Vores fortælling - Korpsrådsmødet 2014 by Det Danske Spejderkorps

1 5 .- 1 6 . n o v e m b e r

FOTO : MAD S GOD VIN JENS EN

FOTO: FREDERIK ABILDGA ARD ROM

03 Velkommen til Korpsrådsmødet 2014 04 Vores fortælling 06 Spejder skal gøre indtryk – udviklingsplan frem mod 2020 16 Korpsledelsens beretning 24 Regnskabsberetning 26 Regnskab 32 Lov- og beslutningsforslag 35 Forretningsorden 36 Praktiske oplysninger 38 Weekendens program

Kolofon Udgiver: Det Danske Spejderkorps 2014 Redaktion: Peter Tranevig (ansvarshavende), Frederik Lindhardt Illustrationer: Marie Willumsen Layout: AllerCP Tryk: Reklametryk Oplag: 2000

FOTO: MADS GODVIN JENSEN

Vi bliver aldrig færdige med at udvikle Det Danske Spejderkorps. Og heldigvis. Vi er en dynamisk organisation, der hele tiden må tilpasse os den virkelighed, vi selv skaber i korpset og den virkelighed, vi møder omkring os. Det gør vi i år gennem ord, snakke og fortællinger, når Vores Fortælling skal siges højt.

ver uge året rundt er der børn, unge og ledere, der har store spejderoplevelser. Det er udfordrende, unikke og udviklende oplevelser, der rykker. Det er oplevelser, der giver nye venner, nye indtryk og nye minder. Alle oplevelserne bliver delt med vennerne i gruppen. Det er der, spejderne færdes i det daglige, og det er der, den store fortælling tager sin begyndelse. Gruppefortællingerne er vores fortælling – de er alle sammen historien om Det Danske Spejderkorps. På Korpsrådsmødet 2014 samler alle indtrykkene fra grupper, divisioner, arrangementer og centre sig. De medlevende spejderhistorier skal være med til at levendegøre den nye udviklingsplan, der har overskriften Spejder skal gøre indtryk. Den har fokus på Ledelsesudvikling, Børn leder børn og Friluftsliv, og grupperne er omdrejningspunktet. For ligesom den fælles fortælling begynder med gruppernes, tager udviklingen og bevægelsen af Det Danske Spejderkorps også sine første skridt ude i de enkelte grupper. Men før man for alvor kan rykke sig, må man have nogle ord, der kan give et fælles sprog – et fælles fundament at rykke sig ud fra. En udvikling begynder med ord – ord, der bliver sagt højt, smidt på bordet og kastet op i luften. Denne weekend i november får vi en masse ord, store ord, små ord, lange ord, korte ord, nye ord, gamle ord – ord, der gør indtryk, og som tilsammen danner Vores fortælling, en fortælling der skubber hele det levende fællesskab, Det Danske Spejderkorps er, videre i den rigtige retning. Hotel Legoland danner – for første gang – rammerne om en weekend i udviklingens tegn. Vi glæder os til nogle dage fulde af interessante, udforskende og udviklende fortællinger, snakke og diskussioner om vores videre færd.

FIE OG DAVID SPEJDERCHEFER

u er allerede en del af vores fortælling – om vores korps og vores fællesskab. Man kan også vende den om og sige, at det er vores fortælling om bevægelsen, der agerer i en organisatorisk ramme som korps. Vi har valgt overskriften vores fortælling, fordi der findes et levende fællesskab, som vi alle er en del af, og hvor vi hver især og på forskellige niveauer leverer forskellige bidrag til at indfri vores formål om udvikling af børn og unge. Vi er alle sammen er en del af et levende fællesskab, der bevæger sig, udfordrer os og flytter os til nye steder og nye perspektiver. Det kan bevæge, forbløffe og ramme dig og mig, når vi mindst venter det, og det er ikke ligegyldigt, hvem vi er sammen med. Derfor er det vigtigt, at du er med som deltager på dette års korpsrådsmøde, fordi her bekræfter, udvikler og nuancerer vi vores fortælling. Dit bidrag er vigtigt. Vi glæder os til at udvide vores netværk og blive inspirerede sammen med dig og alle vores andre spejdervenner. Sammen går vi tæt på udviklingsplanen for de kommende år, og vi stræber efter at gøre det i en spejderramme. Spejderhilsener

MIA LIND IBSEN OG ANNE SANDBECK FORMÆND ARRANGEMENTSLEDELSEN

Korpsrådsmøde 2014 er fortællingen om vores korps gennem levendegørelse af udviklingsplanen for de kommende fem år. Vi sætter fokus på forandringsledelse, fællesskabet og de bidrag, vi alle sammen gør for at løfte vores formål og planer, og vi bruger spejderrammen til at udtrykke fortællingen.

i har i år valgt at styrke fællesskabet ved at tage udgangspunkt i livet i grupper, divisioner, arrangementer og centre, hvor spejderne færdes i det daglige, og hvor den nye udviklingsplan Spejder skal gøre indtryk skal udleves. Vi starter udviklingsdøgnet lige inden frokost med en introduktion til programmet og det hæfte, som alle

får udleveret ved ankomst. Eftermiddagen bliver brugt på et løb, hvor alle får input, der inspirerer til at sætte handling bag udviklingsplanen. Det handler om forandringsagenter og muligheder i korpset, ligesom de indkomne lov- og beslutningsforslag bliver drøftet her. Lørdag aften skal vi være udenfor og på løb igen – denne gang i Legoland. Søndag formiddag bliver den fore-

FOTO: ANDERS DAHL TOLLESTRUP

gående dags inspiration omsat til planer, som skal udleves i grupperne. For at binde alle elementerne sammen får du udleveret et hæfte, når du tjekker ind. Hæftet kan du bruge til at notere de input og ideer, du får i mødet med andre spejdere og på de poster, som du skal ud på. Det indeholder også inspiration til at blive forandringsagent derhjemme og fortæller, hvad en udviklingsplan er for en størrelse. Hæftet kan downloades på dds.dk og bliver efterfølgende sendt ud til de grupper og divisioner, som ikke har mulighed for at deltage i år. Programmet består af følgende elementer, der alle fører hen imod en virkeliggørelse af udviklingsplanen, og at spejderarbejdet skal gøre indtryk.

ÅR E TS

Lørdag formiddag

Lørdag eftermiddag

Lørdag aften

Søndag formiddag

Velkommen

”Vores ForTÆllingen om FORTÆLLINGEN forTÆLling”-løb hvad spejder er OM VEJEN TIL FREMTIDEN

Spejdercheferne byder alle velkommen, hvorefter den nye udviklingsplan, korpsledelsens beretning, korpsets regnskab mv. præsenteres. Rammen for hele weekenden sættes, og korpsrådsmødehæftet introduceres sammen med resten af weekendens program.

Løbet lørdag eftermiddag tager udgangspunkt i udviklingsplanen og indeholder de første skridt til virkeliggørelse af ambitionerne. Her får du dels kendskab til hvilke tiltag, der er i korpset, der kan understøtte og lette arbejdet med udviklingsplanen samt udvide forståelsen af temaerne. Derudover får du uddannelse i at være forandringsagent, når du kommer hjem i gruppen eller andre enheder. Endelig vil der være poster, der har karakter af torveboder, hvor de indkomne lov- og beslutningsforslag bliver drøftet.

Vi skal på løb i Legoland. Vi skal begejstres og inspireres ved at mærke, at vi er en del af noget større og få en anderledes oplevelse. Omdrejningspunktet bliver at skabe et spejl i forhold til, hvad vi selv gør i Det Danske Spejderkorps overfor, hvad man gør i andre lande. Efter løbet udenfor vil der være åbent i to barer på hotellet, ligesom deltagerne kan hygge sig i Lego Village.

Alle korpslige initiativer kommer til at være præsenteret på plakater, der også vil kunne hentes på nettet, efter man er kommet hjem. Derudover vil der være en infobod, hvor man kan søge kontakt til relevante personer og få svar på spørgsmål.

Formålet med formiddagen er at give dig mulighed for at tage udviklingsplanen til dig og lægge en plan for at levendegøre den i jeres daglige arbejde i gruppen, når du er kommet hjem. Formiddagen handler om at gøre status over, hvor du står i dit spejderarbejde derhjemme lige nu, finde energien og mærke værdierne i udviklingsplanen, så du får lyst til at handle. Det handler om at integrere din viden og inspiration fra dagen før og lægge en plan for, hvad der skal ske, når du kommer hjem både i forhold til dit eget spejderarbejde, men også i forhold til den enhed, du skal hjem til. I kommer til at arbejde efter funktion og interesse, dvs. du arbejder sammen med andre gruppeledere, juniorledere med videre. Det handler om at finde ambitioner, der er med til at udvikle spejderarbejdet, der hvor du færdes. Hæftet vil blive brugt til at beskrive dine planer og de skridt, du skal tage på vejen derhen.

KON C

Søndag eftermiddag

Afstemninger Eftermiddagens program vil indeholde de formelle afstemninger, hilsener fra gæster og eventuelt samt afrunding fra spejdercheferne.

EPT

FOTO: TIM RIEDIGER

UDVIK

L I N GS

PLAN

UDVIKLINGSPLAN FREM MOD 2020 Det skal gøre indtryk at være og gå til spejder, og spejdere skal gøre indtryk, hvor end de går og kommer.

pejderoplevelser skal være udtryk for det, der er fedt, sjovt, vildt og udfordrende. Vi skal skabe en spejdertid for børn og unge, der udvikler dem, lader dem vokse og giver dem lyst til at tage ansvar. Lige meget om man er spejder i tre uger, tre måneder eller tre år, skal det være en tid, man husker. Det lykkes vi med, når vi har stærke spejdergrupper med dygtige ledelser, der ar-

bejder ud fra vores grundlæggende metode og vores store arsenal af muligheder. Og det er netop grupperne, der er udviklingsplanens omdrejningspunkt. Vores mere end 400 grupper danner tilsammen hele fundamentet for Det Danske Spejderkorps. Det er her spejderlivet leves til daglig, og det er ude lokalt i de enkelte grupper udviklingen skal tage sit afsæt, hvis hele Det Danske Spejderkorps skal rykke sig.

Udviklingsplanen har fokus på: • Ledelsesudvikling • Børn leder børn • Friluftsliv Disse tre er afgørende elementer i spejderlivet. Men det givende spejderliv, der gør indtryk, leves sammen med andre. Derfor har vi også et mål om at blive endnu flere spejdere. Vel at mærke ikke fordi flere spejdere i sig selv er et mål, men fordi flere spejdere giver flere og større muligheder for at sætte et varigt aftryk hos den enkelte spejder og på det samfund, vi er en del af. Målet om at gøre indtryk medfører også et fokus på, hvordan vi udtrykker os. Sproget, vi bruger, har stor betydning for, hvordan korpset udvikler sig fremadrettet. Ord har en evne til at skabe plads til udvikling. Derfor skal vi have fokus på fortællingen af de gode, nærværende spejderhistorier – der både handler om den enkelte spejder og gruppens arbejde – til hinanden, lokale og nationale medier.

