Vi tegner fremtiden - Korpsrådsmøde 2018 by Det Danske Spejderkorps

Indhold FOTO : M O RT EN

FOTO: MORTEN BJERRUM LARSEN

04: Program 06: Vi tegner fremtiden! Udviklingsplanen 2020-2024 08: Mød fremtidsforsker Anne Skare 10: Korpsledelsens beretning 16: Ledelsesberetning 2017 18: Regnskab 24: Dagsorden 26: Lov,- beslutningsog resolutionsforslag 36: Noter 38: Praktiske oplysninger

H AT TI N G

FOTO: MADS DANQUAH

Udgiver: Det Danske Spejderkorps 2018

FOTO: MADS DANQUAH

Kolofon

Redaktion: Peter Tranevig (ansvarshavende) Peter Maul

KORPSRÅDSMØDE 2018

VO LT EL EN

RRU M LAR SEN FOTO: MO RTE N BJE

Illustrationer: Marie Willumsen Layout: AllerCP Tryk: Reklametryk Oplag: 2500

FOTO: JEPPE CARLSEN

lyvende biler. Flinke robotter. Laboratorie-bøffer og mennesker på Mars. Der er masser af bud på, hvordan fremtiden kommer til at se ud. Men hvilken fremtid vil vi som spejdere gerne være med til at tegne? Det er det spørgsmål, der gælder på årets korpsrådsmøde. Her skal vi nemlig sammen finde input til vores næste udviklingsplan. Den plan, der skal sætte overordnet retning for vores bevægelse i 2020-2024. På årets korpsrådsmøde tager vi derfor en pejling på nutiden for at finde den rette kurs ind i fremtiden. Vi får besøg af fremtidsforskere, filosoffer og forrygende flinke mennesker, der hjælper os med at skabe klarhed i krystalkuglens tåger. Og vi lader både ubestridelig fakta og umiddelbare fingerspidsfornemmelser fylde, når vi skal finde den gode vej ind i fremtidens ukendte land. På korpsrådsmødet skal vi også stemme om lov- og beslutningsforslag. Og så skal vi i år tage stilling til en helt ny type forslag, nemlig resolutioner. Vi glæder os til de givtige samtaler og spændende afstemninger, som vi uden tvivl får igen i år. En ting, vi dog først skal stemme om næste år, men som fylder på årets korpsrådsmøde, er vores kommende udviklingsplan for 2020-2024. Vores fælles udviklingsplan er den kompaskurs, som går på tværs af alle enheder. Det er den plan, der deles af alle grupper, divisioner, projekter, korpsledelse og den fælles organisation.

Hvis vi ser på vores udvikling de seneste år, har vores nuværende udviklingsplan været en succes. 'Friluftsliv', 'ledelsesudvikling' og 'børn leder børn/ unge leder unge' er indsatsområder, som har været - og stadig er - befordrende for den fremgang, vi er i. Vi hører da også fra flere gruppeledere og formænd, at den nuværende plan stadig passer rigtig godt til de udfordringer og potentialer, som de møder i netop deres gruppe. Vores nuværende udviklingsplan udløber først i 2020. Men allerede på næste års korpsrådsmøde skal vi altså beslutte den plan, der skal blive en værdig afløser. Vi håber derfor, at du på dette korpsrådsmøde vil være med til at spejde ud i fremtiden. At pege på tendenser og trends, som du tror, skal indtænkes i vores arbejde i de kommende år. Og at du vil bruge både mavefornemmelse og frontallapper til at drømme med om, hvor vi skal hen i 2024. Vel mødt til korpsrådsmødet 2018!

Susan og David Spejderchefter

Ko r

d smø d å r ps

e 2018

Program Fredag

15.00 Check-in åbner på Hotel Legoland 18.00-22.00 Middagsbuffet i Panoramarestauranten (Tilkøb af aftens- og natmad fredag foretages ved tilmelding senest 29/10) 19.00-23.30 Inspirationsaften i Multihuset (Oversigt udleveres ved check-in) Stande og cafeen er åben 20.00-20.45 Introsessions: Ny på Korpsrådsmøde? Økonomi- og ledelsesstruktur i DDS 21.00 Korpsrådsmøde 2018 åbner officielt Inspirationsforum: Debatter med langt lys – hvordan ser vi ud i 2024? 23.00-00.30 Natmad i Panoramarestauranten (Tilkøb af aftens- og natmad fredag foretages ved tilmelding senest 29/10)

Lørdag

07.00-09.00 Morgenmad 08.30 Dørene åbner i Lalandia Hallen – uddeling af stemmesedler 08.30-09.15 Ny på Korpsrådsmøde? (Mødested th. for scenen i Lalandia Hallen) 09.30-11.45 Formelt program: Forretningsorden, beretning, økonomisk beretning 12.00-13.30 Frokost 13.30 Debat af indkomne forslag (lokaleoversigt udleveres ved check-in) 13.30 Proces for ny udviklingsplan 13.30-16.30 Formandsevent for bestyrelsesformænd i alle vores grupper 15.30 Pause 16.00 Debat og proces fortsætter 18.30 Middag 21.00 Koncert med JANSBERG

KORPSRÅDSMØDE 2018

Søndag

07.00-08.30 Udlevering af forudbestilte beslutningsdokumenter (udsendes også på mail) 07.00-09.00 Morgenmad 08.30-10.00 Divisionens time 10.30 Formelt program, afstemninger, budget 12.00 Frokost 12.30 Foredrag med fremtidsforsker Anne Skare 13.30 Formelt program fortsætter 14.30 Tak for i år.

Ko r p s rå

Det kan du også opleve!

Fredag k l. 2 1- 2 3 I A ud it o r iu m A, C o g D

FREMTIDSLABORATORIER Fredag aften kan du blive udfordret, inspireret og hente ny viden, når vi eksperimenterer i fremtidslaboratorierne og drøfter forskellige temaer. Vi vil gerne eksperimentere med nogle af de temaer, som berører os i vores daglige spejderhverdag og sætte nye tanker i gang hos jer.

Mellem kl. 21.00 og 23.00 kan du få tanket ny inspiration og måske ytre dig i en debat, stille dig på mælkekassen og blive udfordret i nedenstående laboratorier. Vær forberedt på at være med i et eksperiment, der folder sig ud med dig og andre deltagere.

AT VÆRE FUCKING FLINK

GID JEG VAR MERE SELVGLAD

v/Lars AP fra Fucking Flink

v/Christian Hjortkjær, ph.d. og højskolelærer

Vidste du, at når du er fucking flink, bliver du mindre vred? Mere glad. Og at dit hår faktisk også sidder bedre? Lars inviterer dig med i en bevægelse, og hælder Duty to Others på nye flasker.

DET GODE UNGELIV v/Nicolaj Laue Juhl, Ungdomsbureauet Hvis de unge skulle skabe vores samfund fra scratch, hvordan ville det så se ud? Nicolaj vil dele sine erfaringer med unges drømme og videregive værktøjer til at engagere unge.

De unge føler sig utilstrækkelige i vores påbuds- og præstationssamfund. Christian deler sine erfaringer med at føre eksistentielle samtaler med unge som bidrag til mere selvglæde.

INSPIRATIONSTORV

dsm

ø de 2

018

Fr ed ag kl . 19 - 23 .3 0 i M ul ti hu se t

Fredag aften kan du få et ordentligt skud inspiration til dit spejderliv på Inspirationstorvet. Multihuset fyldes med boder, hvor du bl.a. kan høre mere om de nye mærker, korpsets kursustilbud, adventurespejdligaen og meget mere. Når du tjekker ind på Korpsrådsmødet 2018, får du udleveret et overblik over de interviews, oplæg og stande, som finder sted fredag aften.

FÅ HJÆLP TIL DET NYE GRUPPEWEB

Fr ed ag kl . 19 - 22 .3 0 i lo ka le U1 4

Er I allerede kommet i gang med det nye Gruppeweb, men oplever noget, der driller? Eller er I ikke kommet i gang endnu og har brug for assistance til at komme godt fra start? Så er der hjælp at hente fredag aften fra kl. 19.00-22.30 i U14, hvor projektgruppen bag det nye Gruppeweb vil hjælpe med stort og småt og introducere systemet for nye brugere. Hvis du ikke har mulighed for at komme forbi fredag aften, kan du fange os i eftermiddagspausen lørdag eftermiddag fra kl. 15.30-16.00 i loungeområdet ud for U4.

ORGANISERING AF SENIORER v/Jeppe Englev, stud. soc. Hvor er seniorspejderne på vej hen? Hvad skal vi forvente fra fremtidens seniorliv? Hvordan kan Det Danske Spejderkorps tilbyde godt seniorspejd?

FLERE FREMTIDSLABORATORIER Du kan formentlig se frem til endnu flere fremtidslaboratorier og mere inspiration fredag aften. Ved check-in får du udleveret endeligt program over fredag aften.

KORPSRÅDSMØDE 2018

Ko r

d smø d å r ps

e 2018

korpsrådsmødet: å p g a Lørd

r e n g e t i V n e d i t m fre Hvor skal Det Danske Spejderkorps være i 2024? Det kan du være med til at sætte dit præg på lørdag kl. 13.3017.30, når vi udvikler indhold til den kommende udviklingsplan.

Udviklingsplanen er noget, vi skaber sammen Alle veje fører til… 2024. Der er i hvert fald mange mulige retninger, vi i Det Danske Spejderkorps kan vælge at følge ind i fremtiden. Men hvilken vej synes du, vi skal følge, mikroleder? PLanteamster? Centerspejder? Søspejder? Ja, dig, der deltager på dette års korpsrådsmøde. Hvor skal Det Danske Spejderkorps arbejde sig hen i de næste fem år? På dette års korpsrådsmøde kan du være med til at generere, udvikle og udvælge indhold til korpsets kommende udviklingsplan. Den fælles plan, som sætter retning for arbejdet i alt fra grupper til PLan-teams i årene 2020-2024.

Hvordan foregår det? Lørdag kl. 13.30-17.30 på korpsrådsmødet samles omkring 700 spejdere til en fælles proces. Processen er udformet sådan, at alle kan bidrage – uanset om man mest bryster sig af sin kreative sjæl eller kritiske sans. I første del af processen er der fokus på at idegenerere. Det er her, vi åbner for nye tanker og drømme. I anden del af processen udvikler vi på idéerne. Det er her, vi udfolder, fokuserer og konkretiserer. Til slut prøver vi i fællesskab at udvælge de temaer og idéer, vi synes er særligt vigtige at få med. Denne sidste udvælgelsesfase betyder ikke, at din supergode idé om sheltere uden overdækning ryger

KORPSRÅDSMØDE 2018

helt ud, selvom en anden idé skulle findes mere nyttig. Men udvælgelsen giver en pejling af, hvad vi i fællesskab mener er vigtigere end andet. For ikke at starte helt fra nul, bliver processen bygget op omkring syv forskellige overordnede temaer. Temaerne tager udgangspunkt i de input til udviklingsplanen, som hidtil er indsamlet gennem bl.a. PLan-kurser, spørgeskemaer og andet. Har du en idé til et tema, kan du skrive til udviklingsplan@ dds.dk. Som deltager på korpsrådsmødet får du ved checkin udleveret en mere detaljeret beskrivelse af lørdagens proces.

Hvad er en udviklingsplan? En udviklingsplan er en fælles plan for, hvad Det Danske Spejderkorps skal beskæftige sig med i fremtiden. Udviklingsplanen præger arbejdet for både grupper, centre, korpsledelsen, PLan-teams, løb m.m. Planen sætter fælles retning for alle i Det Danske Spejderkorps, og er et redskab til at fokusere vores indsatser. Én måde at tænke over vores næste udviklingsplan er fx at se på gruppens mikrospejdere. Når de bliver tropsspejdere i 2024, hvad skal de så have oplevet? Hvordan har vi som spejdere påvirket og udviklet dem som mennesker? Og hvad har ændret sig i din gruppe i 2024? I korpset? I samfundet? Har vi ikke allerede en udviklingsplan? Jo, det har vi. Lige nu arbejder vi efter den udviklingsplan, der hedder ’Spejder skal gøre indtryk’. Den plan har særligt fokus på tre områder: Friluftsliv, Ledelsesudvikling og Børn leder børn/unge leder unge. Men planen udløber i 2020, og derfor skal vi have en afløser klar for perioden 20202024. Det er den nye plan, som vi skal beskæftige os med på årets korpsrådsmøde, og som siden skal vedtages på næste års korpsrådsmøde, altså i 2019.

Ko r p s rå

dsm

ø de 2

Hvordan bliver den ny udviklingsplan til? Når vi mødes på korpsrådsmødet, er vi heldigvis ikke på helt bar bund. Siden sommer har der nemlig allerede været flere nedslag, hvor alt fra PLan-patruljer til divisionschefer er kommet med input til vores fælles udviklingsplan. Når vi lørdag på korpsrådsmødet afslutter vores fælles proces, bliver de mange input samlet og overdraget til en sammenskrivningsgruppe, som herefter knokler bagen ud af zip-off-bukserne for at skabe et samlet 1. udkast, som er klar til divisionerne i foråret 2019. Frem mod korpsrådsmødet i 2019 vil der være mulighed for at kommentere på den sammenskrevne udviklingsplan.

SÅDAN UDVIKLES UDVIKLINGSPLANEN SOMMER 2018

EFTERÅR 2018

KRM 2018

VINTER 2018

FORÅR 2019 OG FREM

KRM 2019

· Interview af unge på sommerlejre

· Fremtidsdøgn på Brejning · Spørgeskema til gruppeledere, formænd og divisionschefer · Lederevent · Interview på Plan · Foropgave til korpsrådsmødet

· Sidste mulighed for at være med til at generere nyt til udviklingsplanen

· Skriveproces, hvor alle input samles og koges ned til et første udkast til en samlet udviklingsplan

· 1. udkast til Udviklingsplan 2019 foreligger · Mulighed for at kommentere på divisionsrådsmøder · Redigeringsproces · Planen testes

· Udviklingsplanen vedtages

KORPSRÅDSMØDE 2018

018

Ko r

d smø d å r ps

e 2018

Hvad skal vi med fremtiden? Fremtidsforsker Anne Skare besøger årets korpsrådsmøde for at give sit blik på, hvad det er for en fremtid, Det Danske Spejderkorps skal agere i. Som opvarmning har vi taget en snak med hende om, hvad en fremtidsforsker er, hvilke trends der er på vej, og hvordan man som spejdergruppe kan indtænke dem i sit arbejde. T E K ST: PETER TRAN EV IG F OTO: FU TU RE N AVIGATOR

til at være mindre pedel og mere rebel: Altså mindre optaget af at gå og reparere det, der eksisterer, og mere optaget af at lave nogle ting om – det må vi jo faktisk gerne.

