvorfor er du ked af det? Hvad er det galt?” … og det spurgte jeg overhovedet ikke til. Det er jeg helt sikker på, at han ikke havde brug for.”

Vi vender tilbage til Ingolf og hendes mor.

Jeg skulle aldrig prøve det seje Hvis der var en ting, Ingolf bare ville som tropsspejder, så var det at deltage på spejderløbet Apokalypseløbet.

Hun havde aldrig hørt om spejderløbet før, da hun i et stort samlingstelt på Fynbolejr ’97 så en video fra løbet. Den video har stadig ikonstatus, og Ingolf hopper i kontorstolen, mens hun eksploderer i ord. ”Der gik det virkelig, virkelig, virkelig op for mig præcis, hvad sejhed var. Det var jo bedre end skovstratego. Vi skulle lege røver og soldater i en hel weekend. Vi skulle snige os, og det skulle være hårdt, koldt og vådt.”

Men da videoen var slut, og hun kom tilbage i sit eget telt, begyndte tårerne at trille. ”For det der, skulle jeg aldrig prøve,” husker hun.

Ingolf havde ødelagt begge sine knæ på en skitur.

Derfor havde hun kørestol med, når troppen skulle på tur. I skolen kunne hun ikke deltage i idrætstimerne og ikke spille rundbold i frikvartererne. Hun hadede det, ”Jeg er jo ikke langsom. Jeg er jo ikke svag og begynder ikke at græde, når det regner. Jeg kunne for helvede bare ikke gå.”

Fakta om Inger Søgaard Sørensen - Ingolf Inger Søgaard Sørensen er født 7. februar 1984 i Odense. Hun er vokset op i forstaden Højby med en lillebror og lillesøster, der er to år yngre.

Inger læser matematik og idræt på Syddansk Universitet. Til sommer har hun skrevet specialet færdigt og skal være gymnasielærer.

Som den eneste i sin familie er hun spejder, hvilket hun har været siden ni års alderen. Resten af familien har prøvet den blå uniform i kortere eller længere tid og fundet ud af, at den ikke passede dem. Inger Søgaard Sørensens spejdernavn er Ingolf. I praksis hedder hun derfor Ingolf 50 procent af sin hverdag.

Ingolf har været en del af tropsledelsen i spejdergruppen Polarstjernen i den sydlige del af Odense i lidt over otte år og officielt tropsleder i tre år. Hun har aldrig været leder for andet end tropsgrenen, men laver plankursus på Hylkedam Spejdercenter på Fyn. Alligatorløbet og Sværdkamp deltager hun på som senior. Og hun har selv siddet i løbsledelsen for Apokalypseløbet, var med i Aktivitetsudvalget under Blå Sommer 2004 og i arbejdsgruppen bag LandsPatruljeTurneringen.

Inger bor sammen med kæresten Jacob i en lejlighed i Odense. Jacob er også spejder, sidder også i tropsledelsen i Polarstjernen og laver også Plan på Hylkedam.

7

B R O E N

M A G A S I N

Portræt af spejderideen... ”Vi står fire ledere – ingen af os har børn – og siger: ”Det her kan jeres børn godt”. Selvfølgelig virker det halvtreds gange bedre, at en forælder siger, ”Jeg var også lidt skeptisk i begyndelsen. Men det her kan ungerne godt, og de får rigtig meget ud af det.””

Meget mere ser Ingolf og de andre ledere ikke til forældrene det år. Spejderne cykler selv, når de skal af sted på tur, beskederne om ture er til spejderne, og forventningen er til både spejderne og deres forældre, at de unge får lov til at klare sig selv.

Gruppen N.I.C. (Nina, Ingolf og Christina) deltog med Skrålesangen i Spejder Melodi Grandprix 2004. I følge Ingolf var Nina i midten egentlig den eneste, der kunne noget med musik.

Hun græd hver dag i et halvt år, når hun kom hjem fra skole. Hun gik til undersøgelser og genoptræning. Men hver dag var der noget, hun ikke kunne være med til.

Og i troppen forstærkede problemerne med knæene, hvad der for så mange nye tropsspejdere er en svær social start i netop den gren. ”Der blev ikke regnet med os. Vi var de små, ikke rigtig velkomne og ikke seje nok.”

Troppen skulle på påskehejk, hvor de går i fire dage.

Men patuljelederen havde sagt, at hun ville ønske, at Ingolf ikke kunne komme med. Ingolf overvejede på det tidspunkt helt at stoppe til spejder.

Men to år efter, hun første gang havde tudet over Apokalypseløbet, græd hun igen. Denne gang af lykke. Knæene havde det bedre, og kammeraterne fra patruljen havde fundet ud af, at man måtte tage en cykel med på løbet. ”Jeg cyklede den ene halvdel af løbet og åd smertestillende den anden halvdel. Det er første gang, jeg har set syner af træthed og været ved at falde i søvn, mens jeg gik. Men jeg gav ikke op… for satan da – jeg nåede målet.”

Jeg var også lidt skeptisk i begyndelsen…

I dag er turenes fysiske og psykiske udfordringer en af kernerne i Ingolfs egen måde at lave tropsarbejde på.

For eksempel skal spejderne i november sove to og to alene i skoven, ”Men de skal sgu nok klare sig. Lige meget, hvad vi sender vores patruljer med 13-16-årige spejdere ud i, så finder de en løsning – og de er ikke engang bange for det.”

Til gengæld kan det være mere vanskeligt at overbevise forældrene om det rigtige i at sende spejderne alene af sted i en weekend. Derfor holder troppen hvert år et forældremøde i starten af året, hvor det er vigtigt at forældrene til de ældre spejdere er med.

8

”I foråret planlagde spejderne en fest. På et tidspunkt kom spørgsmålet om alkohol op. Hvis forældrene havde læst med på den interne tropsmail, havde de nok overtrumfet diskussionen. Men lige så stille, uden at vi ledere sagde noget, så kom spejderne selv frem til, at der ikke skulle være alkohol til festen. Sådan.”

Ingolf er den, jeg bedst kan li’ Splat, spjæt, ild, sol, bil, pløk og abe. I Polarstjernen har alle spejderne spejdernavne. Som lille spejder vælger man selv sit spejdernavn. Det skal dog helst være kort, da det skal syes på bålkappen. Når spejderen rykker op i troppen, får hun tildelt et nyt spejdernavn af det modsatte køn. ”I starten var jeg træt af at hedde Ingolf, da det lå så tæt op ad mit normale navn. Men nu er Ingolf min identitet som spejder. Når jeg er Ingolf, har jeg det bedst,” forklarer hun.