FOTO: MADS GODVI N JENSE N

UDV

N GS IKLI

PLAN

edelse er en af hjørnestenene i Det Danske Spejderkorps. Lederne udgør en af grundpillerne i korpsets arbejde med børn og unge. De skaber rammerne, inden for hvilke spejderne kan boltre sig frit, og hvor man får en tommelfinger opad for at lave alt andet end det, der allerede var defineret. Spejderlederne er de interesserede unge og voksne. Det er dem, der spørger til spejderne, fordi de har en oprigtig interesse – ikke fordi de skal. De er de voksne venner, der ikke er læreren, forælderen eller den jævnaldrende kammerat. Voksne, der bringer sig selv i spil og er i øjenhøjde uden at gå på knæ. Voksne, man har tillid til, og som sætter deres positive aftryk på børnene og de unge, der gør indtryk og giver selvtillid. På de mange uddannelser og kurser hos os kan lederne finde sammen, søge ny inspiration og få luft under ambitionerne. At lede i Det Danske Spejderkorps handler i høj grad om at skabe rammer for projekter og oplevelser, børn og unge kan være medskabere af, og samtidig bruge en form for situationsbestemt kaosledelse – at finde hoved og hale i det kaos, der indimellem kan opstå, når man har at gøre med friske, initiativrige og åbne børn og unge. Derfor er et stærkt lederfællesskab

på tværs af grupperne i korpset vigtigt. Det gør det nemt at få inspiration til nye spændende projekter og ideer til at tackle forskellige situationer. Et tydeligere fokus på fællesskabet blandt lederne skal også bidrage til at flere får lyst til at blive – og blive ved med at være – leder. Spejder skal gøre indtryk gælder alle – også lederne. Derfor skal nye ledere i højere grad på introduktionskurser, og nuværende ledere skal på fede og udfordrende kurser, der gør det endnu sjovere og mere givende at være leder. Samtidigt kan et stærkt lederfællesskab også styrke de enkeltes lederes kompetencer. Et korps af kompetente ledere vil gøre indtryk på det omkringliggende lokalsamfund, fordi korpset bliver en attraktiv sparringspartner, der er til gavn for både spejdere og resten af samfundet. De sidste års arbejde med “Den Attraktive Spejdergruppe” er et godt eksempel på god ledelsesudvikling. Projektet har været centralt i vores positive medlemsudvikling. Her er der fokus på holdånd, ambition, forenkling og ledelse. Den Attraktive Spejdergruppe er stadig central i vores ambition om at udvikle ledelserne, så vi kan skabe endnu bedre oplevelser for endnu flere børn og unge i de kommende år.

FOTO: FREDE RIK ROM

UDVIK

FOTO: MADS GODVIN JENSEN

L I N GS

PLAN

FOTO: MADS GODVIN JENSEN

PLAN

FOTO: FREDRIK CLEMENT

UDV

N GS IKLI

UDVIK

ørn leder børn. Det er vores legoklods. Det er spejderbevægelsens DNA, fordi det grundlæggende dækker over en opfattelse af, at børn og unge selv er de bedste forbilleder og ledere for andre børn og unge. Vi stiller positive forventninger til børn og unge, og de får et ansvar, de kan vokse med – alene og i fællesskab med andre. Børn leder børn-princippet er med til at gøre ledelse og spejder til noget, der sker i øjenhøjde. Det er børnene og de unge selv, der skaber fede og sjove aktiviteter og gennemfører dem. De voksne ledere er med på sidelinjen, mens det er spejderne, der planlægger og gennemfører patruljeturen eller bygger indianerhulen i det lokale krat. Det er børnene, der udfordrer børnene. Det er børnene, der lærer af børnene. Børnene,

L I N GS

PLAN

der bevæger børnene. Børnene, der udvikler børnene. Det er learning by doing, udvikling i medskabelse og man kunne blive ved. Børn leder børn er et princip, der sætter aftryk. Først på spejderne selv og dernæst på deres omgivelser i form af børn og unge, der er vokset, fordi de er blevet udfordret, bevæget og udviklet. Det Danske Spejderkorps skal med grupperne i spidsen i højere grad interagere med det omkringliggende lokale samfund, så vores metode og formål opnår endnu større udbredelse – vi skal være en attraktiv sparringspartner om børn og unges udvikling. PLan-kurserne er et eksempel på, hvordan unge leder unge for alvor bliver anvendt i praksis. Flere og flere unge spejdere har de seneste år været af sted i efterårsferien, og konklusionen er klar: Det er en uge, der gør indtryk. Her bliver løsningerne ikke givet – de skal findes i samarbejde med ens nye venner.

FOTO: ULRIK M. ERIKSE N

UDV

N GS IKLI

PLAN

pejderliv er friluftsliv. Naturen har det hele. Den er på én og samme tid soveplads, spiseplads, legeplads, udfordrende adventure-bane og refleksionsrum. Der er højt til loftet i mere end én forstand og ingen vægge, der står i vejen, når fantasien får frit løb. Der er plads til at lave alle mulige fede og sjove aktiviteter. Naturen står klar med masser af udfordringer året rundt. Lige meget om man har t-shirt eller dunjakke på, er der mulighed for at prøve sig selv af. Friluftslivet danner udgangspunktet for spejderlivet. Et spejderliv i det fri er mere end rafter og bål. Det er konstant udvikling, når friluftslivets kreativitet hele tiden sættes i spil og skaber nye, sjove og udfordrende oplevelser, der gør indtryk. Adventurespejd er et eksempel på, hvordan naturen giver plads til udfordrende, vilde og kreative aktiviteter. Rammerne er udvidet. Naturen, landskabet, mørket, årstiderne og fællesskabet bliver inddraget som kreativ med- og modspiller.

Samme elementer bliver også sat i spil, når familiespejd for de mindste er allerbedst, eller juniorturen bliver det, man snakker om mandag morgen i skolen. Friluftsliv er også tid til dybere refleksion under stjernehimlen, ved lejrbålet eller under vandreturen, ligesom det indebærer en respekt og forståelse for naturen. Vi skal være trendsættende friluftsforbilleder, der åbner naturen op for det omkringliggende lokalsamfund. WOOP-app’en er et eksempel på nytænkende friluftsliv, der er blevet en kæmpesucces – den har gjort og gør også stort indtryk blandt folk, der ikke er spejdere. Naturen indtages på en ny og kreativ måde. Et par klik på telefonen og du og dine venner er i gang med en leg i naturen.

FOTO: MADS GODV IN JENSE N

UDVIK

FOTO: MADS GODVIN JENSEN

L I N GS

PLAN

FÆLLES AMBITIONER

dviklingsplanens fokus på, at spejder skal gøre indtryk gennem ledelsesudvikling, børn leder børn og friluftsliv har naturligt affødt en række ambitioner. På tværs af ambitionerne inden for hver af de tre fokusområder, har vi, som nævnt, et mål om at blive flere. Flere spejdere skal blive ved med at være en del af spejderfællesskabet, og endnu flere skal blive en del af det. Alle skal have en ven, der er spejder. Det frugtbare patruljeliv leves, når der er flere patruljer i samme aldersgruppe. Det giver endnu flere muligheder for udviklende udfordringer, man kan vokse med. Derfor arbejder vi hen imod, at alle spejdergrupper bliver flere patruljer. Det kan være med til at give en unik platform for et endnu federe spejderliv – og for et spejderliv der gør indtryk. Ambitionerne er fælles for os alle sammen. De lokale virkeligheder ser meget forskellige ud, men det er afgørende, at de fælles ambitioner, som udviklingsplanen her indeholder, afspejles i gruppernes arbejde og deres udviklingsplaner som ambitiøse og realistiske mål for fremtiden. For det er i grupperne, at den store udvikling tager sit afsæt.

Vi har, i Det Danske Spejderkorps, ambitioner om: I år 2020: Alle spejdergrupper har over 100 medlemmer Hvis alle spejdergrupper blev én patrulje mere om året, så ville vi i år 2020 gennemsnitligt være over 100 medlemmer i hver gruppe. Det ville betyde at: • Det Danske Spejderkorps’ medlemstal steg fra 27.500 til 43.000 • Hver gruppe ville i gennemsnit have adgang til 48 % flere forældre som aktive ressourcer • Hver spejder ville have 48 % flere spejdervenner at dyrke spejderlivet med

UDVIK

L I N GS

PLAN

UDVIKLINGSPLAN FREM MOD 2020 FOTO : MAD S GOD VIN JENS EN FOTO: MADS GODVI N JENSE N

At udvikle friluftsliv ved:

At udvikle ledelse ved: • at have en tydeligt formuleret og anvendt ledelsestilgang • at skabe ambitiøse og attraktive ledelser, der arbejder aktivt med visioner • at anvende spejdermetoden til ledelsesudvikling • at styrke uddannelsen af ledelser gennem at: • fokusere på ledelsesgruppen og lederfællesskaber • fokusere på uddannelse i grupperne/enhederne lokalt • have et velfungerende opstartsforløb for nye ledere, som alle nye ledere deltager i • alle ledere årligt deltager i uddannelsestilbud • netværk, der giver sammenhold, erfaringsudveksling og vidensdeling • at udbyde tilbud, om hvordan spejderbevægelsen, spejdermetoden og -idéen kan anvendes i det lokale samfund

FOTO: FREDR IK CLEME NT

At udvikle “børn leder børn” ved:

• at friluftslivet er udgangspunkt for spejderaktiviteter • at vi bruger naturen som et kreativt udviklingsrum • at tænke friluftsliv ind som en aktiv metode i vores uddannelser • at vi åbner naturen for alle gennem aktiviteter arrangeret i samarbejde med andre aktører på området, der viser naturens alsidighed som værende alt fra refleksionsrum til legeplads • at vi udvikler og afholder aktiviteter som adventurespejd, hvor naturen og spejderlivet bliver sat i fokus, og som viser omverdenen nye måder at dyrke friluftsliv

• at anvende børn leder børn-princippet i alle vores spejderaktiviteter • at styrke patruljesystemet • at være en aktiv sparringspartner om børn og unges udvikling i skolen og samfundet • at inddrage spejderforældre aktivt, og udbrede forståelsen for spejderideen, så de bidrager til en udviklende spejdertid • at afholde events for trops- og seniorspejdere baseret på patruljesystemet • at interagere med det lokale samfund så vores metode og formål opnår endnu større udbredelse • ved at påvirke debatten lokalt såvel som nationalt • ved at samarbejde med andre aktører

2 0 14

FOTO: FREDRIK CLEMENT

BER

NG ETNI

BERET

e mange hundrede grupper er stammen i Det Danske Spejderkorps. Alle medlemmerne i grupperne er Det Danske Spejderkorps. Det er i grupperne, at spejderlivet leves – uanset om det er tre uger, tre måneder eller tre år langt. Nye ansigter bliver en del af alle de mange spejderaktiviteter, der foregår rundt om i landet, og kendte ansigter mødes med spejdervennerne uge efter uge. Hver uge året rundt er der i grupperne mange, mange tusinde børn og unge, der vokser i mere end centimeter, fordi de bliver udfordret, får

“ Flere har lyst til at være med, og det er med til at styrke kvaliteten af det, vi gør – nemlig at give børn og unge fede, vilde, sjove og udfordrende oplevelser, der udvikler dem.”