Du er fremtidsforsker. Men hvad betyder det overhovedet? Det er en person, der er nysgerrig af profession, arbejder på tværs af fagområder og stjæler med arme og ben. En fremtidsforsker kigger på, hvad er det for nogle løsninger, et samfund, en organisation eller et firma skal arbejde med for at skabe muligheder og mening i fremtiden. Vi er ikke optaget af at gå i dybden, men har fokus på at se sammenhænge og bringe mange forskellige fagligheder og synspunkter til bordet. Her lytter vi som fremtidsforskere, men vi lytter på en bestemt måde. Vi lytter ’højere’ og er gode til at opsøge irritation. Det er oftest de ting, vi bliver irriterede over, vi skal lytte mest til og gøre noget ved. Derfor opfordrer vi også

KORPSRÅDSMØDE 2018

At spå om fremtiden kan lyde lidt hokus pokus. Hvad kigger du efter, når du skal spotte trends? Jeg kigger først efter et åbent rum i et meget bredt perspektiv. Hvis jeg hører, at man handler med ugler på det norske marked, fordi det er blevet svært at være bankrøver, så tænker jeg, det er interessant. Hvad jeg skal bruge det til, det ved jeg ikke. Og måske skal jeg aldrig bruge det. Men det kommer ind som en brik i et uendeligt puslespil af millioner af brikker. Så kigger vi efter de bølger, som har et transformerende potentiale. Det er hårde trends, der kommer til at ændre meget på samfundet. Det kan fx være selvkørende biler, eller at de børn, der bliver født i dag, forventes at blive mellem 80 og 120 år. Med det aldersperspektiv kan det være svært at se en pensionsalder på 67 år. Måske man skulle lave vores pensionssamfund om til et pausesamfund, hvor det var normalt at holde pauser gennem ens tilværelse, og arbejde til man dør, hvis man har lyst og kan holde til det. Det tredje, vi arbejder med, er såkaldte gamechangers. Det er fænomener,

som indeholder det største potentiale til at ændre på det, man fx som organisation laver. De vil altid skulle sættes op imod, hvem man er, og til et formål. Fx vil selvkørende biler ikke påvirke et plejehjem i lige så høj grad som et taxaselskab, der i sagens natur er nødsaget til at reagere på den udvikling. Hvis du kigger fem år frem i tiden, hvad er så de tre største trends, der har indflydelse på fritidslivet for børn og unge? High tech – high touch. Jo mere teknologisk verden bliver, jo mere har vi brug

Ko r p s rå

dsm

ø de 2

forpligtende fællesskab ser vi hinanden fysisk over lang tid, og du bliver ikke smidt ud, bare fordi du er lidt irriterende. Som spejderorganisation kan I helt sikkert spille ind i denne trend, men spørgsmålet er, hvordan I vil forme den hos jer og danne et fællesskab, hvor man siger “hold kæft, det vil jeg gerne være en del af!” Fra tribal til planetary. Det er den store trend, hvor vi går fra at se verden som en stamme med et dem og os, til at se verden som et vi. En opfattelse, der trækker på en bevidsthed om en global samhørighed, hvor fx bæredygtighed vil ligge en meget på sinde. Det er også et rummeligt vi, hvor der er plads til at være anderledes og plads til at fejle. Plads til nærvær i naturen og til at lugte til andres sved. Her har I som spejdere i en global bevægelse en mulighed for at tale ind i et fælles vi, frem for et os og dem. Skabe et vi-rum, man kan træde ind i.

for nærvær og natur. I vil som spejdere opleve en stigende sult efter nogle af de grundlæggende ting, I tilbyder; være i naturen, spise en bille og tænde et bål uden tændstikker. Det bliver mere eftertragtet, i takt med at udviklingen bliver mere teknologisk. Men vi skal ikke se teknologien som en fjende, men som et vilkår. Lige som naturen opfylder et behov, så gør skærmtiden med en iPad det også. Men vi skal kunne lægge det fra os, ligesom det er dejligt at komme ind fra naturen og se fire afsnit af en serie fra Netflix.

Fra mig til forpligtende fællesskaber. Fremtidens fællesskaber er kendetegnet ved at gå på tværs af familie og geografiske relationer. I fremtiden vil fx en veganer opleve en større samhørighed med en ligesindet i Tyskland end med sin nabo, der spiser kød. Fællesskabet bliver i højere grad et selvvalgt interessefællesskab, hvor vi kan være sammen med folk, der ligner os selv. Forpligtende fællesskaber er tiltrækkende i fremtiden. De er kendetegnet ved lange, sunde, men til tider konfliktfyldte forhold til andre mennesker. I et

Der kan virke langt fra en trend, til hvad jeg som lokal spejderleder kan gøre af konkret forskel en tirsdag aften. Kan du give et eksempel på, hvordan arbejdet med trends kan føre til ændret praksis? Ja, for det første ved at sige, at det ikke er svært. Vi gør det som mennesker nemlig hele tiden. Når vi går ind i et supermarked, er vi opmærksomme på, at der er noget, der hedder økologi eller nøglehulsmærket. I kan hænge de tre førnævnte trends op og kigge på, hvad det kan betyde hos os i vores spejdergruppe. Fx kunne man spørge sig selv, hvad high tech - high touch kunne betyde for ens gruppe. Det kunne være, at hos os tager vi ikke mobiltelefonen med på tur. Vi lader den ligge derhjemme, så vi kan fokusere på fællesskabet, naturen og udfordrende aktiviteter. Hvis man ikke oversætter fremtiden ned i konkrete aktiviteter, så ender det med, at du bliver kørt af sporet. Hvis der er nogle enkle principper for, hvad det vil sige at være spejder, og et af dem er, at man er ude i naturen, så skal man jo ikke sidde inde i spejderhytten, men se at komme ud i naturen med en lommelygte, en regnfrakke og ens venner.

KORPSRÅDSMØDE 2018

018

s n e s l e d e Korpsl g n i n t e r be

bere

g2 tni n

018

Alle, der vil være spejdere, skal kunne blive spejdere Ser man på vores medlemsudvikling over de seneste år, er der også tryk på kedlerne. Det er populært at være spejder, og flere steder ser vi, at det indimellem kan være svært at følge med efterspørgslen. Flere grupper har for længst sat deres

KORPSRÅDSMØDE 2018

FOTO: GUSTAV UTKE KAUMAN

år man i fremtiden ser tilbage på året 2018, vil det næppe blive husket for sommerens store lejrbål. Men selvom tørklædet måtte undvære røglugt og askepletter, kan vi i Det Danske Spejderkorps alligevel se tilbage på endnu et forrygende år. Et år, hvor ivrige ildsjæle har tændt spejdergløden hos tusindvis af børn og unge, og varme spejderminder igen blev brændt ind i hukommelsen, klar til at give lys på en askegrå dag. Samtidig mindede sommerens bålforbud os om, at det ikke er lejrbålet i sig selv, der skaber magien. Det er menneskene omkring det. For trods det at bålet både er vores foretrukne samtalekøkken og sociale medie, så holder vi spejdere også af en god udfordring. Sommerlejr uden bål? Fedt, vi finder på noget! Nogle grupper brugte derfor sommeren på at skærpe deres indendørs Trangia-skills, andre tog alternative madlavningsmetoder i brug, og flere grupper lærte at excellere inden for rawfood. Hos nogle leverede iPadskærmen aftenens beroligende flammer. Ja, og hos Hjalte Gruppe i Roskilde installerede de midt på bålpladsen ikke et lejrbål, men et lejrkål!

medlemsoptag på vågeblus og oprettet ventelister for at undgå, at gryden koger over. Når vi spørger grupperne, hvilke forhindringer de oplever for at kunne tage alle ind, nævnes forskellige årsager: Antal ledere. Grundens størrelse. Logistikudfordringer på ture og lejre. At det kan tage tid rent mentalt at greje sin nye status som mellemstor eller stor gruppe. Vi skal finde løsninger på, hvordan vi bedre kan håndtere den store efterspørgsel, så de tusindvis af børn og unge, der gerne vil være spejdere, kan blive spejdere. Derfor har et af korpsledelsens fokusområder i 2018 været at arbejde på en ny vækststrategi, hvor forskellige indsatser bl.a. skal hjælpe med at komme ventelisterne til livs, så vi kan gøre en forskel i endnu flere børn og unges liv. Skal vi lykkes med det, skal vi indimellem tænke spejderarbejdet på nye måder. Fx have to mini-afdelinger som mødes på forskellige dage. Bruge hytten som mødested, ikke som møderum. Få flere forældre involveret. Turde tænke et spejderarbejde med større grupper, end vi er vant til. Det kan virke abstrakt, når man taler om ventelister. Måske fordi det ofte er et Excel-ark med en række tal og navne.

beret

ni n g

Men vi skal huske på, at hver række betyder et barn, der lige nu ikke kan blive spejder, selvom ønsket er der. Hvad hvis man selv havde prøvet det samme som barn? Alle de oplevelser og ture, man var gået glip af. Alle de gode mennesker, man ikke ville have i sit liv. Det er de tanker, der gør indsatsen for at få alle med, til en indsats der ikke kan vente. Samtidig med der ligger et åbenlyst vækstpotentiale i at nedbringe de ventelister, som vi særligt ser i og omkring de større byer, er der også masser af potentiale i at spille en endnu større rolle i de lokale samfund. Eller i fremtiden helt at være steder, hvor vi ikke er lige nu. Som det fx for kort tid siden skete på Strynø. Øen i det Sydfynske Øhav har 190 beboere, men ingen spejdergruppe. Altså indtil et tilflytterpar gjorde noget ved det, og i foråret startede Strynø Gruppe. Kort efter opstart stod 20 spejdere og 4 ledere klar. Skulle man i Aarhus Kommune starte en gruppe, der tiltrak en lige så stor andel af beboerne, ville gruppen have 43.000 spejdere og altså være større end hele korpset! Der er brug for vores arbejde Nye undersøgelser bekræfter vigtigheden i vores arbejde. En undersøgelse fra Friluftsrådet viste fx, at 66 % af alle 2-15-årige aldrig har prøvet at sove udenfor. At halvdelen aldrig har været ude i mørke og set stjernerne funkle. Og at kun hvert tredje barn har prøvet at bygge en hule. Og det på trods af, at vi fra en undersøgelse fra Syddansk Universitet ved, at børn og unge faktisk ønsker at komme mere ud i naturen. Skal vi være med til at vende den udvikling, kræver det, at flere børn, unge og voksne får kendskab til os og vores aktiviteter – både lokalt og nationalt. Derfor blev der i 2018 også sat strøm

2018

bere

g2 tni n

018

til en større PR-indsats. Et af målene for indsatsen var bl.a. at skabe ekstra opmærksomhed om årets Sov Ude. Det er vigtigt, at vi som spejderbevægelse inviterer til åbne arrangementer som Sov Ude. Arrangementer, hvor tærsklen for deltagelse er lav, men oplevelsen til gengæld rækker helt op til stjernerne. Undersøgelser viser, at en af de store barrierer for, at børn kommer ud i naturen, er travle forældre. Med arrangementer som Sov Ude og Familiespejderdag kan de børnefamilier, som endnu ikke har taget den store båltændingseksamen, få en god oplevelse i naturen. Og forhåbentlig få smag på mere. Det gjaldt fx hos Valdemar Atterdagspejderne i Gistrup, hvor Sov Ude trak nye børnefamilier med ud, så man for nylig kunne starte gruppens første familiespejdergren op. Årets Sov Ude slog rekord med omkring 90 åbne arrangementer – heriblandt et i Schweiz – og vi håber igen at slå rekorden, når Sov Ude vender tilbage lørdag den 25. maj 2019.

Bogsamarbejde, Gruppeweb og lederkampagne En anden af frugterne fra årets PRindsats er bogen ’Vi vil ud!’, som Det Danske Spejderkorps i foråret udgav i samarbejde med Gyldendal. Bogen skal både få flere børn og unge ud i naturen og samtidig øge kendskabet til os og vores aktiviteter. I bogen er samlet 50 friluftsaktiviteter, som børn og unge kan lave med deres venner. Fra sodavandsraketter til kælketur i klitterne. Og så bygger den på et af kerneelementerne i spejder: At gøre børn og unge i stand til selv at udføre aktiviteter i fællesskab. “Spejder skal gøre indtryk” hedder det i vores nuværende udviklingsplan. Og det sted, hvor mange får deres første indtryk af os, er ikke nødvendigvis ved hytten, men på gruppehjemmesiden. Det gælder Lærkes forældre, der skal se, om spejder er noget for hende. Det gælder den nyvalgte borgmester, der vil se ansøgerne til den ny bålhytte. Og det gælder den potentielle spejderleder, der lige er flyttet til området. I efteråret kom en ny version af Gruppeweb, som er en mulighed for spejdergrupper at få sig en flot og gratis hjemmeside, der efterlader et godt indtryk. Men det nye Gruppeweb er ikke FOTO: SOV UDE 2018

FOTO: MORTEN HATTING VOLTELEN

KORPSRÅDSMØDE 2018

bare flot, det er også enkelt og nemt at bruge, så man som leder kan bruge tid på det vigtige – at planlægge næste møde eller tur. Vores formål er at udvikle børn og unge. Et formål, som vi kun kan lykkes med, fordi vi har dedikerede spejderledere og frivillige, som brænder for at udfordre og engagere vores spejdere. Og når flere og flere børn og unge vil være spejdere, betyder det også, at vi skal kunne tiltrække flere nye ledere. Netop lederrekruttering er – og har nok altid været – et af de temaer, som virkelig er i fokus blandt samtlige grupper. Især fordi det er en opgave, der hele tiden er i gang, ligesom at planlægge spejdermøder og tage på sommerlejr. I efteråret landede derfor en ny PRvideo, som satte ord og billeder på, hvad det vil sige at være spejderleder.

beret

Vi skal ud i det blå Som spejdere ønsker vi ikke kun, at børn og unge kommer ud i den grønne vildmark, men også ud på den blå. Og når 70 % af de 2-15-årige aldrig har sejlet i kano, kajak eller båd, er der nok at tage fat på. I 2016 modtog Det Danske Spejderkorps 3,8 mio. kr. fra Nordea-fonden som støtte til enheder, der ville anskaffe sig nye joller eller renovere fartøjer. Et populært tilbud, som bl.a. har givet Rudkøbing Gruppe, Køge Søspejder og Thurøbund Spejdercenter flere sejl at få vind i. Da de sidste midler var uddelt i foråret, var det i alt blevet til 12 nye joller samt renovering af både kanoer, joller og en tømmerflåde. I Danmark har vi hele 8.750 km kystlinje og dertil et væld af åer, floder og søer. Det er et kæmpe slaraffenland af siv, strand og skumsprøjt, som vi spejdere skal udnytte endnu mere. Derfor besluttede korpsledelsen

ni n g

sidste år en ny strategi for sø- og vandaktiviteter. Og ambitionerne er ikke bare at flyde med strømmen, men at vi i Det Danske Spejderkorps sætter kursen, når det kommer til aktiviteter ved og på vand for børn og unge. Det betyder både et fortsat fokus på traditionelle søspejderaktiviteter, men også at langt flere grupper skal tænke vores åer, søer, kyster og fjorde mere ind i deres daglige liv og inspireres til at tage den blå vildmark i brug på flere og nye måder.

Når der kommer nye mærker og nyt aktivitetsstof, skal det ikke bare være nyt. Det skal også være bedre, og så skal det være tilpasset både nutidens og fremtidens børn og unge. Det synes vi, er lykkedes utrolig godt med det nye programstof. Mærker og aktivitetsmaterialer er udarbejdet ud fra undersøgelser, spørgeskemaer og input fra adskillige spejdere og ledere. Spejdere i de enkelte aldersgrupper har fx været med til at finde det helt rigtige udseende til de nye mærker. Og selvom de nye mærker er blevet både flotte, inspirerende og enkle at finde rundt i for både spejdere og ledere, er arbejdet med de nye mærker ikke slut. Mærkebeskrivelserne er nemlig tænkt dynamisk, så spejdere og ledere kan komme med input og aktivitetsforslag til at forbedre mærkerne. Samtidig er arbejdet i fuld gang med at udvikle mærker til trops- og seniorspejderne. I september fik tropsspejdere og -ledere endnu et værktøj til at løfte tropsarbejdet til nye højder. Her kom der nemlig to nye magasiner, 'Den gode patrulje' og 'Den gode trop', som klæder spejdere og ledere på med nye idéer, viden og inspiration til aktiviteter. Arbejdet med at udvikle lignende materiale til de andre grene er i fuld gang.

Nye mærker og programstof Noget, vi ikke kan få armene ned over, er de nye mærker, der endelig kom i efteråret – fra familiespejder- og op til juniorgrenen. For nogle erfarne ledere kan det måske føles, som om man knap havde afsluttet sidste sting på de hidtidige mærker. Men sidste gang der kom nye mærker, er faktisk hele 12 år siden.