På et tidspunkt i tropsspejderalderen blev navnet Ingolf identisk med frihed - en frihed til selv at bestemme.

Inger blev til Ingolf, når hun tog hjemmefra uden forældrene. Ingolf kunne være af sted alene eller med andre på sin egen alder. ”Jeg havde frihed til at bestemme over mig selv og styre mig selv. Jeg havde det bedst, når jeg var Ingolf.” ”Frihed” lyder til at være noget, er ikke indeholder voksne… ”Ja – eller forældre for at være mere præcis. Jeg tror, at min mor var lige lovligt omklamrende i forhold til andre mødre,” siger Inger Søgaard Sørensen. Og hun havde ikke plads til moren i sin spejderverden. ”Var min mor dukket op på en spejdertur, var der opstået en konflikt mellem de to verdener, jeg levede i. Den frie og seje jeg-opfører-mig-som-jeg-vil-når-jeger-til-spejder verden. Og den pæne pige nu-er-jeghjemme-ved mor-og-skal-følge-dine-regler verden. Det kunne min far godt se igennem fingre med, men det kunne min mor ikke.”

Til spejder var Ingolf til gengæld omgivet af unge tropsledere. Og især en mandlig leder med spejdernavnet Nikoline blev symbolet på alt det, Inger gerne ville være. ”Han boede selv, havde eget job og eget liv. Hvis han fik en idé om at tage til Skotland alene og vandre

N R .

4

2 0 0 9

eller holde en vild fest – så gjorde han det. Det var friheden.”

Da Ingolf senere blev tropsmedhjælper, tog hun og Nikoline sammen til Sverige i en uge. De klatrede lidt på en klatrevæg, sejlede i kajak, spiste isvafler med syltetøj og iskakao til morgenmad og spionerede på ødegårde. ”Det var det, vi havde lyst til – så det var, det vi gjorde. Hun var ikke blevet voksen endnu – hun var stadigvæk et legebarn i en lidt ældre udgave.

Sådan vil jeg også gerne være med mine spejdere i dag. Ja. Sådan håber jeg, at mine spejdere ser mig.”

Møder med mening ”Morse er noget gammeldags lort, som ingen ved, hvorfor vi skal lære – derfor lærer vi spejderne tegnsprog i stedet.”

Ingolf er kompromisløs, når det handler om, at der skal være en mening med tropsarbejdet. ”Vi har en grund til at gøre, som vi gør, og spejderne kan se, at vi ikke bare har valgt en tilfældig løsning. ”En af årsagerne til det er, at tropsledelsen kun står for et møde hver måned. ”Det skal ikke være et halvt planlagt møde. Vi er her ikke så tit, men når vi kommer, så rykker det.”

Taktikmøde før endnu en omgang gymnastikspejd.

Da Inger boede hjemme, var det hendes mor, der mindede hende om at holde lidt igen med alle spejderprojekterne. ”Du skal øve dig i at sige nej…,” sagde moren til Inger. ”Og det kan egentlig godt være, at hun måske havde ret i det,” mumler Ingolf.

Selv henter hun en del inspiration og sit teoretiske fundament som tropsleder i det tilbagevendende arbejde med at lave plankursus på Hylkedam.

Når Inger bliver voksen Når Inger er færdig på universitet og skal ud i det virkelige liv som gymnasielærer, hvad sker der så?

Det er Ingolf spændt på. Især det at få børn bliver afgørende.

”Jeg bliver mere opmærksom på, hvad spejderne skal have ud af møderne. Hvordan de skal være ansvarlige og at få dem til at tænke over, hvad de gør. Så det ikke kun er leg – men leg og læring,” siger hun og påpeger, at stort set hele tropsledelsen laver Plan.

”I det øjeblik, jeg bliver mor, vil spejdernes billede af mig ændre sig radikalt. Så er jeg ikke længere den lidt ældre legekammerat – så vil jeg nødvendigvis være en voksen med en større afstand til dem. Så er det på tide, at en anden bliver tropsleder.

Konkret har hun brugt oplæg om læringsstile og regler for god kommunikation på tropsmøderne.

Oplæg udviklet til Plan. Og på samme måde kan idrætstudierne inspirere – gårsdagens krig med papirkuglerne er et eksempel på det.

Der er jo også dem, som siger, at man har en bedre fornemmelse for børn, hvis man selv er forælder…

Hvad med en rolig aften - snart?

Spejderarbejdet fylder i perioder meget i forhold til uddannelsen. Men det har Ingolf for længst, fået Inger til at acceptere som et livsvilkår.

”Ja. Men jeg tænker selvfølgelig, som jeg gør, fordi mine egne tropsledere ikke var så langt fra mig og ikke havde børn. Fordi vi selv er en ung tropsledelse lige nu. Men ja - måske ændrer jeg syn på, hvordan forældre tænker, når jeg selv bliver mor ■

”De fleste mennesker lader op i weekenden. Jeg indhenter ting i løbet af ugen, så jeg er klar til spejder i weekenden. Jeg læser ikke ret meget i løbet af et år, og så tager jeg straffen de to måneder inden eksamen.

Det går jeg i hi,” griner hun overbærende med sig selv.

Samtidig kan spejderarbejdet godt gå ud over tiden med kæresten Jacob, som også er med i tropsledelsen og også laver plan på Hylkedam. ”Engang i mellem har vi følelsen af, at vi ikke har haft en rigtig kæresteaften i en måned. Så sker det, at en af os stopper op og foreslår en aften, hvor vi bare tager det roligt.”

På kanotur i Sverige i år 2000 med forbilledet Nikoline og med Orla og de andre rødder fra Polarstjernens trop 9

B R O E N

M A G A S I N

Kom til klimatopmøde i København

På FNs klimatopmøde mødes en række regeringer, personer og organisationer i København for at træffe nye aftaler på klimaområdet, inden det er for sent.

Alle, der mener noget om klima, kommer til København i december.

Spejderne har arbejdet med klima gennem hele 2009, og nu kulminerer det hele med Scouts for Climate samtidig med FNs klimatopmøde. Her holder Scouts for Climate to store spejderbegivenheder: Scouts for Climate Summit og Klima Camp. Og det sker faktisk lige om lidt!

