Korpsrådsmødet 2016 - Gør ord til handling og handling til ord by Det Danske Spejderkorps

03 Velkommen 04 Ord og handling 06 Program 07 Korpsledelsens beretning 14 Udviklingsplan 18 Regnskab 26 Dagsorden 27 Forretningsorden 28 Kandidater 30 Lov- og beslutningsforslag 38 Notesider 42 Praktisk info

FOTO: MADS GODV IN JENSE N

FOTO: ANDERS DAHL TOLLESTRUP

Kolofon Udgiver: Det Danske Spejderkorps 2016 Redaktion: Peter Tranevig (ansvarshavende) Peter Maul Illustrationer: Marie Willumsen Layout: AllerCP Tryk: Reklametryk Oplag: 2500

FOTO: MORTEN HATTING VOLTELEN

Ko r p s rå

om spejdere handler vi. Det ligger i vores metode: learning-by-doing. Hos os forudsætter udvikling, at der er plads til at prøve af og rum til at fejle. Vi tror på, at der skal handling til, før vi kan udvikle os. Men at vi er vilde med handling, betyder ikke, at vi er uden ord. Nej, vi har nærmest et helt sprog, hvis mening går hen over hovedet på de fleste uindviede: Fedtfælde. Sisal. Seniorer. Korpsrådsmøde. Samtidig er vi en demokratisk bevægelse, og en demokratisk bevægelse forudsætter i den grad ord og meninger. Ord om, hvem vi er. Ord om, hvor vi skal hen. Og det er de ord, der er i centrum på korpsrådsmødet. Ord kan nemlig skabe handling. Vi skaber fx handling med ord, når vi griber telefonen og ringer til nabogruppen for at lave en fælles tropsdag. Når vi får talt en forælder varm på at tage med på hyttetyr, eller når vi på ledermødet aftaler, hvilke færdigheder minierne skal have, inden de rykker op. For to år siden satte vi i Det Danske Spejderkorps også en

ds m

ø de 2

masse ord i bevægelse for at skabe handling. Her besluttede vi nemlig vores fælles udviklingsplan, der frem mod 2020 sætter retningen for vores bevægelse gennem tre fokusområder: Friluftsliv, ledelsesudvikling og børnleder-børn/unge-leder-unge. På årets korpsrådsmøde besøger vi vores alles udviklingsplan igen. Vi ser på, hvordan vi i endnu højere grad kan gøre de mange ord til handling. Både i eget spejderliv, i gruppen og i de stærke spejdernetværk i Det Danske Spejderkorps. Samtidig griber vi også den mulighed, som korpsrådsmødet giver for at omsætte handling til ord – nemlig ved at inspirere hinanden med de erfaringer, spejderhistorier og gode tips, som vi har med os fra vores spejderliv i gruppen, divisionen, teamet eller udvalget. Vi håber, I glæder jer lige så meget som os til et korpsrådsmøde, hvor vi sætter handling bag ordene og sætter ord på vores handlinger.

ANNESOFIE OG DAVID SPEJDERCHEFER

2016

0 16

Lørdagen på korpsrådsmødet bliver sjov, vild og udfordrende. Her kigger vi os selv og hinanden i øjnene, og sætter handling bag ordene.

pejderoplevelser er udtryk for det, der er fedt, sjovt, vildt og udfordrende. Vi skal skabe en spejdertid for børn og unge, der udvikler dem, lader dem vokse og giver dem lyst til at tage ansvar. Det lykkes vi med, når vi har

stærke spejdergrupper med dygtige ledelser, der arbejder ud fra vores grundlæggende metode og vores store arsenal af muligheder. Korpsrådsmødet 2016 omsætter ord til handling og handling til ord. Vi kigger nærmere på

udviklingsplanen og de tre temaer: friluftsliv, ledelsesudvikling og børn leder børn – unge leder unge. Lørdagen bruger vi sammen på at inspirere og sætte skub i ideer og tanker, der kan være med til at udvikle dig, din gruppe, din division

FOTO: LINE MAJ ‘TOPSI’ HEDEG AARD

2016

eller dit spejdernetværk. Med udviklingsplanen under armen starter vi med at vende blikket indad og se på, hvad det er, du har et særligt engagement i. Det kan være, at du har det sjovt med at være sammen med familiespejderne hver anden søndag eller det udfordrer dig at være tropsleder for første gang. Det kan også være, at du har lyst til at blive gruppeleder eller blive endnu bedre til at involvere spejderne i planlægningen af næste fjeldtur. Uanset hvad der optager dig, vil dagen give dig redskaber til at gå fra ord til handling og fra handling til ord. Dagen byder på tre inspirationsoplæg med udgangspunkt i udviklingsplanen, og du vælger det oplæg, der optager dig mest: Friluftsliv er ramme om langt de fleste af vores aktiviteter. Oplægget giver dig inspiration til, hvordan du bruger friluftslivet til at skabe indtryk hos spejdere og andre børn, unge og voksne, som du møder gennem spejderlivet. Ledelsesudvikling er en af hjørnestenene i Det Danske Spejderkorps, og lederne er med til at skabe en ramme for at spejderne kan udvikle sig i fællesskaber. Oplægget gi-

P r o g r a m f o r LØ R D A G E N S U D V I K L I N G S P R O C E S 1 Introduktion til udviklingsprocessen Vi genbesøger korpsets udviklingsplan og inspireres til områder, hvor vi selv kan sætte aftryk. Thor Munch Jensen fra Go’Proces, som arbejder med forandringer, udvikling og læring, holder et oplæg, og motiverer og inspirerer os til at gå fra handling til ord og ord til handling. ver dig inspiration til at arbejde med ledelsesudvikling på nye måder. Børn leder børn – unge leder unge er vores legoklods og spejderbevægelsens DNA. Oplægget giver dig inspiration til at finde nye måder at arbejde med learning by doing samt viden om, hvordan du bedst engagerer spejderne i relevante aktiviteter. Om eftermiddagen åbnes Legoland Parken til et løb med fokus på samarbejder i gruppen, netværket, korpset. Som spejdere kan vi rigtig meget hver især, og sammen kan vi endnu mere. Samarbejde kan tage afsæt i både lokale, nationale og internationale samarbejder, og det får du lejlighed til at blive klogere på sammen med andre. Det bliver med andre ord en dag, hvor vi sætter handling bag ordene og ord bag handlingen. Det bliver en dag, hvor du tager konkrete handlinger med hjem til udvikling af dig, din gruppe, din division eller dine spejdere. Handlinger, som du kan sætte i gang med det samme og skabe sjove oplevelser for dig og dine spejdere. Forestil dig, at alle vores skøre, sjove, spændende, vilde, udfordrende, udviklende ideer blev til virkelighed…

2 Fra tanke til ord Med udviklingsplanen under armen starter vi med at vende blikket indad og se på, hvad det er, du har et særligt engagement i.

3 INSPIRATION Denne periode byder på inspirationsoplæg, der tager udgangspunkt i fokusområderne friluftsliv, ledelsesudvikling og børn leder børn – unge leder unge. Du vælger det oplæg, der optager dig mest.

4 SAMARBEJDER Vi bruger de fantastiske rammer Legoland Parken byder på, til at blive inspireret af de samarbejder, der er omkring os lokalt, nationalt og internationalt. Sammen med andre kan vi løfte mere og større.

5 Fra ord til handling Vi sætter handling bag ordene og ord bag handlingerne. Her tager du konkrete handlinger med hjem til udvikling af din spejdervirkelighed i din gruppe, dit netværk, din division eller blandt dine spejdere.

2016

15:00 Check-in åbner 18:00-21:30 Middag i Panorama Restaurant (kun v. tilvalg) 19:00 Inspirationsboder, Spejder Sport mv. åbner 19:00-20:00 Mød kandidaterne 19:00-20:50 Spejdernes Medlemsservice: Introduktionskursus (OBS: gentages 22:30) 20:00 Oplæg om de ’Digitale indfødte’ v. Søren Schultz Hansen (OBS: gentages 21:15) 21:00 Introduktion til korpsrådsmødet (lokale B) 21:00 Introduktion til korpsets opbygning og ledelsesstruktur 23:00-00:30 Natmad i Panorama Restaurant (kun v. tilvalg) 23:30 Konferencecenteret lukker

Lørdag

07:00-08:30 Morgenmad – for alle overnattende 08:30 Dørene åbner i Lalandia Hallen 08:40 Ny på korpsrådsmøde (mødested th. for scenen) 09:30 Korpsrådsmøde 2016 åbner Velkomst, beretning og forretningsorden, økonomi mv. 11.30 Indflydelsestorv, skrivecafe og demokratilaboratorium åbner 11.30-19.00 Debat om lov- og beslutningsforslag på Indflydelsestorvet. Særskilt tidsplan udleveres ved tjek-in dviklingsprocessen begynder i U Hotel Legoland Udviklingsproces: Fra tanke til ord 13:00 Frokost 14:00 Udviklingsproces: Inspirationsoplæg 15:00 Udviklingsproces: Samarbejder 16:30 Eftermiddagskaffe 16:30-17:00 Mød kandidaterne 17:00-19:00 Udviklingsproces: Fra ord til handling 19:00 Deadline for ændringsforslag til lov- og beslutningsforslag

FOTO : MOR TEN BJER RUM LARS EN

Fredag

Søndag 07:00-09:00 Morgenmad og tjek-ud 08:00-09:00 Udlevering af trykte beslutningsdokumenter (kun v. tilvalg) 08:30-10:00 Netværkstime (fx i divisionen) 10:00 Seneste afgang til Lalandia Hallen 10:30 Korpsrådsmødetid Regnskab 2015 og budget 2017 Afstemninger og valg til korpsledelse 12:00

Frokostsandwich i hallen

12:30 Mødet genoptages Afstemninger fortsættes Oplæg v. ungdomsforsker Søren Østergaard 15:00 Tak for i år

11:30

19:00 Middag 21:00 Underholdning med Specialklassen 22:00 Baren åbner på Hotel Legoland 00:30 Natmad

2016

Specialklassen Lørdag aften står Specialklassen for underholdningen i form af et vildt impro-comedyshow. Specialklassen består af de professionelle skuespillere/komikere Kasper Le Fevre, Kasper D. Gattrup og Rasmus Søndergaard. Alt, hvad der sker på scenen improviseres i nuet, og udspringer fra publikums idéer.

Det kan du også opleve Introduktion til korpsrådsmødet Introduktion til korpsrådsmødet er et tilbud til dig, der gerne vil vide mere om, hvordan du på bedste vis gør din stemme gældende og bruger din indflydelse fuldt ud. Med udgangspunkt i programmet og dagsordenen for korpsrådsmødet 2016, har du her muligheden for at blive klogere på, hvad det hele går ud på. Vi gennemgår dagsordenpunkterne og dykker ned i mekanikken omkring forretningsordenen, samt lov- og beslutningsforslag. Du kan få svar på spørgsmål om alt fra, hvad en forretningsorden er, til hvordan man udformer og stiller ændringsforslag til lov- og beslutningsforslag, eller hvad reglerne egentlig er ved valg til korpsledelsen. Det er således din mulighed for at blive helt up-to-date på alle procedurer og regelsæt, der gælder for årets korpsrådsmøde. Introduktion til korpsrådsmødet foregår fredag aften kl. 21

endnu Bliv klogere på børn og unge På årets korpsrådsmøde er der masser af inspiration og oplæg med udgangspunkt i de tre fokusområder i udviklingsplanen. Du kan fx opleve to ungdomsforskere, der begge hedder Søren.

det Det Danske Spejderkorps fra gruppe til korpsråd samt hvilke demokratiske principper, korpset er bygget op omkring. Introduktionen giver også indblik i korpsets ledelsesstrukturer. Introduktion til korpsets opbygning og ledelsesstruktur foregår fredag aften kl. 22:30

Søledermøde I år holder søspejderne i Det Danske Spejderkorps søledermøde i samme weekend som korpsrådsmødet. Det foregår i Hotel Legoland fredag aften og er åbent for alle med interesse i sø- og vandaktivitet. Kom glad forbi og få inspiration til samarbejder, nye aktiviteter, eller lyt med på, hvad der rører sig på vandet. Søledermødet foregår fredag aften kl. 19-22

Søren Østergaard Ph.d. og leder af Center for Ungdomsstudier Søren Østergaard er en af landets ledende ungdomsforskere og har i over tyve år beskæftiget sig med børn og unge. Sørens forskning har berørt både børn og unges hverdag og værdier, deres deltagelse i fritids- og foreningsliv, deres voksenrelationer og trivsel. Derudover er Søren en erfaren oplægsholder, der er kendt for at kombinere viden og fakta med en høj grad af underholdning. Søren deler sin viden i et oplæg målrettet Det Danske Spejderkorps søndag eftermiddag.

Introduktion til korpsets opbygning og ledelsesstruktur Et tilbud til dig, der har lyst til at få overblik over opbygningen af

Søren Schultz Hansen Selvstændig erhvervsforsker, ekstern lektor og ekspert i de ’Digitale Indfødte’ Hvorfor har unge helst mobilen på vibration? Hvordan tænker de generationer, der aldrig har kendt en verden uden internettet? Det kan du blive klogere på, når Søren Schultz Hansen holder oplæg om de ’Digitale indfødte’. Søren har de seneste otte år beskæftiget sig med de digitale indfødte og undersøgt deres vaner og tankemønstre gennem kvalitative studier. Du kan opleve Søren Schultz Hansen fredag aften og blive klogere på dine spejderes forhold til den digitale verden. Søren holder sit oplæg to gange fredag aften. Tjek din mødemappe for at se, hvornår du kan deltage.

2016

bere

g2 tni n

0 16

Udvikling

DVIKLING er nok det ord, der står mest centralt for alt det, vi kalder spejder. Vores formål er at udvikle børn og unge. Både 4-årige Terese, hvis verden vokser ved mødet med en snog i skovbunden, og 19-årige Daniel, som udvikler sit udblik på en klantur til Rumænien. Udvikling er samtidig en grundingrediens i det at være en børne- og ungdomsbevægelse. Vores organisation udvikler sig nemlig hele tiden. Over 20.000 af vores medlemmer er under 16 år, og vores mest typiske medlem er 9 år. Udvikling ligger i vores DNA. Fra et møde til det næste. Fra første besøg i gruppen til oprykningsdag. Fra korpsrådsmøde til korpsrådsmøde.

Lidt poppet kan man sige, at det eneste, der ikke udvikler sig, er vores formål om udvikling. Og året 2016 har været fuld af udvikling i Det Danske Spejderkorps. Ordene i den udviklingsplan, vi vedtog for to år siden, er vokset op og blevet til handling. Friluftsliv, ledelsesudvikling og børnleder-børn & unge-leder-unge er de indsatser, som skal fortsætte den positive udvikling, vi har været igennem de seneste år med en massiv og stabil medlemsvækst.