Det gode samvær Fællesskab er et helt centralt ord for spejder. Vi udvikler børn, unge og voksne gennem trygge og stærke fællesskaber. Hos os skal man møde et rum, hvor man trives og kan være sig selv, og hvor vi dyrker det gode samvær. På korpsrådsmødet sidste år blev dette også skrevet ind i vores love.

2018

rede frivillige med indsigt i lokale forhold, vilkår og potentialer. En proces, som ikke er ny i vores korps, men bl.a. tidligere er set med ejendomme som fx Egemose Centret eller lejrpladsen ved Nors Sø, som Klit Division nu ejer og driver.

FOTO: FREDERIK HELLER

Fire ejendomme skal være fyrtårne I 2016 vedtog korpsledelsen en ny ejendomsstrategi for Det Danske Spejderkorps, som siden blev opdateret i 2017. Strategien sigter efter færre fælles

KORPSRÅDSMØDE 2018

korpsejendomme, der til gengæld kan investeres bedre i. I efteråret 2018 kom udmøntningen af strategien et skridt videre. Her besluttede korpsledelsen efter en lang og grundig proces, at fire af korpsets ejendomme skal udvikles til inspirerende fyrtårne indenfor attraktive friluftsfaciliteter, nemlig Colleruphus i Nordsjælland, Kulsø i Midtjylland, Ryekol i Østjylland og Thurøbund på Sydfyn. Fyrtårnene skal være rollemodeller for fremtidens natur- og friluftsfaciliteter, hvor børn og unge skal kunne opleve natur-, frilufts- og spejderaktiviteter, de ikke ville kunne opleve i traditionelle faciliteter. Samtidig skal grupperne i Det Danske Spejderkorps gennem fyrtårnene blive inspireret til udvikling af egne faciliteter. Ud over de fire fyrtårne skal to ejendomme indgå i en kommende vækststrategi i Det Danske Spejderkorps. Det drejer sig om ejendommene Temnæs ved Skanderborg og Gillastugan i Sydsverige. Og så skal syv af korpsets ejendomme selvstændiggøres. Dvs. at der for ejendommene arbejdes på at finde en struktur, hvor ejendommene forbliver på spejderhænder, men ejes og drives uden for korpsregi. Ligesom hundreder af andre gode spejderejendomme gøres i dag. Det gælder ejendommene Rosenholt, Skovbrynet og Hylkedam samt ejendommene Stevninghus, Avnstrup, Råbroholm og skibet Ran, som alle fire allerede er i proces om selvstændiggørelse. Selvstændiggørelsen af ejendommene skal sikre, at de drives af lokalt forank-

FOTO: MORTEN BJERRUM LARSEN

Her besluttede korpsrådet nemlig en tilføjelse til vores vedtægter om, at hver enkelt gruppes bestyrelse skal sikre, at ledergruppen er bekendt med Det Danske Spejderkorps’ samværspolitik. Som hjælp til at få taget de gode snakke om sundt og trygt samvær i gruppen, fik alle grupper i efteråret tilsendt et sæt dialogkort. Det er et værktøj, som ledergruppen kan bruge til at få vendt de svære situationer, vi indimellem kan komme ud for som spejderledere, som bl.a. mobning og mistrivsel. Omkring årsskiftet kommer ligeledes et spil, Dilemmadebatten, som også tager fat om svære temaer. Fx hvad vi gør, hvis vi oplever krænkende adfærd over sociale medier til spejder. Samtidig er korpsets tryghedsvejledning blevet opdateret med tips til at håndtere de problemstillinger, der kan opstå omkring brugen af digitale medier. I efteråret blev Det Danske Spejderkorps’ deltagelse i projektet ’ABC for mental sundhed’ også forlænget. Det er en indsats bygget op omkring den viden, som kendes fra forskningen – og som de fleste af os nok kender fra vores eget liv: Nemlig at vi bliver gladere af frivilligt arbejde, og af at gøre noget aktivt og meningsfuldt sammen med andre. I projektet samarbejder vi bl.a. med Statens Institut for Folkesundhed.

Ungdomsøen og Spejderne I 2019 åbner Ungdomsøen, og der er fuld gang i at gøre øen klar til ungdommen. Tidligere på året begyndte renoveringen af øen. Et arbejde, som er hjulpet utroligt godt på vej af de over 20.000 frivillige timer, som indtil nu er blevet brugt på at flytte over 300 tons affald fra øen, demontere tekniske installationer og få styr på øens bevoksning, der ikke har været plejet i 40 år. Sideløbende med, at håndværkere og ingeniører gør de fysiske rammer klar, er der fuld fart på at udvikle Ungdomsøens aktivitetsspor, som baserer sig på Spejdermetoden. Her samarbejder man bl.a. med forskellige partnere som DUF, Roskilde Festival, Højskolerne og Københavns Kommune, og der er stor interesse fra organisationer og offentligheden i den kommende ø for ungdommen. Interessen for vores bevægelse var også stor på Folkemødet, hvor Spejderne deltog. Under overskriften ’Beredt til livet’ satte de unge spejdere i delegationen fokus på den forskel, de lokale spejdergrupper gør i børn og unges liv.

beret

Ny udviklingsplan I 2014 vedtog vi i Det Danske Spejderkorps en fælles udviklingsplan – et kompas, som vi både i grupper, divisioner og på nationalt niveau tager pejling med, når vi sætter retning for vores arbejde. Udviklingsplanen har tre fokusområder: Friluftsliv, ledelsesudvikling og børn

2018

FOTO: FREDERIK ABILDGAARD ROM

Et budskab, der blev delt med både en kronprins, en statsminister, tv-værter og mange andre. I foråret blev det endelige regnskab for Spejdernes Lejr 2017 præsenteret og godkendt. Regnskabet viste et utilsigtet overskud på 17,4 mio. kroner. Sammen med de andre spejderkorps besluttede vi, at størstedelen af overskuddet skal bruges til at sikre de kommende Spejdernes Lejre i 2022 og 2026. Samtidig har vi skabt nogle rammer for fremtidige lejre, hvor en mere tydelig og professionel økonomistyring skal sikre, at noget lignende ikke sker igen. Vi valgte også at afsætte en stor del af overskuddet til gruppeudvikling på lokalt niveau. Præcist hvilke gruppeudviklingsinitiativer, som midlerne skal støtte, er endnu ikke fastlagt. Derudover blev der afsat penge til bl.a. Spejderhjælpen og Tænkedagsfonden samt til en pulje, der skal sikre, at spejdere fra hele landet kan komme til at opleve Ungdomsøen og dens aktiviteter, når den åbner.

ni n g

leder børn/unge leder unge. Og den har gjort det godt, hører vi fra mange gruppeledere og divisionsledelser. Men vores nuværende udviklingsplan løber også på sit sidste år, og på korpsrådsmødet 2019 skal vi derfor vedtage en ny fælles plan for arbejdet i hele Det Danske Spejderkorps. Arbejdet med at samle tanker og input til den kommende fælles udviklingsplan er allerede i fuld gang. Indtil videre har bl.a. unge på som-

merlejre, PLan-kursister, gruppeledere, formænd og divisionschefer givet deres bud på, hvilke centrale områder der skal guide vores fællesskab. Og på årets korpsrådsmøde, hvor grupper, divisioner, teams og arrangementer fra hele landet mødes, samles der endnu flere perspektiver på, hvor Det Danske Spejderkorps skal hen frem mod 2024. Til marts bliver et udkast til den nye udviklingsplan præsenteret, så dialogen om planen kan starte på divisionsrådsmøderne, så vi kan skærpe planen frem mod vedtagelsen. Ledelsesudvikling Et af de tre fokusområder, som er centralt i vores nuværende udviklingsplan, er ledelsesudvikling. Det skal være udviklende at være spejder. Men det skal også være udviklende at være leder. En af årets store succeser var Lederevent 2018, som blev afholdt i efteråret på Pindstrup Centret. Hele 300 nye og erfarne ledere havde tilmeldt sig weekenden, som blev den største kursusevent for ledere i mange år. Sideløbende med det har hundredvis af ledere lært om motivering på ledelseskurser, fået styr på toprebssikring på klatrekurser eller blevet blokmarksvante på et fjeldkursus. Og i juni afholdt Spejderne en gruppeledelseskonference, hvor gruppeledere, formænd og divisionschefer fra de enkelte korps mødtes og udvekslede erfaringer. Et initiativ, som vi har hørt flere deltagere rose efterfølgende. Men vi ved også, at det ikke er alle ledere, der kan reservere en hel weekend til et spejderkursus. Ambitionen er derfor også klar: Vi skal have et mere varieret

KORPSRÅDSMØDE 2018

bere

g2 tni n

018

udbud indenfor ledelsesudvikling både lokalt, regionalt og nationalt. Der skal være flere tilbud til de ledere, som ikke har tid eller mulighed for at flytte sig fysisk for at få flyttet deres horisont. Der er lang vej, før vi er i mål – men vi er dog på rette vej. Fx med de mange oplæg om det nye programstof, som er blevet afholdt i grupper og divisioner. Med de individuelle udviklingsforløb, som 7 grupper og 2 divisioner er kommet i gang med i år. Og med magasiner og nyhedsbreve, der er målrettet ledere for specifikke grene. Projektorganisering og nye netværk Ud over vores uvurderlige spejderledere, er vi i Det Danske Spejderkorps heldige

KORPSRÅDSMØDE 2018

at have mange seje frivillige, som lægger deres energi i det, vi kalder den fælles organisation. Det er fx de frivillige, der laver lederkurser og nye mærker, giver 972 tropsspejdere en uforglemmelig efterårsferie på PLan, og etablerer samarbejder med spejderkorps i andre lande. Siden 2017 er arbejdet i den fælles organisation blevet omorganiseret, så det nu foregår i projekter. Og selvom vi endnu ikke er helt i mål med den ny organisering, begynder nogle af de fordele, som var tankerne bag den ny organisering, at vise sig. Det er blevet nemmere for den flok seniorer eller ledere, der ligger inde med en god idé, der kan komme andre til gavn, at sætte handling bag. Det gælder bl.a. seniorturen ’Explorer

Belt’ og demokratiprojektet for unge, ’Young Guns’. Det gælder også projektet, hvor kursusfrivillige er i gang med at stable mere lokale kursustilbud på benene, hvor fx divisionens lokale orienteringseller bålmads-nørd deler sin viden med de lokale ledere. Samtidig sikres erfaringsudveksling i større netværk, som samler relevante projekter på kryds og tværs. Fx et nyt maritimt netværk, som bl.a. samler søspejdere, søkurser og spejdercentre med søaktiviteter. På dds.dk kan man få overblik over de hidtil etablerede netværk og projekter. I korpsledelsen satte vi i juni også strøm til vores eget mini-projekt, nemlig bålsamtaler. Bålsamtalerne er et forsøg

beret

FOTO: FREDERIK ABILDGAARD ROM

på at løfte vores ambition om at være en mere tilgængelig og tydelig korpsledelse – et ønske, som vi længe har hørt fra flere. Som frivilligt valgt bestyrelse vil vi aldrig kunne nå på kaffevisit i hver eneste af landets 400 grupper. Men bålsamtalerne er en måde at komme rundt i landet og få talt om det, der rører sig i vores korps, få nye input og idéer med til det fremtidige arbejde, og vedligeholde den vigtige samtale, der ikke kun foregår via tasterne, men også med øjne og ører. Vi glæder os til at tage rundt til flere bålsamtaler i løbet af 2019 – bålforbud eller ej. I maj tiltrådte Benedikte Marie Kaalund som ny generalsekretær for Det Danske Spejderkorps. Det er helt fanta-

stisk at have Benedikte om bord, som med sin store sans for foreningsudvikling, sin evne til at tænke visionært og sin store forståelse for vores bevægelse er et kæmpe aktiv for os alle i Det Danske Spejderkorps. Vi glæder os rigtig meget til de kommende år med Benedikte ved roret. Vi vil også sige tillykke til Jens Nicolaj Malskær, der i december 2017 blev valgt som næstformand i Dansk Ungdoms Fællesråd. Jens har de sidste mange år lagt sin frivillige energi i Det Danske Spejderkorps, hvor han har kæmpet for at fremme vilkårene for vores spejdergrupper på lokalt og nationalt plan. Vi ved, at Jens kommer til at gøre en stor forskel for DUF og de danske børne- og ungdomsorganisationer, og det er dejligt med kræfter, der er så fortrolige med spejder- og foreningslivet som Jens.

ni n g

2018

planlægge ture til den grønne ø i 2019. Bl.a. afholdes den udfordrende seniortur, Explorer Belt, også i Irland, hvor klanspejderne skal tilbagelægge hele 200 km til fods. På internationalt niveau har vi de seneste år også haft fokus på at styrke samarbejdet mellem spejderne i Norden. I 2016 overtog de fem danske spejderkorps formandskabet for Nordisk Spejderkomité, som kulminerede i afholdelsen af Nordisk Spejderkonference i maj 2018. Her mødtes omkring 120 spejdere fra de nordiske lande i Helsinge og koordinerede de næste tre års fælles nordiske aktiviteter. En af de kommende fælles aktiviteter, som vi særligt glæder os til, er Nordic Adventure Race i 2021, som Danmark bliver vært for. Vi tegner fremtiden “Vi tegner fremtiden”. Sådan lyder temaet for årets korpsrådsmøde, hvor knap 1.000 spejdere forventes at mødes i Billund og bidrage til den fælles udviklingsplan for grupper og divisioner. Og skal vi bruge 2018 som pejlemærke, ja, så tegner fremtiden lys for Det Danske Spejderkorps. Tak til alle jer, der gør en forskel for børn og unge som en del af grupper, divisioner, centre, løb, kurser eller andet. Vi håber, I alle vil være med til også at tegne de kommende år for vores fantastiske bevægelse.