Du kan også komme med til Klimatopmøde!

10 gode råd om klima

Reduktion i CO2 pr. år

1 Tag én ekstra dag uden kød til middag

17 kg (pr. person)

2 Sluk helt for tv, stereoanlæg og dvd frem for at lade dem stå på standby

30 kg

3 Tag korte brusebade på 5 minutter hver dag i stedet for 10 minutter

155 kg (pr. person)

4 Tag mobilopladeren ud af stikket, når den ikke bruges

10 kg

5 Gå eller tag cyklen 2,5 km til skole eller arbejde i stedet for at køre i bil

175 kg

6 Vask 3 vaske om ugen ved 40 grader i stedet for 60 grader

35 kg

7 Hæng vasketøjet op i stedet for at bruge tørretumbler 3 gange om ugen

210 kg

8 Brug smørrebrødspapir i stedet for stanniol til madpakken

10 kg (pr. person)

9 Brug indkøbsnet i stedet for plasticposer 4 gange om ugen

16 kg

10 Vælg sæsonens frugt og grønt, der er produceret i nærområdet 10

30 kg Kilde: Klima- og Energiministeriet

N R .

Scouts for Climate Summit er en klimakonference, som spejderne i Danmark arrangerer for spejderledere fra hele verden. Vi forventer, at der kommer cirka 30 spejdere fra Australien, Slovenien, Rumænien, Kenya, Guyana, Tajikistan, Korea og mange andre lande. De kommer til at bo på Spejdercenter Holmen i København, hvor de bliver trænet i blandt andet projektledelse, kommunikation og fundraising. De har gode ideer til klimaprojekter, de kan gennemføre

i deres hjemlande, og de får til opgave at involvere deres eget spejderkorps til at gøre en forskel for klimaet.

Klima Camp er en spejderlejr på Højbro Plads i København og er et samarbejde med 1 ton mindre kampagnen, som også var på Blå Sommer med deres 10 meter orange klode. Den bliver stillet op igen, denne gang sammen med vartegnet ’Spiren’. Der bliver en række aktiviteter med fokus på klima, og vi regner med, at spejdere fra alle danske spejderkorps kommer forbi og leger med ■

Klima Camp

Scouts for Climate Summit

Hvor?

Højbro Plads

Spejdercenter Holmen

Hvornår?

7. til 18. december

11. til 18. december

4

2 0 0 9

Tekst Bie Andersen, klimakonsulent Foto KnudGjøl og Trine Abild Christensen

Hvordan kan jeg være med?

Du kan være med på flere måder: Vi har brug for hjælpere til flere opgaver som:

1 Byg en aktivitet/forhindringsbane 1) Modtage deltagere i lufthavnen

2 Tag venner eller spejdere forbi 2) Assistere under konferencen med AV, Højbro Plads og deltag i aktiviteterne modtagelse af oplægsholdere, mm.

3 Komme forbi på et tidspunkt for at 3) Deltage i enkelte aktiviteter med deltagerne skrive historier eller tage billeder

Hvem er med?

Klima Camp og Scouts for Climate Summit er et samarbejde mellem Det Danske Spejderkorps,

De grønne pigespejdere, KFUM-spejderne i Danmark, Danske Baptisters Spejderkorps og

Dansk Spejderkorps Sydslesvig.

Hvad gør jeg, hvis jeg gerne vil være med?

Tag kontakt til Fie og Bie på klima@dds.dk.

Hvor finder jeg mere information?

Tjek Facebook.com/spejder og dds.dk/klima

11

B R O E N

M A G A S I N

Et godt miljø ligger spejderne på sinde. Men kan det overhovedet betale sig at samle ind til genbrug? Ja, siger professor Henrik Wenzel. Når vi for eksempel indsamler, sorterer og smelter metal om, udleder vi langt mindre CO2, end når vi bruger nye metaller udvundet fra undergrunden.

Det betaler sig for miljøet, at vi samler skrot Tekst Henrik Stanek, freelancejournalist, Stickelbergs Bureau foto Søren Friberg og Mads Danquah

Aluminium er et populært metal med mange fordele.

Det er let, stærkt, ruster ikke, og så kan det bruges til mange formål - lige fra alufilm i juicekartonen over bilfælge til fly. Men aluminium har også en miljømæssig ulempe: Det kræver meget energi at udvinde det. ”Aluminium ligger lagret som kemiske forbindelser i undergrunden. Det skal graves op fra flere hundrede meters dybde, opkoncentreres, udvindes og renses.

Denne proces kræver store mængder energi”, fortæller professor Henrik Wenzel fra Institut for Kemi-, Bio- og Miljøteknologi på Syddansk Universitet i Odense.

Genbrug sparer energi For hver gang vi producerer et kilo aluminium, får vi cirka ti kilo spildmateriale, der også skal håndteres. ”Fremstillingen af et kilo nyt aluminium koster miljøet energi, der svarer til fem liter olie. Hvis vi genvinder det samme kilo aluminium, bruger vi kun to deciliter

12

olie. Ved at genvinde aluminium sparer vi altså over 95 procent energi”, konstaterer Henrik Wenzel.

Udvinding af nye metaller trækker især på kul og naturgas, og det fører til stor udledning af CO2. ”For hvert ton aluminium vi genvinder, sparer vi miljøet for ti ton CO2. Derfor betyder det meget, om de metaller, vi anvender i dagligdagen, ender deres liv i skraldespanden eller som råvarer i en ny produktion”.

To valg med en tom dåse Når du står med en tom sodavandsdåse i hånden, har du to muligheder: Du kan smide dåsen i skraldespanden eller aflevere den i supermarkedet eller på genbrugsstationen. ”Vælger du at smide dåsen i skraldespanden, ender den før eller siden i et forbrændingsanlæg. Her gør dåsen ingen gavn, fordi aluminium ikke kan brænde i anlæggets ovne. I stedet bliver dåsen omdannet til slagge, der kan smelte fast på risten

N R .

4

2 0 0 9

Der var affaldssortering overalt på Blå Sommer, hvor mest muligt blev genbrugt af spejderne.

i forbrændingsanlægget og føre til driftsstop og ekstraarbejde”, siger Henrik Wenzel.

verdensproduktionen af nyt stål, mens aluminiumsskrot udgør en fjerdedel af produktionen af aluminium.