et ansvar og er en del af et stærkt fællesskab. Det er spejderlivet i gruppen, der gør indtryk. Det er alt fra gruppens ledere, de seje voksne, man kan have tillid til og som er oprigtigt interesseret, til de uforglemmelige gruppeture. Det er det, der giver Andrea og Benjamin lyst til at tage deres venner med til spejder. Og det er noget, der kan mærkes på medlemstallet. Vi bliver flere og flere store grupper. De seneste tre års udviklingsplan har haft overskriften Bedre spejderarbejde – flere spejdere! Flere spejdere – bedre spejderarbejde!, og den har i den grad ramt plet og sat sit aftryk. For selvom det kan være svært at måle kvaliteten af vores spejderaktiviteter, kan der ikke herske tvivl om, at den er højere end nogensinde før. Flere har lyst til at være med, og det er med til at styrke kvaliteten af det, vi gør – nemlig at give børn og unge fede, vilde, sjove og udfordrende oplevelser, der udvikler dem. For 5 år siden, i 2009, havde vi lidt mere end 40 grupper med flere end 100 medlemmer. I dag har antallet af grupper med +100 medlem-

NING

2 0 14

mer rundet 70. F.eks. er Nørre Alslev Spejderne nu oppe over 100 medlemmer – 111 for at være præcis. Og så har Vigge Gruppe fra Roskilde oplevet en stor stigning fra 2013 til 2014: De er gået fra at være 111 til at være 144 medlemmer. Det har givet helt nye og vildere muligheder for at lave fede og givende spejderaktiviteter. Samtidigt kan det ses ud af medlemsstatistikken, at 50 medlemmer i en gruppe er et magisk tal, for i grupper med flere end 50 er medlemstallet stabilt eller stigende. Karen Jeppe Gruppe fra Horsens er f.eks. blevet 66 medlemmer, hvor de før var 41. Det har gjort dem bedre i stand til at holde på spejderne, og samtidigt gjort det nemmere at få fat på nye. Når det går godt i grupperne, går det naturligvis også godt i hele korpset. D. 1. januar 2014 var vi på den gode side af 27.500 medlemmer, og inden for det sidste år har vi i de måneder, der topper, været tæt på 29.000 medlemmer. Både de yngste spejdere, hvor en del starter til spejder sammen med deres forældre,

2 0 14

FOTO: RASMUS RAHBEK

BER

NG ETNI

mikro-, mini-, junior- og tropsspejderne er blevet flere. Det er bemærkelsesværdigt, at vi oplever stigning i aldersgruppen over 11 år, hvor mange andre fritidstilbud oplever fald. Det fortæller, at vi i de mere end 400 grupper har et tidssvarende og nærværende tilbud til børn, unge og deres forældre. At vi bryder tendensen om medlemsfald i ungdomsårene er samtidigt en succes, der skal passes på, plejes og vokse – ikke fordi et højt medlemstal i sig selv er et mål, men fordi det er et middel til sætte et varigt aftryk på alle spejderne. På Korpsrådsmødet i år vil en ny udviklingsplan for de kommende år blive præsenteret. Den får overskriften Spejder skal gøre indtryk. Planens fokus vil være tre

kerneområder i spejderlivet: Ledelsesudvikling, børn leder børn og friluftsliv. Ambitionen er at udvikle og vokse – spejder skal gøre indtryk, så endnu flere børn og unge vokser sig store og stærke i mere end én forstand. Det skal gøre indtryk at være og gå til spejder, og spejdere skal gøre indtryk, hvor end de går og kommer.

Spejderne og skolereformen Og vi er allerede i fuld gang med at gøre indtryk på samfundet omkring os. I august 2014 havde landets skoleelever første skoledag i en forandret folkeskole. Flere undervisningstimer og

mere bevægelse er blevet en del af elevernes hverdag efter folkeskolereformen. Med støtte fra Nordeafonden og Friluftsrådet indledte vi et større projekt, der skal skabe stærke samarbejder mellem skoler og spejdergrupper. Det skal gøre spejdergrupperne i stand til at bidrage til udviklingen af folkeskolen. Friluftslivet vil blive omdrejningspunktet i samarbejderne, og med afsæt i vores værdier og aktiviteter kan vi være i dialog med lærere og pædagoger om nye måder børn, unge og voksne kan være sammen på i skolen

“ Det skal gøre indtryk at være og gå til spejder, og spejdere skal gøre indtryk, hvor end de går og kommer.”

samtidig med, at vi bliver klogere på den dagligdag lærere, pædagoger og børn befinder sig i. Flere spejdergrupper har allerede etableret samarbejde med den lokale skole og udviklet forskellige forløb, der tager udgangspunkt i friluftsliv og spejderaktiviteter. F.eks. har Uldum Spejderne bidraget med læring og spejderaktiviteter for hele den lokale skole en dag i september, mens Sindal Grupper inviterer lokale skoleklasser til aktiviteter i naturen over flere måneder.

Digitale spejdersucceser Men vi sætter også vores aftryk på folkeskolen gennem andre samarbejder end dem mellem de lokale skoler og de enkelte grupper. Spejdernes

BERET

NING

2 0 14

FOT O: FRE DRI K CLE MEN T

“ Tallene taler sit tydelige sprog: App’en er downloadet mere end 100.000 gange, og hver eneste uge er der over 35.000 skolebørn, der er (inter)aktive i naturen.” markedsføringen af spejderne i lokalområdet.

Woop App er et godt eksempel på, hvordan vi har skabt nye samarbejdsformer med folkeskolen. For lærerne og eleverne har taget app’en til sig og bruger den aktivt i undervisningen. Det betyder, at tusindvis af folkeskoleelever hver dag får digitale udendørsoplevelser “powered by Spejderne”. Woop App’s popularitet er steget markant siden lanceringen for to år siden – især i skolen. Tallene taler sit tydelige sprog: App’en er downloadet mere end 100.000 gange, og hver eneste uge er der næsten 35.000 skolebørn, der er (inter)aktive i naturen. Det er tal, der i den grad vidner om, at Woop App for alvor er slået igennem i Danmark. App’en er i skrivende stund blandt

de 40 mest downloade apps i landet. Hermed har spejdernes app forvist Rejseplanen, Twitter, LinkedIn og Netflix til lavere pladser i app-hieraket. Med over 150 nye jagter hver dag er Danmark ved at være dækket af brugergenererede interaktive spejderløb, der tilbyder tusindvis af kilometer under åben himmel. Vi kan kun opfordre spejdergrupperne til også at bruge Woop App aktivt i

Lancering af et nyt Spejder.dk Woop App er ikke den eneste form for digitalt spejderliv. I 2014 så en ny online platform – en helt ny virtuel spejderhytte, om man vil – dagens lys. I maj måned gik et splinternyt Spejder.dk i luften, der giver spejderne mulighed for også at leve spejderlivet online – lige når det passer dem. Det nye Spejder.dk gør indtryk på

kernemedlemmerne – spejderne – fordi det leverer en spejderfortælling i øjenhøjde, der er nem at leve sig ind i. Sitet er udviklet på baggrund af undersøgelser af spejdernes medievaner for på den måde at sikre et site, der leverer det, spejderne efterspørger. Målet er, at Spejder.dk skal være med til at inspirere og fastholde spejderne og fortælle historien om, hvorfor det er fedt at være spejder. Spejder.dk er udviklet til smartphones, da det er her størstedelen af målgruppens internetforbrug finder sted. Og Spejder.dk gør allerede stort indtryk. Sitet er siden lanceringen lykkedes med at levere indhold, som spejderne kan lide. Hele 5.000

BER

NG ETNI

2 0 14

månedlige besøgende har set artikler, videoer og fotos 20.000 gange siden maj. Blandt topscorerne på spejdernes klikliste finder vi Spejder.dk’s interaktive quiz om spejderviden, how-to videoer om smarte tricks til spejderlivet, spejdernes egne billeder og oplevelser med spejder, samt aktuelle nyheder om alt fra Nik fra Nik & Jay’s fascination af spejdere til nominering af Adventurespejd-ligaen til en fornem outdoor-pris.

Familiespejd Arbejdet med at fastholde nuværende spejdere og invitere nye ind er et arbejde, der ikke kun foregår online på det nye Spejder.dk. I 2014 blev der fulgt op på en beslutning taget af Korpsrådet i 2013 om, at spejderaktiviteter for børn i alderen 0-6 år, Familiespejd, skal være en del af aktiviteterne i grupperne i Det Danske Spejderkorps. Det skete i og med projektet Børneliv er Friluftsliv. Det er et projekt støttet af Nordea-fonden, hvor 10 spejdergrupper blev udvalgt, udover de der i

forvejen er godt i gang, til at modtage direkte konsulentstøtte til opstart af familiespejd i august. Familiespejdprojektet har ambitioner om at tiltrække flere nye ansigter samt at involvere endnu flere forældre i spejdergruppen – en ambition, der allerede er godt i gang med at blive indfriet. F.eks. har Peder Bodil Spejderne fra Næstved og Mariagerspejderne fået en masse ny energi, ligesom de har oplevet at få henholdsvis 14 og 11 familiespejdere siden opstarten i august. Ligeledes har Skovgruppen fra Albertslund, der har haft gang i familiespejd i nogle år, haft vokseværk. 57 nye medlemmer er kommet til som

direkte konsekvens af deres arbejde med familiespejd. Gennem erfaringerne med de 10 grupper skal nye værktøjer og skabeloner, der kan støtte andre spejdergrupper i Det Danske Spejderkorps, udvikles. Fokus er på at udarbejde en vision for gruppen, få etableret en god hjemmeside fx på Gruppeweb samt prioritere indtægtsgivende aktiviteter. Det er allerede nu muligt at finde de fem Familiespejdmærker på dds.dk med tilhørende aktiviteter. Det gør det enkelt at planlægge et halvt års Familiespejd. Alle aktiviteter tager udgangspunkt i naturen og er udarbejdet til børn i alderen 3-6 år, som sammen med deres forældre deltager i et par timers aktiviteter i naturen.

Adventurespejd Spejder kan have mange former, og en af dem er adventurespejd. Over hundrede patruljer dystede for 3. år i

“ Familiespejdprojektet har ambitioner om at tiltrække flere nye ansigter samt at involvere endnu flere forældre i spejdergruppen.“

træk om at vinde den prestigefulde adventurespejd-liga. Det Danske Spejderkorps’ 13 adventurespejdligaløb gav igen i år danske spejdere fantasiske oplevelser og hårde udfordringer. De mange spejderledere bag løbene sigtede højt, tænkte nyt og brød grænser for, hvad der var muligt. Og de vil fortsætte med at gøre alle tre ting. Derfor har adventurespejd været med til at skabe gejst og ambitioner rundt omkring i landets patruljer. De seneste par år har unge og motiverede spejdere nemlig oprettet flere nye spejderløb, som er med til at gøre adventurespejd til et felt fyldt med fart og energi. Også spejdergrupperne rundt om i landet har taget adventurespejd til sig. Polargruppen i Odense arbejder for eksempel med adventurespejd i deres udviklingsplan. Alle aldersgrupper arbejder med adventurespejd med særlig fokus på patruljesystemet. De udfordrende aktiviteter er med til at skabe sammenhold og energi – og noget at fortælle om mandag morgen i skolen.