Irlandssamarbejde Selvom vi er blå, kan man godt have smag for det grønne. Sidste år indledte Det Danske Spejderkorps et samarbejde med de irske spejdere, Scouting Ireland. Formålet var at gøre det lettere for grupper fra begge lande at få nye internationale oplevelser. Og allerede i sommer var flere grupper af sted. Det gælder bl.a. Peder Syv Gruppe, DDS Risskov Piger, 1. Birkerød Gruppe og 2. Herlev Spejdergruppe. Og vi ved, at flere allerede er ved at

KORPSRÅDSMØDE 2018

SK R EG N

Ledelsesberetning 2017 for Det Danske Spejderkorps

Det går godt i Det Danske Spejderkorps. Bålmad, shelterture, natløb og spejderhygge er i høj kurs, og rigtig mange børn og unge ønsker at blive en del af vores fællesskab. Gennem vores udviklingsplan, Spejder skal gøre indtryk, har vi fokus på at skabe en spejdertid for børn og unge, der udvikler dem, lader dem vokse og give dem lyst til at tage ansvar, uanset om man er spejder i tre uger, tre måneder eller tre år.

orpsets regnskab for 2017 viser et lille underskud på i alt kr. 226.094 og et underskud på driften før afskrivninger og finansielle poster på kr. 2.926.685 med et budgetteret underskud på kr. 3.309.000 før afskrivninger og finansielle poster og et underskud på kr. 1.468.000 efter afskrivninger og finansielle poster. Spejder Sport har i år givet et overskud på kr. 5.284.920. Spejder Sports generalforsamling har godkendt, at der udbetales udbytte til Det Danske Spejderkorps på kr. 2.113.968. Korpsrådsmødet var igen i 2017 en stor succes med et lige så stort antal deltagere som i de foregående år. Under overskriften “Spejder er noget, vi deler” mødtes omkring 1.000 spejdere fra hele landet for at lade sig inspirere og udvikle hele korpset. Både i det helt nære og på de store linjer. På mødet blev der også valgt en ny korpsledelse for de kommende to år. Korpset forbrugte netto kr. 809.106 på afholdelsen af korpsrådsmødet. I udviklingsplanen er der bl.a. fokus på ledelsesudvikling, og i 2017 er der arbejdet målrettet med den nye ledelsesudviklingsstrategi, der skal sikre endnu flere tilbud til vores ledere fremadrettet. Et af de synlige tiltag er lanceringen af magasinet “Ny leder”. Et magasin alle nye ledere i Det Danske Spejderkorps modtager, når de starter i bevægelsen, ligesom et nyt dds.dk blev lanceret i foråret 2017 med lederne som primær målgruppe. Produkter og platforme, der

KORPSRÅDSMØDE 2018

sammen med fokus på lokal introduktion og udvikling af vores landsdækkende kurser skal inspirere vores over 6.000 ledere. Afholdelse af kurser og uddannelse målrettet de helt unge, unge og voksne ledere i Det Danske Spejderkorps ligger på niveau med tidligere år med et nettoresultat i 2017 på kr. 2.061.354. I forlængelse af udviklingen af et nyt dds.dk blev arbejdet med at skabe en attraktiv webløsning til vores lokale grupper som erstatning for det gamle gruppeweb igangsat. Der er afsat kr. 750.000 til løsningen, som forventes lanceret sommeren 2018. Ud over de generelle kommunikationsindsatser blev der i 2017 afsat kr. 800.000 til en særlig PR-indsats for at styrke den eksterne opfattelse af, hvad spejder er anno 2017. En indsats, der bl.a. havde fokus på at styrke Sov Ude, udviklingsforløb i udvalgte grupper om den lokale fortælling om spejder, udvikling af værktøjer til styrket lokal synlighed og produktion af visuelle fortællinger, der sætter ord og billeder på, hvorfor spejder er relevant. Det resulterede bl.a. i produktionen af en film til de sociale medier, der er nået ud til over 700.000 danskere. Fokus på at udvikle vores aktiviteter ved sø, å og hav fortsatte i 2017, og er blevet samlet under projektet Vandkraft. Fokus for projektet er at styrke udbuddet af vandaktiviteter i grupperne, lige fra krabbefiskeri og tømmerflådebygning til kajakture og SUP-boards. Projektet er blevet støttet med kr. 300.000 i ekstern finansiering. Et andet projekt, vi har modtaget

ekstern finansiering til, er ABC for Mental Sundhed. Her har vi modtaget kr. 600.000 fra Nordea-fonden via Statens institut for Folkesundhed til at skabe øget bevidsthed om, at det er muligt at gøre noget godt for sin egen mentale sundhed samt tilbyde redskaber til at støtte danskerne i at opnå øget bevidsthed. Det Danske Spejderkorps er partner på projektet, sammen med bl.a. seks kommuner, DGI Storkøbenhavn, Psykiatrifonden og Statens Institut for Folkesundhed. I 2017 investerede Det Danske Spejderkorps kr. 423.690 i fortsat udvikling og forbedring af Spejdernes Medlemsservice, der erstatter det tidligere medlemssystem, Blåt Medlem. Investeringen i Medlemsservice afskrives over 5 år. Det nye medlemssystem er udviklet i et tværkorpsligt samarbejde og blev

FOTO: SOV UDE 2018

lanceret i januar 2017. En lancering og indkøring, der dog blev længerevarende og krævede stor tålmodighed blandt systemets brugere i implementeringsfasen. På forsikringsområdet skiftede vi leverandør i 2017 og opnåede derved bedre vilkår og en besparelse på kr. 400.000 som resultat. Relationer til organisationer omkring os på nationalt og internationalt plan samt aktiviteter i denne sammenhæng resulterede i et udgiftsniveau på kr. 1.014.051, hvoraf knap kr. 600.000 dækker over internationale projekter. Ud over korpsets engagement i World Organization of the Scout Movement og World Association of Girl Guides and Girl Scouts på internationalt niveau deltager korpset aktivt i samarbejdet med Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF), Friluftsrådet, Børne- og Ungdomsorganisationernes Landssamråd, Unicef og Spejderefterskolerne. Aktiviteter i regi af fælleskorpsligt samarbejde udgjorde kr. 720.829 i 2017 i regi af foreningen Spejderne. I 2017 udkom også genoptryk af korpset sangbog og ligger nu på lager hos Spejder Sport. Omkostningen for genoptrykket beløber sig til kr. 794.799. Udgifter forbundet med strategisk økonomiudvalg er konteret under korpsledelsen, ligesom udgifter i forbindelse med frivilligudviklingsudvalget er afholdt af relevante udvalg, hvor personer eller aktiviteter i forvejen er tilknyttet. Ejendommene, som ejes af Det Danske Spejderkorps, har i 2017 omsat for kr. 5.052.402 og haft driftsmæssige udgifter på kr. 4.300.116. Der blev i 2017 igangsat en proces med formål at skabe

FOTO: ANDERS BRANDT-JACOBSEN

attraktive friluftsfaciliteter i Det Danske Spejderkorps, herunder at arbejde med selvstændiggørelse af udvalgte ejendomme. Korpsets landslotteri omsatte i 2017 for kr. 1.728.430 og gav et overskud på over kr. 1.000.000 til deltagende grupper. Korpsets indtægter i 2017 i form af kontingent, driftstilskud, momskompensation og øvrige indtægter er på i alt kr. 26.036.645. Derved ligger indtægterne på et lidt højere niveau end indtægterne i både 2015 og 2016, hvilket bl.a. kan henføres til forøgede indtægter på lotteriet. Driftstilskud fra DUF, også kaldet tipsmidlerne, var på kr. 8.299.194 inklusiv refusion af internationale omkostninger, hvilket var knap kr. 600.000 højere end i 2016. Dette skyldes dels et stigende medlemstal. Driftstilskuddet fra DUF går primært til drift af Korpskontoret, rådgivning og udvikling af grupper, kurser og udvikling af programstof, samt generel kommunikation via digitale platforme og magasiner. Medlemstallet for 2017 er opgjort til

36.175 heraf 29.922 under 30 år, og opgjort ud fra en ny metode, som beskrevet i nye tilskudsregler. Medlemstallet dækker over medlemmer, der er medlem pr. 31.12., samt medlemmer, der har været medlem i minimum 3 måneder i løbet af året, og som har betalt minimum kr. 75 i kontingent. Udgiften til driften af Korpskontoret ligger en smule under udgifterne i 2016 og har i 2017 et nettoresultat på kr. 11.758.211 med et gennemsnitligt antal årsværk på 24.75. Hele 366 grupper fra Det Danske Spejderkorps deltog i Spejdernes Lejr 2017. Den store lejr trak ekstraordinært på såvel ansatte som frivillige ressourcer. Det Danske Spejderkorps har med udgangen af 2017 samlet set et udlæg til Spejdernes Lejr 2017 på kr. 3.459.203. Korpsledelsen er fokuseret på en fornuftig anvendelse af midlerne i Det Danske Spejderkorps. Korpsledelsen finder årets resultat tilfredsstillende og vurderer, at Det Danske Spejderkorps er rustet i forhold til fremadrettede indsatser.

KORPSRÅDSMØDE 2018

SK R EG N

5-ÅRS OVERSIGT

2017

2016

2015

2014

2013

(DKK 1.000)

Kontingent

8.905

8.852

8.525

8.210

7.900

Tipstilskud

8.299

7.707

7.887

7.874

8.027

Ejendomme

5.032

5.708

6.202

6.811

6.009

5.270

15.198

13.649

12.924

10.176

11.199

37.434

35.916

35.538

33.071

38.405

Aktiviteter

20.861

19.865

18.687

18.040

22.032

Administration

15.220

14.245

12.464

11.880

11.025

4.280

4.229

6.563

6.773

6.121

200

40.361

38.339

37.714

36.693

39.378

Afskrivninger og finansielle poster

2.701

3.037

3.189

5.300

5.436

RESULTAT

-226

614

1.013

1.678

4.462

Ejendomme

30.545

28.424

28.459

29.791

31.125

Aktier i Spejder Sport A/S

53.546

48.261

43.383

40.943

35.454

Sommerlejre Øvrige indtægter INDTÆGTER I ALT

Ejendomme Sommerlejre UDGIFTER I ALT

Værdipapirer

1.703

5.737

9.571

14.264

17.153

Likvider

2.710

6.067

6.147

9.334

6.621

13.805

15.035

14.109

9.520

9.017

102.309

103.524

101.669

103.852

99.370 89.583

Øvrige aktiver AKTIVER I ALT Egenkapital

91.893

92.119

91.505

91.457

Hensættelser

1.266

1.322

1.758

1.821

1.668

Langfristet gæld

1.665

2.072

2.985

3.391

3.833

Kortfristet gæld PASSIVER I ALT ANTAL MEDLEMMER * ANTAL MEDLEMMER U/30 ÅR * *medlemstal ej revideret

KORPSRÅDSMØDE 2018

7.485

8.012

5.421

7.184

4.285

102.309

103.524

101.669

103.852

99.370

36.175

35.980

29.633

28.641

27.659

29.922

29.987

24.356

23.489

22.742

r eg n

SKAB

RESULTATOPGØRELSE 1. JANUAR - 31. DECEMBER 2017

REGNSKAB *BUDGET REGNSKAB 2017

2017

2016

(DKK 1.000)

INDTÆGTER Korpset

26.036.645

22.844

24.512.680

Korpsledelsen

1.277.390

915

889.977

DDS Program

27.650

58.037

DDS Uddannelse

2.737.791

4.239

2.853.157

DDS Kommunikation

300.008

380

294.957

DDS Relationer

590.724

88.735

5.052.402

5.272

5.708.211

DDS Ejendomme DDS IT

45.650

Korpskontoret

3.521.346

3.490

2.941.109

Eliminering af korpsets egen leje

-1.753.392

-1.810.299

-636.000

254.216

379.080

37.454.430

37.140

35.915.644

Eliminering af Bådpuljen SAF Projekter INDTÆGTER I ALT UDGIFTER Korpset

-9.976.170

-4.432

-6.547.969

Korpsledelsen

-3.178.536

-3.660

-3.161.428

DDS Program

-517.749

-700

-806.132

-4.799.145

-6.548

-4.925.323 -2.577.975

DDS Uddannelse DDS Kommunikation

-3.234.357

-3.070

DDS Relationer

-1.014.051

-490

-728.173

DDS Ejendomme

-4.300.116

-4.225

-4.228.724

DDS IT

-1.074.616

-890

-1.213.997

-30

-92.316

-146

-125.320

Strategisk økonomiudvalg Projektporteføljegruppe Frivilligudviklingsudvalget

-2.118

-30

-15.279.557

-16.228

-15.415.087

Eliminering af korpsets egen leje

1.753.392

1.810.299

Eliminering af Bådpuljen

1.860.649

SAF Projekter

-526.425

-419.414

UDGIFTER I ALT

-40.381.115

-40.449

-38.339.241

RESULTAT FØR FINANSIELLE POSTER

-2.926.685

-3.309

-2.423.597

Afskrivninger driftsmidler og Holmen

-2.469.432

-2.765

-1.701.482

Spejder Sport A/S, resultat

5.284.920

4.500

4.878.236

Korpskontoret

Finansielle indtægter Finansielle udgifter Tab/gevinst på ejendomme ifm. selvstændiggørelse eller salg

234.777

300

494.561

-349.674

-194

-225.147

-408.897

FINANSIELLE POSTER I ALT

2.700.591

1.841

3.037.271

ÅRETS RESULTAT

-226.094

-1.468

613.674

Resultatet disponeres således: Henlagt til reserve (spejder Sport A/S) Overført til disponibel egenkapital

5.284.920

4.878.236

-5.511.014

-4.264.562

-226.094

613.674

*ej revideret

KORPSRÅDSMØDE 2018

SK R EG N

BALANCE AKTIVER BALANCE PR. 31. DECEMBER 2017

REGNSKAB REGNSKAB 2017

2016

30.545.482

28.424.469

3.059.574

3.536.472

MATERIELLE ANLÆGSAKTIVER Ejendomme IT-installationer og udstyr Maskiner

MATERIELLE ANLÆGSAKTIVER

33.605.056

31.960.941

Spejder Sport A/S

53.546.260

48.261.340

Bloklån efterskoler

2.400.000

2.800.000

Lån til grupper afdrag efter 2018 FINANSIELLE ANLÆGSAKTIVER ANLÆGSAKTIVER I ALT Varelager Debitorer, grupper og divisioner

31.557

72.186

55.977.817

51.133.526

89.582.873

83.094.467

802.020

85.641

2.434.627

4.451.004

Værdipapirer

1.702.995

5.737.231

Andre debitorer

3.459.203

Lån til grupper afdrag 2018 Andre tilgodehavender Likvide beholdninger OMSÆTNINGSAKTIVER I ALT AKTIVER I ALT

108.109

195.480

1.508.962

434.289

2.709.757

6.066.712

12.725.673

20.429.560

102.308.546

103.524.027

BALANCE PASSIVER BALANCE PR. 31. DECEMBER 2017

REGNSKAB REGNSKAB 2017

2016

EGENKAPITAL Disponibel egenkapital

39.768.631

45.279.645

Opskrivningshenlæggelser på aktiver

52.123.954

46.839.034

91.892.585

92.118.679

1.065.070

1.051.006

EGENKAPITAL Hensættelse Karen Louise Meulengracht Aktivitetssikring søfartøjer FORMÅLSBESTEMTE HENSÆTTELSER

200.570

271.100

1.265.640

1.322.106

Bankgæld

1.665.500

2.071.500

LANGFRISTET GÆLD

1.665.500

2.071.500

Bankgæld

406.000

Kreditorer

4.230.512

2.860.520

Feriepengeforpligtelse Anden gæld KORTFRISTET GÆLD PASSIVER I ALT

KORPSRÅDSMØDE 2018

738.217

741.948

2.110.092

4.003.274

7.484.821

8.011.742

102.308.546

103.524.027

r eg n

SKAB

BUDGET FOR 2019

BUDGET BUDGET RESULTAT 2019

2018

2017

(DKK 1.000)

7.834

6.302

4.793

700

500

591

4.248

4.355

3.558

23.060

26.609

23.418

5.981

6.699

6.847

41.823

44.465

39.207 -10.355

INDTÆGTER Aktiviteter Organisationsudvikling Gruppeadministration Fællesorganisation Faciliteter INDTÆGTER I ALT UDGIFTER Aktiviteter

-13.480

-14.343

Organisationsudvikling

-2.318

-2.889

-2.218

Gruppeadministration

-6.124

-6.046

-5.364

Fællesorganisation

-15.248

-14.279

-17.398

Faciliteter

-5.259

-6.636

-6.799

-42.429

-44.193

-42.134

UDGIFTER I ALT Resultat før afskrivninger og finansielle poster

-606

272

-2.927

-2.620

-2.955

-2.469

-100

5.000

5.170

Tab/gevinst på ejendomme ifm. selvstændiggørelse eller salg

-5.000

FINANSIELLE POSTER I ALT

-7.720

-2.955

2.701

ÅRETS RESULTAT

-8.326

-2.683

-226

Afskrivninger Finansielle poster

Note til resultat 2017 • Indtægter og udgifter i 2017 er i denne oversigt tilpasset budgetopstillingen for 2018 og 2019. • Intern korpsleje er ikke medtaget i resultatet for 2017, da den interne korpsleje ikke medgår i budget 2018 og 2019.