Skraldespanden er et skidt valg Lægger man den mængde energi, der blev brugt til at producere dåsen, oven i, står det klart, at valget af skraldespanden er en skidt miljømæssig forretning.

”I takt med at jordens kendte metalreserver svinder ind, og vi begynder at grave efter metaller i stadig mindre koncentrationer, stiger både den miljømæssige og den økonomiske fordel ved at genvinde skrot. Det gode ved skrot er, at det aldrig slipper op. Vi skal blot lade være med at smide det væk”, siger professoren.

”Afleverer du i stedet dåsen til genbrug, er du med til at gøre den energi, der er brugt på at fremstille dåsen, til en bæredygtig investering: Du genbruger en værdifuld råvare og sparer samtidig miljøet for CO2 og forurenet affaldsslagge”, siger Henrik Wenzel.

Han pointerer, at der også er store besparelser at hente ved at genvinde andre metaller.

En uudtømmelig ressource Hvad der er godt for miljøet, er også rentabelt for industrien, når det kommer til genvinding af skrot.

Derfor udgør stålskrot i dag halvdelen af råvarerne i

Myten om transporten Nogle stiller spørgsmål ved, om genvinding af metaller virkelig er en fordel for miljøet, når det skal fragtes fra husstande ude på landet til sorteringsanlæg og derefter hele vejen til Kina for at blive smeltet om. ”Spørgsmålet er relevant, men sandheden er, at det kræver meget mere transport at udvinde rene metaller.

Råmalm hentes fra fjerne egne af kloden, hvor man i øvrigt skal grave dybere og dybere efter det. Desuden 13

B R O E N

M A G A S I N

Genbrug. På Blå Sommer 2009 boede tre spejdere i en iglo af gamle køle-og fryseskabe.

14

N R .

indeholder malmen mange gange mere spildmateriale, der også skal transporteres, inden det rene metal er udvundet”, siger Henrik Wenzel.

Skrot skal alligevel køres væk Samtidig bruges der ved udvinding af metal i vid udstrækning kul, olie og gas, der også skal transporteres langvejs fra. ”Tænk også på, at skrottet skulle transporteres væk fra forbrugeren, selv om det ikke blev genvundet. Det enkle svar er derfor, at selv om skrot skal hentes helt ude på Lars Tyndskids Mark, så fører genvindingen samlet set til meget mindre transport end ved minedrift”.

Kilometer i personbilen belaster I metallets livscyklus er det transportmæssigt de kilometer, metallet fragtes i personbil, der belaster miljøet mest. Især ved den indledende sortering af metalskrottet og transporten til genbrugspladsen er der grund til at tænke sig om. ”Det er ikke en god løsning, at hver enkelt af os starter bilen for at køre nogle få kilo metal til genbrugsstationen. Der ligger en stor gevinst, hvis vi lader skrottet afhente ved husstanden sammen med det øvrige affald fra husholdningen. Det behøver ikke betyde mere transport, for metallet skal under alle omstændigheder transporteres bort – enten til forbrænding eller til genvinding”, siger Henrik Wenzel.

Udviklingen løber ofte fra genbrug Hvis vi kan genbruge en hjulkapsel som hjulkapsel, er det bedre for miljøet end at smelte den om. Men genbrug af hele produktet kan ikke altid lade sig gøre.

Dels er der en grænse for, hvor mange gange et produkt kan genbruges, før det er for slidt. Dels løber den teknologiske udvikling fra mange ting. ”Skal vi for eksempel genbruge gamle karosserier til biler, når vi ved, at en afgørende del af energiforbruget ved bilkørslen skyldes luftmodstanden, som i dag er reduceret meget med nye design? Eller skal vi forsøge at reparere og genbruge et køleskab efter 15 år, når den nye generation af køleskabe bruger under ti procent af energien i drift?”

Henrik Wenzel svarer selv: ”Det skal vi selvfølgelig ikke. Fornyelse og innovation holder aldrig op, så visse produkter vil efter endt levetid være forældede og miljømæssigt ubegavede.

Her er det bedst at destruere produktet og i stedet genvinde dets materialer”.

Nødvendigt med bedre design Metal kan genvindes uendeligt mange gange. Men det kan ikke undgås, at der bliver tabt noget undervejs, for det er svært at genvinde alufoliet i juicekartonen eller

4

2 0 0 9

metallet i en lille komponent i mobiltelefonen. ”Vi når aldrig op på at genvinde 100 procent af metallerne, men vi kan komme meget højere op end i dag. Vi skal primært tænke os bedre om, når vi designer nye produkter”, siger professoren.

For eksempel udstyres biler med mange små kobberholdige elektromotorer til at rulle vinduer op og ned, drive sprinkleren og vinduesviskeren og meget mere. ”Den tekniske udvikling øger bilistens komfort, men gør det samtidig svært at genanvende metallet, fordi små kobberspoler og kobbertråde griber fat i andre genstande, så de er svære at sortere fra, når bilen engang skal skrottes. Og ender kobberet sammen med stål, kan det give problemer med stålets kvalitet”.

Fremtiden byder på smartere sortering Henrik Wenzels vision er, at man under fremstillingen af et produkt mærker alle materialer med en chip eller en mikro- eller nanostruktur, som gør det muligt for sorteringsanlæg at genkende og sortere metallerne. ”I dit hjem er skraldespanden indrettet med en tør og en våd afdeling og kræver ingen yderligere sortering.

Sorteringen af det tørre affald foregår automatisk på et centralt anlæg, hvor detektorer genkender alle materialer og sorterer det fra, der kan genvindes”, forudser Henrik Wenzel.

Din skraldespand bliver penge værd Denne fremtid ligger ikke så langt væk, som man skulle tro. ”Snart kan din skraldespand vise sig at være penge værd. Det er ingen naturlov, at miljøhensyn skal være forbundet med ekstra udgifter eller besvær for forbrugeren”, siger Henrik Wenzel ■

Fakta om Henrik Wenzel Nogle løsninger er bedre for miljøet end andre. Gennem de seneste 20 år har professor Henrik Wenzel fra Institut for Kemi-, Bio- og Miljøteknologi ved Syddansk Universitet vurderet, hvilke løsninger, der er »grønnest«. Han laver detaljerede beregninger af produkters samlede miljøbelastning fra vugge til grav. Hver enkelt lille proces i livsforløbet bliver regnet med, indtil tørre tal taler for sig selv. Har var også blandt bidragsyderne, da skrotvirksomheden H.J. Hansen fra Odense for nylig udgav klimadebatbogen ”One more time”.