FOTO: FREDRIK CLEMEN T

JENS THYBO B E R E FOTO: TNIN G 20 14

FOTO : MADS H. DANQ UAH

Ledelsesuddannelse Uddannelse er et vigtigt element i udviklingen af grupper og gruppeledelser. Stadig flere grupper viser stor interesse for ledelseskurserne, som bidrager til, at flere ledere inden for samme gruppe kvalificerer hinanden og sammen arbejder med gruppens udvikling. Et godt eksempel er 2. Højbjerg Gruppe, der er gået fra at være 91 til at være 110 medlemmer. Her har uddannelsen af lederne sikret, at man er klædt på til at håndtere flere medlemmer og rekruttering af nye ledere. PLankurserne var også i 2014 et tilløbsstykke for de unge spejdere. I år deltog over 1300 unge i lederuddannelse i uge 42. En uge, der bød på stribevis af uforglemmelige oplevelser, der stadig sidder i kroppen på de, der var med. Lige før sommerferien modtog Det Danske Spejderkorps én million kroner i støtte fra TrygFonden til at udbyde førstehjælpskurser i samarbejde med Røde Kors. Planen er, at der de kommende tre år skal sendes 1600

spejderledere på 12 timers førstehjælpskursus. Det skal give muligheder for, at spejdergrupper trygt kan udvikle og gennemføre udfordrende friluftsaktiviteter. Allerede nu er 20 kurser blevet booket af spejdergrupper rundt om i landet.

Spejderidéen anno 2014 2014 var også året, hvor Spejderidéen, der er rygmarven i Det Danske Spejderkorps, blev sat under lup. Som en del af en fornyelsesproces af vores program blev arbejdet omkring at få formidlet spejderidéen på nye måder opstartet ved at få inputs fra spejdergrupper over hele Danmark. Målet er at indfange et rigt og mangefarvet øjebliksbillede af, hvordan vi bruger spejderidéen i vores daglige spejderliv. Dette billede skal vi bruge til at skærpe dialogen om, hvordan vi bedst muligt bruger spejderideen i praksis i alle vores grupper. Den skal nemlig være lettere at forstå og anvende i praksis.

Aktive unge Et grundlæggende element i spejderideen er involveringen af unge. Vi, i Det Danske Spejderkorps, formår at involvere unge på alle niveauer i korpset – også i større grad end mange andre spejderkorps i verden er i stand til. Det var 2014 endnu et godt eksempel på. Med afsæt i Børn leder børn metoden fik vores unge spejdere mulighed for at gøre sig gældende i de fora, hvor det traditionelt er voksne, der bestemmer. 1. Søborg, 2. Birkerød gruppe, Brødeskov, Struerspejderne og 1. Rønne bidrog i år med hver deres unge spejdere på Folkemødet på Bornholm. De fik fri fra skole, og med Young spokespersonkompetencekassen i hånden og et velsmurt tungebånd gik de uimponeret og dygtigt i dialog om spejdernes rolle i samfundet med ministre og debattører. Blandt andet fik vores kulturminister Marianne Jelved tørklæde på af Signe fra 2. Birkerød gruppe, og ministeren tog det på hver dag

på folkemødet for at vise sin støtte til spejderbevægelsen. Det engelske begreb for involvering af unge er Youth Empowerment. Vi har gennem lang tid arbejdet for en tydelig dagsorden i verdensorganisationen World Organization of the Scout Movement (WOSM) omkring dette begreb. På verdenskonferencen i Slovenien var en delegation af unge spejdere med. Gennem hårdt arbejde for at samle politisk opbakning hos de deltagende lande til blandt andet Youth Empowerment og de nordiske perspektiver på en række temaer, oplevede vores spejdere værdien af at blive involveret i det globale demokrati. På konferencen blev også en ny vision for verdensorganisationen besluttet: By 2023 Scouting will be the world’s leading educational youth movement, enabling 100 million young people to be active citizens creating positive change in their communities and in the world based on

BERET shared values. Vi deltog også med en delegation på verdenskonferencen hos World Association of Girl Guides and Girl Scouts (WAGGGS). Det Danske Spejderkorps har i mange år arbejdet hårdt for at styrke frivilligheden og involveringen af unge i samarbejdslandet Bhutan. Nu har vi opstartet arbejdet med at finde et nyt samarbejdsland. Målet med dette land er at gøre det lettere at få internationale oplevelser for spejderne i grupperne. Derfor er ét af kriterierne tilgængelighed, så vi leder efter et land tæt på. Det er afgørende, at rigtigt mange grupper kan tage del i aktiviteterne i et samarbejdsland, og at mange spejdere får en international oplevelse herigennem.

Spejderne i Danmark Forberedelserne frem mod Spejdernes Lejr 2017 fortsatte også i 2014. Sønderborg blev udvalgt som værtsby blandt 20 ansøgende kommuner. Der blev ligeledes sat navn på

” Det Danske Spejderkorps lever i grupperne. Det er her udviklingen for alvor skal tage sit afsæt, hvis vi alle sammen skal rykke os.” de to lejrchefer, der de kommende år skal styre forberedelserne og lejren sikkert i havn. De to er Stine Justesen fra Det Danske Spejderkorps og Marianne Pedersen fra KFUM-spejderne. Så nu kan nedtællingen til en uge på Kær Vestermark ved Sønderborg med fællesskab, udvikling og gode oplevelser begynde. Lejren finder sted fra den 22. til 30. juli 2017. Spejdernes Lejr er ikke det eneste samarbejde med andre spejdere. Det Danske Spejderkorps er sammen med KFUM-spejderne og De grønne pigespejdere i 2014 gået i gang med at undersøge mulighederne for at skabe et nyt fælles medlemssystem. Systemet skal forenkle administrationen i spejdergrupperne. Vi får brug for, at også spejdergrupper bidrager til at finde gode løsninger til

funktioner i et nyt medlemssystem.

Spejder skal gøre indtryk Det Danske Spejderkorps lever i grupperne. Det er her udviklingen for alvor skal tage sit afsæt, hvis vi alle sammen skal rykke os. Uanset om vi har særligt fokus på spejderidéen, uddannelse af ledere, tydelig kommunikation, faciliteter til god spejderaktivitet, adventurespejd, IT der gør hverdagen lettere eller Youth empowement, så er grupperne omdrejningspunktet. For et år siden stillede vi alle i korpsledelsen op til valg for at tage ansvar for udviklingen af Det Danske Spejderkorps. Et ansvar vi har taget alvorligt. Et ansvar vi udlever sammen med alle de mange frivillige i den fælles organisation. Vi er stolte over at kunne præsentere en udviklingsplan frem imod FOTO: MADS GODVIN JENSEN

NING

2 0 14

2020 og et budget, der afsætter betydelige midler til en gruppeudviklingsindsats, som korpsrådet i 2013 bad os arbejde på. Vi glæder os til, at udviklingsplanen Spejder skal gøre indtryk og de budgetterede midler til gruppeudviklingsindsatsen kommer til at skabe effekt for spejderlivet i Danmark. Vi ser frem til at samle gode kræfter med indsigt i gruppernes og deres udviklingspotentialer i denne indsats. Ledelsesudvikling, Børn leder børn og Friluftsliv er de tre bærende elementer i udviklingsplanen. En plan, der er blevet skabt i dialog i løbet af foråret og sommeren med mange engagerede spejdere og ledere fra hele landet. Selvom virkeligheden lokalt i grupperne ser forskellig ud, er udviklingsplanen samlet set en fælles ambition for hvor det levende fællesskab, vi er i Det Danske Spejderkorps, skal bevæge sig hen. Vi ser frem til at præsentere planen, fordi vi med den i hånden de næste år kan sætte fælles fokus på at vores arbejde med at udvikle og tilbyde sjove og udfordrende oplevelser til børn og unge kommer til at rykke med forøget energi og fart. Tak til alle Jer, der har bidraget til udviklingsplanens tilblivelse. Tak til ledere og frivillige i grupper, divisioner, arrangementer og centre for den kæmpe forskel i gør hver uge, hele året. Tak til alle i den fælles organisation, der arbejder med tilbud og aktiviteter målrettet ledere og spejdere i vores grupper. Vi begejstres, når vi mødes til arrangementer, i divisioner og i grupper og oplever gejst og fælles ambition. Vi skal alle gøre indtryk. Spejder skal gøre indtryk. Lad energien og skaberlysten virke.

KO R P S L E D E L S E N

2013 FOR DET DANSKE SPEJDERKORPS Det Danske Spejderkorps fortsatte i 2013 de mange aktiviteter, som understøtter korpsets formål, udviklingsplan og visionen Spejd 2020.

FOTO : MADS GODV IN JENSE N

orpsets regnskab viser et overskud på i alt kr. 4.462.071 og et underskud på driften før finansielle poster på kr. 973.712. Spejdernes Lejr 2012 bidrager med en netto indtægt på kr. 5.069.928 i årets regnskab, og korpsledelsen har ændret skønnet på vores ejendoms-afskrivninger, som giver en ekstra omkostning på kr. 3.513.207. Korrigeret for disse to store enkeltstående poster ville driften for korpset være blevet et underskud på kr. 2.530.433. Spejder Sport har igen i år givet et stort overskud på kr. 5.409.942, og der blev på generalforsamlingen for Spejder Sport i 2014 besluttet et udbytte til korpset på kr. 625.000, som vil understøtte korpsets aktiviteter. Korpsrådsmødet, der er Det Danske Spejderkorps’ generalforsamling, havde

igen i 2013 et meget stort fremmøde med 779 deltagere. Korpsrådsmødet 2013 havde valg af korpsledelsesmedlemmer og en række vedtægtsændringer på dagsordenen. En ny korpsledelse blev valgt, og korpset investerede netto kr. 773.822 i afholdelsen af korpsrådsmødet. Det Danske Spejderkorps var i 2012 med til at gennemføre Spejdernes Lejr i Holstebro, der var danmarkshistoriens første fælles spejderlejr for de fem internationalt anerkendte spejderkorps i Danmark. Lejren var en stor succes med mere end 37.000 deltagere, og det endelige regnskab er nu gjort op. Resultat blev et underskud på kr. 524.331 hvor Det Danske Spejderkorps’ andel var 46,76 pct. I 2013 blev der taget beslutning om at gentage successen fra 2012 med en Spejdernes Lejr i 2017. Planlægningen af Spejdernes Lejr 2017 er i gang og har i 2013 kostet kr. 112.685, hvor korpset bærer samme andel af omkostningen.

