Gør indtryk - sæt aftryk. Korpsrådsmødet 2015 by Det Danske Spejderkorps

13.-15. november 2015

FOTO: MORTE N BJERR UM L ARSEN

FOTO: FREDERIK CLEMENT

FOTO: MORTEN BJERRUM L ARSEN

03 Velkommen 04 Det kan du opleve 05 Per Vers: Udtryk er vigtigt 06 Program 07 Indflydelsestorvet 08 Kandidater 16 Korpsledelsens beretning 26 Ledelsesberetning: Regnskab 2014 28 Regnskab 34 Lov- og beslutningsforslag 40 Dagsorden 41 Forretningsorden 42 Udviklingsplan 46 Praktiske oplysninger

Kolofon Udgiver: Det Danske Spejderkorps 2015 Redaktion: Peter Tranevig (ansvarshavende) Frederik Lindhardt Peter Maul Illustrationer: Marie Willumsen Layout: AllerCP Tryk: Reklametryk Oplag: 2500

FOTO: MORTEN BJERRUM L ARSEN

2015

FOTO: X X X X X X X

At være spejder er at gøre indtryk. Det er at udvikle, forbedre og sætte aftryk – på hinanden, på verden og på sig selv.

e indtryk, vi gør som spejdere, kan ikke sættes på formel. Deres værdi kan ikke måles i kroner og ører, men derimod i bredden af miniernes smil, når de når frem til natløbets sidste post. I antal decibel fra patruljeteltet, når dagens begivenheder diskuteres i pandelampens skær. Og i de centimeter, som en spejder på en enkelt dag kan vokse ved at rykke op i næste gren. På årets korpsrådsmøde stiller vi skarpt på udviklingsplanens mål om at gøre indtryk. Vi sætter fokus på, hvordan vi gennem ledelsesudvikling, friluftsliv og børn leder børn – unge leder unge kan sætte endnu mere skub under den fantastiske udvikling, vores grupper er i. Og vi diskuterer, hvordan vi som organisation kan nå endnu bredere ud, så endnu flere børn og unge kan få del i vores fællesskab og få indtryk for livet. I år er det valgår, og det betyder, at vi helt formelt skal sætte aftryk på korpsets fremtid med valg til korpsrådet og afstemninger om lov- og beslutningsforslag.

Der bliver rig lejlighed til at møde kandidaterne og til at diskutere de enkelte forslag på Indflydelsestorvet. Hotel Legoland danner igen ramme om korpsrådsmødet. Her bliver grupper, divisioner, løb og centre samlet på et sted. Vi glæder os til at se jer alle sammen, mærke den fantastiske stemning og høre de inspirerende snakke. Der bliver masser af indtryk at få og masser af aftryk at sætte på årets korpsrådsmøde.

FIE OG DAVID SPEJDERCHEFER

2015

Velkommen til et korpsrådsmøde, der – foruden den formelle del – også byder på en masse spændende workshops, sjove indslag og fed spejderinspiration.

orpsrådsmødet sparkes uformelt i gang allerede fredag aften, hvor Godthåb Revyen kigger forbi og laver parodier på spejderbevægelsen. Kom i god tid, bliv indlogeret på hotellet og slut dagen af med et godt grin. Lørdag er du selv med til at sammensætte en stor del af dit program. Her kan du frit vælge, hvor meget tid du vil bruge på at nørde i beslutningsforslag, møde kandidaterne eller fordybe dig og hente inspiration i hovedelementerne i korpsets udviklingsplan: Ledelsesudvikling, friluftsliv og børn leder børn – unge leder unge. Du kan vælge mellem en bred vifte af workshops, oplæg og aktiviteter. Du kan fx tage på Woop-jagt, bygge din egen version af korpsets udviklingsplan i LEGO-klodser, få indsigt i, hvad de stillede lovforslag reelt kommer til at betyde, blive klogere på adventurespejd, give dit bidrag til, hvordan Spejderidéen skal se ud fremadrettet, møde Frivilligudviklingsudvalget og blive klogere på, om du har lyst til at blive del af et udvalg, finde ud af, hvordan jeres gruppe kan fundraise gennem KlubLiv Danmark, lære om iværksætteri og meget, meget mere. Eftermiddagen slutter af

2015

FOTO: MORTEN BJERRUM L ARSEN

med et supersejt spejderløb i en fantastisk ramme, når Solaris inviterer til spejderløb i Legoland-parken. Det bliver et fedt løb med højt til loftet, hvor alle kan være med. Der er udfordringer til alle, uanset om man er ung eller gammel, ny eller erfaren, vild med fart og action eller mere til stille refleksion. Lørdag aften sluttes stærkt af, når rapperen Per Uldal – bedre kendt som Per Vers – slutter dagens formelle program med at rappe om Det

Danske Spejderkorps. Per Vers er Danmarks ubestridt bedste freestylerapper og var blandt andet konferencier på Orange Scene på årets Roskilde festival. Du kommer altså hjem fra årets korpsrådsmøde med ny viden, nye vinkler på korpsets udviklingsplan samt masser af inspiration til, hvordan I kan lave endnu federe spejderarbejde i jeres gruppe.

Pers Vers står bl.a. bag hittet Black Power, der er en hyldest til – ja – kulsort kaffe.

Lørdag aften optræder Per Vers på KRM15. Men hvad mener han om at gøre indtryk, og hvad kan vi forvente af ham til KRM15? Nu er det nogle år siden, du var med i vores ledermagasin WIDE – man må sige, det er gået meget godt siden? Jo tak. Det er en flygtig branche, og man kan ikke være sikker på, at folk kan lide det, man laver. Så det er superfedt, når der er noget, der vækker genklang og glæde hos folk.

FOTO: PETER L. NIELSEN / VENSTREHA ANDSARBEJDE.COM

Per Vers Per Uldal, bedre kendt som Per Vers, er født 1976 i Gram i Sønderjylland. Han er Danmarks uden tvivl bedste freestyle-rapper, et geni til at improvisere og skaber nye ordforbindelser, som sætter verden i et nyt lys. Per Vers udgav i april albummet ‘Tæt’ og er p.t. også tv-aktuel sammen med Niels Hausgaard i programmet ‘Hausgaard og Vers’, hvor de to sprogjonglører går tæt på modersmålet.

Overskriften for weekenden her i Legoland er “Gør indtryk – sæt aftryk”. Hvornår har du sidst gjort indtryk på nogen? Jeg håber selvfølgelig, jeg gør indtryk, hver gang jeg griber en mikrofon. Derudover er jeg lige nu ved at lave tvprogrammet ‘Hausgaard og Vers’ med Niels Hausgaard, hvor vi leger med det danske sprog og sætter vores egne holdninger i spil. Der håber jeg, at jeg er med til at sætte aftryk.

Du lever af at udtrykke dig – med eller uden forberedelse. Hvor vigtigt er det, vi udtrykker os? Det tror jeg, er centralt for os alle. Når jeg gør det, bliver det forstærket, og det gør det også for andre, men måske på andre måder. Man skal give udtryk for, at folk kan forstå en og for at indtage en plads i større grupper. Hvis man ikke udtrykker sig, når man er sammen med andre, kommer det til at fylde mere. Hvad kan vi forvente af dig til KRM15? Helst ikke noget. Man skal gå til en optræden uden forventninger, for så bliver det meget bedre. Der opstår en særlig magi, når folk ikke forventer noget. Hvordan rimer man på kartofler – hvis man ikke må bruge Mark Knopfler? Ja, hvis man tror, det er svært, ligger man og ROFL’er (internetslang for ‘Rolling On Floor Laughing, red.)!

2015

Fredag 20.00 21.00

Søndag Ny på korpsrådsmøde Godthåb Revyen

Lørdag

08.30 Dørene åbnes  08.40-09.25 Ny på korpsrådsmøde   09.30 Velkomst, beretning, forretningsorden, økonomi m.v.   11.30 Retur til Hotel Legoland  12.00 Frokost 13.00-16.30 Inspirations- og indflydelsestorv Her har du omkring 100 forskellige muligheder for at få indflydelse på korpsrådsmødets beslutningsproces om forslag og økonomi, blive klogere på korpsledelseskandidaterne eller blive inspireret af temaerne i Det Danske Spejderkorps’ udviklingsplan: Ledelsesudvikling, børn leder børn – unge leder unge og friluftsliv. Når du tjekker ind på korpsrådsmødet, får du udleveret en detaljeret plan over de enkelte emner, så du kan navigere rundt i mulighederne lørdag eftermiddag. 13.00-13.45 13.50-14.35 14.50-15.35 15.45-16.30

Spor 1  Spor 2  Spor 3  Spor 4

Eftermiddagskaffe ad libitum

09.00-10.00 Divisionens time (I kan evt. spise morgenmad sammen)   10.00 Afgang til Lalandia 10.30 Velkommen i hallen

Afstemninger   Valg: Spejderchefer og valgudvalg

12.00-12.45 12.45

Frokost   Mødet genoptages

Valg: korpsledelse

Oplæg v. Christina Bilde, talskvinde for Roskilde Festival  Præsentation af korpsledelsen 2015-2017 14.30

Tak for denne gang

16.30 Spejderoplevelse/Solaris   19.00 Deadline for ændringsforslag til lov- og beslutningsforslag  19.00 Middag 20.30 Afgang til Lalandia igen 21.00 Per Vers på scenen i Lalandia 22.00 Aftenkaffe på Hotel Legoland

FOTO : ANDE RS DAHL TOLLE STRUP

2015

pr o gr

å korpsrådsmødet skal vi tage beslutning om forslag til ændringer af lovene for Det Danske Spejderkorps. Forud for korpsrådsmødet har spejdere over hele landet kunnet indsende deres forslag, og før korpsrådet er i stand til at træffe beslutning i forhold til de fremsatte lov- og beslutningsforslag, kommer de forskellige forslag til debat. Dette foregår lørdag eftermiddag i Multihuset. Redaktionsudvalget samler om aftenen de eventuelle ændringsforslag, som debatterne leder til. Søndag formiddag stemmer korpsrådet så om alle forslag og ændringsforslag. Det vil yderligere være muligt at møde kandidaterne til korpsledelsen på Indflydelsestorvet og i øvrigt i forbindelse med lørdag eftermiddags program. På Indflydelsestorvet kan du også høre om spændende initiativer i korpset, og Spejder Sport er der også med en åben butik.

Den fysiske indretning Multihuset er stort. Det er faktisk så stort, at vi kan afholde alle vores debatter i det samme lokale, og på den måde bliver det nemt som deltager at bevæge sig fra debat til debat i løbet af lørdagen. Deltagere, som kommer ind undervejs i en torvedebat, kan ikke forvente, at debatten bliver startet forfra, men må forventes at deltage i debatten på baggrund af den korte opsummering, som gives skriftligt af facilitatoren på plancherne. Det kan derfor i det hele taget være en god ide at danne samarbejde mellem fx grupper og divisioner for at kunne dække så mange torveboder, som I finder passende. Hvordan kommer Indflydelsestorvet til at foregå? Indflydelsestorvet foregår hele lørdag eftermiddag i Multihuset. De fleste lov- og beslutningsforslag, samt beretning og økonomi, vil kunne debatteres henover hele

eftermiddagen. Ved opstarten af debatterne vil der, ved hvert debatemne, være en facilitator, som giver ordet til forslagsstiller og til dem, som evt. allerede har stillet ændringsforslag. Facilitatoren sikrer, at der bliver givet tilstrækkeligt med tid til, at de tilstedeværende ved debatten har forstået de store linjer i forslagene og deres baggrund, så de kan debatteres derefter. Efterhånden som debatten skrider fremad, vil facilitatoren sørge for at opsummere debatten mundtligt og skriftligt, således at deltagerne altid har mulighed for “dumpe ind” i en debat og hurtigt danne sig et overblik. Man skal som deltager dog være opmærksom på, at debatten altid kan dreje i en anden retning, når man har forladt den. Hvis der ud fra debatterne på Indflydelsestorvet kommer ideer til ændringer af de allerede fremsatte lov- og beslutningsforslag, opfordres I til at gå sammen med andre delegerede om at formulere disse. Ændringsforslag kan I få hjælp til at formulere i skrive-caféen.

valget, som kan hjælpe med, hvordan ændringsforslaget kan formuleres, så det får den betydning, I ønsker. Facilitatorer, redaktionsudvalg og lovudvalg bistår altså efter behov med at behandle de indkomne forslag, så de sprogligt, teknisk og lovmæssigt er i orden. Forslagsstillere opfordres til selv at tage initiativ til at danne samarbejde for opstarten af ændringsforslag, som kan viderearbejdes i samarbejde med redaktionsudvalget i skrive-caféen. Fristen for at aflevere ændringsforslag til redaktionsudvalget er lørdag klokken 19.00. Formålet med skrive-caféen er ikke at få produceret så mange ændringsforslag som muligt, men at vi sørger for, at de har den bedst mulige kvalitet, før vi sætter dem til endelig afstemning søndag.

Skrive-café: Ændring af lov- og beslutningsforslag Hvis der skulle opstå motivation til at stille et ændringsforslag til et eller flere af de fremsatte lov- eller beslutningsforslag, opfordrer vi i år til, at man besøger skrivecaféen lørdag eftermiddag. I skrive-caféen vil der være kvalificerede personer fra blandt andet redaktionsud-

2015

d e ls e pr s l e

s v a lg

I år skal vi vælge 12 engagerede spejdere til korpsledelsen. Medlemmerne vælges for de næste to år. Men hvad vil det egentlig sige at sidde i korpsledelsen?

orpset består af alle vi over 28.000 spejdere, og tilsammen er vi én bevægelse. Korpsledelsens job er, som navnet antyder, at lede Det Danske Spejderkorps og består af 12 korpsledelsesmedlemmer, herunder to spejderchefer. Sammen sætter de retning for korpset og prioriterer, hvilket fokus udvalg i den fælles organisation skal have. Det kan fx være, om der skal bruges ekstra ressourcer og energi på uddannelse og kurser – eller om det er tid til at revidere spejderidéen og spejdermetoden, som vi alle sammen arbejder efter. Det giver selvfølgelig mange både spændende og intense diskussioner. Arbejdet består altså i at skabe de overordnede rammer for det arbejde, der sker, og sætte nye initiativer i gang – initiativer, der kan være en hjælp til at udvikle spejderarbejdet i hver enkelt gruppe og for den enkelte spejder. Korpsledelsen skal derfor også være synlig og kunne repræsentere en fælles retning og udvikling for spejderarbejdet. I den sidste periode har korpsledelsen fx beskæftiget sig med en lang række områder, der strækker sig fra nyt medlemssystem og opprioritering af event og oplevelser som metode til kompetenceudvikling til gruppeudviklingsindsatsen og KlubLiv Danmark.

Mød kandidaterne På korpsrådsmødet 2015 skal vi vælge en ny korpsledelse. Der skal vælges to spejderchefer samt ti øvrige medlemmer til korpsledelsen. På de følgende sider kan du se en præsentation af alle kandidaterne. Du kan også se meget mere til kandidaterne og gå i dialog med dem på dds. dk og på facebook.com/spejder. På korpsrådsmødet vil du kunne gå i

2015

dialog med kandidaterne hele lørdagen før valget. De vil også kort præsentere sig før selve afstemningen om søndagen.

Valg af spejderchefer Korpsrådet skal vælge en mandlig og en kvindelig spejderchef. To kandidater stiller op til posterne. Valget af spejderchefer sker skriftligt. Man kan afgive en stemme på hhv. den mandlige og kvindelige kandidat. Korpsets regler for valg af spejderchefer siger, at er der en enkelt kandidat til posten, skal man have mere end halvdelen af stemmerne fra mødets korpsrådsmedlemmer for at blive valgt. Valg af kandidater til korpsledelsen Korpsrådet vælger ti øvrige korpsledelsesmedlemmer, hvoraf mindst to medlemmer er fyldt 15 år, men ikke 24 år på valgtidspunktet. Det ene køn kan højest være repræsenteret med 2/3 af den samlede korpsledelse inklusive spejdercheferne. Hver stemmeseddel giver mulighed for at afgive indtil ti stemmer. Der kan for hver kandidat højst afgives én stemme. For at blive valgt skal en kandidat til korpsledelsen opnå mindst 1/4 af de i mødet deltagende stemmeberettigedes stemme. Er der efter første valgrunde ubesatte pladser, foretages en ny valgrunde mellem de ikke valgte kandidater. Ved fortsat ubesatte pladser foretages yderligere valg, hvor dirigenten kan lade kandidater udgå, der ikke har opnået stemmer fra mindst 1/10 af mødets korpsrådsmedlemmer. Der er først valg af spejderchefer og herefter valg af kandidater til korpsledelsen. Valgene gælder for en 2-årig periode. Godt valg!

Ko r ps l

e d e ls

es v a

FOTOS: ERIK LUND

To vigtigste mærkesager 1. Styrke gruppernes fortsatte udvikling 2. Styrke spejdernes brand i Danmark

Kandidat til Spejderchef

Annesofie Bjerre, 31 år Udviklingskonsulent

SPEJDER CV 2013-nu: Spejderchef 2011-12: Ansat på korpskontoret/ Spejdernes Lejr 2009-nu: Frivillig i WAGGGS 2007-09: Medlem af korpsledelsen 2006-08: Ledertræning og organisationsudvikling i Østeuropa 2004-07: Frivillig på Kandersteg International Scout Centre

Hvilke styrker kan jeg bidrage med i korpsledelsen? Jeg bidrager med energi, godt humør og ansvarlighed for at påtage to år mere som spejderchef for Det Danske Spejderkorps. Med vores fælles udviklingsplan i hånden vil jeg fortsat være nysgerrig, dialogsøgende og skabe rum for endnu mere idéhøjde i hele korpset. Og så skal vi i hus med mange af de projekter, vi sammen har sat i søen i forhold til gruppeudviklingsindsatsen, events for spejdere og seniorer, ø, forenkling af administrative opgaver for frivillige, netværk og kommunikation på tværs af organisationen og meget mere.