Vi bliver flere og flere og ... Igen i år kan vi glæde os over, at vi formår at tiltrække stadig flere børn og unge, så vi i sommer kunne melde et

FOTO : MADS GODV IN JENS EN

2016

medlemstal ud på 35.000. Vi bliver flere spejdere. Som hos Birkegruppen fra Nordsjælland, der i september rundede 200 medlemmer efter i ti år at have ligget stabilt omkring de 150 spejdere. Det er fedt at se, at selv om der i disse år er rigtig mange spejdergrupper, der fylder 100 år, så er vores tilbud relevant og tidssvarende som aldrig før. Vi bliver flere, fordi vi har et unikt tilbud til børn og unge. Et tilbud af fællesskab, friluftsliv og udfordringer, som udvikler uden at være undervisning. Og det er et vildt tjekket tilbud. Som spejder mærker man hurtigt, at vi kan mere, når vi er sammen. Uge efter uge nedbryder vi myten om, at børn og unge kun vil lave ting for sig selv og ikke vil tage ansvar for det fælles. Vi udfordrer opfattelsen af, at børn og unge kun vil være indenfor og online, når vi dyrker friluftslivet sammen i det lokale krat eller på turen til Lapland. Og vi udfordrer forventningerne om de fejlfri unge, når vi insisterer på, at man skal turde fejle og prøve ting af for at udvikle sig.

Nye målgrupper Vi bliver også flere, fordi vi lykkes bedre med at vise vores tilbud frem. Som når 1. Ribe Trop inviterer med på opdagelse på den lokale hede til Naturens Dag. Eller når over 40 spejdergrupper fra hele landet går sammen om en familiespejderdag for at nå ud til flere. Vi ved fra undersøgelser, at rigtig mange børn og unge finder vej til os, fordi deres forældre selv har været spejdere. Skal vi have flere med, skal vi nå flere af dem, der ikke kender os godt i forvejen. Her er landsdækkende arrangementer med lokal forankring som familiespejderdag og Sov Ude oplagte til at invitere nye målgrupper med udenfor. Vi ønsker nemlig, at så mange børn og unge som muligt oplever spejderlivet. Det er derfor også fedt at se, at nogle spejdergrupper ligefrem specialiserer sig i at nå nye børn og unge. Det gælder fx Ullerslev Spejdergruppe fra Østfyn, der siden august har haft en gren med specialspejd, hvor børn og unge med handicap tilbydes spejder- og friluftsoplevelser. Hos 1. Ryom fra Djursland eksperimenterer de med rollespilsspejd, og hos Thorolf Spejderne fra Amager samarbejder de med de lokale skoler for at nå ud til langt flere børn og unge.

beret

FOTO: MORTEN HATTING VOLTELEN

“ VI BLIVER FLERE, FORDI VI HAR ET UNIKT TILBUD TIL BØRN OG UNGE. ET TILBUD AF FÆLLESSKAB, FRILUFTSLIV OG UDFORDRINGER, SOM UDVIKLER UDEN AT VÆRE UNDERVISNING.”

Foreningen Spejderne Ambitionen om at nå langt flere børn og unge ligger også bag vores fælleskorpslige samarbejde i foreningen Spejderne. Med Spejderne kan vi sætte endnu mere strøm til vores fælles vision om, at alle skal have en ven, der er spejder. Både fordi vi kan sikre en stærkere koordinering af det, vi vil i fællesskab, og fordi vi, når vi står sammen i Spejderne, bliver endnu mere attraktive at indgå samarbejde med for eksterne partnere. Spejderne som forening blev stiftet den 2. december 2015 og dermed blev et samarbejde gennem mange årtier mellem de fem anerkendte spejderkorps i Danmark formaliseret med egne vedtægter og en bestyrelse. I Det Danske Spejderkorps har vi valgt at stille med en spejderchef, som en af de to formænd i Spejdernes bestyrelse, fordi at korpsledelsen prioriterer udviklingen i Spejderne højt og ønsker at være så tæt på Spejderne som muligt. Med foreningen Spejderne har vi taget et vigtigt skridt for at sikre et godt afsæt for udviklingen af den danske spejderbevægelse.

Det Danske Spejderkorps vil sammen med Spejderne række endnu længere ud til vores målgruppe af børn og unge såvel spejdere og ikkespejdere, som kan udvikle sig i fællesskaber omkring friluftsliv og udfordringer. Det er Spejdernes ambition, at vi i 2025 når ud til 150.000 børn og unge, som ikke er spejdere, og derudover at vi øger medlemstallet til 100.000 spejdere i de samlet mere end 1.200 spejdergrupper rundt i landet. Til at indfri denne ambition håber vi stærkt at kunne indgå strategiske samarbejder med fonde og andre bidragsydere, der ligesom Det Danske Spejderkorps ønsker at sikre høj kvalitet i spejderaktiviteter gennem fokus på gruppeudvikling og en stærk fortælling om, hvad spejder er anno 2016+.

ni n g

Øen står i de kommende år over for en gennemgribende renovering, og forventes at stå klar til brug i 2019. Sideløbende med dette arbejde har hundredvis af frivillige spejdere arbejdet på at få styr på rodet på øen, godt assisteret af knap tyve geder, der har holdt bevoksningen nede på øen. Allerede nu er potentialet i Ungdomsøen overhovedet ikke til at tage fejl af, men vi må altså vente nogle år endnu på at den for alvor kan tages i brug.

Spejdernes Lejr Til sommer mødes 40.000 spejdere i Sønderborg til Spejdernes Lejr. Det tegner sig til at blive en helt fantastisk lejr, og Det Danske Spejderkorps er flot repræsenteret i de frivillige kræfter, der er i fuld gang med at planlægge lejren. I oktober åbnede forhåndstilmeldingen, og vi håber at se så mange som muligt til en uge, hvor spejderbevægelsen i Danmark sammen bekræfter og viser alt det fantastiske, der er spejder.

Ungdomsøen Et af Spejdernes store fælles projekter er Ungdomsøen. I oktober kunne Nordeafonden melde ud, at de støtter projektet med 120 millioner kr. Det er fedt at se, hvordan en god spejderidé på så kort tid har fået masser af vind i sejlene.

2016

2 0 16

bere

g2 tni n

0 16

Børn-leder-børn & unge-leder-unge

t udvikle sig indebærer også at se på velkendte ting med friske øjne. I forbindelse med den igangværende programfornyelse har vi fået masser af ny viden om børn og unge anno 2016. Og det er viden, som giver nye perspektiver på, hvordan vi bedre kan forstå og forløse børn-lederbørn-princippet i dag. En undersøgelse af omtrent 20 forskellige spejdergrupper viser fx, at spejderne helst vil være sammen med jævnaldrende – især i teenageårene. Det er viden, der udfordrer den måde, vi normalt tænker tropspatruljer på, hvor en 16-årig patruljeleder har ansvar for kammerater på 12 og 13 år. Vi ser særligt, at det store aldersspænd i tropsgrenen gør det svært at holde på de ældste piger i tropsgrenen, da de er langt fremme i deres modning i forhold til selv jævnaldrende drenge.

En bredere definition af patruljeliv Programfornyelsens undersøgelser viser da også, at selvom mange grupper gerne vil patruljesystemet, er det mange steder svært at få til at fungere i praksis. I hvert fald i den meget traditionelle forstand. Nogle grupper eksperimenterer derfor også med mere fleksible former for patruljeliv. Det gælder fx Køgespejderne, hvor man både danner klassiske patruljer, patruljer baseret på klassetrin samt særskilte drenge- og pigepatruljer.

10 2016

Der er ikke én måde at arbejde med patruljeliv, ligesom der heller ikke er én måde at drive en spejdergruppe på. Men meget tyder på, at vi skal turde arbejde med en bredere og mere fleksibel definition af patruljeliv. En definition, hvor vi holder fast i idealet om den lille trygge gruppe som et fælles udviklingsrum, men hvor omdrejningspunktet ikke alene er tanken om, at børn og unge leder hinanden, men lige så vel at de udvikler hinanden, lærer hinanden, udfordrer hinanden og bevæger hinanden.

Ungearbejdsgruppen Vi er en børne- og ungdomsbevægelse. Derfor er det også indlysende, at vi skal sikre, at de unge har reel medbestemmelse. Ikke kun i det daglige spejderliv, men også i at definere den fælles retning for Det Danske Spejderkorps. Siden korpsrådsmødet 2015 har en midlertidig arbejdsgruppe bestående af 15-23 årige været i dialog med andre unge på fx Moment om hvordan viden, netværk og sparring kan føre til, at unges stemme øges i det centrale arbejde i den fælles organisation. På baggrund af tilbagemeldinger fra den midlertidige arbejdsgruppe, der har haft en konsulent fra korpskontoret tilknyttet, har korpsledelsen anbefalet at nedsætte en ungekoordinationsgruppe med relation til Frivillighedsudvalget, som løbende skal tage initiativer, som fremmer unges indflydelse i Det Danske Spejderkorps.

FOTO: MORTEN HATTING VOLTELEN

“ VI SKAL SIKRE, AT DE UNGE HAR REEL MEDBESTEMMELSE. IKKE KUN I DET DAGLIGE SPEJDERLIV, MEN OGSÅ I AT DEFINERE DEN FÆLLES RETNING FOR DET DANSKE SPEJDERKORPS.

beret

ni n g

2 0 16

FRILUftsliv

t liggeunderlag, en sovepose og godt selskab. Det er grundingredienserne i Det Danske Spejderkorps’ nye initiativ, Sov Ude. Mere end 30 grupper fra hele landet inviterede 21. maj til en nat under stjernerne. Og selvom forårsvejret drillede, og stjernehimlen puttede sig bag skyerne, er budskabet klart fra de grupper, der var med: Vi gør det igen næste år. Det gælder fx Christiansmindespejderne fra Svendborg, der inviterede til geocaching og træklatring, og efter arrangementet stod med to nye ledere. Ligesom de fleste andre grupper lykkedes Christiansmindespejderne med at få arrangementet i lokalavisen, og disse mange lokale historier blev opsnappet af TV Avisen, som sendte en vogn ud for at dække Sov Ude. Et arrangement som Sov Ude minder os om, at der er et stort potentiale i at engagere flere gennem de helt basale friluftsaktiviteter, som vi spejdere jo laver hele tiden. Som spejdere glemmer vi indimellem, at det ikke er enhver 9-årig, der har prøvet at sove i telt, træklatre eller bade i en skovsø. Med arrangementer som Sov Ude er vi på hjemmebane og kan vise vores styrker frem. Og den 20. maj næste år ruller vi igen liggeunderlagene ud og spænder hængekøjerne op til Sov Ude 2017.

Det kunne man bl.a. følge henover sommeren, hvor grupper og centre tændte ild under Instagram med fotos fra vilde sommerlejre og eventyrlige spejderture. Unge spejdere fra Klit Division var på tur til Mexico, hvor adventure-termometeret stod højt med rappelling ned fra vandfald, Thurøbund sendte spejderne ud på vandheik i det sydfynske i kanoer og joller, og Solaris kastede 300 spejdere ud i mørket fra Limfjordsbroen i Aalborg.

Færdigheder og sikkerhed Det kræver særlige færdigheder at gennemføre store og vilde friluftsaktiviteter. Derfor er det også fedt at se, at der fortsat er god efterspørgsel efter de kurser, der klæder os på til at lave aktiviteter på en god og overbevisende måde. Derudover er det vigtigt, at

vi har gode retningslinjer omkring sikkerhed, som man kan skele til, når man forbereder troppens kanotur eller juniorernes hyttetur. På sidste års korpsrådsmøde nedsatte korpsledelsen derfor en arbejdsgruppe, der er i fuld gang med at give retningslinjerne for alt fra lejrpladsindretning til fjeldaktiviteter et gennemtjek. Arbejdsgruppen fokuserer både på at opdatere de nuværende retningslinjer samt at sikre, at retningslinjerne er synlige og nemme at gå til, så de kan komme mere i spil som en naturlig del af det at lave store aktiviteter. For at sikre sammenhæng forud for Spejdernes Lejr 2017 er arbejdsgruppen også i dialog med de andre korps om en fælles linje i retningslinjerne. I foråret 2017 går arbejdet i gang med at formidle retningslinjerne, så de kan komme mere i spil i det daglige spejderliv, når vi tager på tur og lejr.

“ SOM SPEJDERE GLEMMER VI INDIMELLEM, AT DET IKKE ER ENHVER 9-ÅRIG, DER HAR PRØVET AT SOVE I TELT, TRÆKLATRE ELLER BADE I EN SKOVSØ.

Der er gang i friluftslivet Som spejdere er vi eksperter i friluftsliv orienteret mod børn og unge. Både det hyggelige, det sansende og det tonsende. Den position skal vi udbygge endnu mere frem over både lokalt og nationalt, og vi er godt i gang.

2016

bere

g2 tni n

0 16

Ledelsesudvikling

dviklingen af Det Danske Spejderkorps sker i de over 400 spejdergrupper over hele landet. Det er grupperne, der gør ord til handling. Men forudsætningen for, at grupperne er i bevægelse og udvikler sig, er ledelsesudvikling. Ledelsesudvikling handler ikke alene om, at den enkelte leder udvikler sig. Det handler i høj grad om at udvikle fællesskabet. At man finder fælles ambitioner og fælles ord, som man sammen vil gøre til handling. At man sammen beslutter sig for at gennemføre projekter og forandringer, som kun kan løftes i fællesskab. Nogle gange kan man se helt konkrete udløbere af, at fællesskabet har været i gang. Som hos 1. Tranbjerg syd for Aarhus, der er i fuld gang med at bygge Danmarks måske mest futuristiske klatretårn med plads til svævebane og hængekøjer. Eller hos Skørping Gruppe fra Himmerland, der har fundraiset midler til en ny multihytte, eller Radulf Gruppe fra Solrød, der i september tog en åben hytte i pagodestil i brug efter 3 års arbejde med projektet. Andre forandringer kan ikke på samme måde ses i det daglige spejderarbejde. Men de kan mærkes. Det kan fx være at arbejde med endnu bedre modtagelse af nye ledere, at sikre den røde tråd gennem alle grene, eller at prioritere en særlig lederdag alene med fokus på at dyrke fællesskabet og sammenholdet i ledergruppen.

Den gode gruppe At det er ledernes fællesskab, der bærer udviklingen i spej-

12 2016

dergruppen, er præmissen for bogen Den gode gruppe, der udkom sidste år. Bogen er en patruljekasse til gruppens ledere, fyldt med tips og værktøjer fra spejdergrupper over hele landet. Den gode gruppe var også udgangspunktet, da ni grupper sidste efterår besluttede sig for at sætte ekstra tryk på deres udvikling. De blev del af et gruppeudviklingsforløb, og med input fra en udviklingskonsulent gik de i gang med at sætte strøm til deres forskellige ambitioner. En af grupperne, BrønshøjHusum Gruppe, ville fx fastholde deres sammenhold, mens de gik fra at have en fælles mødedag til at mødes

“ LEDELSESUDVIKLING HANDLER IKKE ALENE OM, AT DEN ENKELTE LEDER UDVIKLER SIG. DET HANDLER I HØJ GRAD OM AT UDVIKLE FÆLLESSKABET.

FOTO: JAKOB VIBE

på forskellige aftener. De har arbejdet med rød tråd, forældreinddragelse og kommunikation. Og selvom det ikke var målet, er de vokset fra 108 til 130 spejdere, og har nu udfordringen at have børn på venteliste. En anden gruppe, Nørreå Gruppe fra Brønderslev, fokuserede på at få deres tilbud om familiespejd bredere ud. Og gennem partnerskaber med børnehaver og et arrangement på Naturens Dag har de øget deres lokale synlighed. Igen i år har nye grupper fået muligheden for ekstra sparring med en udviklingskonsulent i dette års udviklingsforløb, og vi glæder os til at dele deres rejse frem til sommeren 2017.