Samlet set bidrager Spejdernes Lejr 2012 positivt til korpsets regnskab i 2013 med netto kr. 5.069.928, som primært kan henføres til momskompensationen i forbindelse med lejren, der blev tilført i 2013. DDS Program arbejder fortsat med programfornyelsen, der blev iværksat i 2011, men har derudover også arbejdet videre med udbygning af aktivitetsdatabasen, udarbejdet og udgivet forløbsmærkehæftet BRO (balance, respekt og optimisme), et hæfte om spejderidéen og et arbejdshæfte om familiespejd. Sammen med internationale oplevelser for spejdere har en fortsat udvikling af adventurespejd og Adventurespejdliga’en også i 2013 været fokusområde for DDS Program. DDS Uddannelse har i 2013 uddannet over 2.100 af korpsets nuværende og kommende ledere fordelt på 46 kurser og uddannelsesforløb med en investering fra korpset på kr. 2.037.992. PLan-kurserne 2013 slog igen deres deltagerrekord fra året før. 1231 unge deltog i PLan i efterårsferien. Den samlede uddannelsesindsats skal fortsat sikre dygtige, engagerede og motiverede ledere i Det Danske Spejderkorps. DDS Gruppeliv gentog arrangementet Gruppegejst i efteråret 2013 med 126 deltagere. DDS Gruppeliv har stået for afholdelse af årets divisionsledelsesstævne og støttet grupperne direkte med opstartsstøtte fra udviklingspuljen. Arrangementer og indsatser i DDS Gruppeliv beløber sig til kr. 307.184 i 2013. På kommunikationssiden har magasinudgivelserne af Spejdersnus og Track været den gennemgående kommunikationsindsats målrettet spejderne sammen med magasinet Wide målrettet ledere i det Danske Spejderkorps. Desuden er nyhedsbreve, nyheder på dds.dk og opdateringer på Facebook fortsat et supplement til de årlige udgivelser af

RVIEW E GEAR INTE

Wide BØRN & UNG

MAGASINET OM

OUTDOOR & LEDE

r eg n s

ENDER LEDELSE KAL VIDEN FOTO Nr 11. / oktober 2014

TesT // Gear // nyhede

r // inTerviews

GEAR-GUIDE

FIND DEN RIGTIGE VEJ

LSE

tema

diT spejdermaGasin

OKTOBER 2014

kab

Back to the future

#11

2014 forskning

T EKSKLUSIV W INTERVIE

WELLKNOWN

-SCOUT:

RMED FORSKE BRØDRENEV WILLERSLER PÅ EVENTY DET IRRATIONELLE MENNESKE OG NUDGING TEMA

BØRNEKON-S VENTIONENILÆUM 25 ÅRS JUBRET BLIVER FEJ

NIK & JAY

Spejdernus, Track og Wide. DDS Kommunikation har i 2013 lanceret uddannelsesmagasinet MOVE som erstatter det tidligere uddannelsesmagasin. Korpsledelsen besluttede i 2013 at udvikle et nyt site målrettet spejdere. Spejder.dk lanceredes i maj måned 2014. En stor del af udviklingsomkostningerne er bogført i 2013. Samlet set har korpset investeret kr. 2.728.426 i aktiviteter i regi af DDS Kommunikation målrettet nuværende og fremtidens medlemmer. DDS Relationer deltog med en delegation til den fælles europakonference i Berlin sommeren 2013 for de to verdensorganisationer. Det Danske Spejderkorps er medlem af dem begge. DDS Relationer var på den nationale arena aktiv i de fælleskorpslige spejderaktiviteter til Folkemødet på Bornholm. DDS Relationer afsluttede varetagelsen af et 2-årigt formandskab for Landssamrådet med udgangen af 2013. Korpset har investeret kr. 524.802 i vores samarbejde med eksterne relationer som fx verdensorganisationerne World Association of Girl Guides and Girl Scouts og World Organization of the Scout Movement, de øvrige spejderkorps i Danmark, Dansk Ungdoms Fællesråd, Friluftsrådet, Børneog Ungdomsorganisationernes Landssamråd og lokale afdelinger heraf. Ejendommene, som Det Danske Spejderkorps ejer, og som organisatorisk er placeret i DDS Drift og Service, har i 2013 omsat for kr. 6.009.459 med et resultatet af driften før afskrivninger, der viser et overskud på kr. 240.635. Overskuddet er mindre end forventet, hvilket primært kan henføres til øgede vedligeholdelses- og driftsomkostninger. Det øgede behov for vedligehold betyder, at korpset har revurderet skønnet over levetiden på investeringerne i ejen-

FAKTISK ”VI ER JO TO PERSONER"

kan man forske i fremtiden

kom med på solaris

Udfordringen

7 dage med telefon på den gammeldaws måde

til lands, til vands og i luften

ædelse

Back to Basics med stenaldermad geargUide

Bæredygtigt grej

dommene. Fremadrettet afskrives større investeringer over 20 år i stedet for 30 år, og investeringer under kr. 100.000 udgiftsføres straks. Disse ændrede skøn giver en større nedskrivning i år på kr. 3.513.207 af korpsets ejendomme. Det vurderes, at den bogførte værdi således afspejler den reelle værdi og stand. Korpsets landslotteri omsatte i 2013 for kr. 1.427.502 og gav et overskud på kr. 1.202.074. Deltagende grupper tjente samlet set kr. 762.426 på landslotteriet. Korpsets indtægter i forhold til kontingent, midler fra Tips- og Lottomidlerne, momskompensation og øvrige indtægter på i alt kr. 20.960.191 er på niveau med indtægterne i 2012.

T TEMA OM S T OR Chili Klaus “De mente også, jeg var rigeligt spejDer i forvejen.”

Driftstilskuddet fra DUF på kr. 8.026.763, inklusiv refusion af internationale omkostninger, er primært gået til driften af korpskontoret, udvikling af grupper og de generelle landsdækkende spejderaktiviteter. Korpskontorets nettoudgifter er kr. 9.596.814. Korpskontoret har i 2012 i gennemsnit haft ca. 18 fuldtidspersoner ansat. Korpsledelsen er fokuseret på en fornuftig anvendelse af midlerne i Det Danske Spejderkorps. Korpsledelsen finder årets resultat tilfredsstillende og vurderer, at Det Danske Spejderkorps er rustet i forhold til fremadrettede indsatser.

FOTO : JENS THYB O

R eg n

skab

5-ÅRS OVERSIGT

2013

2012

2011

2010

2009

(DKK 1.000)

Kontingent

7.900

7.676

7.215

7.095

6.851

Tipstilskud

8.027

8.089

8.311

7.838

7.719

Ejendomme

4.673

4.730

4.916

4.602

4.161

Sommerlejre

5.270

31.850

34.980

12.535

12.363

12.986

15.746

11.145

Øvrige indtægter INDTÆGTER I ALT

38.405

64.708

33.428

35.281

64.857

Aktiviteter

16.324

15.427

15.978

17.103

12.136

Administration

12.529

12.009

10.552

12.790

11.876

Ejendomme

10.326

6.427

6.310

6.240

8.554

200

37.251

36.615

39.378

71.114

32.849

36.191

69.182

Sommerlejre UDGIFTER I ALT Finansielle poster

5.436

4.976

6.532

5.416

2.313

RESULTAT

4.462

-1.430

7.110

4.505

-2.011

Ejendomme

31.279

35.909

38.062

38.518

40.189

Aktier i Spejder Sport A/S

35.454

30.044

26.278

20.520

15.621

17.153

8.162

9.021

9.941

10.815

Værdipapirer Likvider

6.621

10.731

8.997

9.922

8.718

Øvrige aktiver

8.862

9.458

7.948

5.983

8.078

AKTIVER I ALT

99.370

94.302

90.305

84.882

83.421

Egenkapital

89.583

85.121

87.030

80.358

77.711

Hensættelser

1.668

1.613

1.363

1.122

1.139

Langfristet gæld

3.833

Kortfristet gæld PASSIVER I ALT

4.285

7.568

1.895

3.368

4.520

99.370

94.302

90.305

84.882

83.421

ANTAL MEDLEMMER *

27.659

27.233

26.831

26.234

26.273

ANTAL MEDLEMMER U/30 ÅR *

22.742

22.386

22.119

21.574

20.832

RESULTATOPGØRELSE 1. JANUAR - 31. DECEMBER 2013

REGNSKAB BUDGET REGNSKAB 2013

2013

2012

(DKK)

(DKK 1.000)

20.960.191

19.520

20.761

1.770.900

230

504

INDTÆGTER Korpset Korpsledelsen DDS Program DDS Uddannelse DDS Gruppeliv DDS Kommunikation DDS Relationer

363.877

646

1.442

2.840.367

2.310

2.645

78.123

345.510

345

328

DDS Drift og service

6.683.963

6.820

6.719

Korpskontoret

1.428.486

1.374

1.681

Sommerlejr

5.270.149

31.850

38.404.647

31.320

64.708

Korpset

3.089.770

2.585

2.644

Korpsledelsen

3.385.926

1.500

2.265

1.193.282

2.004

2.685

4.878.359

4.145

4.933

Eliminering af korpsets egen leje INDTÆGTER I ALT

-1.336.919

-1.308

UDGIFTER

DDS Program DDS Uddannelse DDS Gruppeliv DDS Kommunikation DDS Relationer

385.307

600

389

3.073.936

1.970

2.339

524.802

345

303

DDS Drift og service

11.455.069

8.243

7.946

Korpskontoret

11.025.300

11.055

10.817

200.221

37.251

1.503.306

1.240

850

Sommerlejr Afskrivninger driftsmidler og Holmen Eliminering af korpsets egen leje UDGIFTER I ALT RESULTAT FØR FINANSIELLE POSTER Spejder Sport A/S, resultat Finansielle indtægter Finansielle udgifter

-1.336.919

-1.308

39.378.359

33.687

71.114

-973.712

-2.367

-6.406

5.409.942

3.200

4.766

147.045

200

368

-121.204

-5

-157

FINANSIELLE POSTER I ALT

5.435.783

3.395

4.977

ÅRETS RESULTAT

4.462.071

1.028

-1.430

Resultatet disponeres således: Aktivitetssikring søfartøjer Henlagt til reserve indre værdis metode (Spejder Sport A/S) Overført til disponibel egenkapital

354

5.409.942

4.766

-947.871

-6.550

4.462.071

-1.430

BALANCE AKTIVER PR. 31. DECEMBER 2013

REGNSKAB REGNSKAB 2013

2012

(DKK)

(DKK 1.000)

31.125.392

35.755

MATERIELLE ANLÆGSAKTIVER Ejendomme Igangværende byggeri IT-installationer og udstyr Maskiner

153.913

154

1.078.446

749

99.916

214.532

268

MATERIELLE ANLÆGSAKTIVER

32.672.199

36.942

Aktier i Spejder Sport A/S nom. (DKK 5.100.000)

35.453.600

30.044

3.800.000

200

SKIBBY både

Bloklån efterskoler Deposita Lån til grupper afdrag efter 2013 FINANSIELLE ANLÆGSAKTIVER ANLÆGSAKTIVER I ALT Varelager

3.000

248.480

212

39.505.080

30.496

72.177.279

67.438

419.793

574

2.837.015

1.450

Spejder Sport

1.072

Værdipapirer

17.153.292

8.161

Debitorer, grupper og divisioner

Andre debitorer

4.801

Lån til grupper afdrag 2013

91.480

Andre tilgodehavender

69.520

Likvide beholdninger

6.621.388

10.731

OMSÆTNINGSAKTIVER I ALT

27.192.488

26.864

AKTIVER I ALT

99.369.767

94.302

BALANCE PASSIVER PR. 31. DECEMBER 2013

REGNSKAB REGNSKAB 2013

2012

(DKK)

(DKK 1.000)