KORPSRÅDSMØDE 2018

SK R EG N

FORECAST

BUDGET ESTIMAT RESULTAT BUDGET 2018

2018

2017

(DKK 1.000)

6.302

5.480

4.793

6.488

500

635

591

500

4.355

4.200

3.558

2.306

26.609

35.850

23.418

21.650

6.699

6.289

6.847

6.196

44.465

52.454

39.207

37.140 -12.490

INDTÆGTER Aktiviteter Organisationsudvikling Gruppeadministration Fællesorganisation Faciliteter INDTÆGTER I ALT UDGIFTER Aktiviteter

-14.343

-12.659

-10.355

Organisationsudvikling

-2.889

-2.960

-2.218

-2.749

Gruppeadministration

-6.046

-6.280

-5.364

-4.464

Fællesorganisation

-14.279

-24.240

-17.398

-14.491

Faciliteter

-6.636

-6.684

-6.799

-6.255

-44.193

-52.823

-42.134

-40.449

UDGIFTER I ALT

272

-369

-2.927

-3.309

Afskrivninger

Resultat før afskrivninger og finansielle poster

-2.955

-2.900

-2.469

-2.765

Finansielle poster

5.000

1900

5.170

4.606

Tab/gevinst på ejendomme ifm. selvstændiggørelse eller salg

-5.000

-185

FINANSIELLE POSTER I ALT

-2.955

-1.185

2.701

1.841

ÅRETS RESULTAT

-2.683

-1.554

-226

-1.468

Note til resultat 2017 • Indtægter og udgifter i 2017 er i denne oversigt tilpasset budgetopstillingen for 2018. • Intern korpsleje er ikke medtaget i resultatet for 2017, da den interne korpsleje ikke medgår i budget 2017 og 2018. Note til estimat 2018: • Netto overskud og uddeling fra SL17 medtaget.

KORPSRÅDSMØDE 2018

r eg n

SKAB

SPEJDER SPORT A/S 5-ÅRS OVERSIGT

2017

2016

2015

2014

2013

(DKK 1.000)

46.024

43.567

40.319

40.821

35.737

5.914

5.792

4.122

7.828

6.979

271

431

5.285

4.878

3.175

6.114

5.410

Egenkapital

53.546

48.261

43.383

40.943

35.454

Samlede aktiver

78.740

71.462

69.520

68.155

60.694

2.075

1.305

2.657

4.534

2.464

HOVEDTAL Bruttofortjeneste Driftsresultat Resultat af finansielle poster Årets resultat

Investeringer i materielle anlægsaktiver NØGLETAL Egenkapitalens forrentning (%)

10,4

10,6

7,5

16,0

16,5

Soliditetsgrad (%)

68,0

67,5

62,4

60,1

58,4

9,1

8,3

10,5

19,0

18,0

Afkastning (%)

KONTINGENT 2019 Kontingentet fastsættes til kr. 312,00 hvilket svarer til en regulering på kr. 3,00. Kontingentet opkræves således i 3 rater a kr. 104,00 Korpskontingentet for 2019 fastsættes med 2018 som udgangspunkt (309,00) og forhøjes svarende til nettoprisindeks for juli 2018 afrundet

Ko r

d smø d å r ps

e 2018

FOTO: JESPER HASFELDT HOLM-ERIKSEN

Dagsorden

FRA § 36 I LOVHÆFTET

1. Dagsorden for det ordinære korpsrådsmøde skal mindst omfatte: a. Valg af dirigent og referent b. Godkendelse af mødets forretningsorden c. Beretning fra korpsledelsen d. Fremlæggelse af årsregnskab for 2017 til godkendelse og estimat for 2018 til orientering f. Behandling af lovforslag g. Behandling af resolutioner og indkomne forslag h. Vedtagelse af budget for 2019, herunder fastsættelse af kontingent l. Valg af revisor m. Eventuelt

KORPSRÅDSMØDE 2018

FOTO: MAD S DAN QUA H

Valg af revisor Korpsledelsen indstiller korpsets nuværende revisor Deloitte til genvalg.

Ko r p s rå

Forretningsorden § 1. Korpsrådets sammensætning (Det Danske Spejderkorps' love § 34)

Stk. 1. Alle medlemmer, som er 15 år eller derover, har adgang til Korpsrådsmødet. Stk. 2. Hver gruppe, hver division, hvert anerkendt spejdercenter og anerkendt arrangement har op til to stemmer i Korpsrådet. Stk. 3. Korpsledelsens medlemmer har hver én stemme i Korpsrådet. § 2. Korpsrådet er korpsets øverste myndighed (Grundloven § 7.2) Stk. 1. Korpsrådet træffer overordnede beslutninger om korpsets udvikling, regnskab og budgetter, og ændringer af love. Stk. 2. Korpsrådet vælger spejderchefer, korpsledelse, valgudvalg og revisionsfirma, jf. dagsorden for korpsrådsmøde (Det Danske Spejderkorps' love § 36). § 3. Valg af dirigenter, referenter, redaktionsudvalg, stemmetællere Stk. 1. Korpsrådet vælger to dirigenter, som på Korpsrådets vegne skal sikre, at mødet gennemføres i overensstemmelse med korpsets love og forretningsordenen, og at mødet i øvrigt afvikles på en hensigtsmæssig måde. Stk. 2. Dirigenterne træffer under ansvar over for Korpsrådet suverænt alle nødvendige beslutninger om mødets afvikling. Stk. 3. Korpsrådet vælger to referenter, et redaktionsudvalg, et antal facilitatorer og et antal stemmetællere. § 4. Indflydelsestorvet og debatter jf. dagsorden Stk. 1. Dagsordenspunkter, der styrkes gennem debat, drøftes på Indflydelsestorvet. Dette værende dagsordenspunkterne, der omhandler beretning, regnskab, plan for det kommende år og planer i øvrigt, lov- og beslutningsforslag, forslag til resolutioner, budget, kontingent og forslag til revisor. Stk. 2. Indflydelsestorvet og plenum er åbent for alle korpsrådsmødets deltagere, og alle deltagere har taleret, hvad enten deltagerne har stemmeret eller ej. Stk. 3. På Indflydelsestorvet bliver debatterne styret af et antal facilitatorer. Facilitatoren leder og formidler debatten, således at alle kan komme til orde, og således at der sikres fremdrift i debatten. Facilitatoren kan beslutte at lade flere forslag debatteres på samme tid, såfremt disse forslag berører de samme emner og/eller bestemmelser i korpsets lovgivning. Facilitatoren gør tydeligt opmærksom på, hvilke emner og forslag der debatteres i den pågældende debat. Stk. 4. Finder dirigenterne, eller en facilitator for en debat, en deltagers ytringer for utilbørlige, kan den pågældende kaldes til orden. Hvis deltageren ikke retter sig efter dirigenternes, eller facilitatorens,

påtale, kan disse fratage den pågældende deltager ordet. Dirigenterne, eller facilitatoren, kan derefter nægte deltageren ordet til fortsat debat på Korpsrådsmødet. Stk. 5. Såfremt tre deltagere i en debat ønsker et skriftligt referat af spørgsmål og tilhørende svar i debatten, skal disse deltagere udarbejde dette referat. Referatet godkendes af facilitatoren. Det godkendte referat sendes i tekstdokument (Word eller lign.) til redaktion@ dds.dk senest lørdag den 17. november 2018 kl. 19.00. Referatet offentliggøres sammen med beslutningsdokumentet og medtages som bilag til referatet fra korpsrådsmødet. § 5. Ændringsforslag Stk. 1. Korpsledelsen eller korpsrådsmedlemmer fra mindst tre forskellige enheder i korpset kan fremsætte ændringsforslag til lov- eller beslutningsforslag, forslag til resolutioner, planer, budget, kontingent og revisor. Stk. 2. Der er indrettet en skrive-cafe, hvor ændringsforslagsstillere opfordres til at kvalificere, skrive og få sparring med relevante ressourcepersoner omkring ændringsforslag. Stk. 3. Udkast til ændringsforslag skal være fremsat skriftligt til redaktionsudvalget senest lørdag den 17. november 2018 kl. 19.00 pr. mail til redaktion@dds.dk. Der kan ikke stilles ændringsforslag i plenum. Stk. 4. Lørdag den 17. november 2018 kl. 19.00 mødes redaktionsudvalget sammen med dirigenterne og påbegynder arbejdet med det egentlige beslutningsdokument, herunder også afstemningsrækkefølgen. § 6. Redaktionsudvalget Stk. 1. Korpsrådet vælger et redaktionsudvalg på seks personer. Udvalget er sammensat af 2 formænd, en af hvert køn, som ikke er medlemmer af Korpsrådet, og fire personer, som på valgtidspunktet er medlemmer af Korpsrådet. De fire personer fordeles således: • 3 personer, der vælges iblandt repræsentanter fra grupper/arrangementer/ centre/divisione • 1 person, der vælges iblandt korpsledelsens medlemmer. Stk. 2. Redaktionsudvalget arbejder under ansvar over for dirigenterne og Korpsrådet. Redaktionsudvalgets opgave er at sikre, at forslag, der bringes til afstemning, er klare og forståelige, og at de ikke er i modstrid med Det Danske Spejderkorps’ love eller landets love. Stk. 3. Redaktionsudvalget kan foretage indholdsmæssige ændringer i et forslag, når forslagsstillerne forinden har givet accept. Stk. 4. Redaktionsudvalget samler alle forslag og ændringsforslag i et beslutningsdokument, som gøres tilgængeligt for alle deltagere.

dsm

ø de 2

§ 7. Korpsrådets beslutningsproces Stk. 1. Dirigenterne beskriver kort afstemningsproceduren og oplyser antal stemmeberettigede, der er til stede. Stk. 2. Korpsrådsmedlemmer kan i henhold til almindelig generalforsamlingspraksis bede om “ordet til forretningsordenen” og stille forslag til mødets beslutningsprocedure. Stk. 3. Behandling af lov- og beslutningsforslag, forslag til resolutioner, samt ændringsforslag: a) Ved behandling af forslag og ændringsforslag vil dirigenterne kort beskrive forslaget og i visse tilfælde gøre rede for baggrunden. b) Dirigenterne meddeler for hvert enkelt forslag med tilhørende ændringsforslag rækkefølgen af afstemninger. c) Hovedreglen er, at det “mest vidtgående” ændringsforslag sættes til afstemning først. Dirigenterne træffer til enhver tid suverænt afgørelse om afstemningsrækkefølgen. d) Det er dirigenternes opgave at sikre tilstrækkelig klarhed, sådan at Korpsrådet kan træffe beslutning. Dirigenterne kan tillade forsamlingen at stille faktuelt opklarende spørgsmål. Dirigenterne kan bede forslagsstilleren eller øvrige personer med en speciel viden på området om at tydeliggøre formålet, afklare faktuelle forhold og redegøre for konsekvenserne af et forslag. Stk. 4. Alle lov- og beslutningsforslag, forslag til resolutioner, eller ændringsforslag, som vedtages af Korpsrådet, vil først træde i kraft ved korpsrådsmødets afslutning, medmindre andet eksplicit er angivet i forslaget. § 8. Regler for afstemninger Stk. 1. Hvert tilstedeværende korpsrådsmedlem, henholdsvis fremmødt registreret suppleant, har én stemme. Afgivning af stemme kan kun ske ved personligt fremmøde (Det Danske Spejderkorps' love § 34). Stk. 2. Forslag eller ændringsforslag vedtages med almindelig stemmeflerhed. Ved afstemninger om grundloven kræves dog 2/3 majoritet (Grundlovens § 8). Stk. 3. Dirigenten kan bestemme, at en afstemning skal være skriftlig. Ønske fra forsamlingen om skriftlig afstemning skal følges, såfremt det er støttet af mindst 25 korpsrådsmedlemmer. Stk. 4. Ved valg af spejderchefer og korpsledelse henvises til bestemmelserne i korpsets love (Det Danske Spejderkorps' love § 39- § 41). Valg af spejderchef og korpsledelsen sker altid ved skriftlig afstemning. § 9. Fortolkning af forretningsorden Stk. 1. I tilfælde af uenighed om fortolkning af forretningsordenen i forhold til korpsets love og grundlov skal bestemmelserne i forretningsordenen altid vige for korpsets love og grundlov.

KORPSRÅDSMØDE 2018

018

FO RS

LAG

Baggrund for lovforslaget L1: DUFs tilskudsregler for driftstilskud Forslaget L1 tilpasser aldersgrænserne i vores love, så de lever op til kravene i nye tilskudsregler fra Dansk Ungdoms Fællesråd. Hvis vores love ikke lever op til tilskudsreglerne, kan Det Danske Spejderkorps ikke længere tildeles det fulde årlige tilskud på ca. 8 mio. kr. fra tipsmidlerne, som støtter vores arbejde.

ovforslaget L1 indeholder en række ændringer i Det Danske Spejderkorps’ love, som alle sigter mod at fjerne eller ændre aldersgrænser. Ændringerne har til formål at sikre, at alle medlemmer af Det Danske Spejderkorps – uanset alder – har de samme muligheder for at få indflydelse i korpset. Baggrunden for ændringerne skal findes i tilskudsreglerne fra DUF (Dansk Ungdoms Fællesråd). Det Danske Spejderkorps får hvert år omkring 8 mio. kr. i driftstilskud fra tipsmidlerne, og det tilskud administreres af DUF (i praksis af DUFs tipsudvalg). DUF fastsætter selv sine egne tilskudsregler, som skal godkendes af Tipsungdomsnævnet og offentliggøres som bekendtgørelse. Hvis Det Danske Spejderkorps’ love ikke lever op til kravene i DUFs tilskudsregler, er virkningen, at Det Danske Spejderkorps ikke kan få driftstilskud for de berørte medlemmer. I 2016 ændrede DUF sine tilskudsregler efter flere års drøftelser om reglerne. Oplægget til de nye regler blev udarbejdet af en regelarbejdsgruppe, der blandt andet også havde repræsentanter fra Det Danske Spejderkorps (via Samrådet). DUF ville med de nye regler sikre, at tilskudsreglerne lever op til og understøtter DUFs kerneværdier, herunder den demokratiske forening. Et af de – for DUF – væsentlige emner i den forbindelse var unges mulighed for aktiv deltagelse og indflydelse i foreningerne. En af de betydelige ændringer i de nye regler er derfor, at alle medlemmer skal have “fulde medlemsrettigheder”. DUF definerer “fulde medlemsrettigheder” som: 1) ret til at deltage i foreningens aktiviteter på lige fod med lignende medlemmer, og 2) fulde demokratiske rettigheder, herunder stemmeret og valgbarhed i henhold til foreningens vedtægter. Det er navnlig det sidste krav om

KORPSRÅDSMØDE 2018

stemmeret og valgbarhed, der har krævet ændringer, idet DUF fortolker dette således, at alle medlemmer – uanset alder – skal kunne stemme og stille op til alle poster i foreningen, jf. foreningens vedtægter. Dog kan medlemmer under 16 år lade deres forældre (eller værger) repræsentere sig i stedet. Dette krav gav anledning til en række ændringer i Det Danske Spejderkorps’ love, da lovene flere steder stillede forskellige alderskrav. Korpsledelsen og korpskontoret har gennem længere tid været i dialog med DUF omkring kravene, og hvilke ændringer DUF ville kræve, hvis Det Danske Spejderkorps fortsat skulle være berettiget til driftstilskud. Det forslag, der er stillet som L1, er derfor drøftet med DUF og er forhåndsgodkendt af DUFs tipsudvalg. Forslaget indebærer i korte træk, at alle aldersgrænser, krav om myndighed eller særstilling for visse aldersgrupper (navnlig de unge) fjernes. Hensigten med – og virkningen af – forslaget er således, at alle medlemmer af korpset kan stemme og stille op til alle poster. Hvis

der er tale om spejdere under 16 år, så er det spejderens forældre, der har denne ret – men for alle andre er det spejderen/ lederen/medlemmet selv. Ændringerne kan opsummeres således: • Alle krav om myndighed fjernes fra lovene. Der er således ingen ledelsesposter, bestyrelsesposter eller andre valgte funktioner, som kræver, at den valgte er myndig. • Alle andre alderskrav til valgte poster fjernes. Det gælder både i opadgående og nedagående retning – så det omfatter også faste pladser til unge i ledelser og bestyrelser, der ligeledes fjernes. De faste pladser til unge medlemmer erstattes af et princip om, at ledelser og bestyrelser bør indeholde unge. • Der justeres i principperne for repræsentation af forældre, så grænsen er nu er ved 16 år. •T egningsreglerne for alle enheder ændres, så de tager højde for den situation, at en hel ledelse eller bestyrelse består af umyndige. I de tilfælde tilføjes en myndig “tegningsrepræsentant”, der udpeges af den pågældende ledelse/ bestyrelse, og som tegner sammen med de umyndige tegningsberettigede. De nye regler trådte i kraft i juni 2016, men indeholdt en mulighed for at få dispensation i to år, således at det først er inden starten af tilskudsåret 2019, at Det Danske Spejderkorps’ love skal opfylde kravene. Derfor har Korpsledelsen brugt perioden indtil nu til at se, hvordan reglerne blev administreret i forhold til andre korps, og til at være i dialog med DUF om forskellige forslag. Det er denne dialog, der har ført til det fremsatte forslag.