Divisionsledelsernes rolle At styrke og udvikle fællesskaber står også centralt i vores 35 divisioner. Sidste

beret

ni n g

en spørgeskemaundersøgelse af gruppernes tilfredshed med services og produkter fra den fælles organisation. Og selvom der generelt set er ganske stor tilfredshed med de nuværende tilbud, peger undersøgelsen også på steder, hvor tilbuddene til grupperne kan udformes bedre, samt på områder, hvor flere grupper efterspørger en større og mere koncentreret indsats. På den baggrund ønsker korpsledelsen at skabe en åben og ligeværdig dialog bredt i korpset om principperne for budgettering i Det Danske Spejderkorps. Dialogen starter på for-korpsrådsmøderne og fortsætter på og efter årets korpsrådsmøde.

år besluttede korpsrådet, at korpsledelsen skulle fortsætte arbejdet med at videreudvikle divisionsledelsernes rolle. I 2016 er der på divisionsplan gennem forskellige initiativer blevet sat fokus på divisionsledelserne rolle som netværksfacilitatorer og gruppeudviklere. Der er blevet udarbejdet et inspirationsmateriale “Det Gode Netværk – i divisionen”, der inspirerer til, hvordan divisionsledelsen kan organisere sig, skabe gruppeudvikling, facilitere netværk og skabe relationer. Divisionsledelserne har på netværksmøder arbejdet med at omsætte inspirationsmaterialet til handling, og dette arbejde fortsætter i den kommende tid.

Gruppeanerkendelse Korpsledelsen har besluttet ikke at fremsætte nye lovforslag om håndtering af gruppeanerkendelser. Korpsledelsen er fortsat optaget af finde de gode procedurer for anerkendelse af grupper og

vil i dialog med divisionsledelser arbejde videre med regler for anerkendelse af grupper, der kan sendes i høring jf. §20 stk. 5 i lovene. Herunder bringe gruppeudviklingsmaterialer og divisionsvejledningen i spil som værktøj til stadig fokus på kvaliteten i spejderarbejdet og dermed anerkendelsens afsæt.

Værdi for grupperne Skal vi indfri vores fælles ambition om at blive endnu flere spejdere, skal vi sikre, at grupperne har god adgang til værktøjer og services, som gør livet lettere. I starten af 2017 lander to digitale initiativer, der forhåbentlig kan give endnu bedre vilkår for gruppeudvikling. Dels lanceres vores nye medlemssystem Spejdernes Medlemsservice, som tager over for Blåt Medlem. Det nye system

gør det nemmere at tilmelde sig kurser og lejre, betale kontingent og få dækket sine udlæg. Medlemsservice er selvfølgelig mobilvenligt, så man fremover fx vil kunne tage et foto af ens udlæg fra hytteturen og sende det direkte til gruppens kasserer. Derudover er der et nyt dds. dk på vej. Den nye hjemmeside er udviklet med input fra mere end 1.000 ledere gennem spørgeskemaer og interviews. Det nye dds.dk bliver i langt højere grad et site, der samler fedt og inspirerende indhold for os ledere. Hjemmesiden bliver et sted med erfaringsudveksling og masser af inspiration til møder, ture og gruppeudvikling. Vi skal sikre, at vi fortsat udvikler tilbud, der har værdi og relevans for gruppernes arbejde. I foråret blev der foretaget

Vejen fremad hedder udvikling De sidste mange år har vi været i en fantastisk udvikling. Vi er gået fra at være i en situation med faldende medlemstal år efter år, til at være et af de få tilbud til børn og unge, der formår at trække flere til. Den udvikling skal vi styrke og udbygge gennem en fælles udviklingsplan fuld af ambitioner og en klar retning for, hvor vi skal hen. Vi skal gøre ord til handling. Og vi skal omsætte vores gode handlinger til ord, så de kan inspirere andre til at gå samme vej. Samtidig skal vi altid være klar til at stoppe op og se, om vi er på rette sted hen. Vi skal altid være beredt til at finde nye svar på, hvad spejder er. For spejder er udvikling. KORPSLEDELSEN

2016

2 0 16

FOTO: MADS GODVIN JENSEN

“VI UDFORDRER OPFATTELSEN AF, AT BØRN OG UNGE KUN VIL VÆRE INDENFOR OG ONLINE, NÅR VI DYRKER FRILUFTSLIVET SAMMEN I DET LOKALE KRAT ELLER PÅ TUREN TIL LAPLAND.”

u dvi k

sp li n g

lan

UDVIKLINGSPLAN FREM MOD 2020

Udviklingsplanen har fokus på: • Ledelsesudvikling • Børn leder børn – unge leder unge • Friluftsliv Disse tre er afgørende elementer i spejderlivet. Men det givende spejderliv, der gør indtryk, leves sammen med andre. Derfor har vi også et mål om at blive endnu flere spejdere. Vel

16 2016

at mærke ikke fordi flere spejdere i sig selv er et mål, men fordi flere spejdere giver flere og større muligheder for at sætte et varigt aftryk hos den enkelte spejder og på det samfund, vi er en del af. Målet om at gøre indtryk medfører også et fokus på, hvordan vi udtrykker os. Sproget, vi bruger, har stor betydning for, hvordan korpset udvikler sig fremadrettet. Ord har en evne til at skabe plads til udvikling. Derfor skal vi have fokus på fortællingen af de gode, nærværende spejderhistorier – både af den enkelte spejder og gruppens arbejde – til hinanden, lokale og nationale medier.

FOTO : LINE MAJ ‘TOP SI’ HEDE GAAR D

pejderoplevelser skal være udtryk for det, der er fedt, sjovt, vildt og udfordrende. Vi skal skabe en spejdertid for børn og unge, der udvikler dem, lader dem vokse og giver dem lyst til at tage ansvar. Lige meget om man er spejder i tre uger, tre måneder eller tre år, skal det være en tid, man husker. Det lykkes vi med, når vi har stærke spejdergrupper med dygtige ledelser, der arbejder ud fra vores grundlæggende metode og vores store arsenal af muligheder. Og det er netop grupperne, der er udviklingsplanens omdrejningspunkt. Vores mere end 400 grupper danner tilsammen hele fundamentet for Det Danske Spejderkorps. Det er her spejderlivet leves til dagligt, og det er ude lokalt i de enkelte grupper udviklingen skal tage sit afsæt, hvis hele Det Danske Spejderkorps skal rykke sig.

FOTO: GYDA NYBO BREUM

Det skal gøre indtryk at være og gå til spejder, og spejdere skal gøre indtryk, hvor end de går og kommer.

u dvi k

li n g

spla

FÆLLES AMBITIONER

dviklingsplanens fokus på, at spejder skal gøre indtryk gennem ledelsesudvikling, børn leder børn – unge leder unge og friluftsliv har naturligt affødt en række ambitioner. På tværs af ambitionerne inden for hver af de tre fokusområder, har vi, som nævnt, et mål om at blive flere. Flere spejdere skal blive ved med at være en

Vi har, i Det Danske Spejderkorps, ambitioner om:

del af spejderfællesskabet, og endnu flere skal blive en del af det. Alle skal have en ven, der er spejder. Det frugtbare patruljeliv leves, når der er flere patruljer i samme aldersgrupper. Det giver endnu flere muligheder for udviklende udfordringer, man kan vokse med. Derfor arbejder vi hen imod, at alle spejdergrupper bliver flere patruljer. Det kan være med til at give en unik platform for et endnu federe spejderliv – og for et spejderliv der gør indtryk.

Ambitionerne er fælles for os alle sammen. De lokale virkeligheder ser meget forskellige ud, men det er afgørende, at de fælles ambitioner, som udviklingsplanen her indeholder, afspejles i gruppernes arbejde og deres udviklingsplaner som ambitiøse og realistiske mål for fremtiden. For det er i grupperne, at den store udvikling tager sit afsæt. Udviklingsplanen “Spejder skal gøre indtryk” revideres på korpsrådsmødet i 2016.

Hvis alle spejdergrupper blev én patrulje mere om året, så ville vi i år 2020 gennemsnitligt være over 100 medlemmer i hver gruppe. Det ville betyde at: • Det Danske Spejderkorps’ medlemstal steg fra 27.500 til 43.000 • Hver gruppe ville i gennemsnit have adgang til 48 % flere forældre som aktive ressourcer • Hver spejder ville have 48 % flere spejdervenner at dyrke spejderlivet med

FOTO : MAD S GOD VIN JENS EN

FOTO: MADS GODVI N JENSE N

At udvikle ledelse ved: • at have en tydeligt formuleret og anvendt ledelsestilgang • at skabe ambitiøse og attraktive ledelser, der arbejder aktivt med visioner • at anvende spejdermetoden til ledelsesudvikling • at styrke uddannelsen af ledelser gennem at: • fokusere på ledelsesgruppen og lederfællesskaber • fokusere på uddannelse i grupperne/enhederne lokalt • have et velfungerende opstartsforløb for nye ledere, som alle nye ledere deltager i • alle ledere årligt deltager i uddannelsestilbud • netværk, der giver sammenhold, erfaringsudveksling og vidensdeling • at udbyde tilbud, om hvordan spejderbevægelsen, Spejdermetoden og -idéen kan anvendes i det lokale samfund

FOTO: FREDR IK CLEME NT

At udvikle “børn leder børn – unge leder unge” ved: • at anvende børn leder børn-princippet i alle vores spejderaktiviteter • at styrke patruljesystemet • at være en aktiv sparringspartner om børn og unges udvikling i skolen og samfundet • at inddrage spejderforældre aktivt, og udbrede forståelsen for Spejderidéen, så de bidrager til en udviklende spejdertid • at afholde events for trops- og seniorspejdere baseret på patruljesystemet • at interagere med det lokale samfund så vores metode og formål opnår endnu større udbredelse • ved at påvirke debatten lokalt såvel som nationalt • ved at samarbejde med andre aktører

At udvikle friluftsliv ved: • at friluftslivet er udgangspunkt for spejderaktiviteter • at vi bruger naturen som et kreativt udviklingsrum • at tænke friluftsliv ind som en aktiv metode i vores uddannelser • at vi åbner naturen for alle gennem aktiviteter arrangeret i samarbejde med andre aktører på området, der viser naturens alsidighed som værende alt fra refleksionsrum til legeplads • at vi udvikler og afholder aktiviteter som adventurespejd, hvor naturen og spejderlivet bliver sat i fokus, og som viser omverdenen nye måder at dyrke friluftsliv

{

Find hele udviklingsplanen på dds.dk/korpset/ide-og-politik/ udviklingsplan-2014-2020

2016

} 17

SK R EG N

Den økonomiske ledelsesberetning 2015 2015 var endnu et år i Det Danske Spejderkorps med mange aktiviteter, som støtter korpsets formål og visionen Spejd 2020. Ydermere var 2015 også det første år med den nye udviklingsplan Spejder skal gøre indtryk, som blev besluttet i november 2014.

orpsets regnskab viser et overskud efteråret 2015 og er en guide til udvikling på i alt kr. 1.013.034 og et underaf spejdergruppen med udgangspunkt i skud på driften før afskrivninger og en lang række erfaringer samt viden på finansielle poster på kr. 2.175.584. området. Også en særudgave af bogen Korpsrådet besluttede som en del Friluftsliv – fra drøm til virkelighed blev af budget 2015 at afsætte midler til alle gruppers eje, og understregede at opprioritering af gruppeudvikling, med spejderliv er friluftsliv. Netværk på tværs et underskud på budget 2015 til følge. af gruppernes interesser opstod i løbet af Spejder Sport har i år givet et overskud året, herunder netværk af store grupper på kr. 3.175.261. På generalforsamlingen og netværk af grupper, der satser på for Spejder Sport i februar 2015 blev familiespejd. Kendetegnende for nævnte besluttet et udbytte, på baggrund af 2014 netværk var, at de sikrede erfaringsudregnskabet, på kr. 735.000 til korpset, veksling og nytænkning inden for orgasom vil understøtte aktiviteterne i Det nisering og aktiviteter. Til kvalificering af Danske Spejderkorps. gruppernes kommunikation blev designKorpsrådsmødet slog igen i 2015 skabeloner udviklet. I regi af Projektet rekord i antal tilmeldte. 1025 deltagere Børneliv er friluftsliv blev skolespejd deltog i 80 workshops, der relaterede sat på dagsordenen som anledning til sig til udviklingsplanen, drøftelse af udvikling og samarbejde med den lokale forslag til beslutninger samt valg af en ny skole og andre aktører. Igen i 2015 har korpsledelse, hvoraf 2/3 blev genvalgt, korpsets udviklingspulje været godt søgt herunder de to spejderchefer. Korpset af grupperne, i år med flere midler i pulforbrugte netto kr. 715.145 på afholdelsen jen end tidligere. De samlede puljemidler af Korpsrådsmødet. blev forbrugt på udviklingsprojekter, der Gruppeudvikling havde med afsæt i gør en forskel. den nye udviklingsplan fortsat høj fokus i Spejder.dk fik for alvor vind i sejlene 2015. Bogen Den Gode Gruppe udkom i hos målgruppen af 10-14 årige spejdere i 2015. Målrettet lederne blev der i efteråret igangsat en undersøgelse af brugen af dds. dk med henblik på at træffe beslutning om udvikling af et nyt ledersite i 2016. Undersøgelsen viste stor tilfredshed med dds.dk som informationskanal, men også at lederne i Det Danske Spejderkorps har stor tilstedeværelse generelt på korpsets digitale platforme. Inden for det trykte medie har Spejdersnus og Track fortsat været den gennemgående kommunikationsindsat målrettet spejderne, mens magasinet Wide udkom 4 gange i 2015 med det

18 2016

formål at inspirere ledere i det Danske Spejderkorps. Uddannelsesmagasinet MOVE og MOVE Mobile har været i løbende udvikling og anvendes flittigt af korpsets ledere. Samlet set har korpset investeret kr. 2.801.157 i aktiviteter i DDS Kommunikation målrettet nuværende og fremtidige medlemmer. Det blev i 2015 besluttet at igangsætte udviklingen af et nyt medlemssystem, der vil erstatte det nuværende medlemssystem Blåt Medlem primo 2017. Medlemssystemet udvikles i samarbejde med KFUM-Spejderne i Danmark og De grønne pigespejdere. Beslutningen om igangsætning af udviklingen af Spejdernes Medlemsservice blev taget på baggrund af en grundig forundersøgelse. Udgifterne til udviklingen af det nye medlemssystem beløb sig til kr. 693.874 i 2015. I 2015 deltog DDS Relationer med en delegation til fælles nordisk konference i Island som en del af korpsets engagement i på både World Organization of the Scout Movement og World Association of Girl Guides and Girl Scouts. Det Danske Spejderkorps er medlem af begge organisationer, og bidrager med medlemmer i flere arbejdsgrupper på internationalt niveau. Folkemødet på Bornholm blev også i 2015 et fælles arrangement på tværs af spejderkorps, hvor DDS Relationer bidrog med deltagelse og en koordinerende indsats. Korpset har investeret kr. 460.000 i vores samarbejde med eksterne relationer som fx Verdensorganisationerne, Folkemødet, Dansk Ungdoms Fællesråd, Friluftsrådet, Børne- og Ungdomsorganisationernes Landssamråd, Unicef og Spejderefterskolerne. DDS Program arbejder fortsat med programfornyelsen, der blev iværksat for år tilbage. Udviklingsområder og dannelsesideal har haft særlig fokus i