Hvorfor er det vigtigt, at jeg bliver en del af ledelsen? Det går rigtig godt i Det Danske Spejderkorps. Vores medlemstal vokser, og det bugner med fantastiske løb, centertilbud og lokale spejderaktiviteter, der får både børn og voksne til at rykke sig. Den udvikling skal vi fortsætte. Jeg er stærkt optaget af at samle en ledelse, der fortsat har modet til at træffe beslutninger, når det gælder, og tør teste de nye veje, som en fortsat udvikling af korpset kræver. Som alt sammen også kun sker i tæt dialog og samarbejde med og på tværs af grupper, divisioner, den fælles organisation og korpskontoret. Hvordan ser Det Danske Spejderkorps ud I 2017, hvis jeg bliver valgt: I 2017 vil der til stadighed være endnu flere attraktive tilbud til alle medlemmer i Det Danske Spejderkorps. Vores

kurser og events tilbyder alt fra fokus på børns udvikling og trivsel til den nyeste inspiration og tips om friluftsliv, refleksion og bevægelse. Her bliver vi skarpe på, hvad det betyder for vores lederrolle, når børn og unge tager ansvaret og leder hinanden. Vi har styrket kommunikationen på tværs af organisationen, deler nemt gode erfaringer leder til leder og inspireres til nyt gennem nye lokale og nationale partnerskaber. Organisatorisk løser vi udfordringerne omkring ventelister og tilbyder alle børn og unge, der ønsker at være spejdere, muligheden. Alle indsatser, der også gør os i stand til at være dagsordenssættende i samfund, skole og foreningslivet, så børn og unge tilbydes de bedste vilkår for udvikling til et stærkt liv.

2015

d e ls e pr s l e

s v a lg To vigtigste mærkesager 1. Fokus på operationel og strategisk udvikling af hele Det Danske Spejderkorps 2. Synlighed i pressen (nationale medier)

Christian Federspiel, 35 år Salgschef, Nordeuropa

SPEJDER CV Har været spejder i ca. 12 år som barn/ ung i Køge og omegn Leder hos Køgespejderne i 1½ år

Kandidat til Spejderchef

David Hansen, 30 år

Ph.d. i ledelse fra DTU, Seniorkonsulent hos Resonans A/S SPEJDER CV 2013-nu: Spejderchef 2014: Gilwell 2011-nu: Frivillig på verdensniveau, bl.a. World Scout Jamboree 2011 & 21st Century Leadership 2007-11: Korpsledelsen, bl.a. opstart af REFLEKS og Adventurespejd Ligaen 2005-12: Leder i 1. Birkerød Gruppe

10 2015

Hvilke styrker kan jeg bidrage med i korpsledelsen? Kan siges kort og præcist: Kommunikation, organisationserfaring fra store politiske organisationer, succesfulde erfaringer fra nytænkning af spejderarbejdet. Hvorfor er det vigtigt, at jeg bliver en del af ledelsen? Der er vigtigt, at jeg bliver en del af korpsledelsen, fordi jeg kan bidrage med at sikre meget større fokus på gruppernes udvikling og dagligdag. Det er vigtigt, at jeg bliver en del af korpsledelsen, fordi jeg vil arbejde på at styrke kommunikationen generelt i Det Danske Spejderkorps.

To vigtigste mærkesager 1. Alle skal kende Spejdernes mission: Spejderbevægelsens formål, værdier og metode er den bedste måde at gøre børn og unge beredt til livet. Langt flere fortjener at opleve vores fællesskab. Derfor er det nødvendigt, ingen er i tvivl om, hvad det vil sige at være spejder. Vi skal være lige så kendt for vores værdier som vores fede aktiviteter. Og det skal vi lykkes med sammen med vores andre spejderkorps. 2. Spejder skal udvikle hver gang: Hvis vi vil gøre indtryk på mange flere, skal hver eneste spejderoplevelse skabe personlig udvikling. Det gør vi gennem spejdermetoden, når spejderne får ansvar i fællesskab og bliver udfordret til at udfolde deres skaberkraft med friluftsliv som ramme. Det sker, når gruppers ledelser trives, udlever ambitiøse udviklingsplaner og leverer godt program.

Hvordan ser Det Danske Spejderkorps ud i 2017, hvis jeg bliver valgt? Jeg vil arbejde for, at vi i 2017 har udviklingen af, og støtten til, arbejdet ude i grupperne som det helt store fokusområde. Der er i divisionerne oprettet et korps af meget erfarne personer inden for kommunikation, lederudvikling, organisationsudvikling m.v., som aktivt hjælper grupperne med deres udvikling. Vi har sat målbare mål for korpsets medlemsudvikling, og målene er brudt ned til de enkelte divisioner. Målene er kvantitative (= antal medlemmer), men vi ved, at høj kvalitet er vejen til at få flere medlemmer. Vi har derfor fokus på kvalitet i alle led, fra det ugentlige møde, over hyttens udseende og divisionernes arbejde, til korpsets mange aktiviteter – for dermed at få flere medlemmer. Vi har en debatplatform, hvor alle Det Danske Spejderkorps’ ledere har adgang,

og hvor både korpsledelsen, udvalg og ikke mindst ledere i grupper og divisioner er aktive i udviklingen af Det Danske Spejderkorps. Der er debatter om lederudvikling, kvalitet i de daglige aktiviteter i grupperne, om brug af hjemmeside og sociale medier, om vores værdier og meget andet. Det er ikke meningen, at alle beslutninger skal vedtages via den debat, men vi har en debat, hvor vi kan dele gode erfaringer med hinanden på tværs af landet.

Hvilke styrker kan jeg bidrage med i korpsledelsen? Jeg brænder for at skabe samarbejde og et trygt udviklingsmiljø. Fx en stærk korpsledelsespatrulje, der samarbejder, sætter ambitiøse mål og gennemfører strategiske indsatser med værdi for grupperne. Ligesom at få alle udvalg og ansatte til at samarbejde godt og have gode rammer. Jeg også god til at skabe relationer til nye samarbejdspartnere, fx i andre spejderkorps, fonde og organisationer.

med udviklingsplaner og ved at sætte fokus på vores program og mere udviklende spejderoplevelser. Jeg vil være garant for at fastholde det langsigtede og helhedsorienterede udviklingsfokus, formuleret i Spejd2020. Ligesom jeg vil fortsætte arbejdet med at øge fagligheden og samarbejdet i udvalg og hos vores ansatte.

Hvorfor er det vigtigt, at jeg bliver en del af ledelsen? Jeg har 10 års erfaring på nationalt niveau. Her har jeg oplevet den enormt positive udvikling i Det Danske Spejderkorps siden 2007, som bl.a. kan ses på 14 % vækst, heriblandt i tropsalderen. Udviklingen er især baseret på ledelsesudvikling ved at skabe attraktive spejdergrupper gennem arbejdet

Hvordan ser Det Danske Spejderkorps ud I 2017, hvis jeg bliver valgt Så har Spejderne opbygget en fælles brandingplatform for bevægelsens værdier og til samarbejde med partnere om ambitiøse projekter. Så oplever vi i Det Danske Spejderkorps værdien af vores programfornyelse, så det bliver endnu nemmere for alle ledere at skabe udviklende spejderoplevelser. Så har vi fået nye tiltag for vores seniorspejdere, så unge-leder-unge får endnu mere momentum.

Ko r ps l

Opstillet som ung under 24 år

Elise Mølleskov, 22 år Medicinstuderende på Københavns Universitet

SPEJDER CV 2015-nu: Juniorleder – Orion Gruppe, Absalon Division 2014-15: Hovedudvalget Vilkår under DDS Relationer 2011-nu: Medlem af Solaris-teamet, postansvarlig 2012-14 2010-12: Medlem af Brejning Efterskoles elevforenings bestyrelse 2000-12: Spejder og til slut tropsleder i Oksbøl Gruppe, Horns Rev Division

Kristine M. ClemmensenRotne, 27 år

Kandidatstuderende på retningen Planlægning, Innovation og Ledelse på Danmarks Tekniske Universitet SPEJDER CV 2014-nu: Vejleder på Ledelseskurserne, 2013-nu: Korpsledelsen 2012-14: SPARK Snedig SPARK 1 2011: Ansvarlig for Spring Café på Verdensspejderjamboreen 2010-11: Tropsleder hos Havmændene 2009-11: Guide på Nathejk, hjælper på Apokalypseløbet og postansvarlig på Zaxsez 2007-09: DaSen i Svend Gønge Divisionsledelse 2004-nu: Egemosecenteret 1994-2010: Spejder i Præstø Gruppe

To vigtigste mærkesager 1. Spejd er personligt udviklende – for alle: Seniorer er stadig spejdere, og lige så meget som vi skal have lov til at tage et valg om at blive leder, aktiv centralt eller noget helt andet, skal der også være plads til at være spejder. Muligheden for kommunikation med, deltagelse i og udvikling gennem det centrale arbejde skal være åben, så ingen får en oplevelse af at banke panden og al sin frivillige energi mod en mur. Alle spejdere skal prøve at lede nogen på deres egen alder. Vi skal alle møde friluftslivet både lokalt og nationalt, og dermed se nye sider af naturen. 2. Korpsledelsen koordinerer: Korpsledelsen skal være som en god patrulje. Korpsledelsen skal inddrage og bidrage til hovedudvalgene og divisionerne. Korpsledelsen skal udvikle

To vigtigste mærkesager 1. I løbet af de seneste par år har vi set en vidunderlig udvikling i den fælles organisation. Vores udvalg er begyndt at tænke mere på tværs af deres ekspertiseområder og drager nytte af hinandens viden og kunnen. Jeg vil holde fokus på denne positive udvikling og sikre, at den fortsætter, således at den fælles organisation allerbedst kan understøtte arbejdet ude i grupperne. 2. En anden positiv tendens er vores samarbejde med de andre spejderkorps og andre partnere. Det styrker os i samfundet og giver os muligheden for at stå stærkere. Jeg vil derfor gerne bidrage til at skabe flere af de samarbejder, der viser, at det gør en forskel at have spejdere i samfundet. Hvilke styrker kan jeg bidrage med i korpsledelsen? Selvom jeg har en analytisk tilgang, så anvender jeg også i høj grad min empati, når

og fremme vores korps ved at turde tage beslutninger. Hvilke styrker kan jeg bidrage med i korpsledelsen? Jeg kan bidrage med ungt gåpåmod blandet med spejdererfaring fra mange steder i korpset. Hvorfor er det vigtigt, at jeg bliver en del af ledelsen? Jeg har lysten og interessen til at være en del af vores fælles udvikling af Det Danske Spejderkorps. Gennem min erfaring i korpset både med små og store grupper, centralt arbejde og team-arbejde kan jeg relatere de beslutninger, vi tager i korpsledelsen, til en bred del af korpset og dermed være med til at skabe den mangfoldighed i korpsledelsen, som jeg tror på, er utrolig vigtig, både hvad angår køn, geografi, alder, erfaring og personlighed.

jeg skal prøve at forstå en problemstilling. Jeg oplever, at disse evner er en stor hjælp i korpsledelsens arbejde. Jeg har meget fokus på, at vi arbejder som en god patrulje, da et godt samarbejde er grundlæggende for at skabe god ledelse. Derudover oplever jeg,

at ligesom spejder bidrager med praktisk erfaring til mit uddannelsesforløb, så er der megen viden fra min uddannelse, der hjælper mig i mit spejderarbejde.

e d e ls

es v a

Hvordan ser Det Danske Spejderkorps ud I 2017, hvis jeg bliver valgt: I 2017 er der flere, der bruger spejdermetoden bevidst i deres arbejde med børn og unge: Lederudvikling til både nye og erfarne ledere – Mere interesse for at deltage i centralt arbejde – Nyt programmateriale. Vi er blevet flere: Det Danske Spejderkorps er et attraktivt og stærkt brand – Spejd skaber mandag morgen-historier, og mandag morgen-historier skaber interesse for spejd – Det giver mening at være spejder. Vi er deltagere på en fantastisk Spejdernes lejr: Vi har udviklet og øget samarbejdet med de andre korps – Vi fokuserer på vores fælles værdier og bygger bro omkring dem – Spejdere får internationale oplevelser.

Hvordan ser Det Danske Spejderkorps ud I 2017, hvis jeg bliver valgt: Medlemsfremgangen stiger fortsat, og vi får flere og flere tilbud om spændende partnerskaber. Der spildes mindre tid på administration ude i grupperne, og derfor er der mere tid til at dykke ned i god ledelse og samfundsrelevant spejd. Det er blevet meget nemmere for den enkelte spejder at finde de spændende og udviklende projekter rundt omkring i korpset.

Hvorfor er det vigtigt, at jeg bliver en del af ledelsen? Efter at have tænkt mig grundigt om, må jeg erkende, at jeg er vokset meget med opgaven i løbet af de sidste to år. Jeg forstår nu, at min evne til alsidighed bidrager til at skabe sammenhæng imellem opgaverne i korpsledelsen.

2015

d e ls e pr s l e

s v a lg To vigtigste mærkesager 1. Give vores engagerede ledere de bedste muligheder for at kunne lave godt spejderarbejde i grupper, divisioner, spejdercentre, større arrangementer og spejderløb 2. Et nyt fokus på større udnyttelse af gruppebestyrelsens ressourcer og netværk

Mai Choe Thode, 28 år

Kommunikationsuddannet fra Aalborg Universitet. Arbejder som ungekonsulent i Scleroseforeningen SPEJDER CV 2013-nu: Medlem af korpsledelsen 2010-nu: Leder hos Valbyparkspejderne, Absalon Division 2010-13: Teammedlem, Plan Holmen 2010-12: Medlem af DDS Uddannelse 2001-07: Medlem af DDS Medier 1994-2008: Spejder i WaingungaStammen, Steen Blicher Division

Marcus Thusgaard Andersen, 24 år

Studerende, Cand.Merc.(Psyk.) SPEJDER CV 2013-nu: Medlem af korpsledelsen 2012-nu: Instruktør og kursusleder på Ledelseskursus 1 & 2 2012-nu: Teammedlem, PLan Platypus

Hvilke styrker kan jeg bidrage med i korpsledelsen? Med spejdererfaring og stort netværk fra det lokale og nationale spejderarbejde, vil jeg med et åbent sind altid være klar på at tage den gode dialog på alle niveauer og enheder i Det Danske Spejderkorps. Fortsat sikre et stærkt og positivt mod- og medspil til stærke og fagligt dygtige korpsledelsesmedlemmer, således at Det Danske Spejderkorps i fremtiden træffer kvalificerede beslutninger. Med min erhvervserfaring og kompetencer inden for kommunikation og organi-

To vigtigste mærkesager 1. Udviklingen af bedre leveringskanaler fra den fælles organisation til grupperne. Dette for i højere grad at kunne støtte op om det centrale spejderarbejde – dét, der foregår i grupperne. 2. Skabe et klarere fokus på, hvordan der bedrives ledelse i Det Danske Spejderkorps, samt hvorledes dette støttes og udvikles på bedst mulig vis. Hvilke styrker kan jeg bidrage med i korpsledelsen? En åben tilgang til dialog og demokratiske samtaler. Udvikling af organisationer gennem fokus på involvering og at skabe mere energi. Økonomiske og strategiske perspektiver på større beslutninger. Hvorfor er det vigtigt, at jeg bliver en del af ledelsen? Som medlem af korpsledelsen vil jeg bidrage med værdifulde meninger og holdninger om, hvordan jeg mener, ledel-

12 2015

sationsudvikling vil jeg konstruktivt udfordre udviklingen af Det Danske Spejderkorps’ stærke brand og fremtidige udvikling. Hvorfor er det vigtigt, at jeg bliver en del af ledelsen? I korpsledelsen vil jeg bidrage med kontinuitet, erfaringer og resultater, som jeg har været med til at skabe i den nuværende korpsledelse. Foruden mit nære kendskab til det lokale gruppeliv, division og den fælles organisation, kommer jeg også med et mod til at tænke strategisk og visionært om korpset fremtid. Det er vigtigt for Det Danske Spejderkorps, at jeg bliver en del af den kommende korpsledelse, da jeg med en solid jysk vedholdenhed, omtanke og begge ben placeret helt nede på jorden, fortsat vil være i stand til at turde sige min mening højt, prioritere, træffe afgørende beslutninger og sætte handling bag ord, så korpsledelsen er den kataly-

se på bedste vis bedrives i en frivillig organisation som Det Danske Spejderkorps. Jeg mener, at ledelser i Det Danske Spejderkorps skal bero på vores Spejderidé, både i gruppe- og divisionsledelser samt i korpsledelsen. Effekten heraf bør være en tilgængelig og åben ledelse, der evner at sætte retning såvel som at handle med rettidig omhu. Vi skal være skarpere på måden, hvorpå vi bedriver ledelse. I særdeleshed skal vi blive endnu skarpere på, hvordan vi involverer nye voksne frivillige i spejderarbejdet i hele landet. Vores fællesorganisation skal være med til at byde ind herpå og hjælpe med nye initiativer, der kan hjælpe grupperne, der hvor de er – fx gennem nye måder at involvere forældre på.

sator, som skaber fremdrift i Det Danske Spejderkorps. Hvordan ser Det Danske Spejderkorps ud I 2017, hvis jeg bliver valgt: Det Danske Spejderkorps vækster fortsat og får fortsat flere attraktive spejdergrupper. Bl.a. fordi vi har turdet investere i massiv gruppeudvikling og et attraktiv spejderprogram, som rammer den enkelte spejder, og som er med til at fastholde og tiltrække flere ledere. Det Danske Spejderkorps har startet en spejderhøjskole, hvor spejdermetoden, værdier og patruljesystemet bliver udlevet gennem kurser og ophold for en masse nysgerrige unge – både spejdere og (endnu) ikke-spejdere. Med det tværkorpslige samarbejde “Spejderne”, har Det Danske Spejderkorps fået skabt en endnu stærkere fælles fortælling om spejderarbejdet i Danmark.