15

B R O E N

M A G A S I N

Naturligvis

Vejret udenfor Der tales meget om formidling af klima i øjeblikket. Det Danske Spejderkorps sætter fokus på klimaformidling til børn og unge, de nye lærerplaner for folkeskolen sætter fokus på klimaformidling, og mange andre steder ser man børneog ungdomsseminarer, udstillinger for børn og andre tilbud om klima.

Min påstand er, at børn og unge først skal blive fortrolige med vejret som fænomen, før de kan begynde at forholde sig til noget så abstrakt som klima. Børn kan godt lære, at det er godt at spare på strømmen og vandet, men at koble det til en større klimaforståelse kræver et kendskab til vejr og kredsløb.

Som spejdere har vi nemt ved at forholde os til vejret, for det gør vi hver gang, vi laver udeaktiviteter. Mange af vores aktiviteter foregår udenfor, og spejdere får tidligt lært, hvordan man skal klæde sig på, når man skal ud. Selv om mange af aktiviteterne er afhængige af vejret, så arbejder vi ikke så tit med fokus på vejret.

Aktiviteter med vejrkasser En måde man kan arbejde med vejret på er at lave vejrkasser. En vejrkasse er en kasse med materialer til forskellige typer vejr. Man kan lave en regnkasse, blæsevejrskasse, solkasse, snekasse og så videre.

Ideen med kasserne er, at man i stedet for at tale om vejret, går ud og oplever og sanser vejret. Hvis det blæser, kan man for eksempel lave små nemme drager, små vindmøller eller sætte fjer i kastanjer, så ”fjerbolden” kan trille med vinden. Alle aktiviteter skal være hurtige og nemme at lave, så man kan komme ud og bruge dem.

Vejrkasserne kan fx bruges i starten af det første møde i måneden. Ved at lave små vejraktiviteter hver måned, får spejderne også en fornemmelse for vejrets udvikling hen over året. Når kasserne først er lavet, er man klar til al slags vejr, og den eneste vedligeholdelse er, at fylde materialerne op igen.

Tekst Tim Krat Naturvejleder, Roskilde Museum

16

Find gode aktiviteter Skal man finde gode ideer til sine vejrkasser, kan man blandt andet finde aktiviteter i aktivitetsdatabasen på dds.dk/ aktivitet. Har I selv andre ideer, end dem der er i aktivitetsdatabasen, vil jeg opfordre jer til at dele dem med andre spejdere ved at lægge aktiviteterne ind i databasen ■

Januar 29.-31. Divisionsledelses -stævne Februar 5.-7. Wasa-Wasa - wasa-wasa.dk 5.-7. Alligatorløbet - alligator.dk 22.

Tænkedag – dds.dk/taenkedag 28. Åbent hus på Spejdermuseet i København

- spejdermuseet.dk Marts 5.-7. Trænings- og Udviklingsweekend 19.- 21. Apokalypseløbet - apokalypse.dk April 1.-5. - LPT2010 - dds.dk/lpt 23.

Spejderdagen / Sct. Georgsdag 23.- 25. Uddannelsesmarked 29.- 2. (maj) Sværdkamp - svaerdkamp.dk Kurser - forår / sommer 2010 I dette nummer af Broen Magasin finder du bagerst en oversigt over kurser for ledere, som bliver udbudt i foråret 2010. Broen Uddannelse udkommer næste gang den 25. januar 2010 med flere tilbud om kurser til ledere og spejdere.

Udfyld kortet og smid det i klimapostkassen, sæt frimærke på og send det eller send en mail til klima@dds.dk Klima Camp 2009 er en spejderlejr på Højbro Plads midt i København fra den 7. til den 18. december arrangeret af spejderne i Danmark. Det er en lejr for alle spejdere og andre, der bare vil være med. læs mere på dds.dk/klima

E-mail: ____________________________________________

Navn: _____________________________________________

________________________________________________

andet: __________________________________________

bage fladbrød en eller flere eftermiddage

lave en forhindringsbane

skrive historier eller tage billeder

KLIMA CAMP 2009 Arsenalvej 10 1436 København K. December 01.

Ansøgningsfrist til klimapuljen

- dds.dk/klima 07.-18. Scouts for Climate - dds.dk/klima

lave aktiviteter for andre – ved f.eks. at bygge en eller flere op eller bemande aktiviteterne en eller flere eftermiddage/aftner

Kalender – vinter / forår 2010

Tilmeld dig og læs mere på www.moot.dk

tage mine spejdere eller venner med til Højbro Plads en eftermiddag/aften

Så sæt allerede nu kryds i kalenderen sommeren 2010, hvor turen går til Kenya!

Du skal på World Scout Moot!

jeg vil være med til at:

Var du på verdensjamboree i England i 2007, eller går du nu kun og venter på, at der skal være verdensjamboree i Sverige 2011?

Urtepandekager over bål Tekst Kristine Kornum Foto Jasper Carlberg

Strøm genereret af hjemmelavet vindmølle og en kæmpe CO2-pyramide med rigtige varer som illustrationer.

Det var noget af det, SuperBrugsens kunder i Store Heddinge kunne opleve på en almindelig lørdagsindkøbstur i FDBs klimauge

”Er de gode eller hvad?” spørger en mand, idet han nærmer sig de to små bål, hvor nogle spejdere er i gang med at vende urtepandekager. Et svar er ikke nødvendigt, for der går ikke mange sekunder, før han står med en pandekage fyldt med hytteost og revet rødbeder og gulerødder.

Opskriften på urtepandekagen er fra FDB’s klimakogebog. Den har alle spejdergrupper i Det Danske Spejderkorps, som i den ene eller anden form samarbejdede med FDB om Klimaugen, fået.