54.659.907

55.608

EGENKAPITAL Disponibel egenkapital Opskrivningshenlæggelser på aktiver

34.923.454

29.514

EGENKAPITAL

89.583.361

85.122

1.039.709

1.084

628.423

529

FORMÅLSBESTEMTE HENSÆTTELSER

1.668.132

1.613

Etableringstilskud

3.833.341

Hensættelse Karen Louise Meulengracht Aktivitetssikring søfartøjer

LANGFRISTET GÆLD

3.833.341

Kreditorer

1.422.705

128

Feriepengeforpligtelse Anden gæld KORTFRISTET GÆLD PASSIVER I ALT

491.728

587

2.370.500

6.852

4.284.933

7.567

99.369.767

94.302

r eg n s

kab

SPEJDERSPORT A/S LEDELSESBERETNING

2013

2012

2011

2010

2009

(DKK 1.000)

35737

33273

33498

29031

24268

6978

6011

7633

6540

3042

HOVEDTAL Bruttofortjeneste Driftresultat Resultat af finansielle poster

127

5.410

4766

5758

4897

2217

60693

56111

47551

40484

30183

2464

2165

1133

3046

914

35454

30043

26278

20520

15621

Egenkapitalens forrentning (%)

16,5

16,9

24,6

27,1

15,2

Soliditetsgrad (%)

58,4

53,5

55,3

50,7

51,8

Årets resultat Samlede aktiver Investeringer i materielle anlægsaktiver Egenkapital NØGLETAL

Afkastning (%)

MAGASIN NR. 18

ED FARRELLY

EN EVENTYRER SKAL HOLDE ØJEDUMED

SIDE 14

FAMILIEN SYNCRO PÅ FARTEN I AUSTRA

SIDE 58

LIEN

SIRIUS

EN DAG PÅ KONTOR ET I ØDEMARKEN SIDE 34

84 13

SIDERVINTERGLÆD E

FOT O: MAT HIA S THO MSE N

Forslag til korpskontingent for 2015 Kontingentet fastsættes til kr. 300,- hvilket svarer til en regulering på kr. 2,25. Kontingentet opkræves således i 3 rater a kr. 100,-. Korpskontingentet for 2015 fastsættes med 2014 som udgangspunkt (297,75) og forhøjes svarende til nettoprisindeks for juli 2014 afrundet

R eg n

skab

BUDGET

1. JANUAR - 31. DECEMBER 2013

Budget 2015 Budget 2014 ESTIMAT 2014 RESULTAT (DKK 1.000) Korpset

20.618 -3.500

Korpsledelsen

(DKK 1.000)

20.475 17.118

-2.440

-1.518

-2.879

2.122 -3.640

Korpskontoret

(DKK 1.000)

20.995 18.035

-3.829

-2.484

-3.748

395

363 -9.792

-11.093

-1.337

-1.429

17.166

22.940.349

-1.892

-1.615.026

-10.347

-9.596.814

-774

-829.405

-2.042

-2.037.992

-107

-307.184

-2.336

-2.728.426

-539

-524.802

442

-4.771.106

1.856

1.240

-10.155

(DKK)

1.444 -9.853

-11.791

-894

-978

Enheder i den fælles organisation Program

Uddannelse

535

3.760 -6.219

Gruppeliv

2.670 -2.459

820 -1.835

Kommunikation

-4.672

2.921 -2.002

5 -1.015

300 -2.315

204

-145

29 -140

300 -2.015

-2.330

-136 738

-2.030

Relationer

-3.074 80

-543

Drift og service

-521

15.514 -14.582

Ejendomme

-4.963

-619 9.914

932

-9.472

5.604 -5.716

-112

-1.928

-230

-30

Strategisk økonomiudvalg

Projektporteføljegruppe

Resultat af primær drift

-3.861

1.043

-429

529.594

Afskrivninger

-2.700

-2.608

-2.700

-1.503.306

4.493

4.538

5.400

5.435.783

-2.069

2.973

2.271

4.462.071

Finansielle poster mv. Årets resultat Omsætning i alt Udgifter i alt

27.983

41.134

38.181

-32.244

-42.699

-38.610

Download det fulde regnskab og budget på dds.dk/korpsraad2014

FOTO: MADS H. DANQUAH

r eg n s

Kommentar til budget Der budgetteres en signifikant øget indsats for gruppeudvikling, der finansieres fra korpsets egenkapital og ikke ved økonomisk at nedprioritere øvrige aktiviteter jf. Beslutning på Korpsrådsmødet 2013 bestående af: Opstartspulje kr. 75.000 Udviklingspulje kr. 150.000 Gruppeudviklingsindsats kr. 750.000 Projektpulje under korpsledelsen til hovedudvalgsaktiviteter målrettet gruppeudvikling kr. 1.000.000 I alt kr. 1.975.000 Korpsledelsen er optaget af at støtte udvikling af spejderaktivitet indenfor uddannelse, program og gruppeliv og ikke at øge egenkapitalen i Det Danske Spejderkorps yderligere i budgettet for 2015. Korpsledelsen har i 2014 nedlagt hoveudvalget Drift og service og nedsat et ejendomsudvalg. IT-udvalget fortsætter sit arbejde. Desuden har korpsledelsen besluttet at nedsætte et strategisk økonomiudvalg samt en projektporteføljegruppe med fokus på eksternt finansierede og tværgående projekter.

kab

Korpsrådsmøde 2014

Lov- og beslutningsforslag Lovforslag L1 Bedre tilgang til referater og aftaler Forslag §43 stk. 4 ændres til: Referater, inklusiv bilag, fra korpsledelsesmøder offentliggøres inden for 4 uger i et af korpsets medier. Referater fra andre fora, hvor korpsledelsesmedlemmer repræsenterer DDS, offentliggøres på tilsvarende vis, om muligt, og ellers som løbende information til den øvrige korpsledelse. Motivation At give en forøget/nødvendig indsigt i korpsledelsen arbejde og den retning vi er på vej i. Korpsledelsesmedlemmer, der repræsenterer DDS i fora, som DDS agerer i, skal til en hver tid arbejde aktivt for, at referater fra disse fora offentliggøres under tilsvarende betingelser. Forslagsstillere: Ole Dalskov, Ege Division. Henrik Jellev Madsen, 1. Helsingør Gruppe. Tina Dahl Marcussen, Øresund Korpsledelsens kommentar Korpsledelsen støtter forslaget og ønsker at gå i en retning af mere åbenhed og gennemsigtighed. Der er f.eks. allerede truffet beslutning om at offentliggøre referater fra spejderchefkredsen og Spejdernes Administrationsfællesskabs bestyrelsesmøder. Korpsledelsen støtter forslaget

bredt i korpset og mellem medlemmerne og Korpsledelsen omkring ledelsesarbejdets organisering og opstart i ny valgperiode frem mod Korpsrådsmødet 2015. Dialogen skal som minimum omfatte konstituering af ledelserne i korpset med udgangspunkt i nedenstående forslag om konstituering af Korpsledelsen. Andre emner kan eksempelvis være antallet af ledelsesmedlemmer og forretningsorden. Dialogen skal tidsmæssigt planlægges således, at en opsummering offentliggøres senest i juni 2015. Derved har både Korpsledelsen og andre enheder mulighed for at fremsætte lovforslag såfremt dialogen giver anledning til ændringer i vores love. Lovforslag om konstituering af Korpsledelsen til fremsættelse på Korpsrådsmøde 2015 Korpsrådet indstiller følgende lovforslag til afstemning på Korpsrådsmødet 2015: Forslaget indebærer ændringer i nedenstående paragraffer. For overskuelighedens skyld er kun de dele af paragrafferne hvori der er foretaget ændringer anført. § 36. Dagsorden for korpsrådsmøde 1. Dagsorden for det ordinære korpsrådsmøde skal mindst omfatte: i. valg af medlemmer til Korpsledelsen j. valg af medlemmer og suppleanter til valgudvalget k. valg af revisor l. eventuelt 2. Dagsordenspunkterne, jf. stk. 1, litra i-j, behandles kun, når der er nogen på valg, jf. § 38 samt § 39, stk. 1 og stk. 6.

Opstart og organisering af ledelsesarbejde i korpset herunder Korpsledelsen

§ 37. Referat 1. Forhandlingsemnerne og beslutningerne samt stemmetallene for og imod indføres i referatet, der underskrives af dirigenterne og af to myndige medlemmer af Korpsledelsen.

Forslag Korpsrådet pålægger Korpsledelsen, at igangsætte en åben og ligeværdig dialog

§ 38. Valgudvalget 3. Valgudvalget har til at opgave at påse, at tidsfristen for opstilling af kandidater

Beslutningsforslag B1

til valg af medlemmer til Korpsledelsen er overholdt, og at kandidaterne er valgbare. § 39. Valg til Korpsledelsen 1. Korpsrådet vælger i ulige år en korpsledelse, som består af 12 medlemmer. Valgene gælder for to år. Valgene sker skriftligt. 2. Korpsledelsesmedlemmer kan vælges blandt korpsets medlemmer der er fyldt 15 år. Korpsledelsesmedlemmer skal opfylde betingelserne for at blive leder, jf. § 7. Kandidater skal være opstillet af mindst et andet medlem af korpset. 3. Medlemmer af Korpsledelsen kan genvælges op til to gange til en samlet periode på højst seks år. 6. Ved et korpsledelsesmedlems varige forfald vælger Korpsrådet ved førstkommende korpsrådsmøde et nyt medlem. Valget gælder frem til næste ordinære valg af korpsledelsesmedlemmer, jf. stk. 1. § 40. Valg af spejderchefer udgår og erstattes af tidl. § 41 med nedenstående ændringer: Ny § 40. Valg af korpsledelsesmedlemmer 1. Korpsrådet vælger 12 korpsledelsesmedlemmer, hvoraf mindst to medlemmer er fyldt 15 år, men ikke 24 år på valgtidspunktet. Det ene køn kan højest være repræsenteret med 2/3 af den samlede korpsledelse. Korpsrådet skal, når det sammensætter korpsledelsen, være opmærksom på princippet om lige muligheder, jf. § 1. 2. Hver stemmeseddel giver mulighed for at afgive indtil 12 stemmer. Der kan for hver kandidat højst afgives én stemme. Ny § 41. Konstituering af Korpsledelsen 1. Korpsledelsen udpeger blandt sine myndige medlemmer en kvindelig og en mandlig spejderchef, under hensyntagen til § 3.2. Udpegelse til

L O V FO

spejderchef kræver støtte fra mindst 2/3 af korpsledelsesmedlemmerne. 2. Korpsledelsen skal have konstitueret sig inden for en måned efter valget. Såfremt der ikke kan opnås enighed blandt korpsledelsesmedlemmerne inden for en måned, skal der udskrives ekstraordinært Korpsrådsmøde med valg til Korpsledelsen. Dette skal være afholdt senest seks måneder efter det ordinære valg. 3. Spejdercheferne udpeges for perioden indtil næste ordinære valg af korpsledelsesmedlemmer. 4. Korpsledelsen kan til enhver tid beslutte at ændre sin konstituering. En konstitueringsændring skal besluttes med et flertal på mindst 2/3 af korpsledelsesmedlemmerne. 5. Korpsledelsens konstituering offentliggøres senest dagen efter konstitueringen i et af korpsets medier. § 42. Korpsledelsen 2. Korpsledelsen fastsætter selv sin forretningsorden, der skal være tilgængelig for korpsets medlemmer. Motivation Organiseringen af korpsets ledelser og opstarten efter nyvalg giver ikke altid de bedste forudsætninger for god ledelse, og det er derfor værd at se på om strukturelle ændringer kan understøtte bedre ledelse. At gennemtænke ledelsesarbejdets organisering og hvordan det bedst startes op i en ny ledelse kræver en grundig analyse, hvor mange forskellige perspektiver og forudsætninger inddrages i en større dialog om hvordan vi sammen kan skabe forudsætning for bedre ledelse på alle niveauer i korpset. Arbejdet bør igangsættes nu, dels for at få taget hånd om udfordringerne og vores uudnyttede potentiale, og dels for at kunne nå at udarbejde velovervejede forslag til Korpsrådsmødet 2015, såfremt dialogen leder frem til behov for strukturelle indgreb i form af lovændringer.