Hvordan ser Det Danske Spejderkorps ud I 2017, hvis jeg bliver valgt: På korpsrådsmødet i 2017 er der fremlagt nogle stærke linjer for fremtidens program i Det Danske Spejderkorps. Linjer, der begynder at afspejle sig i grupperne, vores kommunikation og politik. Vi er kommet tættere på en ny, langsigtet økonomisk strategi, der skaber grundlaget for spejderarbejdet i mange år fremover.

Ko r ps l

Marie Glent-Madsen, 25 år

Specialestuderende i Folkesundhedsvidenskab ved Aarhus Universitet SPEJDER CV De sidste 15 år har jeg været heldig at få erfaringer fra både grupper, store projekter og den fælles organisation. Min første spejder- og ledertid var i 1. Strib gruppe. Fra 2013 har jeg været med i Vibyspejderne som mikro/minileder og med i klan Tæskeholdet. De sidste to år har jeg været medlem af korpsledelsen samt vejleder og underviser på Ledelseskursus 1. Før det fik jeg erfaring med at stå i spidsen for store projekter som bl.a. løbsleder i 2½ år for spejderløbet CCMR. Sideløbende indgik jeg i den fælles organisation i form af Adventurespejd-arbejdsgruppen.

Mark Warren, 25 år

Frivillig køkkenassistent på Kandersteg International Scout Centre. Fra januar 2016 bosiddende i Aarhus, og elev på gastronom grundforløb på Aarhus TECH SPEJDER CV 2014 -nu: Volontør på verdens-spejdercentret i Kandersteg, Schweiz 2012-13: Sammen med DDS Relationer deltager på Folkemødet 2012 og 2013, samt Dansk Ungdom Fællesråd Delegeretmøde 2012 2011-2013: Medlem, og senere formand for, Børne- og Ungdomsredaktionen under hovedudvalget DDS Kommunikation & Medier 2012-2013: Gruppeleder i Rethingh-Gruppen, Midtfyn

To vigtigste mærkesager 1. De resultater som programfornyelsen i de kommende år medfører, har vi i korpsledelsen også et ansvar for at få ud til grupperne. Det er her, det kan være med til at løfte spejderarbejdet. 2. Efter debatten på korpsrådsmødet skal divisionsledelserne have fornyet fokus på de opgaver, der gør en forskel for grupperne. Det skal vi i korpsledelsen støtte dem i. Hvorfor er det vigtigt, at jeg bliver en del af ledelsen? Det er vigtigt, at korpsledelsen består af kompetencer, der supplerer hinanden. Generelt er jeg god til at bevare overblikket og arbejder systematisk med de opgaver, jeg har. Derudover kan jeg bidrage ved at have fokus på menneskene i korpset – både i forhold til at vægte involvering og i forhold til at overveje beslutningers konsekvenser.

To vigtigste mærkesager 1. En af de vigtigste opgaver for mig i korpsledelsen vil være at skabe en korpsledelse, der kan tage vare på vores fælles korps gennem fælles udvikling og langsigtet strategi. 2. Vi skal være den ledelsespatrulje, der tør tage beslutninger og udføre dem midt i et hav af tusinde meninger, men også en korpsledelse, som ikke er bange for at give beslutningstagningen videre til dem, der ved mest om emnet, og som skal arbejde videre med resultatet af disse beslutninger. Desuden er det vigtigt for mig, at korpset er synligt for de lokale grupper og omvendt, således at de beslutninger, vi som korps tager, er de bedste for grupperne. Hvilke styrker kan jeg bidrage med i korpsledelsen? I korpsledelsen vil jeg kunne bidrage med den viden og erfaring, som jeg har i min

e d e ls

es v a

Hvordan ser Det Danske Spejderkorps ud I 2017, hvis jeg bliver valgt: Min vision for spejderarbejdet over de næste fem år er, at gruppernes gode spejderarbejde støttes mere fra flere sider: Divisionsledelserne understøtter med kurser og arrangementer tæt på gruppen, hvilket begejstrer lederne og viser spejderne, at de er en del af et større fællesskab. Materialer fra programfornyelsen hjælper til en klar, rød tråd gennem spejderarbejdet og letter planlægningen af spejderåret. Endelig er det tydeligt, at den fælles organisation er fælles, så vi som korps står samlet og kan gøre en forskel i børn og unges liv.

mentale rygsæk. Det rækker lige fra det lokale spejderarbejde som gruppeleder med indblik i det nære og daglige spejderarbejde i de forskellige grene, gruppen og bestyrelsen, til arbejdet i centrale udvalg i vores fælles organisation. Hvorfor er det vigtigt, at jeg bliver en del af ledelsen? Som medlem af korpsledelsen vil jeg arbejde for, at korpsledelsen bliver en sammentømret ledelsespatrulje, som kan sikre den fælles udvikling i samarbejde med de forskellige hovedudvalg, eksterne partnere og de andre spejderkorps til glæde for vores fælles korps.

aktiv samfundsspiller, der er kendt for vores “børn leder børn”-vision og -metoder, og som er et korps, der bruger naturen og friluftslivet som en naturlig del af vores arbejde. Vi er et korps, der er endnu tættere på at realisere vores Spejd 2020-vision, og som derigennem har skabt en endnu bedre branding af det af være spejder.

Hvordan ser Det Danske Spejderkorps ud I 2017, hvis jeg bliver valgt: I 2017 er vi et korps, der har fastholdt vores gode ledelseskurser for både ledere og børn. Vi er et korps, som er en

2015

d e ls e pr s l e

s v a lg

Mathias Faaborg, 31 år

Afdelingschef i TDC Koncernstrategi SPEJDER CV 2012-nu: Formand for DDS Relationer 2005-12: DDS International og Nationalt udvalg Presseansvarlig på SL2012 Bestyrelsesrepræsentant i DUF Medlem af bl.a. Fællesrådet for Danmarks Drengespejdere samt arbejds-grupperne for Spejd 2020 og DDS Frivilligpolitik AKTIV I GRUPPER Tidl. tropsassistent i Birkegruppen samt juniorleder i 1. Risskov Drenge Spejder siden 1991 i 1. Risskov Drenge

Rasmus DamkjÆr-Ohlsen, 30 år Afdelingsleder, Holbæk Kommune Læser diplom i ledelse

SPEJDER CV 2014-nu: Bestyrelsen, Spejdernes Lejr 2013-nu: Korpsledelsen 2012-2013: Formand MOVE 2012-2014: Juniorleder, 1. Kokkedal 2007-2013: Gruppeleder, 1. Kokkedal 2012: Teammedlem i Gruppegejst 2010-2013: Formand U10-16 2006-2009: Sekretær i Østbyen, Blå Sommer 2009 2006-2010: Divisionsledelsesmedlem, Øresund Division 2002-2004: Divisionsledelsesmedlem, Øresund Division

14 2015

To vigtigste mærkesager 1. Det er vigtigt for mig, at vi fortsat får styrket grupperne. Det kan vi gøre ved at engagere de frivillige bestyrelser. Her er forældre som med faglighed, netværk eller personligt engagement kan hjælpe og styrke vores lokale arbejde. Vi kan få dem med på uddannelser eller begejstringsevents og bygge et stærkt netværk af mere end 3.000 spejderambassadører. 2. En god gruppe har en aktiv og støttende bestyrelse – Det Danske Spejderkorps har en vigtig rolle i fortsat at støtte og udvikle arbejdet i gruppernes bestyrelser. Hvilke styrker kan jeg bidrage med i korpsledelsen? Jeg er ikke nogen haj til adventurespejd, agerer helst hjælpevogn på Alligatorløbet, og det tætteste, jeg har været på Sølvøksen, var, da den hang på korpskontoret. Til gengæld er der tjek på strategi, økonomi og eksterne

To vigtigste mærkesager Divisionsledelsernes opgave var en af mine mærkesager for to år siden og er det stadig. Vi har 35 divisioner, der bedst muligt skal guides til at understøtte grupperne. Det er i grupperne, spejderarbejdet er, det er her, kerneopgaven løses. Alle vi andre leverer kerneydelser til grupperne, og arbejdet med divisionsledelserne er ikke en undtagelse. Det er et spændende arbejde, og der er behov for, at både grupper, divisionsledelser og den fælles organisation er skarpe på, hvordan arbejdet bedst struktureres. Vi er kun lige begyndt, og det er supervigtigt, at vi har fokus på at finde den rigtige form og få levet efter det. Den fælles organisation er alle vores udvalg og korpskontor, der arbejder for at støtte op om vores formål og understøtte grupper og divisioner. Vi har tegnet den fælles organisation på ny med fokus på målgrupper, leve-

samarbejder. Det er de tre områder, jeg vil arbejde inden for, og det er igennem dem, at jeg vil bidrage til korpsledelsen. Hvorfor er det vigtigt, at jeg bliver en del af ledelsen? Det Danske Spejderkorps er den største børne- og ungdomsorganisation i Danmark. Vi er en af de bevægelser, der har gjort allermest for danske børn og unge, siden vi blev stiftet i 1909. Jeg stiller op til korpsledelsen på opfordring fra de spejdere, der har inspireret og motiveret mig via vores samarbejde igennem de sidste 10 år. Jeg har en stor respekt for alle de frivillige kræfter i vores korps, lokalt, på centre og i udvalgene. Når jeg kender lidt til alt det arbejde og alle de ildsjæle, der udgør Det Danske Spejderkorps, så er det slet ikke svært at være stolt over at være spejder. Jeg har været spejder, siden jeg var 6-7 år, og det

rancer og arbejdsopgaver, så den bedst gavner spejderne. Korpsledelsen skal være tæt på sine formænd, og her vil jeg gerne fortsætte arbejdet, så vi kan få den sundeste og mest attraktive fælles organisation til gavn for dem, det hele handler om: spejderne. Spejdernes Lejr er et kæmpe projekt med masser af koordination og mange forskellige traditioner, der skal blive en fælles god oplevelse. Vi har heldigvis rigtig mange ligheder og alle de bedste intentioner, men det kræver stadigvæk skarphed, opmærksomhed og vilje til at skabe et så stort projekt sammen. Hvilke styrker kan jeg bidrage med i korpsledelsen? Jeg er kreativt anlagt og skarp på at få nye ideer og har evnen til at føre dem ud i livet. Jeg bidrager med humor, åbent sind og viljen til at skabe en god relation og stemning internt og eksternt.

har formet mig meget positivt. Derfor var det helt naturligt for mig at være frivillig i korpset og være med til at give mange andre børn mulighed for at få lige så fantastiske oplevelser. Jeg har i 10 år arbejdet med at repræsentere Det Danske Spejderkorps: over for andre korps, ungdomsorganisationer og samfundet. Det er en fantastisk opgave at være med til at udbrede kendskabet og forståelsen for, hvad vi gør, og sikre, at rammerne for spejderarbejdet er i orden.

Hvorfor er det vigtigt, at jeg bliver en del af ledelsen? For to år siden valgte jeg at stille op til korpsledelsen med en masse ideer og stort gå-på-mod. Jeg havde været rundt i korpset og været i både gruppe, division og udvalg. Jeg havde mange gode oplevelser, mødt engagerede spejdere og ledere i alle dele af korpset, og jeg var af den opfattelse, at jeg kunne bidrage med et bredt perspektiv og nye vinkler. De to år er gået stærkt, og jeg føler ikke, jeg er færdig med at bidrage. Jeg synes stadig, jeg kan se hele vejen rundt, og har nu fået tilført flere perspektiver. Jo dybere, jeg engagerer mig, jo mere nysgerrig er jeg på problemstillinger, organisering og udvikling.

Ko r ps l To vigtigste mærkesager 1. At give de aktive ledere de bedste muligheder for at lave godt spejderarbejde i grupper og divisioner. 2. At Det Danske Spejderkorps markerer sig i samfundslivet som en aktør, der udvikler de unge til aktive demokratiske borgere.

Søren Eriksen, 52 år

Kredsformand i Himmerlands Lærerkreds SPEJDER CV 2011-nu: Medlem af korpsledelsen 2010-2011: Medlem af DDS Samfund 2010-2012: Medlem af arbejdsgruppen for proviant og forplejning på Spejdernes Lejr 2012 1992: Flyttede til Nordjylland (Jens Bang division), har været aktiv leder i Klarup gruppe og nu i Valdemar Atterdag gruppe 1972: Blev medlem i Fortunen gruppe (Mølleå Division), og har siden været TL, Dasen, Disen, har taget aktivt del i gennemførelsen af alle korpslejre siden 1980

Opstillet som ung under 24 år

Troels Lund, 22 år

Læser til civilingeniør i Produktudvikling og Innovation på Syddansk Universitet SPEJDER CV 2015-nu: Initiativtager til et nyt korpsligt seniorarrangement 2015-nu: Instruktør på Ledelseskursus 1 2014-nu: Projektarbejde med det tværkorpslige Messengers of Peace initiativ 2014-2015: Postkoordinator på Solaris-løbet 2013-2014: Medlem af Adventurespejd Arbejdsgruppen, DDS Program 2012-nu: Instruktør på PLan T 2011-2014: Medlem af B&U-redaktionen 2011-2014: Tropsleder i Frie Fugle 2008-2011: Centermedarbejder på Thurøbund Spejdercenter

Hvilke styrker kan jeg bidrage med i korpsledelsen? I korpsledelsen kan jeg bidrage med kontinuitet og erfaringer fra de forløbne valgperioder. Mine styrker er mine evner til at tænke strategisk og arbejde for gode resultater. Hvorfor er det vigtigt, at jeg bliver en del af ledelsen? Jeg vil gerne bidrage med min professionelle erfaring for forhandling og strategisk udvikling i interessebaserede organisationer. Min husstand tæller ud over mig en gruppeleder, en tropsleder og en juniorleder, så jeg

To vigtigste mærkesager 1. En mere aktiv seniorgren: Seniorarbejdet i korpset skal styrkes, så endnu flere seniorer får mulighed for at udleve og opleve projekter, der giver energi og motiverer til at udforske mulighederne i grupperne såvel som i korpset. Korpsets seniorer skal opleve, at det fortsat er relevant og positivt udfordrende at være senior, og at de har mulighed for at tage del i en bred vifte af forskellige typer seniorarbejde. 2. At synliggøre spejderbevægelsen anno 2015: I spejderkorpsene er vi utroligt gode til at udvikle børn og unge gennem positive udfordringer og friluftsliv. Med rod i kammeratskab og gensidig respekt og ansvar lærer vi unge værdien af at tage ansvar og giver dem lyst til at bidrage – til spejder såvel som i samfundet. Den indflydelse skal vi være bedre til at synliggøre over for verden omkring os.

har førstehåndsindtryk af, hvilke udfordringer lederne i grupperne har i forhold til det daglige spejderarbejde. Det, mener jeg, er en styrke, jeg kan bringe med ind i korpsledelsen. Som opvokset i Nordsjælland, og nu bosat i Nordjylland, har jeg en klar fornemmelse for, hvor forskellige vilkår og udfordringer der er for grupperne i forskellige egne af landet. Den forståelse, mener jeg, er vigtig at have med i korpsledelsens arbejde. Hvordan ser Det Danske Spejderkorps ud I 2017, hvis jeg bliver valgt: I 2011 var min vision med at gå ind i korpsledelsen, at Det Danske Spejderkorps skulle stå tydeligere som en vigtig aktør, der ikke kun giver masser af børn og unge en meningsfuld fritidsbeskæftigelse, men også gør en forskel i samfundet, både i Danmark og internationalt. Jeg synes, Det Danske Spej-

Hvilke styrker kan jeg bidrage med i korpsledelsen? Jeg arbejder pragmatisk med stort gåpåmod og med fokus på at inddrage interessenter på vejen mod et fælles mål. Jeg følger ting til dørs og arbejder hårdt for at levere et gennemtænkt resultat.

e d e ls

es v a

derkorps er på rette kurs mod dette mål, men det er fortsat et vigtigt mål. Min vision for den kommende periode er at sætte fokus på at styrke divisionernes kompetencer, sådan at de kan blive omdrejningspunkt for gruppernes udvikling. Jeg ser gerne, at divisionsledelserne fungerer som lokalt forankrede udviklingsagenter, som kan bistå grupperne i deres fortsatte udviklingsarbejde. Det, at kunne og ville påtage sig et ansvar, er et vigtigt produkt af spejdernes udvikling, og det er inspirerende at se de unge påtage sig ansvar i korpsets mange forskellige aktiviteter. Korpsledelsen er det sted i korpset, hvor jeg på nuværende tidspunkt helst vil påtage mig et ansvar.

seniorer, der oplever gode muligheder for fortsat at blive udfordret og motiveret gennem godt og meningsfyldt seniorarbejde. Korpset har større fokus på at inddrage og søge inputs fra de spejdere, organisationen eksisterer for, gennem bedre føling og kontakt med grupperne.