Samarbejdet var det første af sin slags, så der var lidt udfordringer med at få det op at køre. I Store Heddinge ville brugsforeningsbestyrelsen og spejderne gerne være der samtidig, men måtte dele sig op, så Brugsforeningsbestyrelsen var i butikken om fredag med et klimaspil og spejderne om lørdagen. ”Det havde været optimalt, hvis vi havde stået sammen, men når det er frivilligt arbejde, og folk også har arbejde, så er det svært at få det med tiden til at gå op. Jeg ser også vores samarbejde som noget, der kan supplere hinanden, så vi får eksempelvis Klimaugens aktiviteter spredt over hele ugen, og

18

N R .

senere hvis spejderne har nogle projekter, de gerne vil have hjælp til, kan de kontakte os. På den måde kan vi hjælpe hinanden med at få vores mærkesager i fokus,” lyder det fra Per Hansen, der er formand for brugsforeningsbestyrelsen i Store Heddinge.

Foruroligende meget blå maling Denne lørdag formiddag er klimaet i fokus. De røde flag flagrer med varierende styrke uden for SuperBrugsen. Vindstyrken afspejles også i den hjemmebyggede vindmølle, der med ’Storm P-agtig’ finesse laver vinden om til strøm, som via et bilbatteri skulle kunne lade en mobiltelefon op. Desværre er vinden ikke på vindmøllens side, da der skal et vist antal omdrejninger til før, der kommer strøm. Men meningen er der.

Lone Andersen er leder i spejdergruppen ’Klintekongen’, der har lavet vindemølle, CO2-pyramide og urtepandekage-køkken. Hele formiddagen har hun snakket med besøgende og hjulpet med pandekagerne. ”Indtil videre er det gået rigtig fint. Der har ikke været så mange besøgende,men de folk, der har været her,

4

2 0 0 9

har taget rigtig godt imod os,” siger Lone Andersen og fortsætter med at fortælle om samarbejdet med FDB: ”Det er nyt for os at arbejde på den her måde, og det er da helt sikkert en mulighed, som jeg vil overveje at prøve igen. Når vi står her foran Brugsen, rammer vi en bredere forsamling. Og det er jo godt, når det er et klimabudskab, vi gerne vil ud med til alle.”

Klimabudskabet er også tydeligt i den store hjemmebyggede CO2-pyramide, som hele ugen har haft plads i økologi-afdelingen inde i butikken.

Nedenfor det største rum i pyramiden står to figurer, som nogle af de yngre spejdere har lavet. De forestiller Danmark og vandstanden i to fremtidsscenarier. Det første hvis Indlandsisen smelter, og vandstanden stiger 7 meter. Det andet hvis både Indlandsisen og Antarktis smelter, og vandstanden stiger 20 meter. ”Den sidste figur vakte stor bekymring hos de små spejdere, da der skulle bruges foruroligende meget blå maling,” fortæller Lone Andersen.

Hun kunne berolige dem med, at så længe alle gør en klimaindsats, som den spejderne gør denne lørdag formiddag, så er vi godt på rette vej.

19

B R O E N

M A G A S I N

Kurset der er en oplevelse for livet

Fjeld og Rid Hvis du også går rundt med en drøm om at kunne kombinere to af dine interesser: spejderlivet og ridning, så velkommen i klubben!

Fjeld og rid er kurset, der klæder dig på til at kunne tage på langtur med (Islandske) heste. Formålet med kurset er at give viden og færdigheder til, at du sammen med ligesindede kan planlægge og gennemføre fx en to-ugers ridetur i fjeldene. Lyder det vildt? Slet ikke.

Her er et par af de oplevelser, som andre kursister har haft de sidste tre år: ■

■

■

■

20

Forweekend, med masser af teori, nye ansigter, en ridetur – og man er dødtræt søndag aften En hel uge i Island med 5-6 timers ridning hver dag… på de dejligste, veltrænede heste Ridning i bragende sol, hvor T-shirten næsten er for varm – krydret med Islands fantastiske natur At tilbagelægge 30 km på 2,5 time – i fuld tølt næsten hele vejen er den bedste meditation, man kan tænke sig

■

■

■

■ ■

■

Tænk, at krydse et af verdens smukkeste fjelde, hvor man stille og roligt kan nyde udsigten, tage billeder eller følge med på kortet, mens man bevæger sig af sted uden at svede under en tung rygsæk, fordi hesten fører en sikkert frem Hvis man ikke giver hesten den rette støtte, når den krydser en elv, kan man blive ret våd – og det bliver sadlen også. Heste kan også snuble…

Piskende regn og iskold blæst, nattefrost og efterårsstorme – i august! Godt at man hurtigt kan komme i læ fordi, man er til hest, og den også gerne vil hjem!

Hver dag er der teori eller en ”case”, som vi øver Hygge om aftenen med suppe eller dagens overraskelse. I dårligt vejr kryber vi ind under et oversejl og har det rigtigt gammeldags råhyggeligt!

Slutte turen med et dejligt varmt Islandsk bad!

010: Datoer n218.-20. juni

nd de Forweeke au g u s t n 14.-22.

Kursus de

Høld øje med tilmeldingsfristerne på fjeldgruppen.dk.

Under ”vandring” finder du Fjeld og Rid ■

N R .

Vinterfjeldkursus 1 og 2 - 2010 Formålet med Fjeldgruppens vinterfjeldkursus er at give dig forudsætning for at planlægge og gennemføre udfordrende og sikkerhedsmæssigt forsvarlige skiture i højfjeldet. Med udgangspunkt i en hyggelig lille hytte på højfjeldet drager vi ud og overnatter i telt, snehule mens vi øver skiog sikkerhedsteknik.

Kursusleder:

Forweekend: Kursus: Sted: Pris: Minimumskrav:

Mimimumsalder: Tilmelding:

Maja Engmark, tlf. 50 80 08 40 vinterfjeldkursus@fjeldgruppen.dk 29.-31. januar 2010, Ugekursus 5.-14. marts 2010 Forweekend i Storkøbenhavn. Ugekursus i Norge.

4000 kr.

Du skal have deltaget i en skitur af mindst 1 uges varighed 17 år.

Senest den 5. januar 2010.

Klatrevægsinstruktørkursus Forår Et kursus hvor man bliver trænet i de øvelser man skal kunne til en klatrevægsinstruktøreksamen. Kurset kommer til at forløbe over 3 weekender, hvor vi vil gennemgå det teori og praktik, der skal til for at bestå Dansk Klatreforbundet (DKlaF) klatrevægsinstruktør (KVI) eksamen. Det er en absolut nødvendighed, at man i forvejen er ØVET klatrer. Man kan ikke på 3 weekender opnå den nødvendige rutine og sikkerhed i rebteknik til at bestå eksamen.