Ved at beslutte dette forpligter vi hinanden til gennem en åben og ligeværdig dialog at gennemtænke forbedringspotentialet i vores ledelsesarbejde, og samtidig varsles Korpsledelseskandidater i god tid om, at Korpsledelsens sammensætning og konstituering sandsynligvis kan ændre sig med virkning fra 2015. En konstituering som det konkrete forslag der tjener til udgangspunkt for diskussionen kan motiveres som følger: ”Lovene ændres, så spejdercheferne ikke længere vælges af Korpsrådet men i stedet konstitueres af og blandt Korpsledelsens egne medlemmer. Konstitueringen styrker spejderchefernes opbakning i Korpsledelsen og fremmer den samlede Korpsledelses sammenhold. Selve konstitueringsprocessen sikrer mulighed for at få klarlagt forventninger, opgaver og beslutningskompetencer mellem spejderchefer og Korpsledelsens øvrige medlemmer. Ligeledes sikres denne rolle- og forventningsafklaring gennem Korpsledelsens forretningsorden, der i forlængelse af vores værdier om åbenhed skal være tilgængelig for medlemmerne. Dette bidrager til, at hele Korpsledelsen inddrages i væsentlige beslutninger, og at Korpsledelsens fælles ressourcer anvendes optimalt. Dette kan højne kvaliteten af beslutninger i Korpsledelsen til gavn for korpsets grupper og medlemmer. En tilsvarende procedure, hvor Korpsledelsen konstituerer sig selv, genfindes i de øvrige danske spejderkorps.” Forslagsstillere Jakob Bartholdy Bruun, Glostrup Gruppe Helene Schiermer, Absalon Division Mia Varming Rangholm, Ballerup Gruppe Korpsledelsens kommentar Korpsledelsen er meget interesseret i at styrke vores ledelser på alle niveauer. Derfor støtter vi forslaget og glæder os til en åben og ligeværdig dialog omkring ledelsesarbejdets opstart i korpsledelsen og i andre ledelser. Vi mener desuden,

RSLA

at denne dialog kan styrke arbejdet i udviklingsplanen om at have en tydeligt formuleret og anvendt ledelsestilgang. Korpsledelsen støtter forslaget.

Beslutningsforslag B2 Forslag om tidsbegrænset ansættelse af konsulenter og krav om spejdererfaring for ansatte konsulenter Forslag Det bør sikres, at konsulenter (udviklingskonsulenter og projektansatte) ansat i Det Danske Spejderkorps er ansat i maksimalt en seksårig periode for at sikre udvikling og nytænkning i personalegruppen. Ligeledes bør det sikres, at de ansatte konsulenter har erfaring med spejderarbejdet gennem et anerkendt spejderkorps, og at denne erfaring understøttes gennem hele deres ansættelse, så de får mulighed for at opretholde et aktivt spejderliv ved siden af deres ansættelse. Krav om erfaring med spejderarbejdet stilles i det omfang, det er lovligt jf. regler og love for ansættelse og ligestilling, og når det har relevans for stillingens arbejdsområder. Motivation En tidsbegrænset ansættelse sikrer, at der sker en løbende fornyelse af medarbejdergruppen og fordrer en udvikling og nytænkning i konsulentgruppen. En kontinuerlig fornyelse sikrer, at Det Danske Spejderkorps’ konsulenter til stadighed har føling med det igangværende spejderarbejde og sikrer, at nye ideer hele tiden bringes i spil. At stille krav om spejdererfaring ved ansættelsen kan være svært jf. den nuværende lovgivning. Dog bør det kunne sikres, at de ansatte konsulenter har erfaring med spejderarbejde, selv er aktive spejdere eller har mod på at melde sig ind og være aktiv i en gruppe, på et center eller hjælpe og være medlem hos et arrangement.

Bes l

g s fo u tn i n

rs la g

Forslagsstillere Ivar Thyssen, Skovvejens Blå Spejdere Gruppe. Merete Stryhn Rahbek Lohse, Zaxsez. Martin Hollerup Venborg, Reden 5. Aalborg Gruppe Korpsledelsens kommentar Ansatte i Det Danske Spejderkorps skal til enhver tid bidrage til drift og udvikling af organisationen. Derfor er korpsledelsen konstant i løbende dialog med generalsekretæren, som har personaleansvaret for vores medarbejdere omkring opgaveprioritering og profiler på korpskontoret. Alle ansatte på korpskontoret skal understøtte den retning korpsledelsen sætter. I dialogen mellem korpsledelse og generalsekretær indgår længden på ansættelser, kompetencer og faglighed, herunder spejder- og foreningsfaglighed, som vigtige elementer i den bedste løsningen af kontorets opgaver. Målet er at finde de rigtige kandidater til de rigtige poster, fremfor at begrænse mulighederne. Vi ønsker at sikre faglig udvikling gennem ledelse, fremfor gennem regler for tidsbegrænsning på jobbet. Korpsledelsen støtter ikke forslaget.

Beslutningsforslag B3 Åbenhed og medbestemmelse for alle i korpsledelsen Forslag Frem til korpsrådsmødet 2015 forventes det, at den samlede korpsledelse tager alle beslutninger omkring Det Danske Spejderkorps jf. korpsets love §42 stk. 1 litra A vedr. korpsledelsens ansvar for korpsets pædagogiske, administrative og økonomiske arbejde. Endvidere indskærpes det, at Korpsledelsen bør orienteres om og have mulighed for at tage stilling til vigtige beslutninger i SAF’s bestyrelse samt øvrige sammenslutninger og bestyrelser, hvor korpsledelsen er repræsenteret med et eller flere medlemmer. Det forventes endvidere, at korpsledelsen ikke videre-

giver deres mandat til generalsekretær, administrationschef, andre ansatte eller frivillige i Det Danske Spejderkorps. For at gendanne tillid til korpsledelse og spejderchefer samt sikre større gennemskuelighed for alle medlemmer af Det Danske Spejderkorps, anmodes der samtidig om offentliggørelse af korpsledelsens forretningsorden samt fyldestgørende referater indeholdende både overvejelser, beslutninger og diskussioner fra korpsledelsens møder.

te bør uden ekstra omkostninger kunne klares vha. elekroniske medier og andre foranstaltninger, der gør korpsledelsen i stand til at tage hurtige beslutninger på trods af distancerne imellem dem.

Motivation I forbindelse med omstruktureringer og omlægning af arbejdsgangene på Korpskontoret og i SAF samt de deraf følgende fritstillinger af medarbejdere har der været stor mangel på information til grupper og divisioner samt til den siddende korpsledelse. I korpsets love §42 stk. 1 litra A står der skrevet, at Korpsledelsen varetager under ansvar over for Korpsrådet ledelsen af korpset. Korpsledelsen har således det overordnede ansvar for: Korpsets pædagogiske, administrative og økonomiske arbejde. (Lovhæfte, s. 18) En tilsyneladende løs beslutningsstruktur har gjort det muligt for spejderchefer og korpsledelse at uddelegere ansvaret i ovenstående paragraf i en sådan grad, at de enkelte medlemmer i korpsledelsen har kunnet træffe beslutninger uden at orientere den øvrige korpsledelse samt sikre sig den øvrige korpsledelses accept. Dette bør ikke være praksis for Det Danske Spejderkorps, og derfor bør korpsledelsens arbejde struktureres således, at alle medlemmer af korpsledelsen får størst mulig medbestemmelse til at tage det ansvar, der er blevet dem givet. Ligeledes bør det ikke være praksis, at spejderchefer og korpsledelse videregiver deres mandat til en eller flere ansatte på korpskontoret. Man skal gøre opmærksom på, at ovenstående forslag vil kræve en intensivering af møder i korpsledelsen, men det-

Korpsledelsens kommentar Vi er enige i, at Korpsledelsen skal overholde korpsets love og træffe beslutninger som samlet ledelse. Allerede i dag har vi en stram beslutningsstruktur med beslutningsmøder hver måned. På alle disse beslutningsmøder er det en fast procedure, at korpsledelsesmedlemmer, som repræsenterer korpsledelsen i andre fora, orienterer og involverer resten af korpsledelsen i, hvad der aktuelt sker. Alle strategiske beslutninger træffes dermed af hele korpsledelsen. Der er derfor ikke en strategisk beslutningskompetence delegeret til hverken spejderchefer eller øvrige korpsledelsesmedlemmer i andre fora. Af praktiske hensyn og for at udleve spejdermetoden, uddelegeres der løbende mandat til hovedudvalg, projektgrupper og kontorets ansatte for at kunne effektuere de beslutninger, korpsledelsen har truffet. Ydermere uddelegeres der mandat til delegationer, hvor vi som korps er repræsenteret, herunder til WOSM’s, WAGGGS’ og Dansk Ungdoms Fællesråds generalforsamlinger. Korpsledelsen har orienteret sig i forhold til præcedens i sit arbejde, men evaluerer og vurderer løbende praksis for konstant at forbedre. Derfor har vi også i flere måneder arbejdet på endnu bedre tilgang til dokumentation fra beslutningsmøder samt med alternative måder at formidle arbejdet ved fx video fra korpsledelsesweekenderne, bredere deltagelse på arrangementer og flere nyhedsbreve.

Forslagsstillere Morten Lohse, Zaxsez. Annette Brylle, Sakskøbing Spejderne Gruppe Jens Ole Suldrup, Svend Gønges Division H.C. Gravesen, Møn Gruppe Martin Neubert, Sct. Nicolaus Gruppe

Fo rre t

1. Korpsrådets sammensætning: 1. Alle medlemmer, der er fyldt 15 år, kan deltage i korpsrådsmødet. (DDS Love §34) 2. Hver gruppe, hver division, hvert anerkendt spejdercenter og anerkendt arrangement har op til to stemmer i Korpsrådet. 3. Korpsledelsens medlemmer har hver én stemme. 2. Korpsrådet er korpsets højeste myndighed (Grundloven § 7.2)

• 1 person, der vælges iblandt Korpsledelsens medlemmer

2. Redaktionsudvalget arbejder under ansvar over for Korpsrådet. Redaktionsudvalgets opgave er at sikre, at forslag, der bringes til afstemning, er klare og forståelige, og at de ikke er i modstrid med Det Danske Spejderkorps’ love eller landets love. 3. Redaktionsudvalget kan foretage indholdsmæssige ændringer i et forslag, når forslagsstillerne forinden har givet accept.