Hvorfor er det vigtigt, at jeg bliver en del af ledelsen? Som ung i korpsledelsen vil jeg arbejde for, at seniorer såvel som korpsets øvrige aktive medlemmer oplever et gennemskueligt korps, der indbyder til kommunikation og engagement. Jeg vil kunne bringe en praksisnær og direkte arbejdstilgang ind i korpsledelsen, som skal være med til at sikre fokus og progression i arbejdet. Hvordan ser Det Danske Spejderkorps ud I 2017, hvis jeg bliver valgt: Om to år vil korpset have en langt større gruppe aktive

2015

“I HVER GRUPPE, HVER GREN OG HVER PATRULJE SKAL SPEJDER GØRE INDTRYK OG SÆTTE AFTRYK HOS ANDREA OG BENJAMIN OG DE TUSINDVIS AF BØRN OG UNGE, SOM HVER UGE MØDER OP HOS OS MED TØRKLÆDE OG STORE SMIL.”

FOTO: MORTEN BJERRUM L ARSEN

Ber

2015 g n i etn

Spejder skal gøre indtryk.

Sådan lyder overskriften for den udviklingsplan, vi vedtog sidste år. Hver måned, hver uge og hvert møde skal spejder gøre indtryk. I hver gruppe, hver gren og hver patrulje skal spejder gøre indtryk og sætte aftryk hos Andrea og Benjamin og de tusindvis af børn og unge, som hver uge møder op hos os med tørklæde og store smil. Fra Lars Kruse Gruppe i Skagen til Aztekerne på Lolland. Spejder skal gøre indtryk – hver gang. For det er det, der udvikler. Og meget

“ FLERE HAR LYST TIL AT VÆRE MED, OG DET ER MED TIL A

18 2015

tyder på, at vi har gang i det rigtige. For Det Danske Spejderkorps har 2015 været et år fuld af gode indtryk. Stadig flere ønsker at blive del af vores store fællesskab. Fremgangen fortsætter, og flere og flere grupper melder om medlemsvækst. I sommer viste et spørgeskema, at mindst 40 grupper har børn og unge på venteliste. I 1. Søborg venter hele 150 børn og unge på at kunne blive spejdere. Og hos enkelte grupper oplever man endda, at børn skrives på venteliste, mange år inden de kan blive spejdere.

Gruppeudvikling i fokus Det er vores mål, at alle, der vil være spejdere, kan blive spejdere. Ventelister betyder, at nogle børn og unge må vente på at få del i spejderlivet. For de grupper, der har ventelister, gælder det derfor om at finde løsninger, så flest muligt børn og unge kan blive del af vores fællesskab. Derfor blev der i år også oprettet et netværk for indtil videre 13 af de store grupper i Det Danske Spejderkorps. Idéen med netværket er, at de store grupper kan inspirere hinanden, og at deres unikke erfaringer på sigt kan blive andre grupper til del. Og én af de ting, som de store grupper vil kigge på, er, hvordan man

bedst sikrer sig, at alle med ønske om at blive spejdere, også kan blive det. Som tendens siger ventelisterne dog også noget om den vilde udvikling, som mange grupper er i. Store som små. Grupper, der for første gang i mange år igen kan starte en trop. Eller grupper som Gesten gruppe, der gennem en dedikeret indsats har vendt en lukningstruet gruppe til en stabil gruppe i fremgang med hele 81 medlemmer. Grupper i udvikling er et korps i udvikling. Det er i grupperne, at udviklingen i Det Danske Spejderkorps drives frem og bliver til virkelighed. Det er her, vores formål får liv, og seje børn og unge får indtryk for livet. Derfor har gruppeudvikling også været et særligt fokusområde i 2015. I november får alle grupper tilsendt bogen ‘Den gode gruppe’. Bogen samler en masse af de værdifulde erfaringer, tips og idéer, som vores grupper er fulde af, og som kan komme andre grupper til gavn. Med bogen kan Peder Bodil Spejderne fx

“ FREMGANGEN FORTSÆTTER, OG FLERE OG FLERE GRUPPER MELDER OM MEDLEMSVÆKST.”

Beret

ning

FOTO: FREDRIK CLEMENT

2015

Ber

2015 g n i etn

lade sig inspirere af, hvordan Polarstjernen arbejder med patruljeliv, og Birkegruppen kan læse om, hvordan Møn Gruppe holder ledelsesmøder. ‘Den gode gruppe’ er på én gang inspirationshåndbog og et udviklingsværktøj. Og idéen er, at gruppens ledere med den i hånden får mod på at sætte endnu mere skub i udviklingen af gruppen.

Ledelsesudvikling Korpsets udvikling skabes i grupperne, men gruppernes udvikling skabes af lederne. Lederne er krumtappen i gruppens udvikling. Det er lederne, der sætter mål og visioner for, hvor gruppen skal hen. Og det er lederne, der uge efter uge skaber rammerne for det gode spejderar-

bejde, som får minierne til at tage deres skolekammerater med til næste møde. Et af fokusområderne i vores fælles udviklingsplan er derfor ledelsesudvikling. Undersøgelser og erfaringer viser gang på gang, at de grupper, der fokuserer på at skabe attraktive ledelser, også er attraktive grupper. Klitmøller Spejderne er et eksempel på en af de mange grupper, der arbejder målrettet med ledelsesudvikling. Man holder årlige ledelses- og teamsamtaler, og alle ledere opfordres til at tage til divisionens ledermøder, ligesom de opfordres til at tage på korpsets kurser. Ledergruppen er desuden blevet enige om, at gruppens årlige lederdøgn er så vigtigt, at lederne opfordres til at prioritere det før andre spejderaktiviteter. Ledelsesudvikling handler nemlig også om at turde prioritere lederne

“UNDERSØGELSER OG ERFARINGER VISER GANG PÅ GANG, AT DE GRUPPER, DER FOKUSERER PÅ AT SKABE ATTRAKTIVE LEDELSER, OGSÅ ER ATTRAKTIVE GRUPPER.”

20 2015

og deres udvikling, fordi man ved, det vil føre til mere velfungerende grupper og bedre spejderarbejde. Igen i år ser vi også, at rigtig mange spejderledere prioriterer at tage på kursus. Ikke mindst ledelseskurserne har der været rift om i år. Lederne tager ud med mod på at udfordre sig selv og sine vaner og vender tilbage til gruppen eller divisionen med ny inspiration, nye idéer og ny energi. Og ikke mindst tager de hjem med et udbygget

ledernetværk og viden om, hvordan andre ledere gør i deres grupper.

Børn leder børn – unge leder unge Børn leder børn – unge leder unge er en grundsten i spejderarbejdet og noget af det, der virkelig gør os unikke. Det er en anden måde at lære på. En anden måde at være sammen på. En anden måde at udvikle sig på. De evigt populære PLan-kurser viste igen i år, hvordan dette

Beret

ning

FOTO: NIKOL A J BRÜNNICH JESPERSEN

FOTO: THOM AS BANG

vigtige princip gør indtryk og sætter aftryk på de over tusind spejdere, der tager af sted i efterårsferien. Samtidig har de PUF-kurser, der bliver flere og flere af, også vist, at potentialet for at arbejde intensivt med patruljesystemet også er stort i juniorgrenen. Vi kan også se, at mange grupper undersøger, hvordan de kan give de grundlæggende idéer i patruljearbejdet liv på tværs af alle grene. Hos Trelleborg Spejderne arbejder man fx med at udvikle patruljesystemet i alle afdelinger, også mikroerne, med respekt for spejdernes alder og kunnen. Børn leder børn – unge leder unge er et af fokusområderne i vores fælles udviklingsplan. Og princippet er ikke kun begrænset til vores kernemedlemmer, børn og unge. Princippet

2015

har mindst lige så stor værdi for gruppens ledere, ligeså vel som for hovedudvalg, divisioner og korpsledelse. Godt patruljeliv giver godt spejderarbejde, uanset alder. Godt patruljeliv minder os om, hvordan forskelligheder bliver en styrke, og hvordan vi kan løfte kæmpe opgaver i fællesskab – uanset alder.

Friluftsliv Flere grupper er i stigende grad optaget af friluftsliv som bærende element i spejderarbejdet. Møderne foregår udenfor, nærmest uanset vejr og årstid, og der er fokus på at udfordre og udvikle spejderne gennem de særlige friluftsoplevelser, som man ikke kan få andre steder. Med udviklingsplanen frem imod 2020 har vi understreget vigtigheden af friluftsliv som ramme for spejderlivet. Ved årsskiftet fik vi bevilget midler fra Friluftsrådet til ansættelse af en outdoor-inspirator, der, ud over at hjælpe grupperne med at indgå samarbejde med skolerne, også har fokus på friluftslivet i ren spejderregi. Gruppernes fokus på

2015

friluftsliv gør også indtryk på omverdenen. I foråret var TV Avisen fx forbi Stjernegruppen i Odense for at lave en reportage om, hvorfor Det Danske Spejderkorps er i vækst. Her interviewede de bl.a. den unge spejder Emma. Emma var ved at klatre op i et træ i regnvejr. Og med klatreselen om livet og sikkerhedsknuder på rebet fortalte hun, hvorfor hun var spejder: “Fordi man får en masse fede oplevelser”. For at kunne lave fede friluftsaktiviteter, skal man også have styr på de færdigheder, der hører med. Kompetencerne inden for friluftsliv er i høj kurs i grupperne, og i år var der således en stor stigning i antallet af deltagere på årets fjeldkurser. Derfor har vi også indledt et samarbejde med Jens Bursell om bogen “Friluftsliv – fra drøm til virkelighed”, som i november sendes ud til alle grupper i en særlig spejderudgave. Bogen bidrager med viden, tips og tricks om planlægning og gennemførelse af oplevelser i naturen, lejrliv og nyttige redskaber, der kan gøre glæden endnu større for eventyr i alle aldre. Vi håber, bogen kan inspirere endnu flere grupper til at tage endnu mere ud i det fri og hente nogle af de helt unikke oplevelser med hjem, som kun fås i naturen.

Samarbejde giver nye friluftsfaciliteter Godt spejderarbejde i det fri kræver færdigheder, men også at de fysiske rammer er til stede. Et godt bål kræver et godt bålsted, og en nat i det fri kræver en god teltplads eller et shelter. Friluftsfaciliteter, hvor vi er tæt på naturen, hvor vi får en fornemmelse af at være ude indenfor, eller

22 2015

Beret

ning

2015

“ 2015 BLEV ÅRET, HVOR SPEJDERNE FIK EN Ø OG SAMMEN BESLUTTEDE, AT ØEN SKULLE VÆRE FOR ALLE UNGE.” hvor vi kan søge ly for natten, er vigtige for både ugentlige spejderaktiviteter, og når vi tager på tur. Flere grupper og divisioner er i gang med kreative og spændende projekter, og mange af projekterne er opstået i samarbejde med andre aktører, som også har en interesse i gode lokale friluftsfaciliteter. Baunehøj Gruppe i Løgstrup er fx i gang med at lægge sidste sten på projektet Spejderhuset i samarbejde med andre lokale foreninger. Spejderhuset skal være et natursamlingssted for spejderne i gruppen, men også for øvrige borgere i og omkring Løgstrup med fokus på oplevelse, indlevelse og fantasi. Med projektet håber gruppen desuden på at kunne fortsætte den nuværende positive medlemsgang og skabe lokal synlighed om spejderarbejdet i gruppen. Flere andre grupper har ligeledes spændende byggeaktiviteter i gang. Sdr. Omme tegner og drømmer, imens Hadstenspejderne lige har indviet deres nye aktivitetshytte. Alt imens har Klit Division sikret os alle

sammen, at vi kan overnatte i en lækker shelter, når vi besøger Nationalpark Thy.

Fælleskorpslige projekter Også på større plan har fælles samarbejder ført til nye rammer. Helt præcist 70.000 m2 midt i Øresund. 2015 blev nemlig året, hvor Spejderne fik en ø og sammen besluttede, at øen skulle være for alle unge. Nordea Fonden og A.P. Møller Fonden gik aktivt ind i en intens proces, der på få måneder sikrede, at vi den 1. april stod med nøglerne til Middelgrundsfortet. Nu står der et stort udviklingsarbejde foran den til formålet stiftede Middelgrundsfond. Øen skal renoveres, og vi skal sikre, at den fantastiske ramme midt i Øresund bliver endnu mere fantastisk. Flittige arbejdssjak fra de fem korps har henover sommeren allerede været i gang og ryddet op og fjernet affald. Og i efteråret kommer en visionsgruppe med bud på visionerne for øen på baggrund af en række arrangementer, hvor både spejdere, andre unge og organisationer

FOTO: NIKOL A J BRÜNN ICH JESPER SEN

FOTO: MORTEN BJERRUM L ARSEN

2015

er kommet med deres input til, hvordan Ungdomsøen skal se ud. Og så skal vi sikre os, at alle de ideer, som en ø giver os anledning til at drømme om, perspektiveres til alle de vilde, sjove, udfordrende, lærerige, eftertænksomme, fjollede, alvorlige og skønne spejderaktiviteter, der foregår i hele Danmark. Sådan kan Ungdomsøen blive et særligt vindue, hvorigennem man kigger ind på alt det, vi har at byde på som spejdere. Ungdomsøen er ligesom Spejdernes Lejr et stort fælles projekt på tværs af de fem spejderkorps i Danmark. Og potentialerne er store i fortsat at sikre et fælleskorpsligt samarbejde – uanset om det gælder enkelte arrangementer som deltagelse på Folkemødet eller store projekter som Spejdernes Lejr og Ungdomsøen. Korpsledelsen drøfter løbende med de andre korps, hvordan vi bedst organiserer de aktiviteter, vi er fælles om, og fortsat sikrer, at spejderbevægelsens stemme er stærk og tydelig i forhold til såvel forældre til potentielle spejdere som politiske beslutningstagere. Og i løbet af 2016 kommer et nyt spejderne.dk, som vil give et bedre overblik over de indsatser, vi arbejder med i fællesskab.

Divisionernes rolle I år har divisionernes rolle også været til debat blandt divisioner og grupper. En arbejdsgruppe har sammen med divisionschefer og korpsledelsen sat fokus på en række tematikker inden for divisionsledelsesarbejdet. Korpsledelsen ønsker at fortsætte arbejdet med at tydeliggøre både formål og opgave i divisionerne. Derfor skal vi også til korpsrådsmødet drøfte et beslutningsforslag om videreudvikling af divisionsledelsernes rolle, herunder formål og kerneopgaver, uddannelsesbehov

24 2015

FOTO: MORTEN BJERRUM L ARSEN

Ber

2015 g n i etn

og udvikling af materialer, der kan støtte divisionernes arbejde. Efter dette års møder og input står det klart, at divisionerne har, og fortsat skal have, en stærk rolle i udviklingen af grupperne i Det Danske Spejderkorps. På korpsrådsmødet skal vi

således også tage stilling til et lovforslag, der understreger, at divisionernes rolle er at understøtte gruppeudvikling, samt til et lovforslag, der lægger op til at lette divisionerne for den administrative årlige anerkendelse af grupper inden for divisionens grænse. Både divisioner og korpsledelse er opmærksomme på forskelligheden i divisionernes vilkår og

fokus i dag. Fælles for alle divisioner er, at grupperne i divisionerne kan have stor gavn af netværk på tværs af grupper, også når det gælder netværk inden for bestemte funktioner og målgrupper. Vi håber, at mange grupper vil komme med ønsker og input til, hvordan divisionerne også fremadrettet kan bidrage til gruppernes udvikling.

Skolespejd Hvor der er en spejdergruppe er der også en skole. Med den åbne skole i folkeskole-

Beret

“ FLERE OG FLERE FÅR ØJNENE OP FOR DE AFTRYK, SPEJDERNE SÆTTER. BÅDE NATIONALT OG LOKALT.” reformen bydes foreninger og lokalsamfund ind til samarbejde med skolerne. Nogle steder i landet er der allerede en lang tradition for at samarbejde. Det gælder fx i den lille by Rødkærsbro uden for Viborg, hvor der er én skole og én spejdergruppe. Her har gruppen og skolen i flere år samarbejdet om en årlig aktivitetsdag. Her kommer skolens to 2. klasser forbi hytten for at prøve kræfter med forskellige spejderaktiviteter som klatring, pionering og mad over bål. For størstedelen af de 30-40 elever er aktivitetsdagen første gang, de får lov at snuse til spejdelivet. Og det er ikke usædvanligt, at gruppen efter den knap 3 timer lange aktivitetsdag står med 15-20 nye minier. Med udgangspunkt i Rødkær Gruppe og andre gruppers gode erfaringer med skolesamarbejder blev hæftet “Spejder på skemaet” sendt ud til grupperne i sommer. Hæftet giver inspiration til aktiviteter og forløb, hvor grupperne kan tage ansvar for at bibringe læring med friluftsliv som omdrejningspunkt. Meningen med hæftet er, at ledere og spejdere kan komme godt i gang med et ønsket samarbejde og hjælpes til at formidle, hvad spejder er og kan bidrage til. Og kun fantasien sætter tilsyneladende grænser for, hvad skolesamarbejder kan føre til. I København har Den Grønne Friskole satset på friluftsliv, learning-bydoing og undervisning i det fri, godt inspireret af spejdermetoden og deres samarbejde med 6.-7. Sund-

by Gruppe. Skolereformen er stadig spæd, og vi vil helt sikkert høste rigtig mange erfaringer med skolespejd de næste mange år.