FOTO: MORTEN BJERRUM LARSEN

FOTO : MOR TEN HAT TING VOLT ELEN

programfornyelses-arbejdet og en undersøgelse omkring milepæle i børns og unges liv er blevet udarbejdet. Adventurespejd, internationale spejderoplevelser og sø-aktiviteter er stadig i god udvikling og væsentlige aktiviteter i DDS Program. Med en investering i uddannelse på kr. 4.695.039 har DDS Uddannelse i 2015 uddannet over 2.500 af korpsets nuværende og kommende ledere fordelt på et stigende antal kurser og uddannelsesforløb. Stor opbakning til ungdomskurserne fortsætter samtidigt med at antallet af lederkurser er stigende, hvilket har en positiv effekt med et markant øget deltagerantal på kurserne målrettet voksne. Ledelsesudvikling inden for gren-, gruppe- og divisionsledelse, der sikrer dygtige og motiverede ledere, er fortsat omdrejningspunkt i DDS Uddannelse. Ejendommene, som ejes af Det Danske Spejderkorps, har i 2015 omsat for kr. 6.202.000, og har et resultatet af driften før afskrivninger, der viser et overskud på kr. 652.708. Der afskrives i 2015 samlet set kr. 1.042.708 på korpsets ejendomme samt kr. 520.356 på Spejdercenter Holmen. Ejendomsudvalget og de enkelte hytteudvalg arbejdede fortsat med at sikre en bæredygtig udvikling af korpsets faciliteter som ramme for godt spejderarbejde blandt andet i dialog med DDS Uddannelse og DDS Program. Salg er Holmgaard ved Stevninghus var en længere proces men i 2015 blev Holmgaard solgt for kr. 3.300.000 med en regnskabsmæssig avance på

kr. 2.398.323. Hermed blev det også nødvendigt at finde en ny løsning på opbevaring af korpsets materielt. Aftale blev indgået med Spejder Sport om leje af lokaler til opbevaring af materiel samt håndtering af udlejning. Materiel blev overført til Spejder Sport i efteråret 2015. Korpsets landslotteri omsatte i 2015 for kr. 1.450.274 og gav et overskud på kr. 795.660. Deltagende grupper tjente samlet set kr. 678.061 på landslotteriet. Korpsets indtægter i 2015 i forhold til kontingent, midler fra Tips- og Lottomidlerne, momskompensation og øvrige indtægter på i alt kr. 22.852.220 er på niveau med indtægterne i 2014. Driftstilskuddet fra DUF på kr. 7.886.759, inklusiv refusion af internationale omkostninger, er primært gået til drift af korpskontoret, udvikling af grupper og generelt landsdækkende spejderarbejde.

Korpset har i 2015 afholdt aktiviteter i regi af de eksternt finansierede projekter Børneliv er Friluftsliv samt Førstehjælpskurser for kr. 1.057.032 Kr. 400.000 er hensat i balancen for de to projekter til aktiviteter i 2016. Ved udgangen af 2015 bevilligede Lauritzen fonden kr. 175.000 til forankring af ny organisationsstruktur i de store spejdergrupper og Nordea-fonden bevilligede kr. 3.815.000 til bådpulje for investering og renovering af både med gruppeudvikling og udbredelse af søspejder-aktivitet til følge. Korpskontorets nettoudgifter er kr. 12.463.739. Korpskontoret har i 2015 i gennemsnit haft ca. 22,5 årsværk ansat. Samarbejdet mellem de 5 anerkendte spejderkorps i Danmark blev i 2015 formaliseret i etablering af foreningen Spejderne. Forberedelserne af etablering af Spejderne som selvstændig forening samt støtte i realiseringen fra ideen om en Ungdomsø til etableringen af Middelgrundsfonden, der erhvervede øen med bevilling fra Nordea-fonden og A. P. Møller Fonden, udgjorde samlet ca. 1 årsværk på korpskontoret i 2015. Det Danske Spejderkorps ydede i 2015 et lån til Middelgrundsfonden på kr. 3.000.000 til igangsætning af indledende undersøgelser af etablering af Ungdomsøen samt løbende drift af fondens arbejde. Lånet tilbagebetales senest med udgangen af 2016. Det Danske Spejderkorps havde i 2015 udlæg til Spejdernes Lejr 2017 på kr. 2.052.203 Korpsledelsen er fokuseret på en fornuftig anvendelse af midlerne i Det Danske Spejderkorps. Korpsledelsen finder årets resultat tilfredsstillende og vurderer, at Det Danske Spejderkorps er rustet i forhold til fremadrettede indsatser.

SK R EG N

5-ÅRS OVERSIGT

Kontingent

2015

2014

2013

2012

2011

(DKK 1.000)

8.525

8.210

7.900

7.676

7.215

Tipstilskud

7.887

7.874

8.027

8.089

8.311

Ejendomme

4.665

5.398

4.673

4.730

4.916

5.270

31.850

Sommerlejre Øvrige indtægter

13.864

11.590

12.534

12.363

12.986

INDTÆGTER I ALT

34.941

33.071

38.404

64.708

33.428

Aktiviteter

19.046

15.883

14.821

14.577

14.825

Administration

13.015

13.162

12.529

12.009

10.552

Ejendomme

5.055

7.649

10.326

6.427

6.310

200

37.251

37.116

36.693

37.875

70.264

31.696

3.189

5.300

3.933

4.126

5.379

Sommerlejre UDGIFTER I ALT Afskrivninger og finansielle poster RESULTAT

1.014

1.678

4.462

-1.430

7.110

Ejendomme

28.465

30.202

31.279

35.909

38.062

Aktier i Spejder Sport A/S

43.383

40.943

35.454

30.044

26.278

Værdipapirer

9.571

14.264

17.153

8.162

9.021

Likvider

6.147

9.334

6.621

10.731

8.997

Øvrige aktiver

14.103

9.110

8.862

9.458

7.948

101.669

103.852

99.369

94.302

90.305

91.505

91.457

89.583

85.121

87.030

1.758

1.821

1.668

1.613

1.363

Langfristet gæld

2.985

3.391

3.833

Kortfristet gæld

5.421

7.184

4.284

7.568

1.895

AKTIVER I ALT Egenkapital Hensættelser

PASSIVER I ALT

101.669

103.852

99.369

94.302

90.305

ANTAL MEDLEMMER*

29.190

28.641

27.659

27.233

26.831

ANTAL MEDLEMMER U/30 ÅR*

24.356

23.489

22.742

22.386

22.119

*medlemstal ej revideret

20 2016

r eg n

SKAB

RESULTATOPGØRELSE 1. JANUAR - 31. DECEMBER 2015

REGNSKAB BUDGET REGNSKAB 2015 (DKK)

2015 (DKK 1.000)

2014 (DKK 1.000)

INDTÆGTER Korpset

22.852.220

20.618

21.556

Korpsledelsen

2.047.071

1.122

1.329

DDS Program

1.014.015

2.848.365

3.760

2.978

820

326.032

300

433

DDS Uddannelse DDS Gruppeliv DDS Kommunikation DDS Relationer

6.202.000

5.604

6.811

Korpskontoret

1.785.343

1.363

1.265

Eliminering af korpsets egen leje

-1.537.113

-1.413

35.537.933

33.587

33.071

Korpset

-4.871.248

-3.500

-3.434

Korpsledelsen

-3.434.120

-3.640

-3.209

DDS Program

-1.785.791

-1.337

-1.049

-4.695.039

-6.219

-5.441

-669.561

-1.835

-168

-2.801.157

-2.315

-3.514

DDS Ejendomme

INDTÆGTER I ALT UDGIFTER

DDS Uddannelse DDS Gruppeliv DDS Kommunikation DDS Relationer

-570.630

-543

-613

DDS Ejendomme

-6.562.789

-5.716

-7.972

IT drift og medlemssystem

-1.388.587

-1.928

-784

Strategisk økonomiudvalg

-230

-7.969

-30

-12.463.739

-10.155

-11.923

1.537.113

1.413

UDGIFTER I ALT

-37.713.517

-37.448

36.693

RESULTAT FØR FINANSIELLE POSTER

-2.175.584

-3.861

-3.622

Afskrivninger driftsmidler og Holmen

284.055

-2.700

-1.376

Spejder Sport A/S, resultat

3.175.261

4.500

6.114

583.746

765

Projektporteføljegruppe Korpskontoret Eliminering af korpsets egen leje

Finansielle indtægter Finansielle udgifter

-854.443

-7

-204

FINANSIELLE POSTER I ALT

3.188.619

1.793

5.300

ÅRETS RESULTAT

1.013.034

-2.068

1.678

Resultatet disponeres således: Henlagt til reserve (spejder Sport A/S)

2.440.261

5.489

Regulering opskrivningsreserve (ejendomme)

-964.963

-94

Overført til disponibel egenkapital

-462.264

-3.717

1.013.034

1.678

2016

SK R EG N

BALANCE AKTIVER PR. 31. DECEMBER 2015

REGNSKAB REGNSKAB 2015

2014

(DKK)

28.459.091

29.791.507

MATERIELLE ANLÆGSAKTIVER Ejendomme Igangværende byggeri IT-installationer og udstyr Maskiner MATERIELLE ANLÆGSAKTIVER

5.773

410.432

534.833

367.538

49.958

28.999.697

30.619.435

Spejder Sport A/S

43.383.104

40.942.843

Bloklån efterskoler

3.150.000

3.400.000

8.000

Deposita Lån til grupper afdrag efter 2015

112.000

152.000

FINANSIELLE ANLÆGSAKTIVER

46.645.104

44.502.843

ANLÆGSAKTIVER I ALT

75.644.801

75.122.278

178.352

291.290

Varelager Debitorer, grupper og divisioner

4.904.200

4.186.554

Værdipapirer

9.570.863

14.263.595

Andre debitorer

5.076.648

Lån til grupper afdrag 2016

79.000

99.150

Andre tilgodehavender

68.496

555.536

Likvide beholdninger

6.146.995

9.333.810

OMSÆTNINGSAKTIVER I ALT

26.024.554

28.729.935

AKTIVER I ALT

101.669.355

103.852.213

BALANCE PASSIVER PR. 31. DECEMBER 2015

REGNSKAB REGNSKAB 2015

2014

(DKK)

49.544.209

50.971.436

EGENKAPITAL Disponibel egenkapital Opskrivningshenlæggelser på aktiver

41.960.798

40.485.500

91.505.007

91.456.936

1.026.486

1.070.876

731.874

749.812

FORMÅLSBESTEMTE HENSÆTTELSER

1.758.360

1.820.688

Etableringstilskud

2.985.000

3.391.000

LANGFRISTET GÆLD

2.985.000

3.391.000

2.915.959

2.159.668

EGENKAPITAL Hensættelse Karen Louise Meulengracht Aktivitetssikring søfartøjer

Kreditorer Feriepengeforpligtelse Anden gæld KORTFRISTET GÆLD PASSIVER I ALT

22 2016

572.001

525.555

1.933.028

4.498.366

5.420.988

7.183.589

101.669.355

103.852.213

r eg n

SKAB

BUDGET

1. JANUAR - 31. DECEMBER 2016

Budget 2017 Budget 2016 ESTIMAT 2016 RESULTAT 2015 (DKK 1.000) Korpset

22.844 -4.432

Korpsledelsen

18.412

-3.702

-2.745

-3.925

18.783

-4.300

-2.025

-3.750

-14.192

-700

-931

18.350

17.982

-1.850

-1.387

-12.400

-10.679

-753

-772

-2.479

-1.847

-670

-2.702

-2.475

-559

-571

1.167

-361

-792

-1.389

-100

-8

-10

-2.127

-2.177

1.900

2.185 -12.738

(DKK 1.000)

22.650

1.900

3.490 -16.228

(DKK 1.000)

22.485

915 -3.660

Korpskontoret

(DKK 1.000)

2,200 -12.007

-14.600

-931

-753

Enheder i den fælles organisation Program

-700

Uddannelse

4.239 -6.548

Gruppeliv

Projektporteføljegruppe

Frivillig udvikling Patrulje

-2.690

-3.005

-490

-643

-4.545

-2.525

-30

-146

-110

-30

-643

1.172

-4.666 -

-775

-792 -

-30

-110

-100

-30

-10

-30

-559 5.833

-3.000 -

-775

298

5.717 1.047

-6.965 -

-890

-30

-2.479

480

-890

Strategisk økonomiudvalg

5.272 -4.225

-6.965

4.486

-490

Ejendomme*

-2.309

380 -3.070

Relationer

4.486

Kommunikation

Resultat af primær drift

-3.309

-1.600

Afskrivninger

-2.765

-3.399

284

Finansielle poster mv.

4.606

4.968

2.906

Årets resultat

-1.468

-31

1.013

Omsætning (uden finansielle poster) i alt

37.140

37.253

37.074

-40.449

-38.853

-39.251

Udgifter (excl. finansielle poster og afskrivning) i alt *Uden Spejdercenter Holmen

2016

SK R EG N

SPEJDERSPORT A/S 5-ÅRS OVERSIGT

2015

2014

2013

2012

2011

(DKK 1.000)

40.259

40.821

35.737

33.273

33.498

4.060

7.828

6.979

6.011

7.633

HOVEDTAL Bruttofortjeneste Driftsresultat Resultat af finansielle poster

3.175

6.114

5.410

4.766

5.758

Egenkapital

43.383

40.943

35.454

30.043

26.278

Samlede aktiver

69.522

68.155

60.694

53.111

47.551

2.657

4.534

2.464

2.165

1.133

7,5

16,0

16,5

16,9

24,6

62,4

60,1

58,4

53,5

55,3

Årets resultat

Investeringer i materielle anlægsaktiver NØGLETAL Egenkapitalens forrentning (%) Soliditetsgrad (%)

Kontingent 2017 Kontingentet fastsættes til kr. 303,75 hvilket svarer til en regulering på kr. 1,50. Kontingentet opkræves således i 3 rater a kr. 101,25. Korpskontingentet for 2017 fastsættes med 2016 som udgangspunkt (302,25) og forhøjes svarende til nettoprisindeks for juli 2016 afrundet.