FO R

SLAG

Korpsrådsmøde 2018

Lovforslag

Tekst i gennemstreget grå kursiv slettes i lovhæftet if. forslaget, tekst i turkis kursiv tilføjes if. forslaget

Lovforslag L1 Forslag til ændring af DDS’ love som følge af nye regler om tipstilskud Tema Generelt om myndighed Ændring § 3. Myndighed Aldersgrænser 1. Et flertal af medlemmerne i alle bestyrelser og ledelser, dog ikke afdelingsledelser, i korpset og i hver af korpsets enheder skal være myndige fyldt 16 år. 2. Bestyrelsesformænd, kasserere, gruppeledere, afdelingsledere, divisionschefer, centerledere, arrangementsledere og spejderchefer skal være myndige fyldt 16 år. 3. I grupper kan gruppens bestyrelse dog i enkeltstående tilfælde godkende, at medlemmer af Det Danske Spejderkorps, som er fyldt 15 år, (men ikke er fyldt 18 år), udpeges som afdelingsledere. Hvis gruppens bestyrelse udpeger en leder under 18 på 15 år, fører gruppelederen tilsyn med arbejdet i den pågældende afdeling, og arbejdet i afdelingen udføres under gruppelederens ansvar. 4. Hvor der i disse love omtales forældre, menes forældre eller værger til medlemmer under 16 år. Når et medlem ikke er fyldt 16 år, udøver én af medlemmets forældre eller værger valgret og stemmeret på vegne af medlemmet. Opstår der uenighed mellem forældre/værger, om hvilken forælder eller værge der skal varetage et medlems stemmeret, afgøres dette af bestyrelsesformanden, en gruppeleder, en divisionschef eller en spejderchef ved simpel lodtrækning. Bemærkninger Der ændres i de grundlæggende regler for at opfylde de nye krav i tipsreglerne, hvorefter alle børn og unge skal have fulde medlemsrettigheder, dvs. principielt skal kunne vælges til alle ledelsesorganer, og ligeledes udgøre flertallet der. Unge under 16 kan dog repræsenteres af deres forældre. Forslaget indeholder så få ændringer

som muligt, dvs. korpsledelsen har søgt udelukkende at implementere de strengt nødvendige ændringer. I de grundlæggende regler er krav om myndighed udskiftet med en aldersgrænse på 16 år. Det er samtidig angivet tydeligt, at det for medlemmer under 16 er forældre/værge, der udøver rettighederne. Reglerne om forældrenes udøvelse af rettigheder er gjort til et generelt princip, så det ikke nævnes alle steder (derfor fjernes de tilsvarende bestemmelser visse andre steder). Forældre har som udgangspunkt ingen selvstændig rolle i DDS. Forældre vil således altid være forældre/værger til yngre spejdere – og ikke valgt for sig selv.

Tema Indflydelse Ændring § 8. Rådsmøder 1. Det Danske Spejderkorps bygger på medbestemmelse og ansvar gennem et repræsentativt valgsystem. Såvel medlemmer, herunder ledere, som forældre, jf. § 3, stk. 4, har indflydelse. Bemærkninger Med henvisningen præciseres, at forældrenes indflydelse er som repræsentanter for unge medlemmer.

Tema Grupperådet Ændring § 11. Grupperådet 1. Grupperådet, som er gruppens øverste myndighed, består af medlemmer (herunder forældre, jf. § 3, stk. 4) og bestyrelsen.: a. medlemmer, der er fyldt 15 år b. forældre til medlemmer under 18 år c. bestyrelsen. 2. Alle gruppens medlemmer samt bestyrelsens medlemmer har stemmeret ved grupperådsmødet. For forældre finder §

3, stk. 4 anvendelse. Når et medlem ikke er fyldt 15 år, udøver én af medlemmets forældre eller værger stemmeretten på vegne af medlemmet. Når et medlem er fyldt 15, men endnu ikke 18 år, udøver én af medlemmets forældre eller værger stemmeretten på vegne af medlemmet, såfremt medlemmet ikke selv deltager på grupperådsmødet. Opstår der uenighed mellem forældre/værger om hvilken forælder eller værge der skal varetage et medlems stemmeret, afgøres dette af bestyrelsesformanden eller en gruppeleder ved simpel lodtrækning. Afgivning af stemmer kan kun ske ved personligt fremmøde. Bemærkninger Konsekvensændring af den nye § 3, stk. 4, der fastsætter generelle principper for, hvornår forældre kan stemme m.v. Henvisningen til § 3, stk. 4 er indsat for at øge læsevenligheden. Bestemmelsen er desuden struktureret lidt anderledes, så forældre, medlemmer og ledere ikke angives som særskilte grupper, for at undgå misforståelser.

Tema Gruppebestyrelsens sammensætning Ændring § 13, stk. 1 g. valg til bestyrelsen, under hensyntagen til § 14, stk. 5, af: 1. bestyrelsesformand 2. kasserer 3. unge 4. l edere, herunder mindst en gruppeleder 5. forældre 6. evt. søkyndigt medlem jf. § 22, stk. 2 7. suppleanter Bemærkninger Præcisering af, at gruppestyrelsens sammensætning ikke er givet ud fra dagsordenen til grupperådsmødet, men bestemmes i § 14, stk. 5. Det følger af § 14, stk. 5, at der ikke er “faste pladser”.

KORPSRÅDSMØDE 2018

FO RS

LAG

Tekst i gennemstreget grå kursiv slettes i lovhæftet if. forslaget, tekst i turkis kursiv tilføjes if. forslaget

Lovforslag L1 (fortsat) Ændring § 14, stk. 2 2. Forældre vælges til bestyrelsen som repræsentanter for yngre medlemmer, jf. § 3, stk. 4 fortrinsvis blandt forældre til medlemmer under 15 år. Enkelte andre interesserede kan også vælges. Dog kan gruppens ledere jf. § 6 ikke vælges som forældrerepræsentanter. Bemærkninger Tilrettet, så det stemmer med de generelle principper. Ændring § 14, stk. 3 De unge vælges til bestyrelsen blandt medlemmer og ledere, der er fyldt 15 år, men ikke 24 år, på valgtidspunktet. Bemærkninger Positiv særbehandling for unge opretholdes, men kun som et princip (“tilstræbe”) på linje med principperne om 6 år og lige muligheder. De unge favoriseres således ikke på en måde der udelukker at alle kan vælges til posten. De unge fjernes som selvstændig kategori, men indsættes som princip i stk. 5 (nyt stk. 4) - se nedenfor. Ændring § 14, stk. 5 (nyt stk. 4) 4. 5. Grupperådet skal sammensætte bestyrelsen, så den opfylder reglerne om aldersgrænser myndighed og habilitet, jf. §§ 3 og 4. Grupperådet skal, når det sammensætter bestyrelsen, være opmærksom på principperne om lige muligheder og seks år, jf. §§ 1 og 2. Grupperådet skal, når det sammensætter bestyrelsen, tilstræbe at såvel forældre, unge som ledere er ligeligt repræsenteret, herunder skal Grupperådet tilstræbe, at bestyrelsen (blandt andre) indeholder unge medlemmer/ledere, der er fyldt 15 år, men ikke 24 år. Grupperådet bør desuden sammensætte bestyrelsen, så den afspejler gruppens medlemmer samt det lokalsamfund, som gruppen er en del af. Bestyrelsen består af en bestyrelsesformand, en kasserer, en gruppeleder samt et antal medlemmer på mindst tre. Antallet fastsættes af grupperådet, jf. § 13, stk. 1 litra f. Hvis en gruppeleder ikke er medlem af bestyrelsen, har den pågældende møderet uden stemmeret.

KORPSRÅDSMØDE 2018

Bemærkninger Konsekvensrettelse omkring myndighed. Tilføjet et “unge-princip”.

Tema Gruppens medlemmer til KRM Ændring § 14, stk. 6 (nyt stk. 5) 5. 6. Gruppens to medlemmer af Korpsrådet vælges blandt grupperådets medlemmer. Det tilstræbes, at mindst det ene af de to medlemmer vælges blandt medlemmer og ledere der er fyldt 15 år, men ikke 24 år på valgtidspunktet, såfremt et sådant medlem er opstillet. Det ene medlem skal være myndigt. Valget sker for en etårig periode. Bemærkninger Kravet om, at mindst ét af de unge medlemmer skal være myndigt, fjernes. Positiv særbehandling for unge opretholdes, men kun som et princip (“tilstræbe”) på linje med principperne om 6 år og lige muligheder (og på samme måde som allerede er gældende for udpegning til divisionsrådet). De unge favoriseres således ikke på en måde, der udelukker, at alle kan vælges til posten.

Tema Tegningsregler for gruppen Ændring § 19 1. Gruppen tegnes juridisk og økonomisk af en gruppeleder i forening med enten bestyrelsesformanden eller gruppekassereren. 2. Gruppens tegningsberettigede er bemyndigede til via fuldmagt: a. at udpege en eller flere personer til enten alene eller i fællesskab at tegne gruppen i økonomiske anliggender; og b. at udpege en eller flere personer til enten alene eller i fællesskab at kunne disponere over gruppens konti og depoter via elektroniske bankprodukter samt indgå aftaler herom. En sådan fuldmagt skal være tidsbegrænset eller begrænset til bestemte formål eller handlinger. 3. Ved erhvervelse, afhændelse eller pantsætning af fast ejendom tegnes gruppen dog af bestyrelsesformanden, gruppekassereren og en gruppeleder i forening.

4. Såfremt gruppelederen er umyndig, og bestyrelsesformanden og/eller gruppekasseren er umyndige, og gruppen af det myndige medlem i forening med gruppelederen. Er både gruppeleder, bestyrelsesformanden og gruppekassereren umyndige, tegnes gruppen af gruppelederen i forening med et øvrigt myndigt bestyrelsesmedlem. Hvis der ikke er valgt en myndig person til bestyrelsen, udpeger den nyvalgte bestyrelse blandt forældre til spejdere under 18 år en ekstern myndig person (tegningsrepræsentant) som tegningsberettiget i forening med de personer, der efter stk. 1 og 3 er tegningsberettigede. Tegningsrepræsentanten har ret til at deltage i gruppens bestyrelsesmøder uden stemmeret. Bemærkninger DDS ønsker, at der altid skal være mindst én af de tegningsberettigede, der er myndig. Hvis der slet ikke er myndige blandt de tegningsberettigede, kan dette skabe usikkerhed om, hvorvidt de tegningsberettigede overhovedet kan tegne gruppen. Da de personer, der er tegningsberettigede ikke længere er underlagt et generelt krav om myndighed (§ 3), skal tegningsreglen fange de situationer, hvor der slet ikke er nogen af de tegningsberettigede, der er myndige. I udgangspunktet er det hensigten, at gruppen skal finde et (andet) bestyrelsesmedlem, der kan (med)tegne enheden. Er ingen af disse myndige, udpeger bestyrelsen en tegningsrepræsentant. Det er en person, der kun har den ene opgave at kunne hjælpe med at sikre, at gruppen kan indgå aftaler.

Tema Søkyndigt medlem Ændring § 22 stk. 2. I søgrupper skal der vælges et søkyndigt medlem til bestyrelsen. Det søkyndige medlem må ikke være leder i gruppen og skal være myndigt. Det søkyndige medlem må gerne bestride andre poster i bestyrelsen. Bemærkninger Kravet om, at den søkyndige skal være myndig, fjernes.

FO R

Tema Divisionsledelsen Ændring § 27, stk. 2 2. Divisionsledelsens medlemmer vælges blandt divisionens medlemmer der er fyldt 15 år, forældre til medlemmer under 18 år eller andre interesserede. For forældre finder § 3, stk. 4 anvendelse. 3. Divisionsrådet skal sammensætte divisionsledelsen, så den opfylder reglerne om aldersgrænser myndighed og habilitet, jf. §§ 3 og 4. Divisionsrådet skal, når det sammensætter divisionsledelsen, være opmærksom på princippet om lige muligheder og seks års-princippet, jf. §§ 1 og 2. Divisionsrådet skal, når det sammensætter divisionsledelsen, tilstræbe, at mindst 1/3 af medlemmerne er mellem 15 og 23 år. Bemærkninger Konsekvensændring af, at princippet i § 3, stk. 4 nu er generelt

En sådan fuldmagt skal være tidsbegrænset eller begrænset til bestemte formål eller handlinger. 3. Ved erhvervelse, afhændelse eller pantsætning af fast ejendom tegnes divisionen dog af en divisionschef, divisionskassereren og yderligere et medlem af divisionsledelsen i forening. 4. Såfremt begge divisionschefer og divisionskassereren er umyndige, tegnes divisionen af en divisionschef og divisionskassereren i forening med et øvrigt myndigt medlem af divisionsledelsen. Hvis der ikke er valgt en myndig person til divisionsledelsen, udpeger den nyvalgte bestyrelse en tegningsrepræsentant. Tegningsrepræsentanten skal være myndig og tegner divisionen i forening med de personer, der efter stk. 1 og 3 er tegningsberettigede. Tegningsrepræsentanten har ret til at deltage i divisionsledelsens møder uden stemmeret. Bemærkninger Samme ændring som ved gruppen.

SLAG

men ikke 24 år på valgtidspunktet. Det ene køn kan højest være repræsenteret med 2/3 af den samlede korpsledelse inklusive spejdercheferne. Korpsrådet skal, når det sammensætter korpsledelsen, være opmærksom på principperne om lige muligheder og seks år, jf. §§ 1 og 2. Valget finder sted efter, at resultatet af valg af spejderchefer er offentliggjort. Bemærkninger Positiv særbehandling for unge og for køn opretholdes kun som et princip (“tilstræbe”) på linje med principperne om 6 år og lige muligheder. De unge eller et køn favoriseres således ikke på en måde, der udelukker, at alle kan vælges til posten. Ændring § 43, stk. 3 3. Korpsledelsen skal sammensætte sine udvalg, så de opfylder reglerne om aldersgrænser myndighed og habilitet, jf. §§ 3 og 4. Bemærkninger Konsekvensrettelse.

Tema Divisionens valg af medlemmer til KRM

Tema Korpsledelsen og udvalg

Ændring § 29, stk. 4 Divisionens to medlemmer af Korpsrådet vælges af og blandt divisionsledelsen. Det ene medlem skal være myndigt.

Ændring § 39, stk. 2 2. Korpsledelsesmedlemmer kan vælges blandt korpsets medlemmer der er fyldt 15 år. Korpsledelsesmedlemmer skal opfylde betingelserne for at blive leder, jf. § 7. Kandidater skal være opstillet af mindst et andet medlem af korpset.