Klubliv Danmark Over hele landet er der også blomstret samarbejder op mellem lokale virksomheder og grupperne. I foråret blev Det Danske Spejderkorps en del af Klubliv Danmark. Klubliv Danmark giver spejderne og deres netværk mulighed for at optjene MikroSponsorater til gruppen, når de bruger deres dankort i butikker og virksomheder, som er tilmeldt ordningen. Med Klubliv Danmark skal det blive nemmere for gruppen at finansiere indkøbet af nye telte eller støtte troppens vandretur til Jotunheimen. Mere end 250 grupper er tilmeldt Klubliv Danmark, men for at ordningen virkelig kan få effekt for grupperne, er der brug for at flere ledere og forældre tilmelder deres dankort.

Vi skal gøre indtryk Flere og flere får øjnene op for de aftryk, spejderne sætter. Både nationalt og lokalt. I august gik flere grupper fra hele landet fx sammen om en fælles familiespejd-dag, hvor hver gruppe inviterede lokale børnefamilier forbi. Flere grupper sendte en udgave af en fælles pressemeddelelse ud til hver deres lokalavis, og samtlige lokalaviser tog historien og skrev om arrangementet. Vi skal vise, hvad spejder er, og hvordan vi gør indtryk. I efteråret kom derfor en ny online kommunikations-værktøjskasse under overskriften “Design for alle”. Her har alle spejdere nem adgang til plakatskabeloner, færdiglavede invitationer, illustrationer, fotos, PowerPoints m.m., som gør det endnu lettere at lave en fed PR-plakat til gruppens næste lokale arrangement eller en god invitation til grupperådsmødet. Vi skal fortsætte med at gøre indtryk og blive endnu bedre til at fortælle de gode historier, som hver uge finder sted i vores over 400 grupper. Det Danske Spejderkorps har i den grad gjort indtryk i 2015. Grupper og divisioner er i fuld gang med at omsætte udviklingsplanen til virkelighed. Ledelsesudvikling, børn leder børn – unge leder unge og friluftsliv er de tre motorer, som vil sætte endnu mere skub i korpsets udvikling i årene fremover. Med de tre udviklingsområder

ning

2015

Foto: Det Danske Spejderkorps

Skriv jeres overskrift her

Her kan stå en kort beskrivelse på max to linjer, men ikke mere end det. Og her skriver du en længere tekst om arrangementet. At quae consed evento omni volo escitio. Nam re doluptati con conet aspieni stempore dipidioria soluptatat. Moluptassit et apid eaque parcipsunt.Lautae. Ita voluptamus aut fugiatur alibusda num iligeni aeperitatest ut experest et porepedi desequostium volupti od magniet voloriat. Del ipsaped et, quas simagni aut dolorem apiet imporem faccabo. Læs mere på www.xxxxxxxxxxxx.dk eller facebook.dk/xxx

skal vi sammen sætte aftryk på spejdere såvel som ikkespejdere. På nye ledere og erfarne ledere. I små grupper og i store grupper. Tak til alle jer, der uge efter uge er med til at gøre ord til handling og planer til virkelighed. Tak til alle ledere og frivillige i grupper, divisioner, arrangementer og centre over hele landet, der gør en forskel for så mange mennesker. Tak til alle i den fælles organisation, der skaber de vigtige rammer for vores ledere og spejdere. Vi håber, I alle vil være med til fortsat at sætte aftryk og gøre indtryk i mange, mange år fremover. KO R P S L E D E L S E N

FOTO: MORTE N BJERRU M L ARSEN

2015

BERETNING FOR REGNSKABET 2014 Det Danske Spejderkorps fortsatte i 2014 de mange aktiviteter som understøtter korpsets formål, udviklingsplanen “Spejder skal gøre indtryk” og visionen Spejd 2020.

orpsets regnskab viser et overskud på i alt kr. 1.678.172 og et underskud på driften før finansielle poster på kr. 3.621.659. Spejder Sport har igen i år givet et stort overskud på kr. 6.114.243, og der blev på generalforsamlingen for Spejder Sport i februar 2014 besluttet et udbytte, på baggrund af 2013-regnskabet, på kr. 625.000 til korpset, som vil understøtte aktiviteterne i Det Danske Spejderkorps. Korpsrådsmødet, der er Det Danske Spejderkorps’ generalforsamling, havde igen i 2014 et meget stort fremmøde med 944 deltagere. Korpsrådsmødet 2014 havde korpsets nye udviklingsplan som omdrejningspunkt. Programmet for weekenden bød på både drøftelse af forslag til beslutninger og lovændringer samt debatter og aktiviteter indenfor udviklingsplanens temaer; ledelsesudvikling, børn leder børn – unge leder unge og friluftsliv. Korpset investerede netto kr. 762.341 på afholdelsen af korpsrådsmødet.

DDS Program arbejder fortsat med programfornyelsen, der blev iværksat i 2011. Programfornyelses-arbejdet har haft særlig fokus på Spejderideen og udviklingsområder i 2014. En række besøg i grupper er gennemført sammen med afholdelse af flere workshops. Flere aktiviteter er fortsat at finde i aktivitetsdatabasen, herunder aktiviteter målrettet familiespejd. Internationale oplevelser for spejdere er stadig centralt i DDS Programs arbejde sammen med udvikling af adventurespejd og Adventurespejdligaen. Med en investering i korpset på kr. 2.463.022 har DDS Uddannelse i 2014 uddannet over 2.500 af korpsets nuværende og kommende ledere fordelt på mere end 50 kurser og uddannelsesforløb. Ungdomskurserne slog igen i år deres deltagerrekord. 1.580 unge var på ungdomskursus, heraf var 1.338 af sted på kursus hele efterårsferien. Den samlede uddannelsesindsats skal sikre

FOTO : MADS H. DANQ UAH

26 2015

fortsat dygtige, engagerede og motiverede ledere i Det Danske Spejderkorps. DDS Gruppeliv har varetaget afholdelse af møde mellem korpsledelsen og divisionsledelserne. I DDS Gruppeliv ligger udviklingspuljen, hvorfra der uddeles udviklingsmidler ansøgt af grupper i Det Danske Spejderkorps. Spejder.dk gik i luften i foråret 2014 som det seneste skridt i revitaliseringen af korpsets medie-platforme. Den er målrettet spejdere i aldersgruppen 10-14 år. Spejder.dk skal styrke spejderidentiteten og give svar på, hvorfor man er spejder. Både når medlemmer får stillet spørgsmålet, og når spejderne stiller spørgsmålet til sig selv. Inden for de trykte medier har Spejdersnus og Track fortsat været den gennemgående kommunikationsindsats målrettet spejderne, mens magasinet Wide er målrettet ledere i Det Danske Spejderkorps. Desuden er nyhedsbreve, nyheder på dds. dk og opdateringer på Facebook fortsat

NR 16. / OKTOBER 2015

LEDELSE EN FOTO ERVIEW VID GEAR INT N & UNGE

KALENDER

Wide BØR

MAGASINET OKTOBER

OM OUTDOO

R eg n s

S TEST // GEAR // NYHEDER // INTERVIEW

kab

DIT SPEJDERMAGASIN

R & LEDELSE

#15 2015

2015

ÆRT DEADLINE-V

ERRE NYNNE BJ SEN CHRISTEN

TEMA

RLYST, OM EVENTYLER OG MOTORCYK HVERDAGEN

SPOT PÅ TI DEMOKRA

#SPEJDERSOMMER

HAVDE DU EN NICE SOMMER?

GUIDE

FOR PASSIONGE AR BRUGT

STORT TEMA:

GENBRUG

ERIET FIKSFAKS GØRPÅ GOURMET MANÉR DET-SELV

E WIL

GE I 45 DAARKEN VILDM TH INTO

SEN JØRGEN EVENTYR ERIK B. PÅ TAG MED6-ÅRIGE KAREN OG

tema!

BYG SELV

VILD NATUR OG KLIMA

JUBILÆUM!

BYG DIN EGEN HÆNGEKØJE KOM MED PÅ

SKRALD

SPEJDE FYLDER R.DK ET ÅR

PÅSKEKURSSUS

UDFORDRINGEN TRACK TESTER

SKRALDNING

TOMLEN SOM BILLET

THOMAS SKOV:

WIDE UNDE

RSØGER

DE HJÆLPER R DIE SOCIALE ME ? DEBATTEN

Er det for sent at starte som spejder nu? TEST HVILKEN KLIMATYPE ER DU?

FOTO: MORTE N BJERRU M L ARSEN

et supplement til de trykte medier. I 2014 udkom uddannelsesmagasinet MOVE i fysisk format både sommer og vinter suppleret af MOVE Mobile, der giver overblikket over uddannelsestilbud på mobil, tablet og PC. Samlet set har korpset investeret kr. 3.080.523 i aktiviteter i regi af DDS Kommunikation målrettet nuværende og fremtidige medlemmer. DDS Relationer deltog med en delegation til Verdenskonferencen i World Organization of the Scout Movement i Slovenien. Det Danske Spejderkorps var ligeledes repræsenteret til Verdenskonferencen i World Association of Girl Guides and Girl Scouts i Hong Kong. Det Danske Spejderkorps er medlem af begge organisationer og bidrager med medlemmer i flere arbejdsgrupper på internationalt niveau. Igen i 2014 bidrog DDS Relationer til det fælleskorpslige samarbejde og ved tilstedeværelsen af Spejderne på Folkemødet på Bornholm. Korpset har investeret kr. 612.936 i vores samarbejde med eksterne relationer som

fx verdensorganisationerne, de øvrige spejderkorps i Danmark, Dansk Ungdoms Fællesråd, Friluftsrådet, Børne- og Ungdomsorganisationernes Landssamråd og lokale afdelinger heraf. Ejendommene, som Det Danske Spejderkorps ejer, er placeret i DDS Drift og Service, og har i 2014 omsat for kr. 6.810.685, og har et resultat af driften før afskrivninger, der viser et overskud på kr. 434.511. I 2013 besluttedes det at afskrive større investeringer over 20 år i stedet for 30 år, og at investeringer under kr. 100.000 udgiftføres straks. Der afskrives i 2014 samlet set kr. 1.272.550 på korpsets ejendomme. I 2014 blev E2014 Lejren gennemført på Stevninghus Spejdercenter. Der blev i korpsets budget budgetteret med en omsætning på lejren svarende til 6.000 deltagere. 1.557 tilmeldte deltog i E2014, der var selvfinansieret. Forskellen mellem forventet og realiseret deltagerantal på E2014 Lejren forklarer differencen mellem budget 2014 og regnskabet 2014 for DDS Drift og Service. Korpsets landslotteri omsatte i 2014 for kr. 1.545.840 og gav et overskud på kr. 1.253.466. Deltagende grupper tjente samlet set kr. 825.096 på landslotteriet. Korpsets indtægter i 2014 i forhold til kontingent, midler fra Tips- og Lottomidlerne, momskompensation og øvrige indtægter på i alt kr. 20.854.634 er på niveau med indtægterne i 2013. Driftstilskuddet fra DUF på kr. 7.873.871, inklusiv refusion af internatio-

HELT NY IE! TEGNESER

FOTO: MORTE N BJERRU M L ARSEN

nale omkostninger, er primært gået til drift af korpskontoret, udvikling af grupper og generelt landsdækkende spejderarbejde. Korpskontorets nettoudgifter er kr. 10.620.510. Korpskontoret har i 2014 i gennemsnit haft ca. 19 fuldtidspersoner ansat. Der er i 2014 fundraiset kr. 3.595.000 til projekterne Børneliv er Friluftsliv og Førstehjælpskurser, der begge er indsatser målrettet grupper i Det Danske Spejderkorps 2014-2016. Heraf er der i 2014 udbetalt kr. 1.228.332 hvor af kr. 658.293 endnu ikke er anvendt, men hensat i balancen til fremtidige aktiviteter i de to projekter. Det Danske Spejderkorps har i 2014 haft udlæg til Spejdernes Lejr 2017 på kr. 410.440. Korpsledelsen er fokuseret på en fornuftig anvendelse af midlerne i Det Danske Spejderkorps. Korpsledelsen finder årets resultat tilfredsstillende og vurderer, at Det Danske Spejderkorps er rustet i forhold til fremadrettede indsatser.

2015

s r eg n

kab

5-ÅRS OVERSIGT

2014

2013

2012

2011

2010

(DKK 1.000)

8.210

7.900

7.676

7.215

7.095

Tipstilskud

7.874

8.027

8.089

8.311

7.838

Ejendomme

5.398

4.673

4.730

4.916

4.602

5.270

31.850

Kontingent

Sommerlejre Øvrige indtægter

11.590

12.534

12.363

12.986

15.746

INDTÆGTER I ALT

33.071

38.404

64.708

33.428

35.281

Aktiviteter

15.883

14.821

14.577

14.825

15.660

Administration

13.162

12.529

12.009

10.552

12.790

Ejendomme

7.649

10.326

6.427

6.310

6.240

200

37.251

36.693

37.875

70.264

31.696

34.748

5.300

3.933

4.126

5.379

3.973

Sommerlejre UDGIFTER I ALT Afskrivninger og finansielle poster

1.678

4.462

-1.430

7.110

4.505

Ejendomme

RESULTAT

30.202

31.279

35.909

38.062

38.518

Aktier i Spejder Sport A/S

40.943

35.454

30.044

26.278

20.520

Værdipapirer

14.264

17.153

8.162

9.021

9.941

9.334

6.621

10.731

8.997

9.922

Likvider Øvrige aktiver AKTIVER I ALT Egenkapital

9.110

8.862

9.458

7.948

5.983

103.852

99.369

94.302

90.305

84.882

91.457

89.583

85.121

87.030

80.358

Hensættelser

1.821

1.668

1.613

1.363

1.122

Langfristet gæld

3.391

3.833

Kortfristet gæld

7.184

4.284

7.568

1.895

3.368

PASSIVER I ALT

103.852

99.369

94.302

90.305

84.882

ANTAL MEDLEMMER *

28.641

27.659

27.233

26.831

26.234

ANTAL MEDLEMMER U/30 ÅR *

23.489

22.742

22.386

22.119

21.574

* medlemstal ej revideret

28 2015

r eg n s

kab

RESULTATOPGØRELSE 1. JANUAR - 31. DECEMBER 2014

REGNSKAB BUDGET REGNSKAB 2014

2014

2013

(DKK)

(DKK 1.000)

20.854.634

20.475

20.960

1.329.336

395

1.771

INDTÆGTER Korpset Korpsledelsen DDS Program DDS Uddannelse DDS Gruppeliv DDS Kommunikation DDS Relationer

82.608

535

364

2.977.789

2.670

2.840

28.818

433.036

300

346

DDS Drift og service

7.518.281

15.514

6.683

Korpskontoret

1.259.768

1.240

1.428

5.270

Sommerlejr Eliminering af korpsets egen leje

-1.412.786

-1.336

33.071.484

41.134

38.404

Korpset

3.186.593

2.440

3.090

Korpsledelsen

3.208.521

2.879

3.386

INDTÆGTER I ALT UDGIFTER

DDS Program

1.049.341

1.429

1.193

DDS Uddannelse

5.440.811

4.522

4.878

DDS Gruppeliv DDS Kommunikation DDS Relationer DDS Drift og service Korpskontoret Sommerlejr

162.837

145

385

3.513.559

2.480

3.074

612.936

521

525

9.051.053

14.582

11.455

11.880.278

11.093

11.025

200

-1.412.786

-1.336

UDGIFTER I ALT

36.693.143

40.091

37.875

RESULTAT FØR FINANSIELLE POSTER

-3.621.659

1.043

529

-1.375.754

-2.608

-1.504

6.114.243

4.400

5.410

Eliminering af korpsets egen leje

Afskrivninger driftsmidler og Holmen Spejder Sport A/S, resultat Finansielle indtægter Finansielle udgifter FINANSIELLE POSTER I ALT ÅRETS RESULTAT

765.171

315

148

-203.829

-177

-121

5.299.831

1.930

3.933

1.678.172

2.973

4.462

Resultatet disponeres således: Henlagt til reserve (spejder Sport A/S) regulering opskrivningsreserve (ejendomme) Overført til disponibel egenkapital

5.489.243

5.410

-94.200

-3.716.871

-948

1.678.172

4.462

2015

s r eg n

kab

BALANCE AKTIVER PR. 31. DECEMBER 2014

REGNSKAB REGNSKAB 2014

2013

(DKK)

(DKK 1.000)

29.791.507

31.125

MATERIELLE ANLÆGSAKTIVER Ejendomme Igangværende byggeri

410.432

154

IT-installationer og udstyr

367.538

1.078

49.958

100

215

MATERIELLE ANLÆGSAKTIVER

30.619.435

32.672

Aktier i Spejder Sport A/S nom.