Kontaktperson: Rene Søndergaard, tlf. 42 48 58 81

klatrevaegsinstruktoerforaar@fjeldgruppen.dk Dato: 5-7 marts & 9-11 april & 1-2 maj Sted: Sjælland Pris: ca. 2500 kr.

Minimumsalder: 18 år Tilmelding: Senest 1 måned før kurset.

Klatrevægssikringskursus Forår Et begynderkursus, hvor du får de grundlæggende teknikker for at kunne sikre på klatrevæg.

Kontaktperson: Anders Flemming Jensen, mobil: 2635 9400

klatrevaegssikringforaar@fjeldgruppen.dk Dato: 2. - 4. april.

Sted: Århus Pris: 900 kr.

Minimumsalder: 15 år Tilmelding: Senest 1 måned før kurset.

4

2 0 0 9

Blå Dream team – For alle teams og ledelser med mod på mere!

Gruppeledelse, Kursusteam, Divisionsledelse, Centerledelse, Grenlederteam, Hytteudvalg... Er du med i et af dem – og vil I gerne sammen forvandle jer til et Blåt Dream Team?

Så vil vi gerne hjælpe jer på vej i weekenden 5-7/2 2010.

Et kursus, hvor der sættes fokus på det at udvikle sig til et Blåt Dream Team – Og ikke blot teoretisk, men med udgangspunkt i lige nøjagtig jeres situation. Vi tager afsæt i den foropgave, I skal lave før kurset og det besøg, I får af et team-medlem. Kurset er tilpasset jer, og vi har fokus på at støtte det, I har brug for at blive bedre til. Vi sætter fokus på kommunikation, forståelse af persontyper, konflikthåndtering samt skabelse af holdånd baseret på en anerkendende tilgang. Som grobund har vi selvfølgelig spejdermetoden og den gode oplevelse.

Så tjek ind på kursusnummer 10200 i Blåt medlem på dds.dk/blaatmedlem.

Kursus for søkyndige medlemmer Kurset er et tilbud til både nye og erfarne søkyndige medlemmer af bestyrelser samt andre bestyrelsesmedlemmer med interesse for søsikkerhed i spejderarbejdet.

Kurset indeholder: ■ Gennemgang og debat af DDS’ sikkerhedsbestemmelser for søaktiviteter ■ Bestyrelsens ansvar for søsikkerhed ■ Den søkyndiges særlige opgaver og ansvar Kurset giver også aktuel orientering om: ■ Søsikkerhed i almindelighed ■ Korpsets kollektive søforsikring ■ Certificering og registrering af søspejderfartøjer ■ Vedligeholdelse og klargøring af fartøjer ■ Nød- og sikkerhedsudstyr Indholdet i kurset bygger i høj grad på erfaring med og udvikling af søsikkerhedsarbejdet i de enkelte grupper. Kurset er derfor en mulighed, hvor søkyndige kan mødes og gennem debat og refleksion sikre udvikling og forståelse af ”Sikkerhedsbestemmer for søaktiviteter”.

Mere information: soa@list.dds.dk eller Finn Anker Petersen: Tlf. 32 59 90 99 Tid: 7. februar 2010 kl. 10.00 - 16.30 Sted: København Pris: Gratis

Fjeldsamariterkursus Hvad skal du gøre, hvis din fjeld-/vildmarkstur bliver ramt af en større eller mindre ulykke? Og hvordan skal du forebygge at det sker?

Kursusleder: Simon Wonsild, tlf.: 60 64 35 96

fjeldsamariterkursus@fjeldgruppen.dk Dato: d. 19.-21. marts Sted: Sjælland Pris: 650 kr.

Minimumskrav: Du skal have gennemført Røde Kors’ 12-timers

førstehjælpskursus, opdateret inden for de sidste 3 år

– eller anden erfaring fra tilsvarende kursus.

Tilmelding: Senest 1 måned før kurset.

RAFTER, BRÆNDE, SHELTERE OG ANDRE SKOVPRODUKTER Per Bundgaard Larsen Tlf. 59208360/ 20485360 Fax 59209360 Rafter@skovbund.dk

www.skovbund.dk 21

B R O E N

M A G A S I N

bejdet gavner vores kompetencer også uden for spejdermiljøet. I efteråret og vinteren 2009 samler vi lederteamet og ruster os til arbejdet med nye børn og unge efter nytåret.

HER MANGLER VI DIG!!!

2

Der ligger et sjovt og spændende arbejde i at få etableret lederteamet og skabt et grundlag for gruppen Alle nye ledere tilbydes: ■ Lederkursus og sammenrystning med lederteamet ■ Perfekte rammer på Sofiendalsvej og fede arrangementer ■ Stor medindflydelse og et godt sammenhold Hey du – ved du hvad du sku’: Kontakt os nu!!!

1 3 4

Kalle Hoff: kallehoff@gmail.com, mobil: 2121 2497 Frederikke Beck: Frederikke@beckerne.dk, mobil: 2064 7005 3 Kan du tegnsprog?

Og har du lyst til at være leder for døve børn?

Vi er et lederteam på 5 personer på 23 – 25 år, og vi kan alle tegnsprog til husbehov. Vi søger en eller flere, der kan det lidt bedre og som vil hjælpe os! Gruppen holder til på Østerbro og ligger på Døveskolen på Kastelsvej. Vi har masser af ideer og muligheder for godt spejderarbejde, så kom og vær med!

Spejderjob tilbydes Har din gruppe eller dit udvalg en spændende tjans at tilbyde til en leder eller frivillig? Så skriv til spejderjob tilbydes.

Ballerup Gruppe - Egebjerg Vi har 99 friske spejdere i alle aldre, en dejlig hytte og dejlige udendørsarealer, et godt lederteam og en god bestyrelse.

Vi har et vældigt boom i mikroer og ønsker derfor to nye mikroassistenter.

Vi har 17 glade og livlige mikrospejdere i alderen 6-8 år, 1 mikroleder, 1 mikroassistent (som slutter 1. februar) og nogle forældre som kommer på skift og giver en ekstra hånd med.

Møderne holdes tirsdage 17.30-19 - men de kan f.eks. flyttes til torsdage, hvis det passer dig bedre!

I annoncen må I gerne skrive om, hvad det er for en person, I søger til det frivillige job: er der særlige kompetencer, I søger? Skriv også, hvad I kan tilbyde. Og husk en ansøgningsfrist og kontaktinformationer.