Bemærkninger Kravet om, at mindst ét af medlemmerne skal være myndigt, fjernes.

Tema Tegningsregler for divisionen Ændring § 31 1. Divisionen tegnes juridisk og økonomisk af en divisionschef i forening med divisionskassereren. 2. Divisionens tegningsberettigede er bemyndigede til via fuldmagt: a. at udpege en eller flere personer til enten alene eller i fællesskab at tegne divisionen i økonomiske anliggender; og b. at udpege en eller flere personer til enten alene eller i fællesskab at kunne disponere over divisionens konti og depoter via elektroniske bankprodukter samt indgå aftaler herom.

Bemærkninger Aldersgrænsen for korpsledelsen kan ikke opretholdes. Det følger herefter af § 3, stk. 4, at forældre kan vælges i stedet for unge medlemmer under 15. Ændring § 39, stk. 4 4. Ved sammensætning af korpsledelsen gælder reglerne om aldersgrænser myndighed og habilitet, jf. §§ 3 og 4. Bemærkninger Konsekvensrettelse Ændring § 41, stk. 1 1. Korpsrådet vælger ti øvrige korpsledelsesmedlemmer,. Det tilstræbes, at hvoraf mindst to medlemmer er fyldt 15 år,

Tema Tegningsregler for Korpset Ændring § 48 1. Korpset tegnes juridisk og økonomisk af en spejderchef i forening med et andet myndigt medlem af korpsledelsen. 2. Korpsets tegningsberettigede er bemyndigede til via fuldmagt: a. at udpege en eller flere personer til enten alene eller i fællesskab at tegne korpset i økonomiske anliggender; og b. at udpege en eller flere personer til enten alene eller i fællesskab at kunne disponere over korpsets konti og depoter via elektroniske bankprodukter samt indgå aftaler herom. En sådan fuldmagt skal være tidsbegrænset eller begrænset til bestemte formål eller handlinger. 3. Ved erhvervelse, afhændelse eller pantsætning af fast ejendom tegnes korpset dog af en spejderchef og fire øvrige myndige medlemmer af korpsledelsen i forening. 4. Såfremt en af spejdercheferne er umyndig, tegnes Korpset af den myndige spejderchef i forening med et øvrigt medlem af korpsledelsen. Er begge spejderchefer umyndige, tegnes korpset af

KORPSRÅDSMØDE 2018

FO RS

LAG

Tekst i gennemstreget grå kursiv slettes i lovhæftet if. forslaget, tekst i turkis kursiv tilføjes if. forslaget en spejderchef i forening med et myndigt medlem af korpsledelsen. Hvis der ikke er valgt en myndig person til korpsledelsen, udpeger korpsledelsen en tegningsrepræsentant jf. § 41, stk. 7. Tegningsrepræsentanten skal være myndig og tegner korpset i forening med de personer, der efter stk. 1 og 3 er tegningsberettigede. Bemærkninger Samme ændring som ved grupperne. Motivation I Det Danske Spejderkorps er vi medlem af Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF), der administrerer de tipsmidler, vi modtager hvert år. I forbindelse med revision af reglerne for tipsmidler, er der kommet nye krav til alle foreningerne for at kunne modtage midlerne. Det betyder, at vi skal ændre enkelte elementer af korpsets love. Intentionen er at sikre reel medbestemmelse for alle medlemmer uanset alder. De ændringer, som I læser her, er resultatet af et kæmpe stykke frivilligt arbejde. Der har været en løbende dialog med tipsudvalget i DUF for at sikre, at lovforslaget lever op til kravene. Det har krævet flere revisioner, men det indsendte forslag er nu godkendt og lever dermed op til kravene. Korpsledelsen mener, at de foreslåede lovændringer er acceptable i forhold til vores værdier. Korpsledelsen er særligt opmærksomme på, at vi fortsat sikrer formel deltagelse for unge på korpsrådsmødet og i korpsledelsen, på trods af at vi fjerner kvoterne i vores love. Forslagsstillere Korpsledelsen

Lovforslag L2 Ændring af grupperådstermin Forslag Ændring af § 12. Grupperådsmøde, stk. 2: 2. Ordinært grupperådsmøde afholdes hvert år inden den 1. april 1. marts. Motivation Grupperne er unødigt presset med tidsfristen. Ikke mindst for at få færdiggjort og revideret regnskab, godkendt i bestyrelse og endeligt udsendt rettidigt. Forslagsstillere Ebbe Frank, 1. Rønne Trop og Flok

KORPSRÅDSMØDE 2018

Henrik Koch-Poulsen, Ullerslev Spejdergruppe Karina Nedergaard, Sæbygaard Gruppen Korpsledelsens bemærkninger Korpsledelsen støtter ikke forslaget. Baggrund: Korpsledelsen er enige i, at vi skal have en dialog omkring afholdelse af grupperådsmøder, da vi er opmærksomme på, at flere grupper oplever et tidsmæssigt pres. Korpsledelsen mener dog, at vi potentielt stiller divisionerne i et tilsvarende svært tidspres, hvis lovforslaget vedtages. Det Danske Spejderkorps skal i det kommende år have en gennemgribende redigering af vores love, som vedtaget på Korpsrådsmøde 2017. Korpsledelsen foreslår, at vi i den forbindelse har dialogen omkring afholdelse af gruppe- og divisionsrådsmøder. I den forbindelse vil korpsledelsen sikre, at grupper og divisioner bliver inviteret til at tage dialogen.

Lovforslag L3 Offentlige dagsordener Forslag Ændring af § 43. Retningslinjer for arbejdets udførelse, stk. 4: 4. Dagsordener, inklusiv bilag, til korpsledelsesmøder offentliggøres senest 1 uge inden mødet. Referater, inklusiv bilag, fra korpsledelsesmøder offentliggøres inden for 4 uger i et af korpsets medier. Ved offentliggørelsen og ved eventuelle ændringer lægges materialet på korpsets hjemmeside og interesserede modtagere adviseres direkte. Referater Dagsordener og referater fra andre fora, hvor korpsledelsesmedlemmer repræsenterer Det Danske Spejderkorps, offentliggøres på tilsvarende vis, om muligt, og ellers som løbende information til den øvrige korpsledelse. Motivation Det er en grundlæggende forudsætning for demokratiet, at de berørte parter kender til de beslutninger, der skal træffes, inden den endelige vedtagelse. Ideelt set bør der altid være en høringsproces, men det kan også være tungt, og det kan være svært at identificere alle interessenter. Derfor begrænser forslaget sig til en offentliggørelse af dagsordener

inden korpsledelsesmøderne. Samtidig indføres muligheden for at få direkte besked, når der offentliggøres eller ændres dagsordener, referater og bilag. Dette kan f.eks. ske ved en mailingliste, men vi vil ikke låse den tekniske løsning fast i lovteksten. Vi ser dette som et meget vigtigt tiltag for, at medlemmerne kan følge den demokratiske proces. Fristen er sat til 1 uge, da vi ikke mener, at man kan forvente en kvalificeret beslutning fra korpsledelsesmedlemmerne, hvis der ikke har været mindst en uge til at sætte sig ind i dagsordenens punkter. Derfor mener vi ikke, at fristen vil påvirke korpsledelsens arbejde i negativ retning. Forslaget skal ses i sammenhæng med det igangværende arbejde om demokrati i korpset og B5 på korpsrådsmødet i 2017, hvor forslagsstillerne anerkender de gode intentioner i korpsledelsens handlingsplan, men savner konkrete tiltag. Desuden er vi opmærksomme på, at korpsledelsen ønsker en større revidering af korpsets love, men ser ikke, at det skulle give anledning til at udsætte beslutningen om offentliggørelse af dagsordener. Forslagsstillere Mads Bangsborg, Frydenborg Gruppe Helena Løwert, Fredensborg Gruppe Kathrine Dahl Marcussen, Bent Byg Gruppe Jonathan Stein, Øresund Division Korpsledelsens bemærkninger Korpsledelsen støtter ikke forslaget. Baggrund: Det Danske Spejderkorps er en af de største børne- og ungdomsorganisationer i Danmark. For at sikre de bedste vilkår for vores bevægelse, indgår vi i mange strategiske og politiske fællesskaber og relationer. Hvis vi skal stå stærkt i de sammenhænge, kræver det, at vi får arbejdsro og råderum. Samtidigt har vi i korpsledelsen fuld forståelse for, at der er en stor interesse for vores arbejde. Det er helt naturligt, fordi de ting vi gør, sætter aftryk i organisationen. Derfor arbejder vi hele tiden på at blive bedre til at kommunikere ud. Vi har i det seneste år taget initiativer til en mere åben kommunikation, blandt andet ved vores samtalelejrbål. Vi er fuldt ud opmærksomme på, at der skal mere til af den slags og arbejder videre i den retning.

FO R

SLAG

Korpsrådsmøde 2018

Beslutningsforslag Beslutningsforslag B1 Unge og stress Forslag Det Danske Spejderkorps arbejder i retning af en mindre stresset hverdag blandt unge. Vi vil arbejde for, at flere stærke unge har redskaber til at kæmpe for sig selv og verden. Der skal derfor sættes fokus på, hvor mange timer det er sundt at være aktiv i sin fritid som ung. Vi vil udarbejde værktøjer til, hvordan vi modarbejder stress hos unge, samt udbrede viden omkring, hvornår stress opstår, og hvordan man forebygger, bemærker og håndterer stress. Motivation “Det Danske Spejderkorps har til formål at udvikle børn og unge til vågne selvstændige mennesker”, og det er svært at opnå, hvis de unge er knækket. 430.000 danskere, svarende til 10-12% af befolkningen, oplever symptomer på alvorlig stress hver dag. I 9. klasse oplever 8% høj stress og 46% medium stress. Det Danske Spejderkorps har mange engagerede unge mennesker, og dem skal vi passe på. Vi kan modvirke denne tendens, ved at udbrede viden om hvornår stress opstår, udvikle værktøjer til at forebygge stress, og sætte fokus på, hvordan man som spejder håndterer stress. Et bud på et første skridt kunne være en undersøgelse og en efterfølgende anbefaling af antal timer, som en ung under uddannelse bør lægge i andre projekter. For en overbebyrdet, men engageret spejder, kunne det fungere som en kæmpe hjælp til at sige nej. Forslagsstillere Lise Ravn Nielsen, Ballerup Spejdergruppe Sara Mørch Pedersen, 2. Birkerød Gruppe Signe Gertz Jensen, Ørnebjerg Gruppe Mathias Hesseldahl, Bredsten Gruppe Korpsledelsens bemærkninger Korpsledelsen støtter ikke forslaget.

Baggrund: Stress blandt unge er et stort samfundsproblem, der ikke kan løses med enkelte tiltag. Korpsledelsen anser det som meget relevant at tage en dialog om emnet, da børn og unges trivsel er en vigtig del af vores formål. Hvis vi i Det Danske Spejderkorps skal påtage os at arbejde seriøst med emnet, bør det indarbejdes i den kommende udviklingsplan. Emnet er relevant for udviklingsplanen, og Det Danske Spejderkorps arbejder allerede med trivsel og robuste unge som en del af vores formål.

Beslutningsforslag B2 Fremtidigt ejerskab og drift af Det Danske Spejderkorps’ nuværende ejendomsportefølje Forslag Korpsrådet pålægger korpsledelsen at sikre, at de tilbageværende 10 ejendomme økonomisk og juridisk fortsat hører under Det Danske Spejderkorps på nationalt niveau. Korpsledelsen skal udarbejde og beslutte en ny Strategi for ejendomsområdet 2018-2022, med inspiration fra Strategien for ejendomsområdet 20132018 og tidligere versioner. Strategien for ejendomsområdet 2018-2020 bortfalder. Hele beslutningsforslaget skal gengives i det nye strategipapir, som skal til efterfølgende godkendelse på KRM 2019. Som tidligere etableres en organisation for ejendommene på nationalt niveau, med frivillige til ejendomsdriften og ejendomsøkonomien. En ejendom kan kun sælges, såfremt den i 3 år har givet væsentlige underskud, eller hvis den fuldstændig har mistet interessen fra Det Danske Spejderkorps’ lejere og brugere. Det årlige overskud fra udlejningen af ejendommene skal løbende geninvesteres i disse, og det er således ikke en målsætning, at ejendommene skal bidrage til driften af det øvrige spejderkorps. Hvis det findes hensigtsmæssigt, må korpsledelsen foretage ekstraordinære afskrivninger og nedskrivninger af ejen-

dommenes bogførte værdi. Den igangsatte proces med Stevninghus om selvstændiggørelse skal forsætte, såfremt Hytteudvalget på Stevninghus ønsker det. Motivation Dette beslutningsforslag skal ses i sammenhæng med Beslutningsforslag 7 (B7), der på Korpsrådsmødet 2017 blev vedtaget med stor majoritet. Korpsledelsen har efterfølgende besluttet en målsætning om en reduktion til 3–5 ejendomme på nationalt niveau, og dét er bl.a. vores motivering. B7 fra KRM2017, som er en del af beslutningsdokumentet fra Korpsrådsmødet 2017, kan læses her: https://dds.dk/sites/default/files/2017-11/ KRM17%20-%20Beslutningsdokument. pdf Det er vores klare opfattelse, at Korpsledelsen ikke har fulgt intentionerne i B7 ved udarbejdelsen og beslutningen af “Ejendomsstrategi for Det Danske Spejderkorps 2018-2020”, som kan læses her: https://dds.dk/sites/default/ files/2018-03/Ejendomsstrategi%2020182020.pdf Derfor fremsætter vi dette beslutningsforslag. Gennem dette vil vi, at Det Danske Spejderkorps centralt sikrer, • at vi på nationalt niveau har attraktive naturejendomme over hele landet, som kan være til gavn og glæde for fremtidige generationer i korpset. •a t medlemmerne fortsat har lige adgang til korpsets nuværende ejendomme på nationalt niveau. • at vi på nationalt niveau har ejendomme til støtte for korpsets centrale og decentrale aktiviteter og for korpsets enheder. •a t der ved driften af ejendommene tages hensyn til miljø og ressourcer. For ikke at gøre denne tekst for lang henvises tillige til motiveringen fra B7 KRM2017. Der er meget stor tilslutning fra ejendommene til dette beslutningsforslag! Korpsrådet opfordres til at komme med ændringsforslag, hvis vi har brugt

KORPSRÅDSMØDE 2018

FO RS

LAG

Korpsrådsmøde 2018

Beslutningsforslag (fortsat) løse formuleringer, eller der mangler noget i beslutningsforslaget. Forslagsstillere Charlotte Lauridsen, Lyng Division Bent Sejersen, 1. Tranbjerg Ivar Thyssen, Skovvejens Blå Spejdere Tove Calmar, Marselisspejderne – 15. Århus Gruppe Anette Bergulf, Delfinerne gruppe Claus Thorsted, Rudkøbing Gruppe John Gyde Poulsen, Kulsø Spejdercenter Lars Kjeldmark, Angantyr Gruppe Kasper Moesgaard, Brande Gruppe Jack Givskud, Århus Skov Division Kristian Dansted, Tullebølle Gruppe Mogens Hede Jørgensen, Peder Skrams Gruppe Korpsledelsens bemærkninger Korpsledelsen støtter ikke forslaget. Baggrund: I september meddelte korpsledelsen, hvilke ejendomme der er “fyrtårne” og hvilke ejendomme, som vi ønsker skal drives på anden vis. Udvælgelsesprocessen har inddraget frivillige omkring og på ejendommene, der alle har haft besøg af generalsekretæren og et medlem af korpsledelsen. Samtidig bygger beslutningen på økonomiske analyser, advokatbistand og ekspertindsigt i, hvilke krav ungdommen har i fremtiden til friluftsaktiviteter. Vi mener, at de ejendomme, vi har i Det Danske Spejderkorps, skal understøtte vores formål, at udvikle børn og unge til vågne selvstændige mennesker igennem blandt andet friluftsliv. Derfor ønsker vi at koncentrere vores investeringer om færre ejendomme og for at tilbyde de bedst mulige friluftsaktiviteter til børn og unge.