40.942.843

35.454

3.400.000

3.800

Maskiner SKIBBY både

Bloklån efterskoler Deposita Lån til grupper afdrag efter 2015 FINANSIELLE ANLÆGSAKTIVER ANLÆGSAKTIVER I ALT Varelager Debitorer, grupper og divisioner Værdipapirer Andre debitorer Lån til grupper afdrag 2015 Andre tilgodehavender Likvide beholdninger OMSÆTNINGSAKTIVER I ALT AKTIVER I ALT

BALANCE PASSIVER PR. 31. DECEMBER 2014

8.000

152.000

248

44.502.843

39.505

75.122.278

72.177

291.290

420

4.186.554

2.837

14.263.595

17.153

99.150

555.536

9.333.810

6.621

28.729.935

27.192

103.852.213

99.369

REGNSKAB REGNSKAB 2014

2013

(DKK)

(DKK 1.000)

50.971.436

54.660

Opskrivningshenlæggelser på aktiver

40.485.500

34.923

EGENKAPITAL

91.456.936

89.583

1.070.876

1.040

EGENKAPITAL Disponibel egenkapital

Hensættelse Karen Louise Meulengracht Aktivitetssikring søfartøjer FORMÅLSBESTEMTE HENSÆTTELSER

749.812

628

1.820.688

1.668

Etableringstilskud

3.391.000

3.833

LANGFRISTET GÆLD

3.391.000

3.833

2.159.668

1.423

525.555

492

Kreditorer Feriepengeforpligtelse Anden gæld

4.498.366

2.370

KORTFRISTET GÆLD

7.183.589

4.285

103.852.213

99.369

PASSIVER I ALT

30 2015

r eg n s

kab

SPEJDERSPORT A/S 5-ÅRS OVERSIGT

2014

2013

2012

2011

2010

(DKK 1.000)

40.822

35.737

33.273

33.498

29.031

7.828

6.978

6.012

7.633

6.540

HOVEDTAL Bruttofortjeneste Driftsresultat Resultat af finansielle poster Årets resultat

6.114

5.410

4.766

5.758

4.897

Egenkapital

40.943

35.454

30.044

26.278

20.520

Samlede aktiver

68.153

60.693

56.113

47.551

40.484

4.534

2.464

2.164

1.133

3.046

16,0

16,5

16,9

24,6

27,1

Soliditetsgrad (%)

60,1

58,4

53,5

55,3

50,7

Afkastning (%)

19,0

18,0

16,7

23,7

23,2

Investeringer i materielle anlægsaktiver NØGLETAL Egenkapitalens forrentning (%)

MÅ VI UDFORDRE DIG?

#20

1.999,-

FORFØRENDE

FROSNE FOSSER //Når frosne vandfald, hygge og isøkser

Storm 3 svigter dig aldrig, når vejret viser tænder, for hver eneste lille detalje er gennemtænkt, så du kan få den bedst mulige tur uden at skulle tænke på dårligt vejr. Vi håber også, at du vil udfordre eVent-membranens åndbare egenska ber, for du kan være sikker på, at den ikke vil skuffe dig. Prøv Storm 3 i din lokale Spejder Sport.

går op i en højere enhed

TING DU IKKE VIDSTE OM POLARRÆVEN //Vinterens snu overlever

FRILUFTSLIV PÅ KYSTEN // Hvad må du? Vi guider dig gennem regel-junglen

BLANDT YETIER OG YAKOKSER // Vi tog på vandretur, da sneen lagde sig over Bhutan

Kontingent 2016 Kontingentet fastsættes til kr. 302,25 hvilket svarer til en regulering på kr. 2,25. Kontingentet opkræves således i 3 rater a kr. 100,75

2015

s r eg n

kab

BUDGET

1. JANUAR - 31. DECEMBER 2016

Budget 2016 Budget 2015 ESTIMAT 2015 RESULTAT 2014 (DKK 1.000) Korpset

22.485 -3.702

Korpsledelsen

18.783

-3.500

-2.025

-3.640

17.118

-3.500

-1.518

-3.750

-10.155

-931

-1.337

21.000

17.669

-1.250

-1.880

-10.137

-10.620

-750

-966

-2.470

-2.463

-1.400

-134

-2.389

-3.081

2.500

363 -12.007

(DKK 1.000)

24.500

2.122

2.185 -14.192

(DKK 1.000)

20.618

1.900 -3.925

Korpskontoret

(DKK 1.000)

363 -9.792

-10.500

-1.337

-750

Enheder i den fælles organisation Program

-931

Uddannelse

4.486 -6.965

Gruppeliv

-2.479

-2.459

-1.835

-2.525

-2.315

-1.015

-543

-1.400 326

-2.015

-643

-5.800 -

300

-643

-6.219

3.330

820

480 -3.005

Relationer

3.760

Kommunikation

-2.715 -

-543

DDS Drift og Service Ejendomme

5.717 -4.545

Frivilligudviklingsudvalget

-5.716

5.105* -112

-775

-30

Projektporteføljegruppe

5.604 1.172

-775

Strategisk økonomiudvalg

-613 -1.533

-1.928

-30

-230

-1.928

-230

-30

-370*

-5.475*

-230

-110

-30

-30 -

-30

Resultat af primær drift

-1.600

-3.861

Afskrivninger

-3.399

-2.700

-1.376

Finansielle poster mv.

4.968

4.493

6.676

-31

-2.068

1.679

37.253

33.587

-38.853

-37.448

Årets resultat Omsætning (uden finansielle poster) i alt Udgifter (excl. finansielle poster og afskrivning) i alt *Uden Spejdercenter Holmen

32 2015

-527

-3.621

r eg n s

FOTO: MORTEN BJERRUM L ARSEN

kab

Fo rs

lag

Korpsrådsmøde 2015

LOV- OG BESLUTNINGSFORSLAG Tekst i grå kursiv slettes if. forslaget, tekst i blå kursiv tilføjes if. forslaget Lovforslag L1 Grupperådet Forslag Ændring af § 11. Grupperådet: 1. Grupperådet, som er gruppens øverste myndighed består af: a. medlemmer, der er fyldt 15 år a. gruppens medlemmer b. forældre til medlemmer under 18 år c. bestyrelsen. 2. Grupperådets medlemmer har hver én stemme. Gruppens medlemmer og bestyrelsens medlemmer har hver én stemme. Når et medlem er under 18, udøver en forælder eller værge stemmeret på vegne af medlemmet, såfremt medlemmet ikke selv deltager i grupperådsmødet og ønsker at benytte sig af den. Opstår der tvivl om, hvilken forælder eller værge der skal overtage stemmeretten, tilfalder stemmeretten den forælder eller værge, som står øverst i medlemssystemet som pårørende. Motivation Som det er i dag, kan medlemmer mellem 15 og 18 år, i samarbejde med sine forældre principielt opnå 3 stemmer hver ved grupperådsmødet. Medlemmer under 15 år har ikke noget selv at skulle have sagt, men kan via sine forældre opnå 2 stemmer ved grupperådsmøde. Medlemmer over 18 år kan kun opnå 1 stemme ved grupperådsmødet. Rent principielt mener vi, at alle gruppens medlemmer bør have lige mulighed for indflydelse og medbestemmelse på grupperådsmødet. Vi har samtidigt fjernet begrænsningen i vores medlemmer under 15 år, sådan at de nu selv kan stemme på grupperådsmødet. Vi mener ikke, at der er behov for at regulere den demokratiske medbestemmelse ved en aldersgrænse i vores love. Denne ændring vil give grupperne muligehd for at inkludere de unge med interessen i grupperådsmødet i en tidligere alder. Samtidigt er vi også af den

34 2015

overbevisning, at der i praksis ikke vil være udfordringer forbundet med, at vi principielt tillader også helt små børn at stemme på vores grupperådsmøder. Vi har valgt at bibeholde aldersgrænsen for, hvilke forældre der er medlemmer af grupperådet, selvom disse flere steder ofte fortsat spiller en stor rolle i gruppen. Dog vil det administrative arbejde med at opdatere lederes forældres kontaktoplysninger i vores medlemssystem givetvis overstige værdien af deres deltagelse i et møde, hvor de end ikke har stemmeret. Dog er de jo stadigvæk velkomne til mødet jf. §12, stk. 1 (som siger, at “alle, der er interesserede, kan deltage i et grupperådsmøde”), således at de kan føle sig inkluderet i fælleskabet og processerne, selvom de ikke har stemmeret, medmindre de melder sig til bestyrelsen. Dette gælder generelt for alle gruppens forældre, da den foreslåede ændring betyder, at der med et medlemskab af grupprådet ikke automatisk følger en stemmeret, når man er forælder (kategori b) til et medlem. Vi kunne have valgt ikke at gøre forældrene til medlemmer af grupprådet og blot nævne dem i § 12 stk. 1 (som siger at “alle interesserede kan deltage i et grupperådsmøde”), således at de fortsat kan deltage i grupperådsmødet. Det er dog efter vores overbevisning stadig vigtigt at inkludere forældrene i hele beslutningsprocesen i grupperådet, da de er en vigtig del af gruppens drift. Vi er klar over, at vi reelt skaber en myndighed – grupperådet – hvor alle medlemmerne ikke har stemmeret. Selvom det teoretisk kan betyde, at nogle medlemmer af grupperådet (ikke gruppen) derfor vil have mere magt end andre, så ser vi det ikke som et praktisk eller juridisk problem. Vi mener, at det principielt er meget vigtigere, at alle medlemmer af gruppen kun har én stemme i grupperådet, end at alle medlemmer af grupperådet har stemmeret. I praksis forventer vi ikke, at dette forslag vil betyde nogle større ændringer.

Forslagsstillere: Thomas Frisenette, Fortunen Gruppe Helene Schiermer, Absalon Division Martin Hollerup Venborg, Reden 5. Aalborg Morten Kjær Lennon, Haslevspejderne

Lovforslag L2 Udsendelse af rådsmødematerialet Forslag Ændring af §8 – tilføjelse af nyt stk. 6: 6. Hvor der i disse love er angivet, at der skal gives meddelelse, eller at indkaldelser, beskeder, materiale, bilag eller andet skal sendes eller udsendes, kan udsendelse ske med post, elektronisk post og/eller ved hjælp af et fælles elektronisk medie, som modtagerne har adgang til. Motivation Vi vil som korps gerne have en grøn profil og ønsker ikke at forpligte os på udsendelse af trykte materialer. Forslagsstillere: Korpsledelsen

Lovforslag L3 Gruppeanerkendelse Forslag Ændring af § 20. Gruppers anerkendelse – stk. 4 udgår, og stk. 5 ændres til stk. 4: 4. Divisionscheferne anerkender grupper, der overholder stk. 1-3. Ændring af § 21. Tilbagekaldelse af gruppers anerkendelse – ‘divisionsledelsen’ udskiftes med ‘nævnet’: 1. Nævnet kan tilbagekalde anerkendelse for en gruppe, som ikke virker i overensstemmelse med korpsets formål, arbejdsgrundlag og love. 2. Ethvert medlem af korpset eller en gruppes bestyrelsesmedlem kan skriftligt foreslå nævnet, at nævnet tilbagekalder

Fors

en gruppes anerkendelse. 3. Man skal i sit forslag til nævnet om at tilbagekalde en gruppes anerkendelse beskrive sagens forhold, redegøre for forsøg på udvikling af gruppen og begrunde ønsket om tilbagekaldelse konkret. 4. Nævnet skal senest på sit andet ordinære møde efter modtagelse af indstilling behandle sagen første gang. Nævnet skal høre sagens parter. 5. Nævnets afgørelse skal meddeles parterne skriftligt med konkret begrundelse og klagevejledning. Hvis nævnet beslutter at tilbagekalde gruppens anerkendelse, skal afgørelsen oplyse om tidspunkt for tilbagekaldelse, procedure for gruppens opløsning og håndtering af gruppens aktiver. 6. Nævnets afgørelse kan ankes til korpsledelsen. Klagen skal være skriftlig og skal sendes til korpskontoret. Klagen skal være modtaget senest fire uger efter den af Nævnet fremsendte afgørelse. Ændring af §46. Eksklusion og tilbagekaldelser – ændring af stk. 1: 1. Korpsledelsen nedsætter et nævn på mindst tre personer. Nævnet træffer afgørelser i sager om eksklusion, afvisning af ønske om medlemskab af korpset og tilbagekaldelse af ledergodkendelse og gruppeanerkendelse. Korpsledelsen må ikke være repræsenteret i nævnet. Motivation Divisionerne er gruppernes tætte netværk med lokal forankring. Divisionsledelserne skal arbejde for grupperne i deres lokale område. Divisionsledelserne skal støtte det gode spejderarbejde i grupperne ved at skabe netværk og udvikling. Divisionsledelserne skal derfor ikke længere godkende grupper eller tilbagekalde anerkendelsen, men derimod fortsætte arbejdet som netværksfacilitatorer, udviklere og lokale ambassadører med særlig viden om spejderarbejdet og det politiske liv i divisionens geografiske område på gruppernes præmisser. Grupperne vil fremover som udgangs-

punkt være anerkendt, såfremt de opfylder § 20 stk. 1-3 og vil kun kunne fratages anerkendelsen efter indstilling til nævnet. Det fastholdes dog, at grupperne stadig sender grupperådsmateriale til divisionscheferne, for at divisionsledelserne kan bidrage til gruppernes udvikling. Forslagsstillere: Korpsledelsen

Lovforslagforslag L4 Bemyndigelsesforslag Forslag Tilføjelse til § 35. Korpsrådsmøde – nyt stk. 6: 6. Korpsrådet bemyndiger korpsledelsen til efter korpsrådsmødet at foretage rettelser i korpsets love, der måtte vise sig nødvendige for at justere uoverensstemmelser i korpsets love som følge af de vedtagne lovforslag, eller er af rent sproglig eller redaktionel karakter, og som måtte blive skønnet hensigtsmæssige for at undgå misforståelser som følge af de vedtagne formuleringer.   Endvidere bemyndiger korpsrådet korpsledelsen til efter korpsrådsmødet at foretage rettelser i korpsets love, der er af rent sproglig eller redaktionel karakter. Korpsledelsens rettelser skal være foretaget senest 1. februar det følgende år og skal inden samme frist offentliggøres i et af korpsets medier med angivelse af de foretagne ændringer. Motivation Bemyndigelsen sikrer mulighed for nødvendige justeringer af lovene som følge af korpsrådets beslutninger. Forslagsstillere: Korpsledelsen

lag

Lovforslag L5 Divisionsledelsens opgave og ansvar Forslag Ændring af § 29. Divisionsledelsen: 1. Divisionsledelsen har over for divisionsrådet ansvaret for: a. at planlægge og lede divisionsarbejdet i overensstemmelse med korpsets formål, arbejdsgrundlag og værdier, og indenfor de af divisionsrådet fastsatte rammer b. at divisionen i øvrigt overholder korpsets love c. at yde relevant støtte til divisionens grupper, herunder opstart af nye grupper d. at sikre, at der afholdes arrangementer og aktiviteter, herunder relevant ledertræning, for alle divisionens medlemmer e. divisionens økonomi f. opfølgning på divisionsrådets beslutninger. 1. Divisionsledelsens opgave er at understøtte gruppeudvikling og drift inden for divisionens grænser, herunder ved at a. sikre, at alle spejdere oplever at være en del af et større spejderfællesskab uden for gruppen. b. facilitere netværk mellem grupperne i divisionen. 2. Divisionsledelsen har over for divisionsrådet ansvaret for: a. at planlægge og lede divisionsarbejdet i overensstemmelse med korpsets formål, love, arbejdsgrundlag, værdier, og inden for de af divisionsrådet fastsatte rammer b. divisionens økonomi c. opfølgning på divisionsrådets beslutninger. 3. Divisionsledelsen består af mindst seks medlemmer, herunder en til to divisionschefer, divisionskassereren og yderligere mindst tre medlemmer. 4. Divisionens to medlemmer af Korpsrådet vælges af og blandt divisionsledelsen. Det ene medlem skal være myndigt. 5. Hvis et medlem får varigt forfald, kan divisionsledelsen uden ekstraordinært divisionsrådsmøde, frem til næste divi-

2015

fo rs

lag

Korpsrådsmøde 2015

LOV- OG BESLUTNINGSFORSLAG (fortsat) Tekst i grå kursiv slettes if. forslaget, tekst i blå kursiv tilføjes if. forslaget

sionsrådsmøde, udpege et nyt medlem. Ved udpegning skal § 27 iagttages. 6. Divisioner, der agter at drive en del af arbejdet til søs, skal opfylde regler svarende til grupper med søaktiviteter jf. § 22. 7. Divisionscheferne kan dispensere fra lovenes bestemmelser om aldersbetingelser, familieskab, funktionstid, frister, valgregler og lignende forhold i grupper og andre anerkendte enheder tilknyttet divisionen, hvor konkrete omstændigheder taler afgørende for det. Divisionscheferne kan dispensere for en begrænset periode, maksimalt for fire år. Motivation Det ønskes tydeliggjort, at divisionsledelserne er gruppernes og skal støtte udvikling og drift af spejderarbejdet i grupperne ved bl.a. at skabe netværk og have fingeren på pulsen i lokalområdet. Divisionsledelsens ansvar overfor divisionsrådet præciseres. Forslagsstillere: Korpsledelsen

Beslutningsforslag B1 Retningslinjer for sikkerhed i spejderarbejdet Forslag Korpsrådet pålægger korpsledelsen indenfor den kommende valgperiode at gennemgå de retningslinjer, korpset i dag har angående sikkerhed i spejderarbejdet. Korpsrådet skal i gennemgangen af korpsets sikkerhedsregler for spejderarbejdet som minimum revidere og evt. supplere de eksisterende retningslinjer for: Klatring-, fjeld- og kano/kajakaktiviteter. Korpsledelsen skal arbejde for, at de øvrige danske spejderkorps vedtager tilsvarende retningslinjer, således at der