3. Valg af dirigenter, referenter og stemmetællere: 1. Korpsrådet vælger to dirigenter, som på Korpsrådets vegne skal sikre, at mødet gennemføres i overensstemmelse med forretningsordenen, og at mødet i øvrigt afvikles på en hensigtsmæssig måde.

4. Redaktionsudvalget samler alle forslag og ændringsforslag i et beslutningsdokument.

2. Dirigenterne træffer under ansvar over for Korpsrådet suverænt alle nødvendige beslutninger om mødets afvikling.

6. Beslutningsdokumentet udgives, som udgangspunkt, elektronisk. Korpsrådsmødets deltagere har ved tilmelding haft mulighed for at vælge mellem den fysiske udgave (papir) og den elektroniske udgave.

3. Korpsrådet vælger desuden to referenter, et antal moderatorer og et antal stemmetællere. 4. Torveboder: 1. Dagsordenspunkter, der styrkes gennem debat, drøftes i torveboder. Dette værende dagsordenspunkterne, der omhandler beretning, regnskab, plan for det kommende år, lov- og beslutningsforslag, budget, kontingent og forslag til revisor. 2. Torveboder og plenum er åbne for alle korpsrådsmødets deltagere, og alle deltagere har taleret. 3. Hver torvebod styres af en moderator, som leder og formidler debatten, således at alle kan komme til orde, og således at debatten skrider fremad. 5. Ændringsforslag: 1. Korpsledelsen eller korpsrådsmedlemmer fra mindst tre forskellige enheder i korpset kan fremsætte ændringsforslag til lov- eller beslutningsforslag, budget, kontingent og revisor. 2. Ændringsforslag skal være fremsat skriftligt til redaktionsudvalget senest lørdag den 15. november kl. 19.00. Der kan ikke stilles ændringsforslag i plenum. Ændringsforslag sendes pr. mail til redaktion@dds.dk 6. Redaktionsudvalget: 1. Korpsrådet vælger et redaktionsudvalg på seks personer. Udvalget er sammensat af en formand og en næstformand, som ikke er medlemmer af Korpsrådet, og fire personer, som er medlemmer af Korpsrådet. De fire personer fordeles således: • 2 personer, der vælges iblandt repræsentanter fra grupper/arrangementer/centre • 1 person, der er vælges iblandt repræsentanter fra divisioner

5. Beslutningsdokumentet er udgangspunkt for afstemningerne, der foretages af Korpsrådet.

7. Korpsrådets beslutningsproces: 1. Dirigenterne beskriver kort afstemningsproceduren og oplyser antal stemmeberettigede, der er til stede.

ni n gs

orde

føjelse ift. sidste års forretningsorden. Hvad er baggrund herfor?. Der kan godt fremlægges forslag som ikke er mulige at lade træde i kraft tidligere end korpsrådsmødets afslutning selvom det er angivet i forslag. 8. Regler for afstemninger: 1. Hvert tilstedeværende korpsrådsmedlem, henholdsvis fremmødt registreret suppleant, har én stemme. Afgivning af stemme kan kun ske ved personligt fremmøde (DDS Love § 34). 2. Forslag eller ændringsforslag vedtages med almindelig stemmeflerhed. Ved afstemninger om grundloven kræves dog 2/3 majoritet (Grundlovens § 8). 3. Dirigenterne kan bestemme, at en afstemning skal være skriftlig. Ønske fra forsamlingen om skriftlig afstemning skal følges, såfremt det er støttet af mindst 25 korpsrådsmedlemmer. 9. Fortolkning af forretningsorden: 1. I tilfælde af uenighed om fortolkning af forretningsordenen i forhold til korpsets love og grundlov skal bestemmelserne i forretningsordenen altid vige for korpsets love og grundlov.

2. Korpsrådsmedlemmer kan i henhold til almindelig generalforsamlingspraksis bede om ”ordet til forretningsordenen” og stille forslag til mødets beslutningsprocedure. 3. Behandling af lov- og beslutningsforslag, samt ændringsforslag: a) Ved behandling af forslag og ændringsforslag vil dirigenterne kort beskrive forslaget og i visse tilfælde gøre rede for baggrunden. b) Dirigenterne meddeler for hvert enkelt forslag med tilhørende ændringsforslag rækkefølgen af afstemninger. c) Hovedreglen er, at det ”mest vidtgående” ændringsforslag sættes til afstemning først. Dirigenterne træffer til enhver tid suverænt afgørelse om afstemningsrækkefølgen. d) Det er dirigenternes opgave at sikre tilstrækkelig klarhed, sådan at Korpsrådet kan træffe beslutning. Dirigenterne kan tillade forsamlingen at stille faktuelt opklarende spørgsmål. Dirigenterne kan bede forslagsstilleren eller øvrige personer med en speciel viden på området om at tydeliggøre formålet, afklare faktuelle forhold og redegøre for konsekvenserne af et forslag. Al udveksling af holdning og synspunkter om forslagenes indhold skal have fundet sted i torveboderne.

Dagsorden

4. Alle lov- og beslutningsforslag eller ændringsforslag, som vedtages af Korpsrådet, vil først træde i kraft ved korpsrådsmødets afslutning, medmindre andet eksplicit er angivet i forslaget. Denne sætning er en til-

h) Vedtagelse af budget for 2015 og fastsættelse af kontingent for 2015 i) Valg af revisor m) Eventuelt

Mødets formelle dagsorden jf. Det Danske Spejderkorps’ love §36 a) Valg af dirigent og referent b) Godkendelse af mødets forretningsorden c) Beretning fra korpsledelsen d) Årsregnskab for 2013 til godkendelse og estimat for 2014 til orientering e) Forelæggelse af udviklingsplan frem mod 2020 f) Behandling af beslutningsforslag g) Behandling af lovforslag

DET

T IS PRAK

OBS

Praktiske oplysninger

Tilmeldingsfrist d. 26. oktober dds.dk/korpsraad2014

Hvor

Overnatning

Hvad koster det?

Korpsrådsmødet 2014 foregår på Hotel Legoland og i Lalandia Billunds sportshal. Vi begynder og slutter Korpsrådsmødet i Lalandia. Der er kort transport mellem Lalandia og Hotel Legoland. Distancen kan klares til fods på 15-20 minutter. I løbet af Korpsrådsmødet kommer vi til at være både indendørs og udendørs. Husk derfor at medbringe varmt tøj, også til lørdag aften. Du kan komme med offentlig transport til både Lalandia og Hotel Legoland. Der er bus fra Vejle Station til Billund Lufthavn, der stopper ved siden af de to lokaliteter til årets Korpsrådsmøde. Hvis du kører i bil til Billund, kan du parkere gratis med parkeringstilladelse, som fås ved check-in i LEGO Village og på Hotel Legoland. Hvis du ønsker at parkere ved Lalandia koster det 120 kr. for et sæsonkort, som kan købes i Lalandias Service Center. Hotel Legolands adresse er: Aastvej 10 7190 Billund LEGO Villages adresse er: Ellehammers Allé 2, 7190 Billund

På Korpsrådsmødet 2014 er der to muligheder for indkvartering lørdag den 15. november. 1. I eget telt og sovepose på campingpladsen LEGO Village. Pris 450 kr. 2. På flersengsværelse på Hotel Legoland/hyttebyen LEGO Village. Pris 600 kr.

Det koster 450-600 kr. at deltage fra lørdag til søndag, alt efter hvilken overnatningsform du vælger. Beløbet bliver trukket på din gruppes, spejdercenters, arrangements eller divisions konto. Hertil kommer udgifter til rejse, som du afregner direkte med din gruppe-, spejdercenter-, arrangements- eller divisionskasserer.

Kan jeg komme allerede fredag den 14. november? Hvis man ønsker at ankomme allerede fredag aften, kan man vælge at overnatte i flersengsværelse på Hotel Legoland/ hyttebyen LEGO Village. Pris 320 kr. Bemærk følgende, hvis du ankommer fredag aften: • Der er ikke program fredag aften. • Der er check-in fra kl. 21.00 i Hotel Legolands reception. • Der vælges hotel/hytte til begge overnatninger, da campingpladsen ikke er åben fredag. Pris i alt 920 kr. • Der indgår ingen måltider fredag den 14. november, men morgenmad lørdag den 15. november

Er der rejseudligning? Det Danske Spejderkorps bruger et solidarisk princip for rejseudgifterne til korpsrådsmødet. Det betyder, at den gennemsnitlige rejseudgift for en mødedeltager bliver beregnet ud fra den billigste offentlige transport. Deltagere fra grupper, spejdercentre, arrangementer og divisioner, der har beregnet rejseudgifter over gennemsnittet, får penge tilbage, mens grupper, spejdercentre, arrangementer og divisioner med lavere beregnede rejseudgifter bliver trukket for beløbet på kontoen hos korpset. Korpset opfordrer til samkørsel og har oprettet Korpsrådsmødet som et event på Gomore.dk. gomore.dk/events/1054dds-korpsraadsmoede-2014-billund. Vi opfordrer alle til at udbyde pladser i biler og busser samt at aftale internt på denne måde.

HUSK!

VARMT TØJ TIL AT VÆRE UDE LOMMELYGTE LOVHÆFTE OG MØDEMAPPE PERSONLIG UDRUSTNING EVT. DRIKKEDUNK Husk også at opdatere dit telefonnummer i Blåt medlem, så det svarer overens med det nummer, du bruger på mødet.

FOTO: MATHIAS THOMSEN

Pro g

ram

Fredag 21.00 Mulighed for ankomst for deltagere, der har booket ekstra overnatning i tilmeldingen.

Lørdag 07.00- 08.30 Morgenmad for overnattende deltagere 08.30 Check in åbner i Lalandia 09.30 Start i Lalandia • Velkomst og præsentation ved spejderchefer • Valg af dirigenter og referenter • Gennemgang af dagsorden • Gennemgang af mødemateriale • Godkendelse af forretningsorden • Valg af redaktionsudvalg, stemmetællere+formænd, moderatorer • Præsentation af Korpsledelsen • Fremlæggelse af Korpsledelsens beretning, regnskab og budget • Præsentation af udviklingsplanen • Præsentation af resten af dagens program 11.30 Slut i hal, transport Lalandia → Hotel Legoland 11.45-12.45 Frokost på Hotel Legoland 13.00 Vores fortælling 14.50 Torveboder 15.30 Kaffepause 16.00 Vores fortælling 18.00-19.15 Aftensmad 19.00 Deadline for ændringsforslag 19.30 Fortællingen om hvad spejder er 22.00 Baren åbner 23.00 Natmad

Søndag 07.00-08.30 Morgenmad og check ud 08.30 Fortællingen om vejen til fremtiden 11.30-12.30 Frokost 12.30 Transport fra Hotel Legoland → Lalandia 13.00 Afstemning, godkendelse af udviklingsplan og eventuelt 15.00 Spejdercheferne afrunder mødet 15.30 Farvel FOT O: AND ERS DAH L TOL LES TRU P