KORPSRÅDSMØDE 2018

Hvis du ønsker at læse mere om Det Danske Spejderkorps’ ejendomsstrategi, finder du den her: https://dds.dk/sites/default/files/2018-03/ Ejendomsstrategi%202018-2020.pdf Det er korpsledelsens ønske, at de ejendomme, der ikke er fyrtårne, fortsat skal være i Det Danske Spejderkorps. Der er flere modeller for, hvordan ejendommene kan blive i regi af Det Danske Spejderkorps. Det kunne være salg til eksisterende divisioner eller grupper, eller oprettelse af nye grupper til at drive en ejendom.

FO R

SLAG

Korpsrådsmøde 2018

Resolutionsforslag Resolutionsforslag R1 Unge er vigtige demokratiske repræsentanter i Det Danske Spejderkorps Resolution Unge spiller en væsentlig rolle i demokratiet i Det Danske Spejderkorps. Derfor vil vi i Det Danske Spejderkorps fortsat arbejde for, at alle grupper sender mindst et medlem under 24 år som repræsentant til Korpsrådet, og at ungdommen også i fremtiden er repræsenteret i korpsledelsen med mindst én kvinde og én mand under 24 år. Motivation De unges plads i demokratiet i Det Danske Spejderkorps trives med historisk mange unge, der vælges til bestyrelser i grupperne, divisionerne, korpsledelsen og korpsrådet. Flere unges deltagelse har blandt andet været drevet af korpsets love, om at sikre unge under 24 år deltager på korpsrådsmødet og i korpsledelsen, samt principper om unge i grupper og divisioners bestyrelser. Det Danske Spejderkorps er en del af en verdensomspændende børne- og ungdomsbevægelse, der giver børn og unge muligheder for at deltage i programmer, events, aktiviteter og projekter, som udvikler dem til vågne og selvstændige samfundsborgere. En del af de aktiviteter finder sted indenfor korpset selv, og vi betragter unges deltagelse i både lokaldemokratiet til grupperådsmøderne og nationaldemokratiet til korpsrådsmøderne som en væsentlig del af spejderprogrammet. Ved at deltage i vores demokrati bliver spejderne ansvarlige agenter for positive forandringer og inspirerer andre børn og unge til at deltage i demokratiet, hvor end de har muligheden. Forslagsstillere Korpsledelsen

Resolutionsforslag R2 Mere samfundsansvar i Det Danske Spejderkorps Resolution Det Danske Spejderkorps mener, at det er vigtigt at engagere børn og unge i samfundet. Den enkelte spejder skal gennem aktiviteter i grupperne opdage og undersøge, hvilke udfordringer og muligheder der eksisterer i deres samfund, og nå til en erkendelse af, at deres handlinger gør en mærkbar forskel. Motivation Mange grupper i DDS laver aktiviteter, som kommer samfundet til gode; affaldsindsamling, frivillige timer på et plejehjem, spejder for handicappede, indsamling til Spejderhjælpen, og mobile spejdergrupper i ghettoer m.m. er alle gode, samfundsnyttige aktiviteter, som gør en forskel for andre. Men vi kan gøre SÅ MEGET MERE! Samfundet i dag bærer i høj grad præg af præstationssamfundet, hvor den enkelte stræber efter at blive klogere og stærkere. Lad os i Det Danske Spejderkorps gå forrest i kampen for at skabe en empatisk generation, som stræber efter at se hinanden lykkes i fællesskab. Ved godkendelsen af denne resolution håber vi, at alle vil gå hjem og lave aktiviteter for spejderne i deres gruppe, som opfylder denne resolution. Dermed opfylder vi følgende: I Det Danske Spejderkorps’ Grundlov § 4 stk. 2, som definerer vores spejderlov, står der: “Den, der er med i spejdernes fællesskab gør sit bedste for at tage medansvar i familie og samfund”. Derfor bør Det Danske Spejderkorps og dets medlemmer tage deres pligt alvorligt og aktivt handle for at gøre verden til et bedre sted gennem spejderaktiviteter og hverdagshandlinger. Som medlem af World Organization of the Scout Movement (WOSM) og World Association of Girl Guides and Girl Scouts (WAGGGS) har vi forpligtet os til at overholde WOSM’s formål “Duty to others” og WAGGGS’ vision “Enable girls and young women to develop their fullest potential as responsible citizens of the world”. Ens

spejderliv skal være en rejse, hvor man undervejs bliver stillet overfor udfordringer, der hjælper en til at tage mere ansvar for at skabe en bedre verden på tværs af lande, sprog og kulturer. Forslagsstillere Mathias Hesseldahl, Bredsten Gruppe Sara Mørch Pedersen, 2. Birkerød Gruppe Bertha M. Friis, Virum Gruppe Korpsledelsens bemærkninger Korpsledelsen støtter forslaget. Baggrund: Samfundsansvar er et fundament for spejderarbejdet, som beskrevet i Spejdermetoden og Spejderloven. Resolutionen lægger vægt på gruppernes engagement og er relevant for den kommende debat om udviklingsplanen. Korpsledelsen bakker op om resolutionen og opfordringen til, at spejdere og grupper tager værdibaserede dialoger og handling ift. samfundsansvar.

Resolutionsforslag R3 Demokrati og den demokratiske samtale Resolution Det Danske Spejderkorps ønsker at udleve en positiv dialog, når vi kommunikerer, både fysisk og på nettet. Vi ønsker at gå forrest i samfundet ved at sætte det gode eksempel for offentlig debat. Dette lykkes ved at bevare den gode tone og respektere hinanden. Vi skal derfor gå i dialog med en oprigtig nysgerrighed for at blive klogere på hinandens holdninger i stedet for blot at udtrykke vores egne. Det Danske Spejderkorps er en børneog ungdomsbevægelse og ønsker derfor at inddrage de unge yderligere i den demokratiske samtale. Ved at skabe trygge rammer for dialogen øges mulighederne for, at de unge tager større del i debatten. Derved øger vi den demokratiske deltagelse i korpset.

KORPSRÅDSMØDE 2018

FO RS

LAG

Korpsrådsmøde 2018

Resolutionsforslag (fortsat) Motivation At den demokratiske samtale fungerer, er en essentiel del af demokratiet i Det Danske Spejderkorps. Det er gennem samtale og dialog, at vi bliver klogere, udvider vores horisont og får nye ideer. Det Danske Spejderkorps har med vores 36.000 medlemmer stor mulighed for at præge samfundet omkring os, og derfor bør vi være foregangsorganisation for en bedre dialog både fysisk og på nettet. Da Det Danske Spejderkorps er en børneog ungdomsorganisation, er det vigtigt, at de unge deltager i den demokratiske debat. Derfor bør den positive dialog altid opretholdes på f.eks. korpsrådsmøde, Facebook og ude i grupperne, så alle får det bedst mulige ud af debatten. I Det Danske Spejderkorps arbejder vi efter ‘Learning By Doing’, og det skal også afspejles i vores dialog. Der skal derfor være mere plads til at stille spørgsmål og fremføre sine meninger, selvom man ikke er en øvet debattør, men en ung spejder med noget på hjertet. Følelserne er stærke på mange emner, og når bølgerne går højt, er det vigtigt at bevare den gode tone. Vi håber derfor, at vores resolution vil skabe fokus og eftertanke, og fungere som en rettesnor for kommende samtaler, dialoger og debatter. Ved sammen at skabe et positivt rum for dialog, hvor der er plads til at prøve sig frem, håber vi på, at flere får modet og lysten til at deltage i debatterne. Dette gælder i hvert fald os unge forslagsstillere. Forslagsstillere Lise Ravn Nielsen, Ballerup Spejdergruppe Sara Mørch Pedersen, 2. Birkerød Gruppe Bertha M. Friis, Virum Gruppe Emma Klostergaard Christensen, 1. Kokkedal Signe Gertz Jensen, Ørnebjerg Gruppe Marie Brøgger Jensen, Alugod Gruppe Mathias Hesseldahl, Bredsten Gruppe

KORPSRÅDSMØDE 2018

Korpsledelsens kommentarer Korpsledelsen støtter forslaget. Baggrund: Resolutionen er vigtig, debatten både på nettet og til korpsrådsmødet skal være sund og positiv. Ungdomsinvolvering er essentielt for en børne- og ungdomsbevægelse. Det er et emne, der ligger os meget på sinde, og resolutionen ligger i rigtig god forlængelse af flere indsatser, der allerede er i gang, og vi ser frem til at sætte yderligere fokus på dette område fremadrettet.

Resolutionsforslag R4 Tværkorpsligt samarbejde giver værdi Resolution Det Danske Spejderkorps mener, at det giver værdi at samarbejde mellem spejderkorpsene i Danmark både lokalt og nationalt. Vi ønsker et tættere tværkorpsligt samarbejde gennem nationale projekter og lokale initiativer. Motivation Samarbejdet mellem korpsene giver stor værdi både lokalt og nationalt. Siden Spejdernes lejr i 2012, oprettelsen af foreningen Spejderne i 2015 og købet af Ungdomsøen samme år, har der været stor opmærksomhed på det nationale, tværkorpslige samarbejde. Samarbejdet har også kunnet mærkes lokalt i grupperne; Spejdernes Lejre har skabt stærke relationer mellem grupperne i kommunerne, og Spejderne faciliterer gruppeledelseskonference. Alt dette ønsker vi at blive ved med, men der skal også ske endnu mere mellem de lokale grupper. Når vi møder hinanden på tværs af korpsene, passer det ind i Spejderlovens ‘at høre andres meninger og danne sine egne’. Det Danske Spejderkorps bør støtte op om disse værdifulde relationer, da de medfører refleksion, udvikling og muligheder, der ikke havde været mulige i det enkelte korps.

Forslagsstillere Sara Mørch Pedersen, 2. Birkerød Gruppe Lise Ravn Nielsen, Ballerup Spejdergruppe Emma Klostergaard Christensen, 1. Kokkedal Mathias Hesseldahl, Bredsten Gruppe Korpsledelsens kommentarer Korpsledelsen støtter forslaget. Baggrund: Resolutionen er godt i tråd med Det Danske Spejderkorps’ værdier og afspejler det samarbejde, vi allerede har med de andre korps. Det er en værdimæssig påmindelse om, at vi skaber mere værdi sammen, end vi gør hver for sig. Særligt støtter vi opfordringen til et øget samarbejde på lokalt plan. Resolutionen ligger godt i tråd med det samarbejde, vi allerede har, og giver anledning til værdifulde snakke om, hvorfor vi gør det.

FOTO: JEPPE CARLSEN

KORPSRÅDSMØDE 2018

n ote

KORPSRÅDSMØDE 2018

n ot

KORPSRÅDSMØDE 2018

n ote

KORPSRÅDSMØDE 2018

n ot

KORPSRÅDSMØDE 2018

Ko r

d smø d å r ps

e 2018

Praktiske oplysninger Hvor Korpsrådsmøde 2018 foregår på Hotel Legoland og i Lalandia Billunds sportshal. Vi begynder fredag aften på Hotel Legoland og slutter i Lalandia. Der er ganske kort transport mellem Lalandia og Hotel Legoland. Distancen kan klares til fods på ca. 10 minutter, men tager vel kun 4-5 minutter, hvis du medbringer din cykel. I løbet af Korpsrådsmøde 2018 kommer vi til at være både indendørs og udendørs. Husk derfor at medbringe varmt tøj. Transport Du kan komme med offentlig transport til både Lalandia og Hotel Legoland. Der er bus fra Vejle Station til Billund Lufthavn, som stopper ved siden af begge lokaliteter. Hvis du kører i bil til Billund, kan du parkere gratis på Hotel Legoland og ved Legoland Village. Hvis du ønsker at parkere ved Lalandia, koster et parkeringskort kr. 120,- og købes i Lalandia Service Center. Hotel Legolands adresse er: Åstvej 10, 7190 Billund. Legoland Villages adresse er: Ellehammers Allé 2, 7190 Billund. Overnatning På Korpsrådsmøde 2018 er der to muligheder for indkvartering fredag den 16. november til søndag den 18. november. 1 I eget medbragte telt og sovepose eller campingvogn på campingpladsen Legoland Village. 2. På flersengsværelse på Hotel Legoland eller Legoland Village. Hvis du ønsker at overnatte hjemme, skal du vælge “0vernatter ikke” ved tilmelding. Hvornår kan jeg ankomme? Du kan tjekke ind på Hotel Legoland fredag den 16. november fra kl. 15.00. Ved check-in får du udleveret din mødemappe.

KORPSRÅDSMØDE 2018

Bemærk, at der ikke indgår måltider fredag aften i prisen for deltagelse på Korpsrådsmøde 2018. Dog kan man tilkøbe en buffet samt natmad fredag aften ved tilmelding (pris kr. 225,-). Hvis du tilvælger måltider fredag aften, tillægges prisen din endelige pris i afregningen. Tilmelding og betaling Du tilmelder dig Korpsrådsmøde 2018 i Medlemsservice. Alt efter valg af overnatningsform og eventuelt tilvalg af forplejning fredag aften, varierer din pris. Du får den samlede pris oplyst ved tilmelding. Beløbet bliver trukket på din gruppes, spejdercenters, arrangements eller divisions konto. Hertil kommer udgifter til rejse, som du afregner direkte med din gruppe-, spejdercenter-, arrangements- eller divisionskasserer. Du skal være tilmeldt Korpsrådsmøde 2018, og din betaling skal være godkendt af din enhed i Medlemsservice senest 29. oktober. Tilmeldinger efter 29. oktober kommer automatisk på venteliste og kan ikke garanteres plads til Korpsrådsmøde 2018. Tilmeldingsteknik: Alle medlemmer af Det Danske Spejderkorps over 15 år kan tilmelde sig en af de 950 pladser efter først-til-mølle-princippet. Hvis du er stemmeberettiget deltager (medlem af Korpsrådet), har du dog fortrinsret frem til 12. oktober 2018. Hvis der er venteliste ved denne frist, prioriteres stemmeberettigede deltagere, og eventuelle deltagere uden stemmeret kan blive skrevet op på venteliste. Er der ledig kapacitet pr. 13. oktober, gælder først-til-mølleprincippet for alle – både med og uden stemmeret.

Er der rejseudligning? Det Danske Spejderkorps bruger et solidarisk princip for rejseudgifterne til Korpsrådsmøde 2018. Det betyder, at den gennemsnitlige rejseudgift for en mødedeltager bliver beregnet ud fra den billigste offentlige transport. Deltagere fra grupper, spejdercentre, arrangementer og divisioner, der har beregnet rejseudgifter over gennemsnittet, får penge tilbage, mens grupper, spejdercentre, arrangementer og divisioner med lavere beregnede rejseudgifter bliver trukket for beløbet på kontoen hos Det Danske Spejderkorps. Korpset opfordrer til samkørsel og opfordrer alle til at udbyde pladser i biler og busser, så vi belaster miljøet mindst muligt. Samtidig henstiller vi til at planlægge samkørsel til at ankomme, så man kan deltage i programmet senest kl. 21 – men gerne allerede fra kl. 19. Medbring Hvis du overnatter i telt, skal du selv medbringe alt overnatningsudstyr. Hvis du indkvarteres på værelse, er der dyner, puder, håndklæde mv. Du skal medbringe tøj til at være både inde og ude.

FOTO: MADS DANQUAH

KORPSRÅDSMØDE 2018