36 2015

på Spejdernes Lejr 2017 foreligger et ens sæt retningslinjer, som gælder alle deltagende korps. Motivation Forslaget stilles på initiativ af Fjeldgruppen, som i en årrække har arbejdet for, at de danske spejderkorps kan udvikle og vedtage ens retningslinjer for sikkerhed i spejderarbejdet. Fjeldgruppens holdning er, at de bedste midler til sikkerhed i spejderarbejdet er kompetencer og sund fornuft. Formålet med at have formulerede retningslinjer for sikkerhed ved fx fjeld- eller kanoaktiviteter er, at det ikke alene er op til den enkelte leder eller gruppe at afgøre, hvorvidt de er kompetente til en given aktivitet, eller om deres sunde fornuft rummer fantasi til at forebygge potentielt risikable situationer. En retningslinje for sikkerhed vil ikke fritage en leder eller gruppe for ansvar, men virke vejledende i forhold til, hvilke aspekter der skal være overvejet, og hvad der skal være styr på. Samtidig vil et sæt tydelige retningslinjer være en støtte og hjælp for den mere uerfarne ledergruppe, som ellers kan være urolige for, om de har gjort det “godt nok”. Præstødommen pålagde efterskolens leder ansvar for ulykken, netop fordi der ikke var et klart sæt af retningslinjer for den aktivitet, der førte til ulykken. Fjeldgruppen finder det afgørende vigtigt, at spejderbevægelsen selv opstiller de retningslinjer for sikkerhed, som skal gælde for spejderarbejde, så disse kan tage udgangspunkt i et reelt kendskab til spejderarbejdets indhold, formål og indbyggede risici. Alternativet kan være, at regler påtvinges udefra af angste og uforstående og derved bliver unødigt begrænsende for spejderaktiviteterne. Fjeldgruppen mener, det er vigtigt, at Det Danske Spejderkorps som korps er sit ansvar bevidst ved selv at sætte nogle tydelige rammer, som både gruppeledelser og de enkelte grenledere kan forholde

sig til. Fremfor at henvise til andre autoriteter uden nødvendigvis at forholde sig til indhold og den virkelighed, den enkelte spejderleder står i. Det Danske Spejderkorps har i dag en række udmærkede retningslinjer for sikkerhed og risikohåndtering. Men dels er de vanskelige at finde frem til på hjemmesiden og dermed meget lidt kendte. Og dels dækker de ikke aktiviteter som eksempelvis fjeldvandring og klatring, som flere og flere grupper inddrager i deres sommerlejre. Fjeldgruppen er en tværkorpslig kursusorganisation og oplever i den forbindelse en række udfordringer, fordi de forskellige korps har forskellige regler, hvad angår eksempelvis klatring. Særligt på Spejdernes Lejr 2012 gav dette udfordringer, og det er Fjeldgruppens opfattelse, at det vil være til fordel for alle deltagere på Spejdernes Lejr 2017, hvis der forud for lejren er vedtaget enslydende retningslinjer for sikkerhed i spejderarbejdet i de deltagende korps. Fjeldgruppen mener, at dette arbejde skal foregå i korpsene og ikke i den fælles organisation omkring Spejdernes lejr 2017, da der på denne måde kan ske en forankring i korpsenes demokratiske processer og dermed forhåbentlig en bedre accept og ejerskab til retningslinjerne. Forslagsstillere: Mette Arleth, Valdemar Atterdag gruppe Mikael Andersen, Jens Bang Division Birgitte Damkjer, Gudenå Division Morten Thavlov Neukirch, Orion Gruppe Lars Juul, Cimbrerne Bemærkninger Fjeldgruppen foreslår, at der arrangeres en række tværkorpslige workshops rundt i landet, hvor repræsentanter for grupperne, spejderledere, fjeldgruppefolk

fo rs

lag

og andre interesserede kan diskutere sikkerhed i spejderarbejdet og sammen formulere nogle gode retningslinjer. På Fjeldgruppens hjemmeside www. fjeldgruppen.dk lægger Fjeldgruppen sine forslag til retningslinjer for henholdsvis fjeldvandring og kanoaktiviteter op, så interesserede kan se, hvorledes disse tænkes udformet. Det er endvidere muligt at diskutere disse retningslinjer på Facebookgruppen “Sikkerhed i det tværkorpslige spejderarbejde”, som Fjeldgruppen har oprettet til formålet. Korpsledelsens kommentar Korpsledelsen støtter forslaget

Beslutningsforslag B2 Økonomi og opgaver i den fælles organisation Forslag Korpsrådet pålægger korpsledelsen at igangsætte en åben og ligeværdig dialog bredt i korpset og mellem medlemmerne og korpsledelsen om korpsets økonomi og opgaverne i den fælles organisation, heri værende frivillige udvalg under korpsledelsen samt korpskontoret. Dialogen skal tage udgangspunkt i spejdernes kontingent til Det Danske Spejderkorps. Der skal udarbejdes debatmateriale, hvor man efter bedste evne laver scenarier, hvis korpskontingentet udgør henholdsvis 100, 200, 300 og 400 kr. pr. spejder pr. år. Det skal gennem dialogen tydeliggøres, hvilke ændringer grupper og divisioner ønsker i den centrale del af korpset, såfremt man vælger at ændre kontingentet markant i opadgående eller nedadgående retning. Dialogen skal tidsmæssigt planlægges således, at en opsummering offentliggøres senest

i august 2016. Derved har både korpsledelsen mulighed for at tilrette budgettet for 2017 efter opsummeringen og eventuelt medbringe flere budgetter til korpsrådsmødet 2016. Scenarierne skal indgå som del af mødematerialet til korpsrådsmødet 2016, således det kan blive debatteret på forkorpsrådsmøder. Motivation Korpskontingentet er de sidste mange år steget nogle få procent hvert år – uden at vi egentlig har diskuteret, om det er rimeligt. Korpskontingentet er en rigtig stor post for mange grupper, og det vil kun være naturligt at diskutere, om den fælles organisation, heri korpskontor har den “rigtige” størrelse. Det handler naturligvis også om, hvorvidt grupperne føler, at de får “value for money” for de 300 kr. pr. spejder, korpskontingentet udgør i dag. Det letteste ville naturligvis være at foreslå korpskontingentet nedsat med 100 kr., hvilket ville være en stor lettelse for mange grupper. Det vil dog samtidig betyde en nedgang i korpsets indtægter og skal naturligvis følges op af en tilkendegivelse fra korpsrådet om, hvilke områder man fremadrettet evt. ville undvære. Vi mener derfor, at det er mest rigtigt, at vi frem til korpsrådsmødet 2016 bruger tiden på at debattere,

hvilken størrelse den fælles organisation skal have, og hvilke konsekvenser det vil have for korps, divisioner og grupper. Debatten bør også handle om, hvorvidt grupperne får optimal udnyttelse af de tiltag, der sker i den fælles organisation, da en eventuel manglende udnyttelse naturligvis har indflydelse på opfattelsen af “value for money”-begrebet. Det er afgørende for os, at debatten bliver konstruktiv og fremadrettet, hvorfor vi netop mener, at den skal tages med udgangspunkt i nogle beskrevne scenarier, der frem til korpsrådsmødet 2016 netop skal forblive scenarier og dermed ikke have indvirkning på korpsets øvrige aktiviteter. Forslagsstillere: Martin Eigenbroth, Klitmøller Spejderne Grethe (Grunda) Mejlgaard, Klit Division Martin Drejer Andersen, St. Blicher Division Kern Oddershede, Thorning Gruppe Korpsledelsens kommentar Korpsledelsen støtter intentionen om at tydeliggøre, hvilken værdi kontingentkronerne bidrager med og mulige fremtidige scenarier. Korpsledelsen glæder sig til en videre drøftelse af den præcise formulering af forslaget og glæder sig til at involvere frivillige i en arbejdsgruppe om opgaven efter korpsrådsmødet.

2015

fo rs

lag

Korpsrådsmøde 2015

LOV- OG BESLUTNINGSFORSLAG (fortsat) Tekst i grå kursiv slettes if. forslaget, tekst i blå kursiv tilføjes if. forslaget

Beslutningsforslag B3 Videreudvikling af divisionsledelsernes rolle Forslag Korpsledelsen fortsætter i 2016-2017 arbejdet med at videreudvikle divisionsledelsernes rolle ved at tage initiativ til: 1. at tydeliggøre divisionsledelsernes formål og kerneopgave i dialog med divisionsledelser og grupper 2. at der udarbejdes en ny vejledning og materiale til at støtte divisionsledelsernes arbejde 3. at der tilbydes nye uddannelser i gruppeudvikling 4. at der afholdes mindst tre årlige møder omhandlende divisionsledelsernes kerneopgave med deltagelse af repræsentanter fra korpsledelsen, konsulenter eller udvalg fra den fælles organisation. Divisionsledelserne forpligter sig ligeledes til at deltage aktivt i dette arbejde. Motivation Divisionsledelsernes kerneopgave er at understøtte gruppeudvikling og godt spejderarbejde lokalt. Dette er udtrykt i lovforslag fra korpsledelsen om ændring af § 20, 21, 29 og 46. Vi ønsker i korpsledelsen at fortsætte dialogen og arbejde omkring divisionsledelsernes rolle med divisionsledelser og grupper. Forslagsstillere: Korpsledelsen

Beslutningsforslag B4 Ungeledelse Forslag Korpsrådet støtter, at Det Danske Spejderkorps opretter en Ungeledelse. Ungeledelsen er et forum, der består af unge i alderen 15 til 23 år. Formålet med Ungeledelsen er at støtte, udvikle og motivere til initiativer for unge med udgangspunkt i de unges bedste erfaringer inden for løb, kursus og patruljeliv. Herunder fungere som et direkte bindeled mellem fællesorganisationen og unge spejdere for at sikre medbestemmelse, og at de unge blive lyttet til. Frem mod korpsrådsmødet i 2016 arbejder en arbejdsgruppe på et forslag til, hvordan man kan etablere et sådant forum for unge. Motivation I august 2015 var en gruppe unge i alderen 14-18 år samlet til DDS Programs Unge Leder Unge-weekend i Hvissinge Spejder Center. Medlemmer fra denne gruppe ønsker at bidrage aktivt til den videre proces. DDS besluttede sidste år, at det ikke kun skulle hedde børn leder børn, men børn leder børn og unge leder unge. Vi føler os inspireret af denne positive beslutning fra DDS, for det er her, vi har chancen for at tage et skridt i en retning, hvor unge får medbestemmelse. Vi savner en ung stemme, der kan høres i korpset, og det har vi mulighed for at skabe her. Forslagsstillere Ea Forchhammer, 1. Glostrup Gruppe Mathias Bøgsted, Hvissinge Spejder Center Bo Carlsen, Hvissinge Spejder Center Thomas Frankel Goul, 2. Hellig Anders Spejderne

38 2015

Marcus Melin Gammeltoft-Hansen, Skovgruppen Morten Kjær Lennon, De Blå Haslevspejdere Korpsledelsens kommentar Som børne- og ungdomsorganisation støtter korpsledelsen naturligvis unges medbestemmelse og indflydelse. Korpsledelsen bakker op om intentionen i at udfolde unge leder unge i forlængelse af vores udviklingsplan. Korpsledelsen glæder sig til at drøfte initiativer omkring unge leder unge.

fo rs

lag

FOTO: MADS H. DANQUAH

or Dags

den

§ 36 I LOVHÆFTET 1. Dagsorden for det ordinære korpsrådsmøde skal mindst omfatte: a. valg af dirigent og referent b. godkendelse af mødets forretningsorden c. beretning fra korpsledelsen d. fremlæggelse af årsregnskab for 2014 til godkendelse og estimat for 2015 til orientering e. væsentlige beslutninger om korpsets fremtid: 1. forelæggelse af planer for det kommende år 2. b eslutninger i øvrigt om korpsets udvikling, spejderarbejde mv. f. behandling af indkomne forslag g. behandling af lovforslag h. vedtagelse af budget for det kommende år, herunder fastsættelse af kontingent i. valg af spejderchefer j. valg af øvrige medlemmer til korpsledelsen k. valg af medlemmer og suppleanter til valgudvalget l. valg af revisor m. eventuelt

40 2015

FOTO: MADS H. DANQUA H

Fo rret

1. Korpsrådets sammensætning (Det Danske Spejderkorps’ Love § 34): 1. Alle medlemmer, som er 15 år eller derover, har adgang til korpsrådsmødet. 2. Hver gruppe, hver division, hvert anerkendt spejdercenter og hvert anerkendt arrangement har op til to stemmer i korpsrådet. 3. Korpsledelsens medlemmer har hver én stemme i korpsrådet. 2. Korpsrådet er korpsets højeste myndighed (Grundloven § 7.2): 1. Korpsrådet træffer alle overordnede beslutninger i forhold til korpsets vision og handlingsplaner, regnskab og budgetter, ændring af grundlov og love samt andre overordnede forhold. 2. Korpsrådet vælger spejderchefer, korpsledelse, valgudvalg og revisionsfirma, jf. dagsorden for korpsrådsmøde (Det Danske Spejderkorps’ Love § 36). 3. Valg af dirigenter, referenter, redaktionsudvalg, stemmetællere: 1. Korpsrådet vælger to dirigenter, som på korpsrådets vegne skal sikre, at mødet gennemføres i overensstemmelse med korpsets love og forretningsordenen, og at mødet i øvrigt afvikles på en hensigtsmæssig måde. 2. Dirigenterne træffer under ansvar over for korpsrådet suverænt alle nødvendige beslutninger om mødets afvikling. 3. Korpsrådet vælger desuden to referenter, et redaktionsudvalg, et antal facilitatorer og et antal stemmetællere. 4. Indflydelsestorvet: 1. Dagsordenspunkter, der styrkes gennem debat, drøftes på Indflydelsestorvet. Dette værende dagsordenspunkterne, der omhandler beretning, regnskab, plan for det kommende år og planer i øvrigt, lov- og beslutningsforslag, budget, kontingent og forslag til revisor. 2. Indflydelsestorvet og plenum er åbent for alle korpsrådsmødets deltagere, og alle deltagere har taleret, hvad enten deltagerne har stemmeret eller ej. 3. På Indflydelsestorvet bliver debatten styret af et antal facilitatorer. Hver facilitator har en debat, der omhandler beretning, regnskab, plan for det kommende år og planer i øvrigt, enkeltvise lov- og beslutningsforslag, budget, kontingent og forslag til revisor. Facilitatoren leder og formidler debatten, således at alle kan komme til orde, og således at der sikres fremdrift i debatten.. 5. Ændringsforslag: 1. Korpsledelsen eller korpsrådsmedlemmer fra mindst tre forskellige enheder i korpset kan fremsætte ændringsforslag til lov- eller beslutningsforslag, budget, kontingent og revisor. 2. Der er indrettet en skrive-café, hvor ændringsforslagsstillere opfordres til at kvalificere, skrive og få sparring med relevante

ressourcepersoner omkring ændringsforslag. 3. Udkast til ændringsforslag skal være fremsat skriftligt til redaktionsudvalget senest lørdag den 14. november 2015 kl. 19.00 pr. mail til redaktion@dds.dk Der kan ikke stilles ændringsforslag i plenum. 4. Lørdag den 14. november 2015 kl. 19.00 mødes redaktionsudvalget sammen med dirigenterne og påbegynder arbejdet med det egentlige beslutningsdokument, herunder også afstemningsrækkefølgen. 6. Redaktionsudvalget: 1. Korpsrådet vælger et redaktionsudvalg på seks personer. Udvalget er sammensat af en formand og en næstformand, som ikke er medlemmer af korpsrådet, og fire personer, som på valgtidspunktet er medlemmer af korpsrådet. De fire personer fordeles således: • 2 personer, der vælges blandt repræsentanter fra grupper/arrangementer/centre • 1 person, der er vælges blandt repræsentanter fra divisionerne • 1 person, der vælges blandt korpsledelsens medlemmer. 2. Redaktionsudvalget arbejder under ansvar over for dirigenterne og korpsrådet. Redaktionsudvalgets opgave er at sikre, at forslag, der bringes til afstemning, er klare og forståelige, og at de ikke er i modstrid med Det Danske Spejderkorps’ love eller landets love. 3. Redaktionsudvalget kan foretage indholdsmæssige ændringer i et forslag, når forslagsstillerne forinden har givet accept. 4. Redaktionsudvalget samler alle forslag og ændringsforslag i et beslutningsdokument, som udleveres til alle deltagere. 5. Beslutningsdokumentet er udgangspunkt for afstemningerne, der foretages af korpsrådet. 6. Beslutningsdokumentet udgives, som udgangspunkt, elektronisk. Korpsrådsmødets deltagere har ved tilmelding haft mulighed for at vælge mellem den fysiske udgave (papir) og den elektroniske udgave. 7. Korpsrådets beslutningsproces: 1. Dirigenterne beskriver kort afstemningsproceduren og oplyser antal stemmeberettigede, der er til stede. 2. Korpsrådsmedlemmer kan i henhold til almindelig generalforsamlingspraksis bede om “ordet til forretningsordenen” og stille forslag til mødets beslutningsprocedure. 3. Behandling af lov- og beslutningsforslag samt ændringsforslag: a) Ved behandling af forslag og ændringsforslag vil dirigenterne kort beskrive forslaget og i visse tilfælde gøre rede for baggrunden. b) Dirigenterne meddeler for hvert enkelt forslag med tilhørende ændringsforslag

ni n gs

orde

rækkefølgen af afstemninger. c) Hovedreglen er, at det “mest vidtgående” ændringsforslag sættes til afstemning først. Dirigenterne træffer til enhver tid suverænt afgørelse om afstemningsrækkefølgen. d) Det er dirigenternes opgave at sikre tilstrækkelig klarhed, sådan at korpsrådet kan træffe beslutning. Dirigenterne kan tillade forsamlingen at stille faktuelt opklarende spørgsmål. Dirigenterne kan bede forslagsstilleren eller øvrige personer med en speciel viden på området om at tydeliggøre formålet, afklare faktuelle forhold og redegøre for konsekvenserne af et forslag. Al udveksling af holdning og synspunkter om forslagenes indhold skal have fundet sted igennem debatterne på Indflydelsestorvet.