Annoncen sendes til broen@dds.dk

Tilbyd et godt spejderjob FrivilligJob.dk er en jobportal for frivilligt arbejde.

Her møder foreninger og frivillige hinanden.

Står din spejdergruppe eller arbejdsgruppe i Det Danske Spejderkorps og kan tilbyde et spændende og frivilligt spejderjob, så kan frivilligjob. dk måske koble jer sammen med det, I står og mangler.

Klik ind på frivilligjob.dk

Har du lyst til at høre mere, så kontakt os:

1

Kontakt: Eva Ravn Nielsen (gruppeleder) mail: ern@rockwool.com mobil: 24 28 93 56 2 Har din far også sagt du skal ha’ dig en hobby? Så er her noget du kan gå op i.

Vi er et team af voksne spejdere som forsøger at få liv i Kong Hans gruppen igen. Vi ønsker at børn og unge i området igen kan få glæde af gruppens faciliteter og lære spejderverdenen at kende. Spejderånden driver os og lederar-

22

Lærke: laerke@aaboe-jacobsen.dk mobil: 6089 6355 4 Brug dine lederevner – vær med til opstarten af en ny gruppe Det er aldrig for sent at starte til spejder.

Du vil som leder planlægge og afvikle aktiviteter, ture og weekender sammen med spejderne.

Du vil være med til at udvikle dig selv og børnene i spejdergruppen. Du vil føle et godt kammeratskab sammen med de andre ledere, tage på kursus og få sjove spændende udfordringer.

Vi vil fokusere på sjove og spændende aktiviteter, der lærer spejderne at tage ansvar, at samarbejde og være gode kammerater. Vi vil arbejde efter patruljesystemet og vi lægger vægt på friluftslivet. Vi forventer du vil deltage aktivt og du vil opleve en stor del af medansvar og medbestemmelse Vi skal starte gruppen op helt fra bunden af – næsten

N R .

4

2 0 0 9

Der er ingen ledere og kun få Storspejdere. Vi vil starte med 6-8 år = Mikro, 8-10 år = Mini, 10-12 år = Junior og 12-15 år = Storspejder.

Vi har gode faciliteter, spejdergrund med to hytter på, en gammel og en ny. Det er lige ved siden af Valbyparken på Hammelstrupvej 37, 2450 København S.V. Bestyrelsen er der og vi har en fornuftig økonomi til at starte op på.

Du vil således være med til at præge gruppen fra starten og dens nye traditioner.

Vi starter op i januar 2010, med pr og agitation, så vi kan skaffe nogle spejdere, men vi har intro-møder og ledermøder før, så vi kan lære hinanden og kende samt planlægge spejderarbejdet.

Kontakt os for yderligere info: Gruppeleder Palle Svensson: palle@absalondivision.dk Mobil: 40 57 63 86

Spejder-udveksling til Australien 2010 Hvis du er mellem 14 og 17 ½ år, så har du selvfølgelig også chancen for selv til næste sommer at blive udsendt som udvekslingsspejder til Australien med The Scout International Student Exchange Programme (SISEP).

Her kommer du til at bo hos en jævnaldrende australsk spejder, gå i skole sammen med ham/hende og deltage i spejdermøder og -aktiviteter. Du kommer med andre ord helt tæt ind på livet af en australsk familie og ser sider af landet, som turisterne aldrig ser! Udvekslingen foregår i sommerferien (juli-august 2010), og du kommer til at være af sted i ca. 6 uger.

Livet er for kort til en efterårsferie på sofaen…

Derfor skal DU lave kursus for UngdomsUddannelsen i efterårsferien 2010. Saml dine bedste spejdervenner, find kursusoplægget for den kursustype du brænder for og fyld rummet med de vildeste ideer. Når begejstringen er allerhøjest, sørger du for at grifle ideerne ned i en ansøgning og sende den til UUG. Vi kræver: ■ Engagement ■ Udvikling af dig selv og dit team ■ Evne til at begejstre spejdere i alderen 13-23 år Du får til gengæld: ■ Styrket dine evner som træner ■ Udbygget dine vejledningskompetencer ■ Muligheden for at lave kursus for verdens mest motiverede deltagere.

■ At blive en del af en eksklusiv skare af superkompetente ungdomstrænere i DDS UUG søger teams til følgende kurser: ■ 5 Plan 1 kurser ■ 5 Plan 2 kurser ■ 5 Plan 3 kurser ■ 2 SPARK 1 kurser ■ 1 SPARK 2 kursus ■ 1 Klankursus – Kursus i klanudvikling

Under dit ophold tager din værtsfamilie sig af kost og logi, så du skal kun selv betale for din flybillet, din rejseforsikring og dine lommepenge. Hele turen kommer derfor typisk til at koste omkring kr. 11.000-13.000 (excl. lommepenge).

Du kan læse mere om jobbet på www.dds.dk/UUG ; klik på fanen ”Nyt team”. Ansøgningsmaterialet finder du på www.dds.dk/UUG ; klik på fanen ”KSL”

Der er ansøgningsfrist den 15. januar 2010, men der sker ikke noget ved sende din ansøgning i god tid!

Din profil ser måske således ud: ■ Du har tidligere selv lavet ungdomskurser ■ Du har interesse og evner indenfor vejledning af voksne

Kontakt: Fællesrådet for Danmarks Drengespejdere, c/o KFUM-Spejderne i Danmark, Rysensteensgade 3, 1. sal, 1564 København V. Mærk henvendelsen ”SISEP – Australien”.

Din opgave er at vejlede de enkelte kursusteams i deres udviklingsprocesser.

Nogle teams har også brug for træning i f.eks. vejledning, evaluering, planlægning mv. Du kan finde mere om KTV-opgaven på www.dds.dk/UUG; klik på fanen ”KTV” og læs KTVvejledningen.

Eller send en mail til programkoordinator Martin Drews martin. drews@spejdernet.dk.

Synes du opgaven lyde spændende så kontakt UUG på uug@dds.dk eller ring.

Du finder vores telefonnumre på vores hjemmeside www.dds.dk/UUG.

Samtidig søger vi kursusteamvejledere (KTV-er) til alle vores kursusteams.

Som KTV arbejder du med vejledning af kursusteams. Du vil typisk arbejde sammen med en anden KTV om at vejlede 2 kursusteams.

23