24 2016

FOTO: LINE MAJ ‘TOPSI’ HEDEGAARD

Ko r

d smø sp r å d

e 2 0 16

§ 36 I LOVHÆFTET 1. Dagsorden for det ordinære korpsrådsmøde skal mindst omfatte: a. Valg af dirigent og referent b. Godkendelse af mødets forretningsorden c. Beretning fra korpsledelsen d. Fremlæggelse af årsregnskab for 2015 til godkendelse og estimat for 2016 til orientering e. Væsentlige beslutninger om korpsets fremtid: 1. forelæggelse af planer for det kommende år 2. b eslutninger i øvrigt om korpsets udvikling, spejderarbejde mv. f. Behandling af indkomne forslag g. Behandling af lovforslag h. Vedtagelse af budget for 2017, herunder fastsættelse af kontingent i. Valg af spejderchefer j. Valg af øvrige medlemmer til Korpsledelsen k. Valg af medlemmer og suppleanter til valgudvalget l. Valg af revisor m. Eventuelt

RSEN FOTO : NIKO LAJ BRÜN NICH JESPE

FOTO: NIKOL AJ BRÜNN ICH JESPE RSEN

Ko r p s rå

1. Korpsrådets sammensætning (Det Danske Spejderkorps’ Love § 34) 1. Alle medlemmer, som er 15 år eller derover, har adgang til Korpsrådsmødet. 2. Hver gruppe, hver division, hvert anerkendt spejdercenter og anerkendt arrangement har op til to stemmer i Korpsrådet. 3. Korpsledelsens medlemmer har hver én stemme i Korpsrådet. 2. Korpsrådet er korpsets øverste myndighed (Grundloven § 7.2) 1. Korpsrådet træffer alle overordnede beslutninger i forhold til korpsets vision og handlingsplaner, regnskab og budgetter, ændring af grundlov og love samt andre overordnede forhold. 2 Korpsrådet vælger spejderchefer, korpsledelse, valgudvalg og revisionsfirma, jf. dagsorden for korpsrådsmøde (Det Danske Spejderkorps’ Love § 36). 3. Valg af dirigenter, referenter, redaktionsudvalg, stemmetællere 1. Korpsrådet vælger to dirigenter, som på Korpsrådets vegne skal sikre, at mødet gennemføres i overensstemmelse med korpsets love og forretningsordenen, og at mødet i øvrigt afvikles på en hensigtsmæssig måde. 2. Dirigenterne træffer under ansvar over for Korpsrådet suverænt alle nødvendige beslutninger om mødets afvikling. 3 Korpsrådet vælger desuden to referenter, et redaktionsudvalg, et antal facilitatorer og et antal stemmetællere. 4. Indflydelsestorvet 1. Dagsordenspunkter, der styrkes gennem debat, drøftes på Indflydelsestorvet. Dette værende dagsordenspunkterne, der omhandler beretning, regnskab, plan for det kommende år og planer i øvrigt, lov- og beslutningsforslag, budget, herunder kontingent og forslag til revisor. 2. Indflydelsestorvet og plenum er åbent for alle korpsrådsmødets deltagere, og alle deltagere har taleret, hvad enten deltagerne har stemmeret eller ej. 3. På Indflydelsestorvet bliver debatterne styret af et antal facilitatorer.. Facilitatoren leder og formidler debatten, således at alle kan komme til orde, og således at der sikres fremdrift i debatten. Facilitatoren gør tydeligt opmærksom på, hvilke emner og forslag der debatteres i den pågældende debat. 4. Såfremt tre deltagere i en debat ønsker et skriftligt referat af spørgsmål og tilhørende svar i debatten, skal disse deltagere udarbejde ønskede referat. Referatet godkendes af facilitatoren. Det godkendte referat sendes i tekstdokument (Word eller lign.) til redaktion@dds.dk senest lørdag kl. 19.00. Referatet offentliggøres sammen med beslutningsdokumentet og medtages som bilag til referatet fra korpsrådsmødet.

5. Ændringsforslag 1. Korpsledelsen eller korpsrådsmedlemmer fra mindst tre forskellige enheder i korpset kan fremsætte ændringsforslag til lov- eller beslutningsforslag, planer, budget, kontingent og revisor. 2. Der er indrettet en skrive-cafe, hvor ændringsforslagsstillere opfordres til at kvalificere, skrive og få sparring med relevante ressourcepersoner omkring ændringsforslag. 3. Udkast til ændringsforslag skal være fremsat skriftligt til redaktionsudvalget senest lørdag den 19. november 2016 kl. 19.00 pr. mail til redaktion@dds.dk. Der kan ikke stilles ændringsforslag i plenum. 4. Lørdag den 19. november 2016 kl. 19.00 mødes redaktionsudvalget sammen med dirigenterne og påbegynder arbejdet med det egentlige beslutningsdokument, herunder også afstemningsrækkefølgen. 6. Redaktionsudvalget 1. Korpsrådet vælger et redaktionsudvalg på seks personer. Udvalget er sammensat af en formand og en næstformand, som ikke er medlemmer af Korpsrådet, og fire personer, som på valgtidspunktet er medlemmer af Korpsrådet. De fire personer fordeles således: •2 personer, der vælges iblandt repræsentanter fra grupper/arrangementer/centre • 1 person, der er vælges iblandt repræsentanter fra divisionerne • 1 person, der vælges iblandt Korpsledelsens medlemmer. 2. Redaktionsudvalget arbejder under ansvar over for dirigenterne og Korpsrådet. Redaktionsudvalgets opgave er at sikre, at forslag, der bringes til afstemning, er klare og forståelige, og at de ikke er i modstrid med Det Danske Spejderkorps’ love eller landets love. 3. Redaktionsudvalget kan foretage indholdsmæssige ændringer i et forslag, når forslagsstillerne forinden har givet accept. 4. Redaktionsudvalget samler alle forslag og ændringsforslag i et beslutningsdokument, som formidles alle deltagere. 5. Beslutningsdokumentet er udgangspunkt for afstemningerne, der foretages af Korpsrådet. 6. Beslutningsdokumentet udgives, som udgangspunkt, elektronisk. Korpsrådsmødets deltagere har ved tilmelding haft mulighed for at vælge mellem den fysiske udgave (papir) og den elektroniske udgave. Det udgivne elektroniske og fysiske dokument skal være i en klar og læsbar form.

ds m

ø de 2

mindelig generalforsamlingspraksis bede om “ordet til forretningsordenen” og stille forslag til mødets beslutningsprocedure. 3. Behandling af lov- og beslutningsforslag, samt ændringsforslag: a) Ved behandling af forslag og ændringsforslag vil dirigenterne kort beskrive forslaget og i visse tilfælde gøre rede for baggrunden. b) Dirigenterne meddeler for hvert enkelt forslag med tilhørende ændringsforslag rækkefølgen af afstemninger. c) Hovedreglen er, at det “mest vidtgående” ændringsforslag sættes til afstemning først. Dirigenterne træffer til enhver tid suverænt afgørelse om afstemningsrækkefølgen. d) D et er dirigenternes opgave at sikre tilstrækkelig klarhed, sådan at Korpsrådet kan træffe beslutning. Dirigenterne kan tillade forsamlingen at stille faktuelt opklarende spørgsmål. Dirigenterne kan bede forslagsstilleren eller øvrige personer med en speciel viden på området om at tydeliggøre formålet, afklare faktuelle forhold og redegøre for konsekvenserne af et forslag. 4. Alle lov- og beslutningsforslag eller ændringsforslag, som vedtages af Korpsrådet, vil først træde i kraft ved korpsrådsmødets afslutning, medmindre andet eksplicit er angivet i forslaget. 8. Regler for afstemninger 1. Hvert tilstedeværende korpsrådsmedlem, henholdsvis fremmødt registreret suppleant, har én stemme. Afgivning af stemme kan kun ske ved personligt fremmøde (Det Danske Spejderkorps’ Love § 34). 2. Forslag eller ændringsforslag vedtages med almindelig stemmeflerhed. Ved afstemninger om grundloven kræves dog 2/3 majoritet (Grundlovens § 8). 3. Dirigenten kan bestemme, at en afstemning skal være skriftlig. Ønske fra forsamlingen om skriftlig afstemning skal følges, såfremt det er støttet af mindst 25 korpsrådsmedlemmer. 4. Ved valg af spejderchefer og korpsledelse henvises til bestemmelserne i korpsets love (Det Danske Spejderkorps’ Love § 39- § 41). Valg af spejderchef og korpsledelsen sker altid ved skriftlig afstemning. 9. Fortolkning af forretningsorden 1. I tilfælde af uenighed om fortolkning af forretningsordenen i forhold til korpsets love og grundlov skal bestemmelserne i forretningsordenen altid vige for korpsets love og grundlov.

7. Korpsrådets beslutningsproces 1. Dirigenterne beskriver kort afstemningsproceduren og oplyser antal stemmeberettigede, der er til stede. 2. Korpsrådsmedlemmer kan i henhold til al-

2016

0 16

Ko r

d smø sp r å d

e 2 0 16

Valg til Korpsledelsen

ormalt vælger vi medlemmer til vores korpsledelse i ulige år, men i år er der blevet en plads ledig i korpsledelsen, efter et korpsledelsesmedlem har valgt at udtræde. Når medlemmer udtræder af korpsledelsen før tid i et lige år, så skal der afholdes et valg til korpsledelsen for den ledige plads i den resterende periode. Valget gælder således kun et år, frem til næste korpsrådsmøde, og det er naturligvis kun kandidater der opstiller til den ledige plads der er på valg. Reglerne er ret simple: den kandidat med flest stemmer bliver valgt ind i

korpsledelsen. Dog skal kandidaten opnå mere end 25% af stemmerne for at blive valgt ind. Hvis ingen af kandidaterne har opnået 25% af stemmerne, så fortsætter vi til valgrunde nr. 2. I dette tilfælde kan dirigenterne vælge at lade kandidater, der har opnået mindre end 10% af stemmerne, udgå. Hvis vi står en i en situation hvor der er stemmelighed, vil der blive foretaget lodtrækning. Hvis ingen af kandidaterne opnår minimum 25% af stemmerne, så bliver der ikke valgt nogen ind i korpsledelsen. Det er derfor de 25% af stemmerne der ultimativt afgør om en kandidat kan væl-

To vigtigste mærkesager 1. Kommunikation. Både fra korpsledelsen til resten af korpset, og den måde vi tiltaler og omtaler hinanden og hinandens arbejde på. Herunder sociale medier. 2. Integration af grupperne i korpsledelsens arbejde, så grupperne føler større ejerskab i de beslutninger, der bliver truffet

Elizabeth Brautsch Sand, 24 år Stud.mag i journalistik

SPEJDER CV 2008-2012: Minileder i Alugod 2011-2012: DA MIN/MIK i Hareskov division 2011-2013: Young Spokesperson 2011-2015: DDS Kommunikation og medier 2011-2014: Plan T 2000-nu: Gruppemedlem i Alugod 2010-nu : Solaris: 2015-nu : DDS Samarbejdsland: 2016-nu: Kommunikation/WEB på Spejdernes Lejr 2017

28 2016

Hvilke styrker kan jeg bidrage med i korpsledelsen? Jeg kan bidrage med en bachelorgrad i International virksomhedskommunikation og en påbegyndt kandidatgrad i journalistik. Den vej igennem har jeg forståelse for, hvordan kommunikation kan gøres klart, tydeligt og målrettet. Derudover har jeg bred erfaring i korpset. Jeg har været minileder i min lokale gruppe, siddet i divisionsledelsen og arbejdet centralt med både ledelseskurser, kommunikation, adventurespejd og internationalt samarbejde.

ges ind eller ej. Reglerne for valg til korpsledelsen står i §39 og §41 i lovhæftet.

Mød kandidaterne Med én plads ledig i korpsledelsen skal der foretages valg ved årets korpsrådsmøde. Der er tre opstillede kandidater, som du kan læse mere om her i magasinet. Du kan også møde dem på en række forkorpsrådsmøder, samt møde dem på korpsrådsmødet fredag aften kl. 19:00-20:00 i Multihuset og lørdag kl. 16:30-17:00 under kaffepausen. Valget finder sted søndag formiddag.

Hvorfor er det vigtigt for Det Danske Spejderkorps, at jeg bliver en del af ledelsen? Jeg brænder for kommunikation og for at kortlægge beslutningsprocesser, så de ikke bliver misforstået. Undertiden er der en tendens til, at intentioner bliver misforstået, synes jeg. Det er en skam, for det skyggelægger alt det gode arbejde, der bliver lagt rundt omkring i korpset. Jeg mener, at jeg med mine brede erfaring i spejderverdenen samt mit uddannelsesståsted kan kaste lys over fremtidige misforståelser og derved gøre det sjovere og nemmere at være frivillig i DDS på alle niveauer af vores organisation.

Hvordan ser Det Danske Spejderkorps ud i 2020, hvis jeg bliver valgt? I 2020 er foreningen Spejderne velfungerende Vi har en ordentlig tone mellem hinanden og respekterer hinandens arbejde Der er klare og tydelige meldinger fra korpsledelsen, når der træffes beslutninger.

Ko r p s rå

Louis Holm Jørgensen, 21 år Studerende på KVUC HF

SPEJDER CV 2014-nu: Spejder i Ballerup Gruppe 2011-2014: Ung i Gruppeledelsen i Ballerup Gruppe 2012-2014: Juniorleder 2013-nu: Divisionsledelsen 2014-nu: DaSen i divisionsledelsen 2014-nu: Medlem af Contra – DaSen netværk i Nordsjælland

Peter Erkmann, 52 år Selvstændig

SPEJDER CV Medlem af DDS siden august 1972. Har bl.a. været tropsleder, gruppeleder og divisionsledelsesmedlem. Er nu GL og DC.

To vigtigste mærkesager 1. At styrke de steder, hvor en seniorgren er andet end “bare” en ressource for nye ledere. Som nyoprykket seniorspejder skal der selvfølgelig være hjælpemidler til en god start på seniorlivet. Ældre seniorer eller ledere med bred erfaring kan hjælpe de unge med at komme godt i gang med deres udvikling og seniorliv. Bl.a. oplyse om de mange muligheder man har seniorspejder så som fede kursus, ledererhverv, løb, divisionsarbejde og personlige eller klanprojekter Ved at sikre en aktiv seniorgren i udvikling, kan vi bedre understøtte vores formålsparagraf. 2. At forbedre kommunikationen fra den enkelte spejder til korpsledelsen og vise versa. Fordi gennemsigtighed og den enkelte spejders indsigt i korpset og korpsledelsen er vigtigt for vores repræsentative demokrati.

Hvilke styrker kan jeg bidrage med i korpsledelsen? Den erfaring og referanceramme, jeg kan bidrage med er meget alsidig. Min spejderidentitet er bygget på grengruppe- og divisionsledelsesarbejde, samt fra Contra, som er en enhed af DaSen’ere og andre engagerede seniorer fra nordsjælland. Alt dette giver mig en bred palet af input fra hele korpset.

To vigtigste mærkesager 1. Grupperne skal opleve støtte og udvikling Mange grupper vil gerne have flere ledere, flere spejdere og en bedre økonomi. Med 400+ grupper, kan vores konsulenter ikke støtte udviklingen i alle grupper. Derfor var det godt, at korpsrådet i 2015 vedtog, at divisionerne skal støtte gruppernes udvikling. Det er en rigtig stor opgave, som jeg synes at korpsledelsen skal sætte endnu større fokus på. Jeg mener, at divisionerne skal tilbydes netværk, støtte, inspiration, ledelse, uddannelse, mentorordninger m.v., i langt større omfang, så de bedre kan løfte opgaven i forhold til grupperne. 2. Ledelsen af korpset Vores korpsledelse udvikler sig i disse år til en strategisk ledelse. Strategisk ledelse er vigtig, men det sker på bekostning af ledelsen af korpset. Korpsledelsens opgave er jf. vores love, at lede korpset, og denne opgave

bør prioriteres højere.

Hvorfor er det vigtigt for Det Danske Spejderkorps, at jeg bliver en del af ledelsen? I ledelsen vil jeg have bedre mulighed for at bruge min energi og motivation for at udvikle seniorgrenen. Jeg vil kunne anvende kompetencer inden for koordinering, motivering og engagering af seniorspejdere, samt aktivering af mit netværks ressourcer. Det har jeg gennem mit arbejde i divisionsledelsen som DaSen i forvejen stor erfaring med. Når jeg engagere mig i netværk eller en ledel-

Hvilke styrker kan jeg bidrage med i korpsledelsen? Jeg kan bidrage med rigtig stor viden om, hvad det er grupperne mangler og efterspørger, for at kunne udvikle sig til velfungerende grupper, med de ønskede ledere, spejdere og økonomi. Jeg kan bidrage med viden om, hvordan divisionerne bedst kan støtte grupperne i deres udvikling. Jeg har arbejdet med organisationsudvikling i både store og små virksomheder, og de seneste år har jeg i samarbejde med en række kommuner, levet af at udvikle lokale foreninger, så jeg har et meget stort kendskab til, hvilke behov, ønsker og udfordringer grupperne har.

ds m

ø de 2

sesgruppe, går jeg meget grundigt til værks. Dette gælder både i Contra samt på divisions- og gruppeledelsesniveau, ligeledes i et fremtidig korpsarbejde. Hvordan ser Det Danske Spejderkorps ud i 2020, hvis jeg bliver valgt? I 2020 har Det Danske Spejderkorps en mere udtalt målsætning om at spejderarbejde ikke kun er for sjov. Som spejderorganisation har vi en unik mulighed for at udfordre børn og unge på en anden måde end en fodboldklub. Det Danske Spejderkorps har formuleret seks områder der beskriver hvordan vi bør udvikle os som spejdere personligt. De seks områder, identitet, fysisk, åndelig, social, intellektuel og emotionelt, er allerede en naturlig del af vores spejdervirke. Men prøv at forestille dig at man i sin seniortid arbejder målrettet med personlig udvikling på de seks punkter? For mig er præcis dette essentielt.

• sætte mere fokus på grupperne, • styrke kommunikationen og • skabe mere fokus på DDS’ formål, værdier, branding etc. Hvordan ser DDS ud i 2020, hvis jeg bliver valgt? Jeg vil arbejde for, at DDS i 2020 har en stærk ledelse, hvor grupperne oplever, at de er i fokus. Vi har et endnu stærkere brand, hvor vores demokrati, vores formål og vores værdier med ligeværd uanset køn og seksualitet, står klart blandt medlemmer og i befolkningen. Vores medlemstal vokser stødt – og vi har engageret os endnu mere i at hjælpe børn og unge, der har behov for støtte.

Hvorfor er det vigtigt for Det Danske Spejderkorps, at jeg bliver en del af ledelsen? Det er vigtigt, at jeg bliver medlem af korpsledelsen, fordi jeg vil:

2016

0 16

fo rs

lag

LOV- OG BESLUTNINGSFORSLAG på korpsrådsmødet i Skrivecaféen Igen i år kan du i løbet af lørdagen besøge skrivecaféen. Her kan du med andre motiverede diskutere og skrive på ændringsforslag til de lov- og beslutningsforslag, der er fremsat på årets korpsrådsmøde. Redaktionsudvalget, personer fra lovudvalget, og facilitatorer vil være til stede, og du kan få deres hjælp til at udforme dine ændringsforslag, så de bedst muligt afspejler den mening, du ønsker at få frem, og så de teknisk og lovmæssigt er i orden. For at opnå den størst mulige kvalitet, opfordres alle, der er interesserede i at udforme ændringsforslag, til at deltage i skrivecafeen. Her er der også opstillet afleveringsklare pc’er frem mod aftenens deadline klokken 19.00. Demokratilaboratoriet I år kan du som noget nyt besøge demokratilaboratoriet. Her stiller vi skarpt på demokratiet i Det Danske Spejderkorps, og du vil få mulighed for at debattere fremtidens demokrati. Spørgsmål som demokratiforståelse og god debatkultur vendes og diskuteres. Som en del af demokratilaboratoriet finder du også fremtidsværkstedet, hvor vi går i arbejdstøjet og tester ideer, tænker langsigtet og udvikler forslag til lov- og beslutningsforslag i 2017 og 2018. Præsentation af lovforslag på indflydelsestorvet På korpsrådsmødet skal vi tage beslutning om forslag til ændringer af lovene for Det Danske Spejderkorps. Forud for korpsrådsmødet har spejdere over hele landet kunnet indsende deres forslag, og før Korpsrådet er i stand til at træffe beslutning i forhold til de fremsatte lov- og beslutningsforslag, kommer de forskellige forslag til debat. Disse forslag debatteres i løbet af lørdagen på indflydelsestorvet. Redaktionsudvalget samler om aftenen de eventuelle ændringsforslag, som debatterne leder til. Søndag formiddag stemmer Korpsrådet så om alle forslag og ændringsforslag. Præsentationen af lov- og beslutnings-

30 2016

RSEN FOTO : NIKO LAJ BRÜN NICH JESPE

forslag vil i år finde sted på den måde, at alle forslag præsenteres i samme lokale (Auditorium A) ét efter ét. Ved præsentationen vil forslagsstillere motivere deres forslag, og der kan stilles enkelte afklarende spørgsmål fra forsamlingen. Debatten af de enkelte forslag fortsætter derefter i et særskilt lokale henover eftermiddagen. Planen for præsentation af de enkelte forslag og lokalet debatten fortsættes i, kan ses i lokaleoversigten der udleveres på mødet. Der vil ikke være præsentation, eller diskussion af lov- og beslutningsforslag under inspirationsoplæggene kl. 14:00-15:00, men ellers vil præsentationer og diskussioner fortsætte henover dagen. Præsentationen og debatterne vil således foregå sideløbende med det

øvrige program, og det er vigtigt at være til stede ved præsentationens start, da der ikke ventes. I må derfor som gruppe og division fordele deltagelsen på bedst mulige vis. Man kan som deltager ikke forvente, at debatterne begynder forfra, når de først er i gang, men facilitatoren vil med jævne mellemrum sørge for at opsummere. Man skal som deltager dog være opmærksom på, at debatten altid kan dreje i en anden retning, når man har forladt den. Hvis der ud fra debatterne kommer ideer til ændringer af de allerede fremsatte lov- og beslutningsforslag, opfordres I til at gå sammen med andre delegerede om at formulere disse. Ændringsforslag kan udarbejdes, formuleres og afleveres i skrivecaféen.

fo r

slag

Korpsrådsmøde 2016

LOV- OG BESLUTNINGSFORSLAG Tekst i grå kursiv slettes if. forslaget, tekst i blå kursiv tilføjes if. forslaget Lovforslag L1 Foreningen Spejderne Forslag Ny § tilføjes under landsorganisationen (f.eks. § 50) Foreningen Spejderne Korpset deltager i foreningen Spejderne. Korpsledelsen varetager medlemskabet. Beslutninger der medfører suverænitetsafgivelse for korpset samt beslutninger om gennemførelse af landslejr vedtages af Korpsrådet. Motivation Foreningen Spejderne er de senere år blevet formaliseret, og vil givetvis i fremtiden få endnu større betydning for spejderarbejdet i Danmark. Dette sker, uden at det er beskrevet i vores love. Vi ønsker med lovforslaget at sikre foreningen Spejderne en plads på korpsrådsmødet, så der også fortsat er fokus på det vigtige arbejde, der foregår i foreningen Spejderne. Samtidig ønsker vi en klar grænse for, hvornår korpsledelsen skal spørge Korpsrådet forud for beslutninger i foreningen Spejderne. Dette for at sikre Korpsrådets status, som den øverste myndighed i korpset, men i lige så høj grad for at undgå de forskellige tolkninger der vil opstå hvis Foreningen Spejderne ikke optræder i vores love. Forslagsstillere: Martin Eigenbroth, Klitmøller Spejderne Niels Parkegaard-Ottosen, Klit Division Martin Krusell Nielsen, Thisted Spejderne Korpsledelsens kommentar Korpsledelsen støtter ikke forslaget. Baggrund: Korpsrådet besluttede med vedtagelsen af udviklingsstrategien “Spejd2020” den overordnede retning for udviklingen af Det Danske Spejderkorps. Et af de helt centrale pejlemærker i udviklingsstrategien er: “Vi har et fælles spejderarbejde i Danmark”, og der henvises samtidig til, at “bevægelsen har

en strategisk ledelse”. De efterfølgende korpsråd og de skiftende korpsledelser har arbejdet ud fra Spejd2020, som giver et stærkt mandat til at arbejde med det fælles spejderarbejde. En af flere tværkorpslige indsatser er blandt andet etableringen af foreningen Spejderne. Det konkrete forslag: Korpsledelsen har gennemlæst forslaget, og det er uklart, hvad forslaget konkret betyder. Såfremt forslaget vedtages, er det endvidere uklart, hvordan og hvornår Korpsrådet skal tage stilling til hvad. Motivationen fremstår uforståelig og en anelse vildledende. Det er uklart, hvad begrebet suverænitet dækker over, et begreb der oftest anvendes i forbindelse med stater eller EU. Der er ingen relevant parallel til DDS og vores samarbejde i foreningen Spejderne. DDS’ love, som de er i dag, betyder allerede, at ingen anden organisation har mulighed for at pålægge DDS krav, ud over den danske stat. Dermed er der heller ingen andre organisationer, der kan pålægge DDS udgifter. Korpsledelsen finder forslaget uhensigtsmæssigt, hvis konsekvenser er uklare. Korpsledelsen vil på det kraftigste advare om, at beslutningsforslag fremsendes med en intention om, at der skal laves flere ændringsforslag i sidste øjeblik, der kan lede til endnu mere utydelige konsekvenser og med endnu mindre behandlingstid. Generelle overvejelser: I formuleringen af motivationen skriver forslagsstiller, at “Foreningen Spejderne er de senere år blevet formaliseret, og vil givetvis i fremtiden få endnu større betydning for spejderarbejdet i Danmark. Dette sker, uden at det er beskrevet i vores love.” Der er en uhensigtsmæssig tendens til at ønske at skrive flere detaljerede regler og processer ind i Det Danske Spejderkorps’ love; en detailstyring, som begrænser den daglige ledelse og binder fremtidige korpsrådsmøder. DDS’ medlemskab af øvrige paraply- eller interesseorganisationer er ikke nævnt, og bør ikke nævnes specifikt i vores love. DDS har p.t. medlemsskaber eller repræsentationer i over 30 organisationer, herunder f.eks. UNICEF Danmark, Bloddonorerne

i Danmark, Børnerådet, Friluftsrådet, Samrådet, Dansk Ungdoms Fællesråd med meget mere. Disse foreninger og organisationer har endog meget stor betydning for DDS’ rammer og virke; men har hidtil, og vil i fremtiden, fungere fint uden at være beskrevet i DDS’ love. At indføre et medlemskab i vores love vil desuden forhindre korpsledelsen i at træffe beslutninger ifm. samarbejdet; f.eks. udtrædelser, hvis dette i fremtiden kunne skønnes nødvendigt. Der vil så fremover kræves en lovændring i DDS for at ændre på DDS’ medlemskab af foreningen Spejderne. Dette anses for værende særdeles uhensigtsmæssigt. Konklusion: Korpsledelsen kan med ovenstående bemærkninger ikke tilslutte sig forslaget og anbefaler Korpsrådet 2016 at stemme imod forslaget. Korpsledelsen fremsætter ikke ændringsforslag til forslaget. Korpsledelsen anbefaler at drøfte og kvalificere love om DDS’ fremtidige samarbejde i torvebod på korpsrådsmødet med det formål at modne forslag til korpsrådsmødet 2017.

Lovforslag L2 Foreningen Spejderne på dagsordenen Forslag I § 36 stk. 1 (Dagsorden for korpsrådsmøde) tilføjes nyt pkt. d. (efterfølgende punkter hedder herefter pkt. e. til n.): d. Beretning fra foreningen Spejderne Motivation Foreningen Spejderne er de senere år blevet formaliseret, og vil givetvis i fremtiden få endnu større betydning for spejderarbejdet i Danmark. Dette sker, uden at det er beskrevet i vores love. Vi ønsker med lovforslaget at sikre foreningen Spejderne en plads på korpsrådsmødet, så der også fortsat er fokus på det vigtige arbejde, der foregår i Spejderne.

2016

fo rs

lag

Korpsrådsmøde 2016

LOVFORSLAG Tekst i grå kursiv slettes if. forslaget, tekst i blå kursiv tilføjes if. forslaget Forslagsstillere: Martin Eigenbroth, Klitmøller Spejderne Niels Parkegaard-Ottosen, Klit Division Martin Krusell Nielsen, Thisted Spejderne Korpsledelsens kommentar Korpsledelsen støtter ikke forslaget. Baggrund: Korpsrådet besluttede med vedtagelsen af udviklingsstrategien “Spejd2020” den overordnede retning for udviklingen af Det Danske Spejderkorps. Et af de helt centrale pejlemærker i udviklingsstrategien er: “Vi har et fælles spejderarbejde i Danmark”, og der henvises samtidig til, at “bevægelsen har en strategisk ledelse”. De efterfølgende korpsråd og de skiftende korpsledelser har arbejdet ud fra Spejd2020, som giver et stærkt mandat til at arbejde med det fælles spejderarbejde. En af flere tværkorpslige indsatser er blandt andet etableringen af foreningen Spejderne. Det konkrete forslag: Korpsledelsen har gennemlæst forslaget og finder det unødvendigt. Korpsledelsen aflægger ifølge vores love en årsberetning, og i denne årsberetning gør man rede for, hvad der er sket i årets løb, hvilke tiltag og aktiviteter, der er lavet, og man gør status over året. På samme måde som der på tidligere korpsrådsmøder er blevet gjort rede for samarbejde med f.eks. UNICEF eller købet af Middelgrundsfortet og etableringen af Middelgrundsfonden, vil den til enhver tid siddende korpsledelse skulle gøre status over årets forløb. I sådan en status indgår foreningen Spejderne som en helt naturlig del af årsberetningen. Generelle overvejelser: I formuleringen af motivationen skriver forslagsstiller, at “Vi ønsker med lovforslaget at sikre foreningen Spejderne en plads på korpsrådsmødet, så der også fortsat er fokus på det vigtige arbejde, der foregår i foreningen Spejderne.” Korpsledelsen mener, at der via Spejd2020 og i de eksisterende love allerede er sikret et fokus på det vigtige arbejde og samtidig sikret, at foreningen Spejderne indgår i årsberetningen. Der er en uhensigtsmæssig tendens til at ønske at skrive flere

32 2016

detaljerede regler og processer ind i Det Danske Spejderkorps’ love; en detailstyring, som begrænser den daglige ledelse og binder fremtidige korpsrådsmøder. DDS’ medlemskab af øvrige paraply- eller interesseorganisationer er ikke nævnt som faste punkter i årsberetningen; og såfremt man skulle sikre alle relevante punkter, vil emnet “årsberetning” skulle pindes fuldstændigt ud i vores love, og det ville i sidste ende være indskrænkende for, hvad en god årsberetning er. Konklusion: Korpsledelsen kan med ovenstående bemærkninger ikke tilslutte sig forslaget, og anbefaler Korpsrådet 2016 at stemme imod forslaget. Korpsledelsen fremsætter ikke ændringsforslag til forslaget.

Lovforslag L3 Udsendelse af materiale til korpsrådsmødet Forslag Ændring af nuværende § 8, stk. 6 (Rådsmøder), samt ændring af nuværende § 35, stk. 4 (Korpsrådsmøde). § 8. Rådsmøder 6. Hvor der i disse love er angivet, at der skal gives meddelelse, eller at indkaldelser, beskeder, materiale, bilag eller andet skal sendes eller udsendes, kan udsendelse ske med post, elektronisk post, og/ eller ved hjælp af et fælles elektronisk medie, som modtagerne har adgang til. Mødemateriale til korpsrådsmøde, herunder regnskab, budget, indkomne forslag m.v. skal dog udsendes via post jf. § 35 stk. 4, dog ikke til medlemmer der har tilkendegivet, at de ikke ønsker udsendelse som fysisk post. § 35. Korpsrådsmøde 4. Et ordinært korpsrådsmøde annonceres senest 1. juli i et af korpsets medier. Spejdercheferne sender pr. brev, jf. dog § 8 stk. 6, Spejdercheferne udsender, jf. § 8 stk. 6, senest tre uger før mødets afholdelse

indkaldelse til ordinært korpsrådsmøde med dagsorden og mødemateriale til alle bestyrelsesformænd, gruppeledere, divisionschefer, centerledere og arrangementsledere samt til alle personer, som ved udsendelsen er tilmeldt korpsrådsmødet. Spejdercheferne indkalder til ekstraordinært korpsrådsmøde senest to uger efter modtagelse af skriftlig anmodning, og det ekstraordinære korpsrådsmøde skal afholdes senest seks uger efter modtagelse af anmodningen. Motivation Forslaget giver mere frihed til udsendelse af materialer, som i fremtiden vil kunne ske pr. mail, sms (for eksempel med link til siden, hvor man kan hente det), dds.dk med videre. Alle skal selvfølgelig have adgang til relevante materialer i en form og på en måde, hvor de bedst og nemmest kan hente det, sådan at relevant materiale bidrager til et stort antal deltagere på korpsrådsmøderne. Det Danske Spejderkorps bruger årligt kr. 40.000 til porto og kr. 40.000 til tryk af mødemagasin – med de stigende takster på porto er der ingen grund til at tro, at det vil blive billigere i fremtiden. Det kan fortsat være muligt at tilbyde trykt materiale ved ankomst til korpsrådsmødet eller udsendelse via bladpakker og samtidigt reducere spild og spare porto. Forslagsstillere: Korpsledelsen

Lovforslagforslag L4 § 42 Korpsledelsen Forslag Ændring af § 42 stk. 1 med tilføjelse af tre punkter b-d (efterfølgende punkter hedder herefter e-g): 1. Korpsledelsen varetager under ansvar over for Korpsrådet ledelsen af korpset. Korpsledelsen har således det overordnede ansvar for: a. korpsets pædagogiske, administrative

fo r

og økonomiske arbejde b. at understøtte divisionsudvikling c. at facilitere netværk mellem divisionerne d. at understøtte kommunikationen mellem divisionerne, og korpsledelsen og dennes udvalg e. at korpsets arbejde sker i overensstemmelse med formål, arbejdsgrundlag og værdier f. at korpsets love i øvrigt og de af Korpsrådet vedtagne retningslinjer overholdes g. at korpsets arbejde opfylder de medlemskrav, som verdensorganisationerne WAGGGS og WOSM stiller. Motivation Korpsrådet vedtog korpsledelsens tilsvarende formuleringer for divisionerne i forhold til grupperne, på KRM15, og forslagsstillerne mener, at korpsledelsen bør have tilsvarende ansvar over for divisionerne. Forslagsstillere: Peter Erkmann, Kongslejre Division Leif Utermöhl, Søllestedspejderne Morten Kjær Lennon, De Blå Haslevspejdere Martin Hollerup Venborg, Reden 5. Aalborg Annelise Pedersen, Køgespejderne Carsten Marckmann Christiansen, Svend Gynge Division Casper Judson, Karl af Riise – Sorø Korpsledelsens kommentar Korpsledelsen støtter ikke forslaget. Baggrund: Korpsledelsen har de seneste to år haft stor fokus på divisionsledelsernes rolle i Det Danske Spejderkorps. En arbejdsgruppe under korpsledelsen arbejdede i perioden 2014-2015 intenst med spørgsmålet og havde flere åbne workshops med divisionsledelser og grupper rundt om i Danmark. Emnet har været drøftet på tidligere korpsrådsmøder, i debatfora på nettet og til fællesmøder for alle frivillige initieret af korpsledelsen. Oplægget til processen blev forelagt divisionsledelser på to møder i efteråret 2014,

som havde flere møder og drøftelser med arbejdsgruppen om det fremadskridende arbejde. Arbejdsgruppen afsluttede sit arbejde ved at fremsende sine bemærkninger, opdagelser og anbefalinger til korpsledelsen, som på baggrund af arbejdet fremsatte lov- og beslutningsforslag til korpsrådsmødet i 2015. På korpsrådsmødet i 2015 blev § 29 om divisionsledelsen ændret, således at det i dag er tydeligt, at divisionsledelsernes rolle er at udvikle grupperne i forhold til både udvikling og drift. Arbejdet er dog ikke afsluttet med korpsrådsmødets beslutning i 2015. Den nye lovtekst og rolle for divisionsledelserne medfører et løbende arbejde med rolledefinition og prioritering af opgaver. Divisionsledelserne er netop nu i høj grad med til selv at udvikle og definere, hvad opgaven: “at støtte op om gruppers drift og udvikling” er og skal betyde, helt konkret. Det vil naturligt variere på tværs af landet og geografien, men vi tror på, at man kan lære meget af hinanden på tværs af divisioner. Det blev på korpsrådsmødet i 2015 også besluttet, at korpsledelsen i perioden 2016-2017 skulle fortsætte med at have fokus på udviklingen af divisionsledelsers rolle, og støtte op om arbejdet ved bl.a. at: Udarbejde en vejledning til divisionsledelsens arbejde; At holde minimum tre møder med divisionsledelserne og fortsætte dialogen ift. arbejdet; Præcisere, at divisionsledelserne skal ses som ambassadører for den fælles organisation af frivillige; Sikre at divisionerne via deres netværk kan videreformidle nye initiativer, kurser, programstof m.v. Divisionsledelserne skal holde sig ajour med fremdriften i ovenstående og muligheder, der opstår. Ambassadørrollen gælder begge veje; og divisionsledelserne er også formidlere af ideer fra grupperne til den fælles organisation, herunder korpsledelsen. Divisionsledelsen skal altså i højere grad sikre netværk i divisionen og have fingeren på pulsen lokalt, og ikke agere ‘ledelse’ for grupperne. I maj 2016 blev der afholdt Divisionsnetværk, hvor den nye vejledning til divisionsledelsens arbejde blev fremlagt og diskuteret, lige-

slag

som der var en god dialog og videndeling om, hvordan man udfylder den nye rolle. Deltagerne fastlagde, sammen med frivillige fra den fælles organisation, den videre proces med arbejdet og konkrete formål med tiltaget. Vejledningen har været en helt åben proces, hvor man har kunnet melde sig til at være med i skrivegruppen, diskussionsfora, eller blot komme med bemærkninger, kommentarer og spørgsmål direkte i det dynamiske dokument i google docs – eller via mails til de frivillige i arbejdsgruppen. Alle divisionsledelsesmedlemmer har fået et link tilsendt med opfordring til at komme med input. Retningen er tydelig: Divisionerne er gruppernes, og divisionsledelserne er til for grupperne, til at støtte dem i drift og udvikling og skabe netværk mellem grupperne til videndeling og til arrangementer. At vedtage nærværende lovforslag vil skrive divisionsledelserne ind under korpsledelsens opgaveportefølje – og vil være en kortslutning af den arbejdsproces, der har stået på i godt 2 år. Det vil desuden være en tilsidesættelse af de frivillige i divisionerne, der har arbejdet på at definere deres egen rolle og konkrete opgaver. Divisionsledelserne skal altså ikke skrives ind under korpsledelsens opgaveportefølje, da de i højere grad skal være gruppernes end de skal være korpsledelsens. Korpsledelsen har stærk fokus på divisionerne gennem bl.a. gruppeudvikling og understøtter dette arbejde med både frivillige og ansatte ressourcer. Generelle overvejelser: Helt generelt mener korpsledelsen ikke, at Det Danske Spejderkorps’ lovhæfte (vedtægter) skal udvides med flere udspecificeringer, detaljeringer, eksempler og en udtømmende liste med opgaver. Dels medfører det, at man kunne tro, at de opgaver, der ikke specifikt er nævnt i lovhæftet, ikke bliver varetaget, dels indskrænker det voldsomt det ledelsesmæssige råderum, som korpsledelsen og i dette tilfælde divisionsledelserne bør have. Ydermere vil sådan en tydeligere detaljering og udspecificering på dette område danne en uheldig præcedens for, at en lang række andre opgaver og ansvarsområder, som

2016

fo rs

lag

Korpsrådsmøde 2016

LOVFORSLAG (fortsat) Tekst i grå kursiv slettes if. forslaget, tekst i blå kursiv tilføjes if. forslaget i dag ikke er nævnt, skulle skrives ind i vedtægterne. Sætningen “Korpsledelsen varetager under ansvar for Korpsrådet ledelsen af korpset”, betyder, at korpsledelsen er den øverste myndighed mellem korpsrådsmøderne, og at korpsledelsen dermed har ansvar for alt drift og udvikling. Dermed er den nuværende sætning, tilstrækkeligt dækkende – og stemmer i øvrigt helt overens med formuleringer i lovhæftet for foreninger og organisationer, der ligner Det Danske Spejderkorps. Konklusion: Korpsledelsen kan med ovenstående bemærkninger ikke tilslutte sig forslaget og anbefaler Korpsrådet 2016 at stemme imod lovforslaget.

Forslag Ændring af § 43. stk. 1 (Retningslinjer for arbejdets udførelse): 1. Korpsledelsen skal sikre et programtilbud for 6-23-årige medlemmer 1. Korpsledelsen skal sikre et programtilbud for 3-23-årige medlemmer. Motivation Da familiespejd er en voksende gren i DDS, mener forslagsstillerne, at § 43 stk. 1 bør ændres, så dette afspejles. Forslagsstillere: Peter Erkmann, Kongslejre Division Leif Utermöhl, Søllestedspejderne Morten Kjær Lennon, De Blå Haslevspej¬dere Martin Hollerup Venborg, Reden 5. Aalborg Annelise Pedersen, Køgespejderne Carsten Marckmann Christiansen, Svend Gynge Division Casper Judson, Karl af Riise – Sorø Korpsledelsens kommentar Korpsledelsen støtter forslaget.

34 2016

FOTO: MADS GODVIN JENSEN

Lovforslagforslag L5 § 43. Retningslinjer for arbejdets udførelse

fo r

slag

Korpsrådsmøde 2016

Beslutningsforslag Beslutningsforslag B1 Stillingtagen til Det Danske Spejderkorps’ medlemskab af foreningen Spejderne Forslag Korpsrådet tager stilling til enten at udmelde DDS af foreningen Spejderne eller fortsætte samarbejdet. Motivation Vi anerkender fuldt ud, at nogle opgaver bedst løses i samarbejde mellem spejderkorpsene i Danmark. Dette samarbejde har hidtil været løftet af fællesrådene (Pigespejdernes Fællesråd Danmark og Danish Scout Council), Spejderchefkredsen og i foreningen Spejderne. Så vidt vides har omkostningerne i foreningen Spejderne været bundet til konkrete aktiviteter, og ansættelser har været i de enkelte korps, men med fælles opgaver og aftalt deling af omkostninger fra sag til sag. Med den “nye” forening Spejderne afgiver DDS suverænitet til Spejderne, og der skal ansættes personale direkte i foreningen Spejderne. Dette vil betyde, at omkostningsniveauet vil stige, og at de enkelte medlemskorps ikke kan sætte en begrænsning. Den seneste tids debat på Facebook omkring Spejdernes ansættelse af en direktør har vist, at der er behov for en debat. Da det ikke hidtil ikke været debatteret på Korpsrådsmødet, i hvilket omfang DDS kan afgive suverænitet til en anden forening, ønskes det med dette forslag at starte denne debat, som så forhåbentlig vil munde ud i korpsrådets mandat til Korpsledelsen omkring DDS’ medlemsskab af spejderne. Debatten skal munde ud i et eller flere ændringsforlag, der lægger linjen for DDS’ involvering i foreningen Spejderne. Forslagsstillere: Thomas Brøgger, Århus Skov Martin Venborg, Reden 5. Aalborg Morten Kjær Lennon, De blå Haslevspejdere

Korpsledelsens kommentar Korpsledelsen støtter ikke forslaget. Baggrund: Korpsrådet besluttede med vedtagelsen af udviklingsstrategien “Spejd2020” den overordnede retning for udviklingen af Det Danske Spejderkorps. Et af de helt centrale pejlemærker i udviklingsstrategien er: “Vi har et fælles spejderarbejde i Danmark”, og der henvises samtidig til, at “bevægelsen har en strategisk ledelse”. De efterfølgende korpsråd og de skiftende korpsledelser har arbejdet ud fra Spejd2020 som giver et stærkt mandat til at arbejde med det fælles spejderarbejde. En af flere tværkorpslige indsatser er blandt andet etableringen af foreningen Spejderne. Det konkrete forslag: Korpsledelsen mener, at det er uklart, hvad forslaget betyder. Såfremt forslaget vedtages, er det uklart, hvordan og hvornår Korpsrådet skal tage stilling til, om DDS skal udmeldes af foreningen Spejderne eller fortsætte samarbejdet. Motivationen fremsætter en række postulater og tankespind, som er ukorrekte og vildledende. Det gælder bl.a. passagen “Med den “nye” forening Spejderne afgiver DDS suverænitet til Spejderne, og der skal ansættes personale direkte i foreningen Spejderne. Dette vil betyde, at omkostningsniveauet vil stige, og at de enkelte medlemskorps ikke kan sætte en begrænsning. Den seneste tids debat på Facebook omkring Spejdernes ansættelse af en direktør har vist, at der er behov for en debat.” Det er ikke korrekt, at DDS har overdraget beslutningskompetence til foreningen Spejderne. Det er heller ikke korrekt, at de enkelte medlemskorps ikke kan begrænse omkostningsniveauet i Spejderne. At henvise til en tråd på Facebook, som et fåtal af DDS’ere har deltaget i, som grundlag for behov for at optage 600+ deltageres tid på Korpsrådet er useriøst. Korpsledelsen finder generelt, at forslaget er usammenhængende, og at argumentationen halter gevaldigt. Det er f.eks. uklart, hvad begrebet suverænitet dækker over, et

begreb, der oftest anvendes i forbindelse med stater eller EU. Der er ingen relevant parallel til DDS og vores samarbejde i foreningen Spejderne. DDS’ love, som de er i dag, betyder allerede, at ingen anden organisation har mulighed for at pålægge DDS krav ud over den danske stat. Dermed er der heller ingen andre organisationer, der kan pålægge DDS udgifter. Generelle overvejelser: Korpsrådet har allerede, med sin beslutning om Spejd2020, sat vigtige pejlemærker for samarbejdet mellem korpsene i Danmark. Hvis forslaget vedtages, vil det være et opgør med hidtidig praksis om, at Korpsrådet sætter de generelle retningslinjer for DDS’ udvikling, og at korpsledelsen er den øverste myndighed mellem korpsrådene. Fører man forslagsstilleres tankegang til ende, betyder det, at Korpsrådet fremover kan tage stilling til de enkelte medlemskaber, som DDS har, og korpsrådsmødet bør i så fald også tage stilling til de resterende medlemskaber som DDS har. De omfatter i skrivende stund blandt andet: Brejning Efterskole, Korinth Efterskole, Pindstrup Centret, Unicef, Bloddonorerne i Danmark, Nordbuk, Landssamrådet, Dansk Ungdoms Fællesråd, Danmarks Naturfredningsforening, Syddansk Universitet med Forskningsprojektet NatureMoves, Mandag Morgen med “Anbragt – nye løsninger for de mest udsatte børn og unge”, Friluftsrådet, Børnerådet, Pigespejdernes Fællesråd Danmark, Danish Scout Council, World Association of Girl Guides and Girl Scouts og World Organization of the Scout Movement. Konklusion: Korpsledelsen kan med ovenstående bemærkninger ikke tilslutte sig forslaget, og anbefaler Korpsrådet 2016 at stemme imod forslaget. Korpsledelsen fremsætter ikke ændringsforslag til forslaget.

2016

fo rs

lag

Korpsrådsmøde 2016

BeslutningsFORSLAG (fortsat) Beslutningsforslag B2 For-korpsrådsmøder 2017 Forslag Korpsrådet ønsker, at der i oktober 2017 afholdes 4-6 fælles for-korpsrådsmøder fordelt rundt i landet, hvor opstillede til valg, forslagsstillere samt korpsrådets lokale medlemmer kan mødes og tale med/ om de forskellige kandidater og forslag. Datoerne meldes ud senest 1. maj 2017. Motivation Vi ønsker at skabe mulighed for, at de kandidater, der stiller op til valget, får lejlighed til at møde alle interesserede medlemmer af korpsrådet, ligesom vi ønsker, at alle korpsrådets medlemmer får lejlighed til at møde alle kandidater. Med de foreslåede 4-6 møder skal en kandidat “kun” afsætte 4-6 aftener for at kunne nå alle divisioner, mens det, som det har været tidligere, er meget tilfældigt, hvilke divisioner der får besøg, og det er fysisk umuligt for kandidater at besøge alle møder, da flere af dem ligger på samme aftener, og det med måske 20 møder rundt om i landet, er en stor logistisk udfordring. De foreslåede møder vil tilsvarende give forslagsstillere en mulighed for at deltage i en demokratisk debat om netop deres forslag inden korpsrådsmødet, hvilket helt sikkert giver et bedre grundlag for at afgive sin stemme på korpsrådsmødet. Forslaget forhindrer selvfølgelig ikke, at divisioner også kan afholde egne forkorpsrådsmøder. Forslagsstillere: Peter Erkmann, Kongslejre Division Leif Utermöhl, Søllestedspejderne Morten Kjær Lennon, De Blå Haslevspejdere Martin Hollerup Venborg, Reden 5. Aalborg Casper Judson, Karl af Riise – Sorø Korpsledelsens kommentar Korpsledelsen støtter ikke forslaget. Generelle overvejelser: Korpsledelsen

36 2016

finder det vigtigt, at Korpsrådet er godt forberedt til korpsrådsmøderne. Her gør divisionsledelserne et godt stykke arbejde. Korpsledelsen bakker op om dette arbejde og udviklingen heraf. Flere divisioner gør i dag brug af at indkalde til fælles for-korpsrådsmøder. Konklusion: Korpsledelsen ser gerne denne positive udvikling fortsætte og opfordrer til yderligere samarbejde, men korpsledelsen ønsker ikke, at Korpsrådet skal diktere samarbejdet mellem divisioner eller tilføje ekstra møder. Derfor støtter korpsledelsen ikke forslaget.

Beslutningsforslag B3 Indflydelsestorv for alle Forslag Korpsrådet (KR) ønsker, at alle interesserede på KRM17 får mulighed for at øve indflydelse på alle forslag. KR ønsker derfor, at mødet organiseres på en måde, så den enkelte deltager får mulighed for at deltage i samtlige boder på indflydelsestorvet. Motivation Forslagsstillerne mener, at demokratiet har trange kår med den nuværende organisering af KRM, hvor det ikke er muligt for den enkelte deltager at øve indflydelse på alle de forslag, som vedkommende skulle ønske. Vi ønsker, at alle forslag diskuteres i forlængelse af hinanden og ikke sideløbende, som det har været tidligere. Vi synes, de inspirations-aktiviteter, der også har været tidligere, OGSÅ er vigtige, men vi vil gerne give deltagerne mulighed for at vælge, om de udelukkende vil deltage i behandling af lovforslag, udelukkende vil deltage i inspirations-aktiviteter – eller en valgfri kombination af disse. Vi er opmærksomme på, at det kan blive en lang dag for dem, der udelukkende ønsker indflydelse på (alle) lovforslag, men det er jo alle frit for, hvilke forslag de vil deltage i diskussionerne med. Til gengæld får alle lejlighed til at deltage i debatten om de forslag, som de føler er vigtige.

Vi mener, at korpsets demokrati vil blive væsentligt styrket, uden at alle er forpligtede til at deltage i debatter, de ikke har interesse i. Det kunne eksempelvis løses ved, at lovforslag debatteres et efter et, i ét lokale fra kl. 11 til kl. 19, eller hvor lang tid det nu tager. Der kunne være afsat fx 45 minutter pr. forslag, alt afhængig af antallet samt kompleksiteten, således at det er muligt at planlægge sin deltagelse. Sideløbende kunne der være inspirations-aktiviteter i andre lokaler/områder. Forslagsstillere: Peter Erkmann, Kongslejre Division Leif Utermöhl, Søllestedspejderne Morten Kjær Lennon, De Blå Haslevspejdere Martin Hollerup Venborg, Reden 5. Aalborg Annelise Pedersen, Køgespejderne Korpsledelsens kommentar Korpsledelsen støtter ikke forslaget. Generelle overvejelser: På årets korpsrådsmøde vil der blive mulighed for at diskutere alle forslag, på samme vis som det efterspørges i forslaget. Korpsledelsen mener derfor, at det skal være en tilbagemelding på, hvordan det fungerer i år, der afgør, om denne løsning bliver gentaget. I den forbindelse vil korpsledelsen gøre opmærksom på, at evalueringen af korpsrådsmødet igen i år vil blive anvendt aktivt i planlægningen til næste år. Konklusion: Korpsledelsen støtter derfor ikke forslaget, men vil afvente evalueringen.

Beslutningsforslag B4 Demokratipakke Forslag Korpsledelsen nedsætter en arbejdsgruppe, der skal kigge på det formelle og uformelle demokrati i korpset. Arbejdsgruppen skal kigge på det nationale plan (korpsledelsen, hovedudvalg, underudvalg, korpskontoret m.v. samt de

fo r

foreninger og andre sammenslutninger, som korpset deltager i, herunder foreningen Spejderne, fællesrådene m.v.). Arbejdsgruppen kan, hvis den finder det relevant i sammenhængen, inddrage demokratiet i grupper, divisioner og de internationale fora, korpset deltager i, men det er ikke hovedformålet med arbejdet. Arbejdet skal munde ud i en “best practice” for, hvordan vi sikrer et levende og involverende demokrati i korpset. På det formelle plan skal arbejdsgruppen kigge på retningslinjer for mødeindkaldelser, dagsordener, referater, bilag, jobopslag m.v. Arbejdsgruppen skal have et forslag til “best practice” klar senest 6 måneder efter dette forslag vedtages, således at der er tid til at stille beslutningsforslag/ lovforslag til korpsrådsmødet 2017 ud fra arbejdsgruppens resultater. Motivation Der har gennem flere korpsrådsmøder været forslag, der har båret præg af, at forslagsstillerne ikke har følt sig tilstrækkeligt informeret/involveret i de demokratiske processer. Vi mener, det er vigtigt, at der er en fælles forståelse af – og opbakning til – demokratiet i korpset, og vi tror, at denne debat er mest konstruktiv, hvis vi tager den adskilt fra enkeltsager.

slag

interesserede, der har lyst til at deltage i arbejdet med at forbedre den demokratiske proces i vores korps. Korpsledelsen fortsætter arbejdet – gerne i samarbejde med andre interesserede, men da korpsledelsen jævnfør § 43 selv organiserer sit arbejde og dermed også arbejdsgrupper under korpsledelsen, kræver det ikke en officiel korpsrådsbeslutning at nedsætte denne allerede igangværende arbejdsgruppe. Det kan til gengæld kræve korpsrådsbeslutninger, hvis gruppen kommer frem til potentielle ændringer i praksis. Korpsledelsen er bekymret for den meget korte tidshorisont i forslaget. Det er et meget stort arbejde, der foreslås udført, og det ville være uheldigt at haste det igennem. Derudover kunne det med fordel være en gruppe, der fortsætter arbejdet flere år frem, således at der både kan observeres, anbefales en ’best practice’ og siden evalueres på resultaterne, når denne er indført. Konklusion: Korpsledelsen støtter derfor ikke forslaget.

Forslagsstillere: Tina Dahl Marcussen, Øresund Division Mikkel Christiansen, 1. Helsingør Gruppe Helena Løwert, Fredensborg Gruppe Bemærkninger Vi indgår gerne i en dialog om forslaget og ikke mindst motivationen, så vi sikrer, at forslaget bliver læst i rette ånd. Korpsledelsens kommentar Korpsledelsen støtter ikke forslaget. Generelle overvejelser: Korpsledelsen støtter intentionen i forslaget. I foråret nedsatte korpsledelsen en intern arbejdsgruppe, som igangsatte arbejdet og søger på nuværende tidspunkt flere

FOTO: NIKOLAJ BRÜNNICH JESPERSEN

2016

n ote

38 2016

n ot

2016

n ote

40 2016

n ot

2016

Det

t pra k

i ske

OBS

Praktiske oplysninger Hvor Korpsrådsmødet 2016 foregår på Hotel Legoland og i Lalandia Billunds sportshal. Vi begynder og slutter i Lalandia. Der er ganske kort transport mellem Lalandia og Hotel Legoland. Distancen kan klares til fods på ca. 15 minutter, men tager vel kun 4-5 minutter, hvis du medbringer din cykel. I løbet af Korpsrådsmødet 2016 kommer vi til at være både indendørs og udendørs. Husk derfor at medbringe varmt tøj, særligt til lørdag eftermiddag. Du kan komme med offentlig transport til både Lalandia og Hotel Legoland. Der er bus fra Vejle Station til Billund Lufthavn, som stopper ved siden af begge lokaliteter. Hvis du kører i bil til Billund, kan du parkere gratis på Hotel Legoland og ved Legoland Village. Hvis du ønsker at parkere ved Lalandia, koster et parkeringskort kr. 120,- og købes i Lalandia Service Center. Hotel Legolands adresse er: Aastvej 10, 7190 Billund. Legoland Villages adresse er: Ellehammers Allé 2, 7190 Billund.

Overnatning hvis du ankommer fredag Hvis du ønsker at ankomme allerede fredag aften, kan du vælge mellem følgende muligheder for overnatning fredag til søndag: 1. I eget medbragte telt og sovepose

HUSK! • V ARMT TØJ TIL AT VÆRE UDE • LOMMELYGTE/PANDELAMPE • LOVHÆFTE OG MØDEMAPPE • PERSONLIG UDRUSTNING • EVT. DRIKKEDUNK Husk også at opdatere dit telefonnummer i Blåt medlem, så det svarer overens med det nummer, du bruger på mødet.

42 2016

eller campingvogn på campingpladsen Legoland Village, to nætter inkl. morgenmad lørdag morgen. Pris kr. 670,-. 2. På flersengsværelse på Hotel Legoland eller Legoland Village. To nætter inkl. morgenmad lørdag morgen. Pris kr. 1085,-. Der indgår ikke måltider fredag aften i ovennævnte pris. Dog kan man tilkøbe en buffet samt natmad fredag aften ved tilmelding (pris kr. 225,-). Hvis du tilvælger måltider fredag aften, tillægges prisen din endelige pris i afregningen.

Fredag aften Fredag aften åbner konferencecenteret på Hotel Legoland med Spejder Sport og inspirationsboder, som viser forskellige dele af Det Danske Spejderkorps. Af forskellige oplæg kan nævnes: • Søren Schultz Hansen, som forsker i unges brug af digitale medier • Introduktion for nye (eller nyere) deltagere på korpsrådsmøde • Introduktionskursus til Spejdernes Medlemsservice (det nye medlemssystem, som tages i brug i januar 2017). • Oplæg om Det Danske Spejderkorps’ opbygning Overnatning hvis du ankommer lørdag På Korpsrådsmødet 2016 er der to muligheder for indkvartering lørdag den 19. november til søndag den 20. november. 1. I eget medbragte telt og sovepose eller campingvogn på campingpladsen Legoland Village. Pris kr. 485,-. 2. På flersengsværelse på Hotel Legoland eller Legoland Village. Pris kr. 650,-. Tilmelding og betaling Du tilmelder dig Korpsrådsmøde 2016 i Blåt Medlem (Kursus 16000). Alt efter valg af overnatningsform og eventuel tilvalg af forplejning fredag aften, varierer din pris fra kr. 485,- til kr. 1310,-. Beløbet bliver trukket på din gruppes, spejdercenters, arrangements eller

Tilmeldingsfrist d. 1. november via Blåt medlem

divisions konto. Hertil kommer udgifter til rejse, som du afregner direkte med din gruppe-, spejdercenter-, arrangementseller divisionskasserer. Du skal være tilmeldt Korpsrådsmøde 2016 og din betaling skal være godkendt af din enhed i Blåt Medlem senest 1. november. Tilmeldinger efter 1. november kommer automatisk på venteliste og kan ikke garanteres plads til Korpsrådsmøde 2016. Tilmeldingsteknik: Alle medlemmer af Det Danske Spejderkorps over 15 år kan tilmelde sig en af de 950 pladser efter Først-Til-Mølle-princippet. Hvis du er stemmeberettiget deltager (medlem af korpsrådet), har du dog fortrinsret frem til 14. oktober 2016. Hvis der er venteliste ved denne frist, prioriteres stemmeberettigede deltagere, og eventuelle deltagere uden stemmeret kan blive skrevet op på venteliste. Er der ledig kapacitet pr. 15. oktober, gælder Først-Til-Mølleprincippet for alle.

Er der rejseudligning? Det Danske Spejderkorps bruger et solidarisk princip for rejseudgifterne til Korpsrådsmødet. Det betyder, at den gennemsnitlige rejseudgift for en mødedeltager bliver beregnet ud fra den billigste offentlige transport. Deltagere fra grupper, spejdercentre, arrangementer og divisioner, der har beregnet rejseudgifter over gennemsnittet, får penge tilbage, mens grupper, spejdercentre, arrangementer og divisioner med lavere beregnede rejseudgifter bliver trukket for beløbet på kontoen hos Det Danske Spejderkorps. Korpset opfordrer til samkørsel og opfordrer alle til at udbyde pladser i biler og busser, så vi belaster miljøet mindst muligt. Medbring Hvis du overnatter i telt, skal du selv medbringe alt overnatningsudstyr. Hvis du indkvarteres på værelse, er der dyner, puder, håndklæde mv. Du skal medbringe tøj til at være både inde og ude. En del af lørdag eftermiddags program afholdes udenfor i Legoland Parken, og da solen går ned tidligt, kan det være en idé at medbringe en lommelygte/pandelampe også.