4. Alle lov- og beslutningsforslag eller ændringsforslag, som vedtages af korpsrådet, vil først træde i kraft ved korpsrådsmødets afslutning, medmindre andet eksplicit er angivet i forslaget. 8. Regler for afstemninger: 1. Hvert tilstedeværende korpsrådsmedlem, henholdsvis fremmødt registreret suppleant, har én stemme. Afgivning af stemme kan kun ske ved personligt fremmøde (Det Danske Spejderkorps’ Love § 34). 2. Forslag eller ændringsforslag vedtages med almindelig stemmeflerhed. Ved afstemninger om grundloven kræves dog 2/3 majoritet (Grundlovens § 8). 3. Dirigenten kan bestemme, at en afstemning skal være skriftlig. Ønske fra forsamlingen om skriftlig afstemning skal følges, såfremt det er støttet af mindst 25 korpsrådsmedlemmer. 4. Ved valg af spejderchefer og korpsledelse henvises til bestemmelserne i korpsets love (Det Danske Spejderkorps’ Love § 39- § 41). Valg af spejderchefer og korpsledelsen sker altid ved skriftlig afstemning. 9. Fortolkning af forretningsorden: 1. I tilfælde af uenighed om fortolkning af forretningsordenen i forhold til korpsets love og grundlov skal bestemmelserne i forretningsordenen altid vige for korpsets love og grundlov.

2015

li n g dvi k

spla n

UDVIKLINGSPLAN FREM MOD 2020 Det skal gøre indtryk at være og gå til spejder, og spejdere skal gøre indtryk, hvor end de går og kommer.

pejderoplevelser skal være udtryk for det, der er fedt, sjovt, vildt og udfordrende. Vi skal skabe en spejdertid for børn og unge, der udvikler dem, lader dem vokse og giver dem lyst til at tage ansvar. Lige meget om man er spejder i tre uger, tre måneder eller tre år, skal det være en tid, man husker. Det lykkes vi med, når vi har stærke spejdergrupper med dygtige ledelser, der arbejder ud fra vores grundlæggende metode og vores store arsenal af muligheder. Og det er netop grupperne, der er udviklingsplanens omdrejningspunkt. Vores mere end 400 grupper danner tilsammen hele fundamentet for Det Danske Spejderkorps. Det er her spejderlivet leves til dagligt, og det er ude lokalt i de enkelte grupper udviklingen skal tage sit afsæt, hvis hele Det Danske Spejderkorps skal rykke sig.

Udviklingsplanen har fokus på: • Ledelsesudvikling • Børn leder børn – unge leder unge • Friluftsliv Disse tre er afgørende elementer i spejderlivet. Men det givende spejderliv, der gør indtryk, leves sammen med andre. Derfor har vi også et mål om at blive endnu flere spejdere. Vel at mærke ikke fordi flere spejdere i sig selv er et mål, men fordi flere spejdere giver flere og større muligheder for at sætte et varigt aftryk hos den enkelte spejder og på det samfund, vi er en del af. Målet om at gøre indtryk medfører også et fokus på, hvordan vi udtrykker os. Sproget, vi bruger, har stor betydning for, hvordan korpset udvikler sig fremadrettet. Ord har en evne til at skabe plads til udvikling. Derfor skal vi have fokus på fortællingen af de gode, nærværende spejderhistorier – både af den enkelte spejder og gruppens arbejde – til hinanden, lokale og nationale medier.

FOTO: TIM RIEDIGER

42 2015

FOT O: FRE DER IK ROM

edelse er en af hjørnestenene i Det Danske Spejderkorps. Lederne udgør en af grundpillerne i korpsets arbejde med børn og unge. De skaber rammerne, inden for hvilke spejderne kan boltre sig frit, og hvor man får en tommelfinger opad for at lave alt andet end det, der allerede var defineret. Spejderlederne er de interesserede unge og voksne. Det er dem, der spørger til spejderne, fordi de har en oprigtig interesse – ikke fordi de skal. De er de voksne venner, der ikke er læreren, forælderen eller den jævnaldrende kammerat. Voksne, der bringer sig selv i spil og er i øjenhøjde uden at gå på knæ. Voksne, man har tillid til, og som sætter deres positive aftryk på børnene og de unge, der gør indtryk og giver selvtillid. På de mange uddannelser og kurser hos os kan lederne finde sammen, søge ny inspiration og få luft under ambitionerne. At lede i Det Danske Spejderkorps handler i høj grad om at skabe rammer for projekter og oplevelser, børn og unge kan være medskabere af, og samtidig bruge en form for situationsbestemt kaosledelse – at finde hoved og hale i det kaos, der indimellem kan opstå, når man har at gøre med friske, initiativrige og åbne børn og unge. Derfor er et stærkt lederfællesskab på tværs af grupperne i korpset vigtigt. Det gør det nemt at få inspiration til nye spændende projekter og ideer til at tackle forskellige situationer. Et tydeligere fokus på fællesskabet blandt lederne skal også bidrage til at flere får lyst til at blive – og blive ved med at være – leder. Spejder skal gøre indtryk gælder alle – også lederne. Derfor skal nye ledere i højere grad på introduktionskurser, og nuværende ledere skal på fede og udfordrende kurser, der gør det endnu sjovere og mere givende at være leder. Samtidigt kan et stærkt lederfællesskab også styrke de enkeltes lederes kompetencer. Et korps af kompetente ledere vil gøre indtryk på det omkringliggende lokalsamfund, fordi korpset bliver en attraktiv sparringspartner, der er til gavn for både spejdere og resten af samfundet. De sidste års arbejde med “Den Attraktive Spejdergruppe” er et godt eksempel på god ledelsesudvikling. Projektet har været centralt i vores positive medlemsudvikling. Her er der fokus på holdånd, ambition, forenkling og ledelse. Den Attraktive Spejdergruppe er stadig central i vores ambition om at udvikle ledelserne, så vi kan skabe endnu bedre oplevelser for endnu flere børn og unge i de kommende år.

2015

S FOTO: FREDRIK CLEMENT

ørn leder børn. Det er vores legoklods. Det er spejderbevægelsens DNA, fordi det grundlæggende dækker over en tilgang til, at børn og unge selv er de bedste forbilleder og ledere for andre børn og unge. Vi stiller positive forventninger til børn og unge, og de får et ansvar, de kan vokse med – alene og i fællesskab med andre. Børn leder børnprincippet er med til at gøre ledelse og spejder til noget, der sker i øjenhøjde. Det er børnene og de unge selv, der skaber fede og sjove aktiviteter og gennemfører dem. De voksne ledere er med på sidelinjen, mens det er spejderne, der planlægger og gennemfører patruljeturen eller bygger indianerhulen i det lokale krat. Det er børnene, der udfordrer børnene. Det er de unge, der lærer af de unge. Det er børnene, der bevæger børnene. Det er de unge, der udvikler de unge. Det

44 2015

er learning by doing, udvikling i medskabelse og man kunne blive ved. Børn leder børn er et princip, der sætter aftryk. Først på spejderne selv og dernæst på deres omgivelser i form af børn og unge, der er vokset, fordi de er blevet udfordret, bevæget og udviklet. Det Danske Spejderkorps skal med grupperne i spidsen i højere grad interagere med det omkringliggende lokale samfund, så vores metode og formål opnår endnu større udbredelse – vi skal være en attraktiv sparringspartner om børn og unges udvikling. PLan-kurserne er et eksempel på, hvordan unge leder unge for alvor bliver anvendt i praksis. Flere og flere unge spejdere har de seneste år været af sted i efterårsferien, og konklusionen er klar: Det er en uge, der gør indtryk. Her bliver løsningerne ikke givet – de skal findes i samarbejde med ens nye venner.

pejderliv er friluftsliv. Naturen har det hele. Den er på én og samme tid soveplads, spiseplads, legeplads, udfordrende adventure-bane og refleksionsrum. Der er højt til loftet i mere end én forstand og ingen vægge, der står i vejen, når fantasien får frit løb. Der er plads til at lave alle mulige fede og sjove aktiviteter. Naturen står klar med masser af udfordringer året rundt. Lige meget om man har t-shirt eller dunjakke på, er der mulighed for at prøve sig selv af. Friluftslivet danner udgangspunktet for spejderlivet. Et spejderliv i det fri er mere end rafter og bål. Det er konstant udvikling, når friluftslivets kreativitet hele tiden sættes i spil og skaber nye, sjove og udfordrende oplevelser, der gør indtryk. Adventurespejd er et eksempel på, hvordan naturen giver plads til udfordrende, vilde og kreative aktiviteter. Rammerne er udvidet. Naturen, landskabet,

FOTO: MADS GODVIN JENSEN

mørket, årstiderne og fællesskabet bliver inddraget som kreativ medog modspiller. Samme elementer bliver også sat i spil, når familiespejd for de mindste er allerbedst, eller juniorturen bliver det, man snakker om mandag morgen i skolen. Friluftsliv er også tid til dybere refleksion under stjernehimlen, ved lejrbålet eller under vandreturen, ligesom det indebærer en respekt og forståelse for naturen. Vi skal være trendsættende friluftsforbilleder, der åbner naturen op for det omkringliggende lokalsamfund. WOOP-app’en er et eksempel på nytænkende friluftsliv, der er blevet en kæmpesucces – den har gjort og gør også stort indtryk blandt folk, der ikke er spejdere. Naturen indtages på en ny og kreativ måde. Et par klik på telefonen og du og dine venner er i gang med en leg i naturen.

u dvi kl

i ngsp

lan

FÆLLES AMBITIONER

dviklingsplanens fokus på, at spejder skal gøre indtryk gennem ledelsesudvikling, børn leder børn – unge leder unge og friluftsliv har naturligt affødt en række ambitioner. På tværs af ambitionerne inden for hver af de tre fokusområder, har vi, som nævnt, et mål om at blive flere. Flere spejdere skal blive ved med at være en

Vi har, i Det Danske Spejderkorps, ambitioner om:

del af spejderfællesskabet, og endnu flere skal blive en del af det. Alle skal have en ven, der er spejder. Det frugtbare patruljeliv leves, når der er flere patruljer i samme aldersgrupper. Det giver endnu flere muligheder for udviklende udfordringer, man kan vokse med. Derfor arbejder vi hen imod, at alle spejdergrupper bliver flere patruljer. Det kan være med til at give en unik platform for et endnu federe spejderliv – og for et spejderliv der gør indtryk.

Ambitionerne er fælles for os alle sammen. De lokale virkeligheder ser meget forskellige ud, men det er afgørende, at de fælles ambitioner, som udviklingsplanen her indeholder, afspejles i gruppernes arbejde og deres udviklingsplaner som ambitiøse og realistiske mål for fremtiden. For det er i grupperne, at den store udvikling tager sit afsæt. Udviklingsplanen “Spejder skal gøre indtryk” revideres på korpsrådsmødet i 2016.

Hvis alle spejdergrupper blev én patrulje mere om året, så ville vi i år 2020 gennemsnitligt være over 100 medlemmer i hver gruppe. Det ville betyde at: • Det Danske Spejderkorps’ medlemstal steg fra 27.500 til 43.000 • Hver gruppe ville i gennemsnit have adgang til 48 % flere forældre som aktive ressourcer • Hver spejder ville have 48 % flere spejdervenner at dyrke spejderlivet med

FOTO : MAD S GOD VIN JENS EN

FOTO: MADS GODVI N JENSE N

At udvikle ledelse ved: • at have en tydeligt formuleret og anvendt ledelsestilgang •a t skabe ambitiøse og attraktive ledelser, der arbejder aktivt med visioner •a t anvende spejdermetoden til ledelsesudvikling •a t styrke uddannelsen af ledelser gennem at: • fokusere på ledelsesgruppen og lederfællesskaber • fokusere på uddannelse i grupperne/enhederne lokalt • have et velfungerende opstartsforløb for nye ledere, som alle nye ledere deltager i • alle ledere årligt deltager i uddannelsestilbud • netværk, der giver sammenhold, erfaringsudveksling og vidensdeling • at udbyde tilbud, om hvordan spejderbevægelsen, Spejdermetoden og -idéen kan anvendes i det lokale samfund

FOTO: FREDR IK CLEME NT

At udvikle “børn leder børn – unge leder unge” ved: • at anvende børn leder børn-princippet i alle vores spejderaktiviteter • at styrke patruljesystemet • at være en aktiv sparringspartner om børn og unges udvikling i skolen og samfundet • at inddrage spejderforældre aktivt, og udbrede forståelsen for Spejderidéen, så de bidrager til en udviklende spejdertid • at afholde events for trops- og seniorspejdere baseret på patruljesystemet • at interagere med det lokale samfund så vores metode og formål opnår endnu større udbredelse • ved at påvirke debatten lokalt såvel som nationalt • ved at samarbejde med andre aktører

At udvikle friluftsliv ved: • at friluftslivet er udgangspunkt for spejderaktiviteter • at vi bruger naturen som et kreativt udviklingsrum • at tænke friluftsliv ind som en aktiv metode i vores uddannelser • at vi åbner naturen for alle gennem aktiviteter arrangeret i samarbejde med andre aktører på området, der viser naturens alsidighed som værende alt fra refleksionsrum til legeplads • at vi udvikler og afholder aktiviteter som adventurespejd, hvor naturen og spejderlivet bliver sat i fokus, og som viser omverdenen nye måder at dyrke friluftsliv

2015

DET

T IS PRAK

OBS

Praktiske oplysninger Hvor Korpsrådsmødet 2015 foregår på Hotel Legoland og i Lalandia Billunds sportshal. Vi begynder og slutter i Lalandia. Der er ganske kort transport mellem Lalandia og Hotel Legoland. Distancen kan klares til fods på ca. 15 minutter, men tager vel kun 4-5 minutter, hvis du medbringer din cykel. I løbet af Korpsrådsmødet 2015 kommer vi til at være både indendørs og udendørs. Husk derfor at medbringe varmt tøj, særligt til lørdag eftermiddag. Du kan komme med offentlig transport til både Lalandia og Hotel Legoland. Der er bus fra Vejle Station til Billund Lufthavn, som stopper ved siden af de to lokaliteter til årets korpsrådsmøde. Hvis du kører i bil til Billund, kan du parkere gratis på Hotel Legoland og ved Legoland Village. Hvis du ønsker at parkere ved Lalandia, koster det 120 kr. for et sæsonkort, som kan købes i Lalandia Service Center. Hotel Legolands adresse er: Aastvej 10, 7190 Billund. Legoland Villages adresse er: Ellehammers Allé 2, 7190 Billund.

Overnatning og pris På Korpsrådsmødet 2015 er der to muligheder for indkvartering lørdag den 14. november til søndag den 15. november.

1. I eget medbragte telt og sovepose eller campingvogn på campingpladsen Legoland Village. Pris 470 kr. 2. På flersengsværelse på Hotel Legoland eller Legoland Village. Pris 630 kr.

Kan jeg ankomme allerede fredag den 13. november? Hvis man ønsker at ankomme allerede fredag aften, kan man vælge mellem følgende muligheder: 1. I eget medbragte telt og sovepose eller campingvogn på campingpladsen Legoland Village, to nætter inkl. morgenmad lørdag morgen. Pris 630 kr. 2. P å flersengsværelse på Hotel Legoland eller Legoland Village. To nætter inkl. morgenmad lørdag morgen. Pris 970 kr. Der indgår ikke måltider fredag aften i ovennævnte pris. Dog kan man tilkøbe dagens ret til 95 kr. eller en mindre buffet til 125 kr. Disse måltider bestilles ved tilmelding og betales separat på hotellet. Der er ikke noget officielt program fredag aften, men der er mulighed for at deltage i Ny på Korpsrådsmøde, som er et ca. 45 minutters seminar for nye deltagere eller opleve Godthåb Revyen, som leverer et show fredag aften kl. 21. Der er gratis adgang til showet og der er plads til de 450 først tilmeldte. Du bestiller plads til Godthåb Revyen ved tilmeldingen.

Tilmeldingsfrist d. 1. november dds.dk/korpsraad2015

Betaling Det koster 470-970 kr. at deltage i Korpsrådsmødet 2015, alt efter hvordan du vil overnatte, og hvornår du vil ankomme. Beløbet bliver trukket på din gruppes, spejdercenters, arrangements eller divisions konto. Hertil kommer udgifter til rejse, som du afregner direkte med din gruppe-, spejdercenter-, arrangementseller divisionskasserer.

Er der rejseudligning? Det Danske Spejderkorps bruger et solidarisk princip for rejseudgifterne til korpsrådsmødet. Det betyder, at den gennemsnitlige rejseudgift for en mødedeltager bliver beregnet ud fra den billigste offentlige transport. Deltagere fra grupper, spejdercentre, arrangementer og divisioner, der har beregnet rejseudgifter over gennemsnittet, får penge tilbage, mens grupper, spejdercentre, arrangementer og divisioner med lavere beregnede rejseudgifter bliver trukket for beløbet på kontoen hos korpset. Korpset opfordrer til samkørsel og har oprettet Korpsrådsmøde 2015 som et event på Gomore.dk. Vi opfordrer alle til at udbyde pladser i biler og busser samt at aftale internt på denne måde, så vi sætter vores aftryk de rigtige steder.

HUSK! • • • • •

VARMT TØJ TIL AT VÆRE UDE LOMMELYGTE LOVHÆFTE OG MØDEMAPPE PERSONLIG UDRUSTNING EVT. DRIKKEDUNK

Husk også at opdatere dit telefonnummer i Blåt medlem, så det svarer overens med det nummer, du bruger på mødet.

